Rørbæk Sø Rørbæk Sø Tinnet Krat - Gudenåens Og Skjernåens Kilder
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
PÅ TUR Vester Mølle Rørbæk Sø Rørbæk Sø Tinnet Krat - Gudenåens og Skjernåens Kilder Foto: Jesper Secher Olesen Vandskel og højderyg Hærvejen emmer af historie ly for natten ved den gamle Hær- foregik ved stævning – man fæl- 49 km afmærkede stier, og der gø- Rørbækgård Et af landets første badelande I Midtjylland, på den jyske høj- på en snor i tunneldalen, som blev Mellem Hundshoved og Øster vejskro Koutrupgård, der for længst dede træet og lod det skyde igen res en særlig indsats for at bevare 1400-tallets Rørbækgård lå på På engen, hvor Gudenåen har sit deryg, udspringer Danmarks to skabt ved isens tilbagesmeltning Nykirke ligger en af Hærvejens er ophørt med at være Hærvejs- fra stubbene. Hugsten, græssende de gamle egekrat og åbne landska- Kælderbanke. Gården nedbrænd- udspring, stikker gamle betonfun- største åer, Gudenåen og Skjer- under sidste istid. Store isolerede mest oprindelige strækninger. Det kro og i dag huser Naturcenter kreaturers nedbidning af træerne, ber. Selvsåede nåletræer spreder te under Svenskekrigene og er damenter op gennem græsset. nåen, med kun få hundrede meters isblokke har ligget tilbage i dal- gruslagte Hærvejsspor, som her er Koutrupgård. vestenvind og dårlige jordbundsfor- sig ind i egekrattene og plukhugst, siden flyttet ind på fast grund til Det er rester af et badeanlæg afstand og løber i hver sin retning bunden og hindret smeltevandet fredet for asfaltering, slynger sig hold er i skøn forening årsag til den stævningsdrift og kreaturgræsning dens nuværende placering syd fra 1930-erne, der udnyttede det mod havet. Samme sted krydser i at aflejre materiale i de huller, mellem bakker og dale forbi grav- Danmarks største egekrat karakteristiske vækst. Egekrattene er ophørt. En bevaring af egekrat- for søen. Kampestenskælderen friske kildevand. En hævert pum- Hærvejen ådalen, hvor den gen- der i dag er langsøerne. To store høje og tidligere vejspor, der man- Egekrattene præger landskabet er levende kulturminder, der også tene kræver derfor pleje. Frednin- står dog stadig tilbage og har gi- pede kildevandet op og skabte et nem årtusinder har været Jyllands banker: Kælderbanke og Fåre- ge steder ligger som hulveje langs i kildeområdet. Tinnet Krat er det har en særlig plantevækst, som tri- gen forpligter både kommunerne vet navn til banken. vandland med svømmebassiner hovedvej nr.1. Egekrattene vokser banke strækker sig ud fra søens den nuværende grusvej. De man- mest kendte, og sammen med ves i den lysåbne underskov. Bl.a. og staten til at pleje egebevoks- og en kaffepavillon på bakken. overalt i landskabet og området er vestende. De er smeltevandsaf- ge spor fortæller om den betyde- en række små og større egekrat vokser masser af blåbær mellem ningerne og holde landskabet Vandkraft Badelandet var en stor attraktion, fyldt med spændende kulturhistorie lejringer afsat gennem sprækker lige færdsel, der var netop her ved udgør det Danmarks største ege- egetræerne. åbent. Det sker ved at fælde bl.a. Flere mølleanlæg har udnyt- men måtte lukke efter en bade- indrammet af smuk og afvekslende i den store isblok som har ligget vandskellet på den jyske højderyg. kratområde. Nogle af krattene er nåletræer, birk og gyvel og ved at tet vandkraften i den øvre del af ulykke kort efter Anden Verdens- natur. og udfyldt hele søbassinet. Ef- Oksekærer og hestevogne har rene troldeskove med krogede og Fredning, naturskov og pleje genindføre de tidligere driftsformer: Skjernå og Gudenå. De fleste krig. ter isblokkens bortsmeltning lå gennem århundreder slidt sig ned forkrøblede stammer. Det kan sær- Næsten hele området omkring Stævningsdrift og græsningsskov. møller er i dag forsvundet og spo- Søerne i en tunneldal materialet fra sprækkerne tilbage i den sandede jord. I fredstider drev ligt opleves i Tinnet og Kollemorten Rørbæk Sø, Kilderne og Hærvejs- Dele af Koutrup og Kollemorten rene næsten væk, men navne af- De tre langsøer Rørbæk Sø, Ne- som øer i søen. studedriverne deres kvæg mod Krat. Egekrattene er rester af den strøget er beskyttet ved fredninger, Krat er udpeget som naturskov og slører, hvor de har ligget - Stam- Forsidefoto: Jesper Secher Olesen. dersø og Kulsø ligger som perler Sønderjylland, og i krigstider var oprindelige midtjyske skov. Århund- og store arealer er opkøbt af staten. skal ligge urørt hen – fri for menne- pemølle, Vester Mølle, Egholm Udgivet af Naturstyrelsen, Midtjylland det især hærskarer, mens vejen reders hugst gjorde det af med alle Derfor er området i dag gennem- skelig indgriben. Mølle o.l. og Vejle, Hedensted og Ikast-Brande var en vigtig pilgrimsrute i middel- andre arter end eg. Skovhugsten vævet af attraktive vandreture, i alt Kommuner juni 2011. alderen. Studedrifterne havde hus- Højdemodel - linien viser fredningsgrænsen Midt i vandskellet og kun få hundrede meter til Skjernåens og Gudenåens udløb (Vandretur nr. 7) Rester fra Rørbækgårds kampestenskælder Badeanlægget ved Gudenåens kilder Fredningsgrænse Rørbæk Sø Dybdal Bæk Skjern Å Egekrat Skjernåens og Gudenåens udspring Gudenå Egekrat og Blåbær. Foto’s midtersektionen: Gert Hougaard Rasmussen Magrethediget Rørbækgård. Foto: Hansen Valfart til Skt. Peders Kilde vokser alm. kohvede, liljekonval, igen. Også bynkefuglen kan ses Vandmiljøet i Rørbæk Sø tegn på forbedringer. Vandet blev giftig rødbrun algeart, som blom- Naturoplevelser og friluftsliv. På sydsiden af Rørbæk Sø ligger Lidt øst for Ø. Nykirke springer en majblomst, skovstjerne og krat- på overdrevene og andre åbne og Rørbæk Sø ligger øverst i vand- mere klart, og planter kunne igen strer op, og den gør stor skade på Et stort net af afmærkede stier Ballesbækgård - et besøgscen- kilde der - ligesom kirken - er ind- fladbælg. På de tørre hedeskræn- udyrkede arealer. Misteldrossel, systemet. Vandkvaliteten i søen er vokse på søens bund. Desværre vandmiljøet nedenfor Rørbæk Sø. ialt 49 km og mange offentligt ter med madpakkehus, grillhytte, viet til Skt. Peder. Beliggenheden ter lyser de gulblomstrede - guld- sortspætte og ravn yngler i områ- derfor afgørende for vandmiljøet ser denne positive udvikling nu ejede arealer med opholdsrum borde og bænke samt bålplad- giver rigtigt gode muligheder for ser. Her er også handicapvenligt ved Hærvejen har præget både blomme, lav skorsoner, gyldenris det, og vandet tiltrækker mange i søerne der ligger nedenfor: Ne- ud til at være vendt igen. Vejle og Skaller og brasener spiser de udflugter i det grønne. Med start toilet og natursti. Som nabo hertil kilden og kirkens historie. Pilgrim- og perikon op mellem hedelyng, forskellige fuglearter som vand- dersø og Kulsø. Med naturarealer Ikast-Brande Kommuner opfisker smådyr, der lever af alger. Ingen fra parkeringspladser er der lavet ligger en shelterplads, som kan me har søgt helligkilden for dens revling og enebuske. I de fugtige stær, isfugl, fiskeørn og dobbelt- som nabo har Rørbæk Sø de bed- fortsat skaller og brasen i marts- spiser derfor algerne, som får 12 vandreture i kildeområdet og bookes af skoler, spejdere og an- helbredende kræfter, og vejfarne næringsfattige hedemoser vokser bekkasin. I efterårs- og vintermå- ste forudsætninger for at have et april måned for at holde bestanden frit spil. Opfiskningen af de store rundt om Rørbæk Sø. dre grupper. Margrethediget har ligget som der vrissede ad kongen: ”Di må har sammen med sognets egne plettet gøgeurt, pors og den kød- nederne samles mange svømme- rigtigt godt miljø med rent og klart af plankton-spisende fisk nede, mængder af skaller og brasener en spærring på tværs af Hærve- fanden raspe mæ ætt gå og trej børn i stort tal styrket sig ved kil- ædende soldug, mens ådalens og dykænder på Rørbæk Sø. vand, og sådan har det da også men søplanter har stadig svært hjælper derfor til at forbedre søens Naturskole og besøgscenter Der er offentlige toiletter ved både jen kun en km syd for Gudenåen mi havr nie”. Margrethediget har dens vand og et Gudsord i kirken. mere næringsrige og fugtige jorder været indtil 1960. Sidenhen har ved at gro, og vandet er fortsat naturlige balance. Centralt i området ligger Na- Gudenåens udspring, Koutrup- og Skjern Å. Men der er ikke intet med Margrethe den 1. at Fund af brolægning og potteskår har arter som majgøgeurt, træv- Vandsalamander og løgfrø Især udledning af næringsstoffer uklart. Sidst på sommeren får van- turcenter Koutrupgård. Her er gård, Ballesbækgård og Vester meget spærring forbundet med gøre. Det er sandsynligt, at di- fra Jernalderen viser, at kilden har lekrone og hjertegræs. I skov og er begge padder i stærk tilba- fra dambrug forurenet søen, så det tit en rødlig farve. Det er en naturskole for skolerne i Vejle, Mølle. diget i dag. Oprindeligt har vold- get er lavet ca. 200 år efter kristi været søgt langt tilbage i tiden. krat er en fast bestand af rådyr og gegang, men de lever stadig i vandet i dag er uklart med store Hedensted og Ikast-Brande, og graven haft en dybde på omkring fødsel/jernalderen. Fra den tid er I dag er det engang så frodige kronvildt. nogle af vandhullerne i området, algeopblomstringer om sommeren. naturvejledere tilbyder guidede Koutrupgård og Ballesbæk- naturture m.m. Nær Koutrup gård ejes og drives af Natursty- 2 meter og volden en tilsvarende der i Sønderjylland ligendne vold- kildevæld blot en lille brønd med og der er gjort en særlig indsats Skov ligger en større primitiv relsen Midtjylland. højde. Altså en højdeforskel mel- anlæg, efter mange territoriale stillestående vand Fugle. På overdrevene lever den for at forbedre levevilkårene for En hjælpende hånd overnatningsplads, der frit kan Mere information findes på www. lem gravens bund og voldens stridigheder mellem lokale eller rødryggede tornskade. Den bru- dem. Oprensning og udgravning Mere end 76 tons fisk - mest skaller bruges af Hærvejens vandrere, naturstyrelsen.dk/Lokalt/Midtjyl- top på op mod 4 meter. Frederik fremmede hære i Danmark. Blomster og kronvildt ger de tornede buske til sin fangst af nye vandhuller og udsætning af og brasener - er fisket op af Rør- ryttere og cyklister og i en tidli- land/, tlf.