M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi).

En skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi

’’Reality is boring, lies are entertaining.” Mondo cane. Denne lille kyniske trivialitet udtales af Mondo cane - og de utallige sequels den misantropiske dokum entarfilm in­ og kopier, der fulgte i dens kølvand - er struktør Paolo (Philippe Leroy) i L’Occhio sensationalistiske exploitation-f i l m 1, d e r selvaggio ( 1 9 6 7 , The Wild Eye), en selvre­ i en tilsyneladende dokum entarisk (men fleksiv og kritisk fiktionsfilm om det så­ som regel iscenesat) form præsenterer på kaldte mondofilm -fænom en. The Wild Eye én gang frastødende og sært fascinerende er instrueret af Paolo Cavara, der sam m en perlerækker af mærkværdige, m orbide m ed m akkerparret Gualtiero Jacopetti og skikke og ritualer fra alle hjørner af klo­ Franco Prosperi i 1962 skrev og instrue- d e n . 182 rede den stilskabende $hockumentary-fv\m Det problematiske ved genren var al- af Kenneth T. de Lorenzi lerede fra starten dens m anipulation og gerne m ed en lille kortfilm , der viste en lemfældige omgang m ed sandheden. In­ ægte fødsel, og i en tid, hvor Hollyw ood­ struktørerne af Mondo cane har selv udtalt, film end ikke måtte vise en påklædt, gra­ at de um uligt kunne lave noget tilsvarende vid mave (uægte som ægte), var der, ikke i dag, hvor folk er så oplyste om selv den overraskende, stor interesse for film , der m indste lille afkrog af verden, og det kan viste verden som den virkelig var’. m an jo så vælge at tolke, som m an vil. Efter at uafhængige producenter som M e n Mondo cane leverede en velfungeren­ Roger Corm an - der med stor succes de filmisk skabelon til frem visning af vores lavede B-film direkte henvendt til teenage- uendelige fascination af døden. En slags publikum m et - havde gjort det klart for blueprint for shockum entary-genren, som enhver, at frem tiden lå i film for specifikke foreløbig er kulm ineret m ed kultisk dyr­ m ålgrupper frem for det brede fam iliepub­ kede film serier som Faces ofDeath ( I 9 7 8 - ) likum , begyndte Hollywoods interne cen­ o g Guinea Pig (Za Ginipiggu, 1985-), der sur im idlertid langsom t at slække på sine begge har direkte forbindelse til hele den mange krav. Mondo cane s overvæ ldende sejlivede m yte om den ultim ative filmiske succes skyldtes således ikke m indst, at den exploitation - snuff-film en, dvs. film , der rent faktisk kunne vises i de alm indelige angiveligt fremviser virkelige menneskers biografer i USA. faktiske død foran kam eraet. I d é e n t il Mondo cane opstod i kølvan­ det på de to film II mondo di notte ( 1 9 5 9 , Shockum entaries og exploitation. Da The World by Night, instr. Luigi Vanzi) og Mondo cane - titlen betyder direkte over­ Europa di Notte ( 1 9 5 9 , Europe by Night, sat ’hundeverden’ - fik premiere i 1962, instr. Alessandro Blasetti), der begge til­ blev den hurtigt en verdensom spændende bød et sensationalistisk indblik i natteli- succes, selv om det naturligvis langtfra vets udskejelser. Begge film var skrevet af var første gang, at film m agere havde haft Jacopetti og blev store succeser. øje for at udnytte folks hunger efter det Jacopetti slog sig derfor sam m en med sensationelle. Udnyttelsen af exploita- Franco Prosperi og Paolo Cavara om at tion-potentialet i levende billeder af det producere en film, der brugte de samme ukendte og det forbudte er lige så gammel idéer i et bredere perspektiv. D a Mondo som filmmediet selv. Tæ nk blot på Thom as cane blev modtaget m ed lige dele entu­ A. Edison, der så tidligt som i 1903 doku­ siasm e og forargelse verden over - den menterede elefanten Topsys død i Electro- blev bl.a. indstillet til De Gyldne Palm er cuting an Elephant. - fulgte de hurtigt op på succesen med Gennem det meste af den lange periode Mondo cane 2 (uden Cavara) og La donna (1933-68), hvor Hollywoods censurinstans nel mondo (Women of the World), b e g g e m ed hård hånd lugede anstødeligt indhold fra 1963. Disse to pænt succesrige sequels fra, så film kunne vises for alle aldersgrup­ bar dog præg af at være splejset hastigt per, var de m est geskæftige sensationalister sam m en og bestod for en stor del af fraklip im idlertid henvist til at vise forbudte bille­ fra den første film . der - som eksempelvis W illiam Beaudines Jacopetti og Prosperi fortsatte m ed de populære sex-hygiejnefilm ’ Mum and D ad ambitiøse, m en (ifølge dem selv) m is­ (1945) - i omrejsende road shows. F o r e ­ forståede, Africa addio (1966 - udgivet i visninger af Mum and Dad kulm inerede stærkt modificeret form som Africa Biood 183 En skør og blodtørstig verden

and Guts i U SA i 1970) og Addio zio Tom På baggrund af denne sekvens berettes ( 1 9 7 1 , Goodbye Uncle Tom), s o m b e g g e en lille historie, der um uligt kan være an­ om handlede forskellige aspekter af Afrikas det end en go’, gammeldags skipperskrøne: historie - sidstnævnte i fiktionsform . De Det lille fiskersam fund har ikke spist andet afsluttede partnerskabet i 1975 m ed den i end krokodillekød i 30 år, og som følge af dag svært opstøvelige Mondo candido. den ensartede kost er (næsten) alle blevet infertile. D en lille dreng er (angiveligt) ’ E n h u n d s v e r d e n ’. M ondo cane o g d e n s det eneste barn, der har set dagens lys i sequels er i bund og grund en kom bina­ årevis, og derfor skænker landsbyen dette tion af exploitation-film en og gode, gam ­ lille om vandrende håb for deres sam funds meldags skipperskrøner. Vægten er enten frem tid den sjældne, dyrebare kæm pe­ på det spektakulære eller på sære, oftest karpe, de har landet. M ed en kommentar tabuiserede skikke og ritualer. Sex, vold og om , at ikke en bid af denne gyldne fisk’ vil dyrem ishandling er vigtige ingredienser, blive spist af andre end drengen, klippes til gerne med en rundhåndet dosis racisme næste indslag. som krydderi. Selv påstår Prosperi og co., Der er m ange andre steder, hvor man at de aldrig bevidst har været racistiske, kan have filmskaberne mistænkt for at og mange af de fortællerkom mentarer, der have udtæ nkt scenarierne selv. Det er for serveres i voice-over, kan da også meget vel eksem pel ret svært at tro på, at de fattige blot være et udtryk for alm indelig uviden­ fiskere i den første M ondo cane, s o m a lle h e d . har m istet et eller flere lem m er til glubske Film ene består af en række uafhængige hajer, ville bruge tid på at fange et antal sekvenser, der er optaget på mere eller hajer, stikke giftige søpindsvin ned i halsen m indre eksotiske locations over hele ver­ på dem og slippe dem løs igen, blot for at den. Sekvenserne kobles typisk således, at hæ vne sig. Ifølge fortælleren lider hajerne et ritual fra et ’prim itivt’ sam fund følges en hel uge, før de endelig dør. af et tilsvarende fra den civiliserede del af O g helt grotesk bliver det i et andet ind­ v e r d e n . slag fra den første film, hvor en afrikansk Det meste af det, der fortælles, er van­ kvinde am m er en pattegris, fordi det angi­ skeligt at verificere, m en især materialet veligt er skik og brug i hendes stam m e, at m ed forskellige etniske stam m er er så gro­ kvinder, der m ister et barn, må adoptere en tesk og uhyrligt, at m an har stærk m istanke forældreløs gris. Særligt når denne oplys­ om , at disse sekvenser er iscenesat for at ning følges af en nedladende bem ærkning passe til en vestlig pendant. om , at ”der stadig findes steder i verden, Et godt eksempel på den frie fantasi, hvor et spæ dbarns liv ikke sættes højere som præger mange af indslagene, findes i end en pattegris”. Kunne det tænkes, at Mondo cane 2, hvor en gruppe afrikanere film m agerne selv har digtet det hele? Ind­ ses i færd m ed at slæbe en død krokodille slaget er blevet kopieret i et utal af variatio­ op til en bålplads, hvor de tilbereder og ner i andre m ondofilm. fortærer den - naturligvis skildret i grafi­ ske detaljer og fra enhver tænkelig vinkel. Spydigheden går begge veje. Begge de to Dernæst m øder vi en kær, syv-årig dreng, første m ondofilm gør desuden tykt grin og vi ser en prim itiv flåde ankom m e med m ed m oderne, ’dekadent’ kunst. I den 184 en gigantisk guldfisk. første film går det ud over Yves Klein, der af Kenneth T. de Lorenzi yndede at få skønjom fruer til at sm øre sig ind i hans karakteristiske blå m aling og gnubbe sig op ad et lærred. Der er ingen ende på fortællerens sarkastiske nedla­ denhed. O g i den anden film er det en guru-agtig maler, der sidder som en Bud­ dha og spytter m aling ned i sm å glas, som nøgne unge kvinder indtager og spytter ud på et lærred. Det er endda klippet sådan, at de spytter um iddelbart i forlængelse af guruen, så det virker som om de udgør en slags forlængelse af hans m und. Sarkasm en er den sam m e i de to ’kunst-indslag’, men i det andet tilfælde er trovæ rdigheden m il­ dest talt spinkel. Et andet eksempel fra Mondo cane 2 er, da vi besøger en egn i Afrika, hvor der er tørke elleve måneder om året. Hver m or­ gen, fortælles og vises det, går kvinderne rundt og sam ler dug fra nogle store (og i konteksten besynderligt frodigt udseende) blade og hælder de dyrebare dråber ned i en krukke. Fra denne poetisk tilret­ telagte sekvens om nøjsom hed og nød (og halvnøgne kvinder) klippes til nogle lettere overstadige, vestlige kvinder, som står (fuldt påklædt) i bassinet under M an- neken Pis i Bruxelles og svælger euforisk i statuens endeløse strøm af livets grund­ læggende eliksir. Fortæ lleren forklarer, at de unge kvinder er nygifte, og at myten tilsiger, at drikker m an efter sit bryllup fra den lille tissende fyrs springvand - ja, så er man sikret m indst otte børn. Det er der selvfølgelig ingen m oderne vesterlænding, der kan modstå! En lignende m odstilling finder sted, da en dyrekirkegård i Beverly Hilis, hvor m an­ ge berømtheder øjensynligt har stedt deres kæ ledyr til hvile, stilles over for kinesernes Respektløse vovser besudler deres artsfællers grave på amerikansk pet cemetary, mens kinesiske hunde frister en forkærlighed for hundekød som kulinarisk kummerlig kulinarisk skæbne - begge dele i Mondo cane. delikatesse. Dyrekirkegårdssekvensen af­ sluttes i øvrigt effektfuldt m ed en lille flok hunde, der ’tilfældigvis’ lige kom m er forbi 185 En skør og blodtørstig verden

og pisser på deres artsfællers grave.

Lyden af løgn. Hvor de oprindelige m on- dofilm s billeder stort set alle er særdeles velkom ponerede og ikke sjældent beta­ gende, så er lydsiden typisk italiensk, dvs. al reallyd er eftersynkroniseret (en praksis, italienerne først delvist forlod i slutningen af 80’erne). M an kunne måske forestille sig, at m an ville gøre alt for at få lyden til at virke så realistisk som muligt, hvis hensigten var at få film ene til at frem stå som dokum entarfilm , m en nej. I de fleste sekvenser i Jacopetti og Prosperis film m a­ nipuleres åbenlyst med lyden, enten for at få billederne til at passe ind i deres mange sm å røverhistorier eller for den kom iske effekts skyld. O g de spredte dialogbidder, der dukker op, er enten håbløst asynkrone eller tillægges personer, der står m ed ryg­ gen til kam eraet. Alt for tit udtalt m ed en posh britisk overklasse-accent. Allerede under forteksterne på den før­ ste M ondo cane fifles klodset med lyden: En lille hund (!) slæbes modstræbende hen til et bur i en hundekennel. Til sidst smides kræet ind til nogle andre hunde, der log­ rende og snusende forfølger den nyankom ­ ne ud af billedet. Under det meste af dette ubrudte tracking-skud består lydsiden troværdigt nok af bjæffende hunde, men i det øjeblik hunden sm ides ind i buret, høres ildevarslende snerren og smertefulde hyl, hvilket der overhovedet ikke er visuelt b e læ g fo r. Selv når lyden passer til billedet, som når en arm stakkel i sam m e film - helt åbenlyst ægte - bliver maltrakteret af en rasende tyr, er hans eftersynkroniserede Påskekolorering af romerske kyllinger - M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). sm ertensudbrud så teatralske, at m an ikke ved, om m an skal le eller græde. Til gengæld er det um uligt at holde en vantro latter tilbage, når en købm and på en m ar­ 186 kedsplads hiver en slange frem og flår den af Kenneth T. de Lorenzi for kunden til lyden af en lynlås, der træk­ næsten fuldt udviklede, blodige fostre fra k e s n e d . en elefant og en flodhest. M usikken er et kapitel for sig og en Film ens kontroversielle helikopter­ uhyre vigtig bestanddel i mondofilm ene. optagelser af, hvad der angiveligt er en More, den m eta-agtige tem asang fra den gruppe arabere udsat for massedrab, virker f ø r s t e Mondo cane, er en uim odståelig lidet overbevisende. Stort set alle ’ligene lille popsag, en slags upbeat variation over bærer hvide klædedragter, og der er ikke Charles Chaplins melankolske evergreen det m indste blodstænk at se. Desuden ser Smile. More blev et kæ m pehit verden over, m an først de flygtende arabere, hvorefter m ed indspilninger af bl.a. Frank Sinatra og film holdet flyver videre, for først at vende Ella Fitzgerald. Den blev endda nomineret tilbage dagen efter og film e resultatet af til en Oscar, og dens popularitet har utvivl­ den påståede massakre. Andre sekvenser i som t haft en betydelig andel i film ens suc­ film en viser utallige lig, som tydeligvis er c e s . æ g te . Ellers består m usikken i filmene, in­ De mange anklager for racisme og klusive i de mange sequels, typisk af enten m edvirken til m ord, der fulgte premieren opulent sym fonisk strygersuppe eller hyg­ p å Africa addio, skadede film ens box geligt swingende easy listening-)zzz, o fte office-potentiale væsentligt og inspirerede t ilf ø je t mickey mousing-effekter ad libitum sam tidig Jacopetti og Prosperi til deres - dvs. at m usikken på kom isk eller ilde­ mest am bitiøse værk, Addio zio Tom. E n varslende vis følger og kom m enterer bevæ­ på mange m åder historisk korrekt film gelserne på lærredet. om slavetidens U SA, iscenesat som en dokum entär med gæsteoptrædener’ af en Farvel til A frika. Africa addio er Jacopetti række historiske personer, der alle ytrer sig og Prosperis mest kontroversielle film og om slaveriet - citeret fra historiske kilder. ifølge dokumentären The Godfathers of Film holdet indgår som en levende anakro­ Mondo (2003, instr. D avid Gregory) samti­ nism e i historien, der naturligvis lægger dig den, de selv er m est stolte af. Film en er stor vægt på sensationelle elementer, som en refleksion over kontinentets m anglende f.eks. den omfattende dyrkelse af hum ane evne til selvstyre i kølvandet på uafhæn­ ’avlsdyr’ der fandt sted. gigheden i begyndelsen af 1960 erne. Det Film en drager paralleller til sam tidens er lige så svæ rt at være uenig i den pointe, USA, kulm inerende i en sekvens - der som det er pinagtigt at høre på film ens pa­ tydeligvis er inspireret af slow m otion­ ternalistiske udgydelser om Afrika som det slutningen på Antonionis Zahriskie Point um odne barn, der forlades af sine forældre fra året før - hvor en Nat Turner-citerende (kolonimagterne). Black Panther-type fantaserer om at begå I Africa addio optræder m indst to rig­ en blodig massakre på en hvid kernefam i­ tige likvideringer, og en stor del af film en lie . består af kvalm ende dyreslagtninger, der Addio zio Tom er et hårdtslående og am ­ tillægges den mangel på regler, som var bitiøst værk, hvor virkeligheden præsente­ konsekvensen af kolonim agternes tilbage­ res som fiktion, i stedet for det modsatte.2 trækken. I disse næsten ubærlige sekvenser er der cirka ét drab hvert femte sekund, og Selvransagelse på fiktionsform . Allerede m an spares ikke for at blive præsenteret for fire år før Addio zio Tom havde en anden 187 En skør og blodtørstig verden

Addio zio Tom (1971, Farvel, Onkel Tom, instr. Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi).

fiktionsfilm - Paolo Cavaras indlednings­ bryder sam m en, før de når deres m ål. Efter vist omtalte The Wild Eye - kritiseret at de har vandret rundt uden vand et par m ondofilm enes iscenesættelse af virkelig­ dage og er på sammenbruddets rand, be­ heden. Skønt den selv kan siges at være en gynder instruktøren Paolo at film e sit følge exploitation-film , fremstår The Wild Eye og spørge, om de har nogen sidste ord, der som et både vredt og angerfuldt angreb på skal overbringes deres efterladte. Netop 60 ernes mondobølge i alm indelighed og da dukker en jeep op, og de er reddet. på Cavaras tidligere partner Jacopetti i sær­ Det hele var iscenesat af den skruppelløse deleshed. Det er en øjenåbnende film - en instruktør, m en det ved kun han og Valen­ ’M ondo à clef’, om m an vil - der frem stil­ t in o .3 ler mondofilmmagernes metoder som dybt Efter at Paolo har overtalt Barbara til kritisable. at forlade sin m and (der efterfølgende The Wild Eye åbner på en afrikansk sa­ forsvinder ud af filmen), filmer de nogle vanne, hvor et lille film hold og deres en­ døvstum m e prostituerede på Bali, men tourage forfølger en sølle udseende gazelle ifølge Paolo vil folk aldrig tro på det, for i deres jeep. Kam eram anden Valentino ’’virkeligheden er kedelig og løgne under­ (Gabriele Tinti) film er jagten, som har til holdende.” Efter forgæves at have forsøgt at form ål at få dyrets hjerte til at briste. D en betale en m unk for at sætte ild til sig selv 188 godhjertede Barbara protesterer, m en bilen tager Paolo og holdet tilbage til Indien, af Kenneth T. de Lorenzi hvor de opsøger en afsat m aharajah og Paolo kom m er løbende ud fra baglokalet, hans sultende familie. Paolo får ham til at m ens han ekstatisk råber, at han fik filmet spise sommerfugle, m od at m aharajahen eksplosionen. En forfærdet og grædende får en ladning dåsemad til gengæld. Da Barbara får pludselig en bjælke i hovedet den åbenlyst racistiske Paolo vil have ham og dør. Paolo beder sin nye kam eram and til at sælge en af sine koner, får m aharaja­ om at film e sit grædende ansigt. Fade out. hen dog nok. I Bom bay finder film holdet senere et Så gode venner var de vist. The Wild Eye e r kloster, der fungerer som en slags afvæ n­ en forenklet frem stilling af m ondofilm m a- ningscenter, hvor m unkene systematisk gernes respektløse jagt på sensationer, m en banker de dårlige vaner ud af sølle narko­ dens underspillede sim plicitet gør den også m aner med store kæppe. Fascineret betaler meget klar og overbevisende i sit budskab Paolo for at få dem alle ékspresafvænnet’ - og der kan overhovedet ikke være nogen - hvilket vil sige helt og aldeles m ørban­ tvivl om adressaten. kede. Da det groteske m asseoptrin - der er Kort tid forinden havde Jacopetti og iscenesat ved fakkellys om natten, hvilket Prosperi været anklaget for at være m ed­ gør det ekstra stem ningsfyldt og uhyg­ skyldige i flere af de m ord, de havde filmet geligt - er i kassen, tager holdet videre til t il Africa addio. En journalist ved L’Espres- Vietnam . Paolo har stadig ikke opgivet at so, Carlo Gregoretti, beskrev bl.a., hvordan fange døden på film og betaler et par unge Jacopetti og Prosperi havde fået en henret­ løm ler for at give ham tips om henrettelser, telse udsat for at få det bedst m ulige lys til selvm orderiske munke og lignende. optagelserne (Kerekes og Slater 1994: 123). Strategien lykkes, og Paolo og Valen- Prosperi påstår hårdnakket, at Gregoretti tino får endelig filmet henrettelsen af en først ankom flere m åneder efter de kontro­ Vietcong-soldat. Paolo kom m anderer selv- versielle hændelser Ifølge instruktørerne sikkert og kynisk rundt m ed henrettelses­ selv blev de kun med nød og næppe fri­ pelotonens leder og får ham bl.a. til placere kendt, fordi de løj og sagde om én specifik offeret foran en hvid m ur for at få den henrettelse, at det var en rekonstruktion.4 bedst mulige optagelse. Valentino er tyde­ M a n g e a f The Wild Eye s andre sekvenser ligvis forfærdet og beskæmmet. D a Paolo er mere eller m indre direkte pendanter til kort tid efter får et praj om , at Vietcong tilsvarende sekvenser i Jacopetti, Prosperi vil sprænge en bar i luften på et nærmere og delvist Cavaras m ondofilm . Der spises angivet tidspunkt, bliver det for meget for levende insekter i tortillas i Mondo cane 2 Valentino, der tager hjem til Rom , så Paolo (og bl.a. m yrer fra dåse i den første), og i m å selv sørge for, at kam eraet er tændt Africa addio forekommer en scene, hvor to og indstillet. Kort tid før bom ben skal jeeps m ed et langt reb udspændt m ellem sprænge, går han upåvirket rundt i baren sig fælder den ene zebra efter den anden og sætter lys. De andre venter udenfor og på savannen. Endnu en idé, man kunne film er med et andet kam era. Ingen har m istænke de sensationslystne italienere for åbenbart anstæ ndighed nok til at advare selv at have fundet på - det virker i hvert barens dansende og drikkende gæster, end fald fuldstændig m eningsløst, og desuden ikke Barbara. er film m agerne helt tydeligt im plicerede. D a bom ben er sprunget, farer alle ind i M en det mest åbenlyse sammenfald er ruinen, m ens de filmer de døde og sårede. sekvensen med den brændende m unk i 189 En skør og blodtørstig verden

Belinda Lee, der mistede livet som 26-årig i en bilulykke under en ferie i Californien.5 M ed i bilen var både Jacopetti og Cavara. Der er i hvert fald m asser af indikationer på, at Cavara bar nag til sin tidligere ven og partner. Jacopetti var en berømt playboy i sladderbladene længe før mondofilmene, og Philippe Leroy, der spiller film ens Paolo, har faktisk en vis overfladisk lighed med J a c o p e t t i.

Døden som underholdning. Fra starten af 1970 erne, hvor sex i vidt om fang blev et anliggende for pornobranchen, har shockum entary-genren kastet sin kærlig­ L’Occhio selvaggio (1967, The Wild Eye, instr. Paolo Cavara). hed på døden, således at den i dag næsten udelukkende beskæftiger sig m ed dette tabubelagte emne. Det er et typisk træk for genren, at pub­ Mondo cane 2. Hændelsen var virkelig nok, likum aldrig bliver gjort opmærksom på, fotos af den brændende m unk gik verden hvad der er ægte, og hvad der er konstru­ rundt, m en i film udgaven er der ’bare eret. Således bestod meget af den berygtede tale om en dygtig rekonstruktion. Således Faces ofD eath -serie af ofte tem m elig ube­ etablerede Jacopetti og Prosperi også re­ hjælpsomme rekonstruktioner - når den konstruktionen som alm indelig praksis i ikke lige svælgede i de (virkelige) blodige mondosammenhæng. efterladenskaber fra trafikuheld og lig­ A lt i alt er The Wild Eye et afbalanceret nende. Og de såkaldte døds-m ondo’er ex­ s t y k k e low budget-fiktion, der stort set kun cellerer i udpenslede rituelle om skæringer kam m er over i det romantiske sideplot, (ægte), kastrationer (uægte), obduktioner hvor instruktøren Paolo m ed overdrevent (ægte) og adskillige tilfælde af mennesker, nedladende m acho-replikker scorer den der bliver ædt af krokodiller og andre vilde smækre Barbara fra hendes mand. Barbara dyr (uægte). udgør hans films menneskelige ansigt - Et berøm t grænseeksempel er en ’ama­ hendes rædsel og væmmelse bruges som tørfilm ’, der først dukkede op i film en små kommenterende reaction shots i d e n Ultimegrida dalla savana ( 1 9 7 5 , Savage m ondofilm , han er i færd m ed at indspille. Man, Savage Beast, instr. Antonio Clim ati Eller rettere sagt er i færd m ed at frem pro­ og M ario M orri), men også findes bl.a. i v o k e r e . Traces q/Deai/i-kom pilationen fra 1993 At det bitre s/m -agtige kærlighedsplot og i dag tillige kan opleves på YouTube. har så fremtrædende en plads, kan få en Film en viser en hollandsk turist, Pit Der- til at fundere over, om Cavara har et lig­ nitz, der stiger ud af sin bil i et løvereser­ nende udestående m ed Jacopetti. Eller om vat. Ø jensynligt for at fange en lidt mere han måske endda refererer indirekte til spændende kom position på sit lille 16m m 190 Jacopettis forhold til den feterede starlet Bolex-kam era. Uheldigvis har han im idler- af Kenneth T. de Lorenzi tid overset en løvinde på den anden side af bilen, og han bliver overfaldet og ædt af en flok løver for øjnene af sin kone og to sm å børn (på to og ni, siges det). Film en bliver optaget fra to biler lige ved siden af, og en af fotograferne er endda åndsnærværende nok til at få reaction shots af de to forfær­ dede og grædende børn. Sekvensen, der varer op til tre m inutter (afhængigt af, hvor den vises), er utroligt virkelighedstro, og selv eksperter har svært ved at afgøre klippets ægthed definitivt. Det gælder også de to trashfilm -eksperter, David Kerekes og David Slater, der sam ­ m en har skrevet det definitive hovedværk om mondo- og dødsfilm - Killing for Culture - og de er ellers skarpe i deres dis­ sektion og afm ytologisering af disse film s påståede ægthed. Ud over de mistænkelige reaction shots taler den m åde, de to film er sammenredigeret på, im od ægtheden: kam eraet m ister fokus og ryster i væsent­ lige øjeblikke (hvor m anden så kunne være blevet skiftet ud med en dukke). Endvidere holder en af parkens jeeps parkeret i bag­ grunden, før den til sidst kom m er lang­ som t rullende og afbryder orgiet. Under alle omstændigheder er film stum pen ikke for sarte sjæle. Til sam m enligning ser man gudskelov blot W erner Herzog lytte til en indspilning af drabet på titelpersonen i den bizarre og kun alt for virkelige Grizzly Man Plakat fra Ultime grida dalla savanna (1975, Savage Man, ( 2 0 0 5 ) . Savage Beast, instr. Antonio Climati og Mario Morri). Film en om Pit Dernitz’ triste endeligt har inspireret flere fiktions-instruktører - bl.a. Paul Verhoeven, der inkluderede sin egen version i De vierde man ( 1 9 8 3 , Den stærkt inspireret af stilen. fjerde mand), mens Ruggero Deodato, hvis I m ondofilm ene er der som regel tale Cannibal Holocaust (1980), der ad flere om ægte død, når vi ser dyr, der nedlægger omgange er blevet anklaget for at inde­ bytte, og dyr, der nedlægges af mennesker. holde snuff-sekvenser, i lange stræk har Ind im ellem også dyr, der af uransagelige annekteret stilen fra denne lille dødsfilm . årsager er kom m et i knibe og lider en lang­ Senest har Daniel M yrick og Eduardo Sán­ som død - eksempelvis har store havskild- c h e z ’ The Biair Witch Project (1999) været padder det m ed at falde om på skjoldet til 191 En skør og blodtørstig verden

ære for kameraet. Disse meget udpenslede Charles M ansons hippiekult, som danner drab var stærkt udbredt i italiensk film baggrund for den oprindelige vandrehisto­ i 70erne, hvor både de populære kan­ r ie . nibalfilm og flere zom biefilm boltrede sig I sin bog om M anson-kulten, The Family i dyre-snuff. Idéen er klar nok: H vis m an (1971), beretter forfatteren Ed Sanders, inkluderer ægte dødsscener i en film , der hvordan kulten jævnligt både indspil­ på den ene eller den anden måde er stærkt lede og så film , der viste m ennesker blive optaget af døden, vil de iscenesatte sekven­ tortureret og myrdet. Angiveligt skulle de ser m ed tortur og drab på m ennesker også bestialske Tate/LaBianca-m ord (M anson- virke mere overbevisende. ’fam iliens notoriske massakrer på bl.a. Strategien har vist sig virkningsfuld. Rom an Polanskis højgravide kone, Sharon Mange splatterfilm’ fra perioden om kring Tate, og, aftenen efter, på ægteparret Leno 1980 har været beskyldt for at indeholde og Rosem ary LaBianca) også findes på sekvenser, hvor m ennesker faktisk blev film . Intet af dette er dog nogensinde blevet myrdet foran kameraet. Snuff-hysteriet verificeret, og ingen har tilsyneladende set kulm inerede med den store ’Video nogen af disse film. Alligevel er myten om nasties’-affære i England, der i 1984 førte dem vokset til en størrelse, hvor mange til den stærkt restriktive censurlov The m edier konsekvent omtaler snuff-genren’ Video Recordings Act. En statsligt udpeget som noget reelt eksisterende. Hvorvidt der censurinstans, The British Board of Film virkelig skulle findes et marked for den Classification, fik til opgave at aldersklassi­ slags, er tvivlsom t, og ingen m yndigheder ficere alle videofilm . Flere film blev direkte har nogensinde annonceret, at de har kon­ bandlyst og mange andre sønderklippet af fiskeret så meget som én eneste ægte snuff- distributørerne for overhovedet at kunne film. Til sam m enligning kan m an tænke kom m e i betragtning. Dyrem ishandlinger på de m ange film og billeder af børn, der blev overhovedet ikke accepteret, end ikke bliver seksuelt m ishandlet, som der bliver i iscenesat (uægte) form . konfiskeret tusindvis af hvert eneste år. Samme år som Sanders’ bog udkom , tog Snuff - en sejlivet urban myte. Det bri­ M ichael og Roberta Findley til Argentina tisk engelske udtryk ’to snuff it’ betyder for at optage en exploitation-film baseret at kradse af’, og en snuff-film er en film , på Tate/LaBianca-m ordene. Ægteparret hvor m an faktisk ser et m enneske dø. var erfarne, m en ikke særlig talentfulde M en i m odsætning til de levende billeder B-film skabere, og film en Slaughter b le v af døende mennesker, som vi dagligt kan indspillet for en slik uden reallyd. Den blev opleve i nyhedsm edierne,6 er en snuff-film eftersynkroniseret i U S A og solgt til en beslægtet m ed pornografi, og definitionen uim poneret producer, Allan Shackleton, er, at m ordet skal være iscenesat, oftest der lagde den på hylden. seksualiseret og altid optaget alene m ed I 1975 var der forlydender om, at FBI henblik på profit. havde m istanke om, at snuff-film blev im ­ Kim en til myten om snuff blev lagt i porteret til landet fra Sydam erika. Det gav slutningen af 60’erne, m en den blev først Shackleton idéen til at fjerne alle credits for alvor finpudset og kom m ercielt ud­ f r a Slaughter, indspille en slutning, hvor nyttet i New York i m idten af 70’erne. film ens ’instruktør’ voldtager og dræber 192 Ikke overraskende er det fascinationen af en kvindelig assistent, og, ikke m indst, at af Kenneth T, de Lorenzi kalde filmen for Snuff ( 1975). Han tilføjede under det navn, den kendes under i dag, den sensationalistisk nedladende tagline-. efter at have skiftet hele credit-listen ud "The film that could only be made in South med opdigtede navne. Myten om filmen A m erica... where life is C H E A P !”, og var voksede støt gennem årene, indtil dens derm ed m ed til at præge den populære rettelige instruktør endelig opdagede be­ opfattelse af, hvad der konstituerer en draget og vedstod sig tilhørsforholdet på et snuff-film . O g således vendte han desuden internetforum i 2000.7 film ens amatøragtige præ g til dens fordel. Et af de seneste eksempler på en fik- Snuff er og bliver et lattervæ kkende tionsfilm , der beskæftiger sig m ed denne m akværk, og ingen ved deres fulde fem sejlivede vandrehistorie, er den britiske kan tro på, at det, den viser, er sandt. M en instruktør Bernard Roses skuffende Snuff- den blev en skandaleom brust succes og Movie (2005). M en m an kan i det mindste bærer stadig den dag i dag ved til det bål, forvisse sig om , at intet har ændret sig, der har holdt myten i live. for også den læner sig tydeligt op ad Tate/ Ud over Deodatos tidligere omtalte LaBianca-m ordene. Cannibal Holocaust og Joe DAm atos Ema- nuelle in America (1977), der på rystende Døden er kun et klik væk. Myten om vis kæder seksuel pirring sammen med snuff-film en er først og fremmest blevet screening af virkelig overbevisende (men vedligeholdt af den sensationspresse, som iscenesat) snuff-m ateriale, videreudfor- altid har forstået at udnytte vores angst­ skede Paul Schrader m yten i den dystre blandede fascination af døden. På en spise­ Hardcore (1979), mens David Cronenberg seddel for Ekstra Bladet kunne man eksem­ g i k h e lt over the top m e d s in Videodrome pelvis få den uvurderlige oplysning, at flere (1983), der argum enterer for, at snuff en­ af ligene i en nylig flyulykke havde været der som fremtidig tv-underholdning. A f ’’kogende”. N utidens unge bliver opflasket Videodrome fremgår det tillige, hvordan m ed den nyeste sadistiske trend, torture en snuff-film skaf være skudt i et enkelt porn, som kan opleves i film som Wolf værelse under prim itive forhold, m ed sex, Creek (2005, instr. Greg M clean), samt, tortur og hætteklædte m æ nd som faste ikke m indst, i de to notoriske ’franchises’ ingredienser. Hostel o g Saw, der dog er mest skræm ­ Den indtil for nylig obskure kultfilm The m ende i deres ufiltreret m arkedsleflende Last House on Dead End Street (1977) blev profitjageri. til under næsten identiske forhold som H vis m an vil se virkelig, voldelig død Slaughter. Det var oprindelig en amatør­ behøver man i vore dage ikke andet end produktion, optaget i en hytte af og med en com puter eller en iPhone. Via søge­ en række studerende i 1972 under titlen maskiner og hjemmesider som YouTube The Cuckoo Clocks of Hell formedelst 1500 kan m an finde alt fra offentlige steninger, dollars. Et godt stykke ind i optagelserne dræbte soldater, selvm ord for åben skærm var det instruktøren/hovedrolleindeha­ og - klip fra gamle m ondofilm . Der er veren Roger W atkins’ m ening, at filmen endda hvisken om ægte snuff fra de tidlige skulle handle om M anson-kulten, men den 90’eres Jugoslavien, hvori den ene eller endte som noget langt mere udefinerbart den anden fraktion torturerer og dræber og skræmmende. Film en blev stjålet af en sin fjende (hvilket så netop ikke gør det til skrupelløs distributør, der lancerede den snuff!). Autenticiteten diskuteres som regel 193 En skør og blodtørstig verden

ivrigt i de til hvert indlæ g tilhørende tråde. 1970. A d d io zio Tom fik fjernet alle sekvenser fra 1960 ernes USA og fremstod således rent Mere kunstneriske aspirationer kan findes historisk. i nyere film som The Bridge (2006, instr. 3. Trods navnesammenfaldet med filmens in­ Eric Steel), der viser og, via interviews struktør - en form for selvkritik, måske? - er det mere sandsynligt, at det er Valentino, der m ed pårørende, udforsker en række af de skal opfattes som Cavaras alter ego. Cavara selvm ord, der blev begået ved udspring fra fungerede bl.a. som fotograf på Women of the Golden Gate Bridge i San Francisco i 2004. World. Og i fotografen Sally M an ns kontrover­ 4. Iflg. dokumentären The Godfathers of Mondo (2003). What Remains sielle udstilling (eller Steven 5. Se f.eks http://www.glamourgirlsofthesilver- Cantors film af samme navn fra 2005), der screen.com/show/159/Belinda+Lee/index.html poetisk, men konsekvent, viser døde m en­ 6. Et af de mest berømte eksempler på et mord vist i nyhedens interesse, er Abraham Zapru- nesker i forskellige stadier af opløsning. ders lille amatørfilm af snigmordet på JFK, M en præcis som video tog livet af selv om den faktisk først blev vist mere end 1970 ernes biografporno, er shockum enta- ti år senere, i 1975. Et andet er det notoriske, Pulitzer pris-vindende foto ’’General Nguyen ry-genren, der ellers selv havde oplevet en Ngoc Loan Executing a Viet Cong Prisoner opblom string i videoens tidsalder, blevet in Saigon” - et af mange eksempler, hvor overflødiggjort af websteder som YouTube. det har været til diskussion, om filmholdets tilstedeværelse har haft indflydelse på selve Exploitation i sin reneste form. Savner m an handlingen. Fotoet viser selve dødsøjeblik­ en kunstnerisk vision, som der kan tages ket. Og nyhedsbillederne af dets tilblivelse kritisk stilling til, kan de gamle m ondo- blev vist på NBC og er inkluderet i filmen film tilbyde en nostalgisk rejse tilbage til The Killing o f America (1981), der blev skre­ vet og produceret af Paul Schräders bror, dengang, hvor verdenskortet stadig havde Leonard. Filmen består udelukkende af ægte sorte plamager. sekvenser og er et besk angreb på US As libe­ rale våbenpolitik. 7. Historien bag kan bl.a. læses i bookletten til Tartans dvd-udgivelse af filmen. D en er skre­ Noter vet af David Kerekes. 1. Jf. Ephraim Katz’ definition i The Film En- cyclopedia: ’’Film lavet med lidt eller ingen hensyntagen til kvalitet og kunstnerisk værdi, men alene med hurtig profit for øje, som Litteratur regel via aggressive salgs- og reklamekam­ Kerekes, David og Slater, David (1994). Killing for pagner, der fremhæver produktets sensatio­ Culture. An Illustrated History of Death Film. nalistiske aspekter.” London, Creation Books. 2. Begge film findes i stærkt omredigerede ame­ Sanders, Ed (1971). The Family. The S tory of rikanske versioner. Africa addio fik klippet alt Charles Mansons Dune Buggy Attack Batta­ det politiske væk og blev genudgivet under lion. New York, E.P. Dutton and Co. den lokkende titel Africa Biood and Guts i

194