Oktober 2015 Månedens Tema På DR P6 Beat Hør Udsendelsen "P6 Beat Elsker Gasolin" På DR P6 Beat Lørdag Den 10
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Oktober 2015 Månedens tema på DR P6 Beat Hør udsendelsen "P6 Beat elsker Gasolin" på DR P6 Beat lørdag den 10. oktober kl. 10-16 Månedens tema i GAFFA PLUS GAFFA, nordens største musikmagasin, har tidligere bragt anmeldelser og artikler om Gasolin, som du kan læse på GAFFA.dk. Find mere om Gasolin på GAFFA.dk samt tilbud på musik og merchandise i GAFFAs medlemsklub GAF- FA Plus. Månedens tema på Bibzoom Læs artikler om månedens tema og lyt til musikken. Redaktion: Niels Mark Introduktion til Gasolin’ (Kilde: Wikipedia) Gasolin' var en dansk rockgruppe, der blev dannet i 1969 og eksisterede ni år frem. Gruppen bestod af Wili Jønsson, Franz Beckerlee, Bjørn Uglebjerg – senere erstattet af Søren Berlev– og Kim Larsen som forsanger. Gasolin' blev 1970'ernes absolut mest populære danske rockorkester, og både plader og koncerter solgte i et hidtil uset omfang. Orkesteret forsøgte flere gange at skabe et internationalt gennembrud, men succesen rakte kun til de øvrige nordiske lande. Senere har Gasolin' opnået enorm succes i dansk rockmusiks historie, og gruppen har nærmest fået mytologisk status. Musikken, de store ambitioner og det anspændte forhold mellem Franz Beckerlee og Kim Larsen, der på én gang var drivkraften i bandet, og det, der ledte til bandets opløsning, var med til at holde myten om Gasolin' i live. Gasolin' nyder stadig voldsom popularitet i Danmark, hvilket blev understreget da bandet i 2003 udgav the Black Box – en samling af de oprindelige danske udgivelser (GAS 1 – 7 + Live Sådan). Boxsættet lå 109 uger på pladebranchens top-40 liste over mest solgte albums i Danmark. Bokssættet med de i alt ni Gasolin' plader er pt. (september 2014) solgt i 130.000 eksemplarer, hvilket er 1,17 millioner plader. Deres produktion tæller rock-klassikere som "Det var Inga, Katinka og Smukke Charlie på sin Harley", "Kvinde Min", "Sirenesangen", "Rabalderstræde", "Masser af Succes", "This Is My Life" og "Strengelegen". Musikalsk lænede Gasolin' sig op ad samtidens internationale rocklyd, mens deres tekster var særpræget danske. Tek- sterne var ofte humoristiske og satiriske, og kunne næsten minde om revyviser – tilsat melodiøs og karakteristisk rock- musik. Lige som revyteksterne, kunne Gasolin's numre være politiske og samfundskritiske, men de blev altid leveret med et særligt lune. Den revyagtige stil kan bl.a. tilskrives, at Gasolin' fik hjælp af Mogens Mogensen til nogle af deres tekster. Gasolin's danske succes toppede i 1976, hvor de bl.a. optrådte for en fyldt Idrætspark som opvarmningsband til en kon- cert med Bonnie Raitt. Gasolin' kunne nærmest ikke blive større, og rettede derfor blikket mod USA i foråret 1977. Men den amerikanske afdeling af CBS var ikke interesseret i at lancere det danske band i USA, og planerne blev aldrig til no- get. Gennem hele bandets ni-årige historie var Gasolin præget af konflikter bandmedlemmerne imellem. Gennem hele perio- den var de fire medlemmer nærmest konstant sammen, og bølgerne gik til tider højt. Det var især forholdet mellem gui- taristen Franz Beckerlee og sangeren Kim Larsen, der slog gnister. Konflikten mellem de to var hovedårsagen til Gasolins opløsning, men det var samtidig den, der gav gruppen dens dynamik og særpræg. De to var nærmest modsætninger, og det var kombinationen af de to vidt forskellige personligheder, der gjorde Gasolin' til noget særligt. I et interview om sin dokumentarfilm Gasolin', der handler om bandet, udtrykker Anders Østergaard forskellen således: ”Franz kommer fra jazzscenen og går ind i rockmusikken inspireret af de lange syrede guitarsoloer – Kim Larsen vil synge sange ud fra en visetradition. Så vi har altså Jimi Hendrix kontra Osvald Helmuth”. Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø. Historie Starten Gasolin's rødder rækker tilbage til slutningen af 1960'erne i Sofiegården på Christianshavn. I midten af 1960'erne flytte- de Wili Jönsson og Kim Larsen ind på Sofiegården. Ligeledes kom Franz Beckerlee ofte på Sofiegården, og han og Wili Jönsson begyndte at skrive sange og øve sammen. Tom McEwan var på et tidspunkt trommeslager, efter Bjørn Uglebjerg stoppede. Kim Larsen, der kendte både Franz Beckerlee og Wili Jönsson fra Sofiegården, kom med som sanger. Medlemmerne var på det tidspunkt relativt ukendte i musiksammenhænge, bortset fra Franz Beckerlee, der tidligere havde spillet saxofon og medvirkede i Contemporary Jazz Quartet. Gruppen, der endnu ikke havde noget navn, øvede i et gammelt loftrum over Sofiegården. På det tidspunkt var alle de- res tekster endnu på engelsk. Bandet var både uenige om, hvad de skulle hedde og hvad de skulle spille: Franz Beckerlee var stærkt inspireret af jazzmusik, og de mere eksperimenterende musikere som Jimi Hendrix, mens Kim Larsen var til den mere folkelige tone. Samtidig var både "Pink Alice" og "Jackie Boo Flight" på tale som bandnavn, men begge forslag blev droppet, da man ikke kunne nå til enighed om et af dem. En beboer på Sofiegården foreslog, at bandet skulle hedde Gasoline (engelsk for benzin), efter Franz Beckerlee havde udtalt, at han mente, at bandets funktion var at ”tanke folk op”. E'et i Gasoline blev til en apostrof, og så var navnet Gasolin' en realitet. En vigtig figur i bandets start var manager Bjarne Kamby. Det var tiden omkring ungdomsoprøret, og Christianshavn var et meget alterna- tivt miljø, hvor der både blev eksperimenteret med stoffer og alternative livsstile. Man gjorde oprør mod det bestående borgerlige samfund, hvilket også prægede Gasolin's musik. Det var en turbulent tid, og den 26. februar 1969 blev Sofiegår- den stormet af politiet. Livet og stemningen på Christianshavn satte et tydeligt præg på bandet, og de har uden tvivl fundet stor inspiration i kvarteret. Man kan nærmest føle den sær- lig stemning fra den københavnske bydel i Gasolin's sange, og flere af deres tek- ster viser klare relationer til Christianshavn, der forblev deres udgangspunkt igen- nem hele gruppens eksistens. De danske plader Frem til 1971 var Gasolin's sange næsten udelukkende på engelsk. I de første år var deres jobs og indtægter ret besked- ne. Gruppens første større gennembrud kom, da de lavede musik til filmen Angående Lone, der var deres første rigtige indspilning. Senere kom numrene "Silky Sallys Bedrum" og b-siden "Johnny The Jackpot", begge indspillet på engelsk i Rosenberg-studiet med Freddy Hansson som producer. I 1971 afløste Søren Berlev den hidtidige trommeslager, Bjørn Uglebjerg, og dermed var den endelige besætning på plads. Samme år udgav Gasolin' deres første lp Gasolin' (ofte omtalt som GAS 1). Pladen var på dansk og havde Poul Bruun som primus motor for pladeselskabet CBS, igen med Freddy Hansson som producer og Poul Bruun som co- producer. Gasolin' brugte 10 dage i studiet, hvorefter pladen blev mixet i England på et af den tids bedste anlæg i Tri- dent Studios. Pladen udkom i oktober 1971, og blev godt modtaget af både publikum og anmeldere. Indspilningen af GAS 2 blev præget af en lang turné og kampen for at bevare Sofiegården – hvor bl.a. Larsen og Becker- lee boede, og som kommunen agtede at rive ned. Trods en ihærdig indsats, lykkedes det ikke beboerne at forhindre nedrivningen, og den 24. maj 1972 stormede politiet huset, og fjernede dets beboere. Den episode inspirerede Kim Lar- sen – som var iblandt dem, der blev båret ud af politiet – til sangen "Hva' gør vi nu, lille du" og i filmen Midt om natten, samt titelsangen af samme navn. GAS 2 blev indspillet på Bjørnø og færdiggjort i Rosenberg-studiet. Efter en periode med uvenskab under indspilningen, sluttede Kim Larsen og Franz Beckerlee atter fred, og herefter fulgte en meget produktiv periode. Kim Larsen skrev så mange sange, at nogle af dem måtte sorteres fra. Nogle af dem kom i stedet med på Kim Larsens berømte soloalbum Værsgo. GAS 3 kom i 1973 og fik stor succes. GAS 3 kom også i en engelsk udgave, der dog ikke opnåede den store succes, men Gasolin's popularitet vedblev at stige i Danmark. GAS 4 (Stakkels Jim) udkom i 1974, og også denne plade fik stor succes i Danmark, men heller ikke den engelsksprogede udgave af dette album slog nævneværdigt igennem i udlandet. Med udgivelsen af GAS 5 i 1975 opnåde Gasolin' sit helt store gennembrud. Efter en turne i USA indspillede Gasolin' i 1976 livepladen Live sådan. Samme år udkom også pladen Efter endnu en dag. I løbet af sommeren 1977 indspillede Gasolin' albummet GAS 7 (Gør det noget), der blev udsendt i september 1977. Pla- den blev vel modtaget hos både publikum og anmeldere. Drømmen om USA Den store danske succes førte til, at Gasolin' følte, at deres danske berømmelse havde nået toppen, og at der derfor ikke var basis for at udvikle bandet yderligere inden for Danmarks grænser. Det lykkedes Gasolin' at få en kontrakt med CBS, om at indspille en amerikansk version af GAS 5, hvor "Rabalderstræde"(som dog kom med på albummet i den danske version) var blevet til "What a Lemon". Deres 'valbyengelsk' blev pudset af, og pladen indspillet. I foråret 1976 turnerede Gasolin' i USA. Da de vendte hjem igen, blev de mødt af en del kritik i de danske medier. De havde ikke slået igennem i USA, og blev samtidig beskyldt for at have solgt ud af deres værdier. Den amerikanske udgave af GAS 5 blev udgivet i USA i august 1976. I oktober rejste Gasolin' til USA for at promovere pladen, der havde modtaget rosende anmeldelser. Men turen blev en fiasko, der kostede bandet omkring 1,2 millioner kr. I Danmark var Gasolin' dog populære som aldrig før, og de deltog bl.a. i flere tv-shows. Statsminister Anker Jørgensen citerede endda Kim Larsen i sin nytårstale: "Det er en kold tid, vi lever i," sagde statsministeren.