Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Signe Kierkegaard Cain : Bispebjerg Bakke : historien om Slangen på Bispebjerg Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg

Udgivet af Realea Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg

af journalist (DJ) Signe Kierkegaard Cain Indhold

Forord side 6 Kapitel 1: Visionen om Bispebjerg Bakke side 8 Kapitel 2: Stedet side 24 Kapitel 3: Håndværk og industri mødes side 40 Kapitel 4: Et stærkt samarbejde side 62 Kapitel 5: At bo på bakken side 82 Kapitel 6: Interview med Marie Vinther side 98 Forord nordvestkvarter – på en naturgrund, der på bygherrer undervejs har været nødt til at Bakke aldrig blevet realiseret. Stor tak til ”Et fantasifuldt, smukt og grænseover­ en og samme tid udstråler en landlig ufor­ revurdere en del af visionen. ALLE, der har været med, og ikke mindst skridende boligbyggeri med åbenlyse styrrethed og en storbys puls. til de personer, som i denne bog videre­ referencer til sydeuropæisk jugend, men Men først og fremmest en proces, der har giver deres tanker og forhåbninger, ideer fortolket på en nutidig måde, der foran­ Slanke søjler i røde og gule mursten, al­ sparket til innovationen og skærpet det og løsninger og på den måde er med til krer bebyggelsen solidt i lokalområdet”. taner i skinnende keramisk glasur og et stærke samarbejde mellem idémænd, at fastholde historien om tilblivelsen af smukt irgrønt kobbertag, der bugter og ejere og de, der har realiseret byggeriet. Bispebjerg Bakke. Med disse ord modtog Bispebjerg Bakke vrider sig gennem landskabet. Det er det En proces, hvor nye digitale løsninger har i december 2006 en hæderspris fra For­ syn – skabt af håndplukkede materialer fundet vej ud af computeren, hvor arki­ Realea eningen til Hovedstadens Forskønnelse. og hæderkronet håndværk - der møder tekterne er trådt ind i kunstens skulptu­ Marts 2007 Og med denne pris og de første bebo­ beboere og besøgende på Bispebjerg relle univers, og hvor håndværkerne er eres indflytning blev der samtidig sat et Bakke. Og det er i disse materialer og den blevet udfordret af slynget kobber, runde værdigt og anerkendende punktum for smukke forarbejdning, at en stor del af mure og skæve vinkler. skabelsen af et unikt boligbyggeri. Et visionen om Bispebjerg Bakke skal findes. byggeri, der tog sin begyndelse tilbage i Visionen om et hus, der både er hånd­ Nu ligger slangen der, og det gode hånd­ 1997, hvor billedhuggeren Bjørn Nørgaard værk og kunstværk. værk, de håndplukkede materialer og og formand for Haandværkerforeningen i de runde former skal for alvor vise deres Kjøbenhavn, Klaus Bonde Larsen, havde Med denne bog vil Realea - som sam­ værd som ramme om kommende gene­ deres første og helt uformelle snak om men med Haandværkerforeningen står rationers hverdagsliv. drømme, visioner og ønsker for et ander­ bag byggeriet - gerne give et indblik i en ledes boligbyggeri. lang og vidtfavnende skabelsesproces. Men ingenting opstår af sig selv. Og uden En proces, der strækker sig fra den første en ihærdig indsats og en insisterende I dag – ni år senere – står huset der. Som en vidtløftige vision til det færdige byggeri. tro på visionen og projektet hos alle de slange med højt hævet hoved bugter Bispe­ En proces, hvor forhåbninger er blevet mange, mange mennesker, som har væ­ bjerg Bakke sig gennem det københavnske udfordret, og hvor kunstner, arkitekt og ret involveret undervejs, var Bispebjerg

  Kapitel 1 - Visionen om Bispebjerg Bakke

  Visionen om styrer byggeprocesserne”, fortæller Klaus Bonde Larsen. Ideen var at lade hånd­ Bispebjerg Bakke værksmestrene have stor indflydelse på byggeriet af et fuldmuret hus, der trak på ”Nu bygger vi et hus, som indu- de stolteste håndværkstraditioner. strien ikke kan lave” Bjørn Nørgaard ”Jeg spurgte Bjørn Nørgaard, om han kunne tænke sig at designe et hus for Det skulle være både håndværk og kunst­ Haandværkerforeningen, og det ville han værk. Et hus med æstetikken i højsædet gerne. Vi blev enige om, at vi ville bygge - bygget ved hjælp af traditionelle hånd­ attraktive og moderne lejligheder, der værksmetoder. I 1997 sad formand for var udtryk for det gode håndværk, som vi Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, havde talt så meget om”, fortæller Klaus Klaus Bonde Larsen, i ‘Udvalget til sikring Bonde Larsen. Han havde samarbejdet af traditionelle håndværk’, der var nedsat med Bjørn Nørgaard før, da kunstneren af kulturministeren og miljø- og energi­ designede en skydeskive for ham på det ministeren. Med i udvalget sad også bil­ Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. ledhugger Bjørn Nørgaard. Han og Klaus Og her havde Klaus Bonde Larsen fået Bonde Larsen begyndte snart at tale om, indtryk af en både indsigtsfuld og spæn­ hvordan man kunne bygge et hus, der dende billedhugger. ”Han springer jo ikke beviste, at det gode håndværk stadig var over, hvor gærdet er lavest. Jeg tror, vi både levende og konkurrencedygtigt. ”Vi havde 16 byggemøder i forbindelse med ville vise, at det kunne lade sig gøre at skydeskiven. Og mens han var i gang bygge et kvalitetshus uden at involvere med at lave den, spurgte han på et tids­ de store entreprenørfirmaer, der normalt punkt, om jeg ikke havde et valgsprog.

10 11 Det endte med, at der kom til at stå ’Og vi riske kvaliteter, der rækker ud over tid og gjorde det’ på skiven. sted. I modernismen hævder man, at den rene funktion rummer sin egen æstetiske Netop udsagnet ‘Og vi gjorde det’ er en kvalitet, men æstetik er selv en funktion god illustration af den pionérånd, der og har den ikke et særligt område at agere prægede Klaus Bonde Larsens og Bjørn i, forsvinder den i økonomi og politik. Jeg Nørgaards første samtaler om Bispebjerg mener, at det æstetiske kan bidrage med Bakke. I ministeriets udvalg blev der talt noget helt særligt, der ikke nødvendigvis en masse om, hvad man kunne gøre for har noget med funktionalitet at gøre”, si­ at styrke håndværket, men Bonde Larsen ger Nørgaard. og Nørgaard ville have handling. For Bjørn Nørgaard var visionen for Bispebjerg Bak­ Han mener, vi har en tendens til at lægge ke at få kunst og arkitektur til at smelte vægt på økonomiske og rationelle værdier sammen i et boligbyggeri af høj hånd­ og glemme de æstetiske, når vi bygger. værksmæssig kvalitet: ”Det har altid inter- ”Nogle mener, at den diskussion er afslut­ esseret mig, hvordan kunstværker både tet. At det ikke længere giver mening, at spiller en samfundsmæssig rolle nu og her en eller anden kvajpande sidder og bruger og samtidig rummer de formelle kunstne­ tid på at tegne et anderledes tag. Hold­

Billedhugger Bjørn Nørgaard Bjørn Nørgaard er uddannet på Den Eksperimenterende Kunstskole i 1964. Han var professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1985 til 1994 og er repræsenteret på blandt andet Louisiana og Statens Museum for Kunst. Bjørn Nørgaard står blandt andet bag dronningens gobeliner, det granitbelagte ”Amagertorv” på Strøget i København og skulpturgruppen ”Det genmodificerede paradis”. Han er sammen med Klaus Bonde Larsen initiativtager til Bispebjerg Bakke.

12 13 ningen er, at det billigste tag også er det Bjørn Nørgaard uddyber: ”Jeg tænkte hu­ smukkeste tag. Men jeg mener, at det set som en helhed. Det gør en billedhug­ skønne og inspirerende er afgørende for ger. Derfor modellerede vi også huset i ler. den måde, vi udformer vores omgivelser Problemet med megen arkitektur er, at på. Bispebjerg Bakke er en del af hele den husene aldrig er tænkt som én stor form, diskussion”, siger Bjørn Nørgaard. Med Bis­ men som løsrevne elementer. Med leret pebjerg Bakke ville han skabe en organisk får man volumen, masse og helhed”. helhed. Et hus, der udtrykte, at billedkunst, arkitektur, håndværk og teknologi hænger Visionen om Bispebjerg Bakke havde fået sammen. Men først skulle tankerne om­ både krop og form med tegningerne og sættes til tegninger og modeller i samar­ den tredimensionelle lermodel. For Jes­ bejde med arkitekterne Jørn Boldsen og per Holm betød samarbejdet med Bjørn Jesper Holm. Nørgaard en ny måde at tænke på. ”Som arkitekter er vi meget prægede af den byggebranche, vi er en del af, og der er På vej mod en skitse en tendens til at tænke entreprenørag­ ”Da vi kom ind i projektet, var der endnu tigt. Men det har været meget anderledes ikke slået nogen streger eller bygget mo­ at arbejde sammen med Bjørn - en helt deller”, fortæller Jesper Holm. ”Vi fik så anden oplevelse og inspiration”, fortæller aftalt, at Bjørn kom ind på tegnestuen. Vi han. skulle se, om kemien passede. Den dag fik Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn vi lavet de første skitser, og snart efter la­ Bjørn Nørgaards første skitser var frihånds­ Haandværkerforeningens fond, Alderstrøst, ejer 50 procent af Bispebjerg Bakke, og Klaus vede vi modeller i ler, for vi havde brug for tegninger i stærke farver, der mindede me­ Bonde Larsen, der har været foreningens formand siden 1992, tog sammen med Bjørn at se skitserne i en rumlig udgave”. get lidt om klassiske arkitekttegninger. Og Nørgaard initiativ til Bispebjerg Bakke. Haandværkerforeningen blev grundlagt i 1840. i starten var det da også en smule svært

14 15 at forestille sig Bispebjerg Bakke ud fra er ikke nok, at jeg selv bliver begejstret. enkelte af skitserne, fortæller Klaus Bonde Jeg skal også begejstre en konstruktions­ Larsen: ”Man var nødt til at skrive ”hus” ingeniør, en VVS-ingeniør, en elingeniør på tegningerne, for ingen kunne se, at det og en række andre fagingeniører og tek­ skulle forestille et hus! Men Bjørn fandt en nikere. Vi havde bl.a. også en akustisk meget fin symbiose med arkitektfirmaet, medarbejder, der så på, hvad det betød, som har gjort, at hans ideer blev konkreti­ at Farum-banen løb lige op ad grunden”, seret, så de kunne bygges”. fortæller Poul Erik Haurbæk. ”Vi blev eni­ ge om, at vi ikke ville komme og sige til Alligevel var ingeniørerne skeptiske, da omverdenen, at det ikke kunne lade sig de blev præsenteret for ideen om det al­ gøre at bygge Bispebjerg Bakke. Vores ternative hus med de runde former. Chef­ mål var så at lave det så optimalt som ingeniør hos Carl Bro, Poul Erik Haurbæk, muligt – finde nogle løsninger, hvor hånd­ fortæller: ”Da vi først blev præsenteret for værkerne ikke bagefter kommer og siger, det her projekt, var vores reaktion, at det at vi har siddet derhjemme med hovedet ikke kunne lade sig gøre. Og flere var inde under armen, mens vi planlagde byg­ på, at man måtte lave det om, så huset geriet. Hvis de kommer og siger ude på havde lige vægge og et fladt eller skråt pladsen, at det her er nemmere at tegne tag – i hvert fald et tag, der kun havde end at bygge, så er den gal!” fald i én retning!” Men Poul Erik Haurbæk Boldsen & Holm Arkitekter blev hurtigt smittet af den begejstring, Boldsen & Holm Arkitekter blev stiftet i 1998 og beskæftiger 10 arkitekter. Tegnestuen han mærkede hos Bjørn Nørgaard og Jes­ Mødet mellem kunst og har blandt andet stået bag boligbyggerierne ECO Towers på Islands Brygge og Æbleha- per Holm. Og så gik han i gang med at arkitektur ven i Værløse. Desuden står den bag Dahlerups Torv på Langelinie, der indgår i et tæt samle et hold af Carl Bros ingeniører, der For Bjørn Nørgaard er Bispebjerg Bakke en samspil med Bjørn Nørgaards skulpturgruppe, ”Det genmodificerede paradis”. Jesper kunne være med til at løse opgaven. ”Det gammel drøm, der går i opfyldelse. Lige si­ Holm er en af arkitekterne bag Boldsen & Holm Arkitekter.

16 17 den sin kunstneriske barndom i 1960’erne lem en kunstner og en arkitekt. ”Bygge­ har han interesseret sig for, hvordan billed­ riet skiller sig fuldstændig ud fra andet kunsten kan være med til at påvirke det dansk boligbyggeri. Den organiske form fysiske miljø. ”Dengang var vi inspirerede er meget anderledes, og det er tydeligt, af Bauhaus-traditionen, hvor arkitekter, at der har været en kunstner med fra ingeniører, håndværkere og kunstnere første dag. Vi er vant til kassearkitektur forsøgte at finde en fælles platform og ar­ herhjemme – groft sagt er de fleste bo­ bejde sammen. Og vi troede på den idé, ligbyggerier i dag en kasse med et fladt at kunsten kan bidrage til samfundet med tag”, siger Jesper Holm. Han mener, at det nogle særlige kvaliteter, der ellers ofte an­ tætte samarbejde mellem kunstner og ses for unødig luksus”, siger han. Nørgaard arkitekt blandt andet er så sjældent, fordi og hans meningsfæller på 1960’ernes arkitekter har svært ved at acceptere, at kunstscene var også påvirket af 1800-tal­ andre bestemmer. lets prærafaelitter, der havde tiden før Ra­ fael og renæssancen som kunstnerisk ideal Netop det ekstraordinære samarbejde og var fascinerede af middelalderen, hvor mellem kunstneren og arkitekten var ho­ arkitekten og billedhuggeren ofte var én vedgrunden til, at Realdania valgte at in­ og samme person. Drømmen om at skabe vestere i Bispebjerg Bakke-projektet. Di­ En af Bjørn Nørgaards første skitser til byggeriet på Bispebjerg Bakke. et sted, hvor alle disse tanker kunne gå op rektør for Realdania, Flemming Borreskov, i en højere enhed, har Bjørn Nørgaard altid fortæller: ”For os var målet at integrere haft. ”Det her er appelsinen i turbanen for kunst og arkitektur. I modernismen har mig”, siger han. man haft en tendens til at dyrke funktio­ nen og fjerne al kunst fra byggeriet. Men Og det gør en markant forskel, at Bispe­ jeg tror, vi lever i en brydningstid, hvor bjerg Bakke er skabt i samarbejde mel­ man i højere grad lader sig inspirere af

18 19 ældre arkitektoniske retninger. Det gæl­ des var derimod ideen om at integrere der for eksempel barok og rokoko, hvor kunst og arkitektur. Bjørn Nørgaards vi­ kunst og arkitektur var filtret ind i hinan­ sion var spændende – også fordi han har den. Kunst og arkitektur har i mange år beskæftiget sig med arkitektur før. Man været adskilte størrelser, men Bispebjerg kan nok heller ikke komme uden om, at Bakke er et mønstereksempel på kombi­ en mindre kendt kunstner ville have haft nationen af de to discipliner”. sværere ved at overbevise os. Overskrif­ ten på vores valg af projekter er, at ”Det Senere overtog Realdanias datterselskab andre kan og vil, skal vi ikke gøre”. Og i Realea bygherrerollen. Ejendomsselska­ Bispebjerg Bakke så vi en mulighed for at bet Realea, der blev oprettet i 2003, inve­ prøve nogle ting af. Allerede som model sterer både i nybyggeri og restaurering. var byggeriet flot og nytænkende”. Realeas direktør Peter Cederfeld fortæller om grunden til, at man hos Realea valgte Bjørn Nørgaards tanke var at skabe én stor at investere i Bispebjerg Bakke: ”Det, at skulptur, som folk kunne flytte ind i og bli­ man ville bruge traditionelt håndværk, ve påvirket af. Med de æstetiske værdier i var ikke i sig selv spændende for os. Det højsædet skulle Bispebjerg Bakke være et gør vi hele tiden i forbindelse med vo­ rum, der giver særlige visuelle oplevelser res restaureringsprojekter. Det anderle­ og gør kunsten til en del af dagligdagen.

Realea Ejendomsselskabet Realea, der er Realdanias datterselskab, investerer både i restaure- ring og nybyggeri. Selskabets mål er ”at opbygge og formidle en samling af gode ek- sempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og forskellige egne i Dan- mark”. Peter Cederfeld har været adm. direktør siden 2003. På Realeas domicil i Odense står en gipsmodel af Bispebjerg Bakke - støbt efter Bjørn Nørgaards første lermodel.

20 21 Ambitionen om byggeprocessen: ”Efter vores opfattelse det traditionelle håndværk har de store entreprenørfirmaer ødelagt Drømmen var at lave Bispebjerg Bakke håndværket og opført byggerier, der var til et gennemmuret hus. Man ville undgå stærkt præget af profit, og hvor håndvær­ beton og arbejde sig uden om industriens kerne blev klemt i processen. Det skulle byggemetoder. For Bjørn Nørgaard har være anderledes her”. det industrielle byggeri åbenlyse mang­ ler: “Når man vælger at bygge industrielt, På Bispebjerg Bakke skulle håndværker­ tænker man oftest ikke særlig langt frem. ne og deres arbejde spille hovedrollen. Det kan godt være, det betyder, at an­ Glæden ved det gode håndværk skulle lægsprisen for byggeriet er lav, men der være den motor, der drev byggeproces­ er utallige eksempler på, at det hævner sen frem, og Klaus Bonde Larsen og Bjørn sig senere, og at byggeriet efter 10–15 år Nørgaard ville bevise, at det kunne lade trænger til dyre renoveringer. Fordelen sig gøre at bygge kvalitetsbyggeri til en ved håndværk er, at det kan repareres. fornuftig pris uden at inddrage entrepre­ Det kan industrielt byggeri ikke. Det skal nørfirmaer og industrielle byggemetoder. skiftes ud. Og i den industrielle måde at bygge på tænker man heller ikke i helhe­ Det skulle dog vise sig at blive sværere der. Efter min mening er et hus ikke en end som så. Og de to idémænd blev sam­ isoleret ting, men påvirker et helt kvarter, men med projektets andre aktører nødt en hel by. Derfor skal bygninger ses i en til at moderere visionen undervejs. Men større sammenhæng”. før vi tager fat på den historie, skal vi lige dvæle et øjeblik ved det område, hvor Bis­ Klaus Bonde Larsen kritiserer især en­ pebjerg Bakke ligger, og Bjørn Nørgaard treprenørfirmaerne, der normalt leder er vokset op.

22 23 Kapitel 2 - Stedet

24 25 Stedet af aktivitet, og folk både boede og ar­ bejdede her”. Bjørn Nørgaard var efter­ Bjørn Nørgaard blev født i 1947 og vok­ krigsbarn og voksede op i en halvanden sede op i Københavns Nordvestkvarter. værelses lejlighed i det, der kaldes ”pip­ Kvarterets karréer har i høj grad påvirket fugle-kvarteret”. Og selv efter han flyt­ udformningen af slangen på Bispebjerg, tede fra kvarteret, er han kommet her og Bispebjerg Bakke er på flere måder for at besøge både sine forældre og sin inspireret af bydelen og dens arkitektoni­ mormor og morfar. ”Jeg har set den ene ske historie. Det vender vi tilbage til, men fabrik efter den anden lukke, og mange først skal vi en tur ned ad Bjørn Nørgaards af de, der boede i Nordvest, flyttede ud af ’barndommens gade’. byen”, siger Nørgaard, der mener Nord­ vest har nogle helt særlige kvaliteter: ”Det Nordvestkvarter, jeg voksede op i, ”Det dejlige ved Nordvest er, at det ligger var meget levende og dynamisk. Alle de højt - det giver et godt lys. Nordvest har fabrikker, der nu ligger tomme, var fulde masser af lys og lethed, og så er der kun

Bispebjerg Den ældste del af Bispebjergkvarteret blev bygget i 1920’erne ved Grundtvigskirken. Ellers er størstedelen af kvarteret, hvoraf det meste ligger syd for Tagensvej, bygget i 1930’erne og starten af 1940’erne. Kvarterets navn var oprindelig ”Bissebjerg”, der betyder ”bakken hvor køerne bisser”. Det går tilbage til 1600-tallet, hvor kvæget gik frit omkring på bakken mellem Utterslev og Emdrup. Kilde: Christian Kirkeby, ”Bispebjergkvarteret”, Lokalhistorisk selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2003.

26 27 et kvarters kørsel til både Kongens Ny­ og grunden var fuldstændig tilgroet. Der torv og Utterslev Mose. Og selv om der er stod en masse træer i potter, og der lå vokset mange bydele op uden om Nord­ også små drivhuse fra gartneriet. Det var vest, har området bevaret sin stemning forfaldent, men et meget fascinerende af udkantsområde og åbenhed”. sted. Og her var fyldt med dyr og fugle. Det var lidt som at være ude på landet”. Der, hvor Bispebjerg-slangen nu bugter sig Bjørn Nørgaard var begejstret. Grunden lå gennem landskabet, lå før i tiden Køben­ ganske vist ved togbanen, men lyden fra havns Stadsgartners Blomstergartneri, der togene var meget begrænset, og på den var grundlagt i starten af 1900-tallet. Bis­ anden side lå grunden ud til en vej med pebjerg Bakkes nærmeste naboer er Bis- meget lidt trafik. pebjerg Hospital, der er tegnet af arkitekt Martin Nyrop, og S-togsbanen, der løber Men før Nørgaard og hans samarbejds­ langs terrænet. Grunden er på én gang en partnere kunne realisere visionen om Bis­ del af Nordvest og sin helt egen enklave, pebjerg Bakke, skulle Haandværkerfor­ skærmet af høje træer ud mod vejen. eningen sikre sig retten til grunden. Klaus Bonde Larsen fortæller: ”Vi forhandlede I marts 1999 var Bjørn Nørgaard for før­ med kommunen om at overtage grun­ ste gang ude for at se på grunden sam­ den, men det var vanskeligt, for de kunne men med arkitekt Jørn Boldsen. ”Da jeg ikke sælge grunden til os uden at lave et kom herud, var gartneriet trappet ned, offentligt udbud. På det tidspunkt havde

ATS om besættere (Politiken 3.9.2004)

– ”Hr. bz’er, har De fået noget ud af at besætte et antal træer i Nordværstkvarteret? – Ja, vi har aldrig været så meget i bladene, som vi er nu!”.

28 29 vi allerede lavet skitser for, hvordan byg­ den højeste ende af det hus, der rejser sig geriet skulle se ud. Til vores held udbød i landskabet ved siden af Bispebjerg Hos- kommunen til sidst grunden med projekt pital. På det højeste sted på grunden har – og de var meget interesserede i vores man valgt at lade Bispebjerg Bakke-byg­ projekt!” geriet stige fra tredje til ottende sals højde. Slangen har fået et højt løftet hoved. Ikke alle var dog lige begejstrede for ide­ en om et stort boligbyggeri på stedet. I Men lang tid før Bispebjerg Bakke blev hvert fald løb projektet ind i modstand, til en slange med udsigt, skulle visionen da en gruppe bz’ere i eftersommeren om huset gøres til virkelighed. ”Ideen om 2004 besatte grunden. Netop som byg­ slangen opstod hurtigt. Vi var klar over geriet skulle til at gå i gang, indtog 20 fra starten, at vi ville bruge grundens to­ unge træerne på byggegrunden for at pografi som udgangspunkt for huset. Det forhindre arbejdet. Deres mål var, at skulle være varieret og levende og be­ grunden skulle bruges til at skabe et sted væge sig med stedet. Huset måtte ikke som Christiania eller ”Byggeren” på Nør­ arbejde imod stedet, men skulle indgå i rebro. Både NCC og Realdania erklærede et tæt samspil med det”, fortæller Bjørn sig klar til dialog med bz’erne, men sagen Nørgaard. endte, da politiet efter en uge gik ind og tvang besætterne ned fra træerne. Den grund, som Bispebjerg Bakke ligger på, falder 10 meter fra det højeste til det laveste sted. Og for at imødekomme fal­ Den 1. december 2004 foretog Københavns daværende overborgmester, Lars Engberg (nr. 2 fra venstre)., den Inspiration fra Nørrebro-karréer det, begyndte Nørgaard og arkitekterne at officielle grundstensnedlæggelse til Bispebjerg Bakke. Også Realdanias administrerende direktør Flemming Skateboardrampen, skihoppet, rutscheba­ arbejde med en idé om porte, der adskil­ Borreskov (nr. 3 fra venstre) og formanden for Haandværkerforeningen, Klaus Bonde Larsen (yderst til højre), nen. Associationerne er mange, når folk ser ler de 11 huse, som Bispebjerg Bakke be­ var med til at nedlægge de første grundsten til det utraditionelle boligbyggeri, der to år senere kunne tage imod de første beboere. Yderst til venstre ses Søren Ulslev, som på daværende tidspunkt var adm. direktør for NCC.

30 31 står af. Byggeriet former sig som én lang ste boligbyggeri fra 30‘erne til 50‘erne. De slange og en mindre ved siden af, men er bygget massivt i mursten og i en rigtig de to sammenhængende forløb er i virke­ god kvalitet. Karréerne er som regel luk­ ligheden 11 huse, ni i den store slange og kede med gader på fire sider eller åbne i to i den lille. Husene bliver holdt sammen den ene ende. Det karakteristiske er, at af de markante porte, der samtidig ska­ karréen danner et indre privat rum i går­ ber forbindelse mellem husenes for- og den og et offentligt rum mod gaden, og bagside. Og netop oplevelsen af porten det motiv ville vi gerne gentage her. Men som grænsen mellem verden udenfor og på vores grund er det blevet en udfoldet indenfor husker Nørgaard fra sin barndom karré, og det skyldes netop terrænet med i Nordvest: ”Der var porte i den karré, jeg det store fald og stedets beliggenhed”. er opvokset i på Svanevej. Og porten er jo et sindbillede på ude og inde. Man kunne Udfordringen med det store fald er en af ikke bare gå ind i en anden gård, så fik grundene til, at man har valgt at bygge de man tæsk. Så på den måde signalerede markante porte, fortæller Bjørn Nørgaard: porten, at her var vores gård. Når man løb ”På Bispebjerg Bakke har vi brugt portene ind i gården, var der helle”. til at lave den aftrapning, der gør det mu­ ligt, at bygningens huse ligger i forskelli­ Jesper Holm fortæller om Bispebjerg ge niveauer. Samtidig kunne vi med por­ Bakkes porte: “Portene opdeler slangen tene dreje de forskellige moduler i hver i mindre enheder og er med deres for­ sin vinkel, så bygningen bliver organisk”. skellige vinkler medvirkende til, at huset Ideen var at give en fornemmelse af, at følger landskabet. Bispebjerg Bakke tager man går en tur i skoven, når man bevæ­ udgangspunkt i de massive Nørrebro-kar­ ger sig rundt ved Bispebjerg Bakke. ”Når réer, der repræsenterer noget af det bed­ man går ved siden af et firkantet hus, så

32 33 går man udenom, men her ville vi skabe sten på boligkarréerne langs Tagensvej en følelse, der minder om at gå med træ­ og Grundtvigs Kirke og røde mure på for erne”, siger han. Og huset leder da også eksempel Bispebjerg Hospital og kirke­ på flere måder tankerne hen på naturen. gårdsmuren. Den blanding tog vi med på De forholdsvis smalle, murede søjler, der Bispebjerg Bakke. Jeg ville også gerne bevæger sig opad i hele husets højde, lig­ have to farver, fordi røde mursten alene ner træer og hele byggeriet bevæger sig kan virke tunge”. På Bispebjerg Bakke er i en glidende bevægelse, der mest af alt de gule og de røde sten brugt ved siden minder om en bølge. Og fordi modulerne af hinanden, så facaden hele tiden veks­ er drejet i hver sin vinkel, kan man stå i ler mellem de to farver. den ene ende af den store slange og se nærmest lige over på et andet modul i Bispebjerg Bakke er ikke alene inspireret af den samme slange. Det giver en fornem­ bydelens historie. Byggeriet ligger faktisk melse af aldrig helt at vide, hvor man er i – selv om det er så anderledes - i forlæn­ slangen – hvert sted i huset tilbyder en ny gelse af den danske arkitekturtradition, vinkel på det. hvor man arbejder meget med lyset. ”Det betyder meget for os i Norden at få solen Også et andet motiv fra Nørrebros karréer ind i boligen. Vi vil gerne have både udsigt dukker op på Bispebjerg Bakke: Blandin­ og et stort lysindfald. Og det er også tænkt gen af gule og røde mursten. ”I gamle ind i designet af Bispebjerg Bakke”, fortæl­ dage brugte man røde mursten mod ga­ ler Jesper Holm. De røde og gule huse er den og gule mursten mod gården, fordi blevet udstyret med høje vinduespartier, de røde var de dyreste”, siger Bjørn Nør­ der gør bygningerne nærmest gennemsig­ gaard. ”Og i Nordvest er begge farver tige og fylder dem med lys. sten repræsenteret. Her er både helt gule

34 35 Ikke bare husene, men også rummet den. De skal senere plantes ud på nye imellem dem og uden om dem er nøje steder på grunden. ”Vi vil gerne videre­ gennemtænkt. I tæt samarbejde med føre historien om det store gartneri, der Bjørn Nørgaard har landskabsarkitekt har ligget her. Grunden er meget frodig, Knud W. Ø. Larsen arbejdet på at få det og her er nogle træer, som har stået her i svungne hus og dets omgivelser til at rigtig lang tid”, siger Knud W. Ø. Larsen. spille bedst muligt sammen. Han fortæl­ ler: ”Vi fik mulighed for at lave en meget Der er også nye planter på grunden. Ræk­ omfattende registrering af de planter, der ker af buske følger det bugtede byggeri og var på grunden. Ud fra den har vi fået et vil, når de gror til, komme til at minde om billede af fortællingen om grunden og en hække. Og rækkerne får meget forskelligt idé om, hvad vi skulle bevare”. Og meget udseende: Her vokser både hunderose, af det oprindelige har fået lov at bestå. fuglekirsebær, lavendel og meget, meget Det gælder de træer, der skærmer grun­ andet. ”Normalt vil en landskabsarkitekt den ud mod vejen, en lille lindeskov ved vælge at plante flere af den samme slags den høje ende af bygningen og et stort busk, men her er over 20 forskellige slags område ned mod banen. Derudover har buske. Det anderledes ved beplantningen man gemt 35 træer, der lige nu står i en her er den store variation, som Bjørn Nør­ midlertidig planteskole ved siden af grun­ gaard har valgt”, siger Knud W. Ø. Larsen.

Knud W. Ø. Larsen Landskabsarkitekter Tegnestuen har i mere end 20 år arbejdet med alle aspekter af landskabsarkitektfaget: Private haver, friarealer til offentlige institutioner, erhvervsbygninger og boliger. I øje- blikket udfører tegnestuen bl.a. en række opgaver på Holmen i København.

36 37

Kapitel 3 - Håndværk og industri mødes

40 41 Håndværk og Klaus Bonde Larsen fortæller: ”Vi havde la­ vet en prækvalificering for at finde de rette industri mødes håndværkere, der kunne løse opgaven. Der blev holdt et seminar på Molskroen, hvor ”Det man ikke kan modellere, alle var samlet, og Bjørn Nørgaard teg­ skal man ikke bygge” nede og fortalte om huset. Alle indgik en Bjørn Nørgaard aftale, hvor de lovede hinanden, at dette projekt skulle ligge forrest i deres bevidst­ Sådan lyder Bjørn Nørgaards mantra, og det hed. Alle var enige om at tage hinanden blev fulgt i skabelsen af Bispebjerg Bakke. I i hånden og vise, at det her kunne lade dag står en af gipsmodellerne af Bispebjerg sig gøre. I gamle dage var det en tømrer­ Bakke i Realeas kontorer – et vidnesbyrd mester, der projekterede taget for eksem­ om en byggeproces, der lige fra starten pel, men her skulle man i fællesskab lave var atypisk. Bispebjerg Bakke var i plan­ projekteringen for hele huset. Det gik også lægningsfasen eksponent for især to visio­ meget fint, lige indtil der skulle priser på. ner: Den ene bygherre, Realdania/Realea, Så gik det fuldstændig galt. Alle dækkede så en mulighed for at kombinere kunst og sig så meget ind, at det ville blive helt arkitektur, mens den anden, Haandvær­ umuligt at gennemføre. Fra da af blev det kerforeningen, ville genoplive håndværket dyrere og dyrere, hver gang man mødtes. som det centrale i byggeprocessen. Bjørn Til sidst var stemningen rigtig dårlig, og Nørgaard nærede begge drømme. Men ef­ Bjørn Nørgaard sendte en mail ud om, at NCC terhånden som planlægningen skred frem, nu ville han ikke komme til flere møder. Så Torben Sørensen er senior projektchef i NCC, der er en af Danmarks største udviklings- blev det klart, at visionen om at bygge et måtte vi bide i det sure æble. Jeg ringede og entreprenørvirksomheder med cirka 4.000 ansatte. NCC i Danmark er opstået gen- fuldmuret hus og holde entreprenørfirma­ og bad NCC om at træde ind i projektet nem fusioner mellem entreprenørselskaberne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos erne ude af processen ikke var realistisk. som entreprenør”. Construction og asfaltfirmaet Phønix i årene 1996-99.

42 43 Bjørn Nørgaard: ”Samarbejdet med hånd­ var i krise. Og det i en sådan grad, at man værksmestrene brød sammen. Jeg kan var i tvivl om, hvorvidt byggeriet overho­ ikke helt gennemskue hvorfor. Noget vedet ville blive til noget, fortæller Reale­ skyldes helt sikkert økonomi, men det as direktør Peter Cederfeld: ”Da det viste handler også om dårlige vaner. Hånd­ sig, at ideen om det gennemmurede hus værksmestrene var ikke i stand til at gå var så ekstremt kostbar, overvejede vi, ind og se kritisk på deres egen arbejds­ om det overhovedet kunne lykkes. Vi var kultur og vise, at den håndværksmæssige flere gange i tvivl, om byggeriet overho­ arbejdsmåde kan konkurrere med det in­ vedet ville komme op at stå”. dustrielle. En af de ting, vi diskuterede, var villigheden til at give slip på at ville bestemme. Vil man for eksempel lægge På vej mod nye løsninger sin økonomi åbent frem og vise den til de Ikke alene måtte man opgive drøm­ andre?” men om det fuldmurede hus, men ideen om, at håndværksmestrene selv kunne Det var langt fra alle håndværksmestre styre processen var altså også uholdbar. parat til, og da gruppen af håndværkere Spørgsmålet var nu, hvordan man kunne kom med et bud på prisen for at bygge bygge et hus, der levede op til ambitio­ Bispebjerg Bakke, viste det sig, at bygge­ nerne og samtidig var til at betale. I den riet ville blive op mod 50 procent dyrere fase, hvor den første model for byggeriet end først antaget. ”Vi blev skræmte over, af Bispebjerg Bakke var brudt sammen, hvor dyrt det ville blive at lave et fuld­ og der skulle tænkes alternativt, rykkede muret hus. Det ville vi ikke være med til”, bygherrerne tættere på styringen af pro­ fortæller direktør i Realdania, Flemming jektet. Flemming Borreskov fortæller: ”Ef­ Borreskov. Bispebjerg Bakke-byggeriet ter det første forsøg stod det klart, at byg­ En af Bjørn Nørgaards første skitser til en støbejernsrist.

44 45 Bispebjerg Bakke var blevet en halv gang I partnering-modellen var også håndvær­ dyrere, som det så ud til, da samarbejdet kerne inviteret til at deltage i udviklingen med håndværksmestrene brød sammen, af byggeriet. En af dem, der har været ville andre ikke have råd til at bygge no­ med til at finde alternative løsninger, så get tilsvarende. Og så var vi endt med at økonomien og byggeprocessen kunne bygge et spektakulært hus, der kunne stå hænge sammen, er murerformand Kim i raritetskabinettet, men var resultatet af Cordsen. Han fortæller: en urealistisk proces”. ”Jeg har været med til at lave en masse Da NCC kom ind i projektet, blev der lavet ændringer på huset. For eksempel var en såkaldt partnering-aftale, hvor entre­ det meningen, at man ville lave omkring prenøren arbejdede tæt sammen med de 43 forskellige udgaver af de formsten, af projektets parter, der stadig var med på der bliver brugt for at lave husets runde vognen. Sammen gik man gik i gang med hjørner. Men 43 forskellige sten i to far­ at pege på muligheder for at spare penge, ver – det kan man slet ikke håndtere på så Bispebjerg Bakke kunne realiseres. Pro­ en byggeplads. Allerede på det tidspunkt jektleder i NCC, Torben Sørensen, fortæller: vidste jeg, at jeg skulle lave byggeriet, og ”Da vi kom ind i billedet, lå der allerede et derfor ville jeg jo have, det skulle være så fint materiale fra den tidligere proces, som nemt som muligt. Så jeg prøvede, om det vi arbejdede videre på. Men man kunne ikke kunne klares med færre formsten. herrerne var nødt til at gå meget mere i et byggeri, er det særligt vigtigt, at byg­ godt mærke, at der var hellige køer, der Og det var faktisk pærelet! Så vi ringede ind i processen. Vi fik nedsat et bygher­ herren er aktiv og hele tiden bedømmer, skulle slagtes med bygherrer, arkitekter og til arkitekterne, og de kunne jo næsten reudvalg, som mødtes en gang om må­ om planerne er realistiske. Det er vigtigt Bjørn Nørgaard. Vi gik ind og pegede på ikke få armene ned, da de så, at det kun­ neden, hvis der var behov for det. Når der for os, at vores projekter har demonstrati­ steder, hvor man kunne ændre økonomien ne lade sig gøre”. kommer ubalance mellem pris og kvalitet onsværdi – også i forhold til økonomi. Hvis ved at finde nye løsninger”.

46 47 Sådan gik det til, at man i stedet for som system. Vi fandt bl.a. på et skinnesystem planlagt at bruge op mod tre millioner og aluminiumsskabeloner, der gjorde, at mursten til at bygge Bispebjerg Bakke det faktisk var nemmere at lave det her endte med at lægge 800.000 sten oven end et firkantet hus”. på hinanden. Kim Cordsen fortæller, at Torben Sørensen i den periode, hvor der Hverken Bjørn Nørgaard eller Jesper Holm skulle ændres på ideen om Bispebjerg var i starten meget for at opgive ideen Bakke, inviterede til rundbordssamtaler. om det fuldmurede hus. Bjørn Nørgaard Her var det tilladt at byde ind med alt, frygtede blandt andet, at han blev nødt hvad man havde af forslag til, hvordan til at gå på kompromis med husets orga­ Bispebjerg Bakke kunne bygges billigere niske, buede former, hvis murene skulle og mere rationelt. Og da man først kom bygges med industrielle byggemetoder. i gang med at se på detaljerne, blev det Men der var ingen vej uden om: Alternati­ klart, at også runde huse kan bygges ef­ ve løsninger måtte der til. Og overgangen ter skabelon. Kim Cordsen fortæller om fra det rent håndværksmæssige byggeri at sætte skæve former på formel: ”De til en forening af håndværk og industri fleste murere har prøvet at lave runde lagde pres på alle involverede, og fik dem vægge, men det er normalt noget, man til at tænke kreativt, fortæller Flemming bruger rigtig meget tid på. Det er ikke Borreskov: ”Når man bliver presset, så Murene noget, der bliver lavet særligt meget af, giver man enten op, eller også arbejder Sønderjyske Petersen Tegl har leveret de specielle teglsten, der er håndmuret uden så det gør ikke noget, at det tager lang man hårdere på at finde en løsning. Da på de særligt fremstillede betonskaller. Der er brugt følgende mursten til byggeriet af tid. Men her var nærmest 90 procent af det var gået op for os, hvad det ville ko­ Bispebjerg Bakke: det, vi skulle lave, rundt, og derfor var vi ste at lave det fuldmurede hus, begyndte 368.144 stk. antik gul vandstrøgen nødt til at finde ud af, hvordan vi kunne vi at overveje betonløsningen. Det ville 228.256 stk. rød vandstrøgen m. spil sætte produktionen af de runde vinkler i Bjørn Nørgaard ikke høre tale om. Men 177.214 stk. formsten i 6 forskellige forme

48 49 det lykkedes at overbevise ham og Jes­ få betonen til at vride sig efter linjerne i per Holm, fordi indeklimaet bliver lige så Bispebjerg slangen, og her blev de allerny­ godt med beton, og fordi man ikke kan este digitale teknikker guld værd. Poul Erik se, at væggene ikke er fuldmurede. Man Haurbæk fortæller: ”Vi har gennemført pudser murene op, så det fuldmurede det, vi kalder ‘det målløse byggeri’. Der er og betonløsningen ser ens ud, og derfor jo ikke mange rette linjer i huset, og derfor kunne huset alligevel få det udseende, er det svært – og nogen steder umuligt – at Bjørn Nørgaard havde tænkt sig. Men sætte mål på tegningerne, så det beslutte­ da vi så havde fået overtalt Nørgaard og de vi os for ikke at gøre. I stedet lavede vi Holm, sagde NCC, at det ikke kunne lade i samarbejde med arkitekterne en digital sig gøre at lave beton, der krummer både model, som vi alle kom med input til og den ene og den anden vej! Men fordi vi har brugt som fælles udgangspunkt”. var pressede, sagde vi ”prøv nu”, og de blev ved med at prøve”. Den digitale model er blevet til i en proces, hvor hver enkelt fagingeniør har budt ind med sine oplysninger og krav. VVS-inge­ Digital succes niøren sagde for eksempel, hvor der skulle Da de håndværksmæssige metoder un­ være plads til ventilationskanaler, el-inge­ dervejs blev suppleret af den industrielle niøren udpegede placeringen af kontakter måde at arbejde på, betød det blandt an­ osv. Resultatet af dette arbejde blev en det en række innovative digitale løsninger. fælles 3D-model, som alle projektets par­ Når det nu ikke kunne lade sig gøre at lave ter arbejdede ud fra. Før Bispebjerg Bakke det hele i hånden, måtte man så at sige få blev et hus under opførelse i Nordvest, ek­ industrien til at hjælpe hånden med dens sisterede huset altså i en digital udgave, arbejde. Det var noget af en udfordring at som alle kunne forholde sig til.

50 51 Den digitale projektering har gjort bygge­ kommet igennem det uden at skulle kas­ processen meget nemmere. Digitale teg­ sere elementer, fordi de ikke passede”. ninger er yderst præcise, og med Computer Aided Design (CAD) kan de elementer, der Et af de elementer, som de involverede skal produceres, formidles direkte til fabrik­ igen og igen fremhæver som en stor di­ kernes produktionsanlæg. På den gammel­ gital succes, er Bispebjerg Bakkes tag. dags facon er der flere led, hvor der kan ske Den digitale projektering gjorde det mu­ menneskelige fejl. Når man arbejder digi­ ligt at lave færdige tagkassetter på fa­ talt, nedsætter man risikoen for, at der er brikken hos Taasinge Træ A/S, der påtog forskel på den tegning, man har lavet, og sig opgaven med at fremstille det slyn­ det element, man får tilbage fra fabrikken. gede tag. Kassetterne kunne så lægges direkte på, så der for eksempel ikke op­ Torben Sørensen siger: ”Med den komplek­ stod fugt. Dermed blev det muligt at få sitet og det store antal krumme vægge, vi det dobbeltkrumme tag, der vrider sig i har herude, synes jeg, det er flot, at vi er adskillige retninger, som Bjørn Nørgaard

Carl Bro Grontmij | Carl Bro er en del af den hollandske koncern Grontmij, der er en af de største aktører på det europæiske rådgivningsmarked. De rådgiver inden for f.eks. byggeri, anlæg, vand, miljø, energi og industri og er blandt andet repræsenteret i Holland, Dan- mark, England, Tyskland, Belgien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Irland, Sverige og Vietnam. I Danmark beskæftiger Grontmij | Carl Bro omkring 1200 medarbejdere. Poul Erik Haur- bæk er chefrådgiver i Carl Bro.

52 53 havde drømt om. Men det var ikke helt terne til at kunne mere, end man vidste, nemt. Jesper Holm fortæller: ”Vi mente de kunne”. i starten at have fundet et avanceret computerprogram, som kunne bruges til Bispebjerg Bakke er detaljernes hus, og at tegne det dobbeltkrumme tag, men innovationen gjorde det muligt at udstyre programmet havde en grænse. Vi kunne byggeriet med udfordrende former. Det ikke tegne den bølgeform, vi gerne ville gælder for eksempel trappeopgangene, have. Til sidst kom vi frem til et design­ der prydes af helt særlige betonkonstruk­ program, der hedder Inventor, og som tioner. Lægger man nakken tilbage på vej bl.a. bruges til at designe mobiltelefoner. op af trappen, får man øverst oppe øje Inventor kunne klare det, som arkitekt­ på en elipseformet kuppel med hul op til programmet ikke kunne”. Bjørn Nørgaard himlen. PL Beton i Rønne har leveret be­ siger om de store digitale landvindinger: tonkuplerne, der alle er støbt i et stykke “Ved at lade være med at tilpasse os, efter en træform. Træformen er skåret ud men komme med nogle helt andre krav, efter en computerstyret model og derfor der er bestemt af skulpturelle og arki­ helt præcis. Det er detaljer som udsynet tektoniske overvejelser, tvang vi compu­ til himmelrummet gennem den massive

Digitale løsninger Før Bispebjerg Bakke overhovedet tog form som et boligbyggeri i Nordvest-kvarteret, ek- sisterede huset allerede i en digital udgave; en 3D-model, som alle de involverede parter havde været med til at udvikle. Og ved hjælp af en række innovative, digitale løsninger - som f.eks. brugen af et designprogram, der normalt anvendes til mobiltelefoni - blev de håndværksmæssige metoder suppleret af den industrielle måde at arbejde på.

54 55 kuppel, der gør Bispebjerg Bakke til et den kinesiske fabrik kunne de ikke helt ekstraordinært sted at bo. Også inde i lej­ forstå vores ønske om den særlige røde lighederne er beboerne omgivet af spe­ farve, for den ville de normalt kun bruge cielle konstruktioner som f.eks. de halv­ til at lave brugskunst og ikke byggeri. Så cirkelformede bruserum. Og vinduerne fik Bjørn forklaret dem, at vores hus også er skræddersyet til de enkelte lejligheder var kunst”, siger Torben Sørensen. og lavet i den sydamerikanske træsort ja­ toba, der har en dybrød glød og et højt Bjørn Nørgaard har tidligere fået lavet en indhold af beskyttende olier. skulptur på den kinesiske fabrik og vid­ ste, at de kunne løse opgaven. Han for­ tæller: ”Jeg vidste, de kunne lave de her Til Kina efter keramik elementer efter tegninger. Vi har også Altanerne på Bispebjerg Bakke er også fine keramiske virksomheder i Danmark, helt unikke – på en gang skinnende og men de ville skulle omstille sig for at robuste. De er beklædt med den sær­ producere det her, mens de i Kina havde lige kinesiske keramik i rødt og gult, der produktionsapparatet. Det var en smule også pryder indgangspartierne til husets besværligt at få dem til at lave stenene, opgange. De specielle sten har Bjørn Nør­ som vi ville have det, men det lykkedes gaard, Jesper Holm og Torben Sørensen blandt andet med Torben Sørensens for­ selv været i Kina for at bestille. handlingsevner. Dermed har vi fået et lag mere ind i byggeriet. En af Bispebjerg ”Jeg har selv haft fornøjelsen af at være Bakkes helt store kvaliteter er, at vi har så Kinesisk keramik og hårdt træ med i Kina for at bestille keramikstenene. mange lag. Vi har højteknologi, avanceret Der er brugt cirka 17.000 stykker keramik til Bispebjerg Bakkes facader og rækværket på Bare det, at få kineserne til at give stene­ digital teknologi, rene industriløsninger altanerne. Jatoba-træet, der er brugt til Bispebjerg Bakkes vinduer, har en særlig hårdhed ne de rigtige farver, var spændende. På med beton, og vi har håndværk som mur­ og stor holdbarhed. Det minder om egetræ og har en struktur, der gør, at det ikke rådner.

56 57 cessen blev bedre og huset mere innova­ Bispebjerg Bakke er blevet et eksempel tivt, fordi ideen om at lade håndværkets på, hvordan man kan kombinere hånd­ metoder styre et hundrede procent blev værkets hæderkronede arbejde og de opgivet. industrielle byggemetoder. Og som Klaus Bonde Larsen påpeger, er håndværket Jesper Holm: ”Det er interessant, for byg­ langt fra gået tabt i processen: ”Huset geriet har vundet både arkitektonisk men blev entreprenørstyret, men håndværkets også med hensyn til indeklimaet ved at gå gamle teknikker og gode materialer er fra det sublime håndværksbaserede til et alligevel kommet meget med. Og form­ mere industrielt byggeri. Forstået på den givningen og husets udseende er meget, måde, at det er blevet bedre på en række som man ville det i starten. Ingen af os punkter, f.eks. taget. Det var oprindeligt havde troet, at der ville være innovation meningen, at taget skulle udføres ved, at i forbindelse med byggeriet af Bispebjerg tømrere skar spærene til og lagde dem op Bakke, men det er der virkelig kommet. et efter et. Det er en meget langsommelig Betonfabrikkerne har ikke før lavet krum­ proces, hvor taget undervejs er udsat for me skaller, som de har gjort her. Sådan er værk og kobbertaget. Og så har vi også get efter alle håndværkets regler måtte vejrliget, og man risikerer, at det bagefter der en lang række nyskabelser, der kan fået keramik med glasurer, der er over vige for elementer af beton og en proces, bliver angrebet af skimmelsvamp. Samti­ danne skole fremover. Huset lever ikke op tusind år gamle. Og med keramikken har hvor entreprenøren alligevel fik noget dig bliver det arkitektonisk et meget tungt til visionen om, at håndværkerne kunne vi også fået globalisering ind i byggeriet, at skulle have sagt. Men de håndværks­ tag. Med den industrielle løsning er taget styre processen uden hjælp fra entrepre­ fordi det er produceret i Kina”. mæssige ambitioner fik stadig afgørende sammensat af tagkassetter, der er lavet nørerne. Men jeg synes, det lever op til indflydelse, og faktisk har ændringerne i et lukket miljø uden fugt. Det har givet visionen om, at det skulle være mere kre­ vist sig at styrke det slangeformede hus. den lette tagkonstruktion, og processen ativt og præget af god kvalitet og stærke Held i uheld Når de, der har skabt Bispebjerg Bakke, i har været et udviklingsprojekt, som vores håndværksmæssige traditioner”. Visionen om det fuldmurede hus byg­ dag ser tilbage, mener de, at byggepro­ tegnestue har fået meget ud af”.

58 59 Og selv Bjørn Nørgaard er tilfreds med, udvendige og det indvendige. ”Det har at Bispebjerg Bakke ikke blev gennem­ været lidt af en åbenbaring, at industri­ ført alene med håndens arbejde: ”I dag en kan være mere varieret i sit udtryk, har jeg det meget, meget godt med, at end vi er vant til. Og så er det jo stadig det ikke blev 100 procent håndværk. Jeg tømrere, der har lavet tagkassetterne, og vil stadig gerne lave sådan et hus, men blikkenslagere, der har lavet kobberet til lige nu er det ikke muligt at lave et hus af taget. Huset er bestemt et udtryk for godt denne her størrelse på den måde – blandt håndværk”, siger Bjørn Nørgaard. andet fordi vi ville skulle tømme hele Kø­ benhavn for murersjak! Da ideen om det Peter Cederfeld er også godt tilfreds med fuldmurede hus blev opgivet, var jeg ban­ de innovative løsninger: ”Vi opnåede den ge for, at man ville lave lige indervægge. effekt, som Bjørn Nørgaard havde tænkt Og det havde langt fra været morsomt, sig, men på den moderne arkitektur og for så var de ydre rammer blevet en ren det moderne byggeris præmisser. Og det kulisse. Nu er det lykkedes at sørge for, var rigtigt godt for processen og passede at den ydre arkitektur afspejler sig i den virkelig godt ind i Realeas strategi. Hvis vi rumdannelse, der er inde i lejlighederne. havde fået projektet præsenteret i dag, er Og det er afgørende for projektet, at vi det ikke sikkert, vi ville have støttet det, ikke bare får et hus, der er smukt at køre for set fra vores synspunkt var der ikke forbi, men som også har nogle helt andre megen nytænkning i at bruge gammel­ rum”, siger Bjørn Nørgaard. dags håndværksmetoder. Men det inno­ vative er kommet til senere”. Så selv om huset blev bygget på en an­ den måde end forventet, er det lykkedes at bevare sammenhængen mellem det

60 61 Kapitel 4 - Et stærkt samarbejde

62 63 Et stærkt arbejdet med NCC, og samtidig har hånd­ værkerne spillet en central rolle i ud­ samarbejde formningen af huset. Der har hele vejen Begejstringen og engagementet dukker igennem været fokus på dialogen. hele tiden op, når de, der har været med til at skabe Bispebjerg Bakke, fortæl­ Torben Sørensen: ”I NCC har vi stor er­ ler om huset. Det er et projekt, man er faring med partnering-projekter. Jeg har stolt af at have andel i. Det skinner for tidligere arbejdet med, at man inddrager eksempel tydeligt igennem hos Carl Bro, både bygherre og væsentlige fagentre­ hvor store plancher over byggeriet pryder prenører og leverandører i de vigtigste væggen i et af kontorerne. Men det viser beslutninger, så det har ikke ligget fjernt sig også i alle de involveredes lyst til at for mig at inddrage de forskellige aktører tale om byggeriet, forklare visionen og tidligt i processen. Det er vigtigt, at man pege på de mange innovative løsninger, mødes og snakker opgaven igennem man er nået frem til undervejs. i stedet for bare at sende et udbud ud. Så får man også en fornemmelse af, om Bispebjerg Bakke er resultatet af et tæt, kemien er i orden, og om der er enga­ men også meget åbent samarbejde mel­ gement hos den anden part til at gå ind lem forskellige faggrupper. Kunstneren i et lidt anderledes samarbejde, end de og arkitekterne har tænkt tanker i fæl­ måske er vant til. Her får de mulighed for lesskab, bygherrerne har holdt sig tæt at præge byggeriet lige fra starten”. på processen, og alle har været samlet i en partnering-model. Den oprindelige I partnering-modellen skal der være plads idé om at projektere i samarbejde med til at snakke om tingene. Poul Erik Haur­ håndværksmestrene er videreført i sam­ bæk: ”Modellen åbner for, at hvis man er

64 65 utilfreds med noget, de andre gør, så skal tydeligt, at de involverede kan lide hinan­ man sige det. Så er man fri for at skrive den og sætter stor pris på samarbejdet. sure breve til hinanden. Mange gange ta­ Det gælder også Torben Sørensen: ”Jeg ler folk grimt til hinanden i byggebranchen, var meget glad for designfasen, hvor jeg og det skal partnering-tanken forhindre”. sad sammen med samarbejdspartnerne; Poul Erik Haurbæk mødtes en gang om bygherre, arkitekt og ingeniør. Vi brain­ ugen med Torben Sørensen, Jesper Holm stormede, jokede, spillede ind, og man og bygherrerådgiver Jørgen Bendiksen fra kunne mærke et kæmpe engagement. Kuben: ”Det har været et fabelagtigt sam­ Det var sjovt og spændende, og alle ville arbejde – også fordi kemien passede. Vi gerne det her. Og man så gang på gang, fire, der repræsenterer projektets forskel­ at det ikke var én mands værk. To plus to lige parter, dannede projektledergruppen, blev pludselig fem, og vi fandt sammen der svarer til et firmas direktion”, siger de ultimative løsninger.” Poul Erik Haurbæk.

Ordet dialog dukker hele tiden op, når På forkant med situationen man taler om processen med at plan­ Filosofien på Bispebjerg Bakke har været, lægge og bygge Bispebjerg Bakke. Det er at det betaler sig at tænke langsigtet.

Kuben Byggeplandata Kuben Byggeplandata blev etableret i februar 2004, da Kuben købte Byggeplandata (oprettet 1968). Virksomheden har mere end 35 års erfaring i bygherrerådgivning ved mange forskelligartede projekter, f.eks. universitetsbyggeriet Nobelparken, kunstmu- seet ARoS i Århus og domicilerne for HK og KL i København. Jørgen Bendiksen er chef- rådgiver i Kuben Byggeplandata.

66 67 68 69 ”Vi har bevidst valgt at bruge en del tektens side. Her har vi vendt det om, så penge på at projektere ned i detaljen fra vi i partnering-processen har alle parter starten, fordi det i længden er billigere at ind over tidligere i forløbet. Det giver den afdække problemer på tegnebordet end fordel, at man ikke laver fejl. Tegningerne at skulle gøre dem om på stedet, når man er færdige, når de kommer ud på pladsen, står midt i byggeprocessen”, fortæller Tor­ fordi alle har set dem og godkendt dem. ben Sørensen. Bispebjerg Bakke koster op Det giver også en følelse af ejerskab hos mod dobbelt så meget som NCC’s andre dem, der står ude på pladsen og arbejder byggerier i anlægspris. Prisen for totalen­ med byggeriet. Den tømrer, der monterer treprisen er således omkring 20.000 kr. vindueselementerne, har for eksempel per m2. I anlægsfasen har man lagt vægt været direkte involveret i at udvikle de på at være enige om, hvordan huset skul­ beslag, der bruges”. le se ud, før man gik i gang med at bygge det. Poul Erik Haurbæk fortæller: ”Før i ti­ På Bispebjerg Bakke har man også valgt den blev der lavet en række ingeniør- og at bruge materialer og arbejdsmetoder, arkitekttegninger, som så blev afleveret der måske nok gør byggeriet dyrere i an­ til den entreprenør, der skulle bygge hu­ lægsfasen, men som til gengæld giver set. Så kom entreprenøren mange gange besparelser på lang sigt. Bjørn Nørgaard og pegede på detaljer, som han mente lægger stor vægt på at kigge langt frem: kan man presse kvadratmeterprisen ned den industrielle tankegang. Der blev bo­ var umulige at udføre. Den dialog kørte ”Vi har fået lov til lidt mere, og vi ender i anlægsfasen, men meget af det byg­ ligblokkene planlagt efter, hvordan kra­ så, efter at tegningerne var færdige, og også med en bygge-kvadratmeterpris, geri skal renoveres for temmelig mange nerne kørte mest rationelt. Problemet er, det kunne godt give anledning til irrita­ der er en del højere end de 5.000 kro­ penge efter 15-20 år. Jeg er selv konsu­ at betonbyggeriet ikke holder, men skal tion mellem de forskellige parter, fordi ner, man nogle gange stiler efter. Men til lent på Vejleåparken i Ishøj, der var Dan­ renoveres igen og igen. Det vil sige, at entreprenøren ville ændre på noget, der gengæld har vi brugt materialer, der har marks største montagebyggeri i starten den lave kvadratmeterpris nu er gået hen ellers var færdigt fra ingeniørens og arki­ lang holdbarhed. Med industrielt byggeri af 1970’erne. Det er et godt eksempel på og blevet meget høj”.

70 71 Klaus Bonde Larsen uddyber tanken om der lå i forvejen, var alt for dyrt. Men så at forberede Bispebjerg Bakke på at hol­ var der et kvikt bestyrelsesmedlem, der de i mange år: ”Mange af Haandværker­ spurgte, hvor længe de gamle tage havde foreningens boliger, der er mellem 60 og ligget der, og de havde holdt i over 100 100 år gamle, fungerer fint i dag, uden at år. Så hvis man regner over tid, blev de der har været behov for de store renove­ betydeligt billigere end den nye løsning. ringer. Derimod er meget moderne byg­ Og det er den tanke, vi også har haft i geri blevet renoveret for store beløb, der forhold til Bispebjerg Bakke. Det kan godt nærmest overstiger det, de blev anlagt være, at de løsninger, vi vælger nu, er dy­ for. Det er jo tankevækkende. Et eksem­ rere, men til gengæld tjener de sig ind på pel er Haandværkerforeningens hus på længere sigt”. Og Bispebjerg Bakke skal Nørre Allé i København. Her var tagene ikke bare holde i 100 år, men også ældes ved at blive utætte, og vi havde en inge­ med ynde. Derfor har man valgt at bygge niør til at rådgive os i, hvad vi skulle gøre. i naturmaterialer som træ, mursten og Han foreslog, at vi satte trekantlister på kobber, der patinerer og forbliver smukke, med 10 års garanti, fordi det naturskiffer, selv om de ændrer udseende med tiden.

Kobbertaget På Bispebjerg Bakke er der brugt over 8.200 m2 kobber – det svarer til størrelsen på en fodboldbane. 8-10 mand har løbende været beskæftiget med at skabe taget på bygge- pladsen. Kobber er et ædelt materiale og betragtes som noget af det ypperligste inden for tagdækning. Det er rart at arbejde med, fordi det kan bearbejdes, så det bliver blødt og kan formes. Og så har det ikke mindst en helt speciel farve, der både er flot, lige når kobberet bliver lagt på, og på længere sigt.

72 73 Udfordringer og kompromiser oprindeligt planlagt en klinkebelægning, Selv om man har været forudseende, har men det kunne ikke lade sig gøre, og nu der dog alligevel sneget sig enkelte over­ er man endt med grus. Bygherrerne kan raskelser ind i forbindelse med byggeriet så vælge senere at lave en anden belæg­ af Bispebjerg Bakke. Torben Sørensen ning, hvis de vil. Og sådan er visionen fortæller: ”Omkostningerne til de hjælpe­ løbende blevet tilpasset realiteterne. Når midler og maskiner på byggepladsen, der Bjørn Nørgaards og Jesper Holms kunst­ er blevet brugt til at montere for eksem­ neriske ambitioner er stødt sammen pel tag og facader, er noget højere, end vi med bygherrernes økonomiske velvilje, havde regnet med. Det skyldes primært, er også de blevet nødt til at ændre deres at almindelige hjælpemidler og maskiner vision. Bjørn Nørgaard fortæller: ”Vi ville ikke kunne bruges, fordi væggene er så ikke have skillevægge i lejlighederne. Vi krumme. Det er dog forholdsvis få ste­ syntes, man skulle lade den enkelte le­ der, hvor tingene har været mere kom­ jer bestemme, hvor skillevæggene skulle plicerede, end vi kunne forudse. Men det stå, men det lykkedes ikke. Vi havde også gør alligevel ondt på økonomien. Som nogle ideer om særlige krumme fliser til udgangspunkt er det NCC’s økonomi, det badeværelserne, men der blev økonomi­ går ud over, men bygherrerne lider også en for stram”. Flemming Borreskov siger under det”. om afvejningen af kunstneriske detaljer og økonomi: ”Kunstnere og arkitekter øn­ Bygherrerne har tilført projektet ekstra sker sig tit mere og mere, og der er man penge undervejs, men har også været nødt til som bygherre at tvinge dem til at nødt til at acceptere enkelte forringelser. vælge. Derfor gav vi Bjørn Nørgaard en Det gælder for eksempel belægningen på særlig pulje på seks millioner kroner, så vejene mellem husene. Her havde man han selv kunne prioritere. Det er langt fra

74 75 alle ønskerne på Bjørn Nørgaards ønskeli­ der på noget med en vision. Hver gang ste, der blev realiseret!”. nye håndværkere er startet herude, har vi lavet en opstart med dem, hvor vi har fortalt om projektet, så de kender bag­ Håndværkernes særlige rolle grunden for byggeriet. Det har også væ­ Det første spadestik til Bispebjerg Bakke ret rigtigt godt for mig bagefter. Når jeg blev taget i oktober 2004. Her gik jord- går rundt på pladsen, så kender de mig, og betonarbejderne i gang med at rydde og vi veksler et par ord og diskuterer de­ grunden og udføre funderingsarbejdet. Si­ taljer. Det er en gensidig læringsproces, den da har mellem 100 og 150 mand haft hvor jeg deler erfaringer med dem, der deres daglige gang på byggepladsen. Og går herude. Vi har også gjort meget ud af der har hele tiden været tæt kontakt mel­ at tale tegningerne igennem med dem, lem idémænd, ledere og håndværkere. der skal udføre arbejdet. På den måde Håndværkerne er løbende blevet invol­ er vi blevet enige om, hvad der er godt veret i tankerne bag byggeprojektet, og at bygge, inden vi lavede de endelige for Bjørn Nørgaard har samarbejdet med tegninger. Hele den dialog har været en dem, der skulle bygge Bispebjerg Bakke, væsentlig del af byggeprocessen og den været helt essentielt. gør, at det er sjovt at komme her”, siger Bjørn Nørgaard, der gennem hele proces­ Bjørn Nørgaard: ”Det er afgørende for et sen har gjort meget ud af at komme på sådant projekt, at dem, der går og arbej­ pladsen så ofte som muligt. Det har bl.a. der på huset hver dag, har en idé om den gjort det muligt for ham at rette fejl, før vision, der ligger bag byggeriet. Og byg­ de blev begået. “For eksempel opdage­ geprocessen er afhængig af, at håndvær­ de jeg en dag, at de var ved at montere kerne er begejstrede og føler, at de arbej­ hætterne over ventilatorerne på taget. De

76 77 hang og svævede højt over tagfladen, og Kim Cordsen fortæller om samarbejdet det så ikke godt ud. Det er så lykkedes os mellem håndværkerne og de andre fag­ at få dem sænket fem centimeter, så nu grupper: ser det ordentligt ud. Men hvis man ikke kommer her, så ser man det jo ikke. Det ”Det har været rigtig, rigtig godt. Normalt har været væsentligt, at Jesper Holm, Tor­ har vi ikke samarbejde på den måde. ben Sørensen og jeg har holdt vores mø­ Mange gange kommer man ud på en der herude. Det hjælper jo nogle gange at byggeplads og får en tegning i hånden, bruge øjnene!” og så tænker man: Hvorfor laver de det på denne her måde? På den måde har NCC er med i det såkaldte BygSol – en det været rigtig godt, at vi har været sammenslutning af uddannelsesinstitu­ med til at præge byggeriet”. Også sam­ tioner, virksomheder og faglige organisa­ arbejdet med Bjørn Nørgaard har funge­ tioner, der har som fælles mål at skabe ret godt. ”Da han så murværket begynde en ny og forbedret byggeproces. I forbin­ at komme op af jorden, så var han jo delse med Bispebjerg Bakke har NCC ud simpelthen så glad”, fortæller Kim Cord­ over partnering-modellen arbejdet med sen. Bjørn Nørgaard er ikke alene om at såkaldt Lean Construction og BygLOK. være glad. Klaus Bonde Larsen fortæller, ”BygLOK vil sige, at man lærer af hinan­ at også håndværkerne har været meget den på håndværkerniveau. De fortæller begejstrede for arbejdet med Bispebjerg os, hvordan de oplever byggeprocessen, Bakke. ”Murernes øjne stråler, når de for­ og hvad de godt kunne tænke sig at gøre tæller om byggeriet, og de tager deres Byggepladsen anderledes. Og på samme måde fortæl­ familier med ud for at kigge på, hvad de Op mod 20 forskellige håndværkergrupper har været i sving på byggepladsen. I starten ler vi dem, hvordan vi oplever det”, siger har lavet. Der er meget håndværkerstolt­ havde 25-50 mand deres gang på pladsen, mens antallet nærmede sig 150 i byggepro- Torben Sørensen. hed”, siger han. cessens mest intense periode.

78 79 Det bekræfter Kim Cordsen. Han fortæl­ ”Byggepladsen på Bispebjerg Bakke, som ler, at stemningen på byggepladsen har har modtaget Arbejdsmiljøprisen, er en været rigtig god. ”Til at starte med var af de byggepladser, vi er mest stolte af folkene i mit sjak skeptiske, fordi det var i NCC. Her arbejder vi fundamentalt an­ så anderledes. Men da de så begyndte at derledes, end man plejer i branchen. På se, at det godt kunne lade sig gøre, blev Bispebjerg-pladsen er der tale om et tæt de meget begejstrede for det, de gik og samarbejde mellem alle medarbejdere lavede. Og det holdt hele vejen igennem. og en lydhørhed over for alles meninger Oplevelsen var, at vi fik lavet industri ud og synspunkter, som byggebranchen hi­ af noget, der nærmest var kunst”. storisk ikke har haft tradition for”.

Også Torben Sørensen fortæller, at den Sikkerhed i centrum gode kommunikation mellem de for­ Ikke bare samarbejdet, men også sikker­ skellige faggrupper har givet et godt ar­ heden på byggepladsen, har fået sær­ bejdsmiljø på pladsen og været med til lig opmærksomhed. NCC fik i december at gøre sikkerheden bedre. ”NCC har en kommer de ikke på arbejde, og det koster samlede vi folk, spiste lagkage og hejste 2006 Arbejdsmiljøprisen for Bispebjerg klar politik om, at vi vil højne sikkerhe­ en masse penge. Konkret har vi bl.a. ar­ flaget. På den måde får folk et skulderklap Bakke. Ved hjælp af forebyggelse er det den på pladsen. Derfor har vi bl.a. en sik­ bejdet med sikkerheden ved at holde in­ og bliver bekræftet i, at de gør et rigtigt lykkedes at holde byggepladsen på Bis­ kerhedsrepræsentant, der ikke har andre, formationsmøder hver fjortende dag, og godt stykke arbejde. Samtidig skal man pebjerg Bakke fri for ulykker. Og hos NCC f.eks. økonomiske interesser i projektet, her har vi påtalt alt, hvad der ikke var i or­ selvfølgelig passe på, at arbejderne ikke fremhæver man da også arbejdsgangen men kun skal tage sig af sikkerhed. Det den på byggepladsen. Og så har vi fejret, kommer til at konkurrere så meget om at på Bispebjerg Bakke som helt unik. Ar­ vil sige, at når han er på pladsen, så har at vi har undgået ulykker. Vi har ført sta­ holde sig skadefri, at de ikke tør sige det, bejdsmiljøchef hos NCC Construction, Kåre han kun de sikkerhedsmæssige briller på. tistik over antallet af arbejdstimer uden hvis de faktisk kommer til skade!” Christensen, sagde i forbindelse med Ar­ Det betaler sig jo også for os at have god ulykker, og vi holdt et års jubilæum, da bejdsmiljøprisen til ”Ugens Erhverv”: sikkerhed. Hvis folk kommer til skade, vi havde arbejdet et år uden ulykker. Så

80 81 Kapitel 5 - At bo på bakken

82 83 At bo på bakken hvordan man kunne bo i huset og kom frem til de spilleregler, vi ser nu. Vi har Slanke søjler i gule og røde mursten. Al­ bygget nogle cirkulære og elipseformede taner i skinnende glasur. Og et kobber­ kerner med henholdsvis badeværelser og tag, der bugter og vrider sig – parat til at trapper/elevatorer. Kernerne deler huset lade vejret og tiden gøre det irgrønt. Bis- op i en rytme, sætter et omvendt aftryk pebjerg Bakke er spektakulært at se på, i de tilstødende lejligheder og medvirker men for Bjørn Nørgaard har det hele ti­ til, at der ikke kan etableres ubrudte fir­ den været vigtigt, at huset også var spek­ kantede rum, og at de organiske former takulært at bo i. Der skulle som nævnt finder vej ind i huset i konvekse og kon­ være sammenhæng mellem udvendigt kave former. Dermed får man nogle rum, og indvendigt. Jesper Holm fortæller om der ikke kun giver mening i det ydre, men arbejdet med at forme Bispebjerg Bakke også i det indre”. indvendig: ”I starten afprøvede vi den skulpturelle form med de lejlighedsty­ Peter Cederfeld: ”Det kan blive svært at per, vi normalt gør brug af, men det var indrette de runde former. Normalt er det ret håbløst. Vi begyndte da at diskutere, sådan, at spisebordet kun kan stå et sted.

Boligerne i Bispebjerg Bakke Da man første gang holdt åbent hus for interesserede på Bispebjerg Bakke, kom der cirka 3.500 mennesker for at se på det anderledes boligbyggeri. Boligerne i Bispebjerg Bakke er mellem 85 m2 og 238 m2 store og koster mellem 8.197 kr. og 24.504 kr. i månedlig husleje. Lejlighederne er i et, to eller tre plan, og alle lejligheder har mindst én altan.

84 85 Sådan er det ikke her, og det giver selvføl­ Minimalistiske køkkener eller ej: Interes­ gelig nogle udfordringer i forhold til funk­ sen for at bo i Bispebjerg Bakke har fra tionalitet. Man kunne have valgt at lade starten været enorm. Da man i maj 2006 en designer lave prototyper af møbler, der holdt åbent hus for kommende bebo­ passer til de særlige former, men vi har ere, dukkede flere tusind mennesker op ladet det være op til folk selv. Og det giver for at se det spektakulære byggeri med helt nye muligheder for at udfolde sig”. På egne øjne. Bygherrerådgiver i Kuben, Jør­ ét punkt satte Realea dog funktionaliteten gen Bendiksen, siger om reaktionerne: i højsædet. ”Vi tvang Bjørn Nørgaard og ”Nogen har set en meget voldsom ud­ Jesper Holm til at lave køkkenerne mere fordring i de krumme og skæve faconer funktionelle. De var tænkt alt for minima­ og har sagt, at her kunne de ikke have listiske”, siger Peter Cederfeld. deres møbler, så det var ikke noget for dem. Andre siger omvendt, at det her er Bjørn Nørgaard siger om køkken-diskus­ så spændende og rart, at her vil de gerne sionen: ”Køkkenerne er en af de ting, vi bo, og de er indstillet på at skifte deres er lidt kede af. Man vurderede, at i for­ møbler ud, hvis det bliver nødvendigt.” hold til udlejning var det bedst at have de her kedelige køkkener! Jesper Holm og Det har vist sig, at masser af mennesker jeg havde ellers udviklet det, vi kaldte et gerne tager udfordringen fra de runde minimalkøkken med en flot, massiv bord­ former op. I starten af januar 2007 var plade, en kogesektion indfældet i pladen 125 ud af 135 lejligheder lejet ud. Og i og en fornuftig vask af godt design. Der­ december 2006 flyttede slangens første udover ville vi så lave det sådan, at man beboere ind. kunne købe skabe i moduler og sætte ind, hvor man ville have dem”.

86 87 ”Lige meget hvor du sidder, Malene Billegrav Jespersen er flyttet ind oplever du noget nyt. Der er ikke sammen med sin kæreste Jesper Schmidt. noget, der er statisk”. De er begge 30 år og kommer fra hendes Ann Skov Sørensen, beboer etværelses på 35 m2 kun et stenkast herfra ved Emdrup station. Nu kan de – og deres kat – boltre sig på 89 m2 i stuelejligheden På besøg hos de første på Bispebjerg Bakke. Her har de for 8.300 beboere kroner om måneden soveværelse, bade­ Det er næsten jul. Mørket ligger allerede værelse og så et stort rum, der indeholder sidst på eftermiddagen tæt om de bøl­ både køkken med spiseplads, stue og kon­ gende huse på Bispebjerg Bakke. Men tor. Malene fortæller, at de ikke på forhånd rundt omkring i flere af lejlighederne ta­ havde planlagt, hvordan de skulle indrette ler tændte juletræer og lys deres tydelige lejligheden. ”Vi var nødt til at være her for sprog: De første Bispebjerg Bakke-beboere at finde ud af, hvordan lejligheden skulle er flyttet ind. Den 1. december 2006 ryk­ indrettes, fordi den er så anderledes. Og kede indbyggerne ind i 48 lejligheder på vi er slet ikke færdige med at indrette os bakken langs Farum-banen. Pladsen mel­ endnu. Men vi er jo ret glade for de runde lem husene er stadig smattet, og hånd­ former, så det er vigtigt, at de ikke bliver værkerne arbejder stadig hårdt på at få dækket til”, siger hun. resten af byggeriet klar til det næste hold beboere. Men i det mindste af husene og Selv om Malene og Jesper endnu ikke er i den ene ende af den store slange er de kommet på plads, føler de sig allerede første ved at pakke kasserne ud og stille hjemme. ”Her var faktisk hyggeligt, alle­ møblerne på plads i de buede rum. rede inden der kom møbler i lejligheden. Jeg følte mig hjemme med det samme,

88 89 da jeg var her første gang. Det giver også sommeren kommer. ”Det er jo superflot en slags tryghed, at der har været så me­ her, og jeg tror, at når de får lavet haven, get fokus på byggeriet, for så ved man, at og det hele bliver grønt igen, så bliver det det er ordentligt”, siger Malene, der alle­ en oase. Der er ikke nogen veje, der går rede fra starten var begejstret for Bispe­ lige forbi”. Og som en kommentar til Ma­ bjerg Bakkes anderledes former: lenes forventninger til de stille omgivel­ ser, kører S-toget i det samme forbi lige ”I starten kiggede vi på hjemmesiden, uden for vinduet – så stille, at det kun hø­ og der kunne vi jo kun se, hvordan byg­ res som en svag brusen. geriet kom til at se ud udvendig. Jeg var ret vild med tagene – også det, at de er I den færdige ende af Bispebjerg Bakkes lavet i kobber. Det bliver jo helt grønt på store slange er familien Skov Sørensen et tidspunkt. Og så kan jeg rigtig godt lide flyttet ind på anden sal. Her bor Ann på vinduerne med det mørke træ. Vi syntes, 44, hendes mand Jørgen på 42 og bør­ det var fedt, at man på en gang kunne bo nene Nana på 11, Thomas på syv og Maja i byen og lidt for sig selv. Og samtidig har på tre. Familien kommer fra lidt over 90 man nogle rammer, som ingen andre har. m2 i Århus. Nu har de 151 m2 – og de to Det er rart at være en del af noget, der er store børn har for første gang fået hver tænkt så meget over. Det er dejligt at bo deres værelse. et sted, som føles mere personligt og ikke bare er en kold betonkasse”. ”Det var ret tilfældigt, at vi kom til at bo her. Vi var ude at kigge på huse, og Malene har store forventninger til, hvor­ hvis vi skulle have et med plads til os dan omgivelserne kommer til at se ud, alle sammen, så skulle vi af med over når Bispebjerg Bakke bliver færdig, og fire millioner. Og så begyndte vi at kigge

90 91 efter lejeboliger og kom i kontakt med det her med de anderledes vinkler. Lige Kuben, der fortalte os om Bispebjerg Bak­ meget hvor du sidder, oplever du noget ke”, fortæller Ann. Hun og Jørgen havde nyt. Der er ikke noget, der er statisk”. ikke hørt om byggeriet før, men de var begejstrede for det, de så på byggeriets Børnene har døbt Bispebjerg Bakke ‘bøl­ hjemmeside og var blandt de første, der gehusene’, men er mest optagede af, at reserverede en lejlighed. ”Vi ville gerne der er mere plads. Indtil videre er fami­ bo her ovre ved parken, hvor vi kan sidde lien stadig ved at finde sig til rette i de ude på altanen og se børnene spille fod­ nye rammer. Jørgen fortæller: ”Det har bold. Det tiltalte os meget”. Lejligheden været ret kaotisk at flytte, men det var har tre altaner og to badeværelser. Dens meget sjovt, at alle skulle flytte ind på ansigter ud mod verden er store, aflange samme tid, og det gik egentlig ret godt”. vinduespartier med rammer i mørkt træ, Familiens lejlighed har dog også haft et der bl.a. giver Ann og Jørgen mulighed for par begyndervanskeligheder. ”Vi har haft at ligge i deres seng og se lige op i træ­ problemer med varmen, og et af vores kronerne udenfor. afløb er gået i stykker. Hverken internet eller fjernsyn virkede, da vi flyttede ind. Om Bispebjerg Bakkes særlige arkitektur På den måde er vi jo prøveklude. De fejl, siger Jørgen: ”Det er jo spektakulært at se de opdager nu, kan de jo nå at rette, før på. Og indvendigt er det ret spændende, de næste flytter ind. Men vi oplever sam­ Realdania for hver gang man går et andet sted hen, tidig, at viljen er der til at få problemerne Realdania blev stiftet i 2000. Realdania igangsætter og støtter projekter inden for det ser man en ny vinkel. Man opdager hele løst. Viceværten gør alt, hvad han kan”, byggede miljø til glæde for almenvellet. Ved udgangen af 2005 var Realdania involveret tiden nye konstellationer af buer og lige siger Ann. Det er da heller ikke altid lige i 259 projekter og uddelte i løbet af året 1,1 milliard kroner. Den daglige ledelse vareta- linjer. Det tror jeg aldrig, man bliver træt sjovt at flytte ind på en byggeplads. Fami­ ges af adm. direktør Flemming Borreskov, cand.polit., og direktør Hans Peter Svendler, af”. Ann uddyber: ”Vi var fascinerede af lien har for eksempel oplevet, at den æld­ arkitekt MAA.

92 93 ste datter kom hjem uden gummistøvler, Kombinationen af det tætte samarbejde fordi de sad fast i mudderet! Til gengæld og den digitale projektering har givet en er Thomas på syv ret fascineret af de byggeproces med få fejl og høj sikkerhed. store gravkøer, der arbejder på grunden Og et hus, der sætter nye arkitektoniske fra morgenstunden. Og Ann og Jørgen er standarder, mener Flemming Borreskov: også først og fremmest begejstrede for ”Jeg tror, Bispebjerg Bakke kommer til at deres nye hjem. ”Vi er vilde med at bo sætte en ny dagsorden. Projektet viser, her”, siger Jørgen. hvordan man kan integrere kunst og ar­ kitektur på en helt anden måde, end man har gjort i 1900-tallet. Vi har set arkitektur Bispebjerg Bakke i Nordvest af folk som Frank Gehry og Daniel Liebes- Når man i dag ser på Bispebjerg Bakke, kind, som er meget ekspressive, arbejder så ligner byggeriet de oprindelige tegnin­ med nye materialer og gør bygningen til ger og Bjørn Nørgaards lermodel over­ et kunstværk. Men her ser vi det i et bo­ raskende meget. Selv om byggeproces­ ligbyggeri, og det betyder noget for den sen undervejs blev omdefineret, er det måde, vi tænker arkitektur og kunst på. ved hjælp af den ene innovative løsning Vi har vist, at det er muligt at bygge rundt efter den anden lykkedes at bygge det og skævt til en fornuftig pris”. hus, Bjørn Nørgaard og Klaus Bonde Lar­ sen drømte om. Håndværket kunne ikke Nordvest har fået et ikonbyggeri, som al­ klare sig uden industrien og entreprenø­ lerede inden det var færdigt, skabte stor ren, men Bispebjerg Bakke er alligevel alt interesse. De danske medier har dækket overvejende bygget af håndværkere, der Bispebjerg Bakke massivt, og omtalen tilmed er blevet taget med på råd gen­ har stort set hele vejen igennem været nem hele byggeprocessen. positiv og begejstret. Undervejs er for­

94 95 håbningerne til Bispebjerg Bakke blevet kerne er blevet udfordret af slynget kob­ udfordret, og både kunstner, arkitekt og ber og runde mure. Nu ligger slangen her, bygherre har været nødt til at revurdere og det gode håndværk, de håndplukkede visionen. Men de ændrede vilkår har først materialer og de runde, bugtede former og fremmest sparket til innovationen og skal vise deres værd. Og realisere drøm­ skærpet det stærke samarbejde mellem men om, at der i mindst 100 år bliver idémænd, ejere og de, der realiserede levet hverdagsliv i huset på Bispebjerg byggeriet. Nye digitale løsninger har fun­ Bakke. det vej ud af computeren, og håndvær­

Grunden og den høje slange Grunden, som Bispebjerg Bakke ligger på, falder over 10 meter fra det højeste til det laveste sted. Grunden er i alt 37.854 m2. Bispebjerg Bakke-slangen er 26 meter på det højeste sted og 9 meter høj på det laveste sted på taget.

96 97 Kapitel 6 - Interview med Marie Vinther

98 99 Interview med Marie Vinther, ikke kun højne kvaliteten af det færdige mag. art. i kunsthistorie byggeri, man ønskede også at give selve byggeprocessen et kvalitativt løft. Den Marie Vinther har skrevet magisterkonfe­ anden målsætning var at integrere kunst, rencen: ”Drømmen er et smukt hus – en arkitektur, håndværk og teknologi. Det var analyse af arkitekturprojektet Bispebjerg en ambition at sammensmelte fagene i én Bakke”. Her tog hun udgangspunkt i de bygning – i ét stort, organisk hele. meget ambitiøse ideer og målsætninger, der var fremlagt i Bispebjerg Bakke-projek­ Hvordan er ideerne om det organiske tet, og så på, om der er en sammenhæng byggeri ført ud i livet? mellem visionerne og virkelighedens byg­ Samarbejdet mellem Bjørn Nørgaard og geproces. Marie Vinther har fulgt Bispe­ Jesper Holm har faktisk været organisk bjerg Bakke lige fra den tidlige fase og på den måde, at de hver især har bygget har især set på samarbejdet mellem Bjørn videre på den andens ideer. Bjørn valgte Nørgaard og Jesper Holm. Magisterkonfe­ tidligt i processen at gribe fat i leret, hvil­ rencen planlægges udgivet i 2007. ket er en metode, han bringer med fra sit fag, og som er et utraditionelt element i Hvilke målsætninger var der i forhold til den arkitektoniske proces. Leret er et or­ Bispebjerg Bakke? ganisk, sanseligt materiale, der kan bø­ Der var overordnet to målsætninger. Den jes og formes og har en fleksibilitet, som ene var at fremme det gode håndværk, arbejdet med lineal og papmodeller ikke og den vision tager afsæt i en utilfredshed har. Leret er et ældgammelt, lavteknolo­ med vore dages byggeskik, hvor der ikke gisk materiale, men sjovt nok har det for­ er så meget fokus på bygningernes hold­ dret moderne, højteknologiske løsninger. barhed. Med Bispebjerg Bakke ville man Umiddelbart virker det meget banalt og

100 101 elementært med en lermodel, men for at Hvordan har man realiseret ambitionen kunne skabe den bygning, modellen ud­ om det gode håndværk? trykker, har man været nødt til at udvikle Det er blevet på en anden måde, end nogle digitale beregningsmetoder og –sy­ man forestillede sig i starten. Jeg tror stemer, som har flyttet på, hvad man tek­ godt, man kan sige, at man havde nog­ nisk kan. Lerklumpen har altså paradoksalt le lidt romantiske forestillinger om, at nok været med til at gøre projektet mere håndværkerne skulle frembringe det hele nyskabende og komplekst, end man lige ude på byggepladsen, som man gjorde i umiddelbart havde forestillet sig. gamle dage. Løbende har man så juste­ ret projektet – blandt andet ved at droppe Ud over arbejdsprocessen kommer det det fuldmurede murværk. Tanken om, at organiske også til udtryk i den slyngede, håndværket skulle være allestedsnærvæ­ ekspressive bygningskrop, der danner et rende i byggeriet, er dog ikke gået tabt. langt, ornamentalt forløb. Man har ind­ delt bygningen i moduler, og sammen Man kan sige, at der går nogle betydnin­ med taget, som nærmest vibrerer, etab­ ger tabt ved overgangen til skalmur. Men leres der en rytme, som spiller harmonisk omvendt har ændringen betydet, at man sammen med stedets topografi. Det har har været tvunget ud i at skabe beton­ været et ønske at genindføre ornamentet elementer på en ny måde, og det er lyk­ i byggeriet – skabe en aflæselighed – der kedes at gøre det på en måde, der er tro gør, at man som beboer eller forbipasse­ mod den oprindelige formgivning. Samti­ rende kan forholde sig til arkitekturen på dig har man f.eks. med kobbertaget vide­ en måde, så man føler sig godt tilpas, og reført og videreudviklet det traditionelle den ikke bliver fremmed for én. håndværk og vist, at håndværket kan no­ get, som er exceptionelt. Byggeriet peger

102 103 derved ikke kun tilbage på traditionen, pleks, projektet hviler på. Min analyse men også fremad mod en ny industria­ viser, at både Bjørn Nørgaard og Jesper lisering, idet man har koblet håndvær­ Holm er gået meget åbent til opgaven, og ket med ny teknisk viden og rykket ved det er min oplevelse, at det også gælder grænserne for, hvad industrien kan i dag. projektets andre parter. På de tidlige skit­ ser, som jeg gennemgår en efter en i min afhandling, kan man se, at Nørgaard og Hvordan hænger visionerne om Bispe­ Holm begge var villige til at indgå kom­ bjerg Bakke sammen med virkelighe­ promisser for at finde den bedste løsning. den? Ingen af dem var nået frem til dette byg­ Generelt må man sige, at det er lykke­ geri uden den anden. Byggeriets overord­ des at føre den overordnede målsætning nede formgivning er derfor et resultat af om faglig integration ud i livet. Det gæl­ samarbejdet mellem dem. der både i idefasen, byggeprocessen og i det færdige byggeri. Der er dog områder, hvor resultatet er blevet anderledes end Hvilke traditioner ligger Bispebjerg Bakke forventet, men efter min opfattelse er i forlængelse af? det godt, at man har holdt fast i partne­ Byggeriet bygger idemæssigt videre på ring-modellen. Den måde at organisere forskellige traditioner som blandt andet arbejdet på ligger godt i tråd med ideen er blevet udfoldet i 1800-tallets England om at integrere de forskellige faggrupper og mellemkrigstidens Tyskland, hvor man i opførelsen af Bispebjerg Bakke. havde fokus på kunsthåndværket og på sammenhængen mellem det sociale og Jeg har især set på samarbejdet mellem det æstetiske. arkitekt og kunstner og på det idekom­

104 105 form af en stor detaljerigdom. Projektet nyt, at kunstnere bliver inddraget i arki­ er altså gennemsyret af forestillingen tekturprojekter, men det spændende her om, at det sociale hænger uløseligt sam­ er, at Bjørn Nørgaard har været med helt men med det æstetiske. fra starten – ja han har sågar været med til at fostre ideen til projektet. Ofte bliver Det her byggeri er jo også et opgør med billedkunst brugt som applikation på no­ den modernistiske strømning, som kaster get, der allerede er skabt – en skulptur vrag på alle traditioner. Med Bispebjerg bliver placeret foran et indgangsparti el­ Bakke viser man, at nogle traditioner er ler et maleri bliver hængt op i en aula. værd at bevare. Det handler dog ikke Bispebjerg Bakke kan forhåbentlig – med bare om ukritisk og bevidstløst at gen­ en anderledes, skulpturel arkitektur, som tage dem, men om at skabe en levende folk bliver glade for – bane vejen for nye, proces, der byder på nyskabelse og der­ berigende samarbejder mellem kunst­ ved forskydninger. nere på den ene side og en byggesags mange aktører på den anden side.

Hvilken kunstnerisk betydning tror du, Bis­ pebjerg Bakke får? Jeg tror, at en del billedhuggere drømmer om at deltage i et projekt som det her Med Bispebjerg Bakke har man haft den gaard har en gang sagt, at form i høj grad – det er jo en mulighed for at arbejde i tilgang, at hvis håndværkerne er begej­ er et spørgsmål om moral. Ifølge denne den helt store skala. Man kan så håbe, strede for projektet og har indflydelse på tankegang vil den enkelte håndværkers at der bliver åbnet for, at man i langt hø­ byggeprocessen undervejs, så afspejler engagement og arbejdsglæde kunne jere grad tør involvere kunstnere tidligere det sig i det færdige byggeri. Bjørn Nør­ aflæses direkte i byggeriets overflade i i byggeprocessen. Det er jo ikke noget

106 107 Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg

© Realea A/S 2007 Tekst og redaktion: Realea A/S og journalist (DJ) Signe Kierkegaard Cain

Fotoliste: Jakob Bekker-Hansen (13, 17, 27, 33, 35, 36, 43, 50, 53, 57, 61, 65, 66, 71, 75, 76, 93, 94, 96, 102), Torben Eskerod (omslag, 11, 55, 58, 85, 86, 89, 101, 105, 106), Jesper Holm (14, 21, 38-39), Martin Meyer Nielsen / Ocular (90), Bjørn Nørgaard (18, 45, 68, 81), Realdania (22, 30, 49, 72) samt fotos udlånt af Kuben

Grafisk design: Jakob Bekker-Hansen, 300dpi.dk

1. udgave, 2. oplag ISBN 978-87-990883-3-1

Bogen er sat og trykt af Clausen Offset ApS, Odense