Edith Willumsen Deltog I Sin Mands
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk 11 ind D 40.427 Danmarks Kunstbibliotek 1 1 i Mag 30001D2354946 ^ fjern. ty J 37. io l^a.KluWvu/U/ i l I f c 'i d U u J L ^ / : HARALD GIERSING OM KUNST RASMUS NAVERS FORLAG KØBENHAVN O H b i f 3 9 6 - OM KUNST D / r 4 - j g 2 $ j , ///// - HARALD GIERSING OM KUNST UDGIVET AF POUL UTTENREITTER KØRENHAVN RASMUS NAVERS FORLAG 1934 FORORD sin Bog om Harald Giersing i Serien Vor Tids Kunst skriver I Leo Swane: »Der er vist ikke nogen dansk billedkunstner siden Abildgaards dage, der af naturen har haft saa udpræget tilbøjelig hed for æstetisk refleksion som Giersing, og faa har besiddet saa omfattende en æstetisk kultur som han. Udbyttet for hans maler kunst af denne overordentlig levende indstilling til alle kunstne riske spørgsmaal har været enormt - den, der kendte ham, ved, hvor sikkert han skønnede ogsaa om litteratur og musik, og kunde ikke overfor et saadant komplex af vaagen æstetisk fornemmelse und- gaa undertiden at sende Delacroix en tanke. Giersing har ogsaa, dog med lange mellemrum, skrevet smaa artikler om kunst......... Disse artikler supplerer paa udmærket maade hans produktion som maler og kunde fortjene at udgives, helt eller delvis. Ogsaa i dem genfinder jeg hans særegne stil, det stærke, men aldrig brutale, den omhyggelige udformning.« Ved Giersings Død i 1927 offentliggjordes i Kunstbladet en Gier- sing-Bibliograii, og den Tanke, at udgive hans litterære Arbejder, er med den her foreliggende Bog blevet til Virkelighed. Jeg har valgt at brede hele Stoffet ud, fordi det alt sammen - ogsaa det, der nu kan synes lidt bagatelagtigt - har optaget Kunstneren og bidra ger til Forstaaelsen af hans Personlighed, og et Udvalg desuden let vilde faa et Præg af subjektiv Vilkaarlighed. Mange vil saaledes sikkert finde Giersings Artikler i Klingen en hel Del overekspone rede og maaske ønske enkelte af dem udeladt, men de indeholder dog bl. a. Ting som Aforismerne, der for en yngre Malergeneration har faaet en næsten skriftstedsmæssig Karakter, og de svarer som 2 M Helhed til hans Kunst i denne Brydningstid - det samme stærkt chargerede, men med Værker iblandt af den allerstørste Interesse. Jeg beder alle, der har bistaaet mig ved dette Arbejde, modtage min oprigtige Tak, først og fremmest Skuespillerinde, Fru Besse Giersing og Kunstnerens Søster, Frk. Bodil Giersing, dernæst Kobberstik samlingen og Private, der har udlaant Billeder til Beproduktion. København i November 193b P oul Uttenbeitter SECESSIONEN I BERLIN (1909) ele Interessen samler sig iaar om Cézannes store Billede af badende HKvinder. Skønt det næsten kun er en farvelagt Tegning, saa tydeligt staar Konturerne, saa sparsomt er Farven lagt paa, har dette Billede saa- danne Skønhedsværdier, et saadant Indhold af Virkelighed, at Billeder af Triibner og Corinlh, to af Tysklands største nulevende Kunstnere, der 11 2* begge behandler det nøgne Legeme med Virtuositet, ja, den første endog At Franskmændene (Bonnard, Vaillard, Othon Friesz foruden Cézanne) som en virkelig Kunstner, synes konventionelle og virkelighedsløse. Saa i det hele staar som de stilsikreste paa Udstillingen, vil ikke undre. Ved meget giver i dette Billede det følsomt tegnede Omrids, de sparsomt men Siden af saa megen tom Overfladekunst findes i Frankrig endnu levende uendelig sikkert paasatte Farver. Store Partier af Lærredet er udækkede, Skud paa den ædle Stamme, der har sine Rødder saa dybt som i den gotiske og dog savnes intet i det Skønhedsindtryk, som er Billedets umiddelbare Kunst. Der findes her den oprindelige Sans for Fænomenet, det udvendige, Virkning. »At genoplive Poussin« var efter Cézannes egne Ord hans Hen uden hvilken ingen levedygtig Billedkunst opstaar. At denne Sans ikke i sigt med saadanne Billeder. For Nutiden ser det ud, som om han er naaet et samme Grad er til Stede i Tyskland, er en Kendsgerning, der med en vis Stykke videre. Poussins Helhedsvirkninger er ikke altid saa kunstnerisk Ironi bekræfter sig Gang efter Gang trods de enorme Summer af Penge og gennemførte, hans Figurer virker ofte som Statuer hensatte i Billedet i Ste Kræfter, der ofres paa at skabe »Fædrelandet« en bildende Kunst. det for som levende og virksomme Led i dettes Helhed. Og deres Bevægelser er oftest uden større Relation til Virkeligheden, medens disse hos Cézanne virker som de fineste nervøse Impressioner af Modellerne. Af Cézanne-Efterlignere.der trives saa frodigt i Frankrig, findes ogsaa paa KU N STN E RN E S E FT E RAAR S U D STI ELIN G denne Udstilling adskillige. Først og fremmest Weiss, en af det unge Tysk (1909) lands Førstemænd. Han er langtfra uden Talent; men hans Forholdtil sit Forbillede er af en saa udvendig Art, at hans Billede af de i og for sig smag I fuldt grupperede Kvindefigurer kun er blevet en højst pinlig Pastiche. En et er mærkeligt, hvor god dansk Kunst gennemgaaende har forsødet, forfladiget Udgave af Cézanne, mere salonfähig, men til Gengæld forsmaaet alle Forsøg i virkelig stilistisk Retning. Det er, uudholdelig for enhver, der forstaar at skelne mellem ægte og uægte. Det D samme gælder om Brühlmann, kun at denne virker endnu ubehageligere. som om Betingelsen for, at dens Bestræbelser overhovedet skal En ægte Kunstner, omend ikke nogen stor Kunstner, er derimod Karl Wal lykkes, er en vis naiv og paa en Maade fortræffelig Fordybelse ser, der paa en vis Maade minder om Hans Smidth, skønt hans Motiver er i Sujettet. Denne Art Kunst har skænket os Perler som Eckers- af en ganske anden Art. Hans Farve er ikke ulastelig; men han bruger den hergs Mariner, Købkes Portrætter o. s. v. med stor Karakteriseringsevne og med en bestemt Følelse for de store Farveforhold. Han kender intet til moderne Problemer, men naar dog et Men Juels Portrætter, Abildgaards Kompositioner! Havde Resultat, takket være lige Mængder af oprindeligt Talent og Flid. dansk Kunst ikke engang højere Luft under Vingerne? I Slægt Denne Kunstner virkede absolut opbyggende blandt den megen Forloren med den, der hos en Courhet, en Cézanne giver os Indblik i en hed. - En Mand, der beskæftiger sig med moderne Problemer, er derimod kunstnerisk Verden med Nydelser af en stærkere og mere be Maurer, som er paavirket af den radikaleste af alle radikale franske Ma friende Art, end vor Malerkunst oftest har beredt os dem? lere: Derain. Han har forstaaet sit Forbillede, der bag sit ekscentriske Ydre skjuler saa megen ægte kunstnerisk Stræben. Men i Tyskland hører For- Det er dybe og til Grund liggende Problemer, det her drejer staaelse af denne Art desværre kun til Sjældenhederne. sig om. Billedkunsten har sine Skatte af Hemmeligheder, der Leistikow har etværelse for sig selv paa Udstillingen, han er nylig død, ei saa mystiske, at de kun naas ad Intuitionens Vej, i den be- og Folk taler sagte, idet de andægtig fordyber sig i de store Lærreder, som 1 usede 1 ilstand, som Arbejdet hensætter Maleren i. I saadanne desværre ikke rummer nogen meget stor Kunst. Leistikow havde en vis Øjeblikke formaar han at omsætte de Erfaringer, han i nøgtern Gennemsnitsopfattelse af Naturen, netop den, Publikum forstaar; men han er ikke Maler, og i intet af sine Billeder har han naaet at give mere end Tilstand har gjort, i ægte kunstnerisk Arbejde. Ad Veje, han visse populære Værdier, der ikke formaar at bære et Kunstnernavn. Den aldrig havde drømt om, føres han til nye og skønne Resultater, berømte Schweizer Hodler udstiller et Par Kæmpelærreder; de er af en der da for andre bliver Udgangspunkter for fortsatte Bestræ noget mere moderne og vel ogsaa mere kultiveret Art end den danske Oscar belse!. Herpaa har saa at sige hele det historiske Fremskridt i Matthiesens, men minder ellers om denne i den naivt banale Tegning og Kunsten beroet. Og derfor tør man overhovedet tale om at øve det sensationelt store Format. 12 13 Indflydelse, om at lære, hvor det drejer sig om noget saa intimt, som Kunsten er og maa være. Billedformen har sine Love af rent formel Art ligesom en hver anden Kunstart. At formulere dem er en Opgave, der end nu venter paa sin Løser. Essensen af dem turde være udtrykt i Fordringen om en vis, netop igennem Valget a f Made (Billed fladen) og Farve som kunstnerisk Udtryksmiddel, motiveret Gen givelse a f Virkeligheden. En Følelse i denne Retning er det af gørende i Henseende til kompositorisk Begavelse. Ved Kompo sition tænker jeg da ikke alene paa Evnen til at sammenstille Figurer i et Billede, men paa Evnen til i det hele taget at lade et Billede fremtræde fuldendt i sin formelle Eksistens, i fuld endte Arabesker, og af denne bestemte Afvejning i Rumforhol dene, der inderst inde er Kendetegnet paa den store Maler, den Maler, der formaar at give os Indtryk som Manets »Déjeuner sur l’herbe«, Corots og Cézannes Landskaber. I Følelsen for disse Begreber, i Evnen til Modulation inden for deres Grænser, der netop i deres Snæverhed er Betingelsen for den stærke kunstneriske Virkning (jvf. Musiken), er det, at dansk Kunst altid har staaet tilbage. Abildgaards Komposition og Figurstil, der undertiden har naaet det virkelig store, Juels Kraft og Plastik i Anvendelsen af Midlerne (overfor et af Juels Portrætter [Nr. 597 i] paa Galleriet kom jeg uvilkaarligt til at tænke paa - Henri Matisse!) har kun efterladt ringe Spor. Igen nem Eckersbergs Fordybelse i Sujettet er vi naaet til den Bon- nat-Krøyerske »Realisme«, en Retning, som maaske i sin glim rende Udvendighed tør siges at være den mindst realistiske, den mindst formelt fremragende, der nogensinde har eksisteret. Paa denne Retning har ikke destomindre det meste af mo derne dansk Kunst bygget.