Skovbrugsudmingen Ved Lav-Mandsmodet 1869. Af Forstkandidat Lutken

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Skovbrugsudmingen Ved Lav-Mandsmodet 1869. Af Forstkandidat Lutken SkovbrugsudMingen ved Lav-mandsmodet 1869. Af Forstkandidat Lutken. Ile udstillede Gjenstande vare delte i to Klasser svarende til Skovbrugets to Hovedopgaver: Skovenes Frembringelse og Benyttelse, og bleve undersogte og bedomte af en Kommite bestaaende af dHrr. Hofjægermester de Thygeson til Damgaard, Forstraad Landspcrg, Skovrider paa Horsholm Distrikt, Over- fsrster Dahlstrsm fra Frysenborg, Hofj-rgermester Mourier- Petersen til Rugaard og Skovrider Schroeder fra Wedelsborg. 1ste Klasse, som omfattede Skovfro og levende Planter, horte ikke til de mest iojnefaldende eller mest tiltalende Dele af Udstillingen, og mange Besogende have maaske ikke en­ gang lagt Moerke til de under Trcrerne langs med den saakaldte Damegang plantede Smaatrceer eller i alt Fald kun bemcrrket dem paa Grund af deres visnede Udseende, der kontrasterede saa stcerkt mod den ellers kraftige og frodige Vegetation i H aven; men ikke desto mindre var denne Klasse af stor Interesse for Enhver, der onsker at danne sig en Forestilling om det S ta n d ­ punkt, hvorpaa Skovdyrkningen her i Landet for øjeblikket be­ finder sig. Ganske vist kunde disse smaa Plantesamlinger voere blevne, om ikke just en Prydelse for Udstillingen, saa dog i alt Fald en net og tockkelig Del af samme, naar Omplantningen havde vcrret udfort itide, enten i afvigte Efteraar eller tidlig i Foraaret inden Vegetationens Begyndelse, paa en dertil pas- 39 sende nogenlunde fri P lad s. D et visne Lov og de hcengende Skud, som nu ikke kunde andet end gjore et frastodende Ind­ tryk, vilde da have voeret undgaaet, og selv Usagkyndige vilde uden Tvivl da med Velbehag have betragtet disse kraftige og fortrinlig udviklede Planter, der fra flere Steder vare indsendte. Ved en Udstilling, hvor det jo netop gjcrlder om at vcekke det store Publikums Interesse og Deltagelse, er det ingenlunde uvæ­ sentlig, at de udstillede Ting tage sig saa godt ud som mulig, da det Jsjnefaldende og Smukke altid samler Tilskuerne om­ kring sig. At en vel ordnet Plantning as kraftige unge Troeer i frodig Vcext vilde have gjort dette, kan ncrppe betvivles og be- krceftes yderligere ved den Opmærksomhed, som en af Kammerherre Wichfeld fra Engestofte udstillet lille Plantesamling vakte, vist­ nok ncrrmest kun fordi Planterne stode friste og gronne i dertil indrettede store Kasser as en smuk og smagfuld Form. Danmark er i Sammenligning med de fleste andre europcrifle Lande et stovfattigt Land, og Skovopelskning er derfor hos os en vigtig Sag, der ikke bsr savne den Slotte, en gunstig og vel oplyst offentlig Mening kan give. Derfor tro vi, at det vilde have voeret gavnligt, om den almindelige Opmoerksomhed paa den ovenfor antydede M aade lidt stcrrkere var bleven henledt paa de udstillede levende Planter. Dog kan det jo tcrnkes, at en saadan O rdning i noervcerende Tilfoelde ikke har voeret mulig af M a n ­ gel paa en til Plantningen passende bekvem Plads, og vi have kun omtalt den for at bidrage vort til, at den mulig ved en anden Lejlighed kunde komme til Udforelse. At det ligeoverfor de egentlige Sagkyndige, der ikke saa let lade sig afflrakke af et mindre gunstigt umiddelbart Indtryk, er mindre vigtigt, under hvilken Form Planterne forevises, naar de blot i og for sig ere gode, fslger af sig selv; men som sagt, Publikum fluide om mulig ogsaa vindes. Et temmelig stort Antal P la n te r vare udstillede fra ialt 4 kongelige og 5 private Skovdistrikter, og nocsten alle vare af meget god Beskaffenhed, saa at man med Rette kan uddrage den Slutning, at denne Side af det danske Skovbrug befinder sig paa et meget respektabelt Udviklingstrin, om det maaske end er muligt, at Udviklingen ikke ganske gaaer i den heldigste R et­ ning, idet der just ikke altid lcegges den tilbsrlige Vcrgt paa, at tilvejebringe Opvcexten paa den billigste Maade. Gode Plante­ skoler synes for øjeblikket at vocre Losenet, medens man for­ mentlig endnu ikke altid skjcenker den billigere Saaning i det Fri saa megen Opmærksomhed, som den upaatvivlelig fortjener. Skal Skovbruget svare Regning, maa Skovens Frembringelse ikke koste for meget, og vi tro derfor, at det for Fremtiden fremfor alt vil komme an paa at udfinde billige Kulturmetho- der, og man vil da vistnok komme til den Erkjendelse, at Plant­ ning overalt, hvor det paa nogen Maade lader sig gjore, bor asloses af Saaning. Da det imidlertid er at forudse, at Plant­ ning aldrig ganske vil kunne undvceres, og at det paa mange Steder endnu i lang Tid vil vcere nodvendigt at bringe den i Anvendelse endog i temmelig betydelig Udstrækning, fortjener den Omhu, hvormed Planteskolerne for Tiden behandles, og den Iv e r, hvormed m an lcegger Vind paa Frembringelsen af de bedste og brugbareste Planter, al mulig Paaskjonnelse. F ra det 3die kronborgske D istrikt havde Distriktets S ko v ­ rider, Forstraad Bronniche, indsendt en Samling af meget vel udviklede Bogeplanter, som Repræsentanter for fire forskjellige Bevoxninger paa 6, 8, 10 og 15 Aar. Denne smukke Sam ­ ling, der hoedredes med Udstillingens Broncemedaille, tildrog sig ikke alene Opmcerksomhed ved P lanternes regelmæssige og scer- deles kraftige Udvikling, men vakte tillige ved den anskuelige Maade, hvorpaa et samlet Overblik over unge Trcrer af 4 for­ skjellige Aldere her gaves, en god Forestilling om T ilvantens F rem ­ gang i en ung Bogebevoxning. Den crldste af de fire repræsenterede Bevoxninger havde ifslge de i Fortegnelsen over Udstillingen meddelte Oplysninger en Storrelse af 9 Tonder Land og hid- rorte fra en i Foraaret 1854 udfort Kultur i en 40—50aarig Lcerkebestand. D enne K u ltu r, der udfortes ved Tilsaaning af gravede Pladse af 1 Alens Udstrækning paa hver Led og i et Antal af 2350 Stkr. pr. Tonde Land, har alt i alt inkl. Fro og 39' Efterbedringer for hver Tsnde Land kostet 16 Rd. og maa be­ tragtes som scrrdeles vellykket. D e ovrige tre Bevoxninger af 12, 5 og 4 Tdr. Lands Storrelse tilkultiveredes henholdsvis i Foraarene 1859, 61 og 63, dels ved Saaning paa Blivestedet dels ved Udprikling af laarige Planter i gravede Riller af 18 Tommers Brede, ligeledes i en 40—50aarig Naaleflov bestaa- ende af Lcrrk, F yr og G ran . Denne Kulturmethode, der ogsaa har fort til meget heldige R esultater, har vcrret ikke lidet kost­ barere end den foregaaende, idet Saaningen har kostet 20 og Udpriklingen 26 Rd. pr. Tonde Land, men ved samme vindes til Gjengjoeld et betydelig storre Antal Planter end ved Plads- saaningen, idet man paa hver Tonde Land kan gjore Regning paa et Overstud af 8 til 9000 fortrinlige Planter, hvis Optagelse desuden lettes betydelig ved deres rcrkkevise S tillin g . K ul­ turer af denne Art have saaledes tillige Betydning som en Art flyvende Plantefloler, hvilket selvfolgelig maa bringes med i Beregningen af Kulturudgifterne, der bor ncdscrttes med et til Vcrrdien af de til anden Anvendelse vundne Planter svarende Belob. Fra Odsherred Skovdistrikt var der ligeledes kun udstillet Bogeplanter, der til Forskjel fra de fleste andre Planter ikke vare plantede men ligefrem henlagte paa et Bord, hvilket, naar Planterne dog alligevel visne, ncrsten maa foretrækkes for Plant­ ning, da det giver friere Adgang til en ncrrmere Underssgelse navnlig af Roden, og for en saadan Undersogelses Skyld burde der vistnok altid, ogsaa hvor den foran foreflaaede betimelige P lantn ing bragtes i Anvendelse, optages og frcmlcrgges enkelte Exemplarer af hver af de udstillede Plantearter. De her frem­ lagte Planter vare i en Alder af 2 og 4 Aar og af meget god Beskaffenhed. Stammerne vare nedentil tykke og oventil vel forsynede med kraftige Grene og Redderne stcerke og rigelig og vel forgrenede. Frembringelsesomkostningerne for 1000 saa- danne 4aarige Planter anflaaes ialt til 2 Rd. 16 h, og, naar Optagningsomkostningerne, der erc ansatte til 48 H, ikke med­ regnes, bliver altsaa Vcrrdien af 1000 Planter paa Roden 1 Rd. 64 h. Gaa vi ud fra denne Vacrdi, bliver Vcerdien af de 8 til 9000 Planter, der ved den foran omtalte Rillekultur paa 3die Kronborg Distrikt blev tilovers, mellem 13 og 15 Rd., der, under Forudscrtning af at Planterne kunne finde Anven­ delse, maa trcrkkcs fra K ulturudgifterne, som derved synke fra 26 til 11 b. 13 Rd. pr. Tonde Land. De fra Tidsvilde,- Frederiksvcrrks- og Falsters-Statsskov­ distrikter indsendte Bogeplanter, der vare frembragte i saakaldte ambulante eller flyvende Planteskoler, vare ligeledes ret gode og brugelige, men siode dog i regelmcrssig og kraftig Udvikling til­ bage for Planterne fra de to tidligere ncrvnte Distrikter. Om Anlcrget og Behandlingen af de ncrvnte Planteskoler i de falsterske S tatsflo v e, gives i Fortegnelsen udforlige O p ­ lysninger, hvoraf vi her tillade os at meddele det Væsentligste. En passende Plads med en Jordbund, der stemmer med den i Bsgefloven almindelige, vcrlges saaledes, at den let beflygges af omstaaende Trcrer. Jorden ryddes for Stod m. v. og kulegra- ves i en efter Underlagets Beskaffenhed passende Dybde. Om det gravede Stykke fores en 1*,s Alen bred G roft med stejle Sider ind mod samme for om mulig derved at holde Musene borte. Mod Vildtet opfores et simpelt Rishegn. I Riller af en Haands Brede og 1*,!- Tommes Dybde, der med en indbyrdes Af­ stand af i/r Alen drages over hele Stykket, udsaaes Oldenen snart efter Indsamlingen saa tcrt, som flee kan, uden at de udsaaede Frug­ ter komme til at ligge ovenpaa hinanden, hvorved der til 100 Favne medgaaer omtrent 4 Skjcrpper. Tidligt i det folgende Foraar dcrkkcs hele Plantepladsen med afhuggede liggende Granris i den Hensigt at beflytte de spirende Olden mod Frost og Sol. Dette Dcrkningsmateriale eftersees og lettes under Planternes Spiring, men bliver forovrigt liggende til Naalene ere faldne as og borttages forst ganske, naar de fremspirende Planter have udviklet de forste egentlige Blade. Fra dette Tidspunkt af indtil Planternes Anvendelse er der intet andet at gjore end at holde Pladsen nogenlunde ren for Grcrs og Ukrud.
Recommended publications
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
    [Show full text]
  • Sakskøbing Kirke
    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • LF Katalog 2021 Web.Pdf
    2021 Velkommen til Lolland-FalsterWelcome & Willkommen - De danske sydhavsøer DANSK | ENGLISH | DEUTSCH FOTO: MARIELYST STRAND MARIELYST FOTO: Content INDHOLD Inhalt Brian Lindorf Hansen Destinationschef/ Head of Tourism Visit Lolland-Falster Dodekalitten Gastronomi Maribo Gedser Gastronomy Gastronomie John Brædder Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Guldborgsund Kommune Nysted Nykøbing Aktiv Naturens Falster ferie perler Active holiday Aktivurlaub Nature’s gems Øhop Holger Schou Rasmussen Die Perlen der Natur Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Island hop Lolland Kommune Marielyst Sakskøbing Inselhopping Nakskov Stubbekøbing 2 visitlolland-falster.dk #LollandFalster 3 Enø ByEnø By j j 38 38 SmidSmstruidpstrup Skov Skov KirkehKiavrkehn avn BasnæsBasnæs Omø O- Smtiøgs-nSætigssnæs StoreStore PræsPrtøæs Fjtøor FjdordFeddetFeddet (50 m(i5n0) min) VesterVester RøttingRøttie nge ØREN ØREN KarrebKarrebæksmindeæksminde KYHOLMKYHOLM EgesboEgesrgborg HammHaermmer FrankeklFrinant keklint BroskoBrvoskov NordstNorardndstrand OmøOm By ø ByOMOMØ Ø BugtBugt HammHaermm- 265er- 265 STOREHSTOREHOLM OLM DybsDyø bsFjorø Fjdord TorupTorup EngelholEngemlhol209m 209 RingRing RisbyRisby BårsBårse e MADERNMAEDERNE Hov Hov NysøNysø Hou FyHor u Fyr RoneklinRonet klint DYBSDYØBSØ KostræKodestræde 39 39 PræsPrtøæstø VesterVesterØsterØster LundbyLund- by- BønsBøvignsvig PrisskProvisskov gaardgaard LohalsLohalsStigteSthaigvetehave AmbæAmk bæk ØsterØsUgteler bjUgerlegbjerg Gl. Gl. TubæTuk bæk JungJus- ngs- StigteSthaigvetehave SvinøSv Stinrandø Strand FaksinFageksingeHuseHuse
    [Show full text]
  • Nigel West, 2009
    OTHER A TO Z GUIDES FROM THE SCARECROW PRESS, INC. 1. The A to Z of Buddhism by Charles S. Prebish, 2001. 2. The A to Z of Catholicism by William J. Collinge, 2001. 3. The A to Z of Hinduism by Bruce M. Sullivan, 2001. 4. The A to Z of Islam by Ludwig W. Adamec, 2002. 5. The A to Z of Slavery & Abolition by Martin A. Klein, 2002. 6. Terrorism: Assassins to Zealots by Sean Kendall Anderson and Stephen Sloan, 2003. 7. The A to Z of the Korean War by Paul M. Edwards, 2005. 8. The A to Z of the Cold War by Joseph Smith and Simon Davis, 2005. 9. The A to Z of the Vietnam War by Edwin E. Moise, 2005. 10. The A to Z of Science Fiction Literature by Brian Stableford, 2005. 11. The A to Z of the Holocaust by Jack R. Fischel, 2005. 12. The A to Z of Washington, D.C. by Robert Benedetto, Jane Dono- van, and Kathleen DuVall, 2005. 13. The A to Z of Taoism by Julian F. Pas, 2006. 14. The A to Z of the Renaissance by Charles G. Nauert, 2006. 15. The A to Z of Shinto by Stuart D. B. Picken, 2006. 16. The A to Z of Byzantium by John H. Rosser, 2006. 17. The A to Z of the Civil War by Terry L. Jones, 2006. 18. The A to Z of the Friends (Quakers) by Margery Post Abbott, Mary Ellen Chijioke, Pink Dandelion, and John William Oliver Jr., 2006 19.
    [Show full text]
  • Book II: Family Histories (Cont.)
    Book II: Family Histories (cont.) 1 1 The Tale of the Two Brothers 2 2 1 Chapter 4: Uncle Max: Survivor 3 3 “If I were an author I could write books with details…but unfortunately I am too much of a dilettante, and so therefore my terrible experiences will be forgotten after a short time.” Max Kaufmann, Lotte’s Uncle, 1945 4 4 2 If Aunt Hedwig was the Saintly Sister and Aunt Kaete was the Pioneer Woman, And cousins Martha and Elisabeth were the Betrayed Victims, Uncle Max was the Gutys Survivor 5 5 He was the only prisoner ever to escape from the Nazi concentration camp Breendonk in Belgium. 6 6 3 Max has no known descendants, and his story is reconstructed from a few old letters and newspaper clips. 7 7 Max Kaufmann 8 8 4 Lotte’s cousin Edith: “Periodically Uncle Max came and helped Grandfather with the bookkeeping. From time to time uncle Max drove far out into the countryside to supply businesses that needed a lot of materials. They were in small villages far away from Kassel. I often was permitted to go with him. They had an old car, and in those days the roads were full of rocks and had huge potholes after a rainstorm. We had to drive very carefully. 9 Edith Thorsen, Ud fra Frankfurt, Manuskript til en ungdomsbiografi, Unpublished Memoirs, Copenhagen, 2007, translated by E. Noam, Rasmus Nielsen 9 Uncle Max (with dog), brother Hans (in crib), Aunt Hilde (sitting), Grandmother Adelheid, 10 and young mother Flora (on right) 10 5 Lotte: “He had blue eyes and played football for one of the well known Kassel football clubs.
    [Show full text]
  • SØNDER SØ ROUTE: OVER WATER and LAND the Maribo Lakes Are Located in a Slightly Hilly Landscape of Dead-Ice
    BIKING DAY TRIPS ON LOLLAND-FALSTER 20 KM SØNDER SØ ROUTE: OVER WATER AND LAND The Maribo lakes are located in a slightly hilly landscape of dead-ice. Spanning 852 hectares, Sønder Lake is Denmark’s eighth-largest lake. The Maribo Lakes Nature Park is a maze-like area of lakes, surrounded by forests, meadows, marshes and cultivated farmland. From Maribo Cathedral and Abbey, the route winds 4. Here, you can visit the remains of the old Baroque eastwards, sheltered by the town and passing the garden from the 1690’s and go down to Skelnæs, golf course along the north shore of Sønder Lake. with its Golden Age pavilion from 1822, where you can enjoy a nice picnic. 1. Pass through Borgø, where a royal castle from Søholt’s main building was rebuilt in 1800, and to- the 1100’s was destroyed in 1256, during a conflict day it features Italian Renaissance-style gables and between the Crown and the Church. Gothic towers. 2. Follow the Sønder Lake route on towards the After, cycle past the so-called “Gåseeng”, a resting Engestofte manor house, which enjoys an idyllic set- point for geese. ting by the Maribo lakes. The estate here was owned by Valdemar II of Denmark. The building features 5. Continue south around the lake and towards the a special entrance featuring four Ionian columns Nature School. (pilasters) that support the central part’s pediment. The estate’s quaint little church is open during the 6. At the Nature School, you can eat a packed lunch day. On the porch is a memorial to Monica Wichfeld, under shelter, where you might have the oppor- who rowed freedom fighters over the lakes to safety tunity to chat about the nature park with the site during WW2.
    [Show full text]
  • Godser På Lolland-Falster Opslag Det Finder Man I Godsarkiverne
    2 Overskrift Tekst spalte - Godser på Lolland-Falster Opslag Det finder man i godsarkiverne Godsarkiver kan indeholde sager, som alle med skaber for skov- og landbrugsproduktionen, og hvis interesse i et bestemt landområde kan have inter- godset har haft fx mergel- eller teglværksdrift, kan esse i. der også være specielle bøger, der fortæller, hvor- dan det er gået med denne del af virksomheden. Skifte, fæste og hoveri Skifte-, værgemåls-, overformynderiprotokoller og Kirke og “socialvæsen” andet vdr. skiftevæsen har godserne pligt til at afle- Hvis godset har haft patronatsret - dvs. ret til at vere, hvis det er bevaret. Heldigvis indeholder de ansætte præsten i sognets kirke, kan der også fleste godsarkiver meget andet end lige skiftearkiva- være sager om kirken og dens bygninger lier. I fæsteprotokollerne finder du navnene på m.m., som er havnet i godsarkivet. Regnskaber og dem, der fæstede gårde og huse under godset. Der protokoller vdr. skole- og fattigvæsen kan man også står også lidt om, hvordan den ejendom, der bliver finde, hvis godset har haft noget med dét at gøre. bortfæstet, ser ud. Måske er den “ved magt,” eller måske er den så forfalden og “brøstfældig”, at Ikke meget om kokkepigen! fæsteren slipper for at betale indfæstning? Godsregnskaber mv. kan også indeholde fx reg- Man kan også være heldig at finde hoveriforord- ninger fra håndværkere o.lign. Men generelt skal ninger, der fortæller, hvor meget bønderne skulle man ikke regne med at finde særligt meget om folk, arbejde for herremanden og i visse tilfælde kan der var ansat på godset. egentlige hoveriprotokoller være bevaret. Her kan Der vil fx ikke være fyldige oplysninger om hvor man se, hvem der arbejdede med hvad - og på kokkepiger og staldkarle er født, hvem deres foræl- hvilke dage.
    [Show full text]
  • Basisanalyser 2016-21
    Referat Møde med lodsejere og kommuner om Natura 2000-basisanalyser (2016-21), planproces m.m. den 9. april 2014 på Fejøgade 1, 4800 Nykøbing F. Afholdt af Naturstyrelsen Storstrøm. ./. Tilmeldingslisten vedlægges referatet samt notat vedr. hydrologi fra Guldborgsund Kommune. NST-svarene i kolonnen ”Emne” er primært hvad der evt. blev svaret på selve mødet, men enkelte steder er der fyldt ekstra information på, som har kunnet findes efterfølgende. Dagsordenspunkt Naturstyrelsens indlæg i Mødedeltager- Emne punktform input (navn) Dialogproces • Dialog, høring og planer Anders Dolmer Starter 2. generationsplaner ”på ryggen” af de eksisterende planer? Det er vigtigt med et gennemarbejdet afsnit i planen vedr. ”modstridende interesser”. NST: Dele af planer, der gælder frem til 2015, vil gå igen i de nye planer. Bl.a. afsnittene om målsætningen for områderne, og afsnittet ”modstridende interesser”. Peter Tillisch I høringsfasen henviste I til et generelt høringsnotat, hvilket virkede upersonligt i forhold til at vi som ejer af et område har skrevet et svar vedr. et konkret område. For de kommende planer, er der et udbredt ønske om en tættere dialog med de enkelte lodsejere. NST: Mødet i dag er omkring basisanalyserne, men vi tager synspunktet med i den videre planlægning. Ved høringsrunden på 1. generation af planer blev der udarbejdet et høringsnotat for hvert område, og ét samlet generelt, som svarede på generelle emner. Direktivforpligtelser • Tilstandsklasser Peter Tillisch Efterspørger hvad der skal til for at en naturtype kan gå fra f.eks. tilstandsklasse 3 til 2, så tilstanden bliver gunstig. Involver lodsejerne tidligt når der skal planlægges en indsats. • SVL-områder Anders Dolmer Er det ok at der ligger Særlige Værdifulde Landbrugsområder i Natura 2000.
    [Show full text]
  • Register 1948
    Sted· og Personregister*) Aarbøgerne XXXIV-XXXVI (Række V) ved Svend Jørgensen. Aagaard. Forpagter (Christianssæde) Agger, C. P. Provst (Halsted) 149 95 Albertsen. Rasmus. Gaardmand Aagaard. Birthe Marie f Burserus. (Stokkemarke) 248 ff. G. m Byfoged (Maribo) 317 Albretsen. Albret. Borger (Maribo) Aagaard, Hans Ohristian. Byfoged 310. 311 (Maribo) 317 Albuen 533, 534 Aagaard. 1. G. V. Prokurator, Allen, C. F. Historiker 389 Politiker (Binnitze) 448. 449, 450, Alslev, Nørre·20, 23, 36, 367, 548, 471 ff. 552 Aagaard, Peter. Kancellideputeret. 44 Alslev, Sønder 176-180. 488 Aageby 211 Amager. Laurids (Moseby) 18 Aalholm 195, 333, 339 Amalienager (Dannernarre) 208 Aalstrup 112, 325, 497, 538, 540 Ammentorp, Anders Præst Aarestrup, Emil. Læge (Saxkjøbing) (Rubbeløkke) 431 . 354 Ammentorp, Anders Nielsen. Aarsmarke (= Knuthenborg) Præst (Rubbeløkke) 401-431 127 ff. Ammentorp, Andrea Elisabeth 407, Aaserup 93 411 Aastrwp 1 ff. Ammentorp, Christian Ditlev (d. Abildgaard, N. A., ,Maler 334, 335 ældre) 407, 409, 410, 411 Abildvigen 2, 18. 19 Ammentorp, Christian Ditlev (d. Abrahamsdatter, Anna. Lærerkone yngre) Præst (Dalum) 405,407. 421. (Nøbbølle) 275 422. 425. 428, 429 Abrahamsdatter. Karen Marie. Ammentorp, Christiane :Frideriche Lærerkone (Langesø) 274 g. Sørensen. Præstekone (Stadager) Abrahamsen, Kaptajn, Medlem af 407, 424, 426. 428 Olsagskommissionen. 502 Ammentorp, Ellen Margrethe (d. Abrahamsen. Josef 502 ældre) 407 Adelheydt. G. m. Jes Hugaff Ammentorp, Ellen Margrethe (d. (Saxkiøbing) 337 yngre) 407. 411 Adrian, Per. Dragon (Næs) 14 Ammentorp, Emil: Anders Nielsen Agerup. Birkedommer (Pederstrup) Ammentorp. 401-431 106 Ammentorp, Hans Jørgen. Præst (V. Aggerup. Anna Hedevig. G. m. Aaby) 407. 410. 411, 412, 421.· 424, Præst (Dannemarre) 318 428 Ammentorp. Inger Nielsdatter g.
    [Show full text]