ELITE- 26 På Magten

Side 8 Side 36 Ældre får endnu magtmere CHEF: ELITE- 26 på magten

På studiejobbet studiejobbet På får man coaching FABRIKKENS

22 Vi sidder for tungt for sidder Vi

Sådan du bliver selvstændig

og tjenog kassen Strygskjorten,

MAGISTERBLADET HAR REDAKTIONEL FRIHED HAR REDAKTIONEL MAGISTERBLADET MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. DM · AF MEDLEMMER FOR MAGASIN 2016 19. AUGUST 7 · magisterbladet magisterbladet · MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. 7 · 19. AUGUST 2016 13/07/16 14.39 , Nanna, år 23 Århus. Studerende, ting en til værdi af 967 280.040 kr. : Al henvendelse; DM, [email protected], Tlf: 38 15 66 00 – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 50 08 36, 16 Farvergade 1463 København 17, K ID-nr. 41032 DU ER MERE VÆRD, END DU TROR DU END VÆRD, MERE ER DU SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET GODT VÆRE AT FOR SØRG livDit er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade. studieforsikring en Med fra Lærerstandens Brandforsikring får tre du forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring rabat på ulykkes og 25% – forsikring. Så og er dine du ting godt dækket ind fra kundagen. kr. om 4,50 Som magisterstuderende kan få du Studieforsikring EKSTRA. Så har 0 du kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når er færdig du med at studere, får et du års ekstra studierabat. Læs mere på lb.dk/studie-magister BrandforsikringLærerstandens SORTERET MAGASINPOST SORTERET 207756_Studiemesser_Ann_LB_215x238_MAGISTER_pige.indd 1 Kom til Sprogkonference og få inspiration og nye idéer

TRÆFPUNKT HR 2016 European Centre for Modern Languages - ECML Kontaktpunkt Danmark 5.-6. okt. STAND 105 stiller skarpt på:

- Nye retninger i sprogundervisningen: forskning og praksis - Online sproglæring STYRK DIN KARRIERE - Tidlig sprogstart og flersprolighed Konferencen har en international keynote speaker, forsknings- og udviklingsprojekt- præsentationer med emner som: ER DU KLAR TIL FREMTIDEN? FAGOMRÅDER UDDANNELSER

Har du det, der skal til for at imødese - Ledelse, organisation og økonomi - Masterudannelser de konstant skiftende krav? Er du - Teknologi, byggeri og arkitektur - Enkeltfag eller moduler fra en master- - Ingeniørers behov for sprog opdateret på den nyeste viden inden for - Energi og miljø uddannelse - Interkulturelle og pragmatiske kompetencer i telekollaboration dit fagområde? Eller er det på tide at - Sundhed og Socialvæsen - Sammensæt din helt egen master- give dine kompetencer et løft? - Læring og Pædagogik uddannelse - Modersmålsundervisning - IT - HD-uddannelsen – 1.del og 2. del - Flersprogede tilgange til sprog og kulturer Verden forandrer sig, og viden bliver - Innovation og Kreativitet - En heltidsuddannelse, studeret slidt og forældet. Det stiller krav om - Filosofi, Psykologi, Sprog og Musik på deltid - Lærdansk ABC / Netdansk løbende kompetenceudvikling. Og det - Coaching og PBL - Tompladsordning - Engelsk i børnehave og SFO er her, efter- og videreuddannelse kommer ind i billedet. Vi har efter- og videreuddannelser - Internationalisering i gymnasiet i både København og Aalborg. Masterakademiet ved Aalborg Universitet tilbyder masser af muligheder inden for Vil du vide mere? Konferencen afholdes: efter- og videreuddannelse. Uddannel- www.evu.aau.dk Mandag den 26. september 2016 på Syddansk Universitet, serne dækker stort set alle fagområder, [email protected] så der er helt sikkert noget for dig. Tlf: 9940 9408 Campusvej 55, 5230 Odense M

Læs mere og tilmeld dig på ecml.dk.

Deltagelse er gratis. Der serveres frokost og kaffe undervejs.

11023_AAU_MA_Ann_Traefpunkt_215x297+3mmbeskaer.indd 1 09/08/2016 12.54 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 LEDER af Camilla Gregersen, formand for DM 3

Camilla Gregersen, Formand

Signe Møller Johansen, DM Offentlig

Anita Kildebæk Nielsen, Tid til overvejelse DM Offentlig Inger Lisbeth Staahl Jensen, DM Offentlig

Om sommeren har man tid til refleksion, og mellem job eller netop er færdiguddannet. Anders Christian Rasmussen, det plejer at være et frikvarter. Denne som- En del overvejer måske endda at springe DM Offentlig mer har dog været præget af voldsomme be- ud som selvstændig. Inde i bladet kan man Anne Bisgaard Pors, givenheder i udlandet, som nok har berørt læse, at antallet af iværksættere med en lang DM Offentlig os alle. Her tænker jeg på tragedien på den videregående uddannelse er steget med knap Lis Kræmmer, franske nationaldag i Nice og situationen i 10 procent, og det er særligt kvinderne, der DM Offentlig Tyrkiet, hvor tusindvis af akademikere er vælger at springe ud og starte eget firma. Erik Sigmund Christensen, blevet suspenderet, fyret og nægtet udrejse Men fordi man bliver selvstændig, har man DM Viden efter det mislykkede statskup. Dansk Magi- stadig brug for en fagforening, og det er es- Leif Søndergaard, sterforening er en af de få akademiske fag- sentielt, at der bliver opretholdt et højt ind- DM Viden foreninger, der er aktive på den udenrigs- tægtsniveau for selvstændige akademikere, Charlotte Palludan, politiske scene, og som man kan læse i dette der selv skal opspare pension og ferie samt DM Viden Magisterblad, har vi gennem de internatio- penge til sygdomsforløb. Olav Wedege Bertelsen, nale faglige organisationer taget afstand fra Vi tænker i løbet af sommerferien også DM Viden forfølgelse af akademikere i Tyrkiet og slå- over, om der er balance i livet, og hvordan Thomas Vils Pedersen, et et slag for, at retsstaten ikke må sættes ud hverdagen med interessante og krævende DM Viden af kraft. job bedre kan gå op med et travlt privatliv, Hans Beksgaard, De udenrigspolitiske omvæltninger får hvor familie og interesser også kræver tid DM Viden mig endnu en gang til at tænke over, hvor og kræfter. Alt for mange akademikere har Tommy Dalegaard Madsen, vigtigt det er at arbejde for et samfund, der i kortere og længere perioder af deres ar- DM Viden ikke skaber økonomisk og social polarise- bejdsliv svært ved at få enderne til at mødes. Bjarke Friborg, DM Privat og Selvstændige ring, og hvor der er et demokratisk funda- Hvert andet medlem siger i en ny DM-un- ment med ytringsfrihed som mørtel. En dersøgelse, at det er svært eller meget svært Sine Jensen, DM Privat og Selvstændige vigtig ingrediens i et at få arbejdet og fritiden/fa- velfungerende samfund milielivet til at balancere. Jens Groth Andreasen, DM Privat og Selvstændige er også at have en vel- “Alt for mange Det påvirker arbejdsglæde, uddannet befolkning. effektivitet og mulighed for Helle Idland, akademikere DM Privat og Selvstændige Der er brug for re- at udvikle arbejdet og opga- flekterende og kritiske har i kortere verne. Julia Hunt, DM Privat og Selvstændige mennesker til at føre Ferien er et godt tids- og længere pe- Birgith Sloth, samfundet videre. punkt til at standse op, træk- DM Ledere Sommerferien bruger rioder af deres ke vejret dybt ind og fore- Frederik Thordal, man også ofte til at sæt- tage et 360-graders eftersyn arbejdsliv svært DM Studerende te sit eget liv i perspek- og overveje, hvad det er, der ved at få ender- Gry Inger Reiter, tiv. Erfaringsmæssigt skaber glæde. Men ferieover- DM Studerende har Dansk Magisterfor- vejelserne skal helst blive til ne til at mødes”. Lea Brith Grummisgaard enings karrierekonsu- mere end blot refleksioner, Friedberg, lenter ekstra travlt efter der fordamper. I DM hjælper DM Studerende sommerferien. Ferien giver nemlig et puste- vi dig gerne med at sætte ord på dine mulig- rum fra den daglige trummerum, som giver heder og diskutere, hvordan de kan føre til mulighed for, at man kan se på arbejdslivet handling. Så brug din fagforening – karrie- (og livet generelt) i et mere langsigtet per- rekonsulenterne sidder klar ved telefonerne. spektiv. Der er endelig masser af tid til at tænke og til at få nye vinkler på livet, mens man holder ferie med familien og har tid til samtaler og samvær på en anden måde, end man oplever, når hverdagen ræser af sted. Mange bruger ferien til at overveje, om de er det rigtige sted fagligt, og det gæl- der både dem, der er i job, og dem, der er MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 4 af Jakob Elkjær, redaktør

Håret i suppen

Vi journalister leder efter håret i suppen. Derfor var det en stor skuffelse at blad- re i den del af DM’s nye studielivsundersøgelse, som handler om studiejob. De studerende oplever, at studiejob øger deres faglige kompetencer og hjælper dem med at finde ud af, om de er på rette spor. De kan endda bruge erfaringerne fra jobbet i deres studier. Pokkers også. Så kunne man i det mindste håbe på, at de mistrives i jobbet. Men ak, det viser sig, at de studerende faktisk får noget, de savner på deres studier: • 74 procent får ros og anerkendelse for deres indsats. • 79 procent får hjælp til at løse opgaverne, hvis de har brug for det.

Men bliver de studerende så ikke presset til at se stort på undervisning og eksami- ner? Gå syg på arbejde? Overarbejde? Næ. Ingen hår i suppen altså. Men hvad så med studiejobbenes omfang? Deka- nen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Troels Østergaard Sørensen, har skrevet til landets arbejdsgivere med en appel om at skrue ned for studiemedhjælperes timetal, for “hvis man beskæftiger studerende mere end 15 timer per uge, indebærer det en stor risiko for, at de slet ikke bliver kandidater”. Og dekanen tilføjede i Politiken: “Når de studerende hører om en medstuderende, der har tre job, tænker de, at de skal have fire. Det har taget over- hånd”. Men nej. Stor skuffelse. Medmindre de er meget hurtige, så passer DM’s studerende ikke 3-4 job. Kun 10 procent angiver, at de arbejder mere end 15 timer, og lidt over halvdelen arbejder mindre end 10 timer. FASTE RUBRIKKER Én stor ikkehistorie. Vi valgte at bide i det sure æble og skrive den alligevel. For måske er den positive historie simpelthen blot den rigtige historie? 3 LEDER Det der med at finde hår i suppen er vi journalister vist ikke alene om. Ikke 4 REDAKTØRENS KOMMENTAR mindst når det kommer til de unge, så virker det, som om mange er dygtige til at 11 SIDEN SIDST finde håret i suppen. I virkeligheden er de unge mindre kriminelle, mindre drikfældige og har sex se- 25 NYE BØGER nere. De er også flittigere, vælger studier ud fra jobmuligheder, kommer hurtige- 45 NYE BØGER re gennem studierne og får højere karakterer, end vi gjorde. Alligevel er der intet, 49 DEBAT der er så godt, at det ikke er dårligt for noget. De unge får ofte sådan lidt tvetydi- 50 NYE BØGER ge smånegative mærkater klasket på sig som curlingbørn, tolvtalspiger og generation målrettet. 52 FAGLIGT FORUM Det er, som om man først gør alt for at målrette de unge ved at skræmme dem røven ud af bukserne med, at jobbene flytter til Kina, for derefter at presse dem hurtigt gennem studierne. Derefter mobber vi dem så med, at de er blevet kede- lige og stræbsomme og ikke tager chancer. Et eksempel var sommerens debat om den 7-trinsskala, der erstattede 13-skalaen i 2007. Dengang fjernede man karakteren 13, der blev givet for den helt usædvan- lige præstation, og erstattede den med et 12-tal, som skulle gives til de dygtigste 10 procent. I Berlingske var der stor alarm over, at de unge ikke længere tog chancer og gik efter det særligt kreative, som blev belønnet med et 13-tal, men blot ef- 54 LEDIGE STILLINGER ter at være blandt de 10 procent bedste. No shit, Sherlock! Var det ikke netop præ- cis det, vi bad dem om med ændringen af karaktersystemet? 58 MEDDELELSER Og sådan er det. De unge gør, hvad vi beder dem om. De unges problem er ikke druk, hor, dovenskab og manglende erhvervsretning. De unges problem er os.

Magisterbladet: Redaktion: Direkte telefon: Peter Bangs Vej 30 Jakob Elkjær Thomas Bøttcher 38 15 66 52 2000 Frederiksberg (ansvarshavende) [email protected] Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) [email protected] Annoncer: Telefax 38 15 66 65 Sidse Rølle Jakobsen, sekretær DG Media a·s Internet: www.magisterbladet.dk Martin Ejlertsen [email protected] St. Kongensgade 72 e-mail: [email protected] [email protected] 1264 København K Tlf. 70 27 11 55 Al henvendelse vedr. abonnement og Pernille Siegumfeldt Magisterbladet har Fax 70 27 11 56 adresseændring: 38 15 66 00 og bed om [email protected] redaktionel frihed medlemsafdelingen. Abonnement på Ma- Design og produktion: gisterbladet koster 225,50 kr. per kvartal. Datagraf Communications www.datagraf.dk MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 INDHOLD 5

“Jeg ville godt have læst min egen bog for syv år siden”. ARTIKLER 12 18 22 26 40

7 MUS-samtale uden chefen 17 Flere bliver selvstændige 26 Studiejob, ja tak – vejen til 36 Ældre får endnu mere magt penge, coaching og et fast 8 Ensretning bremser 18 Selvstændige søger job 40 Unge må stå sammen udvikling fællesskaber 30 Akademiker med 42 Overgreb på Tyrkiets 12 Ja, du skal faktisk stryge 22 Guide: Sådan kommer du rengøringsvogn akademikere eskalerer skjorten, hvis du vil have godt i gang som selvstændig succes i erhvervslivet 34 Højtlønnedes børn har 44 Overtræder loven, men mindre studiegæld slipper for påbud

Forsidefoto: Jacob Nielsen Produktionsplan:

Oplag: 33.800 eksemplarer Nr. 8-2016 Nr. 9-2016 Nr. 10-2016 Udkommer: 9. september Udkommer: 7. oktober Udkommer: 4. november MILJØMÆ K R ISSN 0903-7349 IS K Deadline debat: 29.august Deadline debat: 26. september Deadline debat: 24. oktober D N I R N

O G

N Deadline annoncer: 31. august Deadline annoncer: 28. september Deadline annoncer: 26. oktober Kontrolleret af Deadline kalender: 31. august Deadline kalender: 28. september Deadline kalender: 26. oktober

541-004 TRYKSAG

Kontrolleret oplag: 34.307 i perioden 1. 7.2014-30.6.2015 Nu passer vi ikke længere kun på din karriere

Ny forsikring kun for medlemmer – saml alle dine forsikringer og spar penge

Nu kan du spare penge på dine forsikringer ved at samle dem hos os. Du kan få forsikret alt fra indbo til dit kæledyr, og det hele bliver skræddersyet til dine behov. Du betaler altså ikke for noget, du ikke har brug for. Vi sam- arbejder med GF Forsikring, der lever er forsikringerne. Vil du høre, hvordan din forsikring kan se ud, så ring til os på 3815 6600 eller beregn din pris på dm.dk/forsikring MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 LEDELSE af Thomas Bøttcher ∙ [email protected] 7 MUS-samtale uden chefen På IT-Universitetet og professionshøjskolen UCC afholder ansatte uden ledelsesansvar MUS-samtaler. Det forplumrer ledelsesansvaret, vurderer eksperter.

Medarbejdere ved professionshøjsko- Ifølge Søren Voxted skaber det troversielt emne blandt eksperter. len UCC og IT-Universitetet går til uklarhed for begge parter. “Er det en samtale, hvor man taler MUS-samtaler uden at møde deres “En række af de emner, man ideelt åbent, eller skal man omvendt passe på chef. Den årlige drøftelse om udvik- set skal have på banen ved MUS-sam- med, hvad man siger som medarbej- ling, arbejdsopgaver og trivsel afvikles talen, kan man jo ikke forholde sig til der? Det sker, at ytringer under MUS- af medarbejdere, der ikke har persona- her, fordi det personalemæssige ansvar samtaler er blevet brugt i fyringssam- lemæssige beføjelser. befinder sig på et højere niveau”. menhæng. Så der eksisterer allerede en På professionshøjskolen UCC kaldes Samtidig sender ledelsen et uheldigt uklarhed omkring, hvad der egentlig de LUPA’er, ledere uden personalean- signal ved ikke at være til stede i en foregår ved en MUS-samtale”. svar. På IT-Universitetet er det spe- situation, hvor medarbejderen er ind- Den uklarhed bliver ikke mindre af, cialkonsulenter med titel af områdele- kaldt formelt for at ytre sig om vigtige at lederen uddelegerer samtalen, me- dere, men ledelsesretten har de ikke. emner i relation til jobvaretagelsen, ner han. Og det er problematisk, vurderer eks- mener Søren Voxted. “Tværtimod skaber det vel et yder- perter. “Så det er svært at se et godt argu- ligere lag af uklarhed, når en person Magisterbladet har tidligere beskre- ment for, at de her områdeledere, som uden personaleledelse bliver sat til at vet, at der over de seneste år er sket en ledelsen har udpeget til at varetage en varetage en opgave, som netop burde kraftig reduktion i antallet af chefer i central ledelsesopgave, ikke også er de indebære personaleledelse”. det offentlige. Til gengæld er antal- personaleansvarlige. Det er jo på sin Ifølge Tage Søndergaard Kristensen let af såkaldte “faglige ledere” med tit- vis udtryk for en form for misstillid fra kan uklarheden relativt nemt fjernes. ler som tovholdere og teamkoordina- den overliggende ledelse”. “Det er jo en meget god tommelfin- torer – uden personaleansvar – vokset gerregel, at man ikke skal have per- markant. Det er rod i anden potens sonaleledelse over flere personer, end Lederen af afdelingen Student Af- IT-Universitetet opfordrer i en intern man kan overkomme at have MUS- fairs and Programmes på IT-Universi- vejledning medarbejderne til at bru- samtale med”. tetet, hvor størstedelen er AC’ere, har ge MUS-samtalen til at vende og dreje HR-chef på UCC, Hanne Freds- mere end 35 medarbejdere under sig. emner, der er vigtige for deres “faglige lund, skriver i en mail til Magisterbla- Blandt de 35 er også tre specialkon- og personlige trivsel og udvikling”: det, at UCC har forskellige typer af sulenter, som har fået overdraget op- “Formålet med medarbejderudvik- ledere uden personaleansvar, som man gaven med at varetage MUS-samtaler lingssamtalen er, at du og din nærme- kalder LUPA’er. uden at være persona- ste leder skal drøf- “Nogle gange har den personalean- leansvarlige. “Så er ideen om te jeres indbyrdes svarlige leder så mange medarbejde- Lektor og ledelses- arbejdsrelationer, re, at de ikke kender medarbejdernes ekspert ved Syddansk MUS som en sam- fokusområder for opgaver og kompetencer godt nok til Universitet Søren tale mellem leder det kommende år at kunne gennemføre en meningsfuld Voxted kalder kon- og aftale udvik- MUS. I de tilfælde kan det give god struktionen for “ejen- og medarbejder lingsmål”, hedder mening at uddelegere opgaven med dommelig”. jo helt væk”. det. MUS til en LUPA”, skriver Hanne “Hvis man udde- Konsulent og Fredslund. legerer MUS-samta- Søren Voxted, lektor i ledelse ved SDU professor emeritus IT-Universitetets HR-chef, Marian- len til en faglig leder Tage Søndergaard ne Nøddebo Kabel, har ikke ønsket at uden personaleansvar, så er ideen om Kristensen kalder IT-Universitetets udtale sig. MUS som en samtale mellem leder og MUS-koncept “rodet”. Han peger på, medarbejder jo helt væk”. at MUS-samtaler i forvejen er et kon- MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 8 STUDIEMILJØ af Louise Egholm Burcharth ∙ [email protected] ∙ foto: Jacob Nielsen

Ensretning bremser udvikling Hvis universiteterne kun rekrutterer unge fra Nordsjælland, så bremser det innovation, dynamik og læring. Diversitet er derimod nøglen til et godt studiemiljø, siger Lars Bo Kaspersen, der stopper som leder af statskundskab på Københavns Universitet 1. september.

Både hylder og vægge står nøgne hen “De, der har gået i en klassisk dansk på Lars Bo Kaspersens kontor i det tid- “Min påstand er, at folkeskole, har haft muligheden for at ligere kommunehospital i Indre Kø- man lærer mindre besøge folk fra alle samfundets lag, og benhavn. Den 1. september stopper det tror jeg er sundt”, siger han. han som leder af Institut for Statskund- med det homogene skab på Københavns Universitet på studiemiljø. Udvik- Tvunget til at få nye ideer grund af sygdom efter fem år ved roret. Ifølge Lars Bo Kaspersen er innova- Alle bøger er derfor allerede pakket lingen går simpelt- tion og kreativitet én af universitetets ned og sendt mod Yale University, hvor hen i stå, fordi der kerneopgaver. De studerende skal kun- han skal være det næste halve år, samti- ikke er tilstrækkelig ne få nye ideer. Ifølge ham er diversi- dig med at han fortsætter sit professo- tet blandt de studerende nøglen til at rat ved Københavns Universitet. dynamik og innova- fremme det, da det hjælper til “at tæn- Det er tid til at gøre status, og her tionskraft i det”. ke og forstå nyt”. trækker Lars Bo Kaspersen blandt an- “Hvis du hele tiden sætter spørgs- det på sine seks år som studerende og målstegn ved det, du tænker, og for- gæsteprofessor i udlandet og sine år kår, men også om forskelle i både fag- udsætningerne for det, du tænker, så som institutleder, ikke blot på stats- lig baggrund, national kultur, etnici- åbner der sig døre til forandringer”, kundskab, men også på International tet og køn. Ifølge institutlederen hal- siger han. Center for Business and Politics på ter det på statskundskabsstudiet, hvor Lars Bo Kaspersen lægger ikke skjul Copenhagen Business School. mange kommer fra velstillede middel- på, at hans tro på værdien af diversitet For ham er et godt studiemiljø nøg- klassehjem nord for København: i studiemiljøet især stammer fra hans len til gode studerende. “Min påstand er, at man lærer min- tid på universiteter i udlandet. Her op- “Det er jo helt afgørende for, at folk dre med det homogene studiemiljø. levede han blandt andet, at bare ét år i hænger i og bliver ved og er endnu Udviklingen går simpelthen i stå, fordi Storbritannien lærte ham langt mere, mere motiverede”, forklarer Lars Bo der ikke er tilstrækkelig dynamik og end han havde lært på fire år på uni- Kaspersen, der selv er uddannet socio- innovationskraft i det”, forklarer han. versitetet i Danmark. Netop fordi han log og ph.d. i statskundskab. Lars Bo Kaspersen voksede selv op i blev tvunget til at sætte spørgsmåls- Nordvestsjælland i et ikke-akademisk tegn ved det, han selv mente. Ensretning kvæler udvikling hjem. Hans far var selvstændig revisor, “Jeg mødte folk fra Israel, Irak og For Lars Bo Kaspersen er diversite- og moren ejendomshandler. Kina, som både har andre motiver og ten blandt de studerende på uddannel- Han mener, at den blandede folke- anden motivation for at læse og forstår sen afgørende. Det handler ikke kun skole, som han også selv har gået i, er verden helt anderledes. Det styrkede om at komme fra forskellige sociale en styrke. helt klart min refleksive evne, fordi MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 9

“Det er vigtigt med forskellige studerende, fordi det skaber dynamik og innovation på studiet”. Det siger Lars Bo Kaspersen, der stopper som leder af Institut for Statskundskab den 1. september.

BLÅ BOG – LARS BO KASPERSEN

• Ph.d. og professor i statskundskab. • Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet og fra University of Sussex – med bifag i historie og statskundskab. • Har læst fem år i udlandet i både England og USA. Bl.a. på University of Sussex, University of London samt Stanford University og University of California. • Har været ét år som gæsteprofessor på Stanford University. • Leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet siden 2011. • Institutleder for International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School fra 2007 til 2011. • Har tidligere været adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 10 STUDIEMILJØ fortsat

dét, jeg troede var en indlysende sand- Lars Bo Kaspersen fremhæver “Man ansætter både antropologer, hed, pludselig ikke var det længere”, blandt andet Holland som et eksempel socialpsykologer og historikere, hvil- forklarer han og fortsætter: på et land, der har formået at rekrutte- ket gør, at de studerende får en meget “Man lærer meget mere, når man re de bedste internationale studerende. anderledes undervisning med perspek- møder en person fra Vestbredden, en “I Danmark skal man lade være med tiver og blikke på stoffet, som de ellers multimillionær jødisk søn fra New at skyde sig selv i foden ved at føre en ikke ville have fået. Og det synes jeg er York eller en søn eller datter af en fi- nynational uddannelsespolitik. Hol- godt, for de fleste fag har en tendens skeriarbejder. Jeg oplevede selv, at jeg lænderne har eksempelvis udnyttet til at stivne, og det er altid i grænse- for første gang var en del af verdenshi- maksimalt, at England har sat deres feltet, at det interessante opstår”, siger storien, når jeg spiste middag med en tuition fee op, og har skabt et fuld- han. irakisk kemistuderende, der kom fra stændig åbent marked for at rekrutte- Lars Bo Kaspersen har som insti- et helt andet regime, og en pige, som re de bedste britiske studerende ved at tutleder også selv forsøgt at overføre havde haft Hans-Georg Gadamer som oprette hele 124 masteruddannelser på erfaringerne til statskundskabsstudiet, lærer”, siger han. engelsk”, siger han. hvor han “aldrig har været bange for at rekruttere ph.d.er med en anden bag- Uddannelsespolitik som barriere Ret til at skide museerne et stykke grund end statskundskab”. Lars Bo Kaspersen har som institutle- Lars Bo Kaspersen ser med bekym- der selv haft ansvaret for at skabe det ring på en ny undersøgelse fra SFI, Djøfisering: Hvor er filosoffen gode studiemiljø og har aktivt arbejdet der viser, at kvote 2 imod hensigten og dansklitteraten? for at tiltrække flere forskellige stude- ikke øger den sociale mobilitet ved op- Statskundskab har et godt renom- rende på statskundskab, selvom han er- tag af nye studerende. Han afviser ikke mé, og studiet kræver høje karakte- kender ikke at være i mål. Blandt andet den foreslåede løsning om at tage sær- rer. Samtidig dominerer kandidaterne optog statskundskab i 2015 som noget ligt hensyn til unge fra uddannelses- blandt de folkevalgte og i centraladmi- nyt flere med en anden baggrund end fremmede hjem ved optag, men mener, nistrationen. statskundskab – og fra udlandet – på at man “solidt bør dokumentere”, hvad Men Lars Bo Kaspersen slår sig ikke kandidatuddannelsen. Desuden opret- der er op og ned: på brystet over at levere eliten, da det tede studiet i 2014 den engelsksproge- “Hvis universitetet fravælger begavede ifølge ham er et demokratisk problem, de kandidatuddannelse “Security Risk unge, der måske mangler en smule bog- hvis andre grupper i samfundet bliver Management”, der er rettet mod et lige forudsætninger, så har vi et kæmpe lukket ude. bredt og internationalt arbejdsmarked, problem. Men man bliver også nødt til “Så bliver det en meget dominerende og som rekrutterer mange studerende solidt at dokumentere, at det forholder gruppe i Folketinget. Der kommer til fra udlandet. sig sådan”, forklarer han og uddyber: at mangle synspunkter”, siger han og Ifølge Lars Bo Kaspersen skader den “Nogle ønsker jo ikke at gå på uni- henviser til, at 17 procent af Folketin- nuværende uddannelsespolitik mulig- versitetet og opsøger det simpelthen get i dag er fra statskundskab. heden for at lokke udenlandske stude- ikke. Den måde, de ser det gode liv på, Lars Bo Kaspersen understreger, at rende til, da man har gjort det sværere indeholder noget helt andet end uni- “det er fint, godt og dejligt, at privi- at få akkrediteret engelsksprogede ud- versitetet. Hvor man kan spørge, om legerede unge fra Nordsjælland læser dannelser. Nu skal man kunne doku- det er os, der har høj uddannelse og statskundskab og forfølger en politisk mentere, at kandidaterne kan få job i livsindkomst, der skal pådutte dem, karriere”. De må bare ikke stå alene. Danmark, hvilket ikke er hensigten hvad det gode liv er. Og om de ikke Desuden ser han det som problema- ifølge ham: har ret til selv at skide bibliotekerne og tisk, at “djøfiseringen” udelukker andre “Den her akkrediteringspolitik er ry- museerne et stykke og dyrke en anden faggrupper, blandt andet humanister, stende gal, fordi det skaber nogle barri- form for kultur”. når der eksempelvis fra politisk side i erer i forhold til at få et bredere optag, stor stil nedsættes kommissioner, der som vi ellers har arbejdet på at sikre”. Det interessante opstår sætter dagsordenen i samfundet. i grænsefeltet “Jeg sagde senest til Morten Øster- Men det er ikke kun blandt de stude- gaard, da han nedsatte produktivitets- “Jeg sagde senest til rende, at Lars Bo Kaspersen efterspør- kommissionen; hvorfor er der ikke en Morten Østergaard, da ger mere diversitet. Også underviser- filosof, sociolog eller dansklitterat? nes baggrund bør være forskellig. Det Hvorfor er der kun økonomer? Djøfise- han nedsatte produktivi- er han især blevet inspireret til gen- ringen skaber en meget snæver økono- tetskommissionen; hvor- nem sit studie af sociologisk institut misk logik, der dikterer en bestemt for- på University of Leicester i perioden ståelse af økonomisk rationalitet, som for er der ikke en filosof, 1958-1975, som han gennemførte sam- bliver stærkere og stærkere – og sværere sociolog eller dansklit- men med Andreas Mulvad, der er ph.d. og sværere at håndtere”, siger han. i statskundskab. Ifølge Lars Bo Kas- Den 1. september overtager profes- terat? Hvorfor er der kun persen er det med til at skabe innovati- sor i statskundskab Mikkel Vedby Ras- økonomer?”. on i undervisningen: mussen posten som institutleder. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 SIDEN SIDST af Thomas Bøttcher ∙ [email protected] ∙ foto: Colourbox 11

30 HAR FÅET FÆRDIGGØRELSESBONUS

Siden SU-reformen i 2013 har studerende haft en økonomisk gulerod for at afslutte deres videregående uddannelser før tid. Indtil videre har omkring 30 studerende af 54 ansøgere fået SU-bonussen, oplyser Undervisnings- og Forskningsministeriet til Jyl- lands-Posten. Guleroden består af en halv SU-sats, svarende til 2.970,50 kr. før skat, gan- get med det antal måneder, som den studerende er blevet hurtigere færdig.

DANMARK I TOP MED FORSKNING Danmark er ifølge en ny opgørelse fra EU-Kommissionen det tredjebedste land i EU, når det handler om offentlig forskning og innovation. Den dan- “Det er blevet ske udvikling siden krisen har ligefrem været “bemærkelsesværdig”, mener en fejlfinder- kommissionen. Kun Finland og Sverige klarer sig bedre, men EU bemærker samtidig med en vis bekymring, at Sverige siden 2000 har skåret betydeligt skala, hvor man i støtten. Data er fra 2014 og altså fra før eksempelvis de seneste finans- lovsbesparelser på universitetsområdet. ikke længere kan bedømme den 3,17 3,16 3,08

2,84 usædvanlige og 2,30 2,26

1,97 selvstændige 1,72 1,29 1,20 præstation, som 0,83

0,38 man kunne med 13-tallet.” Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Italien Sverige

Finland Jens Henrik Thulesen Dahl, til Berlingske Spanien Holland Frankrig Tysk land Danmark Rumænien Grækenland Storbritannien EU-gennemsnit FORSKNING & UDVIKLINGSINTENSITET I 2014. SKALAEN GÅR FRA 0,0 SOM ER MINDST INTENSIV, TIL 4,0, SOM ER MEST INTENSIV. Kilde: DG Research and Innovation – Unit for the Analysis and Monitoring of National Research Policies. Data: Eurostat, Member States.

OVERRASKELSE BLANDT FAG MED SKRAPPE ADGANGSKRAV 2,9 Fag som international business på CBS og psy- er årets adgangskvotient til uddannelsen kologi på KU er også i 2016 blandt de univer- i persisk på Københavns Universitet. 2,9 sitetsuddannelser, der kræver de absolut hø- er et nyk over 02, der gives til den “mini- jeste karaktergennemsnit. Listen over de 15 malt acceptable grad af opfyldelse af fa- mest populære uddannelser rummer dog også gets mål”. Den bedre karakter 4 gives til en overraskelse. På 12.-pladsen finder man det helt nye tværfaglige fag præstationer med “adskillelige væsentli- cognitive science på Aarhus Universitet, der blander humaniora, sund- ge mangler”. KU-prorektor Lykke Friis har hedsvidenskab og naturvidenskab. Med adgangskravet 11,1 overgår meddelt, at karakteren 6 bliver indført cognitive science klassiske uddannelser som medicin ved AU og stats- som minimumskrav på næsten alle KU’s videnskab ved KU. uddannelser inden 2018 for at forbedre studiekvaliteten. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 12 KARRIERE af Louise Egholm Burcharth ∙ [email protected] ∙ foto: Lars Bech ∙ illustrationer fra bogen: Claus Bigum

JA, DU SKAL FAKTISK STRYGE SKJORTEN, HVIS DU VIL HAVE SUCCES I ERHVERVSLIVET

En ny bog, “Humanisters guide til det private erhvervsliv”, skal hjælpe akademikere med at forstå, hvordan man begår sig i erhvervslivet. Antropolog Dennis Nørmark står bag. Han mærkede selv udfordringerne, da han gik fra universitetet til konsulentbranchen i 2007. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 13

BLÅ BOG – DENNIS NØRMARK

• Uddannet antropolog fra Aarhus Universitet i 2004. • Arbejdede som ekstern lektor på Institut for Antro pologi på Aarhus Universitet indtil 2007. • Konsulent i virksomheden Mindlab. Stopper i slutnin gen af august for at blive selvstændig konsulent og foredragsholder. • Har tidligere arbejdet som konsulent i konsulentfirmaet Living Institute. • Forfatter til flere bøger, bl.a. managementbogen “Kultur forståelse for stenalderhjer ner”. • Debattør og bestyrelsesmed lem i DR for Liberal Alliance.

“Mange humanister føler sig fremmede i det private erhvervsliv. Men de har meget at tilbyde en virksomhed, de skal bare lære at forstå spillereglerne bedre. Det siger antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til bogen “Humanisters guide til det private erhvervsliv””.

Dennis Nørmark har man- “Jeg har hundredvis af nisters guide til det pri- for alt i verden til jobsam- ge gange som privatan- gange oplevet humanisters vate erhvervsliv”. Og han talen ikke må nævne, hvad sat konsulent været med usikkerhed og manglende har selv taget springet fra man skrev speciale om, til at ansætte humanister evne til i jobsamtalen kon- at være lektor på Institut medmindre det er et me- og har taget sig til hove- kret at beskrive, hvad de for Antropologi på Aarhus get klart og erhvervsret- det. Ikke mindst til job- kunne. Personen har gemt Universitet til et job i kon- tet emne. samtalen. I hans øjne sig bag et skjold af akade- sulentbranchen i 2007. “Der er ingen i virksom- kunne kandidaterne gøre misk lingo”, forklarer han. heden, der nogensinde vil det langt bedre, da de har Dennis Nørmark er selv De gider ikke høre interessere sig for “Kvin- masser af kvaliteter, men uddannet antropolog fra om dit speciale desynet hos B.S. Inge- ingen steder at lede efter Aarhus Universitet og står I sin bog beskriver Dennis mann” eller “Middelalde- gode råd. bag en ny bog, “Huma- Nørmark, hvordan man rens månedyrkelse”. Og du MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 14 KARRIERE fortsat

skal ikke engang overveje, ståelse teorier og viste kun- “Jeg prøvede at forstå, om om dit speciale på arkæo- derne, hvilken uoverstigelig “det her er umuligt, hvis hun logi om “Våben i Jernal- kulturel kløft der var mel- bare er en eller anden linje- deren” er noget, der måske lem dem og deres spanske leder””. Og om “det her er kunne interessere Raadvad eller kinesiske kollegaer. Og umuligt, hvis hun bare er en eller Fiskars, for det gør det så sagde jeg “tak for i dag” eller anden HR-partner uden ikke”, skriver han. og efterlod dem der. Så en eller anden form for reel Den lettere sarkastiske spurgte de om, hvad de så indflydelse på det og det”. Jeg tone i bogen er helt over- skulle gøre, men der kunne fandt ud af, hvilke løsninger lagt. Ifølge Dennis Nør- jeg ikke svare, for det havde der rent faktisk var mulige, mark handler det om at give jeg aldrig lært”, beskriver eller hvad der var i fantasiens humanisten et kærligt spark han. verden. Og det kan man kun, bagi og åbne folks øjne for, Dennis Nørmark under- hvis man forstår, hvordan gode råd at spillereglerne i erhvervsli- streger, at virksomheder har virksomheden er sammen- vet er nogle meget andre end masser af problemer, men sat”, forklarer han. i jobbet dem i universitetsverdenen. har brug for folk til at løse 5 “I det private erhvervs- dem. Han gik derfor mere i Krøllede skjorter i to år 1. Tænk mere liv drejer det sig ikke så me- dialog med sine kunder for Men det tog også tid for løsningsorienteret end get om den konkrete viden, at forstå deres problemer og Dennis Nørmark at gen- problemorienteret. du har fået. Men mere om komme med råd til at løse nemskue koderne i det pri- 2. “Flash” ikke din det, du har lært, imens du dem ved at sætte sig bedre vate erhvervsliv. Selv tøjval- akademiske viden, fik den. Om de værktøjer, ind i, hvordan virksomhe- get afslørede, at han kom fra men brug den som et som du har tilegnet dig, så den var skruet sammen. en anden verden, hvor han “bagtæppe” i de opgaver, du bruger metoderne og din i to år gik rundt i ustrøg- du løser. viden som bagtæppe i dit ar- ne skjorter, indtil hans leder 3. Bevar din kritiske bejde”, siger han og tilføjer, “I det private påpegede det. distance – men brug også at bogen også er relevant for “Jeg kunne godt have virksomhedens begreber andre “menneskefags-akade- erhvervsliv dre- undgået den konflikt, for det for ikke at blive “den mikere” end humanister. er jo aldrig særligt sjovt at højrøvede akademiker”, jer det sig ikke vide, at man ikke går pænt der ikke bliver taget Så problemer i stedet så meget om klædt. Jeg ville godt have seriøst. for løsninger læst min egen bog for syv år 4. Sæt dig ind i, hvordan Dennis Nørmark mærke- den konkrete siden”, siger han. virksomheden er de også selv udfordringer- viden, du har Det gik også op for Den- opbygget. ne som humanist i sin egen nis Nørmark, at han havde 5. Giv slip på spæde start i erhvervslivet. fået. Men mere en sproglig barriere. At han perfektionismen – der er Især var det en udfordring, simpelthen talte et andet hverken råd eller tid. at han som akademiker var om det, du har sprog end sine kollegaer. skolet til at se problemer i lært, imens du “Jeg blev opfattet som Kilde: stedet for løsninger. “akademikeren”, fordi jeg Bogen “Humanistens guide “I starten udfoldede jeg fik den”. ikke brugte de ord, som de til det private erhvervsliv”. som konsulent i kulturfor- Dennis Nørmark, antropolog var vant til”, siger han. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 15

dens begreber, oplevede han “Hvis ikke man som virkelig interesserer sig råd til at en “kæmpestor forandring”, for mennesker. hvor omgivelserne pludselig bryder sig om, “Virksomheder er et rigtig få jobbet blev mere lydhøre: at man har en interessant sted at være, fordi 5 “Da jeg begyndte at prøve man får fra toppen til bun- 1. Bliv ikke afskrækket at forstå og efterligne deres funktion og den, især i de store virksom- af begreber som sprog, blev mine råd opfat- heder. Du får de “blå mænd”, “marketingprocesser” tet meget mere troværdige. er et “instru- du får kontorfolkene, du får eller “content marketing” Fordi jeg bare hist og her ment” til at CBS’erne, du får de nålestri- i jobopslaget. Det dækker brugte de ord, de var vant bede typer, og du får inge- over opgaver som til at tale”. tjene penge, så niøren. Den mangfoldighed branding, strategier og af udtryk eksisterer i højere kampagner, som du kan Bevar det kritiske blik skal man ikke grad i det private end i det sagtens kan løfte, fordi Dennis Nørmark understre- være der”. offentlige”, siger han. du kan fortælle historier. ger dog, at det er vigtigt at Dennis Nørmark, antropolog Samtidig lægger han dog 2. Nævn ikke dit bevare sin kritiske distance ikke skjul på, at det private specialeemne til som humanist. Man skal alt- erhvervsliv ikke er for alle. jobsamtalen. Fokusér i så ikke lade som om, at “man til at se nogle resultater af “Hvis ikke man bryder sig stedet på de værktøjer, du er indfødt”, for så mister man det, man laver. Og som netop om, at man har en funkti- har tilegnet dig. ifølge ham det, som man kan ønsker at kunne kigge på no- on og er et “instrument” til 3. Punktér fordommene om bidrage med som humanist. get konkret og sige, “det har at tjene penge, så skal man dig selv i både ansøgning Det er dog en hårfin balan- jeg udrettet”. Og så gør det ikke være der. Men det er og til jobsamtalen. Læg fx ce, for samtidig er det vigtigt altså ikke noget, at man også for flere, end man umiddel- vægt på, at du manglede ikke fremstå som den “højrø- gerne vil tjene nogle penge”. bart skulle tro. Og jeg tror, det praktiske element vede akademiker”. Dennis Nørmark frem- at langt flere kunne, hvis de på universitetet, at du er “De har ikke brug for hæver også, at det er et turde og fik afmystificeret fokuseret på salg og godt endnu en CBS’er, økonom spændende sted for dem, det en smule”, siger han kan lide tal. eller ingeniør. De har brug 4. Klæd dig i noget til for én, der kan noget an- jobsamtalen, der det. Og det, man kan som Indkaldelse af forslag signalerer “kedsommelig humanist, er at holde tin- seriøsitet”. gene lidt ud i strakt arm og til medlemmer af 5. Sæt dig ind i virksom analysere på det. Hvis man heden. Hvilket overskud ikke undrer sig over det, der Det Frie Forskningsråd har den haft de seneste foregår, så bliver man bare DetStyrelsen Frie for Forskning Forskningsråd og Innovation indkalder hermed opslår forslag år? Hvilke strategier en del af dem. Så du skal ef- til medlemmer af: og udfordringer står terligne dem lidt, men du midler til banebrydende virksomheden over for? skal ikke tage alt, hvad de Det Frie Forskningsråds bestyrelse DFF | Kultur og Kommunikation * siger, for gode varer, for forskningDFF | Samfund og Erhverv for knap 1 milliard rigtig meget af det er også kronerDFF | Sundhed i og2017 Sygdom Dennis Nørmark indså, at show-off”, siger han. DFF | Teknologi og Produktion det private erhvervsliv er “et “Den uimponerede tone i HarDet Friedu en Forskningsråd ny forskningsidé? støer dansk Og planlæggerforskning baseret du atpå søge sprogspil” ligesom den aka- bogen skal hjælpe læseren til enforskernes forskningsbevilling egne initiativer hosog yder Det forskningsfaglig Frie Forskningsråd rådgivning med starttil regeringen i 2017? og Folketinget. Samtlige medlemmer af Det Frie demiske verden, hvor man at komme mere ind bag fa- Forskningsråd skal være anerkendte forskere. må tale på en bestemt måde caden på folk i et miljø, hvor Ansøgningsfristerne ligger i september/oktober 2016 og i marts/april 2017. For at kunne opfylde ligestillingslovens intentioner om ligelig for at blive anerkendt og re- mange tager sig selv meget Se hvilke virkemidler der kan søges med hvilke frister i Det Frie Forskningsråds kønsfordeling i råd og nævn anmoder Styrelsen for Forskning “Opslag E2016 og F2017” på detfrieforskningsraad.dk/for-ansogere spekteret. Han blev derfor seriøst”, siger han. og Innovation i særlig grad om, at der foreslås kandidater af begge køn. nødt til at efterligne virk- Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd: Erhvervslivet er DFF|Kultur og Kommunikation DFF|Natur og Univers somhedens sprog en smule Forslag skal indsendes elektronisk og være Styrelsen for DFF|Samfund og Erhverv DFF|Sundhed og Sygdom for ikke at være den “højrø- ikke for alle Forskning og Innovation i hænde senest DFF|Teknologi og Produktion vede akademiker”. Ifølge Dennis Nørmark torsdag den 14. maj 2015 kl. 16.00. “Hvis man insisterer på handler springet som huma- * Med forbehold for finansloven 2017. kun at bruge sit eget sprog, nist ud i erhvervslivet om at Der er ﬂere informationer om så vil man ikke blive taget turde udfordre sig selv og indkaldelsen, kontaktoplysninger, Yderligerelov om forskningsrådgivning oplysninger fås ved mv. seriøst”, forklarer han. om at have lysten til at ud- henvendelseog kriterier for til Det sammensætningen Frie Forskningsråds af de faglige forskningsråd på sekretariat på e-mail: [email protected] Da Dennis Nørmark der- rette noget konkret. www.ufm.dk/dﬀ for begyndte at bruge og “Det private erhvervsliv er www.detfrieforskningsraad.dk sætte sig ind i virksomhe- for humanisten, som har lyst MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 16 KARRIERE af Martin Ejlertsen · [email protected] Flere bliver selvstændige Flere og flere højtuddannede bliver selvstændige, selvom antallet af selvstændige generelt falder. Holdningen til at blive sin egen lykkes smed er vendt for akademikere. Kvinderne går forrest.

Et stigende antal højtuddannede væl- At flere højtuddannede bliver selv- inden jeg blev fuldtidsselvstændig”, ger karrierevejen som selvstændig. stændige, kan ifølge hende skyldes siger han. Dermed går de højtuddannede stik presset fra dimittendledigheden og den For en virksomhed med nye produk- mod trenden herhjemme, hvor antal- tiltagende kon- ter og ideer er sparring let af selvstændige de seneste år er fal- kurrence om de med en erhvervsmen- dende. job, der er. “Jeg er ikke over- tor ofte meget værdifuld. Antallet af danskere, som blev selv- “Fra vores egen bevist om, at jeg Det blev det også for Ja- stændige fra 2010 til 2014, er nem- landsklub ved vi, cob Sparre Andersen, lig faldet med 2,4 procent til 191.284. at de, der vælger vil være en god som fik råd fra erhverv- Men samtidig er antallet af iværksæt- vejen som selv- smentor Tom Hefting, tere med en lang videregående uddan- stændig mere af chef, men jeg kan der har mere end 30 års nelse steget med knap 10 procent fra nød end af lyst, leve med at være erfaring som rådgiver. 20.674 til 22.686. oftest bliver gla- “Jacob havde rigtig Mens højtuddannede mænd går de for det, når de min egen chef”. mange gode ideer, men frem med knap fem procent, er stig- først er i gang”, Jacob Sparre Andersen, selvstændig svært ved at prioritere ningen blandt højtuddannede kvinder siger Helle Idland dem. Ideer skal prioriteres på 18 procent. Og blandt forskere er og påpeger, at der i perioden også er ud fra deres markedsmæssige og øko- stigningen for begge køn på fire år på kommet langt mere fokus på innova- nomiske potentiale og iværksætterens 26 procent. tion og entreprenørskab – ikke mindst evne til at håndtere dem. For selvom Det viser tal fra Danmarks Statistik. på universiteterne. ideer har stort potentiale, skal man som Ifølge professor på CBS Toke Reich- selvstændig have kompetencerne og res- stein kan udviklingen skyldes, at der Bump på vejen sourcerne til at føre dem ud i livet”, si- blandt de nyuddannede akademikere Jacob Sparre Andersen er 44 år og eks- ger Tom Hefting. stadig er et ledighedsproblem. Der er perimentalfysiker med en ph.d. fra Jacob Sparre Andersen har store am- en tendens blandt de unge magistre til Risø og Niels Bohr Institutet omkring bitioner med sin virksomhed, men de i mindre omfang at sætte sin lid til at målinger af turbulens. For seks år si- handler ikke om massevis af ansættelser. få traditionelt lønarbejde. den sprang han ud som selvstændig At gå på arbejde skal være sjovt, og så “De bliver i stedet deres egen lyk- med virksomheden JSA Research and kan han lide at styre arbejdstiden selv. kes smed ved at tage springet ud i selv- Innovation, hvor han blandt andet til- “Med en datter, der lige er startet i stændighed”, siger han. byder softwareudvikling. skole, er det en fleksibilitet, jeg er me- Tanken om at vælge vejen som selv- “Jeg har skullet lære at opsøge get glad for. Jeg er ikke overbevist om, stændig i stedet for som lønmodtager kunder og præsentere mine ideer, at jeg vil være en god chef, men jeg ligger ikke så fjernt for mange, som den for det er ikke noget, man lærer, når kan leve med at være min egen chef”, har gjort tidligere, forklarer Helle Id- man læser fysik. Det bliver forment- siger han. land, som er formand for DM’s lands- lig først i år, jeg oplever at få en ind- klub for selvstændige og freelancere. tægt, der svarer til, hvad jeg tjente,

FLERE HØJTUDDANNEDE BLIVER SELVSTÆNDIGE

2010 2014 Ændring Selvstændige med lang videregående uddannelse, mænd 13.153 13.792 5 % Selvstændige med laang videregående uddannelse, kvinder 7.521 8.894 18 % Selvstændige med lange videregående uddannelser, i alt 20.674 22.686 10 %

Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningen (ultimo november) efter område, uddannelse, socioøkonomisk status, alder og køn. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 17

Dialogmøder om ny klimakurs

MP Pension inviterer til dialogmøder om grønne investeringer

Vi vil gerne i dialog med dig og vores andre medlemmer om, hvordan vi investerer jeres penge klimavenligt og ansvarligt. Vi har blandt andet afsat fem milliarder kroner til klimavenlige investeringer.

På mødet skifter vi mellem oplæg og debat, så der bliver rig mulighed for at udveksle synspunkter og stille spørgsmål.

Programmet byder på oplæg fra Ken L. Bechmann, Professor, Finansiering ved CBS og John Kornerup Bang, Chefrådgiver, Klimaforandringer hos A. P. Møller – Mærsk*. Yderligere information om dagens program findes på www.mppension.dk.

Tid Og STed 12. september kl. 17.00 dgi Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V

19. september kl. 17.00 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs gade 7, 5000 Odense C

22. september kl. 17.00 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C

TiLMeLding Skriv en e-mail med dit navn og fødselsdato og angiv, hvor du ønsker at deltage: København, Odense eller Århus. Send e-mailen til: [email protected] * der vil være anden oplægsholder i Århus.

www.mppension.dk

MP_annonce_185x265_invitation.indd 1 10/08/2016 11.40 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 18

“Vi inspirerer hinanden til at skabe ting, vi ikke hver især havde tænkt på”. Carsten Theede, cand.mag. og iværksætter MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 KARRIERE af Troels Kølln . foto: Lars Bech 19

Selvstændige søger fællesskaber

Flere selvstændige magistre søger arbejdsfællesskaber, der kan styrke deres arbejdsliv. For nogle er det en idealistisk arbejdsform, for andre en oplagt måde at styrke forretningen på.

“Det er sindssygt inspirerende at være Det er en arbejdsform, der kun vil andre i samme båd. Han har adgang en del af et fællesskab, hvor folk har blive mere udbredt fremover, vurderer til store mødelokaler og en masse tek- samme vision som mig: Hvordan la- arbejdslivsforsker Janne Gleerup fra nisk udstyr, han ikke ville have råd til ver man en forretning ud af at red- Roskilde Universitet. alene. Der er café og fælleskøkken og de verden? Total bonus!” siger Carsten “Selvstændige akademikere finder champagne hver fredag. Theede. nye måder at være selvstændige på. De Men derudover deler han også fælles Carsten Theede taler med en entu- organiserer sig i kooperativer eller sø- mål med de over 40 andre iværksæt- siasme, der smitter. Under vores inter- ger på andre måder det kollektive ar- tere og små virksomheder i bygningen. view begynder jeg pludselig selv at tale bejde. Der er en pionérånd til at finde Her handler arbejdslivet i høj grad om med om mine egne drømmeprojekter. nye måder at håndtere arbejdslivet på”, at realisere visioner om et bedre sam- Det er netop den kædereakti- siger Janne Gleerup. fund. on, der gør, at den unge cand.mag. i Dansk Magisterforening har lagt “Tanken bag KPH er netop, at det oplevelsesøkonomi har valgt at have mærke til udviklingen. skal være muligt og attraktivt at lave kontor her på øverste etage af en grå “Der er en tendens til, at de med- en forretningsmodel med bæredygtige, betonbygning i Københavns sydhavn. lemmer, der er selvstændige, søger at kulturelle og sociale formål og samti- Lokaler, der fremstår som en blanding udnytte fællesskabet mere ved at gå dig tjene penge på det”, siger han. af en hip café i Berlin og en trælast- sammen med andre selvstændige i for- Det er absolut ikke alle arbejdsfæl- handel med et virvar af diverse kontor- skellige former for klyngestrukturer”, lesskaber, hvor de samfundsmæssige møbler og hjemmebyggede spånplade- siger Camilla Gregersen, formand for værdier er samlingspunktet, fortæl- installationer. Dansk Magisterforening. ler Helle Idland, der er formand for Bygningen huser en lang række pri- Landsklubben for selvstændige og mært akademiske iværksættere, der har Champagnefest om fredagen freelancere. fundet sammen i KPH-Projects, “et Det er svært at beskrive, hvad Carsten “Der er enormt mange forskellige fællesskab for innovative startups og Theede arbejder med, fordi han har måder at gøre det her på. Det fede er, små virksomheder, der arbejder med so- gang i så meget på én gang – han ud- at du selv kan vælge det fællesskab, der ciale, kulturelle og miljømæssige initia- vikler blandt andet tagdel.dk, en digi- passer til dig og det, du vil med dit ar- tiver”. KPH-Projects har blandt andet tal platform for projektudvikling, hvor bejdsliv. Du vælger, hvad der passer til Københavns Kommune som partner. individer og organisationer kan få an- dit temperament og dine holdninger, Carsten Theede er et godt eksempel dres hjælp til at løse problemstillinger, og hvad du gerne vil signalere over for på en ny form for magister: En aka- og han står også bag Blaffernationen, kundegrupper og samarbejdspartnere”, demiker, der har en usikker tilværel- hvis mål er “at få flere til at blaffe og siger Helle Idland. se som selvstændig, og som derfor har flere bilister til at samle blaffere op”. Hun er selvstændig redaktør og re- fundet et fællesskab, der giver kollektiv For Carsten Theede er der mange toriker på fjerde år og har fra starten støtte, netværk og inspiration. fordele ved at arbejde side om side med prioriteret at arbejde i et kontorfælles- MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 20 KARRIERE fortsat

“Der er en tendens ne man tænke, at det er ligegyldigt, hvor man arbejder fra. Men det er for til, at de medlemmer, mange freelancere vigtigt at have en der er selvstændige, personlig og fysisk interaktion med andre mennesker. Det skaber de bedste søger at udnytte fæl- bånd”, siger Barbara Fersch. lesskabet mere ved Bolværk mod usikkerhed at gå sammen med Der findes ikke præcise tal eller dæk- kende undersøgelser af, hvor mange andre selvstændige i selvstændige akademikere der vælger at forskellige former for gå sammen i fællesskaber – blandt andet fordi begrebet dækker over mere klyngestrukturer”. og mindre forpligtende konstellationer Camilla Gregersen, i mange former, lige fra klassiske kon- formand for Dansk Magisterforening torfællesskaber til deciderede anparts- selskaber og kooperativer. skab – ikke fordi hun søgte andre med Men noget tyder på, at arbejdsfor- samme værdier, men fordi det gav hen- men bliver mere populær i takt med en des virksomhed en forretningsmæssig stigende usikkerhed på det akademiske fordel. arbejdsmarked, mener arbejdslivsforsker Janne Gleerup. Slipper for cafémøder “I gamle dage betød en lang uddan- “Jeg oplevede som nystartet, at jeg nelse som akademiker, at man da altid hoppede tre-fire trin op ad stigen ved kunne finde et eller andet job. Sådan at arbejde i et fællesskab. Jeg kunne er det ikke længere. Mange akademi- med det samme sige til kunderne: Her kere – og særligt de unge – har i dag et er min butik, velkommen indenfor. Jeg arbejdsliv præget af en enorm usikker- behøvede ikke at holde møder på Ba- hed”, siger Janne Gleerup. resso”, siger Helle Idland, der netop Analysebureauet Analyse & Tal har skiftet fra ét kontorfællesskab til et fandt i 2013 frem til, at hver fjerde andet og besøgte en håndfuld forskel- akademiker har usikre ansættelsesvil- lige steder, før hun fandt det rigtige. kår. Det er netop den risiko for at stå Og det er en rigtig god taktik at alene, som de nye arbejdsformer er et prioritere fællesskabet højt, hvis man opgør med. Det er i hvert fald det, som vil være en succesfuld selvstændig. Det Carsten Theede søger i sit arbejdsfæl- vurderer lektor Barbara Fersch, der lesskab: har skrevet ph.d.-afhandling om free- “Folk er åbne over for nye projekter lanceres arbejdsliv. og andre mennesker, og det er med til “Som freelancer er du ikke under- at udvide min horisont. Vi inspirerer lagt samme formelle spilleregler og hinanden til at skabe ting, vi ikke hver netværk som fastansatte. Derfor er det især havde tænkt vigtigt at være en del af et fællesskab, på”, siger Carsten Cand.mag. Carsten Theede er et godt eksempel på en hvor du bliver forpligtet til at leve- Theede, der uden ny form for magister: En akademiker, der er selvstæn- dig, men som også har fundet et arbejdsfællesskab i re, hvor du får et netværk, og hvor du tvivl har styr på KPH-Projects, der giver netværk og inspiration. undgår at føle dig isoleret”, siger Bar- sit arbejdsmæssi- bara Fersch. ge narrativ: Hun pointerer, at selv om det i dag “Min mission er at gøre danskerne er let at arbejde hjemmefra, så er det til det mest samfundsengagerede folk vigtigt at arbejde i samme rum som i verden. Jeg ved godt, at det er en lidt sine kolleger eller samarbejdspartnere. ambitiøs målsætning, men hvis vi hjæl- “Med alle de muligheder, der er for per hinanden med at finde løsninger- virtuelt arbejde over internettet, kunne, så skal det nok lykkes”. JOB I JOBJOB I I

GRØNLANDJOBMESSE GRØNLANDGRØNLANDJOBMESSEJOBMESSE I Grønland har vi en storslået natur, I Grønland har vi enflotte storslået isfjelde, natur, nordlys, flotte hvaler, isfjelde, sæler, nordlys, hvaler, sæler, hundeslæderhundeslæder og meget mere. og meget Derudover mere. har vi også en Derudover har vi også en masse masse spændende spændendearbejdspladser, arbejdspladser, som vi gerne vil fortælle mere om. Kunne vi fristesom vi med gerne et vil jobfortælle i Grønland? mere om. Kunne vi friste med et job i Grønland? Kom og få en snak med flere grønlandske Kom og få en snak med flere virksomheder pågrønlandske den grønlandske virksomheder jobmesse på 2016! Messen er åben for alle deninteresserede: grønlandske jobmesse 2013!

Aalborg 30. septemberMessen – kl. er åben14.00 for alle– 16.00 interesserede: DGI-Huset, Teglgårdsvej 1, niveau 6 København Aarhus 1. oktober – kl.Lørdag 10.00 d. 16. – november 12.00 2013 fra kl. 9-12 Scandic City Aarhus, ØstergadeScandic Hotel, 10 Vester Søgade 6, 1601 København V Odense 2. oktober – kl. 10.00 – 12.00 Århus Nordatlantisk Hus, PromenadeSøndag d. 1 17. november 2013 fra kl. 9-12 København 3. oktoberSAS – Radisson kl. 14.00 Blu, Magrethepladsen– 16.00 1, 8000 Århus C Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Deltagende virksomheder ”Grønland – er det▪ Air Greenlandnoget A/S for mig?” ▪ KNI A/S ▪ Departementet for Erhverv, ▪ Kommuneqarfik Sermersooq Foredrag med Kim Falck-Petersen,Råstoffer og KursuslederArbejdsmarked Grønlands▪ Grønlands Repræsentationen. Lufthavnsvæsen Aalborg og København▪ – Depart kl. 14.10ementet for- 15.25 | Aarhus▪ Handelsskolen,og Odense Nuuk – kl.10.10 - 11.25 Familie og Justitsvæsen ▪ Nukissiorfiit ▪ Departementet for Uddannelse, ▪ Nuna Oil A/S Løn- og ansættelsesforholdKirke, Kultur og Ligestilling i det offentlige▪ Qasuitsup Kommunia Foredrag med André Guttesen,▪ Depart ementetKontorchef. for Finanser ▪ Royal Arctic Line A/S Aalborg og København –og kl. Indenrigsanliggender 15.30 - 16.00 | Aarhus▪ Roogyal OdenseGreenland A/S – kl. 11.30 - 12.00 ▪ Greenland Contractors ▪ Sundhedsvæsenet ▪ Grønlands Arbejdsgiverforening ▪ Tele Greenland A/S ▪ Økonomi- og Personalestyrelsen ▪ Digitaliseringsstyrelsen Virksomheder som du kan møde på jobmessen

▪ Air Greenland A/S Program og foredrag▪ Socialpædagogisk Seminarium ▪ Kommuneqarfik Sermersooq ▪ Departementet for Erhverv, Under messen▪ Handelsskolen,vil du have mulighed Nuuk for at høre ▪ Center for Arbejdsskader/ Arbejdsmarked og Handel Beskæftigelsesministeriet spændende oplæg.▪ Royal Greenland A/S ▪ Departementet for Familie, Lige- ▪ Departementet for Uddannelse, stilling og Sociale anliggender ▪ Departementet for Sundhed ▪ Grønlands Erhverv og Styrelsen for Sundhed og Kultur, Forskining og Kirke ▪ Økonomi- og Personalestyrelsen Forebyggelse ▪ Tele Greenland A/S ▪ Greenland Business og ▪ Nukissiorfiit ▪ Formandens Departement Greenland Venture ▪ Departementet for Uddannelse ▪ Råstofstyrelsen ▪ Bank Nordic ▪ KNI ▪ Inuplan ▪ Qaasuitsup Kommunia

Følg os på FacebookFølg os ”Den på Facebook grønlandske jobmesse” ”Den grønlandske jobmesse” ArrangementetFor eryderligere gratis information, og alleskriv til: er velkommen! For yderligere information,[email protected] skriv til: [email protected]

metroxpress_grl-jobmesse_103x280mm.indd 1 22/10/13 13.22

metroxpress_grl-jobmesse_103x280mm.indd 1 22/10/13 13.22 metroxpress_grl-jobmesse_103x280mm.indd 1 22/10/13 13.22 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 22

LÆG EN PLAN Jo bedre forberedt du er, jo større er chancen for, at din virksomhed kommer godt fra start. Uanset om du er ny- 1 uddannet eller har mange års erfaring bag dig, er det vigtigt, at du først og fremmest gør dig nogle tanker, som kan udgøre skitsen til din forretningsplan. Hvilke produkter sælger du? Kan din undervisning, rådgivning eller dit kursus sælges? Og til hvem? Hvem skal være dine kunder? For mange er rådgivning og iværksætterkurser en rigtig god idé i starten. Her kan du netop få hjælp til at besvare ovennævnte spørgsmål. Her vil du også kunne få hjælp til salgsteknik, branding af dig selv, og hvordan du præsenterer dig selv og din virksomhed mest effektivt over for nye potentielle kunder. Dansk Magisterforening kan hjælpe, men også mange kommuner har en erhvervsserviceaf- deling, som tilbyder gratis rådgivning i et vist omfang. Desuden findes der en række private kursusudbydere, som mod betaling giver en grundig gennemgang af emner som salgs- og markedsføring, moms og skatteforhold, regn- skab og bogføring. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 GUIDE af Lærke Cramon ∙ [email protected] ∙ illustration: Claus Bigum 23 SÅDAN KOMMER DU GODT I GANG SOM SELVSTÆNDIG 3 SKAT OG Tanken om at være MOMS ER IKKE ALT sin egen chef kan En anden ting, der være fristende. Som kan holde folk fra at blive selvstændige, er selvstændig har du frygten for, at de fa- frihed til at definere rer vild i moms- og skattereglerne. Gene- dit eget arbejdsliv, men relt fylder denne frygt al begyndelse er svær, unødvendigt meget i folk, for det behø- så her er seks råd til, ver slet ikke at være så hvordan du springer svært. Ligesom langt ud som selvstændig. de fleste iværksætter- kurser guider dig gennem reglerne, afholder SKAT gratis kurser for folk som dig, der overvejer at blive selv- stændige. Hvis du senere hen finder ud af, at du stadig synes, den VÆLG FULDTID, ELLER KONTAKT del af din virksomhed DIN A-KASSE er svær at administre- 2 For mange mennesker er den største hurdle i forhold til at re, kan du prioritere at blive selvstændig, om det hele nu kan hænge sammen øko- bruge lidt penge på en nomisk. Du kan vælge at springe ud i det som selvstændig revisor eller boghol- på fuldtid. Selvom der naturligvis er nogle økonomiske ri- der, som kan gøre ar- sici forbundet med det, er det for nogle vigtigt, at de de- bejdet for dig. Det er dikerer sig selv fuldstændig til deres nye virksomhed. Har vigtigt, at det ikke er du selvstændig virksomhed i mindre omfang, har du i denne del af livet som nogle tilfælde mulighed for at drive virksomheden, samti- selvstændig, der holder dig med at du får dagpenge, i op til 78 uger. Reglerne for, dig tilbage, for skat og hvad man må og ikke må, er komplicerede og utidssvaren- moms er ikke alt. Den de i forhold til nutidens arbejdsmarked. Du skal fx kunne del kan du udlicitere have et almindeligt lønarbejde på fuldtid ved siden af bi- til andre, der har fuld- beskæftigelsen, og arbejdet skal derfor kunne ligge uden stændig styr på den for almindelig arbejdstid. Der er muligheder, men også slags. Hvad du deri- Kilder: Ann Mehl, konsulent begrænsninger ved at modtage dagpenge og samtidig have mod ikke kan udlicite- i Dansk Magisterforenings en selvstændig bibeskæftigelse. Du skal derfor kontakte re – og som derfor skal medlemsrådgivning, og Lene din a-kasse, før du starter din virksomhed, hvis du ønsker være dit hovedfokus Jørgensen, karriererådgiver i at modtage dagpenge ved siden af virksomheden. – er at få kunder. Magistrenes A-kasse. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 24 GUIDE fortsat

FÅ KUNDER Det er de færreste, der kan springe ud som selvstændige med en fuld kundeportefølje i 4 ryggen. Den slags tager tid at bygge op. Vejen 5 dertil er oftest gennem netværk. Måske har du gennem tidligere ansættelser en fornemmelse FIND LIGESINDEDE af, hvilke virksomheder du vil kontakte med Der vil garanteret opstå en række spørgsmål henblik på at få opgaver. Forbered en pitch, og- eller udfordringer gennem din første tid som ring dem op på et tidspunkt, hvor du fornem selvstændig. Du vil måske også opleve, at du i mer, at de har tid til at snakke. Udvid også dit- nogle perioder har godt med arbejde, mens du netværk på LinkedIn. Det første år, hvor me - i andre har mindre. Til at håndtere den slags get af din tid formentlig vil gå med at opbyg udsving kan det være rart at sparre med et ge et netværk af kunder, er det en god idé fx at menneske, som kender gamet. Henvend dig fx sætte mål for, hvor mange nye mennesker du til din fagforening og spørg, om de kan kob hver uge eller måned vil kontakte. Sæt gerne- le dig til en mentor, eller spørg en selvstændig tid af til at gå til netværksmøder, messer el - i branchen, som du respekterer eller beundrer, ler andre erhvervsarrangementer, hvor du kan om vedkommende vil mødes en gang imellem forestille dig at møde potentielle kunder. Når og tale om, hvordan du kan udvikle din virk du har fået dine første opgaver hjem og udført somhed yderligere. Du kan også leje dig ind i dem til kundernes tilfredshed, kan du vende - - et kontorfællesskab, hvor der sidder andre selv tilbage til kunderne og spørge, om de vil skri stændige. Det er godt at have kolleger at vende ve et par linjer om dig, som du kan lægge på - stort og småt med. Og så er det også en rigtig din hjemmeside og bruge som branding. god idé at være omgivet af ligesindede, der selv tror på drømmen om egen virksomhed.

Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg

Støtte til forskning i psykosociale og sociale aspekter ved kræft Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte til psykosociale kræftforskningsprojekter. Ansøgninger inden for alle forskningstraditioner er velkomne. 6 Forskningsprojektet, der ønskes støtte til, skal have et veldefineret psykosocialt indhold i relation til kræftforløb og sygdomme i bred forstand. Det skal tilstræbes, at der inddrages kræftpatienter i projektets tilblivelse og udformning. I den forbindelse ønskes en PRIORITÉR DET, DER GIVER detaljeret beskrivelse af, hvordan de inddrages. Desuden skal patientperspektivet skal DIG ENERGI vægtes, såfremt det vurderes relevant i projektansøgningen. At være sin egen chef kan være skønt. Men Projektet vurderes på den ene side på videnskabelig kvalitet, fornyelse og gennem- førlighed og på den anden side på ”psykosocial kræftrelevans” og patientperspektiv, det kan også være hårdt. Særligt i opstarten, hvilket indebærer en vurdering af hvor du selv skal være meget opsøgende og Genstandsområde: I hvor høj grad projektet beskæftiger sig med psykologiske, eksi- på. Måske har du en aftale med dig selv om stentielle, sociale, kulturelle, økonomiske og organisatoriske aspekter af kræftforløb. altid at tage telefonen, når den ringer, eller Forskningsmetode: I hvor høj grad projektet tager udgangspunkt i socialvidenskabelige, besvare mails med det samme, så nye kun- humanistiske og tværvidenskabelige forskningstraditioner og metoder i belysningen af der ved, at du er interesseret. Det giver god genstandsområdet mening, men kan også virke opslidende, hvis Anvendelsesperspektiv: I hvor høj grad projektet åbner interessante muligheder for – på kortere og længere sigt – udvikling af praksis i håndteringen af psykosociale skellet mellem arbejdsliv og fritid udviskes, aspekter af kræftforløb, og i hvor høj grad det kan få en positiv indflydelse på patien- og det hele flyder sammen. Klare mål for dit ternes kræftforløb. arbejde vil også hjælpe dig til at vide, hvor- Der kan søges støtte til projektudgifter, forberedelsesstipendier og skolarstipendier. når det er o.k. at holde fri – præcis som for Se det fulde opslag på vores hjemmeside: www.cancer.dk/forskning/støtte til forskning. alle de fastansatte. Her er det blot dig selv, der sætter målene. Find ud af, hvad der giver dig energi, og prioritér det, så du kan få et Kræftens Bekæmpelse pusterum og vende tilbage og være en endnu Bevillingssektionen mere sprudlende og kreativ chef for dig selv. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 NYE BØGER 25

“Han var HISTORIE opsat på at få Ondskabens øjne – En biografi om Jens Nielsen Poul Duedahl sin dødsdom, Gads Forlag, 2016, 365 sider, 299,95 kr. og han ville I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bred- bladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fæng- blive ved selsgården på Horsens Straffeanstalt. Den unge forbryder stod med at over- bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på falde nogen, Sjælland. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for til han fik dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks den”. mest omtalte og berygtede forbrydere.

KOMMUNIKATION KULTUR af CFSA’s erfarne frivillig- FILOSOFI

SKRIV ARTIKLER eksperter. De 11 indlæg for- Kulturspejlet midler med udgangspunkt i Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig ofte et ønske om at få bragt resultaterne videre ud til en – nøglen til global succes bredere kreds. Nogle gange er det ligefrem et krav at det sker. analyser, viden og praksis Bogen opdeler artikler i tre typer: • Videnskabelige artikler som mest henvender sig til fagkolle ger med dokumentation for undersøgelsens troværdighed

• Faglige artikler som informerer fagets praktikere og udøvere LOTTE RIENECKER om brug af undersøgelsens resultater Mette Bærbach Bas erfaringer forskellige per- • Formidlende artikler som orienterer en bred, interesseret of fentlighed om særligt interessante resultater af undersøgel sen.

Turbine Business, 2016, spektiver, redskaber og op- Der er et kapitel for hver artikeltype som går i dybden med emner som afsæt og skriveidé, opbygning og disposition, argumenta PETER STRAY JØRGENSEN tion, dokumentation, sprog og virkemidler samt kontakten med tidsskriftsredaktører. 204 sider, 249,95 kr. mærksomhedspunkter til Forhandlinger og relatio- foreninger og andre, der va- LOTTE RIENECKER MORTEN GANDIL PETER STRAY JØRGENSEN MORTEN GANDIL ner mellem danskere og ud- retager den vigtige opga- SKRIV ARTIKLER lændinge ender alt for ofte i ve med at rekruttere og fast- OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER

2. udgave Spræng boblen. Sådan samfundslitteratur.dk misforståelser, og det drejer holde frivillige. 9 788759 322543 bevarer du fornuften i sig i bund og grund om, at 32254 Skriv artikler OMSLAG 170415.indd 1 15/04/2016 14.05 en ufornuftig verden danskere er ekstreme. Med UDDANNELSE Skriv artikler – om underholdende eksempler Vincent F. Hendricks videnskabelige, faglige Kulturforklaring fra især russisk forretnings- Gyldendal, 2016, 192 sider, og formidlende artikler kultur og dansk-tyrkisk fa- Mette Buchardt 199,95 kr. Lotte Rienecker, Peter Stray milieliv giver bogen løsnin- Tiderne Skifter, 2016, I “Spræng boblen” giver Jørgensen og Morten Gandil ger til, hvordan danskere 208 sider, 269,95 kr. professor i formel filosofi og Samfundslitteratur, 2016, kan samarbejde, forhandle Uddannelseshistorier om leder af Center for Informa- 214 sider, 239 kr. og trives godt med de man- muslimskhed handler ikke tion og Boblestudier, Kø- Når forskningen er lavet, og ge kulturer, vi gør forret- om muslimer. Den handler benhavns Universitet, Vin- den akademiske tekst skre- ninger med og i stigende om, hvordan det blev mu- cent F. Hendricks os ved vet, melder der sig ofte et grad deler land og hverdag ligt og meningsfuldt over- hjælp af en stribe underhol- ønske om at få bragt resul- med. Ved i første omgang at hovedet at omtale grupper dende, forfærdende og tan- taterne videre ud til en bre- se os selv i spejlet og erken- af børn i den danske folke- kevækkende eksempler en dere kreds. Nogle gange er de, hvor ekstreme vi er, kan skole som muslimske ele- indføring i bobleteori – og det ligefrem et krav, at det vi opnå bedre resultater glo- ver. Betegnelserne for ele- viser os, hvordan bobler kan sker. Bogen opdeler artik- balt. verne ændrede sig i løbet bruges til at forklare og for- ler i tre typer: Videnskabe- af årene – fra fremmedar- stå vores verden og hverdag. lige artikler, som mest hen- ORGANISATION bejderbørn, tosprogede ele- Undervejs punkterer han en vender sig til fagkolleger ver til muslimske elever – og række af tidens mest oppu- Motivér den frie vilje – en med dokumentation for un- det samme gjorde rammer- stede tendenser i den offent- antologi om fastholdelse dersøgelsens troværdighed, ne for at fortolke, beskri- lige debat, ikke mindst på og rekruttering af frivillige faglige artikler, som infor- ve og håndtere dem. Bogen de sociale medier. “Spræng merer fagets praktikere og Suzette Frovin og Cathrin undersøger, hvordan kul- boblen” er et opråb til for- udøvere om brug af under- Johansen (red.) tur og religion i den proces nuften! søgelsens resultater, og for- Center for Frivilligt So- blev genstand for både inte- midlende artikler, som ori- cialt Arbejde, 2016, 91 sider, resse og problematisering. enterer en bred, interesseret gratis mod et ekspeditionsgebyr, Og hvordan dette har været offentlighed om særligt in- minimum 65 kroner med til at forme det rum, teressante resultater af un- “Motivér den frie vilje” in- elever, deres forældre og læ- dersøgelsen. deholder 11 indlæg skrevet rere manøvrerer i.

Se flere bøger på MAGISTERBLADET.DK Flere bøger på side 45 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 26 STUDIELIV af Martin Ejlertsen · [email protected] · foto: Jacob Nielsen

“Jeg har allerede relevant erfaring. Jeg skal ikke først senere opfinde min identitet”. Fannie Agerschou, studerende på Københavns Universitet

Københavns Universitet advarer mod studiejob på mere end 15 timer om ugen, men det er kun ét ud af 10 studiejob, som kræver mere end 15 timer. Kandidatstuderende på Københavns Universitet Fannie Agerschou arbejder kun fem timer om ugen. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 27 Studiejob, ja tak – vejen til penge, coaching og et fast job

Omfanget af studiejob har ifølge Københavns Universitet taget overhånd, men kun 10 procent af de studerende er på studiejobbet mere end 15 timer om ugen, viser ny undersøgelse. De studerende oplever, at de får styrket deres kompetencer, afklaring og god feedback.

“Jeg føler mig nu langt bedre gearet diejob med lange arbejdstider har ta- Ifølge studielivsundersøgelsen gi- til at gå ud på arbejdsmarkedet, fordi get overhånd. De studerende skal ver jobbet også de studerende faglige jeg allerede har relevant erfaring. Jeg fokusere på at læse og ikke på at ar- kompetencer, de kan bruge på studi- skal ikke først senere opfinde min bejde, når de studerer. Derfor bør et, kontakter på arbejdsmarkedet og identitet”. arbejdsgiverne begrænse studiejob til ikke mindst feedback. 29-årige Fannie Agerschou er ba- maks. 15 timer om ugen, lød opråbet chelor i arabisk fra Københavns Uni- i kølvandet på fremdriftsreformen. • 43 procent af de adspurgte har stu- versitet med sidefag fra statskund- Ann Lehmann Erichsen, forbruge- dierelevant job, 26 procent har ik- skab. Hun har netop gennemført sit røkonom og afdelingsdirektør i Nor- ke-studierelevant job. andet kandidatår på Mellemøststu- dea, laver årligt undersøgelser om • For 65 procent styrker studiejob- dier og starter snart på sit speciale udviklingen i de studerendes leve- bet deres faglige kompetencer. om Saudi-Arabien. Og til september mønster. Hun finder det overrasken- • 71 procent får på studiejobbet ros begynder hun i et nyt studiejob som de, at så få studerende er på studie- og anerkendelse for deres arbejds- hjælpelærer på sit eget studie. jobbet mere end 15 timer om ugen. indsats. Fannie Agerschou har valgt, at stu- “Men det glæder mig, for det viser, • 58 procent oplever, at de får erfa- diejobbet kun skal fylde fem timer om at de unge også er flittige studeren- ringer i studiejobbet, som de kan ugen. Og hun er langtfra alene om, at de”, siger Ann Lehmann Erichsen. overføre til studiet. studiejobbet ikke skal tage overhånd. Hun understreger, at angivelserne Kun 10 procent af de studerende i undersøgelsen er et modbillede på, Formand for de studerende i Dansk på universiteterne arbejder nemlig på hvordan de unge ofte fremstilles. Magisterforening (DM) Gry Reiter et studiejob mere end 15 timer om “Det viser, at de unge ikke er grå- synes, det er rart at se, at de stude- ugen. Det viser en ny studielivsun- dige, men faktisk ansvarlige studerende er ret gode til at balancere stu- dersøgelse, som Dansk Magisterfor- rende. Langt de fleste unge er ikke dieliv og studiejob. ening (DM) har lavet blandt 817 uni- vant til et stort forbrug, når de be- “Selvom vi studerende også bru- versitetsstuderende. gynder at læse. De studerende er ger meget tid på sociale aktiviteter, derfor også, modsat af hvad de ofte så viser undersøgelsen jo, at univer- Københavns Universitet vil fremstilles som, ofte beskedne og siteterne ikke skal være så bekymre- begrænse studiearbejde supergode til at klare sig for minde for, at de studerende arbejder for Københavns Universitet var i foråret dre midler”, siger Anne Lehmann meget på deres studiejob”, siger Gry 2015 ellers ude at advare om, at stu- Erichsen. Reiter. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 28 STUDIELIV fortsat

For meget arbejde går I et brev udsendt til arbejdsgiverne “Problemet er for lange studietider ud over studierne i maj måned 2015 skrev dekan på Det på kandidatstudiet på SAMF. Under- Kandidatstuderende Fannie Agerschou Samfundsvidenskabelige Fakultet på søgelsen dækker alle studerende, og har selv tidligere erfaret, at studiejob kan Københavns Universitet Troels Øster- i de første studieår har de fleste kun fylde for meget. I starten af sit studie ar- gaard Sørensen, at der med fremdrifts- begrænset omfang af studiejob”, siger bejdede hun bl.a. som bartender og ser- reformen var et “helt nyt regime for de Troels Østergaard Sørensen. vitrice. I slutningen af sin bachelor var studerende”. Han påpeger, at universitetet skal hun i frivilligt job som fritidsguide for “Det generelle problem er ikke, at rette helt ind efter kravene i frem- belastede unge fra primært indvandrer- de studerende har for lidt studierele- driftsreformen inden 2020. Det bety- familier i Urbanplanen på Amager. Det vant arbejde, men snarere, at det tager der, at den gennemsnitlige studietid blev efterfølgende til et 15-timers lønnet overhånd og går inden da skal reduce- studiejob under Dansk Flygtningehjælp ud over studi- res med 7,6 måneder. i 2,5 halvt år sideløbende med et hjælpe- erne. Derfor har “Mange studeren- Ellers vil det koste lærerjob to timer om ugen. vi også indført, de oplever at blive universitetet mindst “Det var meget tidskrævende. Da at man ikke kan set og hørt på de- 200 mio. kr. om året. jeg så også blev gravid og kom tilba- lave kontrakter Alle studerende bør ge efter barslen, måtte jeg erkende, at om studiejob på res arbejdsplads ifølge dekanen derfor det ikke længere hang sammen at have KU på over 15 og får desuden fokusere på at tage barn, studere og have disse studiejob timer om ugen”, flere fag, bestå flere ved siden af”, fortæller hun. siger Troels feedback på deres eksamener og lidt “Jeg fik svært ved at sove om nat- Østergaard Sø- studiejob”. mindre på studiejob- ten og åndedrætsbesvær. Så jeg kan rensen her et år bet. Gry Reiter, formand for DM Studerende sagtens forstå, at folk står af hamster- senere. “Man skal bruge hjulet for at koncentrere sig om ud- Han fasthol- 37 timer eller mere dannelsen alene. Men vi humanister der, at der stadig er et problem med om ugen på studierne. Det er helt nød- får tudet ørerne fulde med at blive omfanget af studiejob, selvom bare 10 vendigt, for at vi kan opfylde kravene i erhvervsparate, og det har da også procent af de studerende ifølge DM’s fremdriftsreformen”, siger dekanen. haft indflydelse på mig”, siger Fannie undersøgelse arbejder over 15 timer Gry Reiter finder det positivt, når Agerschou. om ugen. universiteterne sætter maksimums-

7% 1% STUDIEJOBUNDERSØGELSE % 8 28 1 % 817 studerende har medvirket % 4 3 i undersøgelsen, og 563 har 4 % I HVOR HØJ GRAD 2 svaret på alle spørgsmålene, HAR DU STYRKER DIT STU-

STUDIEJOB? % DIEJOB DINE FAGLIGE

hvilket er en svarrate på 69 6 1 KOMPETENCER? procent. 43 procent af de medvir

kende er bachelorstuderende, 3

% 7 6 % mens 54 procent er kandidat 2 studerende.

Ja, jeg har studierele I høj grad vant arbejde I nogen grad Ja, jeg har arbejde ved I ringe grad siden af studierne, men Slet ikke det er ikke studierele Ved ikke vant (butiksassistent, rengøring mv.) Nej, jeg arbejder ikke ved siden af studierne Andet MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 29

grænse på 15 timers studiejob om af anerkendelse og feedback på samme Østergaard Sørensen gøre noget ved ugen. måde længere. på Københavns Universitet. “Når fremriftsreformen tvinger de “Det er et stort problem. Mange stu- “Vi er opmærksomme på, at de stu- studerende til at halse igennem studerende oplever at blive set og hørt og derende ønsker mere feedback. Der- diet, så må offentlige arbejdspladser får feedback på deres studiejob. På de for har vi også besluttet at sætte øget også være konsekvente og ikke ansætte fleste stu- fokus på feedback”, siger studerende til flere timer, end de kan dier får de “Vi er opmærksom- dekanen. overkomme, når de skal studere på studerende Fannie Agerschou er fuld tid”, siger hun. bare en ka- me på, at de stude- glad for at have er studi- Problemet er ifølge hende, at de stu- rakter og rende ønsker mere erelevant arbejde. Som derende ikke har lov til at skrue op for må så selv hjælpelærer lærer hun selv studiejob og ned for studierne i en pe- tænke over, feedback”. meget af at sætte sig ind i riode. hvad de Troels Østergaard Sørensen, dekan på materiale på sit fagområ- “Hvis folk synes, det er bedre at skal gøre Københavns Universitet de, som hun skal formidle kombinere praktisk arbejde på stu- bedre”, si- videre. Men hun ser store diejobbet med teori på studiet 20-25 ger DM’s formand for de studerende. problemer ved den nuværende uddan- timer om ugen, så synes jeg, der skal Øvelsesopgaver og tilhørende feed- nelsespolitik, hvor de studerende pres- være plads til det, men det er der ikke back er ifølge hende det bedste, hvis ses hurtigere igennem studierne og til med fremdriftsreformen”, siger Gry de studerende skal udvikle sig fag- samtidig at opnå erhvervsfaring og til- Reiter. ligt. Men den praksis går man generelt passe sig erhvervslivet. mere og mere væk fra på Københavns “Når jeg ser, hvordan underviser- Mangler feedback Universitet pga. nedskæringer. ne i dag er begravet i administrativt Langt de fleste studerende angiver i “Derfor tror jeg også, at mange stu- arbejde, selvom de er blevet lovet tid undersøgelsen også, at de har gode for- derende vælger at lægge meget liv og til at forske, så overvejer jeg klart at hold på studiejobbet. Blandt andet får sjæl i deres studiejob, fordi det er der, søge mod det private erhvervsliv, hvor 71 procent på studiejobbet ros og aner- de faktisk får feedback og dermed mu- jeg med mit speciale i Saudi-Arabien kendelse for deres arbejdsindsats. lighed for at forbedre opgaven til næ- tror, jeg kan finde flere jobmuligheder Gry Reiter påpeger, at universite- ste gang”, siger Gry Reiter. og bedre arbejdsvilkår”, siger Fannie terne slet ikke kan honorere den grad Den udvikling vil man ifølge Troels Agerschou.

1% 2 % 3% % 4% % 0% 8 7 8 31 1 % % % 0 I HVOR HØJ 4 5 FÅR DU PÅ DIT 1 FÅR DU PÅ DIT GRAD FÅR DU 1 5

STUDIEJOB ROS OG STUDIEJOB HJÆLP % ERFARINGER FRA ANERKENDELSE FOR TIL AT LØSE OPGA- DIT STUDIEJOB, SOM

% DIN ARBEJDSIND- VERNE, HVIS DU HAR 3 DU KAN OVERFØRE

SATS? BRUG FOR DET?

2 TIL STUDIET?

4 8 3

% % 4 3

I høj grad I høj grad Ja, ofte I nogen grad Ja, indimellem Ja, indimellem I ringe grad Ja, sjældent Ja, sjældent Slet ikke Nej Nej Ved ikke Ved ikke Ved ikke MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 30 STUDIEJOB af Martin Ejlertsen · [email protected] · foto: Jacob Nielsen Akademiker med rengøringsvogn Mere end hver fjerde studerende supplerer indkomsten med et arbejde, der ikke er studierelevant. En af dem er Josefine Nytofte, som er hospitalsmedhjælper på Glostrup Hospital. Her kan hun hvile hjernen, og arbejdstiderne passer bedre til lange studiedage.

“For mig skal et studiejob være supple- gøringsvogn klar. På morgenvagter lægge projektarbejde. Det tog på mig rende og ikke stjæle fokus fra studiet. skal morgenmaden til patienterne der- mentalt, og jeg fik stresssymptomer. Det skal være noget, jeg kan holde ud, efter klargøres, så skal opvasken ef- Så derfor endte jeg med at sige op”, si- og hvor jeg kan slå hjernen lidt fra”. ter forskellige måltider tages, hvoref- ger hun. 25-årige Josefine Nytofte har skrub- ter stuer, værelserne, gange og toiletter bet gulve og vasket tallerkener som skal gøres rent. Derefter klargøres nye Vil hellere fokusere på studiet hospitalsmedhjælper på Psykiatrisk måltider. Selvom dette job ikke er stu- Efter at have arbejdet mindre i en pe- Center på Glostrup Hospital i nu mere dierelevant for hende, så tager hun al- riode pga. stresssymptomer er Josefi- end fem år. Hun er bachelor i geografi ligevel noget med hjem efter hver vagt. ne nu tilbage på et niveau, hvor hun og teksam fra Roskilde Universitet og “Selvom jeg ikke er læge eller syge- arbejder på hospitalet lørdag og søn- er netop blevet færdig med sit første plejerske, kommer jeg ind på livet af dag hver anden weekend kl. 7-14 eller år på kandidatuddannelsen i klima- patienterne og får snakket med nogle kl. 13-19.30. forandringer på Københavns Univer- mennesker, som har det rigtig svært. At hun ikke har et mere studierele- sitet. Til februar begynder hun på sit Det giver stof til eftertanke og inspire- vant arbejde, gør hende nervøs for, om speciale. rer mig, og jeg håber, at jeg kan inspi- hun står dårligere til et job end sine “Når jeg sidder på studiet hver dag rere dem”, siger hun. medstuderende efterfølgende. Men fra 9-16, bruger jeg hjernen hele ti- Josefine Nytofte har haft studier- mange af hendes medstuderende har den, så hvis jeg skal tænke videre over elevant job, men det har hun fravalgt. slet ikke haft et studiejob eller har et problemer og processer på et studiejob I juni måned sagde hun op fra et stu- ikke studierelevant job som hun selv. bagefter, bliver det meget udmattende diejob i Klimasekretariatet i Helsingør “Man skal gøre op med sig selv, om i længden”, siger Josefine Nytofte. Kommune med fokus på CO2-udled- man kan klare et studierelevant job i Når Josefine tager sin hvide dragt på ninger og klimatiltag i kommunen. hverdagene og dermed hele tiden være og skubber rengøringsvognen rundt på “Det ser sikkert bedre ud på cv’et og akademisk på. Der vil jeg hellere fo- hospitalsgangene, så er det et studiejob, vil nok også give bedre jobmuligheder kusere på mit studium, for det er det, der langtfra er ualmindeligt. Således bagefter. Men arbejdstiderne lå meget der skal forberede mig på fremtiden”, har hver fjerde studerende på universi- på hverdage, og der har jeg meget un- siger hun. teterne et ikke studierelevant arbejde i dervisning. Det havde jeg bare rigtig Om senest et år regner Josefine Ny- fx butik eller inden for rengøring. Det svært ved at få til at gå op tidsmæssigt, tofte med, at hun parkerer rengørings- viser en ny studielivsundersøgelse fra for jeg skal også læse, træne og have vognen endeligt. Her afleverer hun ef- Dansk Magisterforening (DM). For Jo- tid til vennerne”, siger hun. ter planen sit speciale. Om en måned sefine Nytofte har denne type studie- Typisk har Josefine Nytofte skema- skal hun til Jordan for at arbejde med job været et velovervejet valg. lagt undervisning tre dage om ugen fra permakultur i et projekt, der skal for- “Jeg har haft det svært med kasse- kl. 9-16. Derudover en halv dags un- søge at gøre ørkenen grønnere. og butiksarbejde. Jeg har altid følt, at dervisning og så en skemafri dag, som “Det skal gøre mig klogere på, om jeg skulle hjælpe nogen, og der tænkte er til projektarbejde, læsning og forbe- det er det, jeg vil skrive speciale om. jeg, at et hospital kunne være et glim- redelse. Jeg håber på at arbejde med perma- rende sted at starte”, fortæller hun. “Dermed havde jeg en hel dag, jeg kultur i projekter i fremtiden. Jeg vil brugte på studiejob, men det gik ud gerne bane vejen for mere akademi- Fravalgte studierelateret job over forberedelsen. Jeg fik ikke læst ske undersøgelser af permakultur, end Når Josefine møder ind på arbejde, lige så meget som de andre på studi- der er i dag, hvor det mere handler om starter hun typisk med at gøre sin ren- et, og jeg havde sværere ved at plan- holdninger for og imod”. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 31

“Hvis jeg skal tænke videre over problemer og processer på et studiejob bagefter, bliver det meget udmattende i længden”.

Josefine Nytofte læser klimaforandringer på Københavns Universitet og har et ikke studierelevant job som hospitals medhjælper, hvor hun kan slå hjernen fra. EFTERÅRET BYDER PÅ NY, INSPIRERENDE OG FAGLIG VIDEN

Det er nok i overkanten at gå til 90 arrangementer i efteråret …

MEN DU HAR MULIGHEDEN SOM STORKØBENHAVN NORDJYLLAND • Lyst til ledelse MEDLEM. OG SÅ ER DET GRATIS. • Barsel: Kom rigtigt og godt tilbage • Bliv robust og få overskud til dit studieliv • Lær at trives med selvledelse • Bliv robust og få overskud til dit studieliv • Effektiv metode til ro i dit indre • Mentorprogram: Infomøde • Dialog fremfor debat • Er det amerikanske politiske system i krise? • Nudging og adfærdsdesign ARRANGEMENTERNE LIGGER EFTER • Effektiv metode til at få ro i dit indre • Er du også ramt af impostor-fænomenet? • Ondskabens øjne ARBEJDSTID, OG DU BRUGER ET • En fremtid som konsulent? • Jobudvikling: skab fornyet glæde i dit arbejdsliv • Personlig karrieresamtale PAR TIMER PÅ DEM. TIL GENGÆLD • Er det amerikanske politiske system i krise? • LinkedIn som karriereredskab • Sociale robotter træner ældres hjerner FÅR DU EN MASSE MED HJEM. • Er du også ramt af impostor-fænomenet? • Lær at trives med selvledelse • Sproget som bevismateriale • Fra forelæsning til engageret læring • Nudging og adfærdsdesign • Sæt nye mål i karrieren • Få afklaret dine lederambitioner • Personlig karrieresamtale • Sæt styrkerne i spil DU KAN VÆLGE BÅDE DE KARRIERE- • Godt i gang med projektkarrieren • Sproget som bevismateriale UDVIKLENDE EMNER ELLER BLIVE • Gør karriere med din ph.d. i det private erhvervsliv • Sæt nye mål i karrieren SYDDANMARK KLOGERE PÅ NYESTE FORSKNING. • Hjernen som medspiller • Effektiv metode til ro i dit indre • Hør, hvordan du får et job MIDTJYLLAND • Er det amerikanske politiske system i krise? HVAD VÆLGER DU? • Kom godt i gang på LinkedIn • Barsel: Kom rigtigt og godt tilbage • Er du også ramt af impostor-fænomenet? • Køn og seksualitet i et arkæologisk perspektiv • Dialog fremfor debat • Jobudvikling: Skab fornyet glæde i dit arbejdsliv • LinkedIn som karriereredskab • Effektiv metode til ro i dit indre • Køn og seksualitet i et arkæologisk perspektiv • Lyst til ledelse? • En fremtid som konsulent? • LinkedIn som karriereredskab • Mentorprogram – infomøde • Er det amerikanske politiske system i krise? • Lær at trives med selvledelse • NGO-dagen • Fra forelæsning til engageret læring • Nudging og adfærdsdesign • Nudging og adfærdsdesign • Få afklaret dine lederambitioner • Personlig karrieresamtale • Planlæg din karriereudvikling • Godt i gang med projektkarrieren • Sproget som bevismateriale • Skab fornyet glæde i dit arbejdsliv • Hjernen som medspiller • Sæt nye mål i karrieren • Sociale robotter træner ældres hjerner • Hør, hvordan du får et job Tilmeld dig alle de arrangementer du vil på • Sproget som bevismateriale • Jobudvikling: Skab fornyet glæde i dit arbejdsliv • Sæt nye mål i karrieren • Køn og seksualitet i et arkæologisk perspektiv dm.dk/kalender • Sæt styrkerne i spil • LinkedIn som karriereredskab

dm.dk/kalender EFTERÅRET BYDER PÅ NY, INSPIRERENDE OG FAGLIG VIDEN

Det er nok i overkanten at gå til 90 arrangementer i efteråret …

dm.dk/kalender MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 34 SU-DEBAT af Thomas Bøttcher ∙ [email protected] ∙ foto: All Over Press

HØJTLØNNEDES BØRN HAR MINDRE STUDIEGÆLD Mere end hver femte studerende skylder over en kvart million kroner, når de får deres kandidatgrad. Studerende fra familier med lavere indkomst og mindre uddannelse stifter mere gæld.

ANDEL (I PCT.) KANDIDATER, DER SKYLDER OVER 250.000 KR., FORDELT EFTER FORÆL- DRES UDDANNELSE

Ingen kompetencegivende uddannelse 27,9 %

Kort videregående uddannelse 22,3 %

Mellemlang videregående uddannelse 21,5 %

Lang videregående uddannelse 19 %

KANDIDATERNES GENNEMSNITLIGE GÆLD FORDELT EFTER FORÆLDRES INDKOMST 1.000.000 kr. eller mere 66.436 KR.

800.000-900.000 kr. 130.519 KR.

799.000 kr. eller mindre 145.631 KR.

DE TI PCT. MEST GÆLDSATTE KANDIDATERS GENNEMSNITLIGE GÆLD FORDELT EFTER FORÆLDRENES SAMLEDE INDKOMST

Under 200.000 kr. 494.540 KR.

200.000-399.999 kr. 457.306 KR.

400.000-599.999 kr. 437.100 KR.

600.000-799.000 kr. 383.705 KR.

800.000-999.000 kr. 380.359 KR.

1.000.000 kr. eller mere 373.637 KR. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 35

Uddannelse er en investe- tanke hos de debattører, der ring. Men for mange – især siger, at SU’en går til “elitens studerende med lavtlønnede børn”. forældre – fører investerin- “Tallene i undersøgelsen gen til en kæmpe gæld. indikerer jo ret tydeligt, at Det viser en ny undersø- det er et yderst tvivlsomt po- gelse, der for første gang sam- stulat. Tværtimod viser det menholder færdiguddannede sig, at der er en social slagsi- kandidaters gældssituation de i de studerendes økono- med deres forældres indkomst mi. Nemlig at jo færre penge og uddannelsesbaggrund. dine forældre har, jo højere Undersøgelsen, der er ud- gæld har du, formodentlig arbejdet af Danmarks Sta- fordi du har sværere ved at sen tyder på nogen “væsent- tistik for Magisterbladet og få økonomisk støtte. Så øget lig” sammenhæng mellem høj gæld. De har måske stif- omfatter 9.700 studerende, lånebasering frem for SU vil forældreindkomst og børne- tet gæld allerede i forbindelse der opnåede en kandidatgrad især give ekstra gæld til kas- nes lån. Ifølge Michael Møl- med adgangsgivende studier. i 2014, viser, at studerendes sedamens barn”. ler er det ikke et problem, Andre har skiftet studium optag af lån – SU-lån, kre- at studerende optager endog eller fået et eller flere børn, ditkort- eller kontokortgæld Lavtlønnedes børn store lån. som har øget udgifterne. – varierer betydeligt i forhold låner mere “Det er naturligt, at unge Omlægges SU’en på kan- til forældrenes indkomst- og Også når man kigger på for- uden formue eller store bi- didatdelen til lån, svarer det uddannelsesbaggrund. ældrenes indkomst, er der drag fra forældrene opta- til 150.000 kr. Og det kan 28 pct. af alle kandida- betydelige forskelle i de stu- ger betydelige studielån for være dråben, der får de stu- ter, hvis forældre ikke har en derendes låntagning. at finansiere et vist forbrug i derende til at genoverveje kompetencegivende uddan- Studerende med forældre, den periode af livet, hvor de- deres situation, lyder det fra nelse, skylder over 250.000 hvis årlige indkomst tilsam- res indtægter må forventes Ann Lehmann Erichsen. kr. Det samme gælder for men runder én mio. kr., skyl- at være suverænt mindst. Og “For gennemsnittet, der i kun 19 pct. af de kandida- der i gennemsnit 66.436 kr., hvor de i øvrigt skal etablere dag skylder omkring 120.000 ter, hvis forældre har en lang når de er blevet kandidater. sig med møbler, eventuel bil kr., vil det ikke være bekym- akademisk uddannelse. Tjener forældrene mindre osv. Det kan tværtimod være rende gældsmæssigt at skylde Ifølge næstformand i Dan- end 800.000 kr., er den gen- overforsigtighed at satse på yderligere 150.000 kr. Men ske Studerendes Fællesråd, nemsnitlige gæld til sam- at komme igennem studierne det er klart, at det vil få nogle Andreas Birch Olsen, bør menligning 145.631 kr., altså uden en vis gæld”. til at tøve med at tage over- undersøgelsen mane til efter- mere end dobbelt så stor. bygningen”. Mens tallene ifølge An- Hver tiende er i farezonen Effekten af at lægge SU ders Birch Olsen afspejler en For de 10 pct., der har lånt om til lån på kandidatdelen OM UNDERSØGELSEN “social slagside” i de stude- mest, kan gælden skabe ud- vil være socialt skæv, mener rendes økonomi, hæfter han fordringer. De skylder i gen- DSF-næstformand Anders Danmarks Statistik har for sig samtidig ved, at næsten nemsnit 411.111 kr. ved er- Birch Olsen. Magisterbladet under alle studerende optager gæld hvervelsen af kandidatgraden. “Der vil nok være en del søgt, hvor meget gæld alle – uanset forældrenes ind- “En del af gælden er jo af dem, der har optaget stor universitetskandidater fra komstgrundlag. SU-gæld, som i øjeblikket gæld, som vil overveje at 2014 havde ved udgangen af “Studerende med velbe- bliver lavt forrentet. Men stoppe med bachelorgraden. samme år. Oplysningerne er midlede forældre har større banklån, kassekredit og kon- Og de, der har den højeste matchet med forældrenes chance for ikke at havne i tokortgæld kan jo godt tage gæld, er dem, der har fået årsindkomst og uddannel stor gæld. Men de fleste stif- sin tid at gnave af. Og hvis du mindst hjælp af deres foræl- sesbaggrund. Gælden, der ter gæld. Og det er vel udtryk samtidig bor til leje og gerne dre”. er medtaget, er SU-gæld, for, at studerende står i en vil købe en andels- eller en Det vil især være akademi- kreditkort- eller kontorkort stram økonomisk situation, ejerbolig, så skal du have en kerbørn, der holder fast i stu- gæld. Gæld optaget med hvor man allerede inden for god indkomst for at kunne dierne, vurderer han. pant i ejerbolig eller andels den nuværende støtteordning låne på toppen af en gæld på “De, der taler uddannelse lejligheder er ikke medta er nødt til at optage lån for at over 400.000 kr.”, siger Ann op, er især akademikere, der get. 9.780 kandidater er få husholdningsbudgettet til Lehmann Erichsen, forbru- vil sikre, at deres egne børn omfattet af undersøgelsen, at hænge sammen”. gerøkonom hos Nordea. får en lang videregående ud- mens 7.979 er udeladt, fordi Modsat Anders Birch Ol- Hun vurderer, at det typisk dannelse, hvorimod andre vil der mangler oplysninger om sen mener økonomiprofes- er studerende, der har været blive kastet ud på et ikkeeksi- enten deres gæld eller deres sor Michael Møller ved CBS vant til at klare sig selv igen- sterende bachelorarbejdsmar- forældre. ikke, at tallene i undersøgel- nem mange år, som stifter ked”. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 36 GENERATIONSKLØFT af Martin Ejlertsen · [email protected] · illustration Adam O.

Ældre får endnu mere magt

I 2040 vil der være 2,5 gange flere ældre end unge stemmeberettigede vælgere, viser ny demografisk analyse. Politikerne varetager i stigende grad de ældres interesser, mens de unge får stadig sværere ved at få indflydelse, påpeger eksperter.

Der er lagt op til dyre reformer til ef- ældre får mere og mere magt. Ikke nok vil der være 2,5 gange flere stemme- teråret. Men hvor skal pengene til bl.a. med at ældre tropper hyppigere op og berettigede ældre end unge vælgere. skattelettelser komme fra? Iagttagere stemmer end de unge vælgere, når der Det viser en ny beregning foretaget af på Christiansborg er ikke i tvivl. Ikke er valg. Der bliver også flere ældre væl- cand.scient.pol. Ole Bech Lykkebo for mindst de unge skal lægge for. SU’en gere og færre yngre. Magisterbladet på baggrund af Dan- er i spil og det er pensionsalderen også I 2016 er der 1,5 gange så mange marks Statistiks opgørelser af befolk- – og de yngstes pensionsalder skal hæ- stemmeberettigede ældre over 60 år ningstal og prognoser over den frem ves mest. Det er ikke overraskende, for som unge mellem 18 og 30 år. I 2040 tidige befolkningsudvikling. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 37

Mellem 1980 og 1995 var de to grup- Dermed vil de ældre i stigende grad Det påpeger grundlægger af Inter- per stort set lige store. De 18-30-årige svinge taktstokken i dansk politik. I national Center for Business and Po- udgjorde 24-25 procent af befolknin- partisammensætningen og i partipo- litics på CBS Ove Kaj Pedersen, som gen, mens +60-årige udgjorde 26-27 litikken ser man da også allerede nu også er forfatter til bøgerne “Konkur- procent. I 2016 er fordelingen på 20 tydelige tegn på, at den ældre del af rencestaten” og “Markedsstaten”. procent unge og 30 procent ældre. Og befolkningen i stigende grad har po- “Der er ingen tvivl om, at mange af i 2040 lyder prognosen på 16 procent litikernes opmærksomhed og bestem- de reformer, som gennemføres for tiden, unge og 43 procent ældre vælgere. mer, i hvilken retning vinden blæser. er begrundet i generationsproblematik- MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 38 GENERATIONSKLØFT fortsat

UDVIKLINGEN I DE YNGRES OG DE ÆLDRES ANDEL AF DE STEMMEBERETTIGEDE 1980-2016 OG PROGNOSE 2017-2040

45%

40%

35%

30%

25% 18-30-årige +60-årige 20% 18-30-årige prognose

15% +60-årige prognose s t a b o r g e v 1 8 å ) 10%

0% A n d e l a f t s m b r i g ( k 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022 2025 2028 2031 2034 2037 2040

Kilde: Cand.scient.pol. Ole Bech Lykkebo har for Magisterbladet foretaget beregninger af udviklingen i de unge og ældres andel af den stemmeberettigede del af befolkningen 1980-2040. Det er sket på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelser af befolkningstal 1980-2016 og en prognose for udviklingen 2017-2040.

“De unge vil få ken med vægt på de ældre. Begreber i politisk indflydelse. Der er ingen tvivl politikken som sikkerhed og tryghed om, at den ældre generation er betyde- endnu sværere ved er åbenlyst henvendt til de ældre”, siger ligt bedre repræsenteret og har større at få deres dags professor Ove Kaj Pedersen. indflydelse og i stigende grad også vil få det i forhold til de unge”, siger Ove orden igennem”. Demografien får indflydelse Kaj Pedersen. Kasper Møller Hansen, valgforsker, KU Ud over at der bliver flere og flere Det er valgforsker og professor ved ældre stemmer i stemmeboksen, så er Københavns Universitet Kasper Møl- generationskløften også en udfordring ler Hansen enig i. Den demografiske for Organisationsdanmark. Den stør- udvikling får betydning for henholds- ste interesseorganisation herhjemme er vis de ældres og unges indflydelse og således Ældre Sagen med over 740.000 dermed også den politik, som føres på medlemmer, mens de unge slet ikke i Christiansborg. samme grad har en samlende organisa- “De ældre i dag er jo ressourcestær- tion til at tale deres sag – fx har Yngre ke, højere uddannet og meget akti- sagen ca. 1.100 medlemmer. Også i de ve på sociale medier og i andre dags faglige organisationer og medlemsfor- ordensættende funktioner i samfundet. eninger er de ældre åbenlyst overre- Danmarks største forening er Ældre præsenteret. Sagen, som jo senest fik påvirket diskus- “Dermed er vi inde i hele kernen af sionen om nedsættelse af kontanthjælp. det politiske system og adgangen til Påstanden var, at det ville ramme ældre MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 39

“Der er ingen tvivl om, at den ældre generation er betydeligt bedre repræsenteret og har større indflydelse”. Ove Kaj Pedersen, professor, CBS

særlig hårdt, og det fik Dansk Folkepar- Magisterforening Gry Inger Reiter er orden igennem”, siger Kasper Møller ti til at melde ud, at det også var en fejl”, dybt bekymret for, om de unges inte- Hansen. siger Kasper Møller Hansen. resser bliver varetaget fremover. Ifølge Ove Kaj Pedersen er vi på “Det er nemmere at bakke op om vej ind i en historisk ny periode. Det Kvæler virkelysten eller se bort fra politik, der rammer de handler om, at en stor del af de perso- Unge har så travlt med at sidde på unge, som fx beskæringer på uddan- ner, som afgiver deres stemme, sam skolebænken og skynde sig gennem nelse og SU’en, når man selv har lagt tidig ikke er produktive, men på pen uddannelsessystemet, at de ikke har tid den del af sit liv bag sig”, siger Gry In- sion. Og deres sundhed og pension til at råbe højt om egne og forringede ger Reiter. skal garanteres af en lille generation på vilkår. Det påpeger cand.mag. i filosofi Bevillingerne til uddannelserne er arbejdsmarkedet. og innovation Olav Hesseldahl, som er allerede blevet beskåret ligesom SU til “De ældre, som bliver den største medstifter af og projektleder i nonpro- hjemmeboende er mere end halveret. gruppe, har politisk interesse i at sikre fitorganisationen Ungdomsbureauet, Den unge generation, som er på vej en uproduktiv pensionisttilværelse. der har til formål at involvere unge i ud på arbejdsmarkedet, har ifølge stu- Det er en problematik, man meget samfundsdebatten og i de politiske be- denterformanden i stigende grad rettet sjældent er stødt på i demokratiets slutningsprocesser. ind efter, hvad politikerne ønsker. Den historie. Selvom Danmark og Sve “De unge får at vide, at de skal være autoritetstro er et problem. rige har gennemført reformer, der skal flittige og få høje karakterer, så de kan “De fleste studerende ønsker at til- sikre, at den ældre del af befolkningen blive kompetente medarbejdere. I den passe sig så godt som muligt til kravene ikke spiser hele velfærden op, så er der tendens glemmer man demokratiet, og oppefra og håber dermed at stå for- betydelige indkomst- og formuefor- det ser man flere tegn på”, siger Olav rest i jobkøen, når specialet er afleveret. skelle mellem generationerne”, siger Hesseldahl. Frygten for at skulle gå ledig en over- Ove Kaj Pedersen. Den stigende fokus på uddannelse gang betyder, at unge ikke har den sam- Gry Inger Reiter mener, at de unge går ud over den demokratiske deltagel- me modstandskraft, som tidligere gene- som gruppe har meget få venner på se, hvor de unge deltager mindre, på- rationer havde”, siger Gry Inger Reiter. Borgen og i samfundets magtelite gene peger Olav Hesseldahl. Det kommer fx relt. Men jo mere unge bare retter ind til udtryk ved, at de stemmer mindre Ældre stemmer oftere efter forringelser af deres vilkår, jo end ældre, samtidig med at mange for- De ældre stemmer typisk op til 1,5 nemmere bliver det også for politikerne eninger mister unge medlemmer. gange så ofte som de yngre aldersgrup- at træffe beslutninger, som er upopulæ- “Unge bliver i stigende grad stræb- per, forklarer Kasper Møller Hansen. re blandt unge. somme, fordi de ønsker at blive bedre “De ældre bliver jo også flere, så “Så der er en brændende platform arbejdstagere, men de ved ikke, at den der er egentlig ikke noget forkert i, under os. Der er ikke nogen andre til demokratiske borgerpligt er enormt at de også får mere indflydelse. Men at løfte vores dagsordener for os”, siger vigtig”, siger Olav Hesseldahl. det betyder omvendt, at de unge vil få Gry Inger Reiter. Formand for de studerende i Dansk endnu sværere ved at få deres dags- MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 40 GENERATIONSKLØFT af Martin Ejlertsen · [email protected] foto · Jakob Nielsen

UNGE MÅ STÅ SAMMEN

Der bliver flere og flere ældre, og de unge mister indflydelse, påpeger flere eksperter. Mens Ældre Sagen har over 740.000 medlemmer, findes der ingen stor, samlende organisation, som taler de unges sag. Yngresagens formand, Johanne Rao Jensen, taler på vegne af 1.100 medlemmer.

Afspejler den førte politik på Christians- Hvilke konsekvenser vil det få, at der bli- samfundets ældre, men penge brugt på borg, at det grå guld har førsteprioritet? ver flere ældre og færre unge? ungdommen er en investering”. “Ja, jeg mener, at den politik, der føres “Hvem skal tale de unges sag? Der bli- i Danmark, bærer præg af, at de ældre ver færre unge til at præge den politi- Hvad kan de unge vælgere gøre for at ifølge politikerne er en vigtigere grup- ske dagsorden. Selv i dag er ungdom- modvirke yderligere politiske nedskærin- pe end ungdommen. Vi skal passe men en meget segmenteret gruppe, ger, som rammer dem? på med at gøre det til en konkurren- der ikke kender sit eget værd. Det, at “Unge skal stå sammen som sam- ce mellem unge og gamle, men vores gruppen svinder relativt ind, gør det fundsgruppe på lige fod med an- samfund er præget af en unuanceret til en absolut nødvendighed, at unge dre interessegrupper og blande sig i opfattelse af ældre som de svage i sam- får organiseret sig på tværs af partipo- den offentlige debat på et kvalificeret fundet og unge som de stærke, nær- litiske overbevisninger, uddannelse og grundlag frem for at lade andre sætte mest forkælede. Dette billede afspej- geografi. Vi skal identificere os med dagsordenen. Samtidig er det vigtigt at les også i den førte politik på godt og hinanden og blande os i den offentlige minde alle andre om, at ungdommen ondt”. debat med en fælles stemme. Det er de er Danmarks bedste investering”. ældre enormt dygtige til. Ungdommen Er det nemmere for politikere at føre poli- må finde en måde at gøre det på, selv- Hvad gør Yngresagen for at styrke de tik, som går ud over de unge? om der ikke er de samme ressourcer til unges stemme? “Det er blevet legitimt for lovgiver- rådighed”. “Vi har påtaget os den svære, men vig ne at diskriminere på baggrund af al- tige opgave at samle ungdommen i der, så længe det er de unge, der ram- Vil ændringen i vælgerkorpset få politiker- Danmark på tværs af interne grupperin- mes. Desværre er unge også påvirket af ne til i endnu højere grad at orientere sig ger. Den nuværende segmentering svæk- den måde, der tales om unge i den of- mod de ældre? ker unges evne til at identificere sig med fentlige debat på, så der er ikke mange, “Jeg er desværre bange for, at politi- hinanden og arbejde sammen om fælles der råber op. Tværtimod er der flere, kerne vil lade sig påvirke af udviklin- mål. Det er i samfundets bedste interes- der bilder sig ind, at forskelsbehandlin- gen. Det er fristende, men kortsigtet. se, at vi får ungdommen højere op på gen er fair”. Naturligvis er det vigtigt at sørge for politikernes prioriteringsliste”. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 41 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 42 UDRENSNING af Pernille Siegumfeldt · [email protected] · foto: AP, Emrah Gurel

Overgreb på Tyrkiets akademikere eskalerer Tusindvis af ansatte på Tyrkiets universiteter er fyret, alle dekaner er suspenderet, forskere har fået udrejseforbud, og mindst 15 universiteter er lukket. Det er status efter et mislykket kup mod præsident Erdoğan den 15. juli. Overgrebet på landets akademikere har allerede fået konsekvenser i Tyrkiet og internationalt.

Lektor Mogens Pelt fra Saxo-Institut- dervisningsministerium har meddelt, tut, SUIT, kan ikke nævne navne, men tet på Københavns Universitet tilbrin- at 600 skoler landet over skal lukke. siger: ger denne sommer i Izmir, Tyrkiets Lukninger har også allerede ramt “En kollega fra et universitet i An- tredjestørste by og landets mest vest- 15 universiteter, alle med en formo- kara er blevet tvunget til at melde af- ligsindede, hvor han går til timer i tyr- det tilknytning til Gülen-bevægelsen. bud til en konference i Sverige, en an- kisk. Fethullah Gülen er tidligere imam og den har aflyst sit forskningsophold på Selv på den lille private sprogskole, nu indflydelsesrig politisk figur bo- vores institut, og en tredje er blevet hvor Tyrkiet-kenderen modtager sin siddende i Pennsylvania, USA. Ifølge bedt om at stoppe sin forskning inden undervisning, har nervøsiteten blandt Erdoğan er den 75-årige Gülen også for et politisk betændt område”. de ansatte spredt sig, siden et kup mod hjernen bag kupforsøget i juli, der ko- “Jeg kender en forsker i Istanbul, landets præsident Erdoğan slog fejl stede 230 mennesker livet. som nu overvejer at sige sit job op, midt i juli. Anslaget mod forsknings- og fordi han ellers ikke kan tage imod “Min lærer er en lille kvinde med ytringsfriheden i Tyrkiet har frem- et seks måneder langt forskningsop- tørklæde. Jeg kan høre, at hun er til- kaldt stærke internationale fordøm- hold i USA, og en journalist, hvis kone hænger af præsidenten og hans parti, melser. “Education International” er blevet anholdt, mens han selv er i AKP. Alligevel er hun urolig. Ikke så – paraplyorganisation for Europas aka- Europa. Han kan kun opfatte det som meget for sin egen situation, for hun demiske fagforeninger, herunder DM en gidseltagning”, uddyber Paul Levin. har aldrig undervist på en Gülen-sko- – går forrest og udtrykker “heftig in- Institutlederen på Stockholms Uni- le. Til gengæld har hun venner, der dignation og forfærdelse”. versitet er ikke i tvivl om, at ytrings- har mistet deres job eller netop nu sid- Mogens Blicher Bjerregård, der er og forskningsfriheden er blevet beder nervøst og skanner deres cv for at formand for Journalisternes Europæi- grænset igennem de senere år. se, om der er noget at komme efter. ske Federation, EFJ, har tæt kontakt De massive udrensninger har skabt en til tyrkiske fagforeninger, og han deler Bemærkninger til hjemmepublikum enorm uro, som forplanter sig langt Education Internationals bekymring. I København følger Cecilie Felicia videre end til de højere læreanstalter”, “Nu er turen kommet til de tyrki- Stokholm Banke, ph.d. og seniorfor- forklarer Mogens Pelt. ske akademikere. De kan formentlig sker ved DIIS, også afventende med i se frem til en arbejdsuge, der minder begivenhederne i Tyrkiet. Tre dage på kontoret – to i retten om den, som mindst 1.000 journalister Så sent som i maj var hun i Ankara Tallene flyver igennem luften, og kun i landet har levet med i nogle år: Tre for at deltage i opstarten af et Hori- få præcise informationer slipper ud af dage på jobbet – og to, hvor de er op- zon2020-projekt om EU og Tyrkiet, Tyrkiet i disse dage om omfanget af taget af at forsvare sig selv i retssyste- som DIIS er med i. I dag er samarbejdet overgreb, som Erdoğans styre har met”, siger Mogens Blicher Bjerregård. det med de tyrkiske forskere uvist. indledt mod blandt andre forskere og “Vi har bl.a. inviteret en migrati- undervisere på landets universiteter. Konen taget som gidsel onsforsker fra METU til konference Op imod 15.000 akademikere menes I Sverige sætter Erdoğans oprydning i København til oktober, men lige nu at være blevet fyret, og flere end 1.500 efter kuppet allerede nu sit præg på en ved jeg ikke, om vedkommende kan dekaner er suspenderet, mens de bli- stribe forskningssamarbejder og pro- deltage. En anden forsker, der er ver undersøgt. Tilladelser til forskeres jekter. Institutleder Paul Levin på Bruxelles-baseret, og som vi også sam- rejser er inddraget, og det tyrkiske un- Stockholms Universitets Tyrkiet-insti- arbejder med, har lige meddelt mig, at MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 43

“Nu er turen kommet til de tyrkiske akademikere”. Mogens Blicher Bjerregård, EFJ

han tager tilbage til Europa om et par holdes på sigt, er jeg ikke sikker på”, lig skete den 15. juli, både på lektor uger, så det er vanskeligt helt at vur- siger Cecilie Felicia Stokholm Banke. Mogens Pelts sprogskole og andre ste- dere situationen. Jeg tror, at folk er De internationale fordømmelser og der i byen. påpasselige lige nu, også med hvad de insisteren på menneskerettigheder og “Og derfor er der også forvirring kommunikerer udadtil”, siger Banke. demokrati er derfor vigtige, mener hun. over, hvor udviklingen går hen her- Seniorforskeren påpeger, at Erdoğan “Vi må ikke glemme, at regeringen i fra. Undtagelsestilstanden har forstær- er kendt for at gå ud med hård retorik, Tyrkiet er folkevalgt, og at mistilliden ket folks følelse af utryghed. Men det men derefter falder han ofte lidt ned til Gülen-bevægelsen er udbredt. Men er samtidig værd at notere, at den tyr- igen. det er klart, at der ud fra et dansk per- kiske lovgivning er autoritær. Man- “Erdoğans markante udmeldinger er spektiv er grund til bekymring”, fast- ge af problemerne ville bestå, selv om mest henvendt til et hjemmepublikum slår hun Erdoğan blev fjernet i morgen”, under- og er en del af en intern magtkamp. streger Mogens Pelt. Men man skal ikke tage fejl af, at Tyr- Autoritær lovgivning kiet har behov for samarbejdet med I Izmir ved Middelhavet er tyrkerne Europa, så om udrejseforbuddet fast- fortsat forvirrede over, hvad der egent-

Soldater på Bosporusbroen i Istanbul 15. juli. Dagen efter var militærkuppet slået ned. Siden har præsident Erdoğan sat gang i en massiv udrensning, bl.a. på universiteterne. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 44 LIGESTILLING af Martin Ejlertsen · [email protected] Overtræder loven, men slipper for påbud

Hver anden virksomhed overtræder ligestillingsloven ved ikke at udforme politikker for at få flere kvinder i ledelsen. Alligevel har Erhvervsstyrelsen på tre år blot udskrevet fire påbud til lovovertrædere, viser aktindsigt.

Når virksomheder overtræder ligestil- “Erhvervsstyrelsen bør give flere (S) kalder “sminkede” og “usammen- lingsloven, kan de ifølge loven få et på- virksomheder et prik på skulderen, når lignelige”. Han savner stadig ministe- bud eller i grelle tilfælde en bøde. Men så mange ikke efterlever loven. Lo- rens svar på, hvorfor virksomhederne selvom hver anden virksomhed ikke ven er god, men for at den kan skabe ikke efterlever loven. efterlever loven, så er der ingen virk- ændringer, er det jo nødvendigt at få “Problemet ligger hos erhvervsmi- somheder, der har fået en bøde, siden virksomhederne med på vognen”, siger nisteren, ministeriet og hos Erhvervs- loven blev vedtaget i 2013. Det påpe- Ask Hesby Krogh. styrelsen. Regeringen er ikke klar på gede Institut for Menneskerettigheder at håndhæve loven, og det er ubegri- (IMR) i foråret. Påbud afhænger af en beligt, når ministeren kender til pro- Nu viser en aktindsigt, som Magi- konkret vurdering blemets store omfang”, siger Rasmus sterbladet har fået i Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen oplyser til Magi- Horn Langhoff. at det blot er fire virksomheder, der sterbladet, at der i 2015 blev foretaget Erhvervsministeren påpeger, at det har fået et påbud om at efterleve loven, 4.000 regnskabskontroller. Det dæk- trods alt går fremad med efterlevelsen de seneste tre år. ker flere områder som fx børsnotere- af reglerne om måltal og politikker for Det er Erhvervsstyrelsen, som har de og ikke børsnoterede virksomheder. den kønsmæssige sammensætning af beføjelser til at dele bøder ud og give Det beror på en konkret vurdering, ledelsen i de danske virksomheder. påbud til de virksomheder, som ikke om styrelsen starter “Når det er overholder regnskabsloven, hvori der en påbudssag op på sagt, vil jeg gerne siden 2013 har været krav til større baggrund af en regn- “Det er på tide, at understrege, at virksomheder om måltal og politikker skabskontrol. man overvejer at virksomhederne for at få flere kvinder i ledelsen. “Kontrollen af selvfølgelig skal “Hvis virksomhederne kender til lo- overholdelsen af kra- bruge påbud og efterleve regler- ven, men ikke efterlever den, måske vene om måltal og bøder, som loven ne. Der er stadig fordi området ikke tages så alvorligt, politikker indgår udfordringer i så skal der udstedes påbud og deref- som en del af den giver mulighed for”. forhold til regel- ter bøder”, siger ligestillingsordfører almindelige regn- Ask Hesby Krogh, Institut for efterlevelsen, og hos Socialdemokraterne Rasmus Horn skabskontrol i Er- Menneskerettigheder derfor har vi også Langhoff. hvervsstyrelsen, hvor fortsat fokus på I analysen fra foråret skrev IMR, at der kontrolleres for overholdelsen af området”, udtaler Troels Lund Poulsen 21 procent af de største virksomhe- en lang række krav til årsrapporten. i et skriftligt svar til Magisterbladet. der ikke har opsat måltal, og 49 pro- Vurderingen af, hvilke sager der rejses Ministeren vil evaluere loven i 2017 og cent har ikke udarbejdet en politik for, i kontrollen, foregår ud fra en samlet vil i den forbindelse “undersøge nær- hvordan de får flere kvinder på ledel- vurdering af væsentligheden af de kon- mere, hvorfor nogle virksomheder ikke sesposter. staterede fejl og mangler i den pågæl- overholder reglerne”. “At hver anden virksomhed efter tre dende årsrapport”, oplyser chefkonsu- Ask Hesby Krogh mener dog ikke, år stadig ikke efterlever loven, er vir- lent i Erhvervsstyrelsen Lykke Skødt i at regeringen behøver at vente på en kelig ikke godt. Det er på tide, at man et skriftligt svar til Magisterbladet. evaluering af loven til næste år. overvejer at bruge påbud og bøder, På et samråd i maj måned fremlagde “Regeringen kan godt handle nu, for som loven giver mulighed for”, siger erhvervsminister Troels Lund Poulsen der foreligger allerede data på, hvilke Ask Hesby Krogh, som er teamleder (V) tal på udviklingen, som ligestil- virksomheder der ikke følger lovkrave- for ligestilling hos IMR. lingsordfører Rasmus Horn Langhoff ne”, siger Ask Hesby Krogh. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 NYE BØGER 45

KUNST

“Rings værker På sporet af banevogteren – Et ikonisk maleri fra 1884 udtrykte en Henry Nielsen og Dorte Fogh social forstå- Aarhus Universitetsforlag, 2016, 150 sider, 199,95 kr. I bogen rejser lektor emeritus i teknologihistorie Henry Nielsen og else for indi- tidligere lektor i billedkunst Dorte Fogh tilbage til byen Ring for at vider, der var optrevle maleriets usædvanlige historie og få svar på deres spørgs- mål. Undervejs gør de holdt ikke kun ved det frembrusende damp- ofre for sam- tog og banevogteren, de standser også ved maleriets receptionshi- storie, ved Rings sandhedssøgen og ved jernbanens kulturhistoriske fundets uret- betydning. Maleriet bliver dermed forfatternes afsæt for en fortæl- færdighed”. ling om land, by, brud og forandringer i 1800-tallets Danmark.

HISTORIE PÆDAGOGIK cisco med barn og mand, fyldt med redskaber og kon- fulgte katastroferne med og kret viden om arbejdsrelate- Lærerfaglighed, inklusion truede med at knuse hen- ret stress samt klare anvis- og differentiering de helt. Nu er Lisbeth tilba- ninger til, hvad lederen kan – Pædagogiske lektions- ge. Sammen med resterne af gøre i de forskellige faser fra studier i praksis sin familie forlader hun Kø- trivsel til stress, som medar- Lotte Hedegaard-Sørensen og benhavn til fordel for Fal- bejderne kan befinde sig i. I Sine Penthin Grumløse ster, hvor hun endelig finder bogen vil vi også sætte fokus Samfundslitteratur, 2016, ro – indtil en fremmed mand på stress hos lederen selv. 200 sider, 229 kr. med mørke fugle tatove- Lederen skal være i balance Differentiering af undervis- ret på ryggen dukker op. På og fastholde det nødvendige ningen og inklusion af børn den anden side af diget sti- overblik for at kunne hjæl- med særlige udfordringer ger vandet faretruende, mens pe sine medarbejdere ud af har været på den skolepoli- Lisbeth igen må mobilisere stress og tilbage til de gode Uopklaret – Danmarks- tiske dagsorden i flere årti- alle sine kræfter for at holde resultater. historiens største uop- er, men alligevel har selv de katastrofen fra livet. klarede kriminalsager mest kompetente lærere, der FILOSOFI Frederik Strand lever op til tidens idealer, ARBEJDSMILJØ Køn Filosofi Psykoanalyse Lindhardt og Ringhof, 2016, svært ved at arbejde inklu- 480 sider, 300 kr. derende. I denne bog præ- Mladen Dolar, Bjarke Skær- I denne bog fortæller histo- senterer forfatterne nog- lund Risager (oversætter) riker Frederik Strand om le bud fra praksis på, hvor Forlaget Philosophia, 2016, nogle af danmarkshistoriens barriererne for inklusion og 168 sider, 240 kr. mest gådefulde uopklarede differentiering ligger, og de I seks forrygende essays, forbrydelser. Bogen beskri- giver forslag til, hvor lærere hvor de knivskarpe tanker ver også, hvordan historie- kan finde åbninger i forhold bestandig får kød og fylde skrivningen har udviklet sig. til at understøtte en god ud- af anekdoter og eksempler, I tidligere tider fandtes der vikling af undervisningen. filosoferer MladenDolar, groft sagt kun kongernes med snittet som grundfigur, og adelens historie, og der- SKØNLITTERATUR over kønsforskellen, drøm- for handler de tidligste kri- metydningen, psykoanaly- Stormflod Stop stress minalhistorier ofte om dem. sens oprindelse, filosofiens – Håndbog for ledere Med pressens fremvækst i Rasmus Dahlberg oprindelse, forholdet mel- det 19. århundrede begyn- Lindhard og Ringhof, 2016, Malene Friis Andersen, Ma- lem psykoanalyse og politik. der man at interessere sig 304 sider, 299,95 kr. rie Kingston Mladen Dolar er en af vor for almindelige mennesker, Lisbeth Storm har kendt fle- Klim, 2016, 250 sider, 299,95 kr. tids mest nyskabende filosof- og så kommer deres krimi- re katastrofer, end noget Denne bog er til ledere, fer. Denne bog er en sam- nalhistorier også i centrum. menneske burde. Strømmen som ønsker effektiv hjælp ling af Dolars bedste essays. Samtidig opstår der en sær- forsvandt, og vildskaben vok- til at forebygge og håndte- Bogen behandler emner som lig interesse for den “ekstra- sede, efter at en kraftig sol- re stress samt få stresssy- kønsteori, drømmeanalyse, ordinære kriminelle” som fx storm ramte Danmark. Og gemeldte medarbejdere til- filosofiens oprindelse, Kier- seriemordere. da hun flygtede til San Fran- bage til arbejdet. Bogen er kegaard, Hegel og Freud.

Se flere bøger på MAGISTERBLADET.DK Flere bøger på side 50 Sociale medier i strategi BLIV og kommunikation VIRKSOMHEDENS

SOCIAL MEDIA København, start RÅDGIVER 10/10 DMJX.DK/SOMESTRATEGI Får I nok ud af aktiviteten på sociale medier? Bliv virksomhedens ekspert i sociale medier og lær, hvordan du gør dem til en aktiv del af jeres strategi. På dette kursus lærer du, hvordan sociale medier kan skabe reel værdi for din virksomhed. Undervisere: Katrine Emme Thielke og Jesper Kramer Borggaard

Eller tag et af vores andre diplomkurser i sociale medier

KONCEPTER OG WORK- PROFESSIONEL PROFIL I SAMSPIL FLOW I SOCIALE MEDIER I SOCIALE MEDIER MED BRUGERNE Undervisere: Kristian Strøbech Underviser: Undervisere: Christian Schwartz og Rasmus Johnsen Kristian Strøbech Lausten, Paul Bradshaw, Peter From Lær at skabe stærke sammenhænge På dette kursus lærer du at få mere ud af Jacobsen og Astrid Haug mellem sociale medier og jeres andre sociale medier ved at skabe en tydelig Lær at forstå og navigere i den nye iden- etablerede mediekanaler. og professionel profil, der skaber værdi - titetsøkonomi, hvor sociale medier indgår personligt og på jobbet. på lige fod med traditionelle mediehuse.

Start 5/10 København/Aarhus Start 14/11 København/Aarhus Start 1/12 København/Aarhus dmjx.dk/workflow dmjx.dk/profprofil dmjx.dk/samspil Sociale medier i strategi BLIV og kommunikation VIRKSOMHEDENS

Eller tag et af vores andre diplomkurser i sociale medier

Start 5/10 København/Aarhus Start 14/11 København/Aarhus Start 1/12 København/Aarhus dmjx.dk/workflow dmjx.dk/profprofil dmjx.dk/samspil MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 48

Leder eller næsten-leder med fagligt overskud

53 unge DM’ere mangler en mentor. Hvis du bliver mentor, får du mulighed for at udvikle dine ledelses- mæssige kompetencer eller forberede din lederkarriere: Du arbejder med at motivere andre, du bliver bedre til at indgå i den professionelle samtale og til talentspotting.

Læs mere, og meld dig som mentor

dm.dk/mentor

magisterbladet 119 procent

Så mange flere klikker sig nu ind for at læse nyheder mv. på magisterbladet.dk. De seneste to år er antallet af brugere ifølge Google Analytics steget fra 32.106 brugere i perioden februar-juli 2014 til 71.634 brugere i samme periode 2016.

Læs de daglige nyheder på MAGISTERBLADET.DK MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 DEBAT 49

For det første er løftet om en bedre fremtid truet af en SKIDE VÆRE MED DEN GAMLE ELITE stadig hårdere global konkurrence. For det andet er de æl- dre generationer ikke helt så solidarisk anlagt, nu hvor det er blevet deres tur til at bidrage. “Det er simpelthen af et godt Vi ser allerede, at politikere nedprioriterer unge ved ikke hjerte, at de foreslår, at stude- at sikre praktikpladser, skære i uddannelsesbudgetterne og forringe dagpengesatsen for nyuddannede. rende skal have et gældsbrev på Endnu værre ser det ud, hvis man ser på de vinde, der blæser i magteliten uden for Christiansborg. Her har vi 150.000 kr. Det er vist det, man unge desværre ikke mange venner. SU-debatten demonstre- kalder tough love”. rer, at der er opstået en antiungdomsalliance mellem neoli- beralistiske aktører og tænketanke, uddannelsesinstituti- Når en snæver elite påstår, at den varetager befolkningens onsrepræsentanter, erhvervsorganisationer og enlige svaler i interesser, kan man som hovedregel godt berede sig på en LO-fagbevægelsen, som vil mindske støtten til, at unge ta- solid omgang bullshit-bingo. Det gør sig også gældende i lenter kan blive så dygtige som muligt. debatten om, hvorvidt der skal skæres i uddannelsesstøtten. Udviklingen er dybt bekymrende. Men den giver også En lang række af landets mest velstående og magtfulde kampgejst. Skide være med den gamle elite. Problemerne mennesker påstår således at handle i samfundets og de stu- må vi løse selv. Sådan har det sgu altid været! derendes interesse, når de foreslår at skære uddannelsesstøt- ten væk på kandidatuddannelserne. Det er simpelthen af et Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende godt hjerte, at de foreslår, at studerende skal have et gælds- brev på 150.000 kr. med, når de får kandidatbeviset i hån- den. Det er vist det, man kalder tough love. Debatten om uddannelsesstøtten er desværre kun et for- varsel om den skæve politik, der kan blive resultatet af, at vores samfund ældes, og at de ældre generationer bryder den samfundskontrakt, som de selv har nydt godt af. Vi unge er og bliver nemlig en minoritetsgruppe. Der er i dag langt flere +60-årige end 18-30-årige. Og i fremtiden ser det endnu mere skævt ud. Fra 1980-1995 var de to grupper stort set lige store. I Gratis kurser for 2040 lyder prognosen på kun 16 procent unge og hele 43 procent ældre. ledige medlemmer Der vil altså være 2,5 gange flere ældre end unge stemmeberettigede i 2040. • Tag ordet og styrk din gennemslagskraft Aarhus: 25. august 2016 Den demografiske udvikling udfordrer vores velfærds- samfund som sådan. Men den store overrepræsentation af • Tag ordet og styrk din gennemslagskraft ældre har også konsekvenser for, hvilke grupper i samfun- København: 1. september 2016 det der bliver hørt og ført politik for. For os unge udgør udviklingen derfor en særlig udfor- • Positiv psykologi i praksis dring i forhold til at sikre, at unges interesser varetages i København: 15. september 2016 det politiske system. At vi bliver hørt. At både vores problemer og ideer bliver taget alvorligt. Opbygningen af vores velfærdssamfund de seneste 60-70 år er sket på grundlaget af en solid generationskontrakt. Via skat- Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kurser ten har en generation bidraget til at finansiere uddannelsen for den næste, ligesom de, der er på arbejdsmarkedet, sikrer finansiering af en værdig alderdom for dem, der har ydet deres. Generationskontrakten har sikret, at danske børn har kunnet se frem til at få et mere trygt og rigt liv end deres dm.dk/kurser forældre. Men sådan er det ikke længere.

Læs studenterbloggen på MAGISTERBLADET.DK MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 50 NYE BØGER

SAMFUND

Ukraine – i spændingsfeltet “Boykot af Jens Jørgen Nielsen avanceret Frydenlund, 2016, 177 sider, 249 kr. Blandt de mange vestlige myter om Østeuropa er, at hele det teknologi ukrainske folk ønsker at blive en del af den vestlige blok. Man- har ikke ge millioner ukrainere ser derimod sig selv som værende mere knyttet til den russisktalende verden, og de opfatter Maidan-re- ramt Rus- volutionen i 2013-2014 som et mindretalskup. Derfor ser mange ukrainere heller ikke nødvendigvis Ruslands tilstedeværelse på land særlig Krim siden 2014 som noget negativt. Bogen vender op og ned hårdt”. på vores forståelse af det østeuropæiske land.

ARKÆOLOGI PÆDAGOGIK lyst til at starte i gymnasi- de akademiske rækker hol- et. Da hun møder den gåde- der mange godt øje med Lærerens fulde pige Faxe på sin første ph.d.erne, for det er typisk undersøgelsesmetoder dag, kan hun ikke lade være her, der først sker ændringer Lars Christian Aagerup og med at se hende som en red- i måden at bedrive forskning Katrine Willaa ning fra sin egen usikkerhed på. Ph.d.-miljøet har betyd- Hans Reitzels Forlag, 2016, og de forkrampede skoleda- ning for både forskningsvej- 190 sider, 225 kr. ge. Faxe knytter Gro til sig ledning, dialog og undervis- Lærerens videnslandskab i et intenst venskab og lærer ning i det akademiske miljø er meget komplekst, og når hende fryden ved at skride generelt. Forfatteren præ- man som lærer eller læ- fra timerne og gymnasiefe- senterer her den underlig- rerstuderende bevæger sig sterne og iagttage verden på gende ph.d.-pædagogik og Gundestrupkarret, rundt i dette landskab, er suveræn afstand. Men lang- dens institutionelle kontekst. Mosbækkedlen, Giver- det nyttigt at kunne skelne somt kommer Gro også på vognen og alle de andre mellem de mange forskel- afstand af sig selv og mister ØKONOMI – Nye og gamle fund lige former for viden og de grebet om den kontrol, der fra Vesthimmerland Statistics for dertilhørende positioner og er så vigtig for hende. Non-Statisticians Bjarne Henning Nielsen erkendelsesinteresser. Den Vesthimmerlands Museum, moderne lærer skal kun- FORSKNING Birger Stjernholm Madsen

2016, 96 sider, 175 kr. ne forholde sig til og vurde- Pressemeddelelse Aarhus Universitetsforlag Springer, 2016, 109 sider, a a r h u s u n i v e r s i t y p r e s s Et af Europas fornemste re de forskellige former for 48,14 € Doctoral Supervision Organization and Dialogue jernalderfund blev gjort i viden og skal desuden kun- Af Søren S.E. Bengtsen This book was written for

FORSKNINGSVEJLEDNING PÅVIRKER DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF FORSKNINGS- Rævemosen i 1891. Det er ne producere viden om sin EKSPERTISE those who need to know Forskningsvejledning, herunder ph.d.-vejledning, byg- ger på en avanceret form for pædagogik, der ofte er usagt både for studerende og deres vejledere. Og ph.d.- i s b n 978 87 7124 237 9 miljøet har betydning for både forskningsvejledning, 201 sider, engelsksproget Pris: 199,95 kr. dialog og undervisning i det akademiske miljø generelt. naturligvis Gundestrup- egen undervisningspraksis. Udkommer 2. maj 2016 how to collect, analyze and Ph.d.-uddannelser og forskningsvejledning står derfor øverst på dagsordenen på universiteter over hele ver-

Pressekontakt: den, ligesom emnet er et selvstændigt forskningsfelt. Både i og uden for de akademiske rækker holder mange Søren S.E. Bengtsen, karret, der er tale om. Mu- Bogen indeholder beskri- adjunkt, ph.d., Aarhus godt øje med ph.d.erne, for det er typisk her, der først present data. It is meant to Universitet, Center for sker ændringer i måden at bedrive forskning på. Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Søren S.E. Bengtsen forsker i de videregå- Søren S.E. Bengtsen, uddannelsesforsker ved Aarhus ende uddannelsers pædagogik, Universitet, præsenterer her den underliggende ph.d.- ph.d.-uddannelse og -vejled- pædagogik og dens institutionelle kontekst. Doctoral ning samt pædagogisk filosofi. seumsinspektør Bjarne velser af en række konkrete Supervision er for den, der ønsker at forbedre sin forsk- be a first course for practi- E-mail: [email protected] ningspædagogik – både på det individuelle og organi- Tlf.: 20 46 70 19 satoriske niveau. Henning Nielsen fra Vest- undersøgelsesmetoder, som tioners, a book for private himmerlands Museum har i læreren og den lærerstude- study or brush-up on sta- Langelandsgade 177 · dk 8200 Aarhus n · Tlf. +45 87 15 39 63 · Fax +45 87 15 38 75 · www.unipress.dk anledning af 125-årsjubilæ- rende kan have gavn af i de- tistics, and supplementary et samlet gamle og nye ar- res arbejde eller studier. reading for general statistics Doctoral Supervision kæologiske fund for at præ- classes. The book is untradi- – Organization sentere dem med en ny SKØNLITTERATUR tional, both with respect to and Dialogue indfaldsvinkel. Mange års the choice of topics and the Piger kan leve længe undersøgelser i Vesthim- Søren S.E. Bengtsen presentation: Topics were måske for evigt merland af bosættelsesmøn- Aarhus Universitetsforlag, determined by what is most stre og gravformer fra tiden, Iben Konradi Brodersen 2016, 201 sider, 199,95 kr. useful for practical statisti- hvor genstandene cirkule- 224 sider, 249,95 kr. Ph.d.-uddannelser og vejled- cal work, and the presenta rede, bliver for første gang “Piger kan leve længe må- ning står øverst på dagsor- tion is as non-mathemati- fremlagt og sat i sammen- ske for evigt” handler om denen på universiteter over cal as possible. The book hæng med de efterhånden 12-talspigen Gro. Hun er hele verden, og emnet er i contains many examples mange fund med central- og en mønsterelev, men har al- dag et selvstændigt forsk- using statistical functions in østeuropæisk oprindelse. ligevel ikke den mindste ningsfelt. Både i og uden for spreadsheets.

Se flere bøger på MAGISTERBLADET.DK MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 51

Bliv endnu bedre Tag på KurSuS i eFTeråreT

Kommunikation Ordet er dit – eller er det? Sæt fokus på, hvordan din kommunikationsfaglighed Lær at tage ordet - til møder, præsentationer, under- kan bruges til at skabe resultater i din organisation. visning og i medier. Styrk din personlige fremtræden Få styrket din evne til at føre en konstruktiv dialog gennem indsigt og redskaber til at udvikle din med borgere, brugere, pressen og den politiske stemme og dit kropssprog, samt gennem positiv ledelse. Firedages valgmodul på den offentlige leder- adfærd og motivation. Todageskursus. uddannelse. Start 26. oktober 2016 i København Start 6. oktober 2016 i København Pris (ekskl. moms) Pris for alle 8.600 kroner Medlemmer 8.200 kroner Kurset er fritaget for moms Andre 9.800 kroner

Personaleledelse Skriv gode webtekster Få indsigt i og kompetencer til at agere i både de Lær at skrive bedre, mere målrettede og forståelige uformelle og formaliserede fora for personaleledelse, webtekster og få redskaber til at strukturere og ud- som har betydning for relationerne i din organisa- arbejde webindhold, der bakker op om din virksom- tion. Firedages valgmodul på den offentlige lederud- heds målsætning og opfylder dine brugeres behov. dannelse. Todageskursus. Start 7. oktober 2016 i København Start 7. november 2016 i København Pris for alle 8.600 kroner Pris (ekskl. moms) Kurset er fritaget for moms Medlemmer 8.650 kroner Andre 10.250 kroner Forandringsledelse prisen er inklusive bogen ”Kort, klart og klikbart – Få analytisk og praktisk træning i at håndtere foran- webtekster, der virker”. dringsprocesser både på individ-, gruppe- og organi- sationsniveau. Forløbet sætter fokus på din rolle og Sociale medier de strategier, du kan bruge som forandrings- Få overblik over muligheder og styrker og bliv klo- agent. Firedages valgmodul på diplomuddannelsen gere på, hvordan du kan skabe et reelt udbytte for i ledelse. din organisation på sociale medier. Todageskursus. Start 10. oktober 2016 i København Start 28. november 2016 i København Pris for alle 8.400 kroner Pris (ekskl. moms) Kurset er fritaget for moms Medlemmer 8.400 kroner Andre 10.000 kroner

Find flere kurser på dm.dk/kurser eller ring på telefon 38 15 66 68 MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 52 FAGLIGT FORUM redigeret af Anna Dalsgaard · [email protected]

DYRK DIN FAGLIGHED I Fagligt forum på dm.dk får du faglig inspiration via artikler og medlemsmøder. I de tilknyt- tede grupper på LinkedIn har du mulighed for at dyrke din faglighed og netværke med andre. Det er også her, du får besked om nye artikler, fyraftensmøder og andre arrangementer. Her får du et udpluk af artikler og fyraftensmøder.

Se flere faglige artikler på dm.dk/fagligtforum. Se alle faglige medlemsmøder på dm.dk/kalender.

MEDLEMSMØDER MED THOR RIDDERHAUGEN Du kan møde Thor Ridderhaugen til gratis medlemsmøder i DM og få mere at vide om de metoder, man kan bruge til at påvirke adfærd. • 6. september i Aalborg • 25. oktober i Odense • 11. oktober i Aarhus • 16. november i København Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kalender

NUDGING SOM POLITISK REDSKAB

I Storbritannien fandt man ud af, at oprydning var en barriere for at få befolk- “Adfærds ningen til at isolere lofterne i deres huse. Ved at give tilskud til både oprydning og økonomi ser isolering nåede den britiske regering det på, hvordan vi overordnede formål: at reducere CO2- udslip i private hjem. Læs Thor Ridder- foretager valg haugens artikel om, hvordan regeringer i praksis, og bruger nudging og adfærdsdesign til sam- fundsopgaver og til at imødekomme de på hvordan vi barrierer, vi som borgere har svært ved at overkomme i det daglige. rent faktisk reagerer på Find artiklen i dm.dk/fagligtforum. Vælg Administration, organisation og politik. incitamenter, budskaber Den britiske regering måtte give tilskud til både oprydning og valg og isolering af loftsrum for at nå målet om at reducere CO2- udslip i private hjem. Foto: Colourbox muligheder”. MAGISTERBLADET 07 · AUGUST 2016 53

FØLG MED PÅ LINKEDIN

Fagligt forum er også fire grupper på LinkedIn, hvor du Du kan melde dig ind i de grupper, du har lyst til: kan dele og efterspørge viden. • DM Administration, organisation og politik Det er også i LinkedIn-grupperne, du får besked, når • DM Naturvidenskab, sundhed og miljø der kommer nye artikler, fyraftensmøder, konferencer • DM Kultur, sprog og kommunikation osv. • DM Uddannelse, didaktik og forskning. MEDLEMSMØDER I EFTERÅRET

Køn og seksualitet i et arkæologisk perspektiv Med udgangspunkt i vikingetiden fortæller Bo Jensen, hvad arkæologi kan fortælle om køn og seksualitet, og hvilken rolle nutiden spiller i fortolkningen af fortiden.

• 20. september i Aalborg Er det amerikanske • 27. september i København politiske system i krise? • 1. november i Aarhus Mød Niels Bjerre Poulsen, som belyser, hvordan det • 24. november i Odense politiske system og amerikansk politisk kultur har udviklet sig.

• 1. september i Aarhus FRA FORELÆSNING • 7. september i Odense TIL ENGAGERET LÆRING • 2. november i Aalborg Studerende lærer mest, når de selv arbejder med stoffet. Hør, hvordan Svend Sparre Geertsen mener, man kan Læs mere og tilmeld dig på dm.dk/kalender. inddrage og engagere de studerende ved brug af fx Stu- dent Response System.

SOCIALE ROBOTTER TRÆNER • 21. september i København ÆLDRES HJERNER • 5. oktober i Aarhus Kom og se og hør, hvad robotter kan, hvilke erfaringer de har gjort sig i Aarhus, og hvordan resultaterne af hjernetræningen kan ses i de ældres dagligdag. ONDSKABENS ØJNE

• 14. september i København I 1892 blev den sidste henrettelse udført i Danmark • 28. september i Aarhus i fredstid. Skarpretteren hævede sin økse over den 29-årige forbryder Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Poul Duedahl belyser baggrunden for et afgørende skel i retshistorien. SPROGET SOM BEVISMATERIALE • 21. september på Kolding Kommune En lingvistisk analyse kan afdække forhold, som bliver afgørende i en sag. Tanya Karoli Christensen præ- senterer og diskuterer, hvilke metoder og redskaber en sprogforsker kan tilbyde efterforskere. SÆT STYRKERNE I SPIL • 15. september i Odense At realisere vores styrker er kongevejen til optimal • 6. oktober i København udvikling og præstation. Alligevel har kun hver tredje af • 26. oktober i Aalborg os en meningsfuld forståelse af vores styrker. • 23. november i Aarhus • 3. november i København • 17. november i Aarhus Kom til Sprogkonference og få inspiration og nye idéer

TRÆFPUNKT HR 2016 European Centre for Modern Languages - ECML Kontaktpunkt Danmark 5.-6. okt. STAND 105 stiller skarpt på:

Læs mere og tilmeld dig på ecml.dk.

Deltagelse er gratis. Der serveres frokost og kaffe undervejs.

11023_AAU_MA_Ann_Traefpunkt_215x297+3mmbeskaer.indd 1 09/08/2016 12.54 Side 8 Side 36 Ældre får endnu magtmere CHEF: ELITE- 26 på magten På studiejobbet studiejobbet På får man coaching FABRIKKENS 22 Vi sidder for tungt for sidder Vi Sådan du bliver selvstændig 12 Strygskjorten, tjenog kassen MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. DM · AF MEDLEMMER FOR MAGASIN 2016 · 19. AUGUST 7 FRIHED HAR REDAKTIONEL MAGISTERBLADET magisterbladet magisterbladet · MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM · NR. 7 · 19. AUGUST 2016 13/07/16 14.39 , Nanna, år 23 Århus. Studerende, ting en til værdi af 967 280.040 kr.

: Al henvendelse; DM, [email protected], Tlf: 38 15 66 00

– endel af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 50 08 36, 16 Farvergade 1463 København 17, K ID-nr. 41032

DU ER MERE VÆRD, END DU TROR DU END VÆRD, MERE ER DU

Lærerstandens BrandforsikringLærerstandens Læs mere på lb.dk/studie-magister Som magisterstuderende kan få du Studieforsikring EKSTRA. Så har 0 du kr. i selvrisiko, hvis din cykel bliver stjålet. Og når er færdig du med at studere, får et du års ekstra studierabat. Med en studieforsikring en Med fra Lærerstandens Brandforsikring får tre du forsikringer i én – til en rigtig god pris. 50% rabat på indboforsikring og rejseforsikring rabat på ulykkes og 25% – forsikring. Så og er dine du ting godt dækket ind fra kundagen. kr. om 4,50 SØRG FOR AT VÆRE GODT FORSIKRET GODT VÆRE AT FOR SØRG livDit er fyldt med ting. Små ting og store ting. Derfor er det en god idé at have en forsikring, så du er dækket ind ved fx tyveri, brand og vandskade. SORTERET MAGASINPOST SORTERET 207756_Studiemesser_Ann_LB_215x238_MAGISTER_pige.indd 1