Midformidlingspuljen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
MiD Formidlingspuljen MiD Magasin | MuseuMsForMiDlere i DanMark | nr. 29 | oktober 2013 MiD Magasin # 29. oktober 2013 Formidlingspuljen issn: 1904-1721 © Museumsformidlere i Danmark, MiD www.museumsformidlere.dk redaktion Pernille lyngsø (ansvarshavende) birgit Pedersen Dorthe godsk larsen Contents layout: tine Werner For bagside billede: Mikroliv, © naturhistorisk Museum MiD. bestyrelsesmedlemmer: leder .................................................................................................. 3 Carina serritzlew (formand) Carina serritzlew a n D – Centre for arkitektur, ny teknologi og Design kunst og psykologisk trivsel ..................................................... 4 tel: 2617 0507 | [email protected] Mette Hanghøi birgit Pedersen (næstformand) learning Museum ......................................................................... 6 aros aarhus kunstmuseum tine seligmann aros allé 2 | 8000 aarhus C tel: 8730 6643 | [email protected] Jernkysten .......................................................................................10 Pernille lyngsø sille radoor larsen og Mie Marie Vinther ellekilde Meaning Making experience (MMex) Frederiks allé 20b, 3. sal | 8000 aarhus C kulturelt medborgerskab ........................................................ 13 tel: 2849 6152 | [email protected] lise sattrup Henrik sell Mere end nice .................................................................................17 naturhistorisk Museum aarhus anneli kunosson Wilhelm Meyers allé 210 | 8000 aarhus C tel: 8612 9777 | [email protected] kunsten af lære sprog ............................................................. 22 Jesse-lee Costa Dollerup og tanya lindkvist Michael gyldendal Danmarks tekniske Museum skoletjenesten sjælland Fortællinger fra gellerup/toveshøj ................................... 25 Fabriksvej 25 | 3000 Helsingør Danielle guldmann sekwati tel: 4922 2611 | [email protected] Mikroliv.............................................................................................. 31 Dorthe godsk larsen Pernille Mølgaard andersen og Henrik sell koldkrigsmuseum stevnsfort Østsjællands Museum nordisk netværk. ........................................................................ 34 korsnæbsvej 64 | 4673 rødvig Dorthe godsk larsen tel: 2726 8388 | [email protected] rio ..................................................................................................... 36 Dorthe Danner andersen Medieval archaeology and Museology tine seligmann og tanya lindkvist tel. 42345393 | [email protected] CeCa ................................................................................................. 38 MiD Magasinet er udgivet med støtte fra kultur- styrelsen MiD info .......................................................................................... 39 Projekter fra formidlingspuljen leder Af Carina Serritzlew, formand for Museumsformidlere i har været udmøntet som krav til ansøgninger til puljens Danmark, (MiD). midler. Det har betydet, at de projekter, der har opnået støtte, alle understøtter styrelsens overordnet strategi Der tales om nye brugergrupper, out reach og medborger- på området, men også, at der gennem årene har været skab. om brugerinvolvering, ikke-brugere og brugerinnova- gode formidlingsprojekter, der er faldet på, at de ikke tion. ord, begreber og metoder, der viser de nye veje inden opfyldte disse krav. De projekter, der her præsenteres, er for museernes kultur og praksis både på museerne og i skabt af fagkollegaers kreativitet og faglige kompetencer, verdenerne omkring dem, dér hvor brugere er. Museerne og udvikler museerne som demokratiske, vedkommende har flyttet deres fokus fra samlingerne til publikum, men institutioner med plads til oplevelser, læring og refleksion. har også gentænkt sig selv som inkluderende institution, der ikke blot holder døren åben, men udvikler formidling Ville museumslandskabet have set anderledes ud uden gennem en proaktivt stillingstagen til sit publikum – både formidlingspuljerne? Ja givetvis med større bredde i dem der bruger museerne og dem, der potentielt vil gøre projekterne. Men vi kan også se, at formidlingspuljerne har det. bidraget til øget fokus på formidlingsområdet internt på museumsinstitutionerne og udadtil i form af styrkelse af kulturstyrelsen har siden 2004 administreret en række museernes synlighed og relevans for brugerne. puljer, som yder tilskud til udvikling af museernes formid- ling, herunder formidlingsprojekter, nye undervisningstil- MiD ser det som sin vigtigste opgave at sikre videns- og bud, forskning og brugerundersøgelser. i årene 2007-13 erfaringsudvekling indenfor museumsfaglig formidling og har museerne kunne søge til udvikling og realisering af derigennem bidrage til udvikling af kommende museums- projekter for flere mio. kr. årligt. Projekterne i dette MiD formidlingsprojekter. Vi ønsker med dette temanummer at Magasin, har alle fået støtte fra styrelsen formidlings- formidle et udvalg af formidlingspuljens projekter. Vi håber, puljer. De udmærker sig hver især ved deres kvaliteter artiklerne læses som gode eksempler til inspiration og og samtidigt tegner de til sammen et aktuelt billede af læring, men også kan bruges som afsæt for at udvikle nye museernes formidling. projektidéer, til at finde potentielle brugere og samar- bejdspartnere blandt andre museer eller med eksterne Formidlingsprojekterne har i deres indhold og fokus været aktører som f.eks. uddannelsesinstitutioner, kunstnere, betinget af de kulturpolitiske indsatsområder og strategi- kommuner og erhvervsliv. er, som kulturstyrelsen har udpeget gennem årene, hvilket MiD nr. 29/ oktober 2013 | 3 aros aarhus kunstmuseum, ©adam Mørk kunst og psykologisk trivsel undersøger, hvordan Deltagerne i kunst og psykologisk trivsel bliver guidet kunstmuseumsbesøg kan have en gavnlig effekt på gennem forskellige kurateringsforløb, hvor de forhol- den psykologiske trivsel. der sig til deres eget liv ved hjælp af kunst og design. kunst og psykologisk trivsel – en ny måde at bruge kunstmuseet og kunsthistorien på Mette Hanghøi, projektleder, Trapholt, [email protected] Læring som en aktiv proces Kirsten Jensen, publikumsudviklingsansvarlig, Trapholt, afsættet for undersøgelsen er blandt andet en konstruk- [email protected] tivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne kunst og psykologisk trivsel er et samarbejde mellem erfaringer og spørgsmål, konstruerer sin egen forståelse kunstmuseet trapholt, Psykologisk institut på aarhus uni- af verden. trapholt har igennem de seneste 10 år benyt- versitet og sundhedsområdet i kolding kommune. tet dette greb i outreach projekter, hvor potentielle sammen undersøger vi, hvordan kunstmuseer kan bi- nye brugergrupper inviteres ind på museet og får aktiv drage til og eventuelt fremme den psykologiske trivsel hos medindflydelse - eksempelvis på kuratering af udstillinger. befolkningen – både hos den almindelige borger og hos Dialogen er en gensidig læreproces, hvor brugerne gen- personer med stressrelaterede belastninger. Forventnin- nem inddragelsen møder kunsten og giver den en personlig gen er, at ved at tilbyde en kognitiv ramme for museums- mening, der supplerer og spiller sammen med den kunsthi- besøget kan det potentielt forebygge og lindre psykologi- storiske. inddragelsen af nye brugergrupper (for eksempel ske udfordringer. i særligt tilrettelagte kurateringsforløb stressramte og uvante museumsgængere) har været en forholder undersøgelsens deltagere sig til deres situation forudsætning for kunst og psykologisk trivsel, men det er gennem kunsten. tesen er, at kunsten således kan fungere imidlertid en ressourcekrævende og udfordrende proces, som et særligt rum, hvor individet kan træde tilbage fra som fordrer engagement både fra trapholts og brugernes hverdagens problemer og sociale relationer og se på sig side. selv og sin verden med nye tanker og følelser. 4 | MiD nr. 29 / 0ktober 2013 Rekruttering af deltagere med om sig selv og den kunstfaglige viden befrugter og trapholts erfaringer fra outreach- og integrationsprojek- påvirker hinanden i en iterativ proces. tet kulturens kalejdoskop 2011-2012 vidner om, at det er en naiv indstilling at tro, at det bare handler om at ringe til forskellige ønskede brugere og invitere dem indenfor. Kunsten som en stærk katalysator så nemt er det ikke. Folk har arbejde, de har travlt med erfaringer fra tidligere projekter viser, at kunstværker alt muligt andet, og for nogle kan et museumsbesøg være kan fungere som en meget stærk katalysator for per- fremmedgørende og decideret ubehageligt, hvis det ikke sonlige fortællinger om følelser, tanker og liv. så vores for- er en del af ens kulturelle habitus. samtidig er det vigtigt udgående overvejelser gik især på, hvordan vi finder den at have for øje, at alle projekter og tilhørende bruger- rette balance og potentielle vekselvirkning mellem de to grupper er unikke, og at metoder fra tidligere projekter former for viden. Hvordan sikrer vi, at deltagerne i projek- ikke nødvendigvis fungerer i lignende projekter. rekrut- ter ikke udelukkende genfortæller deres egne historier og teringen af deltagere til kunst og psykologisk trivsel var opfattelser, men at den kunstneriske og historiske viden på samme måde udfordrende. Vi har som en væsentlig og erfaring er med til at bringe deltagerne videre, ved at erfaring erkendt, at den største og mest tidskrævende perspektivere og udfordre deres fortællinger? Hvordan opgave i sådanne projekter ligger i selve forberedelses- sørger vi for,