Strædernei København Zoologisk Haves Direktør Grupperne, En Skole

Strædernei København

Zoologisk Haves direktør Grupperne, en skole i byen Mydtskov og teaterfotografering

Årgang 13 - MAJ - 2011 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) DIREKTØR FOR ZOOLOGISK HAVE I KØBENHAVN

Københavns Zoologiske Have har i de seneste 30 år under gået en kolossal fornyelse. De af os, der husker haven tilbage i 1960’erne og 70’erne, har måske billeder på nethinden af de store rovdyr, der gik hele dagen netop ”som løver i bur”. Vi husker elefanterne, der blev vist frem på ganske få kva dratmeter og måtte leve under uværdige omstændigheder.

Sådan er det heldigvis ikke læn En god gave til familie og venner ! gere. En tidssvarende indstilling Giv et abonnement til 360,. kr pr. år til dyrevelfærd og formidling har omdannet haven til en æste leveret i København. tisk oplevelse, hvor dyrene kan Stræderne i KØBENHAVN Indhold: opleves så tæt på deres naturlige Udgivet af: omgivelser som muligt, og hvor Side : 3-6 : Zoologisk Haves direktør Elefanterne har de bedst mulige betingelser i det nye elefanthus, hvor det daglige bad er en mulighed. VK-Gruppen-Stræderne man som gæst kan blive klogere Badstuestræde 15 Side 7 - 8: Grupperne, en skole i byen på den natur, dyrene i deres meget tæt på at gå bankerot, og Det betød, at vi kunne påbe ganske betydelige beløb, vi har 1209 Kbh. K. vilde liv ville være en del af. det førte til, at Folketinget ved gynde en fornyelse af Haven, og fået til fornyelse af haven. Hvis Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Vi har Europas reneste by tog en lov til støtte af zoologiske det første projekt var tigeranlæg vi skal være en tidssvarende SE: 18197332 have, selvom vi har 152 år på Side 10 -11: Studenterhuen blev til hos fru Thrane Vi har været en tur i haven haver. Det var i første omgang get og anlægget til brunbjørne www.straederne.dk og talt med Lars Lunding kun Københavns Zoologiske og ulve, som åbnede i 1980. bagen, er det meget vigtigt, at vi [email protected] Side 12: Samvirkende fagforeninger Andersen, som har været direk Have, der var en selvejende Siden er det gået slag i slag, vi hele tiden fornyer os. Det synes Ansvarshavende redaktør: tør for Københavns Zoologiske institution, har bygget lige vi, at vi har klaret meget godt. Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 13 : Sven Okkels tegner byen have siden 1994, men har og den kom siden, og nu De senere år har vi lavet nogle Redaktionelle medarbejdere: Københavns Zoo Side 14-17 : Huset Mydtskov arbejdet der i 37 år, det må vel munale zoo i 2011 åbner fantastiske anlæg, bl.a. flodhe Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) siges at være en livsgerning. Lars logiske have i er ikke et museum, vi den nye stehuset i Søndermarken, som Per Stisen Side 18-20: Philip de Langes bygninger 2 fortæller her om den udvikling, Aalborg, der flamingovoli åbnene i 2007, og savannen, Research: Lone Luna Kelstrup han selv har oplevet i haven: fik tilskud. men et vindue ud ere og et nyt som åbnede året før. Kronen Annoncer: Side 21 : 40 års jubilæum hos Lædersmeden Ud over det isbjørnean på værket er det nye elefanthus, Per Stisen Side 22-24 : Stenhuggerne ved Frederiks Kirke ”Da jeg kom til Zoo i 1974, var egentlige til naturen læg. Men de som åbnede i 2008. Lay-out og opsætning: det for at deltage i opbygningen driftstilskud offentlige kas Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Feriekameraet af skoletjenesten og formidlings fik vi nogle penge til fornyelse ser tørrede efterhånden ud, og For at kunne give dyrene bedre Fotografer: afdelingen; siden kom hele af Haven; halvdelen af disse det sidste fornyelsestilskud, vi forhold, har vi måttet reducere Thomas Trane (DJ) Side 26-27 : Madsiden fornyelsen af haven, der påbe penge kom fra Kulturministeriet fik, var til vores børnezoo, som antallet af dyrearter. Det betød, Kirstine Ploug (DJ) gyndtes i 1979, hvor Bent og halvdelen fra det daværende åbnede i 1985. Siden 1985 og at vi for en del år siden måtte Forside foto: Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Jørgensen kom til som direktør. Hovedstadsråd. til i dag har vi faktisk bygget for foretage et alvorligt valg: vi Henrik Ploug (FAF og DBA), Helligåndskirkens tårn. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). I 1970’erne var Zoologisk Have private fondsmidler, og det er måtte vælge mellem at beholde Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Oplag: 6000

2 KØBENHAVNS ZOO ER I VERDENSKLASSE

enten vores elefanter eller vores gorillaer. For et godt elefant anlæg kræver minimum 1,5 Kamelen i sin – 2 ha, og det er en meget stor ophøjede excel- del af Zoologisk haves plads. lence tager Et gorillaanlæg ville fylde det godt imod samme. Så vi valgte at beholde Lars Lunding vores elefanter, dels fordi vi Andersens gule- har en meget lang historie med rødder. elefantavl i København, dels fordi de 3 elefanter, vi har nu, var en gave fra det thailandske kongepar. Den gamle Chieng Mai, som nu er 52 år, var en zoo have sunde bestande med medarbejder, der arbejder med i ket på grund af den globale Den tætte relation mellem det, gave til Kong Frederik d. 9 og et godt avlsmateriale, hvor der parken. Vi har også et projekt i opvarmning. På den måde vil vi foretager os i naturen, og det, Dronning Ingrid, og i 2001 fik hverken er for få eller for mange Malaysia med Skaberaktapiren, vi gerne sende et budskab om, man oplever i Zoologisk have, vi 3 nye elefanter fra Thailand. i bestanden. Derfor må vi også den sort/hvide tapir, som man at en tur i Zoologisk Have ikke kan man også se, når man går De to af dem var en gave fra Nanduer, der lever på den sydamerikanske pampas af og til aflive ikke kender bare er en fornøjelig hyggetur rundt herinde. Ved tapiren har kongehuset derude, den tredje Hvordan foregår egentlig af de andre haver. Vi vi ikke byde en repræsentativ samling, dyr for at regu Vores dyr i Zoo ret meget til. med børn eller børnebørn, men vi lavet et informationscenter, var en gave fra byen Surin til anskaffelsen af nye dyr til have noget med dyrehandlere at som kan belyse naturens mang lere bestanden. Endelig har også en aktiv hjælp til vores der fortæller om, hvad der sker byen København. Den sene haven? gøre, for man skal ikke kunne foldighed. Zoologiske skal være vi et projekt i naturbevaringsprojekter, for hver i Malaysia, og tilsvarende ved ste elefantunge født i Haven i tjene penge på haver skal Brasiliens regn købt billet eller årskort giver os næsehornet og aberne. 2006, Gandhi, er nu udlånt til ”Københavns Hovedformålet for vilde, eksoti Det rigtige for en zoologisk ikke fyldes op ambassadører for de skov med de midler til at holde gang i disse Heidelberg Zoo i Tyskland.” Zoo er med ske dyr.” have er at bevare bestande af med individer, gyldne løveaber. projekter. lem af det en moderne zoo er dyr. Så snart man gør et dyr til som ikke er af vilde dyr Når det nye europæiske at oplyse og for Er der mode i et menneskepræget individ – nogen avlsmæs ude i naturen isbjørnean zoo-samar de dyr, publi som det skete med isbjørneun sig værdi. læg står fær bejde, EAZA, midle kum vil se? gen Knuth i Berlin – bliver det Vi planlægger vores samling efter digt, åbner vi et vindue op til hvor et af vore til cirkus. Det mener jeg er for formidlingsformål, bl.a. vil vi Nordøstgrønland, hvor vi sætter vigtigste programmer faktisk er, ”Det er der vel. Men her i kert. Knuth var aldrig blevet til naturligvis gerne have de dyr, fokus på den arktiske natur, som at vi ejer dyrene i fællesskab. Vi Københavns Zoo vil vi gerne til en normal isbjørn. Vi skal som vi arbejder med ude i naturen, er alvorligt under pres i øjeblik har nogle koordinatorer, som f.eks. tapiren. For vi har i løbet sørger for, at de rigtige dyr bli af de seneste 10-15 år engageret ver sat sammen, således at man os meget ude i naturen. Vi plejer bl.a. undgår indavl. Samarbejdet at sige, at de dyr, vi har i Haven, betyder også, at ingen af skal sætte fokus på nogle af haverne i samarbejdet køber naturens brændpunkter. Vi har i dyr, der er ingen penge imel dag et projekt i Sydafrika, hvor lem os. Hvis vi mangler f.eks. vi især tager os af hvide og sorte en tiger, får vi den gratis fra en næsehorn i Pilanesberg National Park; vi har åbnet en research- station, hvor vi har ansat en

Tekst: Flemming Lehrmann Foto:: Kirstine Ploug (DJ) KØBENHAVNS Grupperne, en skole i byen ZOOLOGISKE HAVE

Vores idé her i Haven er at for elefanthuset i 2008 kan nå at hente det ind igen. binde dyrevelfærd, vore gæsters toppede vi med 1,4 Jeg talte med min vicedirektør oplevelse og god arkitektur. mio gæster, i 2009 om det. Han var enig med mig For vi er en byhave, hvor arki havde vi 1,3 mio; i, at der burde gøres noget vir tekturen spiller en stor rolle. sidste år var deri keligt indgribende for at få disse Vi har ikke som en safaripark mod et frygteligt år børn på rette vej, og på den udstrakte arealer, hvor man kan for os – det var det i måde opstod ”Grupperne”. gemme en mindre pæn lade øvrigt for en række Vi arbejder med børnene på bag nogle træer. Vi er nødt til vesteuropæiske haver klassetrinene 8. og 9., ikke for at udnytte hver kvadratmeter – primært på grund at føre dem tilbage til folkesko optimalt, og jeg synes, vi har af vejret. Vi havde len, men for at gøre dem egnede gjort det meget godt. Vi er en streng vinter, til en ungdomsuddannelse og under Kulturministeriet og er ikke noget forår og til at få et fast arbejde senere faktisk en af de mest besøgte så en hedebølge, og Leder af Grupperne, cand.psych. Winnie Ploug Kongsbo, står bag initiativet til at hjælpe unge, der ikke i livet. Mange af dem er på 3. kulturinstitutioner blandt dem, hedebølge er det trives i folkeskolen. Grupperne arbejder med børnene på 8. og 9. klassetrin og har succes med at hjælpe de klassetrin, så de bliver undervist der tager entré. Da vi åbnede værste for os, for så unge videre til en ungdomsuddannelse. i grupper på ikke over 12 elever. Humboldtpingvinerne nyder det kolde gys i deres fine bassin Københavns Kommune har ”Idéen til skolen kom, da jeg at de ikke lærte noget. De var Ikke alene skal eleverne samle en folkeskole, det vil sige, den som studerende fik job i fol ikke psykisk i ubalance, men alt det tabte op. Der skal anlæg har mange. Én af dem skiller tager folk på stranden. Vi røg Det nye elefanthus fra 2008, keskolen for at tjene nogen de havde været ude for meget ges en psykologisk vinkling. De sig ud, og den skole hedder ned på et besøgstal sidste år på designet af Norman Foster, penge”, beretter Winnie Ploug store eksistentielle problemer. skal have en terapeutisk behand ”Grupperne”. Til forskel fra alle 1.050.000, så vi håber på et giver elefanterne mulighed for Kongsbo. ”Da jeg begyndte, Det kunne være forældredød, ling, hvor man bearbejder de de andre skoler har den ikke bedre år i år, og indtil videre at leve så naturligt som muligt, troede jeg, at siden jeg gik det kunne være skilsmisser, der ting, de har været ude for, så nogen skolebygning at være i; tegner det meget lovende.” bl.a. kan de bade så ofte de vil. i skole, var der sket store kan være meget hårde for børn, der skabes en hensigtsmæssig men har lokaler mange steder i En anden nyskabelse, der snart omvæltninger, men det var der måske omsorgssvigt i hjemmet personlighedsudvikling. Vi laver byen. Det lyder spændende, for kommer til, er et nyt arktisk ikke. Jeg kunne se, at der var eller lærerskift fra en lærer, som en såkaldt terapeutisk alliance der må ské noget ganske særligt hus, der vil blive et vindue til nogle bestemte børn, der kom eleven havde knyttet sig meget med hver elev. Det er en rent på den skole. Stræderne opsøgte den arktiske natur. i klemme. De var begavede til. Der kan være utallige grunde professionel aftale, og kan de derfor skolens leder, cand. nok, men de trivedes ikke i den til, at et barn ikke trives i den ikke leve op til den, er der ikke psych. Winnie Ploug Kongsbo, almindelige folkeskole. De var almindelige skole. Alt dette rigtig noget at gøre. som beredvilligt stillede sig til stille, de blev utilfredse eller betyder, at børnene kommer så Vi er selvfølgelig ifølge skolelo rådighed. kede af det, og det bevirkede, langt bagud fagligt, at de ikke ven forpligtede til at undervise,

6 7 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Grupperne, en skole i byen KØBENHAVN ER NU EUROPAS RENESTE BY Bilfri by er ikke nok til at sikre sund luft i hovedstaden

Det er imponerende at se de Danmarks Miljøundersøgelser resultater, skolen har opnået. (DMU) har ved forelø Går man ind på Gruppernes bige undersøgelser ved Aarhus hjemmeside, kan man læse Universitet påvist, at luften i deres eksamensresultater, og de København er blevet sundere. ligger meget flot. Der er ikke I perioden 2002-2010 skulle antydning af, at skolens elever forureningen med ultrafine er dem, der var kommet så partikler være faldet med 50%, langt bagud fagligt, at de ikke og det er jo glædeligt. Det er længere kunne følge med de navnlig bilernes udstødning, der andre. De har virkeligt fået et får skylden for partikelforure enestående godt tilbud og en ny ningen, og er man uheldig at chance i livet. passere en bus, når der kommer En pige, der har været elev på et pust af udstødningsrøg, virker skolen, har sagt det essentielle det da også ganske troligt. om skolen: ”At gå i Grupperne, det er at gå igennem muren”. Men enkelt er det åbenbart Flemming Lehrmann ikke, for vejtrafikken tegner Der er nu ikke mange biler i Stormgade sådan en torsdag eftermiddag! sig ifølge Centre for Energy, Environment and Health kun for 17,6% af luftforureningen. Store centrale kraftværker og boligopvarmning tegner sig samlet for 19,6%. En af eleverne i Grupperne er her i gang med en af sine mange eksamensopgaver Yderligere kunne DMU i slut så vi har alle folkeskolens obli verne evnen til at bevæge sig fritidsundervisning, og det ningen af februar i år måle en gatoriske fag, som eleverne kan ude i samfundet og lærer dem, kunne være en usikker tilværelse, meget høj partikelforurening i gå til eksamen i. Især lægger vi at der stilles krav, som skal så det at være under folkesko hele Danmark. Selv uden for vægt på, at eleverne kommer i opfyldes, hvis man vil begå sig len har skabt sikre rammer for byerne var partikelkoncentra erhvervspraktik. Det giver ele mellem andre mennesker. Der skolens arbejde. For de børn, skal være et godt samarbejde der har haft de oplevelser, vores tionen mere end dobbelt så mellem elev og lærer, så hvis de børn har haft, er det vigtigt, at høj som normalt. DMU har er negative eller forstyrrende og de får et ligeværdigt tilbud, og ved hjælp af modelberegninger ødelægger det for de andre, så det giver vi dem. Derfor er det kunnet påvise, at årsagen til må de forlade skolen. For øje vigtigt, at skolen har sine loka den høje partikelforurening blikket har skolen 120 elever. ler spredt ud over byen. Ingen var de meteorologiske forhold, Heldigvis har Københavns elev går i skole i nærheden af sit som førte forurenet luft op til Kommune stor forståelse for hjem, og dermed undgås, at en Danmark fra sydøst. Vi må bede skolens arbejde, og at vi er en elev kan blive mobbet af mere vejrguderne om ikke at sende selvstændig skole med egen eller især mindre forstående os en sydøstenvind i hovedet bestyrelse. Oprindeligt arbej naboer.” for tit. dede vi under ungdomsskolens

Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Studenterhuerne hos madam Thrane

De moderne stu- denterhuer har hvid puld, men oprindeligt var huen sort.

I Klareboderne 6 ligger der et på ejendommen, blev en valgmulighed, mennesker. Flere og flere natio gen, hvis man gammelt hus fra 1730, godt 800 rigsdaler, en først og fremmest til nale afgangsprøver afsluttes har været til nok med grundmuret facade, quantité négligeable. sommerbrug, og da piger med huer i forskellige farver udpumpning men ellers efter den traditio Den tysk-reformerte kunne blive student, blev og kokarder og flere og flere efter studen nelle bindingsværksmetode. Det menighed købte trosfæl den ved forrige århund traditioner knyttes til skikken. terfesten. oprindelige hus var sammen lens ejendom i 1736 for redeskifte pigernes farve, Den gamle er, at man aldrig med de andre smalle nabohuse at flytte sin skole herind. mens de mandlige studenter bliver student, hvis man tager på denne side af strædet gået Huset blev også bolig for fortsatte med de klassiske en andens hue på forinden, den til under branden i 1728. Men skoleholderen og omkring 100 sorte huer. Fra 1919 fik også nye er, at man får klippet skyg Klareboderne 6 der i dag ser noget anderledes ud. det blev i løbet af to år gen børn fyldte klasselokalerne. I afgangselever fra realskolen opbygget af ejeren teskænker 1765 lagde menigheden sin sted, deres egne huer med egen farve Pierre Arnand, en huguenottisk skole sammen med sit nye fordi stu denterne og bånd. Det blev nu fast tradi flygtning, der holdt en offentlig opdragelseshus i Åbenrå 29. fra de nærliggende kollegier tion, at de unge efter den sidste billardstue i sit hus. Selvfølgelig Over hundrede år senere, i købte nemlig deres notespapir mundtlige eksamenskarakter byggede han ikke flere end 1873, forhøjede en senere ejer og andre papirvarer hos papir fik sat en individuelt syet hue de gængse to etager, men dog huset nr. 6 med to yderligere handler Bielefeldt i nr. 6 stuen. på hovedet og at kædedan med en rummelig kvist over etager, plus et moderne skifertag Og de ville aldrig sætte deres sen omkring rytterstatuen på tre fag. Der lå en beskeden og en facadeudsmykning med ben i den proletariske Adelgade. Kongens Nytorv altid trådtes gæld til Fattigkommissionen gesimser. Fra boligen på 1. sal Studenterne fik syet ensartede med hue på issen. blev der udtaget en ny butik og kasketter af sort klæde med stiv Enkefrue L.S. Thrane var nu forelå der med kælderbutik skygge og en dinglende kvast. barnløs og efter hendes død ken og den nye butik en langt Efter de tyske nationalliberale overgik systue og butik til hen bedre forrentning af den inve studenters forbillede var de des assistent bagerfrue Holst. sterede kapital. Beliggenheden svenske studenter i Uppsala Hendes steddatter Inga fortsatte skråt over for Gyldendals palæ og Lund i 1845 begyndt på at og i 1891 hed ejeren Johanne var heller ikke ligefrem en markere deres ungdommelig Christensen. Til sidst var det ulempe, selv om strædet tradi hed med lave bløde kasketter i frøken Else Nørring, der i tionelt hørte til de mere ydmyge protest mod deres fædres gam 1962 overtog firmaet. I maj (opkaldt efter klarisseklostrets meldags høje hatte. De norske, 1974 solgtes den sidste hue fra fattigboder, fra 1500tallet finske og - til sidst fra 1856 kælderen, L.L.Thranes Eftf.’s beliggende i nabolaget, nemlig - de danske lod sig inspirere af butik lukkede. En italiensk Møntergade). de svenske kommilitoner og viktualieforretning lejede sig Ægteparret L.L. Thrane, han så gik der ikke lang tid førend ind. Allerede siden 1880 havde tømrer, hun syerske, der fra hver ny årgang skulle have syet den indvandrede uniforms 1838 bidrog til husholdnings kasketter med bånd og kokarde skrædder Seifert i St. Regnegade budgettet med at sy kasketter i Adelgade. Til sidst flyttede 12-16 konkurreret med fruerne fra sin bolig i Adelgade, lejede i ægteparret Thrane tættere på sin i Klareboderne 6 Kælderen, og 1855 kælderen i Klareboderne butik og bosatte sig i nr. 18 på det var alene hans ekspande af bryggerenke Andersen, fordi hjørnet af Pilestræde. rende firma, der kunne indfri en ny mode med specielle stu Kasketternes udformning den støt stigende efterspørgsel denterkasketter havde bredt sig ændrede sig med tiden. i Danmark. I dag er huepro fra de nordiske studentermøder Kokarden fik et lille danne duktionen en hel industri, der til regensianerne. Et rigtigt valgt brogskors syet på, hvidt klæde beskæftiger flere hundrede

10 11 Foto og tekst: Sune Hundebøl Rådhusbiblioteket EN MINDETAVLE

I BYEN Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har Arbejdets folk organiseres med en lille kommentar. tegnet on location.

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev dannet på et stiftende møde den 3.-5. januar 1898 i Folkets Hus på Vesterbro. Her var godt 400 delegerede samlet. De repræsenterede omkring 70.000 organiserede arbejdere. Forbundets første domicil lå i Brolæggerstræde 11, det erin dres med en mindeplade.

Indbyderen til mødet i Folkets Hus var De samvirkende Fagforeninger i København. Her var repræsentanter fra landets 40 fagforbund. Festsalen i Folkets Hus var udsmykket med fagforeningernes gamle og Mindetavlen nye faner. Litteratur: Tavlen sidder på ejendommen Kampen for en bedre tilværelse. Selskabet til forskning i 60 år senere interviewede Brolæggerstræde 11. Her havde Arbejderbevægelsens historie, 1991. 371 sider. Oskar Hansen mælkekusken De Samvirkende Fagforbund Ole Christensen. Han erindrer: kontor 1898-1900. Teksten er: “Jeg vil hævde, at jeg så mange år efter husker mange enkel ”I DETTE HUS HAVDE theder, men der er et par ting, / DE SAMVIRKENDE der særligt har fæstnet sig. Det FAGFORBUND (LO) / ene er begejstringen, da sam DERES FØRSTE DOMICIL / menslutningen blev vedtaget. 1898-1900” Alle i salen og på balkonen rejste sig, og så husker jeg da vi Mindetavlen blev sat op i - nogle kammerater - sammen forbindelse med LOs 100 års gik derfra. Kors hvor vi dis jubilæum i 1998. Da næstfor kuterede, hvad der var sket. Vi mand Tine Brøndum afslørede var sku vågne dengang. Det var pladen, afslørede hun også satme en fornøjelse at ha’ med gravørens fejl. I stedet for 1898 at gøre.” stod der 1858 på pladen ,og LOs historie var således for De Samvirkende Fagforbund længet med 40 år. Fejlen blev ændrede senere navn til LO hurtigt rettet. (Landsorganisationen).

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen HUSET MYDTSKOV OG Foto: Mydtskov TEATERFOTOGRAFERING

Fotograf Martin Mydtskov Rønne der nu driver atelieret og fører navnet Mydtskov videre.

I en stor del af 1900-tallet som alle fortæller historier om Rigmor Mydtskovs far. Han ind som soldat, blev de enige Thomas Lund i stod der Mydtskov på langt de en hel epoke på såvel Det startede forretning i 1920’erne om, at Rigmor skulle fortsætte Napoli. fleste teaterfotografier. Hans Kongelige Teater som på Det Ny og tog billeder på teatrene, med teaterfotograferingen, indtil Foto: Julius, Jørgen, Rigmor. Rigmor Teater, Det Ny Scala og flere af Martin Mydtskov først i Helsingør på Helsingør- Jørgen kom tilbage. Egentlig Rønne Mydtskov blev også kendt som de små scener. Et stykke teater Revyen, senere, jeg tror fra var det ikke meningen, at hun en meget dygtig portrætfoto historie af uvurderlig karakter. 1931, i København og omegn. skulle overtage det, og hun var graf og fotograf for Hendes Han blev kendt for at være en selv ret nervøs over at skulle Majestæt Dronning Margrethe Martin Mydtskov Rønne er god teaterfotograf og havde have kontakten med skuespillere II, men teaterfotografiet tredje generation i firmaet mange teatre, også de store som og teaterdirektører. Men de blev Thomas Lund i beholdt en stor plads i hendes Mydtskov. Han fortæller her lidt Det Kgl. Teater, Det Ny Teater, glade for hende, og da Jørgen Svanesøen. hjerte. Mange forestillinger ville om familiens historie: Rialto osv. som kunder. Min kom tilbage fra soldatertjene Foto: Martin Mydtskov være forsvundet for eftertiden, mor, Rigmor, arbejdede sam sten, var det faktisk Rigmor, tea Rønne hvis ikke det var for Rigmor ”Det hele startede med min men med sin bror Jørgen i mor trene spurgte efter, når der skulle Mydtskovs teaterfotografier, morfar, Hans Julius Mydtskov, fars firma, og da Jørgen skulle fotograferes, for hun havde en

14 15 MYDTSKOV PÅ DE KØBENHAVNSKE TEATRE

Tina Kiberg i Ringen. Foto: Mydtskov

med, og så kunne jeg tjene lidt penge ved at fremkalde film i mørkekammeret. Jeg syntes, mørkekammerarbejdet var spæn dende og gjorde meget ud af, at teknikken virkede fint. I starten interesserede det mig egentlig ikke, hvad der var på de billeder, jeg fremkaldte, men efterhånden fik jeg lyst til at tage billeder selv. Så købte jeg et Nikon F2 Osvald Helmuth som Jeppe på Frb.Teater og begyndte at øve mig på at Bodil Steen i rollen som teenagepinge fra Apolloteater. Med Axel Strøbye og Holger Perfort. Fra først i halvtresserne. December 1955. tage billeder, men det egentlige far – og de etablerede vendepunkt kom, da jeg kom i atelier i Badstuestræde lære hos Schiller. Der kunne jeg 18, hvorfra de sam se, hvordan en meget stor rekla men drev forretnin mefotografvirksomhed fungerer. en professionel forretning med gen med portræt- og Vi var 7 fotografer, der var en kundekontakt, prissætning, afgi teaterfotografering. filmafdeling, en medieafdeling, velse af tilbud osv. De overtog faktisk der blev lavet reklamefilm med Rigmors bror Jørgens modeller og masser af mode Efter læretiden blev jeg ansat forretning, da han tøj. Det var meget spændende. hos Rigmor, fordi jeg gerne ville blev lysmester på Det Jeg var der 2 år, og resten af lave teaterbilleder; jeg synes, der Kgl. Teater. Sammen min læretid var jeg hos Peter er mange fotografiske udfor havde Rigmor og Schlüter i Bella Center, hvor dringer i at tage et godt teater Steen en anerkendt jeg fik lov til at arbejde meget billede.” forretning, hvor der selvstændigt og lærte den plan blev fotograferet alsi lægning, der skal til for at køre digt, fra teaterdrama til reklame og arkitek tur for arkitektfirmaet Arne Jakobsen.

Ludvig Brandstrup og Ib Schønberg i Mr. Cinders på Det Ny Teater.. I 1963 kom forbin Oktober 1932. delsen til kongehuset. stor ydmyghed over for arbejdet det ikke var ham selv, der havde Daværende tronfølger, på teatrene. taget portrætterne af dem, og prinsesse Margrethe da skulle han have sagt: ”Det ringede en dag og Jeg ved ikke, hvornår hun er jo heller ikke direktøren for ville gerne fotografe begyndte med portrætterne, Magasin, der ekspederer i butik res af Rigmor, og det om det var før eller efter det ken”. Lidt flabet! betød begyndelsen begyndte med teaterfotografe til de mange kongelige por Bodil Kjer i Lærken som Jeanne ringen. Jeg tror nok, at morfar Efterhånden udviklede Rigmors trætter, primært af Dronning på Det Kongelige Teater. lod hende prøve med nogle portrætfotografering sig side Margrethe, men også af de Februar 1955. portrætter, når han mente, det løbende med teaterfotografe øvrige kongelige.” ”Det startede vel, da jeg var gik an. Han blev en gang spurgt ringen. Hun giftede sig med Hvornår og hvordan blev du ganske ung. Jeg vidste ikke lige, af nogle kunder, om hvorfor fotografen Steen Rønne – min selv fotograf? hvad jeg skulle fordrive tiden Kirsten Simone og Erik Bruhn i Frk. Julie på Det Kongelige Teater. December 1958.

16 17 Tekst: og foto : Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Philip de Lange byggede i byen Philip de Langes huse II.

Kunstforeningens ejendom i der lå også andre bygninger, nr. 48 blev bygget af Philip de og en af dem var admiral Lange i 1751, og det gjorde han Poulsens gård i strædets nr. for grosserer Peter Isenberg, en 6, og det var bygmester og af datidens storkøbmænd. Også arkitekt Philip de Lange, der dette hus var oprindeligt i to skabte dette fine hus. étager. Huset brændte delvis På hjørnet at Frederiksholms under den store brand i 1795, Kanal og Ny Kongensgade men blev genopbygget i en ligger en anseelig hjørne noget ændret form. Portalen ejendom, et palæ som skulle over indgangen er original og leve op til at være genbo fra den gang, huset blev bygget. til den kongelige residens Vi går videre forbi Christiansborg. Palæet blev Assistenshuset og hen til opført i 1740 af Philip Nybrogade 12. Her lod hofkon de Lange for den meget ditor Johann Heinrich Ziegler Hovedsædet for det gamle Asiatisk Kompagni. Philip de Lange opføre sig en bolig i 1732 på hjørnet til Knabrostræde. Facaden er beva Philip de Lange satte en etage på Chr. IV’s énetageshuse. ret i sin oprindelige skikkelse. I sidste nummer gik Stræderne udbygget, så blev det ham, Hansen, oprindeligt som et Bygningen blev påført en side tur på Christianshavn for at se der skulle stå for byggeriet. toétages senbarokt hus med tre fløj, der tjente som pakhus for på Philip de Langes bygninger. Løsningen blev, at Chr.IV’s gule kantgavl og tagbalustrade. Som købmand Frantz Rausch, og ser Et sidste hus på Asiatisk Plads enétages huse blev erstattet af så mange andre huse er også man efter, er sidefløjen dateret ved Strandgade skal vi se, inden toeétages længer, og dermed fik dette blevet ændret i tidens løb, F R 1748. vi går over Knippelsbro. Her Nyboders gule huse den skik men heldigvis er de karakteristi Lige bag Nybrogade ligger opførte Philip de Lange i 1738 kelse, de har i dag. ske vinduesformer i belétagens Magstræde. Navnet stammer det smukke senbarokke palæ, Så går turen til Åbenrå 31. Her midterparti bevarede. fra, at byens offentlige lokum som var kontorbygning for opførte i 1728 Philip de Lange Gå over Højbro Plads og mer lå her hensigtsmæssigt Det gamle asiatiske Kompagni. en præstegård til andenpræsten ind på Gammel Strand. hængende ud over vandet. Men Bygningen nordfor opførtes i for den tysk reformerte menig 1781som en tilsyneladende tro hed. Oprindeligt var huset i to kopi, men går man ind bagved, étager med frontispice, men i opdager man, at der er tale om 1849 blev ejendommen forhøjet et pakhuspak. med to étager, og så forsvandt Fra Christianshavn går vi over frontispicen desværre. Knippelsbro, gennem Store Vi bevæger os derefter ned Kongensgade til Nyboder. Nu til Ved Stranden. Alle kender var Philip de Lange Flådens Laurits Betjent; men ikke alle er arkitekt, så da Nyboder skulle klar over, at huset blev bygget rumme flere boliger, efter i 1748 af Philip de Lange som Holmen og Orlogsværftet blev bolig for generalkrigskommisær Åbenrå 31, bygget i 1728 som præstegård for andenpræsten ved den tysk-reformerte kirke.

1188 19 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Philip de Lange EN LÆDERSMED HAR JUBILÆUM

huse skal nævnes, og nu skal vi helt ud på Frederiksberg, hvor klædekræmmer Møllmann i 1753 fik sig et landsted. Oprindeligt har huset ligget fornemt tilbagetrukket fra vejen i en flot prydhave. I dag må man ind ad porten til nr. 6, for her kan man se denne lille barokperle, hvis ellers man får muligheden. Flemming Lehrmann

Jonas Røssell, der står i baggrunden, skal overtage når Jørgen trækker sig tilbage Jørgen Røssell har 40 års jubilæ næste år, så Lædersmeden fort um med sin lædervareforretning sætter med at føre kvalitetslæ Et smukt palæ bygget for justitsråd Jacob Barchmann. Ejes i dag af fami- Lædersmeden. Jørgen fortæller, dervarer. lien Wedell-Wedellsborg. Hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. at han startede Lædersmeden i Århus for 40 år siden sam På jubilæumsdagen den 11. velhavende justitsråd Jacob greve Chr. Frijs at bygge videre; men med 3 ungdomskamme juni er der reception hos Barchmann. Bygningen er men også lensgreven gik fra og rater. Efter et par år rykkede Lædersmeden for gamle og nye meget velbevaret og et værdigt solgte til overkammerherre v. Lædersmeden til København, kunder og øvrige interesserede. eksempel på 1700-tallets fine Plessen, som færdigjorde byg først til Rådhusstræde, og siden bygningskunst. ningen i 1733. Det blev en for til den nuværende beliggenhed Endnu et fornemt palæ er et af holdsvis kort årrække, v. Plessen på hjørnet af Vestergade og Philip de Langes værker. Turen ejede huset, som alle københav Kattesundet. går ind i Købmagergade, hvor nere kender så godt, for siden Chr. Møinicken fik ham til at 1779 har bygningen rummet Lædersmedens sortiment er opføre en herskabelig bolig. Købmagergades Postkontor. meget stort med hovedvægten Møinicken overlod det til lens Et sidste af Philip de Langes på støvler, som Jørgen får pro duceret i Spanien. Der er cow boystøvler, korte støvler, dame støvler, i det hele taget masser af randsyede kvalitetsstøvler. Men også bælter, tasker, jakker og især sandaler, som håndlaves efter mål.

Jørgens søn har været i firmaet i længere tid og skal overtage, når Jørgen går på pension, måske

20 20 21 21 Tekst og foto: Klaus Stensager Arkitekt Stenhuggerne ved Frederiks Kirke

Stenhuggernes mindevase i Frederiks Kirke (Marmorkirken)

Eigtveds første udkast fra 1749, som siden blev ændret.

bydels – Frederiksstaden – gene og prægtig bygning, prydet med ralplanlægger. 3 taarne.” De fleste stenhuggere var kommet op fra Tyskland. Arbejdet på kirken Moltke ønskede at forherlige Under Eigtveds ledelse gik byg var hårdt og kostede mange døde og syge stenhuggere. det statslige system yderligere geriet i gang med fundaments ved at sammenkæde opret arbejder i april 1750. Eigtved telsen af det nye kvarter med fortsatte projektering af kirken den umiddelbart forestå og udførte min. 5 projekter, ende fejring af kongens og den men helbredssvækket døde han Oldenborgske kongestammes allerede 7. juni 1754. Laurids 300-års regeringsjubilæum ved de Thurah overtog midlertidigt den stort anlagte fest i dagene byggeledelsen, men indflydelses 28.-30. oktober 1749. rige persoher ønskede nye kræf Vasen med årstal og navne på alle de døde stenhuggere. ter til projektet. Den franske I gaven til byen indføjedes, at arkitekt Nicolas Henri-Jardin Efter grundstensnedlæggelsen og dødsdatoer for 27 Projektforslaget, som indflydelsesrige forretningsfolk fremsendte til det nye kvarter også skulle have blev denne nye kraft, hvorefter den 30. oktober 1749 fik stenhuggere omkommet bebyggelse af Amalienborgområdet i 1749 en kirke, hvilket Moltke fik Jardin omgående udarbejdede stenhuggere, hvoraf de fle 1759-70”. Vasen er ca. Indflydelsesrige forretningsfolk nordligereliggende eksercerplads ændret fra en planlagt almin et revideret projekt, der byggede ste i København var af tysk 83 cm høj, af sandsten og fremsendte i 1749 et projektfor til Københavns Magistrat, som delig sognekirke til en større på Eigtveds. I maj 1756 kunne nationalitet, beskæftigelse på sammensat af fire dele; slag for Amalienborgområdets skulle stå for det nye kvarters monumental kirke, Friedrich Moltke meddele Jardin kon byggepladsen. På rundgangen en fod, en halvcirkulær bebyggelse til Frederik V. grundtildelinger og tilbyde Kirche, som skulle bygges ved gens godkendelse af projektet. over kirkerummet og ud for kumme og et låg med Landets uofficielle førstemini grundkøberne told- og skatte at inddrage Prinsesse Charlottes Byggeriet genopstartedes under kirkens museum ved den syd et dødningehoved i marmor. Den primitive arbejdsplads, hvor stenhuggerne stod og arbejdede 12 ster, kongens barndomsven og lettelser mod at bygge inden Have. Til grundstensnedlæggel Jardins ledelse frem til oktober østlige trappe står i dag en vase Dødningehovedet er et meget timer hver dag, også i vinterens mørke og kulde. nærmeste fortrolige, gehejmeråd for et kort åremål. Ensartethed sen på festens sidste dag havde 1770, hvor det standsedes som på sandstensplint med skiltet gammelt symbol, ”memento Adam Gottlob Moltke, så straks i bebyggelsen sikredes efter Eigtved – i al hast – udarbejdet følge af statsfinansernes dårlige ”Stenhuggervasen med navne moro – husk du skal dø”. i forslaget en mulighed for at retningslinjer udformet af hof sit første udkast, der på dagen situation og under J.F. Struensee hylde kongen og enevælden. bygmester Nicolai Eigtved, der kunne beses som en aftegning store indflydelse og magt ved Ved rescript af 12. septem ud over at skulle godkende alle af et grundrids og en facade, hoffet. Byggeriet var da kun nået ber 1749 overdrog kongen projekters etageplaner og faca hvoraf man kunne slutte, ”at knap 19 m over terræn. Amalienborg Have og den detegninger også var den nye det ville blive en meget Ziirlig

2222 23 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst:: Connie Christensen

Stenhuggerne Smart kamera til ferien

Få held med feriebillederne

På kummens krumme yder side er der indhugget en tekst for stenhuggernes start på kirkeprojektet ”1756 29 July Haben die Steinhauer ange fangen und Nemliche darbey gestorben” samt indhugget navne på 27 stenhuggere, der arbejdede på kirken og afgik ved døden i tidsrummet 3. februar 1759 – 22. februar 1768. Flere af de indhuggede navne er anført i opbevarede papirer fra grundlagde en forretning, i Stenhugger Svendeforeningens Byggepladsen med stillads og Stenhugger Svendeforeningen af dag E. Nielsens Mekaniske regnskabsprotokol for perioden ”værksteder” til stenhuggerne. Peter Due fra Foto C viser det lille smarte feriekamera frem og til højre 12. oktober 1745. Stenhuggeri A/S, som oprinde 16. januar 1752 – 16. januar vises eksempler på hvad kameraet bl.a. kan præstere. lig drev stenhuggerforretning 1753 afdækker med sit tydelige Et kamera, der ikke fylder og virkelig kan få meget med. Vasens formål står ikke helt på den såkaldte ”Marmorplads” sprog håndværkets nedbry vejer for meget, men alligevel Det går faktisk helt ud til 300 klart, men den formodes i Norgesgade (nuv. Bredgade). dende karakter for svendene ved tager ordentlige billeder, er et mm, men kan være lidt svært anvendt som opbevaringssted Fra 1920 – 1975 havde firmaet mange opgørelser over lange must for alle fotointeresserede. at holde stille dér. Det tager for penge betalt for bøder efter hovedsæde på Østerbro, hvor sygedagpengeperioder med selvfølgelig ganske almindelige forseelser mod ceremonier, ritu vasen opbevaredes. I 1975 for hospitalsindlæggelser afsluttet Peter Eeg Due fra Foto-C i billeder på en auto-indstilling, aler, ordensregler og retsforhold ærede firmaet vasen til Frederiks med dødsfald. Holbergsgade har et godt bud men har også to specialindstil svendene imellem samt skik og Kirke. på et sådant kamera. linger: HDR (High Dynamic brug på værksted og byggeplads. Med navnene på vasen er givet Range), som giver lidt mere Det at være ”zünftig”, dvs. at Arbejdet med stenblokkene os et – ret så upåagtet – minde Peter forklarer om kameraet: kontrast i lys/skygge og – som være håndværker og optaget i et var hårdt. De hentedes fra en om kirkens første byggeperiode, ”Det er et lille, kompakt kamera navnet antyder – mere dynamik håndværkerlaug var ensbetyden nærliggende plads eller leveredes som afsluttedes brat i 1770, fra Casio, som netop er kom i billedet, og så HDR Art, som de med en edsaflæggende over direkte på pladsen og behug hvorefter ruinen forblev kaste met på markedet. Det har en giver ekstra knald på farverne og holdelse af et sæt regler, som gedes på et ”værksted”, som bold i mange år mellem utallige fantastisk god zoom, der starter stort toneomfang, à la Legoland under ét benævntes ”zünften”. ofte blot bestod af en skærmvæg og højst forskellige projektfor på 24 mm vidvinkel, så man i solskinsvejr! Reglerne håndhævedes lokalt med et halvtag. Meget arbejde slag. Nuværende kirke, tegnet af Af andre gode funktioner kan meget disciplinært og gjaldt foregik i fri luft. Med en 12 Ferdinand Meldahl, blev opført nævnes: Full HD Video for ”ordentlige håndværkere”. timers arbejdsdag året rundt 1870 – 1894, og således gik der og Super High Speed Formålet var at styrke hånd var specielt de mørke vinter over 250 år, før en Frederiks Video, så man kan lave værkeres selvagtelse og –respekt måneder barske at komme igen Kirke byggedes på resterne af de super slow-motion opta om det ærlige håndværk, ”das nem. Arbejdet i fri luft eller de gamle fundamenter. gelser. Det er et nemt ersahme Handwerk”. åbne ”værksteder” foregik ved kamera at bruge, starter osende tranlamper i den støvede hurtigt op og har en flot, Vasen har direkte relation til luft fra tilhugning af sten. For klar 3’’ skærm og 12,1 en stenhuggerforretning opret stenhuggerne medførte arbejdet megapixel. Vi har lavet tet i 1797 af stenhugger Peder mange skavanker og uhelbrede pæne prints i op til A 3- Dantzer, svend i 1782. Han lige sygdomme. Macro optagelser er også noget for kameraet. størrelse.”

2244 25 Foto: Kirstine Ploug (DJ) Tekst: Connie Christensen God madidé Københavnercafeens Herregårdsbøf

Smørret til béarnaise-sovsen skal klares, dvs. smeltes forsigtigt, og kun den øverste klare del anvendes til sovsen.

Kok Flemming Deli på arbejde med bøfferne Béarnaisen er hjemmelavet af: Fine små ærter dampes kort, de skal endelig være ”al dente”. De passer så fint til smagen i béarnaisen. Pasteuriserede æggeblommer Béarnaiseessens Hakket esdragon Salt og peber Afklaret smør

Æggeblommer piskes sammen med kryd derier over svag varme. Det afklarede smør hældes forsigtigt i, så bundfaldet ikke kommer med. Husk, at saucen ikke må komme over 40 grader, så kan den skille. Her ses den færdige anretning, serveret i Københavner Cafeens nyindrettede lokaler. Da retten har både dansk og fransk islæt, passer både øl og rødvin - dog ikke samtidig! Københavnercafeen i – udlært på Kong Frederik - har med agurkesalat serveret med Badstuestræde fremtræder som stået i køkkenet i 13 år. sauce béarnaise, fine ærter og en ærketypisk dansk kælderbe pommes frites. værtning, hvor der serveres reel Herregårdsbøffen, som dansk mad. Men ikke udeluk Flemming tilbereder for os, for Til en portion serveres to bøffer kende – et internationalt strejf ener det danske og det franske à ca. 100 g godt hakket oksekød Nystegte, sprøde pommes frites er der ikke mange, der kan har også fundet vej til køkke traditionnelle køkken på bedste med 8-10% fedtindhold. stå for. Bøffen får her sit absolut franske præg. 2 hakkebøffer af godt oksekød, 8-10% fedtindhold, smørsteges net, hvor kok Flemming Deli vis: den gode, danske hakkebøf

2626 2727