Hø JSKOLE I VESTER SKERNINGE.

Mads Hansen var utrå ttelig, na r det gjaldt initiativer p a folkeoplysningens omrade. Han gjorde i bogstavelig forstand Grundtvigs ide' om at oplive og oplyse til sin hjertesag, det resulterede bl.a. i oprettelsen af Vester Skerninge H Øjskole.

Mads Hansen kØbte derfor det gamle prå ste-enkeså de i Vester Skerninge. Det var en lille stratå kt bygning, der la ud til Svendborg- Fa borg landevejen.

Anton Nielsen, skolelå rer i Munkebjegby ved SorØ, blev ansat som forstander for Mads Hansen hØjskole.

Om sine hØjskoletanker, s a vel fagligt som holdningsmå ssigt, skriver Mads Hansen et meget spå ndende brev til sin gode ven N. Rasmussen S Økilde:

Kjå re Ven

Nu kan jeg rigtig give Besked om, hvordan vor H Øjskole skal vå re. Fra 1. Maj til 1. August bliver der holdt Skole for unge Piger, og fra 15. Oktober til 15. April for unge Karle. Anton Nielsen er forel Øbig antaget til Forstander og Lå rer Klindt i Skerninge til Andenlå rer og for Pigeskolens vedkommende FrØken Lau - en Datter af MØller Lau i Vesterskerninge - til Lå rerinde. Desuden har Dyrlå ge Skov lovet i Sommerhalvaaret at ville holde Foredrag om Mejeriv å sen og i Vinterhalv-aaret over Husdyrlå re. Skolens Formaal er at vå kke Kjå rlighed hos de unge til alt hvad der er sandt og godt og stort og at vå re sand i Kristen - som i Folke- og Menneskelivet, at befordre en sand og levende Tro i deres Hjerter, at aabne deres ½ jne for vor folkelige Ejendommelighed, at de maa l å re at kjende vor Historie og vore store Minder og at forstaa at bruge vort dejlige Modersmaal saavel i Skrift som i Tale, at gjØre dem bekendt med vore bedste, saavel afdØde som endnu levende Forfattere, og ved siden af alt dette saavidt muligt uddanne dem til at blive dygtige M å nd og Kvinder i deres daglige Få rd. Der vil blive givet Undervisning i Skrivning, Regning og andet, for Pigeskolens Vedkommende i Haandarbejde, ligesom der vil blive givet mange vigtige Vink angaaende Mejeridrift og Husholdningsv å sen - for Karlenes vedkommende i Jordbundslå re, geometrisk Regning, Landmaaling og Husdyrlå re. - Betingelserne ere:

For Undervisning betales maanedlig 4 Kr. Der vil blive s Ørget for at Eleverne kunne faa fri Bolig i Byen hos anstå ndige Familier, naar de selv medbringer Sengeklå der. De kunne naturligvis v å re to om en Seng, hvis det Ønskes. - Middagsspisen maa helst nydes paa selve Skolen i et dertil indrettet V å relse. Til Middagsmaden foreslaa vi, at Eleverne levere Naturalier og skiftes med at tillave alt, dog Ønsker man nå rmere at trå ffe Aftale med Pigerne derom i de fØrste Dage de er paa Skolen. Morgen og Aften skulde de spise i deres Kvarter og enten betale V å rten derfor eller selv anskaffe det fornØdne. Disse Foranstaltninger er forelØbig trufne, fordi vi tro, at det bliver for dyrt for Eleverne, naar de skulde betale for deres Kost og spise Morgen, Middag og Aften i F å llesskab.

Skolens Bestyrelse bestaar forelØbig af Prå sterne Brandt, Jensen og Ramsing, M Øller Lau i Skerninge, Gaardmå ndene Rasmus Pedersen i Ollerup, Hans Jacob M Øller i Vesterskerninge, Lå rer Klindt sammesteds og jeg.

Jeg meddeler dig alt dette, fordi jeg haaber, at du i din Kreds vil virke lidt for denne Sags Fremme. Du ved nok saavelsom jeg, hvordan Folk af Bondestanden gaar og d Øse af og ved nå ppe, at de har et Få dreland; de ser hver Dag de dejlige Egne, den skØnne Have, hvor vi ere fØdte, og som tilhØrer os som et dansk Folks, men de tå nker kun: Den Mark er min, og den er min Naboes, og den Skov, det er Herremandens, og de ved, at Markerne giver Korn og Skoven Brå nde, men de se og forstaa slet ikke andet. De tale hver Dag det Sprog, deres Moder har l å rt dem, men kun faa vide, hvor usigelig smukt det kan klinge, naar det er Guds og Folkets Aand, der taler derigjennem. Jeg tror sikkert, at det er Bondestanden, der skal b å re Danmarks Fremtid...... den maa oplives og oplyses uden derfor at forfines, uden at miste det så regne jå vne, ligefremme, hjertelige Prå g, der er dens egen. Gud lå gge sin Velsignelse i vor Gerning.

Venlig Hilsen fra din hengivne

Mads Hansen.

Vester Skerninge Hæjskole Artikel i Hæjskolebladet 21.oktbr. l881 ved Anton Nielsen.

Tit og mange gange er vi lå rere her blevet opfordrede til at skrive beretninger om skolen, om dens oprindelse og udvikling, og det kan heller ikke n å gtes, at fordringen er berettiget. Finder man det nØdvendigt, at statens latin- og realskoler udsender programmer, s a er det endnu mere nØdvendigt, at de fri hØjskoler forkynder, hver iså r, hvad de fØrer i deres skjold, da den ejendommelighed, som personligheden pa trykker den, jo ma vå re langt stå rkere og mere udviklet ved deres fuldstå ndige frihed. Na r det nu alligevel er sjå ldent, at se denne slags beretninger fra en h Øjskole, sa kommer det maske af deres danske blufå rdige natur. Denne vil jeg nu, for en enkelt gang, prØve at overvinde.- Den fØrste begyndelse til Vester Skerninge HØjskole hos mig varet stort klaps p a skulderen, som jeg en gang fik af en fremmed mand ved en skovfest ovre i Sjå lland. Det var Ernst Trier, som pa denne ejendommelige ma de hilste pa mig fØrste gang, og herved slog mig til ridder for h Øjskolens sag. Thi dette slag og den samtale, der fulgte efter, gav mit hjerte sit fØrste og uudslettelige h Øjskoleprå g. Jeg kom nu jå vnlig pa Vallekilde, kom bestandig til at holde mere af hØjskolen ved at se dens virkninger og arbejdede ogs a, efter evne, for sagen; dog uden at drØmme om, at jeg nogen sinde selv kunne komme til at blive h Øjskolelå rer; det turde jeg , med al min lyst dertil, dog aldrig vove at t å nke pa . Men efter en tre ars forlØb kom det nå ste klaps. Det var vistnok i sommeren l867, at jeg fik en lille r Ød bog "med hØjagtelse fra forfatteren".Bogen hed: Sange af Ungkarl Mads Hansen. Denne venlighed fra bondedigteren, hvis navn var p a alles munde, overvå ldede mig, sa jeg gentagne gange skrev til ham for at fa hans besØg. Jeg kunne ikke komme til ham, da jeg var almueskolelå rer, men han havde tiden bedre til sin r a dighed. Mads Hansen kom ogsa med to unge fynboer endnu samme sommer. Vi havde mange glade timer sammen, men han betroede mig ellers, at han havde et mere vigtigt å rende end blot besØg og lystrejse. Han skulle til KØbenhavn for at forma skolebestyrer Chr. Bredsdorff til at blive forstander for en h Øjskole, som han ville oprette. Efter Mads Hansens Ønske fulgtes jeg med ham og hans venner til Vallekilde; han havde nemlig aldrig endnu set en hØjskole. Vi blev modtagne med stor glå de og hjertelighed, men en timestid efter at vi var kommet, blev Mads Hansen og Trier indviklet i en ordstrid, der f Ørtes med sa dan en hidsighed, sa at alle tilhØrerne flygtede. Na , de hØje ra b var just ikke sa slemt mente, men det kunne ikke ga sa stille af, da de to kå mpende ikke hØrte til de roligste eller spagfå rdigste. Mads Hansen havde ellers uret. Sagen drejede sig om det spØrgsmal, om en hØjskole ikke tillige kunne v å re teater og eleverne skuespillere. Mads mente jo, og jeg var den gang heller ikke klogere. Jeg tror nu ikke, at Mads Hansen, med sin store teaterkå rlighed, nogen sinde blev klogere, men Trier var straks p a det rene med, at disse to ting, teater og hØjskole, ville ophå ve hinanden ligesom +og- Mads rejste fra mig til KØbenhavn og der fra til sit hjem. Kort efter fik jeg brev fra ham om, at Chr. Bredsdorff ikke ville forlade sin stilling. Jeg kunne m å rke pa brevet, at Mads Hansen var forknyt over dette afslag, da han nu slet ikke vidste, hvor han skulle f a en mand fra til at holde hØjskole. Da vi nu allerede var blevet fortrolige venner, skrev jeg straks et deltagende brev til ham, hvori blandt andet fremkom disse ord:"Havde jeg magt, som jeg havde agt, skulle du ikke have n Ødig at lede lå nge efter en hØjskoleforstander". Det var aldeles ikke min mening, at tilbyde mig med disse ord, nej de var kun et uvilkarligt udbrud af min kå rlighed til hØjskolesagen og af min beundring for Mads Hansens iver, men han forstod dem pa dem pa en anden ma de. Da han modtog mit brev, var han netop til et sangmØde, men det gjorde sa dant et indtryk pa ham, at han ma tte udenfor med en af sine bedste venner for at give sin glå de luft. Han skrev mig nu straks til, tog mig p a ordet og tog mig som jeg var, sa ledes at jeg slet ikke kunne gØre udflugter. Efter at jeg havde besØgt ham i sommerferien, rejste jeg om vinteren p a Vallekilde for at berede mig til min ny virksomhed. En bondekarl p a SamsØ, som jeg snart blev fortrolig med, fik jeg overtalt til at drage med mig til Fyn som l å rer. Det var Povl Pedersen, som nu atter bor ved Vallekilde. Vi var tynde i papirerne, det ved Vorherre, og l å rerne ved Vallekilde skal just ikke roses for, at de satte mod i os, da de betragtede det som en stor letsindighed af os at tage fat p a sa dan en gerning. De havde ret i flere henseender, men terningerne var kastede. Mads Hansen havde kØbt et gammelt prå steenkeså de med jordlod og have p a 12 skpr. land til hØjskole. Huset la lige op til en stå rkt befå rdet gade og landevej, og der var ingen plads s a at eleverne kunne bo der. Ved majdagstid l868 begyndte vi skolen med 14 elever, hvilket antal efterh anden voksede til 17. Mine foredrag bestod af verdenshistorie og Danmarkshistorie, de var kun en udf Ørlig fortå lling af tildragelserne, uden synderlig forklaring eller anvendelse. Pastor Brandt Ollerup kom en gang om ugen og talte om Nordens gudesagn, og det var de eneste ordentlige foredrag p a skolen den sommer. Men i erkendelsen af min egen svaghed havde jeg fattet en plan, der skulle b Øde pa , hvad der manglede: jeg ville prØve pa at gØre hØjskolen til et hjem for de unge, og jeg ville stille mig p a en broderlig, fortrolig fod med dem i det ha b, at et sa dant samliv ville bå re en god frugt. Eleverne skulle altsa frit ga ud og ind i hele huset; vi lå rere frabad os ethvert ydre å rbØdighedstegn og forlangte endog af eleverne, at de skulle vå re "dus"med os. Alle mine venner fraradede mig alvorligt denne plan, kun Mads Hansen samtykkede deri, men jeg gennemfØrte den desuagtet, har holdt fast ved den indtil dette Øjeblik og er blevet efterlignet deri af flere mindre h Øjskoler. De fØrste 2-3 ar jeg holdt hØjskole, fik eleverne en stor del af deres a ndelige pa virkning pa denne ma de, ved samlivet, til hvilket Mads Hansen, der bes Øgte os flere gange om ugen, gav et ypperligt bidrag. SkØnt eleverne kun fik en ringe udvikling, blev de dog så rdeles glade ved h Øjskolen, som de virkelig betragtede som deres andet hjem. Vinteren derefter havde jeg 18 elever, og ved dens begyndelse var det f Ørst, at jeg kastede (utydeligt) af bag mig, idet jeg tog min afsked som skolelå rer i Munkebjerg; hidtil havde jeg haft tilladelse til at holde hjå lpelå rer. Mads Hansen var i forvejen ga et ind pa at bygge en ny hØjskole, med lejlighed til eleverne; den skulle s a ligge pa et mere afsides sted end den gamle, thi der var ingen ro ved gaden, og denne var ogsa elevernes sande tumleplads. I sommeren l870 flyttede vi ind i den nuvå rende hØjskole, som ligger pa den yndigste plet i byen, i skjul bag ved Prå stens store have og dog kun et par b Øsseskud fra landevejen. Der har jeg ret haft "et lille Nasaret", Gud vå re evigt lovet. HØjskolen var Mads Hansens ejendom og blev drevet for hans regning, ja endogs a husholdningen var hans. En pige, der havde tjent ham i flere ar, Karen JØrgensen, blev vor husmoder, og hun har sin store part i den yndest og fremgang som Skolen har vundet. Vi faste l å rere tjente Mads Hansen og fik vor l Øn af ham; han skulle sØrge for al ting, endog for at skaffe elever. Da jeg var meget undselig ved at tale offentlig, havde jeg betinget mig, at v å re fri for at rejse om og holde foredrag. Denne Frihed varede rigtignok ikke lå nge, thi Mads Hansen kunne ikke skaffe elever, skØnt han gjorde sig flid nok - men hvorfor skulle jeg ogsa vå re fri mere end andre, dersom jeg kunne gØre noget gavn; det var vel ogsa nok tiden, at min undselighed skulle overvindes. Mads Hansen var af den slags mennesker, som al tid har hovedet fuldt af planer; han havde ogs a den så regenhed, som fØlger med: at nå re for store forventninger. HØjskolen , mente han, skulle kun v å re for den nå rmeste omegn, og fra dem ville der strØmme masse af elever, langt flere end vi kunne modtage. Men han huskede ikke pa , at han, lige fra lille af, al tid havde haft m å ngden imod sig, det blev nu hans skå bne - ogsa i denne sag, hvilket vi snart fik at fornemme. Mads Hansens egen lille vennekreds sluttede sig med kå rlighed til skolen, hvorimod den Øvrige befolkning pa egnen sa med ha n, ja endog undertiden med onde Øjne, pa os. Den fØrste sommer blev der digtet en små devise om hØjskolen; den blev sunget af gadedrengene, n a r de sa lå rerne eller eleverne. En aften jeg var ga et ud for at rØre mig, mØdte jeg en lang rå kke af byens gardmå nd, der kom kØrende hjem fra deres vejarbejde. Jeg hilste "godaften" til hver is å r, men ikke en eneste besvarede min hilsen. Det var strengt for mig, som aldrig f Ør havde prØvet at have uvenner, og som vidste med mig selv, at jeg aldrig havde fornå rmet en eneste af dem. Da jeg ikke kendte dette ejendommelige forhold mellem egnenes folk og Mads Hansen, m a tte jeg jo nå sten antage dem for nogle umennesker. Senere lå rte jeg sagerne bedre at kende, og fik da at se, at ikke hele uretten var p a den ene side, men det varede flere ar, og dette forhold skulle just ikke hjå lpe os til elever, der fra hvor vi havde ventet dem.- Nu har skolen langsom k å mpet sig frem til frem til yndest og forstaelse: vi har nu hvert ar en kØn lille flok her fra egnen, ja, i nabosognet Ollerup er der snart ikke en g a rd eller et hus, uden at vi har haft elever der fra. Men det blev ellers ikke omegnen, der skulle holde skolen vedlige, tv å rtimod! Jeg er af den mening, at der er vist ikke nogen anden skole af samme st Ørrelse, der har sa broget et selskab fra alle landets egne, selv de allerfjerneste. Dette m a vel betragtes som et fortrin, da det s a udmå rket tjener til at udrydde den adskillende landskabsf Ølelse; her kalder vi ikke bornholmere eller vendelboer for"udenlands folk" Da Mads Hansen boede 1Å fjerdingvej fra skolen, var det meget besvå rligt for ham at have husholdning der. Desuden ville hØjskolen ikke betale sig; den havde et voksende underskud ar for ar. Arsagen hertil la jo vistnok for stØrstedelen i, at vi havde endnu kun et ringe elevtal, men ogs a i, at det hele ikke var samlet pa en ha nd. Det var derfor Mads Hansens stadige Ønske og forlangende, at jeg skulle k Øbe hØjskolen, men da jeg intet havde at s å tte til af, og da jeg var temmelig upraktisk, v å grede jeg mig ved at fØje ham. Men der kom sa ting, som nØdte mig til at give efter. Da det forenede Venstre fremstod, tog Mads Hansen det modsatte parti, hvilket jeg ikke kunne. Disse forskellige politiske meninger kunne ikke, i det vå sentlige, skade vort venskabsforhold, hvorimod jeg snart fik at m å rke., At Mads Hansens offentlige optrå den imod Venstre skadede skolen og skaffede os det rygte, at vi var opdrog eleverne til hØjremå nd. Dette rygte var nu fuldkommen falsk, thi Mads Hansen var ikke l å rer pa skolen, og politikken blev heller aldrig berØrt der, men jeg kom alligevel til den overbevisning, at det ville Ødelå gge skolen, om det fik lov at r a de. Desuden var det da heller ikke behageligt for mig at blive kaldt en hØjremand, da jeg ikke var det. Derfor blev det n Ødvendigt for mig at forsØge, om jeg kunne sta pa mine egne ben ved at kØbe hØjskolen. Jeg kØbte den da for 4000 kr., hvilket jo var for dyrt for det lille hus, kun indrettet pa at have 24 elever og alt sa smat som tå nkes kunne. Jordlodden var blevet solgt i forvejen, sa nå r som en have pa 3 skpr. land. Da handelen var blevet sluttet, Ønskede Mads Hansens venner ham til lykke, at han var blevet af med h Øjskolen, som var en da rlig forretning. Det var just ikke sa behageligt for mig at hØre pa , thi hvis det var en lykke for ham at blive fri for h Øjskolen, da ma tte det jo blive en ulykke for mig at fa den. Men Gud undte mig det som var bedre, nu ma jeg kalde det en god handel, som jeg aldrig har fortrudt. Det var i sommeren l874. Fra nu af kom Mads Hansen og jeg ikke s a hyppigt sammen; vore gensidige besØg blev sjå ldnere, indtil de til sidst nå sten ophØrte. Vi blev derfor ikke uvenner, og jeg er overbevist om, at vore hjerter aldrig blev skilte ad. Arsagen , hvorfor vi ikke kom sammen, var ikke politikken, heller ikke handelens afslutning, den la lå ngere tilbage og er vel bekendt p a egnen, men kan ikke anfØres her uden at sa re nogen. SkØnt Mads Hansen aldrig tå nkte pa at lå gge noget tryk pa mig, da jeg ligesom tjente ham, sa fØlte jeg mig dog ganske anderledes fri og selvstå ndig, da jeg var bleven min egen mand, og at forandringen var heldig for h Øjskolens vedkommende, derom vidner den kendsgerning, at elevtallet er n å sten bleven det dobbelte nu af hvad det var i l874. I fØrstningen, vi begyndte at tale om at bygge en ny h Øjskole, var det virkelig Mads Hansens mening at indrette skolestuerne s a ledes, at de kunne bruges til sangforeningens komedie- og aftenunderholdning. Men jeg satte mig bestemt imod det og gjorde det til et kabinetssp Ørgsmal, ligesom jeg heller ikke tillod, at nogen elev blev uddannet i sin skoletid til at v å re skuespiller. HØjskolen er nu for 3 ar siden ombygget og udvidet, sa at der kan bo 60 elever. I de sidste ar har vi haft flere, men sa har deriblandt vå ret nogle fra omegnen, som hver aften gik til deres hjem. At jeg selv er vokset tilligemed h Øjskolen det kan jeg nok sige med en god samvittighed; jeg tr å ngte ogsa ha rdt til det. Men jeg er alligevel ikke bleven s a stor og bliver det heller aldrig, og jeg mener nå rmest dermed, at jeg har ikke gaver til at v å re fØrer for en stØrre kreds. Men i mit hus, omgivet af mine unge venner, der fØler jeg mig pa min plads, og takker Gud, fordi han har ladet "malesnorene falde for mig pa de liflige steder". Skolens daglige liv ligner mest det, som f Øres pa Vallekilde. Dens formal er, frem for alt, opvå kkelse og oplivelse ved det mundtlige ord. Men der holdes strengt over, at tiden benyttes troligt fra morgen til aften, og vi har vor bestemte timeinddeling, dels til foredrag og dels til kundskaber og f å rdigheder. Hvad foredragene angar, da er de omhyggeligt afpassede efter de unges modtagelighed og andelige fordØjelsesevne. Vi sender dem ikke ud i verden med halvt ford Øjede floskler, vi lØfter dem heller ikke sa hØjt op, at de ikke siden kan finde sig til rette p a jorden. Undertiden siger folk til mig:"Man kan slet ikke hØre pa dine elever, at de har vå ret pa hØjskolen". Dertil svarer jeg:"Det gØr ingen ting, na r det bare kan må rkes. Vi Ønsker ikke, at vore elever bliver s a andelige, sa de blander andeligheden ind i al dagligdags tale. Det g Ør ikke noget, at de unge mennesker ikke har lå rt at sla om sig med syn pa livet, livsfolket eller livssiden, n a r de bare virkeligt kan se, hvad der er godt og leve derefter. Smukke og store ord h Ører vi nok af, men med deres anvendelse i livet turde det vå re lidt fattigere. Vi vil derfor, efter evne, forkynde for de unge "ordet som er d a d". En anden hemmelighed ved skolen er allerede l Øseligt nå vnet, nemlig samlivet. Jeg har grund til at tro, at det er sjå ldent pa nogen skole, at trå ffe sa dant et venskab og sa dan en fortrolighed, ba de imellem lå rer og elever og imellem eleverne indbyrdes. Vi danner ligesom en familie; hvad der ang ar en angar os alle. Dersom en af eleverne mister en af sine forå ldre ved dØden, da er der deltagelse over hele huset, og dersom en har kØbt en ny pibe, da er det ligeledes en sag, som angar os alle. Vi gØr alt, for at eleverne skal fØle sig hjemme her i huset, og da det nu har truffet sig s a dan i mange ar, at skolens faste lå rere har vå ret enlige, uden familie, s a har vi mere her end pa andre skoler kunnet leve sammen med eleverne og ofre os for dem.

Om vinteren holder forstanderen offentlige foredrag p a skolen hver lØrdag.Disse forsamlinger er, n a r vejret ikke er slemt, s å rdeles godt besØgte. En vinter har der vå ret holdt foredrag over kå mpeviser, en anden om Nordens gudelå re, en treje om litteraturhistorien, en fjerde om bondestandens historie, en femte om bØrneopdragelse o.s.v. Dog ma bemå rkes, at foredragene kun hveranden l Ørdag drejer sig om folkelige emner; de mellemliggende l Ørdage har vå ret anvendte til at tale over epistelen til den pafØlgende sØndag. I sommertiden holdes kun et offentlig foredrag hver m a ned. I de 13 ar hØjskolen har bestaet, har den haft, til foreskellige tider, f Ølgende lå rerpersonale: Faste lå rer foruden forstanderen: Lars Nielsen, pensioneret lå rer, i 6 ar: Povl Pedersen i 3 ar. Jens Skytte, nu ved redaktionen af H Øjskolebladet,3 ar; Hans Jensen, redaktionssekretå r i Slagelse, Å ar; Niels Kristian Johansen. 6Å a r. Karoline Fromholt og Marie Fredskild, hver 1 sommer, Timelå rer og timelå rerinder: Pastor Brandt i Ollerup, 13 ar; Pastor GjellebØl i Vester Skerninge, 8 ar; Pastor Jessen i BØvling, Å ar; Lå rer Klindt i V.Skerninge, 1 sommer; Augusta Lau, samme by, 1 sommer; Marie Brandt, 2 somre Kristiane Brandt, 1 sommer; Charlotte Jensen, 3 somre; Ingeborg Petersen, 3 somre; Betty Krogh, 1 sommer. Skolens nuvå rende faste lå rere er, foruden forstanderen:Niels Kristian Johansen, Lars Nielsen og lå rerinde Marie Fredskild. Timelå rere: prå sterne Brandt og GjellebØl. Elevtallet har vå ret alle arene: Pigeskolen Karleskolen: l868=17 l868-69=18 l869=14 1869-70=20 l870=26 l870-71=35 l871=21 l871-72=35 l872=24 l872-73=34 l873=22 l873-74=27 1874=26 l874-75=37 l875=23 l875-76=47 l876=36 l876-77=52 l877=35 l877-78=59 1878=24 l878-79=53 l879=29 l879-80=61 l880=47 l880-81=67 Det er til at vente, at alle h Øjskolevenner nok vil l å se sa danne beretninger, som ovenstaende. Jeg tillader mig derfor at opfordre andre h Øjskoleforstandere til at give lignende meddelelser om deres skolers opkomst, udvikling og ejendommelighed. Brev fra bibliotekar, hæjskolelå rer Poul Bjerge, Askov til hæjskoleforstander Lars Båkhæ j 1918. [Trykt i Ollerup håjskoles a rsskrift 1918]

Kå re Lars Bå khØj! Sidste sØndag strØmmede hilsnerne ind til Ollerup h Øjskole. Jeg har gemt min til idag, fordi den ikke skulle drukne i må ngden, og sa fordi min hilsen ikke sa meget gjaldt den ny statelige h Øjskole i Ollerup, som den lille mindre anselige, men hyggelige og naturfredelige h Øjskole dernede ved siden af prå stegardens have i Vester Skerninge. Der havde jeg mine rige dage i sin tid. Det var i arene 1872-74. Jeg tjente hos Hans Nielsen p a Nyga rd [Nygaard] ved stranden i UlbØlle. Hver tredje sØndag skulle jeg vå re hjemme at passe hestene. De to sØndage havde jeg fri. Sa var jeg gerne til kirke i Ollerup og hØrte pastor J.S. Brandt. Derefter gik jeg pa hjemvejen ad en sti, der fØrte gennem det nederste af prå stegardens have og ind til h Øjskolen, og der var jeg ofte resten af dagen, spiste sommetider til middag og blev der til aften med. Det var Karen J Ørgensen, der nu er kendt for sit hØjskolehjem i Odense, som jeg kan takke for elskvå rdig gå stfrihed og god mad. Men det var kun den ene side af sagen, ganske vist ikke helt uvigtig; men det, der havde mere betydning for mig, det var livet pa hØjskolen, det var Anton Nielsen, det var Hans Jensen, nu redakt Ør i Slagelse, det var Jens Skytte. Jeg var vestjyde, naturgroet og vel ogs a naturfrodig; men lidet kultiveret. Jeg havde nok vå ret en vinter pa Askov hØjskole, havde fa et meget der, men trå ngte til omgivelser og andelig fØde, der kunne danne mig yderligere. Jeg havde et godt hjem og gode omgivelser p a Nyga rd de seks dage. Men jeg trå ngte til lidt hØjtid den syvende. Det fandt jeg p a Vester Skerninge hØjskole, og i Mads Hansens skytteforening [Palnatoke]. Jeg kan ikke t å nke mig, jeg kunne have fundet noget, der passede bedre til mig, og min udvikling, end de k a r, jeg fandt her, og det liv, som jeg blev f Ørt ind i. Na r jeg nu tå nker tilbage derpa, star den tid for mig i lysglans. Det var en herlig og rig tid. Jeg f Ølte mig sa vel der. Jeg voksede i de omgivelser. Nar jeg tå nker pa disse mennesker, ja sa har jeg sa meget at sige hver enkelt af dem tak for. Men hvad der havde endnu mere at sige den enkelte, det var livet, det var omgivelserne, der virkede s a velgØrende pa mig, det udviklede mig, det afsleb mig lidt, det holdt mit sj å leliv i grØde. Man ser, jeg har god grnd til at hilse p a Ollerup hØjskole, sige den tak for, hvad den har v å ret for mig i hin tid, og Ønske , at den ma i fremtiden kunne blive ved at v å re ligesa meget for de unge, som den har vå ret for mig.

Venligst Poul Bjerge

Breve fra hæ jskoleforstander Anton Nielsen

Anton Nielsen var forstander for Vester Skerninge H Øjskole fra dens opstart i 1868 til 1884.

I 1882 kØbte Anton Nielsen Himmerigsgarden i Ollerup og hØjskolen blev flyttet dertil fra Vester Skerninge.

Anton Nielsen var i mere end en forstand folkeoplyser, idet han var en af de kendte skolel å rerforfattere fra det forrige arhundrede, der skrev for almuen.

Anton Nielsen var kendt for at have et meget personligt og inderligt forhold til sine h Øjskoleelever. Der findes en del brevveksling mellem ham og gamle elever, et af disse lyder s a dan:

Rerslev Sept. 1870

Min kå re Lavra

Det var mig inderlig kå rt at hØre fra dig og iså r glå dede det mig at faa saadan et rart Brev, hvori du udtaler saa stor en Kå rlighed og tillid til mig. Og Gud ske Lov at der aldrig har v å ret andet end end godt imellem os og at jeg aldrig har haft det mindste at bebrejde dig. Det kunde jo ellers nok tr å ffe sig at jeg var misfornØjet med en og anden, saa maatte jeg jo sige dem det, og det var slet ingen behagelig Gerning. Allerbedst er det jo om de unge kan rette dem selv efter det Ord de h Ører saa at der ikke skal personlige Formaninger til. Og dog Tror jeg de kom til at holde af mig allesammen ogsaa de som jeg havde vå ret streng ved, de forstod vel nok til sidst at Strengheden kom af K å rlighed. Ja det er vist at det var nogle haarde Dage de sidste. Jeg gik ogsaa n å sten den halve Skoletid og var bange for dem og fik Taarer i ½ jet ved Tanken om den Time da jeg skulde staa foran jer sidste Gang. Men Vorherre hjalp os jo udover det altsammen, og K å rligheden som forsØder alt, forsØdte jo ogsaa de sidste Vemodige Timer. Hvor det glå der mig at hØre, at du har haft saa meget Gavn af Skolen. Det var da godt da du har gaaet og lå ngtes efter en HØjskole i flere Aar, at du saa ikke blev skuffet da du naaede saa vidt. Og naar du saadan fØler at du er kommet Vorherre nå rmere og er vokset baade i ydmygelse og Kå rlighed, saa har du rigtignok stor Grund til at takke ham der sender al god og fuldkommen Gave ned til os.Jeg er ogsaa rigtig glad over det dejlige Kald som Gud har betroet mig og jeg vilde ikke bytte det med noget andet i Verden. Men der er ogsaa Besvå rlighed og Fristelse forbunden dermed, Fristelse til at tage ü ren selv, istedet for at give Gud hvad hans er. Naar jeg ser de unge vokse i alt godt da er det jo min allerstØrste Glå de, for hvilken jeg saa tidt takker Gud med Taarer. Men mange Gange kan jeg ogsaa faa den stolte Tanke, at det er mig, der har gjort det - indtil jeg faar t å nkt mig om, og husker at jeg er kun et ringe Redskab for Guds Aand. Naa lille Lavra, ja du har det jo nok noget ensomt nu, siden alle Veninderne er rejst og du er ene med dine Forå ldre. Men dine Kå rlighedsminder de har dog ikke forladt dig endnu, dem maa du saa leve af, til du ser dem igen. Saaledes gaar det jo ogsaa mig. Jeg sidder ogsaa ene her hos mine gamle Forå ldre og lå nges saa tidt efter alle mine Smaapiger, men jeg glå der mig til at se jer igen om et halvt Aar, naar Linden l Øves paa ny. Nu er mine ½ jne trå tte saa maa jeg sige farvel til min lille Lavra. Gud v å re hos dig og fØre dig ved sin Haand, det Ønsker din trofaste Ven Anton Nielsen.

Hils dine Forå ldre og alle gode Venner.

Breve fra Anton Nielsen til pastor Johannes Clausen, Ryslinge

Kilde:Johs. Clausens privatarkiv. Rigsarkivet- Munkebjergby d.7. Jan. l866

Kjå re Ven Fordi De virkelig er min kjå re Ven har jeg ingen Ro paa mig, fØr jeg faaer besvaret disse SpØrgsmaal: Er det sandt De sØger Ryslinge? Er det sandt, at De er den eneste Prå st i Danmark, som vil vå re bekjendt at sØge det? Det var mig fortalt, at ingen Prå st vilde sØge Ryslinge og jeg blev virkelig saa glad over dette Beviis paa Broderaand imellem Prå sterne, hvor forskjellige de ellers kunde v å re; nu kan De nok forstaae hvor bedrØvet jeg maatte blive, ved at hØre, at De vilde sØge det. Jeg tå nkte fØrst. Skulde een eller anden Indflydelse eller Fristelse kunde have bevå get Clausen dertil, men saa t å nkte jeg igjen; nej, jeg har aldrig hØrt noget uå delt om ham, det kan ikke vå re muligt; havde jeg ham bare i dette ½ ieblik at han kunde forsvare sig. Jeg forsvarede Dem saa godt jeg kunde, men maatte dog tilstaae, at der var Noget jeg ikke kunde forstaae. Man sagde, at foruden Dem var der et Par Prå ster, som sØgte, men at der aldeles ikke kunde vå re Tale om at beskikke disse til Ryslinge, og at Regjeringen vilde blive n Ødt til at kalde Birkedal, hvis De ikke s Øgte det. Endvidere blev der sagt, at Regjeringen underhaanden pr Øvede at forfØre forskjellige Prå ster til at sØge Ryslinge. Kjå re Ven, dersom nu Alt dette er sandt, hvad kan saa have bevå get Dem til at skille Prå st og Menighed ad i Ryslinge, som dog Gud har sammenfØiet. Det kan dog ikke vå re en saadan ForfØrelse som jeg har nå vnt ovenfor. Det kan dog vist heller ikke vå re for at modarbeide Grundtvigianismen. De maa dog endelig gaa i Rum med Gud om denne Sag, det er maaske endnu Tid til at tage AnsØgningen tilbage. For mig staaer Sagen som om baade Deres Tro og ü re stod paa Spil. De kan dog vist ikke blive vred paa mig for dette Brev, thi det er sandelig fremkommet af Kjerlighed til Dem. De maa endelig hurtig skrive mig til, for jeg kan ikke t å nke paa Dem med Glå de fØrend jeg faar Svar. Men Alt staaer i Guds Faderhaand, og De staaer ogsaa i Guds Faderhaand og han vil nok sige Dem det Rette og styre Deres FØdder paa Fredens Vei. Amen! Deres Ven Anton Nielsen

Munkebjergby d. 14. Jan. l866

Kjå re Ven.

Dette Navn giver jeg Dem endnu, og jeg fØler, at jeg aldrig vil kunne kalde Dem Andet, saalå nge, jeg lever. Det gjØr mig dog saa meget Ondt, at jeg har hjulpet til at bedrØve Dem iså r i denne Tid, da De havde fuldt op af den Slags, men kunde jeg vel Andet min Ven. Jeg kunde ikke tale om Dem eller t å nke paa Dem uden med Smerte. Mit Brev var maaskee lovlig uskaansomt men jeg maatte skynde mig. At revse den man mest har kjå r det kalder Verden Daarefå rd.

Men De kalder det jo ikke saadan, De kan jo nok forstaae mine F Ølelser! Det er sandt, at jeg kan ikke vå re enig med Dem om Deres BedØmmelse af Grundtvigianernes Prå ken, ei heller i Deres BedØmmelse af Birkedals Forseelse, men Gud Fader skee lov og Tak, nu da jeg har l å st Deres Brev, troer jeg at De endnu er Vorherres eget kjå re Barn. De er heller ikke vanå ret i mine ½ ine, og De skal ogsaa faae Opreisning, saa langt jeg kan naa. Men jeg kan ikke naa ret langt i denne Sag - er det ikke muligt, at De i et eller andet Blad kan give en Fremstilling af Deres Forhandling med Ministeren. De vil nok efterhaanden blive vurderet rigtig, men det er saa kjedeligt at vente efter.Nu faar De gjØre hvad De kan. Dersom jeg endnu maa give Dem et godt Raad - saa er det:GjØr Alt muligt for at blive gode Venner med Grundtvigianerne. Tilgiv dem 7 Gange 70 og bliv ikke tr å t. Maaskee Deres FØlelser imod dem er temmelig bittre? Det er dog altfor s Ørgeligt, at der i Herrens troende Menighed skal vå re saadan en Adskillelse, saa Herrens lille Flok bliver delt i to og den er endda saa lille, saa der ikke er Noget at dele. Men fremfor Alt skal De nu vå re glad. - Alt staaer i Guds Faderhaand! HØrer De det! Det er i Herrens Haand, De staaer De er vel ligesom David, men bange for at falde i Menneskenes H å nder, men det er dog ham der styrer ogsaa Menneskenes Hå nder og Lunger. Lad dem saa skjå lde, Da kan dog ikke gjØre det uden Guds Tilladelse. Og dersom det kniber saa sig: Hvorfor er Du nedb Øiet min Sjå l! og hvorfor bruser Du i mig? bi efter Herren! Thi jeg skal endnu takke ham, min Frelser og min Gud. Jeg er nu selv saa overbeviist om, at Herren der har fØrt Dem i saa mange Aar og hjulpet Dem over saa meget, han vil rigtignok ikke forlade Dem nu, da De meest trå nger til ham. Han vil nok udrette store Ting ved Deres Haand. Amen! See saa! Nu skal De smide dette Brev til side og ikke t å nke mere derpaa, for det fØrste. Nu skal De see paa Billederne i min Bog. Jeg er ganske godt fornØiet med dem. Kun faa Malere kjende saa meget til Landet som C.B. men han har lovlig megen Lyst til at idealisere Billederne til Forlovelsesgilder . Paa Herregaarde synes jeg bedst om, mit G .. er det daarligste. Gud vå re med Dem og Deres i det nye Aar. Jeg synes jeg har faaet saadan et velsignet Haab om Dem og det kan kun vå re kommet et Sted fra. Og derfor kan jeg ikke sige Andet tilsidst end:

Af Guds Naade, til Guds ü re evig glade vi skal vå re i Vorherres Jesu Navn!

Venlig Hilsen fra min Kone og fra Deres oprigtige Ven

Anton Nielsen

Munkebjergby 24/3 66

Kjå re Ven!

"Tiderne forandre sig og vi med dem", jeg vilde gjerne have sagt det paa Latin, men kan desv å rre ikke huske det. Jeg vil gjerne undvå re mit Latin for 100 Rd., om nogen vil kjØbe det. Men nu til Anvendelsen. For kort Tid siden var jeg bedrØvet over Dem og fornå rmede Dem; nu er De bedrØvet over mig og formaner mig. Rollerne er nu vexlede, men vi spille ikke Roller for hinanden. Ligesaa vis som jeg er paa mig selv, at mit Brev kun var fremgaaet af Kjå rlighed til Dem, saa vis er jeg ogsaa paa Dem og Deres Brev. De er bange for at jeg skal blive Grundtvigianer! Ja, det har De ogsaa paa en Maade Aarsag til, thi den kristelige Anskuelse, som dette Parti har, tiltale mig fremfor nogen anden, fordi jeg synes den stemmer mest med Guds Kjerlighed. Jeg er af de trodsige Naturer, som ikke kun bØies, men kun smeltes. Derfor har De ogsaa altid smeltet mig ved Deres Taler, fordi jeg syntes De lignede saameget den fØrste Johannes, hvorimod Bech har gjerne gjort mig mere haard. Kjerligheden er jo dog ogsaa den stå rkeste jordiske Magt, som jeg saa tidt har prØvet. Jeg kan ikke sige Ja til alle Partiets Lå rdomme, jeg kan aldrig blive nogen blind Eftersnakker, hverken af dem eller af Andre, men jeg mener, at jeg nok kan holde af dem, fordi jeg i et enkelt uvigtigt Punkt ikke t å nker som de. Og uvigtige Ting kalder jeg hvad der ikke angaar Saligheden, hvad der i Skriften tillader to eller flere ligeberettigede Opfattelser, af hvilke ingen kan siges at stride imod Bibelen. Der er dog mig aldrig to Mennesker, som t å nke fuldkommen ens om Kristendommen, hvorfor skal vi saa forkj å ttre hverandre, da det dog engang er Naturens Orden med denne Forskjellighed i Former, saavel i det Aandelige som i det Legemlige De kan nok ogsaa forstaa, at jeg i få drelandsk Henseende maa fØle mig knyttet til dette Parti. Det er jo dog i Så rdeleshed dem, der har vå kket Folkebevidstheden heri Landet, der har virket, at Folkelivet er blevet et nØdvendigt Element i Kunst og Poesi - hvor kan saa jeg, som elsker baade Folket og Poesien vå re ligegyldig over for dem. I denne Henseende er de og har n å sten altid vå ret mine Folk, i kristelig Henseende kan jeg enes med dem om det Vigtigste - see saaledes staaer Sagerne. Jakob Jensen har i en Forsamling, nede hos Smeden, holdt en rasende Tale, som vist var myntet paa mig. Jeg var da temmelig sikkert den eneste, der forstod hans Skildring af Grundtvig, men det forstaaer sig, naar man slaar iblandt en Flok Hunde osv. Men jeg synes dog det var lovlig meget. Folk var kommet sammen for at opbygges, ikke for at h Øre, hvorledes en stakkels Hund blev tugtet. Jeg peeb ikke, men havde ? nok med at holde mig, dog, det vilde jo have gjort Ondt v å rre, hvis jeg havde taget til Gienmå le. Jeg var nu meget uhyggelig tilmode som De vel kan t å nke, og jeg satte mig for at blive hjemme en anden Gang, naar Jakob prå ker. Det var Alt hvad han udrettede hos mig Han er meget ubehagelig at se og hØre paa, naar han raser, men naar han nu endelig skal rase, da vilde jeg Ønske, at han for Fremtiden vilde n Øies med at rase mod Djå velen og hans Slå gt - men hertil troer jeg dog ikke Grundtvig kunde regnes.Jeg spurgte mig selv, under Foredraget:Kan Guds Aand aabenbare sig paa en saadan uhyggelig Maade? Jeg ved nok Paulus blev beskyldt for at rase, men det var af en Hedning, som ikke forstod, hvad Talen var om. Poulsen hØrer jeg gjerne og jeg holder meget af ham, men det er ogsaa Sandheds Ord, der ere vel betå nkte, at han taler. Jeg sØrger saameget mere, at der ikke kan komme noget Forhold istand mellem Dem og Birkedal. De maa endelig bå re over med ham,husk paa, han er krå nket og saaret, medens De er ovenpaa. Alt hvad De hØrer om ham, kan vist heller ikke vå re sandt, thi det er vist ikke hans Venner, De h Ører det af. Tå nk, jeg har saamå nd havt den forflØine Plan, at drage over til Birkedal og beleire ham, indtil jeg fik ham til at fØlge med hen til Dem, og jeg har endnu ikke reent opgivet det. Min Ven, nu har jeg da fortalt Dem Noget til Svar paa Deres Brev.Det er jo kun lidt, imod hvad jeg vilde have fortalt, hvis jeg havde talt med Dem Jeg har da idet mindste vå ret å rlig - og jeg tå nker at De nok bliver ved at holde af mig. Tak for Indbydelsen! Ja, jeg veed nok, at der er rart at komme hos Dem; jeg t å nker endnu med Glå de paa de faa Gange jeg har besØgt Dem. Og Deres Kone tå nker vi paa desuden, hver Gang vi glå de os over hendes Billede. Kommer vi Til Fyen, saa kommer vi ogsaa til Dem, det er vist. Gud opholde os Alle, sin Kjå rlighed og styre vore FØdder paa Fredens Vei. Amen!

Kjå rlig Hilsen fra min Kone og fra Deres oprigtige Ven Anton NIelsen

d. 4. Juli l877

Kå re Clausen!

Det var godt at De tog Bladet fra Munden, at De selv faar Luft og hjalp mig til det samme, at Luften kan blive klar i mellem os. Hvorfor De har holdt Dem tilbage fra mig, det synes jeg nok at jeg havde forstaaet, men nu ser dog, at jeg har taget Fejl. Jeg troede nemlig, at De ringeagtede mig for min å gteskabelige Ulykke og jeg syntes at De havde Ret dertil og kunde ikke andet, is å r da De vel kun havde hØrt, hvad der blev dØmt i Rerslev og der omkring. Da jeg nu troede det om Dem, saa turde jeg ikke tale eller skrive til Dem som i gamle Dage. Naar jeg i de senere Aar har set Dem enkelte Gange, saa synes jeg, at De har talt med mig, ligesaa venligt og tillidsfuldt som tidligere, men en Gang, for lå nge siden, fØrste Gang jeg hilste paa Dem, efter at min Kone var rejst, da syntes jeg, at jeg saa tydelig kunde lå se en haard Dom af Deres og Deres Hustrues ½ jne, og det var nok til at skrå mme mig, selv om jeg tvivlede om, at jeg havde l å st rigtig. Alle de Mennesker, som har kendt mig i Munkebjergby, dem er jeg bange for at tale med. Man er jo altid bange for at nogen skal r Øre ved det aabne Saar. De kan tro, det bliver tidt nok revet op! Det kan aldrig l å ges her paa Jorden, men det som holder mig oppe er Guds Naade, som forlader mig min Synd ogsaa i nå vnte Henseende, og som viser mig, at Gud ogsaa kan faa noget godt ud af denne Vildfarelse, som viser mig, at han dog har noget han kan bruge mig til. Nu kan De vel nok forstaa min å rbØdige Underskrift. Jeg turde ikke giØre Fordring paa den gamle Fortrolighed, som jeg mente at have forspildt. Nu hjertelig Tak for Deres Brev og for Deres fornyede Venskabsforsik ringer! Det er virkelig sandt, at jeg har stor Agtelse for Dem, saa jeg kunde nok med Sandhed kalde mig Deres å rbØdige, men det er ligesaa sandt, at jeg langt hellere vil kalde mig Deres oprigtige Ven, naar jeg ved at jeg t Ør. Hvorledes min Overgang til Grundtvigianerne var, hvorledes mit V å rn var i denne Overgangstid ved jeg ikke selv, det ved andre Mennesker bedre. Vist er det, at jeg blev taget med Storm af Ernst Trier og hans Skole og jeg er vistnok kommet noget hovedkulds afsted, uden at vide hvor jeg kom hen. Det var Mildheden og Kå rligheden i Forkyndelsen, som f Ørst tog mig, derefter kom den folkelige Side. Det er nu imidlertid en Overgang som jeg aldrig har fortrudt, da den Retning passer bedst til min Natur. Men jeg beder Dem at tro, at jeg aldrig er, eller kan blive en Abekat, en blind Eftersnakker, der til er jeg for selvstå ndig og for kritisk anlagt. Paa min Skole gaar jeg ganske frem efter mit eget Hoved og Hjerte, hvorfor jeg ogsaa tidt bliver fordØmt af de Hvad det Digt angaaer, som De skriver om, da vil det v å re mig en Glå de om De vil bruge det, men hvad er det for et? Jeg kan ikke blive klog derpaa, efter Deres Beskrivelse, en eneste Strofe om De kunde mindes en, vilde hjå lpe mig paa Spor Men hvis De selv kan finde det nogen Steder, da vil det rigtig glå de mig, om De vil bruge det. Vil De sige Deres Hustru, at Fader og jeg er saa magelØs glade over Billedet. Det blev hå ngt op i Aftes i samme ½ ieblik som det kom hjem. Deres Hustru trå nger vel ikke til en Kaabe, saadan som sidst. Vidste jeg noget hun trå ngte til, eller som kunde glå de hende, da vilde det gØre mig rigtig godt,om jeg kunde glå de hende igen. For ½ jeblikket ved jeg ikke andet end at takke hende og bede Gud gl å de hende, som hun har glå det Fader og mig, vi to enlige Mennesker. Og endnu en Gang Tak, kå re Clausen, fordi De har vå ltet Stenen bort , der laa imellem vore Hjerter og trykkede til begge Sider, selv kunde jeg ikke.

Deres oprigtige Ven Anton Nielsen

d 6. Juli l877

Kå re Clausen!

Det er morsomt at skrive til Dem igen. Tak af mit ganske Hjerte til Dem og Deres Hustru, at De atter har banet Vejen imellem os. Jeg var lå nge forgabet i Trier, men den Vinter, jeg var paa hans Skole, der gik det bort. Han er en Snakkebroder, en ren Gert Vestfaler, en lille Tyran og en J Øde. Naar man er hos ham daglig, da må rker man Geschå ften, dog Eleverne må rker det sjå ldnere. Men trods alt dette som stammer fra hans FØdsel og fra hans forkå lede Opdragelse, saa har han dog virkeligt et varmt og k å rligt Hjerte, som er uimodstaaligt, naar det ret vises. Men De har vist aldrig haft Lejlighed til at se det. Jeg sender Dem min Digtsamling til Afbenyttelse, jeg ejer den ikke selv. Der vil vist ikke findes meget deri, som kan staa for Richardts Dom, men jeg er ogsaa glad naar jeg kan komme lidt med i Deres Bog. Jeg behØver vel ikke at sende Dem:" Ynglingelå ngsler", da det staar i HØjskolebladet. Jeg holder meget af det, det er skrevet til en af mine k å reste Elever, som bor ved Stranden; om det har Kendeord? ved jeg ikke. For vel et halvt Aar siden, havde jeg et Digt i samme Blad, som hed: "De h Øje Trå er"! Vil De se paa det med det samme. Hvor faar De en Forlå gger i disse knappe Tider? Jeg skal til at s Øge mig om, den sidste jeg havde, tØr ikke begynde paa noget nyt, siger han. Kan De anbefale mig en? Vil De huske paa mig, naar De opdager noget som kan glå de Deres Hustru? Nu har jeg ikke mere at fortå lle denne Gang. Kå rlig Hilsen til Dem og Deres Hustru fra Deres hengivne Anton Nielsen

Maleriet har vå ret udstillet for HØjskolepigerne, det glå dede iså r dem fra Rerslev, en af disse kune kende sin Faders KØer.

Nogle Minder fra Vester Skerninge Hæjskole 1868-69 af Anders Gommesen. [Ollerup Hæjskole. Elevforeningens Aarsskrift 1918]

"...... Anton Nielsen var inde hos mig for nogen tid siden, og s a kom vi til at tale om dig. Jeg fortalte ham, at du var pa I.A. Hansens kontor i KØbenhavn, men skulle ikke blive der, og at du havde lyst til at lå se, og sa sagde han, at sa dan en ung fyr som du kunne jo have godt af at komme over p a hans hØjskole, som begynder nu til 1. oktober; ja det kunne jo v å re meget godt, men hvor fa r vi pengene fra?....."

Det var min fader derhjemme pa SamsØ, der sa ledes skrev til mig den 1. oktober 1868. HØjskole - den gang et sjå ldent navn, noget i lighed med et fremmedord; nu kender ethvert barn i landet det. Der var RØdding hØjskole, men den la sa langt borte, at dens navn n å ppe kendtes pa SamsØ; der var vel endnu en og anden h Øjskole - men hvad var det for skoler? Degnens s Øn derhjemme i Nordby havde vå ret pa hØjskole, men det hØrte med til ha ndvå rket: han skulle lå re noget for at komme pa et seminarium, og den hØjskole - et sted derovre i Jylland - var en forskole dertil, hvor man l å rte ba de det ene og det andet og lidt mere end i b Ørneskolen - og en sa dan hØjskole var jo ikke sa må rkelig. Sa stod der en historie i Dansk Landbotidende om Hans der kom p a hØjskole af Anton Nielsen, ham, man kendte fra Flinchs Almanak og de dejlige historier i "Fra Landet". Der i Hanses historie anede man, at den ny hØjskole var en må rkelig skole og ikke som den, degnens s Øn havde vå ret pa . Sa var der Trier - han havde vå ret pa SamsØ og holdt mØde 1867 (ogsa en sjå ldenhed!) pa BØgebjerg og fortalt en myte (en sjå ldenhed til) for samsingerne om Thor. Der begyndte at blive s a meget må rkeligt, der knyttede sig til den ny h Øjskole. Og endelig var der Mikkel Peder, min gode ven, som jeg l å rte at kende i Tranebjerg. Han havde et darligt ben og duede ikke til legemligt arbejde, og s a havde han begyndt at holde skole for smabØrn - senere fik den navnet "friskole", og dem kender vi nu, men ikke meget den gang. Nu tog han p a hØjskole, Vallekilde, og det var må rkelige breve, jeg fik fra ham; de hØrte foredrag, de sang, de brugte ikke lå rebØger - det var det allermå gtigste, syntes jeg, for hvordan kunne man vel s a lå re noget! Og sa var Anton Nielsen der, og han gik ogsa i skole, ham sagde de "du" til - ja, der vrimlede af må rkeligheder. Til syvende og sidst kom Anton Nielsen ogsa til SamsØ. Han skulle selv til at begynde at holde h Øjskole. og nu lå ste han sine historier for os. Jeg kan endnu se ham g a forbi tinghuset i Tranebjerg i fortrolig samtale med Povl Sams og med armen om hans hals. En l å rer at ga sa dan - det var underligt. At han i det hele taget ville komme til SamsØ - en digter! det var sa hå drende for hele Øen, at jeg syntes det burde besynges og begyndte derinde p a birkekontoret mellem "Sagens akter", der skulle afskrives, at skrive en velkomsthilsen til ham p a vers, der dog aldrig blev til mer end en linje:"Aldrig f Ør dig en digter gå sted SamsØ". Jeg har sagtens ikke kunnet finde rim til SamsØ. Alt dette begyndte at kalde lå ngsel frem i mit 16arige hoved - eller vel hjerte - efter at komme p a hØjskole. "men hvor fa r vi pengene fra", som far skrev. I stedet for gik min vej til et andet kontor, fra birkekontoret til I.A. Hansens i K Øbenhavn i 1868, og sa gik tiden der, Å ar, men nu ma tte der snart brydes op fra et kontor arbejde, som jo ikke var lå ngselens ma l. SpØrgsmalet var - og det var stort - hvordan man nu skulle f a begyndt pa noget, der fØrte til noget, og det skulle helst v å re ad skolevejen. Sa kom fars brev. Og da jeg havde lå st det, fik jeg det stØd, der somme tider skal til for at komme over d Ørtå rskelen ind i den rigtige stue, hvor alle herlighederne ligger, i det rigtige arbejde, der f Ører til lå ngselens ma l. Jeg tror jeg grå d ved glimtet af lystanken: nu tager du p a hØjskole hos Anton Nielsen - og sa kommer tid kommer ra d. Sa talte jeg mine penge, dem jeg havde tjent i K Øbenhavn, 30 rdl. 3. mk. 5 sk. Det var da tilstrå kkeligt til rejsen og nå sten de fØrste par ma neder pa hØjskolen. Resten - den dag den sorg! Skrev s a samme dag, fars brev var lå st, at jeg gerne ville over pa hans hØjskole, og rejste nå ste dag fra KØbenhavn. Der er dog et endnu, inden jeg forlader byen. I min fritid lagde jeg tit vejen om ad ½ stergade for at se pa billeder og b Øger i boghandlervinduerne. Blandt billederne lagde jeg må rke til nogle fotografier af "berØmte må nd". Der fandt jeg Anton Nielsens billede og et af Mads Hansen, bondedigteren, hvis sang "til kvinden", den gang fl Øj landet rundt, og hvis melodi jeg kendte s a godt fra lirekassemandens repertoire - og under Mads Hansens billede stod hans kendte vers:

Jeg synger bag ved ploven og under leers klang. og bakkerne og skoven gi`r genlyd af min sang.

Hans navn var jo knyttet sammen med Anton Nielsens og h Øjskolen. Og endelig var det er billede af Ahlman og Kru ger, sØnderjydernes talsmå nd i den tyske rigsdag; under deres billede stod deres kendte udtalelse:"Vi er danske, vi vil vedblive at v å re danske, vi vil behandles som danske og det efter folkerettens forskrifter."

Det var billerne af disse må nd, der var mine udvalgte blandt dem alle. - Sa na ede jeg KorsØr og gik om bord i dampskibet, der skulle g a til Svendborg. Det var underligt nok sadan pa lykke og fromme at rejse ud i den vide verden uden at kende en eneste sj å l, men det vidunderlige, der var i vente og skulle m Ødes, gav nok at tå nke pa og kredse om. Der var en mand blandt de rejsende, der havde s a dan et rart ansigt - jeg syntes jeg skulle kende det. Han gik frem og tilbage pa då kket og talte med en anden. Jo mere jeg s a pa ham, des bedre syntes jeg om ham, hvem kunne det vå re. Jeg fulgte ham med Øjnene det bedste jeg kunne. Der sad en bondekone henne p a bå nken ved siden af mig. Hun sad og talte med en anden, og s a hØrte jeg hende sige: "Ved du hvem den mand er, som ga r der? Det er Ahlman". Ja det var Ahlman, det var jo hans billede, jeg kendte. Hvem der nu turde g a hende og sige god dag til ham og tale med ham. Det var ikke til at fa ro for den tanke, turde man bare! Lidt efter stod han ene og sa ud over havet. Nu skulle det voves. Hvordan skulle jeg f a begyndt? Sa tog jeg min lommebog frem og skrev deri: "Vi danske o.s.v.", gik hen til ham og sagde: "Jeg ville gerne spØrge, om De er den mand, der har sagt sa dan?" og sa viste jeg ham, hvad jeg havde skrevet. Jeg kan endnu se de gode Øjne, hvormed han sa pa mig, jeg kan endnu se ham studse lidt - og s a sagde han:"Kender du til det min dreng ?" Jo, det gjorde jeg jo da, og s a kom samtalen i gang. Hvor jeg skulle hen? Ja jeg skulle over pa Anton Nielsens og Mads Hansens h Øjskole. Na , Mads Hansen er min gode ven, ham ma du hilse fra mig. Og den gode Ahlman gav sig videre af med mig. "Nar du kommer til Svendborg, kender du sa nogen der?" Nej. "Ja sa kan du ga ind til (ja navnet har jeg glemt) og hilse fra mig, der kan sa dit tØj sta, til du kan fa hentet det en anden dag". ---Vejen fra Svendborg til Vester Skerninge h Øjskole til fods en skØn efterarsdag for 50 ar siden ser jeg endnu som en sa re skØn vej. Med en hasselkå p i ha nden, skaret under vejs, uden bagage skrider det frem. Mon det er en stor hØjskole? Mon der er mange elever? Mon det er ny stor bygning? - ja s a flot er hØjskolen naturligvis ikke, men dog nok noget derhen ad .... "Er det Vester Skerninge" spØrger jeg en mand, jeg mØder i byen. Jo, det er det da. De kan vel ikke sige mig, hvor hØjskolen ligger?" HØjskolen! skal du pa hØjskole". Ja. "Hvor kommer du fra?" Fra KØbenhavn. "Fra KØbenhavn, det er da underligt, jeg troede, de havde skoler gode nok derinde - n a hØjskolen, ja den ligger lidt henne i byen ligeoverfor pr å stegarden, henne ved gadekå ret." Prå stegarden fandt jeg og gadekå ret med. Men hvor var hØjskolen med takkede gavle, med kvist og mure flØje.. Der la et hus, et husmandssted med "Mostag og mure s a lave", ligeoverfor prå stegarden. Sa star ba de jeg og min forstand stille. Der kommer en mand - om han ikke ville sige mig, hvor hØjskolen er. "HØjskolen, det er sa må nd den der", og sa slar han ud med hØjre ha nd og ga r videre. Han var nok en af bysens må nd, der ikke gad se til den side, skolen l a . Jeg stod stille endnu. Hvordan var det - var der ikke en gang en buestreng der brast, og kongen sp Ørger: "Hvad var det, der brast sa bragende?" "Norges rige ud af din ha nd, Herre konge" lyder svaret. Ja der la mit Norges rige i grus! Hvad om nu de andre drØmme skulle ga samme vej! Jo, jeg var vel rejst. Sa så tter jeg stilfå rdig min hasselkå p ved stendiget, den jeg s a frejdig havde svunget p a vejen under lyse drØmme og forhabninger. Jeg kommer ind i en lille forstue, banker p a dØren til hØjre og kommer ind i en stue, hvor der sidder en 14-15 karle, men ingen Anton Nielsen eller Mads Hansen, omkring et spisebord i f å rd med deres midaftensmad. Mon det skulle v å re hele flokken, alle eleverne! Det hele virker s a forvirrende, sa nedslaende. De holder op med tygningen, ser p a mig og tå nker: "Hvad mon dreng vil?" thi jeg var s a re liden af vå kst. SA ma jeg begynde: "God dag - er der ingen - er der ingen her fra SamsØ" "Jo, her er a", svarer JØrgen Kleis, den yngste af hele flokken, ham, der har å ren af at vå re den allerfØrste indmeldte pa Anton Nielsens hØjskole. "Og a". "Og a". Det er Povl Sams, den eneste faste l å rer ved skolen og hans broder SØren. Sa er vi over begyndelsen, over det v å rste, og Povl Sams fa r da mit å rinde ud af mig. Karen, der sØrger for husholdningen, viser sig i d Øren med et fad skaret smØrrebrØd, og Povl ra ber hende i mØde: "Her er kommen en ny!" "Nej se da!" og Karen smiler over hele ansigtet som kun Karen kan smile. Snart sidder jeg bå nket ved bordet og tager for mig af retterne, og samsingerne iså r har sa meget at spØrge mig om. Der kommer Anton Nielsen, og da han fa r Øje pa mig, giver han sig i samtale med mig, men jeg synes, det er må rkeligt, at han hverken siger velkommen eller s a dan noget til mig, og endnu mere må rkeligt forekommer mig hans spØrgsmal tilsidst:" Na , hvad er sa dit å rinde?" Ja, det var jo da at blive elev p a hans hØjskole, som jeg havde skrevet i mit brev til ham. Brev, han havde ikke f a et noget brev, men velkommen skulle jeg vå re. Senere hen pa dagen kom brevet - men jeg kom fØrst! Nå ste dag skrev jeg hjem til far: Nu har jeg fa et mig en ny plads, jeg er bleven elev p a Vester Skerninge hØjskole. Jeg kan selv betale de fØrste par ma neder, og sa tå nker jeg, at du kan hjå lpe mig over resten.." og det gjorde han. Samme dag sa jeg fØrste gang Mads Hansen. Han gik ude i haven og rettede g å rde. "Jeg skal hilse Dem fra Ahlman". "Tak, sig du til mig, min ven", og snart talte vi sammen, som havde vi kendt hinanden i mange ar. For et stort skå g han havde - og milde Øjne - og som han kunne le. "Kom og besØg mig en dag, jeg bor i Hundstrup, der er ikke sa langt herfra!"

Hvor var det egentlig kØnt det lille hus, der hed Vester Skerninge h Øjskole! Na r man fØrst rigtig sa pa det. Det passede jo meget bedre til livet, der levedes derinde, end h Øje mure med takkede gavle, kviste og flØje. Endnu kØnnere blev det, da Anton Nielsen en dag kom ind til os med sin sang til dets pris:

Der star en lille hytte i Skerninge by med mostag, med mure sa lave. Den skjuler sig undselig i store ga rdes ly, men der er grØnne trå er i dens have. I gadekå ret har der en andeflok sit hjem, og spurvene, de kvidre den klare morgen frem, og smabØrn , de leger ved dens dØre.

Og vi kvidrede med da ! Ja, hvor vi sang! Det var den bundne varme, der l Østes derigennem, vi , der havde ga et i skole som bØrn og aldrig sunget en eneste sang, men kun nogle salmer. Bojsens visebog, "den bla sangbog", ma tte holde for tilligemed KØsters. Der blev sunget mod og fortrØstning ind i os unge, der var må rket af sorgen fra 1864. Den danske kokarde i huen m a tte til - vi var danske og ville vå re danske. Det var Anton Nielsen, der gav os historien, s a den blev "levende". Underligt nok - dette var jo noget andet end blot at l å se og lå re historie. Og pastor Brandt i Ollerup, der ildnede op gennem de nordiske myter, hvis billedsprog fik s a nå rt å rinde til os, menneskeligt, folkeligt, ja kristeligt. Som han tog os pa skolen, tog han os i kirken. S a var der hans huslå rer, senere valgmenighedsprå st i BØvling, Jessen, der fØrte os gennem verdens riger og lande i sine geografitimer, og dyrl å ge Skov, der fortalte om kØer og heste, hvoraf jeg kun kan huske om deres benbygning, at der var nogle sm aben, der hed fodrodsben og ha ndrodsben, men de andre karle fik nok mere ud af det. Povl Sams underviste os i skrivekunstens og regnekunstens og ikke at forglemme tegnekunstens mysterier. Sa kom Mads Hansen og tittede ind til os. Af og til med en ny sang i lommen, og altid med et str alende ansigt, glad over, at hans hØjskole gik og nok skulle ga . "Det na r sig nok" var hans, skal jeg kalde det valgsprog - "det na r sig nok, at vi fa r en levende dansk folkelig-kristelig ungdom kaldt frem gennem den danske hØjskole". Og Karen JØrgensen, "vor mor", der sØrgede for maden til os, hende holdt vi allesammen af. Vi var jo en familie allesammen, og det hØrte med til de dages glans. ..Jeg sidder og ser pa det gamle hØjskolebillede fra 1868, der h å nger her i min stue. Det er blegnet og falmet, men trå kkene er der. Der er tyndet ud i rå kkerne - ja, hvor mange mon der egentlig er tilbage? Min hjertensven, Hans Hansen Nygaard, sidder som farmer ovre i Amerika og en anden af dem, J Ørgen Kleis, som kØbmand i Besser pa SamsØ, Rasmus Eriksen som ga rdmand i Egense, Karen har sit hØjskolehjem i Odense, men resten ...

Jeg fØler at jeg bØr slutte, men ma dog fØrst omtale det nå ste stØd jeg fik ved den hØjskoletur. Det var en dag Anton Nielsen kaldte mig ind til sig i sin stue og sagde:"Hvad vil du egentlig v å re, du synes mig ikke at have lyst til landarbejde" Nej- n a r jeg skulle sige det, ville jeg jo gerne v å re lå rer, men jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle f a begyndt derpa eller fa ra d dertil. "Er der ikke andet i vejen, skal vi nok komme over det", sagde han, "jeg har en gammel fader, der er skolelå rer i Rerslev, kunne du have lyst til at komme over og begynde hos ham, han kunne selv have forn Øjelse af at fa sa dan en ung fyr over til sig". Det ville jeg selvfØlgelig grusom gerne og tog med tak mod tilbudet. Da h Øjskolen sluttede i foraret 1869, drog jeg sa med Anton Nielsen over til hans gamle fader - dermed var min vej banet, og det s a lykkeligt, som jeg kunne forlange det. Derfor star jeg i gå ld til den danske folkehØjskole, så rlig Vester Skerninge, og derfor star der glans over de dage, jeg for 50 ar siden oplevede der. I skå r af lyse minder star nu den gamle hytte i Skerninge som en borg med takkede gavle , med kvist og med fl Øje!

Anders Gommesen. Landstingsmand og hæjskolemand Niels Kristian Johansens erindringer. [originalen opbevares pa Egebjerg lokalhistoriske Arkiv]

Jeg er fØdt 12. april 1850 i Vissenbjerg sogn af Johanne Kristensdatter gift med t Ømrer Johan V. SØrensen, hos disse mine forå ldre var jeg til huse indtil mit 14 ar, med undtagelse af at jeg fik sommertjeneste fra mit 9. ar. Foraret 1864 blev jeg konfirmeret og fik fra nu af fast tjenesteplads ved landbruget. Om ved 20 ars alderen blev jeg antaget som avlskarl for en enke, som havde f å stegarden Hestehavegarden 130 tdr. land i Skydebjerg sogn. Denne stilling vakte lysten hos mig til at f a ledelsen af et stØrre jordbrug. Manglen af ordentlige skolekundskaber var en hindring for at komme frem ad den vej. Vel havde jeg hØrt tale om ungdomsskoler, men i s a ung alder havde det ikke vå ret muligt at sammenspare tilstrå kkelig penge til et ophold p a en skole, hvor kundskabstrangen i nogen m a de kunne blive tilfredsstillet. Tilfå ldigt kom jeg i foraret 1872 i forbindelse med et ung menneske, som havde gennemgaet et kursus pa en folkehØjskole. Han fortalte, hvordan uformuende unge mennesker kunne f a statsunderstØttelse til at komme p a en hØjskole. Glad over denne oplysning indsendte jeg ans Øgning til Odense stiftsamt om understØttelse til ophold p a en folkehØjskole. Nogen tid efter kom der meddelelse fra stiftsamtet, at der var tilstaet mig en understØttelse pa 120 kr til et kursus pa en hØjskole. November 1872 tog jeg ophold pa Vester Skerninge folkehØjskole og var der indtil jeg i april 1873 skulle m Øde i Nyborg for at aftjene min vå rnepligt ved 19. Bataillon. I maj m a ned dette ar tilradede forfatteren Anton Nielsen - som var forstander for Vester Skerninge FolkehØjskole - mig at sØge understØttelse til nyt hØjskolekursus. Jeg fulgte dette r a d og fik af Odense stiftsamts skolerad tildelt en hjå lp pa 90 kroner, men da dette belØb ikke var tilstrå kkelig til at då kke udgifterne til et vinterkursus, tilbØd Anton Nielsen, at jeg ma tte komme pa hans hØjskole for den tilstaede amtsunderstØttelse. Efter endt kursus tog jeg privat undervisning, og foraret 1875 gennemgik jeg et fire ma neders kursus i kemi, fysik, landmaling nivellering og jordbundslå re pa Lyngby Landbrugsskole, og de f Ølgende ar havde jeg staten feriekursus? i fysik, litteratur og dansk. Vinteren 1875 blev jeg antaget som medhj å lper ved Vester Skerninge hØjskole, men vedblev fremdeles at tage privat undervisning, indtil jeg kunne overtage s a mange fag pa hØjskolen, at lØnforholdene gjorde det muligt at jeg kunne stifte familie. Efteraret 1880 å gtede jeg Mette Marie f. Pedersen, datter af smed Peder Hansen, Vester Skerninge. Vi har fire bØrn, hvoraf den å ldste datter er gift med direktØr Kristian Dons, Kiel. den nå ste er gift med lå rer Olav Dons, Odense, den tredje en sØn er gartner og opholder sig i New York, den yngste datter 15 ar gl opholder sig i hjemmet. 1882 kØbte Anton Nielsen Himmerigsgarden i Ollerup og flyttede h Øjskolen dertil fra Vester Skerninge. Efter to ars forlØb trak han sig tilbage fra h Øjskolevirksomheden og overdrog mig bondegarden og hØjskolen, som jeg overtog uden at eje nogen kapital, men ved hj å lp af gode venner og Anton Nielsen blev prioritetsforholdene ordnede s a jeg kunne fortså tte h Øjskolens virksomhed. Jeg antog straks seminarielå rer Kristensen Randers som forstander, og vi arbejdede sammen til for aret 1894 til hvilken tid han fik et stykke af min jord, hvorp a han opfØrte den nuvå rende Ollerup hØjskoles bygninger. Selv beholdt jeg bondegarden, som endnu er i min besiddelse. I den fØrste del af 80erne? begyndte andelsbevå gelsen at vinde indgang adskillige steder her i landet, så rlig pa mejerivå senets omrade. Uden foranledning fra min side blev jeg draget ind i arbejdet for oprettelsen af et andelsmejeri for Ollerup, ½ ster Skerninge og Vester Skerninge sogne. De lave svinepriser i disse ar fØrte til oprettelse af andelssvineslagterier i hvilken anledning der kom opfordring til mig om at vå re medvirkende til oprettelsen af et andelssvineslagteri i F a borg. Efter et halvt ar ihå rdigt arbejde i Fa borgs nå rmeste opland og helt ned til Ollerup lykkedes det at vinde s a mange andelshavere, at et andelssvineslagteri kunne oprettes i F a borg 1888. Jeg valgtes ind i bestyrelsen for slagteriet og var nå stformand indtil jeg udtradte aret 1900. De politiske forhold p a Sydfyn medfØrte, at der i Svendborg oprettedes et moderat dagblad. Ejerne af Svendborg Avis blev å ngstelige og ville s å lge deres blad. En del sydfynboere, som sluttede sig til C. Bergs politik opfordrede mig til at v å re med til at bevare Svendborg Avis for den politik. I anledning heraf blev der indbudt til et m Øde i Svendborg, hvor de tilstedevå rende enedes om at danne et aktieselskab, som skulle k Øbe Svendborg Avis. Kort efter dette m Øde afholdtes en generalforsamling, som vedtog love for aktieselskabet og valgte en bestyrelse, der udn å vnte mig til formand. Det var min hensigt, at bladet foruden det politiske stof skulle bringe oplysning om kommunale - skole -kirke og landbrugsspØrgsmal. Da det imidlertid ikke var muligt p a det tidspunkt at fa disse spØrgsmal frem i bladet i det omfang, der var mig tilfredsstillende udtr adte jeg af bestyrelsen 1893. Trods min vå gring valgtes jeg 1892 ind i Ollerup-Kirkeby sognerad og overtog straks formandspladsen, som jeg bad mig fritaget for, da jeg i 1894 valgtes til landstingsmand for 6. landstingskreds. Sogneradet imØdekom min anmodning foraret 1895, men jeg vedblev at v å re medlem af ra det til valgperiodens udlØb 1898. Dansk Friskoleforenings fynske afdeling valgte mig ind i sin bestyrelse 1894 og deltog i denne virksomhed indtil 1898. Under forhandlingerne i landstinget om forslag til lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere kom det til at sta klart for mig, at der ma tte gØres noget for at fa tjenestefolkene til at spare sammen af det de fortjente, sa de i Økonomisk henseende kunne v å re vel rustede til at overtage det i lovgivningen tilbudte husmandsbrug. Jeg begyndte en agitation ved at holde foredrag i en del sogne i Svendborg amt for at f a oprettet en tyendespareforening. Det var imidlertid vanskeligt at vinde interesse for denne sag, thi skulle tanken f a nogen betydning gjaldt det om at f a husbonden sa vel som tyendet med ind i arbejdet. Efter et ars arbejde fik jeg dannet "Tyendespareforeningen for Svendborg amt", og blev dens formand. Den p a fØlgende lØnningsdag kom en del smabelØb ind, som anbragtes i amtets banker og sparekasser, der hver for sig havde lovet at yde foreningen pengehjå lp, og da der pa finansloven blev bevilget 5000 kr. til fordeling mellem tyendespareforeningerne landet over var det muligt at yde den flittige sparer en pr å mie hver 5. ar. Trods det at en del af de fØrste sparere har bosat sig og dertil f a et deres spareskillinger udbetalte har foreningen for tiden et indskud p a 100.000 kroner og reservefond p a 2500 kroner indestaende i banker og sparekasser. 1898 vedtog rigsdagen en lov om oprettelse af land Økonomiske forskudsforeninger. Jyderne var straks rede til oprettelse af forskudsforeninger og gjorde et v å ldig indhug i det belØb, der var bevilget til dette formal. For at komme med i kaplØbet tog jeg fat pa Sydfyn, og efter et betydeligt arbejde lykkedes det at fa oprettet Sydfyns forskudsforening, hvis formand jeg har v å ret indtil 1912, da foreningen sluttede sin virksomhed. Da Sydfyns landØkonomiske forskudsforening var en kendsgerning, kom der anmodning til mig fra forskellige egne pa Fyn om at hjå lpe til med oprettelsen af forskudsforeninger. Jeg fulgte opfordringerne og var med til dannelse af forskudsforeningerne i omegnen af Assens, F a borg, Ringe g Sdr. Nå ra . Desuden ma tte besvares en del forespØrgsler fra egne, hvor jeg ikke kunne komme til stede. Aret 1900 kom der anmodning til mig fra en del landmå nd fra Fyn og Sjå lland om at medvirke til oprettelsen af en andelsfoderstofforening med s å de i KØbenhavn, og da jeg tidligere havde ledet en forening til indkØb af foderstoffer og markfrØ, ville jeg ikke undsla min medvirkning ved denne lejlighed. Jeg holdt en r å kke foredrag pa Fyn, Langeland og Sjå lland, og resultatet blev startningen af ½ ernes andelsselskab for indkØb af foderstoffer og kunstgØdning. Foreningen fik s å de i KØbenhavn, og jeg tiltradte dens bestyrelse indtil 1906. Kultusministeriet overdrog mig 1902 hvervet som statens tilsynsf Ørende med alle de statsunderstØttede bØrnehjem og opdragelsesanstalter her i landet. Landstingsmand S Øren Olsen var tidligere udnå vnt som tilsynsfØrende, men han dØde efter kun at have tilset tre eller fire b Ørnehjem. Det blev pa lagt mig at tilse hvert bØrnehjem og opdragelsesanstalt en gang hvert ar, hvilket var et ret stort, men fornØjeligt arbejde, til med da det pa en ma de var beslå gtet med mit tidligere arbejde i ungdomsskolen. Selv om den egentlige opdragergerning blev ledet forsvarligt p a de allerfleste af disse hjem, var der mange ting, der burde forandres. Jeg passede altid ved mine besØg at have god tid til at tale med de ledende kvinder og må nd om hvad der burde å ndres, og der mØdte mig altid god forstaelse, men det kunne knibe med at fa manglerne afhjulpne, da de fleste af hjemmene arbejdede under meget trange k a r, men der var ting som matte gØres, blandt andet var det ret almindeligt, at to b Ørn delte seng sammen. Dette ma tte forandres selv om det var forbunden med ikke ringe bekostning. I mine arlige indberetninger til Kultusministeriet henledte jeg opmå rksomheden pa de mangler, der nØdvendigvis ma tte afhjå lpes, og der blev da gjort udvej for stØrre statstilskud til de hjem, der trå ngte ha rdest. Det var ba de fornØjeligt og lå rerigt at forhandle med de for b Ørnene sa stå rkt interesserede plejeforå ldre, der ofrede tid og krå fter pa at hjå lpe disse stakkels forsØmte og vanrØgtede bØrn til at blive gode og nyttige samfundsborgere. En meget interessant virksomhed blev jeg f Ørt ind i da Kultusministeriet bad mig om at overtage tilsynet med Hjemmet for vanfØre, hvis formal er foruden skoleundervisning at oplå re de lemlå ste og vanfØre til et ha ndvå rk, hvorved de helt eller delvis kan erhverve deres underhold. N a r disse unge mennesker mØder pa hjemmet, har de som ofte kun ringe tillid til at kunne klare sig selv, men efterh anden som de overbevises om, at de kan oplå res til at udfØre et arbejde, hvorved de med tiden kan skabe sig en selvstå ndig stilling fa r de lyst til at tage fat, og opnar den glå de der fØlger med et virksomt liv. Dette kommer iså r frem na r man taler med dem om det arbejde de har udfØrt og den fremtid de ga r i mØde efter udstaet lå retid. Vedtagelsen af loven om tiendens aflØsning bragte et gammel stridsspØrgsmal ud af verden. Da der derefter skulle tages fat p a den praktiske tiendeaflØsning, anmodede landbrugsministeriet mig 1903 om at overtage hvervet som tiendekommisså r for Svendborg amts 7. tiendekreds. Da jeg i landstinget havde vå ret ordfØrer for tiendeloven, mente jeg at v å re sa dan inde i tiendelovens enkeltheder, at jeg turde patage mig det praktiske tiendeaflØsningsarbejde i de 14 sogne, der var underlagt den tiendekreds, jeg skulle overtage. Ved straks at tage kraftig fat p a arbejdet og den velvillighed fra herredskontore og godskontore til hurtig at fremkomme med de oplysninger, der fra disse steder m a tte fremskaffes til tiendens aflØsning lykkedes det mig at blive forholdsvis tidlig f å rdig med aflØsningen i min kreds. Da loven om behandling af forbryderiske og forsØmte bØrn og unge mennesker var vedtaget af rigsdagen 1905, udnå vnte Kultusministeriet mig til medlem af overvå rgeradet. Denne lovs udfØrelse i livet gav et betydeligt arbejde, som dog lettedes ved den indsigtsfulde og humane m a de overretsassessor Bruun og departementschef Friis f Ørte loven ud i livet. Denne omfattende virksomhed kom fuldt ud til at svare til det, der var lovgivningens formal. Min tidligere tilsynsvirksomhed med b Ørnehjem og opdragelsesanstalter kom mig nu tilgode, thi det var af betydning under fordelingen af v å rgeradsbØrn, at jeg kendte alle opdragerne ved disse hjem og kunne med nogen sikkerhed slutte, hvor de forskellige vå rgeradsbØrn efter deres karakter og udvikling heldigst burde anbringes. Vi havde ventet at der efter nogle fa a rs forlØb ville blive mindre arbejde for Overvå rgeradet, men sa dan er det ikke ga et, thi efterhanden som vå rgeradene landet over fik forstaelse af og indsigt i b Ørnelovens anvendelse, kom der flere og flere sager til overvå rgeradets afgØrelse, og da det tilmed ofte var meget indviklede spØrgsmal der skulle afgØres og besvares, forØgedes arbejdet stadig. Under alt dette rejstes der mod overv å rgeradet en uforstandig kritik, som gjorde de forå ldre, hvis bØrn var fjernede fra hjemmet, å ngstelige og trods al papasselighed fra opdragelseshjemmenes side lykkedes det ret ofte for å ldrene ved breve og p a anden made at komme i forbindelse med b Ørnene og derved skabte en uro og bortlØben fra de steder, hvor de var anbragte. Alt dette vanskeliggjorde opdragelsesarbejdet i ikke ringe grad, men som tiden er g a et er kritikken bleven noget mere afdå mpet, og vi har da haft den glå de at mange af disse bØrn, der er kommen fra de elendigste hjem, har rettet sig og er bleven gode og nyttige mennesker. I min rigsdagsvirksomhed, der spå nder over 19 ar er jeg kommen sammen med mange betydelige må nd, som det bestandigt vil v å re mig en glå de at erindre. Desuden har jeg deltaget i adskillige afgØrelser af politisk betydning. Under forligsforhandlingerne 1894 var der 14 rigsdagsmå nd, som under ledelse af Sofus H Øgsbro udskilte sig fra de moderate -Bojsens parti. Der var p a den tid det Bergske parti og de der sluttede sig til HØrups politik. De politiske partiforhold var omtrent s a forkvaklede som vel mulig, men der var i al dette virvar en trang hos flere til at samarbejde, der begyndte med at disse grupper valgte m å nd, som ved stØrre politiske afgØrelser skulle trå de sammen for at forhandle om få lles optrå den. Arbejdet pa denne ma de virkede noget tungt i begyndelsen, men efterhanden som disse grupper fik tillid til hverandre, kom der mere fasthed og sikkerhed i samarbejdet. Noget der fik betydning ved valget 1895, idet disse grupper under valgkampen ikke angreb, men hjalp hverandre, hvorved det blev muligt at tage en del kredse fra HØjre og de moderate. Straks ved rigsdagens sammentrå den i oktober 1895 krå vede endel af de nyvalgte venstremå nd, at de grupper der ved valget havde hjulpet hverandre nu skulle tr å de sammen og danne et stort venstreparti. Den bergske gruppe, som jeg sluttede mig til, var kun ringe stemt for sammenslutningen, men flere af de nyvalgte folketingsmå nd, deriblandt Peschcke K Øedt pa viste med stor veltalenhed, at tusinder af venstrevå lgere landet over forlangte, at venstre p a rigsdagen sluttede sig sammen. Efter mange og lange forhandlinger dannedes Venstrereformpartiet. Trods nogen gnidningsmodstand i begyndelsen arbejdede dette parti godt under I.C. Christensens forstandige og dygtige ledelse. Den tid der fulgte efter var fornØjelig, thi nu blev der for alvor taget fat p a rigsdagsarbejdet, og selv om der ikke straks gennemfØrtes store reformer, blev der privat indbragt lovforslag, som satte fart i arbejdet og derved viste ad hvilke veje de fremtidige opgaver ville kunne lØses. Systemskiftet satte yderlig gang i arbejdet, og mange betydningsfulde reformer gennemf Ørtes, uden at det kom til store brydninger mellem H Øjre og Venstre; men dette tiltalte ikke alle, thi der var rigsdagsmå nd, som hellere ville have kamp end et frugtbart reformarbejde. Man kunne indenfor Reformpartiet må rke en begyndende uro, der gav sig tilkende ved, at det der havde v å ret forhandlet i et partimØde kunne lå ses nå ste dag i modstandernes blade. Sligt blev p a talt uden at det hjalp det allermindste. Uroen og misfornØjelsen samlede sig mere og mere om de militå re udgifter. Krigsminister Madsen havde da krudtmagasinerne blev flyttede ud i f å stningen samtidig foretaget nogle foranstaltninger, som gav anledning til rivninger inden for Reformpartiet, men denne storm bilagte sig tid efter anden uden at efterlade varige f Ølger. Anderledes gik det under den russiske-japanske krig. Der blev nemlig, mens en del rigsdagsmå nd var pa hjemrejse, udsendt indkaldelsesordre til det mandskab 1560 mand, der skulle betjene K Øbenhavns SØforsvar. Denne indkaldelse n a ede ud omkring i landet fØr rigsdagsmå ndene kom hjem. Dette vakte stor misnØje hos tingsmå ndene, der lige kom fra rigsdagen, uden at vide noget om, at der p a det tidspunkt skulle indkaldes mandskab. Der blev snarest sammenkaldt et partimØde, hvor denne dog blev j å vnet men uro og misfornØjelse var der og fØrte til en krise i juleferien 1904. Krigsministeren henvendte sig til tingenes finansudvalg om en bevilling p a 116.500 kroner, der skulle då kke udgifterne ved indkaldelsen af mandskab og til anl å g af to skanser pa Saltholm, og da der blev gjort rede for pengenes anvendelse var alt for s a vidt i orden. Under udfØrelsen af skanseanlå gene pa Saltholm indsa krigsministeren n Ødvendigheden af at skaffe lokale til mandskabet og indretning af magasinrum, og han formente, at n a r han holdt sig inden for den forlangte bevilling, kunne han foretage de arbejder, han fandt n Ødvendige. Sa snart rigsdagen fik nys om hvad ministeren havde foretaget sig, blev Reformpartiet sammenkaldt til et partimØde, hvor det blev bebrejdet krigsministeren at han ikke var kommen til rigsdagen fØr han foretog forandringer i den plan, han havde forelagt finansudvalgene. Det kom til ret skarpe forhandlinger, som ingenlunde afd å mpedes, da det viste sig at krigs- og marineminister var i hØj grad uenige om, hvad der burde gØres under den davå rende situation. Deuntzer tog anledning til da de to forsvarsministre ikke kunne enes at anmode krigsminister Madsen om at indsende sin afskedsbegå ring, hvilket han ogsa gjorde, men resultatet blev at hele ministeriet Deuntzer matte trå kke sig tilbage. Under de mange og lange [pinlige] partiforhandlinger kom det st å rkere frem end nogensinde fØr, at der indenfor Reformpartiet var medlemmer, som mente, at der ydedes al for mange penge til landets forsvar, og at der arlig ma tte kunne spares mange millioner kroner. Disse medlemmer skilte sig ud fra os andre, der gennem forsvarskommissionen arbejdede p a at fa tilvejebragt et brugbart forsvar. En språ ngning af partiet virkede uhyre pinligt, men er det overst aet ga r arbejdet bedre, na r der er fuld forstaelse af de opgaver, der skal lØses. Af stØrre kommissionsarbejder har forsvarskommissionen, revisionen af b Ørneloven v å ret noget af det mest interessante, jeg har haft med at g Øre pa rigsdagen. Derimod har resultatet af den islandske forfatningskommissions arbejde v å ret en skuffelse, og det samme kan siges om lenskommissionens arbejde. Jeg havde nemlig h a bet, at der inden for kommissionen kunne v å re samlet et flertal, der kunne enes om en indstilling, som kunne medvirke til, at denne store sag p a sin gang gennem rigsdagen kunne finde sin l Øsning. Det afsluttende kommissionsarbejde giver i s a henseende intet h a b. Der er imidlertid fremskaffet en del oplysninger som vil v å re til megen nytte, na r et lovforslag om len-stamhuse og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom kommer til forhandling p a rigsdagen. Na r jeg ser tilbage pa den tid, der er ga et, kan jeg kun glå de mig over, at sa mange mennesker pa den venligste ma de er kommen mig imØde og hjulpet mig ud over de vanskeligheder, der har m Ødt mig i de forskellige virksomheder, der har v å ret mig overdragen lige fra min ungdom til denne dag. Ollerup april 1913 Niels Johansen

Ollerup Hæjskole- Hæjskolen i Vester Skerninge.[Ollerup Hæjskole. Elevforeningens Aarsskrift 1918]

Nar elever pa Ollerup hØjskole udflugter til Vester Skerninge b Ør de lå gge må rke til et å ldre, stratå kt bindingsvå rkshus, som ligger skras overfor prå stegarden. Det er let kendeligt; lidt h Øjere og bredere end de omliggende jå vnaldrende huse. Og til yderligere kendemå rke kan tjene, at en smal vej "Prå ste-Gab", lØber fra landevejen syd pa mellem husets gavl og det lige overfor liggende gadekå r. Dette hus er Ollerup hØjskoles vugge. Den kendte folkedigter Mads Hansen, som var f Ødt i nabosognet Hundstrup, og om hvem der er udfØrlig fortalt i en levnedsbog, udkommet 1881 p a Karl SchØnbergs forlag, KØbenhavn, havde sat sig det til hovedopgave at modarbejde tidens r a hed og dØdbideri, så rlig blandt ungdommen, og v å re med at vå kke sine standsfå llers andelige sans, h Øjne og forå dle deres tankeså t og levevis. Han virkede s å rlig gennem foreninger, han oprettede - sangforening, l å se- og skytteforening, men da han kom i n å rmere berØring med den grundtvigske folkehØjskole, fattede han snart, at her var et langt vidererå kkende og kraftigere opdragende virkemiddel henimod m a let, han havde sat sig. Og rask som han var i al sin f å rd, blev han hurtig enig med sig selv om, at han ville oprette en h Øjskole i Vester Skerninge, det sogn, hvor hans meste virksomhed foregik. Men nu gjaldt det om at finde en forstander til skolen. Hans tanke faldt da p a cand theol. Chr. Bredsdorff, en prå stesØn fra Vester Skerninge, som sammen med Fr. Jungersen forestod N Ørrebros Real- og Latinskole i KØbenhavn. I maj 1867 rejste han, ledsaget af undertegnede og en anden ungkarl, Hans Hansen Nygaard (en gardmandssØn fra UlbØlle, senere lØjtnant, nu bosiddende landmand i AMerika), til hovedstaden for at fa Bredsdorff i tale. Da forfatteren Anton Nielsen, hvem Mads Hansen forud havde brevvekslet med, men aldrig truffet personlig, havde indbudt ham til at bes Øge sig, gik turen pa udrejsen fØrst til Munkebjergby ved SorØ, hvor Anton NIelsen var skolelå rer. Mads Hansen havde dengang aldrig set en hØjskole, og han tog med glå de mod Anton Nielsens tilbud om at k Øre ham og hans to fØlgesvende til Vallekilde. Det var kun et kort besØg hos Ernst Trier, men yderst interessant og fornØjeligt. Chr. Bredsdorff kunne imidlertid ikke imØdekomme Mads Hansens Ønske, og denne stod r a dvild og vidste ikke, hvem han skulle henvende sig til. Han skrev da til ANton Nielsen, om han kunne give ham et ra d. Af svaret, han modtog, fremgik det, at Anton Nielsen selv ikke var utilb Øjelig til at overtage forstanderpladsen, hvis han blot turde, han var kun bange for, han manglede de forn Ødne kundskaber. Mads Hansen tog ikke blot den ham rakte finger, men hele h a nden, og endnu samme sommer i august, drog Anton Nielsen til Fyn og her traf de to n å rmere aftale. Den efterfØlgende vinter (1867-68) tilbragte A.N. pa Vallekilde hos Trier for at forberede sig til gerningen. Og nu vender vi tilbage til bindingsvå rkshuset i Vester Skerninge by. Huset havde den gamle amtsprovst Bredsdorff (prå st i Vester Skerninge fra 1784 til 1834) bygget til et enkeså de, vel nå rmest til hans ugifte datter Ulrikke. Til huset h Ørte ca. 12 skp. land, som la pa den modsatte side af landevejen. Den samlede ejendom k Øbte Mads Hansen af frØken Ulrikke Bredsdorff for at lade det indrette til hØjskole. Mads Hansen havde den gang ikke overtaget sin f Ødegard Sterregard", som faderen endnu sad for. Derimod ejede han et hus n å r ga rden, men dette blev ikke anset som fyldestgØrende betryggelse for kØbesummens udredelse til Ulrikke Bredsdorff, hvorfor flere m å nd pa egnen tradte til som kautionister. Blandt disse var de to naboprå ster, Brandt i Ollerup og Jensen i ½ ster Skerninge. Huset var efter nutidsbegreber om en h Øjskolebygning ikke meget rummeligt eller veludstyret. Og sk Ønt det blev gjort i stand til det bedst mulige til sit fremtidige brug, var der ingen plads til elever. Disse m a tte tinges i hus og kost hos de velvilligste af beboerne i byen. Da skolen abnedes den 6. maj 1868 med Anton Nielsen som forstander og med et beskedent elevantal af 16-17 unge piger, var istandså ttelsen af huset knap fuldbyrdet. Anton Nielsen holdt indvielsestalen, i hvilken han optrak de linjer, han som forstander agtede at f Ølge. Efter talen blev mØdet, der var talrigt besØgt, henlagt til salen i den n å rliggende kro, og her talte prå sterne Brandt og Jensen. I samme sal begyndte sa dagen efter den egentlige h Øjskolegerning, men allerede nogle f a dage senere kunne forstander og elver flytte ind i det istandsatte hus. Det var i de danske folkehØjskolers fØrste aringer, og her pa egnen var der ikke mange, der vidste, hvad en hØjskole var, eller hvad den skulle bruges til. Skolen blev modtaget med velvilje af nogle, med mangel pa forstaelse af andre og med modvilje af adskillige. Dette bidrog til, at det lille hold elever sluttede sig end mere trofast sammen om forstander og hjå lper, og det ungdomsfriske, fornØjelige samliv, der udfoldede sig inden skolens enemå rker, og hvor flokken kom frem, vakte opsigt, tiltrak nogle iså r blandt ungdommen, og frastØdte andre iså r blandt å ldre og gamle folk, der sa sig sure pa dette ny, som voksede frem. Der var en umiddelbarhed, noget af v a rens ynde, af morgenens friskhed over den unge skole, som varslede godt. Eleverne var ikke flere, end de i sluttet hold med forstander og medhjå lper gå stede de hjem, som lukkede d Ørene op for dem. De blev fulgt pa tilbagevejen af disse hjems ungdom, og n a r de skiltes i skolens forsamlingsstue, klang sangen gennem de abentstaende vinduer ud over egnen i den stille sommeraften. Lad mig her indskyde, at sommeren 1868 var en af de varmeste i mands minde med stille aftener i ugevis, en rigtig h Øjskolesommer. Anton Nielsens fØrste medarbejder og lå rer ved skolen var Povl Pedersen, f Ødt pa SamsØ. Han var elev pa Vallekilde hØjskole, den vinter, A.N. samme sted forberedte sig til sin gerning som forstander, og skØnt han var å ngstelig ved at klå de sig ved stillingen som l å rer, lod han sig dog overtale af Anton NIelsen og fulgte ham herover. Og det gik udmå rket. Povl var et hjertevarmt menneske med et muntert sind og vandt hurtig elevernes tillid og venskab. Han blev en god st Øtte for den unge skole. Senere blev han en kendt mand, og navnet Povl Sams fik god klang is å r i landbokredse pa Sjå lland. Han dØde for nogle ar siden pa sin ga rd Svendborg ved Vallekilde. Men det blev ikke mange skoleså t, det gamle hus kom til at rumme. Det viste sig snart, at der var altfor lidt plads til eleverne, ligesom ulempen ved, at disse m a tte indkvarteres rundt omkring i byen, blev mere og mere fØlelig. Mads Hansen byggede da et nyt skolehus med tilh Ørende Økonomibolig nord for landevejen, et stykke tilbage p a jordlodden, i ly af prå stegardens smukke have, og i sommeren 1870 blev den nye bygning taget i brug. Karen J Ørgensen - den nu sa landskendte ejerinde af Odense hØjskolehjem -, som havde tjent i Mads Hansens hjem og gjort sig afholdt som en dygtig pige og udmå rket kvinde, havde fra skolens begyndelse forestaet husholdningen og fortsatte fremdeles denne virksomhed. Hun bidrog sit til, at eleverne f Ølte sig vel tilpas. Elevantallet var stadig j å vnt stigende, og alt tegnede s a re lyst for skolen trods det, at store dele af den davå rende slå gt i Vester Skerninge var abenbare modstandere af den. Men det stå rkt politiske rØre, som i de ar bredte sig ud over landet med rivende fart, rev ogs a Sydfyn og skolens nå rmeste omgivelser med sig. Og derved Øgedes gnidningsmodstanden, som alt var tilstede mellem skolens ejer og dens forstander. Jeg nØdes til at skildre denne gnidnings arsag. Mads Hansen var bredt folkelig anlagt. Han virkede så rlig for sine standsfå llers oplysning og udvikling, foruden ved sine sange gennem de foreninger, han havde oprettet, og han havde t å nkt sig, at hØjskolen kunne blive som et arnested for disse virkemidler, samle det hele under sin overledelse. N a r Anton Nielsen i sin bog "HØjskoleliv i Tredserne" tillå gger Mads Hansen den mening, at eleverne p a en hØjskole burde Øves i at spille dilettantkomedie, beror dette p a en fejlagtig opfattelse. Det kunne aldrig falde Mads Hansen ind at n å re den tanke. De smakomedier, han den gang skrev udelukkende i fynsk mundart og blev udf Ørte af denne forenings medlemmer. SkØnt Mads Hansen regnede dilettantkomedie - vel at m å rke, sa ledes som selv forstod den- for et middel til at virke opdragende og udviklende p a sa vel udØverne som tilskuerne, s a var han meget for sund til at kunne mene, at indØvelse i komediespil burde v å re et fag pa en hØjskole. Men blot dette , at n å vnte foreninger skulle have et slags hjemsted p a skolen, fandt Anton Nielsen, og med rette, var ugØrligt, hØjskolegerningen ville lide under det, det ville virke spredende i stedet for samlende. SkØnt Anton Nielsen ikke havde v å ret elev hos KOld, stod denne utvivlsomt for ham, som for de fleste af datidens h Øjskolemå nd, som forbilledet p a en forstander. Anton Nielsen havde en betydelig evne til at virke ved sin personlighed, sin daglige og inderlige omgang med elevene inden skolens vå gge, og dette forhold ville tildels forrykkes, hvis Mads Hansens tanke blev virkeliggjort. Indt å gten af en bazar, som sangforeningen i sommeren 1868 lod afholde til fordel for sammenslutningstanken blev derfor delt mellem foreningen og skolen og sammenslutningen dermed skrinlagt.

Var der sa ledes meningsforskel om et og andet hos de to m å nd, gjorde dette dog ikke v å sentligt skar i samarbejdet. Mere medvirkende til at fjerne dem fra hinaden var uoverensstemmelse i politik.

Mads Hansen var hØjremand, det vil sige nationalliberal idealist, n å rmest prå get af Carl Ploug. Han syntes, den danske bonde havde s a gode ba de Økonomiske og andelige ka r, som han kunne Ønske sig, blot han skØnnede pa det og udnyttede dem, at han stod fare for at blive forkvaklet af egoismen og materialisme i sin udvikling, n a r han hvirvledes ind i partipolitik, som ikke altid undlod at p a kaldet hans mindre gode egenskaber. Anton Nielsen var venstremand og s a med ha b og fortrØstning hen til det politiske oplysningsarbejde, Venstres fØrere sa energisk udØvede blandt menigmand. Selv optradte han ikke- i alt fald yderst sjå ldent - som politisk taler eller offentlig agitator, men han sk Ønnede, at skulle skolen vinde fremgang og f a betydning for ungdommen, m a tte den vå re i samklang med Venstres Øjemed. Han bad derfor Mads Hansen om at kundgØre i bladene, at denne ikke havde noget med skolen at g Øre udover det rent Økonomiske. SkØnt Mads Hansen fØlte sig sa ret af denne tilsideså ttelse, gav han Anton Nielsen lov at offentliggØre en erklå ring i den retning i fØlelsen af, at han ganske rigtig ikke havde nogen egentlig del i andsarbejdet pa skolen, sa lidt som han nogensinde havde gjort krav derpa. Men dette ma tte uundgaelig medfØre, at Mads Hansen holdt sig mere fjernt fra skolen. Til alt dette kom, at de to må nd var hinanden sa ulige i naturel. Mads Hansen aben og djå rv, Anton Nielsen mere lukket, men med megen viljekraft. Den f Ørste med urokkelig tro til den danske kvinde som en stå rk drivkraft i den fremtidige samfundsudvikling; den anden mere skeptisk p a det punkt. Ikke, at Anton Nielsen ikke regnede med kvinden i almindelighed, men han var n å rmest det modsatte af en beundrer af kvinden, ma ske fordi han i sit å gteskab havde lidt skibbrud. Da Mads Hansen giftede sig i sommeren 1869, kunne de n å rmeststaende venner ikke undga at lå gge må rke til, at forholdet k Ølnedes mellem de to, og jeg tror ikke, Anton Nielsen, skØnt han ma ske gjorde sig umage for det, nogensinde forsonede sig med dette giftermal eller lå rte at så tte pris pa Mads Hansens hustru.

SkØnt elevantal var jå vnt stigende, selv om det aldrig n a ede op i hØjde med adskillige af de store skolers. Hvad Anton Nielsen vist heller ikke Ønskede, idet den virkemade, der egnede sig bedst for ham, var mest fyldestgØrende pa en mindre skole.

I a ret 1874 kØbte han skolen af Mads Hansen for mellem 3 og 4000 rigsdaler, og tre ar efter udvidede han den, sa den kunne rumme 60 elever. Det var en forandring for den af Mads Hansen l Ønnede forstander at blive sin egen mand. Hidtil havde hans l Øn vå ret 400 rigsdaler om aret, men undertiden matte han lade en del af sin l Øn blive staende, da skolens indtå gter kun var sma. Hans tilgodehavende blev nu fradraget kØbesummen, hvad der kom ham ret belejligt. Nu blev der lagt en finansplan at overholde i den kommende tid: Karen J Ørgensen skulle have 20 kr. om maneden for hver elev, og herfor skulle hun bespise alle, som h Ørte til skolen. De tilbagevå rende 10 kr. af den ma nedlige elevbetaling forbeholdt forstanderen sig til l å rer- og pigelØn. Vedligeholdelse og andre udgifter, og skØnt man skulle synes, at denne indtå gt ma tte vå re utilstrå kkelig til då kning af sa mange poster, skriver Anton Nielsen selv i sin f Ørnå vnte bog, at "det varede kun fa a r, inden jeg havde betalt min gå ld og havde begyndt at lå gge penge op; rigtig nok i det sma."

Da Povl Pedersen Sams efter 3 ars forlØb forlod skolen, blev han efterfulgt af Jens Skytte, den senere s a kendte og skattede forfatter. Han er fØdt i Trelde ved Fredericia, hvor hans fader var g a rdejer. Da han var soldat i Odense, blev han kendt med Mads Hansen, og efter udst aet soldatertid i 1868 tog han plads pa Margrethesminde, en mindre herregard under RØdkilde og ikke langt fra Mads Hansens hjem. Hans ophold her blev dog kun kort, idet han allerede i vinteren 1868-69 blev elev hos Anton Nielsen. Efter at have vå ret pa Askov og Skovgard kom han tilbage og blev lå rer ved Vester Skerninge hØjskole. Da han imidlertid Ønskede at tilbringe en vinter p a Askov, overtog seminarist Hans Jensen pladsen imens. Hans Jensen, som er fØdt i Nordfyn, havde oprindelig l å rt mØlleriet, men opgav dette, gik p a Seminariet i Skarup og tog skolelå rereksamen i Odense 1873. Efter at have vå ret lå rer nogle ar, blev han medarbejder ved SorØ Amtstidende, senere redaktionssekretå r ved bladet, for hvilket han nu er chefredaktØr. Hans virksomhed ved h Øjskolen ophØrte, da Jens Skytte vendte tilbage. Ved denne tid fik Anton Nielsen en lev, som i tidens l Øb blev knyttet nå r til skolen. Det var Niels Kristian Johansen, fØdt i Vissenbjerg, hvor hans fader var husmand. Allerede i 19-20 ars alderen var han gardbestyrer pa sin hjemegn og anset for sin dygtighed og utrå ttelige flid. Efter sit ophold som elev hos Anton Nielsen blev han soldat i Nyborg, men da soldatertiden var omme, vendte han tilbage til skolen. Nu tog Jens Skytte og Anton Nielsen sig for at l å se privat med ham, og allerede et ar efter blev han medhjå lper, fra 1875 fast lå rer ved skolen. Der udviklede sig efterhanden et nå rt venskab mellem ham og A.N. og det blev ham, der fulgte med, da skolen 1882 flyttedes til Ollerup, og her tilsk Ødede A.N. ham 1884 skolen og den landejendom, der var indk Øbt til samme. Niels Kr. Johansen er mest kendt landet over som politiker. Han var landstingsmand fra 1894 til sin d Ød, som indtraf 1915.

Af må nd, som ikke var fast tilknyttede til h Øjskolen, men som stØttede den ved at holde foredrag, ma så rlig nå vnes pastor Brandt i Ollerup. Anton Nielsen skriver s a ledes om ham i sin bog "HØjskoleliv i Tredserne": "Pastor Brandt, som nu snart i 30 ar (skrevet 1896) har vå ret hØjskolens tro og utrå ttelige ven, kom hver sommer og vinter en gang ugentlig for at holde foredrag. Den fØrste sommer sendte han en af sine piger til os som elev, og i den f Ørste vinter fik han sin huslå rer cand. theol Jessen [Jes Jessen, fra 1870 kapellan i B ØvlingFlynder pastorat i Vestjylland, 1875 prå st ved den nystiftede BØvling valgmenighed] til at give undervisning i geografi nogle timer p a skolen. Og begge hans dØtre har vå ret lå rerinder pa skolen" Og senere hen i bogen: "Men pastor Brandt var en tro stØtte for hØjskolen. Den var vist aldrig bleven til uden hans medvirkning, og hvis han i de f Ørste ar havde forladt skolen var den sikkert g a et under. Nu er han 85 ar, men endnu holder han foredrag pa skolen. Og jeg tØr sige, at i den tid, jeg var forstander i Vester Skerninge, da var pastor Brandts foredrag de bedste, der blev holdt."

Pastor GjellebØl i Vester Skerninge holdt ligeledes foredrag en gang om ugen. Og A.N. siger, at han kunne aldrig Ønske sig en venligere nabo. Han abnede med stor elskvå rdighed sin smukke have, som l a lige opad skolen, for eleverne, og den blev et yndet opholdssted for disse, s å rlig i sommermanederne. Af andre egnens må nd, som stØttede skolen, ma ligeledes nå vnes dyrlå ge Rasmus Skov i Vester SKerninge, som i en arrå kke hver vinter havde husdyrlå re med karlene. Han var lige til sin dØd 1908 en af skolens mest trofaste venner. Ogsa davå rende fØrstelå rer Klindt rakte hØjskolen en hjå lpende ha nd, idet han aldeles gratis af og til havde timer med pigeholdet i husholdningskemi og i sang. Nå vnes ma ligeledes frØken Augusta Lau, senere gift med fØrstelå rer Mikkelsen pa ThurØ. Hun var datter af kammerrad D. Lau i VestermØlle og hendes for sin kØnne beliggenhed kendte hjem blev om sommeren et yndet valfartssted for h Øjskolepigerne, som altid blev modtaget med stor venlighed. Hun var lå rerinde flere somre i trå k. Der kunne endnu n å vnes flere, som havde en kortere og velvillig forbindelse med skolen.

I de sidste ar i Vester Skerninge havde Anton Nielsen sine forå ldre boende hos sig. Moderen dog kun et ars tid, til hun dØde. Men hans fader, "Gamle Nielsen", som han almindelig blev kaldt, fulgte med sØnnen, da denne flyttede h Øjskolen til Ollerup, hvor han d Øde i en meget hØj alder. Gamle Nielsen var en lille mild og elskvå rdig mand, som forstod den kunst at vinde folk, og havde Anton Nielsen havt lidt mere af faderens evne i den retning, ville han sikkert have vundet en del af den forstaelse og velvilje i Vester Skerninge, han savnede s a ha rdt. Hans fader, som tidligere havde v å ret skolelå rer, fik timer pa hØjskolen, men foruden hans virksomhed her, gav han sig af med en lille missionerende gerning udadtil. S a ledes holdt han sma andagtsmØder med fattiglemmerne p a arbejdsanstalten om s Øndagen, ligesom han besØgte andre syge og fortrykte mennesker i sognet, og mange smafolk var ham dybt taknemmelige.

Han kunne ogsa vå re djå rv og ikke nem at koste til side, derom vidner f Ølgende historie: Det var i hØstens tid, og landboerne havde travlt. Den gamle kom ind hos en g a rdmand, og da denne var en gå stfri mand, bad han gamle Nielsen sidde ned. Men denne m å rkede snart, at der var uro i kroppen p a gardmanden, og det varede heller ikke l å nge, fØr han kom frem med, at han havde travlt og skulle i marken. Vist ikke, sagde gå sten, vi kan godt sidde og snakke lidt sammen, du f a r nok dit korn i hus endda.- Ja, det kunne den sagtens sige, som ikke havde noget korn at k Øre ind, men hvem der ville have noget ud af sit, ma tte passe sit kram, mens tid var. - Gamle Nielsen holdt p a , at det daglige arbejde, hvor vigtigt det end var, dog ikke er det ene fornØdne, og der fortå lles at han fØjede sine ord sa vel, at gardmanden blev siddende en stund hos sin g å st.

Som allerede nå vnt flyttede ANton Nielsen i aret 1882 skolen til Ollerup, hvor han havde k Øbt en mindre bondegard i det Øjemed. Men der vil jeg slutte min lille skildring af skolen i Vester Skerninge og overlade til min ven, Kristensen-Randers, at fortså tte med en skildring af Ollerup h Øjskole. Det er ham, der ved sit mangearige, udmå rkede arbejde som forstander har fØrt skolen fremad pa Ollerup grund

Peder R. MØller

Anton Nielsen solgte i 1884 h Øjskolen til Niles JOhansen. Anton Nielsen sidste skolehold var p a 57 karle og 40 piger. Han havde haft skolen i 16Å ar og der havde i den tid vå ret besØgt af ialt 1246 elever, 737 karle og 509 piger.

L.B. [Lars Bå khØj]

Under Kristensen-Randers` ledelse voksede elevtallet hurtigt. Han begyndte med 37 karle og 24 piger; men allerede i 1890 var ba de pige- og karlehold na et over 100 elever. 1889 knyttedes l å rer P. Bak til skolen. 1890 holdt Kristensen-Randers bryllup med Nanna Berg, datter af politikeren Chr. Berg. 1891 oprettedes ha ndvå rkerskolen ved Daniel Rasmussen. 1894 k Øbte Kr. Randers hØjskolen af Niels Johansen og opfØrte den nuvå rende hovedbygning samt Fredensborg og aret efter gymnastiksalen. 1901 bygges MØllen; Kr. Randers havde kØbt den vejrmØlle, der la lige Øst for skolen; mØllebygningen omdannedes til baderum, elevvå relser og udsigtstarn, og i tilbygningen blev der undervisningslokaler for en bØrneskole [friskole] og elevvå relser. 1906 opfØrtes Borgen, hvor der indrettedes en skolestue, elevvå relser , en lå rerlejlighed og en lejlighed for Moster Tyra, fru Nannas s Øster, der efter fru Maren Bergs dØd tog bolig her. 1908 dØde fru Nanna efter mange ars svagelighed. Halvandet ar efter holdt Kr. Randers bryllup med Gunild Ingemann, der i mange ar havde vå ret lå rerinde ved bØrneskolen og samtidig vå ret fru Nanna en trofast hjå lperske under hendes sygdom. 1913 opfØrtes den nye foredragssal, der smykkedes med et pragtfuldt maleri af Viggo Pedersen. 1914 solgte Kr. Randers hØjskolen til Lars Bå khØj og Niels Bukh, der oprettede en afdeling for delingsfØrere. Kr. Randers havde ejet skolen i 20 ar og vå ret dens forstander i 30 ar. I den tid havde skolen vå ret besØgt af i alt 7098 elever, 3575 karle og 3523 piger. L.B.

"Ollerup hæjskole" ved Peder R.Mæ ller Artikel i Hæjskolebladet l894

Kommer man en sommerdag nord fra og standser p a hØjderyggen "De fynske Alper", der som bagvå ggen i en drivbå nk luner for det sydlige Sydfyn, har man et smukt skue. Fra Egebjerg og Skjoldemose bakker ser man et par hundrede fod eller mere under sig bredt ud den yndigste slette, en god mil bred og flere mile lang, grå nset i syd af den bla strand, hvor fra hvide sejl glimter i solskinnet, og hvor over lette rØgskyer fra forbisejlende dampskibe lejrer sig for langsomt at tabe sig mod det h Øje ü rØs blagra baggrund. En slette sa kØn , at ingen park lagt an og plejet af menneskehå nder kommer den nå r. Hvor buskadserne er lysegrØnne skove, blomsterbedene landsbyer med kirker og m Øller, dammene og bassinerne blinkende s Øer. Midt i denne slette eller dal ligger Ollerup h Øjskole pa en bakke, kaldet Himmerigsbakken. Navnet er trå ffende. Man kommer virkelig til at t å nke pa et himmerige, na r man skuer omgivelserne, og man fatter knap, at verden har fa et navn af Jammerdal. DalstrØg mod nord, grØnne marker mod syd, den venlige Ollerup by med sin kirke Øverst, drysset ned ad dalstrØget i vest, pyntende Ollerup s Ø, selv pyntet af den; den henrivende Hvidkilde s Ø i Øst og den mindre Nielstrup sØ i nordØst - sa dan er skolens nå rmeste omgivelser. Umiddelbart ved landevejen ligger den ny anseelige skolebygning, hvis billede i dag pr å senteres "HØjskolebladets" l å sere. Den er rummelig og tidssvarende indrettet fra k å lder til kvist, har store lyse skolestuer og hyggelige elevkamre samt en god beboelseslejlighed for en forstander med familie. Nogle alen Øst for skolebygningen ligger Daniel Rasmussens h a ndvå rkerskole, hvis virksomhed til dels er knyttet til hØjskolens. Nogle skridt mod vest ligger l å rer Baks smukke hus og tå t derved igen den hidtilvå rende skoleejer Niels Johansens g a rd. Det er sa ledes en hel lille h Øjskolekoloni, der har taget Himmerigsbakken i besiddelse, og den ligger der ved alfar vej p a den solrige bakke og vidner om, hvilken andelige magt i vort folk den danske h Øjskole er. Kristensen-Randers, der har v å ret skolens forstander i en halv snes ar, har nu overtaget den som ejendom, og det er ham, der har rejst den ny bygning. Det var Kristi Himmelfartsdag. Foruden de 128 unge piger, hvormed skolen begynder sin sommervirksomhed, var der mØdt flere hundrede mennesker fra fjern og n å r til indvielseshØjtideligheden. De store stuer var fyldte indtil tr å ngsel, et vidnesbyrd om, at skolen har tilslutning blandt befolkningen. Den 82-arige prå st i Ollerup, J.S.Brandt, holdt indvielsestalen. I gribende ord gennemgik han skolens historie fra dens oprettelse til nu. Det var Grundtvigs store og frugtbare tanke, h Øjskoletanken, der greb den jå vne bondekarl, Mads Hansen, Han s a , at ungdommen Ødte sine evner, at den trå ngte til at vejledes og andelig udvikles, og han ville r a de bod derpa, han ville udfØre den tanke, der havde grebet ham. Sa drog han til Sjå lland og formaede Anton Nielsen til at komme her over og foresta en hØjskole, han ville oprette. Det skal siges til Anton Nielsens å re, at han opgav sin sikre stilling, sit statsskoleembede, for det uvisse, for at tjene h Øjskolesagen, derfor skylder egnen og skolen ham stor tak. - Sa gjaldt det om en skolebygning. Mads Hansen k Øbte et lille bindingsvå rkshus med tilliggende jordlod i Vester Skerninge by, og der begyndte s a hØjskolen sin virksomhed i foraret l868 med 15-16 unge piger.- Barnet begyndte smat, men det var sundt, det voksede og trivedes. Snart var det lille hus ubrugeligt, der ma tte rejses en ny bygning. Og atter tradte Mads Hansen til med den kraft og energi, der var ham egen; han byggede et nyt hjem for sin skole. Ene mand l Øb han risikoen ved foretagendet. Et lille hus, han ejede, satte han i pant for de penge, han l a nte til skolens oprettelse og til at bygge for, formaende sin gamle far, der endnu sad for styret i hans f Ødegard, til ogsa at så tte denne i pant. Sa ledes vovede han sin trØje for sin tanke. Sa rejstes den ny skole pa jordlodden i lå af prå stegardshaven i Vester Skerninge, og med Anton nielsen som forstander og Mads Hansen som Økonomisk bå rer voksede og trivedes den. Selv husholdningsbyrden, hele madstellets besv å rlighed hvilede p a Mads Hansen. Men han bar byrden med sejghed og udholdenhed; med Karen J Ørgensen (nuvå rende ejerinde af Odense HØjskolehjem) som bestyrerinde drog han l å sset uden at Ømme sig, indtil hun senere overtog Økonomien for egen regning.-Efter nogle ars forlØb kØbte Anton Nielsen skolen af Mads Hansen, og da han atter nogle ar efter kØbte Himmerigsgarden i Ollerup, flyttede han hØjskolen der til. Sa blev Niels Johansen ejer af ga rd og skole, og Kristensen-Randers kom her til og blev forstander. Nu har han overtaget skolen som ejendom. Ja , den begyndte smat som et barn, men at den i de seks og tyve ar, den har bestaet, har vokset sig stor og kraftig, er bleven en af landet stØrste hØjskoler, det er en glå delig kendsgerning, og derom vidner ogsa den prå gtige ny skolebygning, vi dag indvier. Men skal den vedblive at vokse og trives vel, m a den fremdeles bå res af Grundtvigs store tanke, b å res af folket selv, i det slutter sig til denne tanke, fortså ttes i den and, hvori Mads Hansen grundlagde den, v å re et lysets hjem for de unge, sa de fa r lys over det menneskelige og det folkelige, et lysets hjem, hvor kristendommens lys er det blivende, kristendommen den b å rende grundtanke.- Mads Hansen var sanger; der var en poetisk kilde i ham, han sang bag ploven, og hans sange har lydt og lyder trindt om i vort folk. Taleren ville Ønske, at der stedse ma vå re en sangens poesi i denne skole, der kan gennemtrå nge de unge, thi vi kan ikke n Øjes med det dagligdags alene, plovfuren er os ikke ene nok, vi tr å nger til poesi. Men som Mads Hansen, denne andens arbejder, denne folkets sanger, vedblev at v å re en jå vn bondemand alle sine dage, i sin f å rd, i sit hjem; som han agtede sin bondegerning, sit arbejde h Øjt, sa ledes ville han Ønske, at de hundreder og atter hundreder af unge, som gå ster denne skole, ma ga ud her fra med kå rlighed til deres daglige gerning, agtende selv det ringeste bondearbejde h Øjt. Taleren havde fulgt barnet, fra det blev f Ødt, havde vå ret med at bå re det frem, og han elskede barnet, elskede hØjskolen, Ønskede, at her inden for det ny Huses mure m a tte blive et godt og rigt samarbejde mellem lå rere og elever under den store bygmester fra oven, s a han ma tte holde sin ha nd over skolen, at den ma virke til glå de og velsignelse for vort folk. Valgmenighedsprå st Fr. Nyga rd mindede om Kr.Kold, den mand, der fØrste gang fØrte Grundtvigs hØjskoletanke praktisk ud i livet. Kolds person stod bag ved sagen; han var en mand, der havde et personligt ja eller til afgØrelser, som mØdte ham i livet. I livlige og malende trå k skildrede han kort Kolds personlige udvikling, s a ledes som han senere blev skikket til at tage h Øjskolevirksomheden op og vå re banebryder for denne virksomhed.- Taleren frembar det Ønske, at de unge pa denne skole ma tte fa lys over livet, sa de kunne komme til at leve det sandt og sundt og blive i stand til at give et personligt ja eller nej til livets store afgØrelser. Forstanderen Kristensen-Randers, ville som manden sige "Gud ske lov for s a vidt" skØnt han som denne ikke vidste, hvor han var. Han stod for Øjeblikket som ved en må rkepå l pa sin vej, vidste ikke, om denne i fremtiden skulle blive lang eller kort, let eller tung, eller hvordan det skulle g a med skolen. Men han kunne sige Gud ske lov for s a vidt, for den vej, der var lagt tilbage. Og ved at se tilbage p a den vej, fik han fortrØstning til Vorherre, at han ville hjå lpe videre frem. Skolen ville s Øge at hjå lpe de unge, den fik med at gØre, til at leve deres liv pa den af Gud signede grund, hjemlivets og folkelivets grund. Han bad om Guds velsignelse i de kommende dage for skolen og dens virksomhed. Han rettede en tak til pastor Brandt, den mand, der under de mange forandrede forhold, tiden havde medf Ørt for skolen, trofast havde stØttet den i de seks og tyve ar, den havde bestaet. Ligeledes takkede han egnens befolkning for al den kå rlighed, hvormed den omfattede skolen.- Efter afsyngelsen af "Dejlig er jorden", sluttede m Ødet. Og dagen efter begyndte skolen sin daglige gerning. I en frodig og smilende natur, i l å for den hvasse nordenvind bag De fynske Alper, med pust fra den blanke strand i syd og med solstraleleg mellem de lyse bØgeskove fortså tter Ollerup hØjskole sin virksomhed. Den sØger at tå nde lys i de unges hjerter, arbejder i solstraleleg fra de unges Øjne. Og Vorherres velsignelse stryger som friske pust fra det bla, blanke evighedshav hen over dens gerning. Peder R.MØller

Ollerup-minder fra 90erne.[ Ollerup Hæjskole. Elevforeningens Aarsskrift. 1918.]

FØrste gang jeg hØrte Kristensen-Randers holde foredrag, var ved et m Øde i RingkØbing i begyndelsen af 90erne. HØjskoleforstanderen talte om Adam Homo, og jeg blev aldeles betaget b a de af, hvad jeg hØrte, og af den varme og kraft, hvormed foredraget blev holdt. Fra denne dag var min beslutning taget om at ville pa Ollerup HØjskole. Jeg kom der senere i to vintre 1893-94 og 1895-96. Da jeg fØrste gang kom derover, var det, som en hel ny verden abnede sig for mig, ogsa hvad omgivelserne angik. Jeg kom fra et af de fattigste vestjydske hedesogne, hvor der den gang var langt mellem haver og hegn, og hvor ka lgardene omkring huse og ga rde var det almindelige. I min fØdeby fandtes ikke et eneste å bletrå ; og der fandtes nå ppe en halv snes i hele sognet, prå stegardshaven iberegnet. I Sydfyn stod hin novemberdag, da jeg kom derover, endnu tr å erne med deres brogede lØv, haveplå nerne grØnne og med efterarets sidste blomster i kraftigt flor; men hvad der betog mig mest ved ankomsten til Ollerup, var dog nok å blerne, der henla i skå ppevis i grå sset under Niels Johansens gamle frugttrå er til bedste for dem, som gad bØje sig. Hvilken rig ydre verden; hvilket rigt liv m a tte her ikke leves. Ollerup hØjskole var endnu den gang i Niels Johansens gamle g a rd, og skolelokaler og elevvå relser var langt fra sa gode, som de senere blev; men ingen af os, der var kommen til h Øjskolen, lagde må rke hertil. Det var alt det nye, der kom til os, som s a ganske tog os unge fangen. Meget glemmes i 25 ar, men hvad jeg og sikkert de fleste gamle og nyere Ollerup elever aldrig glemmer var morgensangen derovre. Na r de hundrede struber istemte

"Den signede dag med fryd vi ser" var det med den sandeste jubel til dagen, der oprandt, fordi vi vidste, den ville bringe os gl å de fra time til time. Sa fulgte da Kristensen-Randers` morgenforedrag. Alle uden undtagelse havde blikket vendt mod forstanderen, mens han stod der for os og drog frem bibelhistoriske navne, s a de blev levende og ved sin overbevisende klare, varme kristelige tale bragte svar p a mangt et ufremsat: Hvor? Hvorledes? hos unge tilhØrere. Men sa lige sa lidt som indtrykket af Kristensen-Randers` kristelige foredrag vil tabes, lige s a lidt glemmer vi hans litteraturhistoriske foredrag om f.eks. Grundtvig, S Øren Kierkegaard, Kr. Kold, Oehlenslé ger og alle de andre stormå nd. Tiden er heldigvis ikke inde til at skrive Kristensen-Randers` biografi; og ved denne lejlighed og p a dette sted skal ogsa kun bringes ham en varm tak for det han gav. Alle vi gamle og unge Ollerup-elever fra hans tid ved jo sa udmå rket, hvad han har vå ret for hver enkelt af os. Ingen sinde blev vi modtaget med ligegyldighed af ham, hvis vi havde noget at tale med ham om; og ingen sinde var hans foredrag pr å get af mindre grundighed og arbejde n a r han stod overfor sit elevhold, end n a r han talte til tusinder p a de store mØder ud over landet. P. Bak var den gang endnu en yngre lå rer ved Ollerup hØjskole, men ogsa han vandt hurtigt elevernes hengivenhed og fortrolighed. Vi mindes ham som den varme fortolker af Danmarks historie. Hvor kunne Bak ga op i sit emne og fa sine tilhØrere med derhen, hvor han ville have dem. Han var vel nok den af lå rerne, der talte mest til elevernes hjerter og fik dem til at knuse de fleste t a rer. Men vi mindes ogsa Bak som den samvittighedsfulde bearbejder af vore stile. Disse var visselig ikke morsomme allesammen, og der skulle en god portion t a lmod, pligtfØlelse og vilje til uge efter uge at slide med dem, men Bak kom det igennem, og vi gjorde det jo da ogs a, selv om det kunne gØre en ondt at se ens hjertebarn og bedste andsfoster blive radbrå kket og ganske betaget af den glans og glorie, vi syntes der stod om det. Og endelig husker vi Bak fra gymnastiktimerne. Det var, som hans kommando og energi kunne l Øfte selv de mest ubehjå lpsomme over trå hesten. Niels Johansen var pa dette tidspunkt endnu ikke bleven rigsdag og havde en hel m å ngde timer med os i bogholderi, regnskabsfØring, tegning, landmaling og nivellering. Det var uhyre morsomme timer for dem, der interesserede sig for disse fag, og jeg husker at jeg altid im Ødesa Niels Johansens timer med glå de, men der var jo adskillige, som ikke var s å rlig henrykte, na r Niels Johansen kom og sa tegne- og regnskabsbØgerne efter, og der kunne jo rigtignok ogsa falde nogle slemme bemå rkninger af angaende de klatter og linjer, bØgerne benbarede. Niels Johansens gerning har sikkert bidraget m å gtigt til at vå kke interessen for regnskab og orden i sagerne og han gik da ogsa ud fra, at de fleste af hans elever fØr eller senere skulle vå re sogneradsformå nd. Fru Nanna Kristensen-Randers holdt en r å kke foredrag om retsvå sen, og den hØjt begavede kvinde forstod at gØre dette tØrre emne meget populå rt. Fru Nanna foredrag blev altid imØdeset med stor glå de og interesse. Det var jo den gang ogsa noget forholdsvis nyt at have en kvinde p a talerstolen, og gennem hendes tale gik altid en understrØm af varme for, at alle kunne blive lige for loven , kvinde og mand, rig og fattig. Med det samme jeg her omtaler fru Nanna som foredragsholder, m a jeg mindes hendes utrå ttelighed i omsorgen for eleverne. Var der syge elever, var hendes tanker stadig hos dem og mange gange daglig gik hun til dem for at yde pleje og opmuntre dem. Fru Nanna var elsket og hØjagtet af os alle; og den smukke mindesten med hendes karakteristiske tr å k, rejst af eleverne ved Ollerup h Øjskole, har hun tilfulde fortjent. Men foruden den faste stab af lå rere, kom ogsa i halvfemserne en rå kke andre må nd og kvinder fra egnen for at give timer pa skolen. Blandt disse var vel nok l å rer Baltersen den mest populå re. Det var i hØj grad vand pa elevernes mØlle, na r han kom med violinen under armen for at have sangtime eller holde oplå sning. Gamle pastor Brandt og frk. Kristiane Brandt var ogs a velsete gå ster. Dyrlå ge Skov var altid belå rende at hØre, og de to skjalde, Anton Nielsen og Morten Eskesen, var jo ogs a må nd, hvis komme blev imØdeset med interesse; men jeg husker godt, at vi ikke yndede at have dem til at tale i en time forud for et ma ltid, thi talens strØm fortsatte gerne langt ud over timetallets bolvå rk. Til de bedste Ollerupminder h Ører aftentimerne, na r vi var i besØg hos fru Nanna og Kristensen-Randers. Hvor var disse timer hyggelige, n a r vi lejrede os omkring forstanderparret, og Kristensen-Randers fortalte historier. Jeg kender ingen, der kan s a mange gode historier, som Kr.-Randers. Kammeratskabet mellem elverne var begge vintre, jeg var p a Ollerup, det bedste; og mange fandt de bedste ungdomsvenner her. B a nd som aldrig brast, blev bundet. Sa snart vi jyder havde lå rt at forsta fynboerne og omvendt, meldte lysten sig for afholdelse af diskussionsaftener. Jeg tror vi diskuterede et par aftener om ugen, og adskillige fik deres talegaver betydelig udviklede. Det var alle mulige emner, der blev taget op til behandling. Afholdssagen, kvindesagen, tobaksrygning og kortspil, der var kort sagt n å sten ikke den ting, uden at vi drØftede dem; men fØrst og fremmest var det dog politik, der kunne bringe det unge blod i kog. I vinteren 93-94 var det iså r det i luften svå vende forlig, der optog os. Vi vestjyder var n å sten alle fØdte Bergianere, og vi tØrnede sa naturligt sammen med tilhå ngerne af det moderate Venstre, der s å rlig havde tilhå ngere blandt fynboerne, og som til f Ører havde en smed, der kunne sla gnister, uden ambolt og forhammer, blot vi pustede lidt til ham. S å rlig ha rdt gik det til ved det folketingsvalg, vi afholdt i marts m a ned; men de, der ma tte bide i grå sse var smeden og hans fynboer, medens bergianerne bar sejren hjem. P a rigsdagen tog man imidlertid ikke hensyn til strØmpilen fra Ollerup hØjskole. Forliget kom den fØrste april; men da var smeden og vestjyderne langt fra hinanden; det forekommer mig dog, at jeg vekslede nogle breve med ham om begivenheden.

I vinteren 95-96 indledede jeg en aften en diskussion om valgretsaldersgr å nsen herhjemme i forhold til andre lande. Forhandlingen herom f Ørte til dannelsen af den politiske ungdomsforening "De Unges Valgret", der ved sit arbejde gennem en arrå kke samlede flere tusinde unge m å nd inden for sine rammer, bl.a. ved hver vinter at sende en ung agitator ud til de h Øjskoler, der ville abne deres porte for os. Inden vi dannede foreningen , r a dfØrte vi os med Kristensen-Randers om sagen, og som den gode frihedsmand, han er, tilskyndede han os til at g a videre ad den vej, vi tå nkte os, og sa blev da foreningens love skrevne. Foreningens motto var: Valgret fra 25 ars alderen. Politisk oplysning. Da foreningen utvivlsomt har sin del af å ren for, at kravet om en lavere aldersgrå nse for valgret til rigsdagen få stnede sig i befolkningen, b Ør det ogsa nå vnes, at Ollerup hØjskole var det sted, hvor foreningens stiftedes, og at Kristensen-Randers ved sit frisindede syn bidrog sit til, at hans unge elever gik i gang med en ingenlunde let opgave.

Det var sikkert med vemodige fØlelser, at eleverne fra Ollerup for nogle ar siden lå ste i bladene, at Kristensen-Randers havde solgt Ollerup h Øjskole, idet man troede, at han dermed sluttede sin virksomhed. Glå deligvis erfarede man senere, at han stadigvå k vedblev at vå re knyttet til skolen og beholdt de samme timer som tidligere. Jå vnlig har jeg i de forlØbne 25 ar, siden jeg var elev pa Ollerup, haft lejlighed til at h Øre og se Kristensen-Randers og glå det mig over, at han stadig var den samme, lige ungdommelig og frisk. Til jubilå umsfesten i sommer havde jeg den glå de atter at se Ollerup hØjskole efter de mange ars forlØb. Men hvor forandret var ikke alt i det ydre. En hel lille by udgØr nu hØjskolens bygningskompleks og lå rerboliger. Men det var ogsa kun i det ydre, at forskellen var tilstede. Anden og tonen var den samme som i gamle dage. Kristensen-Randers og Bak l å rere som tidligere; og i det nye forstanderpar, Lars Bå khØj og frue, har Ollerup hØjskole sikkert fa et de rette til at fortså tte fortidens traditioner. Ved slutningen af de 50 ar vil vi bringe vore gamle lå rere vor varmeste tak for, hvad de gav os unge med ud i livet og Ønske, at ba de de og de yngre krå fter og da fØrst og fremmest Lars Bå khØj og hustru ma fa lykke og velsignelse til i arene, som kommer, at fa ungdommen i tale som i de svundne ar. Til gavn for vort gamle land, til styrke for vort folk, held og lykke for gerningen derovre i det sk Ønne Sydfyn! Held og lykke for Ollerup hØjskole!

Hedeopdyrkningsselskabet Jylland pr. Karup, i oktober 1918.

A. Theodor Andreasen. Subject: Nanna Kristensen-Randers Date: Mon, 20 Jul 1998 20:42:14 +0200 From: [email protected] (Inger Hartby) Organization: Politiken On Line To: [email protected] References: 1 , 2 , 3 , 4

7. Nanna jurist og håjskolemor

Nanna Kristensen-Randers blev fådt den 3.11.1864 pa Bogå. Hun var datter af politikeren Christen Berg og hans kone Maren. Den 8.4.1890 blev hun gift pa Bogå med håjskoleforstander J. P. Kristensen-Randers, Ollerup Håjskole, og den 15.4.1908 dåde hun i Ollerup kun 43 ar gammel af en alvorlig astma, der nérmest havde invalideret hende i adskillige ar.

Disse data er jo i sig selv ikke sa specielle, hvorimod det, der gjorde Nanna til noget helt sérligt, var, at hun i 1887 tog juridisk embedseksamen fra Kåbenhavns Universitet som den fårste kvinde nogensinde i Danmark. I 1875 fik de fårste kvinder adgang til universitetet, og de opnaede sérdeles gode resultater, idet 75% af kvinderne fik 1. karakter mod godt 50% af de mandlige studerende. Ogsa Nanna var en af dem, der fik 1. karakter, nemlig med udtalelsen §bekvem§.

Det blev i samtiden diskuteret en del, hvorvidt sadan en eksamen overhovedet var til nogen nytte for en kvinde, og det viste sig da ogsa, at da Nanna fik anséttelse som sagfårerfuldmégtig hos juristen og politikeren Svend Hågsbro, kunne hun ikke fa autorisation til at måde i retterne pa Hågsbros vegne. Begrundelsen for afslaget var simpelthen, at hun var kvinde! Man havde nemlig ikke noget fortilfélde, hvor en kvindelig cand.jur. skulle have autoriseret en fuldmagt, der gav hende ret til at måde som substitut for sin arbejdsgiver, og Nanna fik afslag bl.a. med den begrundelse, at

§Da citantinden [sagsågerinden] mener, at hun, fordi hun har taget den sidstnévnte examen [cand.jur.], har ret til i medfålge af … 10 i lov 26. mai 1868 at blive autoriseret som sagfårerfuldmégtig, tillader jeg mig at pasta, at der i anordn. 12. mai 1882 star fålgende: §at de (dvs. de kvinder, der underkaste sig de anfårte examniner) dog ikke derved erhverve adkomst til offentlig anséttelse i noget embede, til hvilket adgangen er betinget af juridisk examen, eller adgang til at erholde beskikkelse som sagfårere eller autorisation som fuldmégtig hos retsbetjente eller sagfårere§. [è] nar kongen har givet kvinder adgang til at indstille sig til offentlige examiner, fra hvilke de hidtil have véret udelukkede, har han ogsa véret berettiget til at give denne tilladelse med sadanne indskrénkninger i henseende til de i examinerne for ménd knyttede retsvirkninger, som han fandt for godt. Men citantinden vil derhos ikke have bedre chancer til at vinde nérvérende sag, om de anfårte anordninger ikke indeholdt hine indskrénkende bestemmelser, [è]§.

Ikke kun i retsalen gik diskussionen om, hvad Nanna nu kunne fa ud af sin juridiske uddannelse, ligesom der ogsa havde véret tvivl om, hvorvidt hun overhovedet var i stand til at besta sin eksamen. Der er sikkert blevet snakket meget ude i de sma hjem om hende. Hvad der rårte sig far man et lille indblik i gennem bevarede breve, som er sendt til Nanna bade fra en veninde og fra en af familiens Bergs tidligere tjenestepiger. Brevene gengives her i deres fulde ordlyd og i en slavisk afskrift, fordi en transskribtion til nutidig ortografi ville tage den fascinerende §historiske duft§ af brevene og dermed forringe udsagnene.

Veninden skriver:

§17.06.1887, Frederiksborg Kjére Nanna, Med Gléde saa vi i Avisen, Du havde hévdet den danske Pige en Plads med Glands. Tak, fordi Du viser, hun duer til mere end at tage sig ud, hvad en ung Adjunct beskyldte hende for forleden Dag. Hjertelig Hilsen til alle dine Kjére fra mine ved din hengivne Johanne Andersen§.

Tjenestepigen, Anna Nielsen, skriver pa sin lidt ubehjélpsomme, men velmenende made, et lykånskningsbrev, afsendt fra et sted i Frankrig, hvor hun nu tjener hos en dansk familie:

§27.06.1887, La Voliere Kjére Frk. Berg, Ja, jeg kommer nok lidt bagefter med Lykånskning i anledning af Frk.[s] Examen, men jeg er jo ogsaa kommet saa langt op i de skjånne Frankrig igjen midt i mellem saa mange store Tréer saa der skal jo Tid til inden de rigtige efterretninger fra Danmark kommer helt her op. Men Fråk De kan aldrig ténke Dem hvor det gléder mig at Deres examen gik saa udmérket jeg har nu et helt Aar ténkt mange gange paa det. For det var nésten straks jeg var kommet herover, saa spurgte Herren hvad det var for en Examen at Frk Berg léste til; og jeg sagde jo det er hvist efter hvad jeg har hårt til og blive et slags Prokurator saa kan De ténke De gav Dem til at le ad det begge to Herren og Fruen og sagde; Nej, der er De fejl underrettet, for der er aldrig nogen Kvinde at der kunde falde paa det, - jeg blev érkelig [érgerlig] men sagde jo ingen Ting, men nu for en lille Tid siden kommer Fruen og siger til mig om jeg havde lést i Avisen, at Frk Berg vilde tage den examen (nej det har jeg ikke) men det var jo nok det jeg sagde i Fjor men det kan nok vére at Fruen sagde saa en hel Del om at det kunde ikke vére Dem til det mindste nytte eftersom Lovene var hjemme i Danmark ja jeg kender ikke Lovene hvad det angaar sagde jeg men efter hvad jeg kjender Frk Berg troer jeg ikke at Fråken vilde begynde paa saadan et arbejde uden at der ogsaa var noget der kunde opnaas ved det. Ja, sagde Fruen saa, men der håre hvist ogsaa meget til og kunde opnaa det, men saa gik jeg. Men saa fik jeg jo Brev Hjemme fra nogen Tid efter at Fader og Moder havde véret i Kjåbenhavn, og der havde de hårt at Frk Berg havde taget examen med 1ste Kara[k]ter, og eftersom jeg selv blev saa glad var jeg jo ikke sen til og fortélle Fruen det; det var meget blev der saa sagt, men der var jo ligegodt flere bemérkninger som blev sagt. Det var nu ogsaa ligemeget hvad der blev sagt, nu kunde de da se, at Frk Berg baade vilde og ogsaa kunde tage den examen. Ja den Frue er nu ikke fri for og vére lidt vel Håjresindi [?], men ellers er her meget godt og vére for Vred Nej det er Fruen saa godt som aldrig, og det andet vedkommer jo ikke os for med hensyn til Arbejdet, da bliver der nésten aldrig sagt noget, men vi Travaije [arbejder, fr. travaille] jo ogsaa altid fra den tidlige morgen til den sildige aften, men saa skal vi jo ogsaa huske at vi er i et Fremmet Land saa her finder Vi os lidt bedre i alt uden hvis det var Hjemme. Ja Frk undskyld denne min ringe sammensétning det er jo kuns fra en tjeneste Pige [brevskriverens overstregning]. Den Hjerteligste Lykånskning og min gléde over at det gik saa godt med examen sender jeg Frk denne lille Peberblomst - en lille erindring fra det Sydlige Frankrig Og en venlig Hilsen til Aske [?] og Randi [Nanna Bergs såster] og til Frk selv fra mig Anna Nielsen§

7.1 §Grundet pa at jeg er kvinde§ Hvordan Nanna selv har taget det, at hun tabte retssagen, og at hun derfor ikke kunne komme til at fungere pa lige fod med de mandlige jurister, har vi desvérre ikke hendes egne ord for. Dog findes hendes indlég til §Den kgl. Landsover samt Hof og Stadsret i Kjåbenhavn§ bevaret i en udskrift af retsprotokollen. Sagen var for retten i september 1887, og her sagde Nanna til Kjåbenhavns Forligskommission flg.:

§Efter at jeg i afvigte juni maned havde taget juridisk examen for ustuderede med karakteren §Bekvem§, meddelte overretssagfårer Svend Hågsbro i Kjåbenhavn mig sin fuldmagt. Denne blev derefter tilligemed de fornådne attester for min retskafne vandel indleveret til autorisation af justitiarius i den kgl. Landsover samt Hof og Stadsret i Kjåbenhavn, men har sidstnévnte ved skrivelse til hr. Hågsbro af 25. f. m. négtet at autorisere min fuldmagt grundet pa at jeg er kvinde. Da jeg anser denne négtelse for ulovmedholdelig, beder jeg herved hr. justitiarius N. F. Schlegel, cand. og dbmd. pp., boende Vesterbrogade no. 277, indkaldt for den érede forligskommission for at det kan forsåges om han i mindelighed vil forpligte sig til at autorisere den ovenomhandlede fuldmagt, som hr. Hågsbro fremdeles er villig til at lade gjélde fra den dag, den erholder den fornådne autorisation. I mangel af forlig bedes sagen henvist til retten, hvor jeg da vil pasta hr. justitiarius Schlegel tilpligtet under en daglig mulkt at autorisere den mig af hr. Hågsbro meddelte fuldmagt samt at erstatte mig denne sags omkostninger skadeslåst§.

Selv om der ikke ud over dette indlég er bevaret Nannas egne ord om hendes syn pa retssagens udfald, kan der dog findes lidt oplysninger om spårgsmalet i de nekrologer, der ved hendes dåd blev samlet og udgivet af hendes mand (Kristensen-Randers 1910). Her skrives det bl.a., at

§Det var hende en skuffelse og mange en érgrelse, at det négtedes hende at måde som fuldmégtig i retten, og dette har sikkert skérpet hendes forstaelse af kvindens indskrénkede retsstilling i vort samfund og sporet hende til at vékke sansen for en reform pa dette omrade. I arene 1888-89 holdt hun saledes juridiske foredrag pa håjskolerne Hång, Mellerup, Vejstrup og Ollerup, i hvilke hun sérlig fremdrog denne sag§ (Kristensen-Randers 1910, s. 62).

7.2 Håjskolemor Desvérre findes ogsa kun sekundére kilder til belysning af Nannas arbejde som håjskolemor. Igen er det meste at finde i nekrologerne, der blevet skrevet, da hun dåde i 1908, men nar man tager de nådvendige forbehold over for den pénhed, som man vel altid finder i sadanne posthume udtalelser, sa giver de alligevel et rigtig godt billede af hendes made at vére håjskolemor pa.

§Fru Nanna§ blev det navn, hvorunder hun blev bade til- og omtalt. Det var den mest fortrolige navneform, som elever og venner kunne tillade sig at bruge. Det blev sagt, at under navnet fru Nanna

§var hun kendt i vide kredse. [è] Der var kun en Fru Nanna. [è] hun var vist nok den dygtigste håjskolemor, Danmark har haft§ (Kristensen-Randers 1910, s. 52 og 55).

Hvis man vil uddybe denne udtalelse, ses det af andre nekrologer, at Nanna var sérlig beundringsvérdig som håjskolemor, fordi,

§[è] hun kunne pleje syge, som var sygeplejegerningen hendes eneste. Hun kunne anrette til fest for elever eller kursusdeltagere pa skolen, som var hun kun madmoder. Skulle `n have et juridisk spårgsmal klaret, gik hun op i den sag, som var hun kun jurist. Og hun kunne sidde og rade en fattig pige mht. hendes udstyr, som kunne hun véret hendes moder (Kristensen-Randers 1910, s. 25-26). [è] Ved sin evne til at ordne og styre og ved sin moderlige omtanke og omhu for alle, som var under hendes tag, er hun bleven et månster for en god håjskolemor (Kirstensen-Randers 1910, s. 33).

Det kan ikke négtes, at man far en lille mistanke om, at ovenstaende udtalelser er udspruget af den fåromtalte pénhed, der ofte kommer til udtryk i nekrologer, men som modvégt til denne mistanke, skal der derfor ogsa névnes en anden nekrolog, hvor der star:

§Hun kunne tit vére streng mod sine piger; men de lérte snart at skånne pa den ro og orden, der kommer over arbejdet, hvor lederen er en overlegen personlighed, og hun havde ofte sine piger i mange ar, selv om det er et strengt arbejde at vére pige pa en håjskole. [è] Det er ingen let sag at tage mod 140 ukendte husféller pa en dag og fa hver pa sin plads, uden at der opstar forvirring; men pa Ollerup gik det let. Hele indretningen gik som et urvérk, [è] I de sidste ar la hun i maneder i sengen, men selv om hun knapt kunne låfte hovedet fra puden, styrede hun gennem sine piger den store husholdning, sa der ikke blev kogt et ég i kåkkenet eller slaet et såm i en vég pa et vérelse, uden at hun vidste besked dermed. Nar nogen spurgte hende, hvorfor hun dog ville bebyrde sig med alt det arbejde, svarede hun ligefrem: §Hvis jeg ikke kan gåre gavn, synes jeg ikke, jeg har nogen ret til at leve; skal jeg slippe mit arbejde, sa er jeg kun til byrde; og skal jeg ligge med den fålelse, sa taber jeg modet, og da har jeg ikke langt tilbage§. [è] Det vil vére klart af det forgaende, at hun ikke var en af disse milde, blide kvinder, der kan brede solskin om sig ved hvert skridt, og som har en tare tilovers for enhver kyllingesorg§ (Kristensen-Randers 1910, s. 50-52).

7.3 Håjskolelérer Nannas interesse for håjskolearbejdet havde hun med fra sit barndomshjem pa Bogå, hvor hendes far var lérer, grundtvigianer og levende interesseret i håjskolernes livsoplysning. Hertil kom, at hun i sine helt unge ar levede i Nordsjélland, hvor hendes omgangskreds bl.a. var de unge i pastor C. Hostrups hjem. Da Nanna pga. den omstridte autorisation som sagfårerfuldmégtig ikke kunne arbejde som jurist, besluttede hun sig for at undervise unge kvinder i deres rettigheder som kvinder og borgere i Danmark. Hun var usikker pa, om det overhovedet var et emne, der ville fénge ude pa håjskolerne og hun skrev derfor bl.a. til håjskoleforstander Emil Dam, ? Håjskole:

§Da hun havde taget sin juridiske eksamen, kom tanken op hos hende om at anvende sine kundskaber overfor håjskoleungdommen. Hun skrev til os: det er en skam, sa lidt de unge piger ved om deres retslige stilling i samfundet; jeg kunne have lyst til at oplyse dem derom; men jeg ved ikke, om jeg duer dertil. Vi opmuntrede hende til at forsåge, og hun tog frejdig fat med foredrag pa flere håjskoler. Jeg ved, hendes foredrag vandt stor paskånnelse hos mange håjskoleelever§ (Kristensen-Randers 1910, s. 31).

Ollerup Handvå rkerskole - vandrebog - uddrag

Kilde. vandrebog, Ollerup Handvå rkerskoles arkiv, Egebjerg lokalhistoriske Arkiv.

Uddrag

Hans Jensen l0.4. l899 Kjå re Venner og Kammerater. Det er altsa faldet mig til at skrive i Vandrebogen f Ørste gang, jeg vil ha be at det ikke ogsa bliver sidste, det vil vå re mig en glå de om den kunde blive ved at vandre s a lå nge der er plads til et bogstav. Vi har jo mange glade Minder fra Skolen, som bliver opfrisket hver gang vi f a r Bogen...... Jeg rejste fra Skolen samme Dag som i andre, og har kun vå ret der en gang siden, der er blevet s a stille siden alle Eleverne rejse. Jeg var i Fa borg i Torsdags for at se til de Hrr. Johannes Poulsen, Martin Jakobsen og Rasmus Peter Rasmussen, som star der og arbejder pa deres Svendestykke, de star alle tre hos en Mester, og er alene pa Vå rkstedet, jeg ha ber at de fortå ller os udfaldet, na r de fa r Bogen. Martin Jakobsen og jeg rejser til Sjå lland pa Torsdag, vi rejser ind i nå rheden af KØbenhavn, for at hØre efter arbejde...... Venlig Hilsen og lev vel alle sammen

Johannes Poulsen l5.6. l899...... Det er med blandede F Ølelser, jeg har modtaget denne Bog. Indholdet viser ikke alen Eders store Mangler ved at skrive det Sprog, som I ikke kunde lide sidste Vinter, jeg vil derfor anbefale alle Dem, der har skrevet, at gjennemgaa et Kursus i Dansk og Retskrivning, da I alle tr å nger haardt dertil. Det er ikke alene Skrivefejl, men noget forfå rdelig Sludder, som ikke er vå rd at ofre et Minut paa at lå se, man kan ikke heraf se, at De Hrr. har vå ret paa HØjskolen for at lå re noget...... Da jeg ikke fØler Trang til at sidde og udgranske Prokuratorstil, vil jeg herved anmode den å rede Formand om at udslette mit Navn. Det var ikke min Mening jeg vilde v å re med, men jeg tå nkte ikke at en Vandrebog skulde vå re til at notere Sludder i.

Martin Jacobsen 14.8. l899...... Jeg var i Faaborg og lave Svendestykke Ugen efter Paaske og det gik rigtig udm å rket, da jeg var få rdig med det, rejste jeg sammen med Hans Jensen til K Øbenhavn. Der fik vi Arbejde lige med det samme og tjente ogsaa rigtig godt, men den Glå de varede jo desvå rre kun saa kort, jeg rejste hjem til Pindse, og har vå ret hjemme siden...... Det har jo gjort slemt brud i arbejdet med denne Lock-out, for mange af eder K å re Kammerater; men vi vil haabe paa bedre Tider og Ønske at den slags ikke skal indtrå ffe for tit......

Rasmus P. Rasmussen 25.9. l899...... Jeg lavede saa svendeprØve lige efter paaske og det kom jeg rigtig godt fra og saa rejste jeg til KØbenhavn og fik arbejde lige straks. Men desvå rre det varede kun saa kort, da jeg som de fleste af os ramtes af den store Lock-out. Jeg ser af Johannes Poulsens stykke at han er noget rask i vendingen at han uden videre er lige ved at l å re os retskrivning. Jeg for mit vedkommende synes at efter som Johannes Poulsen har vå ret paa Skolen et par gange saa synes jeg at han ikke har faaet s å rlig stort udbytte der af.... Jeg har ikke v å ret paa skolen siden vi rejste derfra, men nu begynder efteraarsmØdet den 24, saa har jeg tå nkt jeg vilde en Tur derover.

Hans Jensen 24.l0. l899...... Jeg har , som I ser af det foregaende, vå ret i KØbenhavn men det varede kun 6 uger, s a blev vi alle smidt pa gaden, sa var jeg en 3 ugers tid pa et saugvå rk en 5/4 Mil fra mit hjem og der skal jeg vå re til jeg skal pa Skolen. Jeg har ogsa vå ret pa ManØvre i efteraret...... Efter opfordring har jeg slettet Johannes Poulsen.

Martin Jacobsen 12.3. l900- ...... Jeg har arbejdet her i K Øbenhavn siden 18. September, siden Nytaar har jeg arbejdet for Frihavns Aktieselskab. Jeg ser der er mange af mine gamle Kammerater fra Skolen som arbejder her i KØbenhavn, jeg har kun talt med Kr. Jensen, vi har arbejdet paa hver sin Bygning lige ved siden af hverandre, og det har vi ikke vest, f Ørend vi tilfå ldig traf hverandre paa Gaden en Aften ......

Rasmus P. Rasmussen 23.4. l900...... siden sidste Sommer har jeg arbejdet paa et Skibsbyggeri og der er arbejde nok i l å ngere Tid, men det er min bestemmelse at rejse til K Øbenhavn nu om kort Tid, men der er jo ogsaa rigelig med arbejde nå sten alle Steder saa man behØver da ikke at vå re bange for at komme til at gaa arbejdslØs og vi har jo ogsaa rigtig godt af at blive flyttet engang imellem og saa maa vi jo alle sammen haabe paa at vi kan komme til at arbejde under lidt roligen Forhold som sidste Sommer...... Jeg har ikke v å ret paa Skolen siden der var EfteraarsmØde, jeg var der kuns den ene Dag for jeg havde meget travlt i den Tid, der var godt besØgt i de Dage; den dag jeg var der var Gymnastiksalen fyldt til sidste Plads.

Hans Jensen bogen afsendt 1. maj l900...... Som I ser af det faaregaaende har jeg v å ret paa Skolen i Vinter og jeg har arbejdet der ca l4 Dage efter Skolens Slutning, jeg har sadt Panel i Skolestuen lignende det der er i den store Skole, og nu for ½ jeblikket arbejder jeg for min F å tter Anders Nielsen som var paa Skolen tillige med vi andre, han har kØbt sig et Hus og vil nu til at ernå re sig udelukkende ved Biavl. Jeg staar i hans nye Hus og laver lidt MØblimang til ham, og naar jeg er få rdig med det rejser jeg til Vissenbjerg, som ligger imellem Odense og Middelfart, for at hjå lpe den Mand jeg var ved sidste Sommer, at bygge et lille Saugv å rk; men det vil kun vare en 3 Ugers Tid, hvor saa siden jeg skal hen i Verden ved jeg ikke endnu. Min fremtidige Adr. til nå ste gang er Biavler Anders Nielsen, Ollerup pr. V. Skjerninge.

Martin Jacobsen ll.9. l900 ...... Jeg befinder mig rigtig godt her i K Øbenhavn, saa jeg tå nker nok det bliver mit Fremtidshjem, da jeg saa godt som har en fast Plads hos Frihavns Aktieselskabet. Der er ellers ikke meget at gØre her i KØbenhavn for ½ jeblikket ...... saa jeg vil ikke raade nogen til at komme her, saa lå nge det ikke er bedre med Arbejdet her. Jeg talte med Kristensen-Randers paa ½ stbanegaarden forrige SØndag , han skulde ud hos sin Kone ude i Skodsborg.

Hans Jensen, bogen afsendt l5.12. l900...... Jeg har vå ret flere Steder siden jeg skrev sist, f Ørst var jeg i Vissenbjerg i n å rheden af Odense, saa var jeg i Tved ved Svendborg til efter HØst, derfra rejste jeg til Skaarup og kom til at arbejde paa en Prå stegaard som Rasmussen var Arkitekt paa og nu arbejder jeg i Hesselager som ligger midt mellem Svendborg og Nyborg, jeg har kun vå ret her tre Dage; men jeg tror at der bliver arbejde til l å ngere Tid. Jeg kommer jå vnlig paa HØjskolen naar min Vej falder forbi. Martin Jakobsen skriver at Kj Øbenhavn maaske bliver hans Fremtidshjem. Jeg tror ogsaa at der, for saavidt jeg ved har han nok funden sig en Hjertenskjå r. Og jeg siger til Lykke M. Jakobsen, gid det maa gaa dig godt i Fremtiden.

Martin Jakobsen l7. maj l901...... Jeg opholder mig fremdeles i K Øbenhavn og har rigtig godt Arbejde. Jeg kan da fortå lle Eder, at jeg er bleven gift, jeg var i Odense og holdt Bryllup for en otte Dages Tid siden.

Rasmus P. Rasmussen, bogen afsendt l6. 7. l901...... Jeg kan da meddele at jeg ogsaa har det godt og har rigelig med arbejde, den er jo ellers meget slØj med arbejdet nå sten alle Steder saa det er jo meget ubehagelig nu paa arets bedste Tid og vå rre bliver det jo til Vinteren. Jeg har arbejdet ved Skibsbyggeri nu i lang Tid og bliver ogsaa ved saal å nge som der er stansning i Bygningsfagene, vi har arbejde nok til det f Ørste aar endnu og saa kan der jo ikke ske stor Forandring inden den Tid. Jeg var ovre paa Skolen den S Øndag der var Fremstilling her i Foraaret.

Hans Jensen (udat.) ...... Jeg har forandret Stilling siden i h Ørte fra mig sist, jeg er nemlig rejst lidt Nord paa, hvor jeg har kØbt mig Hus med et par TØnder Land, som jeg overtog 1. marts. Jeg har travlt i denne Tid med HØsten, jeg har vå ret ude omkring hos de andre Agrarer paa HØstarbejde og igaar fik jeg selv ophØstet. I maa da endelig ikke tro, at jeg er udelukkende Agrar. Nej, mit Hovederhverv er T Ømmerhaandvå rket. Jeg har hvad jeg kan overkomme ene og haaber jeg med Tiden maa faa lidt mere. Naar jeg skriver saaledes er der vel dem af jer, som tå nker at jeg er bleven gift, hvad jeg dog ikke er, jeg har nemlig min gamle Mor til at passe Huset. Jeg bor mit i en Landsby som heder Fraugde og som ligger 1 Milsvej SydØst for Odense.

Martin Jakobsen 16.2. l902...... jeg arbejder fremdeles her i K Øbenhavn og har rigtig god Fortjeneste saa jeg har jo ingen Grund til at rejse her fra. Her er ellers for Tiden en stor ArbejdslØshed i Byen, men nu nå rmer man os da Foraaret saa bliver det vel nok bedre Tider igjen.

Rasmus P. Rasmussen. (udat.) ...... jeg er rask og har det godt, men arbejde har jeg ikke meget af paa Tiden. Jeg har jo ellers arbejdet paa et Skibsbyggeri nu et Par ars Tid, men arbejdet slap op for en 14 Dags Tid siden... jeg staar og laver noget Snedkerarbejde i denne Tid, men nu Solen staar h Øjt paa Himmelen var det jo mere morsomt at faa fat paa noget TØmrerarbejde og det giver jo ogsaa lidt bedre med Penge. Til Slutning mange Hilsener .... Og saa vil jeg haabe at vores gamle Bog har tjente sig fri at den ny maa faa lige saa smukt et endeligt. slut...... slut...... slut...... slut

Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Brev fra Niels Bukh til sine gamle elever A rsskrift Gymnastikhjskolen i Ollerup 1948

Kå re gamle elever! Aret, som jeg i dette brev vil skrive til jer om, er det 25ende og saledes et jubilå umsar for vor skoles arbejdstid - her i Ollerup. I denne anledning vil jeg, af hensyn til de mange af jer, der kun kender skolens nyere tid, drage nogle minder og betydningsfulde forhold frem helt fra gerningens oprindelse og op igennem arene indtil vor jubilå umsfest nu under sidste sommerskole.

At jeg i 1914 ville ind i et gymnastik arbejde med hØjskoleungdom skyldtes barndomsoplevelser ved Vallekilde HØjskole, hvor mine forå ldre var lå rerfolk. Forstander Ernst Trier var vel den fØrste hØjskolemand med virkelig forstaelse af, at menneskets legeme ogsa skulle gives god holdning. Den lidt sene begyndelse pa det arbejde, der var min lyst, havde sin arsag i, at hØjskolelå rere pa de tider var sa ringe lØnnede, at deres bØrn selv ma tte skaffe sig Økonomisk mulighed for den uddannelse, de ville have. Mine muligheder for seminarieuddannelse og tre arskursus i KØbenhavn - friskgymnastik, sygegymnastik og naturfag - skaffede jeg mig ved fiskeri, sØfart og landbrug i tiden fra mit femtende til otteogtyvende ar.

Ledelse af Danmarks olympiske konkurrencehold i Stockholm 1912 og af et hold ved den internationale kongres i Paris 1913 gav mig tilbud om flere gode stillinger - ogsa i udlandet. Jeg valgte en midlertidig lå rergerning i naturfag ved ½ stersØgades Gymnasium i KØbenhavn for derfra at finde min plads i den danske folkehØjskole. Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde HØjskole, tilbØd mig gode forhold for en delingsfØrerskole, som jeg den gang Ønskede mig, og at jeg ikke begyndte der, men her i Ollerup, var davå rende forstander Kristensen-Randers og hans efterfØlger, Larss Bå khØj, i nogen made skyld i. Da Lars Bå khØj overtog Ollerup HØjskole, kØbte jeg Borgen, hvor jeg holdt delingsfØrerskole i forbindelse med folkehØjskolen fra november 1914 til april 1920. Pa det fØrste hold var der 12 elever, pa sidste 56. Sa var Borgen imidlertid for lille, og min tanke om, at den ungdom, der tager pa hØjskole - ikke alene for egen udvikling, men ogsa for senere at kunne gavne andre - skulle have sin egen hØjskole, fandt jeg, burde virkeliggØres nu, og det blev den i GymnastikhØjskolen i Ollerup, der var verdens fØrste i sin art.

I foraret 1919 kØbte jeg 24 tdr land af min nabo, gardejer Ditlev Rasmussen, og i lØbet af et ar rejste

1 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

skolen sig pa sin bakketop, hvor den kom til at ligge kØnt og frit for alle vinde med udsigt over frodige marker, sØer og skovklå dte bakker - netop som jeg havde tå nkt mig. Ved grundstensnedlå ggelsen, der faldt sammen med sommerskolens afslutning sidst i juli 1919, viste det kvindelige elevhold gymnastik pa et udlagt plan af brå dder, der skulle blive gulv i skolens gymnastiksal.. Blandt de må nd, der ydede mig virksom hjå lp ved skolens rejsning, vil jeg nå vne: gymnastikinspektØr K.A. Knudsen, overretsagfØrer J.L. Nathansen, davå rende formand for Dansk Idrå tsforbund, fh indenrigsminister, folketingsmand Sigurd Berg og formand for folketingets finansudvalg K.M. Klausen.

Ved grundstenens nedlå ggelse talte fhv statsminister Klaus Berntsen, gymnastikinspektØr K.A. Knudsen, fhv hØjskoleforstander J.P. Kristensen-Randers og forstander Lars Bå khØj. Under grundstenen blev - i blykapsel nedlagt et dokument, som jeg lå ste op for den store forsamling, der var kommet tilstede ved denne lejlighed, - slutningen lyder: "Det er mit ha b, at denne skole ma medvirke til at skabe en sund, arbejdsdygtig og offervillig dansk ungdom, og det er min tro, at dette kan ske, sa lå nge de må nd og kvinder, der skal arbejde her, vil modtage deres evner og krå fter som gave fra Gud og i taknemmelighed lade sig bruge i hans tjeneste."

Sa talte gymnastikinspektØr K.A: Knudsen, der gik ud fra det ord, der tillå gges Hedens opdyrker, Dalgas: "Hvad udad tabes, skal indad vindes!" "Dette kan ogsa overfØres pa de andelige hedeegne, og her har hØjskolens sin store gerning, idet den ikke alene har gjort slå gten andelig - men ogsa legemlig sund." Med Ønsket om, at gymnastikhØjskolen ma tte blive et vå rdigt led i dette arbejde og fa velsignelse til sin gerning, indmurede gymnastikinspektØren den fØrste sten i grunden. Derpa talte Klaus Berntsen, der bl.a. fremhå vede, at ved tvang kan et folk afrettes, men opdrages kan det kun i frihed. - "Her er begyndt et godt og frivilligt arbejde, som, hvis det fortså ttes i samme and, vil blive til den stØrste velsignelse for den danske ungdom. Pa De danske Skytte- og gymnastikforeningers vegne indmurer jeg med stor glå de den anden sten i denne bygning!"

Sa talte Kristensen-Randers, der nå vnte, at virksomheden her hvilede pa sikker grund, idet den rejst i tro, hab og kå rlighed. "Den skole for legemskultur, der griber om det rent menneskelige, er et godt tidens tegn. - Gid de unge, der gar ud herfra, ma danne en arbejdets adel med Øjet opladt for al den skØnhed, der er i menneskelivet og i andens verden!. Med dette Ønske indmurede Kristensen-Randers den tredie sten.

Lars Bå khØj talte om, hvordan legemsØvelser kunne hjå lpe mennesker til at leve livet bedre og frugtbarere end det ellers kunne ske, og at skolen her ville bygge pa troens og folkelivets grund, ligesom den gamle hØjskole. - Med Ønsket om, at der altid matte besta et godt forhold og samarbejde mellem de tØ hØjskoler her, indmurede Lars Bå khØj den fjerde sten.

Min gamle fader udtalte derpa habet om, at denne skole matte kunne bidrage til at gØre mennesker gode ved - gennem gymnastik - at gØre dem glade, og med dette Ønske indmurede han endnu en sten i bygningen. Sa sang vi: "Det, som lysner over vangen" - og denne gernings fØrste store festdag var oplevet.

Den 1. Maj 1920 blev gymnastikhØjskolen indviet, og de samme må nd, som fØrte ordet ved grundstensnedlå ggelsen, talte igen ved indvielsesfesten. Klaus Berntsen bragte skolen en hilsen pa en gave pa 500 kr fra Odense Amts Skytte- og gymnastikforening, og han udtrykte sin glå de over, at det var det folkelige selvstyre, der fik raderum her, ved at en mand satte hele sin eksistens ind pa at rejse denne skole, der var som et forarsskud for dansk idrå t. - "Gid ungdommen her ma vokse op til dad, sa vil denne skole give sit bidrag til, at vi - sammen

2 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

med den ungdom, som Genforeningen nu stiller os i flok med - ma fa styrke og lykke til at bå re vor gamle moder, Danmark, ind i en ny tid!" Sa talte Kristensen-Randers og sluttede saledes: "Gar vi op til den nyere tid, ma vi standse lige ved indgangen. Her star den vå ldige Morten Luther - denne andskå mpe og ungdomsven, der hå vdede, at glå de og godt mod i tugt og å re er det bedste lå gemiddel for de unge, ja i grunden for alle mennesker. Denne skolebygning danner en herlig ramme om de kildevå ld, som ungdom fra Danmark og andre lande indbydes til at Øse af. Skolens plads lige op ad en folkehØjskole, og skolens undervisningsplan viser, at her Ønskes legemskultur og andskultur smeltet sammen. Las os sa Ønske Guds velsignelse over gerningen, som nu skal begynde i denne skØnne bygning. Gid den ma fa en lang og god fremtid, Gud til å re og megen ungdom fra dette land og andre lande til gavn. "Lykken bå rer en mand over bå kken, om han gider springe", siger et gammelt dansk ord. Manden, der star bag vå rket her, har vovet et stort spring. Lykken fØlge ham!" De sidste talere var Lars Bå khØj og min fader. Efter sangen: "Et jå vnt og muntert, virksomt liv pa jord" samledes alle til et festmaltid, hvor flere havde ordet - blandt andre kontorchef Koch fra Undervisningsministeriet, der fremhå vede gymnastikkens skabende evne: "Ligesom billedhuggeren fremtvinger sit kunstvå rk i marmor, sa ledes kan skØnheden ogsa fremarbejdes i det levende menneskemateriale ved gymnastik." Der kom mange telegrammer . Et fra fhv udenrigsminister, hØjskolernes tilsynsfØrende, dr. Moltesen, der lØd: "Til lykke! Energien leve!" - Indenrigsminister Berg telegraferede: "Pa sejrens festlige dag hilser jeg Dem, lykkelige, dristige mand, som en af det sunde vovemods helte. Lad dansk ungdom blivve prå get af den kraftige vilje og lyse tro, der har skabt dette storvå rk, og hele folket vil forsta, at den gerning, der her Øves, skal hØjne det - og hå ve det til dad!. Det var en herlig festdag, og med den begyndte min drØm om gymnastikhØjskolen at blive virkelighed.

------

Da en meget stor af midlerne til skolens rejsning skyldtes jer - mine gamle elever - vil jeg her give en oversigt over, hvad opfØrelsen af skolen kostede, og hvordan pengene kom til veje.

Jorden, ca 24 td land ...... 45,680,00Kr Bygninger, materialer, arbejdslØn, arkitekt og lign ...... 267,958.89 - Jordarbejde, planering, kloak, have og idrå tsbaner...... 22.431.88 - IngeniØranlå ggene, varme, vand, sanitet og lys ...... 73.656.61 - Papiromkostning, sagfØrer og andre forretninger ...... 5.008.50 - Udstyr og montering til alle rum,f ag og virksomheder ...... 50.033.44 - I alt ...... 464.768.32 kr

Pengene blev rejst pa fØlgende ma de:

Et partialobligationslan af interesserede...... 57.000.00 kr Private lan fra venner af skolen ...... 67.000.00 - 500 kr lan fra elever ...... 52.950.00 - 25 kr lan fra elever m fl ...... 27.175.00 - Gaver fra elever m fl unge ...... 20.707.00 - Mit indskud ...... 90.000.00 - 1ste prioritetslan i "Bikuben" med Svendborg Amtsskolerads garanti ...... 100.000.00 - I alt ...... 414.832.00 kr

De manglende 50.000 kr sØgte jeg staten om at fa som andenprioritetslan, men da fhv elever og andre

3 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

unge havde sat sa mange penge i skolen uden nogen form for pant eller garanti, gav staten dette restbelØb som tilskud.

Allerede fØr gå sterne var rejst fra indvielsesfesten, ankom det fØrste elevhold - 60 unge piger. Fru Anine Degnboel, lå ge Viggo Munck og gymnastiklå rerinde Agnes Hansen hjalp mig ved elevernes lederuddannelse, Kristensen-Randers og Lars Bå khØj med lå rerstab ved den hØjskolemå ssige undervisning. Sidst i juni samledes det hold mandlige gymnaster til trå ning her, der skulle reprå sentere Danmark ved olympiaden i Antwerpen. I august var her feriekursus for lå rere og ledere af frivillig gymnastik i byerne og i efterarsmanederne var vi iØvrigt travlt optaget af at fa alt - ogsa uden om skolen - få rdigt i sin davå rende form. FØrste vinterskole havde 90 elever, og som medhjå lpere ved lederuddannelsen havde jeg Frede Hansen, Alfred JØrgensen og Kristian Krogshede. Svend Emborg var skolens lå rer i sprog, naturfag, sang og musik, og folkehØjskolens forstander og lå rere holdt foredrag her, ligesom vi gav timer hos dem. Midt i februar var skolen indbudt til at vise primitiv gymnastik, som den gang var noget nyt, ved Nordiske Idrå tslege, der afholdtes af Dansk Idrå tsforbund i KØbenhavn i anledning af forbundets 25 ars jubilå um. Holdet her fra talte 21 mand og vakte sa stor opmå rksomhed, at vi - efter så rlig Ønske af hs majestå t Kongen - kom til at vise vor gymnastik begge dage i Idrå tshuset. Efter sidste opvisning udtalte Kongen sin glå de over at den danske landboungdom Øve gymnastik her sammen med byernes fornemste hold - og klare sig sa godt. Anden sommerskole havde ogsa 90 elever, og iblandt disse var der allerede en del udå ndinge. FØrst i juli afholdtes her et kursus for 50 lå rere og lå rerinder fra de hØjere skoler. Eli BjØrkstens dygtigste lå rerinde, frk Montel fra Finland, deltog sammen med andre i undervisningen. I august var her atter lå rerkursus, og i oktober havde Dansk Idrå tsforbund anmodet mig om at give kursus i KØbenhavn for to hold gymnastik- og idrå tsledere. Det ene hold var fra hå ren, det andet civilt. Dertil kom et kursus for marinens gymnastiklå rere og et hold marineofficerer. Sa kom vinteren 1921-22, hvor elevtallet var oppe pa 120, men fra den vinterskole husker jeg ikke så rlige begivenheder at skrive om. Fra 1 april få stede jeg 40 elever til hjå lp ved arbejde med anlå g af et stadion, som jeg havde bestemt, at skolen nu skulle have. Med 12 af disse fulgte jeg en indbydelse til at vise primitiv gymnastik ved en på dagogisk uge, afholdt i Hamborg for universitets- og skolefolk fra Tyskland. Der var meget at se i den uge, men ikke noget vå rdifuldt at lå re af de mange tyske systemer, der sa godt som alle aarbejdede med rytmik - eller lignende - ofte smaglØse foretagender - udfØrt til musik. At disse tyske systemer har faet sa stor fremgang, at de nu ogsa sniger sig ind over Norden, hvor de truer med at fortrå nge vor egenartede, eneste å gte nordisk-nationale holdningsgymnastik, er for mig en ganske ufattelig, men meget beklagelig kendsgerning. Land efter land glemmer, hvad virkelig gymnastik er i modså tning til det svulstige og for folk med usikker smag og dØmmekraft - indsmigrende surrogat, der nu ogsa breder sig her i Danmark under benå vnelsen: moderne kvindegymnastik. Om sommerskolen fra maj 1922 - og pafØlgende feriekursus huser jeg ikke noget så rligt at fortå lle jer. FØrst i september samledes her to hold af skolens elever, der efter indbydelse af det Østrigske ministerium skulle vise vor danske gymnastik forskellige steder i ½ strig. Det var piger fra det sidste sommerhold og 12 af jordarbejderne fra stadion. VI trå nede et par uger, og imidlertid naede handvå rkerne sa vidt med skolens nye avlsgard, Sandkrogen, der pa den tid var under opfØrelse, at vi midt i maneden kunne holde rejsegilde, hØstgilde og afskedsgilde pa en gang. Det blev en herlig rejse gennem landets naturskØnne egne og med besØg i gamle, interessante byer. Efter vinterskolen 1922-23 få stede jeg for april atter et hold af eleverne til arbejde med fuldfØrelse af stadion og ved sommerskolens begyndelse var hele dette store og smukke anlå g få rdigt. I juni ledede jeg et mandshold ved den svenske landsudstilling og nordiske gymnastikfest i GØteborg. Sa

4 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

vidt jeg husker, var det De danske Skytter- og gymnastikforeninger, vi reprå senterede ved den lejlighed, i al fald var formanden for disse foreninger med deroppe. Nar jeg nu overvejer, hvad der var det interessanteste aat se ved denne fest, sa var det den stå rke udvikling, der var sket med gymnastikken siden en lignende fest i MalmØ 1913. En udvikling, som slet ikke spores ved olympiadernes gymnastik, hvor konkurrence og bedØmmelsesskema star som hindring. Den 13 juli 1923 blev vor skoles nye stadion indviet under overvå relse af ca 15000 mennesker, hvoraf 2000 var gymnaster fra Svendborg amt, der holdt gymnastikfest her ved samme lejlighed.

Det blev en uforglemmelig dag - i stralende sol og sommer. Vor davå rende konge - Christian X - gjorde skolen den å re at komme til stede ved indvielsesfesten og overvå rede en få lles indmarch af gymnastikhØjskolens elever med O.D Fanen pa flØjen - tå t fulgt af 73 hold fra Svendborg amt, hvert hold med sin fane. Jeg bØd majestå ten velkommen, og Kongen udtalte derefter: "Det er mig en glå de at vå re til stede pa denne betydningsfulde dag. Jeg ved, hvilken indsats her er gjort - ikke alene fra dag til dag - men et helt livs indsats. Det arbejde, der her er nedlagt, har vå ret for ungdommen - den ungdom, i hvilken vi ser vor fremtid. Minister Klaus Berntsen,d er star her ved mig, var for 60 ar siden med til at starte dette arbejde. Han kan nu se, at den så d, han saede, har baret frugt. Jeg overrå kker Dem, Niels Bukh, Ridderkorset. Tag det som en anerkendelse for det arbejde, De har udrettet, og som en spore til at fortså tte, sa lå nge Deres krå fter slar til. Et leve for vort kå re, gamle få dreland!" Den nå ste taler var undervisningsminister Jacob Appel, der hå vdede, at et af de smukkeste og å dleste trå k i den sidste menneskealders danske kultur var den indsats, der er gjort for at bå re den frivillige gymnastik frem". Den er er ba ret frem gennem skytteforeningerne, hØjskoler, delingsfØrerskoler og de mange kursus. Vi vil i dag med tak mindes de må nd, der lagde grundlaget til denne bevå gelse. Nu har Danmark fa et en gymnastikhØjskole, der star som et mØnster. Her flokkes ungdommen til et frivilligt arbejde med idrå t og med en gymnastik, der ogsa har sat sit prå g pa den danske skole, og der skal derfor i dag, ogsa fra skolens side, lyde en tak til de må nd og kvinder, der bar den frivillige bevå gelse frem og derved bidrog til hele den danske skoles fremgang. Jeg vil sige til de unge, at det er herligt at opleve, nar der i et slå gtled fremtrå der må nd, der rejser en sag, som kan blive til fremgang for vort folk og kaste glans over Danmark navn". Talens fortså ttelse kan ses i arsskriftet 1923. Jacob Appel sluttede med at udbringe et leve for den danske gymnastik. Derefter talte formanden for Dansk Idrå tsforbund, generalmajor Castenschiold om idrå ttens opdragende betydning. Kongen overvå rede derpa opvisningerne af sommereleverne og skolens mandlige elitehold, og med en smuk aftenfest sluttede gymnastikhØjskolens tredie store festdag. Efter sommerskolens afslutning begyndte trå ningen af det kvindelige og mandelige elevhold, hvormed jeg - af foreninger og universiteter - var indbudt til at give en rå kke oplysninger i USA.

Om den turs oplevelser kan jeg ikke fortå lle meget her, da det vil fØre for vidt, men jeg vil dog fremdrage et par gode minder: En dag under ophold pa et hotel i Rochester, hvor vi i nogle dage var sammen med mange interessante mennesker, kom en å ldre amerikansk gentleman hen til mig og sagde: "Undskyld mig, men jeg kan ikke undlade at sige Dem, at jeg aldrig har set en sa smuk og tiltaltende ungdom som disse danskere - hvad er dog dette for mennesker?" Ved anden lejlighed i tog fra New York til Hartford, sagde et amerikansk å gtepar til mig: "Vi vil sa gerne vå re her inde i Deres vogn, for man bliver sa glad ved at se pa sa gode unge må nd og kvinder". Sadanne oplevelser er fuldt sa meget vå rd som tilskuernes begejstring ved gymnastikopvisningerne, og vi kan vist alle hente opmuntring og stØtte for vort arbejde gennem erfaring som disse, der vidner om, at gymnastik kan så tte spor pa mere end den rent legemlige holdning. Da vi kom hjem fra denne vor fØrste Amerikatur, var vinterskolen 1923-24 allerede i gang, og den forlØb

5 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

godt, indtil den sluttede med elevmØde. Under fØlgende sommerskole havde vi - blandt mange andre interessante gå ster fra ind- og udland - besØg af folkenes forbunds hygiejniske sektion, der bestod af 28 lå ger, videnskabsmå nd og ministre. Sommereleverne og et hold mandlige olympiere, der var her til trå ning, viste gymnastik for dem, og en grå sk minister for folkesundhed udtalte sin forundring over, at man skulle til Danmark for at genopleve det gamle Hellas. En uge i juli drog jeg med Danmarks mandshold til olympiaden i Paris for at vise Dansk primitiv Gymnastik. Jeg var - og er - De danske Skytte- og gymnastikforeninger taknemmelig, fordi de overlod mig opgaven at reprå sentere Danmark med gymnastik, skØnt jeg ikke ville deltage i konkurrence! Vi erfarede ved denne olympiade, at vor danske gymnastik i virkeligheden allerede havde vundet sin fØrende stilling i verden. I efteraret var ejg atter pa farten med to flinke elevhold. Denne gang gik turen til Tyskland, hvor turnforeninger havde indbudt os til at give en rå kke opvisninger, som vi fØrst kom hjem fra, da vinterskolen 1924-25 skulle begynde. Efter at denne var forlØbet godt, få stede jeg et ret stort hold af vintereleverne til praktisk arbejde for sommeren. I Amerika havde jeg set, at mange store skoler, universiteter og kristelige foreninger for unge må nd og kvinder havde svØmmehaller, og jeg bestemte, at sa dan en skulle dansk ungdom ogsa have. Den 1 april 1925 begyndte vi pa udgravningerne til svØmmehallen, og det var herligt. Penge var der ikke mange af til radighed, men hver lØrdag aften og sØndag drog bisserne - som arbejdskarlene snart kaldtes - med mig ud til opvisninger i velvilligt indstillede foreninger, hvorfra vi sa fik penge pa lommen med hjem til kØb af cement og jern og til arbejdslØnninger for den kommende uge - og sadan fortsatte vi. Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede ved sommerskolens afslutning kunne vi hejse kransen over svØmmehallens hvå lvinger. I efterarsmanederne var vi indbudt til at foretage en opvisningsturne gennem Tyskland og Czekoslovakiet, og et par flinke elevhold rejste igen ud til rige og skØnne oplevelser - samtidig med, at de udbredte kendskab til primitiv gymnastik og vandt aftelse for dansk ungdom. Vi na ede fØrst hjem, umiddelbart fØr vinterskolen 1925-26 skulle begynde, og der kom nu sa mange elever her, at det kneb meget med plads. Men en ret stor udvidelse af skolen var ogsa pabegyndt sammen me dfuldfØrelsen af svØmmehallen. Begge skolers sideflØje forlå ngedes, sa der i vestflØjen blev plads til en stor foredragssal med to etager elevvå relser over og badeanstalt mm under. I ØstflØjen blev min lejlighed forØget sa meget, at de stadigt voksende elevhold kunne rummes derinde om aftenerne til forfriskning og aftensang. ½ verst i denne flØjs forlå ngelse blev der ogsa ordnet et betydeligt antal elevvå relser. En del af midlerne til disse ret store byggeforetagender rejstes pa fØlgende made:

Rentefrit lan ...... 500.00 kr Grus som gave ...... 800.00 - 10.000 mursten som gave ...... 490.00 - Opvisninger af O.Der i Roskilde amt, Viuf gymnaster Barrit gymnaster, HØjen gymnaster og en kreds i Horsensegnen ...... 800.00 - Udleje af film ...... 545.00 - Opvisninger af gymnastikhØjskolens hold i hele den toarige byggeperiode ...... 42.003.00 - Gaver fra interesserede i USA ...... 2.073.00 - Gave fra Skytskarerne i Finland ...... 300.00 - Gave fra en engelsk elev ...... 125.00 -

6 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Gave fra islandske elever ...... 190.00 - Gave fra en tysk elev ...... 100.00 - Gave fra en japansk elev ...... 75.00 - Gaver fra elever og interesserede venner i Danmark ...... 3.440.00 - I alt ...... 51.441.00 kr

Nar dertil kom skolens tilskud pa 50.000 kr., var der godt 100.000 kr til radighed. Jeg manglede sa blot de sidste 50.000 kr for at fa det vigtigste få rdigt, og de kom ind, efterhanden som udbetalinger nØdvendigvis skulle ske. Under sommerskolen 26 kom det fØrste amerikanske kursus her til skolen. Det talte 33 gymnastiklå rere fra de hØjere skoler i USA, som skulle have 6 ugers undervisning i dansk gymnastik. Sagen var, at der efter vort besØg i Amerika i 1923 vagnede en stå rk interesse for gymnastik i den form, den dyrkes her pa skolen. Centret for denne interesse var The Central School i New York, hvis davå rende direktØr miss Helen Mc. Kinstry, er en uså dvanlig dygtig dame, som nu er skoleprå sident i Troy, New York - og kendt over hele Amerika for de dygtige lå rerinder, der udgar fra hendes skole. Miss Helen Mc Kinstry var selv med som leder af dette fØrste amerikanske kursus, og hun avde sin dygtige lå rerinde - Emely Andrews (OD fra sommeren forud) med til at undervise i teori og undervisningsØvelse. I praktisk gymnastik underviste jeg amerikanerne 1Å time daglig. Det blev pa flere ma der en minderig sommer, ogsa fordi vi den 4 juli 1926 indviede Danmark fØrste svØmmehal. Festen begyndte med en samlet indmarch pa stadion. Foran gik et hold mandlige elver (svØmmehalsarbejdere) med OD Fanen - fulgt af sommereleverne og det amerikanske kursushold med stjernebanneret og endelig et islandsk Glimahold med deres flag. - Det islandske mandshold var pa mit initiativ kommet til Danmark pa en opvisnignsturne - ledet af gymnastikinstitut-forstander Jon Thorsteinsson, Reykjavik - forhenvå rende elev her. Efter indmarchen fulgte opvisninger af de forskellige hold. OberstlØjtnant Holger Nielsen - formand for Dansk SvØmme- og livredningsforbund - var kommen til stede og talte om meningen med svØmmeidrå tten, og de amerikanske lå rerinder gav en udmå rket opvisning i, hvad der kan lå res i en svØmmehal

Statens tilsynsfØrende ved hØjskolerne, fhv forstander Alfred Povlsen, Ryslinge, udtalte ved denne lejlighed: "Vi er samlet til indvielse af et vidunder - svØmmehallen. Lad den i al stilhed tale for sig selv, men den vil kommende tid tale hØjt om sin bygherres modige bedrift." Alfred Povlsens tale sluttede:"Lad os ikke se surt, men venligt, nar der trods tidernes ugunst er må nd iblandt os, som har mod til at bryde nye baner og give sig i lag med storstilede opgaver. Det er den slags folk, vi har brug i alle virksomheder. De ma give os det nØdvendige supplement til nØjsomheden, sparsommeligheden og lignende stå rkt efterspurgte dyder. - Jeg vil tillade mig at benytte lejligheden her, hvor sa mange - ikke blot gymnastik- og sportsinteresserede, men ogsa skoleledere har givet mØde, til at stille spØrgsmal, nemlig dette: Har vi alle det hØje sigte med vor gymnastik - ikke blot i teorien, men ogsa i praksis - der kan fastholde enheden i den legemlige og sjå lelige dannelse og fØre til virkelig harmoni?" Efter sommerskolens afslutning var her det ar 110 danske og 67 tyske lå rere og lå rrinder pa feirekursus. I efterarsmanederne underviste jeg i Amerika, men var hjemme igen, fØr vinterskolen 1926-27 begyndte. Den var stor og forlØb godt - ligesom tilfå ldet var med sommerskolen 1927. Den 4 juli kom det andet amerikanske kursus her til skolen, og den 20. Juli holdt Svendborg amt for anden gang amtsfest pa vort stadion. Den 13 august sluttede det amerikanske kursus, og allerede fad age efter drog vi atter pa en lå ngere udenlandsfå rd, der begyndte med en herlig tur til Island, fortsatte gennem Tyskland, Czekoslovakiet og

7 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Holland for at slutte med et hØjst interessant besØg i England og Skotland, hvorfra vi fØrst vendte hjem tå t ind mod nå ste vinterskoles begyndelse. Enkeltheder kan jeg ikke her drage frem fra denne tur, men blot vedfØje enkelte. Til Island var vi indbudt af landets idrå tsforbund, til centrallandene af byernes turnforeninger og til England af Lings Association. Turen var godt tilrettelagt fra alle sider, og den danske ungdom havde rige oplevelser og viste vort flag og vor gymnastik for en må ngde mennesker. Efter hjemkomsten - og kort efter at vinterskolen 1927-28 var begyndt - skete der det, at vor nabos gard brå ndte, og jeg kØbte brandtomterne og markerne til udvidelse af skolens have og landbrug. Det samlede areal var dermed oppe pa 53 tdr land, og planer, som jeg tumlede med, kunne i den fØlgende sommers lØb blive til virkelighed. I april var her kursus for 64 gymnastiklå rerinder fra England, Skotland og Irland. Samtidigt trå nede jeg et mandligt landshold, som De danske Skytte- og gymnastikforeninger havde bedt mig lede ved den nordiske gymnastikfest pa DybbØl i juli 1928. Endvidere var her nogle af vinterskolens elever som arbejdsbisser til gennemfØrelse af de ovenfor antydede planer, sa det var en meget blandet forsamling at arbejde med i den ma ned. I forarets lØb lykkedes det at fa haveanlå gget mod syd få rdigt. Sommerskolen 1928 og pa fØlgende vinter forlØb uden så rlige begivenheder, og i paril 1929 havde vi atter kursus for engelske gymnastikledere, ligesom vi sidst pa sommeren modtog et nyt hold fra Amerika til 6ugers kursus. Et kort besØg ved et internationalt kvindegymnastikstå vne i Helsingfors i juli med opvisning af 15 kvindelige elever fik jeg tid til i sommerens lØb. Det amerikanske kursus la dette ar sa sent, at det fØrst sluttede 17 august, og efteraret blev saledes for kort til gennemfØrelse af en stØrre tourne, men et besØg i Czekoslovakiet matte jeg aflå gge, da jeg have lovet at tale om dansk gymnastik i Praghs radio. Efter vinterskolen rejste jeg atter til Czekoslovakiet, men denne gang med elevhold, idet republikkens sundhedsministerium havde indbudt til en rå kke opvisninger og korte kursus i sokolforeningerne. Turen, der ogsa kom til at omfatte ½ strig og Ungarn, foretoges i biler med mandshold alene, og blev gennemfØrt i april. Den 1 maj 1930 var vor skole 10 ar gammel, og det nå ste tiar begyndte med 200 unge piger pa sommerskolen. I pinsen rejste jeg efter indbydelse med 15 mandlige elever til Stockholm for at vise dansk gymnastik ved Svenska Gymnastikforbundets 25 ars jubilå um. I juli kom det fjerde amerikanske 6 ugers kursus her til skolen, og i efteraret var jeg indbudt med hold pa 6 kvindelige og 6 mandlige elever til opvisnings- og kursusturne gennem Japan. Jeg fandt imidlertid, at de indbudte hold var for sma, og turneen udsattes derfor et ar. Sa lØd indbydelsen pa godt dobbelt sa store hold - og omfattede nu - foruden Japan - ogsa Danzig, Sovjetunionen, Kina, Korea og endvidere - efter rejse over Stillehavet fra Yokohoma til Vancouver - Canada, USA og England, eller kort sagt jorden rundt, og den blev fulgt i efterarsmanederne 1931. Under sommerskolen 1930 havde vi besØg af frk Elli Bjorksten med 200 gymnastiklå rerinder, der var samlede til feriekursus pa Ryslinge hØjskole, og i august var her lå rerkursus sammen med amerikanerne, sØm fØrst rejste midt i maneden det ar. Om vinterskolen 1930-31 husker jeg ikke noget så rligt at meddele ud over, at vi for fØrste gang undlod at afholde vinterelevmØde og bestemte, at vi i fremtiden ville holde disse mØder om sommeren. De var blevet sa store, at det kneb med indkvartering, hvilket lettere lod sig gØre i den varmere tid. Vort fØrste sommerelevmØde holdt vi midt i juni 1930, og ved den lejlighed afslØredes Carl Bonnesens fornemme rytterstatue i bronce: Ridende Amazone - der var gave til skolen fra Ny Carlbergsfondet. De to hold til turen jorden rundt blev i sommerens lØb trå net op til det, de skulle vå re for - pa vå rdig made - at kunne lØse denne store opgave.

8 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Afslutnignsfesten for sommerskolen formede sig ret storstilet. Juliaftenen var smuk, og der samledes flere tusinder tilskuere omkring stadions store plå ner til sommerelevernes og Japanholdenes afskedsopvisninger. Det blev en god og stemningsfuld fest,d er sluttede med, at provst Clausen i gode ord Ønskede os, der skulle drage jorden rundt, lykke pa rejsen. Amerikansk kursus ma tte aflyses dette r, fordi jeg af hensyn til den lange tur ikke kunne afse tiden til det. Da sommerens feriekursus sluttede, var vi jordomrejsere allerede langt borte mod Øst, og lige sa langt var vi omtrent i vest, da vinterskolen begyndte. Om denne tur har sikkert de fleste af jer hØrt - eller set pa film, sa meget, at en omtale her bØr undlades. Da vi skulle marchere ind til vor fØrste opvisning i Sovjetunionen - pa stadion i Leningrad - blev der fra indbydernes side hå vdet meget bestemt, at vi ikke ma tte tage Dannebrog med. Alle mine elever var enige med mig i, at sa ville vi ikke ga ind og give pvisning. BØlgerne gik hØjt, men vi holdt fast pa,a t vi var indbudt til at vise dansk gymnastik, som for os var knyttet sa nå r til vort flag, at uden det gik ikke ind. Ville man ikke se Dannebrog, blev der ikke vist gymnastik. Resultatet blev, at det fyldte stadion, der Ønskede at se gymnastikken, ogsa matte finde sig i at se Dannebrog. Men det blev meddelt os, at vi selv matte bå re risikoen. Indbyderne frasagde sig ethvert ansvar for, hvad der kunne ske. Da jeg havde forvisset mig om, at det ikke var forulempning af mine piger, der kunne risikeres, gik vi ind med vor fane, - og vi sang sa kraftigt, at det lidt efter lidt lykkedes at overdØve det spektakel, vi blev modtaget med. Under gymnastikken og ved vor udmarch var de tusinder af mennesker imidlertid sa stille som i en kirke. Det blev jordomrejsens fØrste - og maske stØrste oplevelse. I hvert fald vil de af jer, der var med pa den tur, vå re enige med mig i, at den dag glemmer vi aldrig. Efter hjemkomsten, der ogsa gav os et uforglemmeligt minde, fulgte vi en å refuld indbydelse til at give opvisning i "Få llessalen" pa Christiansborg. Det var imidlertid blev henad jul, fØr jordomrejsen og opvisninger efter hjemkomsten var slut, men hele foretagendet havde til den tid ogsa givet ca 100.000 kr i overskud, og vore planer til vor skoles udvidelse og forbedring blev lagt og hurtigt gjort til virkelighed. For eleverne var det godt at spille bold ude om sommeren og at svØmme inde i en varm hal om vinteren, men det ville vå re bedre at kunne Øve idrå t og boldspil inde om vinteren og at svØmme ude i et friluftsbassin om sommeren, - sa vi ma tte have en idrå tshal og et svØmmebassin. Efter vinterskolen 1931-32 få stede jeg godt 30 af eleverne til arbejdsbisser ved vort byggeforetagende, der i nogen made gennemfØrtes for de penge, udlandene ydede for opvisninger og kursus pa turen jorden rundt. Jeg ma tte naturligvis have et ingeniØrfirma til at beregne stalkonstruktionerne i idrå tshallens må gtige hvå lving, men hele det praktiske arbejde udfØrtes af bisserne under vejledning af Alfred JØrgensen og en faglå rt arbejdsformand. Disse unge landmå nd udfØrte ikke alene det omfattende jordarbejde, men de stØbte ogsa de store fundamenter under og over jorden, rejste stalkonstruktionerne i vå gge og gavle og samlede lamellehvlvingens 2500 stykker med 30.000 bolte 15-16 m oppe i luften. Endvidere stØbte de gavlenes sØjlerå kker, platforme, trappelØb og udspringstarn, sa vel som selve svØmmebassinet og tunnelerne mellem skolens flØje og idrå tshallen. De forarbejdede selv alle de smukke sten til ydermurene og opfØrte disse, ligesom glarmester- og malerarbejde ogsa udfØrtes af bisserne. Under sommerskolen havde vi et kursus for canadiske gymnastiklå rerinder og i august vort så dvanlige feriekursus. Det store byggeforetagende skred sa hurtigt og godt frem, at vi den 29 september 1932 hejste krans og flag over idrå tshallens prå gtige buer. Rejsegildet var ganske vist bestemt til lØrdag den 1 oktober, men skå bnen ville det anderledes. Prinsen af Wales havde meldt sit besØg pa skolen torsdag den 29 september og å ndrede fØrst dagen sa sent, t de mange interesserede, der langvejs fra var pa tur mod Ollerup, ikke kunne standses. - Der kom en meget stor forsamling til stede, thi smukt vejr og prinsebesØg i forening kan nok lokke folk ud.

9 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Hvad var her nu at gØre for at rade bod pa sa mange menneskers skuffelse andet end at holde rejsegilde og indbyde dem alle til at vå re med . Og det gjorde vi. Lamellehvå lvingens sidste bolt blev gjort klar over sydgavlens hØje bue, hvor fastspå ndingen var betroet mig, og kranse og flag hejstes over Danmarks fØrste idrå tshal. Amtmand Kofoed, Svendborg, og provst Clausen, Ollerup, talte, og det blev en smuk og festlig stund, ogsa for de mange fremmede mennesker - selv om de var kommet her med helt andre forventinger. Sluttelig var der gymnastikopvisning pa stadion, hvor bisserne fik lejlighed atil at vise, at de kunne mere end bygge idrå tshal. Dagen efter kom prinsen af Wales ganske stilfå rdigt og besØgte os, og den rigtige rejsegildeaften - lØrdagen derpa - spiste vi middagen og holdt bal. Fra vinterskolen 1932-33 mindes jeg ikke noget så rligt at meddele her i brevet. Under sommerskolen havde vi et fornØjeligt besØg at 12 skuespillere fra det kgl teater. De opfØrte "Sadan er vi alle" og blev hos os hele pinsefeiren til gensidig fornØjelse. Om dagne drog vi ud i naturen, og om aftene glå dede vi os over gå sternes kunst. I juli kom her igen amerikansk kursus, og sammen med elevmØdet - ved sommerskolens afslutning - holdt vi indvielsesfest for Danmarks endnu eneste virkelige idrå tshal. Det var en rig og gd fØlelse, der fyldte sindet, da vi - omtrent 1000 Ollerup-delingsfØrere - fulgte vor gamle fane ind i den herlige hal og indviede den til arbejde for Danmarks ungdom. Da indvielsesmarchen, der ledsagedes af Odense militå rmusiks kraftige toner, var afsluttet, stod samtlige deltagere opstillede bag fanerne i hallens sydlige halvdel, argangsvis fra 1914-15 til 1933 - hver anden rå kke lysebla piger og hver anden rå kke hvide karle. Et amerikansk kursushold med miss Mc Kinstry og Emely Andrews pa flØjen og et ungarnsk lå rer- og lå rerindekursus stod yderst ved hver side. I den nordlige ende af hallen var alle Øvrige indbudte gå ster samlede, og ved denne lejlighed sagde jeg fØrst lidt, hvorefter vi sang: "Guds ord, det er vort arvegods", og sommerskolens elever fortsatte med korsang under ledelse af komponisten Oluf Ring. Derpa talte undervisningsminister Borgbjerg: "Det er mig en å re og glå de at frembå re regeringens lykØnskning til det, der her er skabt. Dette er en dag, hvor der med tro og hab kan ses tilbage over en livsgerning og fremad imod en rig fortså ttelse. Ollerup GymnastikhØjskole og dens elever har kastet glans og å re over Danmarks navn vidt ud over verden. Det kippede i mit hjerte i dag ved at se disse 1000 unge marchere ind. - Hvad er det dog for en snak om skå ve rygge og syge sind? Tag til Ollerup og bliv rank og rask! Dermed vå re ikke sagt, at der ikke er mange, der trå nger til at fa ryggen rettet og sindet sundt. - At fa holdning rent legemligt er ogsa en hjå lp til at fa holding i sig selv - i sindet, i karakteren, i bedriften, i hjemmet og ogsa i landets forhold. Nas dette, sa bliver her i ordets bedste forstand godt at vå re i Danmark, hvordan de ydre kar ellers er." Fhv udenrigsminister dr. Moltesen udtalte derefter: "Jeg har en ven af de å ldre argage, han er lysseer, fuldt og fast overbevist om, at der er sol bag alle skyer og liv bag dØd og grav. Fornylig var han dog ved at opgive å vret. Han syntes, at ukrudtet var ved at tage overhand i den danske bondejord, sylden under Danmarks hus var ved at smuldre hen og selvtilstrå kkelighed ved at blive et levende vidnesbyrd. Han sa ungdommen dele sig mellem kommunisme og nationalsocialisme - trå t af ordene uden dad." Dr Moltesen sluttede saledes: "Min ven opholdt sig et par dage her pa denne skole. Han havde fulgt undervisningen om formiddagen i de egentlige hØjskolefag og om eftermiddagen i de gymnastiske. - Gennem alt, talerne, sangen og idrå tten, gik et mandigt epos, en så delig kraft, der satte bade sjå l og legeme i sving, som han syntes, til en evig bevå gelse.

Morgenen efter vagnede han ved at hØre arbejdsglad ungdom grave og bygge dette vå rk, som i dag indvies. Det var Niels Bukhs gamle elever, for hvem arbejdet ikke var straf for synden, men et udslag af den kå rlighed, der jager synden pa flugt. Som denne hal og alt det andet, der er bygget her, blev vore domkirker og landsbykirker bygget i

10 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

middealderen. Arbejdet pa dem var en gudstjeneste, derfor star de endnu, mens de borge, der opfØrtes af tvangsarbejdere, er faldet i grus. Disse unge må nd arbejdede som i en springdans, og efter endt gerning mØdte de til gymnastik sa friske som den unge var! Min ven rejste herfra med sit livssyn i behold." Dernå st talte oberst Parkov, formand for De danske Skytte- gymnastik- og idrå tsforeninger, og opvisningerne begyndte. FØrst Japanholdene og sidst sommerskolens elever. Efter udmarch samledes man i svØmmehallen til sommerelevernes svØmmeopvisninger og om aftenen havde vi festmiddag i idrå tshallen for de ca 1500 mennesker, som var samlede. Det blev en festdag, der altid vil sta som en af de allerskØnneste i skolens historie. Feriekursus, trå ning af to elevhold og opvisningstur gennem Ungarn, ½ strig og Tyskland tog derefter tiden, indtil vinterskolen 1933-34 skulle begynde. Jeg husker fra denne vinter ikke så rlige begivenheder at nå vne ud over et udmå rket foredrag af H.P. Hanssen, NØrremØlle, ved et grå nsevå rnsstå vne her pa skolen. Fra 1 april få stede jeg et hold bisser igen til arbejde nede pa en strandmark, jeg havde kØbt 5 kilometer fra skolen - ved Svendborg Sund. Forholdet var blevet sadan, at turistbesØgene under sommerskoletiderne efterhanden tog overhand, sa de forstyrrede bade skolearbejdet og freden for eleverne i fritiden - så rlig om lØrdagene og sØndagene, og Strandgard blev derfor bygget og anlagt som det fredelige fristed, det stadig er. Den 10 og 12 maj holdt landets hØjere skoler et gymnastik- og idrå tsstå vne pa vort stadion. Provst Clausen, Ollerup, abnede stå vnet for de mange ret unge skoleelever, der var samlet fra hele aldnet, med fØlgende ord: "Over hele Danmark ringer nu kirkeklokkerne til Kristi Himmelfartsgudstjeneste - ogsa i jeres kirke hjemme, mens dansk ungdom samles her som dug af morgenrØdens moderskØd. Begynd sa dagen med at sende en tanke hjem. - Men lad os ogsa tå nke pa Ham, hvis himmelfart evangeliet i dag forkynder, Ham, der gik ind i den usynlige verden, som vi kalder Himlen, og som vil ahve et fØlge med sig pa mange millioner, ja, den hele menneskeslå gt. Ogsa her pa jorden kender vi en usynlig verden, - den er inde i os - luk Øjnene, sa er I helt og holdent inde i den! Og der - i det usynlige - bliver alt det til, som vi mennesker skaber: Se Jer omkring - disse bygninger og anlå g er blevet til inde i et menneske, det ungdomsarbejde, der gØres her, er fØdt ud af det skjulte og usynlige inde i et menneskes sind. Og dette stå vne - eller den gymnastik og idrå t, I vil Øve her i disse dage, en skabt inde i menneskers usynlige sjå le, i Jeres lå reres og i Jeres egne sjå le. Hver eneste stilling eller bevå gelse, som I viser, er fØrst blevet til i det usynlige inde i Jer. Saledes er det med alt menneskevå rk, det har sin bod i usynlige tanker, strå ben og vilje. Det kan derfor ikke vå re os noget fremmed, hvad evangelier forkynder, - at Kristus gik ind i den usynlige verden, vi kalder Himlen. Vi ved jo fra os selv, at den usynlige verden er den egentlige, der er livet, - og det kan da heller ikke vå re os noget fremmed, at Kristus vil drage os med derind, ind til det evige liv. Et må gtigt og kå rligt "Opad" lyder fra hans usynlige Himmel ind i vor usynlige sjå l."

Alle vore sommerpiger stod med hinanden i ha nden og dannede en kØn lysebla perlekrans rundt omkring hele stadion og alle stå vnedeltagerne ved denne smukke abningshØjtidelighed. Den 10 juni havde vi den store Gigli koncert. I idrå tshallen ordnes sidderpladser til 8000 tilhØrere, og verdensmesteren i sang var herlig at lytte til. Hele elevholdet blev senere pa sommeren indbudt til at vise gymnastik ved amtsfest pa Vejle stadion, og vi havde en fornØjelig tur derover i 20 store biler. I august var her feriekursus og trå ning af et mandligt elevhold, der var indbudt til at vise gymnastik ved et internationalt idrå tsstå vne pa Stadion Mussolini i Rom. Under vinterskolen 1934-35 husker jeg, hvordan eleverne flyttede en meget stor sten fra De fynske Alper og her ned pa skolens stadion, hvor den stadig star sammen med andre store sten og giver stadion en kraftig og fornem udsmykning.

11 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Sommeren nå rmede sig og med den forberedelserne til De danske Skytte-, gymnastik- og idrå tsforeningers landsfest her i juli 1935. Overbestyrelsen for nå vnte foreninger havde anmodet om, at denne store fest, der ogsa benå vntes Den nordiske Olympiade, ma tte afholdes pa gymnastikhØjskolen, og om, at alle vi, der virkede her, ville hjå lpe til med ordning og gennemfØrelse af festen, - hvad vi gerne ville. Overbestyrelsen var enig med mig i, at dette skulle vå re et virkeligt storstilet og vå rdifuldt ungdomsstå vne. Der skete henvendelse til Akademiet for de skØnne Kunster i KØbenhavn, hvis forstander, professor Utzon Frank, sammen med formå ndene for de fire statsanerkendte kunstudstillinger, Charlottenborg, Den frie, GrØnningen og Kunstnernes Efterarsudstilling, lovede, at der til stå vnet skulle blive samlet en stor og god udstilling af malerkunst og skulptur. Undervisningsminister Borgbjerg og teaterchef Andreas MØller ved Det kgl Teater tilagde stå vnet den bedste skuespilkunst, som vort land kunne yde, og igennem ministeriet skete der henvendelse til de Øvrige nordiske hovedstå ders tilsvarende scener om pa samme ma de at medvirke ved festen. SpØrgsmalet meldte sig snart hos mig om, hvorvidt gymnastikhØjskolens idrå tspark nu ogsa var velegnet og stor nok til at danne ramme om en sadan fest. Det var oprindelig tanken at henlå gge alle gymnastikopvisningerne til stadion og at ordne plads der til ca 20-30.000 tilskuere. De Øvrige idrå tter skulle sa finde sted omkring pa skolegardens marker, hvor de nØdvendige baner kunne anlå gges. Alt dette fandt jeg imidlertid utilfredsstillende og begyndte derfor i foraret 35 - sa snart frosten gik af jorden - pa opfØrelse af en ny stor festplads med gode forhold for 50.000 tilskuere. I de brede bakkedrag syd for idrå tshallen fremarbejdede vi ved hjå lp af gravemaskine, tipvognstog og - imens vinterskolen endnu stod pa - en stab af arbejdslØse må nd - vor nye festplads "Volden". Ved vinterskolens slutning kom et godt bisser til, og da den vå rste forarstravlhed i landbruget var ovre, mØdte mange af vore naboer og venner fra omegnen med hestekØretØjer og mandskab for at hjå lpe os, sa der var god gang i det store foretagende. De mandlige elever fra vinterskolen, der arbejdede pa Volden, trå nede i april og i sommerskoletiden samtidigt sa ha rdt om aftnerne, at de dannede en vå sentlig del af Danmarks landshold ved landsstå vnet her sidst i juli. Men fØr den tid matte de to gange til Bryssel for at give opvisning under Verdensudstillingen. Med juli ma ned steg travlheden her pa skolen sadan, at ogsa eleverne kom med i festforberedelserne, nar de havd etid tilovers fra skolearbejdet. De mØdte glade og interesserede, enten det gjaldt trå ning i gymnastik eller indØvelse af andet, som de skulle fremfØre ved landsstå vnet. Mange vil sikkert mindes de "levende" nordiske flag, om de dannede sa kØnt. En del forhold fra denne fest fremdrog jeg i sidste arsskrift, sa her skal blot et enkelt billede med, som sikkert vil kalde gode minder frem hos dem af jer, der deltog i festen. I skoletidens sidste ma ned og videre fremad indtil 16 august havde vi amerikansk kursus igen og fra 1-15 august tillige vort så dvanlige lå rerkursus. Dertil kom trå ning af to elevhold, som efter indbydelse skulle give en rå kke opvisninger i Norge fra 16 august til 20 september, - sa det blev en travl tid for mig. Men Norgesturen var arbejdet vå rd. Sa kom vinterskolens 1935-36, der forlØb godt. Vi ahvde skolescenen fra KØbenhavn herovre til opfØrelse af Eventyr pa fodrejsen - og senere kgl balletdanserinde Ulla Poulsen, der udfoldede sin skØnne kunst til Ole Villumsens musikledsagelse. I pa sken la nte den engelske og danske Oxfordgruppe gymnastikhØjskolen til få llesmØde, og pa skedag talte forsamlingen i idrå tshallen vist over 10.000 deltagere. Under sommerskolen havde vi besØg af en dansk-amerikansk ungdomsflok fra Chicago, der under ledelse af Karl SØrensen (OD 1921-22) gå stede Danmark og gav en rå kke opvisninger rundt i landet. Det var så rdeles tiltalende mennesker at have som gå ster, for de bragte glå de og humØr med sig, hvor

12 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

de kom. Mest fornØjeligt for os at se pa var vel nok holdets indianerdanser, der blev ledet af en å gte indianerhØvding ved Navn Rullende Torden. I sommerens lØb havde vi et par gode sejlture, fØrst til Flensborg og senere til SamsØ, for begge steder at vise gymnastik med hele det kvindelige elevhold og et olympisk mandshold, som var til trå ning her pa skolen. Vi havde sidst under den sommerskole et meget kå rkomment besØg af Elli Bjorksten. Sa kom Olympiaden i Berlin, som mange af jer husker, og hvorom jeg blot her vil nå vne, at bade den danske og tyske olympiske komite meddelte,a t man gerne Ønskede sa vel mandligt som kvindeligt gymnastikhold her fra skolen til at reprå sentere Danmark ved olympiaden. Fra fØrst i juli til hen i august havde vi kursus for canadiske gymnastiklå rere og lå rerinder. ElevmØdet faldt sammen med sommerskolens slutning og i lå rerkursustiden gik turen til Berlin.

Under vinterskolen 1936-37 hen mod jul viste det olympiske mandshold gymnastik her pa skolen for eleverne. Holdet var samlet i anledning af en opvisning, som skulle gives i KØbenhavns Forum for Berlingske Tidendes julehjå lp til fattige i hovedstaden. Forum var fyldt til sidste plads, sa hjå lpen blev ret betydelig. Senere pa vinteren samledes holdet igen til en meget kort Englandstur i fastelavnen. I lå ste ma ske dengang i bladene om, at englå nderne spejdede efter midler og ma der til fremskaffelse af "A-mennesker". Deres Øjne var da ogsa faldet pa gymnastikken her ved skolen og English Gymnastic Society havde i den anledning indbudt os til to opvisninger i Albert Hall i London, to i Liverpool, en i Leeds, to i Cardiff og sluttelig en opvisning pa den store militå rskole i Aldershot. I april var vi en tur i Sverige. GØteborg Gymnastikforbund, der var vå rt for en Lingsuge, havde indbudt til opvisning der. I forarets og sommerens lØb blev iØvrigt det landshold dannet, hvormed jeg skulle reprå sentere Danmark pa verdensudstillingen i Paris. Under sommerskolen - midt i juli - havde vi en god tur til SØnderjylland, hvor gymnastik- og idrå tsforeningerne indbØd os til at vise gymnastik med alle sommereleverne og pariserholdet i Abenra og SØnderborg. Fra elevmØdet 1937 mindes jeg iså r Bodil Ipsens underholdning. Da det sidst i juli var 25 ar siden, at det olympiske mandshold i stockholm under min ledelse vandt 25 sØlvmedaljer til Danmark, indbØd jeg deltagerne til en jubilå umssammenkomst her pa skolen. Dagen efter sommerskolens afslutning tog vi alle til KØbenhavn. - Berlingske Tidende havde indbudt os til at vå re gå ster i hovedstaden et par dage og til at give opvisning pa Idrå tsparkens Stadion. Vi kØrte i biler derover og blev modtaget allerede pa Frederiksberg Bakke af redaktØr Harry Bendixen, der lodsede det lange biltog ind gennem byen til en kort trå ning pa stadion og derfra til redaktionen i Pilestrå de, hvor en meget kå rkommen festmiddag ventede os. ChefredaktØr Svend Aage Lund bØd velkommen, og alt forlØb yderst fornØjeligt. Men snart skulle vi atter af sted til stadion, og denne gang for at give opvisning. Vejret var sa godt, som tå nkes kunne, og et meget stort publikum var samlet. Det var en stor tilfredsstillelse for en gangs skyld at vise et helt skolehold - tå t op imod 250 unge piger - for kØbenhavnerne, der ellers kun plejede at se vore elitehold efter udenlandsture eller ved lignende lejligheder. Det mandlige pariserhold medvirkede iØvrigt ogsa pa stadion i KØbenhavn den aften. Feriekursus havde det ar 250 deltagere, hvoraf de 119 var udlå ndinge. Den 15 august rejste pariserholdet og jeg til verdensudstillingen. Efter endt arbejde og rige oplevelser i Paris fulgte vi indbydelse til en rå kke opvisninger i belgiske byer.. FØrst efter hjemkomsten herfra blev der tid til at uddanne det kvindelige hold, som skulle have vå ret med pa turen til Paris og gennem Belgien. Midt i september drog sa begge hold med mig pa udenlandsfå rd - indbudt af den polske olympiske komite til at give opvisninger i Warszawa, Lodz, Krakov, Katowice, Pozen og Gdynia. Vi var hjemme i god tid, fØr vinterskolen 1937-38 skulle begynde. Den forlØb roligt og godt. I april

13 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

maned uddannede jeg et hold pa 32 mand, der - blandt andet - skulle give opvisning under Landsudstillingen pa BellahØj i juni ma ned. Sommerskoletiden var god og rig pa arbejde bade her hjemme i det daglige og under ture ud pa fridagene. En sØndag var vi indbudt til at give opvisning pa stadion i Assens, og efter skolens afslutning rejste vi alle - denne gang som Dagbladet Politikens gå ster - til KØbenhavn, hvor vi skulle give opvisning i den nyopfØrte KB hal. Turen gik dette ar videre til opvisning i Arhushallen, hvorfra sommereleverne rejste hver til sit. Internationalt feriekursus fulgte, og endvidere hard trå ning af 17 karle, som var indbudt til at vise dansk gymnastik Brasilien, Argentina, Uruguay og Portugal fra 11 august og indtil 1 november. Turen var rig pa oplevelser, men meget skal jeg ikke skrive om disse, da de fleste af jer sikkert kan huske, hvad I for 10 ar siden hØrte eller lå ste om vor Sydamerikafå rd. Lidt af det, jeg mindes bedst, vil jeg dog nå vne, og det er den glå de, vore landsmå nd giver udtryk for, nar Dannebrog bå res frem foran dansk ungdom. Alle, der har vå ret med pa udenlandsfå rd, vil sikkert bevare mindet herom, sa lå nge de lever. To smadigte fra Sydamerika vidner om dette. Det fØrste er skrevet af fru Ellen Frisch, der nu lever i Brasilien, men er datter af vor store landsmand Dalgas, - og det andet af fru konsulinde Eliz Carbel, Buenos-Aires.

I kom fra Danmark, I bragte bud, det var, som bØgeskoven sprang ud, det var, som vi fØlte dem alle nå r, dem vi har kå r.

I kom fra Danmark, I bragte bud, det var, som bØgeskoven sprang ud, vi sa det hele, det gamle hjem med mark og eng - med skov og sØ. Det var som noget, vi nå r havde glemt, det kom med et vå ld, - vi sa vort flag, vi sa vort Danmark, - dets unge dag.

I gar til Danmark, I bringe bud, vi stolte er ved dets unge skrud.

Ellen Frisch

Den last af danske drenge, dit skib har landsat her, har rØrt ved hjertestrenge, som ellers ingen ser.- Vort skØnne, gamle Dannebrog, med ungdom, styrke, skØnhed, mod forbi vort danske Øje drog.- En tak vi lå gger for din fod, for stolthed, som vi fØlte, fordi vi danske er.

Eliz Carbel

14 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Vi kom hjem fra denne vellykkede tur ved begyndelsen af vinterskolen 1938-39, der ogsa gik godt, og jeg syntes nu, der snart matte skabes lidt bedre ydre forhold for vort arbejde her pa skolen. Vi havde i mange ar vå ret henvist til at sidde adskilt i to tå tpakkede og ret lavloftede spisesale, hvor det var vanskeligt at fa den form for hjemmelig hygge frem, der er bedst, og derfor matte vi have en ny spisesal, som skulle vå re sa stor, frisk og lys, at den tillige kunne vå re skolens festsal - forsynet med en stor og god scene. Endvidere havde forholdene vå ret sadan, at der om vinteren arbejdede to hold med undervisningsØvelse samtidig i gymnastiksalen, og vi ma tte derfor have en gymnastiksal til. Hele den nye bygning, der skulle vå re 90 m lang og 22 m bred krå vede i nederste etage forbindelse med kØkkenet og - en etage hØjere - med det nordØstlige hjØrne af lså esalen. Udover spisesalen og den store gymnastiksal kom bygningen til at rumme en stor scene med alt, hvad dertil hØrer - 15 vå relser til elever og en sØjlegang ud mod ahven med glasdØre ind til de to sale, der iØvrigt skulle ahve ovenlys.

Udenlandsturene og opvisningerne herhjemme fØr og efter disse var mig en god Økonomisk hjå lp, ogsa til denne forbedring af skolen. SvØmmehallen blev i sin tid en fØlge af den fØrste Amerikatur, og Idrå tshallen skyldtes turen jorden rundt. Udenlandsture til andre lande klare delvis Strandgards tilblive i 1934 og "Volden"s anlå g aret efter. I de senere ar havde trå ngende elever iØvrigt ogsa nydt godt af opvisningsfonden, enkelte vintre med understØttelse op til 6-7000 kr., men nu gjaldt det atter nybygning. Alt i alt er det en betydelig del af skolens anlå gssum, der er bragt hjem fra udlandene. Noget blev der ogsa indtjent ved opvisninger efter Sydamerikaturen og mere hjå lp matte jeg regne med, at de ture til Nordamerika og Sydafrika, som vi pa den tid var indbudt til, kunne give. Det lykkedes altid at fa de nØdvendige midler tilvejebragt, na r udvidelser og forbedringer var nØdvendige, og det var mig en stor tilfredsstillelse at fa gjort penge virksomme. ArbejdslØsheden ra des der bedst bod pa ved at give mennesker arbejde, og det er tiltalende for alle, der far lejlighed til at vå re med, hvor der skabtes noget af vå rdi. Sommeren 1939 gav os en god arbejdstid. Allerede vinteren forud var vi gaet i gang med opfØrelsen af den nye bygning, og med dette arbejdede et bissehold hele sommeren. I april blev huset rejst, men det blev dog fØrst helt få rdigt i efterarsmanederne. Sidst i maj ma tte et hold - i det vå sentligste af arbejdsbisserne - med mig pa en tur til Amerika for at reprå sentere Danmark med gymnastik ved verdensudstillingerne i New York og San Francisko. Oplevelserne fra den tur ligger ikke lå ngere tilbage i tid, end at de i det vå sentligste er kendt for jer, sa ejg vil blot drage mindet frem om en ejendommelig begivenhed for et sØskendepar. Min sØster Jutta - der har levet i Californien et halvt arhundrede - og jeg mØdtes her sa fjernt fra vort få dreland og stod ene om - med legemlige idrå tter - at så tte dansk prå g pa verdensudstillingens Danmarksdag - min sØster med gamle danske folkedanse, som hun leder for dans-amerikanerne derovre, og jeg med vor gymnastik. Sommerskolen gik imidlertid sin gode gang herhjemme med travlhed til daglig og festlige ture ud pa fridagene. Vi var - blandt andre steder - ogsa i Vejle igen den sommer og sluttede skolen med besØg i KØbenhavn, hvor vi gav to opvisninger i KB hallen til fordel for Grundtvigskirken. - FØr afslutningen indviede vi ved elevmØdet vor nye bygnings to prå gtige sale og sØjlegangen. Samtidig med deltagernes ankomst til feriekursus 1939 samledes her 15 fhv kvindelige elever for at trå ne til Sydafrikaturen, 11 af disse var fra sommerskolen, og et mandshold pa 16 deltagere skulle ogsa med. I 1939 havde regeringen i den sydafrikanske union nedsat en komite, der skulel arbejde og propagandere for den legemlige opdragelse i landet. Denne komites fØrste handling blev at sende os en indbydelse. Man Ønskede ba de et mandligt og et kvindeligt gymnastikhold og sendte et veltilrettelagt program for hele turen, hvori der - foruden då kning af alle rejseudgifter - blev tilbudt daglige lommepenge til gymnasterne. Dette sidste afslog jeg under henvisning til, at mine gymnaster var - og alid skulle blive - amatØrer. I stedet for foreslog jeg, at det belØb, der var tilbudt som lommepenge, blev benyttet til då kning af udgifter

15 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

for yderligere 6 gymnaster, og sadan fik 16 karle og 15 piger del i den store oplevelse, som ellers kun var tiltå nkt 25 i alt. Den korte tid mellem turen til verdensudstillingerne i De forenede Stater og afrejsen til Sydafrika var ikke tilstrå kkelig til bade at trå ne et nyt karlehold og et pigehold op, sa de 16 karle blev udvalgt blandt Amerikafarerne. Om denne tur, der jo ligger ret nå r i tid, skal jeg ikke skrive meget her. Noget af det, jeg mindes med så rlig glå de, er den made, hvorpa de to hold få rdedes og virkede sammen under hele det lange besØg i Sydafrika. Da vi - pa grund af krigens udbrud - omtrent en maned senere end planlagt - havde afsluttet vore opvisninger i Sydafrika og var kommet om bord i det hollandske skib, der skulle fØre os hjemad, holdt chefen for undervisningsvå senet i Oranje-fristaten, mr. Pellissier, en tale til gymnasterne, hvori han sagde:

"Nar vor egen ungdom her i landet samles til deres idrå tsstå vner, sa gå lder det for dem ofte om at gØre sig mest mulig bemå rket ved stØjende vå sen og utiltalende vå remade, hvorved idrå ttens vå rdi ganske fordunkles. - I har gjort det modsatte, hele jeres få rd pa rejserne, og hvor I kom, var sa stilfå rdig og nobel, at den dannede en baggrund, hvorpa jeres idrå ts vå rdi tegnede sig dobbelt klart for os, sa I har i mere end en forstand virket opdragende pa vor ungdom." Hvor farlig vor hjemrejse var, ved I alle, men godt gik dog alt for os - ogsa pa denne spå ndene tur, og vi kom alle hjem i god behold.. Nu la krigens hå slige mØrke imidlertid truende over Europa, og dermed ogsa over vort lille land, - men arbejdet skulle fortså ttes. Vinterskolen 1939-40 forlØb godt og sluttede med, at vi med alle eleverne og Sydafrika-holdene rejste til KØbenhavn for - under ordning af Berlingske Tidende - at give to opvisninger til fordel for Finland. Der var som altid, na r vi gå stede hovedstaden, fuldt hus i KB hallen, sa bidraget til Finalndshjå lpen blev ikke ringe. Sommerskolen 1940 var rolig og god for det daglige arbejde, og vor fØrste tur ud med opvisning foretog vi i juli, da De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift ved formanden, forstander Petersen-Dalum, havde bedt os vise gymnastik med sommerholdet som aflsutning pa Få llesskuet i Odense. VI fik den dag et stå rkt indtryk af, hvor levende den nationale fØlelse pa den tid var blevet i vort folk, og hvor smukt den kunne finde udtryk selv i en sa stor og blandet forsamling som den, der var til stede under et dyrskue.

Da forstander Petersen-Dalum - ved vor opvisnings afslutning - med jå vne ord opfordrede de ca 20.000 tilskuere til i få llesskab at bekende kå rlighed til folk og land ved at synge en dansk sang, var der nå ppe en i den store forsamling, der undlod at rejse sig og blotte hovedet for at vå re med i sangen. Ve dsommerskolens afslutning holdt vi som så dvanligt elevmØde, men denne gang med Kaj Munk som en af talerne. Pa feriekursus matte vi dette ar - pa grund af krigen - savne tislutning af udlå ndinge. I oktober havde vi et kursus her pa skolen, som var nyt og interessant for os. Skibsreder Knud Lauritzen havde indbudt 45 drenge - vordende sØmå nd - til at vå re frit pa sØfartsskole et halvt ars tid med bolig pa SØmandshØjskolen i Svendborg. Disse unge gutter - sammen med 15 af rederiets kontorfolk - fik et 14-dages kursus her hos os. Skibsrederen ma vel have Ønsket, at de ogsa skulle gymnastikhØjskolens virkemade at kende. Tilsvarende hold kom forØvrigt igen de fØlgende 3-4 ar. Det var tiltalende at have disse unge samlet her, for de var prå get af god disciplin og arbejdslyst.

Nu har Knud Lauritzen oprettet en helt ud ideel sØfartsskole i egen bygning nede ved Svendborg sund og tager der hvert ar tre forskellige drengehold pa ca 30 deltagere - med lyst til sØfart - ind pa 3Å maneds kursus med fuldstå ndig gratis bolig, fuld forplejning og udmå rket undervisning. Skibsreder Knud Lauritzen og fru Kirsten Lauritzen er efter mit skØn mØnstermennesker, der ved, hvad

16 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

godt de vil gØre - og gØr det. Gid Danmark havde mange af den type.

Vinterskolen 1940-41 havde fuldt hus og forlØb godt. Men da jeg nu er naet helt op til de senere ar af vor skoles historie, vil jeg nØjes med at fremdrage ganske fa enkeltheder. I har jo nå sten alle fulgt begivenhederne her i store trå k, enten ved elevmØdebesØg eller gennem de sidste arsskrifter. Skoleholdene fra efteraret 1940 og indtil sommeren 1943 var meget store, og arbejdet gik - trods krigens ondskab - roligt og godt. Sommerskolen 1941 sluttede i KØbenhavn indbudt af Dansk-Nordisk Ungdomsforbund til at give opvisninger til fordel for sydselsvigske bØrn. Vort mØde med kong Christian X og hans ord til os ved den lejlighed, omtalte jeg i sidste arsskrift. Den fØlgende vinterskole forlØb ogsa godt og sluttede pa samme ma de med velgØrenhedsopvisninger i KØbenhavn. Ved sommerens elevmØde sidst i juli 1942 talte blandt andre davå rende indenrigsminister Knud Kristensen, og vi havde vore sdvanlige opvisninger i gymnastik og svØmning. Efter besØg i KØbenhavn med opvisninger til fordel for finske bØrn spredtes ogsa dette store hold ud over Danmark. Vinterskolen 1942-43 var det sidste karlehold her i Ollerup fØr beslaglå ggelsen. Det var et meget stort og dygtigt hold - der iØvrigt ogsa var Berlingske Tidendes gå ster i hovedstaden og gav de bedste opvisninger i KB hallen, der efter mit skØn er givet her fra. Sa kom den sidste sommerskole her fØr vor udlå ndighed, og det var et udmå rket elevhold at virke med, bade id agligt skolearbejde her hjemme og med gymnastik ved festlige lejligheder. Vi var gå ster ved SØnderjysk Idrå tsforenings amtsfest i SØnderborg i juli og gav opvisning pa stadion. Jeg mindes iså r marchen gennem SØnderborg med vor store, fredelige hå r midt under krigens rå dsler. Efter elevmØdet 1943 med sommerskolens - og pa fØlgende feriekursus afslutning, blev der en nå sten firearig pause i vort skolearbejde her pa stedet. I oktober tog tyskerne gymnastikshØjskolen, og jeg matte sende afbud til et fuldt indmeldt karlehold. Den vinter boede vi pa Sandkrogen. Til sommerskolen 1944 indmeldte der sig mange elever, skØnt vi intet sted havde at holde skole. Pa Ladelund Landbrugsskole tog man imidlertid imod os alle med stØrste velvilje, og vi fik en god sommerskole. Det var godt at vå re hos forstanderparret Dons Christensen. Men sommeren 44 falder udenfor de 25 ar i Ollerup, som jeg skal holde mig til at skrive om her. Blot vil jeg nå vne, at vi med glå de erfarede, at det ikke - som man kunne frygte - var de ydre forhold, der drog elever til gymnastikhØjskolen, thi hvor godt vi end havde det pa Ladelund, sa fandtes der dog hverken svØmmehal,friluftsbassin eller stadion. For at fa et sted at holde hØjskole ogsa om vinteren kØbte jeg godset LØgismose og å ndrede det nØdvendige der til vort brug. Men om de fem gode skolehold pa dette vidunderlige sted skal jeg heller ikke skrive her, for Ollerup var det jo ikke - og dog fyldte ungdommen ogsa vor skole der. I efteraret 1946 blev gymnastikhØjskolen i Ollerup imidlertid tilbagegivet mig. Om de forfå rdelige materielle Ødelå ggelser, vor skole havde vå ret ude for, - og om genrejsningen, har jeg fortalt jer i de sdiste to arsskrifter, hvori ogsa billeder viste, hvor slemt det sa ud, men ogsa hvor smukt og godt alt nu atter er blevet, sa derom skal jeg ikke skrive her. Den 3 maj 1947 genabnede vi vor skole her i Ollerup med et meget stort elevhold, men om den sommerskole og om begyndelsen af vinterskolen 1947-48 fortalte jeg jer i mit sidste arsskriftbrev, og heller ikke det skal gentages. Pa sommerskolen 1948 havde vi et så rdeles ensartet og udmå rket elevhold, der fØrte vor arbejdstid her i Ollerup op til det kvart arhundrede, som vi holdt jubilå umsfest for ved skoletidens slutning. Ved sommerens abningsmØde den 9 maj talte frk Frost og JØrgen A. Broegaard, og om aftenen opfØrte Wendelboes Teaterselskab Ibsens skuespil Vildanden, hvori medvirkede Henrik Malberg, Erling

17 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Schroeder og flere andre gode kunstnere. Af nye lå rerkrå fter har vi fra maj Grethe Laulund - uddannet fØrst pa SnoghØj, siden her - og endelig pa Statens Arskursus i KØbenhavn. Grethe Laulund har fØr uddannet de kvindelige delingsfØrere pa Den jyske Idrå tsskole i Vejle. Endvidere har vi som lå rerfolk faet å gteparret Kristian og Thora SØrensen, der i en lå ngere arrå kke har virket ved Idrå tshØjskolen i Gerlev. Med denne forØgelse af lå rerstaben er vi meget godt hjulpne. Vi havde i sommerens lØb vore så dvanlige ture til Ta singe, Fa borg Kunstsamling og Svanninge Bakker. SØndag den 10 juli var vi indbudt til ü rØ, hvor vi skulle vise gymnastik pa ü rØskØbing Stadion ved turistforeningens jubilå umsfest. Vejret var smukt, sa sejlturen ud og hjem gennem Svendborg Sund og mellem smaØerne var så rdeles tiltalende. Det samme gjaldt å rØboernes gå stfrihed, sa vel som deres udmå rkede ordning og store tilslutning til vor gymnastikopvisning. SØndag den 18 juli havde gamle elever og venner i de å ldre gymnastikhold i KØlstrup - som vi forØvrigt fØrst pa sommeren havde et meget interessant besØg af - indbudt os til genbesØg oppe hos dem i denne kØnne egn ved Kertinge Nor. Alle sommereleverne med lå rerstaben og skolens mandlige elitehold var med, og det blev en så rdeles vellykket tur - ba de pa grund af KØlstrupfolkene store gå stevenlighed - med kaffebord i forsamlingshuset og meget andet - og fordi idrå tspladsen i KØlstrup sikkert er en af de allerskØnneste i landet. En mand som elektricitetsvå rksbestyrer M. Pedersen og prå stefamilien KØster med flere andre deroppe, men fØrst og fremmest vore gamle elever og venner Aage Walther og Kis, er vi meget taknemmelige for denne gode KØlstruptur. Sa nå rmede elevmØdet og jubilå umsfesten sig, og I forstar sikkert, at her var travlhed, forventning og spå nding over hele linien. Alt skulle vå re i orden, og alle var med i forberedelserne, hver havde sit at bå re ansvar for, vi ventede jo mange af jer - og blev ikke skuffede! LØrdag den 24 juli oprandt med stralende sol over skolen og aldrig har her vel vå ret sa skØnt som i disse festdage. Nå sten alle indmeldte kom allerede til mØdets begyndelse, og eftermiddagen var optaget af legemlige idrå tter for sa vel gå ster som elever - og af elevforeningens generalforsamling. Om aftenen opfØrte lå rerstaben m.fl. BjØrnsons skuespil En fallit pa scenen i OD hallen. Om sØndagen var vejret fremdeles stralende, og efter morgenmaden samledes alle i Idrå tshallen til jubilå umsfestens abningsandagt ved pastor Niels Hansen, Ollerup. Sa holdt vi prØve pa en få lles opstilling - og fremmarch pa Volden, som skulle finde sted under eftermiddagens festligheder. Det var morsomt at kalde jer frem af den tusindtallige skare Ollerup DelingsfØrere og se jeres stralende Øjne og glå den over atter at mØdes med kammerater og blive stillet op i hold sammen med dem - argangsvis fra de allerå ldste og helt op til indevå rende sommer. Der var kun ganske fa hold, hvorfra der ingen var mØdt. Sidst pa formiddagen talte JØrgen A. Broegaard, og vi samledes derefter til middagsmaltid i OD hallen, der - trods sin stØrrelse - nå sten var for lille. Om eftermiddagen, hvor festen var offentlig, samledes der mange mennesker pa voldskraningerne, emns eleverne fra alle argangene fandt deres pladser holdvis pa fire sluttede rå kker inde i Idrå tshallen - klar til jubilå umsmarchen. Kl 14 abnedes de brede porte ud mod Voldens grØnne flade, og den store skare, der som elever havde gjort de mange ar rige og lykkelige for mig, lØd nu atter min kommando og fulgte med rank holdning og kraftig sang vor gamle O.D. Fane. Volden rundt til samlet opstilling for at fØle og tolke vort få llesskab om den gerning blandt dansk ungdom, som vi efter bedste evne har tjent og fremdeles vil tjene. VI samledes i et leve for Danmark, med Ønsket om at vort folk matte ga en lykkelig fremtid i mØde. Sa fulgte sommerelevernes og det mandlige eliteholds opvisninger, og sidst pa eftermiddagen talte fhv statsminister Knud Kristensen i Idrå tshallen. Om aftenen opfØrte eleverne m.fl festspillet ElverhØj ude i haven, og det blev en så rdeles smuk og

18 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

stemnignsfuld afslutning pa denne jubilå umsfest, som dermed var fØjet ind blandt skolens Øvrige store dage. Efter elevmØdet var sommerskoletiden snart endt, og vi matte tage afsked med det halvtredsindstyvende elevhold, der nu drog ud fra gymnastikhØjskolen her i Ollerup. Umiddelbart efter kom det internationale feriekursus, der igen aflØstes af et kvindeligt og et mandeligt elevhold pa henholdsvis 13 og 15 deltagere, som skulle trå nes op til eliten for - efter indbydelse fra byer og foreninger i Norge, hvor forhenvå rende elever havde skabt interesse for vor gymnastik - at drage pa opvisningstourne gennem dette skØnne land. Sa kom indevå rende vinterskole med 170 elever - hvoraf 26 er piger. Vi har vå ret så rdeles glade ved at arbejde sammen med vinterholdet i de to maneder, der er gaet indtil jul, og vi glå der os til at fortså tte samarbejdet med disse udmå rkede unge vinteren ud. Til sommerskolen 1949 er der allerede nu ved arsskriftets trykning indmeldt 120 elever, sa fremtiden tegner godt for vor skole. Nu skal jeg slutte mit brev, som denne gang er blevet alt for langt - med det er ogsa en lang arrå kke, der er gjort forsØg pa at samle et helhedsindtryk fra. Jeg har overfor jer - mine gamle elever - dristet mig til at gengive alt det bedste, som betydelige personligheder har tå nkt, talt og Ønsket for gerningen her, lige fra skolens grundlå ggelse og op igennem arene, nar et nyt led blev fØjet til. Jeg har ogsa fortalt jer lidt om, hvad her er udfØrt af handling, og I vil forsta, at det har vå ret lykkelige og rige ar for mig. Men det har ogsa vå ret strenge arbejdsar - ikke mindst de sidste. Skolens materielle Ødelå ggelse var ikke det vå rste - den kunne oprettes med arbejde og er snart glemt, for den skyldtes ikke direkte ondskab hos de ulykkelige mennesker, der matte forvolde den. Andre Ødelå ggelsesforsØg, der sigtede pa min personlige holdning og dermed pa gerningen her, sled mere pa nerver og krå fter. Men knå kke mig kunne de ikke, for ejg ahvde fred i mit sind og vidste bestemt, at jeg aldrig havde tå nkt, talt eller handlet til skade for mit land, men brugt min tid og arbejdsevne, sa godt jeg kunne, tilg avn for vor ungdom. Det har I, mine elever, der kender mig bedst, forstaet, og det har I stolet pa - ogsa nar det gjaldt udtalelser eller handlinger, som kunne misforstaes af andre, hvis dette fandtes Ønskeligt eller ma ske i Øjebliket formalstjenligt . Og jeg vil hellere tro, at misforstaelse og ikke direkte ondskab er grunden til disse Ødelå ggelsesforsØg. Fristelsen, der foreligger i denne beskå mmende tid, hvor mulighed er til stede for at hå ve sig selv i nationalt omdØmme ved at drage andres rankhed i tvivl, kan ogsa ahve spillet en rolle. At Idrå tsbladet gerne bringer disse Ødelå ggelsesforsØg, som Dansk Idrå tsforbunds nuvå rende gymnastiske ordfØrer stadig fortså tter med, kan der maske ses en mening med, som jeg dog ikke vil mene er bladet vå rdigt - men at De danske Gymnastikforeninger lader deres blad Ungdom og Idrå t benytte pa samme ma de, gØr mig ondt, og jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvad godt man tjener hermed. Forhabentig er det i hØjere grad redaktØrens end foreningens indstilling der i dette forhold finder udtryk i Ungdom og Idrå t. Efter at jubilå et og sommerskolearbejdet var gennemfØrt, fØlte jeg mig imidlertid noget trå t, - og ahvde jeg ikke haft jeres tillid overfor alt, hvad her er sket i de 25 ar, og fØlelsen af, at I ventede en fortså ttelse, sa kunne jeg vel have vå ret fristet til allerede nu at ga over i andet arbejde, f.eks landbrug. Men min trofaste og dygtige lå rerstab, som jeg er sa tryg og glad i samarbejde med, stØttede mig ogsa i Ønsket om at fortså tte endnu nogle ar - og efter et par rolige og gode vinterskolemaneder fØler jeg mig nu igen helt udhvilet og så rdeles veloplagt til arbejdet her i vor prå gtige skole. Jeg takker i dette få llesbrev for alle venlige hilener og gode breve i arets lØb og nu til jul, og jeg Ønsker alt godt for jer hver iså r og for jert arbejde i det nye ar, som vi nu gar ind i.

Gud give, det matte bringe fremgang for nå stekå rligheden - og dermed for freden pa jorden.

Hjertelig hilsen fra Jeres

19 of 20 07-11-02 14:05 Niels Bukh om Ollerup GymnastikhØjskole file:///D|/Internet Mail and News/Historiske steder i Egebjerg/bukh.htm

Niels Bukh

20 of 20 07-11-02 14:05