Udviklingsstrategi 4-12-2014

LAG SYDSJÆLLAND

Udviklingsstrategi 2014 – 2020

4. december 2014 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kort Resume af strategien 3

A Navn og adresse 4

B Kontaktperson 4

C Bilag 4

D Udarbejdelse af strategien 6

E Analyse af området 7 E.1 Situationsbeskrivelse af området 7 E.1.1 Infrastruktur 7 E.1.2 Natur 10 E.1.3 Befolkning 11 E.1.4 Uddannelsesniveau 17 E.1.5 Sundhedsniveau 18 E.1.6 Bosætning by og land 20 E,1.7 Beskæftigelse 21 E.1.8 Turisme 25 E.2 SWOT analyse 30 E.3 Lokale udfordringer, udviklingsbehov og potentialer 31

F Strategiens vision, handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater 32 F.1 Udviklingsstrategiens vision 32 F.2 Strategiens overordnede mål 32 F.3 Aktiviteter og skemaer 33

G Andre planlagte mål og målsætninger 40

H Aktionsgruppens forvaltning af strategien 40 H.1 Leader principperne 40 H.1.1 Netværk og klynger samt helhedsorienteret lokal udvikling 40 H.1.2 Innovation 41 H.2 Aktionsgruppens organisering, beslutnings og evalueringsprocedurer 41

I Finansiering af strategien og tidsplan 42

J Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud 44

K Bemærkninger 45

L Underskrifter 46

KORT RESUME AF STRATEGIEN

LAG Sydsjællands udviklingsstrategi for programperioden 2014-2020 indeholder en omfattende analyse, der identificerer de primære udfordringer, udviklingsbehov og potentialer i området.

Den stigende urbanisering i Danmark betyder at området vil opleve fald i indbyggertallet i fremtiden. I områdets sydlige del og i landdistrikter og mindre landsbyer er faldet i indbyggertallet allerede en realitet og vil blive forstærket i årene fremover.

Mange landsbyer vil derfor få svært ved at opretholde dagligvarebutikker og offentlige service faciliteter som skole/forskole og daginstitution med risiko for at ændre sig fra ”levende landsbyer” til bo stæder, der mangler det pulserende liv og ofte mister attraktivitet.

LAG Sydsjællands udviklingsstrategi opstiller mål og aktiviteter med fokus på at løse eller dæmpe denne udvikling ved:

I samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at støtte etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder og dermed skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne.

I samarbejde med områdets mange aktive Lokalråd, borgerforeninger, landsby laug og frivillige kultur- og fritidsforeninger at støtte en række aktiviteter der kan skabe øget attraktivitet og bosætning i landsbyerne og landdistrikterne.

Ved at forene alle gode kræfter fra Region, Kommuner, Erhvervsorganisationer, Lokalråd og foreninger kan der i et samarbejde skabes en udvikling i området, som er mere positiv end prognoserne fortæller.

A NAVN OG ADRESSE

A.1. Navn på den lokale aktionsgruppe: LAGens navn er ”Lokale Aktionsgruppe Sydsjælland”, kaldet LAG Sydsjælland A.2. Den lokale aktionsgruppes adresse: Foreløbig adresse er c/o Ivan Tolborg, Sneserevej 13, 4720 Præstø A.3 Aktionsgruppens e-mailadresse Foreløbige e-mailadresser er: Formand: [email protected] Fungerende sekretær: [email protected] A.4. Aktionsgruppens telefonnummer Formand: (+ 45) 55 99 04 32 / (+45) 40 74 01 37 Sekretær: (+45) 51 53 19 17

B. KONTAKTPERSON (formand)

B.1. Formand Ivan Tolborg

B.2. Formandens adresse: Sneserevej 13, 4720 Præstø

B.3. Telefonnummer : (+45) 55 99 04 32 / (+45) 40 74 01 37

B. 4. E-mail: [email protected]

C. BILAG Der er ingen bilag til udviklingsstrategien

D. UDARBEJDELSE AF STRATEGIEN

D.1. Inddragelse af lokale aktører LAG Sydsjælland har i så stort omfang som muligt inddraget lokale aktører i udarbejdelsen af udviklingsstrategien.

LAG Sydsjælland blev stiftet den 25. august 2014.

Formændene for de 3 gamle aktionsgrupper: LAG Næstved, LAG Faxe og LAG Vordingborg tog initiativ til at indkalde til orienteringsmøde med efterfølgende stiftende generalforsamling.

Indkaldelsen skete ved omfattende annoncering i området og e-mails udsendt til de 3 gamle aktions- gruppers medlemmer. Resultatet var et imponerende fremmøde på 136 personer.

Efter den stiftende generalforsamling gik bestyrelsen omgående i gang med udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse som Lokal Aktionsgruppe og udarbejdelsen af udviklingsstrategien.

Bestyrelsen indgik samarbejde med de 3 kommuner, Næstved, Faxe og Vordingborg, der hver stillede en administrativ medarbejder til rådighed. Den administrative medarbejder fra Næstved Kommune havde som kommunal kontaktperson været dybt involveret i den tidligere LAG Næstveds arbejde og den administrative medarbejder fra Vordingborg Kommune havde været halvtidsansat som koordinator i den tidligere LAG Vordingborg og endvidere anvendt i kursusforløb m.v. af MBBL. Der var altså tale om en administrativ gruppe med omfattende erfaring i LAG arbejde og kommunal landdistriktsarbejde i øvrigt. De admini-strative medarbejdere fra kommunerne har dannet en skrivegruppe og deltaget i alle bestyrelsesmøder og offentlige møder under processen med ansøgning og udviklingsstrategi.

Bestyrelsen indgik herudover aftale med Vordingborg kommune om køb af op til 75 % af den administrative medarbejders tid, så han kunne være tovholder og primusmotor i arbejdet med udviklingsstrategien.

Det tidsmæssige forløb:

25. august Stiftende generalforsamling indkaldt via annoncer og e-mails til gamle LAG medlemmer. 136 deltagere gav den nyvalgte bestyrelse et stærk mandat til at gå i gang med ansøgning og udviklingsstrategi

10. september Bestyrelsesmøde

Den administrative gruppe i samarbejde med LAG-formand udarbejdede udkast til ansøgningen, der også indeholdt betydelige elementer der skulle indgå i udviklingsstrategien

23. september Bestyrelsen drøftede og godkendte udkast til ansøgningen og besluttede at indkalde LAG-medlemmer samt repræsentanter fra erhvervsorganisationer, lokalråd og andre til et møde, hvor ansøgningens elementer vedrørende udviklingsstrategien skulle drøftes

29. oktober Ansøgning om godkendelse som Lokal Aktionsgruppe indsendtes

9. oktober Møde med LAG-medlemmer, repræsentanter fra erhvervsorganisationer, lokalråd og andre afholdtes. 50 personer deltog i mødet, drøftede bestyrelsens oplæg til udviklingsstrategi, kom med input som bestyrelsen kunne arbejde videre med, og anerkendte det arbejde bestyrelsen foreløbig havde lavet.

Skrivegruppen i samarbejde med LAG-formand arbejdede herefter videre med udviklingsstrategien.

21. oktober Bestyrelsesmøde. Udkast til analyse og SWOT drøftedes og principgodkendtes med enkelte rettelser og tilføjelser.

17. november Bestyrelsesmøde. Udkast til udviklingsstrategi drøftedes og godkendtes med enkelte rettelser og det besluttedes at indkalde LAG-medlemmer til ekstraordinær generalforsamling den 4. december med henblik på drøftelse og godkendelse af udviklingsstrategien.

4. december Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling indkaldt via annoncer og mails til medlemmer. Bestyrelsens forslag til udviklingsstrategi blev præsenteret, drøftet og godkendt enstemmigt.

5. december Udviklingsstrategi fremsendt til godkendelse hos Region Sjælland, Næstved Kommune, Faxe Kommune og Vordingborg kommune.

E. ANALYSE AF OMRÅDET E.1 Situationsbeskrivelse af området E.1.1 Infrastruktur

LAG Sydsjælland dækker et stort geografisk område med et areal på 1.715 km 2 Afstanden mellem Klintholm Havn på Møn og Fuglebjerg er 92 km.

Området består af de 3 kommuner Næstved, Vordingborg og Faxe

Området har en af Danmarks længste kyststrækninger

TRAFIK Hovedfærdselsårer

Motorvejen E47/E55 løber gennem området og de 3 kommuner, og der er planlagt en motorvej fra Rønnede til Næstved og på sigt videre til Slagelse og tilslutning til motorvejen E20.

Den kommende Femern Bælt forbindelse til Tyskland vil øge vigtigheden af E47/E55 som stor transport korridor mellem Danmark og Tyskland.

Jernbaner Der er 3 forskellige tog strækninger i området

1. Togforbindelse fra området til Ringsted og videre herfra til København eller Fyn/Jylland. På strækningen er der stati oner i Vordingborg, Lundby, Næstved og Glumsø. 2. Togforbindelse mellem Næstved og Roskilde via Køge og videre herfra til København eller Fyn/Jylland med stationer i Holme Olstrup og Haslev 3. Togforbindelse fra Faxe Ladeplads til Køge med stationer i Faxe Syd, Tokkerup og Karise

Busser Der er et omfattende net af regionale og lokale busser

I yderområderne dækker den offentlige trafik kun i begrænset omfang

HOSPITALER og SUNDHEDSCENTRE

I Næstved er der et Region Hospital og der er Sundhedscentre i nedlagte hospitaler i Faxe, Vordingborg og Stege med en lang række regionale, kommunale og private sundhedstilbud

UDDANNELSE

I LAG Sydsjællands område findes en række uddannelsesinstitutioner

I alle 3 kommuner kan man tage almen- og erhvervsgymnasial uddannelse samt erhvervsuddannelser

Almen gymnasial uddannelse Gymnasium og HF i Haslev, Faxe, Næstved og Vordingborg Gymnasium Herlufsholm i Næstved Erhvervsgymnasial uddannelse EUC Sjælland i Haslev, Næstved og Vordingborg Zealand Business College (ZBC) i Haslev, Næstved og Vordingborg Erhvervsuddannelser EUC Sjælland i Haslev, Næstved og Vordingborg

Korte og mellemlange videregående uddannelser kan ikke tages i alle 3 kommuner men dog i området.

Korte videregående uddannelser Erhvervsakademi Sjælland i Næstved

Mellemlange Videregående Uddannelser Professionshøjskolen University College Sjælland - Næstved med uddannelserne bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og administrations bachelor - Vordingborg med lærer- og pædagog uddannelse

Bachelor, Lange Videregående Uddannelser og Forskeruddannelser må tages udenfor LAG Sydsjællands område på universiteterne.

MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING Dækningen er ikke tilstrækkelig god i LAG Sydsjællands område. Ved at studere udbyderne dækningskort ser det ud til at problemerne er størst på store dele af Møn og i området omkring Faxe Ladeplads, men også mange andre steder f.eks. i områdets største by Næstved er dækningen for dårlig. Den ringe dækningsgrad kan skyldes i nogen udstrækning karaktertræk i landskabet som f.eks. istidslandskabet udformning samt skovområder.

Jernbane Lokalråd

DEMOKRATISK INFRASTRUKTUR

Lokalråd Næstved og Vordingborg har etableret et stort netværk af Lokalråd, således at stort set alle lidt stø rre landsbyer inklusiv deres opland har sit Lokalråd, hvor ildsjæle tager hånd om den lokale situation fra tekniske forhold i landsbyen til udviklingsplaner for landsbyen. Lokalrådene er høringsberettigede vedrørende forhold, der vedrører deres område.

Fo r LAG Sydsjælland vil dette netværk være af uvurderlig betydning i arbejdet med at skabe bedre rammevilkår i landsbyerne.

Fensmark Lokalråd Nyråd Lokalråd Glumsø Lokalråd Kastrup-Neder Vindinge Lokalråd Herlufmagle Lokalråd Bogø Lokalråd Holme – Olstrup Lokalråd Stege og Omegns Lokalråd Karrebæksminde Lokalråd Lokalrådet for Mern og Øster Egesborg

Lokalråd 4262 Lundby Lokalråd Lokalrådet for Fodby Sogn Bårse – Beldringe Lokalråd Lokalrådet Hyllede Marvede, Vallensved, Rislev Ørslev Lokalråd - Ladby, Guderup og Ganges Bro Lokalrådet for Kalvehave og Omegn Lokalrådet for Lille Næstved området Lokalrådet for Vordingborg By Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup Stensved Lokalråd Lokalrådet for Næstved Vestegn Allerslev – Skibinge Lokalr åd Lokalrådet Fladså Præstø Lokalråd Lokalrådet Sydrådet Østmøn Lokalråd Lokalrådet Tybjerg og Omegn Vestmøn Lokalråd Skelby Lokalråd Jungshoved Lokalråd

Foreninger Udover lokalrådene findes der et omfattende netværk i alle 3 kommuner af Borgerforeninger, Landsbylaug, sognelaug osv. Et stort netværk som også kan være en betydelig ressource for LAG Sydsjælland.

E.1.2 Natur

LAG Sydsjællands område indeholder meget store naturmæssige rigdomme med et afvekslende kuperet landskab med skove og marker, mange små hyggelige landsbyer spredt ud over det hele og adskillige store godser. Mod vest, syd og øst afgrænses det hele af en meget lang smuk kyststrækning.

Området ind eholder helt store naturmæssige perler, som Møns Klint, Faxe Kalkbrud og Susåen.

Møns Klint Når man står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står man samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platfor m af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området. På Høje Møn - som området omkring Møns Klint hedder - forekommer der planter og dyr, som i hele Danmark kun findes her. Faxe Kalkbrud Her svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koraller. Det er dem, som sammen med havets mange andre dyr og plan - teorganismer, har dannet kalken. Koraller, haj - tænder, krabbeskjolde og muslingeskaller er blot nogle af de mange forsteninger, kalken inde - holder.

Susåen Susåen er Sjællands største (og Danmarks 5. største) vandsystem og længste å beliggende i det sydlige Sjælland nord for Næstved. Åen udspringer i Tingerup Tykke ved Rønnede. Herfra slår den en bue mod nordvest og kommer forbi Haslev, Ringsted og Sorø og endelig sydover mod Næstved. Susåen har sit udløb i Karrebæk Fjord. På sin vej løber den igennem Danmarks 8. største sø, Tystrup-Bavelse Sø. Området og skovene omkring Tystrup-Bavelse-søerne er gjort til Danmarks første naturpark.

Den naturmæssige rigdom er områdets største aktiv og den byder både beboere og turister på utallige oplevelser og danner således grundlag for an række mindre og store turistmæssige virksomheder. Der er et stort potentiale til yderligere udbygning af turismen.

E.1.3 Befolkning

Indbyggertal perioden 2007 - 2014

I LAG Sydsjællands område er indbyggertallet stort set uændret i perioden 2007 – 2014. I starten af perioden steg indbyggertallet ca. 1 % men siden er indbyggertallet faldet tilbage til 2007 niveau.

Der er betydelige forskelle i udviklingen mellem de 3 kommuner; - Næstved Kommune har været konstant svagt stigende. - Faxe Kommune var lidt stigende i starten for derefter at falde. - Vordingborg Kommune var marginalt stigende i starten men derefter afløst af et markant fald.

INDBYGGERTAL 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Næstved Kommune 80.133 80.732 80.954 81.112 80.963 81.012 81.163 81.432 Vordingborg Kommune 46.485 46.600 46.551 46.319 46.170 45.804 45.465 45.295 Faxe Kommune 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123 35.119 TOTAL 161.735 162.750 162.946 162.737 162.410 161.926 161.751 161.846

Næstved Kommune 100,000 100,748 101,025 101,222 101,036 101,097 101,285 101,621 102,000Vordingborg Kommune 100,000 100,247 100,142 99,643 99,322 98,535 97,806 97,440 Faxe Kommune 100,000 100,857 100,923 100,538 100,456 99,980 100,017 100,006 101,000TOTAL 100,000 100,628 100,749 100,620 100,417 100,118 100,010 100,069

100,000 Næstved Kommune

99,000 Vordingborg Kommune Faxe Kommune Indeks kurve 98,000 TOTAL 2007 sat til 100 for 97,000 alle 3 kommuner

96,000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal

Alle 3 kommuner hævede deres indbyggertal i starten af perioden, men siden har kun Næstved Kommune kunnet fortsætte med væksten. Faxe Kommune er faldet tilbage til udgangspunktet i 2007 og Vordingborg Kommunes indbyggertal er faldet meget. Indbyggertal i LAG Sydsjællands område er faldet en smule fra 2009 – 2014.

Prognose indbyggertal perioden 2014 – 2040

En prognose for indbyggertallet viser at den faldende tendens set i perioden 2009 – 2014 fortsætter og forstærkes.

Prognosen viser store forskelle i udviklingen mellem de 3 kommuner: - Næstved Kommune vil stige en smule over hele perioden. - Faxe Kommune vil falde i hele perioden. - Vordingborg Kommune vil falde markant i hele perioden.

PROGNOSE INDBYGGERTAL 2014 2020 2025 2030 2035 2040 Næstved Kommune 81.432 81.386 81.594 81.685 81.724 81.627 Vordingborg Kommune 45.295 43.913 43.209 42.701 42.339 41.934 Faxe Kommune 35.119 34.439 34.226 34.094 34.103 34.057 TOTAL 161.846 159.738 159.029 158.480 158.166 157.618

Næstved Kommune 100,000 99,944 100,199 100,311 100,359 100,239 Vordingborg102,000 Kommune 100,000 96,949 95,395 94,273 93,474 92,580 Faxe Kommune 100,000 98,064 97,457 97,081 97,107 96,976 TOTAL100,000 100,000 98,698 98,259 97,920 97,726 97,388

98,000 Næstved Kommune 96,000 Vordingborg Kommune Faxe Kommune 94,000 Indeks kurve 2014 sat til 100 for TOTAL 92,000 alle 3 kommuner

90,000 2014 2020 2025 2030 2035 2040

Kilde: Danmarks Statistik

Prognosen viser et samlet fald i indbyggertallet for LAG Sydsjællands område over perioden på ca. 4.300 indbyggere

Ændringen i indbyggertallet stammer fra Fødselsoverskud, Nettotilflytning og Nettoindvandring

Fødselsoverskud 2011 – 2013

LEVENDE FØDTE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 764 698 759 740 Vordingborg Kommune 367 292 322 327 Faxe Kommune 267 257 236 253 TOTAL 1.398 1.247 1.317 1.321

DØDE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 832,0 804,0 802,0 813 Vordingborg Kommune 567,0 581,0 619,0 589 Faxe Kommune 370,0 341,0 351,0 354 TOTAL 1.769,0 1.726,0 1.772,0 1.756

FØDSELSOVERSKUD 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune -68,0 -106,0 -43,0 -72 Vordingborg Kommune -200,0 -289,0 -297,0 -262 Faxe Kommune -103,0 -84,0 -115,0 -101 TOTAL -371,0 -479,0 -455,0 -435

Kilde: Danmarks Statistik

Der er tale om et ganske betydeligt fødselsunderskud i alle 3 kommune, men mest udtalt i Faxe og Vordingborg Kommuner.

Nettotilflytning 2011-2013

TILFLYTTEDE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 3.368 3.414 3.364 3.382 Vordingborg Kommune 1.982 2.072 2.066 2.040 Faxe Kommune 1.729 1.807 1.769 1.768 TOTAL 7.079 7.293 7.199 7.190

FRAFLYTTEDE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 3.412 3.435 3.368 3.405 Vordingborg Kommune 2.207 2.200 2.112 2.173 Faxe Kommune 1.903 1.854 1.842 1.866 TOTAL 7.522 7.489 7.322 7.444

NETTOTILFLYTNING 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune -44 -21 -4 -23 Vordingborg Kommune -225 -128 -46 -133 Faxe Kommune -174 -47 -73 -98 TOTAL -443 -196 -123 -254

Kilde: Danmarks Statistik

Flyttebevægelserne er rimeligt store, men hovedparten af flytningerne finder sted mellem de 3 kommuner, men området mister i gennemsnit 254 indbyggere hver år på grund af fraflytning. Det skyldes sandsynligvis

13 den stigende urbanisering, hvor København tager sin andel, men også at mange unge fra LAG Sydsjællands område flytter fra området i uddannelses øjemed, og en del af dem vender ikke tilbage efter endt uddannelse.

Nettoindvandring 2011-2013

INDVANDREDE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 485 577 574 545 Vordingborg Kommune 308 296 352 319 Faxe Kommune 313 368 310 330 TOTAL 1.106 1.241 1.236 1.194

UDVANDREDE 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 246 251 234 244 Vordingborg Kommune 223 197 180 200 Faxe Kommune 197 184 127 169 TOTAL 666 632 541 613

NETTOTILFLYTNING 2011 2012 2013 gennemsnit Næstved Kommune 239 326 340 302 Vordingborg Kommune 85 99 172 119 Faxe Kommune 116 184 183 161 TOTAL 440 609 695 581

Kilde: Danmarks Statistik

Nettoindvandringen bringer derimod et betydeligt antal indbyggere til området, og således opvejer nettoindvandringen den værste effekt af fødselsunderskuddet og nettofraflytningen.

Befolkningens alderssammensætning

Befolkningens alderssammensætning i LAG Sydsjællands område afviger fra befolkningens alderssammen- sætning i hele Danmark. I 2014 ser alderssammensætningen således ud.

LAG SYDSJÆLLAND DANMARK Afvigelse 0-16 årige andel 19,3 % 19,7 % -0,4 p.p. 17-64 årige andel 59,9 % 62,1 % -2,2 p.p. 65+ årige andel 20,8 % 18,2 % +2,6 p.p

En mindre afvigelse i 0-16 årige andelen og en betydelig afvigelse i de 2 øvrige alderskategorier.

I hele Danmark er 65+ årige andelen steget og de 2 øvrige alderskategoriers andel faldet i perioden 2007 – 2014. Sådan ser det også ud i LAG Sydsjællands område men her er udviklingen blot voldsommere. I det følgende vises udviklingen i de 3 alderskategorier med andele vist i faktiske tal i skemaerne og i relative tal i graferne i forhold til hele Danmark, der over hele perioden er sat til indeks 100.

ANDEL 0-16 årige (%) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Næstved Kommune 21,0 21,0 21,1 20,8 20,6 20,3 20,0 19,7 Vordingborg Kommune 20,0 19,7 19,6 19,4 19,3 19,0 18,4 18,2 Faxe Kommune 22,1 22,0 21,8 21,5 21,3 20,9 20,3 19,9 TOTAL 21,0 20,8 20,8 20,6 20,4 20,1 19,6 19,3 DANMARK 21,1 20,9 20,9 20,7 20,5 20,2 19,9 19,7

108Næstved Kommune 99,52607 100,4785 100,9569 100,4831 100,4878 100,495 100,5025 100 Vordingborg Kommune 94,78673 94,25837 93,7799 93,71981 94,14634 94,05941Indekskurve 92,46231 92,38579 106Faxe Kommune 104,7393 105,2632 104,3062 103,8647 103,9024 103,4653Danmark 102,0101 sat til 101,0152 100 104TOTAL 99,29585 99,73873 99,63505 99,29174 99,42674 99,31864alle 98,56992årene 98,08934 DANMARK 100 100 100 100 100 100 100 100 102 Næstved Kommune 100 Vordingborg Kommune

98 Faxe Kommune TOTAL 96 DANMARK 94

90 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kilde: Danmarks Statistik

ANDEL 17-64 årige (%) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Næstved Kommune 63,4 63,1 62,7 62,4 61,9 61,5 61,2 61,0 Vordingborg Kommune 60,9 60,8 60,3 59,8 59,2 58,7 58,2 57,9 Faxe Kommune 62,6 62,3 61,9 61,5 61,0 60,7 60,4 60,0 TOTAL 62,5 62,3 61,8 61,5 60,9 60,5 60,2 59,9 DANMARK 63,6 63,5 63,3 63,0 62,7 62,4 62,2 62,1

Næstved Kommune 99,68553 99,37008 99,05213 99,04762 98,72408 98,55769 98,39228 98,22866 102 Indekskurve Vordingborg Kommune 95,75472 95,74803 95,26066 94,92063 94,41786 94,07051 93,56913 93,23671 Danmark sat til 100 100Faxe Kommune 98,42767 98,11024 97,78831 97,61905 97,28868 97,27564 97,10611 96,61836 TOTAL 98,28264 98,05881 97,69409 97,56305 97,18812 97,01042alle 96,75731årene 96,48217

DANMARK98 100 100 100 100 100 100Næstved 100 Kommune 100 Vordingborg Kommune 96 Faxe Kommune TOTAL 94 DANMARK 92

90 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kilde: Danmarks Statistik

ANDEL 65+ årige (%) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Næstved Kommune 15,6 15,9 16,3 16,8 17,4 18,1 18,8 19,3 Vordingborg Kommune 19,1 19,5 20,0 20,7 21,5 22,3 23,3 24,0 Faxe Kommune 15,4 15,7 16,2 17,0 17,7 18,5 19,3 20,1 TOTAL 16,6 16,9 17,3 18,0 18,6 19,4 20,2 20,8 DANMARK 15,3 15,6 15,9 16,3 16,8 17,3 17,8 18,2

135Næstved Kommune 101,9608 101,9231 102,5157 103,0675 103,5714 104,6243 105,618 106,044 Vordingborg Kommune 124,8366 125 125,7862 126,9939 127,9762 128,9017Indekskurve 130,8989 131,8681 130Faxe Kommune 100,6536 100,641 101,8868 104,2945 105,3571 106,9364Danmark 108,427 sat til 110,4396 100 125TOTAL 108,2518 108,2517 109,0269 110,1437 110,8971 111,99alle3 årene 113,3339 114,225 120DANMARK 100 100 100 100 100 100Næstved 100 Kommune 100 115 Vordingborg Kommune

110 Faxe Kommune TOTAL 105 DANMARK 100

90 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kilde: Danmarks Statistik Som det ses er udviklingstendensen den samme i alle 3 kommuner, men mest udpræget i Vordingborg Kommune.

Prognose Befolkningens alderssammensætning 2014 - 2040

Udviklingen i befolkningssammensætningen i perioden 2007 – 2014 afviger fra landsgennemsnittet for LAG Sydsjællands område, og det bliver værre endnu ifølge prognosen for befolkningssammensætningen for perioden 2014 – 2040

PROGNOSE 2014 2020 2025 2030 2035 2040 Sydsjælland 19,3 17,7 16,9 17,0 17,6 17,7 Andel 0-16 årige Danmark 19,7 19,6 19,6 19,8 20,6 20,7 Sydsjælland 59,9 58,2 56,6 54,3 51,7 50,5 Andel 17-64 årige Danmark 62,1 60,3 59,0 57,3 55,2 54,4 Sydsjælland 20,8 24,2 26,5 28,7 30,7 31,8 Andel 65+ årige Danmark 18,2 20,1 21,4 22,9 24,2 24,9

1,40 2014 2020 2025 2030Indekskurve 2035 2040 Danmark sat til 1 alle 1,30Andel 0-16 årige Sydsjælland 0,98 0,90 0,86 0,86 0,86 0,85 Andel 17-64 årige Sydsjælland 0,96 0,97 0,96 0,95årene 0,94 0,93 1,20Andel 65+ årige Sydsjælland 1,14 1,20 1,24 1,26 1,27 1,28 Alle 3 aldersgrupper DANMARK 1,00 1,00 1,00Andel 1,00 0-16 årige 1,00 Sydsjælland 1,00 1,10 Andel 17-64 årige Sydsjælland 1,00 Andel 65+ årige Sydsjælland

0,90 Alle 3 aldersgrupper DANMARK

0,80

0,70 DANMARK 100 100 100 100 100 100 # 2014 2020 2025 2030 2035 2040

Kilde: Danmarks Statistik 16

I skemaet er vist de faktiske andele af de 3 alderskategorier for Sydsjælland (Næstved, Faxe og Vordingborg Kommuner) og for Danmark. I grafen er alle 3 alderskategorier over tid sat til indeks 1 for hele Danmark, således at kurverne viser udviklingen i alderskategoriernes andele i forhold til udviklingen i hele Danmark.

Andelen af 65+ stiger markant over prognose perioden og et resultat heraf er at andelen for 0-16 årige og 17-64 årige falder yderligere.

Er høj andel af 65+ bare negativt eller er der også positive elementer i det?

Ideelt set ville de 3 kommuner i LAG Sydsjællands område nok hellere have en situation hvor befolknings- sammensætningen lignede landsgennemsnittet. En høj andel af 65+ årige begrænser jo nødvendigvis andelen i den arbejdsduelige alder og det er i denne kategori at produktivitet og samfundets værdier skabes. 65+ årige betragtes også i et vist omfang som en befolkningsandel, hvor der skal bruges store ressourcer til ældrepleje.

Men +65 årige gruppen kan også ses fra en mere positiv vinkel. Mange 65+ årige har et udmærket helbred og det varer for mange af dem mange år før de må trække på ældreplejen. Mange af dem har høje pensionsordninger så de er ganske udmærkede skatteydere og bidrager således væsentligt til samfunds- økonomien, hvor de bor. 65+ årige har også vist sig som en stærk ressource i lokalsamfundene. Mange af dem er aktive og fylder godt op i bestyrelserne i lokalråd og hele foreningslivet og nogle starter selvstændig virksomhed.

Der er mange 65+ årige i København og Nordsjælland med store pensionsordninger, som har svært ved som pensionister at fortsætte deres vanlige levestandard grundet store udgifter til bolig, men ved at flytte til Sydsjælland opnår de, på grund af de rekordlave huspriser, at de kan opretholde eller øge deres levestandard og i tillæg hertil få den smukke natur. Disse 65+ årige bør bydes velkommen – og måske endda tilskyndes til at komme - selv om skævheden i befolkningssammensætningen bliver endnu mere skæv. Men området får flere indbyggere, udmærkede skatteydere og stærke ressourcepersoner til gengæld.

E.1.4 Uddannelsesniveau

LAG Sydsjællands 3 kommuner har en forholdsvis stor andel af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse. Andelen er dog reduceret en del i perioden 2007 – 2013 i alle 3 kommuner. Vordingborg Kommune har den højeste andel uden erhvervsuddannelse (26,4 % i 2014).

Andelen med videregående uddannelse har været stigende i alle 3 kommuner i perioden 2007-2013. Mindst stigning i Faxe Kommune, der også har den laveste andel med videregående uddannelse. (18,2 % i 2014).

Definition: ”Uden erhvervsuddannelse” – højeste uddannelse er Grundskolen ”Videregående uddannelse” – højeste uddannelse er Bachelorgrad, mellemlang- eller lang videregående uddannelse samt forsker uddannelse 17

UDDANNELSESNIVEAU NÆSTVED VORDINGBORG FAXE 25-64 årige 2007 2013 2007 2013 2007 2013 Andel uden erhvervsuddannelse 26,9% 23,3% 29,4% 26,4% 27,8% 24,7% Andel med videregående uddannelse 19,7% 21,4% 19,1% 20,5% 17,3% 18,2% Ændring 2007 -2013 (p.p) Andel uden erhvervsuddannelse -3,6 -3,0 -3,1 Andel med videregående uddannelse 1,7 1,4 0,9

UDDANNELSESNIVEAU NÆSTVED, FAXE REGION SJÆLLAND HELE 25-64 årige VORDINGBORG I ØVRIGT LANDET 2007 2013 2007 2013 2007 2013 Andel uden erhvervsuddannelse 27,8% 24,5% 26,2% 22,8% 24,2% 20,2% Andel med videregående uddannelse 19,0% 20,4% 19,6% 21,8% 24,4% 27,6% Ændring 2007 -2013 (p.p) Andel uden erhvervsuddannelse -3,3 -3,4 -4,0 Andel med videregående uddannelse 1,4 2,1 3,2

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal

LAG Sydsjællands Kommuner har en betydelig højere andel uden erhvervsuddannelse, og en lavere reduktion af andelen 2007 – 2013, end de øvrige kommuner i Region Sjælland og hele landet.

LAG Sydsjællands Kommuner har en lavere andel med videregående uddannelse, og en betydelig lavere stigning af andelen 2007 -2013, end de øvrige kommuner i Region Sjælland og hele landet.

LAG Sydsjællands Kommuner har altså et lavere uddannelsesniveau end de øvrige kommuner i Region Sjælland og hele landet, og forskellen er øget i perioden 2007 – 2013.

E.1.5 Sundhedsniveau

Det er vanskeligt at måle en befolknings sundhedsniveau, men Statens Serum Institut gør dog et forsøg ved at offentliggøre statistik over køb af medicin på apoteker mod visse folkesygdomme.

Personer der har købt bare en gang i løbet af et år indgår i statistikken. I statistikken udarbejdes et indeks, hvor der er taget højde for forskelle i socioøkonomiske forhold som køn, alder etc. ved sammenligning mellem kommuner og mellem kommune og hele landet.

Antal personer der køber medicin mod folkesygdomme Næstved Vordingborg Faxe Astma/Rygerlunger (KOL) Knogleskørhed (osteoperose) Aldersdiabetes (Type-2 diabetes) Hjerte- karsygdomme Iskæmisk hjertesygdom Psykiske lidelser Depression Skizofreni mm Demens Søvnbesvær/Angst

Kilde: Statens Seruminstitut Signifikant højere end hele landet På niveau med hele landet Significant lavere end hele landet

I statistikken afviger Faxe Kommune ved at ligge under eller på niveau med hele landet på alle 10 folkesygdomme og for Næstved og Vordingborgs vedkommende er man dårligere end hele landet på 3 områder, på niveau på 4 områder og bedre end hele landet på 3 områder, så der er ikke i denne statistik noget der peger mod et i forhold til hele landet afvigende sundhedsniveau.

En anden statistik skitserer sundhedsprofilen ud fra den adfærd vi udøver.

Sundhedsprofil/adfærd NÆSTVED VORDINGBORG FAXE REGION DANMARK % OR % OR % OR % OR % Ryging daglig 16,8 0,97 20,5 1,25 17,4 0,99 18,1 1,04 17,0 Overskrider Alkohol højrisiko 7,0 0,86 10,7 1,33 7,2 0,86 8,4 1,03 8,5 Hård og middel fysisk aktivitet 26,3 0,94 25,4 0,93 30 1,19 26,8 1,02 29,2 Middel og svær overvægt 52,9 1,14 52,9 1,11 55,8 1,18 52,6 1,1 47,4 Sundt kostmønster 20,9 1,04 20,9 1,06 21,6 1,11 21,2 1,06 20,9

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed

For hver kommune vises tallene i % og ved siden af (OR) i et indeks, der er korrigeret for forskelligheder i køns og alderssammensætning.

Kostvanerne i 3 kommuner er bedre end landsgennemsnittet, men til gengæld har vi en højere andel af middel og svær overvægtige i alle 3 kommuner.

Ved rygning og indtag af alkohol ligger Næstved og Faxe lavere end såvel Region som hele landet, hvorimod Vordingborg ligger langt over.

På andel der dyrker hård og middel fysisk aktivitet ligger Faxe langt over både region og hele landet hvorimod Næstved og Vordingborg ligger under.

E.1.6 Bosætning by og land

LAG Sydsjællands område dækker et areal på i alt 1.715 km2 Indbyggertallet er i 2014 på 161.846, så befolkningstætheden er 94 indbyggere/km2

NÆSTVED KOMMUNE VORDINGBORG KOMMUNE FAXE KOMMUNE 2007 2014 2007 2014 2007 2014

Næstved 41.510 42.424 2,2% Vordingborg 11.141 11.747 5,4% Haslev 10.890 11.376 4,5% 3,2%

Fensmark 4.590 4.904 Stege 3.976 3.830 Faxe 3.963 3.845 Glumsø 2.044 2.144 7,1% Præstø 3.929 3.808 -2,0% Faxe Ladeplads 2.860 2.872 Fuglebjerg 1.989 2.188 Nyråd 2.373 2.439 Rønnede 2.432 2.430 -0,6% 1,0% Dalby 2.099 2.044 Karise 2.094 2.173

Tappernøje 1.439 1.568 Ørslev 1.842 1.837 Mogenstrup 1.602 1.848 Stensved 1.485 1.583 2,8% Karrebæksminde 1.695 1.704 5,0% 4,4% Gelsted 1.364 1.253 Holme-Olstrup 1.163 1.200 Herlufmagle 1.223 1.334

Sandved 748 734 Køng 986 973 Terslev 729 864 Toksværd 708 813 Lundby 986 785 Førslev 253 344 17,1% Lov 573 567 Mern 1.031 941 Teestrup 222 202 Rønnebæk 530 570 Gammel Kalvehave 823 793 Hyllinge 473 465 Bogø By 874 878 Tybjerglille bakker 375 346 2,6% Kalvehave 717 617 -6,7% -1,5% Tornemark 293 284 Store Damme 602 606 Skelby 286 282 Bårse 560 538 Everdrup 263 257 Skibinge 339 361 Enø By 238 294 Borre 330 287 Skraverup 237 220 Langebæk 254 229 Menstrup 220 240 Allerslev 245 229 Klarskov 240 214

Øvrige steder 16.570 15.793 -4,7% Øvrige steder 13.752 12.600 -8,4% Øvrige steder 9.575 8.969 -6,3% -6,4%

80.133 81.432 1,6% 46.485 45.295 -2,6% 35.117 35.119 0,0% 0,1%

Kilde: Bolius

Som det ses af skemaet er der kun 1 stor by i området, nemlig Næstved med sine 42.424 indbyggere. De 2 øvrige større byer er Vordingborg (inkl. Neder Vindinge) med 11.747 og Haslev med 11.376.

Fordeling BY & LAND Inbyggere 2014 Andel Vækst De 3 største byer i de 3 kommuner 65.547 40% 3,2% Byer med 2.000 -5.000 indbyggere 32.677 20% 1,0% Mindre byer med 1.000 - 2.000 imdbyggere 12.327 8% 4,4% Landsbyer med 200 - 1000 indbyggere 13.933 9% -1,5% Mindre landsbyer og åben land 37.362 23% -6,4% TOTAL 161.846 0,1%

Hovedparten af byer og landsbyer med over 1.000 indbyggere har en positiv udvikling med vækst i indbyggertallet. Hovedparten af landsbyerne med mindre end 1.000 indbyggere samt helt små landsbyer og det åbne land har derimod et fald i indbyggertallet. Mange af landsbyerne med 200-1.000 indbyggere har stadig visse faciliteter i form af dagligvarebutik, børneinstitution, forskole og virksomheder (”levende landsbyer”), men hvis indbyggertallet fortsætter med at falde er disse servicefaciliteter i fare for lukning og landsbyerne vil i så fald ændre sig fra ”levende landsbyer” til bosteder. 20

Huspriser Realiserede ejendomspriser Parcel-/rækkehuse realiserede handler kr/m2 Prisfald 2000 2007 2014 2007-2014 Hele landet 7.268 13.716 11.462 16,4% Københavns omegn 12.134 25.955 22.489 13,4% Region Sjælland 7.053 14.124 9.633 31,8% Køge Kommune 9.453 19.789 13.828 30,1% Roskilde Kommune 10.563 23.479 17.953 23,5% Ringsted Kommune 7.731 15.381 10.921 29,0% Faxe Kommune 7.130 13.035 7.892 39,5% Næstved Kommune 6.681 13.072 9.140 30,1% Vordingborg Kommune 5.566 10.777 6.301 41,5%

30.000 25.000 20.000 15.000

10.000 2000 5.000 2007 0 2014

Kilde: Danmarks Statistik

I år 2000 kostede et parcelhus stort set dobbelt så meget i Københavns omegnkommuner som i LAG Sydsjællands kommuner.

I perioden 2000-2007 fordobledes huspriserne, men siden er der sket et markant fald i huspriserne. Faldet har dog vist sig meget forskelligt i landet. Prisfaldet er 13 % i Københavns omegn og 30-40 % i LAG Sydsjællands område, så i forhold til Københavns omegn har huspriserne i LAG Sydsjællands område i de sidste 14 år aldrig været billigere.

E.1.7 Beskæftigelse

Langt hovedparten af arbejdsstyrken i LAG Sydsjællands område er lønmodtagere, som det ses i skemaet og i grafen. Tallene er 2013 tal.

8 % er selvstændige og Vordingborg har den største andel af selvstændige.

Faxe Næstved Vordingborg TOTAL Selvstændige 1.552 4% 2.932 4% 2.047 5% 6.531 8% Topledere 564 2% 1.174 1% 554 1% 2.292 3% Lønmodtagere 14.537 41% 33.959 42% 16.863 37% 65.360 77% Arbejdsløse 875 2% 2.009 2% 957 2% 3.841 5% Andre uden arbejde 1.508 4% 3.224 4% 2.144 5% 6.876 8% Pensionister 7.222 21% 17.397 21% 12.187 27% Udenfor arbejdsstyrken 8.865 25% 20.468 25% 10.713 24% TOTAL 35.123 100% 81.163 100% 45.465 100%

Selvstændige 6.531 Arbejdsstyrken Selvstændige TopledereAndre uden arbejde 2.292 8% 8% Lønmodtagere 65.360 Topledere ArbejdsløseArbejdsløse 3.841 3% Andre4% uden arbejde 6.876

Lønmodtagere 77%

Kilde: Danmarks Statistik

Antal virksomheder – størrelse og brancher

ANTAL VIRKSOMHEDER Antal arbejdspladser/virksomhed (2012) 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ TOTAL Landbrug, skovbrug og fiskeri 808 244 57 16 4 1 0 1.130 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 194 147 74 54 27 10 10 516 Bygge og anlæg 610 268 112 69 29 6 1 1.095 Handel og transport m.v. 593 668 367 240 111 21 5 2.005 Information og kommunikation 141 38 11 4 4 2 1 201 Finansiering og forsikring 35 23 19 12 8 3 1 101 Ejendomshandel og udlejning 302 119 37 9 4 0 0 471 Erhvervsservice 678 227 80 43 18 8 4 1.058 Offentlig adm., undervisning og sundhed 312 148 131 186 162 57 33 1.029 Kultur fritid og anden service 268 145 81 56 23 1 3 577 3.941 2.027 969 689 390 109 58 8.183

Kilde: Danmarks Statistik

Der er over 8.000 virksomheder (private og offentlige) i LAG Sydsjællands område. Næsten halvdelen af dem har kun 1 ansat og næsten 6.000 af dem har under 5 ansatte.

Job efter branche

ANTAL JOB efter BRANCHE (2012) Faxe Næstved Vordingborg TOTAL Landbrug, skovbrug og fiskeri 446 1.066 732 2.244 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.080 2.503 1.358 5.941 Bygge og anlæg 1.041 2.211 1.155 4.407 Handel og transport mv. 2.643 7.584 3.469 13.696 Information og kommunikation 118 380 262 760 Finansiering og forsikring 111 635 324 1.070 Ejendomshandel og udlejning 241 549 268 1.058 Erhvervsservice 1.083 2.568 1.697 5.348 Offentlig adm., undervisning og sundhed 4.018 13.505 6.870 24.393 Kultur, fritid og anden service 522 1.950 791 3.263 12.303 32.951 16.926 62.180

Landbrug, skovbrug og Kultur, fritid og ANTAL JOB efter BRANCHE (2012) fiskeri anden service Job og Brancher 4% Landbrug, skovbrug og5% fiskeri 2.244 Industri, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 5.941 råstofindvinding og Bygge og anlæg 4.407 forsyningsvirksomhed 9% Handel og transport mv. 13.696 Information og kommunikation 760 Finansiering og forsikring 1.070 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning 1.058 7% Erhvervsservice 5.348 Offentlig adm., undervisning og sundhed 24.393 Kultur, fritid og andenOffentlig service adm., 3.263 undervisning og sundhed Handel og transport 39% mv. 22%

Information og kommunikation Ejendomshandel og Finansiering og 1% udlejning Erhvervsservice forsikring 2% 9% 2%

Kilde: Danmarks Statistik INDKOMST

Gennemsnitlig Indkomst Person Familie 2012 I alt Disponibel I alt Disponibel Hele landet 292.172 203.888 471.760 329.564 Københavns omegn 328.321 231.198 529.517 373.231 Vest- og Sydsjælland 273.953 191.607 447.272 313.206 Faxe 285.414 196.185 483.306 332.650 Næstved 279.759 197.658 456.855 323.072 Vordingborg 266.006 185.952 426.868 298.807

Kilde: Danmarks Statistik

Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst (indkomst efter skat) ligger lidt under landsgennemsnittet for Næstved og Faxe Kommuner og noget mere for Vordingborg Kommune, sandsynligvis p.g.a. den større andel af pensionister (27 % mod 21 % i Næstved og Faxe Kommuner). I den gennemsnitlige familie disponible indkomst ligger Faxe Kommune lidt over landsgennemsnittet. 23

PENDLING

Internt imellem LAG Sydsjællands 3 kommuner er der omfattende pendling,

1.294 1.053

Kilde: Danmarks Statistik

men pendlingen ud af LAG Syd- sjællands område til Hovedstaden, det øvrige Sjælland og Jylland/Fyn er langt mere omfattende med i alt 25.842.

På vejen ud af LAG Sydsjællands om- råde møder de 10.832 personer der pendler ind i LAG Sydsjællands område.

Kilde: Danmarks Statistik

E.1.8 Turisme

Den lange kyststrækning i LAG Sydsjællands område, de store naturmæssige værdier og de mange attraktioner danner grundlag for et (turisme)erhverv med mange store og små virksomheder - og som har store udviklings potentialer. Den nye Femern Bælt forbindelse vil om få år bringe Tyskland nærmere og dermed uden tvivl øge turistantallet sydfra.

Hvor kommer turisterne fra. Langt hovedparten af t uristerne i området er danske. Mange er endagsturister som ikke overnatter, så vækst i turismen drejer sig blandt andet om at få endagsturister til i større omfang at blive i flere dage i området.

OVERNATNING. Ca. halvdelen af de overnattende turister er danske og hovedparten af de udenlandske overnattende turister kommer fra Tyskland. Overnatning i feriehuse er den langt fortrukne overnatningsform og derefter kommer campingpladser, hotel/feriecentre/vandrehjem og lystbåde. (kilde: Rambøllls turistpolitiske analyse for Vordingborg Kommune)

H H Lestrup Feriehusområder Faxe Ladeplads F Karrebæksminde / H hotel H Roneklint Enø feriecenter H Bønsvig F Svinø Ulvshale Næs -Skaverup Kalvehave Ore H H Bakkebølle Råbylille F

Hårbølle

Feriehuse Takket være den lange kyststrækning er der mange feriehusområder overalt i området med Møn og Karrebæksminde som de største områder.

Hoteller Der er flere hoteller i området: (kilde: hotellernes hjemmesider og Booking.com)

Kirstine, Næstved (31 vær.) Vinhuset, Næstved (57 vær.) Kong Valdemar, Vordingborg (60 vær.) Frederiksminde, Præstø (19 vær.) Menstrup Kro, Menstrup (79 vær.) Fjordkroen, Tappernøje (11 vær.) Dalby Hotel, Dalby (28 vær.) Præstekilde, Møn (46 vær.) Liselund Ny Slot, Møn (17 vær.)

Feriecentre Danland Møn i Klintholm Havn (37 feriehuse) og Smålandshavet i Karrebæksminde (80 feriehuse)

Vandrehjem Der er 4 vandrehjem, alle tilknyttet Danhostel kæden (kilde: vandrehjem-i-danmark.dk)

Danhostel, Næstved (30 vær.) Danhostel, Faxe (22 vær.) Danhostel, Møn (29 vær.) Danhostel, Vordingborg (27 vær.)

Bed & Breakfast Der er hundreder af Bed & Breakfast spredt ud over hele området, og disse overnatningssteder repræsenterer en stor kapacitet og kvalitet, hvor turisterne kommer tæt på lokalbefolkningen ved de fleste steder at bo i B&B ejernes private hjem og således få mange interessante og værdifulde oplevelser udover de oplevelser de måtte få ved at besøge de attraktioner m.v. de måtte være kommet til området for.

Campingpladser Der er mange campingpladser af stærkt varierende størrelse og kvalitet (antal stjerner) (kilde: Campingland.dk)

Feddet Camping Lægårdens Camping Præstø Camping Heinos Camping, Tappernøje Vemmetofte Strand Camping Camping Mønbroen Stege Camping Fakseladeplads Camping Camping Vestmøn Ulvshale Camping Keldby Camping Camping Møns Klint Ore Strand Camping De Hvide Svaners Camping Enø Camping

Lystbådehavne For fritidssejlere er LAG Sydsjællands område med den lange kyststrækning og de mange små og større havne et sandt eldorado og havnene repræsenterer således en ganske stor overnatningskapacitet. Langs kysten møder sejleren følgende havne (kilde: sejlerland.dk)

Faxe Ladeplads Fiskeri og Lystbådehavn Klintholm Havn Præstø Havn Hårbølle Havn Stavreby Bådehavn Bogø Havn Jungshoved Kirkehavn Vordingborg Lystbådehavn Sandvig Fiskerihavn Karrebæksminde yder- og inderhavn Kalvehave Havn Karrebæksminde Søfronten Gammel Kalvehave Havn Kanalhavnen Næstved Stege Havn Jacobshavn Næstved Nyord Havn

ATTRAKTIONER De største attraktioner De 2 største turistmæssige attraktioner er

Møns Klint og Klinteskoven ca. 600.000 besøgende BonBon-Land ca. 430.000 besøgende

Disse 2 attraktioner kan i høj grad antages at være en af de primære årsager til at turister udefra (danske og udenlandske) kommer til vores område. Men når så de er her er der mange andre ting at byde på for turister .

Store attraktioner Danmarks Borgcenter/Slotsruin 100.000 besøgende Gavnø Slotspark 68.000 besøgende Geocenter Møns Klint 60.000 besøgende Liselund Gl. Slot Møn 50.000 besøgende Geomuseum Faxe 13.500 besøgende

Andre Attraktioner Udover de større attraktioner er der en underskov af masser af andre attraktioner By museer og andre museer Slotte, Godser og herregårde Kunst- og Kulturcentre Camp Adventure Golfbaner Gamle købstæder Små hyggelige havne

OPLEVELSES TURISME

En nyere og stigende form for turisme findes i oplevelsesturismen, hvor det ikke blot drejer sig om at holde ferie, men snare oplevelsesmuligheder i naturen. Her byder Sydsjælland på mange muligheder med den smukke afvekslende natur, Suseåen og den lange k yststrækning.

Området er helt ideelt til outdoorrelaterede aktiviteter som korte og lange cykelture, vandreture og kano - og kajakture og sejllads.

2 lange vel planlagte cykelruter fører gennem Sydsjælland

En unik cykelrute på 800 km, der fører igennem nogle af Danmarks smukkeste landskaber, såsom fjordlandskabet ved det vestlige Lillebælt, det Sydfynske Øhav, det åbne landskab på Lolland -Falster og den storslåede Møns Klint. Nærheden til havet, de mange små færger til de utallige øer og de charmerende kystbyer er rutens tema. Den ideelle ferieoplevelse, hvis man er interesseret i en ferie med frisk luft, motion og smuk natur. Hele ruten kan trænede cyklister klare på et par uger, hvis børnene ikke er for små. En anden mulighed er at tage en bid i år og noget mere næste år – hvis man synes, at oplevelserne har stået mål med anstrengelserne.

To pulserende europæiske metropoler, 700 grøn -blå km på cykel og en kort sørejse – den internationale cykelrute Berlin-København forbinder den danske og den tyske h ovedsta d gennem tre idylliske regioner og der er mange mindre lokale cykelruter i tilknytning til Berlin – København ruten.

Undervejs er der en masse uspoleret natur, mange muligheder for en dukkert, for at nyde og opleve og opdage. Du kan glæde dig til en halv snes (eller mere) oplevelsesrige dage i Berlin, i Brande nburg og Mecklenburg-Vorpommern, i Syddanmark og i København.

Der er også vel planlagte vandreruter

Sjællandsleden er en del af Nordsøvandreruten. I alt omfatter Nordsøvandreruten over 6.000 km vandrerute i Nordsølandene.

Ruter følger hele LAG Sydsjællands kystlinje og er i forbindelse med andre vandreruter som Lagunestien, Fodsporet og Susåleden.

Ruterne er overvejende langs de eksisterende veje og stier, men enkelte steder er det også s om trampesti. Hver etape er på mellem 5 – 20 km. De fleste dog på 8-15 km.

Tæt på hver etapestart findes en telt- eller campingplads ofte med shelter. Brug af teltpladserne koster imellem 0 og 20 kr. pr. person pr. nat, mens campingpladsen typisk koster 55 kr. pr. voksen pr. nat.

Camoenoen – ny vandrerute Camoenoen er et nyt projekt som netop i oktober 2014 er udvalgt som Realdaniaprojekt . Camoenoen er en 175 km. vandre- og pilgrimsrute på Møn, der skal binde ø-samfundets tilbud sammen, så gæster kan bevæge sig og få viden og oplevelser inden for kulturhistorie, gastronomi, eventyr og natur. Eksisterende stier og ruter skal forbedres, 2 shelters skal opføres og der skal anlægges en række Camøno-kryds, hvor folk kan mødes på deres færden rundt på øen.

Fishing Zealand Fishing Zealand er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, adskillige kommuner på Sjælland samt lokale virksomheder og turistorganisationer. Projektet har til formål at udvikle og fremme bæredygtigt lystfiskeri og bæredygtig lystfisketurisme og i processen forbedre fiskemulighederne i hele regionen til stor gavn for miljøet, lystfiskerne og den lokale erhvervsvækst. Se mere på www.fishingzealand.dk .

E.2 SWOT analyse

STYRKER MULIGHEDER

• Attraktiv natur, herunder den lange • Øge attraktiviteten i de ”levende kyststrækninger landsbyer” • Turistmæssige fyrtårne der trækker • Større tilflytning p.g.a rekord lave turister til området huspriser, naturværdier og attraktive • Gode forudsætninger for bomiljøer oplevelsesturister • Potentiale for nye virksomheder • Stort antal ”levende landsbyer” indenfor turisme og lokale fødevarer • Udbygget netværk af Lokalråd med • Udvikling af antal arbejdspladser i små ildsjæle og landdistriktsaktører virksomheder ved støtte og samarbejder • Nærhed til København • Øge tilbuddet til turister • Femern bælt forbindelsen

SVAGHEDER TRUSLER

• Forventet vigende indbyggertal • Yderligere lukning af servicefaciliteter i • Fald i indbyggertal specielt i mindre landdistrikter landsbyer og landdistrikter • Øget urbanisering med flytning fra • Unge fraflytter i forbindelse med landsbyer/det åbne land til byer uddannelse og for mange vender ikke • Tab af arbejdspladser ved tilbage flytning/lukning af større virksomheder • Lavt uddannelsesniveau • Dårlig dækning af mobil og bredbånd, specielt i yderområder

E. 3 Lokale udfordringer, udviklingsbehov og potentialer

Udfordringer

Den væsentligste udfordring i LAG Sydsjællands område er at indbyggertallet forventes at falde. Faldet er begyndt, og vil især være markant, i den sydligste del af området - Vordingborg Kommune. Samtidig vil en urbanisering indenfor LAG Sydsjællands område betyde at faldet i indbyggertal vil være stor i mindre landsbyer og i landdistrikterne, således at det for en del af landsbyerne kan blive svært at opretholde detailhandel og offentlige service faciliteter. Disse landsbyer vil starte end dårlig cirkel og ændres fra ”levende landsbyer” til bosteder og således miste attraktivitet.

Udviklingsbehov

Der er derfor et stort behov for at der sker udvikling i de truede områder, således at faldet i indbyggertal her kan begrænses eller helt afværges. Denne udvikling må ske ved at der etableres flere arbejdspladser i landdistrikterne og ved at der skabes større bosætning i landsbyerne og landdistrikterne.

Potentialer

Der er potentiale for flere arbejdspladser i områdets landdistrikter især indenfor forædling og distribution af lokale kvalitets fødevarer og indenfor turisme, hvor den lange kyststrækning, den smukke natur og de store seværdigheder kan danne grundlaget for øget turisme.

Der er også potentiale for øget bosætning i landdistrikterne. LAG Sydsjællands område har en usædvanlig struktur med engagerede lokalråd, der kan mobiliseres til at tage større ansvar for lokal udvikling ved at skabe øget attraktivitet i landsbyerne, således at bosætningsmiljø og historisk lave huspriser kan skabe større bosætning.

Den kommende Femern forbindelse til Tyskland kan give området en indsprøjtning med øget turisme og bedre erhvervsklima der kan skabe flere arbejdspladser og dermed øget bosætning.

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN; MÅL; AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULTATER

F.1 Udviklingsstrategiens vision

Det er LAG Sydsjællands vision i programperioden 2014 – 2020 at være en væsentlig aktør, der medvirker til skabelsen af en positiv udvikling i området m.h.t. virksomheder, arbejdspladser og bosætning ved at mobilisere alle områdets kræfter så som ildsjæle, aktører, lokalsamfund og erhvervsnetværk samt ved at tilbyde at styrke disse aktørers kompetencer i forhold til lokal drevet udvikling, så de kan forenes i et frugtbart samarbejde.

F.2 Strategiens overordnede mål

LAG Sydsjælland har på baggrund af situationsanalysen, SWOT analysen og analysen vedrørende udfordringer, udviklingsbehov og potentialer opstillet 2 overordne mål:

ETABLERING OG UDVIKLING AF MIKRO- OG SMÅVIRKSOMHEDER Med det mål at skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne

UDVIKLING AF LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER ved at støtte etablering og opretholdelse af basale servicefaciliteter, udviklingsplaner og aktiviteter der øger landsbyens attraktivitet og bosætning.

De 2 hovedmål retter sig præcist mod de største udfordringer og udviklingsbehov der er i området, nemlig faldende indbyggertal i landdistrikter og landsbyer. LAG Sydsjælland ønsker således at støtte projekter, der kan bidrage til at opfylde netop disse mål.

F.3 AKTIVITETER

Motivere ildsjæle og iværksættere (Aktivitet 1) I samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at tilbyde kurser, seminarer og andre input, der kan motivere ildsjæle og

iværksættere i området til at gå i gang med etablering af mikro- og småvirksomheder MÅL 1 Etablering af mikro - og småvirksomheder (Aktivitet 2) ETABLERING OG Støtte etableringen af virksomheder indenfor alle brancher, men især UDVIKLING AF indenfor (kyst)turisme og forædling og distribution af lokale kvalitets

MIKRO- OG SMÅ- fødevarer. VIRKSOMHEDER Udvikling af eksisterende småvirksomheder (Aktivitet 3) I samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at bistå områdets mange mikro- og småvirksomheder med at skabe flere arbejdspladser via netværk, klynge- og udviklingssam-arbejder, mentorordninger og fysiske og faglige fællesskaber

Mobilisere lokalsamfund (Aktivitet 1) Etablere grupper af samarbejdende landsbyer indenfor området og andre LAG områder for at styrke landsbyernes kompetencer til at påvirke egen udvikling og for at overføre ideer og projekter mellem landsbyerne.

Støtte udviklingsplaner og disses projekter (Aktivitet 2)

MÅL 2 Støtte udarbejdelse af lokale udviklingsplaner og projekter omkring etablering, fastholdelse og modernisering af lokale samlingssteder, UDVIKLING AF basale service faciliteter og rammerne for fritidsliv og sociale samvær LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER Støtte projekter der øger attraktivitet (Aktivitet 3) Støtte projekter der evt. i forbindelse med områdets kulturarv skaber sammenhold og attraktivitet og sætter lokalsamfundet på landkortet

Støtte bosætningsaktiviteter (Aktivitet 4)

Støtte bosætningsaktiviteter og projekter der med baggrund i de rekordlave huspriser, den attraktive natur og det attraktive bomiljø kan skabe øget tilflytning og øge muligheden for bevarelse af dagligvarebutikker og service faciliteter.

Til hver af de 2 overordnede mål knytter der sig en række aktiviteter, der er samlet i henholdsvis 3 og 4 hovedaktiviteter, som alle retter sig direkte mod opfyldelse af de overordnede mål.

Mål 1, aktivitet 1 Motivere ildsjæle og iværksættere LAG Sydsjælland betragter iværksætteri og erhvervsudvikling som en af de vigtigste vækstkilder i området uden for de større byer. Formålet med aktiviteten er at motivere ildsjæle og iværksættere til at starte nye virksomheder i området. Iværksættere finder ofte det traditionelle erhvervsrådgivningssystem utilstrækkeligt eller svært at håndtere. Mange iværksættere bruger derfor ofte familie og venner som sparringspartnere for deres ideer. LAG Sydsjælland ønsker derfor i samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at tilbyde disse ildsjæle seminarer, kurser og anden inspiration, der både dækker de nødvendige faglige informationer men som også indgyder iværksætteren den tillid og motivation der skal til for at han/hun netop tager det skridt han/hun har puslet med længe – at starte sin egen virksomhed.

Målet med denne aktivitet er at gennemføre 12 inspirationsaktiviteter i programperioden 2014 – 2020.

Eksempel på projekter der kan støttes eller iværksættes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der kan medvirke til at inspirere til at starte egen virksomhed. • Projekter i form af kurser/seminarer der afdækker virksomheders/branchers dokumenterede behov. • Projekter med seminarer om eller besøg hos nystartede virksomheder der har udviklet produkter og services med udgangspunkt i stedbundne potentialer. • Projekter med seminarer der informerer om succesrige nystartede virksomheder indenfor forskellige brancher. • Projekter med seminarer eller besøg hos lokalsamfund der i fællesskab har skabt nye lokale virksomheder.

Mål 1, aktivitet 2 Etablering af mikro- og småvirksomheder LAG Sydsjælland vil støtte etableringen af mikro- og småvirksomheder indenfor alle brancher, men de største potentialer forventes at være indenfor turismen, hvor den lange kyststrækning spiller en speciel rolle og giver specielle muligheder. Nye større turistfyrtårne som Danmarks Borgcenter vil trække yderligere turister til området og ligeså vil etableringen af Femern forbindelsen til Tyskland. Virksomheder der samarbejder med f.eks. turistpakkeløsninger har speciel interesse. Området er allerede godt i gang med produktion, forædling og distribution af (grønne) kvalitets fødevarer, så her er talrige muligheder også for samarbejder med andre virksomheder. Endelig rummer den smukke natur og interessante kulturarv muligheder for nye små virksomheder. LAG Sydsjælland ønsker også at støtte etablering af små virksomheder som etableres ikke af enkeltpersoner men af hele lokalsamfund.

Målet med denne aktivitet er at medvirke til at etablere mindst 10 nye levedygtige virksomheder i programperioden 2014-2020.

Eksempler på projekter der kan støttes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der er med til at skabe nye selvstændige virksomheder indenfor alle brancher. • Projekter der er med til at skabe nye former for selvstændige virksomheder f.eks. ved at lokalsamfund skaber deres egen virksomhed.

• Projekter med etablering af nye virksomheder der tager udgangspunkt i områdets potentialer, - turisme, kvalitets fødevarer og kulturarv. • Projekter med etablering af nye virksomheder der skaber bedre turistinfrastruktur gennem nye formidlingsmuligheder som IT, Apps og anden mobilteknologi der letter adgang til natur, vandre og cykelstier etc. • Projekter med etablering af nye virksomheder der skaber pakkeløsninger for turister

Mål 1, aktivitet 3 Udvikling af eksisterende småvirksomheder LAG Sydsjællands område er begunstiget med et meget stort antal mikro- og småvirksomheder indenfor mange brancher. Mange små virksomheder skal i dag kunne klare sig på større markeder for at kunne overleve og udvikles. LAG Sydsjælland vil i samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører støtte projekter der skaber netværk, klynge- og udviklingssamarbejder, mentorordninger og fysiske og faglige fællesskaber og støtte udviklingsprojekter indenfor f.eks. afsætning, nethandel, forædling og distribution af kvalitets fødevareprodukter og turisme.

Målet med denne aktivitet er at støtte 10 projekter der kan skabe mindst 10 nye arbejdspladser i de eksisterende virksomheder i programperioden 2014-2020.

Eksempel på projekter der kan støttes eller iværksættes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der er med til netværksdannelse blandt mindre virksomheder. • Projekter der skaber klynge og udviklingssamarbejder mellem mindre virksomheder så de kan byde ind på større opgaver i fællesskab. • Projekter der etablerer mentor ordninger og fysiske og faglige fællesskaber. • Projekter der styrker lokale virksomheders innovationsevne og viden i samarbejde med regionale og nationale aktører. • Projekter der skaber nye produkter, serviceydelser og salgskanaler. • Projekter der skaber nye produkter og serviceydelser indenfor områdets potentialer - turisme og kvalitetsfødevarer. • Projekter der medvirker til grøn og miljøvenlig produktion i små virksomheder.

Mål 2, aktivitet 1 Mobilisere lokalsamfund Et væsentligt omdrejningspunkt for LAG Sydsjælland er at arbejde for lokal drevet udvikling og med den store demokratiske infrastruktur med lokalråd og borgerforeninger over hele området er forudsætningerne hertil ideelle. LAG Sydsjælland vil støtte projekter der udbygger de lokale aktørers kompetencer til at tage ansvar for og indflydelse på egen udvikling. LAG Sydsjælland vil arbejde for at etablere grupper af landsbyer indenfor området og sammen med andre LAG områder med det formål at grupperne kan inspirere hinanden og at ideer og projekter kan overføres mellem landsbyer. Alle behøver ikke nødvendigvis opfinde den dybe tallerken.

Målet med denne aktivitet er i programperioden 2014-2020 at støtte mindst 10 projekter der kan udvikle samarbejde mellem landsbyer og samtidig styrke landsbyers/lokalsamfunds kompetencer til at påvirke egen udvikling.

Eksempel på projekter der kan støttes eller iværksættes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der understøtter og forbedrer lokalsamfundenes organisationsevne og kompetenceniveau. • Projekter der skaber et større engagement så flere i lokalsamfundet er klar til at yde og ikke bare nyde. • Projekter der understøtter tværgående samarbejder mellem lokalråd, borgerforeninger eller bylaug i området. • Projekter der skaber samarbejde mellem landsbyer med henblik på fælles inspiration, vidensdeling og overførsel af ideer til aktiviteter og projekter.

Mål 2, aktivitet 2 Støtte udviklingsplaner og disses projekter Nogle lokalråd er af egen drift eller i samarbejde med deres kommuner begyndt at udarbejde lokale udviklingsplaner med henblik på at styrke lokalområdet. Der skabes et lokalt udviklingsfokus, som har lokal opbakning og legalitet. LAG Sydsjælland vil støtte at en sådan strategisk lokal planlægning igangsættes flere steder og LAG Sydsjælland vil støtte projekter der udspringer af sådan planlægning for eksempel etablering, fastholdelse og modernisering af lokale samlingssteder, basale service faciliteter og rammerne for fritidsliv og sociale samvær.

Målet er i programperioden 2014-2020 at støtte mindst 20 projekter der kan sættes i forbindelse med udviklingsplaner og basale service faciliteter for lokalområdet.

Eksempel på projekter der kan støttes af LAG Sydsjælland:

• Projekter med udarbejdelse af sammenhængende lokale udviklingsplaner. • Projekter hvor flere lokalområder samarbejder om udviklingsplaner. • Projekter der kan medvirke til at fastholde lokale samlingssteder og basale service faciliteter. • Projekter til modernisering af lokale samlingssteder og service faciliteter. • Projekter der skaber nye rammer for fritidsliv og socialt samvær. • Projekter der understøtter detailhandel, gårdbutikker og andre afsætningskanaler.

Mål 2, aktivitet 3 Støtte projekter der øger attraktivitet Der er mange ting der gør en landsby attraktiv for landsbyens nuværende og potentielle beboere. Udseende og vedligeholdelses stand af landsbyens bygninger spiller en rolle men mere endnu måske gør det sociale fællesskab hvor mange af landsbyens beboere er aktive og tager ansvar. Fællesskabet tager ofte udgangspunkt i et rigt foreningsliv og i den lokale kulturarv og historie og det er ofte dette fællesskab der skaber usædvanlige og spændende aktiviteter, der sætter landsbyen på landkortet.

Målet er i programperioden 2014-2020 at støtte mindst 20 projekter der er med til at skabe attraktivitet i landsbyer

Eksempel på projekter der kan støttes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der bidrager til en samlet forskønnelse af en hel gade eller en hel landsby. • Projekter der øger det sociale samvær og sammenhold. • Projekter med udgangspunkt i lokal historie og kulturarv.

Mål 2, aktivitet 4 Støtte bosætningsaktiviteter Udover at arbejde for etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne ønsker LAG Sydsjælland at understøtte bosætningsaktiviteter og projekter som med baggrund i den attraktive natur og det attraktive bo- og kulturmiljø kan skabe øget tilflytning og dermed øge muligheden for at landsbyerne bevarer deres basale servicefaciliteter og opretholdes som ”levende landsbyer”. Projekterne kan dreje sig om markedsføring, udnyttelse af flexboligordningen, ambassadørkorps og lignende

Målet med denne aktivitet er i programperioden 2014-2020 at støtte mindst 20 projekter, der kan medvirke til at øge bosætning i nogle af områdets landsbyer.

Eksempel på projekter der kan støttes af LAG Sydsjælland:

• Projekter der skaber opmærksomhed om og markedsfører landdistrikter og landsbyer i området som et attraktivt sted at bo med enestående kvaliteter indenfor kultur-, fritids- og naturtilbud. • Projekter der udnytter mulighederne i flexboligordningen til at skabe opmærksomhed om bosætnings- og fritidshus muligheder og medvirker til at tiltrække potentielle tilflyttere. • Projekter med prøveboligordninger. • Projekter der inddrager nuværende beboere som ambassadører i forhold til at markedsføre områdets kvaliteter.

G. Andre planlagte mål og målsætninger

LAG Sydsjælland har også som målsætning at være en aktiv part i området med hensyn til landdistrikts- udviklingen og forsøge - på forskellig vis - at præge udviklingen og beslutningerne, som specielt de 3 kommuner tager, om forhold der påvirker levevilkårene for befolkningen i landdistriktsområderne.

H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse.

H.1 Leader principperne LAG Sydsjælland er etableret efter LEADER principperne. Bestyrelsen er sammensat med personer der repræsenterer myndigheder, erhvervsliv, foreninger og borgere, og bestyrelsen sidder på et solidt mandat fra 136 personer der repræsenterede de samme socioøkonomiske grupper.

LAG Sydsjælland vil også i sit virke arbejde efter LEADER principperne med lokale partnerskaber, netværkssamarbejde og samarbejde med andre LAGer, samt arbejde efter ”Bottom Up” princippet. Disse udmærkede principper indgår alle i de aktiviteter som er beskrevet i LAG Sydsjællands udviklingsstrategi.

H.1.1 Netværk og klynger samt helhedsorienteret lokal udvikling Medlemmer LAG Sydsjælland fik fra aktionsgruppens start mange medlemmer og siden er flere kommet til, og der vil løbende i programperioden blive arbejdet for at udvide medlemsskaren og for at inddrage medlemmerne i aktionsgruppens arbejde. LAG Sydsjælland vil løbende orientere medlemmerne om aktionsgruppens aktiviteter via Facebook, LAG Sydsjælland hjemmeside og medlemsmøder. LAG Sydsjælland vil også indbyde medlemmerne til debatmøder, fundraisingseminarer, projektudviklingsmøder o.lign. Udover at inddrage medlemmerne i aktionsgruppens arbejde tjener disse arrangementer tillige til kompetenceudvikling og da mange af vore medlemmer er lokale ildsjæle måske også til at medlemmer tager initiativ til projekter, der kan medvirke til LAG Sydsjællands mål opfyldelse.

Lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv Forudsætningen for at LAG Sydsjælland kan opnå de i udviklingsstrategien opstillede mål vil være at samarbejde med lokale organisationer. Alle udviklingsstrategiens erhvervsrettede aktiviteter opererer med samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører. Alle de landsbyrettede aktiviteter opererer med samarbejde med lokalråd og borgerforeninger. LAG Sydsjælland vil derfor indbyde disse organisationer til et samarbejde og evt. nedsætte arbejdsgrupper med repræsentanter fra disse organisationer og LAG Sydsjællands bestyrelsesmedlemmer.

Kommuner og region LAG Sydsjælland har allerede et godt samarbejde med de 3 kommuner, der som beskrevet i udviklingsstrategien har stillet administrative medarbejdere til rådighed for aktionsgruppen i arbejdet med

40 at få lavet udviklingsstrategien. Vi forventer et tilsvarende godt samarbejde med Region Sjælland. LAG Sydsjælland, Kommuner og Region har helt samstemmende interesser og LAG Sydsjælland forudser et frugtbart samarbejde af både praktisk og økonomisk art.

Regionalt og internationalt samarbejde LAG Sydsjælland har ikke p.t. regionalt eller internationalt samarbejde, men så snart vi er godt etableret vil LAG Sydsjælland være åben overfor regional og international samarbejde med det formål dels at samarbejde om projekter og dels at hente inspiration til projekter.

H.1.2 Innovation LAG Sydsjælland vil prioritere innovative projekter. I udviklingsstrategiens aktiviteter er der nævnt en række aktiviteter som er innovative eller indeholder innovative elementer:

Seminarer for ildsjæle og iværksættere med fagligt og motiverende/inspirerende indhold Etablering/udvikling af små virksomheder med turistpakke tilbud og lokale (grønne)kvalitets fødevarer Lokalsamfund der etablerer virksomheder Landsbygrupper der samarbejder, udveksler ideer og opbygger kompetencer Helhedsorienterede lokale udviklingsplaner Markedsførings ambassadørkorps for landsbyer

Innovation vil derfor indgå med vægt i LAG Sydsjællands prioriteringskriterier.

H.2 Aktionsgruppens organisering, beslutnings og evalueringsprocedurer

Bestyrelsesmøder LAG Sydsjællands bestyrelse vil afholde 4 årlige bestyrelsesmøder (1 møde pr. kvartal ), hvor projekt- ansøgninger indstilles til tilsagn. Herudover vil der blive afholdt et antal bestyrelsesmøder hvor driften af aktionsgruppen, medlemsaktiviteter samt overvågning og evaluering af udviklingsstrategiens gennemførelse o. lign. er på dagsordenen.

Koordinator LAG Sydsjælland vil enten ansætte en fuldtids koordinator eller købe timer, der svarer til fuldtidsansat fra revisions/konsulentfirma eller kommune og først når dette er fastlagt vil der blive udarbejdet enten jobbeskrivelse eller kontrakt

Administration af driftsmidler og habilitet Administrationen af driftsmidler vil ske på en af revisor godkendt måde, således at revisor kan underskrive regnskabet uden forbehold af nogen art. I samarbejde med revisor er det allerede besluttet at driftsmidler fra MBBL vil indgå på en bankkonto. Overførsel fra denne konto til en løbende driftskonto kan kun ske ved godkendelse af såvel formand som kasserer. Kasserer vil få prokura til driftskontoen.

Bestyrelse og koordinator vil arbejde efter normale habilitetsregler, hvor man ikke kan deltage i indstillingen af ansøgninger hvis man har nogen direkte eller indirekte privat interesse i projektet.

Gennemsigtighed af prioriteringskriterier og pointsystemer Der vil blive fuld gennemsigtighed. Prioriteringskriterier og pointsystem vil blive tilgængeligt på aktionsgruppens hjemmeside og indstillede projekter og begrundelse for indstilling vil blive offentliggjort på hjemmesiden.

Sammenhæng til kommuners og regions udviklingsplaner og tiltag Udviklingsstrategien er udarbejdet således at den er i overensstemmelse med kommuners og regions udviklingsplaner, og kommuner og region har ved godkendelse af LAG Sydsjællands udviklingsstrategi bekræftet dette. Da LAG Sydsjælland kun agter at indstille projekter der er i overensstemmelse med udviklingsstrategien er der ingen risiko for at de indstillede projekter vil være i modstrid med kommuners og regions udviklingsplaner og tiltag.

Løbende overvågning og evaluering af udviklingsstrategiens gennemførelse Ved bestyrelsesmøder vil et fast punkt på dagsordenen være overvågning af udviklingsstrategiens gennemførelse. Én gang om året vil det blive evalueret i hvor høj grad årets godkendte projekter tilsammen har bidraget til udviklingsstrategiens gennemførelse efter det planlagte tempo eller om bestyrelsen bør revidere udviklingsstrategien

Bestyrelsens viden og kompetence Bestyrelsen eller dele af bestyrelsen vil deltage i offentligt tilgængelige kurser og seminarer eller afholde egne kurser (evt. i samarbejde med andre LAGer) for at sikre at den nødvendige viden og kompetence løbende er til stede i bestyrelsen.

I. Finansiering af strategien og tidsplan I. 1 Budget Det opstillede budget for driftsmidler og projektmidler svarer til det tilsagn LAG Sydsjælland har modtaget vedrørende 2015 den 4. december 2014 (tallene afrundet)

Budgettet af driftsmidlerne må anses som et midlertidigt budget m.h.t. fordelingen af budgettet på de forskellige arter som driftsmidlerne skal finansiere. Årsagen hertil er at bestyrelsen endnu ikke har afgjort hvordan koordinatoropgaven skal løses (ansættelse eller køb af timer), ligesom det heller ikke er afgjort om LAG Sydsjælland selv skal leje kontor til koordinator eller ej.

Budgettet vedrørende projektmidler er det bedste estimat LAG Sydsjælland kan opstille på nuværende tidspunkt ud fra en forventning om hvilken vægt de forskellige aktiviteter vil have.

Der foreligger kun politisk godkendelse af driftsmidler og projektmidler for 2015. I budgettet i skemaet antages det at budgettet for resten af årene bliver samme beløb som i 2015.

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Samlet økonomisk tilsagn 4.808.000 4.808.000 4.808.000 4.808.000 4.808.000 4.808.000

DRIFTSMIDLER 20% 961.700 961.700 961.700 961.700 961.700 961.700

Adm. koordinator andel 57.200 57.200 57.200 57.200 57.200 57.200 Koordinator 600.000 600.000 600.000 600.000 600.000 600.000 Bestyrelsesmøder 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Kompetenceudvikling bestyrelse og koordinator 70.000 70.000 70.000 70.000 70.000 70.000 Medlemsmøder 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 Informationsaktiviteter 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Administration, kontor, hjemmeside etc. 74.500 74.500 74.500 74.500 74.500 74.500 Revision 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 971.700 971.700 971.700 971.700 971.700 971.700

PROJEKTMIDLER 80% 3.847.000 3.847.000 3.847.000 3.847.000 3.847.000 3.847.000

Hovedmål 1 Aktivitet 1 120.000 120.000 120.000 120.000 120.000 120.000 Aktivitet 2 1.080.000 1.080.000 1.080.000 1.080.000 1.080.000 1.080.000 Aktivitet 3 900.000 900.000 900.000 900.000 900.000 900.000

Hovedmål 2 Aktivitet 1 97.000 97.000 97.000 97.000 97.000 97.000 Aktivitet 2 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Aktivitet 3 325.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 Aktivitet 4 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 325.000 3.847.000 3.922.000 3.922.000 3.922.000 3.922.000 3.922.000

I. 2 Tidsplan Da der ikke kan overføres uforbrugte projektmidler fra år til år vil tidsplanen for projekternes gennemførelse nødvendigvis blive jævnt fordelt over hele programperioden. Da de faktiske projekter, der vil blive gennemført, ikke kendes på nuværende tidspunkt, kan der ikke gives mere præcise informationer om de enkelte projekters tidsplan.

I.3 Yderligere finansiering Der er mulighed fra forskellige sider for yderligere finansiering af projekter som LAG Syd at støtte

Kommuner Der findes tilsammen i de 3 kommuner i LAG Sydsjællands område en række puljer som LAG projekter i et eller andet omfang kan få medfinansiering fra. Kulturpulje på 1,2 mio. kr. Udviklings- og markedsføringspulje på 6,5 mio. kr. Puljer til udviklingsprojekter forskønnelse og faciliteter i landdistrikter på 2.4 mio. kr. Nedrivnings- og landsbyforskønnelsespulje på 15 mio. kr. Forsamlingshuspuljer på 2,75 mio. kr. Aktivitetspulje på 1.2 mio. kr.

Fonde Der findes flere private fonde

Offentlige puljer Og endelig er der offentlige puljer som Friluftsrådets puljer og Landdistriktspuljen som kan komme i spil til at gennemføre den lokale LAG strategi.

J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud

Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen skal på en klar og tydelig måde beskrive projektets hovedformål og aktiviteter, samt hvilke mål i LAG Sydsjællands udviklingsstrategi projektet bidrager til at opfylde. Der skal redegøres for ansøgers kompetencer i forhold til at løfte projektet og projektbeskrivelsen skal indeholde en tidsplan, der viser en logisk sammenhæng mellem aktiviteterne i projektperioden.

Projektbeskrivelsen skal indeholde et detaljeret budget for både anlæg og drift. Der skal tydeligt beskrives hvordan projektet kan drives uden afhængighed af løbende eksterne tilskud.

For erhvervsprojekter skal projektbeskrivelsen indeholde en forretningsplan, som ansøger forpligter sig til at følge. Alle relevante bilag, som kan medvirke til at tydeliggøre projektets mål og aktiviteter, skal vedlægges.

Synlighed Projektbeskrivelsen skal indeholde en gennemarbejdet plan for, hvor og hvordan projektets resultater og effekter formidles. Projektets synlige resultater og værdi som demonstration skal kunne tjene som inspiration for andre . Ansøger skal endvidere tage stilling til, om han/hun er villig til at formidle projekts erfaringer og resultater i forbindelse med LAG Sydsjællands og landdistriktsprogrammets øvrige arbejde, det kan f.eks. være på medlemsmøder, til generalforsamlinger eller ved arrangementer gennemført af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter.

Relevans Projektets relevans skal være klar. Jo længere tid et projekt er relevant des bedre. Projekter der skaber nye arbejdspladser eller angriber landdistrikternes udfordringer på nye og anderledes måder vil have en høj relevans. På samme måde vil projekter der indgår i en større sammenhængende plan, f.eks. en lokal udviklingsplan eller en områdefornyelse have en høj relevans.

Lokal forankring Projekter med stærk lokal opbakning og forankring vil blive prioriteret højt. Ved lokal forankring anser LAG Sydsjælland projekter, der medvirker til at styrke lokalområdets selvbærende evne, dvs. projekter der er med til at skabe en lokal identitet og profilering som ’levende lokalsamfund’.

Samarbejde Projekter med flere samarbejdspartnere, der skaber lokal beskæftigelse, lokale funktioner og synergier med andre projekter eller indsatsområder vil blive vægtet højt. LAG Sydsjælland anser samarbejdsprojekter for at have en mere stabil fundering og dermed en potentielt større mulighed for at blive gennemført. Samarbejdet kan være helt lokalt eller et samarbejde med nabolandsbyer, kommunen og endelig et samarbejde af helt ekstern karakter på tværs af LAG grænser eller endda landegrænser.

Innovation Innovative projekter vil blive vægtet højt fordi de netop i kraft af at de indeholder noget nyt har en større chance for at lykkes. Der kan være tale om ny teknologi, ny service, ny måde at markedsføre sig på eller lignende.

Udbytte LAG Sydsjælland ønsker at understøtte projekter med en væsentlig effekt. Skabelsen af en ny arbejdsplads vil være et stort udbytte/effekt af et projekt. Ligeledes vil projekter med en synergieffekt blive prioriteret højt, samt projekter der kan videreudvikles eller ekspanderes så der opstår en merværdi eller nye muligheder blive foretrukket. Endelig vil projekter, der medvirker til gennemførsel af landdistriktsprogrammets tværgående mål om bæredygtighed, grøn omstilling og klimatilpasning blive tillagt ekstra vægt. Projekter der medvirker til at skabe en dokumenteret lokaløkonomisk vækst vil også blive foretrukket, samt projekter der skaber væsentlige sociale effekter for udsatte grupper.

Bæredygtighed I ansøgningerne skal der redegøres for projekternes fremtidssikring og bæredygtighed. Projekter der vurderes til ikke at kunne leve uden fortsat økonomisk støtte vil ikke blive prioriteret

K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser aktionsgruppen har gjort sig

LAG Sydsjælland har ingen yderligere bemærkninger

L. Underskrifter