Kulturkontakten Nr. 4 / 2005 (Pdf)

Kulturkontakten TV-NYHEDERNES FORFALD SEIDENFADEN OG GRESS OM STATEN OG DE ELEKTRONISKE MEDIER BLIV HOS OS – DER KOMMER MERE SPORT FLOW. SÅDAN FANGER OG FASTHOLDER DU EN SEER TILLID ER GODT, MEN KONTROL ER BEDRE LASSE JENSEN OM MEDIERNES (U)AFHÆNGIGHED AF STATEN

04 DECEMBER 2005 DECEMBER TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER MULIGHEDER, MENINGER OG MAGT Kulturpolitisk magasin Kulturpolitisk LEDER MEDIER MED MERE

starten af 2006 tager regeringen og Folketingets partier hul på medieforhandlingerne, der vil udstikke rammerne for de elek- I troniske mediers virke i de kommende år. Derfor retter Kultur- ministeriets kulturpolitiske magasin Kulturkontakten denne gang linsen mod tre områder: public service, overgangen fra monopol- til konkurrencesituation og teknologi og de nye muligheder.

I samtalen tager Tøger Seidenfaden og David Gress nogle af de overordnede principielle diskussioner om bl.a. public service: Hvad er public service egentlig for en størrelse, og hvilken samfundsmæs- sig rolle spiller public service-medierne – er de forudsætningen for et velfungerende demokrati, og skal staten blande sig i mediernes måde at fungere på?

Den teknologiske udvikling giver uendelig mange muligheder og afføder ditto mediepolitiske overvejelser. Vi forsøger at give et indblik i en række væsentlige teknologiske landvindinger og deres perspektiver i artiklen Nye medier, nye muligheder.

“Mediernes uafhængighed af staten og statens interesser i at kontrollere medierne” er gennemgående temaer i mediedebatten. Lasse Jensen, der bl.a. har været chef for TV Avisen, ser i bakspejlet og beskriver, hvordan han har oplevet statskontrollens langsomme opblødning. Med udgangspunkt i den medievirkelighed, vi har i dag, virker nogle af hans eksempler – fra en ikke ret fjern fortid – nær- mest absurde.

Bruddet på DR’s landsdækkende monopol i 1988 ﬁ k store konsekvenser. Både for mediernes måde at fungere på og for deres indhold. Virkningerne af den øgede konkurrence har bredt sig længere ud i “fødekæden”, og artiklen Succes med forbehold handler bl.a. om, hvordan oprettelsen af TV 2 gav næring til mange mindre, private produktionsselskaber. I dag producerer de en lang række programmer til tv-stationerne, men de gør det på både godt og ondt.

Hvordan fanger og fastholder man publikum? Det er blevet et yderst centralt spørgsmål for medieudbyderne. To programchefer fra hhv. DR2 og TV 2 giver en del af svaret i artiklen Bliv hos os – der kommer mere sport om lidt. Klummeskribenten har vi hentet fra fremtiden … eller måske er han bare lidt på forkant? Reklamemanden Klaus Skytte tegner konturerne af en fremtid, hvor kommercielle interesser vil og bør få større indﬂ ydelse på indholdet i tv – også på public service-kanalerne, mener han.

Konkurrencesituationen for de kommercielle radiostationer i Danmark og deres kamp om lytternes og annoncørernes gunst er et kapitel for sig, som vi behandler i artiklen Radio Ga Ga. Uden for temaet bringer vi en reportage fra to fynske museer. Anledningen er regeringens tiltag om gratis adgang for børn og unge på alle landets statsanerkendte museer. En ordning, der efter planen træder i kraft fra nytår.

God læselyst. ILLUSTRATION: MAJ-BRITT AMSLER ILLUSTRATION: TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 03 INDHOLD

KOLOFON 02 LEDER 04 DET BEDSTE OG DET VÆRSTE

Kulturkontakten udgives af: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K

Tlf.: 33 92 33 70 Fax: 33 91 33 88 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kum.dk

Redaktion: Dorthe Skaaning Mathiesen (ansv.) E-mail: [email protected] Mette Størum Krogh E-mail: [email protected] Jesper Vind Jensen E-mail: [email protected]

Alle tekster kan bringes frit i uddrag 06 SAMTALE: TV-NYHEDERNES FORFALD 10 RADIO GA GA med angivelse af kilde (forfatter- og SKAL STOPPES bladnavn). Artiklerne udtrykker ikke nødvendig- Hvad er den dybere mening med public service? Er DRs radiokanaler klarer sig rigtig godt i konkur- vis ministeriets eller kulturministe- begrebet reelt blevet tømt for indhold, eller er det rencen med de kommercielle radiostationer. Efter rens opfattelse. tværtimod vigtigere end nogensinde? Historikeren bare to år i luften valgte Sky Radio midt i novem- David Gress fra tænketanken CEPOS diskuterer ber at stoppe. Vi gør status og forsøger at komme Omslag med Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden. bag om linierne i kampen om æteren. Politikens chefredaktør Tøger Seiden- faden og historiker og forfatter David Gress, CEPOS, ser tv. 14 DR BYEN I BILLEDER 17 KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET I Foto: Klaus Holsting 18 BLIV HOS OS – DER KOMMER MERE SPORT OM LIDT 20 FAKTA OM MEDIER Design og layout: e-Types a/s Tryk: Centertryk 22 PUBLIC SERVICE-MEDIERNE FORSVARER SIG 24 PUBLIC SERVICELEDELSE I UDLANDET Oplag: 8.000 ISSN: 0907-1156 25 BLØDENDE STATS-TV I EUROPAS HJERTE Abonnement Kulturministeriet, Oplysningen Nybrogade 2 27 ESSAY: TILLID ER GODT, 30 SUCCES MED FORBEHOLD 1203 København K MEN KONTROL ER BEDRE Oprettelsen af TV 2 spar- Tlf.: 33 92 35 00 Lasse Jensen fortæller i kede gang i det danske E-mail: [email protected] et personligt essay den tv-produktionsmiljø, men Kulturkontakten koster 100 kr. for et stormfulde historie om konkurrencen er benhård. årsabonnement på 4 numre. statens kontrol af DR.

Beløbet indbetales på konto i Jyske Bank, Reg. nr: 8109. Kontonummer: 101049-6, eller via gironr. 87359522 32 KLUMME: BRANDED ENTERTAINMENT 34 NYE MEDIER, NYE MULIGHEDER

Annoncer 37 HVEM VAR HUN EGENTLIG, HENDE ANNA SYBERG? 42 KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET II Annoncer i Kulturkontakten tegnes gennem MediaSpace hos Allan Wiberg, Tlf.: 47 74 27 42 43 VIDSTE DU E-mail: [email protected] 04 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER DET BEDSTE

OG DET VÆRSTE Af Trine Beckett

DET BEDSTE: DET VÆRSTE: DEBATTEN PÅ DR2 PÅTAGET SERIØSE PROGRAMMER Debatten på DR2 handler typisk om politik og Der er især to ting, der er irriterende. Det første er det eneste sted på tv, man ﬁ nder et debat- er, når programmer er kedelige. Nogle gange har program. Man kan mærke, at de i programmet tilrettelæggere tendens til at tænke, at hvis arbejder meget med balance. Alle sider skal være noget er kedeligt, er det nok godt eller klogt – repræsenteret. Samtidig er der et vist spæn- eller med andre ord: Hvis et program er formidlet dingsfelt. Programmet er ikke bare oplysende. bredt og populært, er det fordummende. De er Debattørerne møder deres egne modstandere og bange for det populistiske, en frygt, som kammer får prøvet argumenterne af på en anden måde over og giver kedelige programmer, hvor formid- end i et normalt interview, hvor formen tit er den lingen er glemt. Det sker især i nogle radiopro- samme. Der er en god energi i programmet, sam- grammer. Bl.a. på P1, hvor programmer kan blive

FOTO: ULLA VOIGGT/DR tidig med at det handler om samfund og politik. lange for længdens skyld – og virke påtaget Det er indhold på en underholdende måde. seriøse. Jeg forstår ikke, hvad folk snakker om, TINE GØTZCHE Men jeg kan også godt lide Vild med dans, Show- og keder mig. Så forsvinder public ud af public Vært på Profi len på DR1 og time eller drama som fx Krøniken. Public service service. Jeg ser public service som en meget Radioprofi len på P1. handler også om at samle nationen. bred ting. Den anden ting er programmer, som defi neres af kilderne. Det sker især i krimi-tv-programmer. Når fx gamle uopklarede historier bliver taget op, eller man tager på reportage med politiet. Det er en meget ensidig formidling. Men det er en ren journalistisk overvejelse. Det er underholdende, og der er lagt vægt på formidling, men der mangler en balance.

DET BEDSTE: den slags programmer genoplivet? Hvis man ﬁ k GO’MORGEN DANMARK OG SKOLE-TV det ﬁ nansieret og lavede det i samarbejde med Ud over Nyhederne må jeg nok sige vores eget Undervisningsministeriet og skolerne? Det kunne Go’morgen Danmark. Det behandler den aktuelle bibringe børnene en fælles kulturreference. debat, kultur og trends i samfundet og er på den måde meget public service-orienteret. Faktisk DET VÆRSTE: er det Danmarks største bogprogram – vi kan BIG BROTHER OG ROBINSON have to til tre bøger på en morgen. Programmets Uanset hvor underholdende de er, har program- problem i forhold til at være public service-orien- mer som Big Brother og Robinson ikke noget at teret er udbredelsen. Der er ikke så mange seere bidrage med i forhold til befolkningens oplys- i forhold til programmer, der sendes om aftenen. ningsniveau. De er ikke relevante og giver ikke Og vi lider under, at seerne ikke kan høre pro- folk noget på sigt.

FOTO: STEEN EVALD/SKANDINAVISK FILM KOMPAGNI A/S FILM KOMPAGNI FOTO: STEEN EVALD/SKANDINAVISK grammet i radioen, mens de kører i tog eller bil på vej til arbejde. Men når det er sagt, har vi ca. OLE STEPHENSEN 750.000 seere, der hver morgen er inde for at se Vært på Go’morgen Danmark på noget af programmet. TV 2 og medejer af Skandinavisk Børnetime er i høj grad et eksempel på god Film Kompagni, der producerer public service. Det er kulturbærende og giver bør- programmer bl.a. til TV 2. nene en fælles referenceramme. Jeg kan savne programmer som skole-tv, der i sin tid blev produceret af DR-undervisning. Jeg lærte fx engelsk ved at sidde og se fjernsyn. Måske kunne man få TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 05

Det er god public service, når programmer rammer bredt, underholder og oplyser lytteren eller seeren. Til gengæld er det dårlig public service, når programmerne er for elitære, for ubalancerede eller tomme for indhold. Det er nogle af de pointer, der bliver trukket frem, når ﬁ re studieværter giver deres bud på de bedste og de værste programmer på radio og tv, set i et public service-perspektiv.

DET BEDSTE: DET VÆRSTE: LARS HJORTSHØJ OG LIGEGYLDIGE TV-LIVETRANSMISSIONER CLEMENT DIREKTE OG RING IND-RADIOPROGRAMMER Jeg vil godt fremhæve Lars Hjortshøj (Morgen- Både DR1 og TV 2’s livetransmissioner fra begi- hyrderne, Radio 100 FM), som jeg mener, er en af venheder som den royale fødsel eller den ame- Danmarks bedste radioværter. Han har en stil, rikanske præsidents besøg er nærmest Monty charme og elegance, som jeg i et svagt øjeblik Pythonsk, så morsomt er det. Der bliver i den godt vil indrømme, at jeg misunder ham. Hans grad trådt vande, og de ting der bliver sagt, er knivskarpe analyse af en situation eller en histo- så tåbelige, at jeg ville elske at være en ﬂ ue på rie gør, at han kan aﬂ evere så præcis en betragt- væggen til efterkritikmøderne. Har de overhove- ning, at jeg både føler mig underholdt og har fået det forberedt noget som helst, før de går på? En en tankevækkende pointe oveni. ting er alle fortalelserne som “fødselslægen var

FOTO: JENS HONORÉ Clement Kjersgaards “Clement Direkte” på med ved undfangelsen”, men det, der skæmmer, DR2 er et tv-program, der har alt. Bredden i hans er ligegyldigheder som “nu overhaler kronprinsen NIKOLAJ VRAA program gør, at jeg ikke forstår, at det ikke for så en HT-bus”. Monrad & Rislund kunne ikke have Tidligere vært på programmet længst er ﬂ yttet over på DR1 som et dagligt late sagt det bedre. Go’Eftermiddag på radiokanalen night show. Jeg er vild med hans åbningsmono- Jeg får det decideret dårligt, når jeg hører de Sky Radio log, der er så meget frækkere, klogere og mere desværre mange dårlige ring ind-programmer, præcis end nogen af de ledere, man kan læse i der er på radio. Her bliver rabiate holdninger ofte aviserne. Jeg kan have en forudindtaget opfat- luftet – det er tit som at høre hadske læserbreve telse af nogle af gæsterne som gabende kedsom- blive læst op. Den rene enetale. Det er værtens melige, men de får munden på gled i Clements opgave at få alle sider af sagen belyst, så en selskab, og jeg ser nye sider, som jeg ellers var lytter ikke bare kan komme med et udfald, der får blevet snydt for i et klassisk interview. Det er lov at stå til troende. public service for mig. At jeg får noget, jeg ikke havde regnet med, at jeg havde behov for.

DET BEDSTE: DET VÆRSTE: DR2’S DEADLINE OG PROGRAMMER, DER KUN ER FOR DE FÅ P3’S MUSIKMAGASINER Isoleret set fungerer det ikke kun at gøre op- Overordnet handler public service om at kunne mærksom på noget, der er ukendt og fremmed. forklare verden på godt og ondt. At kunne få folk Nogle argumenterer for, at public service-pro- til at tage stilling. Det gør et program som Dead- grammer aldrig må blive for populære. Det vil line eller Debatten på DR2. Der er i det hele taget betyde, at vi på P3 fx ikke skulle spille hitmusik, mange DR2-programmer, der gør det godt. når alle de andre også gør det. Men public service Public service må gerne ﬂ ytte grænser. Det gør fungerer ikke på rette vis, hvis ikke mange bruger også en stor del af den originale satire, der laves tilbuddet. Så er det elitær service. på DR. Den handler om noget, der betyder noget i Alle laver fx underholdningsprogrammer som

FOTO: AGNETE SCHLICHTKRULL/DR manges hverdag. Vild med Dans eller Showtime. Men det kan jo Men det gør også en del af P3’s musikformid- godt være, at vi gør det bedre? Man må pakke MORTEN REESEN lingsprogrammer, hvor man lærer ny musik at public service ind, så seere og lyttere ikke kun Vært på Mig og Morten Reesen kende. For eksempel Karen og Szhirley, der spiller bliver bombarderet med noget, de ikke kender. på P3. ny R&B eller Før Festen, der er et housemusikpro- Public service har også noget med programplan- gram. Public service handler om, at man kan blive lægningen at gøre. Fx når man lægger Deadline gjort opmærksom på noget fremmed og ukendt. (på DR2, red.) lige efter Drengene fra Angora. Så Men der skal samtidig være noget for alle. På den kan det være, at man får nogle andre seere til måde er public service alt og ingenting, hvilket Deadline end de, der ellers ville have set pro- bringer mig videre til det, som er mindre godt. grammet. 06 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Samtale. Hvilken rolle skal staten spille for de elektroniske medier? Hvad er meningen med public service? Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, foretrækker, at staten spiller en meget aktiv rolle for at sikre en pluralistisk nyhedsdækning. Historikeren David Gress foretrækker principielt, at staten blander sig helt uden om, hvad der foregår i æteren, men han mener dog, at der gælder særlige undtagelser for små sprogområder som det danske.

TV-NYHEDERNES FORFALD Af Jesper Vind Jensen, Kulturministeriet Foto: Klaus Holsting SKAL STOPPES

ansk public service-fjern- blevet synonymt med kvalitet. krig eller pest. Den slags skal syn er et emne, der fylder For andre er det blevet syno- man selvfølgelig have at vide, D godt i avisernes opinions- nymt med, at hele befolkningen men det bliver meget hurtigt og debatspalter. Det vil det for- bruger det. For mig er dets ladet. mentlig gøre endnu mere i 2006, værdi vel, at det minder os om, hvor regering og Folketing skal at medieproduktion adskiller Mener du, public service- forhandle om et nyt medieforlig. sig fra al mulig anden produk- begrebet er tomt, David? Kulturkontakten har samlet to tion. For mig er det et positivt markante debattører omkring et ord. Overvejende. Selvom DR DG: Ja, jeg mener, at det er tv – chefredaktør Tøger Seiden- også har været forbundet med næsten tomt. Fordi enhver faden fra dagbladet Politiken og negative ting i årenes løb, er oplysning ud over det basale jo historiker David Gress fra tæn- dets grundlæggende kernebe- er en funktion af, hvad oply- ketanken CEPOS – til en mere tydning, at man stiller nogle serne ønsker der skal oplyses, principiel samtale om staten og kvalitetskrav. Det er også derfor, og hvordan. Jeg kan ikke se, at de elektroniske medier. andre medier tager det til sig. Vi der er nogen grund til at prøve D’herrers private public service- plejer at sige, at vi laver ’public at trække nogen stor sondring i smag er sådan, at Tøger Sei- service for private money’ på dag mellem den formidling, man denfaden synes, at TV-avisens Rådhuspladsen. får fra de private og de offent- bedste år var for ti år siden. ligt ﬁ nansierede medier. Jeg “Dengang havde DR opnået DG: Public service er i alles optik kommer frem til, at public ser- den forbedring, konkurrencen plusord, der fremkalder varme. vice netop bruges som plusord med TV 2 gav dem, uden at de Når jeg hører ordene, får jeg af dem, som godt vil have magt var begyndt at degenerere. For også umiddelbart gode følelser. over nogle medier – måske også DR2’s vedkommende er de gode Men jeg er ret usikker på, om jeg nogle subsidier – under fore- år nu”, mener han. David Gress kan forbinde noget med det i givelse af, at det, de gør, er en synes, at nyhedsdækningens dag. Jeg spørger mig selv tviv- tjeneste, hvor de i virkeligheden guldalder lå tilbage i 1950’erne lende, om det har noget indhold, bare er rivaliserende udbydere og 60’erne. fordi den oprindelige betydning på markedet for infotainment “Det var den periode i fjern- jo burde være, at det var en tje- – blandingen af underholdning synets historie, hvor man havde neste, som var af offentlig inte- og oplysning. alle ildsjælene. Min favoritpe- resse. Jamen, hvad er så det? Er riode var de år, man i Danmarks det, fordi den bringer nyheder? Hvor meget kan staten tillade Radio havde John Danstrup,” Så er vi straks inde i noget kon- sig at blande sig i den frie lyder det fra Gress. troversielt, for nyhederne består informationsstrøm? jo af, hvad nyhedscheferne Hvad forbinder I med public gerne vil have, der skal på den TS: Staten skal blande sig så lidt service? dag. Det er ikke objektivt. Og så som muligt i journalistikken og bliver det meget svært at se, programindholdet og kun inte- TS: I Danmark er det historisk hvad der egentlig er i det – ud ressere sig for, hvad der svarer knyttet til Danmarks Radio som over, at det er vejrmeldinger, til straffelovens bestemmelser. institution. For nogle er det katastrofemeldinger, udbrud af Men jeg vil vende spørgsmålet 1 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 07

BLÅ BOG BLÅ BOG David Gress (f. 1953) Tøger Seidenfaden (f. 1957) Ph.d. i historie, Bryn Mawr College Diplome d’Etudes Approfondies 1981. Forsker og professor ved (D.E.A.), 1981. Cand.scient.pol., Aarhus amerikanske universiteter 1982- Universitet, 1983. Master of Philoso- 1995, 2001-2003. Seniorforsker, phy i politologi, Yale University, Dansk Udenrigspolitisk Institut 1984. Medarbejder, Weekendavisen, 1996-99. Lektor, Aarhus Universitet, 1985-87. Chefredaktør, Weekenda- 1999-2001. Skribent, Jyllandsposten. visen, 1987-92. Administrerende Tilknyttet tænketanken CEPOS. For- direktør, TV 2/Danmark 1992-93. fatter til bl.a. From Plato to NATO: The Ansvarshavende chefredaktør, Idea of the West and Its Opponents Politiken, 1993-. Forfatter til bl.a. (1998) og Det bedste guld: En bog om Et helt Europa (1991). frihed (2005). 08 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

om og sige: Hvilken positiv rolle at der er en teoretisk rolle for har staten på det her område? en instans, der overfører nogle Vi har behov i moderne komplek- penge til produktionsselskaber se samfund for at have infor- og tv-medier, som de ikke ville mationsformidling og offentlig kunne få ved at udbyde aktier debat af høj kvalitet, variabili- på markedet. Den instans kan tet og pluralisme. Hvis vi ikke være ﬁ nans-, skatte- eller kul- havde oprettet DR, men ventet turministeren. på, at der var en entreprenør, Men jeg vil som principielt libe- der havde set et kommercielt ral langt foretrække, at borgere, grundlag for at starte en tv- der gerne vil se lødigt tv, beta- station, og så derefter ventet ler af egen lomme. Fordi denne på, at der var en, som ville give minister, eller hvad han nu er for ham konkurrence, så tror jeg en, der skal dirigere det her, skal ikke, vi havde fået en kvalitet jo kvalitetsvurdere. For hvad er i vores informationsformidling kvalitet. Har Danmarks Radio på tv-området, der overhovedet kvalitet? Det har det måske

“I fremtiden bliver spørgsmålet i langt højere grad: Hvordan sikrer vi, at der overhovedet kommer noget kvalitet? Staten har en meget vigtig rolle, hvad angår mediepolitikken, så der bliver et tilstrækkeligt udbud inden for alle medieformer.” Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden

kan sammenlignes med den, vi en gang haft. Men jeg kan ikke trods alt har i dag. holde ud at se tv-nyhederne. Nu er vi kommet ind i en tidsal- Jeg bliver så edderrasende over der, hvor der skal meget store deres overfl adiskhed og forud- investeringer til. Jeg har været indtagethed. Det er ekstremt direktør på TV 2, og det gjorde ringe. Det burde kunne gøres mig klart, at det at drive en tv- bedre for meget færre penge. kanal med dansk tv-produktion Men dét, jeg ikke kan give noget af kvalitet ikke kunne gøres svar på, er, hvordan sikrer man, uden de licenskroner, som TV 2 at denne instans virkelig er neu- David grubler over – med rette centraladministrationen og det havde på det tidspunkt. Det gav tral – og kan den være neutral? set fra et fi losofi sk synspunkt private erhvervsliv. Min pointe mig en pragmatisk forståelse Og hvordan sikrer man, at de der – bliver løst hele tiden. Et af de er, at når vi kan løse problemet for, at det afgørende spørgsmål journalister, redaktører osv., der centrale svar er armslængde- på mange områder, kan vi også ikke vil blive, hvordan vi undgår, er med i det, også er de bedst princippet eller institutionel løse det for medierne, hvis vi vel at staten ødelægger noget ved mulige? autonomi. at mærke opfører os ordentligt. at blande sig, som Sovjet gjorde Så skal vi selvfølgelig ikke fyre ved at lave censur og propagan- Har du et svar på det, Tøger? DG: Amslængdeprincippet kan tv-direktører og skifte besty- da. I fremtiden bliver spørgsmå- være udmærket og fi nt. Men relser ud på den måde, som der let i langt højere grad: Hvordan TS. David har ret i, at det er et hvad, hvis alle har den samme har været en vis tendens til i de sikrer vi, at der overhovedet vanvittigt svært spørgsmål, politiske kultur – i begge ender senere år i dansk mediepolitik. kommer noget kvalitet? Staten også fordi det har været et af armslængden. Hvis statens har en meget vigtig rolle, hvad enormt svært spørgsmål i den ende er pro-stat og interesseret Kan et velfungerende demokra- angår mediepolitikken, så der politiske fi losofi . Fordi vi alle i, at statens magt øges, og de tisk samfund undvære stærke bliver et tilstrækkeligt udbud sammen tænker på magt- andre også er det – fordi man public service-medier? inden for alle medieformer. misbrug og statstyranni. Men er socialdemokrater og radi- i et modent og veludviklet kale – og ønsker at øge statens TS: Jeg siger ubetinget nej… DG: Jeg vil tage Tøgers tråd op demokrati – som det danske magt, hvor er så den originale og sige, at det er et lille sprog- eller det i mange europæiske tænkning? DG: Ikke hvis public service områdes tragedie, at der næppe eller nordamerikanske lande tages i ordets egentlige betyd- vil være indfødte ressourcer til – vil jeg sige: Vi har jo utrolig TS: Den pointe vil jeg godt ning. Jeg er frygteligt tiltrukket at købe en dansk produktion, mange sammenhænge, hvor vi give dig. Nemlig, at man i alle af ideen om et standardhøj- der er tusind gange dyrere end løser disse problemer. Forud- samfund, måske især i mindre nende medie. Et sted, hvor folk at købe en secondhand ameri- sætningen er, at man skaber samfund, får nogle konsen- fx kan se de der BBC-serier, der kansk. Så kan jeg som hard- uafhængige institutioner og susværdier, som er svære at bare er lidt mere hjernecel- liner liberal sige, at det bare organisationer, hvor det eneste, udfordre. Men det er et problem, leprovokerende end det meste er ærgerligt: Så bliver der ikke politikerne gør, er at lave nogle som går på tværs af alle sam- af, hvad der kommer. Problemet lavet noget tv i Danmark. Det overordnede formålsformulerin- fundsområder. Du fi nder det i med meget af den produktion, vil jeg nu ikke sige. Jeg er langt ger. Det er lykkedes på stribevis forskellige former i medielivet, der fi nder sted for skatteyder- hen ad vejen enig med Tøger i, af områder. Så det spørgsmål, i kulturlivet, ved domstolene, i nes penge, er, at den ikke er TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 09

bedre end de kommercielles. sikrer, at vi bliver ved med at af de helt afgørende ting er, at blive enormt irriteret over, at For hver gang, der et ’smykke’ have pluralistiske medier, så in- der er et udbud af dansksproget DR konkurrerer til en vis grad som Matador, laves der bjerge gen gruppe i samfundet føler, at tv. Det bliver invaderet fra alle med TV 2 og TV3 med mere eller af skidt. Tv-nyhederne er jo dens synspunkter overhovedet sider af satellitkanaler og alter- mindre underlødige udsendel- forhåndssorteret af redaktions- ikke kommer til udtryk nogen native tilbud. Det er også derfor, ser. Men det er et mareridts- chefer og redaktører, som be- steder. at jeg – uden at slå mig alt for scenarie, hvis man fi nansierede stemmer, hvad folk skal have at meget for munden – kan tale for en dansksproget kanal, folk var vide. Og det er normalt historier, DG: Hvis Berlusconi har al den en national støttepolitik, fordi holdt op med at se. Den situa- der taler grimt om regeringen, magt, som man siger, ville han det foregår i en globaliseret tion vil med stor sandsynlighed hvis det er hjemlige historier, vinde valget næste år. Og det ramme, som gør, at vi ikke kom- opstå, hvis DR vælger det public og grimt om George Bush, hvis gør han måske ikke. Så jeg er mer tilbage til de dårlige sider service-begreb, som borgerlige det er USA-historier. Man kan mindre bange for ham, Men pro- af monopolet. debattører presser dem til: ’Lav skrive det hele på forhånd. Det blemstillingen er jeg enig med nu noget – i snæver forstand er ikke oplysning, det er propa- Tøger i. Et andet element er, at DG: Jeg synes, rollen som bærer – topkvalitet for alle de millio- ganda. Jeg lader ofte være med folk i USA går væk fra de lands- af national enhed er relevant ner, I får!’ Grunden til, at DR har at tænde for tv for ikke at ryge dækkende netværk og køber be- for dansk tv. Men spørgsmålet vægret sig mod den udvikling, igennem loftet af raseri. talingskanaler efter egen smag er, om der er nogen, der gider se er, at de præcist kan forudse – nogle er oplysende, mange er og høre på det? For det følger af det scenarie, at der så om 30 år TS: Jeg kan godt genkende religiøse, nogle af islamistiske, den globaliserede æter, at der ingen er, der ser DR. Og vil poli- indslag, der bare er standard- spansktalende, osv. Folk vil ikke er nogen, der er tvunget til tikerne så betale en milliard til skabeloner om Bush, men jeg gerne se det, som bekræfter at se på det. Jeg er illusionsløs DR? Næppe. Der, hvor jeg vil kri- kan sandelig også komme i dem selv i, hvad de allerede og tror ikke, at den almindelige tisere DR, er, at de i den lødige tanker om utallige indslag, hvor ved og tror, tænker, drømmer smag er specielt avanceret. Det ende er gået på kompromis med standarden er Dansk Folkepartis og ønsker. Dvs. muslimerne ser bliver værre og værre, og man public service-begrebet. Det er dagsorden minus ti procent, Al-jazeera eller deres amerikan- kan forestille sig, at jo bedre et fx skandaløst, at DR ikke har en som kører igennem på en ufat- ske afl æggere, og de spanskta- medie var, jo færre ville se på ordentlig dækning af EU. telig primitiv måde. Det afhæn- ger fuldstændig af ens politi- DG: Jeg kunne forestille mig, at ske ståsted, hvilken del af de “Problemet med meget af den produktion, der fi nder DR udliciterer Underholdnings- tilfældige vinklinger man bliver sted for skatteydernes penge, er, at den ikke er bedre afdelingen. Men jeg er meget provokeret af. Vi må leve med, enig med Tøger om nyhedsdæk- at det er en kæmpe suppe med end de kommercielles. For hver gang, der et ’smykke’ ningens forfald. Det er, som om masser af møg og underligt som Matador, laves der bjerge af skidt.” balancen er gået i retning af ufordøjede stumper i. Vi skal Historiker og forfatter David Gress at bruge for mange ressourcer bare sørge for, at der også bliver på at lave Melodi Grand Prix og puttet godbidder ned i den. underholdning, samtidig med at Heldigvis har vi en stærk tradi- man har skåret ind til benet på tion for, at medier – hvad enten lende ser mexicansk tv. Det er det. Et andet iøjnefaldende pro- det, der i gamle dage var public de er offentligt eller privat ikke nødvendigvis demokratisk blem ved tv’s rolle som skaber service. fi nansierede – har autonomi og betænkeligt, men det giver en af et kulturelt fællesskab er, at en kultur, hvor journalistiske fragmenteret offentlighed, hvor disse medier befolkes stort set Hvordan skal DR fi nansieres? normer har meget stor betyd- ingen gider noget, der er fælles, af kulturradikale og alle mulige, ning for, hvilken type histo- og det kunne såmænd godt der er modstandere af det na- DG: Min utopi er, at Danmark har rier man laver. Men det bliver i være, at det fragmenterede tv- tionale. Dvs. man har en umulig halvdelen af det nuværende stigende grad fristende – også landskab ville åbne risikoen for opgave. Man kan ikke lave et skattetryk, og folk derfor har råd for private interesser – at bryde en Berlusconi. nationalt sammenhængsbud- til selv at vælge og betale for med den norm. Selvom vi er skab med folk, der – groft sagt deres tv. Men det får vi ikke i de meget langt fra den situation i Public service-kanalerne er – allesammen foragter national næste 100 år. Så indtil da har Danmark, kan det være, at vi om traditionelt bærere af national sammenhængskraft. jeg intet imod at rulle licensen ti år får en Berlusconi. Og når enhed. Er den funktion relevant ind i skatten. Jeg kan egentlig han først har sat sig på det hele, i dag? TS: Det er et overfl adisk begreb ikke se, hvad man skulle have og også er blevet statsminister, om national sammenhængs- imod det, bortset fra, at der er er det for sent at løse det her TS: Jeg er jo fuldtidsbeskæfti- kraft, du anlægger. Du forbinder en tendens til, at det fl yder. Men problem. get i den offentlige debat med national sammenhængskraft det er jeg ikke bange for. Det, som er udfordringen på at skyde nationalistiske udske- med en bestemt periode, hvor lang sigt, er, om normen om jelser ned. Jeg synes, at der er det var Gud, konge og fædreland TS: Jeg mener, at det giver alle mediernes relative autonomi for meget nationalisme i tiden. – og ikke Brandes, frisind og mulige pseudodiskussioner at kan holde i et samfund, hvor Alligevel mener jeg faktisk, at vi frigørelse, der defi nerede sam- have licensen – med sortseere, medierne trænger igennem som sprogområde med 5 millio- menhængskraften. pejlevogne og andre tåbelige alting og bestemmer ufatteligt ner mennesker bliver nødt til at ting. For realiteten er, at det er meget. Det vil betyde, at vi i have en eller anden politik, hvis DR satser på både pose og sæk. en skat, og så kan man lige så fremtiden er nødt til at have en vi ønsker, at det danske sprog Både smalle debatprogrammer godt kalde det en skat. Så kan meget bevidst politik for den skal eksistere. Ligesom man og brede underholdningsshow. man skændes konstruktivt om, 4. statsmagt. Jeg tror, at det er fører en kulturpolitik, hvor man Duer staten til at være sjov? hvor stor en del af vores skat- hos den 3. statsmagt – domsto- bevarer guldaldermalerierne, må tekroner der skal bruges på det, lene – at vi skal fi nde modellen. der også være en kulturpolitik, TS: Pose og sæk-strategien er afhængig af hvor meget vægt En model, der også fungerer som hedder, at vi må under- nødvendig, hvis DR skal udfylde man lægger på den nationale uafhængigt af politiske valg og støtte vores sprogområde. En sin rolle. Selvom om jeg kan kultur. ■ 10 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Kamp i æteren. Da radiokanalerne FM5 og FM6 i 2003 blev solgt på auktion som kommercielle stationer, forventede de ﬂ este, at den

Af Lars Madsen gamle Statsradiofoni ville få alvorlig konkurrence. De tog fejl. RADIO GA GA TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 11

en 18. juni 2003 ople- landsk jubel fra Talpadirektør Underudviklet reklamemarked en smule tilbage, hvilket dels vede København en mild Erik De Zwart, og det var i det Sky Radio og Radio 100FM, som kan forklares med, at annon- D forsommerdag med hele taget hollændernes dag. Talpas radiostation kom til cørerne havde lagt budgetter temperaturer på den kølige side Med et bud på 54 millioner at hedde, gik i luften den 15. og placeret deres penge, inden af 20 grader, men i et lokale i kroner var det nemlig lykkedes november samme år. Det var på Sky Radio og Radio 100FM blev Bredgade nær Kongens Nytorv ligeledes hollandske Sky Radio forhånd givet, at de ville få det æterbårne, dels med, at der gik det ved 17-tiden anderledes at få fi ngre i den attraktive FM5, svært i starten, for kommerciel herskede en vis skepsis over for hedt for sig. Det var dagen for og mens folk søgte ned mod vin- radio lever af annoncekroner, og radioreklamer. den historiske auktion, hvor glassene i auktionslokalets ene det danske radioreklamemarked “Mistilliden til radiomediet staten havde sat radiokanalerne hjørne, kunne Sky Radios fi nans- er netop kendetegnet ved, at var stor, fordi der længe ikke FM5 og FM6 til salg, og stem- direktør, Ab Trik, gøre status. det er underudviklet. I Sverige, havde eksisteret seriøse lyt- ningen i auktionshuset Bruun “Vi ser mange muligheder i det Norge og Finland udgør radio- tertal, som annoncørerne kunne Rasmussens Kunstauktioner var danske marked,” udtalte han. reklamer således mellem tre stole på. Radiomediet havde spændt til bristepunktet. De to radiokoncessioner og fem procent af det samlede desuden gennem mange år med Forbipasserende på Bredgade havde begge en løbetid på otte reklamemarked, i Holland hele lokalradioer, der havde sloges kunne gennem auktionslokalets år, hvilket betød, at Talpa otte år otte-ni procent, men i Danmark indbyrdes og småsnydt lidt med fi re panoramavinduer iagttage, i træk skulle erlægge 22,5 mil- kun to procent. Det svarer til, at lyttertallene, skabt en badwill hvordan mediefolket havde lioner kroner for FM6, mens Sky landets lokalradioer hiver lidt hos annoncørerne. Og det tager sat hinanden stævne inde i Radio skulle betale otte gange over 200 millioner kroner hjem tid at bygge det op igen,” forkla- salen. På forreste række sad 54 millioner – altså i alt 432 om året. rer Frands Mortensen, mediefor- kulturminister Brian Mikkelsen i sker ved Aarhus Universitet. lyst jakkesæt, og omkring ham Sky Radio kom ud af det første vrimlede det med medienotabi- år med et underskud på 72 mil- liteter som Sky Radios adm. dir., lioner kroner, Radio 100FM med Kasper Krüger, samme kanals et underskud på 55 millioner. fi nansdirektør, Ab Trik, DR’s radiodirektør, Leif Lønsmann, og Lytterne blev væk TV 2-direktør Peter Parbo, der af Som ventet af alle ser tal- mange var tippet som favorit til lene for 2005 bedre ud. Danske at løbe med dagens hovedat- Reklame- og Relationsbureauers traktion, FM5. Brancheforening opgjorde i Man svedte bravt. Luftfugtig- september, at der indtil videre heden under auktionslokalets er sket en vækst på 34 procent imposante lysekrone var i forve- i forhold til sidste år, og der er jen høj, og da auktionarius Jes- en udtalt forventning om, at per Bruun Rasmussen indledte væksten vil fortsætte. Men hvis auktionen, steg temperaturen indtjeningerne fra radioreklame yderligere. Mindstebuddene var for alvor skal stige, skal der ske sat til henholdsvis fem og to en markant stigning i lyttertal- millioner kroner, men efter en lene: Jo fl ere lyttere, jo mere tøvende start blev der for alvor attraktiv er en radiostation i kigget dybt i tegnebøgerne. annoncørernes øjne. Kampen om FM5 – den første Lyttertallene – og dermed landsdækkende kommercielle indtægterne – har imidlertid radiostation i danmarkshisto- ikke udviklet sig som forventet, rien, der havde potentiale til fortæller Flemming Jensen, der at nå 78 procent af de danske er broadcast director i mediebu- radiolyttere – blev hurtigt et reauet Mediaedge:cia: opgør mellem TV 2, Sky Radio og “Omsætningen har slet ikke SBS Radio, der ejer stationerne udviklet sig i den retning, vi The Voice og Radio 2. I lang gerne ville have. Sky Radio og tid hævede TV 2’s Peter Parbo Radio 100FM har utvivlsomt

konsekvent sit bydeskilt efter SPILD AF TID/JENS KOUDAHL. lavet nogle forretningsplaner hvert bud fra modstanderne, med henblik på udviklingen, der men da Sky Radio bød 49 mil- bestemt ikke har levet op til for- lioner kroner, faldt Parbo fra. millioner kroner. I auktions- Det var med andre ord givet, at ventningerne. Det, der mangler, Han begyndte i stedet at byde lokalet erklærede Ab Trik sig Sky Radio og Radio 100FM i de- er, at de tager ﬂ ere lyttere fra på den mindre attraktive FM6, da også glad for, at prisen ikke res første leveår ville køre med DR. Kommer lyttertal, kommer der havde en dækning på 37 pro- var blevet presset endnu underskud. Men det var også penge.” cent, men da hans slutbud på 22 højere op. givet, at begge stationer forven- millioner kroner blev overgået To år senere d. 14. november tede, at det danske reklamemar- Kend din målgruppe af hollandske Talpa Radio, måtte 2005 måtte Sky Radio smide ked ville nå samme niveau som Da Sky Radio og Radio 100FM han igen strække våben. håndklædet i ringen og lukke i andre lande. Især Sky Radios begyndte at sende den 15. Jesper Bruun Rasmussen stationen. Den høje auktions- Kasper Krüger havde optimistisk november 2003, havde DR en kunne svinge sin specialfrem- pris var ifølge ﬂ ere kilder en meldt ud, at han forventede en samlet share (markedsandel) på stillede, langskaftede ibenholt- af de vigtigste årsager til luk- fordobling af markedet i løbet omtrent 68 procent. I dag, to år og elfenbenshammer. ningen. Men den var ikke af et par år. senere, er DR’s share omtrent Hammerslaget affødte hol- den eneste. I 2004 gik markedet ligefrem 66 procent. Fra de kommercielle 1 12 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

radiostationers synsvinkel er Konceptet fængede ikke begyndte hollandsk Sky Radio stationers morgenprogrammer, dette et uhyggeligt lille fald. Sky Radio indtog fra starten at sende til TDC’s kabelkunder, ’Dyneløfterne’. Dan Rachlin blev “Jeg kan da godt sige, at det såvel vinder- som taberrollen: hvilket trods hollandske nyhe- hyret som stationens stjerne, går pænt i forhold til vores egne Stationen havde fået den ef- der, reklamer og musik blev en men efter en kort opblomstring prognoser,” erkender radiodirek- tertragtede FM5, men samtidig succes. Da Sky Radio oprettede i april faldt lyttertallene igen. I tør i DR Leif Lønsmann. havde den med en årlig afgift en dansksproget lokalradio i september havde Sky Radio en Allerede et år inden auktionen på 54 millioner kroner sat sig København, fortsatte de gode share på 5,5 procent af lytterne, over FM5 og FM6 var man på umanerligt hårdt. Hvad der virke- lyttertal, og stationen udvidede altså to procentpoint mindre DR begyndt at ruste sig til den lig gjorde Sky Radio til spillets til lokalradio i andre områder. end forventet. nye konkurrencesituation. Leif store taber, var imidlertid sta- “I 10 kvartaler i træk steg Et par måneder senere, den Lønsmann havde med stor inte- tionens manglende evne til at vores lyttertal uafbrudt. Vi 14. november, lukkede stationen resse iagttaget, hvordan public konvertere sin massive dækning nåede op på en halv million med den begrundelse, at den service-radioerne i andre lande til ditto lyttertal. lyttere,” husker Kasper Krüger ikke ville betale koncessions- havde håndteret konkurrencen “Sky Radio har slet ikke været fra Sky Radio. afgiften længere. I stedet kræ- fra kommercielle radiostationer, vede den op mod 300 millioner og han havde besluttet, at der kroner i erstatning, fordi den ikke skulle ændres afgørende på ikke mente, den havde fået den DR’s fi re kanaler. lovede dækning på 78 procent, For P3’s vedkommende men nærmere 63 procent. – Lønsmann regnede med, at “Vi kom ikke op på den lytter- P3 ville være de nye stationers dækning, vi havde forventet, og ‘hovedfjende’ – anstrengte DR det er årsagen til, at radiomar- sig eksempelvis for at imøde- kedet heller ikke udviklede sig komme ønskerne fra kanalens så kraftigt, som de fl este havde primære målgruppe, de 20-40- forventet,” fortæller Kasper årige. Hvor man måske tidligere Krüger. havde været tilbøjelig til også Om der er belæg for Sky Ra- at fi ske lidt efter lyttere under dios påstand, må komme an på 20 og over 40, bestræbte P3 sig en nærmere undersøgelse, men nu på at være mere tro over mod medieforsker Per Jauert mener sin målgruppe. ikke umiddelbart, der er meget “Vi lyttede nok lidt mere til at komme efter. den efterkritik og feedback, vi “Det virker lidt som en bort- fi k. Og vi imødekom lytterne forklaring, der skal fl ytte fokus mere med hensyn til indholdet fra det, jeg synes, er det cen- og vores valg af værter. Det trale i situationen,” siger han betød, at nogle af dem under 20 med henvisning til Sky Radios gik fra os, fordi kanalen var ble- skuffende lyttertal. vet for voksen, og nogle af dem Den 11. november udsendte over 40 gik fra os, fordi den blev Radio- og tv-nævnet en pres- for ungdommelig. På P3 tabte semeddelelse, hvori nævnet vi faktisk lyttere i året op til tager klar afstand fra Sky Radios auktionen. Til gengæld formå- påstand om manglende befolk- ede vi at være mere tro mod de ningsmæssig dækning. 20-40-årige, og det lønner sig i dag, fordi de er meget trofaste Mere end bare musik lyttere.” Få måneder inden Sky Radio Jesper Sehested Lund, der er SPILD AF TID/JENS KOUDAHL. meddelte sit endeligt, var der bestyrelsesformand for Radio anderledes løftet stemning hos 100FM, er ikke enig i Lønsmanns køberen af den sjette radioka- forklaring. i stand til at tilkæmpe sig de Derfor var stationen heller ikke nal, Radio 100FM. I stationens “Hovedforklaringen er ikke, markedsandele, man troede, i tvivl om, at konceptet skulle lokaler på Rådhuspladsen i at DR har været exceptionelt man ville få,” fastslår Per Jau- fortsætte på landsdækkende København blev der skænket dygtige” siger han og peger i ert, medieforsker ved Aarhus radio. Sky Radio nåede hurtigt champagne og serveret lagkage stedet på tre andre årsager til, Universitet. over en million lyttere om ugen, for de ansatte, og årsagen var at DR i så høj grad har evnet at Sky Radio satsede fra starten men de 7,5 procent af den ikke mindre end historisk: I fastholde lytterne. på det koncept, der bl.a. samlede radiolytning i Danmark, august 2005 viste Gallups tal, at “Den ene er vanens magt havde givet stationen stor som Kasper Krüger havde bebu- Radio 100FM havde overhalet P3 – lyttervaner er ikke noget, succes i Holland: nonstopmusik. det var målet i første omgang, i hovedstadsområdet. du ændrer fra den ene dag til Kun de 1.000 timers årlige ny- kunne stationen ikke tiltrække. “Det var selvfølgelig en den anden. Den anden er deres heder og det ugentlige maga- I stedet blev det i løbet af 2004 skelsættende begivenhed, at enorme fordel i sendestyrke – de sinprogram, som stationen med tydeligt, at Radio 100FM ville vi knap to år efter at være gået har fi re fuldt landsdækkende købet af FM5 havde forpligtet overhale stationen, selv om i luften rent faktisk kom op og kanaler. Den tredje ting er, at sig til at bringe, afbrød musik- den ikke kunne nå ud til nær så var lige akkurat større end P3. Sky Radio simpelthen har gjort ken. Værter var der ikke noget, mange lyttere. Det betyder utroligt meget,” det for dårligt.” der hed. I foråret 2005 opgav Sky sit siger stationens bestyrelsesfor- Nonstopmusikkonceptet var nonstopmusikkoncept og lance- mand, Jesper Sehested Lund. allerede blevet afprøvet. I 1988 rede en konkurrent til de andre Måneden efter blev Radio TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 13

100FM igen overhalet af P3, men død. Tilbage står – ud over Radio stationen er stadig den uden 100FM – først og fremmest The RADIOLYTTERTAL sammenligning mest succesrige Voice og Radio 2, der begge er i kommercielle spiller. Måned krise. The Voice havde for nylig MARKEDSANDELE efter måned er den gået frem, en lyttershare på 2,6 procent, og både i august og september mens Radio 2’s fl ere gange har sikrede den sig en personlig været helt nede på 1,0 pro- rekordshare på 7,9 procent af cent. For to år siden havde de lytterne. Flere peger på, at det i henholdsvis næsten fi re og tre høj grad er Radio 100FM’s mor- procent af markedet. genprogram ’Morgenhyrderne’, Spørgsmålet er naturligvis, der bestyres af stand-up-komi- hvad det betyder for de andre ( ) =udvikling i procent kerne Lars Hjortshøj og Lasse kommercielle radiostationer, Rimmer samt den mere erfarne at Sky Radio er væk. På den radiovært Andrea Elisabeth ene side er de sluppet for en SKY RADIO (4,7 5,5) RADIO 2 (2,8 1) Rudolph, der er primus motor potentielt meget farlig konkur- for stationen. rent, hvilket for dem er positivt. 100FM (2,2 7,9) P3 (18,3 20,1) “En af betingelserne for Radio På den anden side er der nu en 100FM’s gennemslagskraft med station mindre til at hjælpe THE VOICE (3,8 2,6) P4 (40 35,7) morgenradioen er, at man har med at styrke radioreklame- nogle virkelig dygtige værter, markedet. Jesper Sehested der hele tiden bevæger sig på Lund beklager konkurrentens kanten af satiren. De har sådan død, men understreger sam- en lidt pågående, revolterende tidig, at der efter hans opfat- stil, som man for eksempel også telse ikke er grund til at “over- tidligere har hørt i ’Strax’ på P3, dramatisere”. og det gør de rigtig godt,” mener “Sky Radio har aldrig udviklet DECEMBER 2003 Per Jauert. sig til at være et lokomotiv, der Jesper Sehested Lund siger, trak markedet,” siger han. at Radio 100FM har været meget “Det kan godt være, de har bevidst om sin brug af studie- den nationale frekvens, men de værter: har ikke haft lytterne. Det lyder “Vi har fra starten af været måske lidt frækt, men det er meget fokuserede på at have faktisk en af de mindre aktører, den rigtige værtssammensæt- der giver op. Summen af karde- ning. Vores opfattelse var, at vi mommen er, at hvad de end har ikke bare kunne profi lere os på haft af dækning, så har de aldrig at have den bedste musik, vi været i stand til at tiltrække var også nødt til at have noget de lyttere, de havde kapacitet andet, der kunne give værdi og til. Derfor bør det ikke have den liv til vores brand.” store effekt på den samlede Bestyrelsesformanden erken- markedsudvikling.” der, at Radio 100FM også i år Medieforsker Per Jauert påpe- vil give underskud, om end et ger den umiddelbare fordel, at mindre et end i 2004, og under- de tilbageværende stationer nu streger, at der er tale om et kan gå ind og tage nogle mar- kalkuleret tab. kedsandele, der er blevet ledige. “Når man driver en 100 procent Men han siger også, at opgaven reklamefi nansieret radiostation, – nemlig at kapre lyttere fra DR hører det simpelthen med, at de – jo stadig er den samme, og i SEPTEMBER 2005 første tre-fi re år er underskuds- den forbindelse er det ikke umid- givende. Det tager tid at bygge delbart nogen fordel at måtte et marked op og skabe forret- undvære den eneste landsdæk- ningen, og der er en masse faste kende kommercielle radiokanal. omkostninger og ikke rigtig “Det her sender jo også nogle noget, man kan skære væk.” negative signaler om, at radio- Radio 100FM forventer også at markedet er vanskeligt, og at det få underskud i 2006 og mulig- kræver hårdt arbejde og mange vis i 2007. Men i 2008 skulle investeringer at få en kommer- overskuddet være hjemme ciel landsdækkende radio til at ifølge Jesper Sehested Lund, der køre,” siger Jauert. kalkulerer med en fortsat vækst “Når en så væsentlig spiller på reklamemarkedet. som Sky Radio, der har entreret markedet med så meget brask Den enes død – den andens …? og bram, trækker sig ud, så må Med Sky Radios tidlige exit fra man alt i alt sige, at det er et det kommercielle radiomarked tilbageslag for kommerciel radio er den potentielt største spiller i Danmark.” ■ 14 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER DR BYEN I BILLEDER I løbet af 2006 fl ytter DR ind i den nye DR By i den nordlige del af Ørestad på Amager. Kulturkontak- ten besøgte byggepladsen en smuk solskinsdag sidst i oktober, for at se hvor langt byggeriet er kommet og få indtryk af, hvad det ambitiøse projekt ender med.

Foto: Joachim Ladefoged Illustrationer: DR og Ateliers Jean Nouvel

De 3.000 DR-medarbejderes kommende arbejdsplads er godt Segment 1 (rød): DR Byens største bygning, der bl.a. skal rumme 132.000 top moderne kvadratmeter fordelt på fi re bygninger. publikumsfoyer, redaktionslokaler og fi lmstudier. Arkitekt: Vilhelm Herfra vil de producere radio, tv og nye medietilbud til danskerne. Lauritzen AS. Segment 2 (gul): Nyheder og Sport vil holde til her sammen med Den nye by kommer til at bestå af fi re kvarterer eller “segmenter”, blandt andre DR Arkiv. Arkitekt: Dissing+Weitling. der opfylder hver sin funktion, og som har haft hver sin arkitekt. Segment 3 (grøn): DR Byens mindste bygning, der bl.a. bliver ar- Segmenterne bliver bundet sammen af Indre Gade, som er et glas- bejdsplads for DR’s administrative personale og Københavns Radio. overdækket strøg, der strækker sig fra 2. til 6. sals højde. Arkitekt: Gottlieb & Paludan + NOBEL arkitekter a/s. Segment 4 (blå): DR Koncerthuset bliver 45 meter højt og dækket af Helhedsplanen (og Segment 1) er udviklet af Arkitektfi rmaet en karakteristisk koboltblå ydre skærm. Arkitekt: Ateliers Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro as. På oversigtskortet ovenfor er Jean Nouvel. segmenterne angivet med hver deres farve:

Segment 1 er den del af byggeriet, der bliver færdig først. De sorte ‘klodser’ rummer de store studier, hvor blandt andet DR’s dramase- rier og forskellige shows vil blive optaget.

SÅDAN BLIVER DET

Segment 1: DR Byens største bygning har bl.a. store glasfacader og to store indre atrier. TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 15

Segment 2 kommer bl.a. til at huse DR Nyheder og Sport. Det cirkulære studie, hvor TV Avisen vil blive optaget, ligger centralt i et stort åbent rum, som kommer til at strække sig i næsten hele bygningens længde og højde. Lige nu er rummet fuldt med et virvar af stilladskonstruktioner, der selvfølgelig vil blive fjernet senere i byggeprocessen.

(Tv.) I segment 1 er de store studier “skudt” ind i bygningen. De røde “tårne” rummer bl.a. produktionsfaciliteter.

Segment 2 og 4: Nyhedsrummet med det nye cirkulære nyhedsstudie. Foyeren i koncerthuset og den niveaudelte koncertsal. 16 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Komponenter klar til installation i Segment 3.

Segment 4. Det meget karakteristiske koncerthus er ved at tage form. Øverst på bygningen ses “ringkanalen”, der omkranser selve koncertsalen. De røde understøtninger bliver fjernet senere i processen. Til højre i baggrunden kan anes Segment 1.

Metroen er med til at give DR Byen et futuristisk præg. Skinnerne passerer hen over hovedet på de besøgende og slanger sig elegant forbi koncerthuset. Fra metroen og fra perronen på den lokale metrostation er der rig lejlighed til at følge byggeprocessen. I baggrunden ses koncerthuset. 17

KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET

Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet

IDRÆT PÅ NETTET traktatmæssige rettigheder og forpligtel- inden for disciplinudvikling, træning, ser, staterne allerede har. teknik, udstyr eller lignende. Se kommisso- riet for kanonudvalgets arbejde på www.teamdanmark.dk. COMPUTERSPIL MED POTENTIALE NORDISK KUNST OG KULTUR

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har oprettet en ny internetportal, der er tænkt som et redskab for alle med idrætten som væsentligt arbejds- eller interessefelt. Www.idan.dk følger og formidler aktuelle Den danske computerspilbranche har øko- udviklinger og forskning i ind- og udland nomisk og kreativt potentiale. Det viser en med relevans for dansk idræts vilkår nu og ny undersøgelse udarbejdet af Det Danske De nordiske kulturministre har vedtaget i fremtiden. En tilhørende vidensbank skal Filminstitut og Mediesekretariatet, der en ny struktur for støtte af kunst og skabe overblik over forskningsresultater, vurderer mulighederne for at udvikle en kulturprojekter i Norden. Det betyder, at rapporter og andre væsentlige dokumenter bære- og konkurrencedygtig spillebranche tre embedsmandskomiteer nedlægges om dansk idræt, ligesom man kan abonnere i Danmark med kvalitetsspil baseret på fra årsskiftet, så der kan skabes økonomi på et nyhedsbrev. dansk og nordisk indhold. Undersøgelsen, til det nye medieprogram, som indledes i Idan er en nyoprettet, selvejende institution der er ﬁ nansieret af Kulturministeriet og 2006. Medieprogrammet skal særligt støtte under Kulturministeriet, der skal: Økonomi- og Erhvervsministeriet, viser, at udviklingen af nordiske computerspil rettet • skabe overblik over og indsigt i idræts- den danske computerspilbranche er præget mod børn og unge og skal løbe over seks år området nationalt og internationalt af både iværksætterånd og kreative talen- og støttes med seks millioner kroner. Det • analysere konsekvenser af og perspekti- ter, som opererer på et hurtigt voksende blev også besluttet at igangsætte arbejdet ver ved idrætspolitiske initiativer globalt marked med stor international med et nyt kunststøtteprogram, som skal • initiere offentlig debat om centrale konkurrence. Det Danske Filminstitut har erstatte de nuværende faglige komiteer. idrætspolitiske spørgsmål. indgået et samarbejde med bl.a. Programmet skal udvikles i en åben dialog universiteterne og Danmarks Designskole med kultursektoren og skal i første om- om en netværksuddannelse om computer- gang diskuteres i februar 2006 på Nordisk RET TIL KULTURPOLITIK spil, som man kan læse mere om på Kulturforum, der oprettes i forbindelse med SIKRET www.dadiu.dk. strukturreformen. Endvidere blev der afsat 10 millioner kroner til et udvidet mobili- tetsprogram for kunst og kunstnere i 2006. KANON FOR DANSK Se www.norden.org. ELITEIDRÆT

MERE GANG I ÆLDRE

Nationer skal have ret til at føre kulturpolitik. Unescos medlemsstater har vedtaget en konvention, der har betydning i diskussionen om handelspolitik kontra kulturpolitik. Det betyder, at kulturpolitik for første gang Team Danmark har i samarbejde med kul- har fået sin egen traktat. turminister Brian Mikkelsen taget initiativ Konventionen, der blev vedtaget af et til udarbejdelse af en kanon for dansk stort ﬂ ertal, cementerer landenes mulighed eliteidræt. Derfor er der nedsat et kanon- Socialministeriet, Kulturministeriet og de for at fremme og yde støtte til kunstnere udvalg, som inden årets udgang vil pege på tre store idrætsorganisationer, DIF, DGI, og kulturprojekter af betydning for deres de idrætsbegivender, der i særlig grad har DFIF, har besluttet at udgive et idékatalog, nationale kultur. givet oplevelser til stadig nye generatio- som lokale idrætsforeninger kan bruge Konventionen giver ikke ret til at føre en ner af danske idrætsentusiaster. Udvalget som inspiration til at fremme idræt og politik, der strider mod menneskerettighe- skal pege på 12 store danske sportslige motion blandt ældre. Kataloget, der samler derne, ligesom den fremhæver behov for præstationer, enestående og helstøbte erfaringerne fra forårets ældreidrætskam- kulturelt samarbejde på tværs af landene, danske sportskarrierer, særligt medrivende pagne “Gang i ældre”, hvor 500 foreninger herunder at udviklingslandene også på begivenheder med dansk deltagelse, be- og 84 kommuner arrangerede aktiviteter for dette område har behov for bistand. Kon- undringsværdige og bemærkelsesværdige 27.000, ﬁ ndes også i en pixiudgave og kan ventionen er ligestillet med andre interna- sportslige detaljer udført af danske elite- læses på www.gangiaeldre.dk. tionale konventioner, men ændrer ikke de idrætsudøvere eller danske nyskabelser 18 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Forførelse. Det eksploderende tv-kanaludbud har skabt en renæssance for ‘fl ow’-begrebet. Med fjernbetjeningens og kanaludbuddets uanede valgmuligheder kan du skabe din helt egen sendefl ade, hvis du har overblikket. Men kanalerne kan også udnytte det uoverskuelige udbud og lokke seerne ind i nøje planlagte sendefl ader og fastholde dem hele aftener med stærke og genkendelige profi ler.

BLIV HOS OS – DER KOMMER MERE

SPORT OM LIDT Af Lasse Lavrsen

u lægger sikkert slet ikke mærke til viger ikke for hinanden,” forklarer medie- der sker på de andre kanaler. det. Du sidder i din bedste stol aften forsker Tore Haurbach fra DR’s medieforsk- “For DR’s vedkommende: Hvad sker der på D efter aften og tror, du har magten ningsafdeling. Her vurderer og monitorerer TV 2?” siger hun. over dit tv. Du tror, du kan zappe rundt efter man konstant DR’s sendefl ade for at rådgive “Der er ingen tv-kanaler, der tror, at de forgodtbefi ndende og vælge lige præcis i alle led i koncernen – fra programchefen har seerne, fra de står op, til de går i seng. det program, du har lyst til at se. Og du tror, og helt ned i dramaturgien i de enkelte Alle ved, at mange seere er rundt på andre du kan slukke, når det skulle være – du skal programmer. kanaler, så det handler om at vide, hvor bare lige have det sidste med. Men fuld- “Hvor DR2 og andre af de mindre kanaler i programfl aden der er et stærkt fl ow, og stændig ubemærket hiver og fl år tv-pro- er udpræget tilvalgskanaler, som man stil- hvornår det er svagt. Hvornår kommer folk grammerne i dig. De leder dig og din familie ler ind på for at fi nde noget specifi kt, er DR1 til, og hvornår falder de fra,” forklarer Mette i et førergreb gennem den bedste sendetid. og TV 2 såkaldte fl owkanaler,” forklarer Tore Davidsen-Nielsen og uddyber med et klart Flydende, naturligt og ubemærket bliver du Haurbach videre. billede: vugget behageligt fra det ene program til “Det betyder, at man arbejder meget “Din kanal skal være en dør, der er let af det andet, og endnu inden programmerne hårdt med at skabe en samlet pakket, der gå ind ad, men ikke er til at komme ud ad når at slutte, bliver du præsenteret for det får folk til at blive hængende gennem hele igen. Hovedopgaven er at udvælge, hvilke næste uundværlige tilbud. Nøje planlagt, ja sendefl ader. Og det har man faktisk ret programmer der skal vises, men herefter man kunne næsten kalde det udspekuleret. stort held med,” siger Tore Haurbach. er det væsentlige, hvordan du klistrer dem ‘Flow’ hedder det, og det skal sikre, at du “I runde tal bliver mindst halvdelen af de sammen.” ikke på noget tidspunkt bliver fristet til at seere, der har startet deres aften på enten trykke på remoten. Bortset fra når kanalen TV 2 eller DR, hængene hele aftenen der.” Den perfekte aften vil have dig til det. Programplanchef Anne Stig Christensen på De basale regler TV 2 Danmark sidder med det overordnede Flowet virker Kanalchef på DR2 Mette Davidsen-Nielsen ansvar for TV 2’s samlede programplan. I Danmark er man i den særegne situation, har forsket i fl owmønstrer hos den moderne Ifølge hende opstår en god planlægning ud at næsten 70 procent af seerne samler sig tv-seer og bl.a. udarbejdet rapporten med fra 80 procent analyse og 20 procent ’mave- om blot to kanaler – DR og TV 2. Primetime den fængende titel The Flow Must Go On. fornemmelse’. (den sendetid hvor der er fl est seere, der Ifølge hende er der to hovedområder, man “Der er ikke kun én løsning, der afgør det,” kigger med, red.) er fra klokken 20 til 22, og må tænke på for at skabe den perfekte siger hun. begge kanaler kæmper om de samme seere sendefl ade for en fl owkanal. Dels handler “Vi har tre programmer i primetime, og de i det tidsrum. Det er aldersgruppen 20 til 50, det om at have en fl ydende fornemmelse er omkranset af vores nyheder. I det tids- og det er familierne. mellem programmerne, hvor det ene na- rum er det meget vigtigt, at der er en vis “Konkurrencen er virkelig hård på dette turligt leder over i det andet, dels – og det variation i programmerne. Mandag har vi for tidspunkt, men da der kun fi ndes to kanaler, er mindst lige så vigtigt, understreger hun eksempel et virkelig godt fl ow. Her starter er konkurrencen også meget lige, så man – skal man holde sig orienteret om, hvad vi med ’Hvem vil være millionær’ afl øst af TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 19 FOTO: MIKKEL HINDHEDE/TV 2. (TV.) KIRSTEN ELLEBÆK/DR. (TH.) Programchef på TV 2 Anne Stig Christensen. Programchef på DR2 Matte Davidsen-Nielsen.

’Station 2’, der er et seriøst journalistisk Branding af kanaler at give kanalerne en tydelig identitet og program. Den kombination er virkelig god. Da kanaludbuddet steg voldsomt i løbet profi l – er et område, DR satser meget på, Et rent underholdningsprogram, hvoref- af 90’erne, begyndte der at sprede sig en og ifølge Mette Davidsen-Nielsen kan man ter et spændende journalistisk magasin mistro til fl owets betydning i tv-branchen. allerede mærke, at det har givet resultat. leder op til nyhederne. Det betyder ofte, at Der blev ofte fremført det synspunkt, at “For eksempel kan vi sende en fi lm på seeren bliver hængende,” siger Anne Stig siden folk nu kunne vælge mellem hund- DR2, som også bliver sendt på TV3. Det Christensen, der også ser mere specifi kt på redvis af kanaler, var det umuligt at tro på, skulle i princippet tiltrække den samme sammensætningen af seerne på specielle at folk ville blive hængende, og derfor var type seer, men det gør det ikke. Og det er ugedage. fl ow og sammensætning af sendefl ader fordi, vi har et helt andet navn end TV3, og “I primetime er vores hovedmålgruppe 21- blevet ligegyldigt. I stedet var det frem- det er dén funktion, der bliver vigtig for os i 51, men kønsfordelingen kan godt variere tiden at profi lere sig på bestemte genrer, fremtiden.” en smule. For eksempel planlægger vi ofte som seeren individuelt kunne vælge til og onsdag efter vores kommercielle konkurren- på den måde sammensætte deres egen - Som public service-station. Hvor meget ter. Her sender TV3-kanalerne ofte fodbold, sendefl ade hjemme i stuen. Den forestil- behøver I at tage jer af det her? og så vælger vi i højere grad at målrette vo- ling skabte grobund for nichekanalerne, der “Jeg har altid ment, at det spørgsmål var res primetime til kvinder. Derimod er fredag med en glasklar målgruppe havde let ved meget mærkeligt – jeg får det jo ofte. Hvis og lørdag klare familiedage, så der forsøger at sælge deres reklameplads, og som seer du ikke forholder dig til, at nogen skal mod- vi at ramme dén målgruppe med underhold- valgte man specifi kt kanalen til, når man tage det, du afsender, så har du misforstået ningsshows og fi lm,” forklarer hun. selv havde lyst. Derved bliver programmerne opgaven. Jeg mener, at jeg burde fyres på TV 2 er særligt interesseret i at fast- vigtigere end selve kanalen. stedet, hvis jeg ikke tog mig af det. Det holde seerne mellem programmerne. Som “Men som tiden går, er der fl ere, der ville være den totale arrogance, hvis jeg kommerciel kanal er det vigtigt, at man mener, at man kunne forestille sig et andet ikke så på det. Public service handler om, kan fortælle annoncørerne, at seerne bliver scenarium,” siger Mette Davidsen-Nielsen. at der er et ’public’, du skal ’servicere.” Det hængende mellem programmerne, da prisen “Det kan sagtens være, at kanalerne bli- er jo selvfølgelig et spørgsmål om, hvordan for reklamesekunderne netop er beregnet ver endnu vigtigere i takt med det stigende du gør det og med hvilke intentioner, men ud fra de omkringliggende programmers og uoverskuelige udbud. Man kunne sagtens jeg er da dybt optaget af, hvor mange der seertal. forestille sig, at de får en højere grad af ser vores programmer på DR2, og jeg bliver “Vi gør meget ud af, at seerne forlader guidefunktion. På den måde vil min opgave rigtig glad, når det lykkes os at afsætte de et program med en lyst til at blive hæn- på DR2 mere være at give seerne et klart svære programmer, som kulturprogrammer.” gende til næste indslag. Det betyder meget billede af, hvad DR2 er. En slags branding, - Er den redigerende funktion og fl owtan- for vores annoncører, så derfor begynder vi kunne man kalde det. En branding, der giver kegangen altid i seernes interesse? allerede at tale om næste program, før det dig som seer en fornemmelse af, at nogen “Nej, det er det sikkert ikke. Den redige- igangværende er slut,” siger Anne Stig har redigeret mediernes masseudbud for rende funktion er jo ikke bedre end dem, Christensen. dig,” siger hun. Branding af kanalerne – det der redigerer, og deres motiver.” ■ 20 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Tal og tendenser. Hvad betyder public service? Hvem bestemmer hvad? Og hvor meget tid bruger danskerne på at se tv? Kulturkontakten har samlet en række tal og oplysninger om dansk radio og tv. FAKTA OM MEDIER

LOKAL RADIO OG TV DR Der er ca. 100 lokal-tv-sta- DR har i 2004 haft licensindtæg- tioner og ca. 300 lokalradioer ter på 3.065 mio. kr. og øvrige i Danmark. Der ydes statsligt indtægter på 307 mio. kr. fra tilskud til ikke-kommercielle, bl.a. salg af programmer. DR må lokale radio- og tv-stationer. ikke sende reklamer. DR sender Tilskuddet, som administreres radio på ﬁ re landsdækkende FM- af Radio- og tv-nævnet, udgør i kanaler, på digitale DAB-kanaler 2005 30,8 mio. kr. samt på nettet. DR sender tv på den landsdækkende kanal DR1 og DR2, der sendes via satellit. I 2004 sendte DR1 47.911 timers radio og 10.461 timers tv, heraf 6.455 timer på DR1 og 4.006 timer på DR2.

TV 2 OG REGIONERNE RADIO- OG TV-NÆVNET De regionale TV 2-stationer er Radio- og tv-nævnet er nedsat public service-stationer ﬁ nan- af kulturministeren. Nævnet sieret af licensen. Stationerne består af syv medlemmer, der sendte i 2004 i gennemsnit 556 repræsenterer juridisk, økono- timers regionalt tv misk/administrativ, erhvervs- mæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med, om danske radio- og tv-stationers programvirksomhed opfylder lovens krav.

PUBLIC SERVICE DR, TV 2/DANMARK A/S og de KOMMERCIEL RADIO regionale TV 2-virksomheder har Kommerciel radio i Danmark alle status som public service- sendes enten i netværk af lo- virksomheder. Ifølge radio- og kale stationer som fx The Voice fjernsynsloven skal den samlede eller Radio 2, eller på den femte public service-virksomhed og sjette radiokanal, der dækker via fjernsyn, radio og internet hhv. 78 procent og 37 procent af sikre den danske befolkning et befolkningen. Disse kanaler blev bredt udbud af programmer og solgt på en auktion i juni 2003 tjenester, der omfatter nyheds- til hhv. Sky Radio og Radio 100 formidling, oplysning, undervis- FM. Se artiklen Radio Ga Ga her ning, kunst og underholdning. i bladet. TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 21

DIGITAL RADIO OG TV Der er solgt omkring 60.000 DAB- modtagere i Danmark. DAB står for Digital Audio Broadcasting. Digitalt tv er i dag tilgængeligt på satellit og kabel og vil fra april næste år også være på det jordbaserede sendernet. DR 1, DR 2 og TV 2 vil fra april 2006 blive sendt digitalt såvel som analogt. De analoge sendinger fortsætter til 2009, hvor der er truffet politisk beslutning om at standse analog udsendelse.

REKLAME I RADIO OG TV Reklamer i radio og tv skal være tydeligt identiﬁ cerbare som reklamer. I tv må reklamer kun sendes i blokke mellem programmerne. Reklamer må højst udgøre 15 pct. af stationens daglige sendetid og højst 12 SEERANDELE minutter pr. time. I 2004 så danskerne i gennemsnit tv i 2 timer og 40 minutter om dagen. 69 procent af den tid så de public service-udsen- TV 2 delser, fordelt med 35 pct. til TV 2/DANMARK A/S ﬁ nansieres af TV2, 30 pct. til DR1 og 4 pct. til reklameindtægter og indtægter DR2. Den øvrige seertid fordeler fra stationens betalingstv-ka- danskerne således: TV3 og 3+ naler. TV 2’s samlede indtægter tilsammen 10 pct., Kanal 5 2 var i 2004 på i alt 1.586 mio. pct., TV Danmark 4 pct., TV 2 Zulu MEDIESEKRETARIATET kr., hvoraf reklameindtægter 3 pct., Discovery 1 pct., Animal Mediesekretariatet, der betjener udgjorde 1.308 mio. kr., licens- Planet 1 pct., øvrige 10 pct. Radio- og tv-nævnet og udfører indtægter 70 mio. kr. og andre opgaver for Kulturministeri- indtægter 208 mio. kr. Fra 2005 ets departement, er statens modtager TV 2 ikke længere centrale videnscenter indenfor licens. TV 2 sender tv på den medieområdet. landsdækkende public service- kanal TV 2 samt satellitkana- lerne TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 Film og den internetbase- rede kanal TV 2 Sputnik. I 2004 udsendte landsdækkende TV 2 6.970 timer tv, Zulu 7.600 timer og Charlie 880 timer.

SATELLIT- OG KABEL-TV Mange danskere modtager et større antal danske og udenlandske tv-kanaler via et satellit- eller kabel-tv-abonnement. Bl.a. kanaler som TV 3, 3+ og Læs mere på: Kanal 5, der er udenlandske, men www.mediesekretariatet.dk har dansk programindhold. Der www.dr.dk ﬁ ndes i alt 12 danske satellit- www.tv2.dk tv-stationer, og her i blandt DK www.kum.dk 4, TV Danmark og TV 2-kanalerne Zulu, Charlie og TV 2 Film. Kilde: Mediesekretariatet ILLUSTRATION: GUL STUE / JESU ILLUSTRATION: 22 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Eksistensberettigelse. De ﬂ este public service-institutioner gør sig store anstrengelser for hele tiden at legitimere sig i forhold til myndigheder, politikere og mediebrugere. Ikke mindst når de

Af Henrik Søndergaard, lektor og ph.d., mediepolitiske aftaler skal fornys, som det sker i Danmark under Film- og medievidenskab, Københavns Universitet. medieforhandlingerne i de kommende måneder.

PUBLIC SERVICE-MEDIERNE FORSVARER SIG

t noget er legitimt, vil sige, at det mediebrugerne at forsvare den institution, udbud end konkurrenterne. Imidlertid havde kan forsvares enten på baggrund af de selv havde sat i verden. TV 2 allerede først i 1990’erne overhalet DR Alove og regler eller ud fra moralske med hensyn til seertal, og DR blev dermed normer. Legitimitet har altså med forsvar Da public service-institutionerne mistede bragt i en alvorlig legitimeringskrise. Ikke eller retfærdiggørelse at gøre, og i de fl este deres monopolstilling, og der opstod kon- nok med, at TV 2 var løbet med hovedparten tilfælde er det forholdsvis let at afgøre, om kurrence, fi k behovet for legitimering en af seerne, men TV 2 havde også et program- noget er legitimt eller ej. Når der en gang i helt anden vægt. Det var nemlig ikke læn- udbud, som i mange henseender var fuldt på mellem kan være tvivl om legitimiteten af gere indlysende, at public service-medierne højde med DR’s. Siden har DR gennem pro- et eller andet, vil man ofte se, at nogle af de havde betydning, og det var nu nødvendigt grampolitiske omlægninger tilbageerobret involverede gør forsøg på gennem argumen- for dem at retfærdiggøre deres eksistens en betydelig markedsandel, og institutionen ter at gøre forehavendet legitimt. Når det over for fl ere forskellige instanser: poli- kan samtidig bryste sig af, at den har et sker, taler man om legitimering, og begrebet tikerne, befolkningen og konkurrerende bredt og varieret programudbud, som seerne henviser således til en aktivitet, der har virksomheder. sætter pris på. som mål at frembringe legitimitet. Et grundlæggende dilemma Public service-kontrakter På medieområdet er spørgsmålet om Det grundlæggende dilemma for især en Den legitimering, DR derved opnåede i legitimitet af stor betydning, navnlig for licensfi nansieret institution som DR er, forhold til sine brugere, synes imidlertid at de medier, som har status som public at legitimering i forhold til seerne ikke have nedbrudt noget af den politiske legiti- service-institutioner. Deres eksistens er nødvendigvis skaber politisk legitimitet, og mitet, institutionen tidligere nød godt af. I nemlig helt afhængig af, at de bliver opfat- at politisk legitimitet omvendt let kan stå hvert fald er det fra politikernes side blevet tet som legitime. Hvis de mister legitimitet, i vejen for den nødvendige seertilslutning. stadig vigtigere, at DR’s særlige betydning vil det ikke længere være muligt at opret- I forhold til seerne består legitimeringen i som public service-virksomhed ikke alene holde dem. at tilbyde et attraktivt programudbud, som kan forsvares over for licensbetalerne, men majoriteten er tilfredse med, mens det i for- også kan dokumenteres med stadig større Public service-mediernes legitimering har hold til lovgiverne snarere drejer sig om at præcision. Det er ikke længere nok, at DR’s baggrund i, at de har behov for at forsvare demonstrere, at man har et programudbud, ledelse siger, at man gør nytte i samfundet eller retfærdiggøre sig, og dermed er det som kvalitativt er anderledes og bedre end – det skal kunne godtgøres på en måde, også sagt, at deres legitimitet ikke er selv- det, kommercielt tv kan tilbyde. som lader sig kontrollere. Til det formål er indlysende. I de mange år, hvor public ser- fra 2001 indført public service-kontrakter, vice-medierne havde monopolstilling, var Da DR i midten af 1980’erne begyndte sit som for DR’s vedkommende forholdsvis de- behovet for legitimering begrænset, og det legitimeringsarbejde, lagde man vægt på, taljeret beskriver, hvilke opgaver institutio- var i hovedsagen en opgave for politikere at DR var den største og mest sete tv-kanal nen skal varetage. DR skal så årligt udar- og myndigheder over for befolkningen eller i Danmark, og at man havde et mere varieret bejde en redegørelse, som i tal og grafer TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 23 ILLUSTRATION: MAJ-BRITT AMSLER ILLUSTRATION:

dokumenterer, at man har opfyldt sin del måle, men det er på den anden side værd the wider well-being of society, through its af kontrakten, og for at give redegørelsen at lægge mærke til, hvilke områder der på contribution to the UK’s democracy, culture ekstra legitimitet bliver den kontrolleret af den måde underkastes kontrol. Indtil videre and quality of life”. BBC slår på, at man som Radio- og tv-nævnet, som offentliggør en er det primært omfanget og karakteren af offentligt, fi nansieret public service-insti- udtalelse om redegørelsen. programudbudet og seernes brug af dette, tution ikke først og fremmest har mange som har indgået i kontrakterne, og selvom seere eller et anderledes programudbud, Public service-kontrakterne tjener yderli- det udgør vigtige dimensioner af public men at det, man vil måles på, er, om man gere et formål, som har med legitimitet at service-virksomheden, er det langtfra det skaber værdi for samfundet. Konkret bety- gøre. De kan nemlig ses som en imødekom- eneste. Hertil kommer, at udbud og forbrug der det bl.a., at en række “bløde” værdier melse af de krav, som EU-kommissionen i stadig mindre grad kan skaffe public som demokrati, fællesskab, åbenhed og i dag stiller til public service-medierne, service-medierne den fornødne legitimitet kulturel fornyelse, som ganske vist altid har såfremt de modtager “statsstøtte”, altså i et digitaliseret multimediesystem, hvor været mål for public service-virksomhed, nu licensmidler. Sagen er, at statsstøtte af mange forskellige kanaler tilsammen vil sættes i fokus og samtidig formuleres i så hensyn til fri konkurrence generelt ikke er kunne skabe et bredt og varieret program- præcise termer, at det kan måles og vejes lovlig. Public service-medierne udgør dog udbud, og hvor seernes brug af public ser- og dermed dokumenteres på en utvetydig en undtagelse, når vel at mærke en række vice-mediernes tilbud vanskeligt kan undgå måde. I BBC’s tilfælde udpeges fi re “per- betingelser er opfyldt: Statsstøtten skal at blive mindre. Public service-medierne må formance indicators”, som man vil måle svare til, hvad det koster at udføre public derfor fi nde nye måder at legitimere sig på produktionen af “public value” i forhold til, service-opgaverne, og disse skal være så og samtidig sørge for, at det, de lover, nemlig “reach, quality, impact and value klart formuleret, at et uafhængigt organ kan dokumenteres. for money”. efterfølgende kan kontrollere, om public service-medierne løser deres opgave. Det BBC skaber samfundsmæssig værdi DR’s seneste kampagne “DR – ikke som er disse betingelser, som den nuværende Et af de mest interessante eksempler på de andre” har ikke BBC’s format, men det kontraktstyring søger at indfri. Som en form dette er BBC’s strategidokument “Building er ikke svært at se, at meget af det samme for konkurrenceregulering tjener den ikke Public Value” fra 2004. Det centrale be- tankegods er på spil. Ligesom BBC synes mindst det til formål at legitimere public greb i BBC’s profi lering er begrebet “public DR at være bevidst om, at den fortsatte service-medierne i forhold til konkurrerende value”, altså offentlig eller samfundsmæs- legitimering af offentlig programvirksom- virksomheder. sig værdi, som defi neres som summen af hed – af ideen om public service – er vigti- tre værdier: BBC’s værdi for den enkelte, gere, end hvad seertal og programstatistik Samlet set er der næppe tvivl om, at den værdien for samfundsborgeren og den kan godtgøre. Det bliver spændende at se, formaliserede kontraktstyring bidrager til at økonomiske værdi. Ved siden af den værdi, om nogle af de nye ideer fi nder vej til højne public service-mediernes legitimitet, som BBC’s programmer har for den enkelte public service-kontrakten, når den nu snart selvom den slags kan være vanskelig at bruger, bidrager de, som det hedder, “to skal fornys. ■ 24 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Hvordan gør de andre? PUBLIC SERVICE-LEDELSE I UDLANDET

Af Jette Fievé, specialkonsulent, Mediesekretariatet

en 9. september i år offentliggjorde delse). Rapporten sætter især fokus på to virksomhederne er organiseret som Radio- og tv-nævnet en rapport om, modeller for ledelse, der traditionelt bliver aktieselskaber, er de formelle regler for D hvordan andre lande har valgt at lede brugt i Europa, nemlig dem man kalder fordelingen af kompetencer beskrevet i deres public service-stationer. Rapporten er hhv. den enstrengede og den tostrengede aktieselskabslovgivningen, der siger, at udarbejdet for kulturministeren og vil blive model. Den første model tillader, at der er bestyrelsen har det overordnede ansvar. inddraget i de kommende mediepolitiske et delvist sammenfald mellem bestyrelse Modsat har man i England med organisa- forhandlinger, hvor man bl.a. vil drøfte even- og direktion, mens det karakteristiske ved tionen af BBC – ligesom for DR i Danmark tuelt at ændre ledelsesformen i DR. den anden ledelsesform er, at der skal være – valgt en mere kompliceret løsning, hvor klar adskillelse mellem de personer, der ansvarsfordelingen reguleres særskilt. Undersøgelsen omfatter primært England, sidder i hhv. bestyrelse og direktion. I den Norge og Sverige, men rapporten indehol- første ledelsesmodel anbringer man ledelse • aktieselskabsformen synes at være den der også oplysninger om ledelsesforhold i og tilsynet i ét og samme organ, mens den enkleste organisationsform til at løse public service-stationer i Finland, Holland, anden adskiller de to funktioner. problemet med kompetencefordelingen, Østrig og Tyskland. fordi man så tager udgangspunkt i en Bag de to ledelsesmodeller ligger et enkel, gennemtænkt og gennemprøvet I rapporten redegør nævnet for de regler, de dilemma: På den ene side har bestyrelsen selskabstype. pågældende lande bruger, når de udpeger behov for at have uafhængighed i forhold deres public service-stationers bestyrelser til direktionen, men på den anden side har • når det drejer sig om programvirksom- og fastlægger bestyrelsernes kompetencer. bestyrelsen også behov for at få infor- heden, kan aktieselskabsloven dog lige Stationernes organisationsforhold og sel- mation og viden om den daglige drift fra så lidt som en radio- og fjernsynslov skabsform bliver beskrevet, og nogle af de direktionen. endeligt løse problemet med kompeten- erfaringer, man har gjort sig med de enkelte cefordeling. Lovene kan kun anvise nogle ledelsesformer, opsummeres. Medier og ledelsesformer i forandring overordnede rammer, som skal suppleres Nævnet konstaterer, at ledelsen af public af tilladelser, vedtægter og forretnings- Nævnet har også valgt at se på public service-stationerne i mange lande forandrer orden. Men på den måde ændrer man ikke service-virksomhederne i en bredere sam- og udvikler sig i disse år, både fordi almene den omstændighed, at der altid vil være fundsmæssig sammenhæng, der rækker principper for ledelse af store virksomhe- en gråzone. ud over de rent juridiske forhold. Fx belyser der udvikler sig, og fordi hele mediefeltet nævnet relationerne mellem de pågælden- grundlæggende ændres. Radio- og tv-næv- • om problemerne kan løses, afhænger de landes public service-virksomheder og net siger i sin sammenfatning og sine også af de personer, der sidder i besty- landenes politiske systemer. vurderinger bl.a., at: relse og direktion og af deres accept af deres respektive roller. ■ To modeller for god ledelse • problemet med kompetencefordelingen Radio- og tv-nævnet har også fundet det mellem bestyrelse og direktion i forhold relevant at se public service-ledelse i til ledelse og programansvar bliver løst sammenhæng med begrebet corporate forskelligt i de lande, der er undersøgt. Hele rapporten kan hentes på governance (principper for god selskabsle- I Norge og Sverige, hvor public service- www.mediesekretariat.dk TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 25

Udland. Ungarn har et af de mest liberaliserede tv-markeder i Europa, og de kommercielle kanaler har sejret i første runde af kampen om seerne. Nu har den statsejede tv-station, MTV, lanceret en ny strategi efter i årevis at have stået i centrum af en hård mediekrig.

BLØDENDE STATS-TV

Tekst og foto: Jesper With, Budapest I EUROPAS HJERTE

ed 4,5 timers dagligt tv- der slet ikke har kunnet fi nde kanske soaps, hollywoodfi lm kiggeri ligger ungarerne sine ben at stå på. De to kom- og talkshows. Det er ærlig talt Mlangt fremme i konkur- mercielle kanaler RTL Klub og elendigt,” siger Christina. Mar- rencen om, hvilke europæere TV2 har således henholdsvis 29 kas ser gerne nyheder og hælder der ser mest tv. Ungarerne er og 30 pct. af seerne, mens MTV mest til MTV, “hvis jeg skal stole tilsyneladende glade for det, har katastrofale 15 pct. nogenlunde på, hvad der siges”. tv-stationerne tilbyder dem. “Jeg ser mest RTL. Jeg kan De to er enige om, at nyhederne Blandt de nye EU-medlems- godt lide deres talkshows, og på RTL og TV2 er alt for skanda- lande i Central- og Østeuropa de har også de bedste nyheder,” lepræget. har Ungarn, Polen og Tjekkiet siger Veronika på 27, der er gennemført de største libera- advokatsekretær. Hun er netop ‘Folkets politik’ liseringer af tv-markedet, men kommet ud fra en af Budapests RTL Klub har særligt inden for de statsejede kanaler i Polen og gamle wienerstilscaféer på den erklærede målgruppe – de Tjekkiet har klaret sig betyde- hovedstrøget Andrassy ut for 18-49 årige – store seertal. Ca. 2 ligt bedre end Ungarns stats- at stige på en sporvogn. Ven- millioner seere kigger med hver ejede MTV (Magyar Televízió). nerne Christina og Markas er dag på kanalens programmer, Set med public service-briller begge 21 år og studerende. De der – ligesom på TV2 – domine- er Ungarn det værste eksempel er ikke enige med Veronika. “På res af talkshows, quizprogram- i regionen med et statsejet tv, RTL og TV2 er der kun ameri- mer, fi lm (mest amerikanske), 1

Frihedsbroen (eller Franz Josef- broen) i Budapest. Ungarn er et af de Central- og Østeuropæiske lande, hvor liberaliseringen af tv-markedet er mest fremskreden siden system- skiftet i 1989. Indtil videre er det statsejede ungarske public service-tv blevet kørt ud på et sidespor af private konkurrenter. 26 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

“Det skal nok lykkes os at “Liberaliseringen af komme tilbage. Vi har tre tv-markedet i Ungarn var strategiske punkter: informa- på mange måder hårdt tion, underholdning og kultur. tiltrængt, men har resulteret De kommercielle kanaler har i uendeligt ringe public kun underholdning.” servic, fordi lovgivningen er for svag,” siger den 29-årige programchef Andras Pusztay fra Ungarns siger den ungarske medieforsker statsejede MTV (Magyar Televízió). Peter Bajomi-Lazar.

sport og nyheder. ville være at genindføre licens- i det centrale Budapest. Fra sit stik – af den moderne kritiske “Vores succes skyldes nok, at vi betaling fra seerne, så MTV kan vindue på 2. Sal i bygningen, der slags vel at mærke. målretter alle vores programmer få en økonomi og en uafhæn- før 2. Verdenskrig husede den “Det skal nok lykkes os at til et specifi kt publikum. I vores gighed, der giver stationen ungarske børs, kan programchef komme tilbage. Vi har tre stra- nyheder viser vi folks hver- arbejdsbetingelser, så den kan Andras Pusztay kigge ned på tegiske punkter: information, dagsproblemer, og vi er kritiske være et reelt alternativ til de mindesmærket for Sovjethæ- underholdning og kultur. De over for magthaverne. Vi laver kommercielle. Men det kommer rens befrielse af byen fra nazi- kommercielle kanaler har kun ‘folkets politik’ og ikke politik ikke til at ske foreløbig, fordi sterne i 1945. Nu diskuteres det, underholdning. Vi tager os af fra parlamentet,” siger Robert Ungarn stadig har den tåbelige om 50 året for 1956-opstanden genrer, som de kommercielle Kotroczo, der er programchef for bestemmelse i forfatningen fra i Ungarn til næste år vil være ikke viser. For eksempel viser RTL Klubs nyheder. 1989, der kræver 2/3 fl ertal for en god anledning til at udskifte vi gode dokumentarfi lm hver Da RTL Klub og TV2 i 1997 at ændre medieloven. Og da de mindesmærket med et af mere uge, og søndag aften viser vi kom på markedet, led MTV under to politiske fl øje er meget ideo- national karakter. primært ungarske fi lm. Flere og konstante stridigheder i parla- logiske, bliver de aldrig enige Andras Pusztay fortæller, at fl ere hopper over til os, og det mentet og i medierne om dets om noget som helst. Dette er huset hvert efterår oplever tæn- vil fortsætte de kommende må- indhold, og kanalen var præget ikke Skandinavien, hvor I alle ders gnidsel, når det kommende neder”, forsikrer Andras Pusztay af en gammeldags nyhedsstil, slås om midten,” siger Peter års budget skal vedtages i med overbevisning i stemmen. der havde levn fra kommunist- Bajomi-Lazar. parlamentet. Medieforsker Peter Bajomi-Lazar tiden. “Det styrker ikke stationens og RTL-chef Robert Kotroczo “På tv så vi hele tiden politi- Ingen romaer på tv muligheder for at lave ordent- er mere afventende. Lad os nu kere gå ind og ud af bygninger Set med RTL-tv-chefen Robert ligt tv, at budgettet altid er se, lyder deres kommentar til og ind og ud af fl yvemaskiner. Kotroczos øjne er det skidt, at usikkert og langt lavere end de public service-kanalens nye Derfor var det en kolossal foran- Ungarn har en så svag public kommercielle stationers,” siger strategi. Anden runde i kampen dring, da vi kom, og vi havde let service-kanal. han. Med sine 29 år tilhører han om seerne er begyndt. ■ spil, for folk elskede at se noget “MTV er den eneste kanal, der den nye generation i ledelsen af nyt,” siger Robert Kotroczo. kan og skal lave tv for særlige tv-stationen, der var enerådig grupper i samfundet så som æl- under kommunismen. Mediekrigen dre, handicappede og minorite- “I dag er vores nyheder de Ifølge medieforsker Peter ter. Men det gør de ikke. I stedet mest seriøse og de mest sete, Bajomi-Lazar er public service konkurrerer de med os om de når der sker vigtige ting så som en katastrofe. Mange politikere samme seere – de 18-49-årige”, angrebet på World Trade Center ser MTV som “deres” kanal, og siger han. eller under parlamentsvalg,” den skal de for enhver pris have Daniel Vadasz fra Roma Press siger Andras Pusztay. Men mere FAKTA indfl ydelse på. Den mangeårige Center synes, det er meget end 50 procent af de ungarske Ungarn har knap 10 millioner indbyg- konfl ikt om indfl ydelse på sen- uheldigt ud fra en demokratisk tv-seere følger dog fortsat de gere, i Budapest alene bor ca. 2 defl aderne er blevet døbt me- synsvinkel, at der ikke laves tv kommercielle kanalers nyheder. millioner. De har kanaler nok at vælge diekrigen. “Den kører stadig og om og for de op mod 800.000 imellem. Med en stueantenne kan de rammer primært MTV, fordi det romaer (sigøjnere) i Ungarn. Han Lad os nu se modtage tre kanaler MTV, RTL Klub er langt sværere at få politisk mener ikke, MTV lever op til sine Folk var ellevilde, da de kom- og TV2. Dertil kommer 38 ungarske kontrol med de kommercielle public service-forpligtelser. Men mercielle kanaler kom til kanaler, der kan modtages via kabel- kanaler. Liberaliseringen af tv- det er muligvis ved at ændre Ungarn sidst i 1990’erne, og MTV net, som 56 procent af de ungarske markedet i Ungarn var på mange sig nu. I hvert fald lancerede blev fuldstændig knockoutet. husholdninger har adgang til. De ’tre måder hårdt tiltrængt, men har MTV i september en ny strategi, “Amerikanske fi lm, soaps, quiz- store’ kanaler tager sig dagligt af ca. resulteret i uendeligt ringe pub- hvor kvalitets-tv er i højsædet, programmer havde ikke været 75 procent af seerne. lic service, fordi lovgivningen er og hvor man ikke vil konkurrere tilladt i 40 år, så vi tog alle en RTL Klub er del af den tyske RTL- for svag,” siger medieforskeren. med de kommercielle kanaler overdosis. Nu viser de porno- Gruppe, der ejes af Bertelsmann- “MTV rapporterer om regerin- om de unge seere. Samtidig skal stjerner og Big Brother det me- koncernen. 170 millioner europæere gens og oppositionens syns- specialprogrammerne oppriori- ste af tiden, og det er folk ved ser hver dag RTL, bl.a. i landene punkter, men går ikke dybere teres. at være trætte af,” siger Andras Tyskland, Frankrig, Storbritannien, ned og analyserer. Der er stort Pusztay. Spanien, Kroatien, Holland og Ungarn. set ingen undersøgende jour- Økonomiske problemer Han lavede selv tidligere et Ejerskabet bag TV2 består af forskel- nalistik på MTV,” forklarer Peter MTV holder til i et smukt gam- program a la NBC’s 60 Minutes lige investorgrupper, der bl.a. har Bajomi-Lazar og fortsætter: melt fi n-de-siecle-palæ på hos TV2 men skiftede til MTV for forbindelse til den tidligere Kirch- “Jeg mener, den bedste løsning Szabadsag ter (Frihedspladsen) at lave mere politisk journali- koncern i Tyskland. TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 27

Mediehistorie. Der var engang, hvor der i Danmark var et kulturelt fyrtårn, hvis lys var enhedskulturens højsko- le, sprogrevser og bevarer. Den grundtvigske “oplyser, oplever og opliver” Det var i halvtredserne, og jeg havde et stort skrummel af en radio. Det var mit udsigtstårn til verden. Jeg var 10, vi skrev 1956, og jeg hørte Ugerevy- en for Piger og Drenge. Det var, som om Mariager og Maribo lå lige uden for mit vindue. Om lørdagen hørte jeg Kaptajnen på 15 år, En verdensomsejling under havet – hørespil med skuespillere der talte rigsdansk. Mine forældre hørte radioforedrag, Pressens Radioavis og Aktuelt Kvarter. Langt senere gik det op for mig, at Statsradiofonien var som Fyr- og Vagervæsenets rigtige fyrtårne. Signalet var præcist, sikkert og pænt. Jeg fandt engang i Radiohuset et gulnet 1949-brev fra Statsradiofoniens Programudvalg til en forfatter. Hans foredrag kunne udsendes i radioen, hvis sætningen “kunstnernes spirituøse sammenkomst” blev ændret til “kunstnernes spirituelle sammenkomst”.

Af Lasse Jensen

Essay TILLID ER GODT, MEN KONTROL

ER BEDRE… FOTO: SCANPIX

et var dengang, hvor Pressens Radio- ikke længere ville være med i Programudvalget: En radiostation, der sendte hitlistemusik og avis i virkeligheden var kontrolleret “De politiske repræsentanter kunne nok drille radioreklamer på dansk! Fra et skib i inter- Daf “Dagbladenes Telegramudvalg”. hinanden, men i fuld loyalitet og grundlæg- nationalt farvand. Vi hørte Elvis Presley, Cliff Udvalget, som bestod af ældre dagbladsredak- gende enighed sørgede de for at holde farlige Richard, og de første Beatles-numre. tører, skulle sikre, at journalisterne på Pressens personer væk fra mikrofonen”. Radioavis kun bragte nyheder, som 1) allerede Medarbejderne kritiserede i voldsomme to- Dansk radiosprednings første ungdomsoprør havde været bragt i en avis eller 2) kom fra ner lytterorganisationerne for at være med til at blev lukket. Folketinget vedtog i hast en til- Ritzaus Bureau. udøve direkte censur og forhindre enhver form lægslov, og den 15. august 1962 bordede en Selvstændig, opsøgende for slet ikke at tale for “virkelighedsbaseret og kritisk” program- gruppe betjente det gode skib “Cheetah II” om kritisk journalistik var bandlyst. Dagbla- virksomhed. og slukkede senderen. Kun Danmarks Radio dene sikrede, at radioen aldrig blev en konkur- havde adgang til de danske frekvenser. Og de rent. Statens kulturfyrtårn, der i øvrigt hørte Efter den nye radiolov fra1959 skiftede Statsra- skulle ikke misbruges med dekadent musik. under undervisningsministeren, skulle ikke diofonien navn til Danmarks Radio. Radioavi- Filminstruktøren Esben Høilund-Carlsen, som konkurrere med markedets frie aktører. Man sen blev radioens og ikke pressens. Den måtte var studenterspeaker i de år, har fortalt, at kan høre tonerne fra denne problemstilling herefter gerne lave journalistik. Dog ikke for plader i DR’s diskotek med såkaldt pigtrådsmu- helt op til i dag. farlig. Det blev slået fast, at Danmarks Radio var sik var forsynet med et rødt advarselsbånd med Samfundets kontrol med Statsradiofonien en “uafhængig offentlig institution”. Politikerne dødningehoved og ordene: “må ikke afspilles i var total. Programudvalget var nedsat af og lytterorganisationernes direkte indfl ydelse ordinære programmer!” Radiorådet, hvis medlemmer blev udpeget på programvirksomheden blev reduceret af Folketinget i overensstemmelse med væsentligt, men kontrollen med økonomi- og Revner i kontrollen partisammensætningen af Finansudvalget. personalepolitikken forblev i politikernes hæn- Men statskontrollen med Danmarks Radio Og i stigende grad fi k de to store lytterorgani- der. Det interesserede mig ikke dengang. Jeg begyndte så småt at slå revner. Merkur-sagen sationer stor indfl ydelse. Det var arbejdernes var vokset fra børneradioen ... tvang Danmarks Radio til at lytte mere til (dvs. Socialdemokratiets) og de kristelige. folkets krav. Året efter kom P3 – Musikradioen Kontrollen strakte sig ned til de enkelte Et skib i Øresund – hvor gymnasieelev Jørgen Mylius lavede programmer. Tresserne var lige begyndt, og mine lytter- Danmarks første radiohitliste. vaner ændrede sig. Jeg var kommet i den alder, Jeg delte min tid mellem Jørgen Mylius og I slutningen af halvtredserne kom det til et hvor man dæmpede lyset, holdt i hånden og Aktuelt Kvarter. Mine helte i begyndelsen og opgør. Medarbejderne følte, at de var umyndig- dansede kinddans. Det kunne man ikke til midten af tresserne var udenrigsreporterne. gjort – de ville have frihed og ansvar. Politi- klassisk musik eller danske sange med Radioens Preben Dollerup, Adolph Rastén, Christian kerne skulle føre tilsyn, ikke beslutte, hvad der drenge- eller pigekor ikke. Vi måtte over på Winther og Claus Toksvig. Jeg anede ikke, at skulle sendes. Professor Hal Koch havde i en 208 meter mellembølge og Radio Luxembourg. de alle var blevet politisk vejet og målt, før de kronik i Politiken i 1957 forklaret, hvorfor han Og pludselig kom Radio Merkur i æteren. fi k ansættelse. 1 28 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

“Jeg blev yngste mand på Orientering. Min let uberegnelige, men vidunderligt inspirerende chef hed Jørgen Schleimann. Han brugte en stor del af sin tid på politiske slagsmål. Nødvendige slagsmål. Det var sælsomt for en ung reporter at opleve, hvordan alle større strukturelle og økonomiske beslutninger involverede en tæt kontakt med politikerne.”

Politikerne i Radiorådet ansatte alle program- økonomisk opgangstid. Medarbejderne, der for første gang i DR’s historie kunne føre til medarbejdere. Engang havde ledelsen udset i 50’erne kæmpede mod politikernes detalje- afskedigelser. Christian Winther til at blive korrespondent i kontrol, talte færre end 50. I begyndelsen af Bonn. Claus Toksvig skulle til USA. Men social- halvfjerdserne var antallet vokset til langt Den nye radiolov i 1973 gav DR endnu større demokratiets Per Hækkerup ville ikke have den over 1.000. selvstændighed end tidligere. Politikerne skulle stridbare Winther til Bonn. Jeg blev yngste mand på Orientering. Min f.eks. ikke længere ansætte medarbejdere. “Så bryder den tredje slesvigske krig løs – og let uberegnelige, men vidunderligt inspireren- Friheden var ikke total. Det kunne den aldrig det har nationen ikke behov for”, sagde han. de chef hed Jørgen Schleimann. Han brugte blive. Men statsmagtens forhold til DR havde Så oprettede man en ny korrespondentpost i en stor del af sin tid på politiske slagsmål. fra starten i små skridt bevæget sig fra total Washington til Winther, Toksvig kom til New Nødvendige slagsmål. Det var sælsomt for en kontrol til politisk overvågning af programmer- York, og Frode Kristoffersen kom til Bonn. ung reporter at opleve, hvordan alle større ne. Kontrollen med økonomi og chefansættel- strukturelle og økonomiske beslutninger invol- ser blev fastholdt. Det var en klar forståelse, at Jeg fi k i 1969 opfyldt min drengedrøm. Pro- verede en tæt kontakt med politikerne. Ikke ingen vigtige chefposter kunne besættes, uden gramchef Jørgen Vedel Petersen ville ansætte bare dem i Radiorådet, men også de ledende at statsministeren var taget i ed. mig. Men nok kom jeg fra Ritzaus Bureau og af slagsen på Christiansborg. En ny radiolov var Middelfart Venstreblad, men jeg kom også fra under opsejling. Erhard Jacobsen havde startet Monopolbruddet en kommunistisk familie. Vedel ville samtidig sin aktive lytterkomité, der primært var gået til Jeg havde været lykkeligt uden for DR’s poli- ansætte Kjeld Koplev, som kom fra Ekstra kamp imod Mogens Vemmers “revolutionære” tiske heksekedel i fi re år som korrespondent i Bladet, men engang havde været på den kom- børne- og ungdomsafdeling. “Orientering” var USA, da jeg i januar 83 blev chef for TV-Avisen. munistiske avis Land og Folk. Vi skulle begge til – også dengang – genstand for hård politisk I øvrigt ved en kampafstemning, fordi der gik radioprogrammet “Orientering” – et program, kritik. Programmet eksistens var ved et par kuk i et politisk forlig “hen over midten” om en som fl ere politikere havde betegnet som “Det lejligheder direkte på vippen ved snævre af- anden kandidat. TV-Avisen var landets “største” lille røde teater”. Ansættelsen gik ikke glat stemninger i Radiorådet. nyhedsmedie. Presset for at få brudt DR’s igennem Radiorådet. Den blev forhalet, men monopol voksede – både i offentligheden og på så lavede man en handel. Radiorådet oprettede Danmarks Radios vokseværk var genstand for Christiansborg. Kampen om monopolbruddet en ny, tredje stilling, hvor en af den borgerlige hård kritik, og økonomiminister Hækkerup var en kamp om nyhedsmonopolet. Radiorå- fl øjs kandidater blev ansat. forlangte direkte indsigt i – og vetoret imod det var mere og mere blevet til en offentlig – nyansættelser. Han opgav dog senere kravet politisk kampplads, hvor ledende politikere Kampen skærpes – men krævede, at når samfundet skulle spare, uforbeholdent kritiserede programmer, indslag Men bag det lurede et andet og større slags- skulle DR også. Det udløste kriser og strejker. og navngivne medarbejdere. I chefkredse blev mål. Siden den store revision af lovgivningen Jeg husker endnu et protestmøde i TV-Byens radiorådsmøderne kendt som “lerdueskydnin- i 1959 voksede radioen og fjernsynet. Befolk- kantine, hvor den senere Venstre-høvding Uffe gen”, hvor cheferne blev skudt på, mens dag- ningens behov for mere radio og endnu mere Ellemann Jensen som medarbejderrepræsen- bladsjournalisterne så på. Det var hverken sjovt TV, var umættelig. DR voksede voldsomt i en tant tordnede imod de nedskæringer, som eller konstruktivt. Det skabte en atmosfære af TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 29 FOTO: P. WESSEL

BLÅ BOG gensidig mistillid. Vi brugte mere tid på Radiorådet tion). Public Service-kontrakterne med DR, TV 2, TV Lasse Jensen f. 1946 er redaktør og end på medarbejdere og programmer. 2-regionerne og den nyligt afdøde Sky Radio stiller studievært på P1’s mediemagasin “Men- konkrete krav om programindhold. Folketingets stats- nesker og Medier”. Han har været uden- Men heldigvis kom monopolbruddet, og dermed var revisorer har fået indsigt i DR’s og TV 2’s regnskaber rigskorrespondent, chef for TV-Avisen, der ikke længere behov for en massiv politisk over- og kan foretage særlige undersøgelser. souschef på TV 2/Nyhederne og chef for vågning af DR. Det nye TV 2, der gik i luften i 1988, Eurovisionens kontor i New York. Han skulle have en moderne bestyrelse. Og det skulle DR Myten om uafhængigheden var som leder af chefredaktionen i DR så også. I mediekommissionens betænkning fra 1995 Nu debatteres licensforhøjelser, Ørestads-bevillinger ansvarlig for oprettelsen af DR2 og har blev udviklingen beskrevet således: og DR’s mulighed for, at søge nye græsgange i medie- siden 1998 været selvstændig producent landskabet. Samfundets forhold til sine elektroniske og medierådgiver. “Det er interessant, at der i forståelsen af public medier er stadig kontroversielt. Og myten om total service på dette tidspunkt blev fokuseret på insti- uafhængighed for DR er en myte. Samfundet kan tutionernes uafhængighed såvel af det politiske naturligvis aldrig helt opgive det overordnede opsyn system som af økonomiske interesser. Det afspejler med samfundets egne institutioner. Den direkte kon- sig i den lovgivning, der blev til i 1986 og 1987 om trol med programvirksomheden er stort set ophørt, henholdsvis TV 2 og DR, og som stadig er gældende selvom politikere ind imellem fristes over evne. Det principper for medierne, nemlig at man kraftigt neder svært for magthavere at opgive eller reducere deres toner mulighederne for indblanding i den konkrete magt. Men historien om statsmagten og DR er histo- programpolitik fra politisk side. Både TV 2 og DR rien om en kontrol, der skridt for skridt og ofte under ledes af bestyrelser, som kun meget indirekte har ind- vilde råb og skrig er blevet reduceret. Det var også fl ydelse på programsiden, og hvor aktive folketings- lettere, dengang vi var en enhedskultur med et enkelt politikere er udelukket som medlemmer.” fyrtårn. Så var det nemt at beslutte, hvad der var godt og skidt, hvad der var farligt, og hvad der var pænt. I 1993 havde jeg forladt DR. Jeg nød tilværelsen på Nu er vi et samfund med hundreder af delkulturer og TV 2, hvor man talte langt mere om journalistik end tusinder af små fyrtårne. om politik. Hvor bestyrelsen blev betragtet som en medspiller. Mens Christiansborg-indfl ydelsen svækkes, spiller De nye medielove i 1986-87 og de efterfølgende re- andre kræfter ind. Globaliseringen af medieindu- visioner har dog ikke ændret på den kendsgerning, at strien, konkurrencelovgivningen, EU-regler og den den politiske styring af public service-institutionerne lynhurtige teknologiske udvikling gør samfundskon- er stadig markant. Budgetrammerne for DR besluttes trollen langt mere kompliceret end tidligere. Men fortsat af kulturministeren og Folketinget. Politikerne kampen om mediernes uafhængighed af statsmagten griber stadig direkte ind og forlanger øremærkning af og magtens ønske om at fastholde magten holder licenspengene til bestemte formål (f.eks. fi lmproduk- aldrig op. ■ 30 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Købers marked. Etableringen af TV 2 og den overordnede liberalisering af tv-markedet gav næring til en underskov af private tv-produktionsselskaber, der i dag sælger programmer til tv-stationerne. Men ingen roser uden torne. Skrabede budgetter og frygt for lave seertal gør, at tv-magerne skal løbe hurtigt og tænke i sikre koncepter. Dét truer mangfoldigheden.

SUCCES

MED FORBEHOLD Af Andreas Fugl Thøgersen

istorien om oprettelsen af TV 2 og den stitut for Informations- og Medievidenskab onsselskaberne. Bastard Film i København generelle liberalisering af tv-marke- på Aarhus Universitet. er et af de selskaber, der i de seneste år Hdet i Danmark handler ikke kun om “Der har været en eksplosiv udvikling fra har markeret sig i tv-miljøet, bl.a. med et brud med det monopol, som den gamle 1988 og frem til i dag, hvor vi faktisk har fl ere prisbelønnede dokumentarfi lm. Her Statsradiofoni, DR, havde frem til slutnin- fået en tv-produktionsbranche i Danmark. opsummerer journalist og administrerende gen af 1980’erne. Den handler også om, at Alene TV 2 bruger imellem 60 og 90 forskel- direktør Søren Steen Jespersen plusser og man fra politisk hold ønskede at stimulere lige produktionsselskaber,” konstaterer hun. minusser. og sparke gang i det danske tv-produktions- Men medaljen har en bagside. Konkurrencen “Ser man på udviklingen i branchen over miljø. Det projekt er på papiret lykkedes. er hård. Så hård, at fl ere mindre produkti- de seneste år, har den overordnet set været For godt 15 år siden var store medievirk- onsselskaber bukker under i kampen om positiv. Der har været en imponerende somheder som Metronome og Nordisk Film produktionskronerne. vækst. Der bliver købt meget mere dansk- stort set de eneste på det private marked “Der er mange om buddet. De prøver alle produceret tv end tidligere. Det er også for tv-produktion, og de sloges om ganske sammen at sælge programmer, der ligner godt, at der er meget konkurrence. Det giver få opgaver. I dag udliciteres der tv-program- hinanden eller i hvert fald ligger inden for en kæmpe underskov af talent. Der er et mer for 700-800 millioner kroner om året samme få genrer, fordi tv-stationerne efter- stort og meget kreativt lag i det her miljø,” i Danmark, ikke bare fra TV 2, men også spørger en bestemt type fjernsyn,” tilføjer fastslår han og fortsætter: fra TV3, TV Danmark og DR. Og halvanden Hanne Bruun. “Problemet er – og det siger jeg uden på hundrede små og halvstore produktionssel- nogen måde at klynke – at der er ekstrem skaber kæmper om at levere programmer. Modsatrettede tendenser hård konkurrence i dag. Det har konse- Billedet skitseres af Hanne Bruun, der har Det brogede billede af branchen bekræftes, kvenser. Dels kan selskaberne udkonkur- en ph.d. i medievidenskab og er lektor på In- når man spørger sig for blandt produkti- rere hinanden. Dels er det købers marked.

Fra programmet “Koste hvad det vil” om tre fami- lier, der går gennem ild og vand for at støtte deres barns talent. Produceret af Bastard Film A/S og bragt på DR1 i 2005. Producent: Helle Faber. Tilret- telæggelse: Sidse Stausholdt, Heidi Kim Andersen og Sarah Hastrup Clausen. TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 31

Selvfølgelig udnytter tv-stationerne den man et gennemprøvet koncept. Men samti- op – men i dag er produktionerne koncen- hårde konkurrence til at skærpe kravene dig lærer nød som bekendt nøgen kvinde at treret hos nogle få produktionsselskaber, over for os leverandører, både økonomisk og spinde, for samtidig er vi herhjemme blevet der er ejet af dem, der nu ejer TV 2 Norge. indholdsmæssigt. Det er målbart sværere rigtig gode til at få ideer og til at producere Magten og pengene er samlet. at fi nde tid til refl eksion og fornyelse. I dem for ganske få penge. På den front har stedet går de fl este efter sikre koncepter kreativiteten det faktisk godt,” siger han. Dannelsesstrategier efterlyses og velkendte, salgbare programtyper,” Når alt det så er sagt, skynder Lars Den truede mangfoldighed er også, hvad forklarer han. Seidelin sig at slå fast, at han overordnet der optager Arne Bro, som er grundlægger “Alle løber stærkere i dag. Tidligere skulle set er begejstret for den udvikling, som og leder af Den Danske Filmskoles tv-ud- vi overbevise folk om, at vi havde en god tv-branchen i Danmark har gennemgået de dannelse. En uddannelse, der især har fokus idé, og så fi k vi et ja og gik i gang. I dag skal seneste år. på den enkeltstående, eksperimenterende vi have væsentligt mere research på plads, “Der er fl ere tv-stationer, sendefl aden er dokumentarfi lm. Han ser gerne, at man får før tv-stationerne overhovedet vil tale med større, og så er der kommet en masse nye et bredere, samfundsmæssigt perspektiv os. Det er hele tiden en hårfi n balance: Når genrer til. Der bliver produceret mere tv end med i diskussionen. vi udvikler programmer, skal vi både give nogensinde før. Og mit bud er også, at der i “Et demokrati, og et forbrugersamfund den en ekstra skalle på researchen og cas- dag er fl ere mennesker, der arbejder med tv, om man vil, har brug for mange forskellige tingen (udvælgelsen af medvirkende, red.), end der tidligere har været,” tilføjer han. stemmer, mange forskellige sprogformer. men det skal også ske, uden at vi bringer os Men konkurrencen og kravene om gode selv i økonomisk livsfare,” tilføjer han. Kvantitet og kvalitet seertal får tv-stationerne til at gå efter Men hvad med kvaliteten? Både Lars Seide- det sikre. Der er ikke plads til refl eksion og Professionalisering på godt og ondt lin og Søren Steen Jespersen mener, det er udvikling”, mener han. Lars Seidelin, som er medejer af Koncern TV- vanskeligt at vurdere, om liberaliseringen og Filmproduktion, er enig med Søren Steen overordnet set har givet Danmark bedre Arne Bro synes, at tv-stationerne i dag Jespersen. eller dårligere tv. mangler det, han kalder en dannelsesstra- “Inden for de seneste år, er det at lave “Vi har fået mere fjernsyn, og der laves tegi, og det ser han som en trussel – både tv i høj grad blevet et spørgsmål om at meget dårligt eller i hvert fald uoriginalt og mod tv-branchen og mod samfundet som kunne levere serier og programpakker. I masseproduceret tv. Men der er også kom- sådan. Han mener også, at det er en “mis- modsætning til tidligere, hvor man kunne få met nye, spændende og fede ting. Generelt forstået, antiintellektuel retorik”, tv-sta- en enkeltstående god idé og så sælge den. har mangfoldigheden aldrig haft det bedre,” tionerne bruger, når de siger, at de taler på Det betyder, at man som producent i dag er mener Lars Seidelin. folkets vegne. Kunsten og videnskaben er mere afhængig af viden om, hvad der virker, det, der leverer stof til dannelsesprocessen, hvor man før havde en mere nonchalant Medieforsker Hanne Bruun fra Aarhus Univer- ifølge Arne Bro. tilgang. Det har forandret branchen. Den er sitet går endnu videre: i stigende grad professionaliseret. En del af “Alt andet lige tror jeg, vi har fået bedre Tv har med andre ord et ansvar. den underskov af talenter og folk, der sad fjernsyn. Hvis pengene er i systemet, er kon- “Det handler om igen at få tid til refl ek- hjemme ved køkkenbordet med gode ideer, kurrence godt,” siger hun, men tilføjer, at sion og nytænkning i den her branche. Ta- er blevet ryddet af vejen,” siger han. meget kan ske de kommende år, fx afhæn- lentmassen er der, men betingelserne er der ger meget af, hvordan sagen om salget af ikke i tilstrækkelig grad i dag. Der er alt for Han ser to umiddelbart modsatrettede TV 2 ender. stort fokus på at leve op til produktionsnor- tendenser. Hun peger på, at man i Norge har haft en men og alt for lidt opmærksomhed omkring “Tv-stationerne vil gerne have, at vi leve- udvikling, som ligner den danske meget. Po- diversiteten,” siger Arne Bro. rer en sikker succes. Det kan hæmme krea- litikerne havde samme ambitioner i Norge En ting er forskeren, producenterne og un- tiviteten, fordi vi bliver nødt til at skele til som herhjemme, da de etablerede et TV 2. derviseren dog enige om: Kunst eller kitsch udlandet og sige: Hov, dér var der noget, der Det gik godt til at begynde med – der duk- – i de kommende år vil tv-stationerne købe virkede, dét må vi også have. Så importerer kede en masse små produktionsselskaber fl ere og fl ere programmer ude i byen. ■

PÅ INDKØB FOR MILLIONER De uafhængige producenter i Danmark er i dag det ledende og største miljø for produktion af dansk indhold til tv og computerbrug. “Springet” er en række programmer om 16 danske iværksættere, produceret af Koncern TV og Film- Branchen repræsenterer en omsætning i produk- produktion ApS og bragt på TV 2 i 2005. Producen- tionsleddet på godt 2 milliarder kroner fordelt på: ter: Thomas Heurlin og Tinnus Sørensen Tilret- telæggere: Søs Noiesen, Ulrik Jørgensen, Louise Spillefi lm: 375 mio. kr. Jappe og Anne Eggen. Dokumentarfi lm: 60 mio. kr. Reklamefi lm: 600 mio. kr. Tv programproduktion: 780 mio. kr Computerspil: 205 mio. kr.

Kilde: Producentforeningen 32 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Klumme. Hvis vi vil sikre kvaliteten og bevare public service som en del af tv- udbuddet i Danmark, er vi nødt til at droppe vanetænkningen og åbne op for alternative måder at ﬁ nansiere og producere tv på. Kommercielle interesser og kvalitet kan sagtens gå hånd i hånd, mener reklamemanden Claus Skytte.

Branded entertainment FLERE PENGE TIL PUBLIC SERVICE

Af Claus Skytte, creative director, et er DR’s og TV 2’s klare og faste politik, man kunne være for eller imod. Men det er blevet Pool of Love at alle forsøg på product placement i deres så let at zappe væk, at holdnings-tv kræver en enorm Dmedier skal afvises, eftersom det er ulovligt. ekspertise i folkelighed for at fastholde seerne. BLÅ BOG Alligevel er det svært at undgå product placement, da Og hvis vi ikke giver folket, hvad folket vil ha’, vil Claus Skytte er 36 år, medejer af POOL brands er blevet en naturlig del af vores hverdag. Fra andre gøre det. Ikke mindst når fl ow-tv bliver til tv OF LOVE – Danmarks første branded tid til anden må Radio- og tv-nævnet løfte pegefi ngre on demand. entertainment-selskab. Skytte har 17 års over for product placement i bl.a. danske tv-serier, erfaring fra reklamebranchen, er Dan- men hvis Hallgrim fra Ørnen på DR skal bruge en Med digitaliseringen og sammensmeltningen af marks mest prisbelønnede kreative, bl.a 3G-videotelefon, er det svært at komme uden om alle elektroniske medier ændrer mediebrugen sig har Børsen udpeget ham som Danmarks teleselskabet “3”. På BBC har man indset det utids- markant: Du vil kunne sammensætte din helt egen, mest eftertragtede kreative medarbejder svarende i at fornægte virkeligheden. Man er netop individuelle buket af tv-programmer. Hvis du fx hol- i reklamebranchen, og konkurrenterne i ved at lempe for product placement-reglerne. Ganske der af fransk rødvin og designermøbler, indtaster du branchen har kåret ham som Danmarks enkelt fordi det er umuligt at undgå branding på dine interesser på dit tv (som samtidig er internettet), bedste tekstforfatter. tv. Grotesk er det også at se en PowerBook i et BBC og det fi nder frem til en kanal om fransk rødvin, og program, hvor et klistermærke er sat hen over det en der koncentrerer sig om design. Alle kanalerne er lysende æblelogo. Enhver kan genkende Macintosh- selvfølgelig tekstet på dansk, selv om de er produceret computeren. Ja, klistermærket sætter nærmest ekstra i udlandet. fokus på brandet, fordi ingen i den virkelige verden kunne fi nde på at skjule noget så prestigefyldt som et DR er fabelagtige til at producere dansk drama, og lysende Apple-logo. TV 2 til nyhedsformidling. Men efter min mening er resten af det, de to stationer laver, ikke godt nok. Folk Tanken om at holde programmerne fri af økonomiske er selvfølgelig dovne, så det gammelkendte fl ow-tv, interesser er smuk, men utidssvarende. Den bygger som vi kender det i dag, vil stadig tiltrække seere, på en cirka fyrre år gammel tankegang om, at forbrug men kun i en overgangsperiode. For hvorfor vente er farligt, og at producenterne ønsker at pådutte folk på, at der kommer “Desperate Housewifes”, når du noget, de ikke har brug for. Men dette er slet og ret kan bestille programmet direkte hos producenten for forkert. Ingen kan pådutte nogen noget, de ikke vil halvanden dollar. Nationen samles ikke længere på have. I hvert fald højst én gang. DR og TV 2 for at se VM i fodbold, for FIFA laver selv deres fodboldkanal. Producenternes virkelighed i dag kan beskrives helt kort: Hvis jeg ikke giver folket, hvad folket vil have, vil Søgesystemet, der gør scenariet muligt, er ikke skabt nogle andre gøre det. Og så er jeg ude i kulden. endnu, men det kommer. Der er rigtig mange penge i at skabe et idiotsikkert søgesystem. Med opfi ndelsen Bred folkelig appel er et must for at overleve i den dør fl ow-tv’et, og for den ambitiøse medieskaber er kommende digitale medieverden. De tider er ved at der kun tilbage at fi nde ud af, hvad folk vil have. Og være ovre, hvor tv-stationerne kan presse noget ned give dem det. over hovedet på folk. Da medievalget var sparsomt, kunne en gruppe af meningsdannere udøve magt ved Seerne kommer altså til at hente fi lm og serier direkte at opdrage folket med fl ow-tv, hvis politiske værdier hos producenten uden fordyrende mellemled. Du TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 33 FOTO: P. WESSEL kan få din serie dyrt eller billigt. Billigt med privatpersoner, som gerne vil have, at nyhe- til at påvirke den nye medievirkelighed, eller reklamebreaks og dyrt uden reklamebreaks. derne er troværdige, når de smider sig i sofaen om vi bare skal lade amerikanerne om det. Men helt ærligt: Hvis et reklamefrit program og vælger dem. Men diskussionen om lødig I 2002 tunede 700.000 danskere hver uge i koster under en tier, er der så overhovedet og ulødig public service kan afsluttes, hvis fx halvanden måned frivilligt ind på dokusoapen nogen, der vil vælge versionen med reklamer? Pergo-gulve betalte “Vild med dans”, og Silvan “Shopping” på TV 2. En serie om storcentret Kan man overhovedet forestille sig en fremtid stod for indretningsprogrammerne. Kunne Fields, betalt af Fields. Nordisk Film, der havde for traditionelt reklamefi nansieret tv? man ikke meget nemt forestille sig en succes- produceret programmerne, fi k en påtale for at fuld tv-serie med DSB-Harry i hovedrollen? Det lade Fields betale programmet – for product Annoncørerne har derfor et problem. Men de er jo kendte og professionelle entertainere som placement er som bekendt ulovligt i dansk tv. har også en løsning: De har nemlig fordelen Søs & Kirsten og Søren Pilmark, der står for det Men alligevel valgte en syvendedel af Danmarks af at have rigtig mange års erfaring i at give show. Folk vil elske det. Så lad dog DSB betale befolkning helt frivilligt at se programmet. I folket, hvad folket vil have. Hvis man vælger at for den serie, og brug de frigivne penge til USA har man afprøvet det udvidede samarbej- ophæve product placement-reglerne, kan kom- tungere public service-programmer. det med annoncørerne og med stor succes. merciel og non-kommerciel erfaring mødes. Hvis du fulgte med i serien “Sex and the City”, lagde du måske mærke til et afsnit, der bl.a. Så taler vi ikke længere om, at Nissan sniger sig “Kunne man ikke meget nemt forestille handlede om en kampagne for Absolut Vodka. ind i “Rejseholdet” og “Xbox” ind i “Nikolaj og sig en succesfuld tv-serie med DSB-Harry Absolut Vodka havde betalt for at være med, Julie”. Så bliver der tonet rent fl ag. i hovedrollen? Folk vil elske det. Lad dog men det gjorde ikke glæden ved at se “Sex and DSB betale for den serie og brug de the City” mindre, for brandet spillede en natur- Danskerne vil gerne have mere dansk drama på lig rolle i afsnittet. frigivne penge til tungere public service- tv, og der fi ndes annoncører, som gerne vil give programmer.” folket det. De skuespillere, manuskriptforfat- Hvis vi lukker øjnene for den kendsgerning, at tere og instruktører, som folket elsker, laver i brands er en naturlig del af vores hverdag, og forvejen reklamer, og det koster stort set det fastholder en utidssvarende tankegang, bliver samme at lave 45 sekunders reklamefi lm og 45 Fordi on demand-tjenesten giver seerne det meget svært at være et dansk varemærke. minutters tv-serie. Og kunne “Nikolaj og Julie” mulighed for at vælge reklamerne fra, er det Men vi behøver heller ikke at være bange, for ikke lige så godt foregå i Magasin fx? Så længe alfa og omega for annoncørerne at komme ind Danmark er verdensmestre i fi lm og tv. seerne helt klart bliver gjort opmærksom på, at i programmet og lave det, man kunne kalde denne serie er branded entertainment – under- synlige sponsorater, og samtidig har de brug Kvalitet er nemlig nøgleordet. Og kvalitet i dag holdning skabt og betalt af en annoncør – kan forprogrammer af meget høj kvalitet. Ellers er defi neret som bred folkelig appeal. Folkelig- seerne jo selv bestemme, om de vil til- eller vælger seerne dem fra. Annoncørerne har brug hed skal ikke forveksles med middelmådighed. fravælge serien. for tv-producenterne og tv-kanalernes eksperti- Shakespeare var folkelig. Krøniken er folkelig. se, og omvendt har tv-producenterne og -kana- TV 2’s nyheder er folkelige. Hvis man byder Nyhederne og andre kerneprogrammer for lerne brug for annoncørernes penge og deres de kommercielle interessenter velkommen på tung public service skal naturligvis holdes indsigt i målgrupper. Jeg kan garantere, at dine delområder, kan tv-stationerne få suppleret fri for kommercielle interesser. De er vigtige børn kommer til at se reklamer for børne-tv- op på deres økonomiske ressourcer og frigøre redskaber til at opretholde demokratiet og serier bag på deres cornfl akespakke – tv-serier midler til deres produktion af klassiske public skal naturligvis beskyttes. Det vil selv de mest som de kan gå ind og hente on-demand. service-programmer. Vi har faktisk de kreative grådige annoncører være enige i, for også de er Spørgsmålet er, om Danmark skal være med ressourcer til at sætte os i spidsen for det. ■ 34 TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER

Dib, dub, DAB. Medieverdenen er i hastig forandring i disse år. Et væld af nye 0medier dukker op og indtager scenen, nogle kun for en kort tid, andre for læn- gere. De nye medier har ofte mere eller mindre uforståelige navne, som fx DAB, iTV, 3G, WI-FI, webcast, MP3 osv. De tilbyder ofte et hav af muligheder, hvoraf mange af os kun formår at anvende nogle få! Men hvad dækker alle de under- lige betegnelser? Og hvorfor er det netop i disse år, der dukker en masse nye 00 medier op? Hvordan ser vores mediebillede ud nogle få år ud i fremtiden? 0NYE 110 MEDIER, 1 0 10NYE 1 MULIGHEDER 1 0 1 11 Af Søren Sandfeld Jakobsen,1 adjunkt, elle har sendt sine børn i skole. Nu sidder kommunikere direkte med hinanden. Interaktivi- ph.d. Copenhagen Business School. hun foran fl adskærmen, der er bygget ind tet står i modsætning til fx traditionelt radio/tv, Hi væggen i familiens stue. Hun har star- hvor afsender og modtager ikke kan kommunikere tet et softwareprogram, der løbende samler de direkte med hinanden. Det er envejskommunika- seneste nyheder fra aviser, radio, tv og internet, tion, hvor vi tv-seere må fi nde os i, at det er en der ligger inden for de interesseområder, Helle på anden (tv-stationen), der udvælger indholdet og 0 forhånd har defi neret. Samtidig 10med at nyhederne tidspunktet for visningen. 11kører, tjekker hun sine e-mails og planlægger sin arbejdsdag via en kort telekonference med nogle Endelig hviler internettet på en række såkaldte kollegaer. Pludselig dukker hendes ældste datters standarder, dvs. fælles regler for, hvordan kom- ansigt og stemme op i hjørnet af skærmen. Hun munikation overføres på elektroniske netværk. vil bare lige – via sin mobiltelefon – minde mor Disse standarder gør, at afsendere og modtagere, om eftermiddagens skuespil henne på skolen. der måske bruger forskelligt teknisk udstyr, kan Inden hun tager10 til dagens første møde, beder hun “tale” med hinanden i “cyberspace”, uanset hvor0 0computeren sammensætte et aftenunderhold- på kloden de måtte befi nde sig.1 ningsprogram, som hele familien kan se sammen, når dagen er omme. Det er – groft sagt – disse karakteristika ved internettet, der er årsagen til fremkomsten af de Fra “gamle” medier til nye mange nye medier. Internettet har nemlig bredt Ovenstående scenario kan være lige om hjørnet. sig til de traditionelle medier, og ud af denne I det, der i medieverdenen kan kaldes “gamle sammensmeltning – også kaldet mediekonver- 10dage”, dvs. tiden indtil for ca. 10 år siden, var gens – er skabt en række nye medieformer. De alting dejlig nemt at forstå. Medier var noget traditionelle radio-/tv-netværk (det jordbaserede med trykte medier (aviser, ugeblade o.l.) på den net, kabel og satellit) er blevet digitale og inter- ene side og elektroniske medier på den anden. aktive (idet der er tilføjet en “returvej” tilbage De elektroniske medier omfattede primært radio, til afsenderen). Og de er blevet baseret på de tv, telefoni og telefax. Men så kom internettet, samme standarder som internettet. Det tradi- og siden har ingenting længere været helt det tionelle telefonnet kan også både give adgang samme. Internettet er for det første karakterise- til internettet og til radio/tv. Det betyder, at de ret ved at være digitalt, dvs. at informationen er forskellige medier nu “taler samme sprog”, eller kodet i 0’er og 1-taller. For det andet er internet- sagt på en anden måde: Medierne er kommet på tet interaktivt, dvs. at afsender og modtager kan samme grundform. TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 35

00101Kulturministeriet, Videnskabs- Første skridt i arbejdet har været 0001 1 ministeriet og IT- og Telestyrelsen at afholde et ekspertmøde med per- er gået sammen for at afklare de soner fra branchen om identifi kation udfordringer, som udviklingen af nye og defi nition af distributionsformer distributionsformer og tjenester og tjenester for på den måde at for- giver i forhold til ophavsretsloven, søge at få klarhed over eksisterende radio- og fjernsynsloven og teletjenester og distributionsformer fx lovgivningen. webcast, video on-demand, simul- Arbejdet foregår som interne mini- cast, streaming etc. Næste skridt sterielle projekter på henholdsvis bliver iværksættelse af analyse- ophavsretsområdet og medie- og arbejdet og eventuelle lovgivnings- 11111 11teleområdet.111 initiativer forventes i 2007. 0 10 10 10 1 10 Udvikling hen imod en sammensmeltning10 0de skal kunne transportere digital kommu- som vil betyde, 0at mobiltelefonen ikke af medierne viser sig også i de modtage- nikation, fx kommunikation via internettet. blot anvendes til telefonsamtaler, SMS- og apparater, vi alle sammen har stående i Som eksempel kan nævnes danskernes billedbeskeder, men også til internetkom- hjemmet. Før i tiden havde vi tv’et til passiv foretrukne internetteknologi, ADSL, eller de munikation, e-mail, radio-/tv-udsendelser underholdning, telefonen til telefonsam- fi berbredbånd, som mange elselskaber er og meget andet. taler, og en computer (pc) til koncentreret ved at lægge i jorden i disse år. Nævnes kan arbejdsbrug, informationssøgning mv. I dag også det digitale jordbaserede netværk, Hvad er indholdet? kan pc’en bruges til det hele01 – visning af der er ved at blive etableret p.t., og som om I forlængelse af mediekonvergensen har levende lyd og billeder, telefonsamtaler og nogle få år helt skal afl øse det nuværende en lang række nye tjenester gjort – eller almindelig datakommunikation. Pc’en er landsdækkende radio-/tv-net. er hastigt ved at gøre – deres indtog. De altså blevet et rigtigt “multimedium”. Men tre tidligere adskilte former for tjenester, også tv’et bevæger sig den vej. De tv-ap- En anden tendens i tiden er, at de nye radio/tv, teletjenester (telefoni mv.) og parater, der bliver solgt i dag, er digitale netværk ikke nødvendigvis er baseret på datakommunikation (internet, e-mail mv.), og indrettet som en pc. Det betyder, at de fysiske kabler, men er trådløse. Trådløse er blevet suppleret med et væld af nye 0foruden traditionelle tv-programmer kan netværk har den fordel, at man som bruger tjenester, der er forskellige kombinationer give adgang til internettet, e-mail og en kan koble sig på nettet hvor som helst uden af de “klassiske”. Det drejer sig fx om IP- lang række andre digitale tjenester. at skulle medbringe en ledning og fi nde telefoni (telefoni over internettet), webcast en strømforsyning! Tekniske betegnelser (radio/tv via internettet), DAB-radio (radio- De mange nye medier og tekniske beteg- som Wi-Fi, WiMAX, FWA, hotspots o.l. er alle programmer via det nye, digitale radionet), nelser kan ikke bare være svære at forstå betegnelser for forskellige typer trådløse interaktive tv-tjenester (også kaldet iTV, rent indholdsmæssigt. Der er tale om så netværk til transport af digital kommuni- fx video direkte via internettet, forskellige mange betegnelser, at det også kan være kation og trådløs forbindelse til det “store” valgmuligheder knyttet til et almindeligt svært overhovedet at systematisere dem. internet. tv-program, handel via tv osv.) samt SMS- og Derfor skelner jeg i det følgende mellem MMS-tjenester (datatjenester via mobiltele- infrastruktur (netværk), tjeneste (indhold) Mobilkommunikation er et område, der er fonen, fx overtakserede SMS-beskeder, køb og modtagelse (tv-apparat, pc mv.). i næsten ufattelig vækst. Den tid, hvor af ringetoner, vejrudsigter, børskurser, nyhe- mobiltelefonen kun bruges til at føre tele- der og meget andet). Hvordan kommunikerer vi? fonsamtaler, er for længst forbi! Igen Som nævnt bestod infrastrukturen tidli- er dette et resultat af den digitale udvik- Hvordan modtager vi informationerne? gere af to slags netværk: radio-/tv-net og ling. Udtrykket 3G eller UMTS dækker over På terminalsiden har udviklingen nærmest telefonnet. I dag bygges der mange nye den nyeste type mobilinfrastruktur, der betydet en eksplosion i mængden af nye typer netværk, alle efter samme “skabelon”; er ved at blive lanceret for øjeblikket, og elektroniske produkter, der anvendes til 1 0036 1000 1 10 1TEMA: ELEKTRONISKE MEDIER 1111 11 11

eller i forbindelse med medierne. Vi kender For det første er der en tendens væk fra alle mobiltelefonernes tekniske1 udvikling traditionel radio/tv, hvor programudbyde-0 fra telefon til multimedieterminal, der ren har “magten”, og hen imod en verden, kan gengive både lyd og levende billeder. hvor vi brugere overtager kontrollen. Hvorfor Trådløse terminaler til digital lagring og skal vi lade andre diktere, hvilke tjenester 1afspilning af musik, fx Apples populære0 vi ønsker, og hvornår vi får dem? Når alle iPod eller de mange typer MP3-afspillere, vil medier bliver digitale og interaktive, kan høre til blandt de sikreste sællerter under vi jo selv bestemme det hele – blot med et juletræet i år. Det samme vil dvd-afspillere, enkelt “klik”. Traditionel radio og tv, som vi 10 ﬂ adskærme, DAB-radioer og lignende mo- kender det i dag, vil ikke længere eksistere i derne, digitale udgaver af de traditionelle dette scenario. En sådan udvikling i retning apparater til visning af radio og tv, enten af en langt mere individualiseret mediever- 10“live” eller i forskudt form. den kan dog også rumme ulemper. Vil vi1 fx 0 miste den grad af kollektiv samhørighed og Et kig i krystalkuglen opbakning om fælles samfundsværdier, som På få år er der altså udviklet et nærmest de gamle massemedier i høj grad har været uoverskueligt og fortsat voksende tilbud af med til at skabe og formidle? elektroniske medier. Det er derfor nærlig- gende at rejse spørgsmålet: Hvordan vil For det andet vil vores samlede forbrug af medieverden se ud om bare 10 år? Vil medier vokse. Udviklingen10 i specielt tråd- der være nogle fremherskende tendenser løse medieteknologier vil gøre det muligt – eller vil det hele være lige så facetteret for os at være “online” overalt, uanset hvor og uoverskuelig som i dag? Der er mange vi beﬁ nder os. Alt tyder nemlig på, at jo forskellige faktorer, der spiller ind, og derfor større muligheder, vi får for at betjene os af afhænger svaret i høj grad af øjnene, der medier – hvad enten det er til arbejdsbrug ser. Min vurdering er, at der kan formuleres eller privat brug – jo mere vil vi også gøre 0nogle “trends” eller hovedlinjer for, hvordan brug af mulighederne. Igen kan man spørge, fremtidens mediebillede kommer til at se om den udvikling vil kunne få skadelige ud, og at det er meget anderledes end det, virkninger, fx for vores evne til – uden brug vi har dag. af medierne – at forholde os til os selv og vores medmennesker. Kun fremtiden kan vise dette. ■

ORDFORKLARINGER det desuden anvendes til andre caféer mv. tekniske standard, som internettet ADSL: Asymmetric Digital Subscriber typer tjenester, herunder internet og FWA: Fixed Wireless Access. Trådløs er opbygget efter). Line. En teknologi, der gør det muligt e-mail. teknologi til kommunikation over Webcast: Distribution af radio-/ at overføre store mængder data via Wi-Fi: Wireless Fidelity. Trådløs større afstande. tv-udsendelser over internettet. telefonlinjen. teknologi til kommunikation over 3G/UMTS: Tredjegenerations mobilnet DAB: digital Audio Broadcast. Radio- Fiberbredbånd: Et netværk baseret på relativ korte afstande. (hvis tekniske betegnelse er UMTS, programmer i digital form. optiske ﬁ bre (lyslederkabler). Disse WiMax: Worldwide Interoperability of Universal Mobile Telecommunications Interaktivt tv (iTV): tv via digitale, kan bære langt større mængder infor- Microwave Access. Trådløs teknologi System), der i forhold til det eksis- interaktive netværk, der giver mation end andre typer netværk. med betydelig større rækkevidde terende mobilnet giver langt større væsentlig større muligheder end Det digitale jordbaserede tv-net: et end Wi-Fi. båndbredde og dermed mulighed for traditionelt tv, fx i relation til at digitalt, landsdækkende netværk til Hotspots: Populært udtryk for trådløst ﬂ ere tjenester. kombinere tv-programmer med transmission af tv-programmer (der netværk (baseret på Wi-Fi-teknologi) IP-telefoni: almindelig taletelefoni datatjenester. skal erstatte det nuværende analoge til kommunikation over korte af- over internettet eller andre netværk SMS: Short Messages Service. tv-net). Idet nettet er digitalt, kan stande i knudepunkter, fx lufthavne, baseret på IP-protokollen (den MMS: Multi Messages Service. 37

Kulturkontaktens ekspertpanel: Asger på otte, Anna-Sophie på syv og Johan på seks foran Kristian Zarhtmanns maleri på Faaborg Museum.

“hvem var hun egentlig, hende

Af Trine Beckett Foto: Nils Lund Pedersen Anna Syberg?”

På museum i børnehøjde. Fra første januar 2006 kan forældre ikke længere undskylde manglende museums- besøg med, at det er for dyrt at have børnene med. I december 2005 behandler Folketinget et lovforslag, som giver gratis adgang for børn og unge under atten år til alle statsanerkendte museer. Her ud over er det allerede besluttet, at ordningen skal gælde for de statslige museer under Kulturministeriet. Det vil sige fri kunst, kultur- og naturhistorie på 140 af Danmarks i alt cirka 300 museer. Ydermere vil voksne kunne komme gratis med børnene på de permanente samlinger på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Men hvad synes bør- nene egentlig om at komme på museum? Hvad undrer de sig over, hvad husker de bagefter, og har de lyst til at komme igen? Det har Kulturkontakten undersøgt nærmere. Sammen med tre eksperter, Johan på seks, Anna- Sophie på syv og Asger på otte år, besøgte vi to museer på Fyn – det naturvidenskabelige og oplevelsesoriente- rede Naturama i Svendborg og det klassiske malerimuseum i Faaborg. 38

“Hvem var hun egentlig, hende Anna Syberg?”

Hvordan er den imposante grundlægger af malerimuseet kommet ind i sin gipsstatue, og hvordan har malerne lavet hudfarve? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, der opstår, når tre skolebørn besøger kunstmuseet i Faaborg. FAABORGS TYKKE FESSOR

vis man var rig i gamle Kulturkontakten på museums- Anna-Sophie, Johan og Asger forhold til de to nøgne fi gurer. dage, kunne man let blive besøg. Kunstmuseet i Faaborg er må røre ved Mads Rasmussen og Møbelarkitekten Klints berømte Htyk,” forklarer damen ved kendt for sin arkitektur og sin fi ne døber ham Fessor – “fordi han er Faaborgstole langs museets vægge skranken. Asger, Johan og Anna- samling værker af Fynbomalerne, så tyk.” De undgår at forklare det er desværre kun til pynt, opda- Sophie trykker deres næser fl ade der tæller blandt andre Fritz og nærmere, idet de i store spring ger Johan, lige inden han når at mod glasdøren ind til Faaborg Anna Syberg, Peter Hansen og forsvinder ind i næste rum, hvor plante sin numse i dem. Ligesom Museums første rigtige rum efter Johannes Larsen. Museet har cirka de straks tiltrækkes af maleren billederne og de hvide gipsskulp- indgangspartiet. Her troner mu- 20.000 besøgende om året – ikke Kristian Zahrtmanns meterhøje turer, som særligt Anna-Sophie er seets grundlægger, Mads Rasmus- mange af dem er børn. Enkelte oliemaleri Edens have. ærgerlig over ikke at måtte røre sen, mere end to meter høj, støbt skoleklasser og nogle turistbørn ved. Det er en af de ting, hun hu- i bronze, lige i centrum af det i ferierne. Men stedet gør heller Det ligner ægte mennesker sker at have lært på museet, også cirkelrunde blåmalede rum. ikke noget særligt for at tiltrække “Kom, de er nøgne!,” lyder da besøget for længst er forbi. “Er han så stor i virkeligheden?” dem, forklarer kustoden lidt und- Johans klare stemme gennem Asger er på vej ned gennem Børnene sender skrankedamen skyldende. Hjælpsomt fi nder hun den ellers tomme sal. Højlydt buegangen til rækken af små spørgende blikke. Og tripper for dog nogle fotokopier frem, der fnisende studerer de tre billedet udstillingsrum. De er som små at komme ind bag glasdøren, helt er til overs fra efterårsferien. De tæt på. Asger mener at kunne kirker, observerer han og vil gerne tæt på den største og tykkeste viser et udsnit af nogle af museets genkende Adam og Eva. Selvom vide, om billederne på væggen mand, de nogensinde har set. billeder, som børnene under Adam nu ikke ligner ordentligt, virkelig er malede? Det ligner jo Asger på otte, Anna-Sophie på besøget skal fi nde frem til – som synes han. Børnene strækker sig ægte mennesker? Og hvordan syv og Johan på seks år er med en slags skattejagt. og måler deres egne kroppe i laver man så hudfarven? Anna- 39

MADS’ FAVORITTER

Jeg mener, det er vigtigt at vide, hvem man er, og hvor man Surfi ng. Et par dage i november havde Kulturkon- kommer fra. Nationalmuseet er et af de vigtigste museer i takten besøg af 15-årige Mads Egedal Bruun, Danmark, fordi det, som navnet antyder, udstiller den danske kul- erhvervspraktikant fra Absolons Skole i Roskilde. turhistorie fx Danmarks oldtid og Danmarks besættelse. På samme Vi bad ham surfe en tur rundt på internettet og måde udstiller Industrimuseet en vigtig del af den danske kulturhistorie, fx går museet især i dybden med arbejdsredskaber og jobs besøge hjemmesiderne på de statslige og stats- gennem tiderne. anerkendte museer i Danmark og liste de 10 Geologisk Museum og Zoologisk Museum viser den videnskabelige museer, han især fandt interessante og knytte et udvikling i Danmark og i verden, og har nogle sjældne fund i deres par ord til sine valg. Her er resultatet. samlinger. Begge museer, synes jeg er vigtige fordi, vi kan bruge viden om fortiden til at forudse fremtiden, og det gør også disse museer spændende at besøge. Af Mads Egedal Bruun, erhvervspraktikant Arken og Louisiana udstiller nutidskunsten. De er to fl otte bygninger, som ligger i meget smukke omgivelser, og det er især derfor, 1. Nationalmuseet i København, www.natmus.dk jeg synes, de er et besøg værd. 2. Storm P. Museet på Frederiksberg, www.stormp-museet.dk Vores forfædre var vikinger. Derfor er Vikingeskibsmuseet i Roskilde 3. Industrimuseet i Horsens, www.industrimuseet.dk en meget vigtig del af vores kulturhistorie. 4. Arken i Ishøj, www.arken.dk Mediemuseet viser nutidens og fortidens vigtigste informations- 5. Louisiana i Humlebæk, www.louisiana.dk medier. Med over 100.000 genstande, kan man næsten fi nde alt det, 6. Danmarks Mediemuseum i Odense, www.mediemuseum.dk der har med medier at gøre. 7. Statens Museum for Kunst i København, www.smk.dk Statens Museum for Kunst er et spændende museum med især 8. Geologisk Museum i København, www.geologisk-museum.dk dansk kunst, men også en del udenlandsk. Museets hjemmeside 9. Vikingeskibsmuseet i Roskilde, www.vikingeskibsmuseet.dk er utrolig fyldig med mange informationer om udstillinger og 10. Zoologisk Museum i København, www.zoologiskmuseum.dk kunstnere.

Sophie er faldet for rummet med har en løkke om halsen,” peger busten af Anna Syberg. Her er Asger. blyanttegninger af fugle og dyr, og “Det må gøre ondt,” mener Johannes Larsens første maleri af Anna-Sophie. en kattekilling. “Han har jo levet i virkelighe- Børnene diskuterer motiverne den,” husker Johan. “Han er helt på de papirer, de har fået fra ægte. Men da han døde, lavede de kustoden. “Ligner det en port eller ham om til en statue. Det var dumt et fjernsyn?” Fotokopierne er i en af dem,” fortsætter han. “Hvordan kvalitet, så det er svært at se, hvad kan man tage en død mand, putte de forestiller – også for voksne. ham i gips og male ham sort?”

De puttede ham i gips og malede En akvarel er noget, man kan ham sort stå på Børnene fortsætter opdagelses- Museets nyeste tilbygning fører rejsen ned igennem buegangen. gennem en gallerigang til vinter- I rummet med gipsskulpturer haven. Børnene løber i forvejen og fænges de af Ymerbrønden, som konstaterer stolt, at de har fundet de genkender fra byens torv, hvor en jungle. den står i en større version. Asger Asger opdager et staffeli og foretrækker den lille gipsmodel på forklarer beredvilligt, at det er Er det et fjernsyn eller en port? Det kan være svært at tyde fotokopien. museet. Små modeller er sværest “noget, malerne stiller deres male- at lave, ved han af erfaring, fra de rier på, når de ikke gider ligge lysestager, han selv har prøvet at ned og male.” Ikke at forveksle lave i ler. med en akvarel, som “man kan I museumscaféen betragter stå på, hvis man skal vise noget på om, at de nok alligevel har set de tænke sig at komme igen? Ja, lyder børnene de ophængte plakater i en udstilling.” fl este billeder. Bare uden at lægge det enstemmigt! Gerne allerede skifterammer lige så entusiastisk Børnene er nået igennem mu- rigtig mærke til dem. Så de sidste næste dag. Og måske sammen som resten af udstillingen. Plaka- seet, og det er tid til at gå tilbage. krydser bliver sat, og Johan beder med Mads eller Olivia fra klassen? ten med Mads Rasmussen, der kig- De fi nder vej gennem hver sin om at få papirerne til at lave papir- Så kunne de nemlig også se den ger på forarbejdningen af sin egen buegang, begynder at snakke om fl yvere af. tykke Fessor. Og hvis Fessoren var bronzestatue, får dem for alvor til kage og lægger sig ned på gulvet. De er tre glade og lidt trætte der i virkeligheden, ville Asger lige at undre sig. Der mangler stadig en del krydser børn, der bagefter evaluerer over fortælle ham, at det var sødt af “Der rejser de Fessoren op, han på fotokopien. De bliver enige en kop varm kakao. Om de kunne ham at lave et museum. 40

HVIS DU VIL VIDE MERE Anna-Sophie må lige røre ved På Kulturarvstyrelsens hjemmeside Johans yndlingshval. kan du fi nde en liste over alle de statsanerkendte museer, der er med i ordningen om gratis adgang for børn og unge under 18 år. Listen fi nder du på www.kuas.dk, vælg menupunktet: “Kulturarven” og dernæst: “Museer- nes samlinger”. På Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk kan du fi nde oplysninger om de statslige museer under Kulturministeriet, der er omfattet af ordningen. Det drejer sig om føl- gende museer: Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Forsvarshi- storiske Museum (tidligere Tøjhusmu- seet), Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Dansk Landbrugsmuseum, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling.

FORMIDLINGSPULJEN Mange museer tænker allerede nu i formidling til de forskellige målgrupper. Det får de endnu bedre muligheder for fra og med 2007. På ﬁ nansloven er der nemlig afsat 40 mio. kr. ekstra om året til formidling af kulturarv.

Det må være hårdt for hvaler, der brækker en knogle, og tungt at være pelsdyr, lyder nogle af børnenes reaktioner på det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg.

FINDES DER LÆGER PÅ HAVBUNDEN?

n fi lmprojektion på væg- være med til at samle en hval, knækker en knogle?” Børnene kan bedst lide museer gen viser store fl okke af annoncerer programmet. Asger får at vide, at det svarer med dyr, frem for dem med kunst, Esvømmende delfi ner, og I billetsalget har børnene fået til, han brækker en arm eller fortæller de. musik, hvalsang og mågeskrig udleveret skattejagtpapirer – foto- et ben. “Billeder kan man selv male. lyder fra højtalerne. “God musik” kopier af dyrebilleder, som de skal “Jamen, er der så læger nede Men man kan jo ikke selv tage en udbryder Johan, mens hans krop krydse af, når de møder den ægte hos hvalen?” hval og sprætte den op” forklarer rokker i takt. Han står omgivet af vare i museet. Koncentreret bevæ- Asger. Anna-Sophie er enig. Hun blåligt lys og hvalskeletter midt i ger de sig rundt i kælderetagen, Nej, hvis den er for svag til at har fundet et kranie med ægte “vandetagen” på museet Naturama aer de bløde babysæler og banker fange mad, må den lægge sig ned tænder, som hun gerne vil have i Svendborg. Johan er her sammen på hvalernes knogler, som de ikke og dø. med hjem. Johan føler sig sej med med Kulturkontaktens udsendte, helt kan forstå, er ægte. en rævehale sat fast i sine bukser. Asger og Anna-Sophie. “Hvad nu hvis det kun er en teen- De bevæger sig rundt og krydser Naturama åbnede i april i år Blandt yndlings- og teenagehvaler ager?” Asger kan ikke forlige sig dyrene af på deres liste. Vildsvin, og er en tilbygningtil Svendborgs “Det er min yndlingshval,” udbry- med tanken. bjørn, elg… tidligere naturhistoriske museum. der Johan, der har fundet den Navnet Naturama er en sammen- største af hvalafstøbningerne. “Den De to andre er klar til at gå videre Svært at være et pelsdyr trækning af ordene natur og ser sej ud,” lyder hans forklaring. til stueetagen med landjordens En lille fi lm fanger deres opmærk- drama. Siden åbningen har der Børnene studser over hvalernes pattedyr. På vej op støder de på somhed. Den viser, hvordan et været mere end 57.000 besøgende, manglende tænder. Barderne en af museets mange computere, dyreskelet samles og siden får sat heraf er cirka 22.000 børn. Det ligner hår, mener Asger, der ikke hvor de kan klikke sig rundt og se skind på. Ud fra skelettets form er tal, museets ansatte er godt forstår, hvordan de så kan tygge. billeder af dyrene i vandet, på land gætter børnene på, hvad det bliver tilfredse med. Naturama gør Andre spørgsmål, som hvordan og i luften. “Klik på fl agermusen. for et dyr. “En sabeltiger? Eller et meget ud af at have aktiviteter de fi nder skelettet og vasker det Ørnen. Sneuglen,” lyder de ivrige egern?” De ser hele fi lmen, til den for forskellige aldersklasser, fi lm- helt rent, og hvem der har sat det børnestemmer, fulgt af udbrud starter forfra igen. forevisninger, foredrag etc. I dag, sammen, trænger sig også på. Men som: “årh den ser sur ud, “den kig- Efter et ophold på en stor pude hvor vi besøger museet, kan man mest af alt: “Hvad nu hvis hvalen ger på mig” og “sejt.” af moskusokseskind fortsætter de 41 til fugleetagen på første sal. Lyset koncentreret til forklaringen om, Kulturkontakten har bedt kulturminister Brian skifter efter dagsrytmen og er nået hvordan hvalernes lungefunktion til morgenrøde. Det ser fl ot ud, er, og hvad de enkelte knogler Mikkelsen uddybe baggrunden for museernes gratis- men det er kedeligt, at fuglene bruges til. ordning og beskrive sine forventninger til den. er bag glas, lyder børnenes vurdering. Museumsbesøget er ved at være De foretrækker, når de kan føle og til ende. Børnene runder af i røre ved tingene. Som fx da de får museumsbutikken og fortsætter Q&A lov til at prøve et rensdyrgevir og diskussionen om hvalerne på vej et skind fra en moskusokse. Under hjem i bilen. En stak slebne sten højlydt latter vakler de tre rundt og et klistermærke fra museums- KULTURARV ER FOR ALLE med armene om hinanden, tynget butikken rigere. af vægten af det store skind. “Det er svært at være et pelsdyr,” De er enige om, at det er sjovt at konkluderer Asger, da han forpu- gå på museum. Og kunne godt stet træder ud. tænke sig at invitere deres kamme- “Godt man ikke har sådan et rater og søskende med, så de også tungt hår,” supplerer Anna-Sophie, kunne opleve hvalskeletterne og “moskusokser kan nok ikke se de store udstoppede bjørne så godt.” og elge. Men også gamle mennesker På vandetagen er det blevet tid kan have stor glæde af museer, til at samle hvalskelettet. En mener de. naturguide kommer med hvalens “Når folk er så gamle, kan de knogler i plastikposer, og børnene jo ikke lige sejle ud på vandet og hjælper hende med at samle se en hval. Og så har de jo ikke så hvalen og lægge knoglerne i den gode øjne. På et museum kan de rigtige rækkefølge. De lytter se, hvordan noget ser ud.” ■ FOTO: KLAUS HOLSTING

Hvad går forslaget om gratis adgang til museerne konkret ud på? Det forbedrer befolkningens mulighed for at stifte bekendtskab med noget af vores centrale kulturarv på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Og det giver børn og unge mulighed for at komme gratis ind på alle landets statsanerkendte museer.

Hvorfor er kulturarven så vigtig for børn og unge? Hvis vi skal bevare vores identitet som befolkning – og hvis vi skal bevare sammenhængskraften i samfundet – så er det afgørende, at vi har kendskab til vores fælles kulturarv. Især er det vigtigt, at ungdommen får mulighed for at stifte bekendtskab med den. Vi lever i en overﬂ adisk tidsalder, hvor de hurtige og rappe udtryk fra tv og andre elektroniske medier dominerer. Det kan være svært at få tid til at fordybe sig i sin egen – og nationens – historie.

Hvem kan få gavn af forslaget – udover de unge? Jeg håber også, at dette forslag vil være med til at lokke nye sam- Er det mon sådan at være et rensdyr? fundsgrupper ind i museerne, blandt andet folk med lav uddannelse og indvandrere. Erfaringer fra England og Sverige viser, at disse samfundsgrupper besøger museerne i langt større grad, når der er gratis adgang. Jeg håber, at det samme er tilfældet i Danmark, så vi kan få bredt kendskabet til kulturarven ud til hele befolkningen.

Hvad betyder det for museerne? Fra 2006 bliver der afsat i alt 34,5 millioner kroner til at gennem- føre den gratis adgang for alle til de permanente samlinger på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst og for børn og unge op til 18 år på de øvrige statslige museer og alle de statsanerkendte museer i hele landet. Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at museerne naturligvis stadig har mulighed for at tjene penge på særudstillinger. Dette forslag omhandler kun de permanente udstillinger på museerne.

Hvad forventer du, der kommer ud af forslaget? Vi har nu skabt gode muligheder for, at ﬂ ere kan få glæde af og viden om vores kulturarv. En stærkere fundering i, hvor og hvad vi kommer fra, tror jeg, giver et bedre fundament til at møde Har vi fået krydset elgen af? Anna-Sophie og Asger på dyrejagt. nutidens og fremtidens udfordringer. 42

KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET

Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet

BEDRE FORHOLD FOR TÆT PÅ FREDEDE VIRTUEL DANSK BLINDE BYGNINGER SPROGPORTAL

Regeringen har netop indgået to forlig, lokale museer. Det er Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og der sikrer 10 millioner kroner ekstra over der kommer til at lede projektet, som vil Dansk Sprognævn vil i fællesskab udvikle de næste tre år til projekter på Danmarks omfatte al sagsbehandling af privatejede, en sprogportal på nettet, der skal oplyse om Blindebibliotek, som vil komme de blinde fredede bygninger på Fyn, i Det Fynske det danske sprog og sprogforhold i Dan- og svagtseende til gode. Pengene skal Øhav og i dele af København. Derfor bliver mark. F.eks. udvikles en database med svar bruges til en digitalisering af bibliotekets det Odense Bys Museer og Københavns på almindelige spørgsmål om sproglige pro- materiale, hvilket vil betyde store praktiske Bymuseum, som de private ejere af fredede blemer, ligesom der skal være oplysninger forbedringer for brugerne. Biblioteket skal bygninger skal henvende sig til med fore- om nye ord på dansk. Desuden opbygges en bl.a. overspille en stor del af sit litterære spørgsler i forsøgsperioden, der vil vare samling med links til andre relevante hjem- materiale fra kassettebånd til cd-rom- indtil juni næste år. Herefter vil man tage mesider. Den ene af Det Danske Sprog- og mer, der er meget nemmere og enklere at stilling til, om bygningsfredningsloven skal Litteraturselskabs to store ordbøger – Ord- håndtere. ændres, så modellen gøres landsdækkende bog over det danske Sprog – er netop blevet og permanent. tilgængelig på nettet, og der arbejdes på, at Den Danske Ordbog følger trop. NYT FRA BOGMARKEDET ÅBENHED I STATENS ARKIVER KUNSTFORMAND GENUDPEGES

Det danske bogmarked står foran en yderligere liberalisering. Det sker, efter at Konkur- Kulturminister Brian Mikkelsen har iværksat rencestyrelsen og Den Danske Forlæggerfor- tre konkrete tiltag, der skal sikre den størst I forbindelse med beskikkelsen af et nyt re- ening er blevet enige om at arbejde for en mulige åbenhed i statens arkiver. Tiltagene præsentantskab for Statens Kunstfond har ændring af den gældende fastprisdispensa- har bl.a. til formål at undersøge, om man kulturminister Brian Mikkelsen genudpeget tion i konkurrenceloven. Aftalen indebærer kan forbedre adgangen til de arkiver, der repræsentantskabets formand, rådmand bl.a., at et forlag højst kan fastsætte faste omhandler besættelsestiden. De tre initia- Søren Møller. Repræsentantskabet har til priser på 10 procent af forlagets udgivelser tiver er: opgave at følge fondens arbejde og være i et kalenderår. Tidligere på året med- • Fremrykket evaluering af arkivloven mellemled mellem Kulturministeriet og delte Den Danske Boghandlerforening, at fra 2003, således at en redegørelse for Kunstfondens bestyrelse og tremandsud- den ønskede helt frie priser på det danske lovens tilgængelighedsbestemmelser valg. Samtidig er det repræsentantskabet, bogmarked. kan nå at blive debatteret i Folketingets der foretager indstillinger til kulturmini- Kulturudvalg inden sommerferien. steren om tildelinger af livsvarige ydelser Et pilotprojekt på bygningsrestaurerings- • Møde med forskere for at diskutere, hvilke til kunstnere. Den forløbne repræsentant- området skal undersøge, om man kan skabe problemer de møder i praksis, når de skabsperiode har været præget af den nye øget engagement og interesse for landets anmoder om at få adgang til arkiverne. kunststøttestruktur, med Kunstrådet som 9000 fredede bygninger, hvis man lokalt • Udsendelse af hyrdebrev til relevante Kunstfondens nye søsterorgan, ligesom får større ansvar for dem, samt om ejere af ministerier, hvori det bliver indskærpet, sekretariatsbetjeningen af fonden nu vare- fredede bygninger kan få bedre service, hvis at der skal følges en liberal tilgængelig- tages af den nye Kunststyrelse. sagsbehandlingen foregår lokalt i stedet for hedspraksis, og at sagsbehandlingerne i i Kulturarvsstyrelsen. Dele af sagsbehand- forbindelse med ansøgninger om adgang lingen skal i projektperioden foregå på de skal overholdes. 43

Vi bringer her en række nyheder fra nogle af kulturinstitutio- VIDSTE DU nerne. Læs ﬂ ere under overskriften “Vidste du” på hjemme- siden www.kum.dk.

Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet

millioner kroner til projektet, som muse- om hverdagens fænomener i løbet af de umsdirektør Allis Helleland fandt inspi- sidste hundrede år illustreret med histori- ration til under et besøg i det nybyggede ske billeder, gamle reklamer og ikoner. www. formidlings- og undervisningscenter på dkhistorie.dk. Museum of Modern Art i New York. Centeret, der efter planen åbner i begyndelsen af 2007, indrettes i rum, der nu står tomme på grund af den pågående brandsikring. Der bliver bl.a. et informationsrum, et refl eksi- onsrum samt et kursus- og konferencerum. Også biblioteket åbnes for publikum, der VIRTUELT THORVALDSENS MUSEUM desuden kan bladre i en papirudgave af museets samling på 300.000 værker og få Kunst- og designgruppen Oncotype har vun- originalerne bragt op til selvsyn. Det ny for- det en idé-konkurrence, som Thorvaldsens midlings- og videnscenter er åbent for alle, Museum udskrev i begyndelsen af året om men retter sig primært mod folkeskolens en virtuel tilbygning til museet. Museet har ældste klassetrin og gymnasierne. valgt at præmiere tre meget forskellige projekter, der alle er karakteriseret ved skabel- INDUSTRIKULTUR PÅ NETTET sen af særegne rum, der udnytter computer- mediets egenskaber. Oncotypes idéudkast Industri er andet end akkordarbejde og lægger op til en struktur, hvor forskellige mænd i kedeldragter. Industri er også formidlingsformer understøtter hinanden fantastiske fabrikslokaler, smart design, som indgang til forståelse af Thorvaldsen, mægtige maskiner og små mobiltelefoner. hans kunst og museum. Som bruger bliver Industrien har gennem de sidste 150 år man præsenteret for både faktuelle, fi k- forandret danskernes liv og hverdag. Derfor tive og kreative indgange til stoffet, som har man etableret et sekretariat for Industri man selv kan samle og dermed skabe sin Kultur 07, som sætter fortællingen om in- egen sammenhængende fortælling ud fra. dustrien på dagsordenen i en kombination Målgruppen for den virtuelle tilbygning er i af information, oplysning og underholdning, første omgang de 14-18-årige. Det vindende der kulminerer med Industrikulturens År i forslag blev præmieret med 35.000 kroner, DANSKERNES EGEN HISTORIE 2007. I den forbindelse er der planlagt en mens anden- og tredjepræmien, der gik række centrale inititiver, som skal virke til henholdsvis AVPD og Spild af Tid ved Med initiativet Danskernes egen Historie igangsættende og støttende for de insti- Julie Asmussen, blev præmieret med hver har danskerne fået mulighed for at genop- tutioner, der deltager. Industri Kultur 07 er 10.000 kroner. leve deres egen nyere historie. Danskernes fi nansieret af Kulturministeriet og Kultur- egen Historie bygger på dokumentariske arvsstyrelsen og har Nationalmuseet som fi lmoptagelser, hvoraf mange aldrig har vært. Sekretariatet for Industri Kultur 07 har været vist offentligt, samt videoer og bøger. nu fået sin egen hjemmeside, hvor man kan Gennem øjenvidneberetninger, læser- tilmelde sig et nyhedsbrev og løbende mod- brevscitater, gamle artikler, dagbøger og tage informationer om kommende projekter andre leveringer fra førstehåndskilder, der og arrangementer. www.industrikultur07.dk ledsager historierne på udgivelserne, kan man opleve hverdagslivet fra begyndelsen af 1900 og frem. Danskernes egen Historie produceres af medieselskabet Substanz, der består af Thomas Bjørn Tingstrup og Troels Uhrbrand Rasmussen, mens Det Hi- storiske Hus i Odense står for den histori- KUNSTFORMIDLING TIL BØRN OG UNGE ske bearbejdning. Nu er Danskernes egen Historie udkommet Statens Museum for Kunst får et formid- i bogform med titlen ’Hverdagsliv i det 20. lings- og videnscenter for børn og unge. Det århundrede’. Bogen, der er skrevet af journa- sker efter at Egmont Fonden har doneret 15 listen Jacob Ludvigsen, fortæller historien ID-NR. :46421 9490 Pandrup Hjulmagervej 13 Portoservice Aps Afsender: Magasinpost

Kulturkontakten udgives af Kulturministeriet