Mindre meddelelser
Iagttagelser, som er godkendt af sjældenhedsudvalget, er mærket med stjerne (*). Records approved by the rarity-committee are marked with asterisks (*).
GRØNSPÆTTEN 3 unger i reden (civ.ing. ERIK HANSEN). 11. juli ( Picus viridis) sås 1 ~sammen med 2 unger nær skovfogedboligen. SOM YNGLEFUGL PÅ LANGESØ Langesø. JøRGEN STUBGAARD, SKOVDISTRIKT, FYN. SUMMARY: Green Woodpecker (Picus viridis) Ifølge »Oversigt over Danmarks Fugle« (SALOMON breeding in Langesø Forest, Funen. In the years SEN 1963, p. 96) var 1943 det sidste år, Grønspætten 1950-1964 several observations and 5 breeding med sikkerhed optrådte som ynglefugl på Fyn. records were made in a part of Funen, where Denne notits skal give et indtryk af artens forekomst this species was formerly believed to have disap på Langesø Skovdistrikt, Nordvest-Fyn, i årene peared. 1950-64. Ialt 5 gange i dette tidsrum er Grønspæt• ten konstateret ynglende på distriktet. Iagttagel serne er mest gjort af mig selv, samt fru skovfoged STUBGAARD, Langesø. De fleste iagttagelser er RØDRYGGET SVALE gjort omkring skovfogedboligen og søen, men også ( Hirundo daurica) * andre steder i distriktet har arten i de sidste år PÅ VIGELSØ, ODENSE FJORD, været aktiv. MAJ 1964. 1950: Et par havde rede i elletræ i Dyrehaven nær Den 9. maj 1964 iagttoges en Rødrygget Svale søbredden. Flere ornithologer, bl.a. installatør ( Hirundo daurica) på Vigelsø i Odense Fjord. Ved KROG, Morud, iagttog fuglene i yngletiden. 17-tiden iagttog jeg vore tre almindelige svalearter, 1951: 1 par havde rede i pæretræ i haven ved der fløj over gården og især over en lille dam der »Spejlbjerg« (meddelt af baron G. BERNER, Lange ved.Jeg bemærkede en landsvalelignende fugl uden sø). Samme år i juli så jeg udfløjne unger i skoven hagesmæk, og da jeg fulgte dens videre flugt, så 200 m fra redestedet. Redestederne 1951-51 lå 1,5 jeg dens rustfarvede gump, som var meget iøjne km fra hinanden. faldende. I de 4 dage så jeg fuglen mere end 50 1952: Hørt en enkelt gang i foråret, samt 28. dec. gange, og hver gang var den meget let at skelne 1953: 21. marts og 20. sept. fra alle de andre svaler netop på grund af gumpen. 1954: Hørt jævntligt i oktober. Fuglen var meget lidt sky, og mange gange var 1955: Konstateret 6 gange i tiden 3. feb.-14. maj. den kun 2-3 meter fra mig. Når den skulle snappe 1956: 1. nov. en myg, stod den nærmest stille i luften på land 1957: Næsten daglig i feb., 3 gange i marts, jævn• svalevis. Jeg kunne da tydeligt se det rustfarvede ligt primo aug., enkelte gange i sept., okt. og dec. nakkebånd. Den sås aldrig sidde på kvisten eller 1958: Ialt 5 gange jan.-maj. telefontråden, men en aften fandt jeg den over 1959: Ikke konstateret. nattende under tagskægget på en trælade i et hul 1960: 2 gange i aug., 1 gang i okt. på 10 X 10 cm. Dens stemme var jeg ikke i stand 1961 : 2 gange i juni-juli, 6 gange i okt.-dec. til at skelne fra de andre svalers, idet de tre arter 1962: 5 gange i jan., 4 gange i feb., 3 gange i første altid var rigeligt tilstede. Fuglen stemte i farve halvdel af marts, og hørt daglig i sidste halvdel af tegning overens med illustrationen i »Europas marts. 21. marts sås 2 ved skovfogedboligen »Sko fugle«, bortset fra, at bugen, der på billedet har vens Værn«. Hørt daglig i april, ofte 2 fugle sam samme farve som gumpen, på den iagttagne fugl tidig. Omkring 15.-20. juni så hr. og fru direktør var grumset lys, ikke Bysvalens ( Delichon urbica) GLISTRUP næsten daglig 1 ad. og 2 juv. i deres skinnende hvide eller Landsvalens ( Hirundo rustica) have i Bredbjerg ved Langesø. Spætterne søgte gulhvide farve. Fuglen iagttoges igennem 4 dage, myrer i græsplænen. hvorefter den forsvandt i forbindelse med et storm 1963: Ialt 6 gange jan.-marts, næsten daglig i vejr. E. IuuL. april. 25. juli sås 1 ad. og 2 juv. ved skovfoged boligen (fru skovfoged STUBGAARD og skovfoged SUMMARY: Red-Rumped Swallow ( Hirundo ass. P. HvENEGAARD). Hørt 20. sept. og jævnligt daurica) seen at Vigelsø, Funen, May 1964. A single i okt. bird was seen on May 9th 1964 and observed more 1964: 1 par havde rede i en gammel, meget frønnet than fifty times during the following four days. It bøg ved skovfogedboligen i Morud Skov. Rede was always flying together with several specimens hullet (7 X 5 cm) var anbragt 2 m oppe på stam of the three common swallows, and a comparison men. Ungerne forlod reden 20. juni. Der var mindst with these is given. Mindre meddelelser 49
SKOVSNEPPER stribe, som vistnok gik over øjet. På ryggen var ( Scolopax rusticola) den lysere brun end hos Rørspurv med tydelige længdestriber; navnlig en over hver skulder var RUGENDE PÅ LANGELAND. kraftigt markeret med hvide kanter. Over brystet Ved gennemgang af skovrider E. ST. FLøYTRUP's havde den et brunt, ret bredt bånd. Halen var efterladet papirer fandtes en korrespondance om sortagtig med hvide kanter. Selve vingerne uden Skovsnepper fra 1941 med dr. P. ]ESPERSEN, og ret megen stribning i sammenfoldet tilstand, sam det blev oplyst, at man dengang aldrig havde menlignet med ryggen. !øvrigt var manglen på fundet rugende snepper på Langeland. (Dette er sort strube iøjnefaldende sammenlignet med Rør også fremhævet ijESPERSEN's redegørelse, D.O.F.T., spurv, som jo var set lige forinden. Fuglen var på 36, 1942, p. 129). Ingen skovfogeder og heller ikke størrelse med en Rørspurv. Den var tavs, og den de 3 generationer NIELSEN, som gennem 100 år vane med at rejse issefjerene, som den skulle have, har været jægere på Grevskabet Langeland, har sås ikke her. nogensinde fundet en snepperede her. Det må nævnes, at vinden dagen før var S og de I de sidste år er jeg imidlertid 2 gange bogsta tre foregående dage mellem Ø og SØ; det har sik velig talt faldet over sneppereder her ved Trane kert bidraget til fuglens opdukken ved Sengeløse. kær. 1. gang var i Åsø Skov, i en ung egekultur, TrM ANDERSEN. hvor reden senere blev forladt. Jeg fandt den 1. april 1959, og til sidst kom reden med æg til Svend SUMMARY: First record of Rustic Bunting (Em borg Zoologiske Museum. 2. gang var på Flådet beriza rustica) in Denmark. On May 30th 1964 a 27. juli 1962. Denne gang opdagede min søn og single 6 was seen at Sengeløse, Zealand. A descrip jeg fuglen i tide, og reden blev ikke forladt. tion of the bird is given. H. STAUN.
SUMMARY: Woodcock (Scolopax rusticola) breed ing on the Island of Langeland. Nesting vvas pre SORTHOVEDET MÅGE viously not known in this island. Two nests are ( Larus melanocephalus) mentioned, from April lst 1959, and July 27th * 1962. PÅ AMAGER, MAJ 1962. Den 13. maj 1962 iagttog jeg ved tanghjørnet vest for Kongelunden og syd for det inddæmmede areal PILEVÆRLING en ung Sorthovedet Måge ( Larus melanocephalus). ( Emberiza rustica) * Jeg opdagede fuglen, da den på ca. 15 meters af IAGTTAGET FØRSTE GANG I DANMARK, stand kom flyvende sammen med nogle Hætte• MAJ 1964, VED SENGELØSE. måger ( Larus ridibundus), og jeg havde i den fol gende halve time lejlighed til i fint medlys at be Den 30. maj 1964 besøgte jeg et område med tæt tragte den på nært hold både stående, svømmende kratbevoksning af forskellige buske og flere små• og flyvende sammen med Hættemågerne. Den var søer, og stedvis en lidt mere åben skov af lave større end disse, og specielt var dens flugt tungere birke- og elletræer. Området ligger et par hundrede og med langsommere vingeslag, hvilket netop først meter uden for Sengeløse 5 km nord for Tåstrup. tiltrak min opmærksomhed. Næbbet var mørkt og Kl. 5.15, idet jeg gik forbi en tæt busk, der stod betydelig kraftigere end Hættemågens. Hætten var ved en grøft, fløj to Rørspurve ( Emberiza schoeniclus) brun med enkelte lyse fjer ligesom førsteårs Hætte• op fra bredden. Umiddelbart efter fløj endnu en måger, og dens udstrækning svarede nøjagtig til fugl op, som først fløj i skjul i busken, men lidt disses. I flugten sås håndsvingfjerene tydeligt sorte efter kom den op i toppen af busken. Da jeg først med skarp kontrast til den inderste del af vingen så den flyve op, antog jeg den for også at være en og ryggen, som var blågrå. Der var ingen hvid Rørspurv, men i samme øjeblik jeg så fuglen sidde vingeforkant. Halen havde mørkt tværbånd. i toppen af busken i kikkert, blev jeg klar over, at Jeg var i tvivl om iattagelsen, fordi hættens ud det var en Pileværling ( Emberiza rustica) c5. Den strækning svarede til Hættemågens. Imidlertid skal blev siddende her i omkring et halvt minut, hvor dette være det normale for ungfuglene (oplyst af efter den fløj ind i busken igen, hvor det var umu læge joEs RAMSØE JACOBSEN). ligt at se den. Ved eftersøgning en time senere og N. H. VALERIUS. d. 1. juni om eftermiddagen sås den ikke. Fuglen sås i direkte medlys, afstanden var mel SUMMARY: Mediterranean Gull ( Larus melano lem 5 og 10 me. ter og fuglen sad i øjenhøjde, mens cephalus) seen at Amager, May 1962. A single den var frit fremme. Der kunne konstateres føl juvenile specimen was observed for half an hour gende på fuglen: Isse og kinder var sortbrune, on May 13th, Amager. A description of the bird praktisk talt næsten sorte. Den havde en hvid øje- is given. 50 Mindre meddelelser
PUNGMEJSE midten af kinden til panden, fik fuglen til at se ud, ( Remiz pendulinus) * som om den havde maske på. Båndet var smallest IAGTTAGET PÅ BORNHOLM, APRIL 1964. lige over næbbet. Dette var lyst og virkede mere spidst end vore hjemlige mejsers. Struben var hvid Den 24. april 1964 var vi taget til Hundsemyre, lig. Bryst og bug lyst beigefarvet med rødlige fjer en gammel tørvemose, beliggende i nærheden af på forhalsen. Ryggen var rødbrun, vingerne skifer Nexø på Sydbornholm. Vi kom gående på de til grå med mørke forkanter. Kort grå hale og over bagestående jordvolde, omtrent midt ude i mosen, gump. Benene virkede helt mørke. Fuglen var tavs da en lille fugl pludselig kom flyvende og slog ned ved den første iagttagelse, men dagen efter lykke i en pilebusk ved bredden. Vi opdagede, at det det, at høre stemmen, der kan sammenlignes med var en Pungmejse (Remiz pendulinus), og begyndte Rørspurvens ( Emberiza schoeniclus) -tshii, men blot ved fælles hjælp, at lave en beskrivelse af fuglen, noget finere. Desværre hørtes denne stemme kun en samt tegne en lille skitse med de vigtigste kende gang. Pungmejsen opførte sig som en typisk mejse, tegn. Efter ca. 5 minutters forløb fløj fuglen, og det og virkede i det hele taget meget urolig. Den holdt lykkedes ikke at finde den igen. med forkærlighed til i pilebuskene ved bredden. Dagen efter lykkedes det atter, at få Pungmejsen Flere gange sås den pille frøene af dunhamrene, at se på omtrent samme sted. Denne gang iagttoges hvilket den gjorde med en hurtighed, så det stod fuglen i ca. 20 min., hvorved der blev rigelig lejlig den om »ørerne«. Fuglen var meget sky, og det var hed til at studere den nærmere. Vejret var stille umuligt, at komme den nærmere end ca. 15 meter. med sol og vekslende skydække. Den 26. april var A. PEDERSEN, s. P. S!LLEHOVED, fuglen imidlertid forsvundet. Trods en meget ihær• R. MELCHIOR-HANSEN. dig eftersøgning i hele området, var det umuligt at finde den. SUMMARY: Penduline Tit ( Remizpendulinus) seen Beskrivelse: Størrelse som Blåmejsen (Parus cae at Bornholm, April 1964. A single specimen was ruleus). Måske en smule mindre og· slankere. Ho seen at Hundsemyre, a peat-bog, Bornholm, April vedet og nakken lysegrå. Et sort bånd, der gik fra 24th and 25th. A description of the bird ·is given.
SPREDTE IAGTTAGELSER
LILLE LAPPEDYKKER (Podiceps ruficollis). FLAMINGO (Phoenicopterus ruber)*. 1 par ad. sås fodre 5 næsten nyklækkede pull. i 1 fugl sås på østsiden af Aggertangen, Nordjylland, kanalen syd for Sjællandsbroen, København, 16. 17. maj 1964. P. HERMANSEN, HJ. ØsTERGAARD aug. 1964. N. 0. PREuss. CHRISTENSEN, Sv. NoRuP. Fuglen desuden meddelt iagttaget samme dag MALLEMUK (Fulmarus glacialis). og samme sted af E. Y. SøNDERGAARD. 1 fundet nylig død på stranden ved Henne Strand, Vestjylland, 20. juli 1964. N. 0. PREUSS. KNARAND (Anas strepera)*. 1 ad. KANADAGÅS ( Branta canadensis). kvarter, mens den opholdt sig i en fugtig tykning 3 sås på isen på Filsø, Vestjylland, 16. feb. 1965. af fyrre- og birketræer, på hvilke den ivrigt søgte A. HOLM JOENSEN, N. 0. PREUSS. føde. K. FROST LARSEN. KRUMNÆBBET RYLE (Calidrisferruginea). PIROL (Oriolus oriolus). 1 udfarvet fugl i sommerdragt sås på stranden ved 2 Følgende mindre meddelelser er indsamlet og bearbejdet af C. A. BLUME. TO IAGTTAGELSER AF RØDHOVEDET 7. april sås 7 ved Køge Sønakke (K. og I. NIELSEN). TORNSKADE ( Lanius senator)* 8. april sås 2 over Kongelunden, Amager (E. VED KØBENHAVN. KRAMSHØJ). 13. april sås 1 ved Ulfshale, Møn (J. G. RODE). Den 6. maj 1963 blev 1 Rødhovedet Tornskade 6 18. april sås 30 ved Aflandshage, Amager (Sv. set på nært hold igennem længere tid i tjørnehæk• CHRISTOFFERSEN). ken, der skiller Digevej fra Amager Fælled, afVwco 21. april sås 53 ved Jersie (C. A. BLUME, T. HER SøRENSEN. Da fuglen holdt til i terrænet i en uges NER, L. BALLING SØRENSEN). tid, fik adskillige ornithologer lejlighed til at se den, 21. april sås 12 ved Yderby trækkende østpå langs bl.a. STEEN CHRISTENSEN og TH. FRøLICH. Sjællands Odde (EBBA ScHØNHEYDER). Den 18. april 1964 så J. LASSEN LANDORPH 1 25. april sås 175 trækkende nordpå ved Hellerup Rødhovedet Tornskade 6 i Valbyparken. Fuglen mellem kl. 9.45 og 10.45 (N. HANNOW). iagttoges på nært hold i 1,5 time. Når den sad i 25. april sås 550 komme ind ved Sydvestpynten, solen lyste det lyst kastanjebrune hoved meget Amager og trække nordpå (kl. 10.35-12.10). (TH. kraftigt ligesom det hvide bryst. Fuglen holdt til i FRØLICH). toppen af de lave buske. C. A. BLUME. 25. april sås 780 ved Hammersholt, 3 km syd for SUMMARY: Two records of Woodchat Shrike Hillerød, trækkende mod nord (STEEN CHRISTEN ( Lanius senator) near Copenhagen. 1 6 was seen SEN). on May 6th 1963 and stayed in the area for about Fuglene fra Hellerup og Amager er sikkert blandt one week. 1 6 was seen on April 18th 1964. de 780 fra Hammersholt; dette er formentlig den største koncentration af Traner, som er rapporteret i Danmark. Trækket ved Sjællands Odde er ret NOGLE JANUAR IAGTTAGELSER AF vestligt. Tranetræk iagttages som regel kun i det VOKSNE DVÆRGMÅGER østligste Danmark og hovedsageligt ved østenvind. ( Larus minutus) C. A. BLUME. 1965. 13. jan. 7 fugle. Løkken. (Vind SV, styrke 5-7). SUMMARY: In Spring 1963 several observations (ARNE MøLLER, 0. LÆSSØE). of migrating Cranes (Grus grus) were made in the 13. jan. 1 fugl ud for havnen. Hirtshals. (ARNE eastern part of Denmark. Near Hillerød in North Zealand 780 birds were seen on April 25th, which MøLLER, 0. LÆSSØE). 15. jan. 3 fugle over brænding ved store mole, is probably the largest concentration ever recorded Hanstholm. (Vind SV, styrke 5). (ARNE MøLLER, in Denmark. 0. LÆSSØE). 15. jan. 1 fugl flyvende lavt mod øst, Aggersund. (ARNE MØLLER, 0. LÆSSØE). 17. jan. 3 fugle fiskende i brændingen, Hanstholm. NOGLE IAGTTAGELSER AF RØDSTRUBET (Vind SV, styrke 5-6). (ARNE MøLLER, 0. LÆs PIBER ( Anthus cervinus) I 1963 OG 1964. søE, P. HALD MORTENSEN, K. NøRREGÅRD, H. 12. maj 1963, 1 fugl sås på en mark nær Kongelun JERMIIN). den, Amager (STEEN CHRISTENSEN, H. P. JENSEN). Alle de iagttagne fugle fiskede i brændingen og 11. april 1964, 1 fugl (ad. 6) sås under overfarten klarede sig fint. De var alle adulte, uden hætte, fra Dragør til Limhamn af BENT og PouL JuRGEN men med det meste af rosafarven på brystet i be SEN. Fuglen fløj 10 gange rundt om skibet, til tider hold og selvfølgelig sorte vingeundersider. kun på 1 meters afstand, så der var rig lejlighed til 0. LÆSSØE. at studere fuglen. Det er på langt den tidligste fore SUMMARY: Some records of adult Little Gulls komst af denne art. Den er hidtil kun set ret sjæl• ( Larus minutus) January 1965. In January 1965 al dent om foråret og da altid i maj. together 15 adult Little Gulls were seen at the 20. sept. 1964, 5 fugle sås på voldene på det areal, coasts in N orth J utland (Løkken, Hirtshals, Hanst der inddæmmes ved Avedøre Holme (TIM ANDER holm, and Aggersund). All birds were feeding in SEN, STEEN CHRISTENSEN). the surf zone. 24. sept. 1964, 5 fugle sås i Valbyparken (CLAUS PEDERSEN). c. A. BLUME. FORÅRSTRÆK AF TRANE SUMMARY: Some observations of Red-throated (Grus grus) Pipit ( Anthus cervinus) in 1963 and 1964. Four ob 1963. servations are mentioned, among which the hither Følgende meddelelser er indkommet om tranetræk to earliest spring record ( 1 ad. 6 in Øresund, April over Østdanmark i foråret 1963: 4th 1964). Mindre meddelelser 53 NOGLE IAGTTAGELSER AF LILLE FLUE teristisk var det korte, tykke næb, der var meget SNAPPER højt ved grunden; dette gav den et skalperet ud ( Muscicapa parva). seende og virkede ret iøjnefaldende Længste uafbrudte iagttagelsesperiode var, da 22. maj 1961 blev det hidtil største antal af Lille den sad i toppen af et ca. 3-4 m højt piletræ, ca. 5 Fluesnapper set på Christiansø, nemlig 14. Af disse minutter. Her sås den i godt lys og gennem en kik havde kun 4-5 rød strube. Gennem V. VALENTI kert 7x 50 på ca. 10 m afstand. Dens lyse overgump NUSSEN's konstante pinsebesøg på Christiansø er det leder mig til at tro, at det drejede sig om en ikke bekræftet, hvilken fremragende træklokalitet denne udfarvet han. ø er om foråret. På ovennævnte dato så V. V ALEN Det er den første forårsiagttagelse herhjemme og TINUSSEN og FL. INGSTRUP blandt meget andet 6 således den fjerde fra Danmark.« Natravne ( Caprimulgus europaeus), 2 Piroler ( Oriolus STEEN CHRISTENSEN. oriolus), 2 Græshoppesangere ( Locustella naevia), 1 Høgesanger (Sylvia nisoria) og 1 Hortulan ( Emberiza »En han af Karmindompap opdagedes 26. maj hortulana) . 1963 i Kongelunden på 15-20 m afstand, og det Efterhånden som den Lille Fluesnapper breder udelukkende på grund af dens stærkt lysende røde sig mod vest, bliver den også mere og mere almin farve. Fuglen sad i en 6-8 m høj gran i en lysning delig i Østdanmark. I de senere år er den således af blandskov, ca. 100 m syd for vejen, der går mel set hvert forår og efterår i Kongelunden, Amager. lem traktørstedet og stranden. Den 12. maj 1963 blev der her set 4 eksemplarer Desværre lod fuglen ikke sin stemme høre, hver med mere eller mindre rød strubeplet af bl. a. ken da den sad i granen eller da den et lille minut H. P. JENSEN. c. A. BLUME. efter fløj bort fra granen, nordpå tværs over vejen. Vi havde den i ualmindelig god belysning og så SUMMARY: On May 22nd 1961 the hitherto i kikkerterne tydeligt fuglens stærkt røde hoved og largest number of Red-breasted Flycatchers bryst. ( Muscicapa parva) in Denmark was seen on Chri En fortsat eftersøgning af fuglen var desværre re stiansø, near Bornholm. In the last years the species sultatløs.« has been recorded every spring and autumn in OLE HINDSBO, BENT og PouL JtiRGENSEN. Kongelunden, Amager. On May 12th 1963 four Det er den 4. og 5. iagttagelse fra Danmark og birds were seen. de to første iagttagelser fra foråret. C. A. B. SUMMARY: Two records of Scarlet Crossbeak STORT TRÆK AF RIDE ( Erythrinus erythrinus) from Amager. The 4th and ( Rissa tridactyla) 5th record of this species from Denmark, both from VED HANSTHOLM. spring, May 11 th 1962 and May 26th 1963 respec 0. LÆSSØE meddeler (in litt.), at han den 21. nov. tively. The latter bird was a male in breeding 1964 fra kl. 14.30 til 15.30 så ca. 1800 Rider trække plumage. mod syd ved Hanstholm. Trækket var i fuld gang, da LÆssøE ankom, og fortsatte, da han forlod ste TREDÆKKERE det. Ved samme lejlighed sås 21 Suler ( Morus bassa ( Gallinago media)* nus) og 23 lommer sp. ( Gavia sp.) trække mod syd. I JYLLAND. c. A. BLUME. I de senere år er gjort følgende iagttagelser af Tre SUMMARY: On November 21st 1964 about 1800 dækkere (Gallinago media) i Jylland: Kittiwakes ( Rissa tridactyla) were migrating towards 1955: 3. nov. Lendrup 1 fugl (beskadiget eller an the south at Hanstholm (North Jutland) between skudt). 2.30 and 3.30 hours p.m. 1957: 12. sept. Klim 2 fugle (1 skudt); 26. sept. Klim 1 fugl (skudt). 1958: 25. aug. Klim 2 fugle (1 skudt); 28. aug. TO IAGTTAGELSER AF KARMINDOMPAP Klim 1 fugl; 4 sept. Klim 1 fugl; 21. sept. Klim ( Erythrina e;ythrina) * 1 fugl. PÅ AMAGER. 1960: 26. aug. Værnet, Tipperne 1 fugl ved grus »Under en tur 11. maj 1962 til det sydvestlige vejen. Amager, nærmere betegnet Kofoeds Skoles enge, 1962: 8. sept. Ulvedyb, »Fennen«, 3 fugle (1 skudt); nær Sydvestpynten, opdagede jeg en fugl, der viste 1. okt. Klim 1 fugl. sig at være en Karmindompap. Den holdt til på 1963: IO. aug. »Fennen« 2 fugle; 15. aug. »Fen en græsbevokset eng i umiddelbar nærhed af en nen« 3 fugle (1 skudt); 15. aug. Klim 2 fugle frugtplantage. Om dens udseende noterede jeg føl (skudt), 17. aug. »Fennen« 3 fugle (1 skudt); gende: Af størrelse var den som en Rørspurv (Em 18. aug. Værnet, Tipperne, 1 fugl (skudt); 18. beriza schoeniclus), måske lidt tykkere. Særligt karak- aug. »Fennen« 1 fugl (skudt); 19. aug. »Fennen 2 Mindre meddelelser fugle ( 1 skudt); 22. aug. »Fennen« 4 fugle ( 1 skudt); gallinago) is given. The Great Snipe has hitherto 24. aug. »Fennen« 1 fugl (skudt); 25. aug. »Fen been considered a rare bird in Denmark. The nen« 2 fugle ( 1 skudt); 25. aug. Ulvedyb, dæm• present records, however, show that the species in ning, 2 fugle (skudt). some places and at certain times occurs rather fre 1964: 10. aug. Ulvedyb 1 fugl; 12. sept. Ulvedyb quently. 1 fugl. Af de sete fugle har jeg ialt haft 15 eller 16 i hånden, som oftest skudt af medjægere, men 5 af IAGTTAGELSER AF GRÅMÅGE mig selv. Kun i et tilfælde var der en smule tvivl, ( Larus lryperboreus) * inden hunden apporterede, om det nu også var OG HVIDVINGET MÅGE Tredækker. Fuglen var ret lille og havde næsten ( Larus glaucoides) *. intet hvidt på yderste halefjer. På denne som i alle I de senere år er der gjort en lang række iagttagel andre tilfælde blev halefjerene talt: 16, og fuglen ser af Gråmåge ( Larus hyperboreus) og Hvidvinget var da også langt tungere end en Dobbeltbekka Måge ( Larus glaucoides) i Nordjylland. Der forelig sin ( Gallinago gallinago) og langt kraftigere stribet ger følgende iagttagelser. på sider og bug. !øvrigt karakteristisk træk ved fuglen i hånden er, at bugfarven snarere er lysegrå GRÅMÅGE (Larus hyperboreus). end hvid. 1960: 16. april 2 juv. Skagen Havn; 9. maj I juv. Normalt er der slet ingen tvivl for mig eller mine lille mole ved Hanstholm; 11. maj 2 juv. Skagen medjægere, når en bekkasin rejses. Kriteriet for Nordstrand (se Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 57: Tredækker: Rejser på klodshold (2-8 m), ofte 122 (1963)); 14. maj 2 juv. Skagen Nordstrand; med hunden næsten over sig, flyver 50-200 m, lige 13. nov. 1 ad. Livø Bredning, 8 km ude fra Løg og tungt, og er næsten ikke til at rejse igen, da den stør. løber for hunden (to gange set i sædet). Som regel 1961: 31. marts I juv. fundet død Skagen Nord ses det hvide i de yderste halefjer tydeligt, da fug strand; 29. april I juv. Hanstholm. lene gerne flyver direkte væk fra en. Næsten altid 1962: 19. april 1 juv. Skagen Havn; 23. april 1 juv. tavs - en sagde »trrrrø« el. lign. På en god »bekka Skagen Havn; 30. nov. 1 juv. og I ad. (let olie sin-dag« ligger der i den bedste »Fenne« 150-250 skadet, den juvenile ret lille) Hanstholm. Dobbeltbekkasiner og 1-2 Tredækkere, så der er 1963: 13. april 1 juv. Hanstholm (P. HALD MOR rigelig lejlighed til sammenligning. En forædt, ung TENSEN, 0. LÆSSØE). Dobbeltbekkasin kan undertiden lette tavs og lidt 1964: 4. jan. 1 juv. Hanstholm; 5. jan 2 juv. Hanst tungt, men flyver dog altid mindst 500 m og stiger holm (P. HALD MORTENSEN, 0. LÆSSØE); 19. jan. stærkt, mens Tredækkeren stryger lige over jorden, 1 juv. (2 ?) Hanstholm (P. HALD MORTENSEN, - virker hyppigt sneppeagtigt ivrig. Den bedste KLINDT, 0. LÆSSØE); 16. marts 1 juv. (ret lille) »Fenne« er en almindelig græsmark med lidt tilløb Bulbjerg; 13. april 2 juv. (store og typiske 2-3 til lyng hist og her og iøvrigt tidvis fuldt af små• års fugle) Hanstholm; 17. april 2 juv. ( l stor og 1 pjaskvand grøfter langs begge sider. Altid kvier lille) Skagen Havn; 24. april 1 juv. Skagen Nord på græs. I en anden »Fenne« ved Klim er Tredæk• strand (A. MøLLER, P. HALD MORTENSEN, 0. keren også set et antal gange. Her er mere tørt LÆssøE); 24. april 3-4 juv. Hirtshals Havn (A. endnu og større pletter lyng, hvor fuglene flere MØLLER, P. HALD MORTENSEN, 0. LÆSSØE); 31. gange er rejst. 0. LÆssøE. maj 2 juv. Hirtshals Havn (A. MøLLER, 0. LÆs 0. LÆssøE mener, at årsagen til, at antallet af søE); 30. okt. 1 juv. (2-års) Bulbjerg; 21. nov. 2 Tredækkere var så lille i 1964, var den manglende juv. Hanstholm; 26. nov. 1 juv. (sammen med fugtighed dels på grund af udtørringen af Ulve 1200-1500 Sølvmåger ( Larus argentatus) Nibe ved dybet og dels på grund af den ringe regnmængde i slagteriudløb i fjorden; 2 dec" 3. dec" 4. dec. 1 august. juv. sammested. I vore dage ses Tredækkeren næsten kun i Jyl HVIDVINGET MÅGE ( Larus glaucoides). land, hvor den i hvert fald i 1963 ikke var så sjæl• 1961: 15. marts 1 juv. Bulbjerg; 29. april 1 juv. den, som den almindeligvis anses for at være. I de Hanstholm. senere år ses den også hyppigere i Sverige. C. A. B. 1962: 8. april 1 juv. Skagen Havn. SUMMARY: Observations of Great Snipe (Galli 1964: 17. april 1 juv. (I-års) Skagen Havn; 24. nago media) in Jutland. In the years 1956-64 april 1 juv. (2-års) Skagen Havn (A. MøLLER, P. several observations of this species were made in HALD MORTENSEN, 0. LÆssøE); 24. april 3 juv. Northern and Western Jutland (at Klim, Ulve (1- og 2-års) Hirtshals (A. MøLLER, P. HALD MoR dybet, and Tipperne). 38 birds seen are mentioned TENSEN, 0. LÆSSØE); 31. maj 2 juv. (1-års) Hirts ofwhich 16 were shot. 22 birds were seen in August hals (A. MøLLER, 0. LÆssøE); 20. juni I (ad. eller 1963. A description of the behaviour of the Great næsten ad.) Nyborg Færgehavn (A. MøLLER, 0. Snipe compared to that of the Snipe ( Gallinago LÆssøE); 21. nov. 1 ad. Hanstholm; 26. nov. I Mindre meddelelser 55 Hvidvinget Måge ( Larus glaucoides), Skagen Havn, 24. april 1964 (Foto: PouL HALD MORTENSEN). Iceland Gull (Larus glaucoides) (3-års(?) næsten ad.) Nibe, slagteriudløb i fjor tagen den sidste yderste 1/4, der med skarp grænse den; 1. dec. 1 ad. (fuglen havde svagt gråblå ryg, er nærmest sort. En ejendommelighed, jeg har be muligvis samme fugl som 26. nov.) Nibe, slagteri mærket, er, at Gråmågen i »hakkeorden« står langt udløb i fjorden; 2. dec. 1 fugl (ret fjern) Nibe. over de øvrige måger og genner disse væk med let 1965: 3. feb. 1 juv. (meget lille og typisk, haltede hed - og gør det ofte og gerne. Dette er aldrig set stærkt på det ene ben og virkede tam) Hanstholm; med Hvidvinget Måge, som jeg har set blive kujo 4. marts 1 ad. Nibe, slagteriudløb i fjorden; 5. neret flere gange. marts 1 ad. (samme fugl) og 1 næsten ad. Nibe, Gråmåger kan være ret små, i mindst 2 tilfælde slagteriudløb i fjorden. er set ungfugle, der var af størrelse som Sølvmåge, På følgende dage og lokaliteter sås de to arter men ser alligevel altid meget grove, bredvingede sammen: 1961: 29. april Hanstholm; 1964: 17. ud og med en mægtig »slagterkrog« af et næb, hvor april Skagen Havn, 24. april Hirtshals, 31. maj kontrasten fra det lyserøde til det sorte ses på selv Hirtshals, 21. nov. Hanstholm, 26. nov. Nibe. ret lang afstand. Både Hvidvinget Måge og Gråmige er set i så Af Hvidvinget Måge er kun set en helt sikker mange dragter, at en egentlig dragtbeskrivelse af adult, nemlig 1. dec. 1964 ved Nibe. Denne var hver ikke er overkommelig; problemet er j'.) heller næsten renhvid - kunne opdages fra bil med mere ikke at skelne disse fra Sølvmåger og de andre end 100 km's fart imellem mange mindre store mågearter - de lyser jo alle langt væk - men at måger. Nærmere betragtet havde den ganske svagt skelne de to arter fra hinanden. Ofte er det let, da gråblå ryg, eller rettere vingeoversider. Orbital fuglene er langt mere tamme end de øvrige store ringen ret mørk, men dog ikke egentlig rød, synes måger og lader sig bese på nært hold på stranden, jeg. Sås ellers i medsol på 40-50 m afstand i kik eller når de sidder på taget af fiskeeksporthaller. kert lOX 50. Den Hvidvingede Måge er altid mindst, som Et typisk citat fra min dagbog den 24. april 1964 regel er anelse mindre end en Sølvmåge dette (Hirtshals) : er dog også set i to tilfælde af Gråmåge. Men fuglen »Gråmågerne og de Hvidvingede i en mægtig er også slankere, elegantere, mere langvinget, og flok Sølvmåger ( Larus argentatus), Sildemåger ( Larus vingerne er tydeligt smallere ved basis, end Grå• fuscus) og Svartbage ( Larus marinus) på stranden. mågens. Næbbet er dog langt det sikreste kendetegn, Her sås sammen 1-års og 2-års (2 stk.) Hvidvinget og er i alle tilfælde bedømt: det er langt svagere, Måge og 2 Gråmåger og 1 Gråmåge inde ved mo tyndere og i reglen mørkere end Gråmågens, len, samt yderligere 1 Hvidvinget på et tag i hav giver fuglen et »sødere«, mere dueagtigt udseende. nen, hvor også 1 Gråmåge sås flyvende. De sidste I den dragt, der langt almindeligst ses, er den Hvid to kan dog være gået igen på stranden, men altså vingede Måges næb mørkebrunt på de yderste 2/3, minimum: 3 af hver art, og så så vi endda ikke o.:s- noget lysere brunt til gulbrunt på inderste 1/3. havnen rigtigt efter på grund af tidnød. Vi havde Gråmågens store, grove næb er her kødfarvet, und- meget fin lejlighed til sammenligning mellem Grå- 56 Mindre meddelelser måge og Hvidvinget Måge, som her var meget lette forårstrækgæst ikke blot ved Vendsyssels kyster, at adskille. Dog skal man passe på 1-års Hvidvinget men også i Thy; man må endvidere formode, at Måge siddende, som ret let overses forfra. På alle dette også er tilfældet andre steder i Jylland. Gråmåger, hvoraf den ene var ret lille, var næb• De nævnte 15 iagttagelser af Hvidvinget Måge bene fine, med god kontrast og kun det yderste sort. fra 1961 til begyndelsen af 1965 er flere sikre fund De Hvidvingede Måger var mere forskellige med end der hidtil er omtalt i litteraturen. Ifølge SALO hensyn til udbredelsen af det mørke. 1 års med lyse MONSEN: Oversigt over Danmarks Fugle (1963) fin brunt undernæb (lidt under det halve) og sortagtig des her fra landet fra 1875 til 1961kun14 forekom yderste halvdel. De ældre fugles næb ligner mere ster, hvoraf 8 er iagttagelser (ind. nogle usikre). Gråmågernes, selvom der er mere sort og mere fly Efterhånden som Nord- og Vestjylland bliver un dende grænse, men det inderste af næbbet er mere dersøgt på alle årstider, vil vi få et bedre indblik i kødfarvet end på 1-års fuglen. Selvfølgelig er næb• denne fuglearts optræden. C. A. BLUME. bet spinklere og hovedet mindre end de meget grove Gråmågers. SUMMARY: Observations of Glaucous Gull (La Der må jo antages at være mange »hvide« måger rus hyperboreus) and Iceland Gull ( Larus glaucoides). ved vestkvsten sådan en dag, når vi alene kan se From 1960 to 1965 (March) nearly 40 Glaucous mindst 4 af hver slags bare i Skagen og Hirtshals, Gulls and 15 Iceland Gulls were observed. One uden specielt at hellige os måger. Givet i hvert til Iceland Gull was seen at Nyborg (Funen), all fælde, at litteraturangivelser om disæ to arter er others were seen at coasts in North Jutland (at helt forældede, ligesom beskrivelser og afbildnin Skagen, Hirtshals, Bulbjerg, Hanstholm, and Lim ger af ungfugle lader en del tilbage at ønske. Ret fjorden). In some cases the two species were seen heldigt, at vi var tre mand til disse mere ualminde together, and the author has given a thorough des lige iagttagelser.« 0. LÆsSøE. cription of the characters by means of which the Ifølge SALOMONSEN: Oversigt over Danmarks two species are distinguished. The present observa Fugle (1963) er Gråmågen »Fåtallig, men næppe tions show that the Glaucous Gull is a regular almindelig vintergæst (sept.-april, flest nov./febr.), winter- and spring-visitor along the coasts ofVend muligvis regelmæssig forårsgæst (marts/pr. maj) syssel and Thy. Further that the Iceland Gull is langs Vendsyssels kyster«. Af ovenstående rapport more common than hitherto believed (up to 1963 fremgår det, at den ikke er så fåtallig en vintergæst ( SALOMONSEN : Oversigt over Danmarks Fugle) som almindeligvis antaget, og at den er regelmæssig only 14 records were known).