Vester Skerninge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder Lunggård. Nøglekarakter betinger kompleksitet. Enkelt middel- til storskala jordbrugslandskab betinget af Hydrologi let bølget terræn med middelstore markfelter, lave hegn, Den nordlige del af regionen gennemskæres af Hundstrup spredtliggende middelstore gårde og åbne kig ud over Å, som har sit udspring ved issøen omkring Stenstrup og landskabet. løber i vest/sydvestlig retning mod sydkysten af Fyn. Beliggenhed og afgrænsning Arealanvendelse og landskabselementer Vester Skerninge Moræneflade strækker sig omkring 8,5km Dyrkningsform ind i landet fra kysten i syd til lidt nord for Hundstrup. Intensivt dyrkede marker tilhørende fultidslandbrug, Imod øst afgrænses området af Syltemade Ådal og Egense hvoraf enkelte har kvæg på græs. Randmoræne. Imod vest afgrænses området af dels en smeltevandsdal omkring Vester Åby dels et bakket moræ- Bevoksningsstruktur nelandskab og imod nordvest af et større dødislandskab. Hegn af varierende højde og sammenhæng, dog overve- Fra øst mod vest er området ca. 3,5 km bredt. Området jende lave, opdeler den dyrkede flade. Tjørn og hyld er ligger i Egebjerg Kommune. hyppigt forekommende i hegnene. Bevoksning omkring gårdene, som oftest består af store Landskabstype gamle løvtræer, er hyppig i området. Yngre Morænelandskaber / Dyrket / Klasse 2 Lokalt i det sydvestlige hjørne findes frugtplantager langs vejen. Naturgrundlag Bebyggelsesmønster Kirkelandsbyerne Ulbølle, Vester Skerninge og Hundstrup Bogstavkode: Aga (Morænelandskab fra sidste istid, moræne- ligger i den centrale og nordlige del af området. De er alle ler, flade) væsentligt udbyggede med nyere boligområder. Geomorfologi Det åbne land domineres af middelstore og enkelte store Geomorfologisk udgøres regionen af moræne fra sidste gårde, som ligger spredt i området med indbyrdes stor istid. afstand. Mindre samlinger af gårde findes ligeledes spredt i området omkring Stæreby og Nordmark i nord samt Jordtype Langemark i syd. Den altovervejende jordtype er moræneler. Små områder med ferskvandsdannelser findes spredt på fladen. Ved kysten i det sydvestlige hjørne af karakterområdet lig- ger landsbyen Strandhuse, som består af en række gårde Terræn og husmandssteder. I dag fungerer disse som beboelse. Terrænet er fladt til svagt bølget. Fjellebroen ligger i samme område, som en samling af pri- mært huse og kun med få oprindelige gårde, 0,5km vest Kompleksitet for Strandhuse. Ingen markante variationer mht. jord eller terræn, som 2 Vester Skerninge Moræneflade Kulturhistoriske mønstre og anlæg Landskabskarakteren Hovedgården Flintholm ligger i karakterområdets nordli- Landskabskarakteren er betinget af let bølget terræn, ge del. Hovedgård og avlsbygning, som er nyopført i 1800 store markfelter og levende hegn. Middelstore gårde er delvist bygget i kampesten og kan ses fra vejen vest for ligger spredt på fladen med indbyrdes stor afstand. denne. Hegnstruktur og tilhørende skovområde ligger Endvidere er det karakteristisk at der fra vejen er ifølge historiske kort uændret i forhold til midten af lange kig ud over landskabet. 1800-tallet. Dog fremstår ejerlavet uden markante hoved- gårdtræk. Terrænform og de store markfelter, som opdeles af linieformede hegn og spredtliggende gårde betinger Udskiftningsmønstrene i området er noget udvisket pga. et enkelt middel- til storskala landskab med transpa- at mange hegn er fjernet i området. Bebyggelsestætheden i rent rumlig afgrænsning. De kig ud over landskabet det åbne land fremstår dog overordnet uændret. som findes i størstedelen af karakterområdet under- streger områdets transparente fremtoning og middel Tekniske anlæg til store skala. Området er frit for dominerende tekniske anlæg. En min- dre højspændingsledning gennemskærer den sydlige del af Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin- området i øst-/vestgående retning og en mindre samling af delse i tiden omkring udskiftningen. vindmøller findes i den nordlige. Ingen af disse anlæg er dog dominerende og forstyrrer derfor ikke karakteren I området nord for Ulbølle og Vester Skerninge er terrænet mere bakket end i den øvrige del af karak- markant. terområdet. Endvidere ligger gårdene stedvist tætte- re. Disse forhold betinger en mindre enkelt og mere Landskabskarakterens oprindelse lukket karakter I området nær kysten findes udsigt over vandet. I det Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden omkring sydvestlige hjørne ligger bebyggelserne Strandhuse udskiftningen. og Fjellebroen med udsigt over vandet og karakteren er her kraftigt betinget af nærheden til kysten dels pga. udsigt dels pga. bebyggelsernes fremtoning. Rumlige og visuelle forhold Lokalt omkring hovedbygningen til Flintholm betinger Det jævne til let bølgede terræn med middelstore til store denne oplevelsen af hovedgårdslandskab. Det markfelter, som primært adskilles af lave hegn med spredt omkringliggende landskab har dog ikke markant forekommende huller betinger et middelskala landskab hovedgårdskarakter. med transparent afgrænsning. De terrænmæssige forhold betinger at der mange steder i området findes kig ud over Intakthed og vedligeholdelsesmæssig tilstand af de landskabet, hvilket understreger landskabets transparente karaktergivende elementer er god i området. fremtoning og tendens til store skala. Landskabskarakteren Endvidere er karakteren uforstyrret af større tekniske domineres af de flader, som markerne betinger. Spredt på anlæg. fladen ligger de middelstore og enkelte store gårde omgi- vet af store løvtræer, hvilket også får gårdene til at fremstå som fladedækkende. Hegn og gårde ligger spredt placeret uden overordnet mønster og betinger sammen med de hvilket har betinget en noget større skala end de forhold, store markfelter et enkelt landskab. som afspejles på de historiske kort fra midten af 1800-tal- let. Forekomst af bebyggelse i det åbne land er dog uæn- I området nord for Ulbølle og Vester Skerninge er terræ- dret mens der omkring landsbyerne Vester Skerninge, net mere bakket end i den øvrige del af karakterområdet. Ulbølle og Strandhuse samt bebyggelsen ved Fjellebroen Endvidere ligger gårdene stedvist tættere. Disse forhold er blevet udbygget en del. betinger en mindre enkelt og mere lukket karakter. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- I området nær kysten findes udsigt over vandet. I det syd- de elementer er god og fremstår velplejede og uden tegn vestlige hjørne ligger bebyggelserne Strandhuse og Fjelle- på forestående ændringer. broen med udsigt over vandet og karakteren er her kraf- tigt betinget af nærheden til kysten dels pga. udsigt dels Området er upåvirket af tekniske anlæg. pga. bebyggelsernes fremtoning. Forekomst og placering af de karaktergivende landskabs- elementer er forholdsvist intakt. Mange hegn er fjernet, 3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Landskabskarakterens nøglefunktioner Karakteristisk og udviklingstendenser Omkring og nord for landsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge samt omkring Flintholm Nøglefunktioner I disse dele af karakterområdet er terrænet en smule mere Landskabskarakteren er betinget af landbrug i omdrift. bakket end i den øvrige del. Samtidig er bebyggelses-, Fortsat drift er således afgørende for bevaring af den eksi- hegns- og vejstruktur tættere hvilket i samspil med de ter- sterende karakter. rænmæssige forhold betinger et lidt mere lukket og min- dre enkelt landskab. Nøgle karakteristika fremstår således Udviklingstendenser mindre tydeligt. Landskabet omkring Flintholm fremstår Der findes ikke umiddelbart nogle tegn på udvikling i ikke med markant hovedgårdkarakter og vurderes derfor området. på samme baggrund som de øvrige dele af karakterområ- det. Fredning af 1957. Reg. Nr. 427-01-02. Stengærde på jorden til Flintholm gods er fredet. Intaktheden er middel til god vurderet på baggrund af de samme forhold som er beskrevet for ovenstående område. Planlagt fremtidig vej – Regionplanforslag 2005. I Regionplanforslag 2005 er et ca. 0,5km bredt bælte på På baggrund af de mindre tydelige nøglekarakteristika og tværs af området syd for Vester Skerninge udpeget til den middel til gode intakthed vurderes områderne som fremtidigt vejforløb. karakteristiske. Eksisterende byzone – Regionplanforslag 2005. På sydsiden af Vester Skerninge samt på nord- og sydsiden Vurdering af visuelle oplevelsesmulig- af Hundstrup findes eksisterende byzone, som endnu ikke heder er bebygget. Visuelle oplevelsesmuligheder Kommende byzone – Regionplanforslag 2005 Nær kysten Mindre områder nord for landsbyerne Ulbølle og Vester Nær kysten findes udsigt over havet, hvilket betinger at Skerninge er i Regionplanforslag 2005 udlagt til fremtidig der knytter sig visuelle oplevelsesmuligheder til denne del byzone. af karakterområdet. Regional Bymønsterby – Regionplanforslag 2005 Landsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge i Regionplan- Vurdering af tilstand forlag 2005 udpeget til Regionale bymønster byer. God tilstand Størstedelen af karakterområdet Landskabskvalitetsvurdering Forekomst og placering af de karaktergivende landskabs- elementer er forholdsvist intakt. Mange hegn er fjernet, Vurdering af karakterstyrke hvilket har betinget en noget større skala end de forhold, som afspejles på de historiske kort fra midten af 1800-tal- Særligt karakteristisk let. Forekomst af bebyggelse i det åbne land er dog uæn- Området mellem kysten og landsbyerne Vester Skerninge og dret.