Foghs Exit Vil Svække Regeringen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Foghs Exit Vil Svække Regeringen 6 Mandagmorgen Over halvdelen af V og Ks vælgere spår, at regeringen vil gå tilbage ved næste valg, hvis Fogh overlader magten til Lars Løkke Rasmussen – Kun 6 pct. af Venstres vælgere vil få en mere positiv holdning til regeringen – Vælgerne forudser, at Løkke vil stå for mere privatisering og brugerbetaling, men Løkke skal først overvinde stor skepsis Foghs exit vil svække regeringen regeringen bliver alvorligt svækket, regeringen vil miste stemmer med Løkke ved Nedtur hvis Anders Fogh Rasmussen en af de kom- roret. Også de to regeringspartiers egne vælge- Regeringen vil miste mende dage bliver ny generalsekretær i NATO, re er dybt pessimistiske. Over halvdelen af dem stemmer, hvis Løkke afløser og Lars Løkke Rasmussen overtager posten spår, at regeringen vil gå tilbage ved næste Fogh. som statsminister. valg, hvis Fogh overlader magten til Lars Løkke Det vurderer et stort flertal af danskerne i en Rasmussen. ny vælgerundersøgelse, som analyseinstituttet Kun 6 pct. af Venstres egne vælgere vil få en YouGov Zapera har foretaget for Mandag mere positiv holdning til regeringen under Morgen. Undersøgelsen bygger på svar fra Løkkes ledelse. De Konservatives og Dansk 1.017 danskere i alderen 18-74 år. Folkepartis vælgere ligger på samme lave Et flertal på tværs af alle partier forudser, at niveau. Politisk kommentator og tidligere leder af Det Konservative Folkeparti, Hans Engell, er overrasket over den enorme skepsis blandt de MM | Svækket regering borgerlige vælgere. Meldingen kommer på et “Min egen generelle holdning til regeringen vil blive mere positiv”, procentpoint, uenig minus enig tidspunkt, hvor meningsmålingerne allerede Uenig Enig viser klart flertal til den røde blok. Og Engell -100 +100 vurderer, at Løkke står over for en kolossal SF S I alt R DF V K -74 -68 -53 -50 -39 -37 -35 udfordring. “Undersøgelsen viser, at et skifte på stats- “Regeringen vil få færre stemmer”, procentpoint, enig minus uenig ministerposten vil betyde en alvorlig svækkelse Uenig Enig af regeringen. Fogh har siddet i mange år, og -100 +100 metaltrætheden er ved at indfinde sig i betyde- V K DF R I alt S SF +39 +44 +46 +48 +56 +70 +75 ligt omfang. Men forventningen er ikke, at en VK-regering under Løkkes ledelse vil være Figur 1: Det bliver op ad bakke for Løkke. mere dynamisk og kan sætte en ny dagsorden. Det er ikke underligt, at oppositionens vælgere Note1: N=1017. Kilde: YouGov og Zapera for Mandag Morgen. er kritiske, da de nu vejrer morgenluft. Men MM13 30. marts 2009 Mandagmorgen 7 man kan bare konstatere, at det er de borgerli- synspunkt. Og for Venstre og De Konservative ge partiers vælgere altså også,” siger Hans ligger andelen af positive vælgere på henholds- MM | Drejer mod højre Engell. vis 6 og 8 pct., mens hele 43 pct. af begge par- Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om en rege- Løkke har knap tre år til at sikre en nødven- tiers vælgere erklærer sig direkte uenige. ring med Lars løkke Rasmussen dig fornyelse af Venstre, skabe ny dynamik og “Undersøgelsen understreger, at når Løkke som statsminister, pct.1 støbe et nyt borgerligt projekt, som han kan gå bliver statsminister, vil han stå over for en Regeringens miljøpolitik vil blive til valg på for at bevare regeringsmagten. Han kolossal udfordring lige fra begyndelsen: at få mere grøn Hverken enig vil formentlig sætte gang i en række større overbevist de skeptiske borgerlige vælgere om, eller uenig reformer af velfærdssamfundet, som er hans at han har et offensivt projekt med en politisk 33 politiske hjemmebane. dagsorden, som de synes er interessant,” siger Enig 10 Den nye undersøgelse viser, at vælgerne fak- Hans Engell. Pct. tisk forventer en fornyelse af det borgerlige 31 projekt under Løkke. De regner bl.a. med, at Højredrejning Uenig 26 han vil give regeringen en mere liberalistisk Vælgerne har en klar forventning om, at det Ved ikke profil i form af mere privatisering og udlicite- tætte VKO-samarbejde fortsætter med Løkke ring. De forudser også, at regeringens økono- ved magten. Kun hver tiende tror, at Dansk Regeringens økonomiske politik vil skabe større ulighed i sam- miske politik vil skabe større ulighed i Folkeparti vil få mindre indflydelse. Dette fundet samfundet, mens kun de færreste regner med, mønster går stort set igen hos alle partiers væl- Hverken enig at regeringens miljøpolitik bliver mere grøn gere. Se figur 2. eller uenig Enig med Løkke som statsminister. Desuden tror Vælgerne forudser generelt, at Løkke på en 41 vælgerne, at regeringens tætte samarbejde række konkrete politikområder vil markere en med Dansk Folkeparti vil fortsætte. fornyelse i forhold til den midtsøgende kurs i 23 Pct. velfærdspolitikken, som har præget Venstre 23 Op ad bakke 12 under Anders Fogh Rasmussens ledelse. Hele Ved ikke Mandag Morgens undersøgelse viser, at der 43 pct. af vælgerne vurderer f.eks., at regerin- Uenig venter Løkke en hård politisk bjergetape, når gen vil indføre mere privatisering og udlicite- han skal ud og overbevise vælgerne om, at han ring. Denne opfattelse er dog mest udbredt Regeringen vil indføre mere pri- kan løfte arven efter syv år med Fogh og skabe blandt oppositionens vælgere. Men også en vatisering og udlicitering en fornyelse af det borgerlige projekt. overvægt af regeringens egne vælgere tror, at Hverken enig Et klart flertal af vælgerne – 61 pct. – vurde- Løkke vil gå i denne retning. Kun 11 pct. af eller uenig Enig 43 rer, at det vil koste regeringen stemmer. Se Venstres vælgere og 7 pct. af De Konservatives figur 1. Ikke overraskende er denne opfattelse erklærer sig direkte uenige. Pct. mest udbredt blandt Socialdemokratiets og Disse forventninger er ikke grebet ud af luft- 22 SFs vælgere, hvor ca. tre ud af fire spår en tilba- en. Lars Løkke Rasmussen har eksperimente- 28 gegang for regeringen. Langt mere bekymren- ret kraftigt med både udlicitering og offentligt- 6 Ved ikke de for Løkke er det, at denne skepsis rækker privat samarbejde, siden han trådte sine politi- Uenig langt ind i de borgerlige partiers rækker. Hele ske barnesko i Græsted-Gilleleje Kommune. Dansk Folkeparti vil få mindre 52 pct. af Venstres egne vælgere og 54 pct. af de Også blandt politikere, embedsmænd og orga- indflydelse Konservatives vurderer, at regeringen vil få nisationer er der en klar forventning om, at Hverken enig færre stemmer. Samme tendens gælder Dansk Løkke som ny statsminister vil opprioritere eller uenig 28 Folkepartis vælgere. den klassiske kernevelfærd, give kommunerne Enig Undersøgelsen viser også, at det bliver en øget frihed til at løse deres velfærdsopgaver og 10 stor udfordring for Løkke at skabe den nødven- indføre endnu mere frit valg mellem offentlige Pct. 37 dige fornyelse. Vælgerne er på forhånd meget og private tilbud til borgerne. Se Mandag Uenig 25 kritiske. Når de bliver spurgt, “om deres egen Morgen nr. 12, 2009. Ved ikke generelle holdning til regeringen vil blive mere Hans Engell ser velfærdspolitikken som en positiv”, hvis Løkke bliver statsminister, er sva- af Lars Løkkes suveræne styrker. Mens han er Figur 2: Vælgerne tror, det ret klart og utvetydigt på tværs af alle partier: helt blank på udenrigs-, forsvars- og sikker- tætte VKO-samarbejde fort- Nej. hedspolitik, kender Løkke de komplekse sætter. Kun 4 pct. af alle vælgere vil have en mere indenrigspolitiske områder – fra sociallovgiv- Note1: N=1017. positiv holdning til regeringen, hvis Fogh siger ning og kommuneøkonomi til arbejdsmar- Kilde: YouGov og Zapera for Mandag Morgen. farvel, og Løkke overtager magten. Og det er kedspolitik og skattelovgivning – i detaljer. ikke, fordi oppositionens vælgere trækker “Han er utvivlsomt den bedst uddannede dette antal voldsomt ned. Kun 2 pct. af Dansk politiker i landet, når det handler om, hvordan Folkepartis vælgere erklærer sig enige i dette maskinrummet i butikken Danmark fungerer. MM13 30. marts 2009 8 Mandagmorgen Hans fordel som statsminister kan blive, at en. Han står også godt over for Dansk Uafklarede vælgere han interesser sig for det, der foregår “henne Folkepartis vælgere. Der ligger ikke de store Mange vælgere ved ikke, om hjørnet, nede i kælderen”, på hospitalerne udfordringer for ham her, selvom han flere hvad Lars Løkke står for. Det og på arbejdspladsen, men ikke så meget for, gange har været i clinch med partiets vælgere. giver ham muligheder for at hvad der foregår i Darfur. Det vil mange sikkert Der er også ca. en fjerdedel af vælgerne, som overraske positivt. synes er sympatisk. For det sidste kan uden- ikke ved, hvor Løkke vil føre sin politik hen. rigsministeren jo tage sig af,” siger Hans Dem kan han også arbejde på for at få i tale,” Engell. siger Kasper Møller Hansen. Blandt vælgerne er der også en udbredt opfattelse om, at Løkkes økonomiske politik Regeringen er slidt vil skabe mere ulighed i samfundet. Denne Selvom regeringen ser ud til at blive alvorligt ømtålelige diskussion har talrige gange i svækket med Foghs exit, behøver det dog Fogh-regeringens tid ført til alvorlige politiske langtfra at gå, som vælgerne forudser. Når konfrontationer. Da daværende socialminister Løkke først sidder i sadlen, vil han få han en Eva Kjer Hansen i 2005 argumenterede for, at helt ny platform til at folde sin politik ud. Han ulighed kan skabe øget dynamik i samfundet, vil formentlig have over to år til at gøre sine var det tæt på at koste hende posten. hoser grønne hos vælgerne. Og erfaringerne 41 pct. af vælgerne forudser øget ulighed fra de tre seneste statsministerskift viser, at med Løkke som statsminister. Opfattelsen er profetierne fra eksperter, politikere og vælgere mest udbredt blandt Socialdemokratiets og ofte bliver gjort til skamme. SFs vælgere, hvoraf ca. to ud af tre forventer øget gab mellem rige og fattige. • SCHLÜTER. Før Poul Schlüter overtog rege- Vælgerne har heller ikke den store forvent- ringsmagten efter Anker Jørgensen i 1982, ning om, at regeringens politik bliver mere blev han af mange spået en kort karriere grøn under Løkke.
Recommended publications
  • Tilføjelse\ Til\
    Udvalget for Forretningsordenen L 177 - Bilag 9 Offentligt Folketinget 2005 - 06 Til lovforslag nr. L 177 Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 0. maj 2006 1. udkast Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter) [af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)] 1. Ændringsforslag I betænkningen over L 177 afgivet den 10. maj 2006 har udvalget stillet 5 ændringsforslag, og uden for betænkning har udvalgets medlemmer stillet 3 ændringsforslag. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2006 og var til 1. behandling den 31. marts 2006. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. 2. be- handlingen af lovforslaget blev afbrudt, og lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling. Møder Udvalget har efter afgivelse af betænkning behandlet lovforslaget i [antal] møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Folketingets formand sendte den 25. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 5. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til Statsrevisoratet til skriftlig besvarelse, som Statsrevisoratet har besvaret, og 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [parti] var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i ud- valget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Hansen, Kasper Møller; Ringsmose, Jens Publication date: 2006 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, K. M., & Ringsmose, J. (2006). En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953. Institut for Statskundskab. Download date: 29. sep.. 2021 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2006/10 0 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 1014 København K ISSN 0906-1444 ISBN 87-7393-556-5 1 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 19531 ”Opsigelsen bunder primært i den manglende sandsynlighed for opfyldelse af sæsonens målsætning” (23-12-2004 - Pressemeddelelse fra FC Nordsjælland A/S). ”Det er mig, der har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne, men resultatet er langt fra godt nok, og det påtager jeg mig ansvaret for” (Mogens Lykketoft, 8-2-2005) Kasper M. Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab hhv. Københavns Universitet & Syddansk Universitet E-mail: [email protected] & [email protected] Resumé I de seneste 50 år har de fire gamle partier i dansk politik skiftet leder 26 gange. 16 af disse lederskift har været motiveret af manglende målopfyldelse i forhold til fire strategiske partimål – stemmemaksimering, regeringsdeltagelse, intern sammenhold og policy- indflydelse. Nederlag i relation til elektorale arena er den dominerende årsag til partilederskift. Det er imidlertid undtagelsen frem for reglen at et lederskifte resulterer i forbedret målopfyldelse inden for det første år efter skiftet. De resterende 10 lederskift har været foranlediget af dårligt helbred, dødsfald eller frivillig afgang og fandt – i helt overvejende omfang – sted i årene 1953-1973.
    [Show full text]
  • Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018
    Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet
    [Show full text]
  • MIM Jubilæumsmagasin 12002-118
    40 år for grøn velfærd grøn 40 år for 40 år for grøn velfærd I efteråret 1971 fik Danmark – som en af de første nationer i verden – et nyt Udgivet april 2012 af Miljøministeriet. ministerium, der udelukkende beskæftigede sig med miljø og natur. I denne Redaktion publikation ser vi tilbage på de 40 år, Miljøministeriet har eksisteret – på sejre, Axel Bendtsen og Ulf Joel Jensen. nederlag og områder, hvor vi er blevet klogere. Ligesom vi med en række indlæg forsøger at trække tråde frem i tiden; hvor er Danmark, og hvordan Redaktionsudvalg Katrine Bom, Anita Okkels Birk Thomsen passer vi på miljøet og naturen om 10-20 år? Denne mosaik af tekster tegner og Rasmus Boldsen, Miljøstyrelsen; Lars et kaleidoskopisk billede af et ministerium i stormens øje under konstante Bendix Poulsen og Axel Thrige Laursen, ændringer – et ministerium, der gennem hele sin historie har kæmpet for den Naturstyrelsen; Thomas Nicolai Pedersen, Miljøministeriets Departement. grønne velfærd. Tekst Hvis ikke andet er angivet, er teksterne skrevet af redaktionen samt Jesper Himmelstrup. Foto Forsidefotograf: Thorkild Jensen. Alle øvrige fotografer er krediteret i publikationen. Design og layout Rumfang Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN 978-87-92779-85-4 Artikler i publikationen giver ikke nødvendigvis udtryk for Miljøministeriets holdning. Eftertryk af artikler er kun tilladt efter aftale, mens brug af citater er tilladt med kildegengivelse. 40 år for www.mim.dk grøn velfærd Overfredningsnævnet Planstyrelsen 1975-92 Jesper Jarmbæk 2003-11 (Naturklagenævnet fra Direktør
    [Show full text]
  • Danish-American Chamber of Commerce
    CC NEWS BULLETI r,10. 1 ' JANUARY 1991 ken Triumphant - DACC's Office Hours Are: Au . S hluter Contmues Monday-Friday 9:30 - 1:30 pm C . his beSt face the Social Democratic boss Svend pu111ng onulled off his. fi rst maJor. e lechon . victory. on December Northern Chatham AukenP. ce the co aliuon' gov ernm~n tbad not. resigned, Prime Seeks Chapter 11 12: 5. :r Poul Schluter can reclaim leadership of the As banks and other creditors scramble to recover the losses MJJll:,.,,ent even after losing the support of 15 per cent of his goveu,..... from the coll~pse of the Northern Feather Group in voters, . th Copenhagen, its well-known subsidiary in the US, Northern 'Jbe smallest of the three parti~ m . e coalition also Jost. The Chatham, has been forced to seek protection under American so-called Radicals were suffenng twice_as badly as the bankruptcy law. eonservatives under ~chluter. 1:11~ ~•cals are now Along with one of the Danish companies in the group Northern nsidering their continued part1c1pahon on government level. Chatham is considered the most sound unit in the bedding and ;e third party in the government - the Liberals under Foreign textiles group. Minister Uffe Elle~•Jensen: gained some of the ground lost Foreign creditors play the leading role in this Danish by the two partners. Still, the Liberals remain a junior partner bankruptcy case. Banlcs owed more than half a billion dollars to the Conservatives and do not challenge the leadership of Mr. now stand by some estimates to regain less than 50 cents on the Schluter.
    [Show full text]
  • EUU Alm.Del Offentligt Referat : 19. UDVALGSMØDEREFERAT
    Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: 14. januar 2009 Tidspunkt: Kl. 14.00 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, (V), Karsten Nonbo (V), Morten Mes- serschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Jens Christi- an Lund (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL). Desuden deltog: Finansminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Søren Gade, fødevareminister Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen FO Punkt 1. Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. januar 2009 Dagsordenspunkt 1-5 hører under Finansministeriets ressort. Dagsordenspunkt 6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort. Finansministeren: Sagen vedrørende kreditvurderingsbureauer forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold. Inden jeg går i gang med forelæggelsen, kan jeg informere om, at der på Fi- nansministeriets hjemmeside er lagt en række materialer, der belyser spørgsmål om Danmark og euroen. Dette sagt i en parentes som et opspil til den høring, der skal være her den 22. januar. Formanden spurgte i anledning af finansministerens bemærkning om euroen, om finansministeren havde mulighed for at deltage i høringen, hvilket fi- nansministeren ikke mente, han havde – i hvert fald ikke i større omfang. Han nævnte, at han bilateralt skulle have et møde med den franske finansmi- nister Christine Lagarde, som Europaudvalget havde inviteret til høringen. 1. Det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN for 1.
    [Show full text]
  • DEN GRØNNE FOND – Et Historisk Tilbageblik På Støtten Til Det Grønne Civilsamfund Og Miljøets NGO’Ere Siden Rio-Topmødet for Bæredygtig Udvikling I 1992
    DEN GRØNNE FOND – et historisk tilbageblik på støtten til det grønne civilsamfund og miljøets NGO’ere siden Rio-topmødet for Bæredygtig Udvikling i 1992 Samlet og sat i historisk perspektiv af daglig leder i Øko-net, Lars Myrthu-Nielsen, [email protected] / 4073 4324 Kort indledning om Verdens bæredygtighedsproces fra Miljøministeriet), og den blev administreret af Grøn Miljøet kom for alvor på den internationale dagsorden med den Information, der var et uafhængigt informationscenter om første FN konference om miljø i Stockholm 1972. I 1987 fulgte miljø og forbrug, ved sekretariatschef Nis Peter Nissen. Det rapporten Vores fælles fremtid (også kaldt Brundtland-rap- betød meget for udviklingen af et lille, men voksende grønt porten efter FN-kommissionens formand Gro Harlem Brundt- netværks-nyhedsblad. land), som for første gang satte fokus på global bæredygtighed. Aukens Grønne Fond Den blev fulgt op af FN’s konference om miljø og udvikling/bæ- I Poul Nyrup Rasmussens regeringstid fra d. 27. september redygtig udvikling i Rio i 1992, hvor Agenda 21 blev vedtaget. 1994 – d. 27. november 2001 kom der stort fokus på miljø og Agenda 21 er en 300 siders plan for en bæredygtig udvikling i energi, hvor Svend Auken var Miljø- og Energiminister i hele det 21. århundrede. perioden. Der blev fulgt kontant op på anbefalingerne i Agenda 21 om civilsamfundets deltagelse og etableret en fond med et I planen indtænkes bl.a. uddannelser, lokale initiativer og ci- sekretariat i Miljøstyrelsen, som fik navnet Den Grønne Fond. vilsamfundets engagement (herunder NGO’ere), og også vigtig- Bestyrelsen bestod af tre politikere fra hhv.
    [Show full text]
  • Socialdemokratiets Kamp Om Magten
    politica, 52. årg. nr. 3 2020, 234-249 Martin Vinæs Larsen, Winnie Faarvang og Camilla Therkildsen Socialdemokratiets kamp om magten De sidste 30 år har været en udelt vælgermæssig fiasko for Socialdemokratiet i Danmark. Alligevel har de tre gange formået at vinde magten fra de borgerlige partier og har siddet med statsministerposten i næsten halvdelen af perioden. Det kan virke som et paradoks. I denne artikel argumenterer vi imidlertid for, at So- cialdemokratiet i flere omgange har truffet beslutninger, der var upopulære blandt deres egne vælgere, men som gjorde det mere sandsynligt, at de vandt eller fast- holdt regeringsmagten. Socialdemokratiet har således ikke kun holdt på magten på trods af, at de har mistet stemmer, men har til dels mistet stemmer som konsekvens af, at de har holdt på regeringsmagten. Vi underbygger vores argument ved at se på eksisterende analyser af Socialdemokratiet og dets vælgere samt ved at genanaly- sere data fra den danske valgundersøgelse og offentlige meningsmålinger. Nøgleord: Socialdemokratiet, politisk adfærd, partistrategi, indvandrerpolitik, velfærdspolitik. ”Hvad er der egentlig i vejen med Svend, siden det er så vigtigt for magtfulde personer i partiets ledelse at skille sig af med ham?” spurgte Frank Jensen, den unge socialdemokrat og løjtnant for Svend Auken, der var blevet udvalgt til at forsvare ham ved en ekstraordinær kongres, der blev afholdt i Idrættens Hus i Vejle. Svend Auken havde været formand for Socialdemokratiet i fem år, men nu var han blevet udfordret af Poul Nyrup Rasmussen. Der skulle være kampvalg om formandsposten. Foran en fyldt sal fortalte Frank Jensen om Svend Aukens store valgsejr i 1990.
    [Show full text]
  • Guide to the Council of the European Union : 1993
    General Secretariat of the Council GUIDE TO THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 1993 General Secretariat of the Council GUIDE TO THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 1993 Notice to the reader This publication is produced by the General Secretariat of the Council. For any information and/or amendment please contact: Mr BUCCARELLA General Secretariat of the Council Rue de la Loi 170 B-1048 BRUSSELS Tel. 02/234 65 89 Fax 02/234 83 75 Cataloguing data can be found at the end of this publication. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities, 1994 ISBN 92-824-1091-9 © ECSC-EEC-EAEC, Brussels · Luxembourg, 1994 Printed in Italy Contents Page Council of the European Union 7 Presidency of the Council 9 Conference of the Representatives of the Governments of the Member States 11 List of Representatives of the Governments of the Member States who regularly take part in Council meetings 13 Belgium 15 Denmark 16 Germany 18 Greece 21 Spain 24 France 25 Ireland 27 Italy 30 Luxembourg 34 Netherlands 35 Portugal 37 United Kingdom 39 Permanent Representatives Committee 45 Coreper II 46 Coreper I 48 Article 113 Committee 51 Special Committee on Agriculture 51 Standing Committee on Employment 51 Budget Committee 51 Scientific and Technical Research Committee (CREST) 52 Education Committee 52 3 Page Committee on Cultural Affairs 52 Select Committee on Cooperation Agreements between Member States and Third Countries 53 Energy Committee 53 Standing Committee on Uranium Enrichment (Copenur) 54 Working parties 54 Permanent Representations
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    196 Økonomisk-politisk kalender minister Niels Helveg Petersen, by- og boligmi- 24. september Kulturminister Brian Mikkelsen (C) nister og minister for ligestilling Jytte Andersen, Minister for flygtninge, indvandrere forsvarsminister Hans Hækkerup og sundheds- Lettelse på de finansielle markeder og integration samt minister uden minister Sonja Mikkelsen udtræder af regerin- På grund af voldsomme kurstab på aktiemar- portefølje (Europaminister) Bertel Haarder (V) gen, som har fem nye ansigter: by- og boligmi- kederne siden angrebet på USA 11. september Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) nister og minister for ligestilling Lotte Bunds- meddeler Økonomiministeriet, at regeringen Trafikminister Flemming Hansen (C) gaard, skatteminister Frode Sørensen, kirkemini- midlertidigt lemper solvensreglerne for livs- og Minister for videnskab, teknologi ster Johannes Lebech, sundhedsminister Arne pensionsselskaberne. Foranstaltningerne vil lette og udvikling Helge Sander (V) Rolighed og minister for udviklingsbistand Anita presset på det finansielle marked og give sel- Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) Bay Bundegaard. Skatteminister Ole Stavad, er- skaberne et bedre grundlag for at disponere Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) hvervsminister Pia Gjellerup og finansminister langsigtet. (Lov om ændring af selskabsskatte- Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) Mogens Lykketoft skifter til henholdsvis er- loven (livsforsikringsselskabers solvens) L6 Indenrigs- og hvervsminister, finansminister og udenrigs- vedtaget den 11/10 2001) sundhedsminister
    [Show full text]
  • S-Veteran Til Mette F.: Sats På Klassekamp Og Drop Regeringsgrundlaget
    S-veteran til Mette F.: Sats på klassekamp og drop regeringsgrundlaget - UgebrevetA4.dk DEN RØDE TRÅD S-veteran til Mette F.: Sats på klassekamp og drop regeringsgrundlaget Af Gitte Redder | @GitteRedder Henny Christensen Onsdag den 10. oktober 2018 En af Socialdemokratiets grand old men, Karl Hjortnæs, var alvorligt bekymret for sit partis fremtid i Helle Thorning- Schmidts formandstid. Med Mette Frederiksen ved S-roret ser han mere lyst på Socialdemokratiets fremtid. På tide at man vedkender sig sin historiske arv som et lønmodtagerparti, fastslår Hjortnæs, der er aktuel med ny erindringsbog. Den socialdemokratiske veteran Karl Hjortnæs mener, at det en god idé at gå efter en etparti-regering efter valget. Han fraråder Mette Frederiksen at skrive et regeringsgrundlag. Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4. Blå bog om rød veteran Side 1 af 9 S-veteran til Mette F.: Sats på klassekamp og drop regeringsgrundlaget - UgebrevetA4.dk Karl Hjortnæs er født i 1934, er uddannet cand.jur. og sad i Folketinget for Socialdemokratiet i 21 år i perioden 1971 - 1994. Han var justitsminister i 1973, skatteminister 1979-81 og fiskeriminister 1981-1982. Karl Hjortnæs har tidligere udgivet flere bøger, blandt andet 'Socialdemokrater under pres' i 2006. Den nye bog ' Kampen om Socialdemokratiet - erindringer om magt og politik' udkommer torsdag 11. oktober på Forlaget Momenta. Tilmeld dig gratis til vores Email nyhedsbrev for flere nyheder Tilmeld »Socialdemokratiet skal vedkende sig sin historiske arv og kalde sig et lønmodtagerparti. Og hele tiden komme med udspil, der viser, at man er partiet i Danmark, der er optaget af danske lønmodtagere«. Den tidligere socialdemokratiske minister og folketingsmedlem igennem mere end to årtier Karl Hjortnæs griner af sin egen formulering.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 1. oktober 2021 2007/2 BTB 66 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af stabiliserings­ og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Europaudvalget den 9. maj 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2008 og var til 1. behandling den 11. marts 2008. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse ved 2. behandling. Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. behandling. Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Erling Bonnesen (V) Henrik Høegh (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Morten Messerschmidt (DF) Martin Henriksen (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Svend Auken (S) fmd. Kim Mortensen (S) Yildiz Akdogan (S) Jeppe Kofod (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Karina Lorentzen (SF) Lone Dybkjær (RV) Per Clausen (EL) Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]