Livgardens Kaserne Fredningsgennemgang.Pdf

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Livgardens Kaserne Fredningsgennemgang.Pdf 2 Besigtigelsesdato: 21.12.2015 Besigtiget af: Nadja Sunde Thorbjørnsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Charlotte Lintrup, Fogh og Følner Arkitektfirma A/S Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Gothersgade 100, 1123 København K Etab. 102 Bygn. 1 Betegnelse: Garderkasernen Fredningsår: 1932 Omfang: Kasernebygningen (den store bygnings midtpavillon, oprindelig et lysthus, opført under Christian V, ombygget 1742 af Johan Cornelius Krieger til "laurierhus" og udvidet med lange sidefløje og endepavilloner, ombygget 1785 til garderkaserne af Ernst Peymann, bygningerne forhøjet med en etage og mansard i 1845-47, den mindre fløj mod nordøst, oprindelig domestikhus, fra 1742). Livgardens Kaserne ligger i Københavns indre by langs Øster Voldgade. Den henvender sig primært mod og danner nordvestlig afgrænsning til Eksercerpladsen foran Rosenborg Slot. Den lange bygning er muret i krydsforbandt med taktfast Eksercerpladsen foran Rosenborg Slot, vinduesplacering. Kasernen består af to fløje, Gothersgadefløjen mod flankeret af Livgardens Kaserne. syd og Rosenborgfløjen mod nord, på henholdsvis 20 og 19 vinduesfag, begge i tre etager foruden en mansardetage. De to fløje er forbundet af en Midterpavillon i tre højere etager, og afsluttes for enderne af to sidepavilloner på hver fire etager; Gothersgadepavillonen mod syd og Rosenborgpavillonen mod nord. De tre pavilloner har alle helvalmet tag. Længst mod nord er Rosenborglængen bygget op mod Rosenborgpavillonen. Rosenborglængen er lavere med sine to etager samt mansardetage. Midt på Rosenborglængens østvendte langside er påbygget Staldbygningen; en to-etages bygning med sadeltag, der har en vinkelret orientering i forhold til de andre bygninger. Facade mod eksercerpladsen Gothersgade- og Rosenborgfløjenes to nederste etager er muret i blandede gule og rødlige tegl med et varieret udtryk, mens 3. etages murværk er i gule tegl og fremstår mere ensartet i overfladen. Der Rosenborgpavillonen med Rosenborg- løber en cordongesims med savsnitsfrise over 2. etage. Den fløjen til venstre og Rosenborglængen til højre. 3 horisontale opdeling fortsættes i en pudset cordongesims i sidepavillonerne. Bygningerne står på en sokkel af granitkvadre. Imellem samtlige vinduesfag i fløjenes to nederste etager er der meget tydelige spor i murværket efter pilastre eller en lignende opdeling af facaden, der tegner sig i form af reparationer med mursten i mørkere, rødlige nuancer. Rosenborgfløjen har en enkelt grønmalet dør placeret i midten mod pladsen, Gothersgadefløjen har to døre. Vinduerne i stueetagen i de to fløje er korspostvinduer i træ med 6 ruder i de nederste og fire ruder i hver af de øverste rammer. 1. sal, 2. sal samt kvistene på mansardetagen har ens torammede vinduer med 8 ruder i hver ramme. De to fløje afsluttes for oven af mansardtag i røde tegl. Begge fløje har seksstens tagvinduer i tagetagen, Rosenborgfløjen dog kun mod Øster Voldgade. Midterpavillonen, facade mod eksercerpladsen. Den symmetrisk opbyggede Midterpavillon på tre vinduesfag i tre høje etager, udgør den mest ornamenterede del af det samlede bygningsanlæg. Facaden mod Eksercerpladsen er plan med sidefløjene, men fremhævet ved pilastre og et fremtrukket arkadeparti med balkon. Stueetagen, der bag arkaden fremstår pudset i en lys rød farve, er forsynet med tre store rundbuede åbninger. I midten findes en grønmalet tofløjet dør med fire fyldninger i hvert dørblad, og på hver side et firrammet korspostvindue med fire ruder i hver ramme. Ud for Midterpavillonen, gesims og attika med kæmfergesimsen, der markerer bueslagenes vederlagshøjde, er de kartouche. rundbuede åbninger delt af en overligger, hvorover lunettevinduer er placeret. Det rundbuede motiv er gentaget i den foranliggende arkade, som udgør basen for førstesalens balkon. Arkaden er opført i stribet murværk, som er fremhævet ved en kalkning i gul og rød, og afsluttes øverst med en massiv, lav værnmur af grå sandsten med fire let fremtrukne piller med dekorative sandstenshoveder. De to øverste etager i Midterpavillonen fremstår i blankt gult murværk Midterpavillonen, arkadeparti. med korspostvinduer, en dør i midten mod altanen samt lyserødt pudsede pilastre med kapitæler af terrakotta med våbenskjolde som reliefmotiv. Facaden afsluttes af en bred dekorativ muret frise, kalket i rød og gul, under en muret gesims, herover er en attika med et forhøjet midterparti og øverst en kartouche med Dronning Margrethes kronede spejlmonogram på baggrund af en mængde faner. Sidepavillonerne er hver i tre fag og trukket let frem i facaden mod Eksercerpladsen. De fremstår i blank mur med en pudset cordongesims mellem 1. og 2. etage. Pudsede pilastre ved hjørnerne og mellem vinduerne udgør en vertikal opdeling, som understøtter pavillonernes lodrette karakter, i kontrast til fløjenes horisontale udtryk. Pilastrene er udstyret med kapitæler i terrakotta med skjoldmotiver, som i Midterpavillonen. Mod taget afsluttes facaden af muret, kalket frise under en gesims i blank mur, ligesom i Gothersgadepavillonen set fra Midterpavillonen. Gothersgadepavillonen har en grønmalet dør i Gothersgade. 4 midten mod pladsen. Pavillonerne har røde, valmede tegltage og hver en centreret skorsten. Facade mod Øster Voldgade Facaden mod Øster Voldgade har en tydelig sekundær karakter; her er ingen fremspring og både vinduessætning og facadeudsmykning er mere sparsom. Facadens murværk fremstår sammensat i udtrykket, blandt andet findes i første sals højde en bred stribe opmuret i røde mursten. Der er desuden spor efter mange ombygninger og reparationer i murværket, blandt andet øverst på Gothersgadepavillonen. Mod gaden står bygningen på en nyere sokkel af granitsten. Vinduerne i stueetagen samt kvistvinduerne er delvis ældre, mens vinduerne på 1. og 2. sal sandsynligvis er nyere, Facade mod Øster Voldgade. traditionelt udførte vinduer. I stueetagen er der tremmer for vinduerne. I begge de to fløje er der på denne side meget brede murede piller mellem vinduerne. Vinduerne sidder dog tættere op mod Midterpavillonen. I hver fløj findes et blændet dørparti. Der er et markant spring i terræn imellem den højere beliggende Øster Voldgade på den ene side og Exercerpladsen på den anden. Dette gør, at stueetagens relativt lave to-rammede vinduer (seks ruder i hver ramme) mod gaden får præg af høje kældervinduer, et udtryk, der underbygges af de indvendige tremmer for vinduerne. Vinduerne på anden og tredje etage er korspostvinduer med seks ruder i de nederste, og fire ruder i de øverste rammer. Mansardetagens kviste er med torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. Også Midterpavillonen har en mere nedtonet karakter. Stueetagen er Midterpavillonen, facade mod Øster Voldgade. kvaderpudset med rustikhjørner og malet brunlilla, og med en lav granitsokkel. I midten sidder en grønmalet to-fløjet port med tre diamantfyldninger i hvert dørblad, med et blændfelt over. Resten af murværket er blankt i gule sten og afsluttes øverst af en tandsnitfrise under en muret profileret gesims under tagudhænget. Vinduerne på alle tre etager er korspostvinduer med fire ruder i de øverste og 6 ruder i de nederste rammer. Rudeformatet er lidt bredere end i fløjenes vinduer. Sidepavillonerne fremstår med refendpudset stueetage med rustikhjørner og er plastikmalet i samme brunlilla farve som Midterpavillonens stueetage. Samme refendfugning med rustikhjørner gør sig gældende på Gothersgadepavillonens facade mod Gothersgade, der over stueetagen er udsmykket med murede lisener ved hjørnerne, og har et enkelt midterstillet vinduesfag. Vinduerne, der er placeret i stueetagens refendfugede partier, er som i fløjene torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, mens Rosenborgpavillonen, facade mod Øster vinduerne på de tre øvre etager er større korspostvinduer med fire Voldgade. ruder i de øverste og seks i de nederste rammer. 5 Rosenborglængen, som er påbygget Rosenborgpavillonen mod nord, er en muret gulstensbygning i to etager med mansardtag belagt med røde teglsten. Der er sokkelsten af granit. Længen er bygget op med en klar, gentagende vinduestakt. Stueetagens korspostvinduer, med fire ruder i de to øverste rammer og seks ruder i hver af de nederste Rosenborglængen, facade mod Øster Voldgade. rammer, er større end vinduerne på anden etage og mansardetagen, der alle er torammede med otte ruder i hver ramme. Op mod Rosenborgpavillonen findes en bred trefløjet port med grønmalede portfløje. Bygningens nordlige ende er smallere i grundplan end resten, hvorfor tagryggen befinder sig lavere her end det øvrige tag, for at mansarddelen af taget kan have samme udtryk. I denne del af bygningen findes en grønmalet dør med overvindue. Desuden er der spor af tilmurede vinduer. Rosenborglængen, de nordligste fag med lavere taghøjde. Mod øst er Rosenborglængen sammenbygget med Staldbygningen. Staldbygningen er en muret bygning i to etager med halvvalmet sadeltag, med en muret gavlkvist mod syd. Forrest på gavlkvisten er en indmuret lille kran. Staldbygningens facadehøjde er en smule lavere end Rosenborglængens. Staldbygningen bærer i murværket præg af flere ombygninger, blandt andet er der spor af en tidligere port gennem bygningen. Vinduerne er torammede trævinduer med otte ruder i hver ramme. Interiør i Midterpavillonen. Interiør Gothersgadepavillonen bærer i sit indre præg af i 1930'erne at have været nedrevet og genopført lidt længere mod nord. Pavillonen er mestendels indrettet til kontorer i store rum mod eksercerpladsen, mens trappen og mindre sekundære rum er placeret mod gaden. Trappen, der er ældre i
Recommended publications
  • Skybrudssikring Af København Skybrudsopland I
    Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Forfatter:jecl, hydrauliske beregninger COWI, Landskabsarkitekter Tredjenatur Check:nifi Godkendt:jecl 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Baggrund 3 1.2. Formål 4 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet 5 2.1. Området 5 2.2. Områdekarakteristik 7 2.2.1 Indre By Nord 8 2.2.2 Indre By Midt 10 2.2.3 Indre By Syd 11 2.3. Faldforhold 12 3. Eksisterende planer for området. 13 3.1. Trafikplaner 13 3.2. Lokalplaner 15 3.3. Omlægning af pladser og veje 18 3.4. Ledningsomlægninger 20 4. Vand på terræn 21 4.1. Oplevelser 2. juli 2011 21 4.1.1 Indre By Nord 21 4.1.2 Indre By Midt 22 4.1.3 Indre By Syd 24 4.2. Terrænoversvømmelser ved designregn 27 5. Hydraulisk afklaring. 33 5.1. Underopdeling af skybrudsopland 33 6. Mulige løsninger 43 6.1. Overordnet løsning 43 6.2. Indre By Nord 46 6.3. Indre By Midt 58 6.4. Indre By Syd 60 6.5. Synergi med LAR 71 2 6.6. Overslag og vurdering af implementeringstid 72 6.6.1 Indre By Nord 72 6.6.2 Indre By Midt 73 6.6.3 Indre By Syd 74 6.6.4 Samlet overslag 74 6.7. Vurdering, fordele og ulemper 75 7. Anbefalinger 77 7.1. Indre By Nord 77 7.2. Indre By Midt 77 7.3. Indre By Syd 77 3 1.
    [Show full text]
  • Orientering Om Byggesag På Gothersgade 55 I Indre by 6
    Byens Udvikling Teknik- og Miljøforvaltningen Notat Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om byggesag på Gothersgade 55 i Indre By 6. november 2019 Teknik- og Miljøforvaltningen modtog i januar 2019 henvendelse om Sagsnummer projekt på Gothersgade 55 (Filmhuset) med grøn taghave, tagbebyg- 2019-0279368 gelse til café og udendørs biograf med mulighed for overdækning. For- Dokumentnummer valtningen vurderede, at projektet ville være lokalplanpligtigt på grund 2019-0279368-1 af den visuelle påvirkning af den eksisterende bygning. Ansøger har ef- terfølgende tilpasset og nedskaleret projektet efter dialog med forvalt- ningen. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det reviderede projekt ikke er lokalplanpligtigt og igangsætter byggesagsbehandling af projekt på Gothersgade 55 med taghave, tagbebyggelse og biograf på toppen af bevaringsværdig bygning i Indre By. Teknik- og Miljøudvalget orienteres om sagen på grund af denne æn- dring og fordi projektet er beliggende i Indre By, hvor der er en aktuel debat om øget byliv – blandt andet om koncentrationen af natteliv i den modsatte ende af Gothersgade. Projektet er en fortsættelse af Filmhusets publikumsorienterede aktivi- teter, der blandt andet omfatter biografsale, café og udstillinger. Byg- ningen er registreret i Kommuneplan 2015 som bevaringsværdig og indgår i et følsomt kulturmiljø. Tagfladen ligger i dag ubenyttet hen, men vil med projektet blive taget i brug som et nyt begrønnet byrum med forskellige funktioner, herunder en biografsal, der vil blive delvist overdækket samt en café. Ansøger har over for forvaltningen oplyst, at der vil være offentlig adgang til tagterrassen inden for en ikke nærmere fastlagt åbningstid. Det fremgår af det fremsendte skitsemateriale, at der vil være et begrænset udsyn fra Kongens Have og Gothersgade til de ønskede tagbygninger, se bilag 1.
    [Show full text]
  • What to Know and Where to Go
    What to Know and Where to Go A Practical Guide for International Students at the Faculty of Science CONTENT 1. INTRODUCTION ........................................................................................................................................................8 2. WHO TO CONTACT? ................................................................................................................................................ 9 FULL-DEGREE STUDENTS: ......................................................................................................................................9 GUEST/EXCHANGE STUDENTS: ........................................................................................................................... 10 3. ACADEMIC CALENDAR AND TIMETABLE GROUPS .................................................................................... 13 NORMAL TEACHING BLOCKS ........................................................................................................................................ 13 GUIDANCE WEEK ......................................................................................................................................................... 13 THE SUMMER PERIOD ................................................................................................................................................... 13 THE 2009/2010 ACADEMIC YEAR ................................................................................................................................. 14 HOLIDAYS & PUBLIC
    [Show full text]
  • ROSENGADE Gaden Navngivet Ca
    ROSENGADE Gaden navngivet ca. 1650 og er en del af blomster- og kryd- derigaderne i Nyboder. 1654 nævnt som “Rosen Stredet”. Karréen Rosengade/Klerkegade nedrives i 1973. Fra Rigensgade (1968). Bagest ses Kronprinsessegade. Gården i karréen Rosengade/Fredericiagade set fra Rosengade nr. 4 (1972). Der er spændt tørresnore ud over den smalle gård mellem Rosengade og Fredericiagade. Her- fra flagede utallige klat- og storvaske dagligt mellem huse- ne. Udsigt over tagene i gårdene i Fredericiagade set fra nr. 84 mod Rigensgade (1968). Her ses “Grødslottet” og de nye bygninger fra den tidligere Polyteknisk Læreanstalt, nu Københavns Universitet. 214 B YENDERFORSVANDT Mod Rigensgade (1971). Huset tv. med husholdnings- artikler er Kronprinsessegade 35. Forretningen blev kaldt “Billigpeter”. Trappehus i nr. 5, set fra nr. 7 i gården (1968). Huset tv. er forhus, huset th. er baghus. De træbyggede svalegange udgjorde en stor brandrisiko. Gården i nr. 7 (1968). Set fra gangen, der fører ud til gaden. Husene bagest hører til Klerkegade. 216 B YENDERFORSVANDT Trappehus i nr. 9, set fra Klerkegade 30-32 (1972). Efterhånden som husene blev forhøjet, opførte husejerne trappehuse uden på ejendommene. Fra Kronprinsessegade (1968). Bagerst ses Rigensgade. I dag Rosenborgcenteret. Fra Kronprinsessegade (1964). I dag Rosenborgcente- ret. KLERKEGADE Denne gade er også navngivet omkring 1650. I det år ses den omtalt som “Klerckegadenn” efter rigets anden stand, præstestanden. Trappe i nr. 18 (1968). Tv. forhus, th. baghus. Vaske- kummen sidder ude på svalegangen. Da København fik vandforsyning i 1859, var det ikke så ligetil at få vand og faldstammer til køkkenvaskene i de gamle huse. Derfor blev faldstammerne ofte anbragt uden på husene.
    [Show full text]
  • Gothersgade 140, 1123 København K Matr.Nr
    Region: Hovedstaden Kommune: København Adresse: Gothersgade 140, 1123 København K Matr.nr.: 162, Nørrevold Kvarter Ejer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Kontaktperson: Louise Seerup (UBST), tlf.: 72 26 56 23 el. Tina Pipa (Det kgl. Bibliotek) tlf.: 3347 4747 Arkitekt: Johan Daniel Herholdt (1818-1902) Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur FBB-bebyggelsesmiljø: Købstad FBB-kompleks: Højere læreanstalt, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (del af KUBIS) FBB-objekt: Auditorium, studieceller Fredningsforslaget omfatter: Botanisk Laboratorium mod Gothersgade, hovedbygning m. tværfløj, opført i 1888-90 (tegnet i 1881-83) og gitter langs grunden med indgangsparti med piller samt belægninger, to kunstværker og to platantræer. Botanisk Laboratoriums sydvestvendte hovedfacade ud mod Gothersgade med indhegnet forareal og flankerende platantræer. Fot. 2010. 1 Luftfoto af Københavns middelalderby med voldområderne med bl.a. Botanisk Have nord derfor. Botanisk Laboratorium ligger i det vestligste hjørne af Botanisk Have. Bygnings- og institutionshistorie i korte træk: Botanisk Laboratoriums bygning er udtænkt i 1881-1883, men først opført i 1888-90 – samtidig med den Polytekniske Læreanstalts ældre del, der også er tegnet af Herholdt, og som ligger i Botanisk Haves østlige ende. Laboratoriebygningen er et fritliggende bygningsværk i to stokværk med hovedfacade mod Gothersgade og gavlfacader til henholdsvis Øster Farimagsgade og Botanisk Have. Bygningen er, som navnet bekendtgør, opført til brug for undervisning og forsøg for universitetets naturfagsstuderende, herunder forsynet med 2 auditorium og professorboliger.- Et sæt bygningsplaner fra 1924 viser at, professorboligerne på dette tidspunkt endnu ikke var inddraget til undervisning. I 1973 blev bygningen restaureret af kgl. bygningsinspektør Niels Koppel. Botanisk Laboratorium blev pr. 1. januar 1993 fusioneret med Botanisk Institut frem til ultimo 1999, da instituttet splittedes op i ”forskningsgrupper”.
    [Show full text]
  • Fra Gader Til Sogne 1787-1890
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. København Fra gader til sogne 1787-1890 Landsarkivet for Sjælland Lolland-Falster & Bornholm Gader og sogne 1787 Numrene i parentes er Landsarkivet for Sjællands sognenumre Gade Sogn Adelgade.................................................................................. Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)............................................................... Holmens (21) Admiralgade............................................................................. Sankt Nikolai (86) Amagerstræde................... ..................................................... Vor Frelser (47) Amagertorv........................1..................................................... Sankt Nikolai (86) Antikvitetsstræde................ .................................................... Vor Frue (13) Antonistræde....................
    [Show full text]
  • Garnisons Kirke / Text in English
    Garnisons Kirke / text in English Garnisons Kirke The Garrison Church was completed in 1706 as a church for the army garrison in Copenhagen. It was built by Frederik IV, whose monogram is seen above the west door, on the altarpiece and at the top of the towers of the organ case. Very soon after the completion of the church, it was used by the citi- zens of the newly built Frederik’s Town, and from 1804 as a civilian church as well. The large galleries in Dutch Baroque style give the church it distincti- ve character. Originally, the boxes were more pronounced and in this way the church had an air of a theatre, typical of a 18th century style. The altarpiece - dating from 1724 - is made of Norwegian marble. The chandeliers are from the very early years of the church. >> >> The pulpit and the baptismal font, both in neo-classical style, date from 1772. The main organ case is that of Lambert Daniel Kasten’s organ from 1724. It is the church’s original organ. The instrument was reconstruc- ted in 1995 by organ builder Carsten Lund, and it is the largest High Baroque organ to be reconstructed in Denmark for decades. Queen Margrethe II’s carved monogram can be seen on the case of the choir organ. The area around the church has served as a cemetery until the end of the 19th century. The present cemetery is located at Dag Ham- marskjölds Allé. Here you may find numerous memorials, many rela- ting to army history. A new chapel, designed by the architect Holger Jensen, was built there in 1994.
    [Show full text]
  • Danish Library Guide
    Information Guide DIS Library & Danish Libraries 2016 Brief Overview This booklet contains a thorough guide to both the DIS Library and other libraries in and around Copenhagen. The libraries listed in this book are those that we feel are the most relevant for DIS students. While information about opening hours, locations and contact details can be found here, the DIS Library Resource section contains links to their databases as well. The DIS Library webpage also offers access to a variety of online journals, newspapers and academic search engines. For more information regarding online recources, visit the library webpage listed above. If you have any questions or feedback, please see the DIS Librarian, the Assistant Librarian or one of the assistants in the DIS library office located on Vestergade 10A, second floor. 2 Contents Welcome to the DIS Library ........................................................................4 Access to Electronic Resources .................................................................6 General Danish Library Information and Regulations.................................7 Danish Library Guide ................................................................................10 The Royal Library .....................................................................................10 Copenhagen Business School Library .....................................................17 Royal Architecture Library ........................................................................20 Copenhagen Main Public Library .............................................................21
    [Show full text]
  • THE COPENHAGEN CITY and PORT DEVELOPMENT CORPORATION: a Model for Regenerating Cities
    THE COPENHAGEN CITY AND PORT DEVELOPMENT CORPORATION: A Model for Regenerating Cities BRUCE KATZ | LUISE NORING COVER PHOTO AERIAL VIEW OF THE PORT OF COPENHAGEN © Ole Malling THE COPENHAGEN CITY AND PORT DEVELOPMENT CORPORATION: A Model for Regenerating Cities BRUCE KATZ | LUISE NORING INTRODUCTION Cities across the world face increasing demands at Combining strategic zoning, land transfers, and a time when public resources are under enormous revenue-generating mechanisms, this model pressure. Many older cities, in particular, are has helped spur a remarkable transformation plagued by outdated transportation and energy of Copenhagen over the past 25 years from an infrastructure and underutilized industrial and ailing manufacturing city to one of the wealthiest waterfront areas, all of which need to be upgraded cities in the world. It has made Copenhagen’s for a radically changed economy. This has sent industrial harbor a vibrant, multipurpose many U.S.—and global—cities scrambling to waterfront while channeling the proceeds of find new vehicles for infrastructure finance given land disposition, revaluation, and development to the unpopularity of increasing taxes and the finance the construction of an expanded metro unpredictability of national and state governments. transit system. To revive their flagging city in the late 1980s, The Copenhagen public/private corporate model a coalition of national and local officials laid the combines the efficiency of market discipline and groundwork for the Copenhagen (CPH) City mechanisms with the benefits of public direction & Port Development Corporation. Its success and legitimacy. The model enables large-scale provides a 21st-century model for global urban regeneration to be conducted in a more efficient renewal.
    [Show full text]
  • Københavnske Kvarterer 1875
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. KJØBENHAVNSKE KVARTERER 1875 KJØBENHAVNSKE KVARTERER (SE OVERSIGTSKORT) ØSTER KVARTER: I NIKOLAJ RODE II GAMMELHOLMS RODE STRAND KVARTER: III SLOTSHOLMS RODE IV GAMMELSTRANDS RODE SNARENS KVARTER: V SNARENS KVARTER VESTER KVARTER: VI RAADHUSETS RODE VII KALLEBODERNES RODE NØRRE KVARTER; IIX SKT. PEDERS RODE IX BISPEGAARDENS RODE KLÆDEBO KVARTER: X UNIVERSITETETS RODE XI SYNAGOGENS RODE FRIMANDS KVARTER: XII FRIMANDS KVARTER KJØBMAGER KVARTER: XIII PILESTRÆDETS RODE XIV HOVEDVAGTENS RODE ROSENBORG KVARTER XV TRINITATIS KIRKES RODE XVI REFORMERT KIRKES RODE SKT. ANNÆ ØSTER KVARTER: XVII NYHAVNS RODE XVIII MARMORKIRKENS RODE XIX AMALIENBORGS RODE XX FREDERIKS HOSPITALS RODE XXI TOLDBODENS RODE SKT. ANNÆ VESTER KVARTER: XXII GOTHERSGADE RODE XXIII FRIMURERLOGENS RODE XXIV KONGENS HAVES RODE XXV GARNISONS HOSPITALS RODE XXVI NYBODERS RODE
    [Show full text]
  • Byens Net Til
    Citykort med alle busser, tog og Metro Citymap with all buses, train and Metro Rigshospitalet 3A Dag Hammerskjölds Allé Ryesgade Blegdamsvej Kristianiagade 26 1A 15 Østbanegade Øster Søgade Møllegade Nørre Allé Østerport st. 3A Folke Bernadottes Allé Sortedam Dossering 40 14 Den Lille Havfrue Blegdamsvej Øster Farimagsgade Little Mermaid Læssøesgade Fredensbro Kastellet Guldbergsgade Copenhagen Citadel 6A 42 43 Webersgade Møllegade Ryesgade Peter Fabers Gade Skt. Hans Gade 184 185 Østre Anlæg Stockholmsgade Sølvgade173E Nørrebrogade Store Kongensgade Elmegade 150S Hirschsprungs Samling Hirschsprung’s Collection 26 Nyboder Grønningen 3A 5A Stokhusgade Suensonsgade 6A Fælledvej 1A 184 185 Statens Museum 350S 15 Sølvgade for Kunst 1A Nordre Sortedam Dossering Danish National 173E 150S e Gernersgade 15 Toldbod NørrebrogadeRavnsborggade Gallery Griffenfeldsgade Øster Voldgade Øster Søgade Skt. Pauls Gade Esplanaden Baggesensgade Olfert Fischers Gade 3A Dr. Bartholinsgade Rigensgade Stengade Lo Botanisk Have onprinsessgad 14 40 42 43 5A uises Bro Botanic Garden Sølvgade Kr Fredericiagade 350S Klerkegade Øster Farimagsgade 26 15 Kunstindustrimuseet 901 Gothersgade 1A Frederiksborggade Museum of Art & Design 902 15 50S Adelgade 1A Korsgade Blågårdsgede 73E 1 1 42 43 Store Kongensgade Rosenborg Slot Borgergade Bredgade Gartnergade Wesselsgade Vendersgade 184 185 Rosenborg Casttle Amaliegade Arbejdermuseet 6A Øster Voldgade 26 5A Rømers- 14 gade Toldbodgade 350S Kongens Have Marmorkirken Smedegade Peblinge Dossering Dronningens TværgadeFrederik’s Church Nørreport st. Kronprinsessegade Davids Samling 350S 11 Gothersgade The David 26 Amalienborg Amalienborg Casttle Åboulevard Åbenrå Collection 11 11 Holmen 11 350S 26 12 66 69 Rosenborgg. Nørre Søgade Israels 66 Ahlefeldtsgade 11 Plads Filminstituttet Hausergade 11 Borgergade VognmagerDanish gade Film InstituteAdelgade Nansensgade Landemærket Linnésg. Kul- 11 350SGothersgade Amaliegade Fiolstræde 15Palægade 26 Skt.
    [Show full text]
  • Københavnske Gader Og Sogne I 1840 RIGSARKIVET SIDE 2
    HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1840 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt at vide, i hvilke kirkebøger man skal lede efer en familie, som man har fundet i folketællingen. Rigsarkivet har lavet dette hjælpemiddel, som sikrer, at I som brugere får lettere ved at finde fra folketællingen 1840 over i kirkebøgerne. Numrene i parentes er sognets nummer. RIGSARKIVET SIDE 3 Gader og sogne i København 1840 A-C Gade Sogn Aabenraa ……………………………………….....…………. Trinitatis (12) Adelgade ............................................................................... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder) ........................................................... Holmens (21) Admiralgade ......................................................................... Garnisons (19) Amagerbro ........................................................................... Vor Frelser (47) Amager Torv ......................................................................... Garnisons (19) Amaliegade .......................................................................... Garnisons (19) Amalienborg Plads ............................................................... Garnisons (19) Antonistræde ....................................................................... Garnisons (19) Badstuestræde ..................................................................... Helligånds (6) Bag Børsen ..........................................................................
    [Show full text]