Autenticitetsstrategier I Triers Trilogier – Om at Skabe Affekt Via Effekt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Autenticitetsstrategier i Triers trilogier – Om at skabe affekt via effekt Af Heidi Philipsen I denne artikel anskueliggøres, hvorledes forskellige filmiske strategier kan medvirke til at formidle autenticitetsfølelser til tilskueren. Artiklen diskuterer desuden ud fra eksempler, hvorledes filmisk autenticitet kan indkredses ved hjælp af Jay David Bolter og Richard Grusins begreber ’immediacy’ og ’hypermediacy’. Der argumenteres for, at der eksempelvis i film af Lars von Trier eksisterer et langt mere komplekst forhold mellem disse to begreber, end det anskues i Bolter og Grusins bog, Remedia- tion. Men at begreberne fra denne bog kan medvirke til at kvalificere diskussionen om og forskning i autenticitet, bl.a. i nye film. Autenticitet, eller immediacy, optræder i Triers værker side om side og synes nærmest at betinge hinanden. Især filmen Idioterne (1999) analyseres i nærværende artikel som en film, der rummer en kompleks og særdeles iscenesat form for autenticitet. I denne film er bl.a. den radikale brug af filmiske virkemidler med til at skabe autenticitet. Artiklen medtænker endvidere, at ’de såkaldte naturlige historier’ ligeledes er strategier, der fremmaner følelsen af virkelighed både i Idioterne og andre nyere danske film. Det seneste årti har vi set en lang række danske film immediacy netop via filmenes brug af hypermedi- og tv-serier, som i vid udstrækning har påkaldt sig acy, mens alt andet ville ’tale ned til’ den moderne oplevelsen af autenticitet. Det er ikke alene dog- tilskuer. Som eksempler, der kan give diskussionen me-filmene, men også mange andre nye danske empirisk belæg, anvender jeg hovedsageligt Lars film, der ’leger’ med virkeligheds-følelsen. Denne von Triers seneste to trilogier, dvs. »Guldhjerte- artikel vil fokusere på hvilke strategier, der medvir- trilogien« med Breaking the Waves (1996), Idioterne ker til at iværksætte oplevelsen af autenticitet. For (1999) og Dancer in the Dark (2000) samt »Amerika- der er netop tale om strategier og iscenesættelser trilogien«, som (foreløbig) består af Dogville (2001) af noget, der virker ægte – uden naturligvis at være og Manderlay (2005).2 Triers film er valgt, fordi det. Forskellige improvisationsteknikker og ekspe- de rummer interessante dobbeltspil. På én gang rimenterende anvendelse af æstetiske virkemidler skaber de nærvær og distance til tilskuerne. De synes at være to blandt mange strategier. Samtidig er emotionelle og intellektuelle samtidig – skaber kan de såkaldte ’naturlige historier’, der indgår affekt via effekt. De anvender strategier til at skabe som undervisning på Den Danske Filmskole og autenticitet. Hvordan dette indvirker på receptio- ligeledes kan lokaliseres i en række af de nye dan- nen, vil jeg anskueliggøre i artiklen.3 ske film, også anskues som autenticitetsstrategier.1 Men hvad er egentlig en naturlig historie? Og hvordan influerer den på tilskuerens perception? Autenticitet skabt via strategi I artiklen vil jeg endvidere præsentere begre- Ordet autenticitetsstrategi er ved nærmere ef- berne ’immediacy’ og ’hypermediacy’ fra bogen tertanke en paradoksal størrelse. For hver især Remediation – Understanding New Media (2000/1999), repræsenterer ordene: ’autenticitet’ og ’strategi’ to der er skrevet af de amerikanske medieforskere Jay vidt forskellige bestræbelser. Når jeg spørger mine David Bolter og Richard Grusin. Ud fra disse vil studerende, hvad de forbinder autenticitet med, så jeg anskueliggøre, om autenticitetsstrategier som er svaret gerne: »noget virkeligt, noget ægte«. Når ovenstående bringer mere immediacy eller hy- jeg tilsvarende spørger, hvad de forbinder strategi permediacy til de danske film. Eller om man kan med? Så lyder svaret: »noget med en plan«. Følger argumentere for, at tilskueren opnår oplevelsen af man dét spor, så må en filminstruktør, der anven- 25 Heidi Philipsen MEDIEKULTUR 42/43 der autenticitetsstrategier, altså lægge en plan for, i modsætning til immediacy, der giver tilskueren/ hvordan man kan få noget ’virkeligt’ frem, eller brugeren en slags nærværs oplevelse, uden at me- hvordan man får fiktionen til at virke ægte for diet forstyrrer denne. Immediacy virker således tilskueren. Det paradoksale er naturligvis, at det ved at drage seeren ind i værket, som om vedkom- virkelige gerne er forbundet med tilfældigheder og mende nærmest selv var til stede. Man kan tilføje, spontanitet snarere end med langtidsplanlægning; at immediacy – ligesom realisme – har at gøre og fakta i stedet for fiktion. med at skabe en særlig form for troværdighed eller Litteraturforskeren Søren Schou anvender i en autenticitet. Autenticitetsstrategierne må anses for artikel i antologien Gensyn med realismen (1996) et at være retoriske greb, hvormed man får tilskueren andet illustrativt begreb, nemlig ’virkelighedssug- til at leve sig ind i fortællingen og opleve momenter gererende effekter’. Appliceret på film kan virkelig- af immediacy. hedssuggererende effekter f.eks. være anvendelsen Mange forskere – foruden Schou – har under- af et reportageagtigt formsprog (akontinuerlig søgt og skrevet om den nye realisme-bølge på tværs klipning, håndholdt kamera, deframing, ufokuse- af kunsten. Jf. f.eks. Om som om – realisme i teori og rede billeder, diegetisk lyd og musik mangelfuld nyere kunst (2002) eller Virkelighedshunger – nyrealismen belysning mv.). Brugen af forskellige improvisati- i visuel optik (2002). Skribenter i disse antologier onsmetoder kan også betragtes som et greb, hvor- synes enige om, at den nutidige (filmiske) realisme med man gerne opnår at tilføre sine karakterer i højere grad er et spørgsmål om formsprog, om autenticitet. Når f.eks. håndholdt kamera og et hvilke konventioner vi som tilskuere godtager som ’løst’ manuskript anvendes, giver det skuespillerne former, der berører os og virker autentiske, end det nogle anderledes og mere fleksible arbejdsforhold, er et spørgsmål om at repræsentere den empiriske under hvilke de kan agere mere frit end ved tradi- virkelighed i et 1:1-forhold.5 tionelle optagelser og derved medvirke til at give karaktererne autenticitet. Lars von Trier har selv ageret kameramand i en række af sine seneste film, Effekten af naturlige historier og ifølge den svenske skuespiller, Stellan Skarsgård, Endnu en autenticitetsstrategi eller en måde, var dette netop med til at ændre arbejdsbetingel- hvorpå man kan skabe en virkelighedssuggere- serne for skuespillerne i en positiv retning. Han rende effekter på film kan være at anvende de før- giver i dvd-materialet til Dogville udtryk for, at stre- nævnte ’naturlige historier’, hvilket ligeledes er en gerne på gulvet (som giver illusionen af huse mv.) strategi, som ofte kan lokaliseres i Triers film. En og Trier bag kameraet gjorde arbejdet med karak- naturlig historie tager udgangspunkt i situationer, tererne lystfyldt og let. Helt konkret kalder han det som virker genkendelige for tilskuerne. Når denne ikke for at arbejde, men bruger udtrykket, at »Leka genkendelighed er etableret, vil der - rent drama- med Lasse«.4 Han påpeger således, at brugen af turgisk - være skabt grundlag for, at tilskueren kan innovative regler i filmskabelse medvirker til at overraskes via et brud med normerne. Autenti- skabe nye udfoldelsesmuligheder for skuespillerne, citeten beror således på, at tilskuerne kender de hvilket kan gøre arbejdet med karakteren lystfyldt normer eller spilleregler, som er forbundet med og derigennem tilføje karaktererne ægthed. den valgte naturlige historie. Når spillereglerne Autenticitetsstrategier eller virkelighedssuggere- overholdes, tilbyder det tilskueren en oplevelse af rende effekter som ovenstående kan medvirke til at noget genkendeligt, og samtidig rummer det også give karaktererne autenticitet og potentielt tilbyde muligheden for, at filmskaberne kan bryde med tilskuerne en oplevelse, som vi med henvisning til spillereglerne og derved overraske publikum. Her- Bolter og Grusin kan kalde for oplevelsen af ’im- ved anvendes en vekselvirkning mellem dét, som mediacy’ eller ’the real’. Bolter og Grusin introdu- Mogens Rukov kalder for ’normalitetens plot’ og cerer begreberne ‘hypermediacy’ and ‘immediacy’ ’det skandaløses plot’.6 Normalitetens plot er den for at uddybe, hvordan den såkaldte dobbelte logik naturlige historie, mens skandalen udgør bruddet virker, og det er givtige begreber at medtænke i på normaliteten. I Vinterbergs Festen (1998) er forhold til f.eks. Triers film i bestræbelsen på at normalitetens plot festens naturlige historie, fra forstå dobbeltspillene. Derfor vender jeg tilbage gæsterne ankommer, til de tager af sted næste til den dobbelte logik nedenfor. Hypermediacy morgen. Skandalen er Christians (Ulrich Thom- gør seeren opmærksom på mediet og står dermed sens) taler, der afslører faderens incestuøse forhold 26 MEDIEKULTUR 42/43 Autenticitetsstrategier i Triers trilogier til sine børn. Også den indledende restaurant-sce- uden ikke nødvendigvis en afspejling af hverda- ne fra Triers Idioterne er opbygget efter at følge og gens virkelige historier og dermed i bund og grund bryde med konventioner, som forbindes med at gå kedelige og uden de store begivenheder. Målet er ud og spise på restaurant. Ligesom vi efterfølgende ikke at skildre hverdagen, som den ville tage sig ud, ser vekselvirkningen mellem normalitet og skan- hvis man f.eks. undersøgte den empirisk. Der er dale udspille sig i både svømmehal, på fabriks- og altså igen tale om en strategi, hvormed man op- familiebesøg. I disse og andre situationer fra filmen når at give tilskueren oplevelsen af autenticitet og bryder idiotspasseriet konstant med