3/92 f i

* *x

S .

i. i & „****■ * & S !W <•> & m rw ry e»

ft ■ -■ rK >• «■; '<■■ jf •N.

*:* .vt; $.;> t!5. Ni v m >*v %2 fe'"- i • ■ * \:-. •• * r W-* 4V S 5>v _ V •v •V « a *4 , iX ¥** V '*^ w *r S * *7 r**te 3fe ft

y-

0 fr-Æ

■-& »'«•#■• svr - >;-• c.v *-' ’ < V 1 :-\c#>■«*• ■'«? iHT ^ , . :« :.*i: Nr*lfe" <- r:- ",^ Tv "V ti_ j. •J. i*. 4 S* ■r -V; |§ - V* ” JHW ir ‘X ** irtheGF"' • - ■■ -•zmW$B8tig£&& '. o> - \ * ••• \:+*. r;. V ■> ?r UDGtVET AF DANSK SKOV n*v ; C' . 7 • , * - • -A *' ><■ ■ r «. 4., ,♦* •. ^vyV^iaS * 4', -JFTislJff&-V2: * *■. - * .m^*4..-. > 1 ;<§r 5wrjs ^TWlr’ wr ^ «é * » * ; t i^jÉ* 1 * V x k ■its -a. ^é‘a^t ^ ^ ^ .v* , *ijLi -.n - fa m-

rt> iW5a røg&gytø?:fj-''s £/s

sȣ ISm

HS 38&M&3E

. * 5 •• ■'^".- ■■ •‘V-j- «■ £5*&tefc ws>y;^ .. ■ rv. **■ " ■ "j&mØ*i+<' fe # ‘ æt**}

#/% '• 35ES$2£ i&n r ', - N^BBaS*-* ASaCr* Valmet 828 Valmet 901

W>!

1 80 v en d b a r fø re rp lad sValmet 701 180 vendbar førerpladsValmet s« !fS£;

75:'/ ' \il -Ar

rv,:...yiV* / rl'tw.: *

SS3W5HH

'. Skovens mest produktive arbejdsplads... m VALMET Valmet Maskin A/S • Ambolten 20 • 6000 Kolding • Tlf. 75 53 90 00 Side skovpolitik på EF plan. Forfatteren opfordrer til at Danmark går ind for at påvirke indholdet. 90 Nyt fra Skovforeningen Naturbeskyttelseslov, tilplantning, skilte. 121 Debat: Høst af energitræ Om fjernelse af næringsstoffer ved flisning. 92 Stor succes for TV serie Seertal mv. for "De danske Skove” 122 Hugsten faldt i 1990 Flugsten faldt i 1990 med 4% i forhold til året 94 Registrering af fredskov før. Især hugsten af cellulosetræ blev lavere. I de næste 6 år bliver det noteret i tingbøger mv. hvilke skove der er pålagt fredskovspligt. 124 De danske skove 1500-1800 Nye oplysninger om årsagerne til skovenes til­ 96 Stålhagl i skoven bagegang i 1600 og 1700 tallet. Savværker får en årlig meromkostning på 50 mio. kr hvis stålhagl skal erstatte blyhagl ved 126 Om begrænsning af vind- og jagt i skoven. Skovene ønsker en fortsat stormskader dispensation til at bruge blyhagl. Skovens produktion hæmmes både af det stadige vindslid og af stormfald. Skaden kan 100 Børn & Træer - plant og lær imødegås ved hensigtsmæssig skovdyrkning, Kampagne blandt de yngste skolebørn om træplantning. Private opfordres til at stille jord 130 Skovbrug i Tyskland til rådighed. Om skovdød i Erzgebirge og Harzen, skov­ brug i De bayerske Alper med stort vildttryk, 103 Lov om naturbeskyttelse samt etablering af etageret skovbrug. Den ny lov medfører en udvidet beskyttelse af en række naturtyper. Det er tilladt at cykle i 135 Kort nyt skovene, og proceduren for rejsning af fred­ Bævreaspens bævren, limtræbue i Norge. ningssag er ændret. 136 Debat: Naturskov 107 Kort nyt Der er mange formål med at udlægge uberørte Forskningscentret i Lyngby, vildtforvaltnings- naturskove i Danmark - ikke blot bevarelse af skole. gener.

108 Litteratur 139 Nordisk skovforskning Vejret i 100 år, buskryddere, emballage til Nye projekter om bl.a. driftsteknik i flersidigt sprøjtemidler, telefonbog til grøn sektor, miljø­ skovbrug og rodfordærver. økonomi ved skovrejsning. 140 Temaår om skovforskning 109 Det Classenske Fideicommis Ekskursioner mv. om skovforskning, arrangeret 200 år af Forstkandidatforeningen. Fideicommiset ejer bl.a. Corselitze og Fugl­ sang og fejrer 200 året for sin oprettelse. Der 142 Kort nyt uddeles hvert år 1,5-2 mio. kr til velgørenhed. Egedød i Sverige, spætte i USA, traktorsalg 1991 116 Kort nyt Knivkonkurrence, støtte til regnskove, sprøjte­ 143 Noget om grannåle og juletræer certifikat, pyntegrønteksport. 143 Klima januar 1992 117 Danmarks holdning til EF- skovpolitik Der er ved at blive udarbejdet en egentlig

Forsiden: Det Classen­ Månedskrift udgivet af: Abonnement for 1992: Dansk Oplagskontrol ske Fideicommis fylder Dansk Skovforening, Pris 370 kr. incl. moms. for perioden 1/7 '90 - 200 år - se side 109. Amalievej 20, Medlemmer af forenin­ 30/6 '91: 3932. Parti fra stranden ud 1875 Frederiksberg C. gen modtager bladet mod Østersøen, på Telefon 31 24 42 66. vederlagsfrit. Corselitze, Telefax 31 24 02 42. Medlem af Postgiro 9 00 19 64. Stof til Skovens april Dansk Fagpresse. nummer må indleveres inden den 1. april. Skoven. Marts 1992. Redaktion: Eftertryk med kildean­ 24. årgang. Søren Fodgaard, ansvh. givelse tilladt. Tryk: Litotryk ISSN 0106-8539 Lene Loving, annoncer. Distribueret oplag if. Svendborg.

SKOVEN 3 1991 87 PERSONALIA

Danske Skoves sekretariatsfunktionen. Fremover indgår fører løbende analyser af branchen. Frans Theilby sammen med handels­ Foreningens bestyrelse har netop ved­ Handelskontor skovrider Henrik Vinther i NSRs bestyrel­ taget en handlingsplan for sekretariatet, Afdelingsleder i Danske Skoves Han­ se fra dansk side. der indebærer en styrkelse af disse delskontor, Verner Sørensen, tiltræder aktiviteter. om kort tid som afdelingsleder i Linden- Arbejdsgiverforeningen Sekretariatets adresse er: borg Skovselskab, hvor han skal vareta­ Ved generalforsamlingen d. 28.1.92 i Michael Gehlert Hansen, Holstein- ge opkøb af råtræ, koordinering af salg Arbejdsgiverforeningen for Skov- og borgvej 7, 2720 Vanløse. Telefon 31 74 af færdigvarer mv. Landbrug blev skovrider Christian Phi- 77 96, fax 31 74 77 96 (efter aftale). Verner Sørensen er 45 år og er lipsen, godsejer Christian greve Ahle- uddannet som skovtekniker i 1968. Efter feldt-Laurvig-Lehn, overførster Flem­ Gyldenfeldts Legat og en periode som forstassistent ved Sel- ming Skyum og skovrider Jørn Rude sø- Lindholm gods blev Verner Søren­ genvalgt til bestyrelsen. Eides Legat sen i 1971 ansat i Dansk Skovforening Efter generalforsamlingen konstitue­ For indeværende kalenderår er der ledi­ som assistent, senere bogholder, og fra rede bestyrelsen sig med direktør Hans ge legatportioner i “Stiftsdame, frøken 1974 som afdelingsleder i Danske Sko­ Ove Schimmelmann som formand og Jutta Amalie af Gyldenfeldts Legat". ves Handelskontor. godsejer Ulrich greve Holstein-Holstein- Legaterne tildeles til (1) undervisning Som ny afdelingsleder i Danske Sko­ borg som næstformand. og uddannelse af sønner af trængende ves Handelskontor er pr. 1. april ansat forstembedsmænd og regnskabsføren­ de betjente under de nordsjællandske skovtekniker Jørgen Røge. Jørgen Røge Dansk Skoventreprenør er 38 år, skovtekniker fra 1975 og har statsskovdistrikter, samt til (2) trængen­ været beskæftiget i Handelskontoret i to Forening de forstembedsmænd og regnskabs­ perioder på ialt 12 år. Forstkandidat Michael Gehlert Hansen førende betjente under statsskovvæsnet har pr. 1.2 overtaget sekretariatet for (disse skal være fyldt 60 år) eller til dis­ Forskningscentret Dansk Skoventreprenør Forening. Mic­ ses efterladte. Lektor, lie. scient. Lennart Rasmussen hael Gehlert Hansen er nyuddannet og I “Kammerherre Eide og hustru, f. tiltræder 1.4.92 som afdelingsleder for udarbejdede på sidste del af sin ud­ Sarauws Legat” er der midler til under­ den nye Afdeling for Skovsundhed og dannelse en analyse,af skoventrepre- støttelse af dygtige forstkandidater til Skovøkosystemer ved Forskningscen­ nørbranchen i Danmark. rejse i ind- og udland. tret for Skov & Landskab. Sekretariatet varetager løbende op­ Ansøgningsblanketter til disse lega­ Lennart Rasmussen er cand. scient. gaver for bestyrelsen og forestår udgi­ ter kan rekvireres i Skov- og Naturstyrel­ (1974) og lie. scient. (1977) fra Køben­ velsen af medlemsbladet “Skoventre- sen, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, tlf havns Universitet. Siden 1978 har han prenør-Nyt”. Desuden deltager sekreta­ 45 76 53 76. Ansøgninger skal være været lektor ved Laboratoriet for Økolo­ riatet i branchepolitisk arbejde og ud­ styrelsen i hænde senest 9.april 1992. gi og Miljølære ved Danmarks tekniske Højskole. Han har i den sidste halve snes år udført og ledet en omfattende forskning vedr. nåleskov-økosystemers funktion, navnlig med hensyn til klarlægning af Norsk Skovforskning og "flerbruk" bio-geo-kerriiske kredsløb samt menne­ skeskabt og naturlig forsuring. I den for­ bindelse har han koordineret store DFF arrangerer studierejser til NISK og Hirkjølen i Norge tværfaglige forskningsprogrammer Vært: Direktør Hans-Olav Moen, NISK, Norge både her i landet og i EF regi. Foreløbigt program: Landbohøjskolen 24. 5.afrejse fra København (Oslo-båden) Direktør, dr. agro. Niels Elers Koch, Forskningscentret for Skov & Landskab, 25. 5. Program ved NISK: er tildelt titlen adjungeret professor ved - Forskning og formidling i Norge, forskningsstrategier og orga­ Landbohøjskolen. Titlen kan tildeles nisation, kommunikation med offentligheden. personer med særlig høj faglig eksperti­ - Miljøøkonomi, ressourceøkonomi, operationalisering af flersi­ se, og den er ulønnet. digt skovbrug. Titlen tildeles personer på højt fagligt niveau, som skolen ønsker at hædre og 26.5 Hirkjølen forsøgsområde for "flerbruk" knytte nærmere til sig. -. Blandskov Titlen tildeles Niels Elers Koch "på 27. 5.Eleveruni jagt- og skovbrugsmuseum. baggrund af hidtidigt virke inden for skovbrugsvidenskab og -praksis såvel 28. 5. Ankomst til København (tidligt om norgnen). nationalt som internationalt. Han har demonstreret en videnskabelig indsats Dervil være overnatning med helpension på højfjeldshotel 25.-27 5. af høj international værdi inden for sko­ vens friluftsfunktion og har tillige ydet en Prisen vil være omkring 2000 kr. for arrangementet i Norge. Dertil betydningsfuld indsats bag fastlæggel­ kommer udgifter i forbindelse med transporten til/fra Danmark. sen af flersidig skovdrift som det Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås ved henvendelse bærende princip for dansk skovbrug." til Forstkandidatforeningen, DJVKs sekretariat - tlf. 31 63 11 66. NSR Sidste frist for endelig tilmelding til DFF: Mandag den 13. april. På rådsmødet i Nordiske Skogsarbets- studiernas Råd i Uppsala d. 27.2 overtog Arrangementet er en del af DFFs temaår 92: Skovsektorens forsk­ Danmark sekretariatet for en 4-årig perio­ ning og formidling. de. Frans Theilby, Forskningscentret, blev formand og Pieter Kofman overtager

SKOVEN 3 1992 KVALIFICER SKOVPOLITIKKEN -TAK

Der er efter Dansk Skovforenings opfattelse et stort behov for et dansk forum, hvor man løbende drøfter den efterhånden ganske omfattende ræk­ ke af EF-initiativer, der berører skovene, skovbruget og træindustrien. Inden for landbruget drøftes EF spørgsmål i det såkaldte “§2- udvalg”. Udvalget er nedsat af landbrugsministeren ifølge loven om administration af landbrugets markedsordninger. Udvalget har stor betydning, såvel ved administration af de nationale ordninger, som ved landbrugets og regerin­ gens forberedelse af danske initiativer overfor EF-Kommissionen. Markedsordninger for skovbrugsprodukter er ikke relevant eller ønske­ ligt. Vi har ikke behov for lovgivning på dette område. Dette gælder natur­ ligvis under forudsætning af, at vi kan undgå markedsødelæggende og konkurrenceforvridende støtte til nogle EF-egnes nye skovproduktioner. Den nye støtteordning til juletræproduktion i de såkaldte §5b-områder - bl.a. en del mindre danske øer - vækker bekymring for udviklingen. EF-Kommissionen har tidligere foreslået en generel støtte til juletræplant­ ning på landbrugsjord som en del af den - nu foreløbigt skrinlagte - reform af landbrugsordningerne. Dette forslag er absolut uacceptabelt. Dels fordi der sker en konkurrenceforvridning over for de nuværende producenter, dels fordi mange uden erfaring med pyntegrøntdyrkning - tilskyndet af til­ skudsmuligheden - kan ødelægge markedet for den danske kvalitetspro­ duktion. Skovforeningen har givet udtryk for stor tilfredshed med den afvis­ ning, som landbrugsminister Laurits Tørnæs har givet også af dette ele­ ment i Ray McSharrys planer. Dansk Skovforening er medlem af CCPF, der er en fællesorganisation for skovejerforeningerne i EF-landene. CCPF indkaldes til kontakter med EF- Kommissionens skovbrugsafdeling. Hidtil har dette arbejde været spora­ disk og uden stor effekt. CCPF bærer absolut sin del af ansvaret for et inef­ fektivt samarbejde. Nogle af EF-landenes skovejerforeninger forsøger nu at reorganisere samarbejdet med henblik på en aktiv indflydelse. Skovforeningen har valgt at prioritere dette arbejde højt. Vi er blevet tildelt en central rolle, også på baggrund af skovejersamarbejdets karakter i Danmark sammenlignet med de fleste andre EF-lande. LEDER Vi mener at en afbalanceret EF skovpolitik vil være stærkt afhængig af Kommissionens vilje til at erkende skovbrug som en virksomhed, der er nødvendig såvel for samfundet og industrien som for samfundets vareta­ gelse af miljø- og naturinteresser. Danmark ligger midt mellem de højt kvalificerede nordiske skovlande - der er på vej ind i EF - og det “gamle” EF - som altid har afvist en fælles skovpolitik. Imidlertid påvirker EF skovbruget mere og mere, og Danmark må forberede sig på en højere grad af skovpolitik i Bruxelles. Forudsætningen for Danmarks positive bidrag er et velfungerende dansk samarbejde på området. Vi vil derfor opfordre landbrugsminister Laurits Tørnæs til at nedsætte et “skovbrugets §2-udvalg”. Dermed kan Danmark - meget gerne som en af de første - være blandt de lande, som bidrager til en EF skovpolitik. Dette er som bekendt den bedste baggrund for indflydel­ se. Hvis ikke EF-landene beslutter sig for at kvalificere skovdebatten overfor Kommissionen, er vi meget nervøse for en skovpolitik som alene er udviklet af hensyn til andre erhverv og interesser. Dette vil ikke være et acceptabelt udtryk for en manglende egentlig skovpolitik, ligesom det ikke kan være et alternativ hertil. En beslutning for eller imod en egentlig fælles skovpolitik er efter vores opfattelse ikke aktuel. Førend skovdebatten bliver kvalificeret, er der slet ingen grund til at drøfte en EF skovpolitik. Beslutning om en seriøs debat­ form er essentiel, uanset slutmål. Vilhelm Bruun de Neergaard / Jens Thomsen

89 NYT FRA SKOVFOREN

Naturbeskyttelseslov Roden til alt godt... Til opfølgning af naturbeskyttelsesloven Trætop skov- og læplan ter er pro­ - der træder i kraft 1. juli 1992 - skal der duceret uden omplantning, men udarbejdes en række bekendtgørelser med flere rodskæringer. og administrative bestemmelser. TrætSb Derfor udvikles et robust, cirku­ PLANTESKOLE I At særlig betydning for skovbruget lært rodnet, som giver større stabi­ Østerhovedvej 37 . 7323 Give kan nævnes en bekendtgørelse om ad­ litet og livskraft. Tlf. 75 73 5 7 55 gangsreglerne for offentlighedens færd­ Ring og hør nærmere ... Bedst mellem 12.30 og 13.00 og efter 18.30 sel i naturen. Et udkast bliver i marts måned sendt i officiel høring bl.a. i Skovforeningen. Den eksisterende brand- og hær­ værksordning skal ajourføres og udvi­ Lindenborg SPADEHARVE des til også at omfatte veje og stier i det åbne land samt udyrkede arealer. Skov­ Smedede tallerkener foreningen er også inddraget i dette arbejde. Kraftig ramme af profilrør

Forstærkede aksler & Nye harver og reservedele Tilplantning på lager Flere amter havde ikke fået godkendt regionplantillæggene om skovrejsning Anvendes til selvforyngelser, inden 1. marts 1992. I perioden indtil denne dato kunne et amt nedlægge brandbælter og renholdelse midlertidigt tilplantningsforbud ved på­ tænkte tilplantninger over 25 ha eller 25% af ejendommen, såfremt arealet lå inden for planlagte “forbudsområder”. Ønskes yderligere information - ring eller skriv til: Selvom anmeldelse af større tilplant­ ninger herefter intet indhold vil få, skal SMEDE- & MASKINVÆRKSTED Skovforeningen alligevel anbefale med­ Karlo Nielsen . Gravlev . 9520 Skørping . Tlf. 98 37 53 33 . Fax 98 37 53 44 lemmer, som påtænker at foretage så­ danne tilplantninger, at anmelde disse til amtet. Det skyldes at kravet om an­ meldelse formelt stadig eksisterer, indtil LOFT PLANTEMASKINE der foreligger endeligt godkendte regi­ med grubber m. udløser onplantillæg. Amtet kan dog ikke forby­ de tilplantningen. □ Går i fuld dybde i al slags jord uden ekstra vægte □ Løsner jorden i furebunden □ Anvendes også til genplantning mellem stødrækker i nåletræs­ kulturer □ I dag markedets mest ergono­ Skilteprojekt —ri miske plantemaskine Dansk Skovforening har netop påbe­ gyndt et projekt, der har til formål at Af ekstra udstyr kan nævnes: kortlægge hvilke behov der er for at vi­ m □ Elektronisk planteafstandsmar- deregive positiv information til skov­ kering fra 10 cm til 3,90 meter gæsterne. Formålet er at at skovgæs­ ir □ Udstyr til sideforskydning af sæder terne skal kunne motiveres til at overhol­ Grubbeskærerne gør maskiner særdeles de reglerne og i øvrigt færdes med om­ velegnet til plantning på strukturskadede jorder □ Indskrabertallerkener, mar­ tanke i skoven. kører m.m. Der skal i projektet tages stilling til, hvilket indhold og hvilken udformning MASKINKOMPAGNI ApS en sådan skiltning/information bør have. O 7 L Varde Landevej 26 - DK-7200 Grindsted Det skal gennem projektet belyses, Telefon 75 32 01 44 - Telefax 75 32 30 34 hvorvidt der gennem en skiltning er mu­ lighed for at formidle et budskab om det private skovbrug som en erhvervs­ virksomhed, der ud over produktion af træ bidrager til, at befolkningen kan få Forstplanteskolen Verninge en fritid med et højt kvalitetsindhold. FUGLEKILDEVEJ 20 • 5690TOMMERUP ■ TLF. 64 75 12 88 • FAX 64 75 14 85 Projektet støttes økonomisk af Carl- sen-Langes Legatstiftelse. SPECIALPLANTESKOLE FOR skov-, læ-, hæk- og hegn- samt vildtremiseplanter

Prisfortegnelse sendes på forlangende Planteskolen ertilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrøog planter

90 SKOVEN 3 1992 STILLING

Seed Procurement/Tree Improvement Adviser: Tanzania

Damda invites applications for a post as Seed Procurement/Tree Im­ Qualifications provement Adviser (SPA) for the National Tree Seed Project (NTSP) - M.Sc. or Ph.D. in forestry; in Tanzania Mainland. - experience in the fields of seed procurement and tree improve­ ment; The Damda support to the NTSP started in 1989 in order to - at least 3 years relevant overseas experience; enhance forestry's contribution to the sustainability of Tanzania’s land - ability to work and cooperate with a wide range of people. Adapt­ resources and to provide the natural base for agro-forestry projects ability, social sensitivity, and respect for other cultures are impor­ in Tanzania. tant qualities; - fluency in written and spoken English essential. Knowledge of The Damda support is utilized for construction of one national and Kiswahili an advantage. two zonal tree centres and for training of forestry staff. The project works in close collaboration with Damda’s Forest Seed Centre in Duty Station Humlebæk, Denmark. Morogoro with frequent travels to Innga and Lushoto Seed Centres.

Duties Duration of Employment include, but are not necessarily limited to: 2 years with possibility of extension. - advise on and coordinate preparation of annual seed demand/- supply projections for the zonal seed centres; Date of Availability - assume responsibility for the preparation of a seed procurement As soon as possible. strategy for selected priority tree species; - assist in the preparation of an integrated tree improvement Employment Conditions strategy; Tax-free salary based on qualifications, seniority and family status. - ensure that relevant project personnel acquire the necessary skills Benefits include housing, education, health services, travel expenses, within the fields of seed procurement and tree improvement, both insurance and pension scheme. through formalized training and through on-the-job training; - evaluate existing identified seed sources and advise on their Applications appropriateness, protection and management; The closing date is 10 April, 1992. - identify additional seed sources to meet projected seed demand for major priority tree species; The Danida Application Forms and additional information on the - advise on and assist in the establishment of new seed stands and position can be obtained from Danida through our 24-hour auto­ seed orchards; matic telephone answering service, telephone No. +45 33 92 09 88, - participate in the preparation and execution of formalized training or through telefax No. +45 33 92 09 82, by quoting your full name, programmes for non-project staff; address, title of position applied for, and - in the absence of the Project Coordinator assume responsibility of his/her duties towards Danida; Danida File No.: 104.Tanz. I 59.d. - participate in quarterly coordination meetings and other internal Recruitment No.: I992/TAN.02/LTA project meetings as called for; - carry out other tasks within the fields of seed procurement and Applications should be sent to: tree improvement as required. Danida The adviser will work under supervision by the Project Coordinator Ministry of Foreign Affairs in coordination with the Project Manager and in close collaboration 2, Asiatisk Plads with the Head of Seed Procurement/Tree Improvement, and will 1448 Copenhagen K. advise on and supervise all project activities pertaining to seed pro­ Denmark curement and tree improvement.

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 Danida 1448 København K

SKOVEN 3 1992 91 INFORMATION STOR SUCCES FOR TV SERIEN

Hver af de to første udsendelser i TV Qvistorff steger en ørred og får en hver sin farve på hestene. serien “De danske skove - en kulturarv’’ snak med skovrider Lars Toksvig, bl.a. Frederiksborgracen er bevaret til i er blevet set af 16% af den danske om hvilken skov der er den største i lan­ dag, og der findes en særlig forening befolkning - dvs. ca. 781.000 seere. det. Under dette punkt har Qvistorff for avlere af denne hest. En af de 7 van­ Hver tredje der har set TV har set disse lovet en “sensation”. ge i skoven er bevaret til græsning, og i udsendelser. Der fortælles om de to kanaler der udsendelsen sættes for første gang i - Der er tale om et højt seertal, og blev gravet fra Esrum sø ud til Kattegat mange år en snes heste på græs her. derfor vil jeg absolut betegne serien (for at bringe brænde til København). Vi som en succes. Set fra Danmarks Radi­ hører om pramdrageriet på kanalen og De næste udsendelser os side er det et helt tilfredsstillende re­ den slidske der blev lavet (i stedet for Der er nu fastlagt sendetider frem til sultat, siger programredaktør Leif en sluse) for at bringe prammene ud til august: Hjortshøj som står for udsendelserne. havet. 31. marts. Grib skov - “De danske skove” sendes tirsdag Højdepunktet bliver fremvisning af 28. april. De fynske herregårdsskove kl. 20. Det er det tidspunkt hvor vi plejer Frederiksborghesten. Det er en særlig 26, maj. Dyrehaven (ved København) at sende DR-derude. Mange forventer race der i sin tid blev fremavlet som en 30. juni. De sønderjydske skove sikkert at kunne se udsendelser om udsøgt gave til udenlandske regenter 21. juli. Klitplantagerne på Skagen natur på dette tidspunkt, og skov-serien som man ville stå på god fod med. Hes­ 25. august. De midtsjællandske skove lever helt op til forventningerne på den tene gik om sommeren på græs ud til Alle dage kl. 20 på DR-TV. plads. Esrum sø, hvor der var 7 vange med Seertallet er målt ved hjælp af de TV- metre som 500 danske familier har ind­ bygget i deres fjernsyn. Målingerne af­ læses hver nat og bruges bl.a. ved pro­ gramlægningen. Gribskov Den næste udsendelse kommer tirs­ lp Vestsjællands Amtskommune dag den 31. marts kl. 20 på DR-TV og handler om Grib skov i Nordsjælland. Vestsjællands amtskommune Helge Qvistorff fortæller at denne ud­ sendelse starter med at han kører med sælger Avdebo Plantage tog ind midt i Grib skov. Han står af og VestjæUands amtsråd har besluttet at sælge Avdebo Plantage, går hen til en af de mange grillpladser i som er etableret i den sydlige del af den tørlagte Lammefjord, skoven. nordvest for Holbæk* Ejendommen, matr. nre., lc, le og lh Lammefjorden, Hage­ sted, er ved årsreguleringen 1/1 1991 vurderet til kr. 5.280.000, heraf grundværdi kr. 1.463.900. Det samlede areal udgør 191.0402 ha., heraf vej 2.2622 ha Plantagen er under udvikling til en blandet nåletræs- og løv­ skov. På ejendommen ligger en ca. 12 år gi. villa (skovarbejder­ bolig) samt diverse driftsbygninger. Plantagen sælges ved offentligt udbud efter de derom gældende regler. Dette indebærer bl.a., at amtskommunen forbeholder sig at kunne vælge frit mellem de indkomne tilbud og at den kon­ tante udbetaling skal udgøre mindst 10% af købesummen. De nærmere vilkår fremgår af udbudsmaterialet, som kan rekvire­ res ved henvendelse til Vestsjællands amtskommune, Byggead­ ministrationen, Alleen 15, 4180 Sorø, tlf. 53 63 25 33. Aftale om besigtigelse kan på samme nr. træffes med forstkan­ didat Peer Holstein. Tilbud skal afgives på den i udbudsmaterialet hæftede blanket. Tilbud skal være amtskommunen i hænde senest den 11. maj 1992 kl. 10.00, hvor åbning af tilbudene vil ske i overværelse af de tilbudsgivere, der måtte ønske at være til stede. Den næste TV udsendelse om de danske skove foregår i Grib skov, hvor der bl.a. fremvises den historiske Frederiksborg- Vestsjællands amtsråd, den 5. marts 1992. hest.

92 SKOVEN 3 1992 Hvem tænker på juletræer i april Det gør alle, der producerer pyntegrønt og juletræer

FOL AR 2-komponent midlet til ukrudtsbekæmpelse i skovkulturer Mod en- og tokimbladet ukrudt, herunder også bunkearter og lysesiv. Bredsprøjtes tidligt forår før knopbrydning i nåletræskulturer. ; Virker både som blad- og jordmiddel. Hurtig effekt og langtidsvirkning: IBA-GEIGY Anvendes også efter knopbrydning i afskærmet sprøjtning

Lyngbyvej 172, 2100 København 0,31 29 14 22. Egsagervej 16, Århus, 8230Åbyhøj, 86 25 16 00 LOVGIVNING REGISTRERING AF SKOVE MED FREDSKOVSPLIGT

Af projektleder Ina Jensen, 3* Skov- og Naturstyrelsen.

Skov- og Naturstyrelsen er for kort tid siden be­ gyndt på en registrering af skove med fredskovs­ pligt over hele landet. Formålet er bl.a. at lette administrationen af skov­ loven, som indeholder en del bestemmelser speci­ elt for fredskove. I løbet af de kommende seks år vil alle skovejere modtage en meddelelse om deres ejendom og har derved mulighed for at 1. Det skal i de kommende år afklares hvilke skove der er fredskove. Når en skov er gøre indsigelse. Hele ar­ omfattet af fredskovspligt skal den fortsat dyrkes som skov og må ikke ryddes til andre formål. bejdet udføres uden ud­ gift for skovejerne.

tegnet. Meddelelsen er udtryk for hvilke reglerne om konstateringen af fred­ oplysninger Skov- og Naturstyrelsen er i skovspligt er blevet mere enkle. Derfor Skov- og Naturstyrelsen er i efteråret besiddelse af. Oplysningerne vil blive er det nu muligt at gennemføre den re­ 1991 begyndt på en landsdækkende videreført til tingbogen og til matrikel­ gistrering, der er nødvendig både af registrering af skove med fredskovs­ kort. hensyn til skovejerne og af hensyn til pligt. I 1990/1991 blev der igangsat to Da det drejer sig om mange ejer­ administrationen af skovloven. pilotprojekter på henholdsvis Randbøl meddelelser (ca. 30.000) er disse ud­ Den tidligere mangelfulde registre­ og Fyns statsskovdistrikter. formet som standardskrivelser. Kortene ring giver sig udslag i at der i dag ikke I samme periode begyndte et selv­ er udtegnet fra edb og viser beliggen­ er nøjagtige oplysninger om fredskovs­ stændigt projekt til registrering af skove heden og omfanget af skoven. pligt eller omfanget af den i tingbøger, i Sønderjylland, som af historiske årsa­ Kort- og Matrikelstyrelsens edb-matrikel ger har et bedre kortgrundlag. Det var Baggrunden for og matrikelkort. Det kræver derfor et derfor ikke nødvendigt at følge samme omfattende arbejde med gennemgang procedure for Sønderjylland som for registreringen af gamle arkiver og granskning af gam­ resten af landet. Denne registrering Der har tidligere været forsøg på at le kort, hvergang en konkret sag om afsluttes i 1992. gennemføre en landsdækkende regi­ fredskovspligt skal behandles. Dette At en skov er omfattet af fredskovs­ strering af skove med fredskovspligt. arbejde kan spares når registreringen pligt medfører at den skal dyrkes som Disse forsøg (fredskovsnotering/freds­ er færdig. skov og ikke må ryddes eller bruges til kovskonstatering) blev aldrig fuldført. andre formål, f.eks. til bebyggelse. Dette skyldtes dels den tidligere skov­ Formål Registreringen af skovene forventes lovs indviklede regler, dels at de oplys­ Når resultaterne af registreringen er færdig i 1997, og i løbet af denne perio­ ninger man fik ved registreringen viste viderebragt til Kort- og Matrikelstyrel­ de (1991-1997) vil alle ejere af skove sig at være for omfattende og vanskeli­ sens edb-matrikel og matrikelkort samt med fredskovspligt have modtaget et ge at vedligeholde. tingbogen, vil oplysninger om fred­ brev samt et kort, hvorpå skoven er ind­ Den nye skovlov er fra juni 1989, og skovspligt (dens omfang og beliggen-

94 SKOVEN 3 1992 LOVGIVNING heden) fremgå direkte af disse registre og kort. Oplysningerne vil herefter automatisk blive ført ajour af landinspektører. De har i kraft af deres autorisation pligt til at indberette matrikulære ændringer samt ophævelse eller pålæggelse af fred­ skovspligt og omfanget af den. Ud fra de indhentede oplysninger vil der blive oprettet et edb- register der kan bruges i den daglige administration på skovdistrikterne. Betydning for skovejerne For skovejerne betyder registeringen at der ikke vil være tvivl om hverken om­ fanget af fredskovspligten eller belig­ genheden af arealer med fredskov. Idag fremgår dette ikke entydigt. Det vil der­ for have betydning at disse ting er afklaret både af hensyn til driften af sko­ ven, men også af hensyn til et eventuelt Når registreringen af fredskove er gennemført vil der ikke været tvivl om omfan­ køb eller salg af skov. get eller beliggenheden af fredskove. Det vil medføre en forenkling både ved driften Ved at sende breve til alle ejere af skoven samt eventuelt køb og salg. opnår Skov- og Naturstyrelsen at even­ tuelle uoverensstemmelser bliver afkla­ ret. Det bliver samtidig muligt at føre der man har valgt i dag, at de indsamle­ hensyn til udførelsen (udviklingen) af alle matrikelkort og tingbøger ajour. Det­ de oplysninger fremover automatisk bli­ disse kort, der kan danne grundlag for te gøres uden udgift for ejerne. ver vedligeholdt. De tidligere forsøg på registreringen. at gennemføre en registrering af skove Der er ligeledes et samarbejde med Skovene er gamle med fredskovspligt blev aldrig fuldført, justitsministeriet da tingbogen i nogle bl.a. fordi de ikke kunne ajourføres tilfælde skal rettes i forbindelse med - teknikken er ny uden en ekstraordinær stor arbejdsind­ registreringen. Ved tingbogens over­ Selvom opgaven er omfattende er sats. gang til edb vil det blive aktuelt at ænd­ det muligt ved hjælp af den ny edb-tek- Til registreringen anvendes edb-pro- re proceduren for rettelser, og det vil bli­ nologi at gennemføre registreringen én grammer der er udviklet specielt til det­ ve let f.eks at få slettet uaktuelle tinglys­ gang for alle og inden for en overskue­ te projekt, men baseret på standardpro­ ninger i tingbogen. lig tid. grammer (D-base IV, Dos og Mlcrostati- Den overordnede styring varetages on). Målsætning af Skovdyrkningskontoret i Skov- og Det er Skov- og Naturstyrelsens mål Naturstyrelsen. Arbejdet udføres af pri­ at følge den nye teknologi nøje, således vate landinspektørfirmaer i samarbejde Andre samarbejds­ at projektet altid er ajour med den ud­ med statsskovdistrikterne. partnere vikling der vil komme i løbet af den I forbindelse med skovlovens vedta­ Opgaven udføres i et samarbejde seksårige periode projektet varer. Skov- gelse blev en stor del af administratio­ med andre offentlige instanser. Kort- og og Naturstyrelsen arbejder derfor videre nen af skovloven uddelegeret til stats­ Matrikelstyrelsen er i gang med udførel­ med projektet og udviklingen af det, skovdistrikterne. Brevene til skovejerne sen af digitale kort. Skov- og Natursty­ således at forbedringer og forenklinger sendes derfor direkte fra de lokale relsen tager ved tidsplanlægningen kan udnyttes fuldt ud. statsskovdistrikter, underskrevet af statsskovrideren som den ansvarlige for oplysningernes rigtighed. Skov- og Na­ turstyrelsen er ankeinstans for distrikter­ nes afgørelse. Som grundlag for registreringen bru­ ges udtræk fra Kort- og Matrikelstyrel­ sens Edb-matrikel. Edb-matriklen er det GLIM VÆKSTRØR register hvorfra der hentes oplysninger om matrikelnumre hvorpå der er regi­ streret skov. Omfanget af fredskovsplig­ af vejrbestandig plast ten fremgår ikke af registeret, og det er derfor en af de ting Skov- og Natursty­ Længde 120 mm. relsen undersøger. Andre længder efter aftale. Til brug for udsendelsen af ejermed­ Diameter 830 - 900 mm. delelserne skal Skov- og Naturstyrelsen Støttepind af 10 mm rundjern. bruge adresseoplysninger. Disse hen­ tes fra ejendoms-stamregisteret (Kom­ Bindeflex til at fastholde røret til pinden. Kan også anvendes munedata) der ejes af kommunerne i til at fastholde nyplantede frugttræer til en støttepind. fællesskab. Det er nødvendigt at søge hver enkelt kommune om tilladelse til indhentning af navne og adresser på Ljdm ‘Ffastic Industri ApS ejere af skovejendomme. Glim-4000 Roskilde-Tlf. 42 38 04 95 Det er en forudsætning for de meto­

SKOVEN 3 1992 95 TRÆINDUSTRI KONSEKVI STÅLHAGL

Af stud.silv. Jens Bach og stud.silv. Iben Margrete Thomsen

Skovene har for tiden dispensation til at bruge blyhagl i stedet for stål­ hagl ved jagt i skoven. Det skyldes risikoen for skader ved opskæring af træet på savværket. Det overvejes nu helt at forbyde blyhagl fra 1.4.93. Et forsigtigt skøn viser, at dette med tiden 1. Bøgetræ med haglskud. vil medføre årlige ekstra­ omkostninger for sav­ værkerne på 50 millioner kr. Artiklen bygger på projektopgaven lægger Miljøministeriet nu helt at forby­ "Konsekvenser ved brug af stålhagl for de blyhagl fra 1. april 1993. Derfor har såvel skov­ træindustri og skovbrug", som er afleve­ Stålhagl er et velkendt, men ikke brug som træindustri er­ ret i faget træteknologi ved Sektion for særligt populært alternativ til blyhagl. klæret at stålhagl ikke Skovbrug, KVL i 1991. Opgaven kan Indsigelserne mod stålhagl har fortrins­ lånes på KVL’s bibliotek samt på Sekti­ vis drejet sig om, hvorvidt stålhagl er kan accepteres i skoven on for Skovbrug. lige så egnede til jagt som blyhagl. og ønsket en fortsat dis­ Denne til tider ophedede debat pensation. Denne vil dog blandt jægerne overskyggede træindu­ striens advarsler om følgerne af, at der være betinget af, at der sidder stålhagl i træet ved opskæring udvikles et særligt skov­ Baggrund på savværket. Skovteknisk Institut gen­ hagl som erstatning for Den stadigt stigende miljøbevidsthed nemførte i 1987 forsøg med opskæring blyhagl. i samfundet har blandt andet medført af stammer med stålhagl. Disse forsøg øget opmærksomhed omkring spred­ viste, at der kommer så store materielle Der opfordres til at det ning af tungmetaller. skader på savværksmaskinerne, at pro­ skal fremgå af alle kon­ I den sammenhæng er jagt med bly­ blemet ikke kan ignoreres. trakter om jagtleje, at hagl kommet i søgelyset, da blyhagl Selvom problemet dermed var kendt, udgør en væsentlig kilde til blyforure­ manglede der en vurdering af dets om­ stålhagl er bandlyst i ning. Som sidste led i en række restrikti­ fang, dvs hyppigheden af haglskud og skoven. oner i anvendelsen af blyhagl plan­ de økonomiske følger. Disse aspekter

96 SKOVEN 3 1992 TRÆINDUSTRI NSER VED I SKOVEN

stålhagl i skovtræer som den nuværen­ de tæthed af blyhagl. Økonomi De økonomiske følger af en sådan tæthed af stålhagl er beregnet ud fra resultaterne af Skovteknisk Instituts skæreforsøg og oplysninger fra de del­ tagende træindustrier. m ft« De økonomiske tab ved at skære i *■ * træ med stålhagl består dels af omkost­ .» m ninger ved udbedring af materielle ska­ s* )ji der, dels af omkostninger ved driftsfor­ ft * M styrrelser. Af tabel 1 fremgår de årlige O tf* ekstraomkostninger på de 4 medvirken­ Si' i« de løvtræindustrier. n x lå Disse omkostninger udgør et optimi­ ri- stisk skøn, og med mere pessimistiske |W] - antagelser om tabenes størrelsesorden f A is n % *?' er en 2-3 dobling af beløbet ikke ureali­ stisk. For den samlede træindustri - dvs * : * inklusive resten af løvtræindustrien samt I » ir » * •• V '■ hele nåletræsindustrien - er et forsigtigt (lavt) skøn, at den årlige ekstraomkost­ ning er af størrelsesordenen 50 millioner ij I kr, forudsat der bruges stålhagl i sam­ me omfang som der i dag anvendes blyhagl. I værste fald kan omkostninger­ ne blive langt højere. Under alle omstændigheder vil stål­ hagl allerede efter få års stålhaglsjagt i skovene påføre træindustrien betydeli­ ge omkostninger, da de økonomiske 2. Finérbane med blyhaglskud frataget på Orehoved finérskrælleri. konsekvenser vil være relativt større i starten. Konklusion belyses i det følgende med resultater ger viser, at der i gennemsnit findes 1 Både træindustrien og skovbruget fra projektopgaven. haglskud for hver ca. 30 m3 løvtræ. har på baggrund af disse chokerende Undersøgelsen viste desuden, at der resultater erklæret, at stålhagl ikke kan Haglskudstæthed er stor variation i tætheden af haglskud i accepteres i skoven. Denne holdning Den fremtidige tæthed af stålhagl er savværkstræet. Denne variation skyldes har opnået forståelse både hos de lov­ skønnet ud fra den nuværende tæthed store forskelle i jagtintensitet og jagtme­ givende myndigheder og store friluftsor­ af blyhagl i savværkstræet. Tætheden tode mellem såvel bevoksninger som ganisationer. af haglskud er beregnet ved registrin­ skove. Dette betyder, at i nogle bevoks­ Da skovene ikke kan undvære ind­ ger af haglskud på forskellige træindu­ ninger vil der sidde haglskud i hvert tægterne fra jagtudlejning, er der derfor strier. Medarbejdere i produktionen har træ, mens andre bevoksninger kun har bred enighed om, at skovene skal have frataget eller noteret emner med hagl­ få eller ingen træer med haglskud. dispensation fra det generelle blyhagls­ skud i en bestemt periode med kendt På trods af den store variation gæl­ forbud. Denne dispensation er dog råtræforbrug. der dog generelt, at der er færre hagl­ betinget af, at der udvikles et alternativt Langt det største materiale stammer skud i nåletræ end i løvtræ. Desuden hagl - et såkaldt skovhagl - der kan fra Junckers Industrier i Køge, hvor gælder, at hyppigheden i eg, ask og ær afløse blyhagl i skoven. gulvstave stammende fra 28.000 m3 er højere end i bøg, og at der er relativt For den enkelte skovejer betyder dansk bøg blev undersøgt for haglskud. flere haglskud i ældre træer og i kævler denne sag helt konkret, at der ved ind­ Desuden blev der udført tællinger i af lavere kvalitet. gåelse af fremtidige jagtlejekontrakter andre træarter (eg, ask og ær), samt på Med den nuværende jagtintensitet vil skal lægges stor vægt på, at stålhagl er andre løvtræindustrier (finér, planker og der allerede efter 30 års jagt med stål­ bandlyst i skoven. rørepinde). Resultaterne af disse tællin­ hagl være den samme hyppighed af Mere overordnet må skovbruget

SKOVEN 3 1992 97 TRÆINDUSTRI

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af stålhagl på de deltagende træindustrier. overbevise jægerne om, at en fremtidig Årligt forbrug Årlig ekstra­ jagt i skoven generelt afhænger af soli­ Træindustri af dansk råtræ omkostning daritet med skovene på dette punkt. 1000 m3 mio. kr Dette omfatter ikke kun overholdelse af forbuddet mod stålhagl i skoven, men Junckers Industrier, Køge 200 14.0 også overholdelse af forbuddet mod (kun gulvtræafdelingen) blyhagl udenfor skoven. Junckers Industrier, Orehoved 18 1.2 Skovbrugets muligheder for at beva­ (finérskrælleri) re den oprindelige dispensation samt om nødvendigt opnå forlængelse vil Junckers Industrier, Nr. Alslev 18 0.4 nemlig formindskes, hvis en dispensati­ (plankesavværk) on betyder, at der anvendes blyhagl til jagt andre steder end i skoven. Vallø Stifts Savværk 2.4 0.4 (kun rørepindeafdeling)

Ialt 16.0

FLYGØDSKNING Planter til skov Skovgødskning fra fly er billigere end man tror, og hegn FÅ ET TILBUD. LANDETS BILLIGSTE PRISER. PETER SCHIØTT’s 20 års erfaring. Kommer selv med læssekegle. PLANTESKOLE 7361 Ejstrupholm Tlf. 75 77 25 52 I/althers Landbrugsfly Tilsluttet Herkomstkontrollen med Åvangen 11 . 8444 Balle . Tlf. 86 33 70 60 skovfrø og -planter

Så er det snart PLANTETID Teknisk data Total længde 2170 mm Total bredde 780 mm Vægt 375 kg Svingbar 25° Plantehul bredde 550 mm Spidser på mølle kan skiftes ud. Hi Stilbar hulafstand. m* gftjlf Styring: Elektronisk-hydraulisk. Kan monteres med tælleapparat Kulla kultivator laver et plantehul på 550 mm x 550 mm. li 3FBIW *v. kranerog vogne

SALG OG REP. AF SKOVMASKINER

A

Svend Meldgaard Frisenvoldsvej 13 - Frisenvold 8900 Randers Tlf. 86 44 52 75 - Bil-tlf. 302 7 80 30

98 SKOVEN 3 1992 Her monteret med en 12 m MB bom, med trapez og endedyser, spredebredde 20 m. Hydraulisk bomlift Hydraulisk bomlift, med stor løftehøjde, op til 2,80-3m, til sprøjtning i juletræs- og pyntegrønts kulturer, mod ukrudt og skadedyr. Kan monteres på de fleste typer Hardi sprøjter.

I I-3-SWING Hardi tågesprøjte til lusebekæmpelse i juletræs- og pyntegrøntkkulturer. COMBI-3-SWING er konstrueret til ophæng i trakto­ rens 3-punkts-ophæng. Model SWING er en videreudvikling af den kendte COMBI-3, idet det med COMBI-3-SWING er muligt hydraulisk at dreje udsprøjtningsretningen 180° og derved altid have vinden i sprøjteretningen. Betjeningen af tudstykket sker ved hjælp af en ■ omskifterventil, som svinger tuden 180° horisontalt og vipper tuden max. 60°. Afhængig af afgrødens højde og terræn kan der væl­ ges mellem at vippe tuden -30° - 30° eller 0° - 60° i forhold til vandret.

Forst Flowmatic 500 SKOVGØDNINGSSPREDER Velegnet til juletræ- og pyntegrøntskulturer, maski­ nen er en luftgødningsspreder, hvis blæser trækkes af traktorens kraftudtag. I Gødningstilførslen og tudens svingninger trækkes af en oliemoter via traktorens olieudtag. * Maskinen er liftophængt og derfor meget smidig til gødning i skoven.

BESTIL VENLIGST NU - REKVIRER BROCHURER P. Luhning's Skovmaskiner a/s ASSENSVEJ 464 - FALSLED DK - 5642 MILLINGE - TELEFON 62 68 11 30 INFORMATION BØRN & TRÆER - PLANT OG LÆR”

Af Inger Hansen, Friluftsrådet Sekretariat Der er oprettet et “Børn & Træer” sekretariat i Friluftsrådet til at styre kam­ Friluftsrådet starter en pagnen. Sekretariatet modtager alle til­ kampagne blandt de yng­ meldinger og bliver således et bindeled ste skolebørn for at plan­ mellem skole og skovdistrikt. Formålet te træer for herigennem er at det skal være nemt for skolerne at deltage i kampagnen, samtidig med at at lære om skoven og skovdistrikterne ikke belastes mere end 0 træerne. Derfor opfordres nødvendigt. skovene til at melde sig I sekretariatet sider hortonom Inger Hansen, som ud over den praktiske og tilbyde egnede plante­ koordination også vil give skolerne råd steder over hele landet. om plantesteder, valg af træart og pas­ Deltagelsen medfører ning af de nyplantede træer. hvor meget kontakt de ønsker til skoler­ ikke udgifter - hele kam­ ne, og i hvilket omfang der ydes vejled­ pagnen betales af Fri­ ning ved plantningen. De private skovdistrikter har ingen luftsrådet og statsskov­ egentlige udgifter ved at deltage, idet bruget. planterne udleveres af statsskovdistrik­ tet.

Friluftsrådet lancerer en kampagne for Skolernes tilmelding træplantning blandt de yngste skole­ Skolerne tilmelder sig kampagnen i børn under mottoet “Børn & Træer - Friluftsrådet og bestiller undervisnings­ plant og lær”. materiale og planter. Skolerne oplyser Formålet med kampagnen er at bør­ desuden klassestørrelse, ønsker om nene - ved at vokse op sammen med plantested, adresse og kontaktperson. træer de selv har plantet - lærer at for­ Træerne stilles gratis til rådighed af stå naturen som en levende organisme. Skov- og Naturstyrelsen. Skolerne Projektet henvender sig til alle børn i afhenter selv planterne på statsskovdi­ børnehaveklasse samt 1. og 2. klasse. I striktet efter nærmere oplysninger fra begyndelsen af marts blev der sendt sekretariatet. informationsmateriale ud til alle landets Fristen for bestilling af planter er sat skoler. Enkelte kan ved hurtig tilmelding til 1.3 for forårssæsonen og 1.9 for efter­ nå at være med allerede i dette forårs årssæsonen. Kampagnen startede i plantesæson, men den største interesse begyndelsen af marts, og derfor kan de vil nok først komme til efteråret. fleste først nå at komme med fra efter­ året.

Skovenes tilmelding Kampagnen gennemføres i første række på statsskovenes arealer. Men der opfordres også til at kommuner og private skovdistrikter stiller jord til rådig­ hed. Hvis man er interesseret i at deltage i Skovfyr kampagnen, kontaktes Friluftsrådet. Man anviser egnede plantesteder, helst i form af en kortskitse, og fortæller ev­ entuelt om egnede træarter og andre særlige forhold. Skovdistriktet vil senere få meddelel­ se fra Friluftsrådet om hvilke skoler der har tilmeldt sig, hvorefter skoven skal kontakte skolen for evt. nærmere aftale. Skovdistriktet afgør selv hvor direkte og

100 SKOVEN 3 1992 INFORMATION

Planteantal og -art Det forventes at børnene vil plante et MIN DAGBOG OM TRÆER antal træer varierende fra 1 træ pr klas­ se til 1 træ pr elev, dvs. højst 30 træer pr klasse. Nogle statsskove vil tilbyde klasserne flere træer - fx. hvis plantnin­ gen foregår i kulturer som alligevel skal anlægges. I elevhæftet er der beskrevet 6 træar­ ter som egnede til plantning: Bøg, eg, - fældning af træer og forarbejdning til ask, birk, rødgran og skovfyr. Der kan Elevhæfte om træer, naturligvis plantes andre arter alt efter møbler, distriktets planer. skov og natur - træernes stofproduktion, I forbindelse med træplantningskam­ - træer i landskabet, pagnen er der udgivet et flot, gennemil­ - flersidig skovdrift, Foto af mit træ og mig lustreret elevhæfte om træer og naturen. - skovrejsning (synspunkter for og Den er udformet som en tegne- og imod). malebog hvor børnene kan beskrive deres egne iagttagelser, suppleret med Der er tale om et flot og gennemar­ korte afsnit der fortæller om træernes bejdet oplæg, som kan danne basis for vækst mv. mange timers beskæftigelse i skolen og ude i naturen. Hæftet vil kunne give bør­ nene en god forståelse for træernes vækst, skovens betydning og naturen Bøg generelt. Selve kampagnen for at plante træer sigter mod børn op til 2. klasse. Det er herefter tanken at børnene skal besøge træerne et par gange om året og følge w deres vækst. Hver gang behandles et nyt emne, og børnene får derved mulig­ Træets navn: hed for at arbejde med konkrete opga­ ver i deres lokale miljø.

Som plantesteder foreslås: Fundet: Dato - plantning af løvtræer langs skovveje - indplantning i skovbryn - plantning i skovrejsningsområder Sted: - plantning i kulturer der alligevel skal anlægges - fx. nogle rækker eller et hjørne - efterbedring Blandt emnerne kan nævnes: - børnene kan deltage i den almindelige - træfrø som børnene finder og sår i plantning sammen med skovfolkene potte, - legetøj af træ, - dyr, insekter og planter som findes i Bladlus skoven, - træets lange liv, som børnene kan Skovdue sammenligne med deres egen og deres forfædres livslængde, - dyrespor og -ekskrementer, Dato: - anvisning på at lave genbrugspapir, Barkbille Skovtype: Føde: Yderligere oplysninger kan fås hos Egern Friluftsrådet, tlf. 31 42 32 22, Inger Han­ sen eller Henning Enemark. Børnenes “dagbog” vil følge børnene Tilmelding af plantesteder sker til Fri­ helt op til 7. klasse og indgå i undervis­ luftsrådet, Olof Palmes Gade 10, 2100 ningen i biologi, geografi mv. København 0 med oplysning om plan­ Illustrationerne på disse sider stam­ tested, evt. også træart. mer fra elevhæftet. sf Projektet gennemføres i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Biologfor­ Børn og Træer - plant og lær. Elevhæfte til bundet og Geografforbundet. Hele træplantningskampagne. 52 sider, illustreret kampagnen sponsoreres af Unibank ér med tegninger, omsiag med fotos. ISBN 87- samt tipsmidler fra Skov- og Naturstyrel­ & i 7702-094-4. Udgivet af Friluftsrådet og Geo­ sen/Friluftsrådet. grafforlaget.

SKOVEN 3 1992 101 a a a a ■ * ■ * *11 (M

-. JJy - - f.J >"'• . ) Mm U'" "■ i. /; / MOD FLYVENDE, KRYBENDE OG VOKSENDE ANGREB R&

SKOVEN. Du Pont markedsfører også: ALLY, EXPRESS, GLEAN, Benlate og Rizolex 10D til landbruget. SUMI-ALPHA® 5 FW VELPAR® L KARM EX® DF SUMI-ALPHA 5 FW er VELPAR L er effektivt KARMEX DF er et bredt­ Du kan høre mere om disse et effektivt og bredtvirkende mod de fleste en- og flerårige virkende ukrudtsmiddel midler hos din rådgiver eller insektmiddel, der øjeblik­ urteagtige planter, hvor til bekæmpelse af de fleste leverandør. keligt standser skadevirk­ det optages gennem rødder frøukrudtsarter. Midlet er ningen af bl.a. ædelgranlus, og blade. Midlet transpor­ bl.a. effektivt overfor Stolt- ædelgrannåleviklere og teres til de grønne plante­ Henrik, Dueurt og Canadisk nåletræssnudebiller. dele, hvor det hindrer foto­ Bakkestjeme, der med tiden SUMI-ALPHA 5 FW fast­ syntesen. har opbygget resistens lægges i træernes bark Virkningen indtræder 2-4 overfor andre midler. og har dermed både forebyg­ uger efter udbringningen, af­ KARMEX DF anvendes gende virkning samt lang­ hængig af temperatur og tidligt forår inden knop­ tidseffekt. jord- og luftfugtighed. brydning og inden frøukrud­ SUMI-ALPHA 5 FW på­ tets fremspiring i Normanns­ ®) Varemærke registreret af Du Pont. virkes ikke af selv store ned­ gran, Rødgran og Sitkagran. børsmængder. *■ ) Varemærke registreret af Du Pont.

®) Varemærke registreret af Sumitomo Chemical Co. Fareklasse: Lokalirriterende, Xi Fareklasse: Sundhedsskadelig. plus brandfarlig. Læs altid etiketten Fareklasse: Sundhedsskadelig. Du Pont de Nemours (Agro) A/S Læs altid etiketten før brug. før brug. Læs altid etiketten før brug. Telefon 43 63 32 66/86 2814 44. 1. Med den ny lov om naturbeskyttelse nedsættes arealgrænserne for de naturtyper som er beskyttet. Der må fremover ikke foretages ændringer i tilstanden af søer over 100 m2, samt af moser, heder og strandenge over 1/4 ha.

LOV OM NATURBESKYTTELSE

Af afdelingsleder Hans Hede- en fredningssag er ænd­ i én; nemlig den gældende naturfred­ ningslov, naturforvaltningsloven, sand­ gaard, Dansk Skovforening ret. Der er ikke mulighed flugtsloven samt flere, hovedsagelig for at ekspropriere jord ældre love og anordninger. til offentlig skovrejsning. Den ny lov medfører en Endelig nedsættes der i Lovens formål række ændringer i for­ Lovens hovedformål er især hvert amt et grønt råd, - at beskytte naturen og dens værdier i hold til gældende lovgiv­ der skal rådgive amter­ bred forstand, ning. Søer, moser, heder ne. Og der nedsættes et - at forbedre, genoprette eller tilveje­ og strandenge er beskyt­ bringe særlige naturområder, Naturklagenævn. - at give befolkningen adgang til færd­ tet i højere grad end i sel og ophold i naturen, dag, ligesom ferske - at sikre en forøgelse af skovarealet, enge, overdrev og sten- samt og jorddiger nu er - bekæmpe sandflugt. beskyttet. Beskyttede arealtyper Der er åbnet for færd­ Naturbeskyttelsesloven blev, som det I lighed med den gældende natur­ blev omtalt i SKOVEN-NYT nr. 1/92, sel på cykel i skove, og fredningslov indeholder naturbeskyttel­ efter gentagne fremsættelser i Folketin­ sesloven bestemmelser om, at visse der er adgang til veje i get vedtaget i december 1991. Loven naturtyper er generelt beskyttede. Det det åbne land. Procedu­ træder i kraft 1. juli 1992. vil sige, at der ikke må foretages æn­ ren omkring rejsning af Loven samler flere eksisterende love dringer i tilstanden af disse arealtyper.

SKOVEN 3 1992 103 LOVGIVNING

\ap| baseret på en konkret udpegning. Man tf i'IT må dog forvente, at denne udpegning har lange udsigter. * m Fortidsminder Der må ikke foretages ændringer i til­ t standen af fortidsminder. Dette svarer til den gældende lov. De typer af fortids­ minder, der er omfattet af beskyttelsen er nævnt i et bilag til loven. Selvom der efter lovforslagets be­ mærkninger ikke er tilsigtet reelle æn­ dringer i beskyttelsen efter den hidtidi­ ge praksis, må man konstatere, atf.eks. højryggede agre efter teksten er omfat­ tet af beskyttelsen. Således anføres det i bemærkningerne til loven, at: “Ager­ spor omfatter alle dyrkningsspor fra old­ tid og historisk tid, inkl. højryggede agre”. Miljøministeren har imidlertid overfor Folketingets Miljø- og Planlægningsud­ valg - som en kommentar til Skovfore­ 2. Ifølge lovteksten er højryggede agre nu beskyttet. Miljøministeren har imidlertid ningens indsigelse - givet udtryk for, at givet udtryk for, at ingen dyrkningsflader vil blive beskyttet mod ejerens vilje. ingen dyrkningsflader med højryggede agre vil blive beskyttet mod ejerens vil­ je. I ganske særlige tilfælde vil der dog kunne rejses en fredningssag. En række fortidsminder udløser - I Der er imidlertid sket dels en ned­ Der kræves dispensation efter loven lighed med den gældende lov - en be­ sættelse af størrelserne for de arealer, til omlægning af arealer, der ikke har skyttelseslinje på 100 m, inden for hvil­ der er omfattet af beskyttelsen, dels en været omlagt inden for de seneste 7-10 ken der ikke må foretages ændringer i udvidelse af de naturtyper, som er be­ år samt dyrkning af korn eller sædskif­ tilstanden af arealet. Efter den gælden­ skyttet. teafgrøder i større omfang end hidtil. de lov må genplantning i eksisterende I dag er søer over 500 m2, moser Bestemmelsen kan vanskeliggøre skov dog finde sted indtil 5 m fra for­ over 5000 m2, heder over 5 ha og strukturtilpasninger - eventuelt i forbin­ tidsmindets fod, hvilket i den nye lov er strandenge og -sumpe over 3 ha be­ delse med generationsskifter - hvor hid­ ændret til 2 m. skyttet mod ændringer i tilstanden. til “ubenyttede” arealer ønskes inddra­ En række af de typer af fortidsmin­ Med den nye lov sker der en væsent­ get i omdriften. Dette kan i fremtiden der, der er nævnt i bilaget er kun omfat­ lig nedsættelse og harmonisering i are­ kun ske med dispensation, og man må tet af beskyttelsen, når ejeren har mod­ alstørrelserne. Således nedsættes are­ forvente en ganske stram administrati­ taget meddelelse om deres tilstede­ algrænsen for søer til 100 nr og for alle onspraksis. værelse. de øvrige arealtyper til 1/4 ha, altså Arealer kan “vokse sig ind i beskyt­ 2500 m2. telsen” og således blive omfattet af lo­ Beskyttelsen omfatter også arealer vens regler. Der vil imidlertid - i lighed Offentlighedens adgang under disse arealstørrelser, hvis naturty­ med de gældende regler - blive fastsat til naturen perne tilsammen eller i forbindelse med regler om, at arealer, der som følge af Friluftslivets- og jordbrugets organi­ søer udgør et areal, der er større end en aftalt driftsform eventuelt med kom­ sationer har i enighed - i forbindelse 2500 m2. penserende tilskud efter Landbrugsmi­ med lovbehandlingen - fremsendt et Er de pågældende arealtyper belig­ nisteriets eller Miljøministeriets lovgiv­ forslag til Folketingets Miljø- og Plan­ gende i fredskov, er de beskyttede efter ning herom “vokser sig ind i beskyttel­ lægningsudvalg med ændrede ad­ skovloven - uanset arealstørrelse. sen”, ikke automatisk er omfattet af den­ gangsregler til naturen. Forslaget tog For søers vedkommende er kun “na­ ne. udgangspunkt i de politiske tilkendegi­ turlige søer” omfattet af lovteksten. Ejeren har således i 1 år efter afta­ velser, der fremkom under de tidligere Imidlertid viser såvel forarbejderne til lens ophør mulighed for at ændre til­ behandlinger af naturbeskyttelsesloven loven som bemærkningen til lovforsla­ standen af arealet. Udnyttes denne mu­ i Folketinget. get, at ud over naturlige søer - som de lighed ikke bliver arealet omfattet af de fleste opfatter dette begreb - er også generelle beskyttelsesbestemmelser. Skove kunstige søer, vandhuller og damme Det er ligeledes nyt, at sten- og jord­ Ud over forskellige sproglige og lov­ omfattet af beskyttelsesbestemmelser­ diger er beskyttet efter loven. Baggrun­ tekniske forenklinger og moderniserin­ ne. Selv temporære søer, der kun er den herfor er, at mange diger er vigtige ger er der tale om enkelte konkrete vandfyldte en del af året, kan være om­ levesteder for vilde dyr og planter, idet ændringer i forhold til den gældende fattet af biotopbeskyttelsen. de på én gang fungerer som skjul, lov. Som noget nyt er også ferske enge fødested og levested. Således åbnes private skove på og overdrev beskyttet. Den hidtidige Som udgangspunkt er de ved lovens mindst 5 ha for færdsel på cykel på an­ anvendelse vil kunne fortsætte - herun­ ikrafttræden eksisterende sten- og jord­ lagte veje og befæstede stier. Skove der omlægning og eventuel dyrkning i diger, der er optegnet på Kort- og Matri­ under 5 ha bliver - i de tilfælde, hvor hidtidigt omfang. Overdrev er typisk tør­ kelstyrelsens kortværk Danmark ejeren ikke begrænser adgangen, bundsarealer, der aldrig eller kun meget (1:25.000) omfattet af beskyttelsen. eventuelt helt lukker for denne - under­ sjældent har været pløjet op, og som Den automatiske beskyttelse af diger lagt de samme adgangsregler, som helt overvejende har været udnyttet optaget på kortmaterialet bliver efter­ gælder for skove over 5 ha. som græsningsarealer. hånden afløst af en beskyttelse, der er Hvor skove under 5 ha ikke lukkes,

104 SKOVEN 3 1992 LOVGIVNING er der således kun adgang i dagtimer­ bortfaldet. Umiddelbart synes dette var et betydeligt emne - og årsag til ne og kun på anlagte veje og stier. Det­ måske af underordnet betydning, men mange ophedede diskussioner - i de­ te er en ændring i forhold til i dag, hvor værdien af de foreløbige fredningsfor­ batten om amternes udpegning af skov­ færdsel f.eks. kan foregå hele døgnet, slag må imidlertid ikke undervurderes. rejsningsområder. såfremt ejeren ikke ved skiltning har for­ Dels tjener disse til at få ryddet even­ I lighed med den gældende naturfor­ budt færdsel. tuelle misforståelser af vejen, hvilket valtningslov nedsættes der efter denne Adgang sker som i dag på eget an­ med fordel kan gøres på et så tidligt lov et rådgivende udvalg - naturforvalt­ svar, ligesom ejeren kan forbyde ad­ tidspunkt i forløbet som muligt. Dels - ningsudvalget - der rådgiver ministeren gang på dage, hvor der afholdes jagt og det er nok den væsentligste beretti­ i sager af større eller principiel betyd­ eller i områder, hvor der foregår inten­ gelse - tjener disse til at sikre, at ejeren ning efter loven. Skovforeningen er re­ sivt skovningsarbejde. bliver inddraget i arbejdet med en gen­ præsenteret i dette udvalg. Organiserede former for friluftsliv, nemførelse af en fredning på et meget såsom øvelser, sportsarrangementer o.l. tidligt tidspunkt. Grønne råd kræver fortsat ejerens tilladelse. Nær­ Det er Skovforeningens indtryk, at Efter loven skal amtsrådene nedsæt­ mere regler herom og om adgangsreg­ ejerinddragelse så tidligt i sagens forløb te “grønne råd", der skal være rådgi­ lerne i øvrigt vil blive fastsat i en som muligt bidrager positivt til en fred­ vende i spørgsmål vedrørende amter­ bekendtgørelse. ningssags gennemførelse. nes administration af loven. Miljøministeren giver i sine bemærk­ Der bliver således tale om rådgiv­ Veje og stier ninger til Skovforeningens synspunkter ning om generelle og principielle Reglerne om offentlighedens adgang udtryk for enighed omkring ejerinddra­ spørgsmål, eksempelvis amtsrådets på veje og stier i det åbne land er flyttet gelse. Ministeren forudsætter da også, planlægning af offentlighedens adgang fra mark- og vejfredloven til naturbe­ at fremtidige fredninger gennemføres til det åbne land, administration af de skyttelsesloven. Samtidig er der sket en med en så tidlig ejerinddragelse som generelle tilskud til naturforvaltning o.l. vis udvidelse i adgangsretten. Således muligt, således som det hidtil er sket i Der er ikke i loven givet faste rammer er anlagte veje og befæstede stier i det forbindelse med de foreløbige fred­ for amternes sammensætning af råde­ åbne land som udgangspunkt åbne for ningsforslag. ne, idet behovet for repræsentation af færdsel til fods og på cykel. natur- og erhvervsinteresser kan variere Ejeren kan ved skiltning helt eller del­ Naturforvaltning fra amt til amt. vist forbyde færdsel, hvis adgangen er Den gældende naturforvaltningslov I bemærkningerne til lovforslaget er til gene for den erhvervsmæssige ud­ er - næsten uændret - blevet indarbej­ det dog nævnt, at det forudsættes, at nyttelse af ejendommen, hvis den i sær­ det i den nye naturbeskyttelseslov. jordbrugets organisationer, Danmarks lig grad generer privatlivets fred, eller Bestemmelserne har til formål at Naturfredningsforening og Friluftsrådet hvis der er behov for beskyttelse af fremme bevaring, pleje og genopret­ altid har sæde i rådene. plante- og dyrelivet. Desuden kan eje­ ning af naturområder samt forbedre mu­ ren forbyde adgang på dage, hvor der lighederne for friluftslivet. Midlerne hertil Naturklagenævn afholdes jagt, eller i områder, hvor der er bl.a. ydelse af tilskud, lån m.v. til så­ Efter loven skal der nedsættes et foregår intensivt landbrugsarbejde. vel private som offentlige. Endvidere Naturklagenævn, der ud over at be­ For gennemgående veje og stiers kan miljøministeren med disse bestem­ handle klagesager efter naturbeskyttel­ vedkommende kan amtsrådet dog helt melser erhverve fast ejendom bl.a. til sesloven også skal afgøre klagesager eller delvist tilsidesætte et permanent skovrejsning. efter råstofloven og planlægningsloven. færdselsforbud. Et enkelt væsentligt punkt er dog Det er tanken, at nævnet kun skal Den eksisterende brand- og hær­ ændret: Miljøministeren har ikke i den behandle klager, der rummer spørgs­ værksordning, der for skovens vedkom­ nye lov hjemmel til at foretage ekspro­ mål af meget væsentlig interesse i for­ mende har eksisteret siden 1969, tæn­ priation til offentlig skovrejsning. Dette hold til den regulering, som de pågæl- kes videreført og udvidet til også at om­ fatte udyrkede arealer samt veje og sti­ er i det åbne land. Der vil i perioden op mod lovens ikrafttræden 1.7.92 blive iværksat en 3. Adgangsreglerne er ændret på enkelte punkter. Offentligheden har nu adgang til informationskampagne om de ændrede at cykle på anlagte veje og befæstede stier i private skove. adgangsregler. Kampagnen vil dels være rettet mod lodsejerne, dels mod publikum. Den vil bl.a. indeholde gode råd om, hvorledes man færdes i naturen.

Fredningers gennem­ førelse Under de forskellige lovforslags behandling i folketinget har Skovfore­ ningen arbejdet meget ihærdigt med bibeholdelsen af fredningsnævnene, idet foreningen meget nødigt så nævner­ nes kompetence henlagt til amterne. Det er derfor meget positivt, at det vedtagne lovforslag opretholder fred­ Pr?**-*- ningsnævnene med - i store træk - sam­ me kompetence som tidligere. Procedurerne for gennemførelse af fredningssager er imidlertid ændret, idet de foreløbige fredningsforslag er

SKOVEN 3 1992 105 LOVGIVNING UDBRINGNING AF GØDNING dende love indeholder. Alle afgørelser i I JULETRÆSKULTURER fredningssager samt alle ekspropriati­ onsbeslutninger vil dog kunne påklages og knusning af afdrifter tilbydes til Naturklagenævnet. Sammensætningen er som for det V/ Ove og Rene, 8680 Ry eksisterende Overfredningsnævn blan­ det politisk-juridisk. Tlf. 86 89 85 82 Biltlf. 30 86 44 82 eller 30 81 34 82 Andre lovbestemmelser Med naturbeskyttelsesloven ændres samtidig en række andre love. Således indføres der f.eks. i vandløbsloven en beskyttelsesbræmme på 2 m langs na­ turlige eller i regionsplanlægningen højt målsatte vandløb. Inden for denne grænse er dyrkning, jordbehandling, plantning m.v. forbudt. NOVOPAN

- Danmarks førende producent af spånplader, BODEX-krydsfiner samt VIBOPAN-panelertil væg- og loftbeklædning.

Hertil KØBER vi bl.a. NÅLETRÆ og LØVTRÆ i forskellige længder, soldet/usoldet savværksflis.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til vort skovkontor tlf. 86 39 61 00 lokal 238.

Kontakt Arborea Dania og få skovplanter der kan komme friske i jorden. NOVOPAN TRÆINDUSTRUs Pindstrup DK-8850 Ryomgård SKOVPLANTER Tlf. 86 39 61 00 LEVERPI Fax 86 39 64 00 3-LAGS

PAPIRSÆKKE NÅLETRÆ KØBES ‘UAFKORTET NÅLETRÆ ‘AFKORTET NÅLETRÆ, LÆNGDE 360 CM ‘KASSETRÆ, LÆNGDE 240 CM w Arborea Dania Midtjydsk Savværk Dansk Planteproduktion AIS Ribevej 45-47 • 8723 Løsning & Emballagefabrik A/S TIL 75 65 12 II ■ Fax. 75’65 05 75 Fynsvej 2 - 7330 Brande - Tlf. 97 18 28 00

106 SKOVEN 3 1992 KORT NYT

Forskningscentret i Lyngby Forskningscentret for Skov & Landskab har samlet sine aktiviteter i København på adressen; Skovbrynet 16, 2800 Lyngby. Telefon 45 93 12 00, fax 45 93 48 49. Forskningscentret er etableret sidste efterår ved en sammenlægning af - Statens forstlige Forsøgsvæsen, som i nogle år har boet på adressen i Li Lyngby, samt - Skovteknisk Institut og Parkteknisk Institut, som i 13 år har boet i Skovenes Hus, Amalievej 20, Frederiksberg. Der er skaffet plads til de ca. 15 nye m medarbejdere ved at opføre en træpa- villon på parkeringspladsen uden for Forsøgsvæsnets bygning. Pavillonen rummer kontorer til to af Forskningscen­ trets afdelinger, samt kantine og to mø­ derum. Opførelsen af en træpavillon skal betragtes som en midlertidig løsning. Det forventes at der i løbet af nogle år vil blive etableret et helt nyt byggeri til Forskningscentret tæt ved Arboretet i Hørsholm. Ny vildtforvaltningsskole tage undervisningen af jægere og vildt­ Vi forventer snarest at kunne vende Vildtforvaltningsskolen på Kalø har nu forvaltnings-konsulenter. Miljøministeren tilbage med nærmere oplysninger om været drevet af staten i 42 år, men det har netop søgt finansudvalget om et år­ dette projekt. ophørte 1. marts. I stedet skal det ny­ ligt tilskud på 172 mio. kr til dette formål. Red. stiftede Danmarks Jægerforbund vare­ Ritzau

I år vil sagen mest sig dreje UH "'PLO om at have faste veje... 1

n u o

<*0

Q m V'/ LA ri) (b) ■s 7 m © ■j © ft LL3 m. o <5/A- M JUNCKERS Junckers Industrier A/S, 4600 Køge, Tlf. 53 6518 95

SKOVEN 3 1992 107 LITTERATUR I NOTER

Vejret gennem 100 år Test af buskryddere Miljø-økonomi ved skovrejsning Stig Rosenørn og Karsten Lindhardt: Rapport om test af buskryddere. Udgivet af DANSK VEJR I 100 ÅR - i tekst og billeder, Branchesikkerhedsråd nr. 10 - det grønne Michael Linddal: Miljøøkonomiske konse­ Lademann 1991.98 kr. indb. område. Pris 50 kr excl. moms. Købes hos kvenser ved skovrejsning. 62 sider, ill. Udg. Roskilde BST-Center, tlf. 42 37 22 12 eller af Skov-og Naturstyrelsen 1991. De allerfleste af os har et forhold til vej­ Ballerup-Herlev BST-Center, tlf. 42 84 12 84. ret - både det aktuelle og den nærme­ En ny rapport fra Skov- og Natursty­ ste fremtids, som jo hver dag er godt BST Centrene i Roskilde og Ballerup- relsen gør status over vor viden om de TV-stof. Herlev har foretaget en test af 21 busk­ miljø-økonomiske konsekvenser af den Men hvordan var det nu det var? Det ryddere. Der indgår de ergonomiske planlagte skovrejsning. giver denne bog en udførlig beskrivelse forhold, støj- og vibrationsbelastninger Miljø-økonomi omfatter populært sagt af. En kender af dansk vejr - meteorolo­ samt effektiviteten. Sidst i rapporten de fordele og ulemper for miljøet og gen Stig Rosenørn - har sammenfattet bringes en oversigt over alle 21 mær­ befolkningen, som ikke har nogen direk­ vejrsituationen med hensyn til nedbør, ker, testresultat efter BSTs opfattelse te markedsværdi. Det omfatter fx. bin­ temperatur og solskinstimer (landsgen­ samt leverandøren. ding af kuldioxid, beskyttelse af grund­ nemsnit) for alle år og måneder i perio­ Rapporten giver et godt overblik over vand, friluftsliv, plante- og dyreliv, læ­ den 1892-1991, og på baggrund af nor­ de enkelte buskrydderes egenskaber til virkning og landskabelige værdier. Især malværdiernefor perioden 1961-90 brug ved indkøb af maskiner. de to førstnævnte emner behandles ud­ informeres om alle rekorder gennem de Anmeldelse fra BST førligt. 100 år. Binding af kuldioxid. Skoven kan medvirke til at binde kulstof i en periode Nogle eksempler i den stående bevoksning, i jorden og i 1942. Året: Den strengeste isvinter. træprodukter. Dermed forsinkes den så­ (Den sidste af de såkaldte tvillingeisvin- kaldte drivhuseffekt, som skyldes af­ tre under krigen). Koldt i første halvdel Håndtering af emballage brænding af olie, kul, regnskove mv. af året, lunt i resten. Månederne: Re­ til sprøjtemidler Beregninger viser at en fordobling af kordlav gns. temperatur i januar (-6,6°), det danske skovareal over hundrede år Korrekt håndtering af brugt sprøjtemiddel- rekordlav min. temperatur i februar emballage - en praktisk vejledning. Udg. vil binde 5% af det menneskeskabte (-29,0°) og rekordlav gns. temperatur i december 1991 af Dansk Agrokemisk Fore­ udslip af kuldioxid. marts (-3,5°). ning. Bestilles på foreningens sekretariat, tlf. Det er foreslået at opkræve en afgift 1976. Året: Usædvanlig tør sommer, 32 47 32 41. på forbrænding af kuldioxid på 100 den tørreste, meget solrig og tillige kr/ton. Ud fra dette - politisk fastlagte varm. Tørt og temmelig solrigt år. Måne­ Bekæmpelsesmidler udgør normalt kun beløb - kan skovens evne til at binde derne: rekordlavt antal soltimer i okto­ en lille risiko for sundhed og miljø hvis kuldioxid sættes til en værdi på 11.000 ber. de håndteres korrekt. Men det gør de kr/ha. 1981. Året: Orkan fra vest den 24.- ikke altid, og derfor har foreningen for Udvaskningen af nitrat Ira landbrugs­ 25. november. Usædvanlig kold og sne­ producenter af sprøjtemidler udarbejdet jord er i gennemsnit tyve gange større rig december. Usædvanligt nedbørrigt en lille folder der fortæller hvordan den end fra skovjord. På de mest følsomme år. Måneder: Rekordlav gns. temperatur brugte emballage håndteres korrekt. jorder vil kvælstofudvaskningen blive i december (-4,0°) som også havde Det omtales hvorfor tømt emballage reduceret betydeligt hvis der i skovbru­ rekordlav min. temperatrur (-25,6°). skal renses, og hvordan rensningen fo­ get vælges en driftsform der tager hen­ Alle, der beskæftiger sig med natu­ regår. Desuden fortælles hvordan em­ syn til at mindske udvaskningen. ren, kender samspillet med vejret. Når ballagen bortskaffes, og der bringes en På den ringeste landbrugsjord vil udviklingen studeres, er det nyttigt at liste over modtagestationer for olie- og udvaskningen falde fra 70 kg N/ha til 20 vide og huske, hvordan vejret artede kemikalieaffald. kg hvis der plantes skov. Ved en til­ sig, og her er bogen et værdifuldt hjæl­ plantning på 300.000 ha vil der ske en pemiddel med alle klimatal opstillet i let reduktion af udvaskningen der svarer til overskuelig form. 19% af den manglende målopfyldelse Bogen er illustreret med års-aktuelle af Vandmiljøhandlingsplanen. fotografier redigeret og tekstet af jour­ Rapporten konkluderer at en skov nalisten Karsten Lindhardt. Med omtale der anlægges i dag vil have en langt af årets markante begivenheder sætter Telefonbog til større værdi om 50-100 år end det frem­ billeder og tekst det danske vejr gen­ have og landskab går af rene driftsøkonomiske kalkuler. nem 100 år i samtidshistorisk perspek­ Telefon Have & Landskab 1992. 144 sider, Desuden påpeges det, at selv om tiv. Et fængslende og til tider muntert udg. af 6 foreninger i den grønne sektor, bl.a. skovrejsning ud fra rent driftsøkonomi­ historisk tilbageblik. landskabsarkitekter, anlægsgartnere og ske betragtninger ikke er rentabel, så Skovrider Jørgen Lundberg planteskoler. Fås hos Forlaget Grønt Miljø, tlf. kan anlæg af nye skove virke .som en 31 74 94 00. erstatning for det belastede miljø, som fremtidige generationer arver. Derfor er Der er nu udsendt 3. udgave af telefon- skovrejsning totalt set en fordelagtig og adressehåndbogen som er hen­ samfundsøkonomisk investering. vendt til have- og landskabssektoren. Rapporten er ikke egnet som grund­ Den indeholder lister over bl.a. plante­ lag for konkrete projekter til skovrejs­ skoler, opdelt på produktgrupper, leve­ ning, men kan bruges ved mere princi­ randører, foreninger og institutioner, an­ pielle diskussioner om skovrejsningen i lægsgartnere og landskabsarkitekter. Danmark og dens omfang.

108 SKOVEN 3 1992 JUBILÆUM DET CLASSENSKE FIDEICOMMIS 200 ÅR

Det Classenske Fidei- commis ejer bl.a. de to godser Corselitze på Fal­ ster og Fuglsang på Lol­ land og kan den 24. r> marts fejre 200 året for sin oprettelse. Fideicommiset uddeler hvert år 1,5-2 millioner kr til velgørenhed inden for bl.a. uddannelse, forsk­ ning og sociale formål.

Det Classenske 1. - En meget vigtig opgave for Det 2. - Vi må nok forvente lidt lavere ind­ Classenske Fideicommis vil fremover tægter fra fideicommisets godser på Fideicommis være at opfylde behovene for velgøren­ længere sigt, fordi landbrugets indtje­ Det Classenske Fideicommis hed over for mennesker der er kommet i ning falder. Det kan blive sværere at (udtales fidekommi) er stiftet ved nød, siger formanden for fideicommi- opfylde vore forpligtelser så godt som vi testamente af 29.1.1789 med kodicil sets bestyrelse, højesteretssagfører gerne vil, siger godsforvalter, skovrider af 23.3.1792 af generalmajor Poul Schmith. Jørgen Rolsted. J.F.CIassen. Et fideicommis kan i denne sammenhæng betegnes som en alment velgørende fond.

Fideicommiset ejer i dag (ha): Agerjord Skov Corselitze 1090 1694 - Det Classenske Fideicommis skal iføl­ baggrund i den formue, som general­ Fuglsang 845 886 ge det oprindelige testamente fra J.F. major J.F.CIassen havde samlet gen­ Ialt 1943 2580 Classen hvert år uddele penge til tre nem et langt liv som handelsmand, fa­ hovedområder: Uddannelse, forskning briksejer og godsejer. Desuden ejes Amaliegade 40-42 i og sociale formål, siger højesteretssag­ København, Hesnæs havn, Hesnæs fører Poul Schmith. Desuden anvendes Uddannelse og forskning Savværk, 3 feriekolonier på Falster midler til driften af Refugiet Fuglsang, PS: Et af vores formål er at støtte ud­ mm. parken på Corselitze samt flere sociale dannelse, og det sker bl.a. gennem Det Classenske Fideicommis institutioner. Vi anvender hvert år 1,5 - 2 Næsgård Agerbrugsskole. Fideicommi­ ledes af en bestyrelse på fem med­ mio. kr til disse formål. set stiller bygningerne gratis til rådig­ lemmer: hed - og betaler desuden ydelser på Højesteretssagfører Poul Schmith Højeretssagfører Poul Schmith (PS) store lån fra skolens modernisering i (formand) er formand for bestyrelsen i Det Clas­ 1960'erne. Kammerherre, baron P. Bertouch- senske Fideicommis. Han fortæller her - Herudover yder vi en række mindre Lehn (landbrugskyndig) sammen med godsforvalter, skovrider legater til bl.a. Den Classenske Legat­ Højesteretsdommer H. Kardel Jørgen Rolsted (JR), om fideicommisets skole i København, støtte til ekskursio­ Traktorfører Gunnar Nielsen og tøm­ almennyttige virksomhed. ner for elever og studerende, legater til rer Jørgen Villebæk (repræsentanter Baggrunden for samtalen er at 200 elever på de lokale skoler mv. for medarbejderne) året for oprettelsen af Det Classenske - Et andet beslægtet område er Fideicommis markeres den 24. marts. forskning. Der findes et boglegat til læ­ Dette velgørende fond er oprettet med ger på Rigshospitalet, Landbohøjsko-

SKOVEN 3 1992 109 JUBILÆUM mmm

P-rv< - to KL: Id Fuglsang. Her kan især ældre menne­ sker bo i en periode og bl.a. deltage i Ptmi kulturelle arrangementer - hvoraf en del - ' m iøvrigt er åbne for offentligheden. - Fideicommiset driver i samarbejde - med Bikubens Jubilæumsfond Legatbo­ s •; ligen Skejtehuset på Lolland. Dette hus blev åbnet i 1974 for ophold for forfatte­ & re og andre kunstnere, videnskabs- mænd m.fl. m JR: Vi bruger store beløb på rekreati­ m ve områder, især parkerne på Fuglsang og Corselitze. Her kan især fremhæves Fuglsang Have som indeholder omkring 'fP&k 250 sjældne træer og buske. . - Endelig ydes støtte til en lang ræk­ *■< WK-'JP ke foreninger, heraf en del lokale, udgi­ i%#Lee ØC velse af bøger, afholdelse af konkurren­ cer (fx. VM i skovhugning), ferierejser til ' rekonvalescenter og pyntegrønt til loka­ &\i le plejehjem for blot at nævne nogle enkelte eksempler. Et af de største beløb vi har ydet på det seneste er støt­ mø te til TV serien “De danske Skove”. PS: Generelt kan man sige at vi ud­ «\. øvervelgørenhed i meget bred forstand. Der er næsten ingen grænser for hvad vi kan støtte. Alt i alt uddeles hvert år godt 1,5 mio. kr, hvoraf 2/3 går til driften af de institutioner som hører under fidei­ commiset. Den sidste tredjedel anven­ v s des nogenlunde ligeligt til uddannelse «S\ og forskning, til enkeltpersoner efter ansøgning og til øvrige velgørende for­ mål. Markering af jubilæet « - Hvordan markeres 200 års jubi­ t *s * læet? ^v\ ^ >■ ■* , ■TRiT PS: Der afholdes en højtidelighed på f V V ’ 'r.^. auiin.mil i V- • 'Vfl * Corselitze under forsæde af fideicommi­ %'.s. sets protektor, dronning Margrethe, ef­ ■» w terfulgt af en fest om aftenen for medar­ bejderne. Der ydes donationer til Rigs­ STI hospitalet, Næsgård Agerbrugsskole LM samt Landbohøjskolen. JR: Endelig skal nævnes at der udgi­ ■ * ves en jubilæumsbog på omkring 300 sider som primært skildrer de sidste 50 år. Samtidig har vi genoptrykt en bog ■V* fra 1942 som beskriver de første 150 år 3. Corselitzes skove har en kystlinje på 16 km længde ud mod Østersøen. Derfor af fideicommisets virke. bruges hvert år 300.000 kr ti! kystsikring. Landbrug, fiskeri mv. - Hvorfra stammer de midler som uddeles til velgørenhed? len har et legat til videregående studier, - Vi ejer tre feriekolonier - hvoraf vi JR: De skyldes først og fremmest og vi støtter forskellige videnskabelige selv driver den ene - og vi støtter et al­ driften af de to godser Corselitze og foreninger. derdomshjem som blev åbnet i 1858 til Fuglsang. De største indtægter kommer fideicommisets gamle arbejdere eller fra landbruget, som er bortforpagtet. Sociale formål deres enker. Vi giver desuden mange - Ejendommene Amaliegade 40-42, PS: Et tredje vigtigt område er støtte mindre beløb til en række foreninger til hvor Classen i sin tid boede, udlejes til til sociale formål. Det omfatter støtte til godgørenhed og til sygepleje. kontorer og til beboelse. Og på godser­ enkeltpersoner som uforskyldt er kom­ PS: Endelig yder vi støtte til en lang ne findes knapt hundrede huse som met i økonomisk nød. Inden for de se­ række andre alment velgørende formål. udlejes til beboelse. neste fem år er antallet af ansøgninger Det største af disse er driften af bygnin­ - Vi ejer Hesnæs havn - Hesnæs er på dette område mere end fordoblet. gerne på Fuglsang. Denne ejendom en lille fiskerby som på tre sider er om­ JR: Vi modtager hvert år 6-700 an­ blev tilskødet til fideicommiset i 1947 af givet af Corselitzes skove og på den søgninger, hvoraf vi imødekommer godt fru Bodil de Neergård, og vi overtog sidste side vender ud mod Østersøen. 100. Der uddeles typisk 1500 - 2000 kr driften efter hendes død i 1959. Vi får afgifter af erhvervsfiskeriet, især som støtte til opvarmning, briller, tøj, re­ - Vi vedligeholder hovedbygningen ål, og fra lystbåde. Der er dog også kreationsophold mv. som stilles til rådighed for Refugiet hvert år en betydelig udgift til uddyb-

110 SKOVEN 3 1992 I* I m.. JUBILÆUM '■'i v>

H * :b ning af indsejlingen, som jævnligt san­ der til.

Skovbruget ■% PS: Skovbruget har tidligere givet vi** betydelige indtægter, men det har ikke il > VS*- været tilfældet i de seneste år. Vedmas­ "V sen har været nedbragt, først som følge af to større stormfald, siden for at kunne yr^s klare fideicommisets forpligtelser. Der har nok været nogle år hvor det havde m været bedre om der var hugget mindre. TS - Derfor hugger vi for tiden kun om­ '"r"! kring halvdelen af tilvæksten, men om nogle år vil skoven igen kunne bidrage aktivt til fideicommisets overskud. Ttæartsvalg i skoven - Hvilken form for skovbrug bliver der drevet på Corselitze og Fuglsang? 4. Parti fra Fuglsang, fra engene ned mod Guldborgsund. JR: Det må betegnes som et typisk løvskovbrug, idet 80% af arealet er løv­ træ. På Fuglsang er bøgen den bedst egnede art med en bonitet omkring 1,5, På Corselitze trives bøgen bedst i de nordlige dele, som er lidt kuperede. Der ■ er dog mange steder hvor jorden er vandlidende, og her er egen bedst. - Ask er hyppigt indblandet i bøgene, og den ser vi meget gerne. Æren be­ tragter jeg som en god forkultur for bøg, ■■ - ■ f- der sår sig villigt hvis æren hugges kraf­ tigt. - Nåletræarealet udgør kun omkring 20% og vil ikke blive forøget. Granen er for ustabil, den bliver ikke særlig gam­ mel og får meget råd. På Corselitze A'v foretrækker vi sitka, mens rødgranen klarer sig bedre på den lidt mildere jord på Fuglsang. Når sitka står indblandet i \ r . !»k'W - løvtræforyngelser får den en fin kvalitet, og vi kan få stammer på 3-4 m3. - Vi forsøger at forbedre nåletræets økonomi gennem tidlige, kraftige gen- ■''■ '■ t - nemhugninger, lidt svagere end D- Vv hugst. Kvaliteten bliver imidlertid ikke særlig god, især som følge af snoet vækst. Derfor vil vi gerne føre en lidt ---• svagere hugst, ligesom plantetallet hol­ ■"I- des på 4500 for ikke at stimulere enkelt­ ivl HHHI træet for meget. 5. Hovedbygningen på Fuglsang stilles til rådighed for Refugiet Fuglsang, hvor især ældre mennesker kan bo i en periode og deltage i kulturelle arrangementer. - Pyntegrønt er ikke det store hos os. Jorden er meget stiv, og derfor skal vi ofre så meget på bekæmpelse af u- krudt, at det er lige ved at vi skader kul­ turen. Nobilis er den bedst egnede, selvom den vokser for hurtigt til at få en ændre sig om en årrække. Landbruget mennesker der er kommet i nød. høj kvalitet. er den største indtægtsgiver i øjeblikket, - Et andet vigtigt punkt er Næsgård - Under skovbruget bør vi også næv­ men her må vi nok forvente vigende Agerbrugsskole. Den har stor søgning, ne kystsikringen som er et stort problem indtjening, fordi kornpriserne falder. selvom den sigter på et specielt områ­ på Corselitze med 16 km kystlinje lige - Alt ialt må vi nok forvente lidt lavere de, nemlig de større landbrug. ud til Østersøen. Hvis ikke vi foretager indtægter på længere sigt. Det kan bli­ - Endelig vil vi fortsat gerne kunne os noget rykker kysten 30-40 cm tilbage ve sværere at opfylde vore forpligtelser vedligeholde og drive vores institutio­ hvert år. Derfor bruger vi hvert år så godt som vi gerne vil. ner, herunder feriekolonier og parkan­ omkring 300.000 kr til at udlægge sten - Er der overhovedet et formål med læggene. langs kysten. at have et fond som Det Classenske Fideicommis i dag? Indtægter fremover PS: Der er i disse år en stærk stig­ - Hvordan er forventningerne til ind­ ning i antallet af ansøgninger om støtte tægterne fremover? til sociale formål. Derfor mener jeg at en JR: Skovbruget bidrager som nævnt meget vigtig opgave vil være at opfylde ikke positivt i øjeblikket, men det vil behovene for velgørenhed over for

SKOVEN 3 1992 111 JUBILÆUM

Han begyndte at engagere sig i Johan Frederik jordbrug og købte i 1768 Corselitze og Carlsfeldt på Falster. Hovedbyg­ Classen ningen på Corselitze blev opført i 1777 sammen med en park og Født i Kristiania 1725 som søn af alléer. Classen udfoldede stor akti­ en organist. Han tog teologisk vitet. på gårdene med landbrug, embedseksamen som 19 årig, men kvæg- og fåreavl, skovbrug osv. udnyttede ikke sin eksamen. Han giftede sig i 1783 med den a Da Frederik V besøgte Norge & ti år yngre baronesse Anne Iselin, fem år senere var Classen med I en niece af Fabritius. Hun døde tre kongens følge og havde allerede da år efter. forbindelse til handelsfolk der. Kort Classen ejede et stort bibliotek - efter optrådte han som leverandør ved hans død omfattede det 20.000 af krigsmateriel, især som repræ­ bind inden for mange videnskaber - sentant for et kanonstøberi. Han Va en stor samling mineraler og man­ leverede mange af de våben og ge instrumenter, ligesom han var andet materiel som Danmark den­ meget interesseret i musik og hav­ gang ydede til Algeriet. Inden han de en stor samling noder. var 30 havde han tjent så meget at Classen var gennem mange år han kunne købe en stor lystgård plaget af gigt og var den sidste tid ved Østerport i København, og han meget forpint. Da han døde i 1792 var udnævnt til kancelliråd. 6. Buste af Johan Frederik Classen, stod han som en af landets store, Han forstod hele livet at knytte som grundlagde Det Classenske Fidei- med titel af generalmajor, storkors­ sig stærkt til kongen og de ministre commis for 200 år siden. ridder af Dannebrog og med som til enhver tid var de ledende i prædikatet Excellence. regeringen. I 1756 skænkede kon­ Dagen før sin død d. 24.3.1792 gen ham - sammen med købman­ en kommission, som besluttede at havde han bestemt at hans formue den Fabritius - Agatmøllen som lå han kunne købe Frederiksværk for skuile tilfalde en stiftelse. Der blev ved Arresøens udløb i Isefjorden. 100.000 rigsdaler. oprettet legater til fordel for hospita­ Her lavede de - med støtte fra sta­ I 1770 fik han hele leverancen af ler, skoler og stiftelser samt til bøn­ ten - et krudtværk og senere et krudt og kanoner til Landetaten, og derne på hans godser, og der var støberi af metalkanoner. Stedet blev med årene voksede virksomheden en bestemmelse om oprettelse af kaldt Frederiksværk. til at omfatte bl.a. en ny vandmølle, en agerbrugsskole. Herudover skul­ Året efter blev han Generalkrigs- teglværk, vognfabrik, voksdugfa- le overskuddet anvendes til velgø­ og Ammunitionskommissær med brik, fajanceovnfabrik, vokslyse- rende formål efter følgende regler: rang af Justitsråd, i 1760 med rang støberi, gørtlerværksted, guldsme­ at danne nyttige Mennesker til af oberst. I 1761 trak Fabritius sig deværksted og rebslagerbane. Statens Bedste, ud af Frederiksværk, kongen købte Der var stort behov for arbejds­ - at understøtte og befordre hele virksomheden, og Classen kraft. Classen fik efterhånden rådig­ Vindskibelighed og Arbejdsomhed i fortsatte som direktør. hed over bøndergårdene i fire de nødvendigste Deele for Landets Nogle år senere overvejedes det landsbyer og fik senere oprettet to Vel, at skænke Frederiksværk til Clas­ hovedgårde ved Frederiksværk. - at hjælpe og lindre Fattigdom sen, men en så stor gunst vakte Desuden grundlagde han det og Elendighed." opmærksomhed. Der blev nedsat nærliggende fiskerleje Liseleje.

Ambrolauri planter Din fremtidige planteleverandør heder Bois' Forstplanteskole når det gælder sikker og stabil leverance hvert år, uanset mængde af Ambrolauri, Tlugi planter af høj kvalitet. Vi leverer gerne på kontrakt basis over en flerårig periode. Kontakt Marianne Bols eller Lars Henrik Bols på tlf. 75 76 00 43

Bois' Forstplanteskole Løvetvej 30.8740 Brædstrup V/Marianne og T Lars H. Bols 75 76 00 43

112 SKOVEN 3 1992 Den stærkeste pick-up på vejen - og udenfor!

... »

Med sin 2.4 liters dieselmotor på stereoradio og elbagrude. At der 80 HK er HiLux 4WD Xtra C ab samtidig er tale om et arbejds- klassens stærkeste. Og med den køretøj, der kommer frem overalt, omfattende 3 års Totalgaranti understreges bl.a. af firehjuls­ beviser Toyota, at styrken ikke trækket og det standardmonterede kun ligger fremme under motor­ spærredifferentiale bag. hjelmen! / TOYOTA 3ÅRS \ ( TOTALGARANTI / \ 100.000 KM. // Komforten er nærmest person- vognsagtig med servostyring, uaf­ Læg vejen forbi Toyota forhand­ hængig affjedring både for og leren og oplev alt det, der trækker bag, elopvarmet førersæde, digital i en HiLux 4WD Xtra Cab! HiLux 4WD Xtra Cab kr. 111.544,- (ekskl. lev. kr. 2.836,- og moms kr. 24.886,-)

<35 TOYOTA Egeberg Kvalitet, servio Vi producerer og sælger samlet ca. 16 mill, planter årligt og respekt uanset mængden. Denne indstilling tilgod

3/0+ Nordmanngran (tv.). 2/0+ Aim. eg (th).

1 / 0+ Aim. eg. *v.-;

VW

•x*.» *

Kvalitet er for os en frisk sund og velsorteret plante i den ønskede proveniens.

\

Aalegaard Planteskole •------t I J* John Rolskov Planteskole Fjerritslev y/ Sønder-Vissing Brædstrup %

Peter Schjøtts Planteskole £ Bondes Planteskole Ejstrupholm /Wb ■ Jelling

Johansens Planteskole •— [ —• ForstplanteskolenVerninge Børkop LBJ Tommerup

V /

JOHN ROLSKOV’S PLANTESKOLE % Sønder-Vissing ■ 8740 Brædstrup • Telefon 75 75 40 53 Telefax 75 75 42 26

P JOHANSENS PLANTESKOLEAps Elbæk • 7080 Børkop • Telefon 75 86 62 22 Sti: Telefax 75 86 93 08

Aalegaard Planteskole I/S Skræmvej 230 • 9690 Fjerritslev • Telefon 98 21 51 65 7 Telefax 98 21 5016 e og samarbejde Dette er muligt fordi enhver ordre behandles med omhu ;ser såvel den store som den mindre planteforbruger.

Service er for os en hurtig og flexibel levering direkte til kunden.

Samarbejde er for os at yde service, kvalitet og > leveringssikkerhed, mod

•N. at få rettidig information om provenienser, mæng­ der og leveringstidspunk­ ter fra vore kunder.

Optagning af 2/1 Nobilis

Levering hurtigt og direkte til kanden.

***- r

, -i

XL FORSTPLANTESKOLEN M V E R N I N G E 5690 Tommerup • Telefon 64 75 12 88 VA Telefax 64 75 14 85

PETER SCHJØTTS Planteskole 7361 Ejstrupholm ■ Telefon 75 77 25 52 Telefax 75 77 31 34 k m¥ Bondes Planteskole Gammelbyvej 10 • 7300 Jelling • Telefon 75 87 11 07 Telefax 75 87 25 72 KORT NYT

Knivkonkurrence Det er resultatet af en kampagne Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum har som GASA Odense startede for godt et 50 års jubilæum i maj i år. Det fejres år siden i samarbejde med Regnskovs­ gruppen Nepenthes. De fleste grønne bl a. ved at afholde den 2. nordiske Siden 1896 knivkonkurrence. planter som bruges i stuerne stammer Den første konkurrence der blev fra regnskovene. Derfor er gartnerne HJORTSØ holdt for to år siden blev en stor succes interesseret i at bevare regnskoven og med deltagelse af 237 knive. dermed mulige nye emner til stueplan­ PLANTESKOLE ter. Alle nordiske knivmagere indbydes til 4470Svebølle Ritzau at deltage i konkurrencen som er opdelt Tlf. 53 4930 20 i tre klasser. I alle klasserne drejer det Fax. 53 49 40 03 sig om at fremstille den bedste brugs­ Biltlf. 30 53 45 20 kniv med skede til friluftsliv. Godskrivning af Indehaver: P.V. Pedersen De nærmere betingelser og tilmel­ sprøjtecertifikat dingsskema kan fås på museet, Fole- I Skoven 2/92, side 80, omtaltes en ræk­ havevej 17C, 2970 Hørsholm, tlf. 42 86 Skov-, læ- og hækplanter 05 72. Fristen for aflevering er 22. juni. ke uddannelser som man forventede kunne ligestilles med kurserne til sprøj­ Forlang prisliste Dommerpanelet består af tre dan­ Planteskolen er tilsluttet skere, en nordmand og en finne, alle tecertifikat. Miljøstyrelsen har nu med­ med en eller anden sagkyndig indfalds­ delt at følgende uddannelser kan frita­ Herkomstkontrollen med vinkel. Ingen er gengangere fra den ges for aflæggelse af prøve: skovfrø og -planter første konkurrence. EFG skovbrugere og skovteknikere, De indsendte knive vil blive udstillet der har et kursusbevis fra perioden på museet fra den 15.8 til den 25.10 i 1.1.1985 til og med 1.7.1991 (EFG hold år. 14, 1991) kan få udstedt et sprøjtecerti­ Pressemeddelelse fikat ved henvendelse til Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg. vækstrør P.S. EFG’ere før og efter denne perio­ Sikrer Deres nyplantede træ de skal gennemføre et nyt certifikatkur­ sus. Skovskolen

•o, Stor stigning i pyntegrønt Eksporten af juletræer og klippegrønt steg i 1991 fra 438 til 610 mio. kr eller med hele 39% i forhold til året før. Det er en fortsættelse af de to foregående års kraftige vækst på 33%, hhv. 30%.

Eksporten af juletræer blev: 1990 1991 Nordmannsgran, mio. stk 4,5 6,0 Nordmannsgran, mio. kr 248 347 Andre træer, mio. stk 1,6 2,5 Andre træer, mio. kr 45 85

Stigningen skyldes bl.a. at juletræer- Med et GM-vækstrør opnår man: ne i Tyskland, Belgien og Frankrig blev * Hurtigere vækst skadet af frost. Der skete også en bety­ * Sundere træer delig eksport af billigere træer til det tid­ * Sikrere etablering ligere Østtyskland, men 400.000 træer blev ikke solgt fordi økonomien er ble- * Beskyttelse mod vind, sne, vet stram for østtyskerne. dyrebid og mekanisk skade GM-vækstrøret er udformet med en Eksporten af klippegrønt blev: blød og rund krave for at undgå 1990 1991 barkskade. Nobilis+ngr., 1000 tons 15,5 18,5 Den I. nordiske knivkonkurrence blev Nobilis+ngr., mio. kr 114 139 GM-støttestokken er lavet i plast og vundet af instrumentmager Bjørn Han­ Andre arter, 1000 tons 4,7 5,5 kan genbruges. sen med denne kniv. Andre arter, mio. kr 31 39 GM-plantepladen er lavet i plast og sikrer derfor planten i min. 5 år mod For både juletræer og klippegrønt er ukrudt. der for første gang i flere år tale om Stueplanter støtter stigninger i den gennemsnitlige pris pr kg eller stk. regnskov Forbruget på hjemmemarkedet bliver En lille merpris ved salg af grønne stue­ ikke registreret, men Pyntegrøntsektio­ planter har indbragt 200.000 kr til køb af nen skønner at den samlede danske Mosetoften 24 et stykke regnskov i Costa Rica. Penge­ produktion blev 10 mio. juletræer og 8722 Hedensted ne giver mulighed for at købe 150 ha i 33.000 tons klippegrønt. Tlf. 75 89 22 99 den mellemamerikanske stat. Ritzau mønsterbeskyttet

116 SKOVEN 3 1992 EF-SKOVPOLIIK DANMARKS HOLDNING TIL EN FREMTIDIG SKOVPOLITIK I EF

Af forstfuldmægtig Claus med Folketingets behandling af skov­ udgivet - beskæftiger sig med strategi­ Jespersen. loven, naturforvaltningsloven, naturbe­ er, principper og hovedindsatsområder skyttelsesloven, revision af regionplan­ for regeringens miljøindsats i det kom­ loven (der indførte planlægningen af mende tiår. Skovene påkalder sig sti­ skovrejsningen), revision af landbrugs­ Publikationen fremhæver det som en gende politisk opmærk­ loven, struktur- og forbedringslove samt konkret målsætning, at Danmark i videst skattelove. mulig omfang integrerer den danske somhed i disse år - såvel I EF er skovplantning et vigtigt ele­ miljø- og naturpolitik i EF’s miljø- og sek­ nationalt som internatio­ ment, såvel i struktur- og landbrugspoli­ torpolitikker. Det sker dels for at undgå nalt. Forskellige forhold tikken som i de tiltag, der udfoldes for at konkurrenceforvridning og dobbeltar­ reducere overskuddet af landbrugspro­ bejde, dels fordi de strukturelle og øko­ sandsynliggør, at EF får dukter og omlægge landbrugspolitik­ nomiske forudsætninger fremover fast­ behov for en skovpolitik. ken. lægges i EF. Forfatteren gør sig til I globalt perspektiv har den hastige Skovbrug indeholder - om nogen sek­ talsmand for, at Danmark rydning af skove - især de tropiske - på­ tor - både natur- og miljøpolitik, samtidig kaldt sig stor opmærksomhed med krav med at træ har alle de miljørigtige egen­ aktivt går ind og påvirker om hurtig handling. skaber. Derfor burde træ i særdeleshed processen og indholdet. Ved miljøtopmødet til sommer i Rio i have både Danmarks og EF’s bevågen­ Det kan fx. omfatte ind­ FN-regi (UNCED) indgår skovene som hed, men sådan er det ikke idag. et vigtigt element i klimakonventionen. holdet af en politik for Det skyldes skovenes betydning for klo­ Tilløb til en flersidigt skovbrug, ud­ dens C02-kredsløb og -balance. vikling, forædling og I konventionen for biologisk mangfol­ skovpolitik i EF dighed er skovene i sagens natur cen­ Officielt har EF ingen skovpolitik - og forskning vedr. skov og trale, idet mindst halvdelen af klodens har aldrig haft en sådan, da træ som træprodukter, samt ka­ plante- og dyrearter lever her. produkt ikke var medtaget i Romtrakta­ rakteren af støtteordnin­ Derudover arbejder Danmark for, at tens artikel 38. ger til skovbruget. der i Rio skal vedtages en selvstændig Der har været flere tilløb til at formu­ skoverklæring, der fastlægger tidspla­ lere en egentlig skovpolitik i EF Først i nen for at udarbejde en retslig binden­ 70’erne var der fremskredne og konkre­ de global skovkonvention. Disse for­ te planer, men de blev forkastet, især handlinger skal kunne starte snarest ef­ på grund af modstand fra Storbritanni­ Den politiske ter afslutningen af UNCED-konferencen. en, Tyskland og Danmark. Det skete fokusering på skov I forbindelse med forberedelserne til først og fremmest for at undgå en øko­ Skovene har en central betydning for UNCED er det lykkedes at finde fælles nomisk byrdefuld ordning ligesom in­ grundelementer som luft, vand og jord fodslag i EF om at arbejde for denne den for landbruget. Træprodukter er i og influerer derfor på vor trivsel. Samti­ skovkonvention, samt for at konventio­ underskud i EF, og der var ikke behov dig huser skovene en stor del af klo­ nen skal omfatte alle verdens skove. for markedsordninger for træ. dens arter, ligesom skovene på flere Hvis det vedtages at udarbejde den­ En følge af bl.a. Danmarks modvilje måder bidrager til trivsel og livskvalitet. ne skovkonvention vil det være nærlig­ til at udvide EF-kompetencen har været, Mennesket har altid høstet en række gende, at EF optræder som en enhed at skovpolitik i EF har været et (til tider materielle produkter, fx. i form af træ til for at få politisk vægt. Allerede her vil tilfældigt) vedhæng til regional-, land­ alle mulige formål og jagt. Derudover er der blive behov for en skovpolitik. brugs- og miljøpolitik. Skovpolitik har der kommet stigende opmærksomhed Den danske regering har netop her i været et middel i andre sektorpolitikker omkring værdien af de immaterielle go­ februar udarbejdet en handlingsplan for fremfor at være et selvstændigt område. der skoven leverer. Det er ikke mindst de tropiske skove. Planen påpeger især Med vedtagelsen af den Europæiske derfor skovene er i politisk søgelys. den internationale indsats som vigtig for Fællesakt i 1987 blev strukturfondene Skovens og træernes lange liv er et lille land uden tropisk skov og med fordoblet. Der er blevet store midler til symboler på jordens velfærd og overle­ en beskeden andel af verdenshandlen. rådighed for omlægning af EF’s land­ velse. Derfor er truslerne mod dem sy­ Folketingets behandling af handlings­ brugsstøtte samt tiltag, der forbedrer nonymt med trusler mod livet i sig selv. planen indskærpede Danmarks aktive miljøet. Her indgår skovbrugsforanstalt­ Herhjemme har skovene de sidste 3- og pådrivende rolle, især i EF. ninger med stadig stigende vægt, men 4 år været konstant på den politiske Publikationen "Miljøindsatsen i 90- fortsat som et middel til opnåelse af dagsorden. Det er sket i forbindelse erne” - som M Ijøministeriet netop har andre mål.

SKOVEN 3 1992 117 EF-SKOVPOLITIK

Skovbryn forår Skovbryn efterår

XTUr' '.i-.;''

" ■ ..." M-.. ■•".V ^ ’ ' ' S;'Vw.v Figur I. Skov og /ræer producerer også immaterielle goder. Selvom disse goder ikke umiddelbart figurerer i det økonomiske regnestykke, har de stor betydning for vor trivsel og livskvalitet.

Selvom den ny traktat ikke tor nær­ ningsordningerne skal udvides væsent­ Træ er et naturprodukt, der bidrager værende direkte indfører en fælles ligt, og at den stående skovbrugskomite til en positiv C02 balance, mens det skovpolitik, så indebærer traktaten at skal have dette som nyt ansvarsområde. vokser. Det er genbrugsegnet, depone­ miljøbeslutninger træffes som flertalsaf­ Hvad mere ligger der mon i det ny ringsegnet og har lang levetid, såfremt gørelse. Dette vil - sammen med refor­ handlingsprogram? miljøaspektet indgår behørigt i den men af den fælles landbrugspolitik - fremtidige produktudvikling. Derfor bur­ yderligere forstærke denne udvikling. Indbyrdes relationer de der satses stort for i højere grad at Der vil blive et større behov for fælles anvende træ. skovstrategier og en øget skovbrugs­ mellem sektorpolitikker I lederen Skovbrug-Genbrug, Skoven faglig behandling af de skovpolitiske til­ Et relevant spørgsmål er, om det 1/92, spores en vis frustration over at tag. overhovedet har betydning, at der fin­ skovbrugssektoren - der producerer en I maj 1989 vedtog EF den såkaldte des en sektorpolitik for et område9 miljøvenlig og reproducerbar råvare - er “skovbrugspakke”, bestående af 8 for­ Jeg mener der er mange tegn på at i defensiven overfor miljø- og genbrugs­ ordninger. De 4 hovedaspekter i hand­ et område uden “selvstændigt ophæng” siden. Desuden fremføres at vægtnin­ lingsprogrammet var: ikke tillægges den vægt og betydning gen mellem interesser ikke i øjeblikket - beskyttelse af skovene mod luftforure­ det reelt fortjener. er helt optimal for samfundet. ning og brande Når EF ikke har beskæftiget sig med Dette må bla. tilskrives en manglen­ - tilskud til skovrejsning på landbrugs­ kernen indenfor skovbruget, giver det de sektorpolitik indenfor skovbruget. jord en forvridning i prioriteringen af delom­ Indenfor fx. det miljøpolitiske område - udvikling og udnyttelse af skovene i en råderne indenfor sektoren. tages der således stribevis af initiativer. række landdistrikter Der mangler et helhedsperspektiv, På skovbrugsområdet er der endvi­ - nedsættelse af Den Stående Skov­ ligesom konsekvenserne til tider kan dere en række af “bløde interesser” der brugskomite være ukendte. Det skyldes at EF ikke kunne styrkes, selvom de ikke har en har undersøgt dem, og at området direkte markedsværdi, men alligevel ef- EF har bebudet en revision af denne skovbrug anvendes som middel i en terspørges i samfundet. helhed, uden at Danmark for alvor sø­ anden sektorpolitik. I en nyligt udkommen publikation fra ger at påvirke dette nye sammenhæn­ Dansk Skovforening har været inde OECD: “Market and Government Failu­ gende handlingsprogram for skovbru­ på dette i to ledere i tidsskriftet Skoven. res in Environmental Management” get. I Skoven 9/91 påpeges paradokset i at pointeres vigtigheden af at natur- og Tiderne har skiftet siden 1973. Dan­ EF poster penge i skovtilplantninger, miljøgoderne prissættes. Det skal ske mark indtager nu - som før nævnt - en fordi det er et middel i landbrugspolitik­ meget mere positiv og aktiv rolle i EF, ken. Reelt har man kun undersøgt kon­ fordi det er den realistiske mulighed for sekvenserne af det øgede udbud af rå­ Figur 3. Anslået nettoværdi af hen­ en reel indflydelse. træ, der kommer på sigt, men det er ik­ holdsvis træ og natur- og miljøgoder Kommissionen har været tvunget til ke sket i et helhedsperspektiv der med­ fra Sveriges skove (mill.kr. i prisni­ veau 1990). Kilde: OECDi 992 s. 57^ at offentliggøre dele af handlingspro­ tager industripolitikken. grammet, fordi ordningerne vedr. brand I princippet er beslutningen om skov­ Materiel produktion af træ 8000 og luftforurening udløb med udgangen rejsning fornuftig, fordi EF har stor træ­ Ikke-materiel produktion: af 1991. Andre dele er derimod blevet mangel. Men i øjeblikket opleves det - Artsbeskyttelse 450 udskudt, fordi forhandlingerne om en paradoks at træprodukter - specielt cel­ -Naturskovsbeskyttelse 125 fælles landbrugsreform er trukket i lang­ lulosetræ - er meget vanskelige at af­ - Friluftsliv 700 - Jagt: Kødproduktion 400 drag pga. bindingen til GATT-forhandlin- sætte, bl.a. fordi EF ikke beskæftiger - Jagt: Naturoplevelser 900 gerne. sig med forædlingssiden indenfor skov­ - Bær- og svampesamling 750 De brudstykker, vi hidtil har set, tyder bruget. Ikke-materiel produktion, ialt 3325 bestemt på, at kommissionen har meget I dag anvendes kun 0,8% af EF’s Note: Bemærk, at miljøværdier, som kan høje ambitioner. Budgetter og omfang forskningsmidler på råtræ og skov­ være centrale i Danmark ikke er medregnet. af forordningen om brand- og luftforure­ brugsforskning. Det sker på trods af, at Det omfatter fx. effekt på vandmiljø (rent ning er således flerdoblet. Kommissio­ man næppe kan forestille sig en mere grundvand), binding af kuldioxid og læeffekt nen lægger endvidere op til, at tilplant­ “Brundtlandsk” råvare end råtræ. (sand- og jordfygning).

118 SKOVEN 3 1992 EF-SKOVPOLITIK

-*

r

Figur 2. Skovbrug udmærker sig ved at det ofte er muligt at integrere erhvervs-, miljø- og naturinteresser. Til venstre en natur­ skøn (og forstlig drevet) askebevoksning, til højre et kvalitetsprodukt af asketræ, formbøjet ved hjælp af en helt nyudviklet teknik (stukning).

for at de kan indgå med den rette vægt to arealanvendelser. Et forhold liere for­ ning for råtræ, men at en sektorpolitik er i samfundets beslutninger. skellige forskningsrapporter har påpe­ andet og mere end markedsordninger. Samme rapport understreger det af­ get. Danmark må arbejde på, at skovene og gørende i at de forskellige sektorer der råtræ sikres den rette placering i fremti­ efterspørger jord skal behandles ens dens Europa og de øvrige strategier i mht. skat og subsidier, hvis arealanven­ Danske fingeraftryk på EF-arbejdet. delsen skal være optimal for samfundet. en fremtidig I Danmark er der tradition for et ord­ Dette er en anden vigtig faktor der på­ net skovbrug og en bæredygtig træpro­ virker balancen mellem de forskellige EF-skovpolitik duktion. Såvel benyttelses- og beskyt­ sektorer. - flersidigt skovbrug telsesinteresser kan forenes på de sam­ Den nuværende kraftige subsidiering Mange forbinder næsten instinktivt me arealer i det vi betegner et flersidigt af landbruget gør skovbruget relativt en EF-politik med landbrugets markeds­ skovbrug. mindre attraktivt for private landmænd ordninger. Det er afgørende at fastslå, Såfremt EF's skovbrugspolitik skal og giver en kunstig balance mellem de at der ikke er behov for en markedsord­ bygge på denne grundholdning med en fuldstændig integration mellem er­ hvervs- og miljøinteresser, tror jeg, det er vigtigt at Danmark aktivt påvirker pro­ cessen og forhandlingerne. Uden en EF-sektorpolitik på skovom­ Figur 4. Markedsmekanismerne sikrer ikke nødvendigvis den for samfundet rette balance mellem skovens materielle (y-aksen) og immaterielle (x-aksen) produktion. rådet vil skovbrugsinitiativer fortsat væ­ re delelementer i andre sektorpolitikker. Derfor kan støtte til den ikke-materielle produktion være et fornuftigt tiltag fra sam­ Skoven vil dermed blive kastebold mel­ fundet for at den private skovejer kan bevæge sig fra punkt T mod punkt A. (A er lem disse interesser (regionalpolitik, defineret som samfundets optimale kombination af materielle og ikke-materielle pro­ landbrugspolitik, miljøpolitik m.v.) dukter). Skovene er ikke kun regionalpolitik, limber landbrugspolitik, natur- og miljøpolitik, men derimod et hele af alle disse inter­ esser, suppleret med den efterhånden oversete produktionsværdi. Træ er et miljøvenligt og universelt anvendeligt råstof. Konturen til sådanne sektorholdnin­ ger er herhjemme set i forbindelse med amternes fredningsplanlægning for det åbne land. Her figurerede skovene pri­ mært som natur- og friluftsarealer, hvil­ ket ikke er underligt med den byudvik­ ling der er sket. I Tyskland er en “Dauerwaldbevæ- gelse” under fremmarch der kræver at der overhovedet ikke fældes træer i skovene. I USA har miljøgrupper krævet at sto­ re skovarealer blev sat til side til natur­ formål og beskyttelse af truede arter. Dette har medført at et land som USA - der er meget rig på skovressourcer - er blevet nettoimportør af træ. Det fore­ kommer både dobbeltmoralsk og para­ Xk Environment doksalt, at man ikke kan fremstille sine

SKOVEN 3 1992 119 EF-SKOVPOLITIK

positiv effekt på C02-balancen - fx. til Effekten forstærkes naturligvis af en . ■ skovrejsningsprojekter. skattepolitik der fx. indebærer, at en in­ OECD-rapporten understreger, at vestering i egekultur kan belastes med subsidieringen af de enkelte sektorer en afgift på generationsskifte 3-4 gange ikke nødvendigvis skal være ens - blot i investeringens løbetid. niveauet afspejler reelle ydelser, som Kilder: *< samfundet efterspørger. Skæv konkur­ Miljøministeriet 1992: M Ijøindsatsen i 90- må rence mellem sektorer opstår, når subsi- erne, København 34 pp, dierne alene er fordelingsbetingede OECD 1992: Market and Government Fai­ eller politiske. lures in Environmental Management. Wetland Skovsektorens investeringstid - der and Forest. Paris 84 pp. m-m rækker langt ud over et menneskeliv - Groes, N. 1991: Landets brug og misbrug er et andet forhold, som de almindelige - studie i anvendelsen af Danmarks jord. markedsmekanismer ikke afspejler på AKF. København 84 pp. en for samfundet tilfredsstillende måde. Dansk Skovforening 1991: Skovbrug som Afkastet af investeringen ligger oftest middel i EF. Skoven 9/91, p. 325. . k Dansk Skovforening 1992: Skovbrug- flere generationer ude i fremtiden. Den Genbrug. Skoven 1/92, p. 5-6. markedsbetingede og biologiske usik­ Plum, PM. 1990: EF’s skovpolitik. Uge­ kerhed er unormalt stor. skrift for jordbrug 15-16, 1990, p 242-43. Den private investor vil derfor kræve Larsen, J.B. 1990: C02-problemet og et forholdsmæssigt større afkast af skov drivhuseffekten. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, eller flytte sine investeringer andre ste­ årg. 75, 1990, p. 59-71. & der hen. Dette vil ikke afspejle samfun­ dets interesser i et smukt og veldrevet skovbrug. Figur 5. Træproduktion er stadig et væsentligt element i skoven.

egne træressourcer, når man samtidig dadler tredje verdens lande for at rydde Pyntegrønt/specialklip deres skove. Vi leverer planter af: Væksten i befolkningstallet samt øns­ ket om forøget velfærd - såvel hos os Kristtjørn, buksbom, troldpil/-hassel og andre specialiteter. selv som i andre lande - er uforeneligt Vi sælger også nobilis og cypres af bedste vestjyske med disse stigende ønsker om at lade afstamning. træerne stå til glæde for dyre- og plan­ teliv og for en eksklusiv elites æstetiske Ring og få et tilbud. tilfredsstillelse. Skovbrugere må tage stilling til disse konflikter og søge at på­ virke de politiske beslutninger. Telf. 62 66 16 90 Jeg mener, at Danmark skal søge at Fjellebrovej 4 30 69 16 91 præge udviklingen i EF med principper­ 5750 Ringe Telefax 62 66 16 98 ne for et flersidigt skovbrug, hvor der 2 AV både er plads til naturskovsreservater MØLLER & MADSEN og produktiv udnyttelse.

- støtte til skovbruget? Et andet fundamentalt princip, som - fortsætter hvor andre stopper. Dansk Skovforening nævner i lederen om skovbrug-genbrug, er et erhverv der klarer sig helt uden subsidier af nogen Terrængående art. Princippet lyder besnærende. Jeg er p 8-hiulstrukket enig i, at hovedelementet i en EF-skov- s brugspolitik ikke skal være markedsord­ amfibiekøretøj ninger med produktionsstøtte. Derimod ^\rgo 8WD er det ideelle køretøj til landbrug og vil det være nødvendigt at yde støtte til skovarbejde samt tor entreprenører. Uanset vejret kører Argo’en alle steder, og det er ligegyldigt, om den ikke-materielle del af skovens “pro­ u underlaget er mudder, sand, sne, enge, moser eller duktioner”. andet ufremkommeligt terræn. Argo’en passerer let vandløb og sejler over søer, Som et eksempel kunne nævnes hvor de 8 grovmønstrede dæk giver en rimelig fart. artsdiversiteten (dvs. bevarelse af et Argo’en kan transportere 6 mand eller 2 mand og stort antal plante- og dyrearter). Her må 400 kg last. Der kan leveres et omfattende ekstraudstyr som samfundet nødvendigvis betale skove­ f.eks. lukket førerkabine med vindspejl, elektrisk jere for at afstå fra skovning og for at spil, trækkrog, anhænger, snekæder, kaleche m.m. Der er over 20 000 Argo’er over alt i verden. opretholde en bestemt skovdrift med Ønsker De en prøvekørsel eller yderligere det formål at bevare truede arter. oplysninger, så kontakt os venligst. Tilsvarende kunne man f.eks. forestil­ le sig, at en generel C02-afgift blev a. kombineret med tilbageførsel af nogle Cudotevt Vermundsgade 13-13 • 2100 København 0 * TIf 31 83 95 00 af midlerne til de erhverv, somi har en

120 SKOVEN 3 1992 DEBAT FJERNELSE AF NÆRINGSSTOFFER VED HØST AF ENERGITRÆ

fældet i vinterperioden og efterlades derpå i bevoksningen sommeren over. Forskningscentret Herved opnås en betragtelig reduktion i for Skov & Landskab vandindholdet. Nålene og de små gre­ ne tørrer ud, og størstedelen vil falde af i forbindelse med flishugningen som føl­ ge af rystelserne fra flishuggeren. Af forstkandidat Hedeselskabet praktiserer også alt­ Kjell Suadicani overvejende flisning af sommertørrede træer. Samtidig skal det nævnes, at Hedeselskabet har udviklet en metode I Skoven 2/92 udtrykker oberstløjt­ til fjernelse af nåle og små grene før flis­ nant K. Lundsholt bekymring for at hugning. skoven forarmes ved udnyttelse af træ I 1992 starter Skov- og Naturstyrel­ til energi. Han mener, at nåle og små sen sammen med Forskningscentret et grene bør fastholdes i bevoksningerne i stort udviklingsprojekt omkring flishug- videre udstrækning, end det sker i dag. ningssystemer. Et væsentligt krav til sy­ Der er ingen tvivl om, at netop fast­ m stemerne er, at næringsstofferne i nåle holdelse af næringsstoffer og bevarelse og små grene skal forblive på arealet. af jordens struktur ved høstning af træ Grovkvistning af træerne før flishug­ til energi er et spørgsmål, som optager ning er en mulig metode til at bevare en mange forstfolk. Det er også en vigtig større andel af biomassen på arealet. del af Forskningscentrets undersøgel­ Samtidig vil grovkvistningen medføre en ser omkring træ til energi. Ved flishugning af træ til energi bør det forbedring af kvaliteten på den høstede Skov- og Naturstyrelsen har indskær­ så vidt muligt sikres at næringsstofferne flis. pet, at alt energitræ skal sommertørres bliver i skoven, fx. ved at sommertørre Forskningscentret for Skov & Land­ før flishugning. Derved sikres, at næ­ træerne før flisning. skab og Skov- og Naturstyrelsen arbej­ ringsstofferne i nåle og små grene for­ der altså intensivt med udvikling af bliver på arealet. systemer, der sikrer næringsstoffernes Efter styrelsens regler bliver træerne forbliven i bevoksningerne.

Kontakt Arborea Dania som med samme omsorg leverer såvel små som store ordrer.

SKOVPLANTER si LEVERES ISMA AKKERUP PLANTESKOLE OG STORE 5683HAARBY Telefon 64 73 10 58 Opfylder skovbrugets seneste krav. Telefax 64 73 31 58 MÆNGDER Få tilsendt vore specifikationer. Kan også fås på leasing eller lempelige betalingsvilkår. Skov-, læ og hækplanter Specialfa brik for mandskabs- og sanitetsvogne Tilbud afgives gerne

tt r Tilsluttet Herkomst­ Arborea Dania en4e*t VOGNFABRIK kontrollen med Dansk Planteproduktion AIS Lyngvej 3. 9000 Aalborg Ri bevej 45-47 • 8723 Løsning Tlf. Aalborg 9818 02 77 Tlf. 75 65 I2 II ■ Fax. 75 65 05 75 Aften 98 18 02 83 skovfrø og -planter

SKOVEN 3 1992 121 STATISTIK HUGSTEN FALDT I 1990

1000 m3 Af forstkandidat Jan Sønder- 4000 gaard, Dansk Skovforening 0 Løv E2 Nål W, Hugsten blev i 1990 4% lavere end året før, især 3000 som følge af en mindre nåletræhugst. Hugsten af cellulosetræ faldt med 2000 16%; til gengæld skete der en mindre stigning i tømmerhugsten. y//. 1000 ■y/A Blandt løvtræet er der A2A en lille stigning i bøge­ hugsten samt et fald i eg og især andet løvtræ. o 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Figur 1. Den samlede hugst fordelt til løv og nål i perioden 1980-1990. Den store hugst i årene 1982-84 skyldes stormfaldet i 1981. Danmarks Statistik har netop opgjort den samlede hugst i 1990 til 2.018.000 m3 fastmasse, 84.000 m3 færre end året før. Heraf udgør faldet i nåletræhugsten procentfordeling som i de foregående nåletræ. Hugsten var i 1990 483.500 m3 67.000 m3. Hugsten er opgjort på år. mod 478.300 m3 året før. grundlag af indberetning fra samtlige Tallene afspejler de konjunkturmæs­ Kævleandelen har været stadig sti­ skove større end 50 ha og et udsnit af sige problemer - især for cellulosetræ gende de seneste fire år og var i 1990 skovene under 50 ha. og skovflis - som startede i 1989 og er 71%, hvilket er den højeste i perioden. Figur 1 viser totalhugsten fordelt til blevet forstærket igennem 1990. Denne løv og nål. Den ekstraordinært store udvikling er formentlig fortsat gennem Eg hugst i 1982 på grund af stormfaldet er 1991. Hugsten af eg var i 1990 70.600 mJ markant, mens hugsten igennem de se­ mod 74.500 m3 året før. Egemarkedet neste år er stabiliseret omkring normal­ Bøg har været vigende de seneste år, især niveauet på ca. 2 mill, m3 årligt. Som det fremgår af figur 2 er hug­ på grund af modeskift i retning af lyse Fordelingen til løv og nål var i 1990 sten af bøg stigende i modsætning til træsorter til boligindretning. 34% løvtræ og 66% nåletræ - samme hugsten af såvel andre løvtræarter som Andelen af finer- og savværkskævler

□ Junckerkeavler O Cellulosetræ Brænde 100

1000 m3 700

600

500

400

300

200

100

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Figur 2. Bøgehugsten i perioden 1980-1990. Figur 3. Sortimentsfordelingen for bøgehugsten.

122 SKOVEN 3 1992 STATISTIK

1000 m3 3000 Tømmer 0 Industri Q] A. gavn S Brænde

2500

2000 tMP Éi

1500 Wr

1000 r~m s ■; mg fST IÉS i n BÉH H-++-H H-ft...... , 500 i-HU 1 Ft™ FFffl Egg rø l I—B i! il: 5 ffl ||m I I I I

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Figur 4. Nåletræhugsten i perioden 1980-1990. 1

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Figur 5. Sortimentsfordelingen for nåletræhugsten.

faldt fra 34% i 1989 til 30% i 1990. føring af det seneste talmateriale fra Hugsten af de gode egekævler afventer Hugststatistik 1991 1976. Det bliver ikke mindst interessant en gunstigere afsætningssituation. Statistikken for hugsten i 1990 har at kunne foretage en analyse af fremti­ været noget forsinket fra Danmarks Sta­ dens udbudsmuligheder af råtræ. Der Andet løvtræ tistik, som for øjeblikket er igang med vil senere blive bragt en omtale af resul­ Hugsten af andet løv var i 1990 en landsdækkende skovtælling (dvs. tatet her i bladet. 135.000 m3 mod 153.000 m3 året før. opgørelse af skovarealet og dets an­ Det er vores håb at hugststatistikken Dette er den laveste hugst i perioden, vendelse). for 1991 vil foreligge på et væsentligt og kævleandelen var kun 39%. Dette resulterer i en tiltrængt ajour­ tidligere tidspunkt. Nål Nåletræhugsten var i 1990 den lave­ ste siden stormfaldet i 1981, jvf, figur 4. Hugsten var i 1990 1.328.900, eller godt 5% mindre end året før. Faldet er en naturlig følge af et vigende internatio­ nalt marked for nåletræ, som startede i midten af 1990 og som efterfølgende Grøfterensning '92 desværre har vist at blive mere mar­ kant. Udviklingen i sortimentsfordelingen Vi går stadig over åen efter vand... er vist i figur 5. Det bemærkes, at den stigning i an­ De skal blot trykke delen af tømmer som indledtes i 1988 er fortsat siden. Hugstens sammensæt­ tlf. 62 57 15 87 - biltlf. 30 26 38 87 ning nærmer sig nu “normalniveauet" fra før stormfaldet. Tømmermængden for at få ledt det væk. var i 1990 571.000 m3 (43%), hvilket er 42.100 m3 mere end året før. Andelen af industritræ er stadig fal­ dende og udgjorde i 1990 40% af den totale nåletræhugst. Målt i absolutte tal Vi arbejder meget gerne i Jylland udgjorde hugsten af industritræ 536.700 rm3 mod 636.000 m3 året før. og igen på Sjælland ^ Altså et fald på ca. 100.000 m3 på bare et år. og Lolland-Falster med egen ^ Denne udvikling må bl.a. ses i sam­ menhæng med forringede afsætnings­ blokvogn til gratis flytning. muligheder og vigende priser for såvel spånplade- som cellulosetræ. Andelen af gavntræ var i 1990 86% ligesom året før. Produktionen af skovflis var i 1990 94.400 m3. Flismarkedet har været inde KAJ DANIEL HANSEN i en uheldig udvikling de seneste par år med prisfald og navnlig vanskelig af­ AUT. KLOAKMESTER sætning. En mere fremtrædende rolle HERSLEVVEJ 25 - 5900 RUDKØBING for biobrændsler i fremtidens energi­ planlægning kan forhåbentlig ændre dette forhold.

SKOVEN 3 1992 123 SKOVHISTORIE DE DANSKE SKOVE I 1500-1800

Ny afhandling giver mere Ifølge den ny skovlov skal skovbruget en kamp om skovenes produkter. opfylde flere formål. Det ny modeord er Det er en kamp i to dimensioner, dels nuanceret syn på årsa­ “flersidigt skovbrug”. mellem de forskellige samfundsgrupper gen til skovenes tilbage­ - Skal man foreslå en praktisk anven­ - godsejere og bønder - dels mellem gang i perioden inden delse af skovhistorien vil jeg pege på to forskellige tidsperspektiver, dvs. mellem indfredningen i 1805. Fra ting. De historiske erfaringer kan i dag et mindre udbytte her og nu eller et bruges til at lære noget om fortidens større udbytte på længere sigt. ca. 1650 til 1750 var nære kontakt mellem skov og samfund. Denne kamp fører til at der fra slut­ skovarealet konstant, Et andet mål kan være at vores erfarin­ ningen af middelalderen begynder at men til gengæld blev høj­ ger kan udnyttes af u-lande som i dag komme klager over mangel på træ, og er i samme situation som vi var i 1700 at ejendomsretten deles op. Hovedreg­ skoven af værdifulde tallet. len blev at overskoven (dvs. de store, tømmertræer forvandlet Det var en af konklusionerne i et fore­ højstammede træer) tilhørte kronen eller til en gærdselsskov. drag om de danske skove i perioden fra godsejerne, underskoven tilhørte de ca. 1500-1800 af mag. art. Bo Fritzbø- stedlige bønder, og græsningen tilhørte ger. Foredraget, som blev holdt d. 7. (måske andre) bønder. februar, var det sidste led i et PhD stu­ Gennem 1600 og 1700 tallet udste­ - Indtil landboreformerne omkring 1800 die på Københavns Universitet. des adskillige forordninger med påbud var skovene en tæt integreret del af Bo Fritzbøgers foredrag giver mulig­ om god skovdyrkning og opelskning af samfundet. Skovene blev drevet sam­ hed for et væsentligt mere nuanceret ny skov, regler om græsning og svine- men med landbruget og leverede mate­ syn på skovenes tilbagegang i de tre drift mv. Formålet med disse forordnin­ rialer i form af brænde, gavntræ og århundreder inden fredskovsforordnin­ ger var at sikre vedproduktionen, fordi foder. gen i 1805. Neden for gengives nogle skovene blev forhugget. Der var ikke - Skovenes indfredning omkring af hovedpunkterne fra foredraget. tale om nogen akut mangel på brænde, 1805 gjorde at skovbruget rent fysisk men snarere om en frygt for en energi­ blev isoleret fra det omgivende sam­ Konflikter allerede i 1100 krise på et eller andet tidspunkt. fund. Skovdriften ændredes til et mere Skoven blev oprindelig betragtet ensidigt skovbrug med vægt på ved­ som et frit gode hvor alle kunne forsyne Nedgang i skovarealet produktion, og skoven gled ud af folks sig efter behov. I vikingetiden ryddes Vi ved kun lidt om hvor meget skov almindelige bevidsthed. store skovarealer til landbrug, og allere­ der var før 1800. Det skyldes dels de - I dag er situationen ændret igen. de i 1100 tallet kan man se tendens til uklare ejendomsforhold, dels at begre-

Figur 1. Oldentakster for Falsters almindelige skove 1640-81 Figur 2. Skovarealets udvikling ca. 1770-1976, opdelt på Øer­ og 1742-65; dvs. en årlig vurdering af hvor mange svin der ne og Nørrejylland (dvs. Jylland nord for Kongeåen). Skovare­ kunne fødes med olden i skoven. I den første periode er der alet går kraftigt ned omkring 1800 som følge af landborefor­ med mellemrum store oldenår, i den sidste periode er der merne, men er siden steget støt som følge af tilplantning - ingen oldenproduktion af betydning. især a f de jyske heder. Oldentakster for Falsters almindelige Skovarealets udvikling skove 1640-81 og 1742-65 ca. 1770 - 1976

x 1000 svins olden 6 500

5 400

4 500

3 200

2 100

I 0 ca. 1770 ca. 1800 1881 1907 1976 0 1640 1665 1690 1715 1740 1765 Nørrejylland

124 SKOVEN 3 1992 SKOVHISTORIE bet skov ikke var veldefineret; der var de befolkning og den stigende husdyr­ hugst, englænderne havde erobret flå­ alle mulige stadier fra sluttet højskov, bestand forstærkede igen presset på den (bygget af store mængder eget­ åben græsningsskov, gærdselsskov til skovene. ræer), og endelig kom et stort oldenår i spredte enkelttræer. Det gik nu også ud over kronens 1804. Derfor blev det besluttet at skove­ Studier af udvalgte områder antyder skove. En stor del af krongodserne blev ne nu skulle udskilles fra landbruget, at der skete en betydelig tilbagegang i solgt omkring 1760, fordi staten fatte­ således at der kunne lægges større perioden 1500 til 1600-1650. Det skyld­ des penge; man frygtede krig med Rus­ vægt på vedproduktionen. tes en stigende befolkning, en højkon­ land. Overjægermester C.C. Gram Prisen for denne reform var en yderli­ junktur som medførte et overforbrug af advarede mod skovsalget, fordi han for­ gere reduktion af skovarealet. Som gen­ tømmer, en stor vildtbestand og flere udså det kunne medføre rydning, og gæld for at græsningen i skovene skulle krige. det skete da også. Mange fældede ophøre fik de græsningsberettigede skov for at kunne dække renter og af­ overladt store områder med tyndt Skovenes drag på lån; ja endda for at skaffe pen­ bevoksede skovarealer. ge til udbetalingen. Det gjorde at skovarealet faldt fra 7% kvalitet forringes Forbruget af træ til brænde stiger af landets areal omkring 1770 og ned til Omkring 1650 indtraf flere vigtige imidlertid ikke så meget som det måske 4% efter 1805 - se figur 2. (Siden da er begivenheder. Befolkningstallet gik ned kunne ventes, fordi man fra starten af det steget l:il 11% af landets areal gen­ som følge af pestepidemier og krige, og 1700 tallet begynder at importere sten­ nem tilplantninger - men det er en dermed blev træforbruqet reduceret kul fra England. Denne import tiltager anden historie), lidt. jævnt, således at kul omkring 1800 sf Kvæg- og hestebestanden gik tilba­ dækker en stor del af Danmarks energi­ ge som følge af epidemier. Dermed behov. Bo Fritzbøgers PhD studie omfattede blev græsningstrykket mindre, og sko­ dels det omtalte foredrag på grundlag ven fik mulighed for at forynge sig. 7% skov i 1770 af et opgivet emne, dels en afhandling Dette var dog ikke til fordel for sko­ Med Napoleonskrigene omkring som uddyber nogle af begivenhederne ven i den sidste ende. Som erstatning 1800 går det galt. Kulimporten fra Eng­ i perioden. Vi forventer senere at kunne for tabet i husdyrproduktionen blev der land standser, og i stedet hugges der bringe et mere fyldigt sammendrag af nemlig i mange bondeskove fældet de mere brænde i skovene. Bo Fritzbøgers afhandling i Dansk Skov­ store, værdifulde træer. brugs Tidsskrift. Bo Fritzbøger viste to eksempler på Det førte til hvad Bo Fritzbøger - ud Afhandlingen bliver trykt i sin helhed hvad denne udvikling betød for skove­ fra A. Oppermanns undersøgelser - til sommer Der vil være mulighed for at ne. kaldte en “hovsa-løsning”, nemlig freds­ bestille afhandlingen - nærmere oplys­ Svinene blev sendt i skoven hvert kovsforordningen i 1805. En hård vinter ninger herom senere. efterår for at æde olden, og derfor blev havde ført til en ekstra stor brænde­ Red. skovene takseret ud fra deres oldenpro­ duktion. På Falster var der således om­ kring 1650 en del gode oldenår der gav basis for en stor svinedrift. Hundrede år senere viser taksationer at oldenudbyt­ tet er næsten lig nul hvert år (se figur 1). Det kan tolkes således at de store, oldenbærende træer er forsvundet til LANDSTED fordel for en ungskov (som ikke bærer Vi er et veletableret par, som ønsker at finde et fredeligt og smukt sted på landet. Drømmen er at finde et hus, olden). et landsted, eller et par længer på Sjælland. Huset bør være i rimelig stand, men må gerne savne en kærlig Det samme resultat fremkommer ved hånd. analyser af brændeproduktionen. Midt i Om vi skal leje eller købe stedet er underordnet, blot det er det rigtige for os. Da vi driver egen virksomhed i København, skulle det helst ikke ligge længere væk end ca. 40-50 km fra 1600 tallet består brændelæs af en hel København. del stort dimensioneret træ; i 1750 er Vi håber ad denne lidt utraditionelle vej at opnå kontakt med mennesker som har lyst til at leje eller sælge til der udelukkende tale om små dimensio­ os. ner. Henvendelse ml. kl. 9.00-15.00 på tlf. 33 14 22 24 Med venlige hilsner Resultatet var at skovarealet i perio­ Henvendelse Ira kl. 16.00 på tlf. 39 40 10 14 John Darville den 1650-1750 var næsten konstant, men at kvaliteten af skoven blev forrin­ get kraftigt. Fra at have indeholdt en del gamle, værdifulde træer var skovene nu ændret til en gærdselsskov, som bøn­ Transport- og derne afdrev med 10-15 års mellemrum for at skaffe brænde, hegnsmaterialer entreprenørarbejde i vådområder mv. Den romantiske dyrehaveskov med store bredkronede træer som vi forbin­ der med guldaldertidens landskaber s var i 1750 væk de fleste steder. Og denne skovtype er iøvrigt lidt af en myte, for den har aldrig domineret det danske landskab. Fornyet tilbagegang I første halvdel af 1700 tallet begynd­ te det danske samfund langsomt at Entreprenør Bent Jensen Solbakken 20 - 8450 Hammel - Tlf. 86 96 15 94 komme sig efter nedturene. Den stigen­

SKOVEN 3 1992 125 SKOVDYRKNING OM BEGRÆNSNIN VIND- OG STORMSH

Jo mere vindudsat lokaliteten er, og hvor det er muligt, og hvor de findes, jo mere nåletræ man anvender, des vig­ skal de efter den ny skovlov bevares. Forskningscentret tigere er læ. Vindens skadelige virknin­ Hovedtræarten i løvtræskovbryn bør for Skov & Landskab f ger kan opdeles i to hovedpunkter, som være eg - eventuelt suppleret med i det følgende behandles hver tor sig: andre lystræer som ask og birk. Egen er *Vind øger fordampningen og ned­ velegnet, dels fordi den tillader en na­ Af dr. agro.Erik Holmsgaard sætter derved træernes produktion. turlig eller plantet buskvegetation at ud­ *Storme og orkaner blæser træer og vikle sig, da den lader meget lys slippe hele skove omkuld og er de største ska­ igennem kronetaget - dels fordi den kan Vinden skader skoven devoldere i dansk skovbrug, da 15-20 blive meget gammel. Den kan derfor gennem det stadige vind­ pct. af vor nåletræhugst hidrører fra danne bryn for flere bagvedliggende slid, som øger fordamp­ stormfald. generationer af andre bevoksninger. ningen og ændrer træer­ Endvidere er de lyse egeskovbryn et godt hjemsted for vilde dyr og planter. nes form. Vindslid kan Vindskader En hurtig lævirkning kan på fattig jord begrænses gennem eta­ opnås ved at blande lidt japansk lærk blering af et godt skov­ Skadevirkning ind i egebrynene. Vind slider på de unge skud, og kro­ De buske, der plantes sammen med bryn. nerne udvikler sig derfor bedst lidt læn­ egene ved etablering af skovbryn, bør De største skader frem­ gere inde i skoven, hvor de får bedre så vidt muligt være egnskarakteristiske kommer ved stormfald, læ. Alle har set, hvordan vinden påvir­ og af lokale provenienser. Både fordi ker både fritstående træer og skovkan­ skovbrynene er den del af skoven, som som kan begrænses gen­ terne - særlig på de lidt svagere jorde. folk ser mest, og fordi overlevelses­ nem træartsvalg, hugst­ Når man kigger på en skov fra stor af­ chancen og nytten for den vilde fauna behandling, topkapning, stand i Vestjylland, ses det tydeligt,at træ­ derved forøges. hugstfølge, underplant­ højden aftager fra skovens indre ud mod Hovedarterne bør nok være: Tjørn, kanten-særlig mod vestkanten. Det sam­ tørst, slåen, hassel, på den gode jord ning og mange flere til­ me forhold ses også på de bedre jorde, yderligere vrietorn, navr, rød kornel m. tag. selv om det ikke er så udpræget her. fl. (jf. Ødum 1987). Jo flere arter, jo Også træernes stammeform kan på­ større elasticitet er mulig i den fremtidi­ virkes af den fremherskende vindretning. ge pasning af brynet. Dette er særlig typisk hos lærk, der ofte Hvis skoven er rimelig stor, er det en bliver sabelformet i rodenden af stam­ gammel og velkendt praksis at lægge Det er en gammel forstlig erfaring, at læ men, og hos skovfyr, der stærkt vind­ et egebælte af 20-30 m’s bredde i kan­ er vigtigt for skovens trivsel. Kortfattet påvirket kan udvikles til “troldeskov”. ten af skoven, indad afgrænset af et kan det nok ikke siges bedre end i et Vind øger fordampningen både fra spor af en sådan bredde, at den bag­ 170 år gammelt citat: vegetationen og fra jorden, og den ned­ ved liggende bevoksning - navnlig hvis sætter dermed både træernes produkti­ den består af nåletræ - kan danne sine Meget ugunstig virker vest- og nord­ on og omsætningen i jordbunden. Det egne udkanttræer mod sporet. Egene vestvindene på trævæksten. Først og er særlig vigtigt, at unge kulturer har giver nemlig ikke meget læ om vinteren, fremmest trænges der til et skovbryn af gode læforhold, så de hurtigt kommer i og de beskytter derfor ikke meget mod buske og hurtigtvoksende træer, der gang, og når man anlægger ny kulturer vinterstorme. kan beskytte mod vinden fra disse si­ på åbent telt, er det fordelagtigt - un­ I mange små skove er det dog ikke der Brydes skovbrynet, eller hugges dertiden nødvendigt - at skabe læ muligt eller rimeligt at anlægge så bre­ det helt væk, så er en ødelæggelse af omkring dem. de læbælter, og man må da klare sig hele skoven næsten uundgåelig, hvad med et mindre antal rækker af lystræer flere eksempler vidner om. De gamle Skovbryn med undervækst af buske. Skovloven stammer bliver tørre i toppen, og de, Hvordan læet bør etableres afhæn­ giver mulighed for tilskud til anlæg af der er vokset slanke op under beskyttel­ ger af omstændighederne. I de gamle sådanne ydre løvtræskovbryn. se, væltes af vinden, knækkes eller dør skovegne er der oftest ydre skovbryn Løvtræbryn skal passes med hugst, efter længere eller kortere tid uden at bestående af løvtræer, men selv på så egene får dybe kroner, og buske og efterlade den ringeste opvækst. dårlige jorder i Vestjylland finder man mindre træer (naur m.fl.) holder sig i Overførsler Wiinholt, Frijsenborg udmærkede naturlige løvskovbryn. god vækst, således at brynet giver læ (Niemann, 1821) Skovbryn af løvtræer bør etableres, fra jord til top, som vist på figur 1.

126 SKOVEN 3 1992 SKOVDYRKNING

Fig. 1. Bornebusch (1928) har tegnet et ideelt skovbryn på god jord. Man bør måske dog undlade G AF at bruge hæg og benved i skovbrynene, da disse er værtplanter for bladlus, der går på landbrugs­ 1ADER afgrøder.

I større skove og navnlig i nåletræ­ plantager kan det være nyttigt også d med indre læbælter med 200-300 m’s afstand. De behøver ikke være så bre­ de, men kan bestå af nogle få rækker ■M eg og buske, som kan give læ for kom­ mende kulturer. Løvtræbælter i planta­ ger medvirker også i nogen grad - og da særlig ud mod offentlig vej - til be­ grænsning af skovbrande. Roser, Sfaaen fej aJkW._*im vtw ^ ilJLkW Tjørn,HyldRønnebær, [g Uner Eg HaSid\ Eg Spor Bøg Bøg i Komel, Benved Kvalkved\Hæg, Abild \ Tjgrn Læqebxr 2'Etage Granen og vindslid Dunet Gedeb/ad Hasse! I Se/jepil HæoebæÅ Naur Gr aa pi I Vore træarter tåler det daglige vind­ slid meget forskelligt. Markant forskel er der mellem vore to almindelige granar­ for forekomsten af stormfald, idet den ter rødgran og sitkagran, idet rødgra­ dels påvirker rodudviklingen hos træer­ nen ikke tåler at stå med sine rande Stormskader ne, dels kan være mere eller mindre ef­ eksponeret for vinden, medens sitka- tergivende, når vinden trykker på disse. granen derimod tåler det udmærket. Træarterne Lerjord kan blive som vælling, når træ­ Der er næppe forskel i de to granar­ Der er forekommet store stormfald i erne står og vipper i stormen, og rodka­ ters modstandskraft mod stormfæld­ løvtræer. Sidst ved oktober-stormen gen er ved at løsne sig. ning, men det er tydeligt, at rødgranen 1967, da jorden var opblødt, og løv­ Det er ofte iagttaget, at egen står lider under det daglige vindslid. Graner­ træerne endnu havde blade. Men da de bedst af vore almindelige løvtræer. Den ne i kanterne bliver brune, ældre træer store storme gennemgående kommer har et mere dybtgående rodsystem end dør, og den døde zone marcherer ind i om vinteren, når løvtræerne ikke har bøgen og asken, og egen danner ikke bevoksningen, hvad man kan se i man­ blade, er nåletræerne mest udsat for at på samme måde som bøgen og asken ge ældre granplantninger. Sitkagraner- vælte. en flad rodkage på jorde, der er vandli­ ne holder sig derimod under lignende Jordens tilstand er af stor betydning dende. forhold grønne. I små plantager, hvor man ikke føler der er råd til løvtræ i skovbrynet, bør der derfor plantes nogle rækker sitka­ gran i kanterne. For begge arter gælder ■m det, at vinden modstås bedst af træer, der har kroner til jorden, fordi der med stor krone følger stort rodsystem og lavt angrebspunkt for vinden. Hvis man ved hugst eller stormfald får etableret en åben vindeksponeret kant, lider rødgra­ nen voldsomt. - Blandt løvtræerne er gråpoppel og elm de mest tålsomme for den stadige vindpåvirkning, men også bøg og eg klarer sig godt. Nytterim: Folk og fæ elsker læ. Skovens træer gør ligedan. Får de læ. får du mer træ. Lav yderlæ, så godt du kan - af eg og buske, Fig. 2. Også på ret fattig jord finder man gode naturlige løvskovbryn. Egekrattet her og du bør huske er 8-10 km fra Vesterhavet og har lidt indblandet birk med undervækst af tjørn, tørst, at tynde i den ydre rand. hassel (og ørnebregner).

SKOVEN 3 1992 127 m.

& < V* >

"<7S3.

son m- *>* HL* ^TÆ

\ % ^ v, t, g . 3 I artiklen opregnes en række foranstaltninger til forebyggelse af stormfald: Undlad at plante rødgran på udsatte lokalite- foretag afdrifter fra øst mod vest, hug nåletræer stærkt i ungdommen og svagt senere hen. (Arkivfoto fra Gribskov januar 92)

De fleste nåletræer falder let i storm - slet ikke, når de bliver gamle (bortset teknisk kvalitet, men risikoen for storm­ det gælder dog ikke østrigsk fyr og fra døde træer), så står bevoksningerne fald er oftest så stor, at den bør have skovfyr, og ej heller lærk, som ikke har bedre i storm (D-H3 hugst). afgørende betydning for valg af tyn- nåle om vinteren. En træart som dou- Det hænger sammen med, at en tæt dingsmetode. glasgran vælter let i sine unge år, men bevoksning med stor masse og stort Når du skal tynde din gran når den bliver rigtig gammel, står den kroneareal modstår stormens tryk bed­ så tænk på storm og orkan. ganske godt fast. re, samt formentlig også med, at træer, Tynd tidligt og stærkt, Træer som er angrebet af rodfordær­ som har haft god plads i ungdommen, mens granen er ung, ver vælter let i storm, og stormfaldene har udviklet et mere vidtfavnende rod­ så vil du få tykke træer. tager ofte udgangspunkt i angrebne system og dermed en bedre forankring, Lad så granen stå urørt de sidste år, træer. Nytyndede bevoksninger er jf. Nielsen (1990). så den trodser vort stormfulde vejr. særlig sårbare. Generelt gælder, at jo højere træerne er, jo lettere falder de i storm. En af Læbæltehugst Hugstbehandling årsagerne hertil er træets egen vægt og I de store storme hjælper skovbryn skæve stilling under stormens tryk. Den og topkapning og læbælter ikke meget, og i store stor­ vigtigste årsag er vel, at medens træer­ Man har ofte set, at bevoksningskan­ mes centrale dele kan skovdyrkningen ne bliver ved med at vokse i højden, så ter bliver stående, medens hele det nok heller ikke påvirke stormfaldsrisiko­ tiltager roddybden - og dermed den indre af bevoksningen falder i storm. en meget. jordkage, der fastholder træerne - ikke i Det skyldes, at kanterne har vænnet sig Men i udkanterne af de store storme, samme takt. til blæsten. og under de mere jævnligt forekom­ Hvis stærk vind ledsages af tøsne, Læbæltehugst, hvor man fra nåle­ mende mindre storme, vil en passende kan der opstå store skader i unge nåle­ træbevoksningers ungdom behandler hugstbehandling medvirke til, at skoven træbevoksninger, idet træerne knækker et bælte i udkanten af bevoksningerne bliver mere stabil mod stormfald. eller bøjer sig - ofte helt til jorden. Den­ med ekstrem stærk hugst, således at Helt utyndet nåletræ står bedst i ne type skader forekommer særlig i be­ grenene bevares grønne næsten til jor­ storm, men man har ikke råd til at lade voksninger, som er svagt tyndede - den, synes at yde en vis sikkerhed mod være med at tynde sine bevoksninger. endnu en grund til at tynde tidligt og stormfald. Plantning på særlig stor af­ Forsøg har vist, at hvis man hugger stærkt i ungdommen. stand i udsatte bevoksningsrande gør nåletræbevoksninger stærkt i ungdom­ Ganske vist bevirker stærk tynding i det nemmere at gennnemføre stærk men, tøvende når de bliver ældre og ungdommen, at træet får en dårligere tynding senerehen.

128 SKOVEN 3 1992 SKOVDYRKNING

Det er muligt at reducere risikoen for the meeting of IUFRO Project Group kommende stormfald, hvis man ved Forebyggelse P4.02.02, 24-28 sept. 1984, 140-143. Dublin. stormfald eller afdrift har fået etableret af stormskader Henriksen, H.A., 1988: Skoven og dens en vindeksponeret nåletrærand, uden at dyrkning. Dansk Skovforening, Nyt Nordisk man har dybkronede kanttræer eller læ- Resumerende kan man opregne føl­ Forlag Arnold Busck. bæltehugst. Man kan i så fald i et bælte gende præventive foranstaltninger Holmsgaard, E., (redaktør), 1990: Drift af (så bredt som træhøjden) hugge top­ mod stormskader i nåletræ: små skove og plantager, 2. revid. udg., Jord­ brugsforlaget, Det kgl. danske Landhushold­ pen af træerne i kanten, eller man kan 1. Lad være at plante rødgran i vest­ kanter og på andre eksponerede ningsselskab. opkviste kronerne nedefra, så de redu­ Hubertz, H., 1991: Naturhensyn i skovdrif­ ceres til ca. 20-25 pct. af træhøjden lokaliteter, så vidt muligt ej heller i bløde huller. ten. SKOV-info, nr.6. (Neckelmann, 1981). Jakobsen, B., 1986: Abiotiske skader i Men det er nogle meget kunstige og 2. Planlæg hugstfølgen ved afdrifter danske skove i tiden 1890-1984. Det forstlige kostbare fremgangsmåder, så der skal og ny plantning, så kommende Forsøgsvæsen i Danm. , 40, 213-224. ligge en stor bevoksning bagved. Des­ foryngelser kan foretages fra øst Neckelmann, J., 1981: Stabilisering af uden bør foranstaltningen i rødgran mod vest. rande og interne læbælter i rødgranbevoks­ iværksættes lidt inde i bevoksningen, 3. Udhug nåletræerne stærkt i ung­ ninger på sandjord. Dansk Skovforenings da kanten af døende træer, som tidlige­ dommen, så de får et godt, kraftigt Tidsskrift, 66, 296-314. re nævnt, på grund af udtørring vil be­ rodsystem, og hug dem svagt, når Nielsen, C.C.N., 1990: Einflusse von de bliver gamle. Læg tyndings- Pflanzenabstand und Stammzahlhaltung auf væge sig hurtigt indad i bevoksningen. Wurzelform, Wurzelbiomasse, Verankerung Ulemperne ved stormfald er store og hugster sidst på vinteren, så træer­ ne opnår nogen stabilisering inden sowie auf die Biomassenverteilung im Hin- velkendte. Man får ofte ødelagt meget blick auf die Sturmfestigkeit der Fichte. træ. Der kan opstå barkbilleangreb, og de næste vinterstorme. Schriften aus der Forstlichen Fakultåt der der bliver tale om en dyr og farlig skov­ 4. Behandl kanterne af nåletræbe­ Universitåt Gottingen u.d. Niedersåchsi- ning, der ofte må ledsages af en dyr og voksningerne, så der bliver etable­ schen Forstlichen Versuchsanstalt, 100. besværlig kultur. Tit har træerne ej hel­ ret dybkronede træer i randene. Niemann, A., 1821: Forste der Grafschaft ler nået deres optimale omdriftsalder, 5. Afvikl eller underplant hullede Frijsenborg in Jutland. Vaterlåndische. Wald- hvorved man lider et tab, og hyppigt vil bevoksninger før de bliver værre berichte. II. 1. (Her citeret efter "Østjysk Hjemstavn" 1978). omgivende bevoksninger lide p.g.a. og giver kulturproblemer. 6. Lad være at opsamle kapital i gam­ Olesen, F, 1987: Træartsvalg i læhegn før den utilsigtede fjernelse af nabobevoks­ ognu. Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, 108, ninger. le nåletræbevoksninger. Hug dem, 2-4. når de er økonomisk modne. Litteratur Ødum, S. 1987: Træartsvalg til nye skov­ Bryndum, H., 1984: Influence of thinning bryn. Ugeskrift for Jordbrug, 132, 1514- treatment on crop stability. Proceedings of 1518.

9

# Vi udlægger sorterede materialer i Lad os lag, 1-20 cm i profil. SKOVGØDSKNING & Vi jævner veje, hvis overflade er ^effektiv spredebredde 30/60 m jævne vejen grus, i profil. # Vi kan begrænse udlægningen til sporene. for Dem 4: Vi udlægger Deres egne materialer SKOVSPRØJTNING eller leverer materialer. # Udlægningen kræver ikke mand­ ‘afdrift-, ukrudt- og lusesprøjtning skab ud over føreren af lastbilen - så arbejdet kan klares uden Deres m. RIFFEL, TÅGESPRØJTE og BOM medvirken. I # Med metoden opnås en fin jævn vej - hurtigt og billigt. 4= Tilbud uden forbindende. # Vi kommer over hele landet. KONGSHØJ MØLLE ^ SPRØJTESERVICE 11 Hyllede TLF. 65 37 12 42 Vognmandsforretning Levering og udlægning af grus, sten og Svend Petersen andre vejmaterialer direkte fra lastbil med Møllevej 88, Hyllede - 4683 Rønnede -VI KØRER I HELE LANDET patentanmeldt vejafrettermaskine. Telefon 53 82 50 77

SKOVEN 3 1992 129 UDLAND SKOVBRUG I TYSKLAND

Af skovbrugsstuderende Ellen svækker bevoksningen på forhånd - fx. SKOVDØD uegnet genetisk materiale, udpint jord­ Christensen, Jørgen Kelkjær bund og luftforurening. og Peter Fålt-Hansen. Skovdød afhænger af forureningskil­ 2. De udløsende faktorer - fx. gen­ den, samt skovens afstand fra denne. tagne insektangreb, tørke, frost eller På en ekskursion i Tysk­ Der skelnes idag mellem “klassisk skov­ varme vintre. 3. De sekundære faktorer - fx. rodråd land blev der omtalt død” og “neuartiger Waldschåden” (nyere skovskader). og kræftsvampe. Denne form for skov­ skovdød, bjergskovbrug død er meget udpræget i Harzen. og fleretageret skovbrug. “Klassisk skovdød” Erzgebirge I Erzgebirge er der om­ Skaderne opstår som følge af påvirk­ ning fra nærliggende forureningskilder. I Erzgebirge har man siden indførel­ fattende skader på skov­ Det meste af forureningen afsættes som sen af det ordnede skovbrug opdyrket en forårsaget af fyring tør deposition. Det vil sige, at det for­ en renbestand af rødgran. Skoven er nu med stærkt svovlholdige trinsvis er gaspåvirkningen, som forår­ flere steder i opløsning med det resul­ sager skaderne. Denne form for skov­ tat, at skovbunden er domineret af en brunkul. Skaderne søges død så vi eksempler på i Erzgebirge. kraftig græspels. imødegået ved ændret En væsentlig del af skaderne skyldes træartsvalg. den direkte påvirkning med svovldioxid “Neuartiger fra de nærliggende industrier. Denne Skovene i bjergområ­ Waldschåden” gasart opstår ved forbrænding af brun­ der er tidligere i stort Når skorstenene bygges højere, i hå­ kul i kraftværker og industrien. Brunkul omfang ændret til en bet om at nærforureningen mindskes, findes naturligt i Østtyskland og er der­ for et billigt råstof. ensaldrende skov af rød­ øges muligheden for fjerntransport. Ved fjerntransport vil gasserne nå at reagere I Erzgebirge har man på grundlag af gran. Denne skovtype sø­ med luftens vand. I løbet af en uges tid koncentrationen af svovldioxid i luften ges nu omdannet til fler­ er der dannet syrer, og “sur nedbør" op­ foretaget en zonering af skaderne. Det står. gennemsnitlige forureningsniveau for etageret blandingsskov, 3 Ved sur nedbør skades vegetationen Erzgebirge er ca. 70 pg SO2 pr. m , hvil­ som er mere stabil over både direkte gennem syrepåvirkning og ket kan give rødgranen et tilvæksttab for ydre påvirkninger. indirekte gennem jordbundsforsuring. på mellem 20 og 30 %. Vore “østtyske" I Bayern har man i den Jordbundsforsuringen menes at være værter fortalte, at rødgranen allerede ved 30 pg påvirkes. sidste snes år haft tilta­ en af hovedårsagerne til dette nye ska­ debillede. Som et resultat af ovenstående har gende problemer med at Skadebilledet ved neuartiger Wald­ man nu lagt tre skovdyrkningsstrategier gennemføre naturlig for­ schåden er anderledes end for den for at genoprette skovklimaet på de yngelse. Et stort anlagt klassiske skovddød. Skaderne forekom­ skovdødsramte lokaliteter: mer over større geografiske områder, (1) Skadeeffekten forsinkes ved at forsøgsprogram peger på og flere træarter rammes på samme tid, beholde den beskadigede bestand så at årsagen er en for stor dog i varierende omfang. Skaderne er længe som muligt og bruge den som bestand af hjortevildt. uspecifikke, dvs. de kan ikke knyttes beskyttende skærm for underplantede sammen med et bestemt skadebillede. træer, (2) den ødelagte bestand konver­ Udviklingen af skadebilledet er sær­ teres til en bestand af mere forurenings­ deles komplekst. Man kan således dele tolerante træarter, og (3) endelig søger skadefaktorerne op i 3 kategorier: man at tilvejebringe og sikre stabiliteten 1. De prædisponerende faktorer der for den nye bestand.

Skadezone Vitalitet SO2-KONC (pg/m3) Tilvæksttab

De skovbrugsstuderendes efterårseks­ le (Extrem) død 120 80% kursion gik i 1991 til det forenede Tysk­ I døende 100 50% land. Artiklen omtaler tre hovedemner II stærkt skadet 85-90 30-40% på turen - skovdød, bjergskovbrug samt III let skadet 55-65 10-20% etageret skovbrug, og der bringes en tak til vore bidragydere. Kilde: Prof. Thomasius; mundt. med., 1991

130 SKOVEN 3 1992 UDLAND

Fakta om det Vest Øst Forenet L£H N SAHN forenede Tyskland Skovareal, mio ha 7,4 3,0 10,4 Træartsfordeling i % eg 8 5 6,5 bøg og andet løv 23 19 21,0 fyr og lærk 27 54 40,5 gran og andet nål 42 22 32,0 Normal Hugst, mio m3/år 37 11 48 Sundhedstilstand uden skader 47% 34% 40,5% let skadet 37% 30% 33,5% tydeligt skadet 16% 36% 26,0% Alle tal er fra 1989. Kilde: Forst 1991 - Ho z 1991, AID.

Figur 1. Kort over det forenede Tyskland med markering af de besøgte distrikter.

De arter, man forsøger sig med, er bør og efterfølgende jordbundsforsu­ regnvandet til 3,5-4,5 mod 5-6 på ikke hovedsagelig pionertræarter som birk, ring, at næringsstofpuljen bliver mindre, forureningseksponerede steder. Base­ el og røn. En lidt utraditionel - men hyp­ og pH i jordvædsken sænkes. Hvis pH mætningsgraden (jordens indhold af pigt anvendt kulturmetode - er at udså bliver tilstrækkelig lav, vil der ske en fri­ baser - dvs. Ca, Mg, K mv.) er målt til birkefrø på sne. Frøene føres derpå ned gørelse af aluminiumioner, som er kun 5% i 2 m’s dybde. Til sammenlig­ i mineraljorden når sneen smelter og stærkt giftige for planter. ning er basemætningsgraden i østdan­ spirer senere. Jordbundsforsuring kan også skyl­ ske morænejorder ca 20-25%. Efterhånden håber man på at kunne des mindre hensigtsmæssig skovdyrk­ En nedsættelse af forureningsniveau­ indplante andre arter under birken eller ningspraksis. Ved renafdrifter øges ud­ et vil på sigt ikke føre til nogen mærkbar dyrke birken i renbestand. vaskningen af næringsstoffer, hvorved forbedring, da jorden i større eller min­ Man har også forsøgt sig med den jordbundsforsuringen forstærkes. dre grad er blevet forarmet. ikke naturligt hjemmehørende blågran, En tredie årsag er den naturlige jord­ Erfaringer fra det tyske skovbrug dog uden succes, da den blev hårdt bundsforsuring der sker, når planter for viser, at ensaldrende horisontalt slutte­ angrebet af honningsvamp. Mange af at optage næringsstoffer fra jorden ud­ de rødgranbevoksninger på udsatte lokaliteterne er så ødelagte, at det er skiller brintioner, og når mikroorganis­ lokaliteter er ustabile. I fremtiden vil sta­ næsten umuligt at få andet end birk til merne nedbryder jordens humusstoffer. biliteten i højere grad blive inddraget i at gro. På udsatte steder i Harzen har man skovdriften. Et tankevækkende syn var en ældre, på grund af den sure nedbør målt pH i tyndtbeløvet bøgekultur med næsten hvid bark. Grunden til den afvigende farve er, at de laver, som almindeligvis ever på bøgestammerne, ikke kan overleve på grund af den høje koncen­ tration af svovldioxid. Generelt er løvtræer mere resistente overfor luftforurening end nåletræer, Foto 1. Skovdød i Flarzen. Store arealer ligger hen i det velbesøgte turistområde - et blandt andet fordi de er løvfældende. deprimerende syn. Dermed ophobes de skadelige stoffer ikke i så høj grad på blade, som de gør på nåle. På sigt er det muligt at opnå en for­ bedring i skovens sundhedstilstand ved at mindske luftforureningen. Årsagen er, at den direkte gaspåvirkning ikke har ændret skovøkosystemet i Erzgebirge grundlæggende. m Harzen I Harzen er ca. 400 ha skov inden for de sidste 10 år død uden nogen påvise­ lig årsag. Harzen ligger ikke som Erzge­ birge i nærheden af stærkt forurenende M industrier. Området ligger 250 km øst Hs? for Ruhr distriktet. Gasserne er derfor r m så længe i luften, at de når at reagere fe med luftens fugtighed hvorved der dan­ nes “sur nedbør”. På næringsfattige jorder med ringe bufferkapacitet medfører den sure ned­

SKOVEN 3 1992 131 UDLAND

BJERGSKOV­ SPREDT RØD­ GRAN & PIONER­ BRUG TRÆARTER AF NONTAN RØN , FYR M.V, I det 11. århundrede begyndte der en udvinding af værdifulde mineraler i BLANDSKOV NED bjergene. I Erzgebirge og Harzen om­ RØDGRAN,BØG fattede denne bjergværksdrift metaller­ SUBNONTAN & ÆDELGRAN ne sølv, tin og jern, og i De bayerske Alper mineralet salt. Udvindingen krævede meget træ til trækul, afstivning af minegange og byg­ H0XOLLIN EG % BØG ningstømmer. Udnyttelsen var planløs, men på et tidligt tidspunkt blev det er­ kendt, at mere ordnede forhold var nød­ vendige for at sikre en forsvarlig bjerg­ BØG,EG . værksdrift. COLLIN AVNBØG Forstmanden Cotta og hans forstsko- le indførte en ordnet skovdrift. Skovene Figur 2. Naturlig forekommende trævegetation ved varierende højde over havet. blev opmålt og inddelt i et antal enhe­ Nederst i bjergdalene - benævnt den collide zone - vokser bøg, eg og avnbøg i der svarende til det antal år, en omdrift blanding. Øverst i den montane (bjerg-) zone ophører den sammenhængende formodedes at ville vare. Herefter blev trævegetation. der afdrevet og tilplantet lige store area­ ler hvert år. Skovdriften byggede såle­ des på princippet om vedvarighed. Denne skovdrift førte til store sam­ højde over havet på grund af ændringer gran vokser i bunden af slugten og træ­ menhængende renafdrifter, og den u- i de klimatiske forhold. Figur 2 viser den arter fra den colline zone følger i større ensaldrende, fleretagerede skov for­ naturlige vegetation ved stigende højde højde. Dette fænomen ses hvor kold luft svandt. Det viste sig at rødgran i kultur­ over havet i Erzgebirge. søger ned ad bjergsiden og fanges i fasen bedre end andre arter tåler de En tilsvarende artsfølge gælder for bunden af dalen. Herved påvirkes lokal­ store åbne flader. Derfor blev bland­ de andre bjergområder, vi besøgte, om­ klimaet, og det favoriserer rødgranen, ingsskoven konverteret til ensaldrende, end højdegrænserne vil være anderle­ der er relativt kuldetålsom. homogene rødgranbevoksninger. des, og artssammensætningen specielt i det colline område kan variere. Foryngelse Naturlig vegetation I slugter kan det forekomme, at træ­ I De bayerske Alper - der har gunsti­ Vegetationen ændres med stigende artsfølgen er omvendt, således at rød­ ge jordbunds- og klimaforhold - har de

Foto 2. I baggrunden ses en hegnet "Lochhieb", og i forgrunden en ikke-hegnet. Vildttrykkets negative påvirkning af foryngel­ sesmulighederne er betydelig.

W. ■G 1 r se >-

* & *V- rf :-Z SS* ; £ .■'■rtiWrsut., ’,u, • ry-1 . AR1' Æ.-TT O' fåEy . S-?*:, afSK AU ■■ V*v ;Al i % r >.'•■:.ts 'c-1* V: tt Ut ss

m 3** V* •H 3 VS, V

'A'- W

<■*>'v-- S UDLAND

tidligere tiders foryngelse af skoven på Rent drikkevand er en mangelvare i renafdrifter nu ført til betydelige foryn­ Tyskland, Derfor findes der i bjergene ETAGERING gelsesproblemer. Mange hypoteser er store kunstigt anlagte søer, som forsy­ blevet fremsat i forsøg på at forklare år­ ner storbyer, der ofte ligger langt væk. sagen. Det er tilmed blevet foreslået at Det er nødvendigt at sikre stabile skov­ Flere steder på turen så vi distrikter årsagen er at nutidens forstmænd økosystemer for at sikre en god filtrering som praktiserer et skovdyrkningssystem mangler teknisk viden og kunnen. af den nedbør, der samles i søerne med flere etager og flere træarter på For at give mere seriøse bud på pro­ samt en langsom afsmeltning af sne­ samme areal. Hovedårsagen er ønsket blemerne blev der i 1976 startet et masserne i bjergene. om forøget stabilitet - både som følge af større forsøg omkring foryngelse. For­ Samtidig er de rekreative interesser stormfald og andre årsager - lettere søget har indtil videre kostet 3,5 millio­ er vokset ganske betydeligt igennem de foryngelse, bedre skovklima og deri­ ner DM, men det har givet meget ny seneste år -1 Harzen så vi bjergvandre­ gennem lavere kulturomkostninger. viden. re overalt. De tyske myndigheder har I foryngelsesmoden skov er der erkendt turismens store betydning for Gruset sandmoræne - praktiseret forskellige hugststyrker på bjergområderne. Hensygnende såvel hegnede som ikke-hegnede area­ rødgranbevoksninger virker ikke tillok­ Stauffenburg ler. Hugststyrkerne spænder fra ingen kende på turister. Hensynet til turismen På statsskovdistriktet Stauffenburg hugst over svag og stærk hugst til har været medvirkende årsag til, at så vi “Naturgemåssige Waldwirtschaft” “Lochhieb”, der er meget små renafdrif­ skovdyrkningsstrategien nu ændres. (på dansk naturnært skovbrug). ter på 30 meter i diameter. Skovdriften adskiller sig ikke principi­ Forsøget har givet kontroversielle elt fra sædvanlig tysk skovbrug. Målet er resultater. Det har nemlig vist sig, at problemerne ikke skyldes manglende muligheder for foryngelse eller mang­ lende dyrkningsteknik. I den hegnede (og ikke-huggede) parcel kan således tælles 160.000 levende planter pr. ha. Det tilsvarende tal i den ikke-hegnede parcel er 30.000. Vildtstatistikker viser, at vildtbestan­ den (hjortevildt) er øget ganske betyde­ m " TNT:' '*'• .a ligt gennem dette århundrede. Heraf kan det sluttes, at problemerne med EwtfS— ’W foryngelse primært skyldes vildttrykket. • ' •: * V ' V' *;•' Imidlertid er hjortejagt en passion, L ÆVMVV. ; - som dyrkes af mange indflydelsesrige • .»Y** ' • ^ % . politikere (og forstmænd). Derfor er for­ SMi søgsresultaterne ikke umiddelbart ble­ I 02 vet accepteret. Jægerne hævder såle­ < des, at det primært er de græssende ? *\ køer i skovene og ikke hjortevildtet, der t æder foryngelsen. Derfor er der etableret nye forsøg med sindrige konstruktioner, hvor hjor­ b‘ i tevildt frit kan bevæge sig ind og ud af et hegn, mens køer ikke kan komme ind frøs , f- ieis - og omvendt. Indtil videre peger disse / .TiSrifi fJh ti v - j forsøg også på, at hjortevildtet er den .aw «»••■'* ■ i* altdominerende skadevolder. ■Ædvifc, J‘, " s>‘ /* fTW 1... - : Fremtidig udnyttelse ' >ri Den ensaldrende og horisontalt slut­ tede rødgranskov - som Cotta’s dyrk­ ningssystemer har udbredt i de fleste bjergskove - har vist sig at være økolo­ ■ ><■ '• - gisk ustabil. Det omfattende sammen­ z® -■ ■ ■ '/ * - 'A • —' ■— brud i rødgranbevoksninger (se nær­ ■:*; •7.- . V. -jv : • 5 * — -V mere i efterfølgende afsnit om etageret .zl-,/* < l t - * *'■ skovbrug) forbindes ikke alene med • ■•••a • c: •- v<-‘V- luftforurening, men også med den øko­ logiske ustabilitet, der hersker i dem. Derfor søger man nu at konvertere bevoksningerne til den oprindelige ver­ tikalt sluttede blandskov (dvs. fleretage­ ret skov med flere træarter). Alene i De bayerske Alper vil tyskerne i løbet af de næste 10 år Investere op mod 500 milli­ oner DM i konverteringen. Formålet med skovdriften vil frem­ over i højere grad være at tilgodese drikkevandsforsyningen og skabe re­ \H kreative værdier - på bekostning af træ­ v produktionen. Figur 3. Naturnært skovbrug på Stauf- fen burgs grusede sandmoræner. 180 SKOVEN 3 1992 årig bøg med 161 årig rødgran og gruppevis foryngelse af de to træarter samt lærk - et fantastisk skovbillede I UDLAND med mindst mulig indsats at producere - den nye bestand er kun halvt så dyr Skærmforyngelsen strækker sig over mest muligt værdifuldt ved, samtidig som ellers 30-40 år og ikke som herhjemme over med at skovens øvrige flersidige goder - den gamle rødgranbestand stabilise­ 20 år. Den længere foryngelsesperiode opfyldes. Midlerne hertil er dels den rig­ res og får “nyt liv” samt måldiameterhugsten bevirker, at tige træartssammensætning på den der i bevoksningen findes meget skif­ foreliggende jordbund, dels at gennem­ Forskellige forhold kan i kombination tende lys- og klimaforhold. Herved op­ føre den optimale pleje - i videste for­ medvirke til stabiliseringen. Tidligere nåes en god opdragende virkning på stand - af enkelttræet, såvel med hen­ mente man, at den øgede konkurrence og uddifferientering i opvæksten, og syn til kvalitet som dimension. om vandet og næringen tvang rødgra­ hugsten af krukker begrænses stærkt. Hovedprincipperne er: nens rødder nedad. Dette er ikke opfat­ Der tyndes derfor næsten udelukkende - blandingsskov telsen i dag, da det har vist sig, at rød­ for de bedste træer. - anvendelse af eksotiske træarter, hvis granens rødder i en høj alder har svært I Tyskland prioriteres det meget højt, de er tilpasset lokaliteten ved^at reagere. at skovene ikke splittes op, at undereta­ - renafdrifter er uønskede Årsagen er nok snarere, at de forskel­ gen bibeholdes, samt at bevoksningen - længere afvikling af overstanderne lige træarter med deres forskellige rod­ har en mere eller miindre etageret struk­ - måldiameterhugst -> forbedret systemer findes i forskellige roddybder. tur. Alt sammen for at bevare et godt økonomi Herved filtres rødderne sammen verti­ skovklima. - gruppevis foryngelse kalt med øget stabilitet som resultat. - store kulturudgifter undgås At underplante dansk rødgran med Tak til f.eks. bøg kræver som antydet en lys­ Ekskursioner til udlandet indgår som Det er meget vigtigt at bemærke, at stilling af rødgranerne. Om dette kan en obligatorisk og væsentlig del af bøgens rødmarv ikke er nær så deklas- praktiseres i vore åbne skove med man­ skovbrugsstudiet og er således en årligt serende i Tyskland som i Danmark. Der­ ge angrebsvinkler for vinden er et åbent tilbagevendende begivenhed. Målene for er bøgens måldiameter i brysthøjde i spørgsmål. for ekskursionerne de senere år har Tyskland ca 75 cm. været Thailand og Malaysia, Wales og På distriktet Stauffenburg så vi et Bedre løvtrælokaliteter Tanzania, og i dette efterår tager stude­ meget overbevisende billede af natur­ Indtil 1945 var store dele af tysk. rende på 5. og 7. semester til det nord­ nært skovbrug på gruset sandmoræne. skovbrug - bl.a. også Lehnsahn - et vestlige USA. I 50’erne var bevoksningen en “dom- “dunkel Waldwirtschaft” med store ved­ Uden vore bidragsyderes velvilje ville kirkehvælving”. Målsætningen er nu en masser i høj omdrift. Englænderhugs­ det ikke være muligt at gennemføre blandingsskov med lige dele løv og nål. terne og brændeforsyning til lokalbe­ ekskursionerne. Foreningen af Skov­ Årsagen er nåletræets vækstmæssige folkningen medførte store tvangshugs­ brugsstuderende vil takke følgende bi­ overlegenhed kombineret med løvets ter (75-150 m3/ha/år), der skete ved dragsydere for økonomisk støtte til stabiliserende effekt. Starten på konver­ udtynding i den gamle bestand. Tysklandsturen: teringen voldte mange problemer - selv­ Et andet kendetegn ved det tyske Carlsen-Langes Legatstiftelse foryngelsen af rødgran og bøg lykkedes skovbrug er de i forhold til Danmark mi­ Dansk Landbrugs Realkreditfond ikke særligt godt. nimale generationsafgifter. Ejendoms­ Det Classenske Fideicommis Efter års nedslående resultater ind­ skatterne er syd for grænsen uafhæn­ Driftsinteressentskabet Oreby-Berritz- plantedes japansk lærk på 0,2 ha af de gig af den stående vedmasse; for løv­ gaard Godser ialt 7 ha. Målet var at skabe en uensar­ skov kun 50 DM/ha. Denne væsentligt Hedeselskabet tet struktur samt opnå bundlæ. Dette fik mere erhversvenlige beskatningsform Junckers Industrier A/S en forbløffende effekt, og de forskellige sikrer kontinuitet i driften. Skovbrugsfonden træarter blev selvforynget en efter en Jord- og klimaforhold i denne del af Trælastbranchens Fond af 1975 ud fra denne lærkeindblanding. det nordligste Tyskland svarer i store Vallø Stift træk til de naturgivne dyrkningsforhold i Vemmetofte Kloster Gruset sandmoræne - det sydøstlige Sjælland, Fyn og det øst­ lige Sønderjylland. Lehnsahn Lehnsahn var også udsat for efterkri­ Dette private skovdistrikt i det nord­ gens store tvangshugster. På grund af ligste Slesvig-Holsten er kendt af en del rigelige oldenår i slutningen af 40’erne danske skovfolk blandt andet på grund med efterfølgende vellykket selvforyn­ Skovplanter af deres bøgeprovenienser. gelse opstod store flader med skærm­ For 40 år siden fjernede man lærken foryngelse. Blivende træer har været Prisliste tilsendes gerne. i en 50 år gammel blandingsskov af udvalgt for hver tiende meter, og der Tilsluttet Herkomstkontrollen rødgran, skovfyr og lærk. Resultatet var, praktiseres måldiameterhugst - dvs. med Skovfrø og -planter. at rødgranen degenereredes voldsomt hugst af enkelttræet når det har opnået på grund af tørke og storm; bevoks­ den økonomisk mest optimale tykkelse. ningskvotienten kom ned på 60. Denne form for skovdrift har resulte­ Herhjemme ville en sådan bevoks­ ret i prægtige skovbilleder bestående af ning antagelig straks blive afdrevet og 2-3 etagerede blandingsbevoksninger gentilplantet. På Lehnsahn startedes af løvtræ. Bøg er den dominerende træ­ derimod et “forsøg”: Man underplante­ art i overetagen, og ask, ær og kirse­ de de skrantende rødgraner med eg, bær findes i varierende omfang i over- bøg, elm, lærk og douglas. og underetagen. i Målsætningen blev at producere Flere ekskursionsværter slog fast, at mest muligt stort dimensioneret nåletræ bøgen er det centrale element i blan­ af høj kvalitet hurtigst muligt. Løvtræet dingsskoven. Årsagen er at: ØRTING blev alene plantet for at tjene til stabili­ - bøg kan vokse i skygge sering og jordbundsforbedring. - bøg skygger græs væk for ær og ask F0RSTPLANTESK0LE Ved underplantningen opnåedes føl­ - bøg har en god opdragende virkning Forstkandidat Anker Gold gende fordele: på sig selv og på lystræerne (uddiffe­ Horsensvej 201 -8300 Odder - den gamle bestand bevarer mikrokli­ rentiering) Telefon 86 55 43 44 maet og skygge - jordbundstilstanden forbedres.

134 SKOVEN 3 1992 KORT NYT

Hvorfor bævrer bævreaspen? Bævreaspen er den eneste art inden for poppelslægten som er naturligt fore­ kommende her i landet. Den hedder på latin Populus tremula, altså den sitrende poppel. Visse sprogforskere mener at det latinske populus stammer fra det græske ord for skælver, så navnet bety­ der måske den sitrende skælver. Legenden siger at træet blev dømt til at ryste til evig tid fordi det ikke nejede Verdens længste limtræbue får en spændvidde på 96,4 meter og skal bygges i da Kristus døde på korset. Hamar i Norge. En sådan forklaring er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for ugebladet In­ geniøren. Derfor omtales i stedet en Verdens længste Ishallen bygges med henblik på de undersøgelse af 0. Bschorr i Munchen, næste olympiske vinterlege som afhol­ som peger på at aspens bævren for­ limtræbue des i 1994 med Lillehammer som bedrer plantens udnyttelse af kuldioxid Hamar Ishall i Norge får nu æren af at værtsby. I Skoven 12/91 nævnte vi at og vand. Dermed bliver der mulighed Indeholde den længste limtræbue som der arbejdes på at give OL et norsk for en større stofproduktion. nogensinde er lavet. Spændvidden bli­ særpræg bl.a. ved at anvende træ som Allerede i 1897 blev det påvist at et ver 96,4 meter, og hele buens længde byggemateriale hvor det er muligt. På poppelblad som blev fastholdt kun af­ bliver 104 meter. daværende tidspunkt så det ud til at gav halvt så meget vand som et bæv- Limtræbuen udformes som et gitter­ Hamar Ishall ville blive bygget i stål og rende blad. Det er ikke til fordel for træ­ spær og bygges af Moelven Limtre, beton, men der blev altså alligevel valgt et, for en kraftig vækst forudsætter som har måttet foretage et betydeligt træ, bl.a. efter en kraftig kampagne fra størst mulig transport af vand og mine­ udviklingsarbejde for at kunne lave den­ Treopplysningsrådet. raler op i træet. Det opnås ved en stor ne nye konstruktion. Ishallen kaldes Skogeieren fordampning, som forøger hastigheden også “det omvendte vikingeskib", fordi af vandstrømmen. taget er udformet som et skib med bun­ Stofproduktion kræver imidlertid og­ den opad. så kuldioxid. Koncentrationen i atmos­ færen er meget lav - kun 0,03% - men også her hjælper bladets bævren. Nu begynder Ingeniøren at blive me­ re teknisk. I hvile hænger aspebladet nedad, men ved en svag vindbevægel­ se vil det svinge i bladets plan fra side til side med en amplitude på 1-3 cm. Fmv Samtidig drejer det om en lodret akse - W kraner og vogne bladstilken - 10-30 grader til hver side. De to svingninger er koblede med en frekvens på 2-6 Hz. Dette princip bruges i en såkaldt Ka- plan-turbine. Fordelen for bævreaspen er at vindhastigheden ved bladoverfla­ den bliver op til 5,7 gange større end vindhastigheden hen mod bladet. Konklusionen er at når bævreaspens blade bævrer ved selv det mindste vindpust, så er det et middel til dels at Kraner fra forøge vandtransporten op i træet, dels at forøge optagelsen af kuldioxid. Beg­ 2,2 - 4,8 tons meter. ge dele giver mulighed for en hurtigere vækst. Ingeniøren Vogne fra 7 - 10 tons med og uden drev og ■ V- v* '•r: med og uden vognstyring,

ROWITEK-MIRANA Telefon 53 78 85 55 GI. Færgegård - 4771 Kalvehave

SKOVEN 3 1992 135 DEBAT - NATURSKOVE NATURSKOV ER MERE END BLOT GENKONSERVES DEBATINDLÆG OM NATURSKOVSTRATEGIEN

Af Ph.D. stud. Jens Emborg Skov- og Naturstyrelsen formulerer betyder, at disse bliver taget ud af skov­ for tiden en dansk naturskovstrategi. produktionen og båndlagt med en ræk­ og professor J. Bo Larsen, Det går stærkt, især fordi strategien skal ke restriktioner. Dette vil i hvert fald på sektion for Skovbrug, KVL. præsenteres ved miljøkonferencen i Rio private ejendomme have administrative i juni måned, i år vel at mærke. og driftsøkonomiske konsekvenser. Fra politisk hold er der focus på Med en sådan fylde af til dels kontra­ sagen, bl.a. fordi strategien skal funge­ sterende interesser er der risiko for kon­ re som skjold mod u-landenes spørgs­ flikter. Dette (og følgende) indlæg skal Udlægning af resevater mål vedrørende industrilandenes "regn­ tjene til en nærmere præcisering af na­ med naturskove i Dan­ skove11. turskovsinteresserne og om muligt dan­ mark vil have betydning Strategien fører formentlig til, at der i ne grundlag for en konstruktiv debat. de kommende år etableres et antal på en række felter - be­ naturskovreservater på typiske lokalite­ Kort om naturskov­ varelse af arvelige an­ ter (klima, jordbund) i Danmark. læg, friarealer for plante- Et vigtigt mål for strategien bliver at terminologien bevare lokalt tilpassede genpuljer og I den centraleuropæiske tradition går og dyreliv, undervisning dermed sikre den genetiske variation betegnelsen "naturskov" mere på natur­ af børn og voksne, måle­ indenfor og mellem arter. Denne variati­ lige strukturer end på naturlige gener. stok for ændringer i mil­ on er vigtig til dækning af fremtidens Naturskove er således skove, der over­ jøet samt forskning i hele behov for genetisk materiale. lades til naturlig udvikling. Der knytter sig endvidere en række Man skelner her mellem skovens økosystem. andre interesser og forventninger af 1) oprindelig vegetation, Der opfordres generelt naturhistorisk og rekreativ art til de kom­ 2) aktuel vegetation, og til en konstruktiv debat mende naturskovreservater. Desuden vil 3) potentiel naturlig vegetation. disse skovøkosystemer under minimal I modsætning hertil er "urskove", sko­ omkring naturskove, menneskelig påvirkning danne grund­ ve der aldrig har været "berørt af men­ således at en fremtidig lag for forskning i skovøkosystemer og i neskehånd" - hverken genetisk eller strategi tager hensyn til denne sammenhæng tjene som biologi­ strukturmæssigt. ske indikatorer (målestokke for ændrin­ I dette indlæg benyttes begrebet skovbrugets brede fagli­ ger i miljøet). naturskov på linie med den centraleuro­ ge interesser. Udlæggelse af naturskovsarealer pæiske tradition.

1A og 1B: Begge skove bygger på de oprindelige danske bøgegener - men er de begge naturskov? Draved skov til venstre, Haderslev distrikt til højre.

136 SKOVEN 3 1992 DEBAT - NATURSKOVE

Den valgte terminologi afviger der­ med fra den af Skov- og Naturstyrelsen skitserede (Skoven 2/92), der efter vores opfattelse endnu mangler en sid­ ste afpudsning. F. eks. er betegnelsen "naturskov" uheldig om (oprindelig) bøgehøjskov under forstlig drift (dvs. kulturpåvirket) - når modsætningen til naturskov netop jf. den foreslåede ter­ minologi benævnes "kulturskov". Der ér mange problemer knyttet til valget af en fornuftig terminologi. Vi foreslår derfor at terminologien holdes flydende en tid endnu, indtil den finder sine egne ben.

Hvorfor etablere naturskovsreservater? Genetisk mangfoldighed. Det er vigtigt at sikre den genetiske 2; Er dette naturskov? Jægersborg Dyrehave. mangfoldighed på kloden, da generne rummer nøglen til nye produkter, økolo­ gisk tilpasning til ændret miljø (klima) ■l'JL osv. Hvis det skal lykkes, må der gøres en indsats i alle egne af verden for at bevare det lokale genetiske materiale. Det gøres bl.a. ved at reservere en ræk­ ke forskelligartede områder, hvor natu­ ren (generne) frit kan udvikle sig i over­ ensstemmelse med det omgivende mil­ jø. Netop behovet for at sikre den oprin­ delige danske genpulje vil måske - bl.a. i Rio - blive fremhævet som det vigtigste aspekt ved det danske naturskove. Ud fra polltisk-strategiske overvejelser er denne prioritering sandsynlig, da tab af genetiske værdier netop er blevet frem­ hævet som et af de alvorligste proble­ mer i forbindelse med rydning af regn­ skovene.

Naturhensyn. 3: Er dette naturskov? Egekrattet nedstammer fra oprindelige danske egetræer, Uforstyrrede naturskove vil udgøre men har været under ekstrem kulturpåvirkning gennem adskillige menneskealdre. tiltrængte friarealer for det vilde plante- Krat ved Hald Ege. og dyreliv. Naturbeskyttelsen kan forbedres ved at sikre passende spredningskorridorer mellem reservaterne. Spredningsmulig­ hederne kan bl.a. sikres gennem lem­ pelig skovdrift i en del af de øvrige sko­ ve.

Pædagogiske muligheder. De kommende naturskove kan tjene vigtige pædagogiske mål, på mange forskellige niveauer (børn, voksne, sko­ ler, universiteter). Naturskovene vil fungere som en reference, hvor vore børn og børnebørn kan opleve, hvordan landskabet ville se ud uden menneskenes påvirkning. Naturskovens struktur og naturlige suc­ cessionsforløb vil tydeliggøre omfanget MM og dybden af menneskenes samspil med naturen. v*. De kommende generationers fors­ tåelse af naturens sårbarhed i samspil­ let med mennesket er afgørende for en 4: Skovfyrren blev udryddet i Danmark i middelalderen - og er således en del af langsigtet, økologisk forsvarlig sam­ den oprindelige danske vegetation. De oprindelige gener er imidlertid gået tabt. fundsudvikling. Hvorledes skal skovfyrren indpasses i en naturskovstrategi? (Tisvilde Hegn).

SKOVEN 3 1992 137 DEBAT - NATURSKOVE

Bioindikator. Dels giver studier af dynamik og Der er stærke indicier på, at kloden i udviklingsforløb fremragende mulighe­ fremtiden vil opleve betydelige og rela­ der for at få indblik i naturens regule­ Paludans tivt hurtige ændringer i miljøet (C02- rings- og regenerationsmekanismer. Planteskole koncentration, klima, stråling mv.) Denne viden er en afgørende forudsæt­ Urørte skovreservater vil udgøre kon­ ning for at udvikle metoder til en mere tinuerte referenceområder under mini­ naturnær skovdyrkning. HEDESELSKABET mal menneskelig påvirkning, hvor natu­ Der er således store miljømæssige, rens respons på klima, forurening mv. økologiske og skovdyrkningsmæssige kan overvåges og eventuelle ændringer forskningsinteresser knyttet til natursko­ Åvej 4, Klarskov aflæses. vene. Naturskovstrategien bør derfor 4760 Vordingborg Naturskovene vil altså kunne fungere følges op af en langsigtet forsknings­ Tlf. 53 78 20 09 - Fax. 53 78 25 11 som bioindikatorer for ændringer i det strategi på området. omgivende miljø. Det forudsætter dog, at der løbende foretages registreringer Debat om naturskov af vegetation, dyreliv mv. i reservaterne. Skov- og Naturstyrelsen vil være under lup fra mange sider mens de for­ Forskning. mulerer naturskovstrategien. Skovejerne Naturskovreservaterne åbner mulig­ vil vurdere følgerne for det private skov­ Leverandør af planter til den hed for en række økosystemorienterede brug (leder Skoven 2/92), forstfolk og danske skov gennem 80 år. forskere vil vurdere de faglige mulighe­ forskningstiltag. Naturskovsreservater Planter herkomst og sundheds­ der, naturvejledere og lærere de pæda­ vil utvivlsomt tiltrække et bredet spek­ kontrolleret af Plantedirektoratet. trum af forskere - økologer, pedologer gogiske, politikere de samfundsmæssi­ (jordbund), entomologer (insekter), ge osv. mycologer (svampe), ornitologer (fug­ På baggrund af tidligere erfaringer le), populationsgenetikere osv. (bl.a. fra skovdødsbebatten) må vi For at øge udbyttet af forskningen vil opfordre til en konstruktiv debat, så det være hensigtsmæssigt at foretage naturskovstrategien bliver lagt under passende basisregistreringer i natur­ hensyntagen til skovbrugets brede fag­ skovene. Denne basisregistrering kun­ lige interesser. ne evt. foregå som en integreret del af Den stramme tidsplan for Skov- og den statslige naturovervågning. Naturstyrelsens arbejde med strategien De kommende skovreservater åbner giver ganske vist ikke de bedste betin­ specielt nye muligheder for skovbrugs­ gelser for debat, ligesom tidsplanen SKOV SØGES medfører risiko for, at der træffes forha­ forskningen: . Til kapitalstærk© klienter søges skov på stede beslutninger på et spinkelt grund­ Dels kan der gennemføres grund­ 30 -2.0GQ ha. Kontakt trygt og uforbindende: lag. læggende skovøkosystemforskning Statsaut. ejendomsmægler M, D, E (jordbundsprocesser, nedbrydning, Vatuar og bygningsingeniør. opbygning, genetisk tilpasning, stofpro­ duktion osv.). 1 [ j Kontortid: mandre 9-16

Specialist i DEN NYE JAPANER! skovgrøfte- BUSKRYDDERE MOTORSAVE . oprensning Nr. 1 ved tysk kvalitetskontrol Vi er forhandler af PEM-rør &M til overkørsler. Nye rør 160 mm.

t 9 shlnda'iwa w i Importør:

Leestrup. 4733 Tappernøje Skørping MotorfomirungA/S Jyllandsgade 36*38,9520 Skørping Telt. 53 82 53 77 - 53 82 54 25 Tlf. 98 391711

138 SKOVEN 3 1992 SKOVFORSKNING NORDISK SKOVFORSKNING

I år startes fem nye fæl­ lesnordiske forsknings­ SNS projekter inden for skov­ SNS står for Samarbetsnåmnden for Nordisk Skogsforskning. SNS er en brug. De omfatter drifts­ institution under Nordisk Ministerråd teknik i flersidigt skov­ 1 og modtager hvert år ca. 5 mio. FIM brug, rodfordærver, kvæl- (=8 mio. DKK) til fællesnordiske forskningsprojekter og -møder. stofgødskning, lærk og Formand for SNS er direktør Jan sitkalus. Heino, Skolecentralen Skogskultur. SNS iedes af en bestyrelse, hvor Gennem Nordisk Ministerråd støttes en Danmark: er repræsenteret ved: række projekter inden for skovforskning Vicedirektør Jens Bjerregård Chri­ med deltagelse af flere nordiske lande. stensen,, Skov- og Naturstyrelsen For tiden støttes 14 projekter, og neden Direktør Niels Elers Koch, Forsk­ for omtales to af de nye projekter. ningscentret for Skov & Landskab m w Kammerherre Vilhelm Bruun de Driftsteknik i Neergård, Dansk Skovforening flersidigt skovbrug Sekretariatschef Ole Olsen, Forsk­ ningssekretariatet (Landbrugsmini­ Et af projekterne omfatter teknik til W steriet). skovdrift i områder hvor der skal tages m flersidige hensyn. Der er tale om en op­ • "*■ følgning af en strategiplan fra Nordiske Skogsarbetsstudiernes Råd. Her pege­ Skovforskere i de nordiske lande skal des der på to forhold som vil være do­ nu udvikle teknik til brug i skovområder minerende for nordisk skovbrug i de hvor der skal tages flersidige hensyn. kommende fire år: Fællesnordiske * Priserne på små dimensioner af indu­ projekter stritræ vil falde, og omkostningerne vil langt større skala end herhjemme, og stige. Det medfører et stort behov for der er langt til store bysamfund. Derfor Nye projekter (1992-94) fortsatte rationaliseringer, især inden vil al dansk skov formentlig være for skovning og transport. “bynær” for en svensker eller finne. * Genetisk variation i reaktion på * Der forventes stigende krav til skove­ kvælstofgødskning hos rødgran nes flersidige produktion mht. naturbe­ Rodfordærver og skovfyr. * Forædling og etablering af lærk. varelse og muligheder for friluftslivet. I Rodfordærveren forårsager hvert år nogle skovområder skal derfor bruges * Sitkalusens populationsdynamik i milliardtab for det nordiske skovbrug, atlantiske klimaområder i Norden. teknik som skaber færre konfliktsituati­ især i gran. Den nederste, mest værdi­ oner end tidligere. * Molekylær variation og værtsspe- fulde del af stammen bliver uegnet til cialisering hos rodfordærveren. tømmer, ligesom celluloseindustrien i Et af målene med det nye projekt er * Teknik og metoder til skovdyrk­ mindre omfang end tidligere kan bruge ning i det flersidige skovbrug. at udvikle teknik til skovning og trans­ træ som er skadet af råd. port i naturlig foryngelse. Når den gam­ I projektet vil man ved hjælp af mole­ Igangværende projekter bi.a.: le bevoksning afvikles sker der tit ska­ kylærbiologi undersøge slægtskabet * Skovkanter og deres flersidige der på foryngelsen. Derfor vil man stu­ mellem angreb af rodfordærver i for­ betydning. dere årsagerne til skaderne for at udvik­ skellige bevoksninger samt teste mod­ * Ungdomsved i gran. le mere skånsomme metoder og red­ tageligheden for forskellige former for * Skovplanlægning med udnyttelse skaber. rodfordærver. Formålet er at afklare hvil­ af forskellige informationskilder. Andre projekter omfatter skånsomme ke træarter der egner sig bedst til gen­ * Belastningsskader hos maskin- metoder til jordbearbejdning under plantning efter bevoksninger med råd­ førere. skærm, produktivitet, økonomi og ska­ skader. * Marktryk,. hjulslip og markskader. der ved plukhugst, langsom afvikling af sf * Genetiske stabilitetsstudier til bevoksninger, samt årsagerne til de sti­ bedømmelse af drivhuseffektens gende omkostninger til kulturpleje. Fra Kilder: betydning for evolution og dansk side undersøges plukhugst samt Pressemeddelelse fra SNS. Frans Theilby Forskningscentret. Personlig forædling. naturlig foryngelse på ringe boniteter. meddelelse, * Styring af råtræforsyningen. Ved vurdering af dette projekt bør NSR Strategiplan 1992-96. * Flertræteknik i tidlige tyndinger. det tages i betragtning at i de andre Ansøgning om projekt med driftsteknik i det nordiske lande foregår skovdriften i flersidige skovbrug.

SKOVEN 3 1992 139 FAGLIGE ARRANGEMENTER TEMAÅR OM SKOVFORSKNING

Af forstkandidat Claus Jes­ mi, Skov og Landskab, samt Institut for Botanik, Dendrologi og Forstgenetik. persen, formand for DFFs Der er derfor sket den samling af mødeudvalg kræfterne, som erhvervet ønskede. De fremtidige strategier for forskningen er Forstkandidatforeningen ved at blive udarbejdet. Fivis det prakti­ ske skovbrug vil sætte et fingeraftryk på gennemfører i 1992 en disse planer, er tidspunktet inde. række arrangementer Uden et engageret erhverv vil de med det fælles tema: sparsomme midler let kunne flyde bort til andre forskningsområder i vækst. Forskning og formidling i Den tid er forbi, hvor et område kan få skovbrugssektoren. Te­ tildelt store faste midler til langsigtet maåret skal give erhver­ forskning. vet indsigt i hvad der for­ Politisering skes i samt en mulighed For 15 år siden udgjorde særbevillin­ for at påvirke de fremtidi ger kun 2% af de samlede forsknings­ ge forskningsemner. midler inden for Landbrugsministeriet. Siden er der sket en markant udvikling mod politisk øremærkning i særlige pro­ Der er sket store ændringer i strukturen grammer, fx. om pesticider (1986), re­ inden for dansk skovbrugsforskning, og nere teknologi (1989) og bæredygtigt på flere vigtige poster er der sket peo Gennem de sidste 15 år er en stadigt landbrug (1991). sonudskiftninger. større del af midlerne til forskning gået I takt med at politikerne har tiltaget sig Sidste år blev Statens forstlige For­ over til politisk øremærkede program­ større magt over hvad forskningsmid­ søgsvæsen samt Skov- og Parkteknisk mer. Derved får samfundet stor indfly­ lerne skal anvendes til, er de faste bevil­ Institut slået.sammen til Forskningscen­ delse på hvad der forskes i, men det bliver sværere at opretholde den lang­ linger beskåret. Inden for Landbrugsmi­ tret for Skov & Landskab. På Landbo­ sigtede forskning. (Arkivfoto). nisteriets forskning som helhed udgør de højskolen er en række institutter slået faste midler nu 3/4 af budgettet. Og på sammen; de to vigtigste i denne sam­ Forskningscentret for Skov & Landskab menhæng hedder nu Institut for Økono- udgør de faste midler kun 1/3.

FRØRUP SKOVGRØFTE-

etøxce ER det tiden at få renset skovgrøfterne eller gravet nye ? Tag en snak med din skovfoged der sikkert kender os ?

Fivis ikke - så ring og få et tilbud.

Det rigtige materiel og 10 års erfaring giver skånsom oprensning for skoven.

H.C KJÆR Vi bruger Uporen Vestermarksvej 3, Frørup, 6070 Christiansfeld plastrør til Tlf. 74 56 83 54 - Biltlf. 302 638 74 (træffes bedst efter kl. 18) overkørsler.

140 SKOVEN 3 1992 FAGLIGE ARRANGEMENTER

Dette system stiller store krav til om­ Temadagen 1. oktober søges afviklet gens vilkår og relevans i forhold til sam­ stillingsevne, projektformulering og ar­ med embedsmænd/politikere på et højt fundets behov. Samtidig vil der blive gumentation, og det bliver vanskeligere niveau. Formålet er at understrege er- præsenteret nye strategier for Forsk­ at sikre den langsigtede forskning. hervets afhængighed af en stærk skov­ ningscentret, Arboretet og Sektion for Der er - og har været - gode mulig­ brugsforskning samt belyse forsknin­ Skovbrug, KVL. heder for at placere skovbrugsemner inden for de politisk definerede pro­ grammer. Men det kræver at organisati­ onen er gearet til det og har tilstrække­ lig dynamik, størrelse og tværfaglighed. Tema '92: Skovsektorens Den hidtidige erhvervsforskning har forskning og formidling for fremtiden især haft til formål at forbedre forholdet mellem udbytte og indsatsen af produk­ Dato/ Sted/ Emne tionsfaktorer. Sigtet har været at forbed­ Aktivitet Vært re produktivitet og rentabilitet. Imidlertid har hensynene til miljøet 23.april Lindet skovdist. Skovsundhed og fået stadig større vægt. Der laves nu Ekskursion Skovr. J. Eigaard stabilitet også forskning for at afklare mulige kon­ flikter, og for at undersøge om produk­ 13. maj Ulborg skovdist. Forskningens inspiration for tionsmetoder forringer produktions­ Ekskursion Skovrider B.Holst distriktsforvaltning. Hurtig grundlaget på langt sigt. Jørgensen omsætning til praksis Temaåret vil lægge op til debat om­ kring prioriteringen mellem indsatsom­ 24.-26.maj NISK Norsk skovforskning. råder inden for skovforskningen. Hvad Norgestur Dir. H.O.Moen Besøg på Hirkjølen Flerbruk er erhvervets og brugernes reelle mulig­ heder for indflydelse, og prioriteres der 2.-6. juni Koldkærgård Skovdyrkningsaspekter ved rigtigt i dag? Ugekursus Prof. Bo Larsen skovrejsning Målet skal være en forøget gensidig Afdi. J. Neckelmann forståelse mellem forskere og praktike­ re. Praktikere undres over at der bruges *12. juni Arboretet Hvordan reagerer eksoter på relativt meget på fx. skovdød - skov­ Møde mv. Forstander S. Ødum klimaekstremer sundhed. De savner en større indsats inden for skovbrugets kerne - træpro­ 19. august Frijsenborg Fremtidens pyntegrøntdyrkning duktionen. Som det fremgår handler det Ekskursion Skovr. A. Billeschou udviklingstendenser og om det muliges kunst. forskningsbehov Formidling 27. august DMU, afd. f. Flora Naturindhold og skovdrift Et andet gennemgående debatemne Møde/ekskursion og fauna, Kalø i temaåret vil være formidling. Det er in­ gen hemmelighed at der har været en *18.-19. september Esrum skovd./ Bøgedyrkning. Forstmandens del kritik af at skovbrugsforskningen har Årsmøde Skovskolen manipulation med et været formidlet for passivt. Set med skovr. L.Toksvig kompliceret økosystem praktikerens øjne bedømmes nytten af forskningen ud fra hvordan den omsæt­ 1. oktober KVL, DFF Forskning for en bæredygtig tes til praksis. Temadag fremtid - fokus: Skov og Forskeren kan have et andet syn på samfund dette felt. Det er et problem at populari­ sering af forskningsresultater tager tid, 28. oktober Eldrup, Løvenholm Demo-anlæg på distriktsniveau men ikke er meriterende for forskeren. DJVK-kursus DJVK-EU En opprioritering af formidlingen kan ske på bekostning af kvaliteten og 3. november KVL, Sektion f. Unge forskere præsenterer mængden af forskningen. Inden for vis­ Aftenmøde Skovbrug se sektorer har dette ført til en adskillel­ se mellem forskning og rådgivning/for­ *10. december ? ? midling. Forskningscentret for Skov & Julemøde Landskab skal forestå det hele, og der­ for bliver det spændende at diskutere * Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Danske Forstkandidaters Forening den fremtidige strategi på dette felt. Arrangementer SCAN MICRON-SPRØJTER Skemaet viser en oversigt over tema­ Model (3 modeller) < årets aktiviter. Arrangementerne er - / A, »Bio Jet« med enkelte undtagelser - åbne for alle interesserede. Der vil i løbet af året KOMPLET MED: komme en kort foromtale i Skoven-nyt. t> Væskeregul. spredehoved Der skal knyttes bemærkninger til to t> Batteri dele af aktiviteterne: t> Batterioplader Ekskursionerne er arrangeret i sam­ t> 10 liter rygbeholder kJ—J, arbejde med Forskningscentret, Arbore­ t> Katalog med sprøjtetabel tet og Sektion for Skovbrug på KVL. Der er udvalgt distrikter med særligt interes­ TLF. 55 TT 33 24 sante forsøg, der samtidig kan dække £ SCAN FOREST as Fuld opladning på én nat. et fælles tema.

SKOVEN 3 1992 141 AKTUELLE TRÆPRISER KORT NYT

Hær slået ud Effekt Forhandlet Offentliggjort Gældende fra Næste forhandling af en spætte Bøg Den amerikanske hær må nu ændre Kævler 11. 12.1991 Skoven-Nyt 37/91 11. 12.1991 sine militærøvelser på den store base Svellekævler 30. 9.1987 Skoven-Nyt 1/92 1.1.1992 Fort Bragg i staten North Carolina. Den Bundgarnspæle 19. 1.1990 Skoven Nyt 1/92 1.1.1992 sjældne rød-kokarde spætte har nemlig etableret en koloni i de gamle, hule træ­ Eg er på den 60.000 ha store militærbase. Kævler 8.10.1990 Skoven-Nyt 1/92 1.1.1992 US Fish and Wildlife Service - som Bundgarnspæle 19. 1.1990 Skoven-Nyt 1/92 1.1.1992 varetager beskyttelsen af dyrelivet - har bestemt at kolonien skal bevares uanset Ask konsekvenserne for basens militære for­ Kævler 8.10.1990 Skoven-Nyt 1/92 1.1.1992 mål. Bundgarnspæle 19. 1.1990 Skoven-Nyt 1/92 1.1.1992 Der er nedlagt forbud mod at færdes inden for en radius af 60 meter fra de Ær 400 træer hvor spætterne holder til. De Kævler 11. 12.1991 Skoven-Nyt 37/91* 11.12.1991 frit tilgængelige områder på basen er Andet løv derfor kommet til at ligne et skakbræt. Kævler Skoven-Nyt 1/92* 1.1.1992 - Basen skal være en slagmark, men det er den ikke længere. Det er imod Nåletræ enhver militær doktrin, siger en irriteret Uafk. tømmer t 26. 2.1992 Skoven-Nyt 2/92 26. 2.1992 militærspecialist til ugebladet New Sci­ Korttømmer t 26. 2.1992 Skoven-Nyt 2/92 26. 2.1992 entist. Det tilføjes at den vigtigste sky­ Kassetræ t 26. 2.1992 Skoven-Nyt 2/92 26. 2.1992 debane, som har kostet 120 mio. kr i Lameltræ 16. 12.1991 Skoven-Nyt 38/91 16. 12.1991 anlæg, er lukket, fordi nogle af de hule D.K.I.-Træ 12. 12.1991 Skoven-Nyt 36/91 * 12. 12.1991 træer ved et uheld er blevet ødelagt. Impr.master mv. 22. 3.1991 Skoven-Nyt 1/92 1. 1.1992 Andre baser i Georgia og Louisiana Novopan-træ 3. 9.1991 Skoven-Nyt 1/92 1. 1.1992 har lignende problemer med mindre ko­ Brænde Skoven-Nyt 1/92* lonier af rød-kokarde spætter. Fuglen Pæle, lægter Skoven-Nyt 1/92* kræver fyrretræer over 60 år for at tri­ ves, og de findes efterhånden kun på militære områder, hvor der ikke foreta­ * Grønne priser, t Øst f. Storebælt dog uændret grønne priser, se Skoven-Nyt 36/91 og 10/92. ges hugst. For Kassetræ er der sorte priser, se 10/92. Den store opmærksomhed omkring rød-kokarde spætten skyldes at der kun findes 3-4000 individer, og den er der­ for klassificeret som truet art. SKOV- OG LÆPLANTER Politiken

Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og planter. Prisliste sendes gerne.

AARESTRUP PLANTESKOLE Traktorsalg 1991 v/Kurt Christensen - Aarestrupvej 162 - 74 7 0 Karup For tiende år i træk blev Valmet den Tlf. 86 66 17 90 mest solgte traktor i Norden. I Danmark er Ford den mest solgte, tæt fulgt af MF, Case, Fiat og JD, mens Valmet har en Egedød i Sverige sjette plads. I Sverige har man iagttaget spredte Det samlede traktorsalg i Norden dødsfald i egetræer. Skaderne sættes i blev på godt 15.000 stk, 31 % mindre forbindelse med den strenge vinter i 50 end året før. I Danmark var tilbagegan­ 86/87, som har beskadiget barken på gen "kun" 17%. rødderne og senere åbnet for angreb af Selvom styktallet går ned, bliver trak­ honningsvamp. Der er iagttaget noget torerne stadigt større. På ti år er effek­ tilsvarende herhjemme - se Skoven ten på traktorer solgt i Danmark steget 10/90. fra 80 HK til 100 HK, mens andelen af Egedøden i Sverige er undersøgt af 4-hjulstrukne traktorer er steget fra 25% Pia Barklund ved Sveriges Lantbruksu- til 75%. mversitet. Hun har fundet at alle skade­ de bevoksninger befinder sig i den syd­ Markedsandele for traktorer i 1991 (%): vestlige del af landet, hvor der så godt som ikke var noget isolerende snelag Norden Danmark ved udgangen af 1986. Desuden har Valmet 20,7 9,4 MF 15,6 14,9 det vist sig at skaderne findes på eks­ CASE/IH 13,7 14,8 ponerede sydhælder, lokaliteter med JD 11,6 12,7 tyndt jordlag og på vandlidende jorder. 10 Ford 10,2 15,9 Skogen Fiat 8,7 13,7 Øvrige 19,5 18,6 Snedybder i Sydsverige 31. december 1986. Egebevoksninger med skader er Ialt stk 1991 15260 2970 markeret. Ialt stk 1990 22257 3572

142 SKOVEN 3 1992 KORT NYT KLIMASTATISTIK NOGET OM GRANNÅLE JANUAR OG JULETRÆER 1992 Januar har som helhed givet en nedbør lidt lavere end normalt. De ti sidste dage i måne­ den var helt uden nedbør. Temperaturen har Der har af og til været spørgsmål frem­ sådan en myretue ville der jo gå 1000 som helhed været meget over normalen, dog me om hvor mange nåle der er på et liter nåle, eller ialt nåle fra 160 juletræer således at de tre første uger var 3-5 grader almindeligt juletræ. af den størrelse vi snakker om. Det bli­ varmere end det plejer, mens uge 4 var 1 Her er tallene. ver ialt til 67.420.800 altså over 67 milli­ grad koldere. I denne uge blev der i hele oner. Det er mange. landet målt ned til 6-9 frostgrader, enkelte Nåle på træer Skovbunden lige ved myretuen er steder ned til 10-12 grader. I de tre første uger blev det ned til 2-5 frostgrader over Hvis man tager et juletræ med en ikke renset for nåle, de hentes langt hele landet. Det har været meget blæsende højde på 2,20 meter, så når det lige til inde i skoven, undertiden op til hundre­ fra vestlige retninger de tre første uger. loftet når stjernen er sat på toppen. de meter. Myrerne er flittige. Februar har indtil den 24.2 budt på mildt Efter jul bærer man træet ned i fyrkæl­ vejr i hele perioden, som gennemsnit næsten deren sammen med de nåle der i julens Nåle i medicin 4 grader over normalen. Der har været målt løb er drysset på gulvet. Nålene kan også bruges til medicin i ned til 2-5 frostgrader i alle uger, især i uge 8 Efter et par uger i kælderen er resten samarbejde med myrerne. hvor det blev ned til 6-9 grader mange ste­ af nålene faldet af, og hvis man så I den norske bog "Anna i ødemarken" der. Der har dog også været næsten forår­ måler dem af i en litermål bliver det ialt fortæller Anna, at de om vinteren hente­ sagtige perioder, især i uge 7 hvor det næsten overalt blev op til 8-10 grader. Ned­ til 6,25 liter nåle. For nu ikke at gøre op­ de myretuer hjem og kogte dem. Det børen har været lidt over normalen, 2/3 af tællingen alt for langvarig, tager man et var godt mod gigt, sagde hun. mængden faldt i uge 7. æggebæger og finder så ud af at der Det skal nok passe, for da jeg var Sidste: Middeltemperaturen for hele ialt bliver 180 bægrefulde nåle. dreng, havde vi en gammel mand som februar blev 3,6 grader, og det er den fjerde Derefter hældes nålene i bægeret ud nabo, og han døjede meget med gigt. varmeste i dette århundrede. Den varmeste på et stykke papir, og så tælles nålene Han kendte et meget rabiat middel mod februar var i 1990 med 5,5 grader i gennem­ med omhu og tålmodighed. Der er gigt, idet han gik ud i granskoven til en snit. nemlig mange nåle i et bæger, helt myretue, tog alt tøjet af og rullede sig så nøjagtigt 2341 nåle. 180 bægre gange i en jævn blanding af nåle og myrer. Jeg 2341 giver ialt 421.380 nåle. Det er tænker at eet eneste bad var nok for mange. hele livet. Det er i hvert fald ikke samme luxus som fyrrenålebad. Nedbør,mm Januar 1/2-24/2 Nåle i myretuer En anden mand i byen fandt stor lin­ Amt Målt Normal Målt Men der kan laves andre regnestyk­ dring for sin migræne ved at gå en dag­ ker med disse nåle. Hvis vi nu havde lig tur i granskoven, og da der jo sker Nordjyllands 41 52 35 Viborg 45 61 38 ladet træet ligge i skoven og overladt en stor iltning der, skal det nok passe. Århus 39 54 27 nålene til myrerne, så kunne de have Selv har vi erfaret, at en tur i skoven Vejle 46 63 47 brugt dem til at bygge myretuer af, sidst på dagen er godt mod søvnløs­ Ringkøbing 56 66 46 d.v.s. de kunne ikke have lavet en hel hed. Ribe 50 62 47 tue af dem, højst begyndelsen til en tue. Der kan fortælles meget mere om Sønderjyllands 42 59 46 En myretue på 1. kubikmeter er godt grannåle. Fyns 34 48 30 nok stor, men ikke usædvanlig. Til H.R Dinesen, Åbenrå Vestsjællands 38 44 26 Nordøstsjælland 37 46 29 Storstrøms 32 46 25 Bornholms 22 54 45 Landsgennemsnit 42 55 37 GRØFTER! 30/12-27/1 27/1-24/2 Temperatur°C Målt Normal Målt 30 27 49 47 Middel 2,9 0,1 3,3 Absolut min. -7,2 -9,9 -6,4 Den direkte Absolut max. 8,9 6,8 8,8 forbindelse til perfekt Antal soltimer 51 37 59 im Antal frostdøgn 14 19 8 grøftearbejde. Antal graddage 395 474 386

Lille effektiv maskine. - • Gravning af nye grøfter • Gravning til vandrør Skovl med anlæg til almindelige Vindstyrke hyppighed, %, større end eller lig grøfter. - Rabatsko vi til dybe • Nedlægning af rør i overkørsler • Rensning af grøfter Målt Normal Målt grøfter samt grøfter i blødt • Gravning til dræn - Styrke 6 terræn. Desuden skovle på 300, • Planering af mindre veje samt spor 360, 500 og 1600 mm. - Til dræn, (hård vind) 30 17 20 vand og planering! HØJ KVALITET Styrke 8 FAST METERPRIS (hård kuling) 5 3 3 ENTREPRENØR Styrke 10 SILKEBORGVEJ 170 - ROGEN (storm) 0,2 0 0 8472 SPORUP - 86 96 81 81 JOHAN PEDERSEN BIL TLF. 30 27 49 47 Hyppigste vindretninger SW SW W,NW

SKOVEN 3 1992 143 Bullerjan varmer Danmark op på 20 minutter også ved fødderne..! %

f

4 De enkleste løsninger er tit de 75 % cirkulationsvarme. Vær miljøbevidst..! bedste...! Kun 25 % af den skabte energi bliver Med Bullerjan 8opnår du en effektiv Bullerjan8 -varmluftovn består af bøjede afgivet som strålingsvarme og 75 % udnyttelse af din forbrænding på 70 %. stålrør, som danner et cylindrisk liggende afgives som cirkulationsvarme. Derfor Effektiv, skånsom og sparsom. Et par brændkammer. er der aldrig fodkoldt med Bullerjan® minutter efter man har tændt op breder Kold luft suges ind fra gulvhøjde - bliver Bullerjan® er mest varm på træ og kul. sig en hyggelig varme. varmet op og sendes ud af rørene foroven. Den foretrækker fast brændsel, kløvet Bullerjan® er DIN- og EMPA-testet, Princippet skaber cirkulation og forde­ brænde, palletræ, profiltræ og resttræ. har VFK-tilladelse og har opnået kva­ lene ved dette er bl.a. at den varme luft Alt i alt energi til rimelige priser. litetsdiplom af det schweiziske forstfor- fordeler sig lynhurtigt og ensartet i rum­ Bullerjan ® kan bruges overalt. I villaer, bund. met. Stillestående hede undgås. butikker, lagerhaller, drivhuse og stalde.

Vi søger forhandlere

% sk5* >sV

i V s? BLÅKILDEVEJ 8 /i STUBBERUP DK 5610 ASSENS / TLF. 64 79 10 75 FAX 64 79 11 75 TO 30 26 77 46 V&C* A vA