Theaterudstilling
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
INDUSTRIFORENINGENS THEATERUDSTILLING HALVANDETHUNDREDE AAR EFTER DET KONGL. THEATERS GRUNDLÆGGELSE JUNI-SEPTEMBER 1898 KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE KUNSTAKADEMIETS BIBLK '• K. Theaterudstillingen. Udstillingen søger synligt at skildre det kongelige The aters Udvikling indtil Aaret 1874, da den nye Theaterbygning blev taget i Brug. Kun de dengang virkende Kræfter ere fulgte videre i Tiden. For de private Theatres Vedkommende er 1874 ogsaa sat som Grænseskjel. Indholdsfortegnelse. Det kongelige Theater. Indledning (Nr. 1—3). I. Theatret i Lille Grønnegade 1721 -1728. (Nr. 4—119). II. Theatret paa Kongens Nytorv og dets Kunstnere 1748—1770. (Nr. 120-160). Danske Forfattere paa den danske Skueplads 1748—1770. (Nr. 161-164). Fremmede Forfattere paa den danske Skueplads 1748-1770. (Nr. 165-176). III. Det kongelige Theater og dets Kunstnere 1770-1801. (Nr. 177-290). Danske Forfattere paa det kongelige Theater 1770-1801. (Nr. 291-364). Fremmede Forfattere paa det kongelige Theater 1770-1801. (Nr. 365-382). IY. Det kongelige Theater og dets Kunstnere 1801-1849. (Nr. 383-939). Danske Forfattere paa det kongelige Theater 1801-1849. (Nr. 940-1146). 1* Musikere og danske Komponister paa det kongelige Theater 1801-1849. (Nr. 1147—1171a). Fremmede Forfattere og Komponister paa det kongelige Theater 1801-1849. (Nr. 1172-1221). V. Det kongelige Theater og dets Kunstnere 1849—1874. (Nr. 1222-1667). Danske Komponister og Forfattere paa det kongelige Theater 1849-1874. (Nr. 1668-1683). Fremmede Forfattere og Komponister paa det kongelige Theater m. m. 1849-1874. (Nr. 1684-1702). VI. Forfattere af det kongelige Theaters Historie. (Nr. 1703-1707). VII. Theaterdekorationer i Modeller. (Nr. 1708—1719). VIII. Tegninger til det kongelige Theaters Dekorationer. (Nr. 1720 -1883). IX. Miniaturtheater med Dekorationer efter V. G-yllichs Originaler. Private Theatre: I. Morskabstheatret paa Vesterbro, Familien Price. (Nr. 1884- 1910). II. Casino 1848-1874. (Nr. 1911-1969). III. Hoftheatret 1855-1856. (Nr. 1970-1987). IV. Folketheatret 1857-1874. (Nr. 198S-2096). Det kongelige Theater. ør Kjøbenhavn fik et Skuespilhus havde det havt et Operahus. Kong Christian den Femte lod ved Amalienborg Slot opføre en Træbygning, hvorpaa der den 15. April 1689 opførtes en ny Opera i Anledning af Kongens Fødselsdag. Bygningen brændte faa Dage efter. Ti Aar senere lagdes Grundstenen til det nye Operahus, som fuldførtes 1701 under Kong Frederik den Fjerde. Det var beliggende paa en stor Plads, nordvestlig for Amalienborg. Det aabnedes med en Forestilling af den franske Hoftrup i Aug. 1702. Den sidste Forestilling gaves 1716. Derefter blev det indrettet til Landkadetakademi og benyttes nu som Rigsdagsbygning. 1. Det nye Operahus. Akvarel af Aamodt 1869 efter I. Rasch og H. H. Eegberg 1749. Tilh. Enkefru Winding. 2. do. Radering af Grønnewald. Tilh. Kunstindustrimuseet. Paa forskellige Laugshuse i Kjøbenhavn gaves Spek takelstykker, „Haupt- und Staatsactioner", af omrejsende tyske Selskaber. Den af Holberg udødeliggjorte von Qvoten d. æ. var Direktør for et saadant Selskab. Det spillede i de nærmeste Aar før 1720 paa Skræddernes Laugshus i Bro læggerstræde. 3. To Udskrifter af Forhør med Okulist, Sten- og Broksnider, Tandbrækker samt Komediant Samuel Patrisen v. Qvotens egenhændige Underskrift 1720. Tilh. Enkefru Winding. 6 I. Theatret i Lille Grønnegade. 1721 — 1728. Franskmanden Etienne Capion fik 1720 Privilegium til ene og udelukkende at maatte „lade indrette Comoedier'- i Kjøbenhavn. Yed 1721 at pantsætte dette skalfede han sig Penge hos General H. -J. v. Arnoldt til at erhverve en Grund mellem Gothersgade og Lille Grønnegade. Her byg gede han et Theater, som aabnedes i Begyndelsen af 1722. Den berømte stærke Mand Johan Carl von Eckenberg og hans Bande Comedianter optraadte afvekslende med en fransk Hoftrup. 4. Johan Carl von Eckenberg, den stærke Mand, f. i Harzgerode i Tyskland. Kobberstukket Portræt, 1717. Tilh. Enkefru Winding. Eckenberg forlod Grønnegades Scene efter tre Ugers Forløb, købte en Ejendom udenfor Nørreport, hvor han indrettede et Theater. Men allerede i September s. A. maatte han ophøre med sine Forestillinger, der betragtedes som Indgreb i Capions Privilegium. Den franske Skuespildirektør René de Montaigu søgte og modtog 14. Aug. 1722 Privilegium paa at maatte „ind rette og forestille Comedier i det danske Sprog, dog at Etienne Capion i de hannem forundte Privilegier ei "derved fornærmes, hvorfor han sig derom med fornævnte Capion i Mindelighed haver at forene". 23. September 1722 aabnedes den danske Skueplads med en Prolog af Frederik Rostgaard. Derefter opførtes „Gnie ren" af Moliére. 5. Theaterplakat fra Aabningsaftenen. Kopi. Tilh. Enkefru Win ding. 6. Frederik Rostgaard, Konferentsraad, Oversekretær i det danske Kancelli, 1671—1745, malet af I. Homer 1741. Tilh. Universitetsbibliotheket. 7. Versificeret Nytaarshilsen 1. Jan. 1723 til Frederik Rostgaard fra „underdanige Clienter og Tjenere samtlige danske Acteurs": Ulsøe, Hald, Schou, Høberg, Gram, Pilloy, Wegner, Hammer. Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. Theatret i Lille Grønnegade 1721—1728. 7 8. Versificeret Bøn til Frederik Rostgaard fra Jens Høberg om at hjælpe ham til at faae Hassing Kald i Børglum Stift i Jylland. Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. Under økonomiske Vanskeligheder fortsates Forestil lingerne indtil Sommeren 1728. Den store Ildebrand 1728 og Frederik den Fjerdes Død 1730 standsede ganske Theatrets Virksomhed. Personalet bestod i disse Aar af følgende Personer: Frederik Pilloy udførte Kavaler- og Elskerroller, Johannes Nicolay Ulsøe Gammelmandsroller, Henrik Wegner var Henrik, Jens Høberg spillede Dialektroller, og endvidere Jens W. Gram, Magnus Schou, Peter Hald, Rasmus Ham mer, Hans Lindorf, Ramel, Schumacher, Resen, From og Hamsgaard. Mad. Montaigu udførte Pernille- og Karakter roller, Mad. Helene Coffre spillede Elskerinder og Magdeloner, endvidere Jfr. Sophie Hjorth, Jfr. Frederikke Montaigu og Mad. Lerke. 9. „En liden Samtale Imellem von Henric og Scapin. Allerunder danigst Offerered Den Stormægtigste og Allernaadigste Dronning Anna Sophia paa Hendes Høie Fødsels Fæst, den 16. Aprilis 1723. Af H. Wegner, Acteur ved den Danske Bande." Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. 10. „Allerunderdanigst Gratulation Til Den Stormægtigste og Aller naadigste Dronning Anna Sophia paa Hendes Høye Fødsels- Fest, den 16. April Anno MDCCXXIV af H. Wegner." Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. 11. „Nye Aars Prologus til En Comoedie Allerunderdanigst præ sentered Af den heele Danske Bande. 1723." Underskrevet: „Ioh. Ulsøe, Magnus Schou, I. W. Gram, Pilloy, Peter Hald, Jens Høberg, Henrik Wegner, P. Sparkiær, Componist af Musiquen, Rasmus Hammer, Copiist og Dicteur." Tilh. det Store Kongl. Bibliothek og Sorø Akademi. 12. „Prologus til en Comoedie Med trohjærtigst Gratulation Over Deres Majestæters Vor Allernaadigste Konges og Dronnings Sampt Princessens Hjemkomst fra Aachen in Julio 1724. Allerunderdanigst forestillet Af de Danske Acteurs." Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. 8 Theatret i Lille Grønnegade 1721—1728. 13. „Prologus Eller De Danske Skue-Spils Opreisning o: s:v. Paa Hendes Majestæts Dronningens Glædelige Fødsels-Fest. Den 16. April Ao. 1728". Tilh. det Store Kongl. Bibliothek. Den Mand, som gav den danske Skueplads dens største Betydning, var Ludvig Holberg. Han skænkede de danske Aktører følgende tyve Komedier, som alle bleve opførte paa Grønnegades Theater: Den politiske Kandestøber, Den Vægelsindede, Jean de France, Jeppe paa Bjerget, Gert West- phaler, Den ellevte Juni, Barselstuen, Det arabiske Pulver, Julestuen, Maskeraden, Jacob v. Thyboe, Ulysses von Itha- cia, Kilderejsen, Melampe, Uden Hoved og Hale, Henrik og Pernille, Didrik Menschenskræk, Den pantsatte Bondedreng, Den Stundesløse, Pernilles korte Frøkenstand. 14. Ludvig Holberg, f. 1687, f 1754, malet af Roslin. Tilh. Sorø Akademi. 15. do. Buste af Dajon. Tilh. det kongelige Theater. 16. do. Portrætmedaillon. Tilh. Sorø Akademi. 17. do. Kobberstik af Berningeroth 1757 efter Roslins Billede. Tilh. Kunstindustrimuseet. 18. do. Portræt, Kobberstik af Chr. Fritzsch 1731. Tilh. Kunst industrimuseet. 19. do. Portræt, opslaaet paa Bunden af Diogenes' Tønde, Kob berstik af Laan. Tilh. Kunstindustrimuseet. 20. do. Portræt, efter en Voksmedaillon af Arbien, Radering af Madsen 1867. Tilh. Kunstindustrimuseet. 21. do. Miniaturportræt. Tilh. Hr. fhv. kgl. Skuespiller V. Kolling. 22. do. Medaillon med Portræt. Tilh. Hr. Censor E. Bøgh. 23. do. Galvanoplastisk Afstøbning af en samtidig Voksmedaillon i Bergens Museum. Tilh. Hr. Dr. phil. V. Bergsøe. 24. do. Messingdaase med hollandsk Indskrift, der med en lille Forandring er benyttet af Holberg i „Det lykkelige Skib brud". Tilh. Folkemuseet. 25. do. Gibsmodel af Statue, udført af V. Bissen for Sorø. Tilh. Kunstneren. 26. do. Statue. Gibsmodel udført af Muhle. Tilh. Hr. cand. jur. Andreas Buntzen. 27. do. Buste i Gibs, udført af Thorvaldsen. Tilh. det kgl. Theater. 28. do. Fædrenehus i Bergen. Træsnit. Tilh. Sorø Akademi. Theatret i Lille Grønnegade 1721 — 1728. 9 29. do. Den gamle Præstegaard paa Voss i Norge, hvor Digteren boede som Hjælpepræst og Huslærer hos Provsten Milzow, tilligemed den saakaldte „Holbergs Furu". Tilh. Sorø Aka demi. 30. do. Haandskrift 1731. Tilhører Hr. Forlagsboghandler Wro- blewski. 31. do. Fotografi efter Haandskrift. Tilh. Sorø Akademi. 31a. do. Facsimile af et Brev fra Holberg fra 1729. Tilh. Hr. Mario Krohn. 32. do. Tegning til adeligt Yaaben. Tilh. Sorø Akademi. 33. do. Stokkeknap. Kopi. Tilh. Sorø Akademi. Originalen i Na