Niels Lunde Reiersen : Et Mindeskrift

Claus Rønlev Slægtsforskning Denne søgbare PDF-fil er downloadet fra min personlige hjemmeside www.ronlev.dk. Det er tilladt at dele PDF-filen med andre, da der ikke er ophavsret til titlen. Besøg www.ronlev.dk. Måske er der andre af mine flere tusinde artikler og scannede bøger, der har interesse. Mange venlige hilsener Claus Rønlev N. L. REIERSEN NIELS LUNDE REIERSEN ET MINDESKRIFT AF C. NYROP UDGIVET AF DET REIERSENSKE FOND I HUNDREDAARET EFTER DETS IKRAFTTRÆDEN KJØBENHAVN - MDCCCXCVI FORORD. fterat Etatsraad N. L. Reiersen i 1795 var afgaaet ved E Døden, begyndte det af ham stiftede Reiersenske Fond Aaret efter sin Virksomhed, og uden at det med Bestemthed kan siges, naar dets første Understøttelse er given, er det altsaa i Aar hundrede Aar siden, at dette for den danske Industris Udvikling betydningsfulde Fond begyndte at virke. Det er derfor let forstaaeligt, at dets Bestyrelse i denne An ledning har ønsket dets Stifter erindret, og dens Opfordring til mig om at udarbejde et Mindeskrift modtog jeg med Glæde. Jeg er mellem de Mange, der skylde Fondet Tak, og jeg har hørt paaskjonnende Ord om det fra min tidligste Ungdom; ogsaa min afdøde Fader stod i Taknemlighedsgjæld til det. N. L. Reiersen tjente sin Formue som Deltager i Handels huset De Coninck & Reiersen, men ved Siden heraf var han tillige Silkefabrikant og en Tid ogsaa Fabrikkommissær under Kommercekollegiet. Han var altsaa paa forskjellig Maade knyttet til Industrien, og hans Fonds Bestemmelse, Industriens Fremme i Kjøbenhavn og de sjællandske Kjøbstæder, synes at vise, at den industrielle Virksomhed i væsentlig Grad har interesseret ham. Jeg har derfor særlig søgt at belyse den, og da hans Fader för ham var knyttet til den Silkefabrik, den saa kaldte kongelige, som Sonnen senere overtog, er jeg na turlig kommen til at dvæle ikke alene ved denne Fabriks Historie — den er oprettet 1737 — men ved den danske Silkefabrikation i det Hele, hvis Oprindelse gaar tilbage til Kristian IV. Mindeskriftet er herved, paa sin Vis, blevet en lille dansk Industrihistorie, hvad der formentlig ikke vil findes urigtigt, naar det erindres, at det Reiersenske Fonds Formaal udelukkende er industrielt og omfatter herhen hørende Skrif ters »Forfatning«. —I denne Sammenhæng skal jeg endnu oplyse, at den i »Industriforeningens Tidsskrift« (1889, S. 151 — 54) trykte Meddelelse om N. L. Reiersen skyldes daværende Pastor emeritus Chr. F. Reiersen (f 19 Februar 1890), en Sönnesön af N. L. Reiersens nedenfor nævnte Fætter, Amtsforvalteren i Vordingborg, Hans Henrik Peter Reiersen. Med Hensyn til det i Fotogravüre meddelte Billede af N. L. Reiersen, da ejes Originalen af Industriforeningen i Køben havn. Portrættet er malet af Erik Paulsen og blev i 1852 af dets daværende Ejerinde, Jomfru Zeuthen, tilbudt Professor G. F. Hetsch til Anbringelse paa et passende Sted. Dette Sted fandt han i Industriforeningen, til hvilken Billedet i Januar 1854 blev skjænket, efter at en Del af dens Medlemmer havde bekostet dets Restavrering ved Maler Johannes Stroe og dets Indsætttelse i en af Hetsch komponeret og af Hof-Forgylder P. Chr. Damborg udført Ramme. — Der gives endnu to andre, ogsaa af Erik Paulsen malede Portrætter af N. L. Reiersen, det ene findes i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, det andet hænger i det Reiersenske Fonds Kontor. Dette sidste er ifjor paa Foranstaltning af Dansk fotografisk Forening, der mindedes Hundredaarsdagen for Reiersens Død, udgivet i Fotogravüre (se Beretninger fra Dansk fotografisk Forening, IX, S. 129—32). Foruden Fotogravüren medfølge ogsaa to Stamtavler over Familien Reiersen samt en Udsigt i Sammendrag paa fem Aar over Anvendelsen af Fondets Midler i- det forløbne Aarhun- drede. Denne Udsigt er ligesom Bilaget Nr. 4 udarbejdet af det Reiersenske Fond. Til Slutning har jeg endnu en Tak at bringe til de ikke Faa, der ved Udarbejdelsen af nærværende Skrift ere komne mig velvilligt i Møde med Oplysninger. I Juli 1896. C. NYROP. NIELS LUNDE REIERSEN OG DE DANSKE SILKEFABRIKER FAMILIEN. iels Lunde Reiersen var i sidste Halvdel af forrige Aar- hundrede Navnet paa to Statsembedsmænd, der begge havde deres Virksomhed i Kjøbenhavn. De vare Fættere, og Fætterskabet var dobbelt. Deres Fædre vare Brødre, deres Mø- dre Søstre. Den dygtige og myndige Borgemester i Roskilde Niels Lunde havde ved sin Død i 1734 efterladt Hustru og fire Born, tre Døtre og en Son, og to af Døtrene Anna Elisabet og Christine ægtede — begge i Tyveaarsalderen, den første 1739, den anden 1743 — henholdsvis Bogholderen ved det kgl. al mindelige Varemagasin Peter Reiersen og Sognepræsten i Mov ved Aalborg Andreas Reiersen, to unge Mænd, der endnu ikke havde fyldt tredive Aar. Og begge disse Ægteskaber bleve lykkelige, hvis man da tor domme efter det Antal Born, der fødtes i dem, Peter Reiersens kunde glæde sig ved sexten, Andreas Reiersens ved ti. Og Ligheden mellem Ægteskaberne kan føres videre. I dem begge kaldtes den førstfødte Son Jens efter Farfaderen, den næste Niels Lunde efter Morfaderen. Bogholder Peter Reiersens Son Niels Lunde Reiersen ■ kom til Verden 1742, og foruden at han, som nævnt, blev 1 4 Familien. Embedsmand, kom han efterhaanden til at virke baade som Fabrikant, Handelsmand og Godsejer for tilsidst at ende som den store Legatstifter, der. ved det af ham oprettede, saa be- kjendte Reiersenske Fond stadig er sit Fædreland og dets in dustrielle Udvikling til Gavn. Det er om ham, hans Virksom hed og hans Fond, at de følgende Blade skulle berette. Om Fætteren, den anden Niels Lunde Reiersen, Præstens Son, er der ikke saa meget at meddele. Sex Aar yngre end Fætteren døde han længe for denne, allerede i 1781 kun tre og tredive Aar gammel som Kancellist i Admiralitetet med Ti telen Kancellisekretær efter i fire Aar at have været gift med sin Kusine, den førstnævnte Niels Lunde Reiersens Søster Johanne (f. 1752, f 1811), der anden Gang (1785) ægtede en anden Fætter Etatsraad og Depechesekretær i Generalitetet Fr. Wium (f. 1740, f 1799). Som vi nedenfor skulle se, vare Familieægteskaber ganske hyppige i Slægten; Familien holdt sammen. Tømmermanden Reier Reiersen, der formentlig en Tid var Ruhugger paa Holmen, og som døde i Pestaaret 1711, næsten 70 Aar gammel, havde en eneste Son, Jens Reiersen, og fra ham stammer Familien. 1706 ægtede han Catharine Winecken, en Datter af Kirurg Niels Winecken, og deres elleve Born (sex Sonner og fem Døtre) satte 52 Borneborn i Verden. Jens Reiersen, der fra Skriver ved Holmen drev det til at blive Bogholder ved Søetaten med Justitsraadstitel stræbte opad, og i saa Henseende er en af hans Hustru ført Fortegnelse over Fadderne ved deres Borns Daab et godt Aktstykke. Den næv ner i Alt 59 Faddere, men da tre af dem forekomme hver to Gange og een tre Gange, blive de 59 Faddere til 54 Personer, Fornemme Faddere. 5 33 Mænd og 2i Kvinder, mellem hvilke Slægten kun er for holdsvis faatallig repræsenteret. Den gamle Reier Reiersen er een Gang Fadder, og dermed er den Reiersenske Slægt ude af Spillet, medens Catharine Reiersen har sin Moder Hedevig f. Bülow tre Gange som Fadder, sin Stiffader Kirurg Andreas Bentzen een Gang, sine Søstre eller Kusiner Nille og Ger trude Winecken hver een Gang, sine Mostre Else Sofie og Abel Catharine Bülow hver een Gang og sin Fætter Mynt- mester Christian Winecken een Gang. Dette er imidlertid i Alt kun otte Personer. Der er altsaa 46 tilbage, og omtrent Halvdelen af dem ere Jens Reier- sens höje Foresatte i Søetaten eller andre overordnede Em- bedsmænd. Der er ikke mindre end fire Admiraler (N. L. Barfod, Chr. C. Gabel, O. Judichær, Chr. Th. Sehested), en Schoutbynacht (H. Gude) og en Række Deputerede i General kommissariatet (Gehejmeraad Cl. H. Vieregg, Kammerherre Chr. Rantzou, Etatsraaderne Chr. Fr. Adeler, Chr. Joakim Giese, Oluf Hansen, Bendix Lassen, Johan Schrader, Baltzer Sechmann og Andreas Weise samt Kammerjunker Laur. Bent- zon), ikke at tale om saa interessante Personligheder som »Grev Laurvig«, d. e. Ulrik Fr. Gyldenløves Sön Grev Ferdi nand Anton Greve af Danneskiold-Laurvig, den snu Kammer- raad Erlund, der aabnede og afskrev Postbreve til Frederik IV og derved svang sig op til at blive Postdirektør, og samme Konges betroede Kammertjener Jul. Henr. Hartmann, der blev Oberstløjtnant og Kommandant paa Rosenborg. Mærkes kan det ogsaa, at den indflydelsesrige Biskop Deichmanns ældste Datter forekommer paa Fadderlisten. Det er i god Over ensstemmelse hermed, at en Sön blev opkaldt efter »vor 6 Familien. allernaadigste Konge« og en Datter efter »vor naadigste Dronning«. Det er dog Forholdet til de Deputerede, der er dominerende, og det drages særlig frem ved en Tilføjelse til et af Fadder navnene. Kjøbmand Daniel Benjamin Weise er Fadder 1712, men forekommer igjen 1726, og Catharine Reiersen skriver da ved hans Navn: »som for var en Kjøbmand, men nu er Deputeret i Kommissariatet«. Han var bleven det i Novem ber 1725, og ved første Lejlighed, der som sædvanlig ikke lod vente længe paa sig, maatte han da igjen paa Fadderlisten. Forøvrigt kan det være, at Familien Weise har været knyttet nærmere til Familien Reiersen. Foruden D. B. Weise, der altsaa er Fadder to Gange, forekommer mellem Fadderne Etats- raad Andreas Weise (1716) og en Frøken Weise (1726). Mær kes kan det ogsaa, at den ovenfor nævnte Etatsraad Giese muligvis har været gift med en Søster til Myntmester Wie- necken, samt at dennes Hustru var en Datter af Raadmanden Justitsraad Kaj Klinge, der forekommer mellem Fadderne lige som Jomfruerne Anna Elisabet og Sofie Amalie Klinge. Vi nærme os aabenbart en tredje Klasse mellem Fadderne, dem, der ved Omgangsforhold stod i Forbindelse med Fami lien Reiersen, og her kan da muligvis peges paa Raadmæn- dene Andreas Lassen Bech og Peter Ogleby samt Proviant forvalter Otto Hansen, for ikke at tale om dem, der helt fortroligt nævnes uden Angivelse af Stand eller Stilling: Niels Møller, Casper Henning og Peter Hein.

Load more