Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 2014

Børne- og Familieforvaltningen 8. juli 2014

Udarbejdet på baggrund af den indledende proces og dialog foråret 2014 Indhold

Indledning ...... 4 Dialogproces ...... 6 Temaer fra dialogprocessen ...... 8 Den nuværende skolestruktur ...... 9 De enkelte skolers elevtal ...... 11 Skolestørrelser og økonomi ...... 20 Målsætninger ...... 21 Folkeskolereformen – nye mål for folkeskolen ...... 21 Kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune ...... 22 Hvad har betydning for kvaliteten? ...... 23 Skolestørrelsens betydning for kvaliteten ...... 23 Skoleledelse ...... 25 Sammenfatning ...... 27 Strukturforslag ...... 27 Skolecentre ...... 28 Målet med skolecentrene ...... 29 Etablering af 7 skolecentre ...... 31 Etablering af 5 skolecentre ...... 32 Forudsætninger for beregning af konsekvenser ved ændring i skolestruktur...... 33 Beregning af elevtal ...... 33 Forudsætninger for beregninger på baggrund af ressourcemodel ...... 34 Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser ...... 35 Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser ...... 35 Scenarier i forbindelse med eventuel ændring af skolestruktur ...... 36 Scenarie 1 Lukning af Thorup-Klim Skole. Eleverne flyttes til Fjerritslev Skole ...... 36 Scenarie 2 Lukning af Ørebro Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole ...... 37 Scenarie 3 Lukning af både Thorup-Klim og Ørebro Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole ...... 38 Scenarie 4 Lukning af Ørebroskolen – eleverne deles geografisk mellem Thorup-Klim og Trekroner Skoler ...... 39 Scenarie 5 Lukning af Ørebroskolen – eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner Skoler ...... 40 Scenarie 6 Ørebro og Trekroner Skoler sammenlægges enten i Trekroner eller i Ørebro ...... 42 Scenarie 7 Lukning af Trekroner Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole ...... 43

Side 2 af 52

Scenarie 8 Lukning af Trekroner Skole– eleverne deles geografisk mellem Ørebro og Skovsgaard Skoler ...... 44 Scenarie 9 Lukning af Trekroner Skole – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole ...... 45 Scenarie 10 Lukning af Tranum Skole – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole ...... 47 Scenarie 11 Lukning af Tranum Skole– eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst Skoler ...... 48 Scenarie 12 Lukning af Gjøl Skole – eleverne flyttes til Biersted Skole ...... 49 Scenarie 13 Indskolingsskole på Gjøl – 4.-6. klasse elever flyttes til Biersted ...... 50 Scenarie 14 Indskolingsskole i Tranum – 4.-6. klasse elever flyttes til Skovsgaard ... 51

Side 3 af 52

Indledning

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har ønsket at få belyst, hvilke beslutninger omkring skolestruktur, der bedst understøtter og fremmer kvalitetsudviklingen af skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling, når man samtidig ser på udviklingen i elevtallet.

Den samlede tilbagegang i befolkningstallet og det faktum, at børnetallet falder, mens antallet af ældre stiger, er en kommunal udfordring. Det er således nødvendigt at kigge på den kommunale organisering og finansiering af både dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet.

Udviklingen i antallet af 6-12 årige børn i de nuværende skoledistrikter har fra 2002 og frem til 2014 udviklet sig som vist i nedenstående tabel. De 6-12 årige er den aldersgruppe, der går igen på alle skolerne uanset om de har udskoling eller ej.

Figur 1 Den procentvise udvikling af det faktiske antal 6-12 årige i de nuværende skoledistrikter Ændr. %. ifht. 6-12 årige 2002 2004 2006 2008 2010 2011 2012 2013 2014 Antal 2002 Nørhalne 147 162 170 173 178 171 172 179 184 37 25 % Aabybro 626 696 692 703 675 677 681 702 680 54 9 % Biersted 189 201 199 209 194 206 199 205 201 12 6 % Fjerritslev 372 381 374 371 375 371 369 354 336 -36 -10 % Trekroner 166 154 147 142 159 150 145 148 148 -18 -11 % Brovst 532 499 473 456 449 435 468 460 455 -77 -14 % Gjøl 128 139 124 119 109 105 105 106 103 -25 -20 % Ørebro 143 140 133 124 128 124 117 122 113 -30 -21 % Pandrup 668 697 644 608 531 510 529 502 506 -162 -24 % Skovsgård 325 305 292 260 263 262 247 253 239 -86 -26 % Saltum 338 325 294 269 239 231 240 241 246 -92 -27 % Thorup-Klim 188 175 172 158 154 139 126 106 99 -89 -47 % Ukendte adresser 2 5 3 3 2 0 0 0 0 -2 -100 % I alt 3.824 3.879 3.717 3.595 3.456 3.381 3.398 3.378 3.310 -514 -13 %

Der er således samlet set sket et fald i elevtallet fra 2002 til 2014 på 514 elever. De største fald er sket i Thorup-Klim, Saltum, Skovsgaard og Pandrup. Det er bysamfund som i perioden har mistet arbejdspladser.

Med reference til ”Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2014”1 vil børnetallet fortsat falde i de kommende år. Som det fremgår af nedenstående tabel vil det frem til 2020 falde med 253 børn svarende til en nedgang på 8 %. Samme nedgang var der i børnetallet fra 2008 (3.595 børn) til 2014 (3310 børn) – en nedgang på 285 børn, svarende til 8 %.

I de kommende 6 år vil det største procentvise fald ifl. prognoserne ske i Biersted, Gjøl, Skovsgaard, Ørebro og Trekroner.

1 Vedtaget i Økonomiudvalget april/maj 2014

Side 4 af 52

Figur 2 Prognose for udviklingen af antal 6-12 årige2 6-12 årige 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ændr. % i fht. antal 2014 Aabybro 680 693 723 740 740 744 724 44 6 % Saltum 246 257 259 266 266 262 258 12 5 % Thorup- 99 103 101 103 104 101 100 1 1 % Klim Nørhalne 184 180 171 179 180 181 170 -14 -7 % Pandrup 506 500 500 491 488 474 466 -40 -8 % Brovst 455 438 431 438 432 420 406 -49 -11 % Fjerritslev 336 346 334 322 308 301 298 -38 -11 % Biersted 201 186 193 187 177 175 170 -31 -16 % Gjøl 103 95 98 100 94 87 86 -17 -17 % Skovsgård 239 224 227 218 206 201 191 -48 -20 % Ørebro 113 107 109 99 95 92 85 -28 -25 % Trekroner 148 140 130 123 115 107 101 -47 -32 % Ukendte 0 1 1 2 2 2 3 3 adresser I alt 3.310 3.271 3.277 3.267 3.205 3.148 3.057 -253 -8 %

Et andet vilkår er, at til- og fraflytning af 0-12 årige er forskellig fra område til område, og der er store udsving fra år til år. Det er således vanskeligt at forudse præcis, hvorledes udviklingen vil være på den enkelte skole. Aabybro har som eksempel en nettotilflytning fra 2002 til 2013 på 251 børn, hvilket giver et gennemsnit på 21 børn pr. år, men som det kan ses af nedenstående tabel, er der kun et nettooverskud på 3 børn i 2005, mens der året efter er et overskud på 39 børn. Saltum har en nettofraflytning over de 12 år på 97 børn, hvilket giver et gennemsnit på 8 børn færre pr. år.

Figur 3 Netto til- og fraflytning af 0-12 årige pr. område fra 2002 til 2013 Netto 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt Aabybro 7 14 13 3 39 29 25 27 23 11 33 27 251 Nørhalne -3 3 8 8 8 0 2 -1 -1 8 2 7 41 Pandrup 20 8 2 -12 4 15 -5 3 -1 -3 12 11 54 Biersted -1 9 16 3 12 -5 -2 -9 8 11 2 1 45 Skovsgård 4 -6 10 -10 -5 19 19 5 -1 2 9 -13 33 Trekroner 0 0 4 10 -9 -3 12 4 -4 1 -4 8 19 Gjøl -4 6 4 -7 3 1 -1 1 9 4 1 0 17 Thorup-Klim 4 5 -5 -5 -4 10 1 -3 5 2 -2 0 8 Brovst 5 -16 -4 1 17 -3 -4 -3 12 16 -7 -17 -3 Fjerritslev -5 -7 5 0 13 -4 -3 -15 -9 13 7 -2 -7 Jetsmark -8 0 0 1 2 -6 -2 9 -2 12 -12 -3 -9 Ørebro 7 -2 -2 -19 13 -8 -8 2 0 -1 9 -12 -21 Saltum 1 -11 -29 -15 -23 4 14 -14 5 -13 -6 -10 -97 I alt 27 3 22 -42 70 49 48 6 44 63 44 -3 331

2 Tallene i den grønne kolonne er faktiske tal for 2014 – resten af tallene er prognosetal.

Side 5 af 52

De tre tabeller viser på forskellig vis noget om de enkelte distrikters samlede antal 6-12 årige og udsvingene fra det ene år til det andet.

Det er imidlertid ikke alle børn i et område, der vælger den lokale distriktsskole. Den forventede udvikling for elevtallet i folkeskolen er derfor ikke den samme, som den forventede udvikling i det samlede antal børn.

Den forventede elevtalsudvikling på den enkelte skole vil fremgå af de efterfølgende afsnit om hver enkelt af de nuværende folkeskoler. En samlet opgørelse af den udvikling, der fremgår af tabellerne for hver skole, er opstillet i nedenstående tabel.

Figur 4 Den samlede elevtalsudvikling i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune frem til 2019/20. Samlet elevtal 2014-15 2019-20 4233 3959 Forskel -274

Skolecentertanken har været gennemgående i Børne- og Familieudvalgets drøftelser og i den dialogproces, der har været forud for denne rapport. Denne rapport indeholder således begrundelser for en evt. etablering af skolecentre og forslag til mulige sammensætninger af disse.

Rapporten indeholder i øvrigt de oplysninger og beskrivelser, som Kommunalbestyrelsen har ønsket at have som grundlag for drøftelser og eventuelle beslutninger om forandringer af skolevæsenet med udgangspunkt i den dialogproces, der er beskrevet herunder.

Dialogproces Børne- og Familieudvalget ønskede forud for en endelig beslutning om en fremtidig skolestruktur at have en dialogproces, hvor borgere og medarbejdere i de distrikter, der ville blive berørt af en evt. strukturændring, fik mulighed for at fremlægge hvilke muligheder og betænkeligheder de kunne se i forhold til en fremtidig skolestruktur. Udvalget ønskede således at lytte til de argumenter og synspunkter, der kom frem i de forskellige distrikter.

Som oplæg til drøftelse i udvalget og ved dialogmøderne udarbejdede forvaltningen en rapport med forskellige mulige scenarier og en forventelig oprettelse af 7 skolecentre:

Skolecenter Fjerritslev bestående af undervisningsstederne Fjerritslev, Trekroner og Ørebro. Det ligger i oplægget at Thorup-Klim Skole nedlægges pr. 31/7 2015. Skolecenter Skovsgaard bestående af undervisningsstederne Skovsgaard og Tranum. Skolecenter Brovst bestående af ét undervisningssted, Brovst Skole. Skolecenter Aabybro bestående af ét undervisningssted, Aabybro Skole. Skolecenter Biersted bestående af undervisningsstederne, Biersted, Nørhalne og Gjøl. Skolecenter Jetsmark bestående af undervisningsstederne Kaas og Pandrup. Skolecenter Saltum bestående af ét undervisningssted, Saltum Skole.

Børne- og Familieudvalget indstillede den 10. marts 2014 forslaget til dialogproces til kommunalbestyrelsen, og Økonomiudvalget valgte den 17. marts 2014 at følge indstillingen.

Den fremstillede rapport blev den 18. marts til orientering udsendt til skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg og blev efterfølgende lagt på kommunens hjemmeside.

Side 6 af 52

Der var i denne del af processen ikke tale om en egentlig høring, men flere skolebestyrelser og MED-udvalg har indsendt bemærkninger til materialet.

Rapporten dannede endvidere grundlaget for fremlæggelse og drøftelser på de møder, der fremgår af nedenstående skema, og der er efter hvert møde blevet taget referat og foretaget en opsamling af de fremførte synspunkter.

Figur 5 Indledende dialogproces foråret 2014 Dato Forum Indhold 30. april 2014 Det rådgivende organ Oplæg om tankerne bag det at etablere skolecentre med (Skolebestyrelser og vægt på ønsket om at understøtte og fremme Kl. 19-21.30 politikere) kvalitetsudvikling i skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling i et bæredygtigt skolevæsen. Skolelederen fra kommunens første skolecenter fortæller om oplevelser og erfaringer.

Gruppearbejde på tværs af skoler: Hvilke muligheder ser I? Hvilke betænkeligheder har I? Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning?

8. maj 2014 Skolelederne Proces på det overordnede skoleledermøde. Hvad giver skolecentre svar på, som ikke gives i den struktur, vi har i dag?

Gruppearbejde: Hvilke muligheder ser I? Hvilke betænkeligheder har I? Hvilke anbefalinger vil I give til politikere og forvaltning?

13. maj 2014 På Biersted Skole Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, Kl. 19-21 For borgere og hvad de skal være særligt opmærksomme på i Biersted medarbejdere på skolerne: området med skolerne: Nørhalne, Gjøl og Biersted. Nørhalne, Gjøl og Biersted. 15. maj 2014 På Skovsgaard Skole Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det For borgere og Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, Kl. 19-21 medarbejdere vedr. hvad de skal være særligt opmærksomme på i Skovsgaard- Skolecenter Skovsgaard- Tranum området. Tranum. 19. maj 2014 På Fjerritslev Skole Med afsæt i det materiale der kom frem i mødet med Det Rådgivende Organ gives der feedback til politikerne på, Kl. 19-21 For borgere og hvad de skal være særligt opmærksomme på i forhold til medarbejdere på skolerne: Fjerritslev Området med skolerne: Ørebro, Thorup-Klim, Ørebro, Thorup-Klim, Trekroner og Fjerritslev. Trekroner og Fjerritslev. 2. juni 2014 Temamøde i Børne- og Drøftelse på baggrund af dialogmøderne. Familieudvalget

Side 7 af 52

Temaer fra dialogprocessen Referaterne af mødet i Det Rådgivende Organ og af de tre dialogmøder kan læses på kommunens hjemmeside.

Forvaltningen har i forhold til drøftelserne foretaget en opsamling på tværs af møderne i forhold til temaer, der er gået igen på alle møderne.

1. Undervejs i dialogprocessen har der gentagne gange været stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt de i den tidligere rapport anvendte prognoser var korrekte eller ej. For bedst muligt at undgå usikkerhed omkring elevtallene, er befolkningsprognosen derfor udeladt i de nye beregninger, der tager udgangspunkt i de faktiske elevtal og kun går frem til skoleåret 2019/20, som er så langt, vi kender det faktiske fødselstal.

Der henvises endvidere til det særlige afsnit i denne rapport, hvor forudsætningerne for beregningerne er beskrevet.

2. Det sociale liv og trivsel for både elever og lærere. - Skoler kan blive for små. Svært at opretholde socialt klima i årgange med få elever, hvor det kan være svært for børnene at finde legekammerater i klassen - Børnenes trivsel glemmes i debatten. Svært med legeaftaler pga. geografi. Børnene bliver ikke forankret i deres lokalområde. Svært at skabe gode relationer til lærere ved flere skoleafdelinger eller store skoler. - Sværere at inkludere elever med særlige behov i store klasser - Der er bekymring for lærernes trivsel, hvis de skal pendle mellem afdelinger

3. Faglighed - Større enheder giver bedre mulighed for faglig sparring og udnyttelse af de enkelte læreres kompetencer og ressourcer - Større enheder giver mulighed for niveauinddeling og anvendelse af forskellige læringsstile - Større klassekvotienter = dårligere indlæring. Risiko for at svage og dygtige elever overses

4. Engagement og forældreindflydelse - Bedre ejerskab i yderområderne til et større område, ved fastholdelse og udbygning af skolecentre og børn, forældre og medarbejdere får tættere forhold til hovedskolen - Større engagement og opbakning ved små skoler - Færre skolebestyrelser = mindre forældreindflydelse

5. Ledelse - Væsentlig med egen ledelse – giver dynamik, lokalt engagement, identitet, større dialogisk ledelse på små skoler og kort vej til beslutning. - Man kan samle den administrative del centralt

6. Befordring - Generel betænkelighed omkring lang transporttid og konsekvenser for fritid og sundhed. I forvejen bliver skoledagen længere pga. folkeskolereformen

7. Konsekvenser for lokalsamfund og kommunen ved skolelukninger - Lukker skolen – lukker byen. Man bliver stavnsbundet til sit hus. - Processen er irreversibel

Side 8 af 52

8. Ønske om langsigtet løsning, så ny debat om få år undgås – vent med beslutning til erfaringer fra skolereformen er høstet

9. Nye forslag - Gå nye veje – bevare de små skoler og tiltrække borgere – sats på tiltag i forhold til at blive en børnevenlig kommune – stå ved at Jammerbugt Kommune er en landkommune. - En række forslag til anderledes måder at gøre tingene på kan læses i referaterne – det handler f.eks. om at flytte 7.klasserne tilbage til fødeskolerne, andre forslag om at køre børnene til de små skoler og forslag om ikke at træffe beslutningen nu.

Den nuværende skolestruktur Jammerbugt Kommune har i dag 12 skoledistrikter. Heraf har de 7 distrikter overbygningsskoler. I fem3 af distrikterne er der skoler med flere undervisningssteder. De resterende 5 skoler har 0. - 6. klasse og er fødeskoler til overbygningsskolerne. Der er oprettet samdrevne institutioner (SI) 8 steder: Thorup-Klim, Ørebro, Trekroner, Skovsgaard- Tranum, Gjøl, Aabybro, Saltum og Ingstrup.

Skoledistrikterne samt de enkelte skoletyper og SI kan ses på nedenstående to kort.

Figur 6 Folkeskoler i Jammerbugt Kommune i 2014

3 Undervisningsstederne Vester Hjermitslev Skole og Halvrimmen Skole er besluttet lukket pr. 31/7 2014. Når den nye Aabybro Skole står færdig i 2016 lukker undervisningssted Ulveskov.

Side 9 af 52

Figur 7 Skoler med samdrevne institutioner (SI)

I øvrigt fremgår det af nedenstående kort, hvor i kommunen der på nuværende tidspunkt er friskoler, og ligeledes i forbindelse med hvilke skoler, der er idrætshaller.

Figur 7 Oversigt over haller og friskoler

Side 10 af 52

Skolernes bygningsmæssige tilstand I dialogprocessen blev forholdene omkring skolernes bygningsmæssige tilstand bragt frem. I 2009 blev der udarbejdet en udviklingsplan for hver enkelt skoles ombygnings- og renoveringsbehov.

Af nedenstående tabel fremgår i første kolonne det beløb, det i 2009 blev vurderet den enkelte skole ifølge bygningseksperterne havde behov for at blive ombygget/renoveret for.

I den anden kolonne fremgår hvor meget den enkelte skole er blevet ombygget/renoveret for pr. 23. juni 2014. For Aabybro Skoles vedkommende handler beløbet om det, der er afsat til bygning af den nye skole.

Figur 8 Status på ombygnings- og renoveringsbehovet på skolerne i Jammerbugt Kommune Skole Jf. Renoveringsudgift udviklingsplan pr. 23. juni 2014 i pr. 2. juli 2009 i mio. mio. Hjortdal 5,7 Lukket Thorup-Klim 9,7 0 Ørebro 19 0 Trekroner 14,3 0 Fjerritslev 52,2 17,9 Skovsgaard 29,6 0,4 Tranum 15,7 0,2 Brovst 35,4 22,6 Halvrimmen 22,2 Lukket Øland/Langeslund 17,7 Lukket Ulveskov 16,4 Lukkes Gjøl 13,5 0 Aabybro 72,1 190,3 Biersted 40,5 13 Nørhalne 19,5 7,2 Moseby 11,8 Lukket Jetsmark 30,1 4 Pandrup 24,9 1,9 Saltum 32,5 0 V.Hjermitslev 9,6 Lukket Ingstrup 9 Lukket I alt mio. kr. 501,5 257,5* *Heraf 190,3 mio. kr. til Aabybro Skole

De enkelte skolers elevtal Elevtallene på de enkelte skoler i den nuværende struktur fra skoleåret 2014-15 og frem til skoleåret 2019-20 fremgår af de efterfølgende tabeller fra hvert skoledistrikt.

Elevtallet på skolerne for skoleåret 2014-15 er opgjort pr. 15. marts 2014 – dette tal er fremskrevet til de efterfølgende skoleår (de grønne felter). I de blå felter er det antal børn, der er i distriktet i den pågældende alder - fratrukket en faktor i forhold til den viden, vi på nuværende tidspunkt har om, hvor mange elever, der vælger en friskole. 9. klasser (gule felter) er fratrukket en faktor i forhold til den viden, vi har fra de sidste 5 år om, hvor mange elever, der hvert år vælger at gå på efterskole eller lignende.

For hvert af de nuværende skoledistrikter er der forud for elevtalsprognosen en kort beskrivelse af områdets bebyggelse og erhverv.

Side 11 af 52

Fjerritslev Der bor ca. 3.700 personer i området. Siden 2001 er der i hele området opført 172 nye helårsboliger - særligt i 2004-05 blev der bygget nye boliger. Fjerritslev har et erhvervsliv, hvor især fabrik, transport og almindelig kontor og administration spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Herudover rummer byen Fjerritslev Gymnasium, hvor der er mulighed for både at tage både almen studentereksamen, HF og handelseksamen. Der er ca. 1500 arbejdspladser i Fjerritslev området. Desuden rummer Brøndum-området umiddelbart nord for Fjerritslev ca. 430 sommerhuse, som udgør 5 % af kommunens samlede sommerhusområder.

Hjortdal-Svinkløv-området har et blandet erhvervsliv, hvor både landbrug og transport samt ikke mindst turisme spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca. 160 arbejdspladser i området. Der er flere større husdyrbrug tæt ved de beskyttede områder og vognmands-virksomheder. Ved Svinkløv og Slettestrand er ca. 500 sommerhuse og ca. 630 hotelsengepladser

Elevtalsprognose – Fjerritslev 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 33 35 31 25 30 1. årgang 46 40 33 35 31 25 2. årgang 42 46 40 33 35 31 3. årgang 51 42 46 40 33 35 4. årgang 56 51 42 46 40 33 5. årgang 51 56 51 42 46 40 6. årgang 55 51 56 51 42 46 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 612 581 575 541 513 Klassetal 27 26 25 26 25 24 Gnms. kl.kvotienter 24 24 23 22 22 21

Thorup – Klim Der bor ca. 1.400 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 16 nye helårsboliger. Der er opført 12 boliger i Thorup Strand, 3 boliger i Klim og én i V. Thorup. I området findes sommerhusområder med 346 sommerhuse ved Thorup Strand og Klim. Landbrug spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Et mindre område ved Vejlerne er præget af større husdyrbrug. Thorup Strands aktiviteter er ikke synlig i statistikker, da fiskefartøjer ikke registreres i BBR, men de bidrager væsentligt til indtjening og beskæftigelse i dette område. Der er ca. 15 fiskekuttere ved landingspladsen. Området rummer i alt ca. 223 arbejdspladser.

Elevtalsprognose -Thorup-Klim 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 17 8 9 8 6 8 1. årgang 9 17 8 9 8 6 2. årgang 7 9 17 8 9 8

Side 12 af 52

3. årgang 7 7 9 17 8 9 4. årgang 13 7 7 9 17 8 5. årgang 13 13 7 7 9 17 6. årgang 0 13 13 7 7 9 Elever i alt 66 74 70 65 64 65 Klassetal 6 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 11 11 10 9 9 9

Ørebro Der bor ca. 1.100 personer i området. Siden 2001 er der i området opført én ny helårsbolig. Området består af en lang række smålandsbyer. Der er mange landejendomme og landsbymiljøer beliggenhed tæt ved Vejlerne og en stor fiskesø. Landsbyerne i området har i de seneste århundreder ikke været berørt af nye infrastrukturanlæg som jernbane, vandveje eller hovedlandeveje. Gøttrup har et lille erhvervsliv med et par virksomheder. Desuden er der en forholdsvis stor bygningsmasse til landbrug, som har været områdets største grundlag med bl.a. et stort grovvare- selskab midt i byen. Der er ca. 90 arbejdspladser i området. Der sker en stor omdannelse af landbrugsbyggeri samt etablering af nye vindmøller ved Drøstrup i den sydlige del af området. Der er lidt byggeri af turistmæssig karakter.

Skolen har de sidste år modtaget elever fra Aggersund. Disse børn er indregnet i de grønne felter i tabellen.

Elevtalsprognose - Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 13 22 9 7 13 9 1. årgang 20 13 22 9 7 13 2. årgang 13 20 13 22 9 7 3. årgang 10 13 20 13 22 9 4. årgang 16 10 13 20 13 22 5. årgang 16 16 10 13 20 13 6. årgang 16 16 16 10 13 20 Elever i alt 104 110 103 94 97 93 Klassetal 7 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 15 16 15 13 14 13

Trekroner Der bor ca. 1.350 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Der er opført 4 boliger i Bonderup og de øvrige er fordelt med én i hver af de øvrige byer. Området består egentligt af tre forskellige lokalområder:

Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og en beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området.

Skræm-området har et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal - ca. tre gange så højt som gennemsnittet i kommunen, hvis det ses i forhold til befolkningstallet. Der er i øvrigt ikke væsentlige erhvervsbyggerier. Der er ca. 30 arbejdspladser i området.

Side 13 af 52

Trekroner-området rummer en række små landsbyer. Trekroner-området har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget - især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den sydlige del af området ses en række store landbrugsbedrifter. Der er ca. 75 arbejdspladser i området.

Elevtalsprognose -Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 17 17 13 11 9 13 1. årgang 12 17 17 13 11 9 2. årgang 21 12 17 17 13 11 3. årgang 21 21 12 17 17 13 4. årgang 21 21 21 12 17 17 5. årgang 19 21 21 21 12 17 6. årgang 25 19 21 21 21 12 Elever i alt 136 128 122 112 100 92 Klassetal 7 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 19 18 17 16 14 13

Skovsgaard Der bor ca. 1.670 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Skovsgaard har et erhvervsliv med ca. 570 arbejdspladser. Kyllingeslagteriet spiller en stor rolle i forhold til områdets befolkningsunderlag, og kyllingeslagteriet er den største arbejdsplads i kommunen, når der ses bort fra offentlige institutioner.

Elevtalsprognose - Skovsgård 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 26 14 20 16 12 1. årgang 23 14 26 14 20 16 2. årgang 22 23 14 26 14 20 3. årgang 20 22 23 14 26 14 4. årgang 17 20 22 23 14 26 5. årgang 22 17 20 22 23 14 6. årgang 21 22 17 20 22 23 7. årgang 43 28 33 38 36 34 8. årgang 35 43 28 33 38 36 9. årgang 35 34 41 27 32 37 Elever i alt 252 249 238 237 241 232 Klassetal 13 12 12 12 13 13 Gnms. kl.kvotienter 19 21 20 20 19 18

Tranum Der bor ca. 1.150 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 25 nye helårsboliger. Tranum har et erhvervsliv, hvor turistbranchen er klart repræsenteret foruden en rimelig stor bygningsmasse fra landbruget. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Området har 460 hotelsengepladser og ca. 400 sommerhuse, som udgør 5 % af kommunens samlede sommerhusområder.

Side 14 af 52

Elevtalsprognose - Tranum

2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 9 8 8 8 8 5 1. årgang 6 9 8 8 8 8 2. årgang 12 6 9 8 8 8 3. årgang 16 12 6 9 8 8 4. årgang 21 16 12 6 9 8 5. årgang 11 21 16 12 6 9 6. årgang 7 11 21 16 12 6 Elever i alt 82 83 80 67 59 52 Klassetal 7 7 7 7 7 7 Gl. kl.kvotienter 12 12 11 10 8 7

Brovst Der bor ca. 3.000 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 176 nye helårsboliger, særligt i 2004-05 blev der opført mange nye boliger. Brovst by er hovedby og spiller en stor rolle på sundhedsområdet. Brovst-området har et erhvervsliv, hvor især transport og almindelig kontor og administration spiller en stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er ca. 1.030 arbejdspladser i området.

Halvrimmen Der bor ca. 1.000 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 8 nye helårsboliger. Der er ca. 120 arbejdspladser i området.

Arentsminde Der bor ca. 600 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 4 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 46 nye boliger i Arentsminde. Arentsminde har en lille erhvervsprofil, hvor det primært er landbrug som ligger højere end gennemsnittet for kommunens lokalområder. Der er ca. 60 arbejdspladser i området.

Øland Der bor ca. 600 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 6 nye helårsboliger. Erhvervslivet er især koncentreret omkring landbrug, transport og turisme. Der er ca. 80 arbejdspladser i området.

Elevtalsprognose – Brovst

2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 39 57 57 56 59 45 1. årgang 63 39 57 57 56 59 2. årgang 59 63 39 57 57 56 3. årgang 62 59 63 39 57 57 4. årgang 48 62 59 63 39 57 5. årgang 49 48 62 59 63 39 6. årgang 62 49 48 62 59 63 7. årgang 49 62 49 48 62 59 8. årgang 53 49 62 49 48 62 9. årgang 52 50 46 59 46 46

Side 15 af 52

Elever i alt 536 538 542 549 546 543 Klassetal 24 25 26 25 26 26 Gnms. kl.kvotienter 22 22 21 22 21 21

Aabybro Der bor ca. 5.800 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 407 nye helårsboliger, særligt i 2006-09 blev der opført mange nye boliger. Aabybro er den hovedby, der ligger nærmest Aalborg og har dermed en god placering for pendling. Aabybro har en stærk erhvervsprofil med i dag ca. 13-14 % af erhvervs- og kontorarealerne i kommunen. Der er ca. 4.100 arbejdspladser i området – heraf er de ca. 23004 kommunale fuldtidsstillinger, som fordeler sig på de forskellige rådhuse og offentlige institutioner.

Birkelse. Der bor ca. 1.400 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 18 nye helårsboliger, særligt i 2004-05 blev der opført mange nye boliger Birkelse-området har en begrænset bygningsmasse for erhverv, der rummer flere forskellige håndværk og en stor bygningsmasse for landbrugssektoren. Der er 160 arbejdspladser i området.

Elevtalsprognose – Aabybro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 90 108 86 90 96 61 1. årgang 86 90 108 86 90 96 2. årgang 103 86 90 108 86 90 3. årgang 92 103 86 90 108 86 4. årgang 91 92 103 86 90 108 5. årgang 77 91 92 103 86 90 6. årgang 90 77 91 92 103 86 7. årgang 80 90 77 91 92 103 8. årgang 78 80 90 77 91 92 9. årgang 90 78 80 89 77 90 Elever i alt 877 895 903 912 919 903 Klassetal 37 37 38 39 39 39 Gnms. kl.kvotienter 24 24 24 23 24 23

Biersted Der bor ca. 2.000 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 55 nye helårsboliger, særligt i 2004-07 blev der opført mange nye boliger. Biersted har en central beliggenhed med kun ca. 17 km til Aalborg. Området har et erhvervsliv med en overvægt inden for landbrugssektoren. Der er ca. 66 arbejdspladser i området.

Elevtalsprognose – Biersted 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 20 31 22 15 20 23 1. årgang 20 20 31 22 15 20 2. årgang 32 20 20 31 22 15 3. årgang 26 32 20 20 31 22 4. årgang 24 26 32 20 20 31

4 Opgjort i 2012

Side 16 af 52

5. årgang 27 24 26 32 20 20 6. årgang 23 27 24 26 32 20 7. årgang 65 64 61 65 67 68 8. årgang 59 65 64 61 65 67 9. årgang 57 52 57 56 53 57 Elever i alt 353 361 357 348 345 343 Klassetal 17 17 18 18 17 17 Gnms. kl.kvotienter 21 21 20 19 20 20

Nørhalne Der bor ca. 1560 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 40 nye helårsboliger, særligt i 2004 og i 2007 blev der opført mange nye boliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 116 nye boliger. Nørhalne er den by i Jammerbugt Kommune, som ligger nærmest Aalborg (ca. 15 km) og nærmest motorvejen (ca. 5 km). Erhvervslivet er kendetegnet ved, at det består af mindre virksomheder og håndværk. Omkring byen er der fortsat en del landbrug. Området rummer ca. 122 arbejdspladser.

Elevtalsprognose - Nørhalne 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 22 24 25 28 23 17 1. årgang 36 22 24 25 28 23 2. årgang 31 36 22 24 25 28 3. årgang 20 31 36 22 24 25 4. årgang 27 20 31 36 22 24 5. årgang 21 27 20 31 36 22 6. årgang 31 21 27 20 31 36 Elever i alt 188 181 185 186 189 175 Klassetal 10 9 9 9 9 8 Gnms. kl.kvotienter 19 20 21 21 21 22

Gjøl Der bor ca. 1.200 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 40 nye helårsboliger, særligt i 2004 og i 2007 blev der opført mange nye boliger. Gjøl er præget af mange håndværksvirksomheder, fabrikker og en særlig status inden for landbrugsområdet. Der er på Gjøl tradition for minkavl. Gjøl havn og kro er en vigtig del af Gjøls image og kultur omkring fiskeri. Der er ca. 190 arbejdspladser på Gjøl. Desuden rummer Gjøl- området knap 100 sommerhuse, som dog kun udgør 1 % af kommunens samlede sommerhusområder.

Elevtalsprognose - Gjøl 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 11 13 13 10 11 9 1. årgang 15 11 13 13 10 11 2. årgang 5 15 11 13 13 10 3. årgang 21 5 15 11 13 13

Side 17 af 52

4. årgang 14 21 5 15 11 13 5. årgang 13 14 21 5 15 11 6. årgang 10 13 14 21 5 15 Elever i alt 89 92 92 88 78 82 Klassetal 7 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 13 13 13 13 11 12

Jetsmark: Kaas og Moseby Der bor ca. 2200 personer i Kås-området. Siden 2001 er der i området opført 4 nye helårsboliger. Kaas har en mindre erhvervsprofil set i forhold til sit indbyggertal. Det hænger sammen med, at området ”Pandrup Industriby” ligger under Pandrupområdet. Der er ca. 330 arbejdspladser i området.

Moseby Der bor ca. 800 personer i Moseby området. Siden 2001 er der i området opført 2 nye helårsboliger. Den del af området, der ligger i Rødhus-området rummer både 400 sommerhuse og 740 ferieboliger, som udgør en stor andel af Jammerbugtens samlede overnatningskapacitet. Ca. 20 % af kommunens ferieboliger ligger i dette område. Der er 66 arbejdspladser i området. Elevtalsprognose - Jetsmark 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 30 28 26 27 33 27 1. årgang 24 30 28 26 27 33 2. årgang 20 24 30 28 26 27 3. årgang 30 20 24 30 28 26 4. årgang 20 30 20 24 30 28 5. årgang 20 20 30 20 24 30 6. årgang 30 20 20 30 20 24 7. årgang 78 62 63 63 68 61 8. årgang 65 78 62 63 63 68 9. årgang 72 59 70 56 57 57 Elever i alt 389 371 373 367 376 381 Klassetal 19 18 18 17 18 18 Gnms. kl.kvotienter 20 21 21 22 21 21

Pandrup Der bor ca. 2200 personer i Pandrup området. Siden 2001 er der i området opført 133 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 250 nye boliger i Pandrup. Pandrup by rummer en lang række servicefunktioner for turistaktiviteterne ved Hune og Blokhus i sommerhalvåret. Erhvervslivet i Pandrup rummer en væsentlig del af det erhvervsbyggeri, som findes i Jammerbugt Kommune. Den samlede bygningsmasse til erhverv er i omfang på størrelse med Fjerritslev, men i Pandrup er den koncentreret på enkelte meget store erhvervsvirksomheder og en lang række meget små virksomheder. Der er nu ca. 246 arbejdspladser i området, og ca. 20 % af kommunens bygningsmasse til hhv. kontor og fabrik. Endvidere vil der i løbet af 2014-2015 tilføres ca 200 nye arbejdspladser i forbindelse med, at kommunikationsvirksomheden Cobham Satcom flytter en del af sin virksomhed til Pandrup.

Side 18 af 52

Elevtalsprognose - Pandrup 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 39 40 32 38 29 35 1. årgang 44 39 40 32 38 29 2. årgang 41 44 39 40 32 38 3. årgang 38 41 44 39 40 32 4. årgang 43 38 41 44 39 40 5. årgang 43 43 38 41 44 39 6. årgang 32 43 43 38 41 44 Elever i alt 280 288 277 272 263 257 Klassetal 14 14 14 14 14 14 Gnms. kl.kvotienter 20 21 20 19 19 18

Saltum Der bor ca. 950 personer i Saltum området. Siden 2001 er der i området opført 31 nye helårsboliger. Saltum har en rolle i kommunens erhvervsliv, hvor især enkelte fabrikker spiller en rolle. Der er ca. 350 arbejdspladser i området. Saltum-området rummer desuden ca. 1100 sommerhuse (14 % af kommunens sommerhuse) og en del ferielejligheder.

Hune - Blokhus Der bor ca. 1300 personer i Blokhus-Hune området. Siden 2001 er der i området opført 113 nye helårsboliger. Området har en vigtig rolle for Jammerbugtens indsats vedr. turisme, både med hensyn til overnatningsmuligheder i form af sommerhuse, campingpladser og hoteller - og med hensyn til turistattraktioner som f.eks. Fårup Sommerland. Blokhus har et erhvervsliv, hvor især kontor og administration spiller en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Der er over 3.000 sommerhuse i området (38 % af kommunens sommerhuse), et stort antal hotelsengepladser og feriekoloni. Erhvervsaktiviteterne er tydeligt knyttet til sommerhalvåret, og rummer ca. 720 arbejdspladser.

V. Hjermitslev Der bor ca. 670 personer i området. Siden 2001 er der i området opført 9 nye helårsboliger, særligt i 2005 blev der opført mange nye boliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 29 nye boliger. V. Hjermitslev-området har en rimelig stor bygningsmasse i nuværende og tidligere landbrugsbygninger, samt mindre almindelige erhvervsarealer. Der er ca. 100 arbejdspladser i området.

Ingstrup Der bor ca. 700 personer i Ingstrup området. Siden 2001 er der i området opført 5 nye helårsboliger. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til 40 nye boliger i Ingstrup og 205 nye sommerhuse i Grønhøj-området. Ingstrup har et blandet erhvervsliv, hvor det især er turistbranchen, der spiller en stor rolle, men også Ingstrup Mejeri har betydning. Der er ca. 95 arbejdspladser i området. Området rummer en stor del af kommunens ferielejligheder med ca. 1400 hotelsengepladser og godt 1700 sommerhuse. Ligeledes er der tre campingpladser og en række private udlejere.

Side 19 af 52

Elevtalsprognose - Saltum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 22 24 24 23 20 21 1. årgang 18 22 24 24 23 20 2. årgang 31 18 22 24 24 23 3. årgang 21 31 18 22 24 24 4. årgang 26 21 31 18 22 24 5. årgang 22 26 21 31 18 22 6. årgang 31 22 26 21 31 18 7. årgang 21 31 22 26 21 31 8. årgang 25 21 31 22 26 21 9. årgang 26 23 19 28 20 24 Elever i alt 243 239 238 239 229 228 Klassetal 12 12 12 12 11 11 Gnms. kl.kvotienter 20 20 20 20 21 21

Skolestørrelser og økonomi Skolestørrelsen i Jammerbugt Kommune varierer i skoleåret 2014/15 betydeligt fra 66 elever på den mindste skole til 877 elever på den største skole, når specialklasseeleverne og 10. klasse ikke regnes med.

Den samlede udgift pr. elev vil variere for hvert år, idet ressourcetildelingen er gjort afhængig af antallet af elever og antallet af klasser – men samlet set vil prisen pr. elev på en skole alt andet lige være højere jo færre elever, der er i en klasse.

Der vil forekomme variationer imellem skoler af samme størrelse, hvis antallet af klasser, som er en afgørende faktor for økonomien, er forskellig.

Alle udgifter, der knytter sig mod undervisningen og ikke er lønudgifter til det undervisningsfaglige personale, er gjort elevtalsafhængige. Det vil sige, at det er samme pris pr. elev uanset, hvilken skole eleven går på.

Bygningsudgifterne (herunder rengøring) er ikke gjort elevtalsafhængige, idet disse ikke vil ændre sig i forhold til, om der er én elev mere eller mindre på skolen. Men det betyder, at bygnings- udgiften pr. elev vil være højere jo færre elever, den skal deles ud på.

Skolestørrelse og ressourcetildeling Med skolereformen vil skolerne fra 2014 skulle give alle elever et timetal, der samlet set svarer til de nye vejledende timetal. Det er ikke muligt for de små skoler at give dette timetal, hvis alle skoler i Jammerbugt Kommune får den samme tildeling af ressourcer pr. elev og pr. klasse. Det har således, for at sikre at alle skoler kan give det nødvendige timetal, været nødvendigt at foretage en udligning mellem store og små skoler i ressourcetildelingsmodellen. Det betyder derfor, at gennemsnitsudgiften pr. elev er højere på de små skoler end på de store.

Side 20 af 52

Målsætninger

Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune drives først og fremmest efter de principper og mål, der er i Folkeskoleloven og dermed i overensstemmelse med de landsdækkende mål for skolen. Derudover har Kommunalbestyrelsen i ”Helhedsplanen” vedtaget disse overordnede mål: ”Alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet”

”Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af”. ”Dette forudsætter at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på et højt fagligt niveau”.

Helhedsplanens overordnede mål er endvidere understøttet af Jammerbugt Kommunes Skolepolitik, godkendt i Kommunalbestyrelsen i januar 2013.

Folkeskolereformen – nye mål for folkeskolen Regeringen indgik i juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen, som træder i kraft fra skolestart 2014, opstiller tre klare mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Det slås med reformen fast, at rammen for undervisning er afgørende, og der er taget en række initiativer med den hensigt at forbedre den:

Målstyret undervisning: Fælles Mål for fagene præciseres og forenkles, så de bliver til læringsmål, så det er klart, hvad eleverne skal lære. Undervisning, der planlægges og gennemføres med udgangspunkt i, hvad de enkelte elever skal lære, øger elevernes faglige niveau.

Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen: Der iværksættes en national indsats, der skal være med til at skabe et godt undervisningsmiljø og mindske den uro, der forstyrrer undervisningen i folkeskolen, fordi et godt undervisningsmiljø er afgørende for elevernes læring og trivsel.

Varieret og virkelighedsnær undervisning: Den længere skoledag giver mulighed for at variere undervisningen. Den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Øget indflydelse til forældre og inddragelse af elever: Elever og forældre skal inddrages mere i udviklingen af folkeskolen, fordi elevers og forældres aktive deltagen i skolens hverdag er en forudsætning for at skabe en bedre skole, der gør eleverne dygtigere.

Side 21 af 52

Kompetenceudvikling: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. Mere tid sammen med dygtige lærere giver dygtige elever.

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere: Lærere og pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer skal i højere grad samarbejde om elevernes læring. Samarbejde mellem flere professionsfagligheder giver dygtige og livsduelige børn, der trives.

Skoleledelse og styring: Den nye folkeskole stiller nye krav til en synlig skoleledelse, der sætter retning for skolen og som tager ansvar for, at målene nås, og hvordan de nås. Lederne skal inddrage forældre, elever, medarbejdere, forvaltning og politikere, da de har fælles ansvar for børnenes læring og trivsel.

Kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsens ønske om kvalitet i folkeskolerne er beskrevet i Skolepolitikken, citat:

”Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har.”

Det er målet med skolepolitikken, at denne skal bidrage til, at Jammerbugt Kommunale Skolevæsen skaber et fælles fundament med en fælles forståelse og retning for, hvordan kommunens skoler skal udvikle sig.

Skolepolitikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Gennem syv temaer – Inklusion, Trivsel og sundhed, Læring, Skoleledelse, Forældresamarbejde, Oplevelse af sammenhænge og De fysiske rammer - udtrykkes forventninger om skolernes udviklingsretning i den fireårige periode, skolepolitikken gælder.

Den vedtagne skolepolitik afsluttes med ordene: ”I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der:

er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling.

Side 22 af 52

Kvaliteten i skolevæsenet udtrykkes ligeledes gennem systematisk at arbejde med de politisk fastsatte mål. Systematikken angår skolens arbejde med de politiske mål og forvaltningens samspil med skolen om at fastholde fokus i dette arbejde.

Kommunalbestyrelsen godkender årligt folkeskolernes kvalitetsrapporter med henblik på at sikre, at de politisk fastsatte mål nås.

Hvad har betydning for kvaliteten? SFI5 udgav i april 2013 resultaterne af den første større danske undersøgelse af, hvilken betydning lærernes undervisning har for elevernes faglige præstationer i folkeskolen. Undersøgelsens analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne bl.a.:

Udtrykker tydelige og høje forventninger til eleverne Benytter forholdsvis mange test i deres undervisning Udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen Har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt Mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever

En styrkelse af kvaliteten i folkeskolen drejer sig derfor i høj grad om at arbejde med disse forhold.

Den pædagogiske forskning har herudover også undersøgt, om forskel i skolestørrelser generelt kan måles på elevernes resultater.

Skolestørrelsens betydning for kvaliteten Der er hverken i internationale eller danske analyser evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau.

Dansk Clearinghouse sammenfatter således:

”Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne her klarer sig bedre, eller at små skoler er bedre end store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for det ene eller det andet synspunkt. Man kan givetvis finde store skoler, hvor eleverne klarer sig rigtigt godt, men det kan altså ikke bevises, at de klarer sig godt, fordi skolen er stor. Det kan f. eks. skyldes, at lærerne på netop den skole er dygtige.”6

Der er således ikke forskningsmæssigt belæg for at mene, at eleverne generelt klarer sig eller trives bedre, fordi skolen er enten stor eller lille.

Hvad kan skolestørrelsen have betydning for? Man kan imidlertid godt opstille rimeligt underbyggede hypoteser om, at en række forhold relateret til skolestørrelse har en potentiel indflydelse på undervisningens kvalitet. Der er altså tale om forhold, som ledelse og ansatte skal arbejde bevidst med for at høste potentielle gevinster. Disse forhold er skitseret i det følgende.

5 SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd: ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen.” 6 Sven Erik Nordenbo, professor på Dansk Clearinghouse, på DPU’s hjemmeside.

Side 23 af 52

Lærerkompetencer og brug af disse Større enheder giver bedre mulighed for at have et bredt og fyldestgørende spektrum af lærerkompetencer både i forhold til fag og klassetrin og i forhold til lærere med vejledningsfunktioner i forhold til kolleger. Samtidig vil der være bedre mulighed for, at lærere kan komme til at undervise i de fag, de er mest kvalificerede i, hvorimod små enheder kræver, at lærere kan undervise i mange fag. Enheden kan både være en stor skole, eller et skolecenter med flere undervisningssteder, hvor lærerne i praksis kan varetage undervisning på flere undervisningssteder tilknyttet centret.

Dette aspekt får en særlig betydning fra 2020, hvor der forventes et krav om, at lærere kun må undervise i fag, hvor de har kompetencer på linjefagsniveau. Her vil små skoler kunne få alvorlige problemer med linjefagsdækning i de mindre fag – eller der vil være store krav til supplerende linjefagsuddannelse.

Fagsamarbejde Store enheder rummer bedre muligheder for, at lærere i enheden kan indgå i samarbejde med kolleger, der underviser i samme fag omkring det at understøtte og vedligeholde professionsudviklingen.

Der kan godt etableres fagsamarbejde mellem lærere fra flere skoler, hvis der er vilje og ressourcer (tid og penge) til dette.

Dynamik i elevgruppen Store skoler har bedre end små skoler mulighed for at opretholde en passende klassestørrelse og flere klassetrin i forhold til at skabe et dynamisk læringsrum og flere muligheder for kammerater.

Små skoler har mulighed for at slå klassetrin sammen (samlæsning) for at skabe et mere dynamisk fællesskab.

Tryghed og overskuelighed Små eller mellemstore skoler opleves mere trygge og overskuelige for børnene. Erfaringer viser, at en afdelingsopdeling kan give tilstrækkeligt trygge og overskuelige enheder også på store skoler. Dette forudsætter dog, at der arbejdes målrettet med skolens fysiske rammer og organisering.

Begrebet afdelingsopdeling dækker over, at klasserne er grupperet med et fællesskab som i nogen grad er afgrænset fra resten af skolen, og at hver afdeling har en lærergruppe knyttet til sig, som (stort set) kun har timer i den pågældende afdeling. Undersøgelser viser, at der på skoler med tydelig afdelingsopdeling let kan udvikles forskellige kulturer i de forskellige afdelinger (hvis den enkelte lærer entydigt er placeret i én afdeling). Ud over problemer med sammenhængskraften på skolen vil dette betyde, at elevernes skift mellem afdelingerne på godt og ondt kan sammenlignes med egentlige skoleskift.

Holddannelser, linjeopdeling, tilbudsfag og valgfag I store enheder er det lettere at gennemføre organisatorisk holddannelse, hvor elevgrupper med ensartede behov kan blive så store, at det er realistisk at etablere dem som hold i undervisningen. Den store enhed giver også bedre mulighed for bredde i valgfagstilbuddene.

Dette gør sig gældende for såvel store skoler som for skolecentre bestående af flere undervisningssteder. Her er dog den begrænsning, at mere spontane holddannelser på tværs af skolerne er udelukkede. I forhold til tilbudsfag og valgfag burde argumentet holde, også selv om de store elever skal pendle mellem forskellige geografiske adresser.

Side 24 af 52

En del skoler arbejder med eller overvejer linjeopdeling. Også her vil større skoler lettere kunne etablere et rimeligt antal valgmuligheder samt kunne undgå uøkonomisk små hold. Folkeskolereformen åbner for en udvidet anvendelse af sådanne muligheder.

Fleksible skemaer I enheder af en vis størrelse og med afdelingsopdeling kan der opnås stor fleksibilitet, således at skemaændringer i en afdeling kan ske uden konsekvenser for resten af enheden. Derved mindskes den negative effekt af lærerfravær og undervisningen kan lettere tilpasses opståede behov. Enheden kan være en stor eller mellemstor skole med de økonomiske fordele, det indebærer, forudsat at den er afdelingsopdelt. Enheden kan også være et skolecenter.

Skoleledelse Folkeskolereformens nye krav til skolen gør, at der i endnu større grad er behov for en skoleledelse, der sætter retning og arbejder målrettet med pædagogisk udvikling. En lille skole med få ledere skal leve op til de samme krav og forpligtigelser som en større skole med flere afdelingsledere. En skoleleders opgaver kan uanset skolens størrelse kort beskrives som bestående af opgaver inden for områderne:

Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse beskæftiger sig med udvikling af lærerprocesser blandt elever, medarbejdere og ledere. Formålet er at udvikle lederes og medarbejderes kernekompetencer med henblik på at realisere skolens fælles mål: Den bedst mulige undervisning og pædagogiske praksis.

Den pædagogiske ledelse har ansvaret for, at det pædagogiske arbejde lever op til såvel lokalt som centralt definerede kvalitetsmål. Derfor skal den pædagogiske ledelse være i stand til at sparre med medarbejderne om de pædagogiske metoder, således at ledelsen gennem dialog kan være med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

Den pædagogiske ledelse skal sætte rammerne for det pædagogiske arbejde og skabe rum til, at medarbejderne inden for disse rammer kan udvikle optimale pædagogiske metoder. Personaleledelse Personaleledelsen skal motivere og engagere samt give medarbejderen forståelse for netop dennes rolle i skolen som en aktiv medarbejder, der er med til at løfte skolen.

Personaleledelse handler om at skabe et godt arbejdsmiljø og gøre skolen til en lærende skole, der arbejder med potentialer, kompetencer, udvikling og afvikling.

Personaleledelse omfatter aftaler om arbejdsopgaver, medarbejder- udviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og koordinering af medarbejdernes teamsamarbejde. Endvidere skal der udarbejdes efteruddannelsesplaner, der tager højde for skolens overordnede politik for udvikling af faglige og personlige ressourcer, så disse passer sammen med skolens kultur og behov. Strategisk ledelse Skoleledelsen skal forholde sig til de krav og forventninger, der stilles fra stat, kommune og forvaltning, fra forældre, fagforeninger og diverse andre interesseorganisationer og skoleledelsen skal forholde sig til medarbejdernes evne og vilje til at leve op til kravene og forventningerne. Strategisk ledelse er beskrivelsen af den del af ledelsesopgaven, der drejer sig om at tolke omgivelserne, at tolke skolens evner og muligheder og på baggrund heraf vælge det bedste værktøj. Alt dette for at opnå den bedst mulige folkeskole.

Side 25 af 52

Strategisk ledelse drejer sig med andre ord om at kunne analysere, planlægge og vurdere, hvilke handlinger der skal iværksættes for at udviklingstiltag og forandringer lykkes. Administrativ ledelse Den administrative leder har ansvar for skolens administration og økonomi og kan f.eks. også være personaleleder for det tekniskadministrative personale.

Opgaverne kan f.eks beskrives som det at have: Indsigt i det teknisk-administrative personales arbejdsforhold Overblik over skolens økonomi, herunder at udarbejde budgetter og foretage løbende budgetopfølgninger arbejde i de administrative redskaber og IT-programmer, som anvendes på skolen. Indsigt i de forskellige personalegruppers overenskomster, løn og arbejdsvilkår og handle ledelsesmæssigt i forhold hertil Ansvar for personaleadministration, herunder ansættelse, løn- og arbejdstidsberegning, ferieindberetning, fravær mv. Ansvar for bygningsdrift, inventar og vedligeholdelse i samarbejde med teknisk serviceleder Det overordnede ansvar for indkøb af inventar og alle materialer til skolen

En forsker om skoleledelse7 God skoleledelse kræver solid viden og indlevelse i skolens kerneydelse: Hvordan kan lærere gennem undervisning og andre aktiviteter sikre, at eleverne lærer mest muligt fagligt og socialt på en måde, der lever op til folkeskolens formål. På den anden side kræver god skoleledelse et mere analytisk og distanceret blik. Lederen skal træde uden for sit arbejdsfællesskab og vurdere, hvor skolen står, hvordan lærerne arbejder sammen, om ledelse og organisation er grebet rigtigt an i forhold til skolens ambitioner og mål: Hvis skolen nu skal lære elever mest muligt, hvordan skal den så organiseres og ledes? Hvilke faktorer er de afgørende? Lederen må derfor have praktiske og teoretiske kompetencer, når det gælder didaktik, pædagogik og psykologi - samt grundlæggende indsigt i de mål, arbejdsmetoder og evalueringsformer, som anvendes i skolens undervisning. Og ikke mindst et stærkt indre forhold til folkeskolens formål. Danske skoleledere har en opgave med at sætte færre og klare mål. Mål, der vedrører elevernes udvikling, og som er nært knyttet til skolens formål.

Men som alle øvrige medarbejdere er lærere forskellige. Nogle er stærke i deres undervisningsfag, men har problemer med at få ro i klassen. For andre forholder det sig omvendt. Hvis man skal have det optimale ud af disse lærerkræfter, skal skolelederen bl.a. have et analytisk blik på organiseringen: Hvordan sammensættes de bedste lærerteam, så de forskellige kompetencer bringes i spil og supplerer hinanden.

Flere forskellige forskningsundersøgelser sandsynliggør, at organiseringen i lærerteam er afgørende for elevernes læring og udvikling. Derfor er skoleledelse også teamledelse. Ikke alene det at etablere og sammensætte dem, men netop lede dem, således at lærerne lærer af hinanden, af deres praksis, fejl, succeser etc.

7 Andreas Rasch-Christensen, ph.d., forskningschef, VIA University College: ”Skolereformens succes står og falder med lederne” - kronik i Politiken den 18. februar 2014 – uddrag.

Side 26 af 52

Det er urealistisk at forvente, at en enkelt leder besidder alle egenskaber på et tilstrækkelig højt niveau. Derfor er det vigtigt, at skolen som institution har adgang til disse kompetencer, enten internt på skolen eller eksternt.

Sammenfatning

I de foregående afsnit er forsøgt opridset nogle væsentlige forhold af betydning for en evt. ændring af den nuværende skolestruktur.

Skolestørrelsen i Jammerbugt Kommune varierer i elevantal fra 66 elever til 877 elever i skoleåret 2014-15.

Der sker i de kommende år et fald i antallet af elever i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Faldet er ikke ens fra skole til skole, og den fremtidige befolkningsudvikling er heller ikke ensartet i hele kommunen.

Der stilles med den nye folkeskolereform krav til den enkelte skole, som er vanskeligere at honorere på små skoler - det handler f.eks. om linjefagsdækning, fagsamarbejde, vejlederfunktioner og udbuddet af tilbuds- og valgfag mv.

De små skoler tildeles flere penge end de store skoler pr. elev for at kunne leve op til det nødvendige timetal.

De store skoler vil med den nye reforms krav om flere undervisningslektioner have vanskeligere ved at honorere timetallet med den nuværende ressourcetildelingsmodel.

Der stilles med den nye folkeskolereform yderligere krav om en styrket skoleledelse, og det kan være vanskeligt fremadrettet at være alene eller meget få ledere om de mange forskelligartede ledelsesopgaver.

Strukturforslag

På baggrund af de indledende betragtninger omkring målsætninger, folkeskolereformen og kvalitet er der udarbejdet et strukturforslag, der tager udgangspunkt i de overordnede formål, at:

Skolestrukturen skal afspejle såvel elevtalsudviklingen som kommunens strategier for udvikling af folkeskolen.

Der skal etableres økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige enheder, der sikrer dynamik og fleksibilitet i opgaveløsningen samt høj faglighed og sikring af linjefagsdækningen.

Der skal fortsat være fokus på og mulighed for at etablere teamsamarbejde – klasseteam og fagteam - som en professionaliseringsstrategi i forhold til udvikling af skolens kerneopgave: undervisningen og den pædagogiske praksis og i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling.

Der skal være fokus på den pædagogiske dimension i ledelsesarbejdet og på i større grad at udvikle og skabe mulighed for teamledelse. Teamledelse begrundes i nødvendigheden

Side 27 af 52

af at have mulighed for kollegial sparring og vejledning med henblik på udvikling af ledelseskompetencen.

Der ønskes endvidere en skolestruktur, der understøtter kommunens øvrige helhedsplanlægning, hvor der med udgangspunkt i en analyse af, hvilken rolle byerne i kommunen kan komme til at spille fremover, er udpeget fire byer som hovedbyer:

Pandrup Aabybro Brovst Fjerritslev

Skolecentre Der ønskes etableret et antal skolecentre bestående af ét eller flere undervisningssteder i det samme område. Hvert center udgør i praksis: Én skole, ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse

Ønsket om at etablere skolecentre er ikke et udtryk for en vurdering af det nuværende arbejde eller faglige niveau på kommunens skoler, men et ønske om at skabe så optimale og fleksible muligheder som muligt for at leve op til de nye og store krav til skolerne, som stilles i og med den nye folkeskolereform.

Formelt betyder det altså, at der i hvert distrikt kun er en ”skole” – men at denne kan rumme flere undervisningssteder.

Indførelsen af skolecentre betyder, at alle skoler i Jammerbugt Kommune nedlægges. I nogle tilfælde vil det betyde en permanent lukning af skolen. I andre tilfælde fortsætter skolen som undervisningssted i et skolecenter.

Der er forskellige muligheder for sammensætningen af skolecentrene. Disse muligheder vil blive beskrevet i det afsnit, hvor de forskellige scenarier beskrives.

De enkelte forslag indenfor hvert skolecenter udspringer af prognoserne for elevtalsudviklingen. I den endelige beslutning om, hvorvidt en skole/undervisningssted nedlægges helt, og hvor skolen altså heller ikke fortsætter som undervisningssted, foreslår forvaltningen - også med henvisning til tilbagemeldingerne fra den indledende proces, at følgende forhold også tages i betragtning:

at færrest muligt elever skal flyttes at hvor elever skal befordres, at det så sker med så kort afstand som muligt både af hensyn til eleverne og til minimering af befordringsudgifterne at anlægsudgifter holdes så lave som muligt

I de tilfælde, hvor en skole besluttes nedlagt skal der tages stilling til, hvad der skal ske med en eventuel samdrevet institution (SI).

Oprettelse af skolecentre giver ikke i sig selv et økonomisk rationale.

Side 28 af 52

Målet med skolecentrene Etableringen af skolecentre skal bl.a. være med til at sikre, at eleverne undervises af lærere med linjefagsuddannelse, som folkeskolereformen foreskriver. Jo mindre en skole er, des sværere er det at have lærere med linjefagsuddannelse i alle folkeskolens fag. Et skolecenter med en personalegruppe, hvor medarbejderne kan arbejde på flere skoler, vil sikre at der også på de små undervisningssteder vil blive undervist af lærere med linjefag.

Skolecentrene skal være med til at sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcelærere i hvert center. Ressourcelærere forstås her, som lærere med særlige uddannelse i at vejlede kolleger i forhold til undervisningen. Det kan f.eks. være læsevejledere, matematikvejledere, naturfagsvejledere mv. Et skolecenters ressourcelærer giver sparring, inspiration og viden til kolleger i forhold til arbejdet med at forbedre elevernes trivsel, udvikling og læring – og om hvordan den daglige undervisning kan varetages bedst muligt. Endvidere ønskes med centrene at skabe yderligere mulighed for, at lærerne kan indgå i fagteam – også i de små fag - på tværs af undervisningsstederne til gavn for den faglige undervisning af børnene.

Ønsket for skolecentrene er ligeledes, at de skal bidrage til at alle elever i Jammerbugt Kommune får tilbudt en bred vifte af tilbudsfag og valgfag, og at der i hele kommunen kan arbejdes med forskellige former for linjeopdelinger og lignende, der bl.a. kan styrke den enkelte elevs motivation og interesse for skolen.

Målet med skolecentrene er også at styrke skoleledelsen ved at tænke i større ledelsesteam, hvor opgaverne kan fordeles imellem de enkelte ledere ud fra deres kompetencer, og hvor der er en mulighed for et tæt samarbejde, kollegial sparring og refleksion i forhold til at understøtte og videreudvikling undervisningen og den pædagogiske praksis. Skolecentrene giver ikke i sig selv en styrket ledelse og muligheder for øget kvalitet – der skal arbejdes bevidst og målrettet med at udnytte det større ledelsesteams og den større enheds muligheder.

SFI’s undersøgelse af skoleledelse8 viser, at skoleledere på større skoler har andre vilkår og muligheder, end skoleledere på små skoler. Men undersøgelsen understreget, at hvis kvaliteten skal hæves vil det kræve, at skoleledelsen udnytter disse muligheder. På baggrund af denne undersøgelse kan der peges på, at skolelederen på større skoler skal være god til at udnytte sine mellemledere, at det er helt nødvendigt at understøtte teamstrukturer, og at der i højere grad arbejdes med opfølgningen på skolens mål.

Ledelse på det enkelte undervisningssted Der er med folkeskolereformen stillet yderligere krav til skoleledelsen om at arbejde målrettet med den pædagogiske udvikling og ledelse tæt på kerneydelsen – undervisningen og den pædagogiske praksis.

Ledelsesteamet i et skolecenter vil i fællesskab tilrettelægge arbejdet, således at der på hvert undervisningssted er en daglig ledelse, der drager omsorg for den pædagogiske og personalemæssige ledelse og udvikling af det enkelte undervisningssted – under hensyn til hvert undervisningssteds egen kultur og traditioner, men i sammenhæng med visioner og mål for det samlede center.

Den overordnede skoleleder vil have det formelle ansvar for hele centret.

8 Pedersen, Mogens Jin med flere (2011): Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse. SFI.

Side 29 af 52

Forældreindflydelse Der vil i skolecentret være en samlet skolebestyrelse, der har den formelle bestyrelses- kompetence. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at beslutte principper for sammensætningen af skolebestyrelsen, der sikre, at der er repræsentanter fra både små og store undervisningssteder i bestyrelsen.

Det anbefales, at der på hvert undervisningssted endvidere etableres forældreforeninger/dialogkredse, hvor forældrene lokalt får mulighed for at engagere sig i eget undervisningssted.

Principper for klassedannelse i skoledistrikter med to eller flere undervisningssteder Iflg. Skolestyrelsesvedtægterne for Jammerbugt Kommune vedtaget 25. august 2011 og tilrettet nov. 2013 fremgår det i kap. 6.2

”Elever i skoledistrikter, hvor der er flere undervisningssteder, kan frit vælge undervisningssted. Det kan dog ikke ske med henvisning til folkeskolens bestemmelser om frit skolevalg. Det er skolelederen, der træffer endelig beslutning om klassedannelse.”

For at afbalancere ønsket om fortsat undervisning på flere lokaliteter med hensynet til rationel anvendelse af ressourcerne anbefales det, at forpligtelsen til fortsat undervisning på flere steder indebærer, at der etableres klasser for alle relevante årgange – idet klassedannelsen kan undlades, hvis der i et år er en søgning på under 10-12 elever til en klasse.

Hvis der flere år i træk på den baggrund ikke er etableret nye klasser på et undervisningssted kan skolebestyrelsen søge Kommunalbestyrelsen om tilladelse til at nedlægge undervisningsstedet.

For at mindske antallet af svære situationer, der skal håndteres af skoleleder og skolebestyrelse anbefales det at en model med kun ét skoledistrikt pr. skolecenter kun ”fødes” med det antal undervisningssteder, der ud fra prognosematerialet se ud til at være bæredygtige.

Befordring Folkeskolelovens minimumsbestemmelser for befordring er gældende:

Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed til elever, der har længere skolevej end . 2½ km for børn i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, . 6 km for børn på 4.-6. klassetrin, . 7 km for børn på 7.-9. klassetrin og . 9 km for børn på 10. klassetrin.

Iflg. Skolestyrelsesvedtægterne for Jammerbugt Kommune vedtaget 25. august 2011 og tilrettet nov. 2013 fremgår det i kap. 6.4

”Elever i skoledistrikter, hvor der er flere undervisningssteder, kan frit vælge befordring til det ønskede undervisningssted. Ved valg af anden skole end distriktsskolen skal forældrene selv betale evt. befordringsudgifter.”

Side 30 af 52

Etablering af 7 skolecentre

Der kan, som beskrevet i den tidligere rapport, etableres 7 skolecentre med udgangspunkt i de 7 skoler, der har udskolingsklasser.

Skolecenter Fjerritslev-Thorup/Klim-Ørebro-Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Thorup -Klim Skole 66 74 70 65 64 65 Ørebroskolen 104 110 103 94 97 93 Trekronerskolen 136 128 122 112 100 92 Fjerritslev Skole 638 612 581 575 541 513 I alt 944 924 876 846 802 763

Skolecenter Skovsgaard-Tranum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Skovsgaardskolen 252 249 238 237 241 232 Tranum Skole 82 83 80 67 59 52 I alt 334 332 318 304 300 284

Skolecenter Brovst 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Brovst Skole 536 538 542 549 546 543

Skolecenter Aabybro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Aabybro Skole 877 895 903 912 919 903

Skolecenter Nørhalne-Biersted 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Nørhalne skole 188 181 185 186 189 175 Gjøl skole 89 92 92 88 78 82 Biersted skole 353 361 357 348 345 343 I alt 630 634 634 622 612 600

Skolecenter Jetsmark-Pandrup 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Jetsmark skole 389 371 373 367 376 381 Pandrup skole 280 288 277 272 263 257 I alt 669 659 650 639 639 638

Skolecenter Saltum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Saltum Skole 243 239 238 239 229 228

Side 31 af 52

Etablering af 5 skolecentre

Ud fra et ønske om at opnå større ensartethed i størrelserne på de enkelte centre og som en opfølgning på input fra dialogprocessen , er der ligeledes arbejdet med et forslag om oprettelse af 5 skolecentre.

Skolecenter Fjerritslev-Thorup/Klim-Ørebro-Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Thorup -Klim Skole 66 74 70 65 64 65 Ørebroskolen 104 110 103 94 97 93 Trekronerskolen 136 128 122 112 100 92 Fjerritslev Skole 638 612 581 575 541 513 I alt 944 924 876 846 802 763

Skolecenter Skovsgaard-Brovst 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Brovst Skole 536 538 542 549 546 543 Skovsgaardskolen 252 249 238 237 241 232 Tranum Skole 82 83 80 67 59 52 I alt 870 870 861 853 846 827

Skolecenter Aabybro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Aabybro Skole 877 895 903 912 919 903

Skolecenter Nørhalne-Biersted 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Nørhalne Skole 188 181 185 186 189 175 Gjøl Skole 89 92 92 88 78 82 Biersted Skole 353 361 357 348 345 343 I alt 630 634 634 622 612 600

Skolecenter Jetsmark-Pandrup-Saltum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 Jetsmark Skole 389 371 373 367 376 381 Pandrup Skole 280 288 277 272 263 257 Saltum 243 239 238 239 229 228 I alt 912 897 888 878 868 866

De nærmere vilkår og muligheder for de enkelte centre og undervisningssteder beskrives i næste afsnit.

Side 32 af 52

Forudsætninger for beregning af konsekvenser ved ændring i skolestruktur

Beregning af elevtal Grundlaget for beregning af elevtal er de faktiske elevtal på hver enkelt skole for skoleåret 2014-15 opgjort pr. 15. marts 2014. Elevtallene er identiske med de tal, som er indmeldt til budget 15 og overslagsårene og dette elevtal afgør, hvor mange penge den enkelte skole får tildelt for skoleåret 14/15. Eventuelle ændringer i elevtallet herefter er ikke indregnet. Eksempelvis har Ørebroskolen pr. 15. marts indskrevet 104 elever, men der er p.t. 107 elever på skolen. Der vil på alle skoler kunne ske ændringer løbende og det har været nødvendigt at fastsætte en dato for udtrækket. Datoen den 15. marts er valgt, fordi der dermed er sammenhæng til budgetmaterialet.

De faktiske elever i skoleåret 2014/15 er herefter ”rullet” frem over årene. Disse er markeret med grønt i de viste tabeller i afsnit 2. At rulle frem betyder, at antallet af elever i eksempelvis 3. klasse i 14/15 føres videre i 4. klasse i 15/16 og så videre indtil de går ud af skolen.

Grundlaget for de nye 0. klasser i prognoseårene er de faktisk bosiddende børn i distriktet opgjort pr. 12. maj 2014.

De nye 0. klasser er korrigeret for elever, der benytter friskoler og har valgt anden skole end distriktsskolen – også elever til/fra andre kommuner, med udgangspunkt i, hvordan billedet ser ud for 0. – 3. klasse pr. 1. maj 2014 for skoleår 14/15. Der er beregnet en faktor for hvert skoledistrikt. Herefter er 0. klasserne ”rullet” frem over prognoseårene. Dette er markeret med blåt i tabellerne.

9. klasserne er korrigeret for elever, der benytter efterskoler med udgangspunkt i, hvordan billedet har set ud de seneste 5 skoleår. Der er beregnet en faktor for hvert skoledistrikt. 9. klasserne er markeret med orange i tabellerne.

De faktorer, der er udregnet både for 0. klasserne og 9. klasserne er altså udtryk for de mønstre, som hidtil har været for elevernes/forældrenes valg af skole. I forbindelse med en ændret skolestruktur samt eksempelvis Jetsmark/Pandrup skoles tiltag omkring eliteklasser kan dog betyde ændrede mønstre og antallet af elever/klasser på de enkelte skoler kan blive anderledes end forudset.

I den tidligere udarbejdede rapport om skolestruktur og kvalitet i folkeskolen har den godkendte befolkningsprognose været grundlaget for at udarbejde prognosetal. Denne forudsiger et fald i befolkningen i en række af de nuværende skoledistrikter, og dette fald har tidligere været indregnet i elevprognoserne. I dialogprocessen har der fra borgernes side været stillet spørgsmålstegn ved:

1. Om prognoserne var korrekte, fordi man ved en optælling af børn i distriktet og en fremrulning af disse i prognoseårene, kom frem til et højere antal end prognoserne i rapporten 2. Det hensigtsmæssige i at inddrage det forudsagte fald i elevprognoserne.

Ad 1. Forskellen skyldes, at prognoserne forudsiger en nettofraflytning af elever også blandt dem, som p.t. bor i distriktet og/eller p.t. går på skolen.

Ad 2. Borgerne er bekymrede for, både om det kan blive en selvopfyldende profeti og for, at der ikke tages højde for en eventuel anderledes udvikling end forudsat.

Side 33 af 52

Børne- og Familieforvaltningen har derfor valgt at udelade befolkningsprognosen i arbejdet med at udarbejde prognoser og kun ovenstående faktorer omkring erfaring med friskoler/anden skole end distriktsskolen og efterskoler er indregnet. Prognoserne i denne rapport viser derfor et forventet højere elevtal på en række skoler end i den tidligere rapport.

Når man læser de opstillede tabeller med elevprognoser både i indledningsafsnittet og i de efterfølgende scenarier, skal man derfor have in mente, at det forventede fald, i henhold til befolkningsprognosen i antallet af elever, ikke er indregnet. I figur 2 i indledningen af rapporten fremgår, hvad befolkningsprognosen viser for de enkelte områder.

I den tidligere rapport har der været indsat prognosetal frem til år 2022/23. I indeværende rapport er alene fremskrevet til år 2019/20, som er det sidste år, hvor antallet af børn i de enkelte områder kendes på nuværende tidspunkt. Børnene fra årgang 13 starter i 0. klasse i 2019/20. Såfremt elevtallene skulle forudsiges frem til 2022/23 ville det være nødvendigt at anvende befolkningsprognosen til at forudsige dette, hvilket ikke ville være hensigtsmæssigt, idet denne ikke er anvendt i de tidligere år i elevprognosen.

Forudsætninger for beregninger på baggrund af ressourcemodel I forhold til tildeling af ressourcer er der foretaget økonomiske beregninger for de enkelte scenarier/temaer. Beregningerne er foretaget ud fra følgende præmisser9:

Det udarbejdede prognosemateriale. I de scenarier, hvor overbygningselever flyttes til andre skoler er det forudsat, at de elever, som er startet på nuværende overbygningsskole, fortsætter på denne skolegangen ud. Udgangspunktet for alle beregninger er modellen 2014/15 og 2015/16. I alle beregninger er klassedannelse foretaget i henhold til Jammerbugt Kommunes vedtagne politik om, at en klasse deles, såfremt antallet af elever overskrider 28. Grundtildeling ledelse. Hvor der er regnet med nedlæggelse af skoler, er grundtildelingen til ledelse (620.000 kr.) nulstillet og ikke tilført ”den modtagende skole”. 10.-klasser og specialklasser. Der er i beregningerne ikke medtaget 10.-klasseselever, ligesom der heller ikke er indregnet effekter på specialundervisning. Elevtalsafhængige udgifter. Det er forudsat, at de elevtalsafhængige udgifter (undervisningsmaterialer m.v.) er uændret og følger eleven. Der er ikke medtaget evt. ressourcebesparelser vedrørende lukning af SFO. Årsagen hertil er, at der ud fra de nuværende børnetal ikke er SFO’er, der er under det antal børn som udløser minimumsnormering. Da hele SFO modellen er rent børnetalsafhængig vil en elev udløse det samme beløb uanset, hvor eleven går henne Den mulige besparelse på bygningsdelen forudsætter, at bygningen afhændes/nedrives med det samme. Såfremt bygningen fortsat ønskes anvendt, men til andet formål, så bliver besparelsen mindre.

De økonomiske beregninger er i analysen medtaget som to punkter: Et punkt, der vedrører leder og lærer-/pædagoglønudgifter (i.h.t ressourcemodellen). Der er beregnet i forhold til prognoselevtal og forudsætningerne fra budget 2015. Et punkt, der vedrører øvrige udgifter, det vil sige udgifter til rengøring, grunde/bygninger samt den del af udgiften til serviceleder, som ikke er elevtalsafhængig. Udgiften til pleje af de grønne arealer er indeholdt i udgiften til grunde/bygninger.

9 Se endvidere vedlagte bilag vedr. de økonomiske forudsætninger

Side 34 af 52

Udgifter til udvendig bygningsvedligehold er ikke specificeret til hver enkelt skole og er derfor ikke belyst. Da bygningerne eventuelt fortsat skal bruges (men til et andet formål), skal der tages stilling til, hvilken andel af ”øvrige udgifter”, der kan spares ved en nedlæggelse.

En evt. indtægt ved salg af bygninger er ikke belyst.

Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser Skolelederne er ud fra eksisterende bygningsmæssige rammer anmodet om at redegøre for, hvor mange klasser skolen maksimalt kan rumme samt om kapacitet i SFO.

Der, hvor eleverne efter skoleledernes redegørelse ikke kan rummes i de eksisterende bygningsmæssige rammer, er der udarbejdet overslag over udgifter til nødvendige tilbygninger. Disse overslag er udarbejdet i overensstemmelse med de pædagogiske principper som er vedtaget i Udviklingsplan for Folkeskolerne, som Kommunalbestyrelsen godkendte i august 2009. De anførte udgifter dækker således ikke alene udgift til en eventuel tilbygning, men tillige udgifter til renovering af de berørte bygninger i henhold til Udviklingsplanen.

På den baggrund er fastsat et nøgletal for tilbygning af et klasselokale på 1,5 mio. kr. og en øget driftsudgift på 29.000 kr. årligt pr. tilbygget klasselokale. Selvom der ikke skal tilbygges klasselokaler, så kan sammenlægning af undervisningssteder/skoler afstedkomme mindre udgifter til omforandringer samt flytteomkostninger.

Anlægsudgiften er i dette notat beregnet alene ud fra enkeltstående scenarier. Ved kombinationer af scenarier vil der kunne opstå anlægsbehov.

Der kan, som følge af udvidelserne på de enkelte skoler, forekomme behov for yderligere trafiksikring som følge af øget elevtal, hvilket ikke er analyseret.

Der er generelt tale om overordnede overslag, der efterfølgende bør viderebearbejdes i forbindelse med eventuel fysisk udførelse af arbejderne på den enkelte skole.

Der er ikke i beskrivelsen af scenarierne taget højde for indretning af lærerarbejdspladser. Når eventuelle kombinationer af scenarier kendes, vil der skulle vurderes på dette forhold.

Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser Der henvises her til vedlagte bilag vedrørende beregning af merudgifter til befordring.

Side 35 af 52

Scenarier i forbindelse med eventuel ændring af skolestruktur Der er udarbejdet scenariebeskrivelser på følgende:

1. Lukning af Thorup-Klim Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole 2. Lukning af Ørebroskolen – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole 3. Lukning af både Thorup-Klim Skole og Ørebroskolen – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole 4. Lukning af Ørebroskolen – eleverne deles geografisk mellem Thorup/Klim og Trekroner Skoler 5. Lukning af Ørebroskolen– deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner Skoler 6. Ørebroskolen og Trekronerskolen sammenlægges enten i Trekroner eller i Ørebro 7. Lukning af Trekronerskolen – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole 8. Lukning af Trekronerskolen– eleverne deles geografisk mellem Ørebro og Skovsgaard Skoler 9. Lukning af Trekronerskolen – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole 10. Lukning af Tranum Skole – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole 11. Lukning af Tranum Skole– eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst Skoler 12. Lukning af Gjøl Skole – eleverne flyttes til Biersted Skole 13. Indskolingsskole på Gjøl – 4.-6. klasse elever flyttes til Biersted 14. Indskolingsskole i Tranum – 4.-6. klasse elever flyttes til Skovsgaard

For hvert scenarie er udarbejdet en elevtalsprognose for de berørte skoler samt beregninger på budgetmæssige konsekvenser for skoleåret 14/15 og 15/16 og B1510.

Scenarie 1 Lukning af Thorup-Klim Skole. Eleverne flyttes til Fjerritslev Skole

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. eleverne fra Thorup-Klim 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 41 44 39 31 38 1. årgang 46 57 41 44 39 31 2. årgang 42 55 57 41 44 39 3. årgang 51 49 55 57 41 44 4. årgang 56 58 49 55 57 41 5. årgang 51 69 58 49 55 57 6. årgang 55 64 69 58 49 55 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 689 651 640 605 578 Klassetal 27 30 28 28 27 26 Gnms. kl.kvotienter 24 23 23 23 22 22

10 Første kolonne skoleåret 2014/15 – ingen ændringer, idet ændringer først træder i kraft 1.8. 2015 Anden kolonne hele skoleåret 15/16 er udgangspunktet for at kunne beregne 5/12 virkning af budget 2015. Tredje kolonne er virkningen for hele budget 2015, hvor ændringer får 5/12 virkning (1. august til 31.12). Hvis man skal lave et estimat for 2016, så kan man ikke omregne de 5/12 til 12/12. Der skal nye beregninger til.

Side 36 af 52

Budgetmæssige konsekvenser

Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -496 -207 Fagpersonale og vikar 0 -1.226 -511 Samlet besparelse via ressourcemodellen -1.722 -718

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -183 -76 Rengøring 0 -330 -138 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -290 -121 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -803 -335

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 460 192

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -2.065 -861 Anlæg 0 0 0

Scenarie 2 Lukning af Ørebro Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. eleverne fra Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 55 44 38 38 39 1. årgang 46 53 55 44 38 38 2. årgang 42 66 53 55 44 38 3. årgang 51 55 66 53 55 44 4. årgang 56 61 55 66 53 55 5. årgang 51 72 61 55 66 53 6. årgang 55 67 72 61 55 66 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 722 684 669 638 606 Klassetal 27 30 28 28 27 26 Gnms. kl.kvotienter 24 24 24 24 24 23

Side 37 af 52

Budgetmæssige konsekvenser

Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -433 -180 Fagpersonale og vikar 0 -1.509 -629 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -1.942 -809

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -219 -91 Rengøring 0 -496 -207 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -298 -124 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.013 -422

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 388 161

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -2.567 -1.070 Anlæg 0 0 0

Scenarie 3 Lukning af både Thorup-Klim og Ørebro Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. elever fra Thorup/Klim og Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 63 53 46 44 47 1. årgang 46 70 63 53 46 44 2. årgang 42 75 70 63 53 46 3. årgang 51 62 75 70 63 53 4. årgang 56 68 62 75 70 63 5. årgang 51 85 68 62 75 70 6. årgang 55 80 85 68 62 75 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 796 754 734 702 671 Klassetal 27 34 32 31 30 28 Gnms. kl.kvotienter 24 23 24 24 23 24

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -928 -387 Fagpersonale og vikar 0 -2.933 -1.222 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -3.861 -1.609

Side 38 af 52

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -509 -212 Rengøring 0 -826 -344 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -588 -245 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.923 -801

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 848 353

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Behov for tilbygning af et klasselokale 0 Et klasselokale á 1,5 mio 1.500 Driftsudgifter 29 12

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -4.907 -2.045 Anlæg 1.500

Scenarie 4 Lukning af Ørebroskolen – eleverne deles geografisk mellem Thorup-Klim og Trekroner Skoler

Elevtalsprognose for Thorup-Klim Skole inkl. 54,3 % af eleverne fra Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 17 20 14 12 13 13 1. årgang 9 24 20 14 12 13 2. årgang 7 20 24 20 14 12 3. årgang 7 14 20 24 20 14 4. årgang 13 12 14 20 24 20 5. årgang 13 22 12 14 20 24 6. årgang 0 22 22 12 14 20 Elever i alt 66 134 126 116 117 115 Klassetal 6 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 11 19 18 17 17 16

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. 45,7 % af eleverne fra Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 43 39 34 31 34 1. årgang 46 46 43 39 34 31 2. årgang 42 55 46 43 39 34 3. årgang 51 48 55 46 43 39 4. årgang 56 56 48 55 46 43 5. årgang 51 63 56 48 55 46

Side 39 af 52

6. årgang 55 58 63 56 48 55 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 662 628 618 586 555 Klassetal 27 28 26 26 26 25 Gnms. kl.kvotienter 24 24 24 24 23 22

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -494 -206 Fagpersonale og vikar 0 -2.521 -1.050 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -3.015 -1.256

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -283 -118 Rengøring 0 -496 -207 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -298 -124 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.077 -449

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 651 271

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -3.441 -1.434 Anlæg 0 0 0

Scenarie 5 Lukning af Ørebroskolen – eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner Skoler

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. 70% af eleverne fra Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 48 41 36 34 36 1. årgang 46 49 48 41 36 34 2. årgang 42 60 49 48 41 36 3. årgang 51 51 60 49 48 41 4. årgang 56 58 51 60 49 48 5. årgang 51 67 58 51 60 49 6. årgang 55 62 67 58 51 60 7. årgang 87 96 99 106 89 83

Side 40 af 52

8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 689 653 640 609 578 Klassetal 27 30 28 28 27 26 Gnms. kl.kvotienter 24 23 23 23 23 22

Elevtalsprognose for Trekroner inkl. 30% af eleverne fra Ørebro 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 17 24 16 13 13 16 1. årgang 12 21 24 16 13 13 2. årgang 21 18 21 24 16 13 3. årgang 21 25 18 21 24 16 4. årgang 21 24 25 18 21 24 5. årgang 19 26 24 25 18 21 6. årgang 25 24 26 24 25 18 Elever i alt 136 161 153 141 129 120 Klassetal 7 7 7 7 7 7 Gnms. kl.kvotienter 19 23 22 20 18 17

Budgetmæssige konsekvenser

Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -431.000 -180.000 Fagpersonale og vikar 0 -1.508.000 -809.000 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -1.939.000 -989.000

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -283.000 -118.000 Rengøring 0 -496.000 -207.000 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -298.000 -124.000 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.077.000 -449.000

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 494 206

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -3.015.506 -1.437.794 Anlæg 0 0 0

Side 41 af 52

Scenarie 6 Ørebro og Trekroner Skoler sammenlægges enten i Trekroner eller i Ørebro

Elevtalsprognose for Trekroner/Ørebro ved sammenlægning Ørebro Trekroner 2014-15 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 13 17 39 22 18 22 22 1. årgang 20 12 30 39 22 18 22 2. årgang 13 21 32 30 39 22 18 3. årgang 10 21 34 32 30 39 22 4. årgang 16 21 31 34 32 30 39 5. årgang 16 19 37 31 34 32 30 6. årgang 16 25 35 37 31 34 32 Elever i alt 104 136 238 225 206 197 185 Klassetal 7 7 14 13 12 11 10 Gnms. kl.kvotienter 15 19 17 17 17 18 18

Budgetmæssige konsekvenser

Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -431.000 -179.000 Fagpersonale og vikar 0 282.000 117.000 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -149.000 -62.000

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -283.000 -118.000 Rengøring 0 -496.000 -207.000 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -298.000 -124.000 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.077.000 -449.000

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 614 256

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Behov for tilbygning af 4-5 klasselokaler 5 klasselokaler á 1,5 mio 0 7500 0 Øgede driftsudgifter 0 145 60

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -1.225.241 -510.684 Anlæg 0 7500 0

Side 42 af 52

Scenarie 7 Lukning af Trekroner Skole – eleverne flyttes til Fjerritslev Skole

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole inkl. elever fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 50 48 42 34 43 1. årgang 46 57 50 48 42 34 2. årgang 42 58 57 50 48 42 3. årgang 51 63 58 57 50 48 4. årgang 56 72 63 58 57 50 5. årgang 51 77 72 63 58 57 6. årgang 55 70 77 72 63 58 7. årgang 87 96 99 106 89 83 8. årgang 115 87 96 99 106 89 9. årgang 95 110 83 92 94 101 Elever i alt 638 740 703 687 641 605 Klassetal 27 32 30 30 29 27 Gnms. kl.kvotienter 24 23 23 23 22 22

Budgetmæssige konsekvenser

Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -432.000 -180.000 Fagpersonale og vikar 0 -571.000 -238.000 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -1.003.000 -418.000

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -314.000 -131.000 Rengøring 0 -420.000 -175.000 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -397.000 -165.000 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.131.000 -471.000

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 614 256

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Ingen anlægsudgift 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -2.133.386 -888.744 Anlæg 0 0 0

Side 43 af 52

Scenarie 8 Lukning af Trekroner Skole– eleverne deles geografisk mellem Ørebro og Skovsgaard Skoler

Elevtalsprognose for Ørebroskolen inkl. 55,4 % af eleverne fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 13 31 16 13 18 16 1. årgang 20 22 31 16 13 18 2. årgang 13 27 22 31 16 13 3. årgang 10 25 27 22 31 16 4. årgang 16 22 25 27 22 31 5. årgang 16 28 22 25 27 22 6. årgang 16 27 28 22 25 27 Elever i alt 104 182 171 156 152 143 Klassetal 7 8 8 8 8 8 Gnms. kl.kvotienter 15 23 21 20 19 18

Elevtalsprognose for Skovsgaardskolen inkl. 44,6 % af eleverne fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 34 20 25 20 18 1. årgang 23 22 34 20 25 20 2. årgang 22 28 22 34 20 25 3. årgang 20 31 28 22 34 20 4. årgang 17 29 31 28 22 34 5. årgang 22 26 29 31 28 22 6. årgang 21 30 26 29 31 28 7. årgang 43 39 41 47 45 43 8. årgang 35 43 39 41 47 45 9. årgang 35 34 41 38 40 46 Elever i alt 252 317 311 316 313 301 Klassetal 13 18 17 17 16 15 Gnms. kl.kvotienter 19 18 18 19 20 20

Elevtalsprognose for Fjerritslev skole inkl. 55,4 % af overbygningseleverne fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 33 35 31 25 30 1. årgang 46 40 33 35 31 25 2. årgang 42 46 40 33 35 31 3. årgang 51 42 46 40 33 35 4. årgang 56 51 42 46 40 33 5. årgang 51 56 51 42 46 40 6. årgang 55 51 56 51 42 46 7. årgang 87 85 91 97 80 74 8. årgang 115 87 85 91 97 80 9. årgang 95 110 83 81 86 92

Side 44 af 52

Elever i alt 638 600 562 546 515 486 Klassetal 27 26 25 25 24 23 Gnms. kl.kvotienter 24 23 22 22 21 21

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -430 -179 Fagpersonale og vikar 0 290 121 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -140 -58

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -314 -131 Rengøring 0 -420 -175 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -397 -165 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.131 -471

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 922 384

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Udbedring af akustik på Skovsgaardskolen 0 200 0 Øgede driftsudgifter 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -349 -145 Anlæg 200 0

Scenarie 9 Lukning af Trekroner Skole – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole Elevtalsprognose for Skovsgaardskolen inkl. eleverne fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 43 27 31 25 25 1. årgang 23 31 43 27 31 25 2. årgang 22 35 31 43 27 31 3. årgang 20 43 35 31 43 27 4. årgang 17 41 43 35 31 43 5. årgang 22 38 41 43 35 31 6. årgang 21 41 38 41 43 35 7. årgang 43 53 52 59 57 55 8. årgang 35 43 53 52 59 57 9. årgang 35 34 41 51 50 57 Elever i alt 252 402 404 413 401 386 Klassetal 13 20 19 20 20 19 Gnms. kl.kvotienter 19 20 21 21 20 20

Side 45 af 52

Elevtalsprognose for Fjerritslev Skole ekskl. overbygningselever fra Trekroner 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 40 33 35 31 25 30 1. årgang 46 40 33 35 31 25 2. årgang 42 46 40 33 35 31 3. årgang 51 42 46 40 33 35 4. årgang 56 51 42 46 40 33 5. årgang 51 56 51 42 46 40 6. årgang 55 51 56 51 42 46 7. årgang 87 71 80 85 68 62 8. årgang 115 87 71 80 85 68 9. årgang 95 110 83 68 76 81 Elever i alt 638 587 537 511 481 451 Klassetal 27 25 23 24 23 22 Gnms. kl.kvotienter 24 23 23 21 21 20

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -432 -180 Fagpersonale og vikar 0 3 1 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -429 -179

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -314 -131 Rengøring 0 -420 -175 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -397 -165 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -1.131 -471

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 998 416

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Behov for tilbygning af 2 klasselokaler

2 klasselokaler á 1,5 mio 0 3.000 Øgede driftsudgifter 0 58 12

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -504 -222 Anlæg 0 3000 0

Side 46 af 52

Scenarie 10 Lukning af Tranum Skole – eleverne flyttes til Skovsgaard Skole

Elevtalsprognose for Skovsgaardskolen inkl. eleverne fra Tranum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 34 22 28 24 17 1. årgang 23 23 34 22 28 24 2. årgang 22 29 23 34 22 28 3. årgang 20 34 29 23 34 22 4. årgang 17 36 34 29 23 34 5. årgang 22 38 36 34 29 23 6. årgang 21 33 38 36 34 29 7. årgang 43 28 33 38 36 34 8. årgang 35 43 28 33 38 36 9. årgang 35 34 41 27 32 37 Elever i alt 252 332 318 304 300 284 Klassetal 13 18 17 16 16 15 Gnms. kl.kvotienter 19 18 19 19 19 19

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 3 1 Fagpersonale og vikar 0 -312 -130 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -309 -129

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -214 -89 Rengøring 0 0 0 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -424 -177 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -638 -266

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 611 255

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Akustikforbedring 0 200

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -336 -140 Anlæg 0 200 0

Side 47 af 52

Scenarie 11 Lukning af Tranum Skole– eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst Skoler

Elevtalsprognose for Skovsgaardskolen inkl. 61% af eleverne fra Tranum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 31 19 25 21 15 1. årgang 23 19 31 19 25 21 2. årgang 22 27 19 31 19 25 3. årgang 20 29 27 19 31 19 4. årgang 17 30 29 27 19 31 5. årgang 22 30 30 29 27 19 6. årgang 21 29 30 30 29 27 7. årgang 43 25 29 30 30 29 8. årgang 35 43 25 29 30 30 9. årgang 35 34 41 24 28 29 Elever i alt 252 297 280 263 258 244 Klassetal 13 17 16 15 14 14 Gnms. kl.kvotienter 19 17 18 18 18 17

Elevtalsprognose for Brovst Skole inkl. 39% af eleverne fra Tranum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 39 60 60 59 62 47 1. årgang 63 43 60 60 59 62 2. årgang 59 65 43 60 60 59 3. årgang 62 64 65 43 60 60 4. årgang 48 68 64 65 43 60 5. årgang 49 56 68 64 65 43 6. årgang 62 53 56 68 64 65 7. årgang 49 66 53 56 68 64 8. årgang 53 49 66 53 56 68 9. årgang 52 50 46 63 51 53 Elever i alt 536 573 581 590 588 582 Klassetal 24 26 27 28 28 27 Gnms. kl.kvotienter 22 22 22 21 21 22

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 3 1 Fagpersonale og vikar 0 -235 -98 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -232 -97

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -214 -89 Rengøring 0 0 0 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -424 -177

Side 48 af 52

Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -638 -266 Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 449 187

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Anlægsbehov 4 klasselokaler Brovst samt akustik 4 klasselokaler á 1,5 mio 0 6.000 0 Akustik 0 200 0 Øgede driftsudgifter 0 116 48

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -305 -128 Anlæg 0 6.200 0

Scenarie 12 Lukning af Gjøl Skole – eleverne flyttes til Biersted Skole

Elevtalsprognose for Biersted Skole inkl. eleverne fra Gjøl 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 20 44 35 25 31 32 1. årgang 20 31 44 35 25 31 2. årgang 32 35 31 44 35 25 3. årgang 26 37 35 31 44 35 4. årgang 24 47 37 35 31 44 5. årgang 27 38 47 37 35 31 6. årgang 23 40 38 47 37 35 7. årgang 65 64 61 65 67 68 8. årgang 59 65 64 61 65 67 9. årgang 57 52 57 56 53 57 Elever i alt 353 453 449 436 423 425 Klassetal 17 22 23 22 21 22 Gnms. kl.kvotienter 21 21 20 20 20 19

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -455 -189 Fagpersonale og vikar 0 -297 -124 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 -752 -313

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 -258 -108 Rengøring 0 -306 -127 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 -219 -91 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 -783 -326

Side 49 af 52

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 660 275 Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0 Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 -875 -364 Anlæg 0 0 0

Scenarie 13 Indskolingsskole på Gjøl – 4.-6. klasse elever flyttes til Biersted

Elevtalsprognose for Gjøl skole 0.-3. klasse 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 11 13 13 10 11 9 1. årgang 15 11 13 13 10 11 2. årgang 5 15 11 13 13 10 3. årgang 21 5 15 11 13 13 Klassetal 7 4 4 4 4 4 Gnms. kl.kvotienter 13 11 13 12 12 11

Elevtalsprognose for Biersted inklusiv 4.-9. klasseelever fra Gjøl 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 20 31 22 15 20 23 1. årgang 20 20 31 22 15 20 2. årgang 32 20 20 31 22 15 3. årgang 26 32 20 20 31 22 4. årgang 24 47 37 35 31 44 5. årgang 27 38 47 37 35 31 6. årgang 23 40 38 47 37 35 7. årgang 65 64 61 65 67 68 8. årgang 59 65 64 61 65 67 9. årgang 57 52 57 56 53 57 Elever i alt 353 409 397 389 376 382 Klassetal 17 20 20 20 19 19 Gnms. kl.kvotienter 21 20 20 19 20 20

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015 Ledelse og administration 0 -455 -189 Fagpersonale og vikar 0 607 253 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 152 64

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 0 0 Rengøring 0 0 0

Side 50 af 52

Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 0 0 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 0 0 Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 400 167

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 552 231 Anlæg 0 0 0

Scenarie 14 Indskolingsskole i Tranum – 4.-6. klasse elever flyttes til Skovsgaard

Elevtalsprognose for Tranum skole 0.-3. klasse 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 9 8 8 8 8 5 1. årgang 6 9 8 8 8 8 2. årgang 12 6 9 8 8 8 3. årgang 16 12 6 9 8 8 Elever i alt 43 35 31 33 32 29 Klassetal 4 4 4 4 4 4 Gl. kl.kvotienter 11 9 8 8 8 7

Elevtalsprognose for Skovsgaardskolen inkl. 4.-9. klasseelever fra Tranum 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2019-20 0. årgang 14 26 14 20 16 12 1. årgang 23 14 26 14 20 16 2. årgang 22 23 14 26 14 20 3. årgang 20 22 23 14 26 14 4. årgang 17 36 34 29 23 34 5. årgang 22 38 36 34 29 23 6. årgang 21 33 38 36 34 29 7. årgang 43 28 33 38 36 34 8. årgang 35 43 28 33 38 36 9. årgang 35 34 41 27 32 37 Elever i alt 252 297 287 271 268 255 Klassetal 13 15 15 15 15 15 Gnms. kl.kvotienter 19 20 19 18 18 17

Budgetmæssige konsekvenser Ressourcemæsige konsekvenser 2014/15 2015/16 2015

Side 51 af 52

Ledelse og administration 0 3 1 Fagpersonale og vikar 0 2 1 Samlet besparelse via ressourcemodellen 0 5 2

Servicepersonale (bygningsdel - elevdel er flyttet) 0 0 0 Rengøring 0 0 0 Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) 0 0 0 Samlet mulig besparelse på bygningsdelen 0 0 0

Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 0 263 110

Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 0 0 0

Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift 0 268 112 Anlæg 0 0 0

Side 52 af 52