DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK WWW.DSR.DK/SYDDANMARK

september ÅRGANG 10 KREDSLØBET Nr. 03 2016

Derfor reddede de små sygehuse livet

TEMA Mindre sygehuse

5 Brørup – nu hele 14 Mette trives 17 FEA – når du siger ja til regionens veneklinik med en uforudsigelig dagligdag at arbejde ekstra INDHOLD

DERFOR REDDEDE DE SMÅ SYGEHUSE LIVET KREDS LØBET Kreds Syddanmark 4 De mindre sygehuse i Middelfart, og Tønder stod til Vejlevej 121, 2. sal lukning i det sparekatalog, der var grundlaget for Region Syd- 7000 danmarks bestræbelser på at opnå balance mellem indtægter Telefon 70 21 16 68 og udgifter på sundhedsområdet i forårets budgetforhandlinger. www.dsr.dk/syddanmark Men de reddede livet. . E-mail: [email protected]

Åbnings- og telefontid BRØRUP – NU HELE REGIONENS VENEKLINIK Mandag, tirsdag, onsdag og fredag 5 Veneklinikken i Brørup blev styrket, da puslespillet om fordelin- fra kl. 08.30 – 13.00 gen af specialer i det syddanske sygehusvæsen blev lagt med Torsdag fra kl. 13.00 – 16.00 forårets spareplan og budgetforlig. Al regionens venekirurgi skal i – samt efter aftale fremtiden foregå i den eneste tilbageværende aktivitet i det tidli- KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark gere Brørup Sygehus. udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker TØNDER – DEN STÆRKE OPBAKNING VINDER HVER ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds GANG eller kredsens synspunkter, men står for 6 Tønder-borgerne er vant til at kæmpe for deres sygehus og også forfatterens eget synspunkt. i 2016 med succes. Det medicinske daghospital har siden 2009, Redaktionsgruppen da sygehusets medicinske sengeafdeling blev nedlagt, vist sig Kredsbestyrelsesmedlemmer: levedygtigt med over 10.000 ambulante besøg om året. Rita Lund Hansen OUH Sygehus NYBORG – OVERLEVELSE GIVER MOD PÅ MERE Kirsten Hessellund Jensen, 8 Operationer af åreknudepatienter blev flyttet til Brørup i Syd- Sygehus Lillebælt, Fredericia Sygehus Lisbeth Hammer Andersen jylland, og et par operationsstuer blev ledige, men ellers slap Sygehus Lillebælt, Sygehus Sygehusenheden i Nyborg helskindet fra regionens sparerunde i foråret. Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand – BÅDE LOKALT OG SPECIALISERET

Hanne Damgaard 10 Sygehuset i Grindsted kom styrket ud af forårets sparerunde i Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Region Syddanmark. Friklinikken i Give, der udfører undersøgel- ser, behandlinger og operationer inden for flere områder, flytter Frede Madsen, Journalist i løbet af 2017 til Grindsted, der i forvejen består af skadeklinik, Fotograf Stig Vognæs m.fl. kirurgisk sengeafsnit med 16 senge, medicinsk afdeling med 22

Ansvarshavende redaktør senge, to ambulatorier og neurorehabilitering. John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark MIDDELFART – MED OUH OG VEJLE I RYGGEN 12 Rygcenter Syddanmark i Middelfart har siden 2009 været cen- Forsidefoto trum for den regionale rygbehandling. To år forinden blev syge- Hovedindgangen, Middelfart Sygehus huset overtaget af Sygehus Lillebælt fra OUH med henblik på at Udgivelser/oplag styrke dets specialiserede rolle. Udgives fire gange om året i cirka 16.000 eksemplarer og METTE TRIVES MED EN UFORUDSIGELIG DAGLIGDAG udsendes til samtlige medlemmer af DSR 14 Efter næsten 13 år på to skadestuer i Sønderjylland og nogle år Kreds Syddanmark på en operationsafdeling var Mette Nielsen klar til at tage det Næste nummer næste skridt. Nu kører hun gerne de 70 km til . Deadline for forslag til kommende blad – den 3. oktober 2016 NYE VEJE TIL DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Kommende blads tema: – Sygeplejerskens 16 Beretningerne om dårligt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet har vej til slutningen af arbejdslivet det med at gentage sig selv og fokusere på de klassiske faktorer,

Produktion der kan påvirke personalets arbejdsforhold negativt. Rosendahls · · www.rosendahls.dk FEA – NÅR DU SIGER JA TIL AT ARBEJDE EKSTRA 17 Af Gerda Dam Hansen, Chefkonsulent DSR, Kreds Syddanmark DE MINDRE SYGEHUSE INSISTERER PÅ DERES VIGTIGE ROLLE

Kære medlemmer Når store planer for sygehusvæsenet i de mindre sygehusenheder har en rolle at Syddanmark bliver foldet ud, er der oftest spille i at skabe sammenhæng i sund- fokus på supersygehuse og den indbyr- hedsvæsenet. Fortællingerne fra de fem des sammenhæng med kommunerne i byer viser, at vi alle kan få læring af, hvad vores region. der lykkes på tværs af enheder og i forhold til de kommuner, hvor de har I Kredsløbet har vi denne gang valgt at deres virke. Nogle af de mindre sygehuse lade de i spareplaner ofte lukningstruede er meget specialiserede og udfører be- mindre sygehusenheder komme til orde. handlinger på patienter fra hele regionen,

LEDEREN Dels fordi de ofte overhøres, når de store andre har fortsat funktioner som lokal- linjer i den regionale sygehusdebat sygehus. Uanset hvad, er de en skattet trækkes op, og dels fordi de indgår i en arbejdsplads i deres lokalområde. vigtig symbiose med de store sygehuse og kommuner om at skabe et sammen- Når vi som organisation forholder os til hængende sundhedsvæsen. konkrete sygehusplaner og spareplaner, varetager vi interesser for sygeplejersker I det store billede kan det være svært for i hele sundhedsvæsenet og fokuserer på de mindre enheder at opnå synlighed, gode patientforløb og arbejdsvilkår. selv om de indgår som vigtige elementer i sundhedsvæsenet og i den indbyrdes Det ville være naivt at tro, at en sygehus- afhængighed, der er nødvendig for at plan er statisk. Når en plan udrulles, er skabe sammenhæng for patienter og den næste allerede på vej, og den store borgere. Jeg bruger selv billedet af en øvelse er at sikre, at der også i fremtiden cykel, hvor de mindre sygehuse er eger, er et stærkt sygehusvæsen i tæt samspil der med egne faglige miljøer styrker både med det kommunale område. Som lokalområder og helheden, og de store kredsen med den laveste ledighed blandt sygehuse er stellet, som decentrale sygeplejer bidrager vi også gerne med enheder er bygget op omkring. input til, hvordan vi bruger ressourcerne bedst. Vi er i kredsen helt bevidste om de øko- John Christiansen nomiske udfordringer, Region Syddan- Som altid er denne september-udgave af Kredsformand mark befinder sig i for at sikre et sygehus- Kredsløbet todelt. Hvis du vender bladet Kreds Syddanmark væsen, der er til gavn for alle borgere. om, kan du læse den skriftlige beretning Vores fokus er på stærke faglige miljøer forud for vores generalforsamling den 27. og kvalitet, som ikke kun de store oktober i Messe C i Fredericia. Også på sygehuse kan levere. denne plads skal lyde en forhåbning om, at vi ses. Artiklerne i Kredsløbet vidner om både faglighed, stolthed og bevidsthed om, at

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

MINDRE SYGEHUSE

DERFOR REDDEDE DE SMÅ SYGEHUSE LIVET

De mindre sygehuse i Middelfart, Nyborg og Tønder stod til lukning i det sparekatalog, der var grundlaget for Region Syddanmarks bestræbelser på at opnå balance mellem indtægter og udgifter på sundhedsområdet i forårets budgetforhandlinger. Men de reddede livet.

Regionspolitikerne er meget optaget af at – At bevare de små sygehuse er en politisk veje hensyn til lokalsamfund op mod afvejning, for det er dyrere at drive flere stordrift. Det fik også betydning for sygehu- fysiske enheder. Det er især matrikelomkost- set i Svendborg, der bevarer akutmodtagelse ninger, altså drift af bygninger, der vejer og fødsler, indtil det senere omdannes til tungt. Men politikerne har en interesse i at specialsygehus. Derimod fulgte regionsrådet bevare små enheder, og især i Tønder vægter sparekatalogets forslag om at lukke man højt at have et lokalsygehus. Derimod er sygehuset i Give og flytte friklinikken til det hvad angår rygcentret i Middelfart ikke er Grindsted. nærheden, der er hovedargumentet for at fastholde en selvstændig enhed i byen, siger – Man skal være opmærksom på, at ingen af Jane Kraglund. de små sygehusenheder fungerer selvstæn- digt, men fagligt er tæt forbundet med et Sygeplejersker er rygraden større sygehus. De stærke faglige miljøer bag Ofte udgør sygeplejersker ansat på de små de små enheder er garanter for kvaliteten af sygehuse rygraden i personalet. De er i de nicheopgaver, de udfører, og sygehusene mindre grad på gennemrejse end lægerne og i Nyborg og Middelfart har ikke lokalsygehus- er det mere stationære element i dagligda- funktion som en del af kerneopgaven, siger gen. Også sygeplejersker er tilknyttet større regionsdirektør Jane Kraglund. faglige miljøer på de store sygehuse for at sikre kvalitet og udvikling. De små er dyrere i drift Sygehuset i Nyborg arbejder tæt sammen Region Syddanmark arbejder i dette efterår med klinikere på OUH i og Svend- på at færdiggøre et sæt pejlemærker, der borg, Tønder Sygehus er knyttet til skal give klare svar på, hvad der kendetegner og Sønderborg, og rygcentret i Middelfart regionen på tværs af alle områder. I dem samarbejder med faglige miljøer i Kolding og indgår værdien af at have et decentralt Vejle. De mindre sygehuse i Grindsted og sundhedsvæsen. Brørup er en integreret del af Sydvestjysk Sygehus og indgik ikke i sparekataloget. Regionsdirektør Jane Kraglund: At bevare de små sygehuse er en politisk afvejning. Forårets brede budgetforlig indebærer i 2016 besparelser på 167 mio. kr. i den somatiske del af sygehusvæsenet, men de små sygehuse undgik i vid udstrækning det blodbad, der var lagt op til.

4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK BRØRUP – NU HELE REGIONENS VENEKLINIK

Veneklinikken i Brørup blev styrket, da puslespillet om fordelingen af specialer i det syddanske sygehusvæsen blev lagt med forårets spareplan og budgetforlig. Al regionens venekirurgi skal i fremtiden foregå i den eneste tilbageværende aktivitet i det tidligere Brørup Sygehus.

Veneklinikken i Brørup blev styrket, da patienterne kan dog nøjes med en times puslespillet om fordelingen af specialer i det behandling, enten skumbehandling eller syddanske sygehusvæsen blev lagt med radiofrekvensbehandling, og kan efter en forårets spareplan og budgetforlig. Al halv times hvil selv køre hjem. regionens venekirurgi skal i fremtiden foregå i den eneste tilbageværende aktivitet i det 40 års udvikling tidligere Brørup Sygehus. Sygeplejerske Else Døssing har til januar været i 40 år i sygehusbygningerne i Brørup. Nyborg Sygehus opererede de sidste Hun har været med, fra sygehuset modtog planlagte venepatienter lige før sommerferi- akutte patienter, fødende og operationspa- en, og senere følger også patienterne fra tienter, og gennem årene har hun været med Give. Det forventes at bringe antallet af til at opbygge dagkirurgi og inkontinenskli- behandlinger op på 3.000 årligt mod 1.800 i nik. Fra i fjor gik hun fra 32 til 20 timer på Afdelingssygeplejerske Malene Nørby Christensen fjor. veneklinikken, og hun trives. og sygeplejerske Else Døssing får i fremtiden flere patienter at behandle.

Afdelingssygeplejerske Malene Nørby - Man snakkede om at nedlægge sygehuset, Christensen har mandet op med sygeplejer- allerede da jeg begyndte for snart 40 år sker, der i løbet af efteråret bliver til 13 mod siden, men vi er her endnu. Jeg har taget tidligere 10. Derudover bliver der brug for udfordringerne op, hver gang der kom noget yderligere en karkirurg fra Kolding Sygehus nyt, nu hele regionens veneklinik med nye og en lægesekretær. behandlingsmetoder. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, og sygefraværet er lavt, siger Fakta om – Vi har lokalerne til at behandle flere Else Døssing. patienter, og nu bliver der virkelig brug for de veneklinikken tre operationsstuer og fire ambulatorierum, Den nyeste viden vi har til rådighed. Vi får nu patienter fra hele Både Else Døssing og afdelingssygeplejer- Region Syddanmark, og aldersmæssigt sken betoner, at den faglige fane holdes højt Veneklinikken i Brørup består af et spænder de fra 18-20 år til ældre patienter i klinikken. Sygeplejersker oplæres i specialet ambulatorium og et behandlingsaf- – og mange midt imellem. Vi behandler lidt og deltager i kurser i venekirurgi. Hvert år snit, hvor patienter er til forundersø- flere kvinder end mænd, og ofte kommer de, deltager en læge og en sygeplejerske i det gelse, behandles og kontrolleres for når de er i slutningen af 30’erne og har født europæiske veneforum, og husets faste åreknuder og andre lidelser i venesy- deres børn. Det er også kendetegnende for overlæge, Morten Stahl Madsen, følger den stemet. patienterne, at de er erhvervsaktive, siger nyeste viden inden for områder. Malene Nørby Christensen. Personale: Veneklinikken deler bygning med Brørup En fast overlæge, otte karkirurger i Hun betegner sygeplejen som meget alsidig, Sundhedscenter, hvor der blandt andre er turnus fra Kolding Sygehus, 13 idet den udfoldes i hele patientforløbet, fra praktiserende læger, terapeuter, sundheds- sygeplejersker (pr. 1. oktober) og fire forundersøgelser, der ofte udføres af plejersker og kommunale sundhedstilbud. lægesekretærer. sygeplejersker, til færdigbehandling og efterfølgende kontrol. Klinikken er underlagt Patientaktivitet: hovedorto-området på Sydvestjysk Sygehus Der blev i 2015 udført 1.800 behand- (SVS), og en dag om ugen rykker anæstesien linger og 4.400 ambulante forunder- fra SVS ud for at bedøve ved operationer, der søgelser og kontroller. kræver fuld narkose. Langt hovedparten af

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5 MINDRE SYGEHUSE

TØNDER – DEN STÆRKE OPBAKNING VINDER HVER GANG

Tønder-borgerne er vant til at kæmpe for deres sygehus og også i 2016 med succes. Det medicinske daghospital har siden 2009, da sygehusets medicinske sengeafdeling blev nedlagt, vist sig levedygtigt med over 10.000 ambulante besøg om året.

– Vores primære opgave er at tage patienter fra Tønder Kommune, som kan blive i deres nærmiljø. De ved, at de er tæt på hjemmet, og at de ikke skal indlægges for at blive behandlet hos os, siger klinikleder Jonna Bruhn.

Daghospitalet i Tønder har åbent i tidsrum- met 8.00-20.00 på alle hverdage og dækker døgnets øvrige timer ind ved et tæt sam- arbejde med Sygehus Sønderjyllands skade- klinik på samme adresse. Hvis en patient skal have antibiotika i en uge, skal det også være muligt i weekenden.

Derudover er sygehuset forbundet med akutcentret i Aabenraa og Sønderborg Sygehus, hvis patienter viser tegn på neurologiske lidelser.

– Hver gang er det nødvendigt at få afklaret, hvad patienten fejler, og om behandlingen kan foregå i dagregi. Vi har adgang til rønt- gen og laboratorium i huset, og en MR-scan- ning og udtagelse af blodprøver klares lokalt. Det lægefaglige niveau er højt, og lægerne har faste kriterier for, hvornår det er nød- vendigt at indlægge en patient, siger Jonna Bruhn.

Nærheden er styrken Daghospitalet i Tønder har åbent i tidsrummet Jonna Bruhn er uddannet sygeplejerske i 8.00-20.00 alle hverdage. Er det nødvendigt at indlægge en patient, foregår det oftest 1990 og har siden 2001 været involveret i at i Aabenraa. opbygge det dagtilbud, der nu er en livsnerve i sygehusbygningerne. En af hendes med- arbejdere, sygeplejerske Gurli Thomsen, har bortset fra en afstikker til hjemmeplejen i

6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Løgumkloster været på Tønder Sygehus, bestå i min tid, og vi har ikke problemer med siden hun blev uddannet i 1982. De seneste at skaffe personale, hverken læger eller 10 år har hun arbejdet på daghospitalet. sygeplejersker, der er tiltrukket af de gode arbejdsforhold, siger Gurli Thomsen. – En af de vigtigste kvaliteter ved at være på et lille sygehus er, at vi kender hinanden God forretning for Tønder rigtig godt, også dem i røntgen og laboratori- Hendes chef vurderer, at det i flere henseen- um. Vi kan næsten altid få tingene til at der er en god forretning for Tønder at have lykkes, fordi det er svært at sige nej til en, sit eget sygehus, når borgere får lungebe- man er så tæt på. Alle føler ansvar for alle, og tændelse, andre infektioner, eller skal be- vi vil stå på hovedet for, at det hele fungerer. handles for kroniske sygdomme. Vi går ikke hjem, før alt er i orden, og nær- heden gælder både kolleger og patienter, – Vi har et meget fint samarbejde med hvoraf mange er gengangere. Det er næsten Tønder Kommune. Patienterne kommer ofte familiært, siger Gurli Thomsen. fra den primære sektor, og fordelen ved et at være patient på et dagafsnit er, at forløbene Privilegeret arbejdsliv ikke afsluttes, og vi holder øje med, hvornår Mange af patienterne er ældre medborgere, de skal ind igen. I mellemtiden kan de sove men der er også unge med eksempelvis hjemme. På den måde sparer vi mange af de tarmsygdomme, som kommer til dropbe- indlæggelser, der koster kommuner dyrt. Jeg handling med nogle ugers mellemrum, og ved godt, at bygningerne koster, men det er Fakta om unge diabetespatienter, som fire sygeplejer- også en billig måde at drive sygehus på, for vi sker er specialister i at tage sig af. Gurli har ikke døgnåbent med et vagtberedskab, sygehuset Thomsens hjertebarn er gastromedicin, men siger Jonna Bruhn. generelt må hun og kollegerne kunne lidt af hvert. Inden regionspolitikerne i foråret besluttede Daghospitalet i Tønder har ambulante at bevare daghospitalet, overrakte Tønder funktioner inden for osteoporose, – Vi ved, at vi er privilegerede ved at være Sygehus’ Venner over 16.000 underskrifter diabetes, intern medicin og gastrome- sygeplejersker her. Der er tid til patienterne, til regionsrådsformand Stephanie Lose. dicin. og når vi går hjem, føler vi, at vi har udført et Lokalområdet havde argumenterne i orden godt stykke arbejde. I det halve år, hvor vi og forfaldt ikke til klynk over mistet seminari- Personale: ikke vidste, om vi ville overleve, havde jeg da um, kaserne og andre statslige arbejdsplad- Fire læger, en plejegruppe på 13, tanker om, hvad jeg skulle bruge de sidste 10 ser hovedsageligt sygeplejersker, og fem år af mit arbejdsliv på. Men med alle de gode sekretærer – i alt 22. argumenter, der kom frem i forløbet, er jeg tryg nu. Medicinske daghospital skal nok Patientaktivitet: Over 10.000 ambulante besøg årligt.

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7 MINDRE SYGEHUSE

NYBORG – OVERLEVELSE GIVER MOD PÅ MERE

Operationer af åreknudepatienter blev flyttet til Brørup i Sydjylland, og et par operationsstuer blev ledige, men ellers slap Sygehusenheden i Nyborg helskindet fra regionens sparerunde i foråret.

Foruden et dagkirurgisk operationsafsnit har af hurtige patientkontakter, hvilket ikke gør sygehuset et af regionens største endosko- dem dårligere. Det er vigtigt at have erfarne picentre med tarm-undersøgelser, medicinsk og kompetente sygeplejersker, der kan få afdeling for mave-tarm-patienter, osteo- den enkelte patient til at føle sig tryg og vide, poroseafdeling og rehabilitering efter kræft- at man får den bedste behandling. Vi gør forløb. I alt beskæftiger sygehuset ca. 100 meget ud af at informere, for eksempel hvis medarbejdere. der opstår ventetid i løbet af dagen, siger Jane Maegaard Sørensen, der blev ansat på Jane Maegaard Sørensen er afdelingssyge- sygehuset i 1997 og har været i sin nuværen- plejerske for dagkirurgien, og hun ser gerne de funktion siden 2011. yderligere aktiviteter på det østligste syge- hus i Region Syddanmark. ”Det er mit sygehus” Sygeplejerske og AMiR Julie Præstmark – Først og fremmest er vi glade for, at vi får Larsen er nyborgenser og har ligesom mange lov til at bestå som sygehus. Nyborg er oplagt kolleger fra nærområdet et særligt forhold til som sammedagssygehus, og vi kan udnyttes sin arbejdsplads. meget mere til at aflaste både regionens store sygehus, OUH, og Svendborg Sygehus. – Det er mit sygehus, og det samme siger Operationerne her foregår fra mandag til kolleger, der har været her længere end jeg. torsdag, og vil gerne have endnu flere, så vi Vi har et stærkt sammenhold, der også kan udnytte flere af de syv operationsstuer, kommer patienterne til gode. Når de for siger Jane Maegaard Sørensen. eksempel ringer fra røntgenafdelingen og ansat i fødebyen. Siden 2009 har hun være skal have et drop, er jeg der på 5-10 minutter, anæstesisygeplejerske og er nu også AMiR i Hurtige, intense patientkontakter og patienten kan straks få taget blodprøver, operationsafsnittet. Når de ortopæd- og organkirurgiske opera- hvis det er aktuelt. Det samme er tilfældet på tioner foregår, rykker kirurger ind fra de endoskopicentret, hvor de straks kan – Da vi var lukningstruet i foråret, oplevede vi større fynske sygehuse. Operationsafsnittet påbegynde behandlingen på en anden en enorm opbakning fra både borgmester og er en del af Anæstesiologisk afdeling V, afdeling efter undersøgelsen, hvis det befolkning i form af protestgrupper, Svendborg Sygehus, og har endvidere et tæt kræves. Det giver en patientoplevet kvalitet underskriftindsamling og borgermøder. Vi er samarbejde med det dagkirurgiske afsnit i og en høj social kapital, der handler om et lille sygehus, men er specialister i at Svendborg. Funktionsansvarlig overlæge samarbejde både internt og eksternt, siger operere brok, galdeblære, hæmorider samt Peter Dalager er den gennemgående Julie Præstmark Larsen. håndoperationer. Vi er indrettet til dagkirur- anæstesilæge i afsnittet. gi, og vi er et godt læringssted for blandt Hun blev uddannet i Odense i 1996 og var på andre unge læger, siger Julie Præstmark – Sygeplejen i et operationsafsnit er præget OUH i de første år, inden hun i 2004 blev Larsen.

8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Sygeplejerske og AMiR Julie Præstmark Larsen og afdelingssygeplejerske Jane Maegaard Sørensen har grund til at smile over udviklingen i Nyborg.

Fakta om dagkirurgien

Dagkirurgisk operationsafsnit Nyborg modtager patienter til organkirurgiske operationer som fjernelse af brok og galdeblære samt ortopædkirurgiske patienter til håndoperationer.

Personale: Funktionsansvarlig overlæge, en plejegruppe på 23 medarbejdere, heraf 21 sygeplejersker, hvortil kommer anæstesilæger og organkirur- ger fra Svendborg Sygehus og ortopædkirurger fra OUH i Odense i turnus. Styrker og en svaghed som patienter sætter pris på. Det er samtidig Selv om sygehuset i Nyborg ikke har skade- vores svaghed, for vi har ingen overnatnings- Patientaktivitet: klinik eller andre lokalsygehusfunktioner, muligheder, og hvis en patient ikke er klar til Operationsafsnittet opererer ca. 2500 fylder det i byens selvopfattelse. Røntgenaf- tage hjem, må vedkommende overflyttes. operationer om året fordelt på ugens delingen med drop in-ordning og laboratori- Det sker dog normalt maksimalt en gang om fire første dage. um sparer mange borgere for at skulle ud på ugen, siger Jane Maegaard Sørensen. en længere tur for at komme til undersøgel- se. Sygehuset i Nyborg har været truet af luk- ning flere gange, og hver gang har hun som – Alle kender hinanden her, og uanset om det afdelingssygeplejerske været bekymret for er en sundhedsfaglig, en portør eller en tek- opbrud i personalegruppen. Heldigvis stod niker, som kommer forbi en patient, er der medarbejderne last og brast med deres fuld opmærksomhed. Vi har ikke akutte arbejdsplads og blev. patienter, hvilket giver en mere rolig rytme,

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9 –

MINDRE SYGEHUSE

GRINDSTED – BÅDE LOKALT OG SPECIALISERET

Sygehuset i Grindsted kom styrket ud af forårets sparerunde i Region Syddanmark. Friklinikken i Give, der udfører undersøgelser, behandlinger og operationer inden for flere områder, flytter i løbet af 2017 til Grindsted, der i forvejen består af skadeklinik, kirurgisk sengeafsnit med 16 senge, medicinsk afdeling med 22 senge, to ambulatorier og neurorehabilitering.

– Vi er effektive og har også mulighed for at handling af Dupuytrens kontraktur, kuske- være det, fordi vores dagligdag ikke blevet fingre, hvor et enzym sprøjtes ind og opløser Afdelingssygeplejerske Karin Nørgaard påvirket af akutte patienter, og vi selv kan den streng i hånden, der giver krumme Bilgrav og sygeplejerske Bitte Antonsen på en af de fire operationsstuer til planlægge vores program. Vi har alle for- fingre. Tidligere blev disse patienter ope- ortopædkirurgiske patienter. udsætninger for at gøre det godt og have reret, fik store sår og var sygemeldt i seks kvaliteten i højsædet, siger afdelingssyge- uger. Nu kan de blive opereret torsdag, plejerske Karin Nørgaard Bilgrav. komme og få fingrene rettet ud fredag og gå på arbejde mandag. Vi indledte denne Hun er leder i skadeklinikken, det ortopædki- behandling for godt tre år siden og var blandt rurgiske ambulatorium og det kirurgiske de første i landet, siger Bitte Antonsen. sengeafsnit. Dermed repræsenterer hun både lokalområdets nærmeste behandlings- Hun nævner Xiapex-behandling som et sted, skadeklinikken, og de mere specialise- eksempel på, hvad et mindre sygehus kan rede funktioner, sygehuset har som selv- bruges til, og metoden tiltrækker patienter stændig matrikel under Sydvestjysk Syge- fra også andre regioner. hus. - Vi er et meget velfungerende sygehus med Det kirurgiske sengeafsnit er knæcenter og korte kommandoveje og høj patienttilfreds- opererer årligt op mod 400 patienter med hed. Et af tidens mantraer er, at patienter nye knæ, korsbånd og ledbånd, ligesom der ønsker mere indflydelse, og vi har bedre udføres kikkertundersøgelser. De fire opera- muligheder for at inddrage dem end større tionsstuer bemandet af ortopædkirurger fra sygehuse. Også turister fra den jyske vest- SVS udfører tillige hofteoperationer, hånd- kyst bliver visiteret til vores skadeklinik, fordi kirurgi og plastikkirurgi. Det sidste omfatter ventetiden er kortere, siger Bitte Antonsen. blandt andet rekonstruktion af bryster og fjernelse af overflødig hud. Bedre forudsætninger Hendes chef, Karin Nørgaard Bilgrav, med- Hånd om specialerne giver, at forudsætningerne for at være Sygeplejerske Bitte Antonsen har til februar effektiv er bedre end på et større akutsyge- været ansat på stedet i 25 år, og hun har hus, hvor dagene er langt mindre forudsigeli- været med i hele udviklingen, fra skadestuen ge. Og der er flere grunde. lukkede i 2003, og hun og kolleger blev uddannet behandlersygeplejersker for at - Mange af medarbejderne er fra lokalområ- kunne arbejde i skadeklinik og ambulatori- det, de har høj anciennitet, og de værner om um. Hun har endvidere specialeansvar for deres sygehus. Vore behandlersygeplejersker hånd- og fodkirurgi i Grindsted og Esbjerg. er alle uddannet på diplomniveau, og vi har mulighed for at have meget fokus på gode – Vi er i Grindsted specialiseret i Xiapex-be- patientforløb, siger Karin Nørgaard Bilgrav.

10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK –

GRINDSTED – BÅDE LOKALT OG SPECIALISERET

Fakta om sygehuset

Skadeklinikken modtager patienter fra fortrinsvis lokalområdet, som er kommet ud for skader i fritiden eller har pådraget sig mindre arbejdsskader. Det kirurgiske sengeafsnit udfører operationer på knæ, hofte, fod og hånd samt plastikkirurgi. Endvidere er der ortopædkirurgisk ambulatorium.

Medarbejdere: Ledende overlæge på SVS i Esbjerg, fire ortopædkirurger fra SVS er fortrinsvis i Grindsted, heraf to fast. Plejegruppen består af 12, hovedsage- ligt sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter, i sengeafsnittet og et lignende antal i skadeklinik og ambulatorium.

Patientaktivitet: Knap 4.000 patienter om året i skadeklinikken, over 10.000 ambulan- te besøg i ambulatoriet årligt, op mod 400 knæoperationer og ca. 150 hofteoperationer i det kirurgiske sengeafsnit. Årligt udføres over 2.000 ambulante operationer.

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11 Mindre sygehuse

Middelfart – med OUH og Vejle i ryggen

Rygcenter Syddanmark i Middelfart har siden 2009 været centrum for den regionale rygbehandling. To år forinden blev sygehuset overtaget af Sygehus Lillebælt fra OUH med henblik på at styrke dets specialiserede rolle.

Rygcentret ved Lillebælt var i spil til lukning i afdelingssygeplejerske hvert sted. Men Det tilstræbes, at hver patient har en fast forbindelse med forårets spareplaner, men stadig med reference til Vejle Sygehus. kontaktkirurg og kontaktsygeplejerske. endte med at blive taget ud af sparekatalo- get. – Når vore egne patienter har behov for – Det er en god dag for mig, når jeg møder indsats af anæstesilæger om natten, bruger patienten og får afklaret, hvilken støtte og – Store sygehuse er dygtige til meget, men vi Vejle Sygehus. Akutte og komplekse vejledning vedkommende har brug for i hos os har vi ikke de forstyrrelser af den nakke- og lændepatienter bliver sendt videre situationen. Det gør mig decideret glad, når daglige rytme, som akutte patienter giver. Vi til OUH i Odense, og det samme gør de mest en patient siger, at her er stille og roligt, kan fordybe os og skabe gode patientforløb, komplekse rygpatienter. Vi er de elektive, nemt at komme til og overskueligt i forhold til fordi vi kun har elektive patienter og hele siger Bitten Duedahl Hende. større sygehuse. Jeg tror, vi som mennesker tiden kan planlægge operationsprogram- kan overskue en vis enhed, og hvis man er på merne på de tre lejer, vi har til rådighed. Vore Unge og ældre patienter et større sygehus, vil man også indrette sig i læger kommer fra både Flensborg, Esbjerg For en af hendes lige så erfarne medarbejde- mindre enheder for at bevare overblikket. Jeg og København, og der er en musketerånd, re, Hanne Brammer Pedersen, er det patient- har aldrig været på et større sygehus end der bærer igennem og smitter. Rygcentret er kontakten, der udgør tyngden i dagligdagen Fredericia og har nu været syv år her i et rart sted at være, siger afdelingssygeple- og giver arbejdsglæde. Middelfart, først seks år på sengeafsnittet og jerske Bitten Duedahl Hende. nu et år i ambulatoriet, siger Hanne Brammer – Vi har unge og ældre patienter, fra Pedersen. I sine 30 år i faget har hun været på mindre 17-18-årsalderen og opad. Fælles for dem er, sygehuse i Give, Vejle og Middelfart, og hun at de ofte har hamrende ondt i ryggen eller Rygcentret består har ikke savnet den hektiske puls på de store benene, når de kommer til medicinerne her Rygcentret har laboratorium og røntgenaf- sygehuse. Hun har diplomuddannelse i for at blive undersøgt og visiteret. De yngre deling, som lokale, praktiserende læger kan ledelse og har de seneste 13 år været leder. patienter er frustrerede over ikke at kunne trække på. Af nærsygehusfunktioner er der i passe deres uddannelse eller arbejde, og de sygehusbygningerne også en skadeklinik, Vejle og OUH er rygdækning ældre har typisk mistet terræn i forhold til at der hører under ortopædkirurgisk afdeling i Den kirurgiske afdeling af rygcentret er kunne klare sig i dagligdagen. Som sygeple- Kolding. Den lukker dog ved årsskiftet. underlagt ortopædkirurgisk afdeling på Vejle jerske er opgaven at hjælpe dem igennem så Sygehus og refererer til den ledende godt som muligt ved at støtte og vejlede, Men rygcentret lever i bedste velgående. overlæge og oversygeplejerske inden for det siger Hanne Brammer Pedersen. kirurgiske område. Derudover har kirurgien en sektoransvarlig overlæge. Hun arbejder i det kirurgiske ambulatorium og tager imod patienter, der er visiteret til Som en nyskabelse får de to områder af operation. Sammen med fire kolleger rygcentret 1. oktober en klinikledelse med en forbereder hun patienter til operation i form klinikansvarlig overlæge og klinikansvarlig af indlæggelsessamtaler og narkosetilsyn.

12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Afdelingssygeplejerske Bitten Duedahl Hende og sygeplejerske Hanne Brammer Pedersen sætter pris på, at Middelfart udelukkende har elektive patienter.

Personale: Fakta om Det kirurgiske center består af opera- tionsafsnit, sengeafsnit og ambulatorium rygcentret med ca. 90 medarbejdere, heraf 41 sygeplejersker. På det rygmedicinske ambulatorium arbejder 10 syge- Rygcenter Syddanmark består af en plejersker. medicinsk og en kirurgisk afdeling. Centret undersøger og behandler sub-akutte, Patientaktivitet: planlagte kirurgiske og ikke-kirurgiske Medicinsk sektor i Middelfart havde i 2015 rygpatienter fra hele regionen og har på 18.159 ambulante besøg. Kirur- grund af kortere ventetid også patienter gisk sektor havde 9.709 ambulante besøg fra andre regioner. og foretog 1.428 operationer.

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13 HVERDAGSLIV

Mette trives med en uforudsigelig dagligdag

Efter næsten 13 år på to skadestuer i Sønderjylland og nogle år på en operationsafdeling var Mette Nielsen klar til at tage det næste skridt. Nu kører hun gerne de 70 km til Kolding. Operationssygeplejerske Mette Ulrik Nielsen trives med det akutte og uforudsigeligheden på en operationsgang. Hun skal hurtigt kunne Som sygeplejerske på operationsafdelingen hvor hun kunne fastholde det akutte være klar til at assistere ved en operation. på et af regionens akutsygehuse, Kolding element og vagterne. Sygehus, ved Mette Ulrik Nielsen aldrig, hvad morgendagen bringer. – Jeg trivedes rigtig godt med det i to et halvt år, men der skete ændringer undervejs. Vi Om afdelingen modtager en patient med et mistede visse operationstyper til Fredericia rumperet aortaaneurisme, en bristet Sygehus, og den akutte gynækologi blev udposning på legemspulsåren, aorta, og der flyttet til Aabenraa. Jeg indså, at jeg nok på skal handles hurtigt, om traumepatienter fra lidt længere sigt ville komme til at mangle en trafikulykke bliver bragt ind med blå blink, udfordringer, og jeg ville gerne fortsætte eller dagen forløber mere planmæssigt uden inden for operationsområdet, siger Mette store, alvorlige hændelser. Nielsen.

– Jeg trives med det akutte og uforudsigelig- Stillingen i Kolding heden, og det tiltaler mig meget at arbejde i Hun tog et spring og søgte en stilling på et team med kolleger, kirurger og anæstesi. operationsgangen i Kolding, hvor hun Det fungerer rigtig godt hos os, alle ved, tiltrådte i juni 2015. Her fik hun hurtigt brug hvad deres opgaver er, og de handler. Nogle for de næsten 13 års erfaring fra to sønderjy- er mere tryghedsnarkomaner og har det ske skadestuer. bedst på en sengeafdeling. Jeg er mere til det akutte og vagterne, siger Mette Nielsen. – I Kolding kom jeg igen til det akutte. Jeg har tidligere modtaget mange af de samme Næsten 20 år efter uddannelsen i Sønder- typer af patienter på skadestuerne og havde borg har hun for længst prøvet begge grene kendskab til de enkelte frakturtyper. Jeg har af sygeplejen, men blev hurtigt draget af det fortsat meget at lære om udstyr og arbejds- hurtigere patientflow og pulsen i akutområ- gange, men heldigvis har jeg garvede det. Efter godt tre år på ortopædkirurgisk kolleger med høj faglighed, der er gode til at sengeafdeling i Sønderborg rykkede hun til lære fra sig, siger Mette Nielsen. skadestuen samme sted, og da den blev afløst af centerskadestuen i Aabenraa i De to operationsgange på Kolding Sygehus 2004, flyttede hun med og var der til er nu sammenlagt, dog fortsat med de slutningen af 2012. samme ledere, så forandringen har ikke været så voldsom, men det er også helt nyt Mette Nielsen returnerede derefter til endnu. Inden da oplevede hun at komme fra Sønderborg Sygehus, hvor hun atter en ret stor afdeling med to afdelingssygeple- oplevede forandringer: Fra central operati- jersker i Sønderborg til en mindre afdeling i onsafdeling til dagkirurgi, og her valgte hun Kolding med godt 30 kolleger, og hvor det urologiske og gynækologiske speciale, oversygeplejersken hurtigt kunne ens navn.

14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Den intense korttidskontakt - Sammenlignet med en sengeafdeling, hvis Sygeplejen på en operationsafdeling er sygeplejersker jeg har stor respekt for, er det overvejende præget af korttidskontakt med et privilegium at være på en operationsafde- patienterne. ling, hvor vi jo kun kan tage os af en patient ad gangen. Jeg synes på fagets vegne, at det – Også her kan jeg mærke, at det er godt at er bekymrende, hvor pressede mine have erfaringer fra skadestue og operations- fagfæller er mange steder, også i den afdeling et andet sted, både hvad angår alder kommunale hjemmepleje, der modtager og sygeplejemæssigt. Kommunikationen er patienterne langt hurtigere end tidligere. Jeg meget vigtig, da mange patienter ofte er har i mit arbejdsliv været så heldig at være på bange forud for en operation. Man skal skadestuer og siden at finde min hylde på en kunne aflede tankerne, især hos børn, og få operationsafdeling med en god ledelse og gjort både børn og forældre trygge, så det dygtige og hjælpsomme kolleger. Her vil jeg bliver en god oplevelse på operationsstuen. gerne blive gammel som sygeplejerske, siger Man møder alle patienttyper og i alle aldre, Mette Nielsen, der lige er fyldt 45 år. fra kvæstede i trafikken til alvorligt syge karpatienter, der kan være virkelig akutte, Hun begyndte på fuld tid i Kolding, men hvis der eksempelvis er hul på legemspuls- arbejder nu 34 timer med vagter på alle tider åren i maven. Er der tale om mindre indgreb i af døgnet, så hun indimellem kan samle sam- fod, hånd eller finger, og bedøvelsen kan men til en ekstra fridag. klares med lokal anæstesi, kan patientkon- takten vare lidt længere, da vi ikke har en Fristedet i Sønderjylland anæstesisygeplejerske på stuen til at sidde Mette Nielsen bruger gerne de ca. 50 minut- hos patienten, siger Mette Nielsen. ter for at køre de 70 km hver vej fra den ned- lagte landejendom i Smedager ikke langt fra En vigtig del af operationssygeplejen er kor- Bolderslev og Tinglev i Sønderjylland, hvor rekt lejring af patienter, så de ikke får tryksår hun bor med sin mand, Benny, der er eller lider anden overlast ved at ligge i sam- orgelbygger, og parrets to drenge på 11 og me stilling i op til fire til seks timer. otte år.

Privilegeret i forhold til kolleger Mette løber to-tre gange om ugen, følger Mette Nielsen er på en afdeling, hvor nor- drengene til fodbold og dyrker ellers familie meringen er passende i forhold til opgaver- og venner. Et par af kollegerne fra Kolding ne. En kompliceret karoperation over mange Sygehus bor i Rødekro, og dem kører hun timer kan naturligvis sætte ortopæd- lejlighedsvis sammen med. kirurgerne i venteposition og føre til aflys- ning af mindre akutte operationer, men generelt klager hun ikke.

Fakta om Mette

Titel og navn: Sygeplejerske Mette Ulrik Nielsen

Arbejdssted: Operationsgangen, Kolding Sygehus

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15 BLADET FRA MUNDEN

NYE VEJE TIL DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Beretningerne om dårligt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet har det med at gentage sig selv og fokusere på de klassiske faktorer, der kan påvirke personalets arbejdsforhold negativt.

Med antologien ”Bladet fra munden – mod og stigende antal henvendelser om problemer vilje til et godt arbejdsliv” udgivet i januar med det psykiske arbejdsmiljø på syddanske 2016 ønsker Dansk Sygeplejeråd (DSR) at arbejdspladser. sætte en anden dagsorden. Ni forskere anlægger andre perspektiver på sygeplejer- Det videre arbejde – Jeg håber, at vi inspireret af antologien kan skers psykiske arbejdsmiljø og placerer det i DSR’s hovedbestyrelse (HB) har tilbudt få et bredere perspektiv på, hvordan vi en bredere samfundsmæssig ramme. Deres kredsbestyrelserne (KB) en temadag, hvor arbejder med særligt det psykiske arbejds- bidrag er ledsaget af en række citater fra bogens redaktør, arbejdslivsforsker Janne miljø på de syddanske arbejdspladser. De sygeplejersker på alle niveauer, som sætter Gleerup, Universitet, holder oplæg, sædvanlige løsninger, at vi fokuserer på de ord på blandt andet den stigende bureaukra- der skal medvirke til at omsætte antologiens faktorer, der påvirker arbejdsmiljøet, tisering af arbejdsforholdene i faget. mange pointer i politisk indsats for at styrke inddrager Arbejdstilsynet med eventuelle sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. I strakspåbud og andre kendte metoder, virker Flere af eksperterne beskæftiger sig med Kreds Syddanmark blev temadagen holdt 29. åbenlyst ikke i alle tilfælde. Det er mere virkningerne af New Public Management august, og Janne Gleerups oplæg blev symptombehandling. Vi oplever dog, at (NPM), der de seneste 30 år har overført efterfulgt af arbejde i grupper om emnet. typiske problemer som tunge løft og andre styringsredskaber fra det private erhvervsliv fysiske påvirkninger er trængt i baggrunden til den offentlige sektor. Stærke ledere, til fordel for fokus på det psykiske arbejdsmil- produktion, produktivitet, resultatmål, ”Andre begreber, der i praksis burde jø, og det er en god udvikling, siger Jytte besparelser og konkurrence gennemsyrer i være mere centrale, end de er, er Kristensen. stigende omfang måden, sundhedsvæsenet begreber som: Mening, bæredygtig- bliver ledet på. NPM skaber afstand til den hed, arbejdsmiljø, resilens (særlig Arbejdsmiljø en fælles sag klassiske fagprofessionelle rolle, blandt modstandskraft), empati, sammen- Hun fremhæver, at både ledelse og medar- andre sygeplejersker har. hænge, relationer m.m. Der tales om bejdere må flytte sig for at opnå et godt dem, men i meget beskedent arbejdsmiljø. Det er afhængigt af både god – ”Bladet fra munden” rummer andre omfang.” ledelse og medarbejdernes accept af, at sam- synsvinkler på arbejdsmiljøet end de fundet og sundhedsvæsenet har forandret traditionelle. En mere antropologisk og mere Steen Hildebrandt, sig voldsomt i de seneste 15-20 år. Den gode menneskelig vinkel end røg, støj og møg, som professor ved Universitet, og tætte dialog går aldrig af mode som på arbejdsmarkedet er den gængse tilgang smørelsen, der får det hele til at fungere til emnet. I stedet fokuseres eksempelvis på, bedre. hvad det gør ved os, hvis vi ikke føler os KB har nedsat en arbejdsgruppe bestående anerkendt på vores arbejdsplads. Bogen kan af medlemmer af KB og medarbejdere fra – Vi kan ikke opretholde det samme service- bruges som værktøj og reference, når vi kredskontoret med Jytte Kristensen som niveau over for patienter og borgere, som vi behandler arbejdsmiljøproblemer på tovholder. DSR ønsker fra centralt hold, at de kunne tidligere. Den enkeltes måde at sygehuse og i kommunerne, siger kreds- regionale bestyrelser prioriterer i bogens håndtere travlhed på har stor indflydelse på næstformand og politisk ansvarlig for budskaber med afsæt i lokale forhold i trivslen. Det ændrer dog ikke ved pligten til arbejdsmiljøområdet, Jytte Kristensen. kredsene, og at de med afsæt i denne at sige fra, hvis den faglige forsvarlighed er prioritering formidler dele af indholdet til truet, og man kan ikke holde til at have travlt Hun oplyser, at kredsen modtager et tillidsvalgte. hele tiden, siger Jytte Kristensen.

16 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK FRIVILLIGT EKSTRA ARBEJDE

FEA – NÅR DU SIGER JA TIL AT ARBEJDE EKSTRA

Af Gerda Dam Hansen, Chefkonsulent DSR, Kreds Syddanmark

komster og aftaler, herunder reglerne om Vilkårene for FEA aftales lokalt. Efter overarbejde. indgåelse af lokalaftale er det frivilligt for den enkelte, om vedkommende ønsker at Inden for det regionale område kan FEA påtage sig FEA. planlægges ved planlagte aktiviteter og aktiviteter, der er tids- og opgavemæssigt Inden for det kommunale område skal der afgrænset, eksempelvis ved ventelisteafvik- aftales vilkår lokalt, og der kan aftales FEA, ling. også ud over gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

For både DR og KL kan FEA anvendes, hvor Ligeledes inden for det regionale område der i en periode skønnes at være ubalance skal der aftales vilkår lokalt, men her er det mellem personaleressourcer og opgaver. For aftalt, at såfremt der ikke kan opnås enighed, eksempel: gælder følgende honorering:

FEA er forkortelse af frivilligt ekstra arbejde • Ved sygefravær af et vist omfang, Timeløn i 31.3.2000-niveau. og er en del af arbejdstidsaftalen, indgået • Længerevarende vakancer Hverdage - dag 185,51 kr. mellem henholdsvis Danske Regioner (DR) • Ferieafvikling. Hverdage - aften, nat 241,16 kr. og DSR, § 16, og mellem Kommunernes Weekend - dag 259,71 kr. Landsforening (KL) og DSR, §17. Her er der mulighed for at bruge bestemmel- Weekend - aften, nat 315,37 kr. sen i stedet for at benytte ekstern arbejds- Søgnehelligdage 371,02 kr. Bestemmelsen er indført for at give kraft fra vikarbureauer. mulighed for at betale ansatte for frivilligt at Der ydes ikke samtidig honorering for arbej- påtage sig ekstra arbejdsopgaver – ud over I modsætning til FEA er overarbejde og de på særlige tidspunkter (aften, nat, wee- det, man er ansat til. merarbejde, som ifølge reglerne i arbejds- kend og søgnehelligdage). tidsaftalen er noget ekstraordinært – altså Ved FEA forstås arbejde, der ikke kan udføres noget, der ikke kan planlægges, og FEA kan inden for rammerne af gældende overens- dermed ikke anvendes i akutte situationer.

Medlemsmøde GENERALFORSAMLING for 27. OKTOBER 2016 sygeplejersker i TID OG STED fleksjob Torsdag den 27. oktober kl. 17-21 ca. Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Mandag den 5. december 2016. kl. 12-16 Kredskontoret Vejlevej 121, Fredericia Hold øje med hjemmesiden for tilmelding: www.dsr.dk/syddanmark/arrangementer Program kommer senere på hjemmesi- den

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 17