Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Befolkning og befolkningsfremskrivning
Indvandrere og efterkommere
Fødsler
Dødsfald og middellevetid
Husstande, familier og børn
Vielser og skilsmisser
Flytninger
Navne
Valg
Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Befolkning og befolkningsfremskrivning
Befolkningens størrelse Figur 1 Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 mio. indbyggere i Danmark. Befolk- Befolkningen ningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2016 på 5,7 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog fal- Mio. personer 5,8 dende på grund af meget lave fødselstal. 5,7 5,6 Kvinderne er i overtal 5,5 Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 5,4 mænd i Danmark (50,3 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end 5,3 kvinder. I alle aldre op til slutningen af 50’erne, med undtagelse af 40-årige, er der 5,2 flest mænd, men herefter er der flere kvinder end mænd. I alderen 100 år og derover 5,1 er der seks gange så mange kvinder som mænd. 5,0 76 81 86 91 96 01 06 11 16 Flere fødte end døde www.statistikbanken.dk/hisb3 Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, ind- vandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring (ind- vandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede.
Figur 2 Befolkningens udvikling Tusinde personer 110
100
90 Indvandrede 80 Fødte 70
60 Døde
50
40 Udvandrede 30
20 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015
www.statistikbanken.dk/hisb3
Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 41,2 år 1. januar 2016. For mænd var den 40,3 år, og for kvinder var den 42,1 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 4,2 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder).
Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 71 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange.
10 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2016 Mænd Kvinder 95+ Ugift 90-94 Gift / separeret 85-89 Fraskilt 80-84 75-79 Enkestand 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4
225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 0 25 50 75 100 125 150 175 200 225
Tusinde personer www.statistikbanken.dk/folk1
Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2016 var der 1.058 personer (906 kvinder og 152 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket lidt over en seksdobling i løbet af 30 år.
Den demografiske forsørgerbyrde Figur 4 Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfor- Personer på 100 år + delingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil sige Tusinde Mænd Kvinder 4,5 dem, der er i den erhvervsaktive alder. 4,0 3,5 Forsørgerbyrden vokser de kommende år 3,0 Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i 2016 bereg- 2,5 2,0 nes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 1,5 personer, der skal forsørges. 1,0 0,5 Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2015, vil forsørger- 0,0 byrden vokse til 0,93 i år 2020 og til 1,06 i år 2030. I 1970'erne var forsørgerbyrden 1986 1996 2006 2016 2026 2036 2046 højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. www.statistikbanken.dk/bef5 og I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere æl- frdk111 dre.
Statistisk Årbog 2016 11 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i be- folkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland, Odense og Aalborg Kom- mune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Vest- og Sydjylland samt Vestsjælland og Lolland-Falster vil opleve tilbagegang i befolk- ningsudviklingen.
Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytnin- ger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed.
Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2015 til 2035
10 pct. og derover 5 - 9,9 pct. 0 - 4,9 pct. -4,9 - -0,1 pct. -5 pct. og derunder
© Geodatastyrelsen
www.statistikbanken.dk/frkm114
Indvandrere og efterkommere
Halvdelen af indvandrere og efterkommere fra europæisk land 1. januar 2016 udgjorde indvandrere og efterkommere 12,3 pct. af den samlede be- folkning (703.873 personer) – 9,5 pct. er indvandrere, og 2,9 pct. er efterkommere. 52 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land.
I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe har bag- grund i Tyrkiet, nemlig 62.219 personer eller 8,8 pct. af alle indvandrere og efter- kommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der har henholdsvis 42.500 og 32.477 indvandrere og efterkommere i Danmark.
12 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar 2016
Tusinde personer 65 60 Efterkommere 55 Indvandrere 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Irak Iran Polen Norge Syrien Tyrkiet Sverige Libanon Somalia Pakistan Tyskland Bosnien- Rumænien Jugoslavien Afghanistan Hercegovina www.statistikbanken.dk/folk1
Fødsler
Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på 60.820 i gen- nemsnit om året. Det svarer til 167 om dagen. I 2015 er antallet steget til 58.205. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet i Dan- mark, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var på 1,71 børn i 2015.
For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelig- hedsniveau en fertilitet på 2,075. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det lave- ste niveau i 1983 med 1,38. Herefter har fertiliteten været stigende.
Figur 7 Fertilitet i europæiske lande. 2013 Antal 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Malta Irland Polen Island Østrig Italien Norge Cypern Litauen Letland Finland Ungarn Estland Belgien Sverige Tjekkiet Serbien Frankrig Spanien Schweiz Kroatien Portugal Tyskland Danmark Slovakiet Bulgarien Slovenien Rumænien Montenegro Makedonien Grækenland Luxembourg Storbritannien Nederlandene Kilde: Eurostat
Statistisk Årbog 2016 13 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2015 var gennem- snitsalderen for de fødende kvinder 30,9 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i 2015.
Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2013 havde Frankrig den højeste fertilitet (2,0), mens Portugal havde den laveste (1,2). Danmark lå på 1,7.
Dødsfald og middellevetid
Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få alders- klasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 18-39 årige, hvor mændenes dødelighed i de fleste aldre er mellem to og fire gange så stor som kvin- dernes.
Antallet af døde i Danmark har de seneste ti år ligget på 53.612 i gennemsnit om året. I 2015 var antallet på 52.555. 89 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 50 pct. i aldersgruppen over 80 år.
Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Mid- dellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager ud- gangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 78,6 år for mænd og 82,5 år for kvinder.
Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stag- nerende middellevetid.
Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande. 2013
Alder Mænd Kvinder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Island Italien Island Norge Norge Finland Letland Litauen Finland Sverige Sverige Frankrig Spanien Schweiz Danmark Danmark Bulgarien Bulgarien Rumænien Makedonien
Kilde: Eurostat
14 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Befolkning og valg
Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middelleve- tider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,7 år og for kvinder med 2,1 år. Figur 9 Selvmord En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Antal personer Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største døds- 1.800 årsager. 51 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald 1.500 som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år.
1.200 Kvinder Selvmord 900 Antallet af selvmord var nedadgående i mange år frem til starten af 00’erne. Antallet 600 af selvmord har de seneste 10 år ligget på 615 i gennemsnit om året. Den seneste 300 Mænd opgørelse viser 629 selvmord i 2014, hvilket svarer til 1,2 pct. af alle dødsfald. Selv- mord forekommer tre gange oftere blandt mænd end blandt kvinder. 0 79 84 89 94 99 04 09 14
www.statistikbanken.dk/dod1 Husstande, familier og børn
Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende sam- livsform, idet 75 pct. af alle par der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidler- tid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2015 er andelen faldet til 29 pct.
Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 år til 32,0 år og for mænd fra 27,5 år til 34,5 år i løbet af perioden 1980-2015. I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten af 1960’erne.