PORTRÆT

Kan en film være så dårlig; at den faktisk bliver g o d ? - Ja, det kan den sagtens. Hvor mange E d Wood: nederlag skal man have, før man giver op? - gav aldrig op, hans liv var en lind strøm af fiaskoer. Kosmorama har set Tim Bartons film om Verdens instruktøren i New York - her kommer historien om manden, der posthumt fik papir på sin

...... Værste^ . af Johannes Schonherr ^ om bekendt er Hollywoods hi- storie en blandet landhandel, der ikke blot handler om store sel­ skabers glamourøse produktioner, Academy Awards og sladder om Instruktør stjernernes skandaler. Den handler også om de fattigrøvs-skæbner, der i storindustriens skyggeland fandt de­ havde mere end forspist sig på TV- Det var netop indenfor disse res helt egne nicher, i hvilke de uaf­ underholdningen, udgjorde en bety­ rammer instruktør/producer/manu- hængigt af mogulerne stædigt pro­ delig indtægtskilde, når blot produk­ skriptforfatter Edward D.Wood for­ ducerede og distribuerede film til al­ terne lovede lidt til gården, gaden og søgte at gøre sig gældende, det lyk­ ternative markeder. ikke mindst nerverne. Folk som Ro­ kedes bare aldrig! Hans plakater lo­ I 50’erne og 60’erne havde disse ger Corman, David Friedman og sel­ vede 'Shocking’ - ’Revealing’ - 'Hor- småproducenter deres absolutte skabet American International Pic- rifying’, og det var filmene også, når guldalder - de store drenge var sta­ tures tjente styrtende på at afsætte det gjaldt kvaliteten: dekorationerne dig på familieunderholdning med billige produktioner med sensations­ stod og blafrede, lyset skiftede fra høj moral, så det stadig ekspande­ prægede plakater til drive-in biogra­ dag til nat midt i en sekvens, mon­ rende ungdomsmarked, der allerede fer og andre billige visningssteder for strene var ubevægelige klodser i sno­ da var befolket afen generation, som unge. retræk og hver anden indstilling be-

12 stod af gammelt, ridset arkivmate­ men af , der i filmens riale uden relevans i sammenhæn­ indledning sidder iført vampyrko­ gen. Selv grådige teenagere kunne stume i et laboratorium fuldt af ikke acceptere sådan noget bras, og dødningehoveder og andet guf. Han lidet hjalp det, at Bela ’Dracula’ Lu- fabulerer tåget om sexualitetens for­ gosi optrådte på slap line midt i for­ underlige verden, alt imens gammelt virringen. og i øvrigt fuldkommen irrelevant Smag og behag skifter jo imidler­ arkivmateriale klippes ind i korte tid, og Tim Burtons film Ed Wood glimt. Bortset fra Lugosis 1000 dol­ var en af hovedbegivenhederne ved lars til stoffer fik ingen af filmens in­ New York Film Festival i oktober i volverede noget ud af den. Amerika år. Pludselig er Ed Wood og hans hi­ var ikke helt rede til den slags emner storie altså blevet mere end in - et - og da slet ikke i en Ed Wood præ­ stort navn bøjet i neon og med Tim sentation. Burton og Johnny Depp som garan­ ter. The outcasts Wood blev ufortrødent ved med at Woods liv lave film - i 54 kom således en pla­ Men hvordan kunne det nu gå til? - stic kirurgisk horrorberetning med Ja, historien om Ed Woods vej til titlen Jail Bait, og det følgende år forsinket berømmelse som kultfilm- satte han Bela Lugosi til at kreere mester er ligeså så besynderlig som atomare superskabninger i Bride of hans aldrig svigtende anstrengelser Side 12: Til venstre den ægte Ed Wood - til the Monster. Det er vel næppe nød­ for at komme til at lave film. højre Johnny Depps version. Herover: Wood i vendigt at nævne, at ingen af disse Oprindeligt var han fra Poughke- en af sine elskede angorabluser. tjente penge endsige blev anmelder- epsie, New York. Under 2. verdens­ succes'er. Til gengæld fik Wood krig gjorde han som marinesoldat samlet en fast stab af ægte udskud tjeneste i Stillehavsområdet, hvor angorabluser. En af de mange hi­ omkring sig: Som sagt tog han sig af han kom på tværs af en japansk ge­ storier, han fortalte igen og igen, var Lugosi, hvem ingen i Hollywood værkolbe og fik slået alle fortæn­ beretningen om, hvorledes han del­ længere havde noget tilovers for, og derne ud; og så var han i øvrigt tog i invasionen af Tarawa iklædt ly­ sørgede bl.a. for at han fik en smule korpsets hurtigste på en skrivema­ serøde trusser og BH inde under løn. Dernæst var det lykkedes ham skine. Med krigen vel overstået an­ uniformen. at overtale en svensk forhenværende kom han i Flollywood i 1947, og han Wood kunne desuden diske op bryder ved navn Tor Johnson til at kastede sig straks over filmbranchen. med endnu et godt argument for, at medvirke i filmene; og endnu en ge­ Således instruerede han i samar­ han skulle have tjansen: han havde vinst var erhvervelsen skuespillerin­ bejde med Orson Welles' kamera­ netop mødt den noget udbrændte den, Maila Nurmi, der var blevet fy­ mand, Ray Flint, sin første film The Bela Lugosi - 30'ernes horror star ret fra det ellers så berømte TV- Streets of Laredo - en kort western - i par exellence - der i al sin sølle, show ’Vampira’; dertil kom den lige­ 1948. Senere samme år iscenesatte morfinafhængige elendighed havde ledes fra TV kendte spåmand, Cris- han efter eget manuskript teater­ brug for hver en øre, han kunne well, samt den håbefulde kønsskifte­ stykket 'The Casual Company'. skrabe til sig. kandidat, Bunny Beckinridge - alle Begge forehavender var totalt mis­ Weiss gik med på projektet. Men havde de det til fælles, at de var for­ lykkede: filmen blev p.g.a. penge­ den film, som Wood lavede, Glen or henværende semiberømtheder med mangel aldrig helt færdig, og stykket Glenda?, blev mildest taft anderledes et stort Uown-and-out’ skrevet på fik de værst mulige anmeldelser. end det oprindelige koncept. Den ryggen. Og Wood selv var efterhån­ Dette afholdt nu ikke Wood fra at fortæller to forskellige historier - den svært alkoholiseret. Desværre satse på en karriere indenfor filmens dels Christine Jorgensens og dels en døde Lugosi i 55, men den absolut verden. Selvom han dårligt kunne temmelig selvbiografisk betonet ap­ sidste optagelse med ham havde overleve ved det, fortsatte han med pel til verden om at stille sig forstå­ Wood lavet få dage inden, og året ef­ at skrive et enkelt filmmanuskript i ende overfor transvestitter. Han spil­ ter skulle han finde anvendelse for ny og næ, indtil han i 1953 fornem­ lede selv figuren Daniel Davis, der er den lille stump film, der viser Lugosi mede, at nu var hans tid ved at vild med at gå i dametøj, og som i forlade et hus med en have foran. nærme sig: Historien om George/ forbindelse med sit frieri må tilstå Det var meget passende i forbin­ Christine Jorgensens kønsskifteope­ denne uskyldige lyst for sin kom­ delse med det særeste plattenslager­ ration fyldte alle amerikanske aviser, mende hustru. Den forlovede stiller nummer, den utrættelige instruktør og exploitation produceren George sig fuldt forstående og accepterer nogensinde fik held til at gennem­ Weiss - kendt fra værker som f.eks. uden videre Daniels lille afvigelse fra føre: Pastor J. Edward Reynolds fra Test Tube Babies (53) - var på udkig normen. Hun blev i øvrigt spillet af den lokale afdeling af det baptistiske efter en instruktør, der kunne filma­ Woods faktiske kæreste, Dolores trossamfund havde et ønske om at tisere nyhedshistorien. Wood anså Fuller, der under ingen omstændig­ iværksætte en produktion af reli­ sig selv for at være lidt af en ekspert heder kunne affinde sig med hans giøse film, og Wood fik overbevist i forhold til det dér med kønsskifte, transvestitisme, og sidenhen drop­ ham om, at den helt rigtige frem­ han var nemlig transvestit og vidste pede hun ham af præcis samme gangsmåde ville være først at produ­ ikke noget bedre end at spankulere grund. cere en film i en populær genre. Sci­ rundt i hjemmet iført sin kærestes Filmens to historier bindes sam­ ence fiction var sagen, forklarede

13 In Frade (70), (71). Han døde fattig og alkoholiseret af et hjertetilfælde i 1978, da var han 54 år gammel. Golden Turkey Der gik ikke så forfærdeligt længe ef­ ter Woods død, før han blev 'opda­ get' af det amerikanske publikum. Det skete i 80 i forbindelse med ud­ givelsen af Harry og Michael Med­ veds bog 'The Golden Turkey Awards’. Bogen er en registrant over de værste film, der nogensinde er la­ vet, og heri har Wood æren af at blive udnævnt til ’Worst Director of All Time', og som prikken over i’et bliver ud­ nævnt til ’Worst Film of All Time'. Bogen blev fulgt op af 'World’s Worst Film Festival’ i New York, og her blev de centrale værker for første gang vist efter denne noget specielle formålsparagraf. Festivalen inspire­ rede den kendte filmkritiker, Jim Hoberman, til en artikel, hvori han seriøst tiljubler de dårlige film: "Den objektivt dårlige film forsøger at re­ producere udtrykkets institutionelle form, men dens manglende evne hertil deformerer selv den simpleste Wood den ærværdige pastor - og Der var temmelig mange scener med formula og kliché i en sådan grad, at med sådan en film kunne man så Tom Mason - som konens kiroprak­ man dårligt genkender dem; og de tjene penge til produktionen af en tiker tilfældigvis hed - og staklen var må således aktivt dechifreres (...) En masse religiøse værker. Wood påtog nødt til at spille dem alle med hove­ god dårlig film er som de vises sten, sig naturligvis storsindet at instruere det dækket til, for han lignede over­ den omdanner det naive bundfalds en sådan science fiction film - og hovedet ikke Lugosi. UFO'erne be­ inkompetente pladder til moderni­ sandelig om ikke pastoren hoppede stod af vragrester fra gamle Cadil- stisk guld. Disse film er ustabile på limpinden, han havde dog een lac’er, og de var åbenlyst hængt op i objekter. De hopper frem og tilbage betingelse: Wood og hans bande nogle snore foran et fotografi af Hol­ mellem diegetisk intention og profil- skulle lade sig døbe, inden de gik lywood. Det indvendige af UFO’erne misk hændelse (eller deres egen vak­ igang med optagelserne. No pro­ og kirkegården var ligeledes ultra kelvorne konstruktion) - på samme blem! - de ofrede sig alle for kun­ primitive studiedekorationer. måde som Cezanne kan udtrykke sten. Plan 9 From O uter Space blev ikke sig med noget, der både repræsente­ Filmen, som Reynolds således nogen umiddelbar kassesucces, og rer et landskab og samtidig blot er kom til at financiere, skulle siden ingen har nogensinde hørt, at der en samling malingklatter på et lær­ blive den, der forårsagede Woods skulle være lavet en eneste religiøs red.” (Vulgar Modernism: Writing on forsinkede gennembrud. Den hedder film med udgangspunkt i Beverly Movies and Other Media. Temple Graverobbers From Outer Space (eller Hilis afdelingen af baptistkirken. University Press, 1991). Hobermans også kaldet) Plan 9 From O uter Space Wood kastede sig over nye pro­ påskønnelse var nu ikke af helt den og handler om en UFO, der lander i jekter, og næste film var Night of the samme art, som den det almindelige, Hollywood med det formål at akti­ Ghouls (58) og Sinister Urge (61) - dødelige publikum lagde for dagen i vere 'Plan 9’, der er et led i en inva­ sidstnævnte er en af hans mindst forhold til Woods film. I begyndel­ sion fra rummet. Selve planen går ud kendte men absolut 'bedste' film, sen af 80'erne blev det ganske sim­ på at bringe kirkegårdenes døde op hvis man da ellers kan tale om en så­ pelt moderne at gå til midnatsvis­ fra gravene og gøre dem til en slags dan. Den handler om nogle gang­ ninger af Plan 9 From Outer Space zombier, der lydigt modtager ordrer stere, der tvinger unge piger til at med det ene formål: at grine sig selv fra rumvæsnerne og dermed udgør medvirke i smudsfilm, og samtidig halvt ihjel. en grum invasionshær. Filmen star­ er en massemorder på banen netop ter med, at man ser Lugosi forlade for at gøre det af med den type pi­ Nightmare of Ecstasy sit hjem for angiveligt at besøge sin ger. Ironisk nok blev de sidste år af I løbet af 80’erne blev der nu også afdøde hustru på kirkegården — og Woods egen 'karriere' præget af helt gjort mere behjertede forsøg på at så rakte de sidste optagelser af ham samme type smudsfilm, i 65 produ­ trænge ind i det mysterium, som ganske vist ikke til mere, men Wood cerede han og siden Wood også udgjorde: hans aldrig overtalte sin kones kiropraktiker til fulgte produktioner af stadig tilta­ svigtende entusiasme, hans besyn­ at være stand-in i resten af filmen. gende pervers karakter - Take It Out derlige medarbejdere og hans tragi-

14 ske skæbne. Det mest ihærdige blev gjort af new yorkeren Rudolph Grey, der efter 10 års research udgav bo­ gen ’Nightmare of Ecstasy: The Life And Art of Edward D. Wood, Jr.’ i 92. Og hans bog ændrede fuldstæn­ dig den almindelige holdning til in­ struktøren. Her får man indsigts­ fulde beskrivelser af Woods venskab med Bela Lugosi, hans transvesti­ tisme, alkoholisme og hans sidste uværdige og forsumpede leveår. Desuden har bogen interview med folkene omkring Wood samt biblio­ grafi og filmografi over alle hans ar­ bejder - både dem han udsendte under eget navn, og dem han ud­ sendte under pseudonym. John Wa- ters skrev begejstret om den, og det samme gjorde New York Daily News, der kaldte den ”The Literary event of the yearl*. Der gik heller ikke længe, før det rygtedes, at der i Hollywood var tanker om at filmati­ sere 'The Ed Wood Story'; og Grey bekræftede i 93 rygtet i et interview af George Kuchar. Han kunne end­ videre fortælle, at skulle instruere filmatiseringen - af inter­ viewet fremgik det, at Grey dårligt selv kunne forstå den udvikling hi­ storien havde taget. Men udviklingen var faktisk ikke så mærkelig, som Grey først måtte synes. Wood praktiserede nemlig - som en anden avantgardistisk lovløs - det som nutidens generation X På det sted i filmen, hvor Wood relse. Rudolph Grey nægtede at sætter højest på ’in-listen’: han var møder Lugosi (spillet af Martin Lan- kommentere filmen, da han havde 'cross-dresser' - han elskede tegne­ dau), sker der et markant stemnings­ set den. Burtons intention er imid­ serier, gamle horrorfilm, pulpfiction skift fra uheldsvanger optimisme til lertid at fortælle en sørgelig men in­ - han og hans slæng var totalt bi­ sørgmodig tragedie. Venskabet mel­ spirerende historie, og det er lykke­ zarre og havde et ditto syn på lov og lem de to bliver det centrale punkt: des. Han kommer tættere på en orden - sidst men ikke mindst Lugosi er uretfærdigt gjort til offer sandsynlig virkelighed, end man kunne intet standse ham i at forfølge for Hollywoods ligegyldighed over­ kunne forvente af en Hollywood in­ sin drøm til den bitre ende. Omend for sin egen fortid, og Wood er den struktør. Filmens relativt lille budget sidstnævnte er knap så typisk for gode ven, der kæmper til sidste på 19 mili. dollars er usædvanligt for MTV-rødderne af i dag, er det netop blodsdråbe for at afhjælpe elendig­ en Burton, der 'plejer' at fyre 70 denne kvalitet, Burton har fremhæ­ heden. miil. af på sådan noget som Batman. vet i sin tolkning af Wood-historien. Burton har benyttet de bedste hi­ Han kan sit håndværk, de sort/hvide storier fra Greys bog, vi følger ham billeder og tarvelige dekorationer til­ Burtons Wood fra det første teaterstykke, gennem føjer en prisværdig portion autenti­ Burton begynder historien på det produktionen af ? og citet. Men i modsætning til Ed tidspunkt, hvor Ed Wood (spillet af ; frem til Lu gosis Wood kan han lave film - det kan et Johnny Depp) er igang med at in­ død, for til sidst at slutte af med den lille’ budget ikke ændre. struere 'The Casual Company’, og glorværdige premiere på Plan 9 From følger ham, da han læser de tilintet- Outer Space i det berømte Pantages Oversættelse: Maren Pust gørende anmeldelser af stykket. Den Theater i Hollywood. Den slutning dårlige kritik har ingen effekt på er selvfølgelig ren fiktion, men Wood, han bider sig fast i een be­ Woods sidste ord i filmen falder ikke Ed Wood (...), USA 1994. I: Tim Burton. P: Denise Di Novi. M: Scott Alexander & Larry stemt sætning: '...selvom marinesol­ langt ved siden af virkeligheden: Karaszewski efter forlæg af Rudolph Grey. F: daternes kostumer ser ganske reali­ "This is the work we will be remem- Stefan Czapsky. Kl.: Chris Lebenzon. P-de- stiske ud...' - og gennem hele resten bered for.” Replikken er ganske vist sign: Tom Duffield. Mu.: Howard Shore. af filmen hører vi ham tage tråden en noget forkortet version, men fil­ Medv.: Johnny Depp, Martin Landau, Sarah Jessica Parker, Patricia Arquette, Jeffrey Jo­ fra denne episode op, idet han igen men viser i det hele taget en forkor­ nes, Bill Murray m.fl. Filmen får dansk premi­ og igen fortæller, at en berømt an­ tet version af alt ’det grimme’ — alko­ ere i løbet af foråret 1995. Distr.: Buena Vista. melder engang roste hans realisme. holisme, sexploitation og forned­ Længde: 126 min.

15