September 2004 5

BYPLAN NYT 2. årgang · september 2004 5

„Planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale planlægning, må ikke sættes over styr”

Strukturreformen og planlægningen side 4

„Der er ikke noget så trist, som når et fint sted bliver ødelagt, fordi kommunen rykker ind med flere ton granit.”

Dogme om byens pladser side 8

„Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgave- mæssige identitet.”

Strukturreformen side 14

„ …at skabe en strategisk byplan, der kunne udvikle sig af sig selv.”

I anledning af Byplanprisen 2003 side 15 2 BYPLAN NYT 5 2004

Layout BYPLAN NYT Redaktion Årsabonnement i 2004 ISSN 2. årgang · september 2004 5 Ole Damsgård (ansv.) 180 kr. incl. moms og for- Karin Larsen 1602-9038 Anette Sørensen sendelse i Danmark Arkitektens Forlag BYPLANNYT udkommer med seks numre om året Redaktionsadresse Annoncer Repro + tryk Dansk Byplanlaboratorium Anette Sørensen Arco Grafisk A/S Signerede artikler står for

„Planlægningens arvesølv, det højt besungne rammestyringsprincip hvor det statslige og det regionale niveau sætter rammer for den kommunale Nørregade 36 [email protected] forfatterens regning, usig- planlægning, må ikke sættes over styr”

Strukturreformen og planlægningen side 5

„Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor Forside: kommuner, regioner og stat har hver sin opgave- 1165 København K nerede for den ansvars- mæssige identitet.”

Strukturreformen side 14

„Der er ikke noget så trist, som når et fint sted Tlf.: 33 13 72 81 havende redaktørs regning bliver ødelagt, fordi kommunen rykker ind med flere ton granit.”

Dogme om byens pladser side 10

„ …at skabe en strategisk byplan, der kunne ud- Fax: 33 14 34 35 vikle sig af sig selv.” I anledning af Byplanprisen 2003 side 15 Mail: [email protected] Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til arti- kelserien Planlægningens BYPLANNYT nr. 5 / 2004 (2. årgang) dogmer

/ª37*#:((&3 (37*%&5 03%&/5-*(5

)&-5/&%5*- .*/%45& %&5"-+&

6IBYGGER VEDLIGEHOLDER SLGEROGUDLEJERFREMTIDENS BOLIGER EJENDOMMEOGVEJE6IGRTINGENESÍDANSOM DETBLIVERAFTALTOGDETMEDSTOLTHED(VERGANG$ET SYNESVIERDETMINDSTEMANKANFORLANGE +ANDUGTTEHVEMVIER

888/$$%, BYPLAN NYT 5 2004 3 LEDER FREMTIDENS PLANLÆGNING

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om strukturreformen overraskede lige før sommerferien med både timing og indhold. Timingen fordi vel de fleste havde indstillet sig på, at regeringen ville bruge sommeren til at få et bredt forlig halet i land. Men regeringen valgte det smalle forlig og spillede trumfen ud med regeringsrokaden og Connie Hedegaard som ny miljøminister, inden Danmark rigtigt var kommet hjem fra sommerferien igen. Indholdsmæssigt overraskede aftalen med overhovedet at give regionerne en vis planlæg- ningsmæssig kompetence. Hvor meget er endnu uafklaret. Men det vigtige er, at regeringen har rykket sig i forhold til det første udspil fra januar, hvor den regionale planlægning glim- rede ved sit fravær. Nu får vi regionale udviklingsplaner, som skal kobles med de regionale erhvervsudvik- lingsstrategier, og som skal være brede og indeholde en samlet vision for en række sektor- områder herunder f.eks. den fysiske udvikling. Det rummer nogle gode perspektiver. Hvor præcist grænsen mellem den regionale udviklingsplanlægning og kommunernes planlægning kommer til at gå, er stadig uafklaret. Men et er sikkert: Kommuneplanerne bliver de arealregulerende formelt bindende planer, som kommer til at omfatte både byerne og det åbne land. I denne nye arbejdsdeling ligger der en vis dynamik, som kan føre til et tiltrængt kvalitets- spring i den danske planlægning. Specielt hvis regionerne får andet end bare en indsigelses- ret. En dynamisk planlægning har ikke gode betingelser i en monopolsituation, hvor en myn- dighed har den suveræne plankompetence på alle felter. Faren er, at regionerne bliver for politisk og planfagligt svage og ikke magter at give kommunerne det med- og modspil, som er en forudsætning for en dynamisk udviklende plan- lægning. Ubekræftede forlydende siger dog, at der arbejdes på at flytte flere miljøopgaver ud til regionerne, dette kunne betyde en styrkelse af regionerne også på planområdet. En anden fare er, at kommunerne alligevel ikke bliver store eller stærke nok til at kunne løfte de nye opgaver, og at de nye kommuneplaner bliver blege udgaver af de nuværende kommune- og regionplaner. Aftalen om strukturreformen rummer desuden en massiv centralisering af planlægning- en. Dels overtager staten simpelt hen styringen på en række områder, og dels skal planlo- ven detaljeres f.eks. med hensyn til planernes indhold. Planlægningen bliver dermed mere regelstyret og mindre i stand til at tage højde for lokale forhold. Et andet punkt hvor regeringsaftalen vækker bekymring, er afgrænsningen af regionerne. I den nye hovedstadsregion har man valgt at skære Køge Bugt-fingeren og Roskilde-fingeren over og indlemme dele af den nuværende hovedstadsregion i Region Sjælland. Den regionale inddeling af Østjylland virker heller ikke overbevisende nu, hvor det øst- jyske bybånd skæres over. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at arbejde med regionale udviklingsplaner for halve eller tredjedele byregioner? Disse forhold skal og må der rettes op på i slutrunden om strukturreformen her i efter- året, hvis altså reformen skal give planlægningen det løft, vi drømmer om. Ole Damsgård 4 BYPLAN NYT 5 2004

Kilde: Svendborg Kommune

Det politiske forlig omkring strukturreformen læg- ger op til en stærkere rolle til kommuneplanen og en mere overordnet strategisk rolle til de nye, store regioner. Det er der muligheder i – men også fald- gruber.Vi mangler endnu at se de konkrete lovfor- slag, men mange planlæggere løfter en advarende pegefinger, samtidig med at der udtrykkes optimis- me omkring de nye muligheder. ByplanNyt har talt med tre af dem, der har fingrene nede i substansen.

STRUKTURREFORMEN OG PLANLÆGNINGEN IKKE SÅ TOSSET ENDDA – MEN PAS GODT PÅ ARVESØLVET

DEN GLADE NYHED cipper for regionens fysiske udvikling kan Miljø i Ringkjøbing Amt. Også han er til- Nu får vi regioner, der lægger strategiske løfte den regionale planlægning op på et hænger af, at den regionale planlægning flyt- rammer for udviklingen og kommuner, der langt højere kvalitetsniveau. ter sig fra detaljeret arealplanlægning og har muskler nok til at løfte de faglige opga- Samme forventninger deles af Tommy sagsbehandling til et strategisk niveau, hvor ver, der flyttes fra amterne. Mostrup, som er direktør for Teknik og der fastlægges indsatsområder og formule- Det er den glade nyhed til planlæggerne res strategier for udviklingen. Det må også i forbindelse med den kommende struktur- gerne ske i større regionale enheder med reform. Det mener i hvert fald souschef i „Den løftede pegefinger mere veludbyggede faglige miljøer, end dem Odense Kommunes byplan- og miljøafde- handler derfor om, at plan- vi har i øjeblikket. ling Jannik Nyrop. Hvis der kan skabes sam- lægningens arvesølv, det menhængende strategiske overvejelser bå- højt besungne rammesty- DEN LØFTEDE PEGEFINGER de på statsligt, regionalt og kommunalt ni- ringsprincip hvor det stats- Men Jannik Nyrop og Tommy Mostrup er veau, vil planlægningen i Danmark få et ge- lige og det regionale niveau dog også bekymrede over, hvor lidt der bli- valdigt løft. Regionale udviklingsplaner med sætter rammer for den ver tilbage til regionerne. Der vil stadig væ- en overordnet vision for regionens samle- kommunale planlægning, re behov for et regionalt niveau, når det de udvikling, med regionale erhvervsudvik- ikke sættes over styr.” handler om at beskytte de brede og langsig- lingsstrategier og med overordnede prin- tede miljø- og naturinteresser. Det gælder BYPLAN NYT 5 2004 5

f.eks. grundvandsbeskyttelsen, opfyldelsen at det er et spørgsmål om tid, før vi får den og erhvervsudvikling uden for byerne – f.eks. af vandrammedirektiverne og habitatområ- store sammenhængende sjællandsregion. i form af en kommunal landdistriktspolitik. derne, som ikke kan administreres inden for I de nye kommuner bliver det også muligt begrænsede, geografiske områder, men nød- DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING at arbejde med et sammenhængende by- vendigvis må forvaltes regionalt eller stats- Planlægningsdebatten har især sat fokus på mønster, herunder med en mere bevidst ligt. Konkrete opgaver som miljøvurderinger det regionale niveau, men reformen får også arbejdsdeling mellem byerne, baseret på de af husdyrbrug kan heller ikke varetages kom- stor betydning for den kommunale planlæg- enkelte byers styrker og svagheder. munalt, da miljøkonsekvenserne ofte kan væ- ning. Store regioner fordrer store kommu- re grænseoverskridende i forhold til nabo- ner, mener Jannik Nyrop. Og hvis kommu- NÆRDEMOKRATIET kommunerne. nerne kan blive store nok til at kunne Nærdemokratiet og borgerdeltagelsen i de Den løftede pegefinger handler derfor store kommuner behøver ikke at blive et om, at planlægningens arvesølv, det højt be- problem i forhold til planlægningen. Ifølge sungne rammestyringsprincip hvor det stats- „Hvis alle opgaverne flyttes Jannik Nyrop er der ikke noget at komme lige og det regionale niveau sætter rammer fra amterne til kommuner- efter i de store kommuner. De store kom- for den kommunale planlægning, ikke sættes ne, mens kontrolfunktioner muner har bedre muligheder for en profes- over styr. Hvis alle opgaverne flyttes fra am- og overordnet ansvar flyt- sionel indsats for borgerinddragelsen. Oden- terne til kommunerne, mens kontrolfunk- tes op til staten, kan der se har således lange og stolte traditioner for tioner og overordnet ansvar flyttes op til blive tale om en helt uac- borgerinddragelse på alle niveauer, og det staten, kan der blive tale om en helt uac- ceptabel centralisering, der kan også blive tilfældet i de fremtidige store ceptabel centralisering, der også vil gå ud også vil gå ud over borger- kommuner, hvis der satses målrettet på det. over borgernes muligheder for at få indfly- nes muligheder for at få delse på det regionale niveau, hvor de lang- indflydelse.” Niels Helberg sigtede natur- og miljøinteresser rettelig Sociolog, planlægningskonsulent hører hjemme. Hvis ansvaret tages fra de folkevalgte re- etablere de nødvendige, faglige miljøer, vil gionsråd, og hvis borgerinddragelsen på det der kunne løftes langt flere opgaver end i regionale niveau svækkes yderligere (den er dag, både på plan-, miljø- og naturområdet. ikke for god i forvejen), vil debatten om na- I det politiske forlig slås det fast, at kom- tur- og miljøinteresserne blive reduceret til muneplanen bliver den bærende plantype i lokale skænderier om økonomi og arbejds- den fysiske planlægning. Kommuneplanen Fra 2007 forandres Danmarkskortet. Erstatningen pladser, mens de mere principielle og lang- skal indeholde mål og retningslinier både for amterne bliver en opdeling af landet i fem sigtede diskussioner om natur og miljø vil for byerne og i det åbne land, og det giver regioner. reduceres til „lomborgske” skænderier nye muligheder for regulering af bosætning Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet blandt fagfolk. gioner Christiansø HOVEDSTADSOMRÅDET De nye regioner Skagen Bornholm Hirtshals

Frederikshavn I Hovedstadsområdet kan der opstå helt Sindal

Hjørring Løkken-Vrå særlige problemer med den regionale plan- Sæby

Brønderslev Læsø Pandrup lægning. Chefplanlægger Martin Holgaard Dronninglund Åbybro Brovst Hanstholm Hørsholm Fjerritslev i Roskilde Kommune beklager, at Roskilde Hals Aalborg Allerød Birkerød Thisted Nibe Søllerød ikke kommer med i den nye Hovedstads- Løgstør Sejlflod Farum Støvring Lyngby-Tårnbæk Års Skørping Mor sø Værløse Sydthy Farsø region. Roskilde er på mange måder en in- Sundsøre Gentofte Hadsund Arden Gladsaxe Sallingsund Nørager Ledøje-Smørum Herlev Ålestrup Ballerup Mar iager tegreret del af Hovedstadsområdet, og det Thyholm Spøttrup Hobro Glostrup Møldrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Skive Nørhald København Purhus Rougsø Tjele Høje Tåstrup Brøndby vil være beklageligt, hvis Roskilde ikke bliver Lemvig Randers Nørre Djurs Struer Vinderup Hvidovre Fjends Vallensbæk Viborg Sønderhald Ishøj Tårnby Bjerringbro Langå Dragør Midtdjurs Grenå Hvorslev en del af regionens strategiske overvejelser Holstebro Rosenholm Hadsten Greve Avlum-Haderup Karup Rønde Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Ebeltoft i fremtiden. Trehøje Silkeborg Ikast Århus Ringkøbing Galten Herning Græsted-Gilleleje Ry Hørning Videbæk Helsingør Det bedste ville være en sammenhæng- Them Helsinge

Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Skjern Nørre Snede Brædstrup Frederiksværk Hillerød Åskov Nykøbing-Rørvig Karlebo ende planlægning for hele det sjællandske Gedved Odder Skævinge Brande Trundholm Jægerspris Tørring-Uldum Horsens Slangerup Egvad Frederikssund Give Samsø Stenløse Dragsholm Ølstykke arbejdsmarked. Nu må man nøjes med det Skibby Jelling Hedensted Holbæk Blåbjerg Ølgod Grindsted Juelsminde Gundsø Bjergsted Svinninge Bramsnæs Vejle Kalundborg Varde Roskilde Jernløse næstbedste, hvor regionerne må arbejde Egtved Tornved Lejre Blåvandshuk Børkop Hvidebæk Hvalsø Billund Helle Tølløse Høng Ramsø Fredericia Solrød Bogense Gørlev Dianalund Stenlille Brørup Otterup Lunderskov sammen om fælles strategier. Problemet er, Esbjerg Holsted Vejen Middelfart Kerteminde Skovbo Bramming Søndersø Ringsted Køge Kolding Munkebo Nørre Åby Slagelse Sorø Fanø Vamdrup Ejby Vallø Vissenbjerg Odense Korsør at de nye enheder først vil bruge mange Rødding Årup Langeskov Suså Haslev Christiansfeld Ny bor g Hashøj Stevns Ullerslev Fuglebjerg Ribe Tommerup Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Fakse Gram Vojens Næstved Assens Ørbæk Skælskør kræfter på at opbygge identitet og demon- Broby Ri nge Haderslev Hårby Ryslinge Fladså

Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Præstø strere deres eksistensberettigelse. Og det Fåborg Egebjerg Rødekr o Vordingborg Bredebro Åbenrå Løgumkloster Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær

Højer Møn Sundeved Augustenborg vil i en overgangsperiode gøre samarbejdet Tønder Tinglev Lundtoft Rudkøbing Ravnsborg Gråsten Sønderborg Sydals Nørre Alslev

Broager Ærøskøbing Stubbekøbing Bov Mar stal Nakskov Højreby Mar ibo over regionsgrænserne besværligt, mener Sydlangeland Sakskøbing Nykøbing Falster Rudbjerg

Holeby Rødby Ny sted Martin Holgaard. Han er dog ikke i tvivl om, Sydfalster 6 BYPLAN NYT 5 2004

KOMMUNESAMMENLÆGNING I PRAKSIS

SKÆBNEFÆLLESSKAB OMKRING HOLBÆK

I Nordvestsjælland er der forhandlinger i gang, som skal omdanne 11 kommuner til tre. Niels Helberg har kigget nærmere på den proces, som skal føre til en sammenlægning af Holbæk med fire nabokommu- ner til en ny storkommune med 66.000 indbyggere.

Holbæk har mange års tradition for et ud- Processen er indtil videre forløbet ganske bygget og pragmatisk samarbejde med na- smertefrit, og der er bred enighed i alle fem bokommunerne. Det har bl.a. ført til en kommunalbestyrelser om det endelige mål. fælles egnsplan for Holbækegnen 2003, En af forklaringerne er ifølge Jørn Sørensen, hvor Holbæk sammen med fem nabokom- at Holbæk har holdt en relativ lav profil muner har vedtaget nogle fælles rammer lige fra starten. Kommunen har ikke lagt for de kommende års planlægning og sam- skjul på sin interesse i en sammenlægning arbejde, og samtidig formuleret 10 projek- med omegnskommunerne, men har over- ter, der skal omsætte egnsplanen i praksis. ladt det til andre at tage initiativet. Så det Erfaringerne fra samarbejdet har – ifølge var den mindste kommune – Jernløse – der Holbæks borgmester Jørn Sørensen – været i begyndelsen af 2004 foreslog at starte for- en vigtig forudsætning for, at fem af de seks handlingerne. Det har bl.a. resulteret i en kommuner nærmer sig en konkret politisk omfattende administrativ rapport, hvor de aftale om en sammenlægning. Sammen- fem kommuners servicemål, administrative lægningen vil føre til en kommune, der bli- rutiner, EDB-systemer osv. sammenlignes. Strukturen i den nye Holbæk Kommune med de ver dobbelt så stor i indbyggertal, som Hol- Der er også sat en politisk proces i gang 17 lokalsamfund. bæk Kommune er i dag. med formulering af fælles værdigrundlag, en BYPLAN NYT 5 2004 7

Jernløse Kommune tog det første skridt i processen. Foto: Niels Helberg

fælles vision og skitser til fælles strategier. ker op om sammenlægningen. Han mener de i de enkelte byer og i det samlede by- Der er etableret en politisk styregruppe snarere, at det er borgere i Holbæk, som mønster. med lige stor repræsentation fra hver af de er mest skeptiske, fordi de i forvejen har I august 2004 gennemføres en række bor- fem meget forskellige kommuner. Styregrup- den største indtjening, det bedste service- germøder i de fem kommuner (med en pen har Tornveds borgmester, Jens Stenbæk, niveau og den laveste skatteprocent. „fremmed” borgmester som indleder), og i som formand. Jens Stenbæk mener, det er september fremlægges et gennemarbejdet vigtigt for Tornved Kommune at få indfly- GODE UDVIKLINGSMULIGHEDER forslag til vedtagelse i de fem kommunalbe- delse på købstaden, som man i forvejen er Et vigtigt element i den fælles planlægning styrelser. meget afhængig af. For ham er målet en bliver ifølge Jens Stenbæk det fælles bymøn- større og mere effektiv kommune med ø- ster og de enkelte byers styrkepositioner i FOREGANGSKOMMUNE get indtjening, friere valg for borgerne og forhold til at løfte fremtidens opgaver. Forhandlingerne mellem de fem kommuner en øget decentralisering. Holbæks placering i kanten af Hovedstads- skrider så gnidningsløst frem, at de har bedt Synspunkterne hos de to borgmestre og området giver den nye kommune nogle om at slippe for overgangsåret. Dermed kan en meget stor del af resten af de 77 kom- gode udviklingsmuligheder som bosætnings- sammenlægningen blive en realitet allerede munalpolitikere udtrykkes af Jørn Sørensen kommune og på længere sigt som erhvervs- pr. 1. januar 2006. En sådan fremskyndet sam- som et „skæbnefællesskab mellem Holbæk og uddannelseskommune i et tæt samspil menlægning kunne gøre den nye Holbæk og nabokommunerne”. Man kunne måske med den nye Kalundborg Kommune og den Kommune til en foregangskommune på også sige, at Holbæk hermed bliver forenet nye Odsherred-kommune. Hvis disse mulig- sammenlægningsområdet. Og det vil uden med sit naturlige opland. heder skal udnyttes optimalt, skal bymøn- tvivl passe de ambitiøse politikere ganske steret styrkes og udvikles til at kunne leve udmærket. BOSÆTNINGSPOLITIK OPHÆVER op til udfordringerne. INTERN KONKURRENCE En samlet analyse af 44 nordvestsjælland- Niels Helberg Påstande om, at borgernes indflydelse mind- ske byer viser, at de servicemæssigt står Sociolog, planlægningskonsulent skes, og at der bliver for langt til rådhuset, nogenlunde godt rustet, men at en række afvises af både Jens Stenbæk og Jørn Sø- af byerne kvalitetsmæssigt trænger til et løft. rensen.Tværtimod mener de begge, at mu- På den måde kunne en mere enkel kommu- lighederne for borgerindflydelse faktisk bli- nal struktur og en mere sammenhængende ver større. En grundlæggende idé i de poli- planlægning bidrage til at øge kvaliteten bå- tiske forhandlinger har været at betragte den nye kommune – ikke som en sammen- lægning af fem tidligere kommuner, men som et naturligt samarbejde mellem køb- staden og 17 omgivende lokalsamfund. De enkelte lokalsamfund skal have opti- male betingelser for at udvikle sig ud fra eg- Nordvestsjælland består i dag af 12 kommuner omkring Holbæk, Kalundborg, og i ne forudsætninger og baseret på lokale initi- Odsherred. 11 af de 12 kommuner er i fuld gang med forhandlinger, der skal føre ativer. De skal bl.a. gennem planlægningen til dannelsen af tre nye kommuner. sikres, at der tages vidtgående hensyn til lokalområderne, bl.a. gennem en sammen- De tre sammenlægningsprocesser omfatter; hængende bosætningspolitik, hvor konkur- rencen mellem de tidligere kommuner er Holbæk,Tølløse, Jernløse,Tornved og Svinninge ophævet. Jørn Sørensen kan f.eks. sagtens – i alt ca. 66.000 indbyggere (www.komsammen.dk). forestille sig en planlægning i den nye kommune, hvor en større del af bosætningen Kalundborg, Hvidebæk og Bjergsted placeres i de mindre centerbyer og lokalby- – i alt godt 33.000 indbyggere (www.kalundborg.dk) er med tilhørende lokal service, mens stør- stedelen af arbejdspladserne og de mere Nykøbing-Rørvig,Trundholm og Dragsholm specialiserede funktioner samles i Holbæk. – i alt godt 32.000 indbyggere (www.odsherred.nu) Jens Stenbæk føler sig overbevist om, at borgerne i de fire omegnskommuner bak- 8 BYPLAN NYT 5 2004 DOGME

PLADSER SKAL DA VÆRE SMUKKE OG STRÅLE AF KVALITET

For godt fyrre år siden åbnede Strøget som Danmarks første gågade, og og fra de mellemliggende landsbyer og for- dermed opstod en helt ny opmærksomhed overfor byens rum. I dag er stæder til centrene. I denne nye by vil man- de indre bydele i næsten alle større byer forvandlede til en slags uden- ge af rummene have en helt anden karakter dørs shopping-centre, og de er dækket af granit.Vore verdenskendte end de byrum, vi identificerer i dag. bybyggere Jan Gehl og Lars Gemzøe kalder det „det grå snit”. Et eksempel er Spørring grusgrav, der To unge teoretikere fra gruppen Transform efterlyser noget mere uor- netop ligger mellem Aarhus og Randers i et den i byen. Og landskabsarkitekten Stig Lennart Andersson spørger, hvor område, der egentlig har landbrugs-karak- rummet er blevet af i mylderet af lækre detaljer. Er kvalitet det samme ter, men som er overgået til en mere urban, som detaljer i granit? Og er det politikerne, der vil have det sådan? rekreativ anvendelse. Jon Pape fra Københavns Kommunes byrumskontor antyder et opbrud i Et andet eksempel er Hasle Bakker diskussionen om byrum – både blandt borgere, embedsmænd og politikere. udenfor Aarhus, der er skabt af overskud- sjord. Her arbejder vi sammen med kommunen på at udvikle dem, så de i højere Man kan cykle en tur i Ørestaden, i Roskil- kvalitet er øjensynligt ensbetydende med grad kan bruges til rekreative formål af des ny Trekroner kvarter, i Randers eller i granit. beboerne fra de store forstadsbebyggelser en hvilken som helst lille landsby i Nord- Det kan man da ikke have ondt af, eller i nærheden. jylland. Danmark er blevet ramt af granit i kan man? Begge eksempler er restarealer, hvor det ganske uhyrlige mængder. Der er brosten, er vigtigt, at de ikke bliver forvandlet til chaussésten og bordursten overalt, ikke Tom Nielsen, fra arkitektgruppen Transform, „normale” landskabsrum, fordi en væsentlig mindst i forstæderne og byernes udkanter. ser lidt anderledes på det: del af deres attraktion er det ufærdige og De er ordnede i sirlige og gennemtænkte selvgroede.Vi har brug for at erkende, at vi vej- og plads-snit, og suppleret med arki- „I takt med at byen vokser, bliver den til ikke kan kontrollere hele verden, og i ste- tekttegnede lamper, plantekasser, pullerter noget andet.Vi forventer, at en stor del af det blot sikre nogle basale ting: tilgængelig- og bænke så det er en lyst. Østjylland om få år kan betragtes som et heden, den landskabelige og programmatis- Hver gang et byrum skal fornyes, skal sammenhængende byområde. Man vil pend- ke åbenhed, og de overordnede linier i plan- det ske i den højest tænkelige kvalitet, og le fra Aarhus til Randers, fra Vejle til Kolding, lægningen.” BYPLAN NYT 5 2004 9 DOGME

Hasle Bakker Transform. At skabe et attraktivt og identitetsskabende byrum ud af 1.000.000 m3 jord kræver en arkitektonisk og planlægningsmæssig indsats på mange niveauer med en bred vifte af virke- midler taget i anvendelse. Kilde:Transform

Tom Nielsens kollega fra Transform, Boris Andersson, indehaver af SLA Landskabsarki- sen, gennem en abstraktion af vejrets ele- Brorman Jensen supplerer: tekter: „Det vigtige er rummet og de ting, menter. der definerer rummet, som koteringen. Alt For at virkeliggøre dette er granit ikke „Kvalitet er et ord, der kan hæftes på al- andet er lige meget. Og det giver bestemt det afgørende, det kan sagtens realiseres ting,…, der er sådan en særlig arkitektfaglig ikke altid mening at bruge de dyreste mate- med billigere materialer. tradition, hvor der er en stor vægt på ma- rialer og fornemste detaljer. Men vi oplever Det afgørende er at fange lys, og det er terialerne, på noget solidt inventar, med Ly- ofte, at de kommunale embedsmænd har dét, der har vores interesse, ikke fuge-dyb- on og Barcelona som forbillederne. svært ved at håndtere billige løsninger og der” Jeg kalder det Lions Club Urbanism, for- især det at vælge noget fra. di det er borgerskabets byrum, man tegner Mange af de detaljer man arbejder med i på den måde. Byerne har ikke noget godt „ … Jan Gehl og Lars Gemzøe byens rum, tjener jo til at give os brugere nogle forhold til bagsiderne, eller til de mennes- kalder det ‘det grå snit’.” holdepunkter. Man kan se, at byerne har lært ker der bruger dem.” meget af Jan Gehl i det forløbne årti? „Jo, Jan Gehl har jo skabt en objektivisering Skal man da have det, vil de ikke helst være i Se her på bordet, der står en kop, et glas og af byrummet. Han har spurgt: hvad skal der fred? en flødekande. Det der giver de tre genstan- til for at skabe et godt byrum? Og fundet en „Jo, man skal lade dem være i fred, men man de mening, er det rum, de danner, hvori kaf- lang række svar – at bænke skal stå i solsi- skal have en bevidsthed om, at det er dér, fen, vandet og fløden befinder sig. Og alle de- den, at der skal være trygt, og hvordan der fornyelsen sker – at også borgerskabet hen- taljerne er underordnet det forhold, samt bliver trygt, osv. ter sin energi derfra. Det er fint nok, at man naturligvis produktionsmåden. Det er alt sammen programmatiske for- omdanner midtbyerne til Verona, men jeg Sådan er det jo også med byrum, men hold, som man selvfølgelig skal håndtere. Det ville ønske, de ville lade forstæderne være i der ligger en stor opgave i at forklare arki- kan man ikke modsige. fred. Der er ikke noget så trist, som når et tekterne det, for de er alt for ofte fokuse- Men problemet opstår der, hvor man kun fint sted bliver ødelagt, fordi kommunen ret på genstanden, frem for på det rum den vil aptere rummet som svar på disse krav. rykker ind med flere ton granit.” danner.” Derved opstår et slags pulterkammer, hvor alle enkeltdelene har lige værdi, og hver især Ja, nu siger du Verona, men en ting der virkelig Det helt rå rum du beskriver der, har vel stor er svar på et program-krav, men hvor der skiller danske fra italienske byer, er den store lighed med tressernes arkitekturidealer. Men i ikke er nogen rumlig helhed. mængde detaljer, man finder i de danske by- mellemtiden er der kommet en del ekstra in- I sådanne byrum er der masser af skilte, rum. Jeg sad forleden og så billeder fra Venedig, ventar – og mere granit. der anviser, hvordan rummet skal bruges og og der ved man jo er gode byrum. Men der er „Ja, og det er helt overflødigt. Det er slet ikke må bruges, det er steder med en mas- ingen detaljer, kun sten, græs og vand, i hen- ikke dét, det drejer sig om. se objektiv funktionalitet, men uden rumlig hold til topografien og så de funktionelle krav. Lad mig give et eksempel.Vi arbejder kvalitet.” „Ja, mon ikke også det er sådan et embeds- med et projekt på Frederiksberg, hvor der mandssyndrom – trangen til at kunne gøre netop er mange af disse arkitekt-tegnede Man aner en udvikling, hvor der hele tiden er rede for alt, at kunne dokumentere at der objekter. Bygningerne er meget individuelle, mindre rum og mere inventar, flere detaljer. er alle de fornødne kvaliteter overalt. De- de er meget heterogene. Hvordan kan det ske? taljer viser, at man har gjort en indsats og Der er ikke noget, der binder dem sam- „Det sker, fordi det offentlige rum jo er alles tænkt over tingene. Men man glemmer, at men, men de efterlader 20.000 m2 offentligt rum. Og det blander mange af parterne i by- storbyen ikke skal være perfekt overalt, der rum.Tilmed ligger indgangene i helt forskel- udviklingen sammen, så man tror, at det be- skal også være det grimme og det farlige. lige koter, så det er et meget vredet rum. tyder, at alle skal have lige meget at skulle Nu vil jeg gerne understrege, at vi skal have De tre bygninger har et rigt indre liv, og have sagt. Hver forvaltningsdel og hver bor- de der højglanspolerede steder, men kom- næsten ingen kontakt udadtil, og så er opga- ger skal være synligt tilstede i rummet. munerne har brug for en bredere vifte af ven at få dette rum til at fungere for de 30.- muligheder, flere kvalitetsbegreber, der sva- 40.000 mennesker, der skal færdes her dag- Men vi har også brug for at vælge fra, at rer til, at stederne i byen er forskellige.” ligt. prioritere. Det er vigtigt, at nogen har det Vi har valgt at trække vejret ind, at gøre overordnede ansvar for rummet, og kan Noget tilsvarende fortæller Stig Lennart vejret til det centrale i oplevelsen af plad- vælge fra, kan sikre en helhed.” 10 BYPLAN NYT 5 2004 DOGME

Derfor er det oplagt at spørge ham om Aalborg var den første by, der gik over til dogmer i byrums-udviklingen, og man får granitten, og her skulle det ses som et vel- da også straks en grundig udredning. færdssymbol, et billede på at det går godt for byen og dens borgere. Hvad er kvalitet? Men der er også andre aspekter ved „Det er granit” (man fornemmer en vis udviklingen. Da vi udgav Nye byrum, var det munter ironi i svaret) fordi vi savnede eksempelsamlinger til vores undervisning. Der var simpelthen ikke no- „Det er vigtigt at se det som en sammen- gen litteratur om emnet. Siden da er der hængende udvikling. sket noget mere, men det siger noget om Siden Strøgets indvielse, 17. november det faglige på dette felt. „Frederiksberg nye bymidte”, opførelsesperiode: 1962, har hvert årti budt på nye ideer om I starten var det hele meget konserva- 2003-2004, areal: 18.000m2. Projektet er tegnet af byens rum. Du må huske, at bilernes virk- tivt, borduresten, fliser og brosten som vi SLA Landskabsarkitekter ning var meget begrænset indtil 1955, hvor kender det, men fra firserne begyndte inspi- Projekt-illustrationer: SLA Landskabsarkitekter. importen blev givet fri, og det tog så disse rationen fra Barcelona at dukke op i Køben- knap 10 år, før man reagerede på konse- havn, og siden var det Lyon, der blev rejse- kvensen: gader hvor man ikke kunne fær- målet.Thomas Christoffersens lille plads på des, ikke kunne standse op og se butiksvin- Vimmelskaftet var nok det første forsøg, Er vi ude i, at summen af mange forskellige duerne eller føre en samtale. men siden har vi jo fået en hel række gode instansers kvalitetsbestræbelser er mindre kvali- Diskussionen om byrum er tilsvarende og nytænkende byrum, for eksempel dem, tet? ca. 40 år gammel – det vil sige, relativt ny, der er udformet af Svend Ingvar Andersson, „Det kan man godt sige. Eller man kan sige, og i begyndelsen rettede den sig slet ikke Jeppe Aagaard Andersen og Stig Lennart at resultatet ofte bliver mindste fællesnæv- mod detaljerne. Dengang var det gennem- Andersson. ner.” gående tema sort-hvid mønstrede betonfli- ser og blomsterkummer. Og der begynder at ske helt nye ting, se nu Det er ganske givet, at Jan Gehl har haft en bare på Islands Brygge og Halmtorvet. Her ganske betragtelig indflydelse på udformning- er plads til helt nye typer aktivitet. en af nutidens byrum. Dels gennem et livs- langt pædagogisk virke, dels gennem sin kon- „Vi har brug for at erkende, Det sker i takt med, at byens rum bliver sulentvirksomhed i Gehl Architects. En in- at vi ikke kan kontrollere brugt på helt nye måder, som du kan se på ternational virksomhed, som navnet anty- hele verden, og i stedet blot dette diagram, vi har lavet: engang var byens der, med rigtig mange opgaver i udlandet. sikre nogle basale ting: til- rum kun til nytte. gængeligheden, den landska- Men i de sidste 40 år er der kommet helt For tiden arbejder Gehl sammen med den belige og programmatiske nye rekreative funktioner ind i byen, og selv- engelske arkitekt Richard Rogers om forbe- åbenhed, og de overordnede om det først kun var shopping, er det ved dring af Londons byrum, der ofte er meget linier i planlægningen.” at blive andre ting igen nu – for eksempel tilfældigt udformede. kropslige aktiviteter, som dans, løb, klatring BYPLAN NYT 5 2004 11 DOGME

og svømning. Det er meget interessant. Der „En af de ting vi har haft oppe, er temporære Nogle kritiker mener, at politikerne presser på sker faktisk en stor vækst i befolkningens rum. Der er for øjeblikket flere steder i for at få hele byen omdannet til et kæmpe shop- anvendelse af byrummet i Europa. I USA er København, hvor midlertidige aktiviteter har pingscenter, oplever du det sådan? det lige omvendt.” skabt ny opmærksomhed om et område, og det ser både politikere og borgere som no- „Nej, bestemt ikke. Det går på tværs af hele Det synes jeg er interessant, man plejer jo at get positivt. det politiske spekter, at byen ikke skal tivoli- sige, at vi følger USA med ti års forsinkelse, En af mine egne kritikpunkter i proces- seres. men nu siger du, at vi deles? sen har netop været, at man kun definerede Der foregår en debat, og der er nuancer i „Om nogen er det amerikanerne, der prø- kvalitet som „dyre løsninger”. Så nu går vi den debat, men tendensen går imod tivoli- ver at kopiere det europæiske mønster!” og leger med begreber som „no cost” og sering af byen.” „low cost”. Det vil sige, ting der kan sættes Kunne vi vende tilbage til kvalitetsbegrebet? i gang med det samme, og dermed være Tom Nielsen og Boris Brorman Jensen udtryk- Jeg undrer mig over alle de detaljer, man ser i med til at øge opmærksomheden om et ker begge bekymring for udkanterne, for at der byens rum. rums kvaliteter.” skal komme granit alle vegne, hvis man må ud- „Det er vigtigt at skelne mellem detaljer og trykke det lidt skarpt … møblering. Rummet er meget svært at bru- Stig Lennart Andersson mener, at det er det rum- „Jeg er enig i, at nogle steder bare skal have ge, hvis der ikke er en møblering. Det kan lige, der afgør et steds kvalitet, er det så noget i lov til at være i fred, og udvikle sig i deres være en række træer, eller en pullert. er enige i? eget tempo. Noget man kan forholde sig til.” „Vi er som sagt midt i en proces med politi- Men hér er vi oppe mod stærke kræfter kerne, og prøver at udforme en fælles liste i Københavns Kommune, fordi næsten alt vo- med kvaliteter. Jeg kan ikke sige nu, hvor den res overskudsareal er privat ejet af develo- „Kvalitet er et ord, der kan ender. pere, der ønsker at udvikle områderne. hæftes på alting,…, der er I sidste ende er det jo et politisk spørgs- Der er ikke meget „rest” her hos os.” sådan en særlig arkitekt- mål, men jeg føler, vi som fagfolk har et me- faglig tradition, hvor der er get stort spillerum, og i de seneste år er po- en stor vægt på materialer- litikerne blevet meget interesserede og be- Merete Ahnfeldt-Mollerup ne, på noget solidt inventar, vidste om byens rum. Det ser jeg som noget Journalist med Lyon og Barcelona som positivt. forbillederne. Vi lærer alle meget af denne proces, der både handler om at tænke nyt, og om at kva- lificere politikerne.” Hvor meget politik er der i dette? Jeg tror egentlig, at det er det faglige, der driver værket. Og her har den københavn- ske udvikling inspireret i resten af landet. Man har ved en blanding af fornuftig planlægning og godt byrums-design formå- et at holde handlen inde i byernes centre, frem for som i USA at flytte handlen ud til $.7,985%$15(.5($7,21 centre i omegnen. Det er der så nu politisk sat en stopper for, og det er ærgerligt, men det ligger udenfor denne diskussion.” 85%$15(.5($7,21

1'9(1',*($.7,9,7(7(5 Københavns Kommune er ved at formulere en egentlig byrumspolitik, og det sker gennem workshops og seminarer, hvor embeds- %,/,19$6,21 mænd fra alle forvaltninger, borgere og politikere deltager såvel som meget forskelli- 2))(17/,*(85%$1(580 *c*$'(5 ge fagfolk. 75$),.6$1(5,1* Hvis Jan Gehl har ret i, at København in- spirerer udviklingen i resten af landet, så er 3$5.(5 her i hvert fald noget at hente. Processen er i gang, og den travle by- rumschef Jon Pape kan ikke sige noget en- deligt om udfaldet, men han bekræfter, at Der sker en stor vækst i befolkningens anvendelse af byrummet i Europa. Aktivitetsskemaet viser, hvordan der bliver gjort op med nogle dogmer i pro- det bruges på helt nye måder i dag. Engang var byens rum kun til nytte. cessen. Kilde: Gehl Architects 12 BYPLAN NYT 5 2004 DEBAT

REFORM-DEBAT til kommunerne i Roskilde Amt selv at be- retning. Men den mangler forudsætninger Et smalt forlig og et nyt danmarkskort har medført stemme, hvor de vil høre til. Jeg forstår de- for, at tre grundprincipper ved enhver fu- en heftig debat i dagspressen.Vi bringer her et res ønske, med det øvrige Sjælland kan ikke sion kan opfyldes: 1) At der er klare mål. 2) udsnit af de mange reaktioner på strukturre- klare sig uden Roskilde Amt. (J.P.Køben- At fusionen gennemføres så hurtigt som formen – se også kort nyt side 14. havn, 25.07.04) muligt. 3) At nøglepersoner udpeges hurtigt. (Berlingske Tidende, 25.06.04) HOVEDSTADSREGIONEN DEN KOMMUNALE SEKTOR Roskildes borgmester, Bjørn Dahl: Der blev Kommunernes Landsforening, KL: Den „fysis- Amtsborgmester i Frederiksborg Amt, Jørgen lavet en alternativ kattelem for Nordjyl- ke” planlægning har længe trængt til en for- Christensen (V) om kommunale fællesskaber: land. Men vi mener, at det også bør gælde enkling og slankning, men det er svært ef- Det kan give et demokratisk underskud, for os. Hvorfor kan Roskilde ikke selv be- ter aftalens ordlyd at se, om den ønskede fordi det bliver svært for den enkelte bor- stemme? 23 ud af 25 byrådsmedlemmer og forenkling kan blive til noget i realiteternes ger at overskue, hvem der reelt træffer be- alle de borgere, vi taler med, vil tilknyttes verden. Efter KL’s opfattelse skal tyngden i slutningerne. (J.P.København, 25.06.04) Hovedstaden, så hvorfor skal vi ikke have den regionale planlægning klart ligge på det lov til at vælge selv. (Berlingske Tidende erhvervsudviklingsmæssige – med et strate- MILJØ 03.07.04) gisk og overordnet sigte. KL vil have stærk Folketingsmedlem og miljøordfører,Torben Han- fokus på, at resultatet ikke ender med at sen (S): Socialdemokratiet ser, at naturen, Formand for Folketingets Europaudvalg, Claus blive en generel stramning af de kommuna- miljøet og grundvandet bliver de helt store Larsen-Jensen (S): At hive Roskilde Amt ud le muligheder for at planlægge ud fra lokale tabere i regeringens smalle strukturaftale. fra hovedstadsregionen, som amtet i dag er hensyn.Vi skal under ingen omstændighe- (…) For Socialdemokratiet er det vigtigt, at en integreret del af, når det gælder arbejds- der have genindført en statslig eller regio- afgørelser om miljøforhold træffes af myn- pladser, trafik og kultur, går stik imod, hvor nal detailstyring af kommunerne på plan- digheder, som ikke er for tæt på dem, der befolkningen er orienteret.(...) Det udvik- området. (Pressemeddelelse 29.06.04) skal træffes afgørelse om. Dette „armslæng- lingsmæssige omdrejningspunkt for Vest- de-princip” fjernes i strukturreformen. sjællands – og Storstrøms Amter ligger i Formand for Kommunernes Landsforening KL, (J.P.,12.07.04) hovedstadsregionen. De er i stigende Ejgil W. Rasmussen: Det er en god ramme omfang en del af Øresundsregionen. for det store lovgivningsarbejde, der nu går Formand for Folketingets Miljø- og Planlægnings- (Dagbladet Licitationen, 13.07.04) i gang. Rigtigt grebet an vil dette arbejde udvalg, Eyvind Vesselbo (V): Langt de fleste kunne understøtte reformens retning posi- miljøopgaver udføres faktisk i kommunerne Københavns overborgmester, Jens Kramer Mik- tivt. (J.P.,25.06.04) i dag. Af de samlede offentlige miljøudgifter kelsen (S): Det er ikke en bjergkæde eller har kommunerne 68 pct., staten har 26 pct., et hav, der nu kommer mellem os, men en Afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation, mens amterne kun står for 6 pct. Og om- menneskeskabt streg på et landkort.Virke- Trine Thorning: Lederne skal fungere som fanget af kommunernes opgaver har faktisk ligheden er helt anderledes. Erhvervslivet forandringsagenter. Derfor skal kommunal- været støt stigende de seneste 10 år. på Sjælland hænger sammen, og hoved- bestyrelserne hurtigst muligt udstikke ret- (J.P.03.07.04) stadsområdet er ét stort arbejdsområde, ningslinier for fremtidige samarbejder: Hvil- hvor folk pendler frem og tilbage. Han på- ke fællesskaber indgår vi i, og hvad er måle- Dansk Naturfredningsforening: Reformaftalen peger efterfølgende, at København ikke skal ne. Lederne skal være klædt på fra oven for demonterer det danske plansystem og ud- konkurrere med Odense, Ålborg og Århus, at kunne svare på de mange spørgsmål, som viser mangel på respekt for den store fag- men med andre større byer i f.eks. Sverige nu vil blive stillet af usikre medarbejdere. lighed, som findes i de nuværende amter. og Tyskland. (J.P.København, 25.07.04) (Berlingske Tidende, 25.06.04) Samtidig er aftalen også udtryk for blind til- lid til, at lokale beslutningstagere er de rig- Kommunalordfører for Venstre, Marianne Formanden for Kommunaldirektørforeningen, tige til at beskytte natur og miljø.Aftalen Pedersen: Det bliver nødvendigt med tvang, Allan Vendelbo: Aftalen om en kommunalre- om strukturreform medfører at: for vi kan ikke tillade at lade det være op form er overordnet et skridt i den rigtige BYPLAN NYT 5 2004 13

· Regionplanerne afløses af mindre præcise Medlem af Folketingets ø-kontaktudvalg, Keld „Regionale udviklingsplaner”. Albrechtsen (Ø): Regeringens aftale med Lav din egen kommune · Regionerne mister det direkte ansvar for Dansk Folkeparti om strukturreformen kan Kort og Matrikelstyrelsen præsente- natur- og miljøforvaltning, der afløses af en blive en økonomisk og erhvervsmæssige ka- rer på deres hjemmeside værktøjet „høringsret”. tastrofe for en lang række danske øer.Vi skal „Det nye Danmark”. Her kan man · Den daglige forvaltning – tilsyn og hånd- fastholde bosætningen på vores øer, og det lægge sine ynglingskommuner sam- hævelse – af f.eks. Naturbeskyttelsesloven, må nødvendigvis være et fælles samfundsan- men og bl.a. se indbyggertal og al- vandløbsloven, råstofloven og vandforsy- svar, der ikke kan overlades alene til de en- dersfordeling. ningsloven overgår til kommunerne. kelte kommuner, hvoraf en del i forvejen Derudover kan man frit hente har problemer med for høj arbejdsløshed, amts- og kommunekort i en kvalitet, ... Det er beklageligt, at man konsekvent og derfor næppe vil kunne løfte opgaven. der kan printes og benyttes. undlader at bruge input fra organisationer, (Pressemeddelelse 25.06.04) http://www.kms.dk/ embedsværket, sektorministerier og den til lejligheden nedsatte kommission. (Presse- Med reformen forsvinder både HUR og meddelelse 24.06.04) Hovedstadens Sygehusfællesskab.

ERHVERVSLIVET Mere end halvdelen af landets kommuner har Administrerende direktør i Dansk Industri, allerede afgjort deres fremtidige skæbne. Hans Skov Christensen: Vi kan ikke have et 121 kommuner har fundet sammen i 39 sam- konkurrencedygtigt erhvervsliv i Danmark menlægninger, og 15 større kommuner har beslut- uden en kompetent offentlig sektor. Det tet at fortsætte som selvstændige kommuner. største problem har været kvaliteten, og Dermed er 50 procent af fremtidens kommu- hér vil de nye storkommuner kunne afhjæl- Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nekort tegnet, her fire måneder før kommunernes pe det problem. (Berlingske Tidende, frist for at finde sammen udløber. 25.06.04) $ETNYEKOMMUNEKORT AUGUST 3AMMENLGNINGBESLUTTET 3KAGEN 3IGTERMODLUKKETSAMMENLGNING Udviklingsdirektør for Dansk Handel og (IRTSHALS Service, Per G. Gotfredsen: Aftalens mål er 3IGTERMODÌBENSAMMENLGNING 3INDAL &REDERIKSHAVN bl.a. en mere enkel offentlig sektor. Skal det NSKERIKKESAMMENLGNING ,KKEN "ORNHOLMS 6RÌ (JRRING 2EGIONSKOMMUNE .OTETALLENEIPARENTESEFTERKOMMUNENAVNE 3BY ske, må erhvervslivet udføre langt flere ANGIVERINDBYGGERTALLETITUSINDER "RNDERSLEV ,S 0ANDRUP opgaver. Der ligger et stort uudnyttet $RONNING !ABYBRO LUND potentiale i et gennemtænkt samarbejde (ANSTHOLM "ROVST &JERRITSLEV (ALS (RSHOLM mellem den offentlige og private sektor. !ALBORG !LLERD 4HISTED "IRKERD .IBE 3LLERD Opgavefordelingen mellem det offentlige og 3EJLFLOD &ARUM ,GSTR 3TVRING private er slet ikke berørt i aftalen, og det 3KRPING ,YNGBY 4AARBK 6RLSE !ARS 3YDTHY 3UNDSRE 'LADSAXE -ORS &ARS er ærgerligt. Staten udliciterer 20 pct., (ADSUND 'ENTOFTE 3ALLING .RAGER !RDEN "ALLERUP (ERLEV SUND ,EDJE !ALESTRUP mens kommunerne kun udliciterer knap 10 4HYBORN -ARIAGER 3MRUM (ARBORE 'LOSTRUP 4HYHOLM 3PTTRUP -LDRUP (OBRO &RBERG 2DOVRE pct., og det tal har ikke ændret sig i de sid- 3KIVE .RHALD !LBERTSLUND 0URHUS +BENHAVN 2OUGS (JE 4JELE "RNDBY .R$JURS 4AASTRUP ste 10 år. Det må ske nu. Den offentlige ,EMVIG 3TRUER 6INDERUP &JENDS 2ANDERS (VIDOVRE 4ÌRNBY 6ALLENSBK 6IBORG 3NDERHALD )SHJ sektor skal støtte virksomhedernes innova- "JERRING ,ANGÌ -IDTDJURS (OLSTEBRO BRO 'RENAA !ULUM (VOR (ADSTEN 2OSEN +ARUP SLEV HOLM 'REVE $RAGR (ADERUP 2NDE tion, konkurrencevilkår og eksport. 5LFBORG 6EMB +JELLERUP (INNERUP (AMMEL 4REHJE 'JERN %BELTOFT (www.dhs.dk) 2INGKBING 3ILKEBORG ¯RHUS )KAST 'ALTEN 'RSTED (ERNING 'ILLELEJE 2Y 6IDEBK (RNING (ELSINGR 4HEM (ELSINGE 3KANDER &RVRK &REDENSBORG .RRE (UNDESTED (ILLERD (OLMS BORG (UMLEBK LAND 3KJERN 3NEDE "RDSTRUP .YKBING 2RVIG !ASKOV 3KVINGE +ARLEBO "RANDE /DDER OPPOSITIONEN 'EDVED *GERSPRIS 4RUNDHOLM 4RRING %GVAD (ORSENS &RSUND 3LRUP 5LDUM Medlem af Roskilde Amtsråd,Vivi Jacobsen (S): 'IVE 3AMS $RAGSHOLM LST 3TENLSE (EDEN LGOD 'RINDSTED *ELLING "LÌBJERG STED 3KIBBY Jeg synes, der tegner sig et meget plumret 3VINNINGE (OLBK *UELSMINDE "JERGSTED "RAMSNS 'UNDS 6EJLE +ALUNDBORG *ERNLSE 2OSKILDE økonomisk billede, når regionerne skal leve 6ARDE %GTVED 4ORNVED (VALS "LÌVANDS "ILLUND "RKOP (VIDEBK ,EJRE HUK (ELLE 4LLSE 2AMS $IANA &REDERICIA 'RLEV 3TEN af penge fra staten – den såkaldte sundheds- (OLSTED "OGENSE /TTERUP LUND 3OLRD 6EJEN +OLDING (NG LILLE "R ,UNDER -IDDELFART +ERTEMINDE %SBJERG 3KOVBO "RAMMING RUP SKOV %JBY 3NDERS -UNKEBO 2INGSTED +GE skat. Jeg ville klart foretrække, at regionerne 3OR .R!ABY 3LAGELSE &AN 6AMDRUP /DENSE ,ANGE 6ALL 6ISSENBJERG 5LLERSLEV (ASLEV havde ret til at udskrive skat. (J.P.,10.07.04) 2DDING !ARUP SKOV +ORSR (ASHJ 3USÌ 3TEVNS #HRISTIANSFELD 4OMMERUP 2IBE .YBORG &UGLEBJERG 2NNEDE 'RAM !SSENS 'LAMS ¯RSLEV (OLMEGÌRD 6OJENS RBK .ST &AKSE BJERG "ROBY 3KLSKR (ADERSLEV 2INGE VED Leder af Det Radikale Venstre, Marianne 3KRBK (AARBY 2YSLINGE &LADSÌ .RRE 2ANGSTRUP 'UDME &ÌBORG 0RST %GEBJERG 6ORDINGBORG Jelved: Det afgørende er, om pengene følger !ABENRAA "REDEBRO 2DEKRO ,GUM ,ANGEBK KLOSTER -N .ORDBORG 3VENDBORG4RANEKR med til at løse opgaverne. Det er ikke ,UNDTOFT (JER !UGUSTENBORG 3UNDEVED 4NDER 4INGLEV 2AVNSBORG 2UDKBING sandsynligt. Der er risiko for, at nogle kom- 'RÌSTEN 3NDER 3YDALS .R!LSLEV BORG "OV "ROAGER RSKBING -ARSTAL .AKSKOV 3AKSKBING (JREBY 3TUBBEKBING -ARIBO muner får en hårdere belastning. Jeg tror, at 3YDLANGELAND .YKBING 2UDBJERG &ALSTER der vil komme kommunale skattestigninger. 2DBY .YSTED (OLEBY 3YDFALSTER (J.P.,25.06.04) 14 BYPLAN NYT 5 2004 PLANDANMARK

KALENDEREN Kalender over DB’s arrangementer kan ses på DB’s hjemmeside www.byplanlab.dk/kurser/index.html.Andres arrangementer vedr. planlægning kan ses på hjemmesiden under www.byplanlab.dk/plandanmark_kalender/index.html. Begge opdateres løbende.

Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til [email protected]

KORT NYT · Større ansvar for den kollektive trafik tionale forpligtelser på plan- og naturområ- · Ansvaret for størstedelen af de hidtidige det, samt at kommunerne respekterer mål Strukturreformen amtsveje og vilkår i de regionale udviklingsplaner. – Se også reform-debat side 12-13 · De fleste nuværende amtslige natur- og miljøopgaver Relaterede links: Regeringen og Dansk Folkeparti offentlig- · Større kompetence inden for den fysiske www.detnyedanmark.dk gjorde den 24. juni aftalen om den ny struk- planlægning www.kl.dk/kommunesammenlægning turreform. I det følgende samler vi op på de kapitler i reformen, der især berører Den nye kommunale inddeling træder i kraft Struktursekretariat planlægningsområdet. den 1. januar 2005 Kommunernes Landsforening (KL) har op- Strukturreformen i sin fulde ordlyd kan rettet et Struktursekretariat, der har til for- læses på Regionerne mål at yde råd og vejledning til kommuner- http://www.im.dk/publikationer/strukturaf- Amterne erstattes af fem nye regioner, hvis ne om gennemførelsen af kommunalrefor- tale/index.html på Indenrigs- og Sundheds- opgaver bliver: men. ministeriets hjemmeside. Sekretariatet yder telefonisk rådgivning · Ansvaret for sygehusvæsenet og står til rådighed i forbindelse med tema- „Reformen tegner en ny offentlig sektor, · Oprettelse af trafikselskaber dage, informationsmøder m.m. hvor kommuner, regioner og stat har · Udarbejdelse af udviklingsplaner Læs mere på KL’s hjemmeside www.kl.dk hver sin opgavemæssige identitet. · Ansvar for en række institutioner for sær- Staten fastlægger de overordnede ligt udsatte grupper og grupper med særli- Nyt tværfagligt forskningscenter rammer. ge behov. Et nyt forskningscenter er etableret. Cen- Kommunerne varetager de direkte ter for Strategisk Byforskning er blevet til i borgerrettede opgaver og bliver dermed Følgende fem regioner og centrale forvalt- et samarbejde med Landbohøjskolen,Arki- for borgere og virksomheder hovedind- ninger oprettes: tektskolen i Aarhus og Københavns Univer- gangen til den offentlige sektor. sitet. Fonden Realdania støtter projektet Fem nye regioner får ansvaret for Region Nordjylland – Aalborg med 25 mio. kr. sundhedsvæsenet, bliver dynamo for den Region Midtjylland – Viborg Det nye forskningscenter vil arbejde ud regionale udvikling og får ansvaret for at Region Syddanmark – Vejle fra begrebet den grænseløse by forstået løse større driftsopgaver for kommu- Region Sjælland – Sorø som byens samspil med dens opland og med nerne.” Region Hovedstaden – Hillerød andre byer. (Aftale om strukturreform, indledningen) For yderligere oplysninger se www.sl.- Den nye geografiske struktur skal være på kvl.dk eller kontakt Direktør, professor, dr. Kommunerne plads den 1. januar 2007. agro. Niels Elers Koch, Center for Skov, Reformen lægger op til, at kommuner sam- Landskab og Planlægning, KVL, tlf: 3528 1515 menlægges til større og stærkere kommu- Staten ner, hvis indbyggertallet er under 20.000 Statens rolle på planlægningsområdet bliver En mulig vej for Christiania indbyggere.Alternativt kan de små kommu- at sikre, at overordnede hensyn varetages i I ByplanNyt nr. 3 og 4 har vi fulgt med i de- ner indgå et forpligtende samarbejde med planlægningen. Staten skal påse, at både re- batten om Christianias fremtid. Det nyeste én eller flere kommuner. gioner og kommuner i deres planlægning indslag i diskussionen kommer fra KAB – De større og stærkere kommuner skal overholder gældende lovgivning mht. natur- Bygge- og Boligadministrationen, som i en fremover varetage en række af amternes beskyttelse og kravene i anden sektorlov- pressemeddelelse fra den 2. juli nærmer sig opgaver, herunder bl.a. givning, implementerer Danmarks interna- Christianitternes ønske om en fond. KAB’s

WWW.BYPLANLAB.DK BYPLAN NYT 5 2004 15

forslag drejer sig om en almen boligorgani- er selvorganiserede og foregår på brugerens sation, som ideelt vil kunne imødekomme egne præmisser. de involverede parters krav. Kultursociolog Benny Schytte har fulgt I den kommende tid vil KAB arbejde for idrætslegepladsernes opståen og udvikling. at beskrive modellen i dialog med Christia- nitterne, Københavns Kommune og staten. Transport og indkøbsadfærd blandt Fonden Realdania finansierer udrednings- forbrugere i tre butikscentre i hoved- fasen. stadsområdet Modellen forventes offentliggjort ultimo Dorte E. Nielsen, Notat nr. 79, Institut for oktober 2004. Grænseregionsforskning, Syddansk Univer- For yderligere oplysninger kontakt Jes- sitet, 2004, 93 sider. per Nygård, adm. direktør i KAB, tlf: 33 63 Den 11. august opsatte Københavns overborg- 11 11, e-mail: [email protected]. Eller Flem- Institut for Grænseregionsforskning afslut- mester Jens Kramer Mikkelsen, Byplanprisen 2003 ming Borreskov, adm. direktør i Fonden ter med denne rapport et flerårigt projekt, i Havneparken på Islands Brygge. Realdania, tlf: 70 11 66 66, e-mail: flb@real- der har forsøgt at afdække mulighederne dania.dk for at regulere transporten i forbindelse med indkøb, så den bliver mindre miljøbe- lastende. Byplanprisen 2003 Rapporten er udarbejdet som en del af „At skabe en strategisk byplan der kunne PUBLIKATIONER Centre for Transport Research on environ- udvikle sig af sig selv” mental and health Impact and Policy (TRIP). Arkitekt Ib Laursen, PLH-arkitekter På institut for Grænseforskning indgår undersøgelsen i forskningsfeltet „kundead- Beboerne på Islands Brygge og initiativtager- færd i grænseregioner”, hvor det ligger i ne til Havnestaden, ØK og PLH arkitekter er forlængelse af et projekt om kundeadfærd i sammen med Københavns Kommune blevet Øresundsregionen før og efter åbningen af tildelt prisen for den samlede udvikling og Øresundsbroen. omdannelse af Islands Brygge og den proces, www.sam.sdu.dk/~den/trip.htm der har ført frem til resultatet. Nu er beviset på plads i muren ved Havneparken. Planning in Iceland – from the Ved byplanmødet 30.september-1.okto- Settlement to Present Times ber afsløres, hvem der får Byplanprisen 2004. Trausti Valsson, Professor i planlægning, Prisen tildeles af Dansk Byplanlaborato- Islands Universitet. University of Iceland rium og Danske Arkitekters Landsforbund. Press, 2004, engelsk, 480 sider.

For de Islands-interesserede er der nyligt udgivet en bog om den smukke ø og dens historie. Bogen giver et overblik over udviklingen af byer og bebyggelser i Island fra bosættel- En idrætslegeplads skal ligge i vejen! serne i 874 frem til nutiden. Benny Schytte i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, Lokale- og Anlægsfondens Skriftrække, 2004, dansk, 80 sider. Idrætslegepladsen er et sted, hvor der er fri adgang, åbent hver dag året rundt, mange lege- og idrætsmuligheder for forskellige al- dersgrupper, og et sted hvor alle aktiviteter Dansk Byplanlaboratorium Nørregade 36 1165 København K

46069

MAGASINPOST B

36%.!,,!.*%.3%.!33'%20,!.,''%24),+"%.(!6.3 !&$%,).'

6ISGERENARKITEKTMEDETPARËRSERFARING GERNEFRADENKOMMUNALEPLANLGGERVERDEN6IFORVENTER ATDUERENDYGTIGBYPLANDESIGNERMEDFRDIGHEDERIDIGITALVISUALISERING OGATDUHARERFARINGERMED LOKAL OGKOMMUNEPLANLGNING ANALYSEROGEVENTUELTANVENDELSEAF')3

$UKOMMERTILATARBEJDESELVSTNDIGTIETTTOGSTRKTUDVIKLINGSPRGETFAGLIGTMILJMEDSTORE UDFORDRINGEROGGODEMULIGHEDERFORFAGLIGOGPERSONLIGUDVIKLING

.RMEREOPLYSNINGERPËVORESHJEMMESIDEWWWSVAJDKELLERVEDHENVENDELSETIL.IELS(ELBERG TLF MAILNHE SVAJDK!NSGNINGSENDESTIL3VEN!LLAN*ENSENAS -AGLEHJ &ARUM SENESTSNDAGDENOKTOBER

3VEN!LLAN*ENSENASARBEJDERFORSTAT AMTEROGKOMMUNER OGVILAVERPLANERIALLESKALAERnLIGEFRAMINISTERIELLEVEJLEDNINGEROGRE GIONALEUDVIKLINGSSTRATEGIEROVERKOMMUNEPLANERTILDESIGNAFGADEROGPLADSER6IERMEDARBEJDEREMEDFORSKELLIGEFAGLIGEPROlLER INDENFOR!RKITEKTUR$ESIGN 4RAlK 0LAN3TRATEGISAMT!NALYSEOG')3(OVEDKONTORETLIGGERI!ALBORG