Velfærdsforstadens Bygningskultur 1945-2015
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VELFÆRDSFORSTADENS BYGNINGSKULTUR 1945-2015 - Udvikling af nye metoder til samarbejde om værdisætning af kulturarv KROPPEDAL MUSEUM 2016 Velfærdsforstadens bygningskultur 1945-2015 - udvikling af nye metoder til samarbejde om værdisætning af kulturarv Best practice håndbog. Kroppedal Museum, 2016 Forfatter: Museumsinspektør Camilla Frellsen Medvirkende i projektet: Ballerup Kommune: Annegitte Hjort, byplanlægger Martin Lose, byplanlægger med landskabsspeciale Claus Pichard, byplanlægger Lone Schock, planchef Ishøj Kommune: Joan Jacobsen, byplanlægger Nicolai Reinhold Christensen, natur- og landskabsforvalter Anja Carlslund, planchef Ole Horskær Madsen, Teknisk direktør Kroppedal Museum: Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, historiker Camilla Frellsen, musumsinspektør, arkitekt Herudover har der været et samarbejde med: Esbjerg Kommune og Sydvestjyske Museer: Monica Stoye, kommuneplanlægger Annette Gori, byplanlægger Mette Slyngborg, museumsinspektør 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..................................................................................................................................... 3 Indledning ................................................................................................................................................... 4 Velfærdsforstadens kulturarv ...................................................................................................................... 5 Årtiers arbejde med kulturarv.................................................................................................................. 5 Samarbejde om kulturarven i planlægningen............................................................................................... 7 Typologier ................................................................................................................................................... 7 Metode og fremgangsmåde........................................................................................................................10 Samarbejde mellem kommune og museum ............................................................................................10 Proces og metode til kortlægning og værdisætning.................................................................................10 Ballerup og Ishøj – forstæder med forskellig historie...................................................................................14 Fingerplanen...........................................................................................................................................15 Ballerup..................................................................................................................................................15 Ishøj........................................................................................................................................................19 Eksempler på beskrivelser...........................................................................................................................23 Vejleåparken i Ishøj.................................................................................................................................24 Bredekærs Vænge i Ishøj.........................................................................................................................29 Rosenlundskolen i Ballerup.....................................................................................................................35 Egebjerggård i Ballerup...........................................................................................................................38 Forankring af projektet ...............................................................................................................................43 Opsummering.............................................................................................................................................43 Perspektivering.......................................................................................................................................45 Litteraturliste..............................................................................................................................................47 3 Indledning Velfærdsforstaden står i de kommende årtier overfor en række opdateringer og transformationer, der dels hænger sammen med de globale udfordringer omkring bæredygtighed, men også med de udfordringer afledt af den fortsatte urbanisering, som finder sted. Klimatilpasning og fortætning af bebyggelserne står højt på kommunernes dagsorden. I det hele taget er der behov for renovering og en opdatering af forstaden, så den opfylder de krav, som svarer til de danske familiers behov i dag. Husstandenes størrelser og sammensætninger har ændret sig, siden mange af boligerne er blevet opført. Der er i dag også et større fokus på energiforbrug, reduktion af CO2-udledning og byggematerialernes kvalitet og indvirkning på sundheden, som er medvirkende til et behov for fornyelse af forstaden. Mange af Storkøbenhavns forstadskommuner har udnyttet de udvidelsesmuligheder, der er indenfor rammerne af ”Fingerplanen”1, derfor ses fortætning af bebyggelserne i mange kommuner som eneste mulighed for at øge boligudbudet. Forstaden blev opført efter funktionalistiske planidealer med princippet om adskillelse af de forskellige byfunktioner og boligformer, hvilket i dag anses for at være ufordelagtigt, fordi de bl.a. medvirker til en social segregering. Den åbne, spredte bebyggelse, som karakteriserer forstaden, gør det desuden vanskelligt at udnytte mulighederne for effektive kollektive transportløsninger fuldt ud. Museernes rolle i sammenhæng med forstadskommunernes udfordringer, er at diskutere og udpege kulturarven og medvirke til at sikre, at den ikke forsvinder i den politiske hverdag, men bliver indskrevet i kommunens planlægning som en væsentlig ressource for fremtiden. Dette projekt har haft til formål at afprøve en anderledes, mere proaktiv, samarbejdsform end den vanligt afventende, hvor museet først er blevet involveret i plansager og i byggesager i den periode, hvor en given sag har været i offentlig høring. Kommunerne overtog, med strukturreformen i 2007, amternes hidtidige opgave med at kortlægge og udpege kulturmiljøer og sikre bevaringsværdier i landskabet og det byggede miljø. Amternes fokus har primært været landskab og kyststrækninger, mens der stadig udestår en del udpegninger i byerne. Ikke mindst efterkrigstidens bymæssige sammenhænge er oversete i denne kortlægning. Vi benytter i denne håndbog begrebet velfærdsforstaden om efterkrigstidens bebyggede miljøer, og en nærmere definition følger i næste afsnit. Undersøgelsen, der ligger bag denne håndbog, har haft sit udgangspunkt i den antagelse, at velfærdsforstaden har en særlig karakter, som fordrer særlige analyse- og vurderingsmetoder til at vurdere kvaliteter og bevaringsværdier. På den baggrund giver håndbogen anvisninger til og konkrete eksempler på, hvordan det lokale museum og kommunernes planafdelinger og måske også kulturafdelinger kan arbejde konstruktivt sammen om at få kortlagt, vurderet, udpeget og sikret væsentlige bevaringsværdier i kommunen. Kroppedal Museum valgte Ishøj og Ballerup Kommune som partnere i pilotprojektet, fordi de tilsammen repræsenterer en bred indgang til efterkrigstidens byudvikling i hovedstadsområdet, og fordi ingen af de to kommuner har erfaringer med kulturarvsatlas-arbejdet, eller har været kulturarvs-kommuner. Valget af de to kommuner giver en mulighed for at tage udgangspunkt i en både synkron og diakron analyse af forstadens etablering, udvikling og transformation, idet Ballerup har en forstadsudviklingshistorie, som 1 Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn, 1947 4 begynder så småt før 1945, hvilket giver bedre mulighed for at studere udviklingen af den tidlige velfærdsforstad. Ishøj er udbygget fra midt i 1960´erne til midt i 1970’erne, som udmøntning af ”Køge Bugt planen”2. Vi håber, at mange vil finde inspiration i håndbogen, enten når det gælder metoden til kortlægning og værdisætning af velfærdssamfundets bygningskultur, eller når det gælder samarbejdsformen mellem museer og kommuner om sikring af kulturarven. Velfærdsforstadens kulturarv Velfærdsforstaden definerer vi som bygninger og anlæg opført i perioden 1945 til 2015, men vi forstår også begrebet meget bredt, som et genstandsfelt, der skal anskues både arkitektonisk, landskabeligt, kulturhistorisk og samfundsmæssigt. Velfærdsforstaden er opført i en periode af vores historie, hvor nye rationelle byggeteknikker og materialer blev almindelige. Stat og kommune var i høj grad styrende i forhold til planlægningen af efterkrigstidens Danmark, både med støtte til offentlige og private byggerier og med lovgivning og planer, der satte rammerne for byudvikling. Formålet var at give danskerne adgang til gode boliger og velfærd. De nye forstadsbyer skulle kunne opfylde de mange nye borgeres behov for institutioner til uddannelse, sundhed, omsorg og kultur, fra livets begyndelse til dets afslutning. Der skulle være arbejdspladser, indkøbsmuligheder og rekreative områder til genopladning af den arbejdskraft, der var så vigtig i opbygningen af et solidt samfund. Det gennemgående planlægningsideal var funktionsadskillelse og det, der skulle binde det hele sammen, var gode infrastrukturelle løsninger for både offentlig og privat trafik. Projektets typologiseringer og definitioner lægger sig i forlængelse af rapporten ”Forstadens Bygningskultur 1945-1989”3, der udkom