Ed Wood: Verdens Instruktør
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
PORTRÆT Kan en film være så dårlig; at den faktisk bliver g o d ? - Ja, det kan den sagtens. Hvor mange E d Wood: nederlag skal man have, før man giver op? - Ed Wood gav aldrig op, hans liv var en lind strøm af fiaskoer. Kosmorama har set Tim Bartons film om Verdens instruktøren i New York - her kommer historien om manden, der posthumt fik papir på sin ............. Værste^ . af Johannes Schonherr ^ om bekendt er Hollywoods hi- storie en blandet landhandel, der ikke blot handler om store sel skabers glamourøse produktioner, Academy Awards og sladder om Instruktør stjernernes skandaler. Den handler også om de fattigrøvs-skæbner, der i storindustriens skyggeland fandt de havde mere end forspist sig på TV- Det var netop indenfor disse res helt egne nicher, i hvilke de uaf underholdningen, udgjorde en bety rammer instruktør/producer/manu- hængigt af mogulerne stædigt pro delig indtægtskilde, når blot produk skriptforfatter Edward D.Wood for ducerede og distribuerede film til al terne lovede lidt til gården, gaden og søgte at gøre sig gældende, det lyk ternative markeder. ikke mindst nerverne. Folk som Ro kedes bare aldrig! Hans plakater lo I 50’erne og 60’erne havde disse ger Corman, David Friedman og sel vede 'Shocking’ - ’Revealing’ - 'Hor- småproducenter deres absolutte skabet American International Pic- rifying’, og det var filmene også, når guldalder - de store drenge var sta tures tjente styrtende på at afsætte det gjaldt kvaliteten: dekorationerne dig på familieunderholdning med billige produktioner med sensations stod og blafrede, lyset skiftede fra høj moral, så det stadig ekspande prægede plakater til drive-in biogra dag til nat midt i en sekvens, mon rende ungdomsmarked, der allerede fer og andre billige visningssteder for strene var ubevægelige klodser i sno da var befolket afen generation, som unge. retræk og hver anden indstilling be- 12 stod af gammelt, ridset arkivmate men af Bela Lugosi, der i filmens riale uden relevans i sammenhæn indledning sidder iført vampyrko gen. Selv grådige teenagere kunne stume i et laboratorium fuldt af ikke acceptere sådan noget bras, og dødningehoveder og andet guf. Han lidet hjalp det, at Bela ’Dracula’ Lu- fabulerer tåget om sexualitetens for gosi optrådte på slap line midt i for underlige verden, alt imens gammelt virringen. og i øvrigt fuldkommen irrelevant Smag og behag skifter jo imidler arkivmateriale klippes ind i korte tid, og Tim Burtons film Ed Wood glimt. Bortset fra Lugosis 1000 dol var en af hovedbegivenhederne ved lars til stoffer fik ingen af filmens in New York Film Festival i oktober i volverede noget ud af den. Amerika år. Pludselig er Ed Wood og hans hi var ikke helt rede til den slags emner storie altså blevet mere end in - et - og da slet ikke i en Ed Wood præ stort navn bøjet i neon og med Tim sentation. Burton og Johnny Depp som garan ter. The outcasts Wood blev ufortrødent ved med at Woods liv lave film - i 54 kom således en pla Men hvordan kunne det nu gå til? - stic kirurgisk horrorberetning med Ja, historien om Ed Woods vej til titlen Jail Bait, og det følgende år forsinket berømmelse som kultfilm- satte han Bela Lugosi til at kreere mester er ligeså så besynderlig som atomare superskabninger i Bride of hans aldrig svigtende anstrengelser Side 12: Til venstre den ægte Ed Wood - til the Monster. Det er vel næppe nød for at komme til at lave film. højre Johnny Depps version. Herover: Wood i vendigt at nævne, at ingen af disse Oprindeligt var han fra Poughke- en af sine elskede angorabluser. tjente penge endsige blev anmelder- epsie, New York. Under 2. verdens succes'er. Til gengæld fik Wood krig gjorde han som marinesoldat samlet en fast stab af ægte udskud tjeneste i Stillehavsområdet, hvor angorabluser. En af de mange hi omkring sig: Som sagt tog han sig af han kom på tværs af en japansk ge storier, han fortalte igen og igen, var Lugosi, hvem ingen i Hollywood værkolbe og fik slået alle fortæn beretningen om, hvorledes han del længere havde noget tilovers for, og derne ud; og så var han i øvrigt tog i invasionen af Tarawa iklædt ly sørgede bl.a. for at han fik en smule korpsets hurtigste på en skrivema serøde trusser og BH inde under løn. Dernæst var det lykkedes ham skine. Med krigen vel overstået an uniformen. at overtale en svensk forhenværende kom han i Flollywood i 1947, og han Wood kunne desuden diske op bryder ved navn Tor Johnson til at kastede sig straks over filmbranchen. med endnu et godt argument for, at medvirke i filmene; og endnu en ge Således instruerede han i samar han skulle have tjansen: han havde vinst var erhvervelsen skuespillerin bejde med Orson Welles' kamera netop mødt den noget udbrændte den, Maila Nurmi, der var blevet fy mand, Ray Flint, sin første film The Bela Lugosi - 30'ernes horror star ret fra det ellers så berømte TV- Streets of Laredo - en kort western - i par exellence - der i al sin sølle, show ’Vampira’; dertil kom den lige 1948. Senere samme år iscenesatte morfinafhængige elendighed havde ledes fra TV kendte spåmand, Cris- han efter eget manuskript teater brug for hver en øre, han kunne well, samt den håbefulde kønsskifte stykket 'The Casual Company'. skrabe til sig. kandidat, Bunny Beckinridge - alle Begge forehavender var totalt mis Weiss gik med på projektet. Men havde de det til fælles, at de var for lykkede: filmen blev p.g.a. penge den film, som Wood lavede, Glen or henværende semiberømtheder med mangel aldrig helt færdig, og stykket Glenda?, blev mildest taft anderledes et stort Uown-and-out’ skrevet på fik de værst mulige anmeldelser. end det oprindelige koncept. Den ryggen. Og Wood selv var efterhån Dette afholdt nu ikke Wood fra at fortæller to forskellige historier - den svært alkoholiseret. Desværre satse på en karriere indenfor filmens dels Christine Jorgensens og dels en døde Lugosi i 55, men den absolut verden. Selvom han dårligt kunne temmelig selvbiografisk betonet ap sidste optagelse med ham havde overleve ved det, fortsatte han med pel til verden om at stille sig forstå Wood lavet få dage inden, og året ef at skrive et enkelt filmmanuskript i ende overfor transvestitter. Han spil ter skulle han finde anvendelse for ny og næ, indtil han i 1953 fornem lede selv figuren Daniel Davis, der er den lille stump film, der viser Lugosi mede, at nu var hans tid ved at vild med at gå i dametøj, og som i forlade et hus med en have foran. nærme sig: Historien om George/ forbindelse med sit frieri må tilstå Det var meget passende i forbin Christine Jorgensens kønsskifteope denne uskyldige lyst for sin kom delse med det særeste plattenslager ration fyldte alle amerikanske aviser, mende hustru. Den forlovede stiller nummer, den utrættelige instruktør og exploitation produceren George sig fuldt forstående og accepterer nogensinde fik held til at gennem Weiss - kendt fra værker som f.eks. uden videre Daniels lille afvigelse fra føre: Pastor J. Edward Reynolds fra Test Tube Babies (53) - var på udkig normen. Hun blev i øvrigt spillet af den lokale afdeling af det baptistiske efter en instruktør, der kunne filma Woods faktiske kæreste, Dolores trossamfund havde et ønske om at tisere nyhedshistorien. Wood anså Fuller, der under ingen omstændig iværksætte en produktion af reli sig selv for at være lidt af en ekspert heder kunne affinde sig med hans giøse film, og Wood fik overbevist i forhold til det dér med kønsskifte, transvestitisme, og sidenhen drop ham om, at den helt rigtige frem han var nemlig transvestit og vidste pede hun ham af præcis samme gangsmåde ville være først at produ ikke noget bedre end at spankulere grund. cere en film i en populær genre. Sci rundt i hjemmet iført sin kærestes Filmens to historier bindes sam ence fiction var sagen, forklarede 13 In Frade (70), Necromania (71). Han døde fattig og alkoholiseret af et hjertetilfælde i 1978, da var han 54 år gammel. Golden Turkey Der gik ikke så forfærdeligt længe ef ter Woods død, før han blev 'opda get' af det amerikanske publikum. Det skete i 80 i forbindelse med ud givelsen af Harry og Michael Med veds bog 'The Golden Turkey Awards’. Bogen er en registrant over de værste film, der nogensinde er la vet, og heri har Wood æren af at blive udnævnt til ’Worst Director of All Time', og som prikken over i’et bliver Plan 9 From Outer Space ud nævnt til ’Worst Film of All Time'. Bogen blev fulgt op af 'World’s Worst Film Festival’ i New York, og her blev de centrale værker for første gang vist efter denne noget specielle formålsparagraf. Festivalen inspire rede den kendte filmkritiker, Jim Hoberman, til en artikel, hvori han seriøst tiljubler de dårlige film: "Den objektivt dårlige film forsøger at re producere udtrykkets institutionelle form, men dens manglende evne hertil deformerer selv den simpleste Wood den ærværdige pastor - og Der var temmelig mange scener med formula og kliché i en sådan grad, at med sådan en film kunne man så Tom Mason - som konens kiroprak man dårligt genkender dem; og de tjene penge til produktionen af en tiker tilfældigvis hed - og staklen var må således aktivt dechifreres (...) En masse religiøse værker. Wood påtog nødt til at spille dem alle med hove god dårlig film er som de vises sten, sig naturligvis storsindet at instruere det dækket til, for han lignede over den omdanner det naive bundfalds en sådan science fiction film - og hovedet ikke Lugosi. UFO'erne be inkompetente pladder til moderni sandelig om ikke pastoren hoppede stod af vragrester fra gamle Cadil- stisk guld. Disse film er ustabile på limpinden, han havde dog een lac’er, og de var åbenlyst hængt op i objekter.