Gang På Gang Brast Dæmningen Ved Grønsund Nor
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Gang på gang brast dæmningen ved Grønsund Nor I den første halvdel af 1800-tallet generalmajor Frederik Julius Haxt- i sig selv kunne landvindes med 105 drev Det Classenske Fideikommis hausen (1772-1834), i 1818 bestilt en hektar ny jord som udbytte, men nok « agerdyrkningsskolen for gode subjekter sagkyndig vurdering af, om det ville så vigtigt kunne et tilsvarende areal af bondestanden« på Næsgård som en være rentabelt at inddæmme Noret med lavtliggende enge blive sikret for søgsgård. Helt i tråd med dette ved Grønsund. mod de hyppige oversvømmelser med udfarende formål og tidens strøm- Landbrugskrisen i 1820’erne betød saltvand fra Grønsund. ninger havde den nytiltrådte direk- en udskydelse, men ideen dukkede op I 1844 sikrede Det Classenske Fi- tør for Det Classenske Fideikommis, igen og igen. Det lavvandede nor ville deikommis sig koncession på retten Noret ved Grønsund Inddæmmet nor på 110 hektar fra 1856, fire kilometer øst for Stub- bekøbing på Nordfalster. Varierende vanddybder fra 0,3 til 2,2 meter samt to holme. Også benævnt Næsgård Nor eller Grønsund Nor. Dæmningen blev gennembrudt af november-stormfloden 1872, men genopbygget. Afvandingsanlægget fornyet flere gange i de efterfølgende hundrede år, herunder gentagne forhøjelser af dæmningen. Noret var en integreret del af markbruget under Næsgård Agerbrugs- skole frem til lukningen i 2008. Drives i dag i forpagtning, men ejes fortsat af Det Classenske Fideikommis. Færgefart mellem Grønsund og Møn fra tidlig middelalder og helt frem til 1943. Den sidste færge »Grønsund« ligger i dag som restaurant- og mødelokaleskib i Københavns Havn ud for Strandgade 100. Kortene er fra 1776, 1889 og 1995. Guldborgsund Kommune. Koordinater: 6085702, 698655. GANG PÅ GANG BRAST DÆMNINGEN VED GRØNSUND NOR © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER 1 Det Classenske Fideikommis og Næsgård Agerbrugsskole Cand.theol. Johan Frederik Classen (1725- Formodninger om bestikkelse har aldrig der Næsgård Agerbrugsskole har sønnerne af 1792) var en norsk-dansk førkapitalist og kunnet dokumenteres ifølge Gyldendals Den godsejere, proprietærer og gårdejere i mere industrimand, som i 1756 grundlagde et Store Encyclopædi, der alligevel nævner mis- end 150 år kunnet lære landbrug. Fra skolen krudtværk og kanonstøberi. I 1761 solgtes tanken. Sikkert er det dog, at den enormt vel- er der i tidens løb udsendt mange ideer om virksomheden i Frederiksværk til kongen, havende industrimand indgik sine kontrakter grundforbedring og landvinding, men kun men Classen fortsatte dog som leder, og fra med den militære ledelse, samtidig med at for de udvalgte få. Næsgård har altid haft 1767 blev virksomheden gradvist tilbageskø- han selv havde høje poster i den samme le- tætte relationer til herregårdskulturen. Her det Classen. Han udvidede produktionen med delse. har prins Joachim stået i lære som landmand civile støberivarer, og efterhånden opnåede Efter Classens død blev ejendomme og den (1991-93), før han overtog Schackenborg Slot han store ordrer på leverancer til hær og flåde enorme formue overdraget til det stadigt ek- ved Tønder. på yderst gunstige vilkår. sisterende Det Classenske Fideikommis, der Som protektor for Det Classenske Fidei- bl.a. ejer og driver Corselitze Gods på Nord- kommis har dronning Margrethe også været falster og Fuglsang Gods på Sydøstlolland. tæt knyttet til skolen, indtil den måtte lukke I 1849 åbnede Næsgård Agerbrugsskole på i sommeren 2008 på grund af en elendig godsets jord, øst for Stubbekøbing, og det var økonomi. Den statelige hovedbygning på det Det Classenske Fideikommis, der få år se- Næsgård, der i dag huser en efterskole, blev nere gav Enrico Mylius Dalgas og kredsen bag bygget i 1907-08 til afløsning af den oprinde- den dansk-franske ingeniør den nødvendige lige skolebygning. Corselitze Gods ejer i dag økonomiske håndsrækning, da Det Danske 2792 hektar på Nordfalster. Hedeselskab skulle hjælpes i gang i 1866. Fotos: Wikipedia Commons, Stubbekøbing Lokal- På det inddæmmede Grønsund Nor un- historiske Arkiv. til at inddæmme Grønsund Nor og dæmningen og pumpes ud i sundet »vandsænkning«, dvs. dræning, og »en vig øst for Stubbekøbing mel- ved hjælp af to vindmøller. Dette pro- ferskvand fra nedbør og opland skulle lem vandmøllen og Karlsfeldt«, men jektforslag blev godkendt, dog med også tillades at oversvømme arealerne først i 1847 blev der bestilt et regulært en dampmaskine som pumpekraft i for derefter at udpumpes, indtil jor- udtørringsforslag. Det skulle i detal- stedet for den ene vindmølle. den var »udfersket«, men i praksis lod jer beskrive, hvordan Noret kunne Så gik arbejdet i gang. Noret blev det sig ikke gøre. Pumpeanlægget var inddrages som agerbrugsjord under adskilt fra Grønsund i løbet af 1854 fejlplaceret. Det lå for højt i terrænnet, Næsgård Agerbrugsskole, der i 1849 ved en knap 700 meter (1100 alen) så vandstanden kunne ikke sænkes til- trådte i fuld virksomhed som land- lang dæmning, der blev gravet land- strækkeligt. brugsskole med 25 elever om året. kanaler og opstillet en dampmaskine Efter forslaget skulle der opføres med vandsnegl. I løbet af 1855 blev en lav dæmning mod sundet i en havvandet pumpet ud, men først nu Dæmningsbrud truer højde af 1,8 meter over daglig vande. begyndte problemerne for alvor. Det inddæmmede land var en skuf- Nedbør og tilstrømmende vand fra de Jorden viste sig vanskelig at gøre felse, og op gennem 1860’erne gav omgivende arealer skulle opfanges af dyrkbar. Efter de sagkyndiges anvis- det kun et ringe udbytte af græs. en landkanal og ledes uden om ind- ninger skulle bunden udluftes ved god Afvandingsanlægget måtte bygges 2 DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER © KJELD HANSEN GANG PÅ GANG BRAST DÆMNINGEN VED GRØNSUND NOR Der køres vand ud fra Næsgård med studeforspand til malkekøerne, der alle gik med dækken mod kulde og insektbid. I perioden 1929‑1939 var Næsgårds kvægbestand den højestydende blandt større danske kvægbesætninger, bl.a. fordi kultiveringen af de inddæmmede arealer gav et bedre sommerfoder. Billedet er fra perioden 1915-25, og det er Grønsund og Møn i baggrunden. Foto: Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. om, og efter opførelse af et nyt pum- svømmet. Selv den store dæmning første dræning i 1872 været temmelig peværk og en forbedret udgrøftning »svajede«, påstod Norets tilsynsmand mangelfuld, og dette blev mere iøjne- i 1871 tegnede fremtiden sig lysere. senere, men han satte ryggen imod, faldende, efterhånden som kravene Sommeren 1872 gav så god en havre- »og så holdt hun!« til jordens ydeevne og kendskabet til høst, at den blev fremhævet i rosende Da kystvejen var en offentlig vej, rationel dræning voksede. Da et for- toner af agerbrugsskolens forstander måtte amtet forhøje fundamentet søg viste, at en omdræning af bakke- N.C. Fangel. med en meter og beskytte vejen mod skråningerne gav overraskende gode Men så indtraf katastrofen. havet med betonglacis og en regulær resultater, blev det besluttet at om- Ganske vist gik der ingen menne- betonmur. Et endnu voldsommere dræne. Rørledningerne blev nu lagt skeliv tabt, men stormfloden 13. no- nytårshøjvande indtraf 30. december skråt mod bakkefaldet, og der benyt- vember 1872 ødelagde store værdier 1913, men denne gang skete der ingen tedes større rør. på Nordfalster. Grønsund-dæmnin- større ulykker på dæmningerne. Erfaringerne fra Noret og andre gen var blandt de ramte. Den blev sim- inddæmmede arealer havde vist, at pelthen skyllet væk. En ny dæmning de værdifulde enggræsser behøvede blev straks opført, men allerede i 1874 Mere pumpekraft en lav vandstand fra efterår til forår og var det galt igen. Den nye dæmning Efter at vandstanden var blevet sæn- en forholdsvis højere vandstand om kunne heller ikke modstå ekstraor- ket med det nye afvandingsanlæg i sommeren, når planternes vækst var dinært højvande, så den måtte atter 1872, og de store oversvømmelser på sit højeste. bygges højere. efter stormfloden pumpet ud, blev de I 1908 blev Hedeselskabet anmodet Denne gang fulgte man det oprin- inddæmmede arealer atter bragt un- om en vejledning vedrørende en mere delige projektforslag og byggede en der kultur. Fra omkring 1880 gav de fuldstændig afvanding af dels Noret 2,5 meter høj vold mod sundet. Hel- fortrinlige udbytter i græs og kløver, og dels de »østre arealer«. ler ikke det var nok, og igen i 1883 men engjorden måtte dog af og til Resultatet af selskabets under- trængte saltvandet ind i Noret. Med dyrkes med korn for at holde ukrudt søgelser blev, at dampmaskinen og store bekostninger måtte der nu op- og mindre værdifulde græsarter nede. dens snegl suppleredes med en kraf- føres en dæmning i hele 3,8 meters Efter århundredskiftet blev en del tig vindmotor, der kunne trække to højde over daglig vande, før man af den højestliggende jord drænet og snegle, af hvilke den ene var i stand til havde fået et holdbart dæmningsan- udnyttet til dyrkning af korn, senere yderligere at sænke vandstanden. Ka- læg. også til græsfrøavl. Med inddæmnin- nalerne blev uddybede, og det hjalp, Men det udtørrede Nor var ikke sik- gen havde Næsgård Agerbrugsskole men i fugtige år og med vindstille un- ret mod »bagholdsangreb«. næsten fordoblet sit tilliggende til der stærke tøbrud indtraf der igen og Nytårsaften 1904 blev diget langs ca. 300 hektar, hvoraf halvdelen var igen oversvømmelser. kystvejen nord for »Skovboleddet« gammel agerjord, mens resten var de I de hårde isvintre, når landkanalen gennembrudt, og havvandet strøm- indvundne arealer samt tilstødende bundfrøs, viste det sig at være meget mede ind fra øst. Markerne fra Lol- eng- og mosestrækninger. uheldigt, at pumpestationen