Natur Og Friluftsliv I Svendborg Kommune

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Natur Og Friluftsliv I Svendborg Kommune Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune 2. udgave, juni 2016 Plan og handlinger 2014-2025 Indhold Naturen og det gode liv ......................... s. 3 Indsatsområder og handlinger I Svendborg Kommune vil vi samarbejde om at bevare og udvikle naturen og tænke natur, Bynatur ................................................ s. 14 friluftsliv, sundhed og vækst sammen i en balan- I byen har naturen også sin berettigelse. Natur- ceret udvikling i respekt for omgivelserne. områder i byen er med til at skabe værdi på flere planer. Vi passer på og udvikler de grønne områder i kommunens byer til glæde for borgerne Baggrund og det vilde dyre- og planteliv. Natur og friluftsliv er en fælles sag ....... s. 4 Svendborg Kommune vil gerne spille tæt sam- Mangfoldig natur ................................... s. 16 men med borgere og erhverv om at sikre og Vi skal have bedre og flere levesteder for kom- udbygge naturen samt skabe nye aktivitets- munens arter af dyr, planter og andre organismer. og oplevelsesmuligheder i naturen. Dette giver os en natur af høj kvalitet. Naturen i Svendborg Kommune ............. s. 6 Naturpleje ............................................ s. 18 Svendborg Kommune rummer værdifulde natur- Den særlige og oplevelsesrige natur er lang tid områder og særlige arter, men mange natur- om at udvikles fra flere årtier til årtusinder. Vi områder er små og ligger spredt. Naturen skal skal derfor værne om de eksisterende natur- derfor hjælpes. områder, og her er afgræsning vigtig. Friluftsliv i Svendborg Kommune .......... s. 8 Blå natur .............................................. s. 20 Naturen danner rammen om mange af vore Vandløb, søer og havområder skal have et friluftsaktiviteter. Med et enestående natur- historisk kvalitetsløft med talrige indsatser til grundlag udfolder der sig et rigt friluftsliv i gavn for både natur og miljø i de kommende år. Svendborg Kommune. Rekreative muligheder og friluftsliv ...... s. 22 Sundhed med naturen som scene ......... s. 10 Adgang ad stier og veje i det åbne land og til At være i naturen har betydning for vores kysten sikres og styrkes på et bæredygtigt velvære – naturen kan forebygge og behandle grundlag i forhold til naturværdier, frilufts- sygdom ved at fungere som ramme for fysisk aktiviteter og lodsejere. aktivitet, sociale interaktioner og ved at fore- bygge mental træthed. Formidling og markedsføring ................ s. 24 Nye former for formidling af både natur- og Værdier i naturen ................................. s. 12 kulturværdier ved brug af nye medier skal Naturen har værdi på mange måder - i sig selv styrke markedsføringen af Svendborg Kommune og som herlighedsværdi, sundhedsværdi, klima- som friluftskommune. værdi og økonomisk værdi. Handlinger i 2017–2020 ....................... s. 26 Prioriterede handlinger som Svendborg Kommune vil søge at gennemføre i perioden 2017–2020 Kolofon Udarbejdet af: Fotografer: Nicolai Bang (side 5) Peter Møller (side 9) Svendborg Kommune Terkel Broe Christensen Bent Staugaard (side 5) Kasper Thybjerg (side 9) - Miljø og Teknik (forside, side 3, 5, 6, 10,12) Dorit Fruergaard (side 5) Hans Peter Birk Hansen Jette Raal Stockholm (side 4) Kim Thrane (side 6) (side 15, 25) Grafisk design: Mogens Lind Jørgensen Leif Kristensen (side 6) Catrina Beck Schmidt (side 23) Tegnestuen1.dk (side 6, 9, 17, 19, 21) Henriette Mørck (side 9) 2. udgave. Eneste ændring er en opdatering af prioriterede handlinger side 26. 3 Naturen og det gode liv I Svendborg Kommune har vi en enestående egen økonomi, muligheder for eksterne midler natur, smukke landskaber og rige muligheder og frivillig medvirken. Planen vil blive revideret for udfoldelser i det fri. Det er vi stolte af, og hvert 4. år. vi vil gerne gøre det endnu bedre. De seks indsatsområder og indholdet af dem Der er allerede krav om forbedringer i vores er besluttet i dialog med natur-interesserede Natura 2000-områder, men vi vil også styrke borgere og Det Grønne Råd. Vi vil gerne takke den øvrige natur og gøre en ekstra indsats - for det meget store og fine engagement og ikke kun for naturens egen skyld, men også for håber, at rigtigt mange vil gå aktivt ind i at at give os et sundere og rigere liv ved at bruge realisere ’Natur og Friluftsliv’. naturen aktivt. I naturen kan vi få vores dagli- ge motion og rekreation, vi kan stresse af, og God læselyst! vi kan være sammen med andre. Og naturen kan være med til at skabe vækst, f.eks. ved at fremme turisme og ved at lade naturpleje indgå som en driftsgren i landbruget. Øhavet er vores fyrtårn. Vi har også andre Curt Sørensen værdifulde naturområder, men mange af dem Borgmester er små og ligger spredt. Der skal vi skabe stør- re sammenhængende områder og gøre dem tilgængelige gennem frivillige aftaler med lods- ejerne. Vi skal også skabe mere bynær natur for at gøre naturen endnu mere tilgængelig, og her er Svendborg Kommunes egne arealer af særlig interesse. Udviklingen skal naturligvis ske på en sådan måde, at aktiviteterne tager hensyn til både naturens sårbarhed og de lokale beboeres ønsker. Det er nemlig vigtigt, at naturen også fremover opleves som en kvalitet. Med ’Natur og Friluftsliv’ beskriver vi, hvor- dan indsatsen for natur, friluftsliv, sundhed og vækst kan ske i en balanceret udvikling. Vi har valgt seks indsatsområder, som hver beskriver et antal handlinger. Nogle kan gennemføres umiddelbart, andre har en tidsramme på op til tolv år afhængig af Svendborg Kommunes Naturen og friluftsliv er en fælles sag Mange bruger naturen enten som organiseret i Jo flere kræfter, der lægges i indsatsen for na- en forening eller på egen hånd og har et godt tur og friluftsliv, jo længere kommer vi. Svend- kendskab til deres lokale område. De fleste har borg Kommune kommer ikke så langt alene - også forslag og ønsker om naturforbedringer vi har brug for opbakning - at mange er villige eller nye rekreative muligheder. til at bidrage til planlægningen, gennemførelse og drift, lægge jord til eller bidrage til finansie- ringen. Folk i alle aldre samles om at pleje en orkidé-eng ved Trappebækken. 5 Mange borgere er allerede igang Workshop kickstarter Naturskole og skolerne plejer planlægningsproces skovsøer i kommunens skove Arbejdet med ‘Natur og Friluftsliv’ blev sat i gang Svendborg Natur- og Miljøskole har fået støtte fra med en workshop med temaet ‘hvordan skal natu- friluftsprisen fra Friluftsrådet til udstyr, som skal ren være i Svendborg Kommune’. Engagerede lods- bruges til at rydde træer omkring nogle af kom- ejere, naturplejere, brugere af naturen, naturspe- munens tilgroede skovsøer. Det er et undervis- cialister og repræsentanter for organisationer med ningsprojekt i naturpleje, hvor eleverne skal følge interesse i natur diskuterede intenst i nogle timer. udviklingen af skovsøerne og se på, om plejen har Og vi fik mange idéer og klare ønsker til retninger den ønskede effekt med flere planter og dyr i vand- for udviklingen af naturen samt ønsker til aktivi- hullerne. tetsmuligheder at arbejde videre med. Svendborg Natur- og Miljøskole fælder træer Inden de fælles diskussioner skriver alle deres idéer for at sikre lys til skovsøerne. ned på små papkort - herved får vi alles tanker i spil. Gudmes borgere køber Gudme Sø og Pleje af natur udvikler et rekreativt område kan også være en friluftsaktivitet I 1980 købte 100 af Gudmes borgere Gudme Sø og En blandet flok borgere og kommunale folk har oprettede et sølaug. Sølauget anlagde en ca. 3,5 gennem flere år trodset kulde og blæst og deltaget i km lang natursti rundt om søen, fældede granbe- en fælles arbejdsdag på Monnet for at fjerne buske plantninger og sikrede afgræssede enge og udsigt fra strandoverdrevet. Nogle kommer med traktor over søen. Fiskeriet er frit, der afholdes fælles og vogn, andre med grensakse eller kage til kaffen. jagt ca. 5 gange om efteråret, og byens borgere Fælles for dem alle er, at de holder af at komme bruger stien til den daglige gå- eller løbetur, mens på Monnet. Tidlig sommer samles en anden flok håndboldklubben bruger stien til fælles konditions- på engen ved Trappebækken for at slå engen med træning. Der er bålplads samt borde og bænke til le. Nogle kommer for at sikre naturen, andre for at hyggeligt samvær. Kommunen bidrager til vedlige- dyrke deres passion for at høre leen glide gennem holdelse af stien. græsset. Alle kan være med. Gudmes borgere på fælles nattergaletur Der bliver gået til den, ved Gudme Sø en aften i maj. når folk samles om at pleje Monnet. Naturen i Svendborg Kommune Størstedelen af landskabet består af moræne fra sidste istid. Langs israndslinjen i den nordvest- Særlige arter lige del af kommunen er der markante bakker I Svendborg Kommune findes en række arter, der med en stor variation i levesteder. Fra bakke- er særlige, enten fordi de generelt er sjældne området og ud mod kysten forløber markante i Danmark, eller fordi en stor del af landets ådale, og den lange kystlinje med klinter og samlede bestand findes her. F.eks. pålejringskyster sætter ligeledes sit markante præg på naturen. Det varme og tørre klima Pattedyr: hasselmus og sort egern specielt langs kysten beriger vores natur med Fugle: rørdrum, havørn, havterne, en række arter, som ellers kun findes længere mosehornugle og klyde sydpå. Planter: tangurt, hjertelæbe, blomstersiv, guldblomme, kongebregne og strand-loppeurt Værdifulde naturområder Svampe: dadelbrun vokshat, knaldrød Det Sydfynske Øhav er unikt med de mange vokshat og djævle-rørhat afgræssede øer og holme sammen med store Padder: klokkefrø, springfrø lavvandede havområder. Og i Vejstrup Å, Tan- og grønbroget tudse ge Å og Stokkebækken er der strækninger, der Krebsdyr: forårsfereje stort set er upåvirkede af mennesker og udgør Krybdyr: markfirben nogle af Fyns bedste vandløb. Insekter: mose-perlemorsommerfugl, hvid admiral og lakrød møgbille Hertil kommer overdrev og større moser som Ollerup Åmose, Lundemosen samt Gammel- lung, men størstedelen af naturområderne er Trængt natur skal hjælpes relativt små, ligger spredt og uden sammen- Mange af naturområderne og arterne er truet hæng. De beskyttede naturtyper enge, moser, af tilgroning, tilførsel af næringsstoffer, afvan- overdrev, vandhuller og søer omfatter ca.
Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Searching for Longevity Hotspots in Denmark
    www.aging‐us.com AGING 2018, Vol. 10, No. 10 Research Paper Searching for longevity hotspots in Denmark Anne Vinkel Hansen1,2, Laust Hvas Mortensen1,2, Rudi Westendorp1,2,3 1 Statistics Denmark, Copenhagen, Denmark 2 Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 3 Center for Healthy Aging, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark Correspondence to: Anne Vinkel Hansen; email: [email protected] Keywords: centenarian rate, longevity, Denmark, cluster detection Abbreviations: CI: Confidence interval, HR: Hazard ratio Received: March 11, 2018 Accepted: September 25, 2018 Published: October 13, 2018 Copyright: Hansen et al. This is an open‐access article distributed under the terms of the Creative Commons Attribution License (CC BY 3.0), which permits unrestricted use, distribution, and reproduction in any medium, provided the original author and source are credited. ABSTRACT While existing research on regions with high prevalence of centenarians has focused on selected candidate geographical regions, we explore the existence of hotspots in the whole of Denmark. We performed a Kulldorff spatial scan, searching for regions of birth, and of residence at age 71, where an increased percentage of the cohort born 1906‐1915 became centenarians. We then compared mortality hazards for these regions to the rest of the country. We found a birth hotspot of 222 centenarians, 1.37 times more than expected, centered on a group of rural islands. Lower mortality hazards from age 71 onwards were confined to those born within the hotspot and persisted over a period of at least 30 years. At age 71, we found two residence‐based hotspots of 348 respectively 238 centenarians, 1.46 and 1.44 times the expected numbers.
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Udviklingsplan for 5762 Lokalområdet I Sydfyns Grønne Hjerte
    5762-området er et positivt tilvalg Samarbejde mellem Denne potentialeplan / udviklingsplan for 5762 lokalområdet er udarbejdet i samarbejdeINVI mellemTATION Forum 5762 og Lokaludvalget i Svendborg Kommune. ProcessenBor du i 5762-området? I foråret 2019- Så kom blev til BORGERMØDE det aftalt mellem mandag Forum d. 7. januar5762 og Lokaludvalget i Svendborg Kommune, at der kl. 19.00-21.30 på Vester Skerninge Friskole skulle udarbejdes en potentialeplan med henblik på at afdække og præsentere 5762-områdets Kom og vær med til at gøre vores lokalområde endnu særlige karakter,bedre forstyrker, børnefamilier, udfordringer, unge og voksne i alle potentialer, aldre indsatsområder og konkrete tiltag, som der vil blive arbejdet på at realisere. Uanset om du ønsker nye aktiviteter, Ingen tilmelding – mød blot op til Projektgrupperne fra borgermødet i forskønnelse af området, at deltage i en hyggelig og spændende aften i Ollerup i september præsenterer sta­ De efterfølgendefællesskaber – eller du bare ertre inter­ ForumPulsen på Vester Skerninge5762 Friskole borgermøder tus, og der er plads til at få nye idéeri maj 2019 på Vestermarkskolen, i september 2019 ”Vi har fået det, vi ikke vidste, esseret i udviklingen af vores lokal­ mandag d. 7. januar kl. 19.00 på banen. vi havde behov for” på Gymnastikhøjskolenområde, så er du velkommen. i Ollerup og i januar 2020 i Vester Skerninge Forsamlingshus har haft - Anne-Katrine og Sigurd, tilflyttere særligt fokus påHvis vi at som få borgere input ønsker, ogat 5762-området feedback i fremtiden til skal udvikling af potentialeplanen. fra Svendborg til Vester Skerninge være et godt sted at bo for alle generationer, så skal vi selv være I sensommeren med2019 til at tageer ansvargennemført for at skabe denne kvalitativeudvikling.
    [Show full text]
  • Hvor Bliver Folk 100 År?
    5. september 2018 2018:15 Rettet 5. september 2018 kl. 11.00 Figurer 2a og 2b var fejlagtigt byttet rundt. Hvor bliver folk 100 år? Af Anne Vinkel Hansen, Rudi Westendorp og Laust Hvas Mortensen Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark. Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år. Analysens hovedkonklusioner: • I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. • Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år. • Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammen- lignet med danskere, der boede andre steder. Kontakt: Anne Vinkel Hansen [email protected] 39 17 30 83 Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyser Flere og flere danskere bliver 100 år Stigende middellevetid giver flere ældre I Danmark er middelevetiden vokset betydeligt siden midten af 90’erne – se figur 1.
    [Show full text]
  • 912 -913 Rudkøbing
    912-913 RUDKØBING - LOHALS / BAGENKOP Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 Korshavn Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand Jesore Tørresø Klinte Vesterby Kristiansminde Gyngstrup Vester Egense Nørre Nærå Bårdesø BOGENSE 13 Krogsbølle Langø Grindløse Hasmark Strand Fælleden 14 Ringe Roerslev Gundstrup 9 Nørre Esterbølle Smidstrup Vellinge Harritslev Bederslev Nørre Højrup 12 Norup Østerballe Bogensø Martofte Skåstrup Ejlby Lunde Hasmark Erritsø Strand Tofte Uggerslev Kappendrup Egense 28 Strib 90 Ejlby Melby Stubberup 85 Skåstrup Eskilstrup Kærby Guldbjerg Rostrup Brostrand Kattebjerg Jullerup 826 Vejlby 95 Hjadstrup 36 Røjle Skovby Skamby Ørritslev Hersnap Fed Båring Varbjerg Mejlskov 191 Særslev 16 Strand Strand Askeby Torup Bladstrup Ore Dalby Staurby Bro Otterup Hessum Midskov Vejlby Huse Maderup Ullerup Hemmerslev Ølund 15 Fremmelev Skovs Højrup Ejlskov Mesinge Kustrup Båring Holse Hårslev Østrup MIDDELFART Stensby 11 Gerskov Viby Blanke Kosterslev 140 Salby Måle Kærby 91 Skrillinge Asperup Brenderup Gammel Sønder Søndersø Lunde Daugstrup Klingeskov Bregnør Fiskeleje Roerslev Nymark Gamby Esterbølle Svenstrup Vigerslev 122 Klintebjerg 87 Vejrup 122 Gudskov Tårup 18 Kauslunde Farstrup Bregnør 88 Gamby St. 268 Vedby Skovsgårde Veflinge Lumby Drigstrup Nørre Aaby Indslev Torp Torp Munkebo Kerteminde Gamborg Harndrup 191 Over Kærby Indslev 92 Nordstrand Viby Brandstrup Byllerup Rue Fjellerup Hindevad Allesø Lumby Dræby Morud 150 Lille Viby Rolund 89 Næsbyhoved KERTEMINDE Mosegård Stillebæk Udby Sletterød
    [Show full text]
  • Hundstrup Kirkebog 1765-1814
    Hundstrup Kirkebog 2.5.1765-07.10.1814: kronologisk transcription Anno 1765 den 28. Aprilis Dom Jubilate behagede Den allervise Gud at hiemsøge mig med en heftig påkommende Ildebrand, som fortærede ikke allene min gandske Præstegaards Bygning, men endog næsten alt det, jeg ejede, og deriblandt Øster Schierninge og Hundstrup Sogns Kirkebog, i hvis sted jeg har bekostet denne autoriseret af Hans højædle Højærværdighed, nuværende Biskop Jacob Ramus og hvorudi nu i Jesu Nafn skal antegnes de siden den tid i bemeldte Sogne fødte, døde, copulerede etc. af mig. Øster Schierninge den 5. Juni 1765 sign. H. Struck. I Jesu Navn 1765 Maj d. 2 1765 hjemmedøbte jeg et drengebarn for Peder Nielsen i Gundestrup, som blev kaldet Niels. Samme barns dåb blev confirmeret søndagen derefter den 5. ejus Dom. 4te P. Pasch, og blev båret af en kone fra Vester Åby. Fadderne vare Hans Knudsen, Jørgen Møller, Niels Hansen, Lars Larsens kone og Johanne Christensd. Maj 12. 1765 dom 3. p. Pasch døbte et drengebarn for Anders Rasmussen i Mynderup kaldet Niels og båret af Lars Jensens kone. Faddere: Morten Marcussen, Niels Jensen, Rasmus Rasmussen, Oluf Jørgensens kone, og Niels Jensens 2de stifdøtre. Juni 9. 1765 Indlod Peder Nielsens kone af Gundestrup ditto dato kast jord på Christian Bolds datter Kirsten, gl. 12 år. ditto dato kast jord på Niels Jensens søn i Mynderup Jens gl. 3 fierde år Juni 24. 1765 indlod Anders Rasmussens kone af Mynderup Juli 11.1765 kast jord på Rasmus Nielsens datter Apolone af Hundstrup gl. 1 år ditto dato kast jord på Jens smeds datter Maren gl.
    [Show full text]
  • Regulativ for Private Almene Vandværker I Svendborg Kommune
    Natur og vand 2008 Regulativ for private almene vandværker i Svendborg Kommune Bjerreby Vandværk Bøsøre Vandværk Gudbjerg Vandværk Gudme Vandværk Hesselager Kirkebys Vandværk Hesselager Stationsbys Vandværk Hundstrup Vandværk Lundeborg Vandværk Ollerup Vandværk Oure Vandværk Skaarup Vandværk Tved Vandværk Ulbølle Vandværk Vester Skerninge Vandværk Vindeby Vandforsyning Regulativ for private vandværker Indholdsfortegnelse 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER..................................................1 2 VANDFORSYNINGENS STYRELSE .............................................2 3 RET TIL FORSYNING MED VAND ..............................................3 4 FORSYNINGSLEDNINGER.........................................................3 5 STIKLEDNINGER......................................................................4 6 OPRETHOLDELSE AF TRYK OG FORSYNING..............................4 7 VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING .................................5 8 VANDINSTALLATIONER ...........................................................6 8.1 GENERELT VEDRØRENDE VANDINSTALLATIONER ....................6 8.2 VANDINSTALLATIONER M.V. I JORD.......................................7 8.3 VANDINSTALLATIONER I BYGNINGER.....................................7 9 AFREGNINGSMÅLERE...............................................................8 10 VANDSPILD .............................................................................9 11 EFTERSYN AF VANDINSTALLATIONER OG OPLYSNINGSPLIGT10 12 ANLÆGSBIDRAG....................................................................11
    [Show full text]
  • Resultater014 1
    By og Byg Resultater 014 Ni landsbyer i Danmark Evaluering af forsøg med byfornyelse Ni landsbyer i Danmark Evaluering af forsøg med byfornyelse Ole Kirkegaard Christina Stilling Tarnø Jacob Norvig Larsen By og Byg Resultater 014 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Ni landsbyer i Danmark Undertitel Evaluering af forsøg med byfornyelse Serietitel By og Byg Resultater 014 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2001 Forfattere Ole Kirkegaard, Christina Stilling Tarnø, Jacob Norvig Larsen Sprog Dansk Sidetal 74 Litteratur- henvisninger Side 72 English summary Side 73 Emneord Landsbyer, byfornyelse, landdistrikter, borgerindflydelse, forsøgsprojekter ISBN 87-563-1097-5 ISSN 1600-8049 Pris Kr. 250,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Annette Frøhling Fotos Ole Kirkegaard Forsidefoto Jesper Kirkeskov Tryk J. H. Schultz Grafisk A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post [email protected] www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 014: Ni landsbyer i Danmark. Evaluering af forsøg med byfornyelse. (2001) Indhold Forord ..............................................................................................................4 Indledning ........................................................................................................5 Formål og fremgangsmåde.........................................................................5 Udviklingen i landsbyer og landdistrikter ....................................................5 Sammenfatning
    [Show full text]
  • Areal Og Befolkning
    1 Areal og befolkning Tabel 11. Danmarks kystlinie, areal og befoikningstæthed.befolkningstmthed. Coast line, area, and density of population. øerOer ii havet'havet 31. 1. aprilapril 19671967 Kystlinie Areal Vandareal Folketal Befolknings-Befoiknings- 1959'1959. I.1. aprilapril tæthedtxthed 1967' 1959'1959. Areal 27. sept. kmk kkm2 AntalA i Areal pr. km' km'km° Ii a km'km" 1965 27. sept. 1965 1 2 33 4 5 6 7 A. hjællandSjcelland ii altalt 1 855,42 7 547,69 183,77 115°1154 7 547,694 2 055 040 272,3 KøbenhavnsKobenhavns kommunekommune 991,50 1,50 84,37 2,63 2°95 0,2350,23° 678 072072 8 072,3 Frederiksberg kommunekommune • 8,77 0,03 .• • 110847110 847 1212639,3639,3 KøbenhavnsKobenhavns amtsrAdskredsamtsrådskreds 120,92 490,87 15,22 225 106,55106,55' 555019555 019 11130,7130,7 Roskilde amtsrAdskredsamtsrådskreds 142,50 703,62 6,08 18 0,27 107497107 497 155,5 Frederiksborg amtamt 248,70 1 346,44 80,07 13 1,69 211449211 449 157,0 HolbækHolbxk amt 528,62 1 753,72 40,43 33 145,28 131 464 75,0 SonoSorø amt6amts 236,68 1 477,04 26,64 18 22,27 135 633 91,8 PræstøPrxsto amt 486,50 1 682,86 12,67 28 257,27 125 059 73,8 B. BornholmBornholm 141,40 588,16 3,15 11 588,16 4874442 744 82,9 C. Lolland-FalsterLolland-Falster 586,54 1 795,34 23,74 45 1 795,34 129 315 72,0 D. Fyn i alt 1 129,74 3 485,51 26,44 100v1007 3 485,517485,5l 425 128128 122,0 Svendborg amt 631,44 1 637,38 16,01 65 481,37 148 800 89,2 Odense amtsra.dskredsamtsrådskreds 288,08 1 157,37 6,99 25 6,67 218 667 190,1 Assens amtsrådskredsamtsralskreds 210,222 10,22 690,76 3,44 9 13,16 5766157 661 86,3 A-D.
    [Show full text]