Kvinder I Statsråd Kvinder På Tinge Prolog

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kvinder I Statsråd Kvinder På Tinge Prolog Kvinder i statsråd Kvinder på tinge Prolog Vi kipper med flaget, når oldemor fyl- Da min moster blev født, havde kvinder der rundt. Vi kipper med flaget, når et ikke stemmeret, da jeg blev født, havde lille barn bliver født, for slægt skal følge kvinder ikke arveret til tronen, da min slægters gang. Vi kipper med flaget ved ældste datter så dagens lys, havde kun jubilæer og festlige lejligheder, og vi en håndfuld kvinder været ministre. sænker det på halv, når vore kære ikke er mere. I denne bog kipper vi med flaget for de 64 kvindelige ministre, der sammen med Hver eneste gang, vi kipper med flaget, monarken har siddet i statsråd. De aller- stopper vi op og tænker: hvad var det nu, fleste med en dronning for bordenden, der skete? Hvor er vi nu, og hvor vil vi det nyeste hold sågar med en kvindelig hen? Runde fødselsdage, jubilæer, de nye statsminister. små og de gamle, der gik bort, det får os mennesker til at tænke. Tænke på liv og Det er ikke sket uden kamp. Vi har knok- død. Tænke efter. let, vi har festet, vi har sunget, og vi har grædt vore modige tårer. Krigsdøtrene I januar 2012 fejrer Dronningen sine 40 flyttede verden. Nu er næste generation år på tronen, så flages der overalt i Dan- klar til at tage over. nevang. Der kippes med flaget, og der tænkes efter. Kvinders vilkår har ændret Det kan vore børn og børnebørn glæde sig dramatisk i de fire årtier: hjemme, i sig over. Både tøserne og fyrene. Det er uddannelserne og på arbejdsmarkedet. fremtidens Danmark. I politik er der flere kvinder end nogen- sinde. Jytte Hilden 2 Ligestilling Ligestilling er en kamp, der aldrig afslut- Denne historiske udvikling kan ses og sen – sad der, da Dronning Margrethe II tes, og som ikke kun handler om kvinder forstås i mange forskellige billeder. den 15. januar 1972 for første gang som re- og mænd. gent sad for bordenden i Statsrådssalen, Det har stor symbolsk betydning, at Dan- og i 1973 vendte Venstres Nathalie Lind Men den største revolution i det danske marks statsoverhoved de seneste 40 år tilbage som minister. Så 58 af Danmarks- samfund de sidste hundrede år er kvin- er en kvinde, og at Danmark i oktober historiens 64 kvindelige ministre har sid- dernes helt ændrede stilling i samfun- 2011 har fået sin første kvindelige stats- det i Dronning Margrethes Statsråd. dets liv. minister. Det fortæller en vigtig facet af Danmarks Målt med historiens alen har vi bevæget Folketinget og Ligestillingsministeriet har historie – især de seneste 40 år. os med stormskridt væk fra en tid, da de i forbindelse med Dronningens 40 års fleste kvinder var ulønnet og usynlig ar- regeringsjubilæum i januar 2012 valgt at Mogens Lykketoft bejdskraft i familiens lukkede verden, til udsende denne lille bog med billeder og Formand for Folketinget et samfund, hvor mænd og kvinder delta- portrætter af de foreløbig 64 kvinder, der ger på arbejdsmarkedet på lige fod. Og vi har været udnævnt til ministre og derfor Manu Sareen har bevæget fra en tilstand, hvor kvinder har haft sæde i Statsrådet. Ligestillingsminister havde langt færre borgerlige rettigheder end mænd, til en indlysende lige ret til at Det første navn og den eneste kvinde i stemme og indtage embeder. Kong Christian X’s tid (1912-47) var Nina Bang. Under Kong Frederik IX (1947-72) På Tronfølgerens 18 års fødselsdag Det er vort samfund blevet langt rigere af kom otte navne til. To af dem – socialde- den 16. april 1958 introducerede Kong – både menneskeligt og økonomisk. mokraterne Eva Gredal og Dorte Benned- Frederik IX sin ældste datter til Statsrådet. 4 Kvinder i statsråd Prismelysekrone og høje hæle Grundloven definerer statsråd. Men reg- For bordenden sidder monarken. Kongen. lerne er faktisk fra før, vi for alvor fik demo- Det blev dog anderledes en blæsende, krati her til lands, for statsråd blev indført mørk og kold aften lige efter nytår for fyrre 22. marts 1848, mere end et år før Juni- år siden. Kongen døde 14. januar 1972, grundloven. Så statsråd er en historisk og Tronfølgeren, Kongens ældste datter, størrelse, men sandelig også en institu- efterfulgte sin far på tronen. Dagen efter tion, som spiller en præcis rolle i dagens sad Dronning Margrethe II for bordenden politiske Danmark. i sit første statsråd som monark. I statsråd deltager regeringen, Dronnin- Omkring bordet sad kun to andre kvin- gen og Tronfølgeren. Statsrådssekretær der: socialminister Eva Gredal og kirke- er Statsministeriets departementschef. minister Dorte Bennedsen. Statsminister Alle regeringens lovforslag fremlægges, Jens Otto Krag sad ved Dronningens ven- for de kan ikke fremsættes, før både dron- stre side. Regeringen gik af for et split- ning og en minister har skrevet under. sekund senere at tilbyde Dronningen at fortsætte. Det samme gælder love vedtaget i Fol- ketinget, de er ikke gyldige uden Dron- Dronningen bad regeringen fortsætte, ningens underskrift. Og i statsråd giver og det gjorde den så. Hvad ellers? Der Dronningen sit officielle samtykke til kon- havde jo ikke været valg, og regeringen Frihed, lighed og klædeskab 01.04.1959. »Social-Demokraten«, som i dag skifter navn til »Aktuelt«, gelige forlovelser og ægteskaber. Der skal var ikke kommet i mindretal. Formalia er har indledt en kampagne for at forandre den nuværende regents, prinsesse Margrethes paaklædning til være orden i tingene. formalia. En ny monark vælger sin egen at være i stil med nutidens teenagers. 6 7 regering, men i et ægte demokrati er det dronningens venstre side, og til højre sid- nu vælgerne, der bestemmer. Ellers hed- der regeringens nummer to, Margrethe der det statskup. Vestager. Med sig ved bordet har de på spindesiden syv andre kvinder. Hvis Dronningen er forhindret i at del- tage i statsråd, så overtager Tronfølgeren Statsråd afholdes efter behov, som regel er eller en rigsforstander. Det kan være én det onsdag formiddag. Statsrådslokalet er fra arvefølgen. Prinsesse Benedikte har til statsråd, og der er ikke offentlig adgang. været rigsforstander. Men det kan også Lokalet ligger i stueetagen i den kongelige være en myndig person, der er dansk fløj på Christiansborg med vinduer ud statsborger og medlem af den evange- mod Slotspladsen. Der er højt til loftet, et lisk-lutherske kirke. ovalt bord, guldstole med rødt betræk og et lille bord til statsrådssekretæren. Dronning Ingrid underskrev sommeren 1972 Grundloven i Statsrådet og blev Rummet er enkelt udsmykket med drama- rigsforstander. Hun blev både den første tiske billeder af Danmarks religiøse historie kvinde og den første uden for arvefølgen, fra oldtiden til nu. Kunstneren er J. L. Lund der fik den rolle. Så på den kongelige side (1777-1867), nok mest kendt for billedtæp- har tre kvinder været i statsråd. pet med Akropolis på Det Kongelige Tea- ters gamle scene på Kongens Nytorv. På den politiske front blev Nina Bang i 1924 verdens første demokratisk valgte Malerierne stammer fra arkitekt C. F. Han- kvindelige minister, og der skulle gå sens andet Christiansborg. Det brændte i mange år, før den næste dukkede op i oktober 1884. Et nyt, det tredje og det, vi Statsråd 09.10.1984. På Husligt Danmark. Fanny Jensen kom til i 1947. Alt kender i dag, blev taget i brug 1918. Det år, Arbejder Forbunds kongres i alt har 64 kvinder været ministre. kvinder for første gang blev valgt til Rigs- udtalte forbundsformand Bodil dagen. Fire til Folketinget og fem til Lands- Mogensen, at de borgerlige er Her ved udgangen af 2011 sidder Helle tinget. Kvinder fik valgret med grundloven ved at bide sig fast. Thorning-Schmidt som statsminister ved af 5. juni 1915. 8 9 Når der er statsrådsmøde, ankommer ministrene i pænt tøj. I gamle dage hed det kjole og hvidt, og statsrådssekretæ- ren var i uniform med sabel. I dag har nogle slips, andre går på høje hæle, og sagerne ligger i røde mapper under ar- men. Der småsnakkes hyggeligt om stort og småt i lokalet foran statsrådssalen. Statsrådet samlet 1. december 1972 for at under- skrive Danmarks indtræden i fællesmarkedet. »En underlig stiv forestilling«, skrev statsminister Anker Jørgensen i sin dagbog om sine første stats- råd med Dronning Margrethe. Det er kutyme, at alle klæder sig i pænt tøj til statsråd. Anker Jørgensen er blevet irettesat af sine egne ministre for engang at møde op i tweedjakke. Til gengæld havde den daværende statsminister ikke meget til overs for monarkens garderobe: »Hun har hver gang ny kjole på, sjældent køn, hun burde have en bedre rådgiver til sit tøj«, skrev han i sin dagbog. 10 Formalia, politik Dronningen fortæller selv: og statsråd »Hvad Krag måske ikke var klar over, det var, at jeg er tilstrækkelig velopdragen til at vide, Jens Otto Krag, som var statsminister i hvor jeg skal holde nallerne for mig selv. Jeg januar 1972, skriver i sin dagbog: vil også tro, at han tænkte, at pigebarnet var meget ung. Og hvordan skulle det nu gå med »Kongen er en flink mand, vellidt og vel- en ny dronning? Jeg følte selv, at jeg var meget menende, uden politiske tanker og uden ung. De fleste mennesker, jeg havde at gøre lyst til at bruge mere af sin eller vores tid med, var onkel-generationen. På den anden på de nødvendige funktioner end nødven- side var det egentlig vældig rart, for så behø- digt. Vi har statsråd, der varer mindre end vede man ikke lade som om, man var lige så 20 minutter. Og han er stabil i humør og klog som dem. For det vidste de jo godt, man omgangstone. En ny dronning kan blive ikke var.« Spildtid 2004. Den radikale vanskeligere i samarbejdet. Hun er desuden Niels Helveg Petersen ønsker politisk vidende, hvilket ikke nødvendigvis er Citat fra Annelise Bistrup: »Margrethe«.
Recommended publications
  • Bet. O. Lovf. Vedr. Lønmodtagemes Garantifond 103
    Bet. o. lovf. vedr. Lønmodtagemes Garantifond 103 Til lovforslag nr. L 18. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation) [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. be- Lovforslaget blev fremsat den 23. februar handling redegøre for sin stilling til lovforslaget. 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til finder generelt, at det er en god ide med en fælles behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. beskyttelse af arbejdstagere ved en arbejdsgivers insolvens. Møder Desværre må Dansk Folkeparti erkende, at der Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. tilsyneladende ikke vil være en garantifond for alle lande. Det fremstår uklart, hvornår direkti- Tidligere behandling vet er implementeret i alle EU-lande. Dette Lovforslaget er en noget ændret genfremsæt- aspekt frembyder tvivl om sikkerheden mod telse af lovforslag nr. L 137 fra folketingsåret misbrug af Lønmodtagernes Garantifond i den 2004-05, 1. samling. De høringssvar, beskæfti- transnationale situation, hvilket er uheldigt set gelsesministeren sendte til udvalget i forbindelse ud fra den danske situation. med behandlingen af L 137, er blevet omdelt i Dansk Folkeparti finder, at det burde være så- udvalget. Beskæftigelsesministeren sendte den dan, at lande, der ikke har en garantifond, ikke 23. februar 2005 et nyt høringsnotat til udvalget. burde kunne være med i ordningen, før en sådan Spørgsmål fond er oprettet i pågældende land. Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæfti- På samme vis bør et land, der ikke har imple- gelsesministeren til skriftlig besvarelse, som menteret direktivet, ikke være med i ordningen.
    [Show full text]
  • Udkast Tillægsbetænkning Forslag Til Lov Om Ændring Af Lov Om Folkeskolen
    Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 52 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2013-14 Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 0. december 2013 Udkast til Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse) [af undervisningsministeren (Christine Antorini)] 1. Udvalgsarbejdet 2. Indstillinger [og politiske bemærkninger] Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til <> 1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev ef- Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og ter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under- Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af- visningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. de- givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og cember 2013. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. de- havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger cember 2013, hvorefter det blev henvist til fornyet behand- eller politiske udtalelser i betænkningen. ling i Børne- og Undervisningsudvalget. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Møder Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i et møde. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • Kabinettsumbildung Dänemark
    LÄNDERBERICHT Konrad-Adenauer-Stiftung e.V. DÄNEMARK CATJA C. GAEBEL 22. Februar 2010 Kabinettsumbildung in Dänemark www.kas.de NEUE ZEITEN FÜR RASMUSSENS KABINETT www.kas.de/london Sieben neue Minister übernehmen heute Larsen Kommentator der Zeitung zum ersten Mal ein Ministerium und acht Berlingske Tidende. Kabinettsmitglieder wechseln ihre Ressorts. Der dänische Premierminister Die neue Verteidigungsministerin Lars Løkke Rasmussen kann mit dieser Kabinettsumbildung das geerbte Kabinett Gitte Lillelund Bech (Liberal) wird die seines Vorgängers, des NATO erste Frau sein, die das Amt des Generalsekretärs Anders Fogh Verteidigungsministers besetzt. Damit Rasmussen, zur Seite legen und kann wird sie ein schweres Erbe in einem somit sein eigenes Kabinett vorzeigen. Es Ministerium übernehmen, welches bislang soll neue Zeiten widerspiegeln. von einem beliebten, aber führungsschwachen Minister besetzt Neue Zeiten geleitet wurde. Ihre Aufgabe wird es sein, das Ministerium wieder ins Gleichgewicht Der Winter in Dänemark ist dieses Jahr zu bringen. kalt, sehr kalt. So viel Frost und Schnee gab es seit dem Winter 1962-63 nicht. Der Kampf mit den Regionen, das Budget Frostig war auch seit einiger Zeit die und die Überbezahlung privater Stimmung im Kabinett von Krankenhäuser, sowie ein unkoordinierter Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen. Notdienst waren seit langem Themen, die Daher kam es nicht überraschend, dass als kranker Teil am Premierminister Rasmussen die Analogie Gesundheitsministerium klebten – und des eisigen Winters bei der Präsentation für die nun Gesundheitsminister Jacob seines neuen Kabinetts benutzt. Mit Axel Nielsen (K) trägt und die Regierung seinem neuen „Team“ möchte verlässt. Sein Nachfolger ist Bertel Rasmussen „neue Zeiten“ einläuten und Haarder (Liberal), ehemaliger das „Klima wieder auftauen“, um die Bildungsminister und Veteran in der Finanzlage und das Wachstum wieder bürgerlichen Regierung.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Videreanvendelse Af Den Offentlige Sektors Informationer [Af Videnskabsministeren (Helge Sander)]
    Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) L 141 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2004 -05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 1. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer [af videnskabsministeren (Helge Sander)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2005 og var til 1. behandling den 3. maj 2005. Lovforsl a- get blev e fter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring . Den 18. marts 2005 og den 6. april 2005 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udval- get. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dicar. Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 6 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørg smål til videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Det Radikale Venstres medlem mer af udvalget støtter lovforslaget , idet de understreger opbaknin- gen til det generelle formål, at samfundsnytten af data, der indsamles af det offentlige, maksim e- res. Det Radikale Venstre understreger, at dataadgang bør være så økonomisk og praktisk tilgænge- lig som muligt, og fokuserer der for særligt på kravet om åbne standarder for dataadgang. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    [Show full text]
  • Betænkning\ Over\ F)
    Arbejdsmarkedsudvalget L 9 - Bilag 6 Offentligt Folketinget 2006 - 07 Til lovforslag nr. L 9 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. november 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) [af beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslagtil lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den5. oktober 2006og var til 1. behandling den27. oktober 2006. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har indenfremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe- rensendte den 11. september 2006dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 300(folketingsåret 200506). Den 17. oktober 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 7spørgsmål til beskæftigelsesministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurinog Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænk ningens afgivelse ikke repræsenteret medmedlemmer i udvalget oghavde dermedikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. Enoversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer: »01. I § 56 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§55, stk. 4« til: »§55, stk. 6«.« [Redaktionel ændring] Bemærkninger Til nr. 1 Der er tale om enkonsekvensændring som følge af, at der i lovens §56a, stk. 2, 2. pkt., henvises til § 55, stk.
    [Show full text]
  • National Strategy to Prevent Violence in Intimate Relations
    National Strategy to Prevent Violence in Intimate Relations Danish Government – June 2010 2 Foreword No woman, man or child should face violence in their daily life. Violence in intimate relations, also called domestic violence or spouse abuse, can never be accepted by a society that believes in equality and personal freedom. It is essential for the Government to fight violence in intimate relations. Violence is an expression of a lack of respect for the person who is the target of the attack. It is an expression of lack of equality. Living with violence is utterly and completely degrading. The Government wants to promote a changed attitude that embraces women, men, co‐workers, friends and neighbours. Violence within the family is not a private problem. We all must stand together, put our foot down, and say no to domestic violence. But words are not enough. We must also act. Since 2002 the Government has waged – in two separate action plans – a determined fight to combat domestic violence. Fortunately we can see that the effort has had an effect: there are fewer victims of battery, and the victims themselves are more aware of their opportunities to get support and concrete help and how to come forward and take action. But we have yet to achieve our goal. We must keep up the hard work. Approximately 28,000 women and 9,000 men are the victims of domestic violence each year, approximately 21,000 children live in homes where domestic violence occurs, and one in ten young women has been abused by a partner.
    [Show full text]
  • Politisk Kronik 1. Halvår 2011
    Politisk kronik 1. halvår 2011 Lars Bille, Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected] På baggrund af den øgede opmærksomhed ikke var tilfældet for dem, der allerede var efterlønsspørgsmålet fi k i de sidste måneder på efterløn. Hermed havde han præsenteret af 2010 og den annoncekampagne Venstre de overordnede rammer for det forslag til en gennemførte lige op til årsskiftet, var for- tilbagetrækningsreform, som regeringen ville ventningen i kommentatorkorpset, at stats- fremlægge senere på måneden. minister Lars Løkke Rasmussen ville komme med noget nyt om regeringens holdning til Et par dage efter statsministerens tale gen- efterlønnen i sin nytårstale. Forventningen tog De Konservatives leder udenrigsminister blev indfriet. Lene Espersen offentligt atter en gang en af partiets mærkesager, nemlig, at en borgerlig Han sagde, at den demografi ske udvikling vi- regering efter det valg, der senest skulle af- ste, at der fremover blev færre unge og fl ere holdes til november 2011 fortsat ville arbejde ældre, og at hver gang fem forlod arbejds- på at få nedsat topskatten og selskabsskatten. markedet for at gå på pension, var der kun Det var lige vand på oppositionens mølle. fi re til at tage over. Derfor var det nødven- Den tolkede det således, at nu kunne væl- digt, at der blev fl ere om at arbejde i fl ere år gerne tydeligt se, at en borgerlig regeringen ellers var der ikke økonomi til at betale for ville afskaffe en vigtig velfærdsordning for at kernevelfærden i fremtiden. Dette modvirke- give økonomisk råderum for skattelettelser til de efterlønsordningen. Desuden kostede den de bedrestillede og erhvervslivet.
    [Show full text]
  • Bilag Til: Reformer Og Praksis – Uddannelserne I Folketingsåret 2014-2015 Ved Signe Holm-Larsen
    Bilag til: Reformer og Praksis – Uddannelserne i folketingsåret 2014-2015 ved Signe Holm-Larsen Bilag 1. Udvalgssammensætning på uddannelsesområdet i folketingsåret 2014-15 1. samling (8.10.2014-18.6.2015): Børne- og undervisningsudvalget: Uddannelsesudvalget (Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser): 1 Ane Halsboe-Larsen (S) 1 Jeppe Bruus (S) 2 Julie Skovsby (S) 2 Jesper Petersen (S) 3 Karin Gaardsted (S) 3 Mette Reissmann (S) 4 Annette Lind (S) 4 Rasmus Prehn (S) formand 5 Orla Hav (S) formand 5 Simon Kollerup (S) 6 Rasmus Horn Langhoff (S) 6 Ole Hækkerup, fra 25.10.14 Yildiz Akdogan (S) 7 Troels Ravn (S) 7 Trine Bramsen (S) 8 Lotte Rod (RV) næstformand 8 Lotte Rod (RV) 9 Jeppe Mikkelsen (RV) 9 Liv Holm Andersen (RV) 10 Marlene B. Lorentzen (RV) 10 Jeppe Mikkelsen (RV) 11 Annette Vilhelmsen (SF) 11 Annette Vilhelmsen (SF) 12 Trine Mach (SF) 12 Jonas Dahl (SF) 13 Rosa Lund (EL) 13 Pernille Vigsø Bagge (SF) 14 Lars Dohn (EL) 14 Pernille Skipper (EL) 15 Henning Hyllested (EL) 15 Rosa Lund (EL) 16 Karen Ellemann (V) 16 Bertel Haarder (V) 17 Peter Juel Jensen (V) 17 Kristian Jensen (V) 18 Finn Thranum (V) 18 Karen Ellemann (V) næstformand 19 Louise Schack Elholm (V) 19 Esben Lunde Larsen (V) 20 Anni Matthiesen (V) 20 Tina Nedergaard (V) 21 Tina Nedergaard (V) 21 Mads Rørvig (V) 22 Jens Ejner Christensen (V) 22 Anne-Mette Winther Christiansen (V) 23 Alex Ahrendtsen (DF) 23 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) 24 Bent Bøgsted (DF) 24 Marie Krarup (DF) 25 Marie Krarup (DF) 25 Alex Ahrendtsen (DF) 26 Martin Henriksen (DF) 26 Christian Langballe (DF) 27 Merete Riisager (LA) 27 Merete Riisager (LA) 28 Thyra Frank (LA) 28 Villum Christensen (LA) 29 Lene Espersen, fra 1.11.14 Daniel Rugholm 29 Lene Espersen, fra 11.11.14 Per Stig Møller (KF) (KF) 2.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 25. september 2021 2014/1 BTL 56 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.) [af undervisningsministeren (Christine Antorini)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2014 og var til 1. behandling den 20. november 2014. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 10. september 2014 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2013-14) BUU alm. del – bilag 225. Den 6. november 2014 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. 2. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette
    [Show full text]
  • Klar Besked Til Alle Tina Nedergaard En Leder Skal Uden Omsvøb Sige Det Man Vil, Og Det Man Ikke Vil
    Skolelederforeningens { NR.02 MARTS 2011 kommunikationsmagasin } moderne skoleledelse LUKKER, LUKKER IKKE 7 SKOLER SKAL LUKKE MEN HVILKE? SKRIVEBORDS- GENERALER DU'R IKKE KLAR BESKED Anmeldelser Årsmøde TIL ALLE Psykodynamisk ledelse TINA NEDERGAARD Tvivl er et grundvilkår i mange beslutningsprocesser, men det må ikke stoppe handlekraft eller ærlighed denne gang ledelse sparring portræt kommunikation analyse politik Hvordan ser din drømmeskole ud? f tol e !arfe vr Opbevaring som ikke tager plads læsehjørne mindre larm Vind møbler for 100.000 kr. Kinnarps sætter fokus på vigtigheden af et godt læringsmiljø med kampagnen „Fremtidens klasselokale“, der er en konkurrence for lærere og elever i alle 4. og 5. klasser landet over. Kinnarps har i mere end 60 år skabt komplette indretningsløsninger til den private og offentlige sektor - fra kontorer, skole- og uddannelses - Din skole kan også være med i konkurrencen om at skabe miljøer til pleje- og sundhedssektoren. jeres drømmeskolemiljø, hvor hovedpræmien er møbler fra Læs mere på www.kinnarps.dk Kinnarps til en samlet værdi af 100.000 kr. Læs mere om kampagnen, kon kurrencereglerne og de flotte præmier på NC RE E www.kinnarps.dk/fremtidensklasselokale R U K Mød os på Skoleledernes Årsmøde 2011, stand 1649, N O K FREMTIDENS og hør mere. KLASSELOK ALE Telefon: 70 15 10 10 · www.kinnarps.dk · e-mail: [email protected] Annonce til Plenum A4.indd 1 21-02-2011 12:30:59 leder ACCEPTABELT Alle OK-aftaler er i hus! De handler først og fremmest om løn. Som ventet blev det meget smalle forlig, som ligner hinanden i staten, regionerne og kommunerne.
    [Show full text]
  • Betænkning\ Over\ F)
    Arbejdsmarkedsudvalget L 195 - Bilag 9 Offentligt Folketinget 2006 - 07 Til lovforslag nr. L 195 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp m.v.) [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1. behandling den 19. april 2007. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe- ren sendte den 12. marts 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 185. Den 28. marts 2007 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 11. og den 18. april 2007 sendte beskæftigelsesministeren yderligere høringssvar til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 anonym skriftlig henvendelse. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse. Spørgsmål Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretal- let vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.
    [Show full text]