Skovbrugsudmingen Ved Lav-Mandsmodet 1869. Af Forstkandidat Lutken

SkovbrugsudMingen ved Lav-mandsmodet 1869. Af Forstkandidat Lutken.

Ile udstillede Gjenstande vare delte i to Klasser svarende til Skovbrugets to Hovedopgaver: Skovenes Frembringelse og Benyttelse, og bleve undersogte og bedomte af en Kommite bestaaende af dHrr. Hofjægermester de Thygeson til Damgaard, Forstraad Landspcrg, Skovrider paa Horsholm Distrikt, Over- fsrster Dahlstrsm fra Frysenborg, Hofj-rgermester Mourier- Petersen til Rugaard og Skovrider Schroeder fra Wedelsborg. 1ste Klasse, som omfattede Skovfro og levende Planter, horte ikke til de mest iojnefaldende eller mest tiltalende Dele af Udstillingen, og mange Besogende have maaske ikke en gang lagt Moerke til de under Trcrerne langs med den saakaldte Damegang plantede Smaatrceer eller i alt Fald kun bemcrrket dem paa Grund af deres visnede Udseende, der kontrasterede saa stcerkt mod den ellers kraftige og frodige Vegetation i H aven; men ikke desto mindre var denne Klasse af stor Interesse for Enhver, der onsker at danne sig en Forestilling om det S ta n d punkt, hvorpaa Skovdyrkningen her i Landet for øjeblikket be finder sig. Ganske vist kunde disse smaa Plantesamlinger voere blevne, om ikke just en Prydelse for Udstillingen, saa dog i alt Fald en net og tockkelig Del af samme, naar Omplantningen havde vcrret udfort itide, enten i afvigte Efteraar eller tidlig i Foraaret inden Vegetationens Begyndelse, paa en dertil pas- 39 sende nogenlunde fri P lad s. D et visne Lov og de hcengende Skud, som nu ikke kunde andet end gjore et frastodende Ind tryk, vilde da have voeret undgaaet, og selv Usagkyndige vilde uden Tvivl da med Velbehag have betragtet disse kraftige og fortrinlig udviklede Planter, der fra flere Steder vare indsendte. Ved en Udstilling, hvor det jo netop gjcrlder om at vcekke det store Publikums Interesse og Deltagelse, er det ingenlunde uvæ sentlig, at de udstillede Ting tage sig saa godt ud som mulig, da det Jsjnefaldende og Smukke altid samler Tilskuerne om kring sig. At en vel ordnet Plantning as kraftige unge Troeer i frodig Vcext vilde have gjort dette, kan ncrppe betvivles og be- krceftes yderligere ved den Opmærksomhed, som en af Kammerherre Wichfeld fra Engestofte udstillet lille Plantesamling vakte, vist nok ncrrmest kun fordi Planterne stode friste og gronne i dertil indrettede store Kasser as en smuk og smagfuld Form. Danmark er i Sammenligning med de fleste andre europcrifle Lande et stovfattigt Land, og Skovopelskning er derfor hos os en vigtig Sag, der ikke bsr savne den Slotte, en gunstig og vel oplyst offentlig Mening kan give. Derfor tro vi, at det vilde have voeret gavnligt, om den almindelige Opmoerksomhed paa den ovenfor antydede M aade lidt stcrrkere var bleven henledt paa de udstillede levende Planter. Dog kan det jo tcrnkes, at en saadan O rdning i noervcerende Tilfoelde ikke har voeret mulig af M a n gel paa en til Plantningen passende bekvem Plads, og vi have kun omtalt den for at bidrage vort til, at den mulig ved en anden Lejlighed kunde komme til Udforelse. At det ligeoverfor de egentlige Sagkyndige, der ikke saa let lade sig afflrakke af et mindre gunstigt umiddelbart Indtryk, er mindre vigtigt, under hvilken Form Planterne forevises, naar de blot i og for sig ere gode, fslger af sig selv; men som sagt, Publikum fluide om mulig ogsaa vindes. Et temmelig stort Antal P la n te r vare udstillede fra ialt 4 kongelige og 5 private Skovdistrikter, og nocsten alle vare af meget god Beskaffenhed, saa at man med Rette kan uddrage den Slutning, at denne Side af det danske Skovbrug befinder sig paa et meget respektabelt Udviklingstrin, om det maaske end er muligt, at Udviklingen ikke ganske gaaer i den heldigste R et ning, idet der just ikke altid lcegges den tilbsrlige Vcrgt paa, at tilvejebringe Opvcexten paa den billigste Maade. Gode Plante skoler synes for øjeblikket at vocre Losenet, medens man for mentlig endnu ikke altid skjcenker den billigere Saaning i det Fri saa megen Opmærksomhed, som den upaatvivlelig fortjener. Skal Skovbruget svare Regning, maa Skovens Frembringelse ikke koste for meget, og vi tro derfor, at det for Fremtiden fremfor alt vil komme an paa at udfinde billige Kulturmetho- der, og man vil da vistnok komme til den Erkjendelse, at Plant ning overalt, hvor det paa nogen Maade lader sig gjore, bor asloses af Saaning. Da det imidlertid er at forudse, at Plant ning aldrig ganske vil kunne undvceres, og at det paa mange Steder endnu i lang Tid vil vcere nodvendigt at bringe den i Anvendelse endog i temmelig betydelig Udstrækning, fortjener den Omhu, hvormed Planteskolerne for Tiden behandles, og den Iv e r, hvormed m an lcegger Vind paa Frembringelsen af de bedste og brugbareste Planter, al mulig Paaskjonnelse. F ra det 3die kronborgske D istrikt havde Distriktets S ko v rider, Forstraad Bronniche, indsendt en Samling af meget vel udviklede Bogeplanter, som Repræsentanter for fire forskjellige Bevoxninger paa 6, 8, 10 og 15 Aar. Denne smukke Sam ling, der hoedredes med Udstillingens Broncemedaille, tildrog sig ikke alene Opmcerksomhed ved P lanternes regelmæssige og scerdeles kraftige Udvikling, men vakte tillige ved den anskuelige Maade, hvorpaa et samlet Overblik over unge Trcrer af 4 for skjellige Aldere her gaves, en god Forestilling om T ilvantens F rem gang i en ung Bogebevoxning. Den crldste af de fire repræsenterede Bevoxninger havde ifslge de i Fortegnelsen over Udstillingen meddelte Oplysninger en Storrelse af 9 Tonder Land og hid- rorte fra en i Foraaret 1854 udfort Kultur i en 40—50aarig Lcerkebestand. D enne K u ltu r, der udfortes ved Tilsaaning af gravede Pladse af 1 Alens Udstrækning paa hver Led og i et Antal af 2350 Stkr. pr. Tonde Land, har alt i alt inkl. Fro og 39' Efterbedringer for hver Tsnde Land kostet 16 Rd. og maa be tragtes som scrrdeles vellykket. D e ovrige tre Bevoxninger af 12, 5 og 4 Tdr. Lands Storrelse tilkultiveredes henholdsvis i Foraarene 1859, 61 og 63, dels ved Saaning paa Blivestedet dels ved Udprikling af laarige Planter i gravede Riller af 18 Tommers Brede, ligeledes i en 40—50aarig Naaleflov bestaaende af Lcrrk, F yr og G ran . Denne Kulturmethode, der ogsaa har fort til meget heldige R esultater, har vcrret ikke lidet kost barere end den foregaaende, idet Saaningen har kostet 20 og Udpriklingen 26 Rd. pr. Tonde Land, men ved samme vindes til Gjengjoeld et betydelig storre Antal Planter end ved Plads- saaningen, idet man paa hver Tonde Land kan gjore Regning paa et Overstud af 8 til 9000 fortrinlige Planter, hvis Optagelse desuden lettes betydelig ved deres rcrkkevise S tillin g . K ul turer af denne Art have saaledes tillige Betydning som en Art flyvende Plantefloler, hvilket selvfolgelig maa bringes med i Beregningen af Kulturudgifterne, der bor ncdscrttes med et til Vcrrdien af de til anden Anvendelse vundne Planter svarende Belob. Fra Odsherred Skovdistrikt var der ligeledes kun udstillet Bogeplanter, der til Forskjel fra de fleste andre Planter ikke vare plantede men ligefrem henlagte paa et Bord, hvilket, naar Planterne dog alligevel visne, ncrsten maa foretrækkes for Plant ning, da det giver friere Adgang til en ncrrmere Underssgelse navnlig af Roden, og for en saadan Undersogelses Skyld burde der vistnok altid, ogsaa hvor den foran foreflaaede betimelige P lantn ing bragtes i Anvendelse, optages og frcmlcrgges enkelte Exemplarer af hver af de udstillede Plantearter. De her frem lagte Planter vare i en Alder af 2 og 4 Aar og af meget god Beskaffenhed. Stammerne vare nedentil tykke og oventil vel forsynede med kraftige Grene og Redderne stcerke og rigelig og vel forgrenede. Frembringelsesomkostningerne for 1000 saadanne 4aarige Planter anflaaes ialt til 2 Rd. 16 h, og, naar Optagningsomkostningerne, der erc ansatte til 48 H, ikke med regnes, bliver altsaa Vcrrdien af 1000 Planter paa Roden 1 Rd. 64 h. Gaa vi ud fra denne Vacrdi, bliver Vcerdien af de 8 til 9000 Planter, der ved den foran omtalte Rillekultur paa 3die Kronborg Distrikt blev tilovers, mellem 13 og 15 Rd., der, under Forudscrtning af at Planterne kunne finde Anven delse, maa trcrkkcs fra K ulturudgifterne, som derved synke fra 26 til 11 b. 13 Rd. pr. Tonde Land. De fra Tidsvilde,- Frederiksvcrrks- og Falsters-Statsskov distrikter indsendte Bogeplanter, der vare frembragte i saakaldte ambulante eller flyvende Planteskoler, vare ligeledes ret gode og brugelige, men siode dog i regelmcrssig og kraftig Udvikling til bage for Planterne fra de to tidligere ncrvnte Distrikter. Om Anlcrget og Behandlingen af de ncrvnte Planteskoler i de falsterske S tatsflo v e, gives i Fortegnelsen udforlige O p lysninger, hvoraf vi her tillade os at meddele det Væsentligste. En passende Plads med en Jordbund, der stemmer med den i Bsgefloven almindelige, vcrlges saaledes, at den let beflygges af omstaaende Trcrer. Jorden ryddes for Stod m. v. og kulegra- ves i en efter Underlagets Beskaffenhed passende Dybde. Om det gravede Stykke fores en 1*,s Alen bred G roft med stejle Sider ind mod samme for om mulig derved at holde Musene borte. Mod Vildtet opfores et simpelt Rishegn. I Riller af en Haands Brede og 1*,!- Tommes Dybde, der med en indbyrdes Af stand af i/r Alen drages over hele Stykket, udsaaes Oldenen snart efter Indsamlingen saa tcrt, som flee kan, uden at de udsaaede Frug ter komme til at ligge ovenpaa hinanden, hvorved der til 100 Favne medgaaer omtrent 4 Skjcrpper. Tidligt i det folgende Foraar dcrkkcs hele Plantepladsen med afhuggede liggende Granris i den Hensigt at beflytte de spirende Olden mod Frost og Sol. Dette Dcrkningsmateriale eftersees og lettes under Planternes Spiring, men bliver forovrigt liggende til Naalene ere faldne as og borttages forst ganske, naar de fremspirende Planter have udviklet de forste egentlige Blade. Fra dette Tidspunkt af indtil Planternes Anvendelse er der intet andet at gjore end at holde Pladsen nogenlunde ren for Grcrs og Ukrud. En saadan Planteplads 48 ^ Favne stor har paa denne Maade givet et Antal af 15,000 til Udplantning tjenlige Bogeplanter. Om kostningerne herved vare: Kulegravning og Rensning af Jorden 8 H pr >I> Favn ...... 4 R d. „ h Indsamling af Bsgeolden n 52 h pr. Skp., er for 2 Skpr ...... 1 — 8 „ Gravning af Groften L 3 tz pr. Favn, for 28 F a v n e ...... — 84 „ Hugning og Svelning af Rishegnet n 3 H pr. Favn, er for 28 Favne ...... — 84 „ Hugning af Granris til Doekning. 1 Dags Ar bejde b 40 H ...... — 40 „ Aarlig Lugning og Renholdelse kan anslaaes til 2 Rd. eller ialt for 6 Aar ..... 12 — „ „ Samtlige Omkostninger (hvori dog ikke er indbe fattet Vcrrdien af Hegns og Dcrkningsma- terialet) udgjorde altsaa...... 19 Rd. 24 tz hvilket for 1000 Planter udgjor 1 Rd. 27 h. Fra Tidsvilde-Frederiksvcerks Distrikt var der ligeledes udstillet 4aarige Exemplarer af unge Rodgraner og Krybefyr*), hvoraf de forste vare frembragte paa meget let men reolgravet S an d jo rd , de sidste paa dcempet Flyvesand. Begge S la g s vare as meget god Beskaffenhed af en sammentrængt og kraftig Byg ning og netop derfor vel flikkede til Anvendelse paa aabne og ufrugtbare Sandstrcekninger. Frembringelsesomkostningerne, deri indbefattet Udgiften ved en Omplantning, angives, exkl. Froet, for Granerne til 1 Rd. 32 h for Fyrrene til 1 Rd. 80 h pr. 1000 S tk r. Blandt de private Udstillere kappedes Grevskaberne Bre- gentved og Wedelsborg om Prisen, men medens man fra Bre- gentved udelukkende havde holdt sig til Hovedtrcearterue, var Samlingen fra Wedelsborg den storste og righoldigste paa hele Udstillingen, idet den omfattede ikke alene saa godt som alle

') Rimeligvis et andet Navn for Bjergfyr lpinus inontsnL.) almindelig dyrkede Skovtrcrer, men ogsaa enkelte sjeldnere. B e- dommelsesudvalget tilkjendte derfor ogsaa denne Samling hcr- dcrlig O m tale, uagtet Planterne i det Hele taget ncrppe kunde maale sig med de fra Bregentved udstillede. Disse sidste, der ligesom Planterne fra Odsherred ikke vare plantede men frem lagte i Pakker, horte uden Tvivl til de bedste paa Udstillingen. De vare alle meget kraftig og vel udviklede og forsynede med scerdeles vel ansatte og regelmcrssig og smukt forgrenede Rod- der. D et eneste, der maaske kunde indvendes mod enkelte af Naaletrcrerne, skulde da vcrre en lidt vel yppig Vcrxt, der ncrppe vilde vcere heldig, hvis Planterne fluide anvendes paa flet Jord og under ugunstige klimatiske Forhold, men som derimod ikke kan antages at vcrre til nogen Hinder eller at medfore nogen Ulempe i den frugtbare og i klimatisk Henseende saa gunstig stillede Egn, for hvilken de vare bestemte. M od Lovtrcrplanterne havde vi derimod aldeles intet at indvende; de vare kraftige, sunde og stcrrke og ikke stranglede eller oplodne, hvilket nogle af de fra Wedelsborg udstillede P lan ter ncrppe ganske kunde fri- kjendes for. Baade Rodgran- og ZEdelgranplanterne frembrin ges i faste Planteskoler, hvor den af Naturen frugtbare Jord mellem hvert Scet Planter paafores Gjodning fra Dyrehaven og derefter i et Aar benyttes til Kartoffelavl. De crldste af de udstillede Rodgranplanter vare saaede i Foraaret 1864, de yngste i Foraaret 1867, alle vare en Gang omplantede, og Produktionsomkostningerne for 1000 S tk r. belob sig sor de forste til 2 Rd. 48 H og for de sidste til 1 Rd. 16 h. Wdel- grauplanterne havde vcrret betydelig dyrere, idet de crldste fra Efteraaret 1863 og to Gange omplantede havde kostet 5 Rd. 64 h pr. 1000 Stkr., og de yngste fra Efteraaret 1865 og kun en Gang omplantede ncrsteu ligesaa meget. For Boge- og Ege planterne, der vare opelflede i flyvende Planteskoler, varierede Frembringelsesomkostningerne for en Gang ompriklede Planter mellem 4 Rd. og 1 Rd. 80 H pr. 1000 Stkr., medens Frem bringelsesomkostningerne for 1000 Stkr. etaarige uompriklede Planter kun angaves til 40 h. Fra Knuthenborg fandtes der ogsaa paa Udstillingen en Del gode og brugbare Planter, og Engestofte, som allerede en gang er omtalt paa Grund af den smukke Maade, hvorpaa Planterne vare fremstillede, udmcerkede sig desuden som det eneste Sted, hvorfra Boge- og Egeplanter fra naturlig Selv- besaaning vare indsendte. Ogsaa Sverig havde sendt et lille Bidrag til Udstillingen, bestaaende af 1 og 2aarige Fyreplanter af god Beskaffenhed og med 8 til 9" lange Topstud fra Bergqvara i Kronoberg Lehn. Jyllands Skovbrug var derimod flet ikke repræsenteret i denne Klasse og glimrede saaledes kun ved sin Fraværelse, idet ikke en eneste Gjenstand, der kunde minde om, at man dog og saa i Jylland lcrgger sig efter at opelske Skov, var indsendt fra denne Provinds, M edens dette for Lovskovenes Vedkommende er af mindre Betydning og i alt Fald noermest kun angaaer den enkelte Skovdyrker, kan det derimod med Hensyn til Planta gerne paa Hede og Klitter ikke andet end vockke Forundring, at at man ikke har benyttet denne gode Lejlighed til at henlede det store Publikums Opmærksomhed paa disse gavnlige og lovende Anlocg. E r der noget Foretagende, der frem for noget andet trcrnger til at slottes af den offentlige Mening, da er det netop Hede- og Klitbeplantningen i Jylland. Men for at en stoerk offentlig Mening stal kunne danne sig, maa Publikum oplyses om Foretagendets Fremgang og om de Resultater, hvortil man er kommet, og hertil havde netop denne Udstilling verret soer deles vel stikket, fordi den holdtes i Kjobenhavn, hvor den selvfolgelig i langt hojere Grad var tilgamgelig for et stort og tal rigt Publikum end paa et hvilketsomhelst andet Sted i Landet. Hidtil har Stemningen vistnok i det Hele taget vcrret ret gun stig for Hededeplantningen; Dagspressen har i Almindelighed omtalt den med Velvillie, og Publikum synes ogsaa at have havt en Fornemmelse af, at det var et patriotisk og nyttigt Foretagende; men Forestillingen om, hvorledes Sagen egentlig staaer, hvad der hidtil er opnaaet, og hvorledes der bor virkes i Fremtiden, er vistnok endnu hos Mange temmelig uklar og svcrvende. Vel vil Uklarheden forhaabentlig kunne fjaernes ved en alsidig og grundig Droftelse gjennem Pressen, og hvad det danske Hedeselskab allerede paa denne M aade har udrettet bor ikke glemmes, men langt mere end Skrift og Tale vir ker den umiddelbare Anskuelse, og ved direkte at fremvise, hvad der kan vises af de allerede vundne Resultater, vilde man uden Tvivl paa een D ag bringe S ag en videre end ved at skrive om den i Aaringer. Man erindre blot, med hvilken Interesse de af Kammerherre Riegels paa en tidligere Landmandsforsamling i Kjobenhavn fremstillede smukke Exemplarer af Kpstfyrren bleve sete og beundrede af Publikum, — og man vil uden Tvivl da indromme, at Bangs og Rosens fortræffelige Planteskoler og smukke unge Kulturer kunde have leveret Planter, der frem stillede og ordnede paa den rette Maade, i langt hojere Grad vilde have lagt Beflag paa den almindelige Opmærksomhed. Vi indromme, at for Den, der med egne Ojne har seet de smukke vellykkede K ulturer paa Randbol Distrikt og i mange andre Hedeegne eller disse smaa kraftige Hvidgraner, der som Skov kulturens yderste Forposter to og to lig virkelige Vedetter i sluttet Kjede rykke frem over Hederne ved Palsgaard, eller en delig disse sunde og frodige Bevoxninger af Bjergfyr og oster- rigsk Fyr, hvis friste grsnne Lovvocrk paa en saa velgjorende og behagelig Maade stikker af mod det blcrndende, hvidgule Klit sand, hvori de voxe, — for ham, indromme vi, er en Udstilling som den omtalte overflodig. M en kun F aa kjende Hede- o g' Klitplantningen af egen Erfaring. Mangen Kjobenhavner eller O boer, der maaske hidtil har rystet paa Hovedet ad disse F or- sog paa at bringe Skov frem paa de »frugtbare Lyngheder og det golde flyvende Sand, vilde vcrre bleven hojlig forbavset, naar han paa Udstillingen havde seet, hvor smukke og kraftige Troeplanter saavel Heden som Flyvesandet er istand til at er- ncrre, og fra en M odstander af Hede- og Klitskovbruget maaske voere bleven omstemt til dettes ivrigste Forkjcrmper. Den Frem gang for Hedeopdyrkningen, som heraf kunde have resulteret, m aa ikke anflaaes for lav t; den kunde vcrre blcven meget bety delig; og derfor maa det beklages, at en saa god Lejlighed til at vockke og forstcrrke Interessen for en Sag, der er af uberegnelig Vigtighed for en stor Del af Jylland, er hengaaet aldeles ubenyttet. Af Skovfro vare to Samlinger udstillede. Den ene, der hcrdredes med Solvmedaillen, tilhorte Hr. V. Schiodte i Kjo- benhavn og skal, ifslge Fortegnelsen, have bestaaet af over 200 S o rte r tildels dansk T rcrfro, den anden var indsendt fra F ro- vindings-Anstalten paa Valdemarslund i Nordsjælland som en Prsve paa de Frssorter, der i Almindelighed indsamles og renses paa denne Anstalt. D en sidstnoevnte af disse S a m lin ger fortjener — saa synes det idet mindste os — fra det praktiske Skovbrugs S tandpunkt mest Opmærksomhed. D et er nemlig ikke saa vanskeligt, naar ens Svocrmeri gaaer i den Ret ning, at skaffe sig en temmelig anselig Samling af Frssorter; men en saadan har dog ikke den Betydning, man maaske fluide tro, for Skovbruget, da Stsrsteparten af det Fro, den indehol der, er uden Vcrrd for dette. Hovedsagen er at tilvejebringe netop det Fro, man har Brug for i tilstrækkelig Mcrngde og til en nogenlunde billig Pris, og om en bestemt Strcrben mod dette M aal bar den her omhandlede Samling fra Valdemarslund tydelige Vidnesbyrd. Vel indeholdt den i det Hele kun 11 Frssorter, nemlig 6 Sorter af Naaletroefro og 5 af Lovtraefro, men disse vare alle af almindelig efterspurgte Arter og vidnede ' altsaa om, at Frovindings-A nstalten folger det rette praktiske Spor. Saavidt det af en los Betragtning kunde fljonnes, var alt Froet af god Beskaffenhed og vel behandlet, men blandt Naaletroefroet, der uden Sammenligning maa betragtes som Samlingens vigtigste Del, savnedes dog to vigtige Arter, nem lig Hvidgran (^dies albu) og ssterrigfl Fyr (Linus austriuLu), der begge ere saagodtsom uundværlige for Hedeflovkultnren og derfor burde hore til de Arter, man frem for alt lagde Vind paa at samle. Vigtigheden af at Saaning i det Store troeder istedetfor Plantning er allerede berort, og da Tilvejebringelsen af godt og rigeligt Fro er en Grundbetingelse herfor, fortjener Bestræbelserne i denne Netning al Anerkjendelse, hvilket Be- dommelsesudvalget ogsaa synes at have folt, idet det tilkjendte den her omhandlede Frosamling hcrderlig Omtale. Men Val- demarslund er allerede nu langt fra at kunne tilfredsstille For brugen, navnlig af Naaletrcrfro, og vil, naar forst — hvad vi haabe — Skovsaaningen paa de jydske Heder ret kommer i Gang, endnu langt mindre voere i Stand dertil. Derfor vilde det vcrre meget onskeligt, om dette Etablissement kunde udvide sin Virk somhed, eller, dersom dette ikke lader sig gjore, om lignende An stalter kunde blive oprettede paa andre dertil passende Steder. De Frosorter, som man iscrr vil faae Brug for, ere Bjergfyr spinus mootana*), ssterrigsk Fyr (k. austriaca) Hvidgran (^bios alba) og Rodgran (^. exeolsa), og derfor bor Op mærksomheden formentlig hovedsagelig voere henvendt paa at producere dem i den storst mulige Mcrngde. For meget vil man vanskelig kunne faae, dertil ere de Hedestrækninger, som endnu ligge og vente paa Skovdyrkerens Saamafkine, altfor store, tvertimod vil m an ncrppe i den ncermeste T id kunne frem bringe blot tilnærmelsesvis tilstrækkeligt navnlig af de tre forstncrvnte Arter, da gamle frobcrrende Bevoxninger af disse Trcrarter endnu ikke findes her i Landet i en saa stor Mcrngde eller af en saadan Udstrcrkning, at de kunne forsyne en eller flere store Frovindings-Anstalter med de fornodne Kogler. Det turde derfor vistnok vcere hensigtsmæssigt, om m an lagde scer- lig Vind paa at tilvejebringe saadanne Bevoxninger i Ncrrheden af de eventuelle Frovindings-Anstalter, idet man ved disse Bevoxningers Anloeg og Behandling udelukkende havde for Oje at fremme og befordre Trcrernes Frugtbarhed. Under 2 d en Klas se, der omfattede Trcrpro ver samt P rs ver af andre Skovbrugsprodukter, trcrffe vi forst en ret inte-

2 Fortegnelsen spoger endnu Navnet p. inoxs, fljsndt det allerede flere Gange er oplyst, at den Fyrreart, der kaldes saaledes, i Virkelig heden hedder ?, m ontana. ?. inoxs findes flet ikke der i Landet uden i alt Fald maafle i ganske enkelte Exemplarer. ressant og instruktiv lille Sam ling afStammetvcersnit udstillede af Skovrideren paa 1ste Kjobenhavns Distrikt, Forstraad Ulrich. Udstilleren har villet give et Billede af Tilvcrxtens Fremgang og en Forestilling om Trcrernes Storrelse i 4 forstjellige regelmæs sige Rodgranbcvoxninger paa henholdsvis 24, 30, 43 og 56 Aar, og har derfor af hver Bevoxning udvalgt et Middeltrce som Repræsentant for hele Bevoxningen. Forsaavidt Valget har vcrret heldigt, vil en Undersogelse af disse Middeltrceer vcrre tilstrcrk- kelig til at give et nogenlunde rigtigt Begreb om Bevoxnin- gerne i deres Helhed, naar kun Antallet af Trocer pr. Td. Land tillige er kjendt. For at lette denne Undersogelse og for at gjore det hele Undersogelsesmateriale mere bekvemt og haandterligt har han, istedetfor at fremstille Stammerne i deres fulde Lcengde, forsogt at give, om m an saa m aa sige, et Udtog af dem, idet han istedetfor hele Stammen har taget en Rcekke Afsnit af samme med 4 Fods Mellemrum fra Roden lige til den yderste Topspids, og opstillet disse i Orden ovenpaa hin anden. Derved har han ikke alene vundet en betydelig Plads uden at offre noget af det, hvorpaa det ved Massebestemmelsen vcrsentlig kommer a n , men ogsaa ved den bekvemme Adgang, Afsnittene give til en Undersogelse af A arringene, gjort det betydelig lettere at komme til et afgjorende Resultat med Hen syn til Tilvcrxtens Storrelse i Trcrets forstjellige Aldersperio der. T il yderligere Lettelse ved disse Undersogelser ere Afsnit tene klovede paa langs midt igjennem M arv en , og de derved fremkomne Flader glathovlede, saa at Aarringene trcrde tydelig frem og med storre Lethed og Sikkerhed end paa Endefladerne kunne toelles og m aales. E n Roekke saadanne Klodse, som man bekvemt kan have staaende for sig paa et B o rd, reprcrsentere saaledes paa en meget tilfredsstillende Maade hele Stammen, idet man af samme ikke alene med stor Nojagtighed kan finde dens nu- vcrrende Kubikindhold, men ogsaa Kubikindholdet i en hvilken- somhelst tidligere Alder, idet man ved Udmaalingen kun tager Hensyn til de Aarringe, der vedkomme denne, og fraregner alle senere tilkomne. Forfljellen mellem Kubikindholdet i forstjellige Aldere viser Tilvcrxten, som altsaa ogsaa lader sig bestemme med storNsjagtighed for de Trceer, hvoraf Klodsene ere tagne, og folgelig ligeledes idetmindste tilnærmelsesvis rigtigt for de Bevoxnin- ger, Trcrerne repræsentere. Man seer let, at en Samling af denne A rt har mere videnskabelig end egentlig praktisk Vcerd; men fra et videnskabeligt S ynspunkt fortjener den ganske vist Paafljsnnelse, hvilket Bedsmmelsesudvalget ogsaa synes at have ment, idet det har tilkjendt den hæderlig Omtale. Dog tro vi at maatte gjore den Bem ærkning, at eet Prsvetrce nceppe kan ansees for tilstrækkelig i Bevoxninger, hvor, som i det fore liggende, ikke alene Stammernes Diametre, men endog T re ernes Hojder forholde sig - - 1 : 2 . Skulde Videnflabens strengeste Fordringer her tilfredsstilles, maatte Trcrerne vcrret inddelte i Klasser efter deres Stsrrelse, og et Prsvetrce vcrre taget for hver Klasse. Tvcrrsnit af de storste Naaletrceer vare udstillede af Skov rider Bruhn paa 2det Kjsbenhavnste Distrikt. Af en 100- aarig IEdelgran paa 110 Fods Hsjde, fandtes et 4 Fod over Jorden taget Afsnit, der holdt 35ls Tomme i Diameter, og et andet fra en Hsjde af 40 Fod med en Diameter paa 27 Tommer, og af en Rsdgranstamme af omtrent lignende Dimen sioner vare endog 3 Tvcrrsnit tagne: 4, 37 og 75 Fod over Jorden. Naar saadanne anselige Stammer ikke kunne frem stilles helt og holdent, hvilket uden T vivl vilde vcrre det rig tigste, da de fsrst derved komme til deres fulde Ret i Publi kums Omdsmme, tro vi, at en saadan Fremstilling af Tvcrrsnit fra forfljellige Hsjder maa anbefales som et ret godt Middel til at anflueliggjsre den sande Stsrrelse. Som Bevis paa disse Trcrers kraftige Vcext kan anfsrcs, at den ncevnte ZEdel- grans Aarringe i Tykkelse varierede fra 1 til 3 Linier, og at Aarringene hos en Rsdgran endog vare indtil 6 Linier tykke. Saavel denne som den foran ncrvnte Rsdgran hsrte til en 94 aarig Bevoxning, hvis Masse pr. Td. Land angives til c. 15,000 Kubikfod. Ogsaa fra 4de Kronborg Distrikt fandtes en Del Tvcrrsnit, som dog kun vare tagne i Brysthsjde af ret anselige Naaletrcrer, og fra Tidsoilde- Frederiksvoerks Distrikt var der, foruden adskillige Klodse af Naaletroe og enkelte andre Ting, indsendt en meget stor Tvcrrstive af en Bog, der ifolge Fortegnelsen ved Opflovningen var udbragt til 92 Kub? Gavntroe, 9*/s Fv. Klsvebrcrnde, 1^/s Fv. Fagot og 4 Bunker Kvas. De to smukkeste og righoldigste Samlinger af Troeprover vare indsendte af Forstmester Beermann paa Odsherred og Forstraad S a ra u w paa P etersg aard , og det er ikke let at sige, hvilken af disse S am lin ger man skal give F ortrinnet. I begge vare de fleste almindelige Skovtrcrer repræsenterede, og begge indeholdt mange Prover paa en kraftig og regelmæssig Vcrxt; dog synes Odsherreds Distrikt i Henseende til Vegeta tionens Frodighed at staa noget tilbage for Petersgaards, idet de fremlagte Tvocrsnit fra sidstncevnte S ted gjennemgaaende viste tykkere Aarringe end Tvcrrsnittene fra forstncrvnte. D e storste iagttagne Aarringstykkelser vare saaledes: paa Petersgaard paa Odsherred hos Bogen 3—5 Linier. 1—2'/s Linier. Egen 3— 4 — 1 — 3 — Ask 3 - 6 — 1 - 3 — Dog maa man selvfolgelig ikke lcrgge formegen Vcegt paa disse faa tilfcrldige Iagttagelser, ihvorvel det jo kan virre meget rimeligt, at Vcrxten paa Petersgaards Distrikt paa Grund af den gunstige Beliggenhed i det Hele taget er noget frodigere end paa Odsherreds. Derimod er Beskrivelsen over det fra Ods herred Udstillede affattet med megen Orden og Omtanke, og navnlig meddeles en Mcrngde værdifulde Oplysninger om Re sultaterne af Masseundersogelsen paa Proveflader isocr i Boge- bevoxningerne, dog ogsaa i Bevoxninger af flere andre Træar ter. Dette har rimeligvis, da Vcrgtskaalen ellers synes at have maattet stille sig lige, gjort Udslaget og foranlediget, at Solv- medaillen blev tilkjendt Odsherreds Distrikt, medens man dog tillige har erkjendt den smukke petersgaardske S am lin g s Vcrrd ved at hoedre den med Udstillingens Broncemedaille. Fra Falsters Distrikt var ogsaa indsendt en ret anselig Samling af Tvcrrfliver af alle de almindelige Skovtrcrer, led sagede med oplysende Bemærkninger om Jordbund, Behandling, Anvendelse, Pris o. s. v.; og Distriktets Bestyrer, Kammer junker Berregaard, har desuden, ligesom Forstmester Beermann, i Fortegnelsen meddelt Resultaterne af en Roekke Masseunder- sogelser paa Proveflader i Bevoxninger af forfkjellige Trcrarter. Fra Bornholm fandtes et smukt Tvocrsnit af en 230aa- rig Vintereg, der dog kun holdt 20 Tommer i Diameter, og ligeledes et 16 Tom . tykt Afsnit af en 200aarig Avnbog. D en storste Tvcrrflive fra Bornholm var af et ligeledes ejendommelig bornholmsk Troe, nemlig en Selje-Ron (8ordus scancicca). Den var 21 Tom. i Diameter og hidrsrte fra et 70 Fod hsjt og omtr. 70 Aar gammelt Exemplar. Til at voekke og styrke Interessen for Hedeskovdyrkning var Lejligheden her ligesaalidt bleven benyttet som ved 1ste Klasse. Vel vare nemlig nogle Tvoerskiver af Granstammcr fra Statens Plantager paa Hederne udstillede, men disse egnede sig kun i ringe Grad til at voekke Opmoerksomhed og bleve rimeligvis kun bemaerkede af yderst F a a , hvilket forsaavidt m aa ansees for ret heldigt, som de noeppe vilde have vocret flikkede til at bibringe Nogen en fordelagtig Mening om de Skove, hvorfra de stammede. Synet af disse uanselige Smaaklodse, som En hver, der ikke selv kjendte de smukke og anselige jydfle Hede plantager, jo maatte betragte som hidrorende fra disses storste Troeer, maatte snarere bortflrcrmme den private Foretagelses- aand fra Hedeplantningen end opmuntre den dertil, og det kan nceppe heller have givet de Medlemmer af Landets lovgivende Forsam ling, der m uligvis have voeret tilstede og ellers ikke kjende Hedefloven, Lyst til at slemme for at Staten offrer ret meget paa at udvide og bevare disse. Og dog kan der ingen Tvivl vcere om, at en velordnet Udstilling af Hedeflovdistrikternes Frembringelser kunde have tiltrukken sig Publikums Opmærk somhed og vakt dets Interesse. Naar man istedetfor at ind skrænke sig til nogle ubetydelige Tvcrrfliver af middelstore Troeer havde udvalgt nogle af de storste Stammer, man kunde finde, og fremstillet disse paa en iojnefaldende Maade i deres fulde Storrelse, vilde Publikum nok have faaet Ojnene op for, at der kan voxe Skove, og det anseelige og smukke Skove, paa Jyllands Heder; og naar man derhos paa samme Maade som Forstraad Ulrich havde leveret velbehandlede Analyser af Pro- vetrcrer fra Bevoxninger af ulige Alder, kunde der tillige vcrre bleven tilvejebragt et Materiale til Bestemmelsen af Til- vcexten af stor Interesse for den specielt Sagkyndige, som derved vilde vcere bleven sat i Stand til med stsrre Fynd at hocvde Hedeskovdyrkningens Berettigelse. At man ved en Udstilling som denne iscrr bor lcegge Vind paa, at fremstille hele Stammer og virkelige Sortimenter saaledes som de frembringes og tildannes i Skoven, kan man nceppe vcrre i T vivl om , n aar man har lagt Mcerke til den ganske overvejende Opmærksomhed det fra Bregentved og K nu- thenborg udstillede Skibstommer vakte. M an g e, der ncrppe skjcenkede den svrige Skovbrugsudstilling et Blik, betragtede disse mcrgtige Blokke med stor Interesse, og Moltke Bregentveds Navn hortes overalt, hvor Skovbrugsudstillingen bragtes paa Bane. Mest Beundring vakte en aldeles lige 36 Alen lang firkantet tilhugget Bogestamme af et 104 Fod hojt Trcc, hvis Alder ansloges til 195 Aar; men det solide Egetommer, der vel var betydelig kortere men til Gjengjcrld af langt anseligere Tykkelsedimeusioner, tiltrak sig dog ogsaa megen Opmærksom hed. Skibstom m eret fra Knuthenborg var ganske vist i og for sig smukt og godt, men det overstraaledes uncrgtelig af den anseligere og righoldigere Samling fra Bregentved, og denne sidste hcrdredes derfor ogsaa med Udstillingens Solvme- daille. Fra de ovrige private Skovdistrikter, som deltoge i Udstillingen, var der ligesom sra Statsstovdistrikterne kun udstillet Tvcerskiver og Klodse. Fra Engestofte og Pederstrup var udstillet mindre S am linger uden soerlig Interesse, men fra Gunderslevholm derimod et temmelig stort Antal Tvoersnit as Rodgran, Eg og Bog lagen paa flere forfljellige Prsveflader mest i yngre Bevoxnin- ger, om hvis Jordbund og svrige Beskaffenhed, der gaves for noden Oplysning i Fortegnelsen, hvor Prsvetrceernes Alder, Hsjde og Omfang i Brysthsjde, saavelsom de tilsvarende Be vogtningers Stammetal og Masse pr. Tsnde Land tillige fand tes anfsrt. Det ellers almindelig brugte Formtal -ncevnes ikke, derimod bruges et saakaldt Suppleringstal, der er lig Forskjel- len imellem Traeets virkelige Indhold og Indholdet af en Kegle med samme Grundflade og Hsjde. Ved Hjcrlp af dette Tal reducerer Masscberegningen sig til en simpel Addition af Keglens Volumne og Suppleringstallet, men dette forudsætter en forud- gaaende Beregning og tabellarisk Opstilling af alle forekommende Suppleringstal, og Muligheden af at opstille saadanne alminde lig anvendelige Tabeller forekommer os idetmindste noget tvivlsom. Fsr vi forlade denne Del af Udstillingen, maa vi endnu med et Par Ord omtale en i Forvaerelset til Drivhuset af Pro fessor Orsted udstiller Samling afVedprsver. Den ledende Tanke ved Ordningen af samme har varet paa et sammen trangt Rum at give et anskueligt og nogenlunde fyldigt Billede as vore vildtvoxende og almindelig dyrkede Trcrarters natur historiske F orhold, som ellers scedvanlig kun lade sig opfatte stykkevis; og denne Tanke forekommer det os, at Udstilleren har realiseret paa en meget tilfredsstillende Maade. Vi kunne derfor ikke andet end snske, at det m aa lykkes ham end yder ligere at udvide og fuldstcendiggjsre denne smukke S am lin g , der danner et ypperligt Suplement til Herbariet, og egner sig saa sårdeles vel til at vcrkke og ncrre Interessen for et nojere S tu dium af Trcrarterne. Naermest hertil flutter sig den nette lille Samling af 22 norske Vedsorter, der vare nedsendte fra Ladegaards- sens Hovedgaards M useum ; dog havde samme et mere be- grcrnset Formaal, idet den kun indeholdt Prsver af det egentlige Ved og naermest kun gik ud paa at vise sammes Textur og Udseende; men inden for disse Grccnser gav den et godt Overblik over hvad Norge i denne Retning har at byde. 40 Fra flere Steder var der indsendt Prsver af tsrret og hugget Egebark, blandt hvilke den fra Knuthenborg blev belsn net med hcederlig Omtale, og fra Tidsvilde- Frederiksvcrrks Distrikt tillige en Prsve af Birkebark tilberedt paa samme M aade. Af Tagspaan fandtes flere smukke Prever baade fra D an mark og Sverig, og Udstillingens Broncemedaille tilkjendtes et Prsvetag af impregneret Granspaan fra Petersens Savvcerk ved Hillersd; men forovrigt driste vi os ikke til at udtale no gen bestemt Mening om, hvilken af de udstillede Prsver der fortjente Fortrinnet, da dette er et Spsrgsmaal af rent teknisk N atu r. D et samme gjoelder om de svrige — under denne Klasse udstillede Produkter saasom Terpentin, Tjcrre, Beg, Troesprit, P arafin osv., og, idet vi dog soerlig ncevne det smukke norske Scrterinventarium, der lsnnedes med Bronceme- daillen, ansee vi det forsvrigt for rigtigt at overlade Anmel delsen af disse S a g e r til en Tekniker, der bedre vil forstaa at vurdere og paaskjsnne dem.