Strædernei København

Planetariets direktør Det Kongelige Kapels koncertmester fortæller B&W på

Årgang 13 - MAJ - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) PLANETARIETS DIREKTØR FORTÆLLER

Vi har en rettelse fra sidste udgave: I overskriften i artiklen om Frans Blom fik vi fejlagtigt skrvet ”Inka forsker” -der skulle stå ”Maya og Aztek forsker”.

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: Side : 3-6 : Planetariets direktør Peter Sevel VK-Gruppen-Stræderne Badstuestræde 15 Side 7 - 9: Bymuseet finder ting i Metroudgravningerne 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 10 : Berømt Københavner, Rasmus Rask SE: 18197332 Side 11: Sven Okkels tegner byen www.straederne.dk Side 12 : Pris til Rådhusfilmens producent [email protected] Direktør Peter O. Sevel i en af udstillingerne. Ansvarshavende redaktør: Side 13 : Før og nu Tycho Brahe Planetarium, terne Bodil og Helge Pedersen Bodils far, Harald Pedersen, var Hvilken betydning har Henrik Ploug (FAF og DBA) som vi alle kender som slet og var i stand til at opføre byg- med til at grundlægge Novo, Planetariet for hovedstaden? Redaktionelle medarbejdere: Side 14-17 : Det kgl. Kapels koncertmester Tobias Durholm ret Planetariet, har i godt 20 ningen og ikke mindst fylde hvis succes efterhånden kastede ”Jeg vil nok vove at påstå, at Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Side 18-20 : B&W på Christianshavn år ligget smukt og centralt i den med avanceret, teknologisk mange penge af sig, også på Planetariet er en vigtig del af Per Stisen København, ved bredden af Skt. udstyr. Bodil og Helge Pedersen Bodil. kulturlivet i byen. Et godt kul- Research: Lone Luna Kelstrup Side 21 : Det lille galleri ved Rosenborg Slot Jørgens Sø. 1. november 1989 drev i fællesskab Bageriet turliv i enhver by gør Annoncer: åbnedes døren for første gang til Bodil på Borups Allé i byen attraktiv at bo i, Per Stisen Side 22-24 : Babylon inden for murene Astronomien formidles en bygning, som skulle vise sig København, og selvom der tiltrækker interessante Lay-out og opsætning: Side 25 : Bybussen der blev en fiasko at blive optaget som en naturlig var bedre brød hos Bodil mennesker og bidra- Kirstine Ploug (DJ) med smittende begejstring del af Københavns tilbud til (redaktionen taler her af ger i det hele taget til Fotografer: Side 26 : Fokus på hjemløse både herboende og tilrejsende personlig erfaring!) end hos byens kulturelle kapital. Thomas Trane (DJ) nysgerrige. de omgivende bagere, skulle der Vi har besøgt Planetariet og talt Planetariet er i høj grad også på Kirstine Ploug (DJ) Side 27 : Madsiden Planetariet er opført af godt nok mange rundstykker med direktør Peter O. Sevel om listen over seværdigheder, som Forside foto: (Rosenborg Slot): Thomas Trane (DJ) Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Uraniafonden, som med en til for at give et overskud på 50 status på Planetariet i dag. turister – både danske og uden- Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). donation på 50 mio kr. fra stif- mio. Heldigvis var det sådan, at landske - gerne vil besøge, når Oplag: 6000

2  PETER SEVEL ER GLAD FOR AT VISE PLANETARIET FREM

Planetariet er blevet et pejlemærke i byen

de kommer til byen. Vi oplever, Hvilken del af Planetariet som hele tiden svinger: på den når de kommer til at folk ringer hertil i god tid for betragter du som den mest ene side er der grundlæggende foredrag eller andre at orientere sig om, hvad der er betydningsfulde? ikke penge i at opfylde den mis- aktiviteter. En kvart på programmet i den periode, sion, vi bygger huset på, på den million besøgende de har planlagt at være i byen. ”Jeg ved ikke, om man kan dele anden side er det en forretning, gør Planetariet til Ikke mindst arkitekturen og det op. Det er klart, at ser man vi har i dag som formidler af plads, men nærmere en livsstil. som skal tjene penge. Kunsten en af de store aktø- beliggenheden spiller en rolle, på det fra et driftsøkonomisk naturvidenskab med speciale Den begejstring, som man har er at få de to ting til at gå op i rer i byen.” mange har fået øje på den lidt synspunkt er det vigtigt, at vi inden for rumfart og astronomi. formidlet astronomien med, har en højere enhed. ” særegne bygning, som ligger kan sælge billetter til de film, vi Der er ikke mange journalister været smittende på folks lyst til Har I særlige smukt ved søen. Planetariet viser i Rumteatret. Planetariet er i dag, som ikke ringer hertil, at komme her og opleve det, Har I en egentlig skoletjeneste? arrangementer for er i løbet af de 20 år, det har jo en forretning, publikum, når der ligget her, i den grad blevet et som skal hente ”Ja, det har vi i høj grad. En af er usædvanlige pejlemærke i byen. Hvis man indtægter, der de store hjørnestene i huset er fænomener på himlen? Direktør Peter O. Sevel foran maleriet af Bodil og Helge Pedersen. nævner ordet Planetariet, er der kan betale de vores formidling over for børn gå hen for at opleve en solfor- deres udstyr, så alle interesserede ikke nogen, der er i tvivl om, at udgifter, vi har. og unge, og der kommer ca. ”Det har vi i særdeleshed. Både mørkelse bedst og tale med folk, kan få lov at kigge. Disse arran- det er huset med den bemærkel- Vi har en helt 25.000-30.000 skolebørn og hvad angår himmelfænomener der har forstand på fænomenet? gementer foregår ofte udendørs sesværdige arkitektur ved Skt. unik kuppelsal besøger os om året. 4 dage om og rumfart. F.eks. har vi netop Vi er naturligvis klar til at råd- og er gratis at deltage i.” Jørgens Sø i København.” (Rumteatret), ugen kl. 10 om fejret 20 året give, vejlede og fortælle, har som ikke findes formiddagen har for opsendel- kikkerter ude og er i det hele Hvad er der i øvrigt på pro- mage til noget vi skoleforestil- Planetariet er på sen af det store taget i kontakt med de relevante grammet i den kommende tid? sted i landet. At linger, der starter forkant med rumteleskop mennesker, når vi ved, at der er komme ind og med et foredrag Hubble og i ekstraordinære hændelser på vej. ”Der er altid 5 – 6 forskellige sidde i salen og og efterfølgende filmteknologien den forbin- Det kan være, at lokale forenin- 3D eller IMAX film at vælge se den aktuelle film kl. 11. Der delse havde vi ger kommer og bidrager med imellem. Den næste premiere stjernehimmel kommer børn både fra små og også premiere på en ny IMAX med vores avan- store klasser, men vores foredrag film om rumteleskopet. Somme cerede tekniske er primært møntet på de store tider opstår der spontane begi- En månesten som iøvrigt er den største der findes uden for USA. udstyr er en stor oplevelse, som klasser i folkeskolen og gymna- venheder, f.eks. i forbindelse de fleste husker i lang tid efter.” hvis de skal skrive noget om vi kan tilbyde. Vi bliver ofte sieklasserne. med den seneste solformør- astronomi. Det viser, at vi har citeret i landets aviser, og det er kelse, hvor folk stimler sammen Hvordan har Planetariet udvik- været i stand til at positionere typisk vores medarbejdere, der Hvor mange øvrige besøgende omkring huset her for at opleve let sig fra åbningen og til nu? os som den uformelle formid- udtaler sig i medierne, når der har I? det. For hvor skulle man ellers ler af rumfart og astronomi i er forskellige naturfænomener, ”Den oprindelige idé holder vi Danmark. Vi har ikke nogen der skal forklares. Det er en fan- ”Vi sælger ca. 200.000 billet- stadig fast i. Stifterne – Bodil formel tilgang til det, vi er en tastisk position at nå til for en ter om året. Derudover kom- og Helge Pedersen – ville gerne privat virksomhed og ikke en privat virksomhed, som udad- mer der måske et sted mellem give byen et planetarium med offentlig institution. At vi i til af mange opfattes som en 30.000 og 50.000 mennesker den mission at formidle viden dag er kendt og respekteret af offentlig institution, men da vi gennem huset i form af virk- om planeten Jorden og det enhver dansker skyldes hårdt og kun modtager et meget beske- somheder, der lejer huset til omgivende univers, og den meget seriøst formidlingsarbej- dent offentligt tilskud til vores forskellige arrangementer, hvor mission har vi stadig. Det, der de, og huset skylder en stor tak skoleforestillinger skal den dri- vi ikke ”tæller hoveder”; det har udviklet sig, er kendskabet til de medarbejdere, for hvem ves som enhver anden virksom- samme gælder for vores med- til huset og den position, som dette ikke blot er en arbejds- hed. Det er som et stort pendul, lemmer, som har gratis adgang,

  Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug C. PETER O. SEVEL Bymuseet finder gamle spor

Peter ved den store månemodel.

et såkaldt videnspædagogisk Jane og Stuart fortæller begge værksted, hårnåle, en porte- aktivitetscenter dvs. at vi forstår begejstret: ”Genstandene er monnæ osv. Der er både ting, at formidle vores budskab på en utroligt velbevarede, fordi de som har været fremstillet lokalt, særlig pædagogisk måde over for ligger i et vådt, organisk og og importerede varer, som har eleverne. Der er også fonde, der iltfattigt lag, som gør, at bl.a. været forbeholdt den velstående er venlige at betænke os, fordi tøj, læder og træ har holdt sig så del af befolkningen, f.eks. fine man synes, det skal være muligt godt. I det hele taget er områ- franske keramikskåle. Endnu for skoleelever at komme ind det fyldt med fund; dagligdags er udgravningen kun nået ned til reduceret pris og opleve det, ting, så som potter og pander, til laget omkring 1600-tallet, vi kan tilbyde. Det er ofte dér, tøjrester, skåsåler, afskårne men vi forventer at finde endnu er noget så atypisk som en fan- landskabsmalerier. En spæn- løbende; vi arbejder løbende på problemet er, for vores billetpris læderstumper fra skomagerens flere fantastiske ting, når vi når tastisk film om Van Gogh, som dende ting ved det bliver, at at udvikle vores udstilling. Vi ligger omkring 130 kr., hvor en bliver vist i vores kuppelsal. vi har fået et samarbejde med er kendt for vores teknologi til skoleelev skal kunne komme ind Filmen har vundet en række Glyptoteket, som har to male- at vise film, hvor vi ud over det for 60-70 kr, og der er det godt priser, og gør sig rigtig godt på rier fra netop denne periode. store IMAX lærred har digitale at få hjælp til at få økonomien netop det kæmpestore filmfor- Det betyder, at hvis man går ind 3D-filmfaciliteter, som er langt til at hænge sammen. mat. Formatet hedder IMAX, og ser filmen her (premiere 28. bedre end det, man kan få og vores lærred er det største i maj, red.), kan man tage billet- andre steder. Bare det, at rum- landet, næsten 1.000 kvm. Med ten med hen til Glyptoteket og teatret er bygget op, som det er, den projektor vi har, får man en komme gratis ind og se maleri- med den skrå kuppel, giver en skarphed og en billedkvalitet, erne der. Så jeg tror, at hvis man bedre oplevelse, fordi alle i salen som er helt unikt. Når man bruger 1 time her og 1 time på sidder skråt og helt tæt på lær- sidder i salen, har man lærredet Glyptoteket, får man Van Gogh redet. Lærredet er ikke nede for omkring sig hele vejen rundt, helt ind på livet på en meget enden af en lang sal. Vi er hele og det føles fuldstændigt, som interessant og utroligt intens tiden interesserede i at være på om man er med i filmen. Vi er måde. Det er en meget smuk forkant med filmteknologien for Museeumsinspektør Jane Jark Jensen og koordinator Stuart Whatley. det eneste sted i landet, hvor film, som vi har valgt at vise, at kunne tilbyde en anderledes disse film vises. fordi den egner sig fortrinligt til oplevelse.” Københavns Bymuseum gør opfyldte voldgrav. Voldgraven lige netop den filmteknik, vi har mange interessante fund, efter- blev overflødig efter fæst- Filmen om Van Gogh omhand- i huset her.” Som privat virksomhed får I så hånden som Metrobyggeriet ningsbyggeriet på Kastellet var ler de sidste år af hans liv, hvor slet ikke støtte til nogen af disse gnaver sig ned i vores under- færdigt og Østerport flyttet til han malede sine fantastiske Skal der ske nogle bygnings- dyre investeringer? grund. placeringen på det nuværende mæssige ændringer af huset? Østerbro. Opfyldningen skete ” Planetariet ejes af en fond, Museumsinspektør og udgrav- med henblik på anlæggelsen af ”Der er ikke planlagt udvi- og vi er ikke født med offent- ningsansvarlig på Kgs. Kgs. Nytorv, som stod færdigt delser eller ændringer, men ligt tilskud som mange af de Jane Jark Jensen og metrofund- i 1670. Den foregik bl.a. ved, det er klart, at når et hus som øvrige kulturinstitutioner er. koordinator Stuart Whatley at man smed de ting fra hus- dette har stået i 20 år, vil der Men vi får lidt midler – vel ca. fortæller her om nogle af de holdningen derned, som ikke være ting, man kan ønske sig 10% af vores samlede udgifter meget interessante ting, som længere kunne bruges, dvs. lidt anderledes, fordi man gør - fra undervisningsministeriet er fundet ved udgravningen af skårne fade, slidte skosåler, alm. mange ting anderledes i dag. og kulturministeriet bl.a. til en transformerstation ud for affald, slidt tøj osv. De fleste af Så almindelige opdateringer og at drive vores skoletjeneste. Hotel d’Angleterre. Området de fund, der er gjort indtil nu, renoveringer af huset foregår Planetariet er klassificeret som indeholder en del af Chr. IV’s er fra 1600-tallet.

6 7 Klenodier bliver fundet i Metroens nye udgravninger

ned til middelalderlaget: alt fra opbevaringskar og skåle til trælegetøj osv., og selvfølgelig masser af østersskaller, som var hvermandskost i middelalderen, Træhesten er også et legetøj Dette er et af de finere fade, som har fordi kød var dyrt.” fra 1600-tallet. Man kan se, at været forbeholdt de rige. Fadene, som udskæringen har benyttet sig af er fremstillet i 1500-tallet, var deko- Blandt de mange velbevarede træets ringe som dekoration, det reret med en inskription, typisk af læderting er også såler og andre er flot håndværk. Men benet er religiøs art, rundt i kanten. Vi fandt lig- dele af sko, som giver et finger- brækket, så det er blevet smidt nende stykker af fade, da vi udgravede peg om, hvor gamle de er, fordi ud. Bagpå kan man se et rødt Bremerholm, men det er et sjældent man har et meget godt kend- mærke, som nok markerer, at fund i København. skab til moden i de respektive der har været en hale på, som Træskibet: pramme har været et alminde- renæssancemand, der fungerer århundreder. har været farvet rød. Det lille, udskårne skib har ligt syn i dagligdagen, så det er som søjle i udsmykningen. været et legetøj. Man kan se, at jo meget naturligt, at områdets De kunne også have religiøse der har været et ror og to master børn leger med genstande, som motiver, eller afbilde konger på. To andre både er fundet i de kender. og dronninger. Motiver fra en anden udgravning omkring den græske mytologi var også Kgs. Nytorv, og de er alle fra populære. De blev fremstillet i 1600-tallet. Man kunne faktisk perioden 1500-1750, og de tid- dengang med mindre prambåde ligste har nok været importeret sejle op af Chr. IV’s voldgrav til til København fra Holland eller Kgs. Nytorv, hvor man kunne Tyskland. Senere, i takt med at lægge til og læsse varer af ved mange hollandske bygningsar- Vandporten, som vi fandt ved bejdere kom til København for udgravningerne ud for Magasin at bygge under Chr. IV, er de i midten af 90’erne. Der var Mens vi var på besøg, arbejdede en af nok blevet fremstillet lokalt her. megen sejlads, og disse små museets ansatte med at rense nogle af de mange genstande af skind og læder, der er fundet, og pludselig dukkede en intakt por- temonnæ op. Middelklassens spisestel kunne ofte omfatte et stort keramikfad bema- let med tulipaner. Det var til servering af mad, ikke til at spise af.

Ovntegl var meget moderne i begyndelsen af 1600-tallet, hvor rige folk fik deres køkkenovn indrammet af teglstensfliser, der var malet sorte for at illudere metal, som var endnu dyrere end den keramiske udsmyk- ning. Man kan datere dem efter udsmykningen, her er det en

  Berømt Københavner

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Berømt sprogforsker Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på i Badstuestræde tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Over porten til nr. 17 sidder Allerede i ”Vejledning en mindeplade for Rasmus skoleårene til det Rask, som ved sin død i 1832 havde han islandske – samme år, som han flyttede på egen sprog”. I Rasmus Rask ind i den nyopførte ejendom hånd udført 1813 havde skylder man alt, hvad man kan – havde opnået at blive profes- omfattende han opnået udrette.” sor i østerlandske sprog. sproglige sponsor- Til trods for sit store arbejde studier, som støtte til levede Rasmus Rask i stor fattig- Rasmus Kristian Rask fød- han vide- en rejse til dom og måtte påtage sig meget tes i 1787 i Brændekilde ved reførte i Island, hvor undervisningsarbejde. Han Odense. Han var skræddersøn, universitetså- han i to år havde pådraget sig en lungesyg- men viste tidligt ualminde- rene på trods studerede dom og andre dårligdomme lige evner og blev sat i skole af meget Porten til sproget og under sin rejse til Østen, og i Odense, hvorfra han dimit- vanskelige kår. I 1811 udkom Badstuestræde 17 skrev et epo- selvom hans økonomiske situa- teredes til universitetet i 1807. hans første sproglige arbejde hvor mindepladen kegørende tion blev bedre, da han i 1829 for Rasmus Rask værk om det blev universitetsbibliotekar og i er placeret- gamle nor- 1831 endog professor, stod hans diske sprogs oprindelse. Værket helbred ikke til at redde. Da udkom først i 1818, fordi udnævnelsen til professor kom, Rasmus Rask i årene fra 1815- sagde han: ”Jeg frygter, det er 1818 havde gennemført en lang for silde.” Det var det. studierejse, der gik over Sverige, Rusland og Persien til Indien. På hele rejsen var han ivrigt beskæftiget med en mængde forskellige sprog, særligt orien- talske. Han havde et sjældent skarpt blik for sprogenes ejen- dommeligheder og indbyrdes sammenhæng og må tælles med blandt grundlæggerne af hele den moderne sammenlignende sprogvidenskab.

Til trods for sin interesse for de meget fjerne sprog, var Rask meget nationalt sindet og skrev så godt som alle sine værker på dansk. Da han i 1825 afslog et tilbud om ansættelse i udlan- det, som sikkert havde været lukrativt for ham, skrev han de berømte ord: ”Sit Fædreland

10 11 Foto: William Vest-Lillesøe FORNEM PRIS TIL Før og RÅDHUSFILMENS nu PRODUCENT

Europa Nostra prisen 2010 går Landemærket, som går fra til filminstruktør Nils Vest. Gothersgade over for Rosenborg Filminstruktør Nils Vest er ble- ned til Rundetårn, ses her fra vet tildelt den ærefulde Europa hjørnet af Pilestræde, som kryd- Nostra bevaringspris for sit ser gaden ca. midtpå. Det gamle arbejde med arkitekturhistoriske billede er taget i 1909, og som film og for sin utrættelige kamp man tydeligt kan se, har gaden for at bevare gamle bymiljøer. ændret karakter. Det gamle hus Europa Nostra er den europæi- med frisørsalonen er væk og ske paraplyorganisation for 250 erstattet af Egmont Kollegiets frivillige og aktive bevarings- moderne bygning. Dog har organisationer fra hele Europa. Trinitatis og Vor Frue Kirke Den samler og repræsenterer de bagest i billedet ikke ændret europæiske bevaringsorganisati- sig. ”Landemærket” betød på oner i forhold til internationale ældre dansk skel eller grænse myndigheder som f.eks. EU, – Middelalderbyen endte her. UNESCO og Europa rådet. Europa Nostra Danmark har indstillet Nils Vest til den fine Filmmanden Niels Vest der har modtaget Europs Nostra prisen 2010. Det gamle billede er fra ca. 1909 pris, der uddeles i juni måned ”Himmelstigen”, ”Arkitekten, tekturhistorie har Nils Vest nyt skæmmende byggeri ved i år ved Europa Nostras gene- der blev væk”, ”Vor Frue været involveret i kampe for at Holmens Kirke og har i 30 år ralforsamling i Istanbul. Nils Kirke”, ”Erik Hansen og bevare de gamle miljøer. Han kæmpet for bevarelsen af det Vest er den eneste danske pris- Marmorbroen”, ”Rosenborg” har blandt andet forhindret enestående miljø på Christiania. modtager i år, men Danmark er og i 2010 en film om Martin tidligere tildelt flere priser. Nyrops rådhus i Københavns Nils Vest har lavet mange film centrum. om bygningskultur f. eks. Udover at lave film om arki-

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen KONCERTMESTER I DET KONGELIGE KAPEL VERDENS ÆLDSTE ORKESTER

Det Kgl. Kapel er ikke bare Danmarks, men hele verdens ældste orkester. De historiske rødder går helt tilbage til 1448, hvor det blev etableret som et trompeterkorps, som kongen En af de ældste dokumentationer billedligt for Det Kongelige Kapel. – Christian I - kunne råde over Det var et kongeligt trompeterkorps. til ceremonielle begivenheder og andre festlige lejligheder. orkester, hvor der er så meget skiftes til at være på arbejde. De I dag er Kapellet et opera-, historie, og så har vi i Kapellet tre øvrige er Mikkel Futtrup, ballet- og symfoniorkester en særlig omgangsform, som gør Lars Bjørnkær og Jon Gjesme. med omkring 110 fastansatte det til en rigtig dejlig arbejds- Vi er selvfølgelig forskellige per- musikere. Vi har bedt Tobias plads.” soner og har hver vores tilgang Durholm, som blev koncertme- til arbejdet, men jeg er meget ster som 25-årig i 1997, fortælle Hvad går din funktion som glad for vores samarbejde, lidt om sit arbejde i det gamle koncertmester ud på? fordi vi lærer af hinanden og er orkester. hinandens sparringspartnere.

”Vi spiller til forestillingerne Som musiker er på Gl. Scene og på Operaen man hele tiden til opera og ballet. Derudover har vi en koncertserie, som er på prøve meget vigtig for os, vi spiller 4 symfonikoncerter om året i ”Koncertmesteren fungerer som Førsteviolingruppen består af DR-byens fine, nye koncertsal. en slags bindeled mellem diri- i alt 20 violinister, de 4 kon- De koncerter er vigtige for os, gent og orkester. Dels er man certmestre og 16 soloviolinister, fordi de giver os mulighed for den første førsteviolin og leder som sidder lige bag koncertme- at ”komme op af graven” og af førsteviolingruppen og også steren. Resten af den samlede op på scenen og være det sym- en slags leder for hele orkestret. violingruppe udgøres af tut- foniorkester, vi også er, med Koncertmesteren sidder tæt på timusikere, som er ”kroppen” i vores eget repertoire. Men vores dirigenten og kommunikerer gruppen.” arbejdsopgaver er primært opera med dirigenten; hvis dirigen- og ballet og at spille til forskel- ten har ønske om ændringer, Hvordan bliver man koncert- lige arrangementer i huset, f.eks. et andet anstrøg osv., går det mester? Koncertmester Tobias Durholm i den nye opera. galaforestillingen i anledning af igennem mig. Det er også kon- kan basere sin afgørelse udeluk- på koncertmesterstillingen, hvor følt, at orkestret bakkede mig ”Det er det vel. Men som fald dine kolleger omkring dig. dronningens fødselsdag.” certmesteren, som rejser sig og ”Når stillingen som koncertme- kende på det spil, de hører. hele orkestret har en mulighed op og troede på mig. Jeg tror, musiker er man hele tiden på Det holder jo aldrig op, og man stemmer orkestret og sætter prø- ster slås op, går alle ansøgere til Juryen, som består af musi- for at vurdere, om det kan fun- man kan sige, at Kapellet har prøve, hele tiden udstillet. Man vænner sig til at skulle levere Hvordan er det at være i sådan ven i gang. Er der en violinsolo, en prøve, hvor man konkurrerer kere fra orkestret, vælger nogle gere. Jeg fik stillingen i en ung en særlig rummelighed, som jeg skal levere varen til enhver tid, sit ypperste hver gang. Men det et gammelt orkester? er det mig, der spiller den. Man på spillemæssige færdigheder. ansøgere ud for at indsnævre alder og har givet ikke været den sætter stor pris på.” og hvis man ikke gør det, kan er klart, at prøvetiden betyder kan vel sige, at koncertmesteren Til første prøve spiller man bag feltet, og når konkurrencen er fuldendte koncertmester som man være helt sikker på, at folk noget, fordi det er afgørende for ”Jeg synes, det er fantastisk. er en slags førerhund. Vi er fire en skærm, for at alle ansøgere forbi, er der fundet en vinder. 25-årig, men jeg har fået lov til Er det hårdt at være på prøve i lægger mærke til det. Måske éns fremtid, men man må prøve Det er spændende at være i et ligestillede koncertmestre, som kan være anonyme, så juryen Derefter er der to års prøvetid at vokse på pladsen og har altid to år? ikke publikum, men i hvert at abstrahere fra det og være

14 15 MUSIK TIL KONGELIG BALLET OG OPERA

ud, og jeg tænkte, var så heldig at vinde. Siden er fordi man havde at det var noget, jeg det gået slag i slag. Man kan historiens vinge- gerne ville. Faktisk er vel sige, at jeg underbevidst har sus, hele teatret der mange af mine forfulgt det mål, siden jeg var var gennemsyret kolleger, som også ganske lille, uden egentlig at af traditioner. så det program og vide, hvad jeg gik ind til. Jeg Man bliver lidt blev inspireret til at har jo helt naturligt været i mil- historieløs, når gå på instituttet. Jeg jøet fra barnsben, fordi min far man kommer vil ikke sige, at jeg øvede, og jeg var med ham til ind i et nyt hus. mødte modstand fra koncerter osv., men der er også Selvom orkestret min far, han syntes mange herinde, som ikke kom- er fuldstændig bare, at jeg skulle mer fra en musikalsk baggrund. det samme, skal besinde mig lidt, Baggrunden er ingen nødven- man finde en ny fordi det måske ikke dighed, man kan sagtens blive måde at agere på. var noget specielt en meget, meget fin musiker Men jeg synes, attråværdigt liv at uden.” vi kommer efter det, jeg føler være musiker. Men mig selv bedre og bedre tilpas Tobias Durholm spiller på Det Kgl. Teaters fine Stradivarius ”The Red jeg spillede alligevel Hvordan er det at spille i herude. Det er bare ærgerligt, Cross Knight”, bygget i Cremona i 1691. Suzuki-violin i alle Operaen? at det er så svært at komme skoleårene og havde herud, også for publikum, vi Musikerne i Det Kgl. Kapel forsøger at få sjælen fra Gamle Scene med stor glæde af fæl- ”Jeg er glad for det. Jeg startede føler, at det er en slags anneks i sig i deres nye foyer ”backstage”. Her er Tobias flankeret af to af sine lesskabet omkring i Gamle Scene, og et af proble- forhold til byen. Det var skønt forgængere, Anton Svendsen, koncertmester fra 1895-1910 (malet af det. Jeg var allerede merne derinde var, at der ved i gamle dage, hvor man efter Michael Ancher). På bordet er det Axel Gade (Niels W. Gades søn), dengang overbevist de store værker kunne opstå et forestillingen kunne sive ud på koncertmester fra 1910-1921. om, at jeg ville ind voldsomt lydtryk, fordi der ikke Kgs. Nytorv, hvor der var liv og spille i Det Kgl. var særlig meget plads i graven. og aktivitet, også selvom man Man bliver lidt historieløs, når man kommer ind i et nyt hus Kapel; jeg tror ikke, jeg anede, Akustisk set var det en lise at kom ½ time efter forestillingen. den, man er, og levere det bed- hvad det var, men jeg kunne komme herud, det er behageligt Når man havde været til prøve, ste, man kan. I de to år må man godt tænke mig, at det skulle at spille i graven, og der er også kunne man gå i Magasin eller eksperimentere og finde sine være sådan, fordi min far spil- en meget fin akustik i salen. til pølsevognen og få en pølse. ben at stå på i den rolle.” lede der. Som årene gik, blev jeg Men jeg kan godt en gang imel- Herude er der fuldstændigt mere og mere bevidst om det, lem savne det akustiske chok, dødt ½ time efter forestillingen. Din far, Mogens Durholm, var og i løbet af folkeskolens sidste som en knytnæve i maven, som Jeg ser meget frem til, at der også violinist og havde faktisk klasse besluttede jeg mig for Gl. Scene kunne give. Det er kommer en bro eller en anden den stilling, du nu har, i 40 år. at søge ind på Konservatoriet. næsten for ”pænt” herude.” form for løsning, så Operaen Hvordan greb du selv musiker- Det kom jeg så efter 9. klasse kan blive en del af byen.” uddannelsen an? og gik der i 6 år. Efterfølgende Hvordan er forholdene back- ”Jeg startede min musikalske var jeg først et år i New York og stage? løbebane i det danske Suzuki- så et år i Ohio, for at videreud- ”Det er jo klart, at et nyt hus Institut, som 5-årig. Jeg så et danne mig. I løbet af det år, med nøgne betonvægge ikke TV-program med nogle børn, hvor jeg var i Ohio, var der en har megen sjæl. Den må man som bl.a. lå på ryggen og spil- konkurrence om en tutti-plads forsøge at flytte med ind. Jeg i København lede. Det så utroligt morsomt i Kapellet, og den gik jeg til og husker Gl. Scene som fantastisk, Stræderne

16 17

Planetariets direktør Det Kongelige Kapels koncertmester fortæller B&W på Christianshavn

Årgang 13 - MAJ - 2010

Stræderne_maj10.indd 1 07/05/10 8:40:58 Foto: Rolf Østerholdt Nielsen og Flemming Lehrmann Tekst: : Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør

B&W - Christianshavns mægtige arbejdsplads

Burmeister & Wain. Værkstedet i Møntergade, nu en Når der blev bygget dampma- første skib i 1854. Et skib gende end at tilbyde Kølen til det første skib blev Det hele begyndte i maskinfabrik, havde 30 med- skiner til skibe, hvorfor så ikke eksisterer stadigvæk, og det er Wain medejerskab af lagt i 1873, det fik navnet Købmagergade i 1843, da Hans arbejdere, da Burmeister kom selv bygge skibene? Pladsen på nybygning nr. 15, hjuldampe- virsomheden? Det gjorde Christian d. IX og løb af stablen Heinrich Baumgarten etable- til, så forholdene var efterhån- fabrikken kunne ikke rumme ren Hjejlen, der sejler rundt på Burmeister, og i 1865 i 1874. Dermed var B&W på rede sit maskinværksted i Store den for trange til, at de kunne et værft, så man lejede en Silkeborgsøerne. var Burmeister & Wain Christianshavn udelukkende Købmagergade nr. 5 (nu nr. 46) blive. Efter megen søgen fandt plads hos Jacob Holm på den Baumgarten følte, at en ny tid en kendsgerning. Det en maskinfabrik. William Wain på 2. sal i baghuset. begyndte for firma- var Wain, der konstru- døde i 1882 og C.C. Burmeister Baumgarten var en fattig vogter- et, så i 1861 overlod erede den store dykker- trak sig tilbage i 1890, en ny dreng fra Holsten født i 1806; han maskinfabrik og klokke, der blev brugt i epoke indtrådte dermed for men han var også et teknisk værft til Burmeister, forbindelse med B&W’s B&W. naturtalent, og det førte til, at som nu blev ene- levering af den nye og Rudolf Diesel nede i Tyskland Den gamle port til B og W i han gik til hånde hos den lokale ejer. Firmaet, som anden Knippelsbro i 1869. Skibene blev større og større, Overgaden Neden Vandet. eksperimenterede med en ny smed, som så, at drengen havde leverede maskiner B&W var et interessentskab og pladsen ved Danisco på den en sjælden evne til at hånd- til Flåden, havde med Burmeister og Wain som anden side af kanalen blev alt tere et værktøj. En af de større et fantastisk godt de eneste interessenter; men for trang, og vanddybden udfor bønder, han tjente hos, så hans samarbejde med evner, og de lå et andet sted Marinens maskin- end at vogte køer og slå med inspektør og senere le, så han hjalp Baumgarten til underdirektør på at blive snedkersvend. Han tog Orlogsværftet, eng- til København og fik plads hos Selandia der blev verdens første diesldrevne havgående skib.. C. Blacher lænderen William Wain. Wain maskinbygger F. Schiödt på Skt. de ejendommen matr.nr. 170 anden side af kanalen over mod var en genial udvikler af damp- Annæ Plads. Her forestod han i Overgaden neden Vande, og Langebrogade, hvor nu Danisco maskiner og andet maskineri. bygningen af en papirmaskine dermed lagde Christianshavn ligger, og herfra søsattes det Hvad var derfor mere nærlig- til Ørholm, en maskine, som plads til et af Danmarks største vakte den allerstørste opsigt i industrieventyr. Der fandtes industrikredse. ikke én tilsvarende virksomhed i Da han etablerede sit værksted, hele Skandinavien. fik han støtte fra så fornem Allerede i 1847 udvidedes en side som H.C.Ørsted, der maskinfabrikken med et jern- på den tid var en af Europas og metalstøberi, og der var nu førende fysikere. Han fremstil- 60 arbejdere beskæftiget hos lede maskiner, bl.a. handske- Baumgarten & Burmeister. Der symaskiner; men værkstedet blev lavet forskellige maskiner larmede, når der smededes på og varmeanlæg, og man var 2. sal, så det kunne høres helt også begyndt at bygge damp- En af de sidste nybygninger slæbes her ud af doggen. ud på gaden. Værkstedet blev maskiner. Den store produktion derfor flyttet til Møntergade. I gjorde, at virksomheden kon- tiden løb fra denne selskabs- for lille, så B&W købte arealer 1846 gik Baumgarten i kom- stant var i pladsnød, så alt hvad form, så med C.F.Tietgens mel- på Refshaleøen, som ved opfyld- pagniskab med den 15 år yngre der kunne købes i området mel- lemkomst blev B&W omdan- ninger efterhånden blev til vore Carl Christian Burmeister, som lem Overgaden og Havnen blev net til aktieselskab. Det gav dages Refshaleø. Kopi af P. S. Krøyers maleri af fabrikkens støberi. Støberimesteren ses i mulighed for at anlægge et helt havde studeret på Polyteknisk efterhånden erhvervet, blot ikke baggrunden med løftet arm. Læreanstalt. Christianskirken. nyt og nødvendigt skibsværft.

1188 19 Tekst: Per Stisen Foto: Susanne Mertz Historien om B&W DET LILLE FINE GALLERI VED ROSENBORG SLOT

form for motor. Det blev der retid, gik arbejderne Albrectsens Galleri har base i Klaus Albrectsen, skrevet meget om i fagpressen, hjem, for, som de en af de små pavilloner langs Albert Mertz, og mange var skeptiske. Det var sagde, var de nødt til Kongens Have og danner på Inge Falkentorp B&W’s direktør Ivar Knudsen at passe kolonihaven 4. år ramme om udstilling af Rein og en ikke, så da Diesel havde fået i dagtimerne, når de dansk nutidskunst og kunst- håndfuld andre udviklet sin motor til noget skulle være inde på håndværk, fantastiske teg- brugbart, gav han B&W licens de lune sommeraf- nere, inden det til at fremstille dieselmotorer. tener fra kl. 18. Det Annemette Albrectsen overtog traditionen tro Knudsen fik indføjet, at B&W satte folkestrejken den lille pavillon efter sin far, bliver tid til årets havde ret til selv at videreudvik- i gang, den vel nok tegneren Klaus Albrectsen, der i juleudstilling le dieselmotoren og var beretti- største folkelige 27 år brugte den som sit atelier. med kunst, unika get til at udtage patenter på sine manifestation mod I 2006 besluttede han at flytte og årets sprælle- opfindelser. besættelsesmagten tegnebordet hjem i privaten, mand. Se det var et scoop af de store, under hele krigen, og Annemette omdannede det for B&W havde dermed som satte Danmark lille, fine rum til galleri. I sit Sidste år opstod verdenspatenter på de store på verdenspressens forsider. Nogle af B og Ws gamle bygninger er i dag omdannet til moderne mangeårige arbejde med kostu- samarbejdet Annemette ved indgangen til sit galleri. skibsdiesler, og som de første i Arealerne op til Knippelsbro kontorlokaler, og dermed holdes de gamle bygninger i fin stand. mer, haute couture og tegning med instruktør og skuespil- dato har Verdens mindste Teater kom indenfor og bliv ramt af en verden søsatte B&W det første blev også sønderbombet, så har Annemette Albrectsen ler Ulla Koppel og Verdens præsenteret 4 forestillinger i den anderledes og indtagende kul- motorskib Selandia i 1911, et B&W overtog dem efter kri- arbejdet med rum, form, farve mindste Teater, som tilbyder lille pavillon, alle anmelderrost turoplevelse. skib der vakte så stor opmærk- gen, for maskinfabrikken blev og komposition, men inden en række kulturarrangementer og spillende for fulde huse. Så somhed overalt, at selv mari- kraftigt udvidet, og tilbage for de seneste år er arbejdet i Albrectsens Galleri, under neminister Winston Churchill ligger Ørkenfortet, som rum- med maleriet og galleriet blevet kunstnerisk ledelse af Ulla HENRIETTE HORNSLETH gik ombord for at se vidunde- mede B&W’s administration. intensiveret. Koppel. Da ideen om at bruge DIAMANT- OG ÆDELSTENSLIBER ret i 1912. Også søsterskibet I 1971 indtrådte en krise for galleriet som base for kul- Jutlandia blev berømt, men det B&W. Værft og motorfabrik I år præsenterer galleriet 10 tur–gå-hjem arrangementer er en anden historie. Et af de blev adskilt. Jan Bonde Nielsen udstillinger. I maj måned er var født, blev der indkøbt 18 DIAMOND AND GEMCUTTER fornemste eksempler på B&W købte B&W aktierne billigt, det kunstneren Sille Jensen, skamler og engageret de før- By appointment Vurdering dieselmotorer kan stadig ses ude overtog firmaet, og efterhånden der viser godt gammeldags ste kunstnere til de såkaldte  på H.C.Ørstedsværket, en kæm- gik alting galt. maleri med udstillingen Ude & TIRSDAGSSALONER. pestor stationær dieselmotor på Dieselafdelingen, måske landets Hjemme, og i juni måned åbnes Det blev hurtigt et tilløbsstykke  Salg af sten 22.000 HK. eneste nøgleindustri, blev solgt dørene for en maleriudstilling af for kvarterets indbyggere, og Alt gik slag i slag for B&W. Da til det tyske M.A.N., og der- Franz Beckerlee. de små saloner blev fulgt op af  Reparation krigen kom, var motorfabrikken med var det egentlig slut med I efteråret vises tegninger af egentlige forestillinger. Indtil & vital for den tyske værnemagt, B&W. Dødskampen var lang, forarbejdning hvilket medførte, at motorfa- og værftet afleverede det sidste brikken på Christianshavn blev skib i 1996, hvorefter nøglen  Kurser bombet af Royal Air Force d. blev drejet om. Dermed var et 27. januar 1943. af Danmarks største industrie- B&W’s arbejdere var tonean- ventyr uigenkaldeligt slut. I  Foredrag www.hhornsleth.dk givende i den københavnske næsten 125 år satte B&W sit [email protected] befolkning, de brød sig ikke præg på Christianshavn, og de  Ekskursioner Telefon 21 28 87 56 meget om tyskerne, så da der i ses stadigvæk. juni 1944 blev erklæret spær- Flemming Lehrmann

20 20 21 21 Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Babylon inden for voldene Sproghistoriske observationer i

Tag og læg øre til tale, snakken for skånsk, pariserfransk og Det fugtige [ts] og det flade [a] fransk med ligestillede lands- af Københavns befolkning må og råben på gader og stræder! portugisisk, spredte sig fra de lagde man ikke længere mærke mænd. Når man gennembladrer have haft en tysk baggrund. Findes der inde i byen stadig fine københavnerinders leflen til. Høj og lav sagde nu maj’d i den (tysksprogede) Hof- und Med alfabetiseringen hos de et lingua franca? Eller koiné, for pariser udtalen af [r] vidt stedet for meget, ble’ed for blevet Staatskalender fra Christian jævne borgere begyndende i som det kaldes i fint fagsprog, omkring og fortrængte efter ca. og rat for ret. Tøj og udtale var VI’s og Frederik V’s tid (o. midten af 1700-tallet, hvor når de lærde definerer et fælles 1780 mere og mere det djærve efter ungdomsoprørets tid ikke 1730-1765), er det nærmest skole og konfirmation gjorde sprog? Alt efter tidspunkt og ældgamle rullende fortunge-r. længere sociale markører, men kun de nederste i rangordenen deres virkning gældende, udvik- kvarter hører vi nu en enormt Og det nye [r] blev med tiden aldersmarkører. på såsom lakajer, lede tysk sig til et ægte frem- varieret multikoncert: det lav- mere og mere luftigt og uhør- Man skulle ikke tro det: det vaskekoner, stuepiger, kuske og medsprog i hovedstaden. At mælte standarddansk, hvor hver bart. Sproget og klasse fulgtes tyske sprog, som i dag blandt stalddrenge, der bærer danske læse, at skrive, at oversætte og at anden sætning begynder med ad. Hellerup og Grønnegade københavnere regnes for at efternavne. lære grammatikken bogliggjorde ”jamen altså”, og som i week- blev to sproglige verdener, indtil være hundesvært at lære, kunne På fastlandet levede de to sprog- tysk og fjernede det fra menig- endnætterne skrues op til brøl arbejderbevægelsen og demo- gennem hele Middelalderen og kulturer side om side i skole, mand. Efter 1848 og særlig efter og skrig. Så børns gestiske ord- kratiseringen af Danmark også langt senere forstås af de fleste kirke, foreningsliv og teater, flom endende med ”ogsånnod”, fik følger for byens sprog. Efter mennesker i byen. Forklaringen men til dagligt fuldstændigt teenageres emfase med ”vildt krigen skulle vi ikke længere er, at det tysk, man hørte og assimileret og integreret fra fedt super nice”, yngre voksnes være De’s og sige sikkel for cykel snakkede (schnackte), var neder- naboskab og venskab til ægte- hurtigsnak og sproglige fattig- og tale som Poul Reumert for tysk, som siden Hansetiden skab. Tosprogethed var ikke dom med deres evige ”rigtig-rig- at høre med i det bedre selskab. konstant havde haft bydansk noget man tænkte over, da der tig fantastisk” og pensionisters i sit greb (vorðe til blive) og i den mundtlige omgang ikke distinkte udtale af stavelserne. leveret tusindvis af gloser og fandtes sanktionerede sprognor- Den ubønhørligt voksende vendinger til det oprindelig mer. Både nordmænd, islæn- amerikanisering af firmanavne, Jødiske børn i Vognmagergade nordiske sprog. De efter 1540 dinge, slesvigere, tyskere, jøder skiltning og reklametekster indvandrede tyskere kom for det og skåninger måtte lynhurtigt (SALE) er en spejling af, at den gerer udmærket, at hver køben- reformationen forsynes med meste fra de protestantiske regi- lære sig sjællandske vendinger britiske udtale af engelsk hos havner har sin egen melodi med egne præster og kirker, fordi oner Mecklenborg, Pommern, for nemmere at kunne færdes både indfødte og fremmede er sig. Ja, og så turisterne förstås. latin blev bandlyst i kirken. Hannover og Westfalen, hvor på svalegange, værksteder, afløst af en tyk nordamerikansk Havde københavnerne oprinde- Men det var det sjællandske sproget var plattysk fuldstændig torve og værtshuse. Ellers var accent. Jo, København er blevet lig et eget københavnsk moders- opland, som i længden vandt som i Holsten og de slesvigske københavnerne i over to hun- tosproget i de forgange tredive mål? Ja og nej. En by med stor teten, og københavnerne enedes købstæder. ”Magst du ook gern drede år tosprogede. Børns år, men tosprogetheden er farvet børnedødelighed og kort levetid om at tillægge sig en østsjæl- in Koppenhágen leven net as sprogindlæring, inden de fylder med alloktone (født i udlandet) skulle altid suppleres med nye landsk udtale med sjællandske ik?” De var først og fremmest ti år, muliggør det på et par undertoner: amerikansk-tyrkisk udenbys kvinder og mænd. De vendinger. håndværkere af alle brancher, måneder, hos ældre tilflyttere vs. dansk-tyrkisk, amerikansk- kom fra det østdansktalende Skriftsprog og talesprog gik i ellers garnisonens gevorbne kan det til gengæld tage årtier. polsk vs. dansk-polsk, det Skåne og Halland, fra Jylland 1700-tallet hver sin vej takket lejesoldater og deres officerer og Udtalen har aldrig været et pro- samme med dansk-urdu, dansk- og øerne med deres mange dia- være skolelæreren, præsten og de kirurger. blem, og derfor fastholdt man swahili, dansk-norsk, dansk- lekter, fra de vestnordisktalende fine kredse i hovedstaden. Disse Hoffets - og landhærens - sprog gerne sin egen moders udtale. I thai, dansk-arabisk osv. På visse Færøer, fra Island og fra Norge, – kvinderne først – bestræbte var som bekendt højtysk mel- midten af 1700-tallet var den tidspunkter af dagen og på det sidste også med flere dialek- sig på at udtale dansk, som man lem 1700 og Struensee-tiden, lutherske Sankt Petri menighed visse steder i city er det kun et ter. En voksende skare sydlæn- skrev det. Så var tyendet sat på medmindre de adelige von’er og det folkerigeste sogn i byen. mindretal, der taler traditionelt dinge kom efter o. 1300 fra det plads. Men fine sprogskikke de’er i følte sig På syv forskellige prædikestole accentfrit dansk. Det kan lyde nordlige Tyskland og Slesvig- fristede også til efterabelse. endnu finere og kommunike- og en rabbinerstol taltes der helt babylonisk, men det fun- Holsten. Disse skulle efter Det bløde bagtunge-r, typisk rede skriftligt og mundtligt på højtysk, således at en femtedel

2222 23 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen

-og vores sprog Det sku’ være så godt ....

1864 med tabet af hertugdøm- lærte sig med lynets hast dansk der færdes, mødes, snakker og Når man hører For et par år siden bragte vi i merne ebbede indvandringen og dansk levemåde, således at hygger sig i bykernen, betjent af Københavns Radios Stræderne en omtale af en lille sydfra lige så stille ud. I 1880 de sproglige spor allerede før tit skånske ekspedienter og bar- P4, kan man opleve en citybus, som kører i den gamle var kun 5 % født i Tyskland, anden verdenskrig nærmest var ristas. Men det meste af vores bykerne i Perpignan, med en blot ti år senere var tallet faldet udslettet. uundværlige infrastruktur, det betydelig sprogforfla- opfordring til Københavns til 1,9 %. I 1901 var kun 3880 Så kom der igen flygtninge, vil sige person- og varetransport, digelse: bliver til kommune om at forsøge noget tyskere registreret i Københavns 1944, 1956 Tivli, meteorologi til lignende. Kommune, mod 9800 svenskere og 1968, metrologi, Christiansen (inkl. nordmænd). Da nazistyret tyskere, til Christiaaaansen med Der kom også en lille bus. Dog fik magten syd for grænsen, ungarere og ikke gratis som i Perpignan, kom der flere hundreder flygt- for anden meget fladt a. Måske er hvor man har den opfattelse, ninge fra Deutsches Reich og gang polske det et jysk islæt? at flere vil benytte bussen, hvis efter 1938 fra Østrig: jøder, jøder, uden man ikke skal bøvle med at socialdemokrater og kommu- at efterlade finde ud af, hvordan man beta- nister. Willy Reunert og Maria sig mærkbare ler for en tur. Crone er der mange ældre sproglige københavnere, der kan huske. spor i byen. Men 15 busser blev altså sat i Nationalmuseet – Amagertorv/ Desværre er den lille bus ikke Bussen her på Gl. Torv Alle lærte sig så meget dansk, de Først den drift på en rute, hvor de store Strøget – Kgs. Nytorv/metroen blevet nogen succes. Netop den nu kunne magte. konstant busser har forbud mod at – havnebussen/ ensrettede rute har vist sig at Efter o. 1890 hørte man i indre voksende køre. Ruten danner en ensret- – P-husene ved Borgergade – være et minus, fordi man ikke bys fattiggader som Borgergade, massive tet ring med stoppesteder de Rundetårn – Nørreport Station kan komme tilbage til udgangs- Springgade (nordlige Pilestræde) indvandring mest trafikerede steder, dvs. – Rådhuspladsen – Vesterport punktet hurtigt, men er nødt og Brøndstræderne et uforstå- af arbejdsim- ved Hovedbanegården/Tivoli – Station. til at køre med ringen rundt. Et eligt indvandrersprog, skrevet migranter og andet minus er givetvis prisen, med hebraiske bogstaver. Det flygtninge Arnes Vin Tobak det koster i år 23 kr. at sætte var de mange polske skomage- fra Asien og  foden indenfor, det er en pris- res, buntmageres og skrædderes Afrika efter stigning fra 2009 på 9,5%. yiddish, den amerikanske beteg- 1970 har for Med Château Croix Laroque i glasset; nelse for de ashkenasiske jøders alvor ændret Sankt Petri Kirkeskole Til trods for brugerbetalingen modersmål jüdisch eller mamel- sprogene også Herlig rød farve og en frugtfyldt bouquet, der vælter op af glasset. kaster Københavns kommune oshn. ”Mir kumen oys Mizrakh i indre by. Vi skal selvfølgelig fast food og kioskvarer, bladud- I munden er vinen medium fyldig 70 kr. med hver passager, så det Ewrope ober nu weln mir forn ikke glemme de europæiske bringning og renholdelse vare- med brombær og solbær. er synd og skam, at bussen ikke tsu di goldene medine Amerike.” nabolandes bidrag under høj- tages i året 2010 af asiater og En herlig blød og afrundet eftersmag kan bruges effektivt og dermed De fleste skulle rejse videre til konjunkturen efter 1990, ikke afrikanere. Alle sammen hilser viser Bordeaux' store klasse. skåne byen for osen fra øvrige det gyldne land Amerika, men mindst Polen og Baltikum. de med ”hej!”. busser og biler. Måske var det omtrent 3000 af de 10-12.000 De unge studerende fra bl.a. En god ledsager til grillet kød, oksekød og bløde oste! en god idé, om bussen kunne blev boende i Indre By og til- Norden, England og Tyskland, starte og slutte på en P-plads lidt uden for City, så passage- 1 flaske 49.50 | 3 flasker 125,- spar 23.50 rer kunne hoppe gratis på og komme ”bæredygtigt” rundt i byen. Dronningens Tværgade 22 | 1302 K. | Tlf. 33 12 39 85

2244 25 Foto: Kirstine Ploug Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen God madidé Fin frokost på Christianshavn, et hyggeligt sted

På hjørnet af Torvegade og Strandgade ligger Chr. IV, en hyggelig frokostrestau- rant, hvor alt på menukortet er hjemmelavet og økolo- gisk.

Kogte kartofler skæres i skiver og lægges på et stykke rugbrød. Derpå hjemmerørt mayon- Statue af en hjemløs der overnatter i en papkasse. naise, frisk purløg, hjemmeristede løg og rå 13 bronzeskulpturer har været stillet op i EU-parlamentets løg, hvis nogen ønsker det. En skive bacon, med til at sætte et tiltagende bygning i Bruxelles her i foråret lidt cherrytomater og karse. problem på dagsordenen. og afsluttende har kunnet ses på Gl. Torv. En populær frokostanretning er den lille EU-parlamentet har i foråret platte med 5 forskellige ting: Først sild efter holdt en konference om et pro- Jens Galschiøt er kendt for sine ønske; der laves hjemmelavede sild alt efter blem, der er synligt for os alle, provokerende politiske skulptu- Ejeren af Chr. IV, Annelill, syntes, at det kunne være sjovt at sæson, f.eks. dildsild, peberrodssild, jordbær/ men som ikke synes at kunne rer. Men de 13 skulpturer har føre det kongelige navn helt igennem, derfor serveres der på chili-sild, appelsinmarineret sild. Derefter finde en løsning: de hjemløse. ikke til formål at forarge. ”De skal kongeligt porcelæn, ”Hjertegræs”. Porcelænet er købt til rimelige hønsesalat, frikadeller, roast beef og en rigtig Ingen ved, hvor mange der er i få folk til at standse op og tænke priser rundt omkring på auktioner. god ost fra Ostelageret. Europa, men alle kan vist sætte over et problem, som vi alle sam- sig ind i, hvor forfærdeligt det men er bekendt med. Normalt På platten må være ikke at have et hjem. bliver bronzeskulpturer jo brugt serveres også til at hædre magtfulde personer en hjemmerørt Køkkenet bestyres af Frank Jensen, uddannet kok i 1999 Til at understøtte alvoren i pro- som f.eks. H.C. Andersen. Men rødbedesalat, og med i Chr. IV fra starten i 2006. Frank Jensen tilbe- blemet, har den danske kunst- her ser vi det modsatte, hvor som er rigtigt reder alt med omhu, så selv en uprætentiøs kartoffelmad ner Jens Galschiøt i samarbejde historien om samfundets bagside lækkert til bliver lidt af et kunstværk. silden, det er med hjemløsefonden Projekt bliver ophævet til det centrale”, en tradition Udenfor fremstillet 13 store siger Jens Galschiøt. fra det jyske. bronzefigurer, som alle har været I de hyggelige loka- ler kan man varme sig ved det åbne ildsted, og i skri- vende stund med en temperatur på kun 5 grader er det en ganske tillokkende Frikadellerne tanke. Mens man til platten venter på maden, steges på den kan man følge med varme pande i en blanding i kokkens arbejde i af smør og olie. det åbne køkken.

2626 2727