DOCSLIB.ORG

Befolkning Og Valg.Docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Befolkning Og Valg.Docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Figur 1 Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 mio. indbyggere i Danmark. Befolk- Befolkningen ningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2016 på 5,7 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog fal- Mio. personer 5,8 dende på grund af meget lave fødselstal. 5,7 5,6 Kvinderne er i overtal 5,5 Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 5,4 mænd i Danmark (50,3 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end 5,3 kvinder. I alle aldre op til slutningen af 50’erne, med undtagelse af 40-årige, er der 5,2 flest mænd, men herefter er der flere kvinder end mænd. I alderen 100 år og derover 5,1 er der seks gange så mange kvinder som mænd. 5,0 76 81 86 91 96 01 06 11 16 Flere fødte end døde www.statistikbanken.dk/hisb3 Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, ind- vandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring (ind- vandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling Tusinde personer 110 100 90 Indvandrede 80 Fødte 70 60 Døde 50 40 Udvandrede 30 20 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 www.statistikbanken.dk/hisb3 Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 41,2 år 1. januar 2016. For mænd var den 40,3 år, og for kvinder var den 42,1 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 4,2 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 71 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. 10 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2016 Mænd Kvinder 95+ Ugift 90-94 Gift / separeret 85-89 Fraskilt 80-84 75-79 Enkestand 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 0 25 50 75 100 125 150 175 200 225 Tusinde personer www.statistikbanken.dk/folk1 Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2016 var der 1.058 personer (906 kvinder og 152 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket lidt over en seksdobling i løbet af 30 år. Den demografiske forsørgerbyrde Figur 4 Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfor- Personer på 100 år + delingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil sige Tusinde Mænd Kvinder 4,5 dem, der er i den erhvervsaktive alder. 4,0 3,5 Forsørgerbyrden vokser de kommende år 3,0 Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i 2016 bereg- 2,5 2,0 nes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 1,5 personer, der skal forsørges. 1,0 0,5 Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2015, vil forsørger- 0,0 byrden vokse til 0,93 i år 2020 og til 1,06 i år 2030. I 1970'erne var forsørgerbyrden 1986 1996 2006 2016 2026 2036 2046 højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. www.statistikbanken.dk/bef5 og I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere æl- frdk111 dre. Statistisk Årbog 2016 11 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i be- folkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland, Odense og Aalborg Kom- mune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Vest- og Sydjylland samt Vestsjælland og Lolland-Falster vil opleve tilbagegang i befolk- ningsudviklingen. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytnin- ger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2015 til 2035 10 pct. og derover 5 - 9,9 pct. 0 - 4,9 pct. -4,9 - -0,1 pct. -5 pct. og derunder © Geodatastyrelsen www.statistikbanken.dk/frkm114 Indvandrere og efterkommere Halvdelen af indvandrere og efterkommere fra europæisk land 1. januar 2016 udgjorde indvandrere og efterkommere 12,3 pct. af den samlede be- folkning (703.873 personer) – 9,5 pct. er indvandrere, og 2,9 pct. er efterkommere. 52 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe har bag- grund i Tyrkiet, nemlig 62.219 personer eller 8,8 pct. af alle indvandrere og efter- kommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der har henholdsvis 42.500 og 32.477 indvandrere og efterkommere i Danmark. 12 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar 2016 Tusinde personer 65 60 Efterkommere 55 Indvandrere 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Irak Iran Polen Norge Syrien Tyrkiet Sverige Libanon Somalia Pakistan Tyskland Bosnien- Rumænien Jugoslavien Afghanistan Hercegovina www.statistikbanken.dk/folk1 Fødsler Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på 60.820 i gen- nemsnit om året. Det svarer til 167 om dagen. I 2015 er antallet steget til 58.205. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet i Dan- mark, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var på 1,71 børn i 2015. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelig- hedsniveau en fertilitet på 2,075. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det lave- ste niveau i 1983 med 1,38. Herefter har fertiliteten været stigende. Figur 7 Fertilitet i europæiske lande. 2013 Antal 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Malta Irland Polen Island Østrig Italien Norge Cypern Litauen Letland Finland Ungarn Estland Belgien Sverige Tjekkiet Serbien Frankrig Spanien Schweiz Kroatien Portugal Tyskland Danmark Slovakiet Bulgarien Slovenien Rumænien Montenegro Makedonien Grækenland Luxembourg Storbritannien Nederlandene Kilde: Eurostat Statistisk Årbog 2016 13 Microsoft Word − 01 Befolkning og valg.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Befolkning og valg Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2015 var gennem- snitsalderen for de fødende kvinder 30,9 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i 2015. Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2013 havde Frankrig den højeste fertilitet (2,0), mens Portugal havde den laveste (1,2). Danmark lå på 1,7. Dødsfald og middellevetid Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få alders- klasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 18-39 årige, hvor mændenes dødelighed i de fleste aldre er mellem to og fire gange så stor som kvin- dernes. Antallet af døde i Danmark har de seneste ti år ligget på 53.612 i gennemsnit om året. I 2015 var antallet på 52.555. 89 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 50 pct. i aldersgruppen over 80 år. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Mid- dellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager ud- gangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser.
Load more

Recommended publications
  • Factsheet: the Danish Folketinget
    Directorate-General for the Presidency Directorate for Relations with National Parliaments Factsheet: The Danish Folketinget 1. At a glance Denmark is a Constitutional Monarchy and a parliamentary democracy. The Folketinget is a unicameral Parliament composed of 179 Members. The two self-governing regions, Greenland and the Faeroe Islands, each elect two Members. Of the other 175 Members, 135 are elected from ten multi-Member constituencies on a party list, proportional representation system using the d'Hondt method. The remaining 40 seats are allocated to ensure proportionality at a national level. Elections of the Folketinget must take place every four years, unless the Monarch, on the advice of the Prime Minister, calls for early elections. The general election on 5 June 2019 gave the "Red Bloc" a parliamentary majority in support of Social Democrats leader Mette Frederiksen as Prime Minister. The coalition comprises the Social Democrats, the Social Liberals, Socialist People's Party, the Red– Green Alliance, the Faroese Social Democratic Party and the Greenlandic Siumut, and won 93 of the 179 seats. The Government, announced on 27 June, is a single-party government. 2. Composition Results of the Folketinget elections on 5 June 2019 Party EP affiliation % Seats Socialdemokraterne (Social Democrats) 25,9% 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti) (V) (Liberals) 23,45% 43 Dansk Folkeparti (DF) (Danish People's Party) 8,7% 16 Det Radikale Venstre (Danish Social Liberal Party) 8,6% 16 Socialistisk Folkeparti (SF) (Socialist People's Party) 7,7% 14 Red-Green Alliance (Enhedslisten) 13 6,9% Det Konservative Folkeparti (Conservative People's Party) 6,6% 12 The Alternative (Alternativet) 3% 5 The New Right (Nye Borgerlige) 2,4% 4 Liberal Alliance (Liberal Alliance) 2,3% 4 Others <1 % 0 Faroe Islands Union Party (Sambandsflokkurin) 28,8% 1 Javnaðarflokkurin (Social Democratic Party) 25,5% 1 Greenland Inuit Ataqatigiit (Inuit Community) 33,4% 1 Siumut 29,4% 1 Forward 179 Turnout: 84.6% 3.
    [Show full text]
  • Greenland's Project Independence
    NO. 10 JANUARY 2021 Introduction Greenland’s Project Independence Ambitions and Prospects after 300 Years with the Kingdom of Denmark Michael Paul An important anniversary is coming up in the Kingdom of Denmark: 12 May 2021 marks exactly three hundred years since the Protestant preacher Hans Egede set sail, with the blessing of the Danish monarch, to missionise the island of Greenland. For some Greenlanders that date symbolises the end of their autonomy: not a date to celebrate but an occasion to declare independence from Denmark, after becoming an autonomous territory in 2009. Just as controversial as Egede’s statue in the capital Nuuk was US President Donald Trump’s offer to purchase the island from Denmark. His arrogance angered Greenlanders, but also unsettled them by exposing the shaky foundations of their independence ambitions. In the absence of governmental and economic preconditions, leaving the Realm of the Danish Crown would appear to be a decidedly long-term option. But an ambitious new prime minister in Nuuk could boost the independence process in 2021. Only one political current in Greenland, tice to finances. “In the Law on Self-Govern- the populist Partii Naleraq of former Prime ment the Danes granted us the right to take Minister Hans Enoksen, would like to over thirty-two sovereign responsibilities. declare independence imminently – on And in ten years we have taken on just one National Day (21 June) 2021, the anniver- of them, oversight over resources.” Many sary of the granting of self-government people just like to talk about independence, within Denmark in 2009.
    [Show full text]
  • Larsen, Aaja Chemnitz (IA)
    Larsen, Aaja Chemnitz (IA) Member of the Folketing, Inuit Ataqatigiit Member of Parliament Folketinget, Christiansborg 1240 København K Parliamentary phone: +45 3337 5454 Mobile phone: +45 6162 4667 Email: [email protected] Aaja Chemnitz Arnatsiaq Larsen, born December 2nd 1977 in Nuuk, daughter of Jørgen Schmidt Chemnitz and Jette Larsen. Lives with Michael Driefer. Member period Member of the Folketing for Inuit Ataqatigiit in Greenland from June 18th 2015. Candidate for Inuit Ataqatigiit in Greenland nomination district from 2015. Parliamentary career The Danish Parliament's representative in the Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region (Chairwoman from 2021) from 2021. Chairwoman of The Greenland Committee from 2021. Vice­chairwoman of The Greenland Committee, 2017­2021. Member of the Landsting (Parliament) of Greenland, 2014­2018. Education Executive Education Leadership Program, Harvard Kennedy School, 2020. Executive Management, INSEAD, 2011. M.Sc. Administration, Ilisimatusarfik (University of Greenland), Ilisimatusarfik, 1998­2004. Employment Children spokeswoman, Parliament of Greenland, 2012­2015. Director, Welfare administration, Kommuneqarfik Sermerssooq, 2009­2012. Head of Department, Nuuk Municipality, 2007­2009. Associate Expert, United Nations, New York, 2006­2007. Head of section, The Premier's Office, Greenland Home Rule Government, 2004­2006. Affiliations Board member of IKIU (independent legal aid institution) from 2015. Member of the Board of Meeqqat Ikiortigit (Save the Children Greenland), 2015­2018. Chairman of the National Council of Human Rights in Greenland, 2014. Deputy Chairman of the National Council of Human Rights in Greenland, 2013. Chairman of the Board of Tele­Post, 2013­2014. Chairman of the Board of Bedre Børneliv (Better Life for Children), 2012.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 26. september 2021 2007/2 TBL 92 (Gældende) Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af innovationsloven (Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.) Ministerium: Folketinget Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4. juni 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af innovationsloven (Etablering af et nyt innovationsudvalg og ændrede tilskudsmuligheder m.v.) [af fødevareministeren (Eva Kjær Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 21. maj 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 29. maj 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Møder Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde. Samråd Udvalget har stillet 2 spørgsmål til fødevareministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 4. juni 2008. Spørgsmål Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene, som er stillet under den fornyede udvalgsbehandling, og fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsfor- slag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet udbad sig fødevareministe- rens svar på, om der med lovforslaget var tale om et besparelsesforslag.
    [Show full text]
  • Separatism and Regionalism in Modern Europe
    Separatism and Regionalism in Modern Europe Separatism and Regionalism in Modern Europe Edited by Chris Kostov Logos Verlag Berlin λογος Bibliographic information published by the Deutsche Nationalbibliothek The Deutsche Nationalbibliothek lists this publication in the Deutsche Nationalbibliografie; detailed bibliographic data are available in the Internet at http://dnb.d-nb.de . Book cover art: c Adobe Stock: Silvio c Copyright Logos Verlag Berlin GmbH 2020 All rights reserved. ISBN 978-3-8325-5192-6 The electronic version of this book is freely available under CC BY-NC-ND 4.0 licence, thanks to the support of Schiller University, Madrid. Logos Verlag Berlin GmbH Georg-Knorr-Str. 4, Gebäude 10 D-12681 Berlin - Germany Tel.: +49 (0)30 / 42 85 10 90 Fax: +49 (0)30 / 42 85 10 92 https://www.logos-verlag.com Contents Editor's introduction7 Authors' Bios 11 1 The EU's MLG system as a catalyst for separatism: A case study on the Albanian and Hungarian minority groups 15 YILMAZ KAPLAN 2 A rolling stone gathers no moss: Evolution and current trends of Basque nationalism 39 ONINTZA ODRIOZOLA,IKER IRAOLA AND JULEN ZABALO 3 Separatism in Catalonia: Legal, political, and linguistic aspects 73 CHRIS KOSTOV,FERNANDO DE VICENTE DE LA CASA AND MARÍA DOLORES ROMERO LESMES 4 Faroese nationalism: To be and not to be a sovereign state, that is the question 105 HANS ANDRIAS SØLVARÁ 5 Divided Belgium: Flemish nationalism and the rise of pro-separatist politics 133 CATHERINE XHARDEZ 6 Nunatta Qitornai: A party analysis of the rhetoric and future of Greenlandic separatism 157 ELLEN A.
    [Show full text]
  • Inuit Ataqatigiit Folketingimi
    INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI - VISIT GREENLAND, SISIMIUT, FOTO: MADS PIHL - IA_booklet_vendt.indd 1 21/04/15 17.12 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI - Qinersivik 2011-2015 - IA_booklet_vendt.indd 2 21/04/15 17.12 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Ved folketingsvalget i 2011 fik Inuit Ataqatigiit (IA) valgtSara Olsvig som nyt medlem. Med 7956 personlige stemmer leverede IA for tredje folketingsvalg i træk dét grønlandske folketingsmedlem med højest personligt stemmetal. Siden er Sara blevet valgt ind i Inatsisartut og overtog i 2014 posten som formand for Inuit Ataqatigiit. Derfor er Sara blevet suppleret af Johan Lund Olsen i Folketinget. I 2011 sikrede Inuit Ataqatigiit Grønland en række vigtige udvalgsposter i Folketinget, bl.a. formandsposten for Grønlandsudvalget, en post i Udenrigspolitisk Nævn, Forsvarsudvalget og Miljøudvalget. Derudover har Inuit Ataqatigiit igennem en årrække været Folketingets repræsentant i Komiteen for Arktiske Parlamentarikere. På Saras initiativ er der oprettet en Arktisk arbejdsgruppe i Folketinget, så Folketinget forholder sig seriøst til Arktis. Inuit Ataqatigiit er i Folketinget politisk uafhængig af andre partier. IA er i et teknisk samarbejde med det røde valgforbund, og står frit i forhold til samarbejdet med partierne på Christiansborg. Som grønlandsk folkevalgt for Inuit Ataqatigiit arbejder man for, hvad der gavner Grønland og den grønlandske befolkning bedst – og samarbejder med alle partier i Folketinget, også dem fra blåt valgforbund. Som grønlandsk folketingsmedlem repræsenterer man Grønland i det parlamentariske arbejde. Men for Inuit Ataqatigiit er det også vigtigt at være en god ambassadør for Grønland og Arktis. IA_booklet_vendt.indd 3 21/04/15 17.12 TYDELIGE AFTRYK I Inuit Ataqatigiit Folketingimi har vi lagt mange kræfter og sat tydeligt aftryk i især disse sager: JUSTITS- OG RETSOMRÅDET I 2014 lykkedes det os blandt andet, at få 20 mio.
    [Show full text]
  • Imagining China on Greenland's Road to Independence
    Imagining China on Greenland’s Road to Independence Ulrik Pram Gad, Naja Dyrendom Graugaard, Anders Holgersen, Marc Jacobsen, Nina Lave & Nikoline Schriver For decades, Greenlandic politicians have sought independence in international politics and economy. Renewed global interest in the Arctic has given new impetus to a strategy of diversifying the existing dependency relations, as a way to put coloniality behind. This article investigates how Greenlandic foreign policy narratives have cast China in different roles that support this strategy. Some narratives are informed by Orientalist tropes imported from Denmark, while others dismiss the very same tropes. Some embrace Chinese partners as crucial on Greenland’s road to independence, while others reject China as imperialist. Mainly, China has been imagined as a potent source of material resources (export revenues, investments, labour). Initially, this narrative was employed to support a business attempt to reinvigorate traditional hunting through new export channels. Later, narratives underscored Greenlandic ambitions as a mining country. Recently, they have backed a Greenlandic search for new solutions to the less-hyped fishing and tourism industries. Besides the promise of material gains, Greenlandic authorities have also imagined China as an occasion for international recognition. However, the sought for recognition has changed drastically, from the time when Greenland’s national team played soccer against Tibet to current attempts to negotiate science, infrastructure and paradiplomacy with Beijing and Copenhagen. The analysis is based on media reports, government foreign policy statements and parliamentary debates 1999-2018. Theoretically, the analysis draws on a tradition of analyzing international politics and foreign policy as driven by narratives constructing nation state identities in relation to Others, focusing particularly on Orientalist tropes and anti-colonial alternatives.
    [Show full text]
  • Electoral Politics, Party Performance, and Governance in Greenland: Parties, Personalities, and Cleavages in an Autonomous Subnational Island Jurisdiction
    Island Studies Journal, 16(1), 2021, 343-372 Electoral politics, party performance, and governance in Greenland: Parties, personalities, and cleavages in an autonomous subnational island jurisdiction Yi Zhang School of Public Administration, Jilin University, China [email protected] Xinyuan Wei School of Public Administration, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] (corresponding author) Adam Grydehøj Research Center for Indian Ocean Island Countries, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] Abstract: Greenland is a strongly autonomous subnational island jurisdiction (SNIJ) within the Kingdom of Denmark. This paper takes its point of departure in studies of politics in small island territories to ask to what extent Greenland matches findings from other small island states and SNIJs in terms of personalisation of politics, party performance, and political cleavages that do not follow left-right divides. Even though Greenland possesses a strongly multiparty system, supported by elections involving party-list proportional representation within a single multimember constituency, a single political party, Siumut, has led the government for all but a brief period since the advent of Greenlandic autonomy in 1979. By considering Greenland’s political ecosystem, spatially and personally conditioned aspects of voter behaviour, and coalition-building processes, paying particular attention to the 24 April 2018 parliamentary elections, we argue that it is inappropriate to study Greenland as a monolithic political unit or to draw oversimplified analogies with party politics from large state Western liberal democracies. Instead, Greenlandic politics must be understood in relation to the island territory’s particular historical, geographical, and societal characteristics as well as its electoral system.
    [Show full text]
  • Det Offentlige Danmark 2019 © Digitaliseringsstyrelsen, 2019
    Det offentlige Danmark 2019 © Digitaliseringsstyrelsen, 2019 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: BGRAPHIC ISBN: 978-87-93073-26-5 ISSN: 2446-4589 Det offentlige Danmark 2019 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i 1734. Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende udgivere. Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinetssekretariatet regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt og Indenrigsministeriet og derefter af Kabinetssekretaria- med partibetegnelser. tet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen af den Person- og realregister offentlige sektor ved nærværende publikation, som udkom Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til denne første gang i 2017. Det offentlige Danmark indeholder publikation. Ønsker man at fremfnde en bestemt person således en opgørelse over centrale institutioner i den eller institution, henvises der til søgefunktionen (Ctrl + f). offentlige sektor i Danmark, samt hvem der leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalender varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller informationer om Redaktionen Kongehuset til rådighed på Kongehusets hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2019. Myndighederne er blevet bedt om
    [Show full text]
  • Greenland: the Challenge of Managing a Key Geostrategic Territory
    DIRECTORATE-GENERAL FOR EXTERNAL POLICIES POLICY DEPARTMENT 2014 IN DEPTH ANALYSIS Greenland: The challenge of managing a key geostrategic territory Author: Fernando GARCÉS DE LOS FAYOS Abstract Greenland’s geostrategic location will grow in importance in the coming years – and not only because the island’s melting ice sheet lies at the forefront of climate change concerns. After acquiring home rule status from Denmark in 1979, Greenland’s 2009 Self- Government Act substantially increased its powers, including the management of its substantial untapped natural resources. Despite the difficulties inherent in exploiting these resources, they have already attracted international attention, notably from Asian countries. Although Greenland is still heavily dependent on an annual grant from Copenhagen, the territory will probably become self-sustainable in the medium term. Its sparse population faces a challenge in administering the huge territory. Elections in March 2013 focused mainly on the conditions for implementing large mining and industrial projects in the future and their effects on the Inuit way of life. The vote returned the Siumut party to power, with Greenland’s first female Prime Minister, Aleqa Hammond. Greenland is the only territory to have withdrawn from the European Union, but it remains one of the EU's Overseas Countries and Territories, closely tied to the Union through an extensive partnership agreement and a fisheries protocol. Greenland is also a focus of the EU’s Arctic policy. DG EXPO/B/PolDep/Note/2014_16 March 2014 PE 522.332 EN Policy Department, Directorate-General for External Policies This In depth analysis was requested by the European Parliament's Enlargement and European Economic Area Unit AUTHOR: Fernando GARCÉS DE LOS FAYOS Directorate-General for External Policies of the Union Policy Department WIB 06 M 077 rue Wiertz 60 B-1047 Brussels Editorial Assistant: Györgyi MÁCSAI CONTACT: Feedback of all kinds is welcome.
    [Show full text]
  • Intervention by Ms. Juliane Henningsen, MP, Denmark/Greenland “Climate Change in a Greenlandic Perspective”
    CONFERENCE OF PARLIAMENTARIANS OF THE ARCTIC REGION Intervention by Ms. Juliane Henningsen, MP, Denmark/Greenland “Climate Change in a Greenlandic perspective” It’s an honor to be able to address such a distinguished audience, in this important building on such an important topic – climate change. My name is Juliane Henningsen and I am a member of the Danish parliament representing Greenland. I was elected to the parliament in November 2007. I am also a member of the Greenlandic Home Rule Parliament representing the party Inuit Ataqatigiit. At last but not least, I am a member of the Arctic parliamentary cooperation. My home town is Ilulissat. That city has become famous as the city to go to when you want to see for yourself the impact of global warming. US- presidential hopeful John McCain has been there. German Chancellor Angela Merkel and U.S. House Speaker Nancy Pelosi have dropped by to see the melting glaciers for themselves. Ilulissat means in Greenlandic iceberg. And in Ilulissat icebergs are melting away. The glaciers are melting away. The sea ice is decreasing. The polar bear might soon be listed as an endangered species. The arctic icecap has only half the size that is had 50 years ago. The nature is changing. For us, people actually living in the Arctic, we have to deal with the consequences of climate changes and the effects on the arctic environment caused by global warming every day. It has consequences for us! We are living our whole life in the Arctic. And many of us have ancestors who have lived in the Arctic through many generations.
    [Show full text]
  • 2. Udkast Betænkning Forslag Til Lov Om Ændring Af Museumsloven
    Kulturudvalget 2012-13 L 24 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 24 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 00. november 2012 2. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.) [af kulturministeren (Uffe Elbæk)] 1. Ændringsforslag 3. Udtalelse fra kulturministeren Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Kulturmi- Kulturministeren har over for udvalget oplyst følgende: nisteren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 4. Venstres »I bemærkningerne til det fremlagte forslag til lov om medlemmer af udvalget har stillet nr. 1. ændring af museumsloven (L 24) fremgår det, at Kulturmi- nisteriet har til hensigt at flytte de midler, der hidtil har væ- 2. Udvalgsarbejdet ret uddelt af Kulturstyrelsen til forskningsformål på muse- Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2012 og var til umsområdet, til Kulturministeriet, til uddeling efter indstil- 1. behandling den 25. oktober 2012. Lovforslaget blev efter ling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg (KFU). 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. I den forbindelse ændres kravene, således at ansøgere fremover skal kunne opfylde krav om ph.d.-niveau. Der har Møder i den forbindelse været udtrykt bekymring for, at en række Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. museer dermed fremover vil være afskåret fra midlerne. Kulturministeriet vil sikre, at denne situation ikke opstår, Høring ved fremover at lave en deling af puljen. Delingen af puljen Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været vil indebære, at en del af puljen overføres til Kulturministe- sendt i høring, og kulturministeren sendte den 28. juni 2012 riets Forskningsudvalg, hvor den uddeles i overensstemmel- dette udkast til udvalget, jf.
    [Show full text]