[email protected]

Sammenholdet, Der Forsvandt Ansvarhavende Chefredaktør Lisbeth Knudsen //Likn@Berlingske.Dk

ALT OM

4. SEKTION / TIRSDAG / 11.SEPTEMBER 2012

OLE LEMMEKE »NU KAN JEG VÆRE MERE MIG SELV«

MUSICALEN »LOVE NEVER DIES« FÅ DET FØRSTE KIG BAG KULISSERNE

DANMARKS MEST UDSKÆLDTE DRAMATIKER: DERFOR ER BREIVIKS MANIFEST GODT TEATER

Thomas Vinterberg debuterer på Det Kongelige Sammenholdet, der forsvandt Ansvarhavende chefredaktør Lisbeth Knudsen //[email protected]

Redaktør Jakob Steen Olsen // [email protected] Layout Lone Halse Blinkenberg // [email protected]

Udgiver Berlingske Media Pilestræde 34, 1147 København K, tlf. 33 75 75 75, [email protected]

Annoncer Mikkel Ludvigsen, kontaktchef Underholdning tlf. 25 45 60 78

Tryk: Trykkompagniet A/S

Forsidefoto: Erik Refner 10 32 TEATER

indholdVOXPOP Stjernenes egne yndlingsroller 4 Hvad er dog meningen REPORTAGE Det Røde Rum: alvorlig legeplads 6 med sådan noget svineri? INTERVIEW Ole Lemmeke: manden bag masken 10 uk stedet ned, fjern evt. til- helst. Og så er det bare, man må skud og fyr de tosser, som spørge: Er det ikke det, vi også har TEATERQUIZ mener i ramme alvor, at teatret til? Er det ikke at udnytte 14 der skal laves teater ud af kunstens mulighed for at behand- Hvem ved hvad? »L denne forfærdelige sag!« Sådan le de spørgsmål, vi har allermest RUNDBORDSSAMTALE lød en af mange kritiske kommen- svært ved at forstå? Som nu det, Teater Grob på skolebænken 20 tarer på nettet, da CaféTeatret i ja- der foregår inde i hovedet på den nuar offentliggjorde, at man i den norske massemorder, som vi ikke INTERVIEW teatersæson, vi er på vej ind i, hav- havde problemer med at følge mi- Jakob Steen Thomas Vinterberg går til teatret 22 de tænkt sig at sætte den norske nutiøst fra dag til dag og låne øre højreekstremist og massemorder til hen over sommeren, men som Olsen INTERVIEW Andreas Behring Breiviks trosbe- teatret åbenbart ikke må røre ved REDAKTØR Breivik-dramatiker: Derfor gør jeg det 26 kendelse – det såkaldte »Manifest uden at blive offer for pression og 2083« – på scenen. Sådan noget trusler om den censur, som ellers INTERVIEW: svineri! Hvordan kunne teatret vist nok er afskaffet. Dans: Edhem Jesenkovic 30 overhovedet få tanken om at læg- Drop alle tanker om mikrofon- ge scene til Breiviks tanker? Dansk holderi for perverteret umenne- RUNDT OM Folkepartis leder Pia Kjærsgaard skelighed. Jeg er sikker på, at »Ma- Derfor elsker vi Frankenstein 33 kaldte projektet for »flovt« og de nifest 2083« på CaféTeatret bliver chokerede efterladte rystede på alt andet end det med eftertanken hovedet af det danske teater, som og ønsket om at trænge ind i kom- nu ville slå mønt af deres store plekse mekanismer bag en udåd sorg. som mål. For en gangs skyld tilbageero- God fornøjelse med Berling- brede teatret den centrale place- skes teatertillæg, hvor man bl.a. ring i samfundsdebatten, det for- kan læse et interview med den ud- længst havde måttet opgive, men skældte teaterleder Christian Lol- vel at mærke inden tæppet over- like – og endnu større fornøjelse hovedet var gået for noget som ude i teatersæderne. B

02 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 Voxpop. De fleste teatergængere har deres yndlingsforestillinger, de aldrig glemmer. Men hvilke teateroplevelser husker skuespillerne selv tilbage på med størst glæde? Af Nynne Hein Møller // [email protected] Min bedste oplevelse på Olaf Højgaard F

Aktuel i »Manifest 2083« på Ca- féTeatret, spiller fra 11. oktober - 14. november 2012. teatret »De fleste roller, jeg har spillet, har betydet meget for mig på hver sin måde, men samlet set må det være »Dom Over Skrig« (fra 2004, hvor det blev spillet på CaféTea- tret og Katapult i Aarhus red.), der står stærkest i min erindring indtil nu, både pga. af prøveforløbet, spilleperioden, de karakterer jeg spillede i stykket og de udefra- kommende reaktioner. Men allerede nu kan jeg sige, at der er gode chancer for, at »Manifest 2083«, som jeg spiller på CaféTeatret i efteråret, kommer til at overtage pladsen.«

Benedikte F Henrik FDitte F Hansen Prip Hansen Aktuel i »Kollektivet« (spiller Aktuel i »Faderen«, som Aktuel i »Kan trold tæm- fra 11. oktober til 26. januar) og skuespiller og instruktør ved mes« på Nørrebro Teater, i »Fanny og Alexander« (spiller Teatret Den Sorte Hest, spiller spiller fra 17. november til Neel fra 24. november til 22. decem- fra 21. september til 27. okto- 13. januar 2013. F ber) på Det Kongelige Teater. ber 2012. Rønholdt Aktuel i »Romeo og Julie« på Fol- »Lykkeligvis har jeg været med i »Den rolle, hvor jeg har følt »Hovedrollen som Blanche i keteatret, spiller fra 21. septem- flere skelsættende teaterforestil- mig mest forløst bagefter, var »Omstigning til Paradis« på ber til 9. november. linger i mit efterhånden lange liv i Sarah Kanes »Blasted« på Det Kongelige Teater hører af- på scenen. CaféTeatret. Her spillede jeg gjort til de store oplevelser. Det »Min afgangsforestilling på tea- »Majonæse« af Jess Ørnsbo en fordrukken, dødeligt syg, var lige efter, at orkanen Katri- terskolen i 2011, hvor vi spillede var den sjoveste og mest provo- mandschauvinistisk og sexi- na havde raseret New Orleans, »Mågen« af Tjekhov, og jeg spil- kende. »Kjartan og Gudrun« af stisk tabloidjournalist. Det som stykkets handling udspil- lede Nina. Det var afslutningen på Oehlenschläger, den mest liden- var et meget voldsomt stykke ler sig i, og billedkunstneren min uddannelse og den afslutten- skabelige. Begge er instrueret af - min karakter skulle bides i Christian Lemmerz havde de forestilling med størstedelen af Klaus Hoffmeyer, som jeg har kønsdelene, voldtages af en ladet sig inspirere til en vild mine holdkammerater. Instruk- haft vidunderligt samarbejde soldat og begynde at spise en mudder-scenografi. Folk både tøren Jacob Schjødt formåede med også i andre forestillinger. død baby. Men jeg følte mig hadede det og elskede det. Jeg virkelig at bringe Tjekhovs fortæl- Og Peter Asmussens »Ingen mø- udrenset og fuldkommen for- elskede det! Den komplekse ling op til vores tid, og det karak- der nogen«, instrueret af Simon løst og tilfredsstillet over at og følelsesfulde rolle og det rå terarbejde, vi lavede omkring Boberg. Alle stykkerne er dan- have spillet så stærk en tekst og kraftfulde univers gjorde Nina, var for mig den perfekte af- ske, så jeg opfordrer danske for- og så ekstrem en karakter.« stort indtryk på mig.« slutning og kulmination efter fire fattere til at skrive eller blive ved års skolegang.« med at skrive for scenen!«

04 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 Nyskabende. Den første sæson for Det Kongelige Teaters 11 mand store ensemble i »Det Røde Rum« blev et triumftog af gode anmeldelser kronet med en Reumert til instruktøren Elisa Kragerup. Men projektet rummer også retten til at floppe. Et trygt rum at være modig i

Af Trine Munk-Petersen // [email protected] Foto: Liselotte Sabroe //[email protected]

et er en af de virkelig varme sensommerdage midt i august. Solen bager på Skuespilhusets tag, men kun få solstråler trænger ind gennem det smalle vindue til Dden lille prøvesal, hvor instruktør Rune David Grue og fem skuespillere fra ensemblet »Det Røde Rum« er i fuld gang med prøverne på »Macbeth«. Stemningen er intens i den nøgne prøvesal, og trods mang- len på scenografi og kostumer er det lige, så de små hår rejser sig på armene, da Nicolai Dahl Hamilton som den på samme tid svage og brutale Macbeth slår armene om kong Duncans unge søn Malcolm – spillet af Johanne Louise Schmidt – og forsikrer, at det ikke er ham, der har myrdet hans far. »Fint! lad os lige tage den én gang til,« siger Rune David Grue og samler de fem spillere om sig, så alle har mulighed for at byde ind med kommentarer. Foruden Nicolai Hamilton og Johanne Louise Schmidt er det Mikkel Arndt, Maria Rossing og Thomas Hwan, der spiller de i alt 18 roller i »Det Røde Rums« meget alternative version af Shakespeares blodige drama. Rune David Grue har arbejdet som instruktør på både Aar- Premieren på »Macbeth« 21. september markerer indled- hus Teater, Aalborg Teater og Det Kongelige Teater. I 2010 fik han ningen på den bare anden sæson for »Det Røde Rum«, der siden en Reumert-pris som Årets Instruktør. starten i maj sidste år er blevet nærmest overvældet af anmel- »For mig personligt handler det om, at jeg i »Det Røde Rum« derroser for forestillinger så forskellige som »Kabaret Royal«, får muligheden for at arbejde sammen med superdygtige men- »Det gode menneske fra Sezuan«, »Kældermennesket«, »Revol- nesker i længere tid, hvor vi virkelig lærer hinanden utroligt godt ver Trilogien« og »Sonetter«. Som kronen på værket modtog at kende og derfor også tør udfordre hinanden, gøre hinanden instruktøren Elisa Kragerup ved forårets Reumert-uddeling modige,« siger han. prisen som Årets Instruktør. »Det er et arbejdsrum, der er helt fri for fnidder og skjulte Succesen har nu fået teaterledelsen til at forlænge projektet, dagsordener. Skuespillerne er ikke kun interesseret i deres egen der i første omgang var begrænset til to år, foreløbig frem til ud- rolle, men hver især engageret i den samlede historie. Det er fore- gangen af 2015, når den nuværende fire års aftale med regerin- stillingen og publikumsoplevelsen, der er det vigtige – ikke om gen udløber. man får en rolle mere eller mindre.« Men hvad er det, »Det Røde Rum« kan, som man ikke finder Det var skuespilchef Emmet Feigenberg, der i efteråret 2010 ret mange andre steder i dansk teater – og i hvert fald ikke på lancerede idéen om et ensemble i ensemblet, et »dreamteam« Det Kongelige? af fastansatte kunstnere med én fast scene og stor kunstnerisk

06 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 set udefra

MARTIN LYNGBO, teaterdirektør, Mungo Park

FVi er glade for, at Mungo Park har haft mulighed for at inspirere positivt. Formatet i »Det Røde Rum« er jo meget det samme, og flere af de centrale personer kommer herfra. Det er vi kun glade for, for vi synes, der skal være meget mere ensembleteater i Danmark. Jeg synes, det er fantastiske ting, de har lavet. Om de så kan holde dampen oppe, er svært at sige. Alting er i bevægelse i tea- terverdenen, så det vil sandsyn- ligvis udvikle sig til noget andet – det gør alt teater.

HENRIK HARTMAN, teaterdirektør, Betty Nansen

FJeg er da vild af glæde over, at det kan lade sig gøre. At have så- dan et eksperimentarium, hvor ting kan lade sig gøre, uden at skulle tænke på penge, må da være skønt. Jeg synes, »Det Røde Rum« er fantastisk, men det ville være endnu mere sjovt, hvis man også prøvede det af i andre formater, ikke bare på en lille scene. Og hvor ville det være fedt, hvis det også en gang imellem var os andre, der fik mulighed for sådan et eksperimentarium.

Rune David Grue i tæt dialog med spil- lerne under prøverne på »Macbeth« – her Mikkel Arndt, Johanne Louise Schmidt, Maria Rossing og Thomas Hwan. Holdet begyndte allerede for et halvt år siden at diskutere, hvordan de hver især synes, Shakespeares blodige drama skal spilles i dag.

frihed, der skulle »udforske skuespillets afkroge« og skabe for- Normalt arbejder jeg med forskellige instruktører og møder nyelse for både kunstnere og publikum. måske den samme højst en gang om året, men her arbejder jeg »Da jeg overtog stillingen som skuespilchef, var noget af det, kun med Rune og Elisa. Det har været meget intenst, og selv om jeg først og fremmest ville sætte fokus på, ensemblepleje og for- vi kun har arbejdet sammen i et år, synes jeg allerede, at vi rent nyelse i forhold til publikum, så vi kunne få nogle flere folk til at kunstnerisk kender hinanden overvældende godt,« siger han. komme i teatret. Og jeg kunne se, at med dette projekt kunne jeg »Fordi vi er tvunget til at arbejde sammen hele tiden, bliver slå to fluer med ét smæk,« siger han. vi gode til lynhurtigt at spotte hinandens styrker og svagheder »Det Røde Rum« består af i alt 11 medlemmer. Syv skuespil- – man kan mærke, at vi ligesom et band bliver bedre sammen, lere, to instruktører, en scenograf og en lysdesigner. som tiden går. Fordi vi kender hinanden så godt og kan være ær- Palle Steen Christensen har arbejdet som freelance-sceno- lige over for hinanden, kan vi også være ærlige inde på scenen. graf i otte år, før han kom med i »Det Røde Rum«. Lige nu er han Det handler om at skabe et trygt rum til at være modig i. Et rum, sammen med Elisa Kragerup i fuld gang med forberedelserne til hvor man ikke skal være bange for at komme med et skørt bud gruppens næste nyopsætning, »Madame Bovary«, der har pre- eller vilde ideer.« miere 1. december med Helle Fagralid i titelrollen. Forberedelsen af den enkelte forestilling er én af de proces- »I dansk teater er instruktører og scenografer næsten altid ser, hvor »Det Røde Rum« adskiller sig markant fra resten af Det Ø freelancere, der bliver hyret ind for en forestilling ad gangen. Kongelige Teater. På de fleste store teatre bliver skuespillerne

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 07 Palle Steen Chri- stensen og Elisa Kragerup fordybet i kostumetegnin- ger til »Madame Bovary«. Økono- mien i »Det Røde Rum« er stram, så der er sjældent råd til både en stor scenografi og flotte kostumer. I denne forestilling, hvor Helle Fagralid skal spille hovedrollen, går næsten alle pengene til kostumer.

Ø normalt først præsenteret for stykket, når hele koncep- netop fordi »Det Røde Rum« er et ensembleteater med Det røde tet ligger klar, og der kun er meget begrænset mulighed en stab af fastansatte kunstnere, forklarer Emmet manifest for at ændre på noget som helst. Sådan er det ikke i »Det Feigenberg. Røde Rum«, understreger Elisa Kragerup. »Den fleksibilitet, hvor man kan forlænge en fore- »Fra starten havde vi en idé om, at dette projekt skulle stilling eller sætte den op igen, hvis der er stor efter- H Navnet »Det Røde Rum« give medejerskab til alle i det kunstneriske projekt. Det spørgsel – eller omvendt sætte noget andet ind, hvis relaterer dels til gruppens fa- ste scene i Skuespilhuset, der skulle ikke bare være instruktøren eller teaterdirektø- der ikke rigtig kommer gang i salget – har jeg længe er malet rødt til lejligheden, ren, der fik en idé og førte den ud i livet,« siger hun. drømt om. Det er ikke så let, hvis man har skuespillere dels til rød som lidenskabens »Allerede ved den første spæde fornemmelse af lyst med en kontrakt, der løber til en bestemt dato, sådan farve. til at lave et stykke lægger vi det frem for alle de andre i som vi ofte har det på resten af teatret. Så er der ikke gruppen, så de kan være med til at arbejde med det – og noget at skrue på,« siger han. H Netop lidenskab er et vigtigt element i de seks beslutte, om det overhovedet er noget, de synes er værd At tage en forestilling af plakaten i utide enten på regler for »Det Røde Rum«s at spille. Det giver en følelse af ejerskab, som jeg også tror, grund af dårligt salg eller elendige anmeldelser er selv- arbejde, som gruppen selv har man kan mærke som publikum i salen.« sagt en øvelse, de færreste teaterdirektører holder af. formuleret: Denne strategi udmøntes bl.a. i det, som gruppen kal- Men i konceptet for »Det Røde Rum« ligger også retten H der »Klassens time«. Et ugentligt to timer langt møde for til at floppe. Vi vil skabe et lidenskaber- alle, hvor alt i princippet kan diskuteres, planer ændres »Helt fra starten har det været tydeligt og legitimt, nes teater. og – ikke mindst – nye ideer komme i spil. at vi godt måtte brænde nallerne. Vi må gerne lave no- H Vi vil skabe et teater, der »Det er virkelig en proces og en arbejdsmetode, der get, som ikke får gode anmeldelser eller ikke bliver en ikke er bange for store følel- ryster os sammen og gør os til et kollektiv, som man ikke publikumssucces, hvis vi selv føler en nødvendighed ser, og som tør kaste sig ud i har i resten af huset,« siger Nicolai Dahl Hamilton, der for at gøre det,« siger Elisa Kragerup. Og Palle Steen det voldsomme menneske- jævnligt har arbejdet på Det Kongelige Teater de seneste Christensen supplerer: lige drama. ti år. »Det smukke ved at arbejde på den måde, som vi H Vi vil skabe et teater, som »Man har mere at skulle have sagt og føler sig som en gør – som ensemble- og repertoireteater – er netop, at udforsker tilværelsens eks- vigtig brik i spillet. Jeg tror også, det er med til at udvikle vi ikke behøver love, at vi vil spille det her stykke hver tremer og de mest vanvittige én som kunstner, at der er plads til at tage et større ansvar dag i en hel måned. Hvis vi efter premieren finder ud modsætninger, som bor i os. for hele processen, selv tage nogle af de store beslutnin- af, at det gik sgu ikke, kan vi tage forestilligen af og sæt- H Vi vil lave teater om ger i stedet for bare at gå ind og spille en andens vision.« te en af de andre op i stedet. Det giver en kæmpe styrke komplekse mennesker, som Det var i »Klassens time«, at skuespilleren Johanne i forhold til at have det nødvendige mod til at eksperi- sprænger politiske og sociale Louise Schmidt kom med en idé, som endte med at blive mentere.« kategorier og sætter publi- en af »Det Røde Rum«s helt store succeser, nemlig fore- Retten til at floppe betyder imidlertid ikke, at »Det kums empati og medmenne- stillingen »Sonetter frit efter Shakespeares kærligheds- Røde Rum« er fritaget for at tænke i belægningspro- skelighed på prøve. digte«. center og økonomi. H Vi vil skabe et teater, som »Jeg læste Shakespeares sonetter første gang, mens jeg »Et enkelt flop på en sæson går an, men så er der er kropsligt, sanseligt og gik på Teaterskolen, og tænkte, at man måtte kunne lave heller ikke råd til mere. Det Kongelige Teater er en legefuldt, hvor den levende et eller andet af det materiale. Så på et møde smed jeg forretningsmodel, der skal løbe rundt, og der er nogle skuespiller og det levende bare tanken på bordet,« siger hun. »Det er enormt inspi- krav til belægningsprocent, som vi også skal leve op samspil er i centrum. rerende at mærke, hvordan en idé kan vokse, når andre til,« siger Rune David Grue. H Vi vil lave teater som tænder på den – og hvor meget man kan skabe sammen, »Hvis vi havde en hel sæson, hvor der ikke kom no- udforsker afkrogene af, hvad hvis man vil dele tingene med hinanden. gen, ville projektet heller ikke give mening. Vi er her en skuespiller overhovedet er »Sonetter« spillede for fulde huse, og mange gik for- jo, fordi vi vil publikum noget – ikke bare for at gå her i stand til på en scene, og som gæves. Derfor har gruppen besluttet at sætte forestillin- for os selv og eksperimentere. Vi vil gerne møde publi- taler til publikum i et nutidigt fortællende sprog. gen op igen her i efteråret. Det samme gælder »Kælder- kum og skabe teater, som henvender sig meget direkte mennesket« med Rasmus Bjerg, der ligeledes fik tændt til de mennesker, der er her. Jeg håber, at publikum op- den røde lygte i sidste sæson. fatter det her som et åbent rum og ikke som en lukket Og genopsætninger kan uden problemer lade sig gøre, fest.«B

08 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 10 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 Interview. I to år lavede han ikke noget. Nu har han fem roller på teatret. Berlingske har besøgt skuespilleren Ole Lemmeke i hans hemmelige refugium til en snak om de nødvendige pauser, om at nægte at blive sat i bås, og om det mærkelige i nogle gange at være in og andre gange out som skuespiller. »Jeg var bange for at blive min egen skygge«

Ø BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 11 Ø Af Jeppe Bangsgaard // [email protected] Foto: Jeppe Vejlø blå bog et lille gule hus ligger der, hvor grusvejen ender, og klit- H Født i 1959. terne begynder. Det er godt gemt, man må et stykke Opvokset i Nykø- ind ad indkørslen for overhovedet at opdage det. Lyn- bing Sjælland, hvor gen blomstrer på grunden. Ole Lemmeke står med hans forældre var D plejehjemsforstan- bare tæer i det åbne køkken, i en løs hvid skjorte, hvor kraven dere. Inden han blev står op. Han er ved at rette an med brød og oste, juice og »Her- skuespiller fra Statens redets bedste kaffe«. Her er helt stille, bortset fra de bløde toner Teaterskole i 1984, fra en akustisk guitar. Det er den amerikanske guitarvirtuos Pat læste han teologi et Metheny, der spiller sagte fra en ghettoblaster på det lyse stue- par år. Gennembrud- gulv. det som skuespiller fik han med stykket »De efterladte« på Rialto VI ER I DEN 53-ÅRIGE skuespiller Ole Lemmekes sommerhus i Teatret. Har siden haft Odsherred. Eller hans hule, som han også kalder det. På den egn, roller på mange af de hvor han også er vokset op – hans forældre var plejehjemsfor- københavnske teatre, standere i Nykøbing Sjælland. ikke mindst Det Kon- Det er her, han forbereder sig til den forestående teatersæson. gelige Teater. Og der er nok at se til for skuespilleren, der fik sit gennembrud H Det bredere som psykopat i »De efterladte« på Rialto Teatret i 1986 og siden folkelige gennembrud har spillet alt fra homoseksuel konge i »Edward II«, machomand kom med rollerne i i film som »De nøgne træer« og »Den russiske sangerinde« til film som »De nøgne Hitlers arkitekt Albert Speer på Aalborg Teater, ligesom mange yngre nok vil forbinde ham med filmen »Nynne« og TV-serier som »Rejseholdet« og »Forbrydelsen 2«. Hele fem forestillinger skal Ole Lemmeke være med i det vidt ligegyldigt, om jeg står på en scene, maler en væg eller laver næste år. I første omgang gælder det rollen som Herman Bang i et godt måltid mad.« stykket »Bang & Betty«, der har premiere på Folketeatret 4. okto- At et job giver penge, er ikke nok i længden. ber. Og det er ikke kun inden i hans hoved, at forberedelserne til »Det er jo for de fleste sådan, at man skal tjene nogle penge for rollen som den flamboyante forfatter og teaterinstruktør fylder at kunne betale sine regninger og få brød på bordet. Selv om det meget, efter han har læst alt af og om Herman Bang. Man kan i mange situationer er den egentlige årsag til at arbejde, skal du også se det i hans ansigt. I hvert fald har Ole Lemmeke groet et altid lede efter at transformere denne egentlige årsag til et sted, kraftigt overskæg, der giver ham en vis lighed med Bang. hvor legen og glæden er. Hvis ikke jeg kan finde legen i mit arbej- Efter »Bang & Betty« går det slag i slag. Allerede i november de, vil jeg for alvor brænde ud. Og gør man først det, er det rigtig skal Ole Lemmeke videre til Nørrebro Teater for at være med i svært at komme tilbage. Det er jo det, pauser handler om, at lave »Kan trolden tæmmes?«, og til januar giver han den som dik- nogle små mellemrum i dit liv for at finde ind til kreativiteten,« tator sammen med Ina-Miriam Rosenbaum og Lars Knutzon i siger Ole Lemmeke og uddyber, hvad der skal til, for at man kan Teater Grobs opsætning af »Stalins støvler«. I foråret næste år er være kreativ. det Husets Teaters opsætning af Frédéric Sonntags »George Kap- »Du skal have dit eget sted, en oase, et stressfrit område. Så lan«, han skal spille med i, og endelig skal han spille Sheriffen af skal du have god tid, og hvis ikke du har det, så tag det eller stjæl Nottingham i Det Kongelige Teaters udgave af »Robin Hood« i det.« Ulvedalene næste sommer. Men det kræver også mod at stoppe op, siger Ole Lemmeke. »Jeg er da nysgerrig og spændt,« siger Ole Lemmeke om udsig- »Du skal turde være der i tomrummet, hvor der ikke sker ten til det stramme program. noget som helst, i et ingenmandsland, hvor du har sendt flinke- Vi har sat os ved bordet på terrassen uden for huset, under skolen og alle de rigtige holdninger til kaffepause. Og så skal du en stor hvid parasol. Han lader ikke til at være videre nervøs ved være vågen. Måske, med streg under måske, dukker der så nogle tanken om de mange krævende roller, som venter. ideer, emner, billeder op. Og så skal du huske legen, den barnlige »Jeg tager en dag ad gangen,« konkluderer han. glæde, humoren – alt det, som vi ikke ønsker i vores rationelle og »Jeg har selvfølgelig en overordnet plan. Jeg bliver nødt til at effektive verden. Legen, glæden, humoren – det uforbeholdne, strukturere min tid utrolig meget. Men når man giver sig selv en er det, der giver liv i livet.« stram struktur, får man også en større grad af frihed. Hvis man Det har ikke altid været lige let at finde ind til det sted. Særligt ved, at man skal nå det og det på det og det tidspunkt, kan man ikke i årene efter Ole Lemmeke blev uddannet fra Statens Tea- også tillade sig at slappe af med det. Det er vigtigt, for hvis man terskole i 1984, hvor alt det uden om scenen tog noget af glæden. ikke kan slappe af i det, man laver, kan man ikke tildele sig selv »Når jeg tænker på, da jeg var nyuddannet skuespiller, var jeg den frihed, der skal til for at få fat i kreativiteten,« forklarer han. egentlig ret uforberedt på alt det, som også fulgte med. Jeg var i Her spiller sommerhuset en væsentlig rolle som refugium. starten meget heldig og privilegeret, fik et stort gennembrud på »For mig betyder fred og ro utroligt meget. For at kunne agere både teater og film, og rollerne væltede ind. Og samtidig var det på teatret har jeg brug for ro og for at være helt alene.« at være i det offentlige rum ret overvældende. Alt det, der hand- Han bor til daglig på Frederiksberg med sin kone Una Arn- lede om anmeldelser, at give interviews, og at alle havde en me- bjørn, der er sociolog. Deres tvillingedøtre er netop flyttet hjem- ning om dig.« mefra. Alligevel er der ikke den samme ro i byen som i sommer- Eller som han også udtrykker det: »Sceneskræk har jeg aldrig huset. haft. Det, jeg særligt som ung frygtede, var, når man bagefter »Jeg har indimellem brug for at komme væk fra byen og være hængte masken på knagen og gik ud.« et sted, hvor man kan være i fred og få ladet sine batterier op. Og Ole Lemmekes ubehag ved at agere i det offentlige rum er for mig er det være i naturen det perfekte sted. Jeg bevæger mig nogle gange blevet misforstået, fortæller han. meget og går lange ture, uanset om det regner, sner eller stor- »Jeg var ret sky, og nogle mennesker opfattede mig som me- mer.« get arrogant. Jeg var vel bare enormt blufærdig og anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det er faktisk noget af en disci- SELV OM HAN NU står over for en særdeles travl sæson, har han plin at kunne afkode alle de mere eller mindre skjulte agendaer, ikke haft nævneværdigt meget teaterarbejde på det seneste. der findes blandt os mennesker – at kunne aflæse alle de masker, »I de sidste par år begyndte jeg at lede efter, hvor begejstrin- der bæres.« gen nu var henne. Jeg har tænkte meget over, om jeg i virkelighe- For som Ole Lemmeke ser det, spilles der – billedligt talt – den ikke skulle beskæftige mig med noget helt andet,« siger han mere teater uden for scenen end på scenen. og tilføjer: »Jeg tror, jeg var bange for, at en maske, som ikke var mig, »Hvis du begynder at køre sur i det, må du stoppe op og vur- skulle få overtaget, sådan at jeg en dag var blevet min egen skyg- dere situationen. Jeg har ganske enkelt vanskeligt ved at arbejde ge – akkurat som H. C. Andersen beskriver i sin novelle. Jeg prø- med noget, jeg ikke synes, giver mening, og det gør det ikke, hvis vede at holde det ud i strakt arm, som om det ikke rigtig havde legen i det, jeg beskæftiger mig med, udebliver. Og så er det for så noget med mig at gøre.«

12 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 PICASSO BASQUIAT SCHIELE KAHLO NOLDE træer«, »Himmel og helvede«, »Magneti- DALĺ sørens femte vinter« og »Den russiske KOONS sangerinde«. Også en lang række MIRÓ... danske TV-serier, bl.a. »Rejseholdet« og »Forbrydelsen 2« har han spillet med i.

H Har desuden ind- talt mange lydbøger og har selv været med til at stifte lydbogsforlaget Momo.

H Har tvilllingedøtre på 20 år. Bor med sin kone Una Arnbjørn på Frederiksberg.

DET AT VÆRE KENDT har han derfor aldrig jagtet – selv om han med hovedroller i film som »De nøgne træer« og »Him- mel og helvede« fik stjernestatus herhjemme og er blevet hædret med alle de store skuespillerpriser, ligesom han i 2008 blev slået til Ridder af Dannebrog. »Det er ikke i det at blive kendt, næringen ligger. Det er kun tomme kalorier,« forklarer han. »I virkeligheden bliver man aldrig set, som den man er. Det, folk ser, er deres projektion, deres egen overførsel af de billeder, de selv rummer. Hvis man tror andet, får man brug for hjælp i det lange løb.« For ham handler det at være skuespiller om noget helt andet. »Jeg har altid været fascineret af det at fortælle historier og finde ud af, hvad der foregår inde bag masken.« Men med alderen har han lært at slappe mere af med alt det, der følger med skuespilfaget. »Det at være blevet 50, tror jeg, er det bedste, der er sket for mig. Det er som om, jeg kan være mere mig selv nu. Jeg behø- ver ikke at kæmpe eller forsvare mig selv og gå ud og være en kriger. Jeg er, som jeg er. Jeg har været meget tyndhudet, græn- sende til det småhysteriske. I virkeligheden ville jeg beskytte mig selv, men havde ikke rigtig redskaberne til det. Det har jeg fået nu,« siger han og tilføjer: »At blive ældre er simpelthen vidunderligt. Jeg glæder mig også til at blive 60 og forhåbentlig også 70, 80 og 90. For det bliver mere klart, hvad der betyder noget, og hvad der ikke betyder noget. Det bliver klart, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg ikke har lyst til.«

OLE LEMMEKE kommer i tanke om, at han også har købt kage. Han henter den og noget danskvand, han selv har lavet. Vi er tilbage ved det med nu at skulle spille med i fem forestillinger efter at have holdt pause fra scenen. For det handler også om lyst. Hvad der præcis har gjort, at han har har fundet begejstringen igen, ved han ikke, men rollerne, han er blevet tilbudt, har gjort ham nysgerrig. Og nysgerrighed er ligesom legen noget af det, der driver Ole Lemmeke. Men han er heller ikke bleg for at indrømme, at det også spiller ind, at han igen er blevet efterspurgt som skuespiller. »Sådan er det jo, nogle gange er man på, og andre gange er man ikke. Nogle gange kan man bruges, og andre gange kan man ikke. Nu har jeg jo været i branchen i snart 30 år, men jeg synes da stadig, det er lidt pudsigt, det med hvornår man er in, og hvornår man er out.« Men det passer Ole Lemmeke fint, at han i perioder kan gemme sig i sit sommerhus. »Det er i mellemrummene, det sker. Som Bernstein sagde: Det er pauserne, der giver musikken. Det bliver en form for kit, at man har de frirum. Det er mange gange det, der sætter tingene sammen for mig.« B

Medstøttefra

Hovedsponsor for Louisiana 14.09 2012

Egon Schiele: Selvportræt med påfuglevest,1911. Gouache. Ernst Ploil, Wien 13.01 2013 DEN ORIGINALE ENGELSKE LONDON OPSÆTNING ER TILBAGE I DANMARK! Gæt og vind. Når du svarer, deltager du i lodtrækningen om 3X2 billetter til »Skammerens datter« på Østre Gasværk Teater og 3X2 billetter til »Love Never Dies« på Det Ny Teater. Teaterquiz

Foto: Keld Navntoft Foto: Natascha Rydvald Foto: Søren Meisner

Hvilken berømt forfatter er den a) Aids-krisen i midten af 1980erne 1mandlige hovedperson i P.O. En- b) 9/11 2001 quists »Tribaderns nat«, som i efteråret c) Mordet på John F. Kennedy 1963 spiller på Betty Nansen Teatret med Flemming Enevold og Paprika Steen? Hvilket københavnsk teater ligger på 5 adressen Østerfælled Torv 37? a) Henrik Ibsen b) August Strindberg a) Husets Teater c) P.O. Enquist b) Østre Gasværk Teater c) Republique Denne ordløse, Reumert-vindende 2actionkomedie skal nu igen spille Hvilken TV-julekalender er udgangs- på Republique, men også den store 6 punktet for Folketeatrets juleforestil- verden har bud efter den. Hvad hedder ling på Store Scene? forestillingen? a) »Jul i Gammelby« a) Blam! b) »Jul på Slottet« b) Kapow! c) »Nissebanden i Grønland« c) Zonk! Hvilken populær fantasyforfatter har Hun er på rekordtid blevet en 7 skrevet romanforlægget for den stort 3komet på den danske teaterhim- anlagte musikforestilling »Skammerens mel med forestillinger som »Den unge datter« på Østre Gasværk Teater? Werthers lidelser«og »Hvid magi«. Hvad hedder den unge instruktør? a) Josefine Ottesen b) Jim Lyngvild a) Line Paulsen c) Lene Kaaberbøl b) Elisa Kragerup c) Maria Walbom Vinterberg Hvem er teaterchef på Nørrebro 8 Teater? »Engle i Amerika« hedder den mo- 4 derne klassiker, som Betty Nansen a) Pia Jette Hansen Teatret spiller på Edison. Hvilket natio- b) Signe Birkbøll nalt traume er omdrejningspunktet for c) Kitte Wagner stykket?

Berlingskes Teaterquiz. Svarene på spørgs-målene 1- 8 er (skriv bogstav ud for tallet) GIGANTIUM, AALBORG 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Navn: 7.-10. MARTS - 2013 Adresse: Postnr.; By: FORUM, KØBENHAVN Tlf. 12.-17. MARTS - 2013 E-mail Send kuponen til Berlingske, Pilestræde 34, 1147 København K. Mærk kuverten »Teaterquiz«. Kuponen skal være os i hænde senest 1. okto- FORUM HORSENS, HORSENS ber 2012. Vinderne får direkte besked. Det er også muligt at svare på quizzen på nettet på adressen b.dk/teaterquiz. 19.-19. 24. MARTSMARTS -2 2013013

BILLETNET.DKBBIILLLLLETNETETNET.DKK · 7 70150100155 656565 65 · POPOST ST DADANM DANMARKANMARARKK WWW.LIVENATION.DK · WWW.WEWILLROCKYOU.CO.UK

WWRY 123-5X344 indd 1 29/08/12 13 32 Rundbordssamtale. Teater Grob leverer stof til både eftertanke og lattermuskler i komedien »Børn er dumme«. Men hvordan oplevede holdet bag forestillingen deres egen folkeskoletid? Og hvad skal vi stille op med skolen i dag? Slip lærerne

Af Louise Kidde Sauntved // [email protected] Foto: Søren Bidtsrup fri F PER SCHEEL-KRÜGER: »Jeg var med på holdet, der mobbede bange for, fordi hun engang hoppede fra gulvet og op på mit de svage lærere. Det var alt fra at lægge tegnestifter på stolen, ka- bord, mens hun råbte ad mig på tysk. Jeg tror i virkeligheden, ste med ting eller blive ved med at spørge om noget og forstyrre. alle har haft alle arketyperne – den unge lærer, der er energisk Jeg var en rod, men det var også en måde at overleve.« og cool, dansklæreren, der er virkelig nederen, og tysklæreren, der er bims.« FSARAH BOBERG: »Jeg var sådan en, der stillede rigtigt mange F spørgsmål og var irriterende. Jeg havde gået på en lilleskole, hvor SARAH BOBERG: »Jeg havde en fantastisk lærer, der virkelig jeg havde lært at diskutere, så jeg mente ikke, at det, lærerne satte en ære i at være sammen med børn, og det kunne man sagde, nødvendigvis var rigtigt. Jeg var nok en pestilens nogle mærke. Men der er også de lærere, der slet ikke kan finde ud af gange.« at kommunikere med børn. Som i virkeligheden slet ikke kan lide at være i det rum. Og det gør så enten, at man bliver bange F SIMON STENSPIL: »Jeg mobbede ikke lærerne, men eleverne for dem eller mobber dem.« imellem – er du sindssyg. Når det havde været snevejr, skulle F man ikke gå udenfor. Så længe der var en klasse over en, så skulle ÔZLEM SAGLANMAK: »Jeg gik i skole på ydre Nørrebro i et man bare trynes! Der var en dreng i min klasse, som blev drillet socialt belastet kvarter, og havde en fantastisk klasselærer, der og fik 8.000 lammere hver dag. Han må have haft en blå skulder i virkelig var en redning på en skole som vores, hvor der var rig- otte år af sit liv, tror jeg. Sådan var det bare.« tigt mange lærere, der ikke rigtigt forventede noget af eleverne eller satte dem i bås som den dygtige eller den frække eller den F PER SCHEEL-KRÜGER: »Ja, nogle gange var timerne et helle, svage, alle hakker på.« og så skulle man ud i det der stressende frikvarter og kæmpe.« F KIRSTEN LEHFELDT: »Jeg tror i virkeligheden, alle menne- F MADELEINE RØN JUUL: »Jeg kan ikke huske, at jeg var streng sker godt kan lide, at der bliver stillet krav. Hvis der ikke bliver i skolen, men jeg kan huske, at jeg havde en stor følelse af uret- forventet så meget, så sætter det en i en offerrolle.« færdighed over, at der var nogle lærere, der bare kunne stå og be- stemme.« F ÖZLEM SAGLANMAK: »Jeg har hørt mange historier om folk, der har et eller andet problem med, hvem de selv er, og F KIRSTEN LEHFELDT: »Jeg er med på tresservognen, og jeg har hvad de ikke kan, og det stammer hver gang fra en lærer, der mange gode minder. Men det var ikke rart for de børn, der var har sagt ’Nå, du er sådan en, der ikke kan det og det’. Og så tager ordblinde, for de blev betragtet som dumme og blev sat i special- de det på sig og tænker hele livet: ’Jeg er sådan en, der ikke kan klasse. Der var meget stor klasseforskel.« det og det’. Det er meget sårbart.«

F MADELEINE RØN JUUL: »Jeg gik i skole i tresserne, hvor vi F MADELEINE RØN JUUL: »Samfundet betror lærerne at op- skulle lære salmevers udenad og man godt måtte slå – det skete drage vores børn, det dyrebareste vi har, til demokrati, der er dog ikke så tit. I 5. klasse blev man delt op i A for ’almen’ og B for det vigtigste i vores samfund. Og det skal de her underbetalte ’boglig’, og man skulle helst ikke i A. Men noget af det sidste, jeg og totalt overstressede mennesker, der ved hvert regeringsskift oplevede, var, at der kom en børneteatergruppe og spillede for får kastet en ny reform i hovedet, klare. Det er fuldstændigt os, og det var guderne, der steg ned fra himlen. Der var virkelig urimeligt.« noget, der åbnede sig for mig der.« F ÖZLEM SAGLANMAK: »Min mor var lærer, og jeg har nok F SIMON STENSPIL: »Jeg gik i skole i halvfemserne, og fik eks- altid lidt idealistisk tænkt, at det kunne jeg måske også godt. traundervisning og hele møllen, fordi jeg var herredårlig til at At det kunne være fedt at være med til at forme nogen og inspi- læse og skrive... men jeg var ret god til at gætte. Jeg staver stadig rere og få dem til at blomstre. Men hold kæft, hvor er der meget som en brækket arm! Og så havde jeg en tysklærer som jeg var udenom selve undervisningen. Bare hele det politiske cirkus...«

20 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 CRAZY CHRISTMAS CABARET2012

vivienne mckee'S

with david bateson norman bates dr. bent van helsingor bennetthorpe andrew jeffers STILL CRAZY Julie Steincke AFTER henrik Lund 30 YEARS! design kirsten brink Børn er dumme. Teater Grob Til 20. oktober. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul (stående til venstre) Dramatiker: Anna Bro (stående til højre) Medvirkende: Sarah Boberg, Kirsten Simon Stenspil, Simon Stenspil (siddende)Özlem Sag- lanmak og per scheel- Krüger (stående).

F SARAH BOBERG: »Man har lyst til at bukke sig i støvet for de mennesker, der gør det af lyst og overbevisning.«

F MADELEINE RØN JUUL: »Ja, giv dem mere i løn!«

F SARAH BOBERG: »Et er, at de skal deale med børnene og samfundet og nye regler, men de skal også stå model til foræl- dre, der har alverdens krav til deres børn. Men der er en lærer til 25 børn, så du kan ikke forvente, at de kan passe dem på den måde. Jeg synes, man skal give lærerne lov til at være lærere, for det er det, de kan. Giv dem plads til at undervise og fordybe sig i det.«

F KIRSTEN LEHFELDT: »Men bare at skulle se potentialet i et barn, og give det mod og lyst, når der er så mange børn i en klasse, det må være fuldstændig kaotisk...«

F SIMON STENSPIL: »Jeg har en kammerat, der er i gang med at læse til matematiklærer og idrætslærer, ud fra en ide om, at der er nogen, der er pissedygtige til matematik, men ikke så dygtige til fodbold, og omvendt. Børn kan noget forskelligt. Og måske kan man så prøve at lave regnestykket med fodbolde eller mål til en fodboldkamp. Det har jeg stor respekt for.«

F PER SCHEEL-KRÜGER: »Den ideelle skole må være en, der kan favne alle. Hvor der er plads til, at alle bliver stimuleret, ud- fordret og udviklet. Og så skal der være noget nærvær.«

F ANNA BRO: »Men forældrene skal også øve deres unger i at være i rum med andre. Det kan ikke kun være lærernes ansvar. I sommer sejlede jeg til en ø med min bror og hans kæreste, der er lærere. På turen derud sad en far, en mor og deres børn med deres iphones tændt og spillede i et rum med en masse mennesker, og på vejen hjem satte en mor høj musik på sin GLASSALEN TIVOLI søns laptop. Begge gange var det søde mennesker, der skruede ned med det samme, da vi bad dem om at dæmpe sig. Men jeg NOVEMBER 13TH 2012 tænkte ’Gud, de laver et socialt handicappet barn. For folk vil blive så irriterede på ham ude i verden.’ Så grinede min bror og JANUARY 12TH 2013 hans kæreste og sagde ’Prøv at forestille dig, hvordan det er, når der er 20 børn, der sidder sådan’.« B TICKETS: 33 15 10 12 OR BILLETLUGEN.DK 30 YEAR ANNIVERSARY SHOW WWW.LONDONTOAST.DK Interview. Thomas Vinterbergs stykke »Kollektivet« trækker på hans egen opvækst i et hus, hvor festen forstummede og sammenholdet svandt i takt med, at verden skiftede farve fra rød til blå. På Burgtheater i Wien har publikum både grædt og grinet. Nu bliver stykket sat op på Det Kongelige Teater. Der var engang nogle glade mennesker ...

Af Birgitte Rahbek// [email protected] Foto: Erik Refner // [email protected]

homas Vinterberg voksede op i et kollektiv nord for Kø- benhavn. Huset var fyldt med intellektuelle flippere, og han husker det som et varmt, frit og lidt skørt sted. I be- T gyndelsen udviklede aftensmåltiderne i kollektivet sig til små fester flere gange om ugen. Og solidaritet var et ideal. »Der var en mand i mit hus, som i 1975 foreslog, at alle skulle betale husleje efter evne – altså vægtet i forhold til indkomst. Selv tjente han væsentligt mere end de andre voksne i kollektivet, så hans egen husleje steg betydeligt. Sådan var det. Det var nogle mennesker, som troede på fællesskabet, og som var parat til at gå hele vejen,« siger Thomas Vinterberg. Ti år senere – i 1985 – var ånden en anden. »Det var det samme hus og det samme køkken, men nu var det mere noget med, at der rundt om spisebordet sad tre fami- lier, som nok mest boede der, fordi de helst ikke ville af med ha- ven,« fortæller Thomas Vinterberg. Forestillingen »Kollektivet«, som får premiere på Det Kongeli- ge Teater til oktober, tager udgangspunkt i Thomas Vinterbergs AT THOMAS VINTERBERG overhovedet har bevæget sig ind egen opvækst. Stykket handler om Erik, der arver en villa efter i scenekunstens verden, skyldes en insisterende teaterchef på sin far. Sammen med kæresten Anna beslutter han at starte et det kunstnerisk ambitiøse og ressourcerige Burgtheater i Wien, kollektiv i huset. Da Erik indleder et forhold til en anden kvinde som efter flere forsøg overtalte Thomas Vinterberg til at afprøve og insisterer på, at hun skal flytte ind, uden at Anna af den grund sit materiale på scenen i Wien. Filminstruktøren ynder at sige, at behøver at flytte ud, bliver kollektivet sat på en prøve, og Erik og han først sagde ja, da han fandt ud af, hvad han ville få i løn. Annas datter må træffe nogle smertefulde beslutninger. »At skulle skaffe penge til familien kan være en meget stærk »Det er ikke et stykke om mit kollektiv. Det er noget andet kreativ motivationsfaktor, men jeg sagde også ja, fordi jeg er dybt nu. Det er blevet til fiktion. Vi har opfundet en masse ting, som afhængig af at være på tynd is. Repetitioner minder mig om, at intet har at gøre med det sted, hvor jeg voksede op, men det er al- jeg skal dø. Når man gør tingene, som man plejer, så er man ved ligevel stof, som er forankret i min opvækst. Det er en fortælling at blive gammel – også rent kunstnerisk. Hvis man derimod pla- om skilsmisse, sammenhold og tabet af kærlighed i perioden cerer sig et ukendt og udsat sted, så er man tvunget til at være vå- fra 1975 til 1985. Det skildrer et parforhold og et hus, der går i op- gen, ydmyg og fandenivoldsk.« løsning, og en verden, der skifter farve fra rød til blå. Stykket for- Thomas Vinterberg kendte intet til teaterproduktion, da han søger at lade være med at grine af 1970erne og komme ind til en satte det første stykke op på Burgtheater for to et halvt år siden. eksistentiel konflikt om at dele eller ikke at dele.« Det var forestillingen »Begravelsen« – en fortsættelse af hans

22 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 film »Festen«. Hans anden forestilling på scenen i Wien blev en færdig tekst. Det lammede mig, men teaterlederen havde en »Kollektivet«, selvom det egentlig var meningen, at han skulle idé med det. Han ville have mig ud af mit beskyttede og velfor- have arbejdet med et eksisterende stykke. Forinden havde Tho- beredte virke. Han sagde: ’Jeg er ligeglad med, om det bliver godt. mas Vinterberg i årevis overvejet at lave en film om kollektivet, Jeg er ligeglad med, hvordan det bliver anmeldt. Men jeg vil have, og det fortalte han teaterchefen under en samtale en lille måned at du kommer hver dag og er åben. At du tillader dig selv at være før prøvestart. Han blev fyr og flamme, mens Thomas Vinter- kunstner og at mærke ting og få indskydelser.’ Og det var den fe- berg selv afviste at realisere idéen med henvisning til, at det ville deste udfordring, som jeg har fået, siden jeg lavede dogmefilm. han umuligt kunne nå. Det der med at give fuldstændig slip og hengive sig til nuet og de »Men teaterchefen sagde bare: ’Can I please ask you to be a bit mennesker, som står foran en. Det var virkelig en formidabel op- more kamikaze, Thomas?’ Og så lykkedes det faktisk at få skre- levelse – især set i bakspejlet.« vet 60 sider på tre uger,« fortæller instruktøren, som har skrevet For i begyndelsen var det med Thomas Vinterbergs egne ord stykket sammen med Mogens Rukov. »virkelig ubehageligt« at stå over for skuespillerne med et halv- Mens Thomas Vinterbergs film er resultatet af flere års forbe- færdigt manuskript ved prøvestart. redelser, er teaterstykket »Kollektivet« resultatet af øjeblikkets »Burgtheater er et fuldstændig fantastisk teater med omkring kunstneriske indskydelser. 100 fastansatte skuespillere, som spiller tre repertoireforestil- Ø »Det var vildt angstprovokerende for mig at møde op uden linger ad gangen. De er i så skarp træning – jeg aldrig har prøvet

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 23 2QVWRU IUH O¡U RJ V¡Q %LOO RJ GHWQ\WHDWHUGN Thomas Vinterberg

$QGUHZ /OR\G :HEEHUV H Født i 1969.

H Søn af skribent og an- HIWHUI¡OJHU WLO melder Søren Vinterberg og afspændingspædagog 7KH 3KDQWRP RI WKH 2SHUD Ingerlise Vinterberg. Voksede op i et kollektiv, som forældrene forlod i forbindelse med deres skilsmisse, mens han selv efterfølgende blev boende et stykke tid.

H Uddannet filmin- struktør fra Den Danske Filmskole.

H Har lavet filmene »Drengen der gik bag- læns« (1994), »De største helte« (1996), »Festen« (1998), »It’s All About Love« (2003), »Dear Wendy« (2005), »En mand kommer hjem« (2007), »Submarino« (2010) og »Jagten« (2012) samt teaterstykkerne »Begravelsen« og »Kol- lektivet«.

H Er tilknyttet Burgt- heater i Wien, hvor hans næste stykke får premiere nytårsaften.

Ø noget lignende. Men de er også meget anderledes end danske skuespillere, og de stiller krav på en helt anden måde. De danske skuespillere er meget civiliserede. Det skal ikke hedde sig, at man er en dårlig kollega. Det er de sgu ligeglade med i Wien. De er alle sammen førsteviolinister, og de vil have nogle replikker. Hvis de får for få replikker, bliver de sure.« Det første udkast fokuserede på Eriks familie i kollektivet, og til den allerførste læseprøve bredte blegheden sig blandt skuespillerne. Nogle af dem rejste sig skødesløst, men demon- strativt og gik lidt udenfor undervejs. Efter prøven ringede Thomas Vinterberg til teaterlederen og spurgte, om de ikke bare skulle finde nogle andre skuespillere. »Men han sagde: ’Nej, sådan fungerer det ikke her på teatret. Publikum vil gerne se dem. Det er deres teater, og du er deres gæst, og du må bare skrive nogle replikker til dem.’« Så det gjorde han. Og stykket blev på flere måder en succes. Publikum både grinte og græd, anmelderne var ovenud begej- strede, og Thomas Vinterberg selv så et potentiale i materialet. »Da jeg så premieren på »Begravelsen«, stod det meget klart for mig, at den historie ikke skulle blive en film. Den historie er så hård, at jeg ikke ville magte at lave den. Da jeg så »Kollek- tivet« havde jeg den modsatte oplevelse.«

DET ER FØRSTE GANG, Thomas Vinterberg har arbejdet med en fortælling, som tager udgangspunkt i hans eget liv, og han har fulgt den klassiske formel med, at det godt må være personligt, men ikke privat. »Når ting bliver private, opstår en form for censur og mo- ralsk forpligtelse, for så er der jo nogle mennesker, som man ikke vil gøre kede af det. Hvis det bare er personligt, kan man gå hele vejen og være skamløs. Når jeg skaber karaktererne fra bunden, så tager det enormt lang tid at få liv i dem. Det er

58* noget med at sidde og skrive historier om deres fortid og hvad, der har gjort dem til dem, de er. Da jeg arbejdede med »Kollek- tivet« havde jeg en bund. Jeg har brugt forskellige anekdoter 6NDQGLQDYLHQVSUHPLHUH RNW og besynderlige karakteristika, som jeg så har blandet sammen med fiktion.« I Thomas Vinterbergs kollektiv var der eksempelvis en fyr, som ryddede op ved at samle al rodet og brænde det på et bål. .¡E ELOOHWWHU QX »Jeg mistede selv mange nye, lækre gummisko på den kon- RJ In GH EHGVWH SODGVHU to. Han var ikke ondskabsfuld, han var et meget kærligt men- 6H RJ K¡U PHUH Sn ZZZGHWQ\WHDWHUGN C AFÈ L IVA PRÆSENTERER

12. sept - 20. okt

-encabareti panikalderen

23. - 25. okt. & 1.-3. nov.

neske. Han var bare pragmatiker – og den slags småting har jeg brugt som krydderi.« En anden mand fra kollektivet mindede under et møde i ny- ere tid Thomas Vinterberg om, at han blev smidt ud af kollektivet under punktet eventuelt. »Der var blevet holdt et langt husmøde, og da de nåede til eventuelt, blev han stemt ud. Det er en grum skæbne, som faktisk er ret morsom.«

MENS THOMAS VINTERBERG instruerede »Kollektivet« på scenen i Wien, bliver det skuespilchef Emmet Feigenberg, der står for instruktionen af de danske skuespillere. Thomas Vin- terberg er ikke umiddelbart interesseret i at arbejde på et dansk teater. »I hvert fald ikke lige nu. Lige så afslappet et forhold jeg har til publikum og presse i Wien, lige så sygt og anspændt et mit forhold til det herhjemme. Det er som ens sure familie, der kender alle vittighederne. Der er ingen nåde her.« Thomas Vinterberg betragter Burgtheater som sit laborato- rium. »Det er fantastisk for mig at kunne rejse derned og ikke være belastet af at være Thomas Vinterberg. Det er ligesom mit lille helle, og så er det samtidig mit motionsrum. Jeg får virkelig pro- duceret noget og arbejdet med nogle skuespillere. Når jeg laver film, møder jeg jo kun skuespillerne hvert andet år. Nu møder jeg skuespillere hele tiden, og jeg skriver hele tiden, og det fø- les enormt godt, fordi der på et tidspunkt var et meget massivt pres på mig i forhold til det at lave film. Og det var nok også derfor, at det blev sværere og sværere for mig. Det pres er ophævet, fordi jeg nu bare skal bare aflevere nogle forestillinger, og så er det blot at sætte sig ned og skrive.« Mens »Kollektivet« spiller i Danmark, arbejder Thomas Vin- 21. nov - 20. dec terberg på den næste forestilling til Burgtheater i Wien, som får premiere nytårsaften på teatrets største scene. Stykket er en fej- ring af alkohol. »Livet kan løfte sig, når man drikker. Store bedrifter i ver- denshistorien er blevet gennemført af store personligheder i 2 kæmpe branderter. Man kan ikke afvise, at livet bliver større med alkohol – samtidig dør man af det, men den historie hører vi hver dag. Den anden historie hører vi ikke så tit.« B

Billetbestilling 33 16 10 26 eller [email protected] www.cafeliva.dk Det var LIVA der manglede! Interview. Christian Lollike forsøger at forstå dem, andre ikke har lyst til at røre med en ildtang. I sit nye stykke »Manifest 2083« gælder det den norske massemorder Anders Behring Breivik. Dem de andre ikke vil lege med

Af Jeppe Bangsgaard // [email protected] Foto: Linda Henriksen // [email protected]

m aftenen 18. januar i år sendte Christian Lol- like en sms til bestyrelsesformanden for Ca- féTeatret. I den fortalte dramatikeren, at han Odagen efter i pressen ville præsentere sin forestilling »Manifest 2083« med udgangspunkt i det 1.500 sider lange manifest, som Anders Behring Breivik, manden bag det koldblodige massedrab på Utøya, havde skrevet. Han tilføjede, at der var nogle, der mente, at det kunne ud- løse stærke reaktioner. »Men det tvivler jeg nu på,« noterede Lollike i sms’en. Den tvivl blev i den grad gjort til skamme, da Radioavi- sen kl. 6.30 dagen efter bankede ham op for en kommen- tar, og en debat, som sjældent er set mage i kulturlivet, blev sat i gang. Historien gik verden rundt, selv i Kasakhstan rapporterede medierne om sagen. Pårørende til de dræb- te mente, det var uanstændigt at gøre de tragiske hændel- ser til teater, andre beskyldte Lollike for at være talerør for den norske massemorder, og generalsekretæren for Nor- ske Dramatikeres Forbund, Pål Giørtz, udtalte, at: »Lollike har tydeligvis ikke forstået, hvilket nationalt traume disse terrorhandlinger har været for Norge.« »Jeg kunne godt regne ud, at der ville komme reaktioner på det. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så voldsomt,« fortæller Christian Lollike om forløbet, da Berlingske møder ham på CaféTeatret til en snak nu, hvor forestillingen er blevet virkelighed og får premiere på Ca- féTeatret 11. oktober.

MEN MÅSKE BURDE HAN ikke have været så overrasket. For den er næsten sikker hver gang: Når Christian Lollike kommer med en ny forestilling, bliver der ballade. Ofte handler det om, at den 39-årige dramatiker, instruktør og teaterchef prøver at forstå dem, der gør så forfærdelige ting, at det ellers er overordentligt svært at begribe. I stykket »Dom over skrig« fra 2004 handlede det om gerningsmændene i sager om gruppevoldtægt. Lollike stillede det kontroversielle spørgsmål: Er der noget basalt menneskeligt i lysten til voldtægt? Det fik DFs daværende

26 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 N Y E D A

kulturordfører Louise Frevert til at udbede sig en forklaring S

hos den aktuelle kulturminister Brian Mikkelsen på, hvorfor K den slags teater dog får støtte. E Året efter var det terroristerne, der stod bag angrebet på USA 11. september 2001, Christian Lollike forsøgte at trænge ind i hovederne på med forestillingen »Underværket – the re- mohammed-ty show«. Det blev af nogle tolket som om, han forsvarede terrorisme. »Bang & Betty« MEN SELVOM DET måske kunne lyde sådan, har Christian Folketeatret, Hippodromen Lollike aldrig været ude på at provokere. 54.oktober - 12. november »Provokationen er ikke en drivkraft i sig selv. Provokation olketeatret fik sidste år en gedi- er for mig relateret til dumhed, og jeg synes egentlig, at jeg i det, F gen succes med sit stykke om jeg laver, altid forholder mig ret analyserende,« siger han og til- Karen Blixen. Nu lader den Reumert- føjer om sin motivation som dramatiker: »Men lige så snart, at folk siger: Det her kan man ikke, eller vindende dramatiker Jakob Weis det her vil vi ikke beskæftige os med, eller det her er umenne- en anden forfatter, Herman Bang, skeligt, så har det en magnetisk tiltrækning på mig. Så vil jeg møde skuespillerinden Betty Nansen. hen og se, hvad det er, tabuiseringen dækker over. Jeg vil stå i Førstnævnte spilles af Ole Lemmeke, det sted og mærke, hvad det er for noget.« mens Cecilie Stenspil er Betty Nan- Derfor prøver han at leve sig ind i alt fra voldtægtsmænd til sen. terrorister. »Jeg leder hele tiden efter anderledes måder at forstå de frygteligste ting på. Især de sager, hvor vi er hurtige til at blive »Diva min« enige om, at han er sindssyg, og at det ikke har noget med os at Teater V, Valby gøre.« 28. oktober - 11. november Hvorfor er det overhovedet vigtigt at forstå f.eks. Breivik? an er flittig, Jakob Weis, for til »Hvis vi skal blive klogere på, hvad der får en temmelig nor- H Teater V i Valby har han skrevet mal mand til at handle, som han gør, er vi nødt til at prøve at dette drama om en stor kvindelig sætte os i hans sted.« Christian Lollike tænker sig lidt om og tilføjer: skuespiller, der opsøges på hotel- »Jeg vil ikke sige, at det er en demokratisk pligt, men det er værelset af en mystisk ung mand. en stor egenskab ved det at være menneske, at man kan sætte Karen-Lise Mynster og det nye talent sig i det allermest fremmedes sted. Det er noget af det, kun- Jens Frederik Sætter-Lassen møder stens rum kan tillade og give mulighed for.« hinanden i »en intim sansemættet Men han erkender, at det, at han bruger virkeligheden i sit gyser«. teater, støder nogle. »Vi synes, det er helt ok, når det er Batman-filmen, det dre- jer sig om, for så er vi enige om, at det er fiktion, men i det øje- »Tankens kraft« blik man tager fat i en, der lever og har skabt sorg for andre, bli- CaféTeatret ver det mere kompliceret. Hvis man tager fat i en tragedie som Til 6. oktober 22. juli, er det afgørende, at man gør det på en måde, som man ads Mazanti Jensen har begået mener kan generere ny viden og erkendelse.« M en ny satirisk komedie, der går Lollike har sammen med skuespilleren Olaf Højgaard, der i flæsket på alle de mange politiske er ene mand på scenen, fulgt Breivik-sagen tæt og endda været i Oslo for at se retssagen i Tinghuset. Men hvordan har det så paroler om innovation, vækst og glo- været at forsøge at forstå en mand som Breivik over så lang tid? balisering som alfa og omega. Scenen »Forestillingen handler om at gå ind i Breiviks univers og er Københavns nye superuniversitet, forestillingsverden. Det har været meget krævende. Jeg synes, hvor en ung studerende møder tek- det var hårdt bare at læse de 1.500 sider. Men siden 11. septem- nokratiet. ber er det den mest skelsættende tragedie, der er sket, så den kan jeg ikke holde op med at interessere mig for.« Hvorfor skal det være teater? »Teatret er den måde, jeg arbejder med at prøve at forstå, »Ødipus på Kreta« hvad der foregår i vores samfund og kultur. Det er min måde at Aalborg Teater, Transformator finde en form for mening.« 22. september - 24. oktober Til spørgsmålet om det ikke er for tidligt i forhold til de New version of old mother- pårørende, siger Lollike: »Det hensyn synes jeg må vige, ikke fucker« kalder Aalborg Teater mindst i en dansk kontekst. Diskussionen om vores forestil- »den unge dramatiker Lykke Maj ling var ude af proportioner. Vi taler om en forestilling, der spiller i en kælder på CaféTeatret. Det er ikke en Hollywood- Jakobsens genskrivning af Sofolkles’ produktion, og målet er ikke at skabe et underholdningspro- gamle græske tragedie om Ødipus. dukt.« Nu er titelfiguren på charterrejse på Medierne er blevet kritiseret for med deres massive dæk- Kreta - hvor fortiden indhenter ham. ning at gøre os følelseskolde. Bidrager dit stykke ikke til det overload? »Nej, jeg tror, en teaterforestilling vil have den modsatte ef- »Hovedløs sommer« fekt. Det er noget af forestillingens berettigelse. Folk er blevet Det Kongelige Teater, Lille Scene præsenteret for så mange brudstykker gennem medierne, og 29. december - 9. februar det er altid de mest groteske brudstykker. Det er det, folk sid- rling Jepsen dramatiserer sin egen der tilbage med. I det lys synes jeg, det er fornuftigt at forsøge E groteske roman om landlig fami- at lave en form for sammenhængende fortælling ud af det her,« lieidyl, der viser sig at være alt muligt siger Christian Lollike og tilføjer: »Uanset om man synes, forestillingen er dårlig eller god, så andet - naturligvis med effektiv un- tror jeg ikke, den kan undgå at gøre folk klogere.« B derminering af virkeligheden. Ellers ville det jo ikke være Erling Jepsen. »Manifest« spiller på CaféTeatret 11. oktober - 14. november.

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 27 M ED

S I Gys og romantik K i metermål »Hey Jude« 28.5 december - 15. januar Musical. Helt ny scenografi og 188 nye, overdådige ikolaj Cederholm og Brdr. Hel- Nlemann fortsætter, hvor de slap kostumer med tilhørende hatte og parykker skal med Beatles-teaterkoncerten »Come gøre Det Ny Teaters opførelse af Andrew Lloyd Together.« Nu i samarbejde med Nordisk Film i nye og større omgivel- Webbers »Love Never Dies« til en unik oplevelse. ser i Forum med de 4.200 pladser og med stjernenavne til at genfortolke de kendte klassikere.

»Skammerens datter« Til 11. november ene Kaaberbøls fantasysucces om Lskam, mod, kærlighed – og onde drager – bliver en stor, nyskrevet, musikalsk familieforestilling på Østre Gasværk Teater. Blandt de rollehavende er Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose og Simon Mathew.

»Cirkus Fantastica« 13. september - 16. december rækken af teaterkoncerter over kendte Isangkataloger er turen nu kommet til Sebastian. Rolf Heim – manden bag fremragende forsøg i genren med både Nick Cave og Leonard Cohen – sætter sangene og bl.a. Tammi Øst, Ole The- strup, Peter Belli og Sebastians datter, Sara Grabow, ind i en cirkusramme på Folketeatret.

Scenograf Paul »L’Orchestre d’Hommes-Or- Af Trine Munk-Petersen // [email protected] Farnsworth ser nøje chestres performs Tom Waits« Foto: Liselotte Sabroe // [email protected] til, mens Marianne 24. oktober - 4. november Mortensen får rettet ublikum sendes på en fantastisk rejse tilbage i tiden, anadiske L’Orchestre d’Hommes- på sin kjole som den nærmere bestemt til New York i 1907, når Det Ny Tea- barske Madame C Orchestres er tilbage på Republique ter 24. oktober har premiere på Andrew Lloyd Webbers Gyri. Marianne Mor- med den Tom Waits-teaterkoncert, musical »Love Never Dies« – efterfølgeren til den legen- tensen har i øvrigt P selv besøgt Coney der trak fulde huse sidste efterår. Med dariske »Phantom of the Opera«. kløgt, humor, sjæl og de besynderligste Store dele af handlingen foregår på Coney Island, der på den Island, da hun for få instrumenter trænger de ind i marven tid var New Yorks mest populære forlystelsespark – om dagen år siden var i New York med forestillin- på den amerikanske sangskriver og udflugtsmål for børnefamilier, om natten et mere mørkt og dystert sted. Her driver Fantomet et teater med freakshow med gen »Woyzeck«. skaber deres eget univers. sære skabninger, bl.a. et par siamesiske tvillinger. Da hans livs kærlighed, den smukke sangfugl Christine, kommer til New York med mand og søn for at synge i Oscar Ham- »Teaterkoncert med sange af mersteins nye operahus, bortfører Fantomets hjælpere familien Leonard Cohen« til Coney Island, og historien kan tage fart. 19. oktober - 29. november På Det Ny Teater arbejder skræddere, parykmagere, tømrere, veny-T genåbner som teater med snedkere og sceneteknikere lige nu på højtryk for at få den over- A den Reumert-vindende teaterkon- dådige scenografi og de fantastiske kostumer, hatte og parykker cert, der gik sin sejrsgang på Aarhus færdige til premieren. Bl.a. skal scenerummet bygges op helt fra Anette Beyer, leder af grunden med nyt gulv og en ny drejescene, fortæller teaterdi- frisør og sminke på Teater. »En moden, varm og vemodig rektør Niels-Bo Valbro. Det NyTteater, i gang oplevelse,« skrev Berlingske i forbin- »Love Never Dies« havde urpremiere i London og er siden ble- med én af de i alt 62 delse med med premieren. vet opført i Australien. Men Det Ny Teater har valgt at lade den forskellige paryk- britiske scenograf Paul Farnsworth skabe helt ny scenografi og ker, der skal laves til nye kostumer til opførelsen i København. forestillingen.

28 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 F i prøver at skabe noget både V flot, mystisk og spændende, som også rummer et stort element af overraskelse.

»Love Never Dies« er skrevet og komponeret af Andrew Lloyd Webber.

Iscenesættelse: Daniel Bohr

Scenografi : Paul Farnsworth, der har stået bag en række af teatrets tidligere opførelser, bl.a. »Peter Pan«, »My Fair Lady« og »Wicked«.

Flere end 50 medvirkende med Bo Kristian Jensen og Tomas Ambt Kofod som Fantomet og Louise Fribo som Christine.

Premiere: 24. oktober. Coney Island havde sin storhedstid i begyndelsen af det 20. århund- rede, men ligger i dag hen som en ruin. Det forlyder, at der nu arbejdes på at vække stedet til live igen.

Læs mere på detnyteater.dk.

Fantomets freak- »Udfordringen med denne opsætning har været at skabe et show på Coney miljø, der vækker lidt genkendelse i forhold til »Phantom of the Island er som Opera«, selv om handlingen er flyttet i både tid og sted,« siger skabt til fantasi- han. Det har krævet mange timers research at ramme den rette fulde kostumer. stemning fra Coney Island i 1907. Her er det kjolen »Jeg har bl.a. set frygtelige billeder på internettet af de fre- til de siamesiske aks, man viste i parken på den tid,« siger han. »Men det var også tvillinger, som et fantastisk sted, meget orientalsk inspireret og bl.a. oplyst af skrædder Marie 7.000 elpærer, hvilket var helt ekstraordinært på den tid. Men Louise Willemoes efter lukketid var der mørkt og spøgelsesagtigt. Jeg kan godt for- sætter nåle i. Det stå, at Andrew Lloyd Webber har ladet sig inspireret af stedet.« flotte skørt er syet En stor del af scenografien og de i alt 188 fantastiske kostumer af en indisk sari. produceres af eksterne leverandører i ind- og udland. Men det hele styres fra teatret på Gammel Kongevej, og Paul Farnsworth har sammen med lederen af Det Ny Teaters skræddersal, Ingrid Koefoed, i flere uger rejst rundt og håndplukket de mange hun- drede meter stof og blonder på markeder og hos grossister i Eng- land og Tyskland. »Noget er originale antikke indiske stoffer, men der er også ting, der bare er lavet af plastic,« siger han. »Jeg vil helst bruge materialer, der er så autentiske som muligt, for det hjælper skuespillerne i rollen. Men ind imellem må man også bare bruge sin fantasi. Vi prøver at skabe noget både flot, mystisk og spændende, som også rummer et stort element af overraskelse. Noget, der er lige så fantastisk som lysekronen i »Phantom of the Opera«,« siger han – selvfølgelig uden at ville røbe, hvad det så kunne være. B

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 29 M ED

N S Lydighedens dilemma »Den gyldne hane« 5Det Kgl. Teater,Operaen 15. september – 26. oktober lexei Ratmasky, der har været Asolodanser i Den Kgl. Ballet, Dans. »Kun Gud ved, hvor jeg leder af Bolsjoj Balletten og i dag ville have været nu, hvis ikke er huskoreograf hos American Ballet Theatre, kreerer en ny folk- jeg havde fundet dansen,« loristisk eventyrballet til musik af Rimskij-Korsakov. siger danseren og koreografen Edhem Jesenkovic, der »New Journal« Københavns Musikteater flygtede fra Sarajevo og 17. - 23. september oreografen Lotte Sigh præ- startede forfra. Nu skaber K senterer Copenhagen Dance Arts i en ny dynamisk forestil- han et nyt værk, som ling, hvor adrenalinen pumper og inspireret foruroligende dans, ord, musik og 3D-design hylder den menneskelige kraft, lydighedsforsøg. optimisme og overlevelsesevne.

Af Vibeke Wern »Kvinde, kend dit skab« // [email protected] Københavns Musikteater 19. - 27. oktober eg kommer jo fra Balkan og er et meget drama- on Gnu alias de to dansere tisk menneske. Selvfølgelig føler jeg nu, at jeg er D og koreografer Jannik Elkær en blanding af Jugoslavien og Skandinavien. Men Nielsen og Kristoffer Louis An- »J selv om jeg er godt integreret, glemmer jeg ikke, hvad en gammel mand sagde til mig i et asylcenter i Sverige: én drup Pedersen lægger arm med gang flygtning, altid flygtning,« siger Edhem Jesenkovic, der 15 deres egen usikkerhed og sparker år gammel kom med sin familie til Stockholm som flygtning fra skabsdøren ind i en fysisk fortæl- krigen i Bosnien. ling om, hvor skabet skal stå. Han har i mere end ti år været en markant figur på såvel den danske som den skandinaviske dansescene. Gang på gang har den høje, maskuline og yderst ækvilibristiske danser herhjem- »La Bayadère« me fanget øjet med sine kraftfulde, følsomme og ekspressive be- Det Kgl. Teater, Gamle Scene vægelsesudtryk både som medlem af Dansk Danseteater og som 10. november – 15. marts freelancedanser i bl.a. Alexander Kølpins sommerballetter. ikolaj Hübbe iscenesæt- Sidste år fik Edhem Jesenkovic sit store koreografiske gen- N ter sammen med russiske nembrud med forestillingen »4 Times Hundred«, der var inspi- Ewa Draw en af ballethistoriens reret af hans opvækst og ungdom i Balkans brændpunkt, Sara- jevo. Allerede i 2008 vandt han førsteprisen i Cross Connection virtuose klassikere. Petipas ori- Ballets koreografikonkurrence. Og nu har Tim Rushton invite- entalske kærlighedsballet rykkes ret Edhem Jesenkovic til at kreere et værk til Dansk Danseteaters nu frem til dronning Victorias tid, nye dobbeltprogram »Walking in the Night«, der har premiere i hvor Indien er en engelsk koloni. oktober. »Jeg kalder mit eget værk »Dilemma of Obedience« (Lydighe- dens dilemma) inspireret af Stanley Milgrams eksperimenter »Mancopy & More« i 1960erne. Milgram påviste, at mennesker generelt stoler på og Dansehallerne er meget lydige over for autoriteter, også hvis det handler om at 20. - 28. november påføre andre mennesker smerte med elektrochok. Forsøgene ompagniet Mancopy med viser jo, hvor onde mennesker kan være ved hinanden, når de K koreografen Jens Bjerregaard er under en slags ubevidst pres, ligesom i Nazi-Tyskland, hvor så i spidsen præsenterer en lille fe- mange fulgte lederen under Anden Verdenskrig. Jeg prøver selv- følgelig også at forstå min egen baggrund, og hvad det var, der stival, der sætter fokus på Man- skete i det land, jeg selv kommer fra,« siger den 35-årige Edhem copys globale samarbejde med Jesenkovic. kunstnere fra bl.a. Mellemøsten, »Jeg koreograferer »Dilemma of Obedience« for otte dansere Ungarn og Singapore. fra Dansk Danseteater, men i alt er der 16 personer på scenen. De Foto: Henrik Stenberg otte ekstra personer skal bære mørke masker og repræsentere en mørk side af os mennesker. Det er selvfølgelig en rigtig spændende opgave at koreogra-

30 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 fere til et kompagni, jeg selv har danset i, og jeg ved jo, hvor fantastiske danserne er. Men jeg vil gerne udfordre dem med nogle bevægelser, der er lidt anderledes end dem, de er vant til,« siger Jesenkovic, der i øjeblikket selv danser i det norske kompagni Carte Blanche og har base i Bergen sammen med sin danske kone og parrets snart fireårige datter. »Selve kropssproget i »Dilemma of Obedi- ence« vokser ud af temaet, strukturen og scenerummet. Den teatrale del af en forestilling er selvfølgelig vigtig for mig. Men i starten arbejder jeg meget stringent og rytmisk præcist med bevæ- gelserne uden at farve dem med bestemte følelser. For jeg vil ikke have, at følelserne tager over. Men når dansen bliver sat sammen med musik og lys, skal følelserne og det teatrale nok træde frem.« Ligesom i tidligere værker laver Jesenkovic selv musik og lyd til »Dilemmma of Obedience« sammen med norske Håvard Peder- sen. De to har sammen skabt Surdej Music Productions i Bergen. »Musik var en stor del af min barndom. Lige indtil borgerkri- gen startede, fik jeg undervisning i guitar og slagtøj på konser- vatoriet i Sarajevo. Men alt det lod jeg bag mig, da jeg rejste væk. Først for tre år siden vendte jeg tilbage til musikken, da jeg fik et computermusikprogram, og nu er musik en stor del af mit arbejde.« Dansen kom til gengæld først ind i Edhem Jesenkovic’ liv, da han kom til Sverige. »Jeg er vokset op i en meget traditionel jugoslavisk macho-familie, hvor min far var fodboldspiller og min mor lærer, og ballet og dans var ikke en del af kulturen. Da jeg kom til Stockholm som flygtning var jeg rastløs og havde meget energi og vrede i krop- pen og klarede mig ikke så godt i skolen. Men så var jeg heldig at komme ind i et uddannelsesprogram for problematiske børn med talent for musik, dans og teater. Jeg blev tvunget til at tage dansetimer og fik en fantastisk amerikansk lærer, Mairo Burdet- te, i jazzdans. Han fik øje på mit talent og tilbød mig træning på sin privatskole. Efter et år blev jeg som 17-årig optaget på Den Kgl. Svenske Balletskole. Derefter gik det hele hurtigt fremad. Det er fantastisk, når man er så heldig at finde noget, man virkelig bræn- der for. Kun Gud ved, hvor jeg ville have været nu, hvis jeg ikke havde fundet dansen«, siger Edhem Jesenkovic, der er muslim. Programmet »Walking in the Night« deler han med den gar- vede og internationalt kendte 50-årige israelske koreograf, Itzik Galili, der har base i Holland. I 2003 dansede Jesenkovic i Galilis hollandske kompagni, og herhjemme har man kunnet opleve Jesenkovic i Galilis herlige koreografi »The Sofa Scene« på Som- merballet på Bellevue. »Galili er en meget inspirerende koreograf, og især som mennesker tror jeg, vi har en del til fælles. Vi har begge forladt vores fødeland og haft en hård opvækst med konflikter og krig. Faktisk har jeg arbejdet sammen med mange israelske og jødiske koreografer og dansere. Vi diskuterer altid meget, men uden diskussion kommer vi jo ikke videre her i livet. Og det er også vigtigt for mig at kunne se tingene fra flere sider. Det, der frustrerer mig, er, ligesom i eksperimenterne med Lydighedens Dilemma, hvor let vi mennesker kan gøre hinanden ondt, og hvor let vi i flok følger en bestemt stemme i vores stræben efter at tilhøre en bestemt kate- gori eller gruppe.«

»Walking in the Night« med Dansk Danseteater spiller i Store Carl i Danse- hallerne 9.-20. oktober Foto:PR

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 31 KLA SS I K

E R E Hvad er det med

»Macbeth« Frankenstein? Det5 Kongelige Teater, Det Røde Af Louise Kidde Sauntved // [email protected] Rum, Skuespilhuset. 21. september - 3. december hakespeares korteste - og blo- LITTERATURFORSKEREN Sdigste! - stykke indleder sæso- Marie-Louise Svane. Lektor på Institut for kunst og kulturvi- nen i Det Kongelige Teaters seriøse denskab på Københavns Universitet. legestue, Det røde Rum. Kun fem skuespillere spiller alle rollerne i Mary Shelley skrev »Frankenstein« på et tidspunkt, den grusomme historie om den F hvor store gennembrud inden for både kemien, biolo- ambitiøse, men svage Macbeth, der gien, fysiologien og ikke mindste elektrofysikken blev bliver offer for sine egen aspiratio- sammenvævet med hele den romantiske interesse for at søge ner. efter hemmeligheden bag overfladen, at trænge ind i livets gåde. Romantikken så på naturen som et stort organisk og dynamisk hele, og under overfladen var der nogle sammenhænge, der end- »Jeppe på Bjerget« nu ikke var udforsket. Som overgangen mellem liv og død, græn- Aalborg Teater sen mellem sjæl og krop. De eksperimenterede vildt for at finde Til 13. oktober det styrende livsprincip, også på egen krop. omedien om den sjællandske Alment set handler myten om Frankenstein om alle mulige Kbonde, der kommer til ære og etiske debatter om naturvidenskaben. Hvad må vi? Hvor meget værdighed for en kortere bemærk- må vi gribe ind i livets selvregulering? Men myten om Franken- stein har også en genklang i vor tid, der ikke kun handler om ning, er velsagtens nationalkome- teknologiens indgriben i naturens liv, men om den it-teknologi, dien herhjemme. I Aalborg er det der frembringer en kunstig parallel, en virtuel simuleret verden, Martin Ringsmose, der skal prøve der flytter grænserne for, hvornår du er i den virkelige verden, kræfter med den berømte rolle, i og hvornår du er i en kunstig kopiverden. På samme måde som Odense er det Anders G. Koch. monsteret sidder i et skur og kigger ind på den perfekte familie, får vi gennem Facebook og realityshows følelser og behovstil- »Romeo og Julie« fredsstillelse i en surrogatform som substitut for personlige for- Folketeatret hold og et liv, der handler om noget. 21. september - 9. november Mary Shelley var selv en outsider. Hun løb bort med det ro- Verdens største kærligheds- mantiske forfattergeni Shelley og underkastede sig hans ego og historie« kalder Folketeatret genialitet der, ligesom Frankensteins, sætter betingelserne og » gang på gang bliver et svigt over for hende. Parret levede i eksil på Shakespeares tragedie om de grund af deres politisk radikale overbevisning, og Mary Shelley ulyksalige elskende, Romeo og mistede to spædbørn undervejs på deres rejser. På den måde er Julie. Anders Juul og Neel Rønholdt hun både monsteret og Frankenstein. Hun er den, der søger kær- spiller de berømte elskende i den lighed og bliver svigtet af geniet, og hun er selv en mor, der fostrer stort anlagte klassiker. misfostre. Shelley så kunstneren, sig selv, som profet og geni, hvor alt andet må vige for hans projekt. Frankenstein - og Shel- ley - rækker ud efter det uendelige, og misrøgter hele den sociale »Faderen« og emotionelle verden til fordel for værkets skabelse. Kunstens »Frankenstein« – Aarhus Teatret ved Sorte Hest ultimative krav. Teater 31. september - 21. oktober Spilleperiode: 23. novem- år er det 100 år siden, August ber - 22. december I Strindberg døde, og det fejrer Tea- Dramatisering: Nick Deal tret ved Sorte Hest. Peter Gantzler Iscensættelse: Lars Ro- BIOKEMIKEREN OG SANGEREN mann Engel og Charlotte Fich spiller ritmesteren Johan Olsen, forsanger i Magtens korridorer, ph.d. i biokemi og Medvirkende: Jacob Mad- og hans hustru, hvis bitre opgør forsker på Biofysisk Institut på Københavns Universitet. Skal spille sen Kvols, Christian Tafdrup, hører til forfatterens ondeste - og og synge rollen som fortæller i Det Kongelige Teaters opsætning af Jens Zacho Böye m.fl sjoveste. »Frankenstein genskabt«, der får premiere 12. januar. »Frankenstein genskabt« »Kan trolden tæmmes?« – Det Kongelige Teater Nørrbro Teater »Frankenstein« er skrevet i en atmosfære af industriel Spilleperiode: 12. januar. 17. november - 13. januar F revolution, hvor man opfinder maskiner og robot- - 4. april ørrebro Teater har efterhån- ter, der kan klare ting for en. Elektriciteten er blevet Dramatiker: Kasper Hoff Nden sin helt egen tradition for populær, og der er folk, som optræder med at vise lig frem og Iscenesættelse: Heinrich frække og moderne omskrivninger skære dem op. Jeg har sågar hørt rygter om, at folk kunne sætte Christensen spænding til ligene og få dem til at bevæge sig. Den slags gav folk Musik og sangtekster: af kendte klassikere. Ditte Hansen en ekstrem tro på, at vores viden var ved at være så stor, at vi Kenneth Thordal og Lars Mikkelsen kaster sig ud i kunne give liv til døde ting. Og så var der en masse mennesker, Medvirkende: Johan Ol- kønskampen som karrierekvinde som gjorde sig en masse tanker om, hvordan de etiske overvejel- sen, Anders W. Berthelsen, og playboy. Det hele løst baseret på ser burde være. Ligesom vi gør i dag. Der er i virkeligheden ikke Nicolaj Kopernikus, Danica Shakespeares komedie »Trold kan den store forskel, bortset fra, at der er gået et stykke tid. I dag har Curcic tæmmes.«

32 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 Rundt om. Hele to forestillinger om udødelige Frankenstein og hans monster får premiere i den kommende sæson. Hvorfor bliver fortællingen ved med at fascinere os?

man alle de her fantastiske segmenteringsredskaber, der kan fortælle en masse om vores udvikling, vores tilhørsforhold og vores fortid. Og det har vide implikationer for, hvordan vi ser os selv og vores omverden. Jeg var med fra starten, da historien i »Frankenstein genskabt« skulle flettes sammen, og det var sjovt at lege med. Vi har prøvet at undgå at tænke i moral, men snarere at udfordre folks fantasi og overraske. At lave en for- tælling, som har et glimt i øjet, samtidig med, at den har en un- derstrøm af etiske overvejelser og mystik. Forestillingen tager den oprindelige historie og krydrer den med den måde, vi ser videnskabens rolle i samfundet i dag, hvor vi har videnskabe- lige værktøjer som genterapi, der kan ændre mennesker til det bedre, i forhold til det verdenssyn, vi har nu. Man kan faktisk skabe en person, der vil være perfekt i samfundet, som aldrig ville have lyst til at brokke sig, gøre usunde ting eller pjække. Forestillingen bliver en blanding af rock og gyser. Sangene understreger den iboende ondskab hos mennesker eller prikker til vores dårlige sider. Det er lidt dæmonisk, så- dan en vise-rock tradition. Nick Cave. Dystert med et dæmonisk glimt i øjet.

SKUESPILLEREN Christian Tafdrup, skuespiller. Skal spille titelrollen som Frankenstein i Aarhus Teaters opsætning af »Frankenstein«, der får premiere 23. november.

Jeg spiller den unge idealistiske læge, Fran- F kenstein, som skaber monsteret. Og da jeg læste stykket, kunne jeg straks se parallel- ler til vores tid. Både på et samfundsmæssigt plan og i forhold til Frankenstein selv. Han er så idealistisk, ambitiøs og nysgerrig, at hans eget liv går under, fordi han går så meget op i sit projekt. Det var da noget, jeg kunne relatere til, både som menneske og skuespiller - at man går så meget op i det, man laver, at det går ud over en masse andre ting i ens liv. Stykket er skrevet som en dystopi over industrialiseringen og teknologien og hvad der sker, når mennesket leger Gud. Det handler for mig om, at der er ting i naturen, som vi ikke kan eller skal være herre over. Men det er samtidig en historie om at ville skabe det perfekte menneske. Om at ville have tingene til at passe ind i et bestemt billede. Samtidig er det jo også meget moderne. Vi leder efter det perfekte i vores tid, det perfekte kærlighedsliv, det perfekte hus, det perfekte liv, det perfekte land. Det ligger meget i tiden, at det skal være noget, som vi kan kontrollere, og nogle ideer vi har. Og det bliver vi fanget i. På den måde handler historen på et helt alment plan om at være menneske. Det store spørgsmål er, om vi som mennesker kan lade være med at lege Gud, hvis vi har muligheden? Og idet vi kan, er det så ikke umuligt ikke at gøre det? Hvor meget spiller menneskets nysgerriged i virkeligheden en rolle? Det er i hvert fald det, der sker i Frankenstein – han finder ud af, hvordan han kan gøre det, og så er han Jacob Madsen Kvols spiller nødt til at gøre det. Det tror jeg er meget sandt. monstret i Aarhus Teaters Det handler om drifter og de mørke kræfter i »Frankestein«. mennesket.B Foto: David Bering.

BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012 / ALT OM TEATER / 33 Foto: PR Foto: Rydvald Natascha Foto: Teater i efteråret 2012 Udvalgte forestillinger. Redaktionen tager forbehold for ændringer i programmerne og henviser til teatrenes hjemmesider.

21. sep.: Teatret ved Sorte Hest: »Faderen« af 27. okt.: Mungo Park Allerød: »Et andet sted«. 17.nov.: Teater Grob: »BCNU« af Anna Bro. SEPETMEBER August Strindberg. Til 27. okt. Til 23. nov. Til 29. nov. 22. sep.: Aalborg Teater, Transformator: »Ødipus 27. okt.: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, 20. nov.: Jytte Abildstrøms teater, Riddersa- 30. aug.: Østre Gasværk Teater: »Skammerens på Kreta« af Julie Maj Jakobsen. Til 24. okt. Lille Scene: »Forstyrrelser: ÅH!.., IH!.., AH!...« af len: »De underjordiske« af Signe Birkbøll. Til datter« efter Lene Kaaberbøl. Til 11. november. Agnès Limbos. Gæstespil. Til 28. okt. 21. dec. 22. sep.: Betty Nansen Teatret: »Tribadernes nat« 1. sep.: Anemone Teatret: »Østenfor Sol og af P.O. Enquist. Til 3. nov. 28. okt.: Teater V: »Diva min« af Jakob Weis. 20. nov.: Folketeatret: »Jul i Gammelby« af Til 11. nov. Robert Fisker. Til 23. dec. vestenfor Måne«. Til 30. sep. 27. sep.: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Lille 1. sep.: Aarhus Teater: »Nekrologer« af Niclas Scene: »DNA« af Dennis Kelly. Samarbejde med 29. okt.: Bådteatret: »Klip«. Gæstespil med 20. nov.: Københavns Musikteater: Ashkan Johansen, Julie Petrine Glargaard, Henrik Statens Teaterskole. Til 24. okt. Livingstones Kabinet. Til 10. nov. »Glasperle liv« af Suzanne Brøgger. . Gæste- spil med Teater Freeze Productions og Diem. Szklany, Silje Louise Waters og Simone Isabel 27. sep.: Betty Nansen Teatret, Edison: »Habe 30. okt.: Anemone Teatret: »Æblet og ormen« Til 24. nov. Nørgaard. Til 15. sep. kein angst« af Rainer Werner Fassbinder. Samar- af Methe Bendix og Anders Morgenthaler. 3. sep.: Mungo Park Allerød: »Kvinde kend din bejde med eKleKtisK teaterproduKtion Til 13. okt. Gæstespil med Teater Hund. Til 18. nov. 21. nov.: Dansehallerne: »Mancopy & More«. Gæstespil med Mancopy. Til 28. nov. krop«. Til 29. sep. 28. nov.: Bellevue Teatret: »FAR – har du styr på 31. okt.: Mungo Park Allerød: »Opsang« af 6. sep.: CaféTeatret: »Tankens kraft« af Mads det?« af Bjarni Haukur Thorsson. Til 13. okt. Heinrich Christensen. Til 21 nov. Spiller også 22. nov.: Anemoneteatret: »Når du ser et 21. – 27. dec. stjerneskud« af Jan Mogensen. Til 23. dec. Mazanti Jensen. Til 6. okt. 29. sep.: Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen: 6. sep.: Aalborg Teater: »Jeppe på Bjerget« af »Ret tit borte tit« af Signe Birkbøll. Til 21. okt. 31. okt.: Husets Teater: »Sidste skrig« af Tali 22. nov.: Den Kongelige Opera, Operaen: Ludvig Holberg. Til 13. okt. Rázga. Gæstespil med Gazart / Tali Rázga.. Til »Semiramis« af Rossini. Til 16. jan. 16. nov. 7. sep.: Teater V: »Pianisten & Bumsen«. Til 23. sep. 22. nov.: Tivoli, Koncertsalen: »Nøddeknæk- OKTOBER 31. okt.: Odense Teater, Foyerscenen: »Kære- keren«. Til 22. dec. 7. sep.: FÅR302: »Bastard« af Richard LaGrave- stebreve« af A.R. Gurney. Til 1. nov. nese. Til 23. sep. OBS: Telt i Fælledparken. 22. nov.: Aalborg Teater, Lille Scene: »Ind un- 3. okt. : Mungo Park Allerød: »Dette burde skrives der jul…« af Niklas Ashkan Johansen, Simone 8. sep.: Teater Grob: »Børn er dumme« af Anna i nutid« efter Helle Helle. Til 17. okt. Isabel Nørgaard og henrik Szklany. Til 22. dec. Bro. Til 20. okt. 3. okt.: Anemoneteatret: »Cirkeline i Tivoliland« af NOVEMBER 23. nov.: Folketeatret, Hippodromen: »Hitler 8. sep.: Odense Teater, Sukkerkogeriet: »Huckle- Hanne Hastrup og Bendt Hildebrandt. Gæstespil on the Roof« af Rhea Leman. Til 1. dec. berry Finn« efter Mark Twain. Til 23. okt. med Søholm Park Teatret. Til 28. okt. 1. nov. : Det Kongelige Teater: »Skrid, pomfrit!« 23. nov.: Aarhus Teater, Store Scene: »Fran- 8. sep.: Republique, Lille Scene: »Slut« af Kamilla 4. okt. : Folketeatret, Hippodromen: »Bang og af Agnés Limbos. Gæstespil. Til 3. nov. kenstein« af Nick Dear efter Mary Shelly. Til Wargo Brekling. Til 22. sept. Betty« af Jakob Weis. Til 11. nov. 6. nov.: Københavns Musikteater: »Min 22. dec. 11. sep.: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, 4. okt.: Nørrebro Teater: »Tolsgaard & Pretz- farmors spøgelse«. Gæstespil med Saga Dance 24. nov.: Aalborg Teater, Transformator: »Gla- Store Scene: »Lulu – en monstertragedie« af Frank mann«. Til 27. oktober. Collective. Til 18. nov. sur«. Til 21. dec. Wedekind. Til 26. nov. 5. okt.: Republiue: »Traces«. Nycirkus-gæstespil 7. nov.: Betty Nansen Teatret, Edison: »Ondt 24. nov.: Det Kongelige Teater, Skuespilhu- 11. sep.: Odense Teater, Værkstedet: »Af man- med Les 7 doigts de la main. Til 17. okt. 6. okt.: blod« af Nurkan Erpulat og Jens Hillje. Til 1. dec. set, Store Scene: »Fanny og Alexander« af dens ribben?« af Julie Petrine Glargaard og Silje Nørrebro Teater: »Rosa i Rytmeskoven« af Elisa- 7. nov.: Dansehallerne: »Circus of Life« af Ingmar Bergman. Til 22. dec. Louise Waters. Til 6. okt. beth Gjerluff Nielsen og Rosa Gjerluff Nyholm. Til 21. okt. Pernille Garde. Til 11. nov. 26. nov.: Betty Nansen Teatret, Edison: »Hvid 12. sep.: Nørrebro Teater, Frederiksbergsce- 9. nov.: Republique, Store Scene: »BLAM!« magi«. Gæstespil med Sort Samvittighed. Til nen: »Historien om alt«. Gæstespil med Teater 7. okt.: Zebu: »Take2« af Body Rhtm Factory. Til Gæstespil med Neander Teater. Til 1. dec. 22. dec. Flyvende Grise. Til 29. sep. 12. okt. 9. nov.: Teatret ved Sorte Hest: »Bobler« af 27. nov.: Zangenbergs Teater: »En nisse på 12. sep.: Den Kongelige Opera, Gamle Scene: 9. okt.: Dansehallerne: »Walking in the Night« af Vigga Bro. Til 1. dec. spil« af Lisbet Gad Christiansen. Til 21. dec. »Messias« af Georg Friedrich Händel. Til 30. sep. Dansk Danseteater. Til 20. okt. 10. nov.: Republique, Lille Scene: »Den der 30. nov.: Den Kongelige Ballet, Gamle Scene: 12. sep.: Mungo Park Allerød: »Bo Bedre (i Glad- 10. okt.: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Det hvisker lyver« . Co-produktion med Hotel Pro »Tornerose« Til 16. dec. saxe)«. Til 24. okt. NB: Spiller først i Tobaksfabrik- Røde Rum: »Sonetter« af William Shakespeare. Til Forma. Til 24. nov. ken i Gladsaxe, Tobaksvejen 4, siden på Mungo 15. nov. Park i Allerød. 11. okt: Tivoli, Koncertsalen: »Dracula«. Gæstespil 10. nov.: Zangenbergs Teater: »Den sandfær- dige beretning om de 3 små grise«. Gæstespil 13. sep.: Dansehallerne: »Detour – Urban dance med Mastodonterne. Til 21. okt. med De røde heste. Til 18. nov. DECEMBER festival«. Til 16. sep. 11. okt.: Det Kongelige Teater, Store Scene: »Kol- 10. nov.: Den Kongelige Ballet, Gamle Scene: 13. sep.: Folketeatret: »Cirkus Fantastica« efter lektivet« af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov. »La Bayadère« af Petipa . Til 13. mar. 1. dec.: Det Kongelige Teater, skuespilhuset, Sebastian. Til 20. okt. Til 26. jan. Det Røde rum: »Mademe Bovary« efter 12. nov.: Zebu: »Dengang vi blev væk«. Gæste- 13. sep.: Odense Teater: »Jeppe på Bjerget« af 11.. okt.: CaféTeatret: »Manifest« efter Anders Gustave Flaubert. Til 16. mar. spil med Det Olske Orkester. Til 25. nov. Ludvig Holberg. Til 9. okt. Breivik. Til 14. nov. 3. dec.: Københavns Musikteater: »Lys nord 12. nov.: FÅR302: »Strip« af Pernille Lyneborg, 14. sep..: Aarhus Teater: »Teaterkoncert Mozart« 12. okt.: Aarhus Teater, Scala: »Other Desert for mørke«. Gæstespil med. Til 15. dec. Susanne Bonde, Susanne Storm, Merete Byrial af Nikolaj Cederholm og Brdr. Hellemann. Tekst og Cities« af John Robin Baitz. Til 17. nov. og Maj Johansen. Gæstespil med Svada. Til 5. dec.: Dansehallerne: »Celebration«. musik: W.A. Mozart og Neill Furio. Til 6. okt. 12. okt.: Den Kongelige Ballet, Gamle Scene: 24. nov. SVALHOLM – Danish Cultural Exchange & 15. sep.: Husets Teater: »Det blå, blå hav« af Nis- »Kom Bamse, nu balletter vi!«. Til 16. okt. Performing Art. Til 8. dec. 13.nov.: London Toast Theatre, Glassalen, Momme Stockmann. Til 19. okt. 14. okt.: Den Kongelige Opera, Operaen: »Ma- Tivoli: »Hitchcock-up, Crazy Christmas Cabaret 5. dec.: CaféTeatret: »Neither Yo Nor Me«. 15. sep.: Den Kongelige Ballet, Operaen: »Den dame Butterfly« af Giacomo Puccini. Til 4. dec. 2012«. Til 14. jan. Til 8. dec. gyldne hane« af Alexei Ratmansky. Til 26. nov. 15. okt.: FÅR302: ”Squash” af Andrew Payne. Til 14. nov.: Nørrebro Teater, Frederiksbergsce- 6. dec.: Østre Gasværk Teater: »Cykelmyg- 17. sep.: Københavns Musikteater: »New Jour- 3. nov. nen: »Montebello – jul!« . Til 15. dec. gen Egon« efter Flemming Quist Møller. Til nal« Gæstespil af CPH Dance Arts. Til 23. sep. 13. jan. 17. okt.: Republique, Carlsberg: »Vølvens spå- 15. nov.: Aalborg Teater, Store Scene: »Fang 17. sep.: FÅR302: »Ufologens fald«. Glæstespil af dom« af Dorte Holbek, Mette Sia Martinussen, julemanden« af Anthony Neilson. Til 22. dec. 15. dec.: Den Kongelige Ballet: »Hübberiet UmDieEcke. Til 6. okt. Alette Scvanvenius og Martin Tulinius. Til 10. nov. # 1«. 15. nov.: CaféTeatret: »Midsommer« af David 18. sep. Zebu: »Animal Farm« efter George 19. okt.: Københavns Musikteater: »Kvinde, kend Greig. . Til 15. dec. 15. dec.: Den Kongelige Opera, Operaen: Orwell. Til 30. sep. dit skab«. Gæstespil af Don Gnu. Til 27. okt. »Den fiffige lille ræv« af Leos Janacek. Til 3. 15. nov.: Odense Teater, Værkstedet: »De feb. 18. sep.: Zangenbergs Teater: »Alice I eventyrland 19. okt.: Aveny-T: »Teaterkoncert med sange af europæiske medier« af Nielsen. Til 1. dec. – gennem spejlet« efter Lewis B. Carroll. Til 4. nov. Leonard Cohen«. Til 24. nov. 28. dec.: Forum: »Hey Jude« af Nikolaj 17. nov.: Bellevue Teatret: »Folk og røvere i Kar- Cederholm og Brdr. Hellemann. Til 15. jan. 20. sep.: Aalborg Teater, Lille Scene: »Inden jeg 20. okt.: Aarhus Teater,Stiklingen: »Electronic demommeby« af Thorbjørn Egner. Til 22. dec. fylder 67…« efter Jane Juska. Til 20. okt. City« af Falk Richter. Skuespillerskolen ved Aarhus 29. dec. : Det Kongelige Teater, Skuespilhu- Teater. Til 10. nov. 17. nov.: Nørrebro Teater: »Kan trolden tæm- set, Lille Scene: »Hovedløs sommer« af Erling 20. sep.: Dansehallerne: »Imago« af Nønne Mai mes?« Til 13. jan. Jepsen. Til 9. feb. Svalholm. Til 22. sep. 22. okt.: Zebu: »I guder« af Jesper la Cour Ander- sen. Til 4. nov. 17. nov.: Odense Teater, Store Scene: »Nissse- 31. dec.: Folketeatret: »Kærestebreve« af banden i Julemandens Land« af Flemming 21. sep.: Det Kongelige Teater, Det Røde Rum: A.R. Gurney. Til 5. feb. 24. okt.: Det Ny Teater: »Love Never Dies« af Jensen og Hans Dal. Til 22. dec. »Macbeth” af William Shakespeare. Til 13. dec. Andrew Lloyd Webber. Resten af sæsonen.

34 / ALT OM TEATER / BERLINGSKE / 3. SEKTION / TIRSDAG 11. SEPTEMBER 2012