Udskriftsdato: 29. september 2021

2012/1 BTL 190 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.)

Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 7. maj 2013

Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Tilbud om en integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.)

[af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)]

1) Ændringsforslag Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2013 og var til 1. behandling den 2. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og integrationsmini- steren sendte den 8. februar 2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 68. Den 20. marts 2013 sendte social- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål Udvalget har stillet 2 spørgsmål til social- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det af DF stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det af DF stillede ændringsforslag. Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for elementerne i lovforslaget (integrationsplan og helbredsmæssig vurdering). V og KF er derimod skeptiske over for finansieringen af lovforslaget, der stammer fra skattestigninger aftalt med Enhedslisten i aftalen om finansloven for 2013. V og KF er imod skattestigninger og mener, at det burde være muligt at finde finansieringen på de 9 mio. kr. om året inden for udlændingeområdet frem for ved skattestigninger. V og KF ville gerne have været med til at finde alternative finansieringsmuligheder, men regeringen har ikke indbudt V og KF til forhandlinger på udlændingeområdet. På den baggrund stemmer V og KF imod lovforslaget. Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Min- dretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag. , , Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

2012/1 BTL 190 1 En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF):

Til § 1

1) Den under nr. 2 foreslåede § 15 d affattes således: »15 d. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrations- ansvaret for en flygtning, jf. § 4, foretage en helbredsmæssig vurdering af den pågældende, såfremt personen kommer fra et land, hvor der er risiko for særlig smitsomme sygdomme. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for udlændinge, der familiesammenføres med en flygtning, såfremt personen kommer fra et land, hvor der er risiko for særlig smitsomme sygdomme. Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold.« [Indførelse af obligatorisk sundhedsscreening inden for 3 måneder af flygtninge og personer, der familie- sammenføres med en flygtning, fra lande med særlig smitsomme sygdomme].

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at kommunerne får pligt til at foretage en helbredsmæssig vurdering af flygtninge og personer, der familiesammenføres med en flygtning, fra lande med forekomst af særlig smitsomme sygdomme, senest 3 måneder efter at de pågældende udlændinge er ankommet til Danmark. Der er tale om et obligatorisk sundhedstjek og således ikke et tilbud til de enkelte udlændinge. I den forbindelse pålægges Statens Seruminstitut løbende at udarbejde en oversigt til kommunerne, hvoraf det fremgår, i hvilke lande der er risiko for særligt smitsomme sygdomme. Ændringsforslaget indebærer ligeledes, at alle flygtninge og personer, der familiesammenføres med en flygtning, der ikke kommer fra lande med forekomst af særlig smitsomme sygdomme, ikke tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Ord- ningen skal evalueres efter 2 år med henblik på en vurdering af, om ordningen skal omfatte andre grupper af udlændinge.

Trine Bramsen (S) fmd. Jacob Bjerregaard (S) Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) (RV) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Dehnhardt (SF) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Gitte Lillelund Bech (V) (V) (V) (V) Fatma Øktem (V) (V) (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

2012/1 BTL 190 2 , Danmarks Liberale Parti (V) 47 Liberal Alliance (LA) 9 Socialdemokratiet (S) 45 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Dansk Folkeparti (DF) 22 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Radikale Venstre (RV) 17 Siumut (SIU) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Sambandsflokkurin (SP) 1 Enhedslisten (EL) 12 Javnaðarflokkurin (JF) 1

2012/1 BTL 190 3 Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 190

Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra social- og integrationsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 190

Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvad der er nyt i forhold til det fremsatte lovforslag, når kommunerne allerede i dag har en forpligtelse til at koordinere inte- grationsindsatsen, til social- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvorfor lovforslaget opererer med tilbud i stedet for forplig- telser for udlændinge, til social- og integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå

2012/1 BTL 190 4