Ph.D.-Afhandling Sproglig Praksis I Og Omkring
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
PH.D. -AFHANDLING SPROGLIG PRAKSIS I OG OMKRING MODERSMÅLSUNDERVISNING En lingvistisk etnografisk undersøgelse LINE MØLLER DAUGAARD Paolo Fumagalli: Mother tongue. 2008. INDHOLDSFORTEGNELSE Dansk resumé v English summary viii Forord: Én forfatter, mange stemmer x 1 Indledning 1 Hvad ved vi om modersmålsundervisning? 2 Et lingvistisk etnografisk blik på modersmålsundervisning 4 At have eller ikke have – modersmålsundervisning 5 Hvorfor modersmålsundervisning? Hvilket videnstilbud? 7 Om afhandlingen 8 2 Hvad gælder som modersmålsundervisning? 10 Hvad er modersmålsundervisning? 10 Modersmålsundervisningens konfliktpotentiale 13 Modersmålsundervisning i det danske curriculum 14 Aarhus: Modersmålsundervisning og sprogstøtte på modersmål 18 Rationaletrængsel omkring modersmålsundervisning 19 Effektrationalets hegemoni 21 Hvad gælder som modersmålsundervisning? 22 5 Søndervangskolen 23 Søndervangskolen som fremtidens multikulturelle skole 24 Søndervangskolen som heldagsskole 25 Børn og voksne i og omkring 2. klasse 27 Afrunding 30 3 Lingvistisk etnografi 31 Hvad er lingvistisk etnografi? 31 Det lingvistisk etnografiske projekt 32 Lingvistik og etnografi i lingvistisk etnografi 34 Hvordan praktiseres lingvistisk etnografi? 36 Min lingvistiske etnografi 39 Metateoretisk placering 39 Beskæringen af min lingvistiske etnografi 41 Placering i forhold til anden forskning 44 Afrunding 45 4 Værditilskrivning til sprog og sproglig praksis som opfindelse og investering 47 En poststrukturalistisk orienteret sociolingvistik 47 Værditilskrivning til sprog som opfindelse og investering 49 Sprog som opfindelse og uopfindelse 49 Modersmål som opfindelse 51 Sprog som heteroglossisk 54 Investering i sprog 56 Opfindelse og investering 58 Metalingvistiske episoder 59 i Sproglige ressourcer, sproglig praksis og sprogideologier 60 Sproglige ressourcer 61 Sproglig praksis 62 Sprogideologier 63 Afrunding 63 6 Produktionen af det empiriske materiale 65 Feltarbejde 66 Det empiriske materiales struktur 68 Materialets tidsmæssige struktur 68 Materialets rumlige struktur 69 Materialets semiotiske struktur 70 Materialets sproglige struktur 71 Typer af empirisk materiale 71 Feltnoter 71 Fotos 76 Videooptagelser 77 Tekster 79 Fastholdelse af praktiseret sprogundervisning 80 Om interviewmaterialet 80 Gruppeinterview med skoleledelsen 81 Enkeltinterviews med modersmålslærere 82 Fotoeliciterede børneinterviews i grupper 83 Hvilke stemmer høres i interviewmaterialet? 88 Samspil, sammenhænge og huller i det empiriske materiale 89 Analytiske bevægelser på tværs af materialet 90 Oversættelse 91 Repræsentationelle til- og fravalg 93 To primære fremtrædelsesformer 93 Udskrifter af interaktion 94 Markering af sproglige grænser 95 Afrunding 96 7 Hvilket sprog taler en atypisk voksen? Forskerpositionering og sproglige hierarkier i en flersproget felt 98 Velkendthed som grundvikår 98 Medieret adgang til felten – at ankomme for anden gang 99 Formel adgang til felten 100 Skiftende sproglige hierarkier 101 En ’atypisk voksen’ 104 Hvilket sprog taler en atypisk voksen? 106 At ’gøre være sproglig nybegynder’ som forsker 107 Tilskrivning og fraskrivning af sproglig ekspertise 108 En atypisk investeret sproglig nybegynder 110 På feltarbejde i en flersproget felt 112 8 Kategorien ’modersmål’ tager sine børn 114 Modersmålsundervisning og den sproglige orden 115 Skoleskemaet som ordenssymbol 115 Modersmålet tager sine børn 117 ii Forhandling om adgang til modersmålsundervisning 120 Souad og arabisk: Det duer ikke 122 Said og arabisk: Velkommen til dig 125 Centrale og perifere arabere, kurdiske tidsrøvere 129 Hierarkisering af modersmål i den sproglige orden 132 9 Arabisk – modersmål med mere 135 En særlig værditilskrivning til arabisk 135 Arabisk – et sprogligt kinderæg 137 Arabisk som religiøst sprog 138 At gå til koran 140 ’Maktab literacy’ 144 Arabisk og ’religious heritage learners’ 148 Det arabiske sprogs janusansigt 151 10 At opfinde modersmålsundervisning 153 Modersmålslærere som opfindere 154 Fra afghansk til dari og pashto 154 Dari og pashto – et sociolingvistisk rids 155 Fra Afghanistan til Aarhus med Emal 157 Dari, pashto og afghansk i børnehøjde 159 Langdistance-identifikation med Afghanistan 161 En separationsideologi – i Afganistan og i Aarhus 163 Særliggørelse af pashto 167 Ægte pashtoanere 171 Dari og pashto – uden for modersmålsundervisningen 172 Nye sproglige grænsedragninger: Gammelt og moderne pashto 174 En vitalistisk læsning af opfindelse 177 11 At udfordre modersmålsundervisning 179 Abdullahi – læsehest og klassens klovn 179 Ambivalente investeringer 182 Engelsk i somalitimerne 185 Performance, stilisering og kalibrering 188 Britisk ’posh’ møder sort amerikansk til somali i Aarhus 190 Når Abdullahi ’gør være indlærer’ 193 Hvad gør Abdullahi, når han gør være indlærer? 196 Indlærerhed som ekspertise 199 Abdullahi som udfordrer af modersmålsundervisning 200 12 Mangeartede og modsatrettede investeringer i modersmålsundervisning 202 Hvad må vi kalde det? 203 En flerhed af rationaler 205 Et ønske fra forældrene 208 Forældrenes stemmer som autoritativ diskurs 210 Børnenes investering i forældrenes sprog 214 Modersmålsundervisning som modsætningsfyldt rum 216 Modsatrettede investeringer 218 Afrunding 220 iii 13 Modersmålsundervisning mellem det stribede og det glatte rum 221 Tilbage til frokostsamtalen – en genlæsning 222 Et signalement af modersmålsundervisning 225 Modersmålsundervisning i et curriculært mellemrum 225 Modersmålsundervisning som arena for investering 226 Modersmålsundervisning som sproglaboratorium 227 Det stribede og det glatte rum 228 Modersmålsundervisning mellem det stribede og det glatte 230 Rekonstituerende spørgsmål 232 Litteraturliste I Bilag XX 1 Tidligere bekendtgørelse om modersmålsundervisning XXI 2 Gældende bekendtgørelse om modersmålsundervisning XXIII 3 Sammenligning af modersmålsundervisning og sprogstøtte på modersmål XXIV 4 Modersmålsundervisning i Aarhus Kommune XXV 5 Sprogstøtte på modersmål i Aarhus Kommune XXVII 6 Sprogscreening i Aarhus Kommune XXIX 7 Heldagsskoler i Aarhus Kommune XXXII 8 Interviewguide skoleledelse XXXIII 9 Interviewguide modersmålslærere XXXIV 10 Fotomateriale i fotoeliciterede børneinterviews XXXVI 11 To variationer af fotoeliciterede børneinterviews XLII 12 Translitteration af arabisk XLIII 13 Translitteration af dari XLIV 14 Translitteration af pashto XLVII 15 Transskriptionskonventioner L 16 Samlet oversigt over empirisk materiale LI iv Dansk resumé SPROGLIG PRAKSIS I OG OMKRING MODERSMÅLSUNDERVISNING. EN LINGVISTISK ETNOGRAFISK UNDERSØGELSE Modersmålsundervisning i sprog som somali og arabisk er et omstridt pædagogisk arrangement. Modersmålsundervisning blev indført i den danske folkeskole i 1975 og har siden da været genstand for en ophedet debat. Omfanget af parate holdninger og markeringer står imidlertid i skarp kontrast til omfanget af forskningsbaseret viden om modersmålsundervisning i en dansk sammenhæng. Omfanget af dansk forskning, der på den ene eller anden måde belyser modersmålsundervisning, er begrænset, og i det omfang modersmålsundervisning har været genstand for videnskabelig undersøgelse, har opmærksomheden typisk samlet sig om modersmålsundervisningens effekt i relativt snæver statistisk forstand eller om de curriculære rammer for modersmålsundervisning. Der findes derfor begrænset forskningsmæssig indsigt i, hvordan modersmålsundervisning praktiseres og udfolder sig i danske skoler, og hvordan den opleves og opfattes af de involverede børn og voksne. En sådan viden ønsker jeg med denne afhandling at bidrage til at skabe. Min forskningsinteresse retter sig mod, hvordan modersmålsundervisning praktiseres, og hvordan der herigennem tilskrives værdi til sprog og sproglig praksis. Min undersøgelse udfolder sig som en lingvistisk etnografisk undersøgelse, der på sociolingvistisk grundlag og forankret i en poststrukturalistisk inspireret grundposition undersøger hvilke sproglige ressourcer, der bringes i anvendelse i modersmålsundervisning, og hvordan de gives social betydning, samt hvordan der investeres i og tilskrives værdi til sprog og sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning. Min lingvistiske etnografi udfolder sig som en caseundersøgelse af modersmålsundervisning, som den praktiseres på en aarhusiansk folkeskole med en 2. klasse som omdrejningspunkt. Mens alle 25 elever i klassen deltager i den obligatoriske undervisning i dansk og engelsk, deltager 18 af børnene desuden i modersmålsundervisning i arabisk, dari, pashto og somali som en del af skolens curriculum. Gennem halvandet års feltarbejde på skolen har jeg produceret et omfattende multimodalt og flersproget empirisk materiale. Jeg har deltaget i modersmålsundervisning i arabisk, dari, pashto og somali samt i undervisningen i dansk og engelsk i 2. klasse og undervejs skrevet feltnoter, taget fotos, foretaget videooptagelser og indsamlet tekstmateriale, og jeg har interviewet skoleledelse og modersmålslærerne og foretaget fotoeliciterede gruppeinterviews med børnene i 2. klasse. Mens undersøgelsens empiriske objekt kan afgrænses til modersmålsundervisning, som den praktiseres i og omkring 2. klasse, kan det analytiske objekt bestemmes som værditilskrivning til sprog og sproglig praksis. Jeg forstår værditilskrivning til sprog og sproglig praksis i lyset af to ledende teoretiske antagelser om sprog som opfindelse og investering i sprog. Denne forståelse bringer jeg i forbindelse med det empiriske materiale gennem den primære analytiske enhed, metalingvistiske episoder, som jeg forstår som det at gøre sproglig forskel