HØJSKOLE I VESTER SKERNINGE..Evy
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hø JSKOLE I VESTER SKERNINGE. Mads Hansen var utrå ttelig, na r det gjaldt initiativer p a folkeoplysningens omrade. Han gjorde i bogstavelig forstand Grundtvigs ide' om at oplive og oplyse til sin hjertesag, det resulterede bl.a. i oprettelsen af Vester Skerninge H Øjskole. Mads Hansen kØbte derfor det gamle prå ste-enkeså de i Vester Skerninge. Det var en lille stratå kt bygning, der la ud til Svendborg- Fa borg landevejen. Anton Nielsen, skolelå rer i Munkebjegby ved SorØ, blev ansat som forstander for Mads Hansen hØjskole. Om sine hØjskoletanker, s a vel fagligt som holdningsmå ssigt, skriver Mads Hansen et meget spå ndende brev til sin gode ven N. Rasmussen S Økilde: Kjå re Ven Nu kan jeg rigtig give Besked om, hvordan vor H Øjskole skal vå re. Fra 1. Maj til 1. August bliver der holdt Skole for unge Piger, og fra 15. Oktober til 15. April for unge Karle. Anton Nielsen er forel Øbig antaget til Forstander og Lå rer Klindt i Skerninge til Andenlå rer og for Pigeskolens vedkommende FrØken Lau - en Datter af MØller Lau i Vesterskerninge - til Lå rerinde. Desuden har Dyrlå ge Skov lovet i Sommerhalvaaret at ville holde Foredrag om Mejeriv å sen og i Vinterhalv-aaret over Husdyrlå re. Skolens Formaal er at vå kke Kjå rlighed hos de unge til alt hvad der er sandt og godt og stort og at vå re sand i Kristen - som i Folke- og Menneskelivet, at befordre en sand og levende Tro i deres Hjerter, at aabne deres ½ jne for vor folkelige Ejendommelighed, at de maa l å re at kjende vor Historie og vore store Minder og at forstaa at bruge vort dejlige Modersmaal saavel i Skrift som i Tale, at gjØre dem bekendt med vore bedste, saavel afdØde som endnu levende Forfattere, og ved siden af alt dette saavidt muligt uddanne dem til at blive dygtige M å nd og Kvinder i deres daglige Få rd. Der vil blive givet Undervisning i Skrivning, Regning og andet, for Pigeskolens Vedkommende i Haandarbejde, ligesom der vil blive givet mange vigtige Vink angaaende Mejeridrift og Husholdningsv å sen - for Karlenes vedkommende i Jordbundslå re, geometrisk Regning, Landmaaling og Husdyrlå re. - Betingelserne ere: For Undervisning betales maanedlig 4 Kr. Der vil blive s Ørget for at Eleverne kunne faa fri Bolig i Byen hos anstå ndige Familier, naar de selv medbringer Sengeklå der. De kunne naturligvis v å re to om en Seng, hvis det Ønskes. - Middagsspisen maa helst nydes paa selve Skolen i et dertil indrettet V å relse. Til Middagsmaden foreslaa vi, at Eleverne levere Naturalier og skiftes med at tillave alt, dog Ønsker man nå rmere at trå ffe Aftale med Pigerne derom i de fØrste Dage de er paa Skolen. Morgen og Aften skulde de spise i deres Kvarter og enten betale V å rten derfor eller selv anskaffe det fornØdne. Disse Foranstaltninger er forelØbig trufne, fordi vi tro, at det bliver for dyrt for Eleverne, naar de skulde betale for deres Kost og spise Morgen, Middag og Aften i F å llesskab. Skolens Bestyrelse bestaar forelØbig af Prå sterne Brandt, Jensen og Ramsing, M Øller Lau i Skerninge, Gaardmå ndene Rasmus Pedersen i Ollerup, Hans Jacob M Øller i Vesterskerninge, Lå rer Klindt sammesteds og jeg. Jeg meddeler dig alt dette, fordi jeg haaber, at du i din Kreds vil virke lidt for denne Sags Fremme. Du ved nok saavelsom jeg, hvordan Folk af Bondestanden gaar og d Øse af og ved nå ppe, at de har et Få dreland; de ser hver Dag de dejlige Egne, den skØnne Have, hvor vi ere fØdte, og som tilhØrer os som et dansk Folks, men de tå nker kun: Den Mark er min, og den er min Naboes, og den Skov, det er Herremandens, og de ved, at Markerne giver Korn og Skoven Brå nde, men de se og forstaa slet ikke andet. De tale hver Dag det Sprog, deres Moder har l å rt dem, men kun faa vide, hvor usigelig smukt det kan klinge, naar det er Guds og Folkets Aand, der taler derigjennem. Jeg tror sikkert, at det er Bondestanden, der skal b å re Danmarks Fremtid...... den maa oplives og oplyses uden derfor at forfines, uden at miste det så regne jå vne, ligefremme, hjertelige Prå g, der er dens egen. Gud lå gge sin Velsignelse i vor Gerning. Venlig Hilsen fra din hengivne Mads Hansen. Vester Skerninge Hæjskole Artikel i Hæjskolebladet 21.oktbr. l881 ved Anton Nielsen. Tit og mange gange er vi lå rere her blevet opfordrede til at skrive beretninger om skolen, om dens oprindelse og udvikling, og det kan heller ikke n å gtes, at fordringen er berettiget. Finder man det nØdvendigt, at statens latin- og realskoler udsender programmer, s a er det endnu mere nØdvendigt, at de fri hØjskoler forkynder, hver iså r, hvad de fØrer i deres skjold, da den ejendommelighed, som personligheden pa trykker den, jo ma vå re langt stå rkere og mere udviklet ved deres fuldstå ndige frihed. Na r det nu alligevel er sjå ldent, at se denne slags beretninger fra en h Øjskole, sa kommer det maske af deres danske blufå rdige natur. Denne vil jeg nu, for en enkelt gang, prØve at overvinde.- Den fØrste begyndelse til Vester Skerninge HØjskole hos mig varet stort klaps p a skulderen, som jeg en gang fik af en fremmed mand ved en skovfest ovre i Sjå lland. Det var Ernst Trier, som pa denne ejendommelige ma de hilste pa mig fØrste gang, og herved slog mig til ridder for h Øjskolens sag. Thi dette slag og den samtale, der fulgte efter, gav mit hjerte sit fØrste og uudslettelige h Øjskoleprå g. Jeg kom nu jå vnlig pa Vallekilde, kom bestandig til at holde mere af hØjskolen ved at se dens virkninger og arbejdede ogs a, efter evne, for sagen; dog uden at drØmme om, at jeg nogen sinde selv kunne komme til at blive h Øjskolelå rer; det turde jeg , med al min lyst dertil, dog aldrig vove at t å nke pa . Men efter en tre ars forlØb kom det nå ste klaps. Det var vistnok i sommeren l867, at jeg fik en lille r Ød bog "med hØjagtelse fra forfatteren".Bogen hed: Sange af Ungkarl Mads Hansen. Denne venlighed fra bondedigteren, hvis navn var p a alles munde, overvå ldede mig, sa jeg gentagne gange skrev til ham for at fa hans besØg. Jeg kunne ikke komme til ham, da jeg var almueskolelå rer, men han havde tiden bedre til sin r a dighed. Mads Hansen kom ogsa med to unge fynboer endnu samme sommer. Vi havde mange glade timer sammen, men han betroede mig ellers, at han havde et mere vigtigt å rende end blot besØg og lystrejse. Han skulle til KØbenhavn for at forma skolebestyrer Chr. Bredsdorff til at blive forstander for en h Øjskole, som han ville oprette. Efter Mads Hansens Ønske fulgtes jeg med ham og hans venner til Vallekilde; han havde nemlig aldrig endnu set en hØjskole. Vi blev modtagne med stor glå de og hjertelighed, men en timestid efter at vi var kommet, blev Mads Hansen og Trier indviklet i en ordstrid, der f Ørtes med sa dan en hidsighed, sa at alle tilhØrerne flygtede. Na , de hØje ra b var just ikke sa slemt mente, men det kunne ikke ga sa stille af, da de to kå mpende ikke hØrte til de roligste eller spagfå rdigste. Mads Hansen havde ellers uret. Sagen drejede sig om det spØrgsmal, om en hØjskole ikke tillige kunne v å re teater og eleverne skuespillere. Mads mente jo, og jeg var den gang heller ikke klogere. Jeg tror nu ikke, at Mads Hansen, med sin store teaterkå rlighed, nogen sinde blev klogere, men Trier var straks p a det rene med, at disse to ting, teater og hØjskole, ville ophå ve hinanden ligesom +og- Mads rejste fra mig til KØbenhavn og der fra til sit hjem. Kort efter fik jeg brev fra ham om, at Chr. Bredsdorff ikke ville forlade sin stilling. Jeg kunne m å rke pa brevet, at Mads Hansen var forknyt over dette afslag, da han nu slet ikke vidste, hvor han skulle f a en mand fra til at holde hØjskole. Da vi nu allerede var blevet fortrolige venner, skrev jeg straks et deltagende brev til ham, hvori blandt andet fremkom disse ord:"Havde jeg magt, som jeg havde agt, skulle du ikke have n Ødig at lede lå nge efter en hØjskoleforstander". Det var aldeles ikke min mening, at tilbyde mig med disse ord, nej de var kun et uvilkarligt udbrud af min kå rlighed til hØjskolesagen og af min beundring for Mads Hansens iver, men han forstod dem pa dem pa en anden ma de. Da han modtog mit brev, var han netop til et sangmØde, men det gjorde sa dant et indtryk pa ham, at han ma tte udenfor med en af sine bedste venner for at give sin glå de luft. Han skrev mig nu straks til, tog mig p a ordet og tog mig som jeg var, sa ledes at jeg slet ikke kunne gØre udflugter. Efter at jeg havde besØgt ham i sommerferien, rejste jeg om vinteren p a Vallekilde for at berede mig til min ny virksomhed. En bondekarl p a SamsØ, som jeg snart blev fortrolig med, fik jeg overtalt til at drage med mig til Fyn som l å rer. Det var Povl Pedersen, som nu atter bor ved Vallekilde. Vi var tynde i papirerne, det ved Vorherre, og l å rerne ved Vallekilde skal just ikke roses for, at de satte mod i os, da de betragtede det som en stor letsindighed af os at tage fat p a sa dan en gerning.