Onsdag den 4. november 2020 (D) 1

Hvilket indryk gør det på ministeren, at borgmestrene fra Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lem‐ vig Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune og Ringkøbing- 10. møde Skjern Kommune i et åbent brev skriver, at regeringens forslag om Onsdag den 4. november 2020 kl. 13.00 at nedlægge bredbåndspuljen vil efterlade kommunernes borgere og virksomheder i et digitalt tomrum? (Spm. nr. S 178). Dagsorden 3) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: 1) Udvidet spørgetime med statsministeren. René Christensen (DF) Hvad vil ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver 2) Forespørgsel nr. F 14: genanvendt? Forespørgsel til udenrigsministeren om situationen mellem EU (Spm. nr. S 189, skr. begr. (omtrykt)). og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig. (Hasteforespørg‐ sel). 4) Til sundheds- og ældreministeren af: Af (DF) og (DF). (EL) (Anmeldelse 30.10.2020. Fremme 03.11.2020). Vil ministeren, i lyset af at 0 af de anslåede 25.000 illegale migran‐ ter, der er i Danmark, har benyttet tilbuddet om coronatest og isolati‐ 3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). onsfaciliteter, sikre, at illegale migranter kan sikres anonymitet ved (Se nedenfor). både test og isolation, som bl.a. Røde Kors anbefaler, så de ikke efterfølgende risikerer en hjemsendelse? 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5: (Spm. nr. S 44, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: (EL)). Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud). 5) Til sundheds- og ældreministeren af: Af boligministeren ( Bek). (KF) (Fremsættelse 07.10.2020). Kan ministeren garantere, at regeringen ikke igen ødelægger festerne med under et døgns varsel, så de gæster, der kommer langvejsfra, i 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 9: det mindste kan vide, at de ikke sætter sig ind i et fly eller et tog og Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af bolig‐ risikerer, når de når frem fredag eftermiddag, at regeringen har gjort forholdene. (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er det forbudt for dem at deltage i festen dagen efter? fastlagt til helårsboliger). (Spm. nr. S 47, skr. begr. (omtrykt)). Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). (Fremsættelse 07.10.2020). 6) Til sundheds- og ældreministeren af: (V) 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 10: Er det ministerens opfattelse, at der generelt er sket mærkbare og Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov synlige forbedringer i ældreplejen, siden TV 2’s dokumentar om om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejebo‐ bl.a. Else Marie Larsen rullede over skærmen i sommer? liger. (Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af (Spm. nr. S 85 (omtrykt)). boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friple‐ jeboliger m.v.). 7) Til sundheds- og ældreministeren af: Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). (KF) (Fremsættelse 07.10.2020). Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere blev udskammet for ikke at svare på et spørgeskema fra Statens Serum Institut, som de aldrig har modtaget, og hvad vil ministeren gøre for at genoprette minkbranchens omdømme, som myndighederne nu har skadet? 1) Til finansministeren af: (Spm. nr. S 167 (omtrykt)). (V) Hvorfor mener ministeren, at det er regeringens opgave at bestem‐ 8) Til sundheds- og ældreministeren af: me, hvad offentligt ansatte skal spise? (DF) (Spm. nr. S 44. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). Hvad er ministerens holdning til RAB-ordningen, støtter ministeren, eller vil ministeren nedlægge denne måde at finde en alternativ 2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: behandler på? Christoffer Aagaard Melson (V) (Spm. nr. S 179). 2 Onsdag den 4. november 2020 (D)

9) Til sundheds- og ældreministeren af: 18) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Karina Adsbøl (DF) (DF) Er det ministerens holdning, at kommunerne lever op til den politi‐ Mener ministeren, at det er ansvarligt, at Danmark bevilliger 13,8 ske aftale om initiativer på ældreområdet, såfremt ældre borgere ikke mia. kr. til udviklingsbistand, når landet står i en enorm økonomisk kan få udleveret mundbind? krise på grund af coronapandemien og vores virksomheder derfor (Spm. nr. S 182). lider? (Spm. nr. S 108 (omtrykt)). 10) Til sundheds- og ældreministeren af: Anni Matthiesen (V) 19) Til erhvervsministeren af: Vil ministeren sikre, at Esbjerg Kommune og andre kommuner frem‐ Heidi Bank (V) over bliver inddraget i opgaven med smitteopsporing af covid-19, så Mener ministeren, at regeringens gennemførte politik har været til der sikres en mere effektiv smitteopsporing? gavn for dansk erhvervsliv og været med til at skabe nye arbejds‐ (Spm. nr. S 196). pladser? (Spm. nr. S 184). 11) Til sundheds- og ældreministeren af: Liselott Blixt (DF) 20) Til erhvervsministeren af: Mener ministeren, at Sundhedsstyrelsen og ministeren selv har levet Heidi Bank (V) op til aftalen, som alle Folketingets partier vedtog ved V 82 om Får kritikken fra Dansk Industri og Dansk Erhverv i artiklen »Dansk ME-træthedssyndrom fra folketingsåret 2018-19, 1. samling? Erhverv og DI i fælles opråb: Nu er det nok« fra Børsen den 29. (Spm. nr. S 180). oktober ministeren til at genoverveje regeringens erhvervs- og skat‐ tepolitik? 12) Til sundheds- og ældreministeren af: (Spm. nr. S 187). Jane Heitmann (V) Hvad kan ministeren oplyse om evidente sundhedsmæssige gevin‐ 21) Til erhvervsministeren af: ster ved, at regeringen ønsker at indføre to ugentlige vegetardage i (V) statslige kantiner? Hvad mener ministeren om kritikken fra Dansk Industri og Dansk (Spm. nr. S 181). Erhverv rejst i artiklen »Dansk Erhverv og DI i fælles opråb: Nu er det nok« i Børsen den 29. oktober? 13) Til sundheds- og ældreministeren af: (Spm. nr. S 185). Karina Adsbøl (DF) Mener ministeren, at det er rimeligt, at plejehjemsbeboere med egen 22) Til erhvervsministeren af: indgang er omfattet af de samme besøgsrestriktioner som beboere Torsten Schack Pedersen (V) uden egen indgang? Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem regeringens rosen‐ (Spm. nr. S 183). de ord til dansk erhvervsliv og regeringens konkrete handlinger over for dansk erhvervsliv? 14) Til sundheds- og ældreministeren af: (Spm. nr. S 186). Anni Matthiesen (V) Vil ministeren arbejde for, at sundhedsmyndighederne – ligesom i 23) Til erhvervsministeren af: Holland – fremover gør brug af nye og innovative løsninger som (V) eksempelvis spildevandstests i smitteopsporingen af covid-19? Hvad forventer ministeren at stigende skatter og afgifter får af kon‐ (Spm. nr. S 199). sekvenser for dansk erhvervsliv og dansk erhvervslivs konkurrence‐ evne? 15) Til transportministeren af: (Spm. nr. S 190). (V) Har regeringen intention om at gå i gang med infrastrukturforhand‐ 24) Til erhvervsministeren af: lingerne, herunder en udvidelse af E45 fra Vejle til Randers, som Louise Schack Elholm (V) den tidligere regering fremlagde en fuldt finansieret plan for, og i Hvorledes påtænker regeringen at forbedre virksomhedernes konkur‐ anledning af at det snart er 500 dage siden, regeringen tiltrådte? renceevne de kommende år? (Spm. nr. S 168). (Spm. nr. S 193).

16) Til transportministeren af: 25) Til erhvervsministeren af: Michael Aastrup Jensen (V) (DF) Kan ministeren svare på, hvornår borgere, f.eks. øst for Randers på Hvordan vil ministeren sikre, at Region Sjælland også får en er‐ strækningen Helsted, Hornbæk og Vorup, der er ramt af støj fra mo‐ hvervsklynge ligesom resten af landets regioner, når nu ministeren torveje, kan forvente at se handling på støjdæmpende initiativer fra har fralagt sig ansvaret for, hvor de nationale klynger placeres? regeringen nu, hvor det snart er 500 dage siden, regeringen tiltrådte? (Spm. nr. S 191). (Spm. nr. S 169). 26) Til erhvervsministeren af: 17) Til transportministeren af: (LA) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) På baggrund af Dansk Erhverv og Dansk Industris opråb i Børsen Hvordan vil ministeren sikre finansiering af det system til it-under‐ den 28. oktober 2020, hvor de sætter foden ned over den skattestig‐ støtning af fremtidig droneregulering, som ministeren præsenterede ning på 11,8 mia. kr., som erhvervslivet bliver ramt af i 2025, kan på TV 2/Fyn den 23. oktober 2020? ministeren så forklare, hvorfor man med den ene hånd deler hjælpe‐ (Spm. nr. S 174). pakker ud til erhvervslivet, mens man med den anden hånd stjæler milliarder op af lommen på selv samme erhvervsliv? Onsdag den 4. november 2020 (FM ) 3

(Spm. nr. S 197). Kl. 13:00

27) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Andreas Steenberg (RV) Meddelelser fra formanden Finder ministeren det rimeligt, at man adskiller et 5 måneder gam‐ melt barn fra sin mor uden nogen form for hensyntagen til barnets Formanden (): behov for at være sammen med sin mor? Mødet er åbnet. (Spm. nr. S 188, skr. begr.). I dag er der følgende anmeldelser: 28) Til beskæftigelsesministeren af: Hans Andersen (V) Skatteministeren (Morten Bødskov): Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at Europa-Kommissionens forslag til en europæisk mindsteløn hverken griber »direkte eller Lovforslag nr. L 74 (Forslag til lov om ændring af lov om vederlag indirekte« »ind i den danske arbejdsmarkedsmodel«, som ministeren og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlerti‐ tidligere har udtalt? dig nedsættelse af grundvederlag til ministre)) og (Spm. nr. S 194, skr. begr.). Lovforslag nr. L 75 (Forslag til lov om ændring af lov om midlerti‐ 29) Til boligministeren af: dig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområ‐ Morten Messerschmidt (DF) det i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til Vil ministeren kommentere artiklen »Ægtepar lever i konstant frygt angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skatte‐ for voldsdømt overbo« fra Frederiksborg Amts Avis den 8. oktober kreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Genåbning af låneordning 2020, og hvad er ministerens holdning til Boliggårdens håndtering vedrørende moms og lønsumsafgift som følge af covid-19)). af sagen, og mener ministeren ikke, at en boligforening bør opsige (NB) m.fl.: en beboer, der har fået dom for at have udøvet vold mod en anden beboer i foreningen? Beslutningsforslag nr. B 75 (Forslag til folketingsbeslutning om at (Spm. nr. S 76, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Alex Ahrendtsen fjerne subsidiering af økologisk landbrug) og (DF)). Beslutningsforslag nr. B 76 (Forslag til folketingsbeslutning om at 30) Til boligministeren af: indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød). Rosa Lund (EL) Gør det ikke indtryk på ministeren, når menneskerettighedseksperter Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstiden‐ i FN kritiserer, at udviklingsplanerne for de almene boligområder ik‐ de.dk (jf. ovenfor). ke midlertidigt stoppes, når der er en verserende sag ved domstolene om udviklingsplanerne? Dagsordenens punkt 1, udvidet spørgetime med statsministeren, og (Spm. nr. S 205). dagsordenens punkt 2, hasteforespørgsel til udenrigsministeren om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig 31) Til boligministeren af: (F 14), udgår af dagsordenen i dag. Søren Egge Rasmussen (EL) Mener ministeren, at det er rimeligt at fortsætte med at gennemføre Så skal jeg meddele, at følgende spørgsmål udgår af dagsordenen i udviklingsplaner for almene boligområder, som kan omfatte nedriv‐ dag grundet selvisolation af ministrene: ninger og frasalg af familieboliger, altså et irreversibelt indgreb, 1) til finansministeren (spm. nr. S 202 af Eva Kjer Hansen (V)), imod beboernes ønske, når der er en verserende sag ved domstolene 4)-14) til sundheds- og ældreministeren (spm. nr. S 44 af Peder om lovligheden af udviklingsplanerne? Hvelplund (EL), S 47 af Rasmus Jarlov (KF), S 85 af Jane Heitmann (Spm. nr. S 207). (V), S 167 af Per Larsen (KF), S 179 af Liselott Blixt (DF), S 182 af Karina Adsbøl (DF), S 196 af Anni Matthiesen (V), S 180 af Liselott 32) Til kulturministeren af: Blixt (DF), S 181 af Jane Heitmann (V), S 183 af Karina Adsbøl Kim Valentin (V) (DF) og S 199 af Anni Matthiesen (V)), Hvad er ministerens holdning til, at bankernes hvidvaskregler kræ‐ 28) til beskæftigelsesministeren (spm. nr. S 194 af Hans Ander‐ ver uforholdsmæssigt store gebyrer af selv de mindste foreninger til sen (V)) og stor gene for det frivillige foreningsliv? 32) og 33) til kulturministeren (spm. nr. S 175 af Kim Valentin (Spm. nr. S 175. Medspørger: Stén Knuth (V)). (V) og S 176 af Stén Knuth (V)). Jeg skal samtidig meddele, at spørgsmål 15) og 16) på dagsorde‐ 33) Til kulturministeren af: nen (spm. nr. S 168 og S 169) til transportministeren af Michael Stén Knuth (V) Aastrup Jensen (V) udgår efter ønske fra spørgeren. Hvad er ministerens holdning til, at reglerne om GDPR opleves som Jeg skal endvidere meddele, at spørgsmål 23) og 24) (spm. nr. S en tung byrde af administration og bureaukrati ude i foreningslivet, 190 og S 193) til erhvervsministeren af Louise Schack Elholm (V) og mener ministeren, at det er rimeligt at stille de samme krav til udgår efter ønske fra spørgeren. en lille badmintonklub som til en stor virksomhed eller offentlig myndighed? (Spm. nr. S 176. Medspørger: Kim Valentin (V)). 4 Onsdag den 4. november 2020 (F 14)

Det første punkt på dagsordenen er: Kl. 13:02 1) Udvidet spørgetime med statsministeren. Kl. 13:01 Formanden (Henrik Dam Kristensen): (Punktet er udgået af dagsordenen). Ministeren. Værsgo. Kl. 13:02

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Tak for spørgsmålet. Det er min og regeringens holdning, at alle borgere og virksomheder i hele Danmark skal have god dækning. Det næste punkt på dagsordenen er: Derfor er jeg også glad for, at hele 94 pct. af danske boliger og 2) Forespørgsel nr. F 14: virksomheder i dag har hurtigt bredbånd, hvilket faktisk gør, at vi Forespørgsel til udenrigsministeren: har EU's bedste teleinfrastruktur. Men det er selvfølgelig ikke nok, Vil regeringen redegøre for situationen mellem EU og Tyrkiet i og vi er ikke i mål endnu. Derfor kan jeg også erklære mig enig kølvandet på drabet af en lærer i Frankrig, der brugte Muham‐ med borgmestrene i, at ingen skal efterlades i, hvad de vist kalder et medtegningerne i sin undervisning, herunder redegøre for, om digitalt tomrum. regeringen i EU vil stille forslag om, at alle særaftaler mellem Jeg mener, at udrulningen af teleinfrastruktur i Danmark i alt‐ EU og Tyrkiet ophæves? (Hasteforespørgsel). overvejende grad skal ske via markedsudrulning. Det tror jeg egent‐ Af Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF). lig også spørgeren er enig med mig i. Når regeringen i finanslovsfor‐ (Anmeldelse 30.10.2020. Fremme 03.11.2020). slaget har valgt ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen, skyldes Kl. 13:01 det primært, at der er historisk høj fart på privat udrulning i disse år, (Punktet er udgået af dagsordenen). og selvfølgelig, at corona har betydet, at vi må lave hårde prioriterin‐ ger. De nyeste tal viser, at telebranchen investerede 8,6 mia. kr. i teleinfrastruktur i 2019. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til 2018. Da bredbåndspuljen blev introduceret, lå de private investerin‐ Det næste punkt på dagsordenen er: ger på et meget lavere niveau. Vi ser nu, at markedsudrulningen også 3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). spreder sig til yderområder, som vi tidligere ikke havde troet ville Kl. 13:01 få tilbudt fibernet på markedsvilkår. Samtidig har Energistyrelsen for nylig udarbejdet en fremskrivning af markedsudrulningen, der Formanden (Henrik Dam Kristensen): estimerer, at op imod 99 pct. af danske boligere og virksomheder vil Det første punkt på dagsordenen er besvarelse af oversendte spørgs‐ været dækket med hurtigt internet i midten af 2020'erne. mål til ministrene. Det første er til klima-, energi- og forsyningsmi‐ Med det i udsigt mener jeg, at det under den nuværende coronasi‐ nisteren af hr. Christoffer Aagaard Melson, . Kl. 13:01 tuation, hvor der skal foretages hårde prioriteringer i de offentlige finanser, er fornuftigt at afvente den massive markedsudrulning, der Spm. nr. S 202 vil nå næsten alle danskere inden for en overskuelig fremtid. Tak. 1) Til finansministeren af: Kl. 13:03 Eva Kjer Hansen (V) (medspørger: Ulla Tørnæs (V)): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hvorfor mener ministeren, at det er regeringens opgave at bestem‐ Værsgo til spørgeren. me, hvad offentligt ansatte skal spise? Kl. 13:03 (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Kl. 13:01 Christoffer Aagaard Melson (V): Tak for det. Af den evaluering, der blev henvist til, fremgår det også, Spm. nr. S 178 at der er en stor gruppe borgere – i omegnen af 15.000, så vidt jeg 2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: husker – som Energistyrelsen også i dag siger de ikke har noget bud Christoffer Aagaard Melson (V): på hvordan markedet skal hjælpe i 2025. Det kunne være, det er en Hvilket indryk gør det på ministeren, at borgmestrene fra Herning gruppe af de borgere, de her borgmestre henviser til. Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lem‐ Også i år har vi en bredbåndspulje, hvor der lige har været en vig Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune og Ringkøbing- ansøgningsrunde. Der er kommet 342 ansøgninger ind, som omfatter Skjern Kommune i et åbent brev skriver, at regeringens forslag om 9.000 adresser, hvor 90 pct. af de her adresser befinder sig i landzo‐ at nedlægge bredbåndspuljen vil efterlade kommunernes borgere og neområdet. Det er ansøgninger for samlet 220 mio. kr., altså under virksomheder i et digitalt tomrum? 50 pct., der kan imødekommes. For at ansøge bredbåndspuljen skal Formanden (Henrik Dam Kristensen): der jo ikke være udsigt til, at der er udrulningsplaner i ens område Værsgo at læse spørgsmålet op. inden for de næste 3 år. Synes ministeren virkelig, det er rimeligt, Kl. 13:02 at vi ikke gør mere, altså at vi faktisk gør mindre ved at fjerne den her bredbåndspulje, altså det håb, som den her gruppe adresser, som Christoffer Aagaard Melson (V): bare i år har søgt, har for at få ordentligt internet de næste mange år? Tak skal du have. Hvilket indtryk gør det på ministeren, at borgme‐ Synes han virkelig, det er rimeligt, at man i en tid, hvor alle er mere strene fra Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande og mere afhængige af internettet, så fjerner en bredbåndspulje, som Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune er deres håb for at få internet inden for en overskuelig årrække? og Ringkøbing-Skjern Kommune i et åbent brev skriver, at regerin‐ Kl. 13:04 gens forslag om at nedlægge bredbåndspuljen vil efterlade kommu‐ nernes borgere og virksomheder i et digitalt tomrum? Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Onsdag den 4. november 2020 (S 189) 5

Kl. 13:05 markedsvilkår, er det jo selvfølgelig bare godt, og der burde alle bare glæde sig over, at vi ikke skal bruge offentlige midler på det. Det er Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): klart, at vi i forligskredsen selvfølgelig, når vi står i en situation på Altså, hvis vi ser på, hvordan det er gået indtil videre, er det faktisk et tidspunkt, hvor markedet ikke længere kan komme ud til de sidste, sådan, at der indtil nu er 90.000 tilskudsberettigede adresser, som har skal iværksætte initiativer for at nå dem. Det er bare ret svært at sige, fået fiber på markedsvilkår. Det vil altså sige adresser, som kunne præcis hvad for nogle det bliver, endnu. Men vi lytter selvfølgelig have søgt, men hvor markedet selv klarede det. Der tænker jeg, at gerne til alle idéer, og det plejer også at være sådan, at når vi først Danmarks Liberale Parti vel ikke kan være helt uenig i, at hvis mar‐ sidder ved siden af hinanden i lokalerne, kan vi også godt finde kedet kan klare tingene, er det måske lidt unødvendigt, at man fra hinanden der. Så det håber jeg også sker den her gang. offentlig side går ind og bruger midler på det. Jeg kunne selvfølgelig Kl. 13:07 også være fristet til at spørge: Hvor skulle pengene komme fra? Jeg mener, Venstre tidligere har sagt, at det er rimeligt, at man peger på Formanden (Henrik Dam Kristensen): finansieringen, når man har forslag? Vi siger tak til Christoffer Aagaard Melson. Spørgsmålet er slut. Kl. 13:05 Vi fortsætter med et spørgsmål til klima-, energi- og forsynings‐ ministeren, men nu er spørgeren hr. René Christensen, Dansk Folke‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): parti. Værsgo til spørgeren. Kl. 13:07 Kl. 13:05 Spm. nr. S 189 (omtrykt) Christoffer Aagaard Melson (V): 3) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Så med andre ord må jeg forstå det sådan, at ministeren synes, det René Christensen (DF): er i orden, at der er en restgruppe på ca. 15.000, der, når vi kommer Hvad vil ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver helt frem til 2025 – sådan som vi laver fremskrivninger med Energi‐ genanvendt? styrelsen – stadig ikke vil have en ordentlig internetforbindelse. Jeg vil bare høre, om ministeren er okay med det, og om han ikke mener, at vi behøver at lave nogle tiltag for at hjælpe den her gruppe. Skriftlig begrundelse Kl. 13:06 Spørgeren har modtaget en henvendelse fra en virksomhed på Lol‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): land-Falster, der har identificeret nogle uhensigtsmæssige følger af Ministeren. den nuværende lovgivning vedrørende kommuner og offentligt eje‐ Kl. 13:06 de affaldsselskaber, der ikke må modtage og foretage behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): affaldsbekendtgørelsens kapitel 14. På Lolland-Falster oplever de Der kunne jeg jo være flabet og sige, at hvis spørgeren havde lyttet erhvervsdrivende betydelige problemer med at få bortskaffet deres til mit første svar, havde han ikke kunnet konkludere på den måde. kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald. Det skyldes, at det Alle de ord, spørgeren lige har lagt i min mund, er der nok ikke er forbundet med store omkostninger at transportere affaldet over nogen grund til at jeg tilbageviser. Vi har selvfølgelig en ambition store afstande til de private aktører, som vil/kan modtage affaldet om, at alle skal have adgang til hurtigt bredbånd i Danmark. Det til materialenyttiggørelse, da det ikke findes på Lolland-Falster, og giver sig selv. Vi har ikke nogen ambition om nødvendigvis at støtte samtidig oplever virksomhederne besværet hermed som en betyde‐ noget, som markedet selv vil klare. Og vi afventer i øvrigt stadig at lig hindring for driften. Virksomheden modtager stigende mængder se, hvor Venstre har tænkt sig at pengene skal komme fra. Der er affald fra virksomhederne, som skal energiudnyttes eller som skal ikke fremlagt noget finanslovsforslag fra Venstres side. deponeres, og det kan ikke afvises, eller rettere, det er tydeligt, Kl. 13:06 at virksomhederne er blevet mindre tilbøjelige til at kildesortere affaldet for at løse deres problem med at få affaldet håndteret på Formanden (Henrik Dam Kristensen): en tilgængelig og omkostningseffektiv måde. Dette er i sagens natur Værsgo til det sidste spørgsmål. uhensigtsmæssigt for virksomhederne, som ifølge affaldsbekendtgø‐ Kl. 13:06 relsen er forpligtet til at genanvende materialer, som egner sig til Christoffer Aagaard Melson (V): materialenyttiggørelse såvel som for virksomheden, som ikke har Tak for det – eller hvad man skal sige. Så vil jeg spørge lidt bredere: tilladelse til at deponere og brænde genanvendeligt affald, og uhen‐ Har ministeren nogen som helst planer for, hvordan vi kan hjælpe sigtsmæssigt i et samfundsmæssigt perspektiv, da ressourcerne her‐ den her målgruppe eller de mange borgere, som jo ikke kommer ved går tabt. Virksomheden peger på, at en løsning kunne være at med i den ansøgningsrunde, vi har nu? Har han nogen som helst give mulighed for, at affaldsselskaber beliggende i områder, hvor der initiativer på tegnebrættet, vi ikke har set endnu, nu når han fjerner ikke forefindes egnede modtageanlæg til behandling af kildesorteret bredbåndspuljen, altså initiativer til, hvordan vi forbedrer udrulnin‐ erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, gives tilladelse til at gen af internet i vores land fremadrettet? modtage dette affald med henblik på at videresende det til et egnet Kl. 13:07 behandlingsanlæg. Det bemærkes, at man kunne tage udgangspunkt i den eksisterende ordning for ikkebrofaste øer. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:07 Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 13:08 Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Altså, for det første kommer rigtig meget af det jo heldigvis til at René Christensen (DF): ske på grund af de enorme investeringer, der bliver lavet i de her år Tak for det, formand. Det er et kort spørgsmål, som lyder: Hvad vil på markedsvilkår. Og i forhold til de steder, hvor det kan foregå på ministeren gøre, for at langt mere erhvervsaffald bliver genanvendt? 6 Onsdag den 4. november 2020 (S 189)

Kl. 13:08 gerne være en del af den grønne løsning, og de vil gerne gøre noget for miljøet. Nu oplever de faktisk, at det er mange ton affald, som Formanden (Henrik Dam Kristensen): de ikke brænder af, men faktisk graver ned, fordi det er det, det Ministeren. skal ifølge lovgivningen. Dér er spørgsmålet – og vi skal jo ikke Kl. 13:08 pege på nogen, for det var en bred aftale, der blev lavet om at liberalisere det; Dansk Folkeparti er også en del af den, men det Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): her var ikke intentionen – skal vi ikke have gjort noget ved det i Jeg er meget optaget af, at virksomhederne har optimale rammer de tilfælde, hvor det har vist sig, at det i forhold til businesscasen for at kunne komme af med deres affald og bidrage til genanvendel‐ for den enkelte erhvervsdrivende er bedst at aflevere det på den her sen. Derfor er jeg også glad for, at den evaluering, der har fundet måde, men hvor det er miljøet, der taber? Skal vi ikke have lavet sted, viser, at markedet generelt set har løftet ansvaret i forhold til nogle undtagelsesmuligheder? det genanvendelige erhvervsaffald, siden det blev overdraget til de Kl. 13:11 private aktører i 2010. F.eks. viste evalueringen, at 97-100 pct. af affaldsproducenterne vurderer, at det var nemt at komme af med Formanden (Henrik Dam Kristensen): affaldet. Derudover er genanvendelsen af erhvervsaffaldet i dag høj, Ministeren. nemlig på ca. 75 pct. Derfor er det billede med den virksomhed, Kl. 13:11 som jeg tror spørgeren refererer til, og som fremgår af baggrundsma‐ terialet, umiddelbart ikke et billede, vi kan nikke genkendende til. Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Jeg kender selvfølgelig ikke helt det konkrete tilfælde, og man er Det er bestemt ikke mit indtryk, at det her er en generel problemstil‐ meget velkommen til at henvende sig til ministeriet med en officiel ling, men det betyder jo ikke, at vi så bare skal vende det blinde forespørgsel, og så vil vi selvfølgelig meget gerne kigge nærmere øje til med hensyn til steder, hvor der kan være problemer. Jeg vil ind i det. meget nødig – det tror jeg også spørgeren har forståelse for – stå Samtidig kan jeg også oplyse, at vi med den seneste aftale fra og sagsbehandle hernede i salen, al den stund at vi jo heller ikke, 2020 jo netop har åbnet for, at mindre virksomheder med affald så vidt jeg ved, har fået en direkte henvendelse fra virksomheden. i mindre mængder kan vælge den kommunale indsamlingsordning. Men i fald vi får det, vil vi meget gerne kigge på det. Er det et større Det vil gøre det nemmere, hvis der skulle opstå problemer, hvilket problem, som vi tænker vi bør tage op i forligskredsen, er jeg også jeg tror flugter meget godt med det, spørgeren efterspørger. Derudo‐ indstillet på at gøre det. ver betyder aftalen også, at der skal laves en ny model for affaldstil‐ Kl. 13:12 synet, som bl.a. skal sikre, at virksomheder overholder kravene til sortering af affald. Og aftalen stiller også styrkede krav til udsorte‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): ring af plastaffald i erhvervet, så det kan sendes til genanvendelse i Hr. René Christensen. stedet for forbrænding. Jeg har derfor en tro på, at de justeringer, vi Kl. 13:12 har lavet med affaldsaftalen, vil kunne imødekomme nogle af de ud‐ fordringer, som nævnes, og den vil også føre til mere genanvendelse. René Christensen (DF): Men som sagt vil jeg sådan set godt opfordre konkrete virksom‐ Men synes ministeren ikke, at det er et problem? Vi ser det også heder til at henvende sig til ministeriet. Hvis der er noget som helst, med brugte møllevinger, for der kan vi se, at de nogle steder bliver vi kan hjælpe med at bore ud for dem, gør vi gerne det. gravet ned, selv om der faktisk er virksomheder, der kan genanvende Kl. 13:10 dem. Det er lovgivningen, der gør det, fordi kommunerne ikke på samme måde som de private – fordi man liberaliserede det – kan Formanden (Henrik Dam Kristensen): genanvende erhvervsaffald. Men de kan ikke nægte at tage imod det. Hr. René Christensen, værsgo. Så derfor er Dansk Folkeparti enig i de intentioner, der var, da man Kl. 13:10 liberaliserede det, men der er bare nogle steder og nogle hjørner i lovgivningen, hvor man må sige, at de politiske intentioner ikke er René Christensen (DF): blevet indfriet. Tak for svaret. Det, der er udfordringen her – og det er rigtigt, at Er ministeren ikke enig i, at det er gakgak, at de kommunale jeg også har sendt noget baggrundsmateriale over til ministeren – er selskaber graver genanvendeligt affald ned i jorden, når vi reelt jo, at når man ser på de henvendelser, jeg har fået, så kan man se, kunne bruge det til genanvendelse? at det virker helt gakgak. Der er lige lavet en aftale om, at borgerne Kl. 13:12 nu får ti forskellige fraktioner, de skal sortere efter. Og man kan så her se en forholdsvis stor virksomhed, det er REFA Energi, som er Formanden (Henrik Dam Kristensen): et affaldsselskab, som henvender sig og siger: Vi har en udfordring Tak for det. Så får vi svar fra ministeren. Værsgo. i forhold til Lolland-Falster og Sydsjælland; der er ikke en privat Kl. 13:12 aktør til at tage imod erhvervsaffald, som er kildesorteret. Det, der så sker, er jo, at virksomheden kigger på sin bundlinje og spørger: Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Hvordan kommer vi af med vores affald? De kan så lave det til Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville bruge nøjagtig det udtryk, men blandet affald, for så kan de godt aflevere det hos en kommunal selvfølgelig er jeg da bestemt heller ikke interesseret i, hvis der fore‐ virksomhed. Det, der så sker i den kommunale virksomhed, er jo, at går ting derude, der er stik imod målsætningen. Jeg er jo tværtimod man kigger ned i containeren og siger: Her er der noget affald; det interesseret i at få genanvendt så meget som overhovedet muligt. Jeg kunne vi sådan set godt sortere og bruge til genanvendelse. Cirkulær tror nu faktisk nok, at vi for det første har et rimelig velfungerende økonomi er vi alle sammen enige om, men det må virksomheden system med den gamle aftale, som Dansk Folkeparti jo også er med ikke, og det må de ikke i forhold til affaldsbekendtgørelsens kapitel i, og så tror jeg for det andet, at det bliver styrket med den nye 14. aftale, som vi har lavet her i juni, og der skal selvfølgelig også noget Derfor har jeg egentlig bare et spørgsmål i forhold til de her implementeringstid til der. Men, som sagt, er der problemer, vi kan tilfælde, hvor man kan stå i sådan en situation her i Provinsdanmark. gøre noget som helst ved, så er jeg meget åben over for at se på det. Det er jo medarbejderne, der bliver frustrerede over det, for de vil Onsdag den 4. november 2020 (S 44) 7

Kl. 13:13 Skriftlig begrundelse

Formanden (Henrik Dam Kristensen): For nylig ødelagde regeringen en række store familiefester ved fre‐ Hr. René Christensen for sidste spørgsmål. dag eftermiddag at meddele, at nu måtte man allerede fra lørdag ikke Kl. 13:13 holde fester med mere end 50 deltagere. (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). René Christensen (DF): Kl. 13:14 Jamen det svar vil jeg egentlig gerne kvittere for, og jeg håber også, at jeg bagefter det her kan gå op og skrive en pæn mail til minister‐ Spm. nr. S 85 (omtrykt) sekretæren og forespørge om et møde, hvor vi eventuelt kan finde ud 6) Til sundheds- og ældreministeren af: af, hvordan vi kan få løst det her, således at befolkningen, når vi nu Jane Heitmann (V): skal til at sortere i ti fraktioner, ikke undrer sig over, hvorfor vi nu Er det ministerens opfattelse, at der generelt er sket mærkbare og skal det, når man graver flere tons affald ned andre steder. Så tak for synlige forbedringer i ældreplejen, siden TV 2’s dokumentar om svarene. bl.a. Else Marie Larsen rullede over skærmen i sommer? Kl. 13:13 (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Kl. 13:14 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Spm. nr. S 167 (omtrykt) Kl. 13:13 7) Til sundheds- og ældreministeren af: Per Larsen (KF): Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen): Mener ministeren, at det er rimeligt, at minkavlere blev udskammet Jeg kan love både et møde og kaffe på kanden. for ikke at svare på et spørgeskema fra Statens Serum Institut, som Kl. 13:13 de aldrig har modtaget, og hvad vil ministeren gøre for at genoprette minkbranchens omdømme, som myndighederne nu har skadet? Formanden (Henrik Dam Kristensen): (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Spørgsmålet er slut. Tak til hr. René Christensen, og også tak til Kl. 13:14 klima-, energi- og forsyningsministeren. Så går vi videre til et spørgsmål til transportministeren af hr. Jens Spm. nr. S 179 Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. 8) Til sundheds- og ældreministeren af: Kl. 13:13 Liselott Blixt (DF): Hvad er ministerens holdning til RAB-ordningen, støtter ministeren, Spm. nr. S 44 (omtrykt) eller vil ministeren nedlægge denne måde at finde en alternativ 4) Til sundheds- og ældreministeren af: behandler på? Peder Hvelplund (EL) (medspørger: Rosa Lund (EL)): (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Vil ministeren, i lyset af at 0 af de anslåede 25.000 illegale migran‐ Kl. 13:14 ter, der er i Danmark, har benyttet tilbuddet om coronatest og isolati‐ onsfaciliteter, sikre, at illegale migranter kan sikres anonymitet ved Spm. nr. S 182 både test og isolation, som bl.a. Røde Kors anbefaler, så de ikke 9) Til sundheds- og ældreministeren af: efterfølgende risikerer en hjemsendelse? Karina Adsbøl (DF): Er det ministerens holdning, at kommunerne lever op til den politi‐ ske aftale om initiativer på ældreområdet, såfremt ældre borgere ikke Skriftlig begrundelse kan få udleveret mundbind? (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Ifølge Danmarks Radio, er der ingen illegale migranter, der har Kl. 13:14 benyttet muligheden for at blive coronatestet eller har benyttet iso‐ lationsfaciliteter i forbindelse med coronatest, jf. artikel på DR’s Spm. nr. S 196 nyhedshjemmeside, om at »Ingen har brugt karantænepladser til 10) Til sundheds- og ældreministeren af: illegale immigranter«. Rockwoolfonden vurderede i 2018, at der i Anni Matthiesen (V): alt er 25.000 illegale migranter i Danmark. Røde Kors anbefaler Vil ministeren sikre, at Esbjerg Kommune og andre kommuner frem‐ hos DR, at illegale migranter skal kunne lade sig teste og benytte over bliver inddraget i opgaven med smitteopsporing af covid-19, så isolationsfaciliteter anonymt. der sikres en mere effektiv smitteopsporing? (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Kl. 13:14 Kl. 13:14

Spm. nr. S 47 (omtrykt) Spm. nr. S 180 5) Til sundheds- og ældreministeren af: 11) Til sundheds- og ældreministeren af: Rasmus Jarlov (KF): Liselott Blixt (DF): Kan ministeren garantere, at regeringen ikke igen ødelægger festerne Mener ministeren, at Sundhedsstyrelsen og ministeren selv har levet med under et døgns varsel, så de gæster, der kommer langvejsfra, i op til aftalen, som alle Folketingets partier vedtog ved V 82 om det mindste kan vide, at de ikke sætter sig ind i et fly eller et tog og ME-træthedssyndrom fra folketingsåret 2018-19, 1. samling? risikerer, når de når frem fredag eftermiddag, at regeringen har gjort (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). det forbudt for dem at deltage i festen dagen efter? Kl. 13:14

Spm. nr. S 181 12) Til sundheds- og ældreministeren af: Jane Heitmann (V): 8 Onsdag den 4. november 2020 (S 183)

Hvad kan ministeren oplyse om evidente sundhedsmæssige gevin‐ Kl. 13:14 ster ved, at regeringen ønsker at indføre to ugentlige vegetardage i statslige kantiner? Transportministeren (): (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Tak for spørgsmålet først og fremmest. Det er jo et rigtig interes‐ Kl. 13:14 sant potentiale, som oprindelig blev identificeret af Naviair – et udviklingspotentiale for at lave dette styringssystem. Udviklingen af Spm. nr. S 183 sådan et trafikstyringssystem til droner er grundstenen i, at vi kan 13) Til sundheds- og ældreministeren af: udnytte de klimafordele, som dronerne har i forhold til traditionel Karina Adsbøl (DF): flytrafik. Der er rigtig mange spændende perspektiver i det, så da Mener ministeren, at det er rimeligt, at plejehjemsbeboere med egen jeg deltog i indvielsen af systemet fredag den 23. oktober – det var indgang er omfattet af de samme besøgsrestriktioner som beboere bogstavelig talt med klip af snor, mellem to droner naturligvis – fik uden egen indgang? jeg blot et lille indblik i dronernes store potentiale. Dronerne kan (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). eksempelvis sikre hurtig levering af blodprøver eller vital medicin, Kl. 13:14 hvorved behandling af patienter kan gøres endnu bedre end i dag. Det er derfor også vigtigt for mig, at der findes en fremtidig løsning i Spm. nr. S 199 forhold til udvikling og videre finansiering af systemet. 14) Til sundheds- og ældreministeren af: Det var tidligere forudsat, at den statslige virksomhed Naviair Anni Matthiesen (V): alene skulle stå for projektet, men det er jo sådan med den nuvæ‐ Vil ministeren arbejde for, at sundhedsmyndighederne – ligesom i rende situation, der er i luftfartsbranchen, at Naviair ikke aktuelt Holland – fremover gør brug af nye og innovative løsninger som har mulighed for at kunne afholde omkostningerne til udviklingen. eksempelvis spildevandstests i smitteopsporingen af covid-19? Dertil er flytrafikken jo generelt i en meget voldsom afmatning. (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Derfor skal der også findes en løsning på finansieringen af systemet, Kl. 13:14 så det bliver muligt for danske virksomheder at udnytte dronernes potentiale. Og det er også derfor, jeg har bedt mit embedsværk Spm. nr. S 168 om at undersøge, hvilke muligheder der er i forhold til en sådan 15) Til transportministeren af: finansiering. Det arbejde pågår, men det er klart, at der kunne være Michael Aastrup Jensen (V): flere forskellige muligheder i spil. Ét er selvfølgelig, at man godt Har regeringen intention om at gå i gang med infrastrukturforhand‐ kunne forestille sig, at det blev en statslig finansiering, men man lingerne, herunder en udvidelse af E45 fra Vejle til Randers, som kunne også forestille sig, at det blev en delvis statslig finansiering, den tidligere regering fremlagde en fuldt finansieret plan for, og i det vil sige, at der også var private aktører, som spillede med ind i anledning af at det snart er 500 dage siden, regeringen tiltrådte? forhold til dette. (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). Kl. 13:16 Kl. 13:14 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Spm. nr. S 169 Spørgeren, værsgo. 16) Til transportministeren af: Kl. 13:16 Michael Aastrup Jensen (V): Kan ministeren svare på, hvornår borgere, f.eks. øst for Randers på Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): strækningen Helsted, Hornbæk og Vorup, der er ramt af støj fra mo‐ Tak. Det er jo interessant at høre, som jeg gjorde på TV 2/Fyn, torveje, kan forvente at se handling på støjdæmpende initiativer fra ministeren stå og tale om netop perspektiverne i det her, og hvor regeringen nu, hvor det snart er 500 dage siden, regeringen tiltrådte? spændende det er, og hvilke muligheder der ligger. Det er jo en helt (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). central del i forhold til bogstavelig talt at få den fynske droneindustri Kl. 13:14 op at flyve, for lige nu må man ikke flyve med droner, som er længere væk, end at man egentlig kan se dem nede fra jorden. Og Spm. nr. S 174 man vil faktisk kunne bruge de her systemer til at transportere alt 17) Til transportministeren af: lige fra blodprøver til mennesker til alt muligt andet; det vil det her Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): system muliggøre, så perspektiverne er jo store. Hvordan vil ministeren sikre finansiering af det system til it-under‐ Jeg vil sige, at jeg blev lidt overrasket, da jeg i forbindelse med støtning af fremtidig droneregulering, som ministeren præsenterede forhandlingerne om forskningsreserven på et spørgsmål om, hvad på TV 2/Fyn den 23. oktober 2020? status egentlig var for drone- og robotstrategien, som regeringen jo er kommet med for mindre end et år siden, ikke kunne få et klart Formanden (Henrik Dam Kristensen): svar på, hvordan det her nu skulle finansieres. Det er rigtigt, at jeg Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. får at vide, at Naviair, som skulle have finansieret det, har nogle Kl. 13:14 problemer. Jeg tilbyder så, at vi ud af de 300 mio. kr., vi sad og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): forhandlede i sidste uge, kunne have taget 32 mio. kr., som er det, Tak for det. Hvordan vil ministeren sikre finansiering af det system jeg har fået oplyst det her system vil koste, ud af puljen, vi sad til it-understøttelse af fremtidig droneregulering, som ministeren og forhandlede om, til forskning. Men det kunne vi ikke; jeg fik at præsenterede på TV 2/Fyn den 23. oktober 2020? vide, at det var en løsning, der skulle findes ovre hos ministeren, Kl. 13:14 i ministerens ministerium. Derfor bliver jeg jo lidt bekymret, når jeg nu kan høre, at man nu går i gang med at kigge på, om der er Formanden (Henrik Dam Kristensen): løsninger, om der er muligheder. For det her er noget, der skal i gang Ministeren. nu. Altså, når ministeren også stod på fjernsyn for en uge siden og sagde, at det her er vigtigt, at det her er forudsætningen for, at vi kan komme videre, at det her er forudsætningen for rigtig mange af de ting, der bliver sat i gang forskningsmæssigt, f.eks. i forhold Onsdag den 4. november 2020 (S 108) 9 til udvikling i landbruget, hvor brugen af droner jo er helt åbenlys dumt, når ministeren ovenikøbet siger, at vi faktisk har systemet, og i forhold til at minimere brugen af sprøjtegifte og i øvrigt at vande at det bare skal testes – bare og bare. Det, jeg også har fået at vide rigtigt og rigtig mange andre ting, så er vi nødt til have en hurtig fra ministerens ministerium er, at det vil koste 32 mio. kr. over de løsning. Så nytter det jo ikke noget, at man nu går i gang med at næste ca. 2 år at få det her færdigudviklet, så det faktisk kan komme kigge efter planer for det. i fuld drift. Så kan jeg få et tilsagn om, hvornår de her penge skal Derfor vil jeg gerne høre: Hvornår forventer ministeren, at vi har findes? Er det noget, der vil være med i den kommende finanslov? en finansiering på det her, så vi faktisk kan komme videre og komme Kl. 13:20 i gang? Kl. 13:18 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren, værsgo. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:20 Ministeren. Kl. 13:18 Transportministeren (Benny Engelbrecht): Der er mange steder, man kan rejse det her spørgsmål, også steder, Transportministeren (Benny Engelbrecht): hvor Dansk Folkeparti selv – må man i hvert fald antage – har lyst til Jeg er jo selvfølgelig først og fremmest glad for, at spørgeren giver at deltage i forhandlingerne. Man kunne f.eks. forestille sig, at man udtryk for, at Dansk Folkeparti vil møde op til forhandlinger med i forbindelse med forhandlingerne om en fremtidig infrastrukturinve‐ ønske om det her. Hvis det er sådan, at det er noget, man ønsker at steringsplan kunne rejse det som et ønske. Så det vil jeg da anbefale drøfte f.eks. i forbindelse med infrastrukturforhandlinger eller andet, at man overvejer, hvis det er sådan, at det er noget, Dansk Folkeparti er man selvfølgelig også meget velkommen til at møde op med et generelt går op i. sådant ønske. Som sagt har jeg bedt mit embedsværk om at undersø‐ Kl. 13:21 ge forskellige muligheder, og det er jo, fordi det, som oprindelig var tiltænkt, nemlig at det ville være noget, som kunne håndteres inden Formanden (Henrik Dam Kristensen): for Naviairs egen økonomi, på grund af den voldsomme ændring, Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, og til der er sket i luftfartsbranchen, ikke længere er muligt. ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Kl. 13:18 Det næste spørgsmål, som er til udviklingsministeren, vil desvær‐ re udgå af dagsordenen efter ønske fra spørgeren. Derfor går vi Formanden (Henrik Dam Kristensen): videre til spørgsmål til erhvervsministeren af Heidi Bank. Jeg tror, at Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo. erhvervsministeren er til stede – ja, det er han – og det er fru Heidi Kl. 13:19 Bank også. Kl. 13:21 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Vil det sige, at der lige nu sådan set ikke er nogen konkrete planer Spm. nr. S 108 (omtrykt) for at komme videre med det system, som ministeren for ikke en‐ 18) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: gang 14 dage siden stod og præsenterede på fynsk tv? Vil det sige, at Alex Ahrendtsen (DF): det arbejde går i stå, at Naviair ikke kommer videre med det her, før Mener ministeren, at det er ansvarligt, at Danmark bevilliger 13,8 man på et eller andet senere tidspunkt måtte finde en finansiering? mia. kr. til udviklingsbistand, når landet står i en enorm økonomisk For det synes jeg da nærmest er uanstændigt, når jeg i sidste uge krise på grund af coronapandemien og vores virksomheder derfor ikke kunne få regeringen til at gå med på at finde midlerne, da vi sad lider? og forhandlede om 300 mio. kr. til forskning. (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). Kl. 13:19 Kl. 13:21

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Spm. nr. S 184 Ministeren, værsgo. 19) Til erhvervsministeren af: Kl. 13:19 Heidi Bank (V): Mener ministeren, at regeringens gennemførte politik har været til Transportministeren (Benny Engelbrecht): gavn for dansk erhvervsliv og været med til at skabe nye arbejds‐ Det er jo, fordi situationen har udviklet sig, som den har gjort, og pladser? man skal ikke tage fejl af, at det, at Naviair har udviklet det her luftstyringssystem, jo er ganske unikt. Danmark er det første land i Formanden (Henrik Dam Kristensen): verden, hvor man har et system af den her kaliber, og som jo også er Værsgo til oplæsning af spørgsmålet. i drift – det skal man jo huske – ganske vist i testdrift, men alligevel. Kl. 13:21 Så det er ikke sådan, at vi, om man så må sige, taber noget her. Kl. 13:20 Heidi Bank (V): Tak for det. Jeg havde simpelt hen ikke set, at vi var kommet så Formanden (Henrik Dam Kristensen): langt i dagsordenen. Der er jo sket nogle forrykninger i dag, må vi Så er det sidste spørgsmål. Værsgo til spørgeren. sige. Mit spørgsmål til ministeren er: Mener ministeren, at regerin‐ Kl. 13:20 gens gennemførte politik har været til gavn for dansk erhvervsliv og været med til at skabe nye arbejdspladser? Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Kl. 13:22 Så bliver jeg nødt til at få et helt klart svar på, hvor langt man er med systemet, og hvad planen er lige præcis nu. For det er rigtigt, Formanden (Henrik Dam Kristensen): at vi på det her område ligger rigtig godt i forhold til udviklingen Ministeren. og i forhold til resten af verden, men det er også et område, hvor det går helt enormt stærkt, og det vil sige, at hvis vi venter et år, risikerer vi at blive overhalet indenom, og det er jo rigtig, rigtig 10 Onsdag den 4. november 2020 (S 187)

Kl. 13:22 og hjælpe dansk erhvervsliv med. Det betyder enormt meget for fremtidens arbejdspladser, når man forhøjer forsknings- og udvik‐ Erhvervsministeren (): lingsfradraget, det betyder rigtig meget for fremtidens arbejdspladser Det korte svar er: Ja. Regeringen har sådan set gennemført mærk‐ i Danmark, når man laver en kæmpestor grøn fremtidsfond, der skal bare initiativer, som understøtter dansk erhvervsliv og nye danske investere i de virksomheder, der skal levere fremtidens løsninger. Og arbejdspladser, og vi arbejder fortsat aktivt for, at erhvervslivet kan så betyder det også rigtig meget for danske virksomheder, at vi har et stå stærkt, også når vi ser fremadrettet på det. Vi tror på, at et stærkt velfærdssamfund omkring virksomhederne, som gør, at man stærkt erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund er hinandens for‐ har de dygtige og rigtige medarbejdere, der kan passe arbejdet, fordi udsætninger. Med gode generelle rammevilkår og et fokus på de børnene bliver passet og man kommer hurtigt ud fra hospitalet. erhvervsmæssige styrkepositioner kan vi fra politisk side understøtte Kl. 13:26 fremtidens erhverv og arbejdspladser. Derfor fokuserer regeringen på bl.a. at sørge for, at vi har de rette Formanden (Henrik Dam Kristensen): kompetencer i fremtiden, at vi med ro i sindet kan aflevere vores Spørgeren, værsgo. børn i institutioner på vej til arbejde, at vi kan være sunde og raske Kl. 13:26 til at passe vores arbejde og har et stærkt sundhedsvæsen. Regerin‐ gen investerer også markant i fremtiden til gavn for danske virksom‐ Heidi Bank (V): heder, bl.a. på forskningsområdet, med et ekstra højt forsknings- og Tak. Men igen handler det her jo om, at du har to erhvervsorganisa‐ udviklingsfradrag, flere offentlige forskningsmidler. Der investeres i tioner, som er ude at gøre opmærksom på, at der er nogle udfordrin‐ den grønne omstilling med bl.a. Danmarks Grønne Fremtidsfond og ger. Jeg synes, det er bitte små nips, der bliver talt om her. Selvfølge‐ klimaaftalerne, og endelig har vi foreslået at bruge 10 mia. kr. på et lig betyder det noget, at vi kan levere en ordentlig arbejdskraft til grønt råderum frem mod 2025, så der kommer vished om de grønne erhvervslivet, og det er jo også derfor, det er vigtigt, at vi har en investeringer. mobilitet i forhold til at kunne få arbejdskraft og få udlandet ind der, Det er også vigtigt for regeringen at inddrage erhvervslivet i sit hvor vi ikke selv har arbejdskraften. Så hvad er svaret? Hvad har arbejde, og derfor har vi gennemført størstedelen af anbefalingerne man yderligere tænkt sig at gøre fra regeringens side for at sikre, at fra de såkaldte genstartteams, som er målrettet genstart af eksporten. vi kan få skabt ekstra kraft under dansk erhvervsliv? Vi vil i 2021 genoptage dialogen med lige præcis de samme gen‐ Kl. 13:26 startteams. Endelig har vi med hjælpepakker for mange milliarder kroner Formanden (Henrik Dam Kristensen): holdt hånden under dansk erhvervsliv og rigtig mange danske ar‐ Ministeren, værsgo. Kl. 13:26 bejdspladser under coronapandemien. Det har alt sammen bidraget til at holde hånden under danske arbejdspladser i en svær tid, og Erhvervsministeren (Simon Kollerup): det synes jeg bare man skal tage med i betragtningerne, når vi Lige nu er det mest akutte og dermed også det, der skal have det ser på rammevilkårene for dansk erhvervsliv og for at skabe nye største fokus, selvfølgelig håndteringen af coronapandemien. Og her arbejdspladser. går vi ind og laver brede politiske aftaler, som Venstre også deltager Kl. 13:24 i, og det vil jeg gerne kvittere for, for det synes jeg er konstruktivt Formanden (Henrik Dam Kristensen): at gøre, hvor vi både sætter fokus på at holde hånden under dem, der Heidi Bank, værsgo. er i knibe nu, men også har fokus på genstarten af vores økonomi Kl. 13:24 – det fremadrettede, genstartsaftale om eksport, understøttelse af iværksætterne gennem matchfinansieringsordninger. Så på den måde Heidi Bank (V): hjælper vi både akut her og nu med at stoppe krisen, men vi lægger Tak for den besvarelse. Jeg synes ikke, jeg bliver så meget klogere også sporene til fremtidens erhvervsliv i Danmark. af den, for det, som jeg hører erhvervsministeren italesætte, er dels Kl. 13:27 en masse om, hvad man gerne vil bruge penge på, altså velfærden, og den er vi jo sådan set fælles om, for Venstre vil også gerne sikre, Formanden (Henrik Dam Kristensen): at vi har en stærk velfærd, men vi er jo også opmærksomme på, at Heidi Bank med det sidste spørgsmål. Værsgo. Kl. 13:27 de penge skal komme et sted fra, og det er bl.a. fra erhvervslivet. Så taler ministeren om det, man har gjort for erhvervslivet ud fra Heidi Bank (V): coronasituationens perspektiv, altså det her med, at vi i fællesskab Tak. Får kritikken fra Dansk Industri og Dansk Erhverv i artiklen holder hånden under dansk erhvervsliv, og det er vi jo også enig med »Dansk Erhverv og DI i fælles opråb: Nu er det nok« fra Børsen den regeringen i er en god idé at gøre. 29. oktober ministeren til at genoverveje regeringens erhvervs- og Men det, jeg sådan set spørger ministeren om, er, om regeringens skattepolitik? gennemførte politik har været til gavn for dansk erhvervsliv og været Kl. 13:27 med til at skabe nye arbejdspladser. Det, jeg spørger om, er, hvilke tiltag regeringen har gjort, der sikrer, at vi også i fremtiden har nye Formanden (Henrik Dam Kristensen): arbejdspladser for erhvervslivet og for danske borgere. Okay. Der var et spørgsmål mere til spørgeren på det her spørgsmål. Kl. 13:25 (Heidi Bank (V): Det er mig, der så springer videre til det næste?) Ja, men du behøver ikke at gøre brug af din ret til at stille et spørgsmål Formanden (Henrik Dam Kristensen): til. (Heidi Bank (V): Lad os bare gå videre til det næste så, og nu har Ministeren. jeg læst det op. Så det var mig, der var for hurtig her i dag.) Alle Kl. 13:25 tiders. Det klarer vi på den måde, og det gør ministeren sikkert også, Erhvervsministeren (Simon Kollerup): for ministeren er lige så hurtig. Kl. 13:27 Vi sætter ind på en række parametre. Det mest synlige og markante lige nu er selvfølgelig coronakrisen. Den er vi fælles om at håndtere Spm. nr. S 187 Onsdag den 4. november 2020 (S 187) 11

20) Til erhvervsministeren af: er det jo ikke gjort med coronahjælpepakker. Men der skal jo noget Heidi Bank (V): mere til, for at erhvervslivet også fremadrettet kan skabe yderligere Får kritikken fra Dansk Industri og Dansk Erhverv i artiklen »Dansk vækst, så vi kan få de nye iværksættereventyr, alt det, der skal være Erhverv og DI i fælles opråb: Nu er det nok« fra Børsen den 29. med til at bidrage til, at vi netop har gode uddannelsessystemer og oktober ministeren til at genoverveje regeringens erhvervs- og skat‐ gode daginstitutioner, og at vi har en seniorpension, som ikke kun tepolitik? dækker en bestemt vælgergruppe, men som jo også sikrer, at andre nedslidte grupper kan få en hjælp i alderdommen. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:31 Så er det ministeren for at oplæse svaret på spørgsmål 20, tak. Kl. 13:27 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Kl. 13:31 Tak for det, og også tak for det her spørgsmål. Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke tror på, at man kan koge en god erhvervspolitik Erhvervsministeren (Simon Kollerup): ned til alene et spørgsmål om skatter og afgifter for erhvervslivet. Men der er ingen tvivl om, at vi har brug for et stærkt erhvervsliv, og Jeg tror som sagt på, at et stærkt erhvervsliv og et stærkt velfærds‐ at vi har brug for, at erhvervslivet i Danmark klarer sig godt igennem samfund er to ting, der går hånd i hånd og er hinandens forudsætnin‐ coronakrisen, og det er jo derfor, vi kan se, at de hjælpepakker, vi ger, og derfor må jeg bare sige, at jeg ikke kan genkende billedet af, har lavet i fællesskab, heldigvis virker. Vi ligger heldigvis under de at skatterne skulle være hævet bredt set for erhvervslivet i Danmark. normale konkursniveauer, som vi ser her i 2020, i forhold til 2019. Det er rigtigt, at der er visse skatter, som er blevet hævet, dels Vi ser et erhvervsliv, som faktisk kæmper sig igennem det her og fordi vi som samfund synes, det er fair, dels fordi vi kan skubbe med rigtig god hjælp af de hjælpepakker, vi har lavet i fællesskab. på en adfærdsændring, som vi i fællesskab ønsker at fremme. Vi Så jeg synes, det er forkert at negligere indsatsen for flere hundrede gik f.eks. i Socialdemokratiet til valg på en ret til en tidlig tilbage‐ milliarder kroner i hjælpepakker til erhvervslivet. trækning for de mennesker i vores samfund, der er nedslidte og Så er der selvfølgelig løbende et spørgsmål om, hvordan man har haft et langt og hårdt arbejdsliv, og at finansiere det med et indretter erhvervspolitikken i øvrigt, og her insisterer jeg bare på at samfundsbidrag fra bankerne, fordi vi synes, det er en fair måde at se et samspil mellem vores offentlige og private sektorer og ikke et gøre det på. Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi jo så modsætningsforhold. også i fællesskab hævet priserne på cigaretter og indført en række Kl. 13:32 grønne adfærdsafgifter, sådan at vi bruger mindre plastik og de unge kommer til at ryge mindre, og det er jo adfærdsændringer, vi gerne Formanden (Henrik Dam Kristensen): vil se. Tak. Fru Heidi Bank, værsgo. Men vi er også på andre punkter kommet erhvervslivet mere Kl. 13:32 direkte i møde. Som jeg sagde tidligere, har vi med hjælpepakkerne, Heidi Bank (V): som vi har indgået i fællesskab, givet tilskud, likviditet og garantier Ja, og nu må jeg hellere huske at benytte mig af muligheden for for flere hundrede milliarder kroner og på den måde jo været med at sige noget, og tak for svaret på det. Men jeg synes ikke, det til at holde gang i et erhvervsliv, der nu forhåbentlig kommer med ændrer på, at ministeren glider fuldstændig glat hen over det. Det er igennem coronakrisen og ud på den anden side sammen med et landets to største erhvervsorganisationer, der er ude at prøve at gøre land, Danmark, i den absolutte front af dem, der klarer sig godt opmærksom på, at der altså her er nogle rammevilkår, som ikke er økonomisk set. Vi har også indført et højt fradrag – det kunne man gode nok, hvor man strammer skruen for meget uden at komme med også kalde en skattelettelse – for forskning og udvikling, aftalt en andre svar. eksportpakke og lavet en krigskasse, som kan bruges til at styrke og Det, jeg bare lytter mig til, er, at ministeren siger, at der ikke skal også genstarte økonomi og eksport. være et modsætningsforhold mellem det private og det offentlige, Så på lange strækninger kan jeg ikke genkende kritikken fra og det er vi fuldstændig enige i i Venstre. Men det ændrer jo bare artiklen, men jeg synes tværtimod, at vi hjælper dansk erhvervsliv. ikke på, at vælger man at stramme skruen for meget over for det Kl. 13:29 private, kommer det jo senere til at ramme det offentlige. Så hvad Formanden (Henrik Dam Kristensen): har ministeren tænkt sig at gøre? Har ministeren tænkt sig gå i en Heidi Bank, værsgo. dialog med de her to organisationer på grund af den kritik, der er Kl. 13:30 kommet? Kl. 13:33 Heidi Bank (V): Tak, og tak for svaret. Altså, nu taler vi jo om skattestigninger frem Formanden (Henrik Dam Kristensen): mod 2025 på 11,8 mia. kr. på dansk erhvervsliv, men lad det nu Tak. Så er det ministeren. Værsgo. ligge, for jeg ved også, at der kommer en kollega, der spørger om det Kl. 13:33 efterfølgende. Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Det, der undrer mig, er, at ministeren, altså Danmarks erhvervs‐ Men jeg er løbende i en dialog både med Brian Mikkelsen og Lars minister, her står i salen og negligerer den kritik, der kommer fra Sandahl om forhold omkring vores erhvervsliv, og vi har et rigtig landets to store erhvervsorganisationer, to erhvervsorganisationer, godt samarbejde om at gøre de ting, der er rigtige. Jeg synes, det er der repræsenterer 34.000 virksomheder og deraf i tusindvis af dan‐ helt naturligt, at man, når man er en interesseorganisation, også skal ske arbejdspladser. Det er jo det erhvervsliv, der skal være med til at markere sig, også på de her emner – det er fair nok – men jeg er lidt holde hånden under al den velfærd, som ministeren så siger næsten mere overrasket over, at Venstre er ude i den ikke altid så ædle kunst bare er det, som gør at erhvervslivet overhovedet fungerer. Der er jo at blæse og have mel i munden. For én ting er, at man kommer med et samspil mellem de her to ting, og strammer man skruen for meget, kritik af nogle afgiftsstigninger, men man har jo samtidig været med som regeringen jo er villig til at gøre, og har man ikke nok øje for, at i hvert fald dele af erhvervslivet står i en kæmpe krise i øjeblikket, 12 Onsdag den 4. november 2020 (S 185) til at vedtage en række af dem, f.eks. de adfærdsregulerende som Kl. 13:35 cigaretafgifterne, som fylder en stor del af det her. Kl. 13:33 Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Tak for det. Vi bliver lidt i samme boldgade. Jeg mener i første om‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): gang, at det er værd at huske på de milliardstore hjælpepakker, som Tak for det. Det sidste spørgsmål til fru Heidi Bank. Værsgo. regeringen og Folketingets partier har lavet til erhvervslivet. Vi har Kl. 13:33 netop lavet hjælpepakkerne for at holde hånden under vores dygtige og omstillingsparate danske virksomheder. Så når det er sagt, kan jeg Heidi Bank (V): ikke genkende billedet af, at skatterne skulle være hævet bredt set Jeg synes simpelt hen bare, ministeren glider udenom. For vi står for erhvervslivet. På udvalgte områder er nogle skatter og afgifter gerne ved, at vi har været med til at lave den her adfærdsregulering i blevet hævet, og det har bl.a. været for at finansiere en ret til tidlig forhold til cigaretter, og det gør vi jo, fordi vi mener, at den sundhed, tilbagetrækning med bl.a. et samfundsbidrag fra bankerne. Det synes der hænger sammen med det her, er ganske væsentlig for danskernes vi er fair, og vi synes, det er retfærdigt, at den finansielle sektor trivsel. Men ministeren taler jo udenom. Altså, de her rammevilkår, bidrager mere til fællesskabet. Det gik vi sådan set også ret åbent som de to organisationer taler om, skal jo forbedres, og det er jo til valg på. Et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads, så ikke nok, at der er kaffemøder en gang imellem. Hvad er de konkrete de, der har slidt og slæbt et langt arbejdsliv, nu får ret til en værdig tiltag, ministeren har tænkt sig at komme med? tilbagetrækning. Kl. 13:34 På samme måde er det helt fornuftigt, når et bredt flertal i Fol‐ ketinget har hævet priserne på cigaretter og indført flere grønne Formanden (Henrik Dam Kristensen): adfærdsafgifter, så vi bruger mindre plastik og de unge kommer til Ministeren. at ryge mindre. De højere cigaretafgifter udgør knap en tredjedel af Kl. 13:34 de omtalte skattestigninger i den artikel, der bliver henvist til. Den afgiftsstigning er adfærdsregulerende og bliver overvæltet direkte Erhvervsministeren (Simon Kollerup): på forbrugerne. Man kan derfor ikke sige, at det er erhvervslivet, Vi fremlægger løbende konkrete tiltag. Nu har vi fremsat et finans‐ der betaler her. Det gælder også for afskaffelsen af forældrekøb lovsforslag med en stærk satsning på det grønne, og jeg tror på, at med virksomhedsordningen, som primært rammer privatpersoner i der er et stort grønt erhvervseventyr, der venter for dansk erhvervs‐ de store byer. Det kan heller ikke ses som en erhvervsafgift. liv, og jeg oplever et erhvervsliv, som griber ud efter chancerne, og Det er vigtigt, at vi skaber et dansk erhvervsliv, hvor vi arbej‐ som også er der her under coronakrisen, og kun ros fra min side til der på at styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. vores erhvervsliv. Jeg synes bare, at det bliver en lille smule letkøbt, Regeringen har gennemført mærkbare initiativer, som understøtter når Venstre kommer med kritik af de store tal i artiklen her, men dansk erhvervsliv, og vi arbejder fortsat aktivt for, at erhvervslivet jo ikke samtidig er klar til at sige, at vi så derfor skal annullere kan stå stærkt fremadrettet. Vi tror på, at et stærkt erhvervsliv og et den afgiftsstigning, der er på cigaretterne. Det har Venstre jo ikke stærkt velfærdssamfund er hinandens forudsætninger og ikke hinan‐ foreslået, og det tror jeg heller ikke at man vil foreslå. Så kritikken dens modsætninger. fra Venstre klinger lidt hult. Kl. 13:37 Kl. 13:34 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak for det. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo. Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til Heidi Bank. Kl. 13:37 Vi fortsætter med ministeren, men nu er det med et spørgsmål fra hr. Torsten Schack Pedersen. Torsten Schack Pedersen (V): Kl. 13:35 Tak for svaret. Det er rigtigt, at vi har lavet hjælpepakker. Det er til at løse en akut situation. Jeg tror, at vi i Venstre har været med i dem Spm. nr. S 185 alle sammen. Men det, kritikken fra Dansk Industri og Dansk Er‐ 21) Til erhvervsministeren af: hverv går på, er, at regeringen ikke har taget initiativer, der fremmer Torsten Schack Pedersen (V): erhvervslivets konkurrencevilkår, uden for coronainitiativerne. Der Hvad mener ministeren om kritikken fra Dansk Industri og Dansk er ikke taget initiativer, der strukturelt forbedrer virksomhedernes Erhverv rejst i artiklen »Dansk Erhverv og DI i fælles opråb: Nu er konkurrencevilkår. Der er ikke taget initiativer, der gør det billigere det nok« i Børsen den 29. oktober? at drive virksomhed i Danmark. Tværtimod har det eneste, regerin‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): gen har budt på, været skattestigninger. Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Jeg tror, erhvervsministeren svarede på et spørgsmål, som jeg tror Kl. 13:35 både hr. Alex Vanopslagh og jeg selv stillede, om en oversigt over, hvilke initiativer regeringen havde taget, der havde gjort det bedre Torsten Schack Pedersen (V): at drive erhvervsliv i Danmark. Og jeg tror, det eneste, der fritog Tak for det. Hvad mener ministeren om kritikken fra Dansk Industri virksomhederne for bøvl og besvær, var noget, der var blevet lempet og Dansk Erhverv rejst i artiklen »Dansk Erhverv og DI i fælles i forbindelse med luftrensningsanlæg. Jeg tror muligvis endda, det opråb: Nu er det nok« i Børsen den 29. oktober? er noget, der er opstået under den tidligere regeringen. Det var det Kl. 13:35 eneste forslag, ministeren kunne fremvise efter knap halvandet år i regering – ikke et initiativ, der styrker virksomhedernes konkurren‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): ceevne, ikke et initiativ, der letter virksomhederne for byrder, ikke Ministeren. et initiativ, der gør det billigere at drive virksomhed. Og det er jo det, Dansk Erhverv og Dansk Industri siger fra over for, nemlig at regeringen bare taler i flotte vendinger. Statsministeren sagde til Dansk Industris topmøde, tror jeg det var, at vi skal finde ud af, hvad det bedste, vi kan gøre for dansk erhvervsliv, er, så I kan blive Onsdag den 4. november 2020 (S 186) 13 ved med at tjene penge til hele Danmark. Ja, det var på Dansk Kl. 13:41 Industris topmøde, og det blev efterfulgt af ordene: Nu får I en regering, der understøtter jer. Det er i min optik en meget mærkelig Formanden (Henrik Dam Kristensen): måde at understøtte dansk erhvervsliv på, når det eneste, regeringen Det sidste spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo. byder på på skatteområdet til erhvervslivet, er stigende skatter og Kl. 13:41 der ikke er initiativer, der er med til at styrke virksomhedernes kon‐ kurrenceevne. Kan ministeren nævne ét konkret initiativ, som ikke er Torsten Schack Pedersen (V): coronarelateret, der har gavnet dansk erhvervsliv? Men jeg må bare konstatere, at der ikke er initiativer; regeringen Kl. 13:39 har ikke taget initiativer, der har gjort det bedre og lettere at drive virksomhed. Og jeg synes, det er et trist svar, at erhvervsorganisa‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): tionerne åbenbart har misforstået det hele, og at alt er godt. Men Ministeren. kan ministeren ikke forstå, at når regeringen eksempelvis foreslår Kl. 13:39 at hæve arbejdsskadeafgiften, er det en merbelastning for virksomhe‐ derne? Kan ministeren forstå, at den regning ikke gør det lettere at Erhvervsministeren (Simon Kollerup): investere i nye arbejdspladser? Der er da masser af initiativer, og jeg synes, at det, der endnu en Kl. 13:42 gang er problemet for Venstre, er, at man gør sig skyldige i en totalt enøjet fokusering på alene spørgsmålet om byrder eller skatter Formanden (Henrik Dam Kristensen): eller afgifter i forhold til erhvervspolitikken. Hvis man kigger på det Ministeren. samfund, danske virksomheder opererer i, så er det et samfund, der Kl. 13:42 styrker dem. Det er et samfund, der leverer de rigtige kompetencer. Det er et samfund, der leverer medarbejdere, som er fleksible og Erhvervsministeren (Simon Kollerup): omstillingsparate og hurtigt er der igen, efter at de har været syge. Jeg anklager ikke erhvervsorganisationerne for ikke at gøre det, de Derudover har vi lavet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. skal. De er interesseorganisationer, og de varetager det, de skal. Men kr., der investerer direkte ind i erhvervslivets chance for at vinde på jeg anklager Venstre for at have et fuldstændig enøjet fokus på en den grønne omstilling. snæver del af erhvervspolitikken. Kl. 13:40 En ægte og god erhvervspolitik kerer sig om virksomhederne ud fra et samlet hensyn – et hensyn til, at de er konkurrencedygtige, har Formanden (Henrik Dam Kristensen): de medarbejdere, de skal have, har de rigtige rammevilkår omkring Tak. Værsgo til spørgeren. sig, oplever et samfund, der støtter dem. Og der er den grønne om‐ Kl. 13:40 stilling et markant eksempel på et samfund, der støtter erhvervslivet til at kunne vinde på situationen. Torsten Schack Pedersen (V): Kl. 13:42 Det vil sige, at ministeren slet ikke anerkender det, der er budskabet fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, altså at nu er det nok – at Formanden (Henrik Dam Kristensen): erhvervsorganisationerne oplever en regering, der ikke er hjælpsom Tak. Spørgsmålet er slut. over for erhvervslivet, og som alene kommer med nye byrder og Men vi fortsætter med et spørgsmål til erhvervsministeren, og vi nye belastninger. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ambitions‐ fortsætter med hr. Torsten Schack Pedersen som spørger. niveauet ikke er højere for regeringen. Det er mig ubegribeligt, at Kl. 13:42 svaret på kritikken fra de to store erhvervsorganisationer i Danmark, der siger, at de ikke har ordentlige vilkår, og at regeringen gør det Spm. nr. S 186 forkerte, er: Nå ja, men de har åbenbart ikke rigtig forstået det. Det 22) Til erhvervsministeren af: synes jeg godt nok er en besynderlig tilgang til kritikken i forhold til Torsten Schack Pedersen (V): regeringens manglende initiativer på erhvervsområdet. Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem regeringens rosen‐ Kl. 13:40 de ord til dansk erhvervsliv og regeringens konkrete handlinger over for dansk erhvervsliv? Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:40 Værsgo for oplæsning. Kl. 13:42 Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Men man kan jo bare prøve at gå igennem de punkter, der bliver Torsten Schack Pedersen (V): oplistet i artiklen. En rigtig stor del handler om, at cigaretafgifterne Tak for det. Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem rege‐ er blevet hævet. Det står jeg helt på mål for, og jeg tror også, at ringens rosende ord til dansk erhvervsliv og regeringens konkrete Venstre står på mål for det, for Venstre var med til at gøre det. Det handlinger over for dansk erhvervsliv? er en tredjedel af de såkaldte afgiftsstigninger. De er væltet over på Kl. 13:42 forbrugeren – det er jo derfor, de er lavet – sådan at omfanget af Formanden (Henrik Dam Kristensen): rygning bliver mindre i vores samfund. Ministeren. Ved siden af det skal man jo bare huske, at det at hjælpe et Kl. 13:42 erhvervsliv igennem en coronakrise med de indsatser, vi gør i fælles‐ skab – hjælpepakker, likviditetstilskud, låneordninger og garantier – Erhvervsministeren (Simon Kollerup): også er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne, når coronakr‐ Ja, det mener jeg at der er. Og jeg kunne være stoppet der, men jeg isen er ovre. skal nok prøve at uddybe lidt, hvorfor jeg mener, at der er en meget klar sammenhæng. Vi har et erhvervsliv i det her dejlige land, der tager ansvar under coronakrisen og har ydet et kæmpestort bidrag 14 Onsdag den 4. november 2020 (S 186) i forhold til den grønne omstilling ved at give input i klimapartner‐ kærlighed for et område, når de ord omsættes i konkret handling og skaberne gennem genstartteams, og det er både i erhvervslivets, udmøntes i ting, der trækker den forkerte vej. regeringens og samfundets helt generelle interesse. Her har vi i Derfor må jeg bare efterlyse, at der er en større sammenhæng regeringen rost erhvervslivet, og den ros er fuldstændig på sin plads, mellem de pæne ord og de konkrete handlinger. og jeg gentager den meget gerne i dag. Jeg mener de rosende ord, Kl. 13:47 og de stemmer godt overens med regeringens handlinger, for vi har gennemført en række mærkbare initiativer, som understøtter dansk Formanden (Henrik Dam Kristensen): erhvervsliv og nye danske arbejdspladser, og vi arbejder fortsat ak‐ Ministeren. tivt for, at erhvervslivet kan stå stærkt, også fremadrettet. Vi tror på, Kl. 13:47 at et stærkt erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Vores erhvervspolitik er derfor også andet end bare et fokus på Først og fremmest tak for at fremhæve, at Venstre jo også i kraft af skatterne og afgifterne. Det er rigtigt, at vi på udvalgte områder de brede aftaler, vi laver, har gode elementer med ind i regeringens har rullet specifikke skattelettelser tilbage, at vi har indført et sam‐ erhvervspolitik. Lige præcis et rigtig vigtigt element i rammevilkåre‐ fundsbidrag fra den finansielle sektor for at finansiere en ret til ne, som erhvervslivet kan bruge, er, når vi kan finde ud af at lave det tidligere tilbagetrækning for nedslidte, og at vi har øget afgifter på bredt, altså, når de brede aftaler bliver gennemført, for så kan man cigaretter og grønne adfærdsafgifter, så vi bruger mindre plastik, og regne med, at de virker. så de unge kommer til at ryge mindre. Men vi har også med et I forhold til forbrugerne i den finansielle sektor er der ingen bredt flertal i Folketinget gennemført massive hjælpepakker, hvor tvivl om, at der skal ske en markant stærkere konkurrence på det vi har afsat en krigskasse på godt 9 mia. kr., og vi har for nylig finansielle marked i Danmark, og det vil regeringen understøtte i den aftalt en eksportpakke på 0,5 mia. kr. Vi har stoppet besparelserne kommende tid. Over for iværksætterne har vi både lavet matchfinan‐ på uddannelsesområdet. Vi har hævet fradraget for forskning og sieringsordninger og andre ting, og nu kommer forhandlingerne om udvikling midlertidigt og øget investeringerne i forskning markant iværksætterpakken senere på efteråret. Kl. 13:47 med etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond. Det kommer alt sammen erhvervslivet til gode. Alle disse tiltag og mere skal Formanden (Henrik Dam Kristensen): tages med i betragtning, når vi ser på rammevilkårene for dansk Spørgeren, værsgo. erhvervsliv og i forhold til at skabe nye arbejdspladser i Danmark. Kl. 13:47 Kl. 13:45 Torsten Schack Pedersen (V): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Men regeringen har stadig væk den ambition, at det at investere i Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo. iværksætterselskaber så skal være dyrere. Vi har vel europarekord Kl. 13:45 i beskatningen af investering i selskaber, og den ønsker regeringen Torsten Schack Pedersen (V): at hæve. Det er sådan lidt svært at se, hvordan de flotte ord bliver Det glæder mig selvfølgelig, at ministeren fremhæver nogle af de omsat. Det er også det, der ligger bag den kritik af Dansk Industri og ønsker og elementer, som Venstre har fået forhandlet ind i de for‐ Dansk Erhverv. Det fremgår også af artiklen, at der bliver talt pænt skellige hjælpepakker – bl.a. eksportpakken på 0,5 mia. kr. og den om dansk erhvervsliv, det er fint, men hvornår bliver det så gengældt midlertidige forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget til 130 med noget, der hjælper dansk erhvervsliv? I stedet for er det en pct. synes vi jo er så godt, at det ikke kun skal være midlertidigt, straffeaktion, eksempelvis mod pengeinstitutterne, og så kalder man det har vi faktisk foreslået skulle være permanent, så det kunne jo det et samfundsbidrag, men det er bare stigende skatter. Kl. 13:48 være interessant at høre, om regeringen gør sig de samme tanker, når ministeren nu roser det initiativ, som blev forhandlet ind på Venstres Formanden (Henrik Dam Kristensen): vegne. Ministeren. Når jeg stiller spørgsmålet om, om der er sammenhæng mellem Kl. 13:48 ord og handling, er jeg nødt til at sige, at det jo med al tydelighed bliver klargjort her i salen i dag. Ministeren taler om et samfundsbi‐ Erhvervsministeren (Simon Kollerup): drag fra den finansielle sektor, det hedder skat, og det er ikke sådan Lad os prøve at dykke ned i iværksætterne. Hvad oplever iværksæt‐ et eller andet med, at det er nogle rare penge at betale, det er skat, terne i den tid, vi er i nu, her under coronakrisen? De oplever et som regeringen ligesom alt muligt andet bare har forsøgt at kalde investeringsmarked, som er under udtørring, og hvor investorerne i noget, der lyder pænere, men det er en merskat på den finansielle stigende grad holder sig tilbage – der er nervøsitet, der er usikkerhed sektor, og det er ikke, fordi jeg er bekymret for aktionærerne i den i markedet. Hvad gør det kloge samfund så? Ja, i Danmark gør vi finansielle sektor. Jeg er nok mere bekymret for den almindelige det, at vi går ind med en matchordning, hvor vi siger: Hvis man kan dansker, der skal have et lån, eller for den virksomhed, der har brug skaffe privat investering i et marked, der er svært, så giver vi det for finansiering, for al erfaring viser, at de stigende skatter sætter tredobbelte oveni, og det er jo en måde at holde vores iværksættere sig i priserne, og så bliver det dyrere at finansiere. Så det hjælper jo kørende på, fordi vi holder så meget af dem, og fordi vi håber, at det heller ikke dansk erhvervsliv. er dem, der kan skabe fremtidens arbejdspladser, også efter krisen. Ministeren siger, at regeringen kerer sig om virksomhederne. Jeg Kl. 13:49 tror, at det var under åbningsdebatten, at statsministeren fik sagt, at hun elskede iværksættere, og det er jo dejligt. Det tror jeg vi er Formanden (Henrik Dam Kristensen): mange der gør. Jeg tror bare, at der er mange, der har lidt svært Hr. Torsten Schack Pedersen for sit sidste spørgsmål, værsgo. ved at forstå den måde, kærligheden så udmøntes på – en måde er Kl. 13:49 regeringens ønske om at forhøje aktieindkomstbeskatningen, altså skatten på at investere i iværksættere. Så er det, at man har svært ved Torsten Schack Pedersen (V): at forstå de rosende ord og regeringens påståede opmærksomhed og Men jeg håber, at det drivende og grundlæggende fremadrettet, når vi er på den anden side af corona, skal være, at det er attraktivt Onsdag den 4. november 2020 (S 190) 15 at investere i danske virksomheder, uden at staten skal komme og Kl. 13:50 lægge penge oveni. Det er derfor, det bekymrer mig, at regeringen ikke tager initiativer, som gør, at der er større velvillighed, flere Formanden (Henrik Dam Kristensen): aktive penge, der kan blive investeret i vores virksomheder og skabe Ministeren. nogle arbejdspladser, og det gør man altså ikke ved at gøre det Kl. 13:50 dyrere at investere. Vi ligger på et tårnhøjt niveau, når det gælder investeringsskat på iværksættere, og der er svaret fra regeringen, at Erhvervsministeren (Simon Kollerup): den skal være endnu højere. Tak for spørgsmålet. Man får lyst til at sige: Og nu til noget helt Kl. 13:49 andet. Først og fremmest er jeg helt enig med spørgeren i, at det er meget vigtigt, at de nye landsdækkende erhvervsklynger også Formanden (Henrik Dam Kristensen): kommer til at være til gavn for virksomhederne i Region Sjælland, Ministeren, værsgo. og derfor vil jeg også gerne starte med bare lige at understrege, Kl. 13:49 at alle de 14 landsdækkende klynger er forpligtet til at gøre deres aktiviteter tilgængelige for virksomheder i hele Danmark. Og det Erhvervsministeren (Simon Kollerup): gælder altså også i Region Sjælland. Jeg kan love Venstre, at regeringen er meget ambitiøs, når det kom‐ Udpegningen af klyngerne er sket på baggrund af det, der hed‐ mer dertil, at det skal være attraktivt at være sammen med vores der et åbent opslag i marts i år, hvor alle interesserede har kunnet iværksættere ude på markedet. Derfor skal vi lave verdens bedste søge. Der er tale om et fælles opslag, hvor der kunne søges om iværksætterpolitik, og den skal svare på nogle af de ting, som vi ser midler fra både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks som udfordringer i vores samfund, f. eks. at vi skal have iværksætte‐ Erhvervsfremmebestyrelse, som er en bestyrelse under Erhvervsmi‐ re, der svarer på fremtidens grønne behov, som der ikke er løsninger nisteriet. Det er altså Erhvervsfremmebestyrelsen, der står for at for‐ på i dag, og der skal være mange flere kvindelige iværksættere. dele decentrale erhvervsfremmemidler til klyngerne, og der er i den På den måde er jeg helt sikker på, at vi gør det meget attraktivt forbindelse ikke modtaget nogen ansøgninger fra Region Sjælland, at investere i vores iværksættere, det er ved at føre en ambitiøs og ingen af de klynger, der har søgt, har placeret deres afdelinger i iværksætterpolitik og forhåbentlig med et bredt flertal. Region Sjælland. Kl. 13:50 Det syntes både jeg og uddannelses- og forskningsministeren var utilfredsstillende, og i regeringen har vi derfor meldt klart ud, at Formanden (Henrik Dam Kristensen): vi ønsker en stærkere regional forankring af de udpegede klynger i Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Spørgsmålet er slut. Region Sjælland. Og det er der heldigvis blevet lyttet til. Klyngen Vi fortsætter med spørgsmål til erhvervsministeren, men nu er det for byggeri og anlæg har meddelt, at den vil have en afdeling i fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Næstved, og de arbejder for en styrket repræsentation på Lolland, Kl. 13:50 hvorfra klyngen bl.a. kan understøtte Femernbyggeriet. Det synes jeg er rigtig godt, men det er ikke nok. Derfor er Spm. nr. S 190 jeg meget tilfreds med, at regeringen og Folketingets partier med 23) Til erhvervsministeren af: aftalen om fordeling af forskningsreserven i 2021 har afsat knap 20 Louise Schack Elholm (V): mio. kr. til Roskilde Universitet, som bl.a. skal bruges til at styrke Hvad forventer ministeren at stigende skatter og afgifter får af kon‐ klyngesamarbejdet lige præcis i Region Sjælland. sekvenser for dansk erhvervsliv og dansk erhvervslivs konkurrence‐ I regeringen vil vi fortsætte dialogen med klyngerne og sikre, at evne? alle klynger lever op til deres forpligtigelse om lige præcis at være (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). tilgængelige for virksomheder i hele landet. Kl. 13:50 Kl. 13:52

Spm. nr. S 193 Formanden (Henrik Dam Kristensen): 24) Til erhvervsministeren af: Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo. Louise Schack Elholm (V): Kl. 13:52 Hvorledes påtænker regeringen at forbedre virksomhedernes konkur‐ renceevne de kommende år? Hans Kristian Skibby (DF): (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). Tak for ministerens besvarelse. Nu ved jeg ikke, om det skyldes, Kl. 13:50 at vi har det her til debat i Folketinget i dag, at folk står ude på Slotspladsen og slår på nogle store grydelåg, men det er i hvert fald Spm. nr. S 191 noget, vi kan høre herinde i salen, vil jeg sige. I Dansk Folkeparti 25) Til erhvervsministeren af: deler vi jo ikke den præmis og den begrundelse, som regeringen Hans Kristian Skibby (DF): bruger i forhold til den endelige fordeling af de her 14 forskellige Hvordan vil ministeren sikre, at Region Sjælland også får en er‐ erhvervsklynger. Og det siger jeg jo til ministeren, fordi jeg selv har hvervsklynge ligesom resten af landets regioner, når nu ministeren været med til at forhandle den erhvervsfremmeaftale, som der blev har fralagt sig ansvaret for, hvor de nationale klynger placeres? indgået under den forrige regering, og som den nuværende regering med bl.a. forskningsministeren, men så sandelig også erhvervsmini‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): steren har haft ansvaret for at få implementeret. Værsgo til oplæsning af spørgsmålet. Der undrer vi os jo meget, i forhold til at man nu netop har Kl. 13:50 kigget på erhvervsfremmeindsatsen ud fra et overordnet perspektiv, Hans Kristian Skibby (DF): altså at vi skulle se Danmark som en helhed, og at vi skulle sikre, Tak, hr. Formand. Hvordan vil ministeren sikre, at Region Sjælland at der var en regional fordeling i forhold til muligheder og også også får en erhvervsklynge ligesom resten af landets regioner, når indsats over for private virksomheder og over for iværksættere og nu ministeren har fralagt sig ansvaret for, hvor de nationale klynger folk, der benytter sig af at stille spørgsmål og få rådgivning og placeres? vejledning bl.a. fra erhvervshusene. Derfor er det jo selvfølgelig en 16 Onsdag den 4. november 2020 (S 197) krigserklæring, at man nu ender med et amputeret system, hvor en Kl. 13:57 af de Danske Regioner – en ud af fem regioner – ikke får nogen, ikke en eneste af de her 14 erhvervsklynger. Det er dårligt, det er Formanden (Henrik Dam Kristensen): en forkert beslutning. Og noget af det vil jeg sådan set ikke klandre Sidste spørgsmål til hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo. ministeren for, men jeg vil jo bare have lov til at undre mig over, Kl. 13:57 at man ikke har gjort mere for at tilgodese, at der kom den her decentrale fordeling. Hans Kristian Skibby (DF): Ministerens kollega, forskningsministeren, har jo sagt, at Region Nu er det jo pænt, at ministeren siger, at de alle sammen er uaf‐ Sjælland ikke har søgt. Jo, jo, men har man ikke også herinde på hængige. Vi skal huske på, at mange af dem også er udpeget af Christiansborg som ressortminister et ansvar for, at der kommer den eksempelvis ministeren og af andre. Det er jo folk, som sidder der på her geografiske fordeling, som tilgodeser alle områder af Danmark? vegne af interesseorganisationer osv., hvor man jo fra politisk hold Kl. 13:54 har sikret, at der skulle være pladser i Erhvervsfremmebestyrelsen til eksempelvis Dansk Industri, fagbevægelsen osv. Så det der med bare Formanden (Henrik Dam Kristensen): helt at fralægge sig det ved at tale om armslængdeprincippet vil jeg Ministeren, værsgo. ikke sige er den rigtige måde at gøre det på. Kl. 13:55 Jeg vil derimod sige, at det, der er forkert at gøre, jo er, at man begynder at lave det her med at sætte plastre på, og hvor man Erhvervsministeren (Simon Kollerup): eksempelvis begynder med de her 20 mio. kr. som sådan en form for Jamen jeg forstår rigtig, rigtig godt bekymringen og spørgsmålet, der plaster på såret i forhold til udviklingen mellem Region Sjælland og også bliver rejst, og jeg er helt sikker på, at det ikke er det, som ministeren. slagene på grydelågene handler om, for jeg tror, at der vil være en Kl. 13:57 stor opbakning til, at vores erhvervsfremmeindsats er tilgængelig og til stede i hele vores land. Tilgængelighed handler om, at selv om du Formanden (Henrik Dam Kristensen): har en klynge, der har et hovedsæde, det kunne være i Syddanmark, Tak for det. Så får vi et svar fra ministeren. Værsgo. så skal de indsatser og de aktiviteter være tilgængelige for hele lan‐ Kl. 13:57 det. Det skal vi sikre, og det vil vi følge op på. Men tilstedeværelse handler selvfølgelig også om placeringer. Det er derfor, jeg synes, Erhvervsministeren (Simon Kollerup): at det er godt at se, at den her klynge for byggeri og anlæg nu har Det kan man jo godt kalde det, men jeg tror faktisk, det er meget valgt at lave en afdeling i Næstved, og at det i øvrigt understøttes på mere end et plaster på såret. Jeg tror, det er en reel sikring af, at Sjælland af Roskilde Universitet i det hele taget. klyngeindsatsen og klyngesamarbejdet i Region Sjælland kan blive Kl. 13:55 styrket. Og når man deroveni får en afdeling under den her klynge for byggeri og anlæg, der kommer til at ligge i Næstved og de også Formanden (Henrik Dam Kristensen): vil sørge for en større repræsentation i Lolland-Falster-området i Spørgeren, værsgo. forhold til Femernbyggeriet, så synes jeg, vi begynder at have noget, Kl. 13:55 der kan spille. Oven på det ligger jo så, at alle klynger er forpligtet til at være til stede med deres ydelser i hele landet, også i Region Hans Kristian Skibby (DF): Sjælland. Jeg synes jo, at argumenterne fra erhvervsministeren er noget besyn‐ Kl. 13:58 derlige. Det, vi beder om, er jo ikke, at der skal være underafdelinger i hele Region Sjælland. En af de helt store krumtapper var jo, at Formanden (Henrik Dam Kristensen): man kunne tilvejebringe kvalificeret rådgivning til alle virksomheder Tak. Spørgsmålet er slut, så tak til hr. Hans Kristian Skibby. inden for forskellige berørte ressortområder, uanset hvorhenne klyn‐ Vi fortsætter med et spørgsmål til erhvervsministeren, nu stillet af gerne fandt deres virke. Derfor burde det jo være hundrede procent hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. omvendt i argumentationen fra ministeren, altså ved at man sagde: Kl. 13:58 Der var jo netop en begrundelse for at lægge et hovedkvarter i Region Sjælland, som så kunne lægge underafdelinger andre steder. Spm. nr. S 197 Kl. 13:56 26) Til erhvervsministeren af: Alex Vanopslagh (LA): Formanden (Henrik Dam Kristensen): På baggrund af Dansk Erhverv og Dansk Industris opråb i Børsen Værsgo, ministeren. den 28. oktober 2020, hvor de sætter foden ned over den skattestig‐ Kl. 13:56 ning på 11,8 mia. kr., som erhvervslivet bliver ramt af i 2025, kan ministeren så forklare, hvorfor man med den ene hånd deler hjælpe‐ Erhvervsministeren (Simon Kollerup): pakker ud til erhvervslivet, mens man med den anden hånd stjæler Jeg er bare bange for, at spørgeren kommer til at bede mig om noget, milliarder op af lommen på selv samme erhvervsliv? som spørgerens egen forhandling i sin tid gør, at man ikke kan levere på. Det handler om, at klyngerne i sig selv er private organisationer, Formanden (Henrik Dam Kristensen): og beslutningen om, hvor de placerer hovedsæder eller afdelinger, Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. er en, de tager. Så er der Erhvervsfremmebestyrelsen, som er en Kl. 13:58 uafhængig bestyrelse under Erhvervsministeriet, og der kan man lave aftaler om de store rammer for bestyrelsens arbejde, men ikke Alex Vanopslagh (LA): om den konkrete placering af afdelinger. Og så er det et lovkrav, at Tak for det. Vi skal tilbage til det blå, kreative hjørne. På baggrund midlerne til klyngerne her skal tildeles efter ansøgning. af Dansk Erhverv og Dansk Industris opråb i Børsen den 28. oktober Jeg forstår godt ønsket fra Dansk Folkeparti, men jeg er ikke helt 2020, hvor de sætter foden ned over den skattestigning på 11,8 mia. sikker på, at jeg kan se vejen til, hvordan jeg skulle kunne blande kr., som vil ramme erhvervslivet i 2025, kan ministeren så forklare, mig i det. hvorfor man med den ene hånd deler hjælpepakker ud til erhvervsli‐ Onsdag den 4. november 2020 (S 197) 17 vet, mens man med den anden hånd stjæler milliarder op af lommen har taget ét initiativ på et helt år, nemlig bekendtgørelse om ændring på selv samme erhvervsliv? af bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg. Kl. 13:59 Altså, en bekendtgørelse om en ændring af en anden bekendtgørelse er det mest erhvervsvenlige initiativ på den økonomiske side, som Formanden (Henrik Dam Kristensen): den her regering har foretaget. Ministeren. Kan erhvervsministeren ikke se, at man selvfølgelig skal tage det Kl. 13:59 mere alvorligt, når erhvervslivet siger, at det går den gale vej, og at der faktisk er brug for at gøre det billigere at drive virksomhed i Erhvervsministeren (Simon Kollerup): Danmark og skabe nogle ændringer på den lange bane, der gør Dan‐ Tak for spørgsmålet. Det kreative, blå hjørne havde jeg alligevel ikke mark mere konkurrencedygtigt, også på de økonomiske spørgsmål? hørt før, men vi vender tilbage i ringhjørnet. Kl. 14:02 Hjælpepakkerne, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget ad flere omgange, handler jo om at holde hånden under Formanden (Henrik Dam Kristensen): et hårdt ramt erhvervsliv og danske arbejdspladser i en ekstraordinær Ministeren. situation. At vedtage vigtig og nødvendig akut hjælp til erhvervsli‐ Kl. 14:02 vet betyder selvfølgelig ikke, at virksomhederne ikke også skal bi‐ drage til velfærdssamfundet. Velfærdssamfundets finansieringsbehov Erhvervsministeren (Simon Kollerup): forsvinder jo ikke i en krisetid, og jeg ser ikke nogen modsætning Jeg har selv, og det har regeringen i det hele taget, en vedvarende mellem konkrete skattetiltag, som bliver nævnt, og hjælpepakker ret‐ god og konstruktiv dialog med dansk erhvervsliv om konkrete tiltag, tet mod hårdtramte erhverv, og jeg kan desuden heller ikke genkende der kan hjælpe vores virksomheder. Lige nu står vi i en coronapan‐ billedet af, at skatterne skulle være blevet hævet bredt set for dansk demi, hvor vi er lykkedes med at bringe det danske samfund og erhvervsliv. Visse skatter er blevet hævet – det er rigtigt – dels fordi vores økonomi igennem den første bølge af krisen som nogle af de vi synes, at det er fair, dels fordi vi håber at kunne skubbe på en absolut bedste på europæisk plan. Det synes jeg er værd at notere adfærdsændring, f.eks. i forhold til de unges rygning. sig, for i sidste ende handler det jo også om, at vi har et erhvervsliv, Ud over hjælpepakkerne har vi afsat en krigskasse på 9 mia. kr., som efter coronakrisen er konkurrencedygtigt, vinder ordrer på de vi har for nylig aftalt en eksportpakke på 0,5 mia. kr., vi har stoppet globale markeder og kan skabe nye arbejdspladser i Danmark. Det besparelserne på uddannelsesområdet, vi har hævet forsknings- og understøtter vi med den hjælp, vi laver i de her måneder. udviklingsfradraget, og vi har øget investeringerne i forskning mar‐ Kl. 14:03 kant med bl.a. etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond, og det kommer alt sammen dansk erhvervsliv til gode. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så jeg synes samlet set, at regeringen har gjort meget, og jeg kan Hr. Alex Vanopslagh. Værsgo. love, at vi fortsat vil blive ved med at gøre meget godt for dansk Kl. 14:03 erhvervsliv. En skattestigning, hvoraf store poster kommer fra for‐ højede cigaretafgifter og et øget samfundsbidrag for den finansielle Alex Vanopslagh (LA): sektor, kan jeg på ingen måde anse for være at stjæle fra erhvervsli‐ Lad mig spørge på en anden måde. Hvis vi ser bort fra bekendtgø‐ vet, som spørgeren siger, samtidig med at hårdtramte virksomheder relsen om at ændre en anden bekendtgørelse om elektriske anlæg, får en tiltrængt hjælpende hånd via hjælpepakker. Jeg synes, det er har erhvervsministeren så et eneste bud på et initiativ, som erhvervs‐ en falsk modsætning at stille op. ministeren vil sætte i gang, der skal gøre det billigere permanent at Kl. 14:00 drive virksomhed i Danmark? Kl. 14:03 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hr. Alex Vanopslagh, værsgo. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:00 Ministeren. Kl. 14:03 Alex Vanopslagh (LA): Jeg tror desværre, at erhvervsministeren og måske også nogle kolle‐ Erhvervsministeren (Simon Kollerup): gaer til erhvervsministeren i regeringen er de eneste i det her land, Jamen vi har masser af initiativer, der skal støtte dansk erhvervs‐ der synes, at regeringen og erhvervsministeren fører en erhvervsven‐ liv. Vi har lavet en fremtidsfond på 25 mia. kr.. Vi har forlænget lig politik, der skaber gode rammevilkår for at sikre vækst, arbejds‐ den midlertidige forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget. pladser og velstand i Danmark i fremtiden. Og man kan jo ikke bare Vi kommer i det nye år til at tale med genstartteamene for dansk feje sådan et alvorligt opråb fra Dansk Erhverv og fra Dansk Industri eksport om nye anbefalinger i forhold til at bringe eksporten videre. af banen og sige, at det er, fordi de ikke forstår, at man fører en Så selvfølgelig har vi det. erhvervsvenlig politik. Altså, der må jo være noget om snakken, og Jeg er bange for, at man i det såkaldt blå, kreative hjørne er ved som jeg ser det, står vi i en situation, hvor vi i landet reelt ikke har at gøre sig skyldig i ikke at være relevant for dansk erhvervsliv i en minister, der er minister for erhvervslivet og vil noget godt for samme grad, som man har været tidligere, fordi man så enøjet foku‐ erhvervslivet. Vi har en erhvervsminister af navn, men ikke af gavn. serer på en enkelt del af rammevilkårene, mens en ægte erhvervspo‐ Der har allerede været skattestigninger for 12 mia. kr. Regeringen litik selvfølgelig ser bredt på, hvordan virksomhederne er stillet. Kl. 14:04 har bebudet, at der er flere på vej. Man forsøgte at få flere skattestig‐ ninger ind i Arneaftalen. Der er vel ikke et eneste initiativ, der gør Formanden (Henrik Dam Kristensen): sådan en reel, mærkbar forskel for iværksætterne. Det er den første Tak for det. Hr. Alex Vanopslagh for sit sidste spørgsmål. Værsgo. regering – vel siden Anker Jørgensen – der ikke har ambitioner Kl. 14:04 om at lave arbejdsudbudsreformer. Og når man spørger erhvervsmi‐ nisteren skriftligt om, hvilke erhvervsøkonomiske lettelser erhvervs‐ Alex Vanopslagh (LA): ministeren har foretaget – altså hvad man har gjort for at gøre det I det traditionelle og det kreative blå hjørne har vi ikke noget imod billigere at drive virksomhed i Danmark – får man svaret, at man fonde, genstartsteam og forskningsfradrag, men det er jo ikke det, 18 Onsdag den 4. november 2020 (S 188) som dansk erhvervsliv råber på. Og hvis man, for nu at bruge et Kl. 14:06 lidt akademisk udtryk, skal have et holistisk blik på tingene, altså at man ser helhedsorienteret på det og tænker, at vi skal gøre noget Formanden (Henrik Dam Kristensen): godt samlet for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, ja, så skal man Ministeren. også gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. Der har vi Kl. 14:06 den her såkaldte minister for erhvervslivet – jeg mener jo ikke, at vi har nogen rigtig reel erhvervsminister i Danmark. Og det eneste ini‐ Udlændinge- og integrationsministeren (): tiativ, der er kommet fra jeres side, er jo en bekendtgørelse, der skal Tak for spørgsmålet. Der er jo også stillet to skriftlige spørgsmål ændre en anden bekendtgørelse om elektriske anlæg. Så nu spørger vedrørende den konkrete sag, som jeg er sikker på spørgeren henvi‐ jeg igen: Er der et eneste konkret initiativ fra regeringens side, der ser til, og de spørgsmål er besvaret skriftligt i mandags. Som det og‐ skal gøre det billigere at drive og starte virksomhed i Danmark i så fremgår af de skriftlige besvarelser, har jeg ikke rigtig mulighed fremtiden? for som minister at gå ind i konkrete sager, der er under behandling Kl. 14:04 i Udlændingestyrelsen eller i Udlændingenævnet. Derfor bliver det også lidt kedeligt fra min side i dag, og lad mig lige kort forklare Formanden (Henrik Dam Kristensen): hvorfor: Ministeren. For det første vil det sætte myndighederne i en situation, hvor der Kl. 14:04 kan rejses spørgsmål om deres uafhængighed eller objektivitet eller saglighed, hvis jeg går ind i konkrete sager, f.eks her i Folketingssa‐ Erhvervsministeren (Simon Kollerup): len. Og for det andet mener jeg, at det er afgørende for borgernes Men det er jo ganske enkelt ikke rigtigt. Det er jo ganske enkelt retssikkerhed, at myndighederne behandler hver enkelt sag sagligt og ikke rigtigt og vidner måske om manglende dialog med dansk er‐ objektivt efter de regler, der er vedtaget i Folketinget, og ikke efter, hvervsliv, når man kan stå i dag og sige, at dansk erhvervsliv ikke hvilke sager der har været dækket i medierne. Sagsbehandlingen skal har efterspurgt en stigning i forsknings- og udviklingsfradraget. Det på den måde ikke påvirkes, hverken af min eller andre ministres har været et meget stort ønske. Det er en konkret indsats, som gør politiske synspunkter. det billigere at drive virksomhed, men som til gengæld også holder Derudover går jeg selvfølgelig ud fra, at spørgeren er enig med hånden under nogle virksomheder, der her i krisen – f.eks. vores mig i, at vi selvfølgelig heller ikke kan stå her i Folketingssalen og høreapparatsindustri – har haft det rigtig, rigtig svært. Så allerede videregive oplysninger om konkrete personer. Men når det så er sagt, der har du et konkret eksempel på et rigtig godt tiltag. Jeg kunne har jeg naturligvis også set i medierne, at der har været en dækning lægge Danmarks Grønne Fremtidsfond oven i; hele coronaindsatsen. af en konkret sag, som er den konkrete sag, spørgeren henviser Samlet set er det en regering, der vil dansk erhvervsliv. til, og jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at familien står i en Kl. 14:05 vanskelig situation. Men som minister har jeg en forventning om, at myndighederne foretager en grundig behandling af sagen, og at Formanden (Henrik Dam Kristensen): de afgør den her sag, og selvfølgelig alle andre sager, i overensstem‐ Tak til hr. Alex Vanopslagh. Spørgsmålet er slut. Vi siger også tak melse med de regler, der er vedtaget her i salen. til erhvervsministeren. Der er ikke flere spørgsmål til erhvervsmini‐ Kl. 14:07 steren. Så går vi videre til et spørgsmål til udlændinge- og integrations‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): ministeren, der er stillet af hr. Andreas Steenberg. Hr. Andreas Steenberg. Kl. 14:05 Kl. 14:07

Spm. nr. S 188 Andreas Steenberg (RV): 27) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Den forventning har jeg selvfølgelig også, og derfor har jeg også Andreas Steenberg (RV): stillet spørgsmålet generelt. For jeg har set mange sager, hvor en Finder ministeren det rimeligt, at man adskiller et 5 måneder gam‐ lille, dansk statsborger får at vide, at hvis vedkommende gerne vil melt barn fra sin mor uden nogen form for hensyntagen til barnets bo med sin mor eller far eller med begge forældre – og det er i behov for at være sammen med sin mor? Danmark, man har statsborgerskab – ja, så bliver man bare nødt til at forlade Danmark. Og det er også i den her sag og i andre sager sådan, at så har et lille spædbarn fået at vide: Jamen hvis du gerne Skriftlig begrundelse vil bo sammen med både din mor og far, må du tage til et andet land. Det er jo altså lidt mærkeligt, synes jeg, når man er statsborger. Og i Den i spørgsmålet rejste problemstilling er bl.a. aktualiseret ved sag‐ den her sag og i andre sager kan man jo se, at psykologer, folk, der en om Andreas fra Brønderslev, hvis mor blev pålagt at udrejse til ved noget om børn, siger, at det er en rigtig dårlig idé for et barns Cambodia. Sagen er omtalt bl.a. af TV2 Nord, jf. artiklen »Mor ud‐ opvækst, at man adskiller forældrene. vist: Spædbarn ladt i stikken« af 25. oktober 2020 på www.tv2.nord. Det er derfor, jeg spørger, om regeringen ikke kunne begynde at se på de her regler og se på, at når små, danske statsborgere Formanden (Henrik Dam Kristensen): tilfældigvis har en mor og en far, der er fra to forskellige lande, Værsgo for oplæsning. hvorfor det så er, at man ikke har mulighed for at have sine forældre Kl. 14:05 i det land, hvor man har statsborgerskab. Hvorfor skal man vente, til man, ifølge de gældende regler, er 8 år? For så har man åbenbart Andreas Steenberg (RV): selvstændig tilknytning, som det hedder, og så kan man godt få lov Finder ministeren det rimeligt, at man adskiller et 5 måneder gam‐ at have sine forældre i landet. Hvorfor kan et lille spædbarn, der jo melt barn fra sin mor uden nogen form for hensyntagen til barnets om noget har brug for sine forældre, ikke få lov at være sammen behov for at være sammen med sin mor? med dem? Kunne man ikke lave et regelsæt, der tager hensyn til det? Onsdag den 4. november 2020 (S 194) 19

Kl. 14:09 Kl. 14:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Ministeren. Lige med forbehold for, at jeg ikke kender situationen i den konkrete Kl. 14:09 kommune, som den her konkrete sag handler om, vil jeg sige, at det er rigtigt, at i coronaland har det haft konsekvenser for danskun‐ Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): dervisningen mange steder i landet. Og vi har også i forlængelse Jamen vi havde jo i den sidste folketingssamling – eller var det i af beslutningen om, at det ikke er muligt at afholde prøver alle den forrige – en større diskussion på baggrund af en pige, der hed steder i landet, besluttet os for at give mulighed for, f.eks. når man Mint. Og i forlængelse af den diskussion endte det jo med, at vi søger familiesammenføring, og det kan også være andre ting, man faktisk ændrede loven. Hele Folketinget, fra Enhedslisten til Nye søger i henhold til udlændingeloven, at der skal være en forlænget Borgerlige, endte med at stemme for nye regler for familiesammen‐ fristmulighed for at leve op til de prøvekrav. føring med børn. Jeg synes selv, det er nogle gode regler, og dem Kl. 14:11 administrerer vi jo også efter nu. Og det er klart, at hvis Udlændin‐ gestyrelsen er bekendt med, at der er et barn i en familiesammenfø‐ Formanden (Henrik Dam Kristensen): ringssag, så skal der selvfølgelig tages hensyn til det, og barnets tarv Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Andreas Steenberg, og også tak til skal indgå som en del af vurderingen. udlændinge- og integrationsministeren. Kl. 14:09 Det næste spørgsmål (spm. nr. S 76) er til boligministeren af hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, og medspørger er hr. Alex Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Tak. Andreas Steenberg, værsgo. Kl. 14:11 Kl. 14:09 Spm. nr. S 194 Andreas Steenberg (RV): 28) Til beskæftigelsesministeren af: Jeg kan forstå, at der ligger en international dom om, at børn har ret Hans Andersen (V): til deres forældre. Det er også en dom, der er gældende i den her sag, Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at Europa-Kommissionens og jeg vil bede ministeren om at svare på det: Er der en ændring på forslag til en europæisk mindsteløn hverken griber »direkte eller vej af praksis på udlændingeområdet, hvor man tager højde for den indirekte« »ind i den danske arbejdsmarkedsmodel«, som ministeren dom og dermed sikrer, at børn har ret til at bo med deres forældre i tidligere har udtalt? det land, de har statsborgerskab i? Kl. 14:10 Skriftlig begrundelse Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Der henvises til artiklen »Beskæftigelsesminister frygter lov om EU- Kl. 14:10 mindsteløn: »Gift for danske lønmodtagere«« bragt på dr.dk den 28. oktober 2020. Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Jamen vi administrerer også i forlængelse af det, som jeg vistnok Kl. 14:12 husker som Chavez-Vilchez-dommen, og som jeg også mindes at have redegjort for i Folketingets Europaudvalg, i forhold til hvad Spm. nr. S 76 (omtrykt) konsekvenserne af den dom er. Den administrerer vi også efter i 29) Til boligministeren af: Danmark. Og som jeg også sagde før: Hvis myndighederne er be‐ Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Alex Ahrendtsen kendt med, at der er et barn involveret – det kan også være et kom‐ (DF)): mende barn – så skal der selvfølgelig administreres i forlængelse af Vil ministeren kommentere artiklen »Ægtepar lever i konstant frygt det. Og det betyder også, at barnets tarv skal indgå i vurderingen af, for voldsdømt overbo« fra Frederiksborg Amts Avis den 8. oktober hvorvidt der skal meddeles enten processuelt ophold eller opholdstil‐ 2020, og hvad er ministerens holdning til Boliggårdens håndtering ladelse i den sidste ende. af sagen, og mener ministeren ikke, at en boligforening bør opsige Kl. 14:10 en beboer, der har fået dom for at have udøvet vold mod en anden beboer i foreningen? Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hr. Andreas Steenberg for sit sidste spørgsmål. Kl. 14:10 Skriftlig begrundelse

Andreas Steenberg (RV): I artiklen »Ægtepar lever i konstant frygt for voldsdømt overbo« Tak for det svar. Det håber jeg meget kan ændre praksis. fra Frederiksborg Amts Avis den 8. oktober 2020 fremgår det, at I den her konkrete sag har vedkommende jo heller ikke kunnet et ægtepar, som bor i Vapnagaard i Helsingør, er blevet chikaneret tage sin danskprøve, fordi danskundervisningen og eksamenerne har gentagne gange af en overbo, og at denne overbo endda har overfal‐ været lukket ned på grund af corona. Det får mig til generelt at det ægteparret og blev idømt 40 dages fængsel for vold i sagen. spørge regeringen: Kunne nogle af de her krav blive suspenderet i en Det fremgår ligeledes, at Boliggården har måttet hyre et privat ren‐ periode, fordi folk simpelt hen ikke har mulighed for at leve op til gøringsfirma 31 gange for at fjerne lim, spyt og andet fra ægteparrets dem, fordi tingene har været lukket ned på grund af corona? dør. Spørgeren undrer sig over, at en boligforening ikke opsiger Kl. 14:11 kontrakter med beboere, der har modtaget dom for at udøve vold mod en anden beboer i foreningen. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. 20 Onsdag den 4. november 2020 (S 76)

Kl. 14:12 virkeligheden være det eneste værktøj, vi har, til at sikre, at dem, der administrerer de her regler, altså boligforeningerne, så kan gå Morten Messerschmidt (DF): til eksempelvis voldsmænd og sige, at det egentlig ikke er deres Tak, formand. Vil ministeren kommentere artiklen »Ægtepar lever i afgørelse, at det bare er sådan, loven er. De bliver jo lidt fanget konstant frygt for voldsdømt overbo« fra Frederiksborg Amts Avis mellem to stole her, hvor det er dem, der til en eller anden måske den 8. oktober 2020, og hvad er ministerens holdning til Boliggår‐ grov voldsperson skal ud og sige: Nu er du altså smidt ud af din dens håndtering af sagen, og mener ministeren ikke, at en boligfore‐ lejlighed. Det har man måske ikke lyst til, og så bliver det som i ning bør opsige en beboer, der har fået dom for at have udøvet vold den her sag hr. og fru Warburg, som i virkeligheden bliver allermest mod en anden beboer i foreningen? klemt, og det er uacceptabelt. Kl. 14:12 Derfor vil vi gerne høre, om ikke ministeren i den pakke, han lægger op til skal vedtages, vil åbne for, at udgangspunktet bliver, at Formanden (Henrik Dam Kristensen): voldspersoner, der altså udøver vold over for dem, de bor i opgang Ministeren. med, mister retten til at leje deres lejlighed, uden at man skal foreta‐ Kl. 14:12 ge sig noget yderligere, altså at det følger af sig selv af loven. Kl. 14:16 Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Allerførst vil jeg sige, at jeg bliver både oprørt og ked af det, når jeg Formanden (Henrik Dam Kristensen): læser om, hvordan et ægtepar lever i utryghed på grund af en overbo, Ministeren. der er dømt for vold imod manden, og som løbende chikanerer Kl. 14:16 dem. Min klare holdning er, at hvis en lejer udøver vold mod en anden lejer, her endda i den samme opgang, og dømmes for dette, så Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): bør boligorganisationen som hovedregel forfølge, at den voldsdømte Jamen det synes jeg da er et forslag, som er interessant. Jeg kan ikke lejer får ophævet eller opsagt sin lejekontrakt. sige præcis nu her, hvordan juraen er i forhold til det. Altså, i dag er Lovgivningen indeholder flere værktøjer, der kan tages i brug det på den måde, at værktøjerne sådan set er der. Det, vi har sat os over for lejere, der udøver fysisk vold eller på anden måde tilside‐ for, er at sige, hvordan vi sørger for, når man så har en person, der sætter god skik og orden. De konkrete værktøjer kan eksempelvis er dømt for vold, grov vold er det jo endda tit, at personen kommer være at ophæve eller opsige lejeforholdet, at gøre lejeforholdet be‐ hurtigere ud, i stedet for at man skal igennem fire retsinstanser, før tinget eller at give en advarsel. Endvidere har udlejerne forpligtigel‐ man når til at kunne udsætte folk. Der går flere år, nogle gange op se til efter almenlejelovens § 80 at sørge for, at der hersker god or‐ til 5 år, før det bliver eksekveret. Det er den del af det. Yderligere den i ejendommen, og om fornødent at ophæve lejeforholdet, hvilket har beboerne også selv en mulighed for at rejse det, eksempelvis i kan ske, når lejeren har tilsidesat god skik og orden og forholdet er huslejenævnet. af en sådan karakter, at lejerens fraflytning er påkrævet. På baggrund Kl. 14:16 af oplysningerne i artiklen, herunder at Boliggården 31 gange har rekvireret ekstra rengøring af ægteparrets dør, er jeg overrasket over, Formanden (Henrik Dam Kristensen): at den tydelige chikane af ægteparret ikke mere aktivt søges stoppet Tak. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo. af Boliggården. Nabostridigheder er altid ulykkelige og har ofte Kl. 14:16 også mudrede omstændigheder, men at begge parter f.eks. klager, friholder ikke udlejeren for føromtalte ansvar og forpligtigelse. Morten Messerschmidt (DF): Jeg skal afslutningsvis bemærke, at der lige nu pågår et arbejde, Jeg tror, vi er enige om, hvor vi gerne vil hen – spørgsmålet er, som har til hensigt at gøre det muligt at opnå en hurtigere udsættelse hvordan vi når derhen. Vi vil gerne have, at sager som den fra fra deres bolig af kriminelle dømt for særlige forhold, sådan at Helsingør umiddelbart fører til opsigelse af lejemålet, og det hører trygheden blandt de øvrige beboere kan øges. jeg også ministeren sige. Men betyder det så også, at den stramning, Kl. 14:14 som ministeren varsler, kommer til at gælde for hr. og fru Warburg? For normalt arbejder vi jo med, at regler gælder fremadrettet, Formanden (Henrik Dam Kristensen): men vi vil altså gerne have, at det her også kommer til at gælde for Hr. Morten Messerschmidt, værsgo. den konkrete sag – en sag, som jeg og flere andre har været oppe Kl. 14:14 i Helsingør for at høre om – sådan at der bliver taget hånd om det og den her voldsperson bliver udsat af sit lejemål, også selv om de Morten Messerschmidt (DF): regler, ministeren varsler, måske først kommer om en måned eller to. Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Det er jo godt at Kl. 14:17 vide, at der er nye regler på vej, som så forhåbentlig gør det lettere at udvise kriminelle og opsige kriminelle fra lejemål og den slags Formanden (Henrik Dam Kristensen): ting. Men der er jo det dilemma i det, at reglerne kan være nok så Ministeren. hårde og konsekvente og klare, men hvis de ikke bliver forvaltet og Kl. 14:17 brugt ude i boligforeningerne, er det jo ét fedt. Og det, at man har mulighed for at gribe til nogle værktøjer, som ministeren nævner, og Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): som ministeren åbner for skal være flere, er, som jeg forstår det, jo Nej, jeg kan ikke lave en lovgivning, som virker med tilbagevirken‐ ikke en pligt for boligselskaberne til så også at gøre det. de kraft – det er i hvert fald ikke mit udgangspunkt at gøre det Der kunne vi i Dansk Folkeparti godt tænke os, konkret her i her. Det pågældende ægtepar har en række muligheder for selv at forhold til hr. og fru Warburg, men også generelt, at det blev sådan, løfte sagen, hvis Boliggården ikke foretager sig noget. Man kan at hvis man har overfaldet dem, man bor i opgang med, og er inde indbringe det for beboerklagenævnet; man kan, hvis man oplever i de grove voldsbestemmelser i straffeloven, skal det ikke bare være huslejenævnsoverskridelser, indbringe det for Boliggården med et en mulighed, at man bliver udsat af sin lejlighed; så skal vi simpelt ønske om at få et afslag i lejen; man kan kræve erstatning. Der er en hen vende det om, sådan at der skal være nogle overbevisende argu‐ række muligheder, man selv kan afprøve, og det er i hvert fald altid menter for, at man ikke bliver udsat af sin lejlighed. Det vil jo i et meget godt udgangspunkt at afsøge de muligheder først. Onsdag den 4. november 2020 (S 205) 21

Kl. 14:17 Kl. 14:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Morten Messerschmidt (DF): Tak for det. Så er det medspørger hr. Alex Ahrendtsen. Der er 1 Årsagen kunne jo være, at boligselskabet er nervøs for at henvende minut. Værsgo sig til den pågældende voldsperson, og det er derfor, at det kunne Kl. 14:18 være interessant, at man ændrede skyldsforholdet sådan, at medmin‐ dre der er noget, der taler imod, så mister man sit lejemål, hvis Alex Ahrendtsen (DF): man begår vold eller andre lignende handlinger over for dem, som Tak. Det er jo en kedelig sag fra Helsingør. Der findes jo andre man bor i opgang med. Det med at gøre det bagudrettet er jo ikke sager rundtom i landet, bl.a. i Vollsmose, hvor jeg bor, og jeg ved, at at lovgive med tilbagevirkende kraft; det er som sådan set bare ministeren har været på besøg i Odense. Har ministeren kendskab til eksempelvis at sige, at hvis man inden for 2 år, forud for at loven andre sager, der ligner den, vi har set i Helsingør? træder i kraft, har begået den slags handlinger, så vil man også kunne Kl. 14:18 miste sit lejemål. Jeg håber, at ministeren vil overveje de forslag, vi kommer med Formanden (Henrik Dam Kristensen): fra Dansk Folkepartis side. Ministeren. Kl. 14:21 Kl. 14:18 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Ministeren. Jeg har kendskab til lignende sager, fordi jeg får underretninger. Jeg Kl. 14:21 har også selv været på besøg i Vapnagaard i det konkrete boligområ‐ de i Helsingør og bl.a. talt med beboerformanden der. Jeg tror, at Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): det her er en ret ekstrem sag, men der er jo mange tilsvarende sager Det vil jeg bestemt, og jeg vil indkalde ordførerne – og hr. Morten rundtomkring, og det er jo lidt firkantet sagt sådan, at boligorganisa‐ Messerschmidt kan såmænd også godt få lov at være med – til en tionerne opfatter det på den måde, at man stort set kun kan eksekvere diskussion af de her sager, for jeg kender ikke præcis til de juridiske en udsmidning hurtigt, hvis folk ikke betaler deres husleje. Hvad forhold i forbindelse med det at lave en speciel regel for folk i en op‐ angår alle de andre grunde til at få folk, der på en eller anden måde gang. I dag er det jo i forvejen sådan, at hvis man begår kriminalitet gør livet surt for andre beboere, ud, så er det en ret lang vej at gå, og inden for 1 km fra ens bopæl, så gælder der nogle særligt skærpede det er den, vi nu har sat os for at gøre kortere. Og jeg vil selvfølgelig omstændigheder, og det kunne være, at der kunne være nogle af de også meget gerne drøfte det her forslag med ordførerne. samme muligheder. Så det synes jeg da at vi skal tage en drøftelse Kl. 14:19 om. Kl. 14:21 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo. Formanden (Henrik Dam Kristensen): Kl. 14:19 Tak til hr. Morten Messerschmidt og hr. Alex Ahrendtsen. Spørgs‐ målet er slut. Alex Ahrendtsen (DF): Vi fortsætter med et spørgsmål til boligministeren, og nu er det Jeg er glad for, at ministeren siger, at det her ikke bare er en enkelt‐ fru Rosa Lund, Enhedslisten. stående sag, men at det findes over hele landet, og at vi derfor skal Kl. 14:21 have gjort noget ved det. Derfor bliver vi også nødt til at beskytte beboerne. Det kan jo ikke være rigtigt, sådan som ministeren næsten Spm. nr. S 205 lægger op til, at ansvaret bliver lagt over på beboerne – vi som stat 30) Til boligministeren af: bliver nødt til at bakke dem op. Vi bliver også nødt til at støtte bolig‐ Rosa Lund (EL): selskaberne og lægge et pres på dem, så de foretager det nødvendige, Gør det ikke indtryk på ministeren, når menneskerettighedseksperter nemlig at få smidt de her voldelige beboere ud. Er ministeren ikke i FN kritiserer, at udviklingsplanerne for de almene boligområder ik‐ enig i det? ke midlertidigt stoppes, når der er en verserende sag ved domstolene Kl. 14:19 om udviklingsplanerne?

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 14:19 Kl. 14:21

Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Rosa Lund (EL): Jo, det er jeg enig i, og som jeg sagde i min indledning, er jeg Tak. Dagens spørgsmål fra mig til boligministeren er: Gør det ikke også forundret over, at man ikke har løftet den her sag, hvis man 31 indtryk på ministeren, når menneskerettighedseksperter i FN kritise‐ gange har været ude og gøre ekstraordinært rent på den her beboers rer, at udviklingsplanerne for de almene boligområder ikke midler‐ hoveddør. Jeg kender ikke sagen, og jeg kan ikke sige mere klart, tidigt stoppes, når der er en verserende sag ved domstolene om hvad der præcis er foregået – det ved spørgeren og medspørgeren udviklingsplanerne? nok bedre – men der er ingen tvivl om, at vi er ude på at få løst Kl. 14:22 spørgsmålet om at sikre ro og orden i en opgang og i et boligområde og at få sikret, at man kan få eksekveret udsmidningen af de her Formanden (Henrik Dam Kristensen): ballademagere hurtigere, end det sker i dag. Ministeren. Kl. 14:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen): Så er det hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål. 22 Onsdag den 4. november 2020 (S 205)

Kl. 14:22 altså at sige til folk, der har en bolig, at de ikke får noget andet sted at bo. Men det er jo heller ikke det, der er tilfældet. Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Kl. 14:25 Tak for spørgsmålet. Regeringen har modtaget en fælles henvendelse fra FN's tre specialrapportører om bl.a. racediskrimination, bolig- Formanden (Henrik Dam Kristensen): og leveforhold og minoritetsspørgsmål. Henvendelsen drejer sig om Tak. Fru Rosa Lund, værsgo. forskellige tiltag, der følger af udspillet om parallelsamfund. Et af Kl. 14:25 punkterne tager afsæt i den konkrete sag om salg af boliger i Mjøl‐ nerparken og den stævning, som Transport- og Boligministeriet har Rosa Lund (EL): modtaget i den forbindelse. Den slags henvendelser gør indtryk. Men er det ikke det, der er tilfældet? Det, man er i gang med nu, I regeringen vil vi forholde os til indholdet og svare på rapportø‐ er jo at sige til familier, at de skal flytte, uden at man egentlig rernes spørgsmål. Men vi sætter ikke arbejdet, som er vedtaget i kommer med nogen realistiske bud på, hvor de skal flytte hen. Der Folketinget af et bredt flertal, i stå, på grund af en kritik fra FN's er jo meget specifikt tale om f.eks. Mjølnerparken, som ligger i specialrapportører, som regeringen endnu ikke har haft mulighed for København. Det er ikke nemt at få en lejlighed til den samme pris at forholde sig til. som i Mjølnerparken alle andre steder, så det er måske egentlig lidt Det er jo Folketinget, der vedtager lovene her i Danmark, ikke det, der er tilfældet. Det er jo også det, som FN netop går ind og FN's rapportører. Jeg mener også, at der er flere misforståelser i hen‐ kritiserer. vendelsen. F.eks. ser det ud til, at rapportørerne er af den opfattelse, Så hvis ikke ministeren kan svare på FN's kritik, så må ministe‐ at folk sættes på gaden og bliver hjemløse, når udviklingsplanerne ren kunne svare de her familier på, hvor de så skal flytte hen. gennemføres. Rapportørerne vil derfor blive oplyst om, at det er et Kl. 14:25 helt utvetydigt krav, at beboerne skal genhuses, når almene boliger sælges eller nedrives – et faktum, som spørgeren også er bekendt Formanden (Henrik Dam Kristensen): med. Desuden er det ikke staten, der gennemfører en udviklingsplan. Ministeren. Kl. 14:25 Boligorganisationer og kommuner bestemmer selv, hvilke redskaber der bruges til at omdanne boligområder, og de skal i den forbindelse Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): følge reglerne om genhusning. Det kan jeg svare på, for det er ikke sådan, som ordføreren udlægger Kl. 14:23 det. Som jeg har fået det oplyst, har man mulighed for, hvis man bor Formanden (Henrik Dam Kristensen): i Mjølnerparken, at blive genhuset et andet sted i Mjølnerparken, i Fru Rosa Lund, værsgo. og med at det jo ikke er alle bygninger, der skal sælges. Hvis man Kl. 14:23 hellere vil genhuses i en anden bolig i samme boligorganisation, altså Bo-Vita, har man også mulighed for det. Og der er jo tale om Rosa Lund (EL): en ret stor boligorganisation i København, som, så vidt jeg husker, Tak for det. Jamen det er jo fuldstændig korrekt, at der er en ghet‐ har 5.000-6.000 boliger spredt ud over hele byen, også mange på tolovgivning, som er vedtaget her i Folketinget af et bredt flertal. Nørrebro, på Østerbro, i Nordvestkvarteret, som er de områder, der Men der er jo heldigvis, vil jeg sige, også her i Folketinget et bredt ligger rundt om Mjølnerparken. flertal for, at vi bakker op om FN, og at vi bakker op om at være en Kl. 14:26 del af det internationale fællesskab, forpligtende fællesskab, vil jeg sige, som det er at være en del af FN, og det må jo gøre indtryk på Formanden (Henrik Dam Kristensen): både ministeren og regeringen. Derfor har jeg svært ved at forstå, at Fru Rosa Lund for det sidste spørgsmål. Værsgo. Kl. 14:26 regeringen endnu ikke har reageret på det her. Så derfor er mit spørgsmål jo, om det slet ikke gør noget indtryk, Rosa Lund (EL): at det andet brede flertal, som Danmark er en del af, nemlig FN, Så svaret fra regeringen er altså, at de her mennesker skal genhuses kritiserer det her. Så det vil jeg gerne høre ministeren om, altså om præcis det samme sted, som man har flyttet dem fra. Hvorfor har ikke ministeren anerkender, at der er et bredt flertal i Folketinget, man så overhovedet lavet de her planer til at starte med? Det giver jo som bakker op om, at Danmark er en del af FN, og som bakker op ikke rigtig nogen mening, at man tvinger folk ud af deres lejligheder om de ting, som FN kommer med. Og nu kommer FN jo så med en for bare at placere dem det samme sted. kritik af netop de her ghettoplaner. Så hvad er det egentlig, regeringen vil med det her? Det tror jeg Kl. 14:24 godt jeg kender svaret på, men jeg synes ikke, man lykkes med det, Formanden (Henrik Dam Kristensen): for man kan ikke svare på, hvor de her familier skal flytte hen, man Ministeren. sender bare regningen videre til de almene lejere. Det giver jo ikke Kl. 14:24 nogen mening. Kl. 14:26 Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Jeg vil sige først, at det er forkert at kalde noget for en ghettolov – Formanden (Henrik Dam Kristensen): det hedder den jo ikke. Og jeg synes heller ikke, der er nogen grund Ministeren. Kl. 14:26 til at bruge det begreb mere end højst nødvendigt. Nu har vi jo fået den her skrivelse – jeg mener, den er på 60 Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): sider, det kan være, jeg tager fejl – og er ved at gennemgå de enkelte Jamen altså, formålet er jo at skabe blandede boligområder. Det er punkter, men det, der er udfordringen, som jeg har fået det oplyst hele idéen med det. Det er derfor, vi siger, at man skal finde de i hvert fald, er, at man antager nogle ting, som ikke er tilfældet. redskaber til konkret og lokalt i Mjølnerparken, Tingbjerg og andre Eksempelvis er jeg jo enig i, at hvis man sagde til 260 familier i steder rundtom i landet at skabe mulighed for de blandede boligom‐ Mjølnerparken, at nu sælger man deres hus og de får ikke nogen råder. Selvfølgelig er der da en forpligtelse til at genhuse, og det har mulighed for genhusning, så ville det da være et voldsomt overgreb, vi faktisk gode erfaringer med i Aarhus, hvor man allerede har været Onsdag den 4. november 2020 (S 207) 23 i gang med at rive nogle boliger ned i Gellerupparken. Nogle bliver Kl. 14:29 genhuset lokalt i den vestlige del af Aarhus, nogle bliver genhuset andre steder i byen. Det har fungeret på en god måde. Søren Egge Rasmussen (EL): Kl. 14:27 Ja, det er muligt, at der er et bredt flertal for det i Folketinget. Der er sikkert også et bredt flertal i befolkningen og i Folketinget og måske Formanden (Henrik Dam Kristensen): også i regeringen, der sådan set støtter FN. Nu har vi så fået en Spørgsmålet er slut, så tak til fru Rosa Lund. kritik fra FN af den verserende sag, hvor FN anbefaler, at man stiller Vi går videre, og det er fortsat med spørgsmål til boligministeren, sagerne i bero, mens der kører en verserende sag ved domstolene. men nu er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, der spørger. Hvad nu, hvis de 12 beboere i Mjølnerparken vinder? Så står vi Kl. 14:27 jo i den situation, at der er blevet lavet en form for afviklingsplan, og hvor man har været ude at sælge to karréer og har solgt folks Spm. nr. S 207 boliger. Det er lidt svært at gå tilbage til – hvad skal man sige – det 31) Til boligministeren af: oprindelige, hvis det er sådan, at beboerne vinder den retssag. Det er Søren Egge Rasmussen (EL): jo derfor, at vi i Enhedslisten synes, at det faktisk ville være rimeligt Mener ministeren, at det er rimeligt at fortsætte med at gennemføre at lytte til FN i den her sag og komme frem til at stille afviklingspla‐ udviklingsplaner for almene boligområder, som kan omfatte nedriv‐ nen i bero, mens den verserende sag kører ved domstolene. ninger og frasalg af familieboliger, altså et irreversibelt indgreb, Jeg synes, at det er beskæmmende, at Danmark modtager den imod beboernes ønske, når der er en verserende sag ved domstolene her kritik fra FN, hvis det er sådan, at man ikke ønsker at tage den om lovligheden af udviklingsplanerne? alvorligt. Der var også en kritik sidste år, men nu er vi altså gået et niveau op i FN-systemet med den kritik, som er givet. Så jeg vil godt Formanden (Henrik Dam Kristensen): høre ministeren, om ikke det gør indtryk, at vi har en anden kritik Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. fra FN i år, end vi havde sidste år. Og så noterer jeg mig, at det jo Kl. 14:27 ikke er, fordi man i Mjølnerparken ikke ønsker nogen forandring. Beboerne havde jo vedtaget en helhedsplan, som muliggjorde, at Søren Egge Rasmussen (EL): man kunne lave en mere lukket karrébebyggelse med nye ungdoms‐ Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt at fortsætte med at gen‐ boliger i hjørnerne, og at man kunne lave en form for nyt gadeforløb nemføre udviklingsplaner for almene boligområder, som kan omfat‐ ud mod de grønne områder. Man var jo sådan set i proces, og den te nedrivninger og frasalg af familieboliger, altså et irreversibelt proces er så blevet stoppet af, at et flertal i Folketinget vil noget helt indgreb, imod beboernes ønske, når der er en verserende sag ved andet. domstolene om lovligheden af udviklingsplanerne? Så jeg vil gerne høre som opfølgning på det med FN, om ministe‐ Kl. 14:28 ren ikke kan se det rimelige i, at der lige trædes på bremsen. Kl. 14:31 Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ministeren. Fjerde næstformand (Trine Torp): Kl. 14:28 Ministeren. Kl. 14:31 Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Ja, jeg mener, at det er rimeligt, at kommuner og boligorganisationer Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): fortsætter med at gennemføre udviklingsplaner, uanset om en lille Jamen det kan jeg ikke. Og en af årsagerne til det er jo det, som jeg gruppe af beboere har indbragt Transport- og Boligministeriet for også sagde til ordførerens partifælle, at der er nogle præmisser i den domstolene. Det er et bredt flertal i Folketinget, som står bag paral‐ kritik – i hvert fald som jeg har fået det oplyst indtil videre, og vi lelsamfundslovgivningen på boligområdet, hvor omdannelsen af de er jo i gang med at svare på FN's brev – som jeg mener er forkerte, mest udsatte boligområder står helt centralt. Der er et bredt flertal, altså bl.a., at folk ikke kan blive genhuset. som spænder over hele Folketingssalen, fra højre til venstre, og for Så vil jeg også sige, at det jo ikke kun er et bredt flertal i regeringen er det afgørende, at de mest udsatte boligområder hurtigst Folketinget, der har vedtaget parallelsamfundslovgivningen; det er muligt omdannes til velfungerende bydele, en blandet by. Mennesker jo også et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation, som med forskellig baggrund skal bo sammen, møde hinanden i opgan‐ har vedtaget den udviklingsplan. Det er et bredt flertal i Bo-Vita, gen, gå i skole og til fodbold sammen. Det skaber en grundlæggende boligorganisationen, som har vedtaget den her udviklingsplan. tillid og vilje til at bidrage til det danske velfærdssamfund. Kl. 14:32 Vi skal ikke i misforstået godhed gå uden om de allermest bela‐ stede boligområder. Der skal også være en del af den blandede by, Fjerde næstformand (Trine Torp): og udgangspunktet for kravet om omdannelse er, at en blandet bebo‐ Spørgeren. ersammensætning vil føre til mere blandede boligområder og kvar‐ Kl. 14:32 terer. Det er en langsigtet og gennemgribende ændring af de mest belastede boligområder i Danmark, og den indsats skal gennemføres Søren Egge Rasmussen (EL): uden slinger i valsen; ellers fastholder vi både børn og voksne, som Jeg tror, at FN er vant til, at der kan være nogle, som synes, de har bor i de mest udsatte områder, i en situation med ulige muligheder magten, og som alligevel gør noget forkert. Så jeg synes, at man skal og i et miljø, hvor der er vækstbetingelser for parallelsamfund. tage det meget alvorligt, når FN kommer med den kritik. Det er jo Derfor vil jeg ikke tage initiativ til at sætte udviklingsplanerne i nemt nok for ministeren at sige, at der er noget forkert i det der brev, bero. Det er jo et bredt flertal i Folketinget, som har vedtaget dem. men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvornår regeringen Kl. 14:29 eller ministeren har tænkt sig at svare FN. Har man i det hele taget tænkt sig at svare? Og har man tænkt sig at gøre det hurtigt? Fjerde næstformand (Trine Torp): Spørgeren. 24 Onsdag den 4. november 2020 (S 175)

Kl. 14:32 Hvad er ministerens holdning til, at bankernes hvidvaskregler kræ‐ ver uforholdsmæssigt store gebyrer af selv de mindste foreninger til Fjerde næstformand (Trine Torp): stor gene for det frivillige foreningsliv? Ministeren. (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Kl. 14:32 Kl. 14:34

Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Spm. nr. S 176 Det har vi bestemt tænkt os at gøre. Jeg ved ikke, præcis hvornår det 33) Til kulturministeren af: er; jeg vil meget gerne give et estimat på det, men det kan jeg ikke Stén Knuth (V) (medspørger: Kim Valentin (V)): på stående fod. Men vi svarer jo selvfølgelig, når vi har overblik Hvad er ministerens holdning til, at reglerne om GDPR opleves som over de spørgsmål, der bliver stillet, og de kritikpunkter, der bliver en tung byrde af administration og bureaukrati ude i foreningslivet, rejst, hvad vores svar så er til det. og mener ministeren, at det er rimeligt at stille de samme krav til Men jeg synes ikke, at det er en ligegyldig detalje, hvorvidt en lille badmintonklub som til en stor virksomhed eller offentlig eksempelvis folk bliver genhuset. Altså, det er ikke sådan nogen myndighed? steder i landet, at vi som regering går ind og fratager folk deres bolig (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). uden at stille dem et lige så godt alternativ til rådighed. Det er jo det, der er hele idéen med de her genhusninger. Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak. Så er det spørgeren for det sidste opfølgende spørgsmål. Det næste punkt på dagsordenen er: Kl. 14:33 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af Søren Egge Rasmussen (EL): byer. (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud). Så ministeren er ikke helt klar over, hvad det er for et svar, man vil Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). give. Det kan jo give lidt håb om, at man måske kommer frem til den (Fremsættelse 07.10.2020). konklusion, at med den kritik, der er rejst fra FN's side, er man nødt Kl. 14:34 til alligevel at stille sagen i bero, fordi der er en verserende sag ved domstolene. Jeg kan forstå, at ministeren ligesom har sat fokus på, at han Forhandling mener, at der er fejl i brevet, men en granskning af kritikken kunne vel medføre, at man faktisk er nødt til ikke bare at svare, at vi har et Fjerde næstformand (Trine Torp): flertal, der gennemfører, hvad vi har lyst til. Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er fra Kl. 14:33 Socialdemokratiet. Hr. Henrik Møller. Kl. 14:34 Fjerde næstformand (Trine Torp): Ministeren. (Ordfører) Kl. 14:33 Henrik Møller (S): Tak for det. Det har jo været sådan en kendt sag, kan man sige, at Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): vi især i området omkring Lolland har set og oplevet, hvordan der Det synes jeg heller ikke var det, jeg svarede spørgeren, og det er blevet spekuleret i folks behov for en bolig. Nogle gange har der er heller ikke det, vi har tænkt os at svare FN. Vi har tænkt os, også været meget, meget tydelige og konkrete eksempler på, at lige selvfølgelig, at tage FN alvorligt, og den eneste måde, vi kan tage præcis de her boliger bestemt ikke har været egnet til at bo i. Det dem alvorligt på, er jo ved at lave et grundigt skriftligt svar; det er er sådan set også det, der er årsagen til lovforslag nr. L 5 her om ikke ved at skynde os at svare så hurtigt, vi kan. en anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud. Det er jo en aftale, Der må jeg også sige i forhold til retssagerne, at det jo ikke er der er indgået mellem den tidligere regering, Socialdemokratiet og sådan, at man kan sætte en udvikling i stå, som er vedtaget her i Dansk Folkeparti, og det er et spørgsmål om, at vi nu giver nogle Folketinget, i Borgerrepræsentationen og i boligorganisationen ved af de kommuner, som især er ramt af den her problematik, nogle at føre en retssag. Der er jo mange andre tilfælde, hvor det ikke har redskaber til at prøve at forebygge det her problem med menneske‐ opsættende virkning, altså hvor man sætter alting i stå ved at indlede uegnede boliger. en juridisk sag. Og sådan synes jeg heller ikke det skal være, uanset Det, vi snakker om, er boliger, som har 40 år på bagen. Det er at folk selvfølgelig skal have mulighed for at få prøvet deres sager boliger, som ikke har været udlejet inden for det seneste år. Den ved domstolene. type af boliger vil man, hvis kommunen vælger at benytte sig af Kl. 14:34 den her anmeldelsesordning, skulle anmelde til kommunen, som så har en mulighed for at lave et tilsyn på den her bolig for at kunne Fjerde næstformand (Trine Torp): konstatere, om den er egnet eller ikke er egnet til bolig. Og der er Tak for det. Spørgsmålet er besvaret. Tak til boligministeren, og tak sådan forskellige muligheder. Det er klart, at hvis den er egnet ud til hr. Søren Egge Rasmussen. fra kommunens vurdering, er den egnet. Men hvis man mener, at Spørgetiden er hermed afsluttet. den er kondemnabel, så er der ikke mulighed for at kunne leje den Kl. 14:34 bolig. Det kan også være, at man er lidt i tvivl, og så er der nogle muligheder for at kunne gå ind at lave et § 80-forbud for at lave en Spm. nr. S 175 yderligere uddybning af, hvorvidt boligen sådan set er egnet eller ej. 32) Til kulturministeren af: Det kan også være, at der er nogle ting, man kan anvende i forhold Kim Valentin (V) (medspørger: Stén Knuth (V)): til huslejenævnet, omkring det her, og der kan man sige, at der vil Onsdag den 4. november 2020 (L 5) 25 udlejer så være forpligtet til at efterleve de krav, der bliver stillet. Kl. 14:40 Man kan leje ud i perioden. Det er ikke sikkert, at det her hundrede procent løser alle proble‐ Fjerde næstformand (Trine Torp): matikker omkring det her, men man kan sige, at det er et godt skridt Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og når jeg lige på vejen til at prøve at forebygge de situationer, som vi har oplevet, kigger ud over salen, kan jeg se, at den næste ordfører i rækken er hvor borgere bliver placeret i nogle boliger, som ikke er menneske‐ fra Radikale Venstre, og det er hr. . egnede. Det, der jo har været problemet, er, at når kommunen har Kl. 14:40 kunnet komme ud og konstatere det her, er det kommunen, der har hængt på regningen i forhold til genhusningen. Her lægger vi også (Ordfører) op til, at det sådan set er udlejeren, der hænger på forpligtigelsen i Jens Rohde (RV): den her forbindelse. Der er jo ikke noget, der bliver mere rigtigt af at blive gentaget, Så fra Socialdemokratiets side skal vi varmt anbefale, at vi nu så jeg støtter fuldt op om det, vi har hørt fra både Venstres og tager det her skridt i forhold til at give kommunerne en mulighed for Socialdemokraternes ordfører, og jeg kan sige, at vi støtter forslaget. Kl. 14:41 anmeldelsespligt. Kl. 14:37 Fjerde næstformand (Trine Torp): Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordførerrækken er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti. Kl. 14:41 ordfører. Den næste i ordførerrækken er fra Venstre, og det er fru Heidi Bank. (Ordfører) Kl. 14:37 Halime Oguz (SF): (Ordfører) Tak for det. I SF er vi glade for, at regeringen er opmærksom på den Heidi Bank (V): meget triste tendens, hvor ubeboelige boliger særlig i landdistrikter‐ Tak for ordet. Det er jo ganske rigtigt, som Socialdemokratiets ord‐ ne udlejes til borgere og familier. Det er for mig utrolig vigtigt, fører siger, at det her er, fordi vi står med et problem i yderkommu‐ at kommunerne har de rette redskaber til at kunne gribe ind over nerne. Og det lovforslag, vi behandler i dag, er en udmøntning af for boligspekulanters udlejning af disse boliger, som ofte udlejes til den politiske aftale om anmeldelsesordning til at modvirke udlejning de svageste i vores samfund. Vi er derfor positivt stemt over for af ubeboelige boliger af 28. december 2018, som den Venstreledede regeringens lovforslag, der giver kommunerne bedre mulighed for regering sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alli‐ at lave forebyggende indsatser over for udlejning af denne type boli‐ ance indgik sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. ger. Med den nye anmeldelsesordning, hvor der føres ekstra tilsyn Venstre mener, at der er brug for en lov, der er tidssvarende, med ældre boliger før udlejning, vil kommunen systematisk kunne og som kan imødekomme de udfordringer, som særlig landkommu‐ gribe ind, før der sker en udlejning af boliger, som eksempelvis er nerne i dag oplever, med en række udlejere, der udlejer nedslidte sundhedsskadelige eller brandfarlige. og udtjente boliger, hvilket vi jo også har læst om i dagspressen. Når jeg tænker på, at der er mennesker rundtomkring i Danmark, Vi bemærker, at KL og LLO og Landdistrikternes Fællesråd også som bor i boliger, der hverken er sikre for dem selv eller for deres finder formålet med anmeldelsesordningen positiv. Det er et lovfor‐ børn, bliver jeg meget forarget og trist. Og når disse mennesker og slag, som også generelt sætter kommunerne i stand til bedre at gen‐ familier især er blandt de mest ressourcesvage i vores samfund, er vi nemføre forebyggende indsatser over for udlejning af nedslidte og nødt til at gribe ind, og det gør vi med den her lovgivning. udtjente boliger. Det er en lov, der vil være med til at kunne reducere Der er altså ingen tvivl om, at det her er et meget vigtigt punkt kommunernes udgifter til den genhusning, som de er forpligtet til for SF, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Dog må vi jævnfør byfornyelsesloven. Venstre vil særlig fremhæve, at udleje‐ erkende, at mange af de sundhedsskadelige lejeboliger er beliggende re, der forsøger at udleje nedslidte og udtjente boliger, vil kunne i økonomisk trængte kommuner, og at forslaget risikerer at få en ifalde en bødestraf, hvis anmeldelsesordningen ikke overholdes og begrænset effekt, hvis det ikke gøres obligatorisk. Kommunerne er i boligen er kondemnabel. Samme udlejer, der har forsøgt at omgå an‐ forvejen pålagt at sikre, at ejendommene ikke må være sundhedsska‐ meldelsesordningen, vil kunne pålægges helt eller delvis at afholde delige, men det kan vi nu få håndhævet yderligere med dette forslag. omkostningerne til genhusning. Begge dele mener vi er rimeligt. Og Vi er opmærksomme på, at det manglende tilsyn i dag i høj grad kan kommunerne gives af egen drift mulighed for at indbringe spørgs‐ skyldes manglende ressourcer til kommunale tilsyn. Derfor foreslår målet om vedligeholdelsespligt for huslejenævnet, såfremt det ved vi, at der i det videre udvalgsarbejde undersøges, hvad de ressource‐ besigtigelsen viser sig, at der ikke er sundheds- eller brandfare, men mæssige konsekvenser af at gøre anvendelsesordningen obligatorisk boligen dog trods alt lider af vedligeholdelsesmangler i et omfang, er, og hvordan det kan finansieres i kommunerne. Tak. Kl. 14:43 der gør den mindre velegnet til beboelse. Alt i alt er lovforslaget til gavn for både kommuner og for borge‐ Fjerde næstformand (Trine Torp): re ved at forebygge, at nedslidte og udtjente boliger udlejes. Ved at Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den sætte ind mod de udlejere, der ikke opfører sig ordentligt, passer vi næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmus‐ bedre på lejerne og de mange udlejere, der gør det godt i forhold til sen. at finde ud af at få overholdt loven og reglerne og levere fornuftige Kl. 14:43 lejemål til lejerne. Sådan afslutningsvis kan man sige, at det jo også vil være med til at aflaste de udgifter, der kan være i landkommuner‐ (Ordfører) ne på det her område. Det var bemærkningerne herfra. Søren Egge Rasmussen (EL): Enhedslisten støtter det her lovforslag. Vi synes, det er godt, at man giver kommunerne et ekstra redskab til at modarbejde boligspeku‐ lanter. Det er så, i forbindelse med at en bolig skal udlejes for første 26 Onsdag den 4. november 2020 (L 5) gang, at det her er et redskab til at forhindre det, hvis boligen har en Kommunerne får med det her lovforslag, L 5, mulighed for nu for dårlig standard. at indføre en anmeldelsesordning for udlejningsboliger, der ikke har Det her er så en frivillig ordning, og jeg noterer mig, at Lejernes været udlejet inden for det seneste år, og hvor boligen er mere end LO i deres høringssvar ønsker, at det skal være en ordning, der skal 40 år gammel. Det er udmøntningen af den politiske aftale, der blev gælde alle kommuner. Jeg synes da, det er værd at få belyst i en lavet i 2018, som skal forebygge, at man udlejer kondemnable boli‐ udvalgsbehandling, om det vil give mening at komme frem til det, ger eller boliger i meget ringe stand til udsatte familier og borgere altså at det ikke bare er et redskab, kommunerne får, men sådan set eller familier, der skal genhuses. For det er jo lidt krænkende for er noget, som kommunerne er forpligtet til. retsfølelsen at konstatere, at en udlejer udlejer en bolig, der er så Jeg synes, det er lidt uklart, hvad straffen er, hvis man ikke usund, at lejeren skal genhuses på det offentliges regning, og at overholder den her lov, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Er der en udlejeren så ikke straffes. hård straf i forbindelse med det, eller hvad er bødestørrelsen, hvis I vores boligordførers hjemkommune i Furesø er der lige nu en man ikke overholder det? Det synes jeg er interessant. sag om netop det. Det var en familie med et mindre barn, der havde Så må man spørge: Hvor er det, at de fattigste skal bo i Dan‐ lejet en bolig med skimmelsvamp, og derfor var der stor risiko for mark? Det er jo helt naturligt, at de fattigste søger derhen, hvor at udvikle astma og diverse sygdomme på grund af det. Nu blev fa‐ huslejen er lavest. Det er jo der, de fattigste godt kan blive udsat for, milien så genhuset på det offentliges regning. Når det er sagt, er det at der er nogle boligspekulanter, som udnytter situationen og giver utilfredsstillende, at det sker i Furesø, men det er selvfølgelig over dem en bolig, som ikke er egnet til at bo i. hele landet, og derfor er det godt, at vi nu med det her lovforslag gør Vi kan jo godt vedtage mange ting gennem lovgivning, og det er noget ved denne problemstilling. også godt, når man vedtager nødvendig lovgivning. Men jeg synes Det, vi også godt kan lide ved lovforslaget, er, at det bygger på også, det er værd at bemærke, at der nogle steder ude på landet er frivillighed. Det er rart at se, at der er tillid til det kommunale folke‐ nogle borgerinitiativer, som faktisk forsøger at tage hånd om det. styre, så kommunerne selv kan indfri den her anmeldelsesordning, Hvis man f.eks. tager Bøvlingbjerg, som ligger i Jylland, har de lavet som L 5 muliggør. Men når vi nu lægger den her form for lovgivning et lille selskab, som opkøber de dårlige boliger. Der har lige været en ned i kommunalbestyrelserne, er det måske værd at overveje, om omtale af et rigtig godt håndværkertilbud, som blev solgt til en ung rammerne for ordningen kunne være lidt mere fleksible i forhold til mand for 65.000 kr. Det går han så nu og renoverer. Han kan så i de her maksimumsbetragtninger. Det er ikke sikkert, at de lige passer løbet af et års tid flytte til den mindre by. Det er jo sådan set kommet ind i alle kommuner. i værk, fordi der er nogle borgere i Bøvlingbjerg, som har sagt: Vi Derudover sikrer loven også, at udgiften for en genhusning, hvis vil ikke bare vil finde os i, at der kommer nogle Låsby-Svendsener udlejer ikke har overholdt de af kommunen fastsatte regler, skal og køber huse og lejer dem ud til dem, som de synes de skal lejes betales af udlejer, og så får man også en bøde på 10.000 kr. Så ud til, for vi vil sådan set gerne tiltrække unge mennesker til vores udgiften kan blive ganske klækkelig. by. Derfor går en forening i Bøvlingbjerg ind og er mellemhandlere Men igen: Der er lige sådan en lille retssikkerhedspolitisk frygt og sikrer, at der gives mulighed for, at nogle unge kan opkøbe de her her, for hvis jeg f.eks. har arvet min mormors bolig og så vil leje huse, renovere dem og skabe liv i byen. den ud, jeg bliver altså udlejer af et dødsbo, men ikke er klar over Det synes jeg er et rigtig godt eksempel til efterlevelse for andre boligens tilstand og altså helt uvidende om den, så får jeg, ud over mindre samfund ude på landet. Det er ikke, fordi jeg siger, at vi ikke at jeg også skal betale for genhusning, også en bøde. Derfor kunne skal lave lovgivning, men der er nogle gange nogle borgerinitiativer, det være, at man skulle se på, hvad der kan være af formildende som også kan være væsentlige til at modvirke det, som vi forsøger at omstændigheder. forhindre ved lovgivning. Endelig vil vi også gerne her bede ministeren om at nærlæse Jeg har også noteret mig, at i Fjaltring har de for at tiltrække § 80 a, i forhold til hvorvidt den anden sætning i 80 a er præcis nye beboere en ordning om at have nogle boliger, der kan lejes ud nok. Der er nemlig en undtagelse fra reglen, for der står, at det ikke til mennesker, der er interesserede i og åbne over for at flytte til et gælder ejendomme, som har været udlejet inden for det seneste år, nyt område. Det kan jo være vigtigt at have lejeboliger på landet, og som er opført senest 40 år før dato for anmeldelsen. Jeg måtte så folk kan afprøve at bo der. Vi har altså lokalområder på landet i også læse det to gange. Det kan læses, som om undtagelsen kun Danmark, hvor man kan købe en bolig rigtig billigt, men man kan gælder for ejendomme, der opfylder begge kriterier, og det kan af bare ikke være sikker på, at man efterfølgende kan sælge den. Derfor bemærkningerne læses, som om intentionen er, at begge kriterier er det en meget stor beslutning at flytte på landet. Og hvis der er skal være opfyldt. borgerinitiativer med udlejning og det med at forsøge at hjælpe unge Alt i alt støtter vi altså forslaget og ser frem til den videre ud‐ mennesker til at flytte til nogle bysamfund, synes jeg, det er nogle valgsbehandling. Tak for ordet. rigtig gode initiativer, som kan supplere den her lovgivning. Kl. 14:51 Vi støtter lovforslaget, men vi vil meget gerne have vendt, om vi skal gå efter, at det bliver en ordning for alle kommuner. Fjerde næstformand (Trine Torp): Kl. 14:47 Tak til fru Katarina Ammitzbøll, som gerne må hilse hr. Egil Hul‐ gaard og ønske god bedring. Den næste ordfører er fra Nye Borgerli‐ Fjerde næstformand (Trine Torp): ge, og det er fru . Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste Kl. 14:51 ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll. (Ordfører) Kl. 14:47 Mette Thiesen (NB): Tusind tak. Ja, det er nogle specielle tider. Jeg er også hevet ind som (Ordfører) onsdagsordfører, fristes jeg næsten til at sige, i stedet for hr. Lars Katarina Ammitzbøll (KF): Boje Mathiesen. Og jeg skulle sige på vegne af Nye Borgerlige, at vi Tak for ordet. Vi har en jobrotationsordning i Det Konservative har en række spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen vil oversende Folkeparti for tiden, så jeg er her i stedet for Egil Hulgaard, som skriftligt, før vi tager endelig stilling til det her lovforslag. Tak. desværre har fået corona. Men han er ved godt mod og har det vel. Onsdag den 4. november 2020 (L 9) 27

Kl. 14:51 ikke må leje ejendommen ud, før kommunen har taget nærmere stilling til ejendommens tilstand – det kan f.eks. være at udtage Fjerde næstformand (Trine Torp): prøver i forbindelse med skimmelsvamp. Hvis kommunen ikke me‐ Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er den næste ner, at boligen er kondemnabel, men i stedet mener, at ejendommen ordfører fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. har væsentlige vedligeholdelsesmangler, kan de indbringe sagen for Kl. 14:51 huslejenævnet, der kan tage stilling til spørgsmålet. Indbringelsen af vedligeholdelsesmangler vil ikke forhindre udlejningen, men sikre, (Ordfører) at der bliver taget hånd om manglerne, så boligen ikke inden for den Mette Hjermind Dencker (DF): nærmeste fremtid vil blive kondemnabel. Tak for det. Jeg tror, at vi alle sammen har enten set eller hørt om, For at sikre overholdelse af anmeldelsesordningen foreslås der hvordan faldefærdige og nogle gange direkte helbredsskadelige huse indført bødestraf, hvis udlejeren ikke har anmeldt boligen eller har nogle steder i landet udlejes til sårbare mennesker. Jeg kan selv tilladt indflytning inden udløbet af de 30 dage. Enhedslistens ordfø‐ huske, at jeg så en dokumentarserie om nogle mennesker, i hvis rer spurgte til størrelsen af bøder, og den vil som udgangspunkt køkken der simpelt hen groede svampe op af køkkengulvet. Så der være 10.000 kr., men det vil selvfølgelig være op til domstolene at kan man bogstavelig talt tale om at have en køkkenhave. tage stilling til det; hvis der kan være skærpede omstændigheder, Den slags skal vi naturligvis gøre det bedste, vi kan, for at for‐ gentagne tilfælde eller lignende, så ligger det selvfølgelig også hos hindre. Og med lovforslaget her giver vi jo kommunerne mulighed dem, men i udgangspunktet er det altså i størrelsesordenen 10.000 for at gribe ind, inden de lejer ud, da anmeldelsesordningen påbyder kr. udlejeren at give kommunen besked, inden en mere end 40 år gam‐ Kommunerne får med ordningen mulighed for at gennemføre mel bolig, der har været ubeboet i over 1 år, udlejes. Med dette genhusning på ejerens regning, hvis boligen er kondemnabel og lovforslag vil vi ikke bare hjælpe de sårbare borgere, vi vil faktisk anvendelsesordningen ikke er overholdt. Som reglerne er nu, kan også sikre landdistrikterne et løft, og det er vi i Dansk Folkeparti en boligspekulant udleje en dårlig bolig og tjene på lejen, indtil rigtig glade for. kommunen kondemnerer boligen. Derfor kan der opkøbes og udlejes Så vi glæder os til det kommende samarbejde omkring det her, og nye dårlige boliger, mens kommunen skal betale for at få lejerne vi støtter naturligvis lovforslaget. genhuset i ordentlige boliger. Ordningen skal styrke kommunerne og Kl. 14:53 gøre det muligt at holde ejerne økonomisk ansvarlige for konsekven‐ serne af at udleje dårlige boliger. Fjerde næstformand (Trine Torp): Det er vigtigt for mig, at alle skal kunne bo under anstændige Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi igennem ordførerrækken, forhold, og det er helt uacceptabelt, at der bor mennesker i sundheds- og den næste, der får ordet, er boligministeren. Kl. 14:53 og brandfarlige boliger. Derfor håber jeg også, at de relevante kom‐ muner vil tage den her ordning til sig og bruge den aktivt. Jeg synes Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): sådan i al beskedenhed, at vi tager et ret stort skridt i forhold til at Tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget, som sikre, at man eksempelvis på Lolland-Falster eller i andre kommuner jo er en genfremsættelse af et lovforslag fra foråret, men jeg er ude i vandkanten får mulighed for at stoppe noget af problemstillin‐ glad for endnu en gang at få det bekræftet. Formålet er jo at give gen i forhold til den flytten rundt på borgerne, kan man sige, mellem kommunerne ekstra værktøjer til at imødegå spekulativ udlejning kommuner, som tit vender den tunge ende nedad, altså at vi sådan af dårlige boliger. Det er en gammel aftale, vi vedtog i 2018, som set lykkes med at give dem den mulighed – og at vi giver dem nu kommer i lovtekst, og som vil give kommunerne forhåndsviden konkrete redskaber til også at sikre, at de nemmere kan få et overblik om, hvorvidt der er sundhedsskadelige boliger, så de kan nå at gribe over deres befolkninger og nemmere kan skabe byudvikling i deres ind, før der sker en udlejning. Kommunerne kan med lovforslaget område. vælge at indføre den, og det vil jo betyde, som det også er nævnt, Så alt i alt synes jeg egentlig, at det her er et rigtig godt stykke at kommunerne får 30 dage til at gennemgå ejendomme, der er mere lovgivning, og jeg er også glad for alle de positive bemærkninger. end 40 år gamle, og som ikke har været udlejet i 1 år. Og for at svare Vi skal selvfølgelig nok tage imod og svare på spørgsmål, og vi ser den konservative ordfører er det sådan, at begge forhold skal være frem til at svare på spørgsmålene fra hr. Lars Boje Mathiesen. Tak opfyldt. Langt de fleste af de boliger, vi har, både i de kommuner, for ordet. som sandsynligvis vil indføre den her ordning, men også i det hele Kl. 14:57 taget, er jo ældre boliger. Hvis man tager en kommune som Lolland, Fjerde næstformand (Trine Torp): er det, så vidt jeg husker, 96 pct. af deres boligmasse, der er bygget Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ministeren. for mere end 40 år siden, og som så er omfattet af den her ordning. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen Så det er altså langt størstedelen af dem, og vi tror, den bedste sluttet. måde at indramme det på, er, at man rammer de boliger, som reelt er nedslidte, samtidig med man stadig væk kan have udlejning af Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen eksempelvis nyere boliger på almindelige vilkår. gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det kommer til at fungere på den måde, at når kommunen får Det er vedtaget. en anmeldelse om udlejning, kan man vælge at gennemføre tilsynet efter byfornyelseslovens § 75, der fastsætter kommunens pligt til at føre tilsyn med boligerne, hvis der skønnes at være sundheds- eller brandfare. Efter tilsynet vil kommunen kunne godkende ud‐ lejningen, kondemnere boligen eller indbringe væsentlige vedlige‐ holdelsesmangler for huslejenævnet. Hvis tilsynet ikke har givet tilstrækkeligt grundlag for en kondemnering, men der er en stærk formodning om, at ejendommen er kondemnabel, kan kommunen nedlægge et såkaldt § 80-forbud, hvilket vil forhindre ændring i den retlige og faktiske råden over ejendommen. Det betyder, at ejeren 28 Onsdag den 4. november 2020 (L 9)

Det næste punkt på dagsordenen er: af boliger. Det er også sådan, at boligpolitik beror på et samspil mel‐ 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 9: lem det nationale og det kommunale, herunder hvilke prioriteringer Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af en kommune har haft i forhold til boligtyper og -størrelser, og på, at boligforholdene. (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en der er et marked, hvor investorer, f.eks. pensionskasser, har lyst til at lokalplan er fastlagt til helårsboliger). investere. Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Ser vi på nyopførte helårsboliger over en 10-årig periode, hvilket (Fremsættelse 07.10.2020). Boligministeriet gjorde tilbage i 2017 – der havde det et lidt længere Kl. 14:58 navn, og det hed også noget med Transportministeriet – viser det sig, at det er under 1 pct. af boligerne, der er opført mellem 8 og 10 år før, som bliver tomme over en længere periode. Tom skal Forhandling her bl.a. forstås på den måde, at boligen f.eks. bruges af en borger, som har sin familie i Jylland, men som altså har brug for en bolig i Fjerde næstformand (Trine Torp): København. Så der er altså ikke nødvendigvis tale om en bolig, som Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Henrik Møller fra står fuldstændig tom, og som bare er et spekulationsobjekt. Der er Socialdemokratiet. tale om, at der ikke er registreret en fastboende borger på adressen. Kl. 14:58 I samme analyse fastslår ministeriet også, at det ikke er hensigts‐ mæssigt at gennemføre, fordi udbuddet af boliger vil påvirkes nega‐ (Ordfører) tivt. Derfor har vi brug for at få belyst, om forslaget bider sig selv i Henrik Møller (S): halen, og om vi får færre boliger i stedet for flere. Hvad er der sket Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af bolig‐ siden 2017, siden vi nu ser det her lovforslag? Vi er bekymrede for forholdene – det får mig sådan til at tænke på et kursus, jeg engang det bureaukrati, der ligger i forslaget, for indgriben i den personlige var på, hvor der var en formulering, der hed: En mulig behovsorien‐ ejendomsret, for mangel på forståelse for den risiko, der løbes, når teret tværsektoriel temaplanlægning. Den kunne sådan set bruges til der bygges nyt, for den fleksibilitet, der kan være behov for i forhold alt. Det var et miljøkursus, men det kunne i og for sig have været til at sælge og udleje boliger, og for risikoen for tvangsudlejning hvad som helst. Det er mere det der med den sproglige finurlighed. eller tvangssalg, når boligerne står færdig, hvis de ikke kan sælges For det, det jo i bund og grund går ud på her, er et spørgsmål om med det samme, med de nævnte negative konsekvenser for udbuddet bopælspligt i nyetablerede boliger, der i lokalplanen er fastlagt til af boliger. Vi er bekymrede for, om forslaget mindsker mobiliteten, helårsbolig. Det er lidt mere mundret, men alligevel også sprogligt og for, om danske familiers behov for at indrette sig efter, hvor der sådan, at man lige måske skal kigge på det en ekstra gang. kan findes arbejde, påvirkes negativt. Det gælder for familier med Men man kan sige, at det her jo er et forsøg på at give nogle af de én part, der er nødt til delvis at bo langt væk fra familien, men som kommuner, hvor der er en stor efterspørgsel på boliger, et redskab, ikke kan leve op til f.eks. Københavns Kommunes krav om 180 når de fremadrettet skal lokalplanlægge boliger efter 2021, altså fra overnatninger for at få dispensation til en bolig uden bopælspligt. Vi den 1. januar 2021. Så giver vi det redskab, at når man laver en lo‐ er jo en del på Borgen, der har glæde af en bolig i København, også kalplanlægning, hvor der bliver lagt op til, at det er helårsboliger, så selv om vi ikke kan leve op til de 180 dages krav. kommer der sådan set også en bopælspligt. Men det er også sådan, Omvendt er vi enige i, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der spe‐ at man kan anvende det her, når ibrugtagningstilladelsen er givet. kuleres i at lade lejligheder stå ubrugte hen. Det er så bare heller Det vil sige, at vi strammer lidt op, således at man i og for sig ikke ikke det, vi har indtryk af sker. Men vi ser frem til en rigtig god investerer i de her boliger og lader dem stå tomme igennem længere drøftelse, som er løsningsorienteret og vil se på de udfordringer, som tid, uden at der kommer beboere i dem. Det er det, vi med det her specielt Københavns Kommune – sådan som vi læser det – har på lovforslag lægger op til. Og det er som sagt noget, kommunerne selv det her område. har en mulighed for at anvende, så det er i og for sig ikke et krav, vi Kl. 15:04 stiller til kommunerne. Det er som sagt primært tænkt i forhold til de kommuner, hvor der er en stor efterspørgsel på boliger. Der er det jo Fjerde næstformand (Trine Torp): ulogisk et eller andet sted, at der kan stå nogle tomme boliger, som Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Hjermind nogle rent faktisk har behov for. Dencker fra Dansk Folkeparti. Det, man kan sige, der ligesom kan være truslen i det her, er jo, at Kl. 15:04 hvis ikke udlejer eller dem, der ligesom ejer den her bolig, er i stand til at kunne opretholde den bopælspligt, så har kommunen efter 6 (Ordfører) uger mulighed for at kunne placere nogle i den her bolig. Mon ikke Mette Hjermind Dencker (DF): det er motivation nok til rent faktisk at sørge for, at de her boliger Tak for det. Forslaget går ud på at sikre, at nyetablerede boliger, også bliver brugt til boliger. der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, skal kunne pålægges Vi skal fra Socialdemokratiets side anbefale lovforslaget. at tages i brug, fra kommunalbestyrelsens tilladelse til ibrugtagning Kl. 15:00 foreligger. Behovet for at fremsætte lovforslaget beror jo på, at der er nogle, Fjerde næstformand (Trine Torp): der køber boligerne som investeringer og ikke for at bo der eller Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokrati‐ udleje dem, og at de dermed står tomme, og det er et ressourcespild, ets ordfører. Den næste ordfører er fru Heidi Bank fra Venstre. som vi i Dansk Folkeparti gerne vil være med til at bekæmpe, så Kl. 15:00 vi kan imødekomme det enorme pres, der er på boligmarkedet i de større byer. (Ordfører) Så derfor støtter Dansk Folkeparti op om forslaget. Heidi Bank (V): Kl. 15:04 Tak for det. Jeg vil undlade at læse det lange navn på lovforslaget op, som Socialdemokratiets ordfører lige har gjort. Fjerde næstformand (Trine Torp): I Venstre er vi optaget af, at vi udnytter boligmassen klogt, og at Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis vi gør, hvad vi kan for at sikre, at der er et godt og et varieret udbud ordfører. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Radikale Venstre. Onsdag den 4. november 2020 (L 9) 29

Kl. 15:05 blive mindre. Det handler ikke om de boliger, der nu er, for der har ordføreren fra Radikale selvfølgelig ret i, at det, hvis man bare tager (Ordfører) dem en til en og udlejer dem, så vil give mere. Men hvis der simpelt Jens Rohde (RV): hen bliver bygget færre, fordi det skaber et mindre incitament til at (Kommenterer talerstolens højde). Hold da op, er fru Mette Hjer‐ bygge, så er der jo en bekymring der. mind Dencker så høj? Ellers er det bare mig, der er vokset nedad. Men vi er jo meget villige til at se på det her. Men jeg regner Jeg afslører næppe den store overraskelse ved at sige, at vi støtter jo også med, at ordføreren fra Radikale anerkender, at en del af forslaget, egentlig også med baggrund i det, som fru Mette Hjermind udfordringen, når vi netop lægger det ud til kommunerne, også er, Dencker så rigtigt påpeger, nemlig det ressourcespild, der er. Det hvis man f.eks. prioriterer at bygge få boliger, som er meget store og her er jo et storbyproblem – det er landets fire største byer, der meget luksusagtige, et sted, hvor man måske har brug for lidt mindre har udfordringen – og det er ikke rimeligt, at det, der i lokalplanen boliger som f.eks. i Københavns Kommune. er tilsigtet til at skulle være helårsbeboelse, ikke bliver brugt som Kl. 15:09 helårsbeboelse, men som investeringsobjekter. Så det kan vi godt støtte, ikke mindst i lyset af at jeg altid synes, Fjerde næstformand (Trine Torp): det er en god idé, når vi afgiver magt herindefra og lægger det ud til Ordføreren. kommunerne og lader dem selv træffe beslutningerne om, hvad der Kl. 15:09 er behov for, og det burde Venstre jo sådan set også være særdeles begejstret for. Jeg kan da i hvert fald som tidligere Venstremand Jens Rohde (RV): huske, at et mantra, der altid kunne få os op at ringe i Venstre, var, Men jeg har svært ved at forestille mig en mindre investeringslyst i når man sagde »decentralisering« og lod kommunerne selv beslutte. f.eks. København, for det er en god forretning at investere her. Og Så jeg håber da, at Venstre også kommer med på det her glimrende igen: Vi lader det jo være op til kommunerne selv til at håndtere, forslag fra ministeren. Tak. om der er en problemstilling, eller om der ikke er en problemstilling, Kl. 15:06 og det synes jeg i decentralismens navn er ganske fremragende. Så uagtet at lovforslaget har et lidt sjovt navn, støtter vi det. Fjerde næstformand (Trine Torp): Kl. 15:09 Tak, og det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Heidi Bank. Kl. 15:06 Fjerde næstformand (Trine Torp): Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikales ordfører. Og Heidi Bank (V): den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Halime Oguz. Jeg synes jo lidt, at jeg kan høre på ordføreren, at det bliver italesat, Kl. 15:09 som om det er et storbyproblem. I den rapport, der ligger tilbage fra 2017, og som er udarbejdet af ministeriet selv, står der ret klart, (Ordfører) at det her er et problem, som København har. Det er ikke en udford‐ Halime Oguz (SF): ring, som man – sådan som jeg har læst det – har i nogen af de andre Tak, formand. I SF har vi længe kæmpet for at sikre, at boliger i store byer, vi har, altså Aarhus, Odense og Aalborg. de boligtrængte kommuner bliver brugt til helårsbeboelse. Derfor Jeg synes samtidig, når der så også står i analysen, at der er en fremlagde vi allerede i sidste regeringsperiode et forslag, der skulle udfordring, i forhold til at det her muligvis kan give færre boliger, at forhindre boliger uden bopælspligt i byzoner. Vi ser derfor meget jeg godt kunne tænke mig at høre Radikales holdning til det, hvis det positivt på regeringens lovforslag om bopælspligt for alle nyetable‐ her forslag i sidste ende resulterer i færre boliger. For det er jo en af rede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Det kan de bekymringer, vi har. For vi er jo helt enige i, at det er en god idé efter vores mening ikke være rigtigt, at boliger står tomme i en by at lægge ting ud til kommunerne. som eksempelvis København, hvor tusindvis af studerende hvert år Kl. 15:07 står uden bolig ved studiestart, og hvor helt almindelige lønmodtage‐ re skubbes ud af byen. Vi bliver nødt til at sikre, at boligmassen i Fjerde næstformand (Trine Torp): vores storbyer udnyttes på den bedst mulige måde, og det er dette Ordføreren. forslag en del af løsningen på. Kl. 15:07 Med den nye lov kan vi endelig få lukket det her hul i lovgivnin‐ gen, hvor nye lejligheder eksempelvis opkøbes af investorer, som Jens Rohde (RV): ikke tager boligerne i brug til helårsbeboelse, hvilket efterlader en Ja, nu betragter jeg også København som en storby, og det er jo så situation, hvor nyetablerede boliger står tomme, mens efterspørgslen et potentielt problem for andre storbyer. Altså, det er jo der, man efter boliger i vores storbyer stiger. vil kunne se problemstillingen. Jeg ved godt, at det her er meget SF stemmer derfor for dette lovforslag. centreret omkring København. Kl. 15:10 Hvad de færre boliger angår: Jeg har simpelt hen svært ved at finde logikken i, at det skulle give færre boliger, at man sørger for, at Fjerde næstformand (Trine Torp): de boliger, der rent faktisk er der, ikke står tomme. Så kan Venstres Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til den ordfører ikke forklare mig logikken i det? For jeg har også læst det, næste ordfører, som er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge og det giver simpelt hen ikke nogen logisk mening for mig. Rasmussen. Kl. 15:08 Kl. 15:11

Fjerde næstformand (Trine Torp): (Ordfører) Fru Heidi Bank. Søren Egge Rasmussen (EL): Kl. 15:08 Jeg synes jo, det er en god dag at komme videre med det her lovfor‐ slag, som har den intention at sikre bopælspligten i de kommuner, Heidi Bank (V): som har en prioritet om, at man i lokalplanen præciserer, at der i et Nu har jeg jo ikke skrevet rapporten fra Boligministeriet, men sådan boligområde er en bopælspligt. Så det er jo en valgmulighed for de som jeg forstår det, handler det jo om, at investeringslysten kan 30 Onsdag den 4. november 2020 (L 9) kommuner, som synes, at man skal bygge boliger, for at mennesker Kl. 15:15 skal bo i boligerne, frem for at man skal bygge boliger, for at de skal være et spekulationsobjekt. Og hvis det er sådan, at der er nogle Søren Egge Rasmussen (EL): mennesker, der gerne vil have en feriebolig i Danmark, kan man jo Nej, det har jeg ikke entydigt. Jeg læste bare lovforslaget, og så som dansker købe et sommerhus, altså hvis det er sådan, at man ikke tænkte jeg, at det her da kan omgås. Så kan man jo have sådan en skal være i Danmark hele tiden. lille boligannonce et eller andet meget lille sted på en hjemmeside Vi ser nogle problemer i det her lovforslag, for hvor lægger man om, at man gerne vil sælge sin bolig, og så skal man ikke efterleve snittet, når man indfører en ny lovgivning? Og her er snittet så blevet en bopælspligt. Det kunne være en nem måde at omgå det på. lagt sådan, at hvis man har boligområder, hvor der i lokalplanen Altså, vi er inde på noget her, hvor der jo er nogle, som snor sig. er defineret en bopælspligt, og man ikke har startet byggeriet, så Så når der bliver vedtaget lovgivning, er der jo sikkert nogen, der vil den her nye lov ikke gælde for de områder. Og jeg synes, det fortsat vil tænke, at de gerne vil have en bolig, der står til rådighed var mere rimeligt, at man lagde snittet der, hvor det var byggeri, i København, og som så er her meget kort tid. Det er jo derfor, at som ikke havde en byggetilladelse, som dette nye lovforslag skulle problemet er opstået; det efterspørger nogle mennesker. Man kunne være gældende for. For når kommunen har fastlagt en lokalplan og jo også vælge at besøge København og indlogere sig på et hotel. kommunen har taget en politisk beslutning om, at der skal være Det er jo en anden mulighed. Man behøver ikke at eje det sted, man bopælspligt, så er det det, man ønsker. At man så indtil nu har en for sover. Man kan jo sådan set booke et værelse på et af hotellerne, vattet lovgivning, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan sikre, at det hvor jeg har hørt, der er ledig kapacitet. bliver efterlevet, er så en anden sag, men kommunen har jo ligesom Kl. 15:16 defineret, at i dette område skal der være bopælspligt. Så jeg synes ikke, man laver lovgivning med tilbagevirkende Fjerde næstformand (Trine Torp): kraft, hvis det var sådan, at man ændrede det her til at være gælden‐ Hr. Jens Rohde. Kl. 15:16 de på den måde, at det gælder for alle kommende byggerier, som endnu ikke har en byggetilladelse. Jeg kan godt se, at hvis man har Jens Rohde (RV): noget, hvor der i lokalplanen er en bopælspligt, og vi har de her Det er fint nok, hvis man så går med på den præmis der; det er godt vattede regler, som gør, at man kunne planlægge efter, at der er nogle nok alt sammen. Men jeg er også nødt til at spørge om, hvordan vi så af de her boliger, som bliver ejet af udenlandsdanskere, og man har løser den problemstilling. Jeg har bare vanskeligt ved at se, hvordan fået en byggetilladelse, så er man i en anden situation. Så snittet for, man kan løse det. Man kan jo ikke forbyde folk at sætte deres bolig hvornår den her lov starter med at være gældende, synes jeg ikke er til salg. Og vi kan jo heller ikke diktere en pris på den bolig. Det rigtigt i lovforslaget. ville blive rimelig omfangsrigt. Så det er mere et spørgsmål om, hvis Så kan jeg også se, at der lidt er et hul, for den her nye lovgiv‐ nu hr. Søren Egge Rasmussen har ret i den præmis, og det siger jeg ning skal så ikke gælde, hvis man har sat sin bolig til salg. Og hvis ikke at han ikke har, hvad vi så skal gøre ved det. nu man tænker, at man egentlig ikke har lyst til at sælge sin bolig, Kl. 15:16 og sætter den til salg for den dobbelte pris af, hvad den egentlig er værd, så vil den nye lovgivning ikke være gældende for den bolig. Fjerde næstformand (Trine Torp): Det synes jeg heller ikke er rimeligt. Så jeg synes lidt, at der er en Ordføreren. mangel i lovforslaget. Og det er jo sådan set også noget af det, som Kl. 15:16 er at finde i nogle af høringssvarene, hvor Københavns Kommune har nogle ønsker til det. Så jeg synes, at vi i udvalgsbehandlingen Søren Egge Rasmussen (EL): burde ændre lidt på lovforslaget. Jamen så har ordføreren lige bevist, at jeg har påpeget et hul i det Men ellers synes jeg, det er rigtig godt, at man støtter de kommu‐ lovforslag, som lige er blevet fremsat, og så er det jo, at udvalgs‐ ner, som ønsker, at der skal være en bopælspligt på nyt byggeri. behandlingen og spørgsmålene til ministeren skal afdække, om vi Og det her er jo ikke kun noget, som kan have betydning for Køben‐ kan komme tættere på, at man ikke omgår loven ved bare sådan havn. Det her kan lige så vel være noget, som kan have betydning proforma at sætte sin bolig til salg for at omgå bopælspligten. for nye byvækstområder i Aarhus, Aalborg og Odense. Det kunne Kl. 15:16 også være andre byer, og det kunne være nogle omegnskommuner i København, hvor det her sådan set også kunne have væsentlig Fjerde næstformand (Trine Torp): betydning. Så er der en kort bemærkning fra fru Heidi Bank. Kl. 15:14 Kl. 15:17

Fjerde næstformand (Trine Torp): Heidi Bank (V): Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Nu hørte jeg lige en bemærkning, der faldt i debatten med spørgeren Kl. 15:14 fra De Radikale, om, at man bare kan bo på hotel, hvis man har et arbejde i København, men – som jeg forstår det – har noget familie Jens Rohde (RV): i Jylland. Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslistens ordfører: Umiddelbart kan man jo synes, at det eksempel med, at man så Mener Enhedslistens ordfører, at folketingsmedlemmer også bare kunne sætte sin bolig til salg til det dobbelte, lyder lidt søgt. Men skal bo på hotel? det kan man jo ikke udelukke at der er nogen der vil spekulere i. Så Kl. 15:17 spekulerer jeg bare på, hvad løsningen så skulle være i lovforslaget. Har hr. Søren Egge Rasmussen et bud på løsningen af sådan et Fjerde næstformand (Trine Torp): potentielt problem? Ordføreren. Kl. 15:15 Kl. 15:17

Fjerde næstformand (Trine Torp): Søren Egge Rasmussen (EL): Hr. Søren Egge Rasmussen. Nu nævnte jeg ikke arbejde – jeg talte sådan set om, når man besø‐ ger København. For der kan jo være nogle, der som et investering‐ Onsdag den 4. november 2020 (L 9) 31 sprojekt har en lejlighed i København og besøger København meget massen, der ikke var omfattet af bopælspligt. Heraf var de ca. 45 pct. sjældent og så overnatter der. i nyopførte boliger, som dette lovforslag forsøger at ramme. Tallene Jeg er godt klar over, at der er en anden kategori, der indbefatter er præget af, at der dengang var en del færdiggjorte boliger i 2016, folk, der arbejder i København og bor i Jylland, og at folketingsmed‐ boliger, som endnu ikke havde fundet en permanent beboer. Så selv lemmer tilhører den kategori. Folketinget har så købt lejligheder, og om regeringen har en målsætning om at skabe 110.000 nye boliger man er i København kommet frem til, at der ikke er en bopælspligt. i de største byer inden 2023, er der altså en risiko for, at det på Tidligere har det været sådan, at hvis man var midlertidigt folke‐ baggrund af det her lovforslag bliver mindre attraktivt at investere tingsmedlem, kunne man bo på hotel, og der har også tidligere været i private boliger i alle byer, der er omfattet af den her boligregule‐ andre ordninger, hvor folketingsmedlemmer kunne eje en bolig. Så ringslov, og det kan risikere at spænde ben for regeringens ambitio‐ jeg er godt klar over, at vi har et dilemma her, og at vi også har ner. For det bliver simpelt hen mindre interessant at investere. et problem med, at folk, der har midlertidigt arbejde, i så høj grad Men der er nogle bemærkninger i lovforslaget, og de oplister her skal pendle, og det løses jo på forskellig vis. Der er også nogle på en god og systematisk vis ulemperne for henholdsvis stat, kom‐ mennesker, der lejer et værelse ud til folk, der pendler til København muner og regioner – og der er ingen. Men dem, der bliver ramt, er og arbejder her over 3-4 dage. Det findes også. de private ejendomsejere, der ifølge bemærkningerne bliver ramt af Kl. 15:18 ganske væsentlige administrative omkostninger. Det er estimeret til mindre end 4 mio. kr., dog uden yderligere bemærkninger om, hvor‐ Fjerde næstformand (Trine Torp): dan man er nået frem til dette beløb. Det er lidt uigennemskueligt, Fru Heidi Bank. hvordan de administrative omkostninger er fastsat. Så Det Konserva‐ Kl. 15:18 tive Folkeparti vil nu her i det kommende udvalgsarbejde bede om at få estimaterne vedrørende private ejendomsejeres administrative Heidi Bank (V): omkostninger oplyst yderligere. Jeg er glad for at høre, at Enhedslisten anerkender, at der faktisk er Der er ikke sat et succeskriterium ind i loven. Det ville jo måske nogle mennesker, der står med et reelt problem i forhold til at få være meget nyttigt, når man laver en lov, at tænke på, hvad det så er, deres hverdag til at fungere. man forventer skulle være effekten. Det er altså ikke angivet, hvor Enhedslisten hørte måske, at jeg i mit indlæg sagde, at Køben‐ mange ekstra boliger L 9 vil skabe. Et gæt kunne faktisk være ingen, havns Kommune har en regel om, at man for at kunne få en bo‐ dels fordi boligerne inden for et par år bliver beboet, dels fordi loven lig, hvor man ikke behøver registrere sin adresse, skal opholde sig vil gøre det mindre attraktivt at bygge nyt, ikke bare i de større mindst 180 dage i boligen. Hvor mener Enhedslisten at snittet skal byer, men i alle kommuner, der er tilsluttet boligreguleringsloven. Så ligge, hvis man har brug for en bolig? Mener Enhedslisten, at reglen på en eller anden måde er det lidt at skyde gråspurve med kanoner om de 180 dage fungerer, eller mener Enhedslisten, at tallet skal uden at vide, om man vil ramme. I København er det ca. 43.000 være et andet? boligenheder, og under 1 pct. står formentlig tomme i kortere tid. Kl. 15:19 Det skyldes ofte, at det jo også tager lidt tid at sælge en bolig, nogle gange længere end 6 uger. Fjerde næstformand (Trine Torp): I den eksisterende boligregulering, her § 48, er det ganske rigtigt, Ordføreren. Kl. 15:19 at der er en frist på 6 uger til at anmelde en ny beboer ved flytning fra ejerlejlighed til andelslejlighed. Men den gælder ikke, hvis man Søren Egge Rasmussen (EL): ikke inden for tidsfristen har kunnet afhænde boligen. Danske ejen‐ Jeg er sikker på, at der er mange, der har brug for overnatning i domsejere havde anslået 6 måneder, altså væsentlig længere end de København, som løser det ved at leje et værelse. Altså, dilemmaet er 6 uger, regeringen lægger op til. Så kommunal tvangsudlejning af jo, hvis man er ude i noget, hvor man skal lægge beslag på en hel private nyopførte boliger efter 6 uger er ikke en proportionel straf i bolig, fordi man er i København halvdelen af tiden. Der skal vi være forhold til en urimelig kort tidsfrist til at finde en fast beboer til en helt bevidste om, hvad det er for nogle boligproblemer, der kan være ny bolig. i storbyerne. Men det her lovforslag har jo mere som intention at Derfor kan vi altså ikke bakke op om lovforslaget i dets nuværen‐ sikre, at penthouselejligheder ikke bare bliver spekulationsobjekter, de form. som nogle udlandsdanskere ejer og meget sjældent benytter. Kl. 15:23 Kl. 15:19 Fjerde næstformand (Trine Torp): Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til De Konser‐ Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konser‐ vatives ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye vative Folkeparti. Fru Katarina Ammitzbøll. Borgerlige. Kl. 15:19 Kl. 15:24

(Ordfører) (Ordfører) Katarina Ammitzbøll (KF): Mette Thiesen (NB): Tak. I L 9, nærværende lovforslag, vil regeringen give kommunerne Tusind tak. Og tak til den konservative ordfører for opridset af mulighed for at tvangsudleje private nyopførte boliger, hvis der ikke lovforslaget. er fundet en permanent lejer inden for bare 6 uger. Hensigten er at Nye Borgerlige støtter ikke dette lovforslag. Tak. styrke en effektiv udnyttelse af boligmassen. Det giver selvfølgelig Kl. 15:24 god mening at sikre flere boliger til danskerne, og særlig som valgt Fjerde næstformand (Trine Torp): i hovedstaden vil jeg sige, at der jo ofte er et boligproblem, i hvert Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi er nu igennem ordfører‐ fald i forhold til knaphed, som er en udfordring for mange. Men rækken, i hvert fald de tilstedeværende ordførere, så den næste, der nærværende lovforslag indeholder nu altså nogle bekymrende tiltag. får ordet, er boligministeren. Lovforslaget baserer sig på et notat fra 2017, hvor der i Køben‐ havn i januar 2017 var ca. 2.600 tomme boliger i den del af bolig‐ 32 Onsdag den 4. november 2020 (L 10)

Kl. 15:24 Kl. 15:28

Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak for det. Nu bliver jeg også nødt til at køre talerstolen lidt ned. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til boligministeren. Tak for den positive modtagelse det meste af vejen rundt. Det her Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen lovforslag betyder, at nyetablerede boliger, der i en lokalplan er sluttet. fastlagt til helårsboliger, også bliver omfattet af reglerne om bopæls‐ pligt, så snart der foreligger en ibrugtagningstilladelse. Formålet Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen er at styrke en effektiv udnyttelse af hele boligmassen. Det er et gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. faktum, at der findes nyetablerede boliger, som ikke er taget i brug, Det er vedtaget. selv om de er indflytningsklare, og selv om de i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Årsagerne hertil kan være mange, men vi skal ikke have halvtomme boliger spredt rundtomkring i vores byer, fordi flere og flere boligejere har råd til at eje flere boliger, som de ikke bruger. Der er brug for redskaber til at udnytte hele boligmassen på Det sidste punkt på dagsordenen er: den mest effektive måde. Det er derfor, vi har lavet regler om bo‐ 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 10: pælspligt, som gælder for boliger, som hidtil har været anvendt til Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om helårsboliger. Reglerne sikrer, at de boliger, der har været anvendt midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboli‐ til helårsboliger, ikke forsvinder fra boligmassen. Det, vi foreslår ger. (Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af nu, er, at udvide reglerne til at udnytte den del af boligmassen, som boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for er klar til at blive taget i brug, til helårsboliger. Det mener vi er friplejeboliger m.v.). rimeligt. Man kan f.eks. forestille sig en opgang med to nyetablerede Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). boliger, hvoraf den ene er taget i brug til helårsbolig, mens den (Fremsættelse 07.10.2020). Kl. 15:28 anden står tom. Hvis den førstnævnte bolig bliver tom, vil den i dag være omfattet af reglerne om bopælspligt, og ejeren skal sørge for, at boligen fortsat bebos. Den anden lejlighed vil i stedet fortsætte med Forhandling at være tom, som reglerne er i dag. Det ændrer vi på nu, og det er rimeligt, for vi taler om boliger, Fjerde næstformand (Trine Torp): der er etableret på baggrund af en lokalplan, hvor kommunalbesty‐ Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokra‐ relsen har stillet et krav om, at boligerne skal anvendes til helårsbe‐ tiet. Hr. Henrik Møller. boelse. Bygherren har opført boligbyggeriet, velvidende at der er Kl. 15:28 tale om helårsboliger, og har i øvrigt selv ansøgt om en byggetilla‐ delse til at opføre helårsboliger. Og så kommer køberne, som også (Ordfører) får at vide, at disse boliger er fastlagt til helårsboliger. Når reglerne Henrik Møller (S): er fastlagt på forhånd og alle har kendskab til dem, synes jeg, det er Jeg ved ikke rigtig, om man kan sige, at det her er anden halvleg. rimeligt, at vi kræver, at de boliger, som opføres f.eks. i de store byer Det er i hvert fald anden halvdel af noget, vi har været i gang med. på de få byggegrunde, der er tilbage, også rent faktisk anvendes til at Det er jo sådan, at vi her i foråret indgik en boligaftale, som imødekomme den aktuelle boligefterspørgsel. var med bred opbakning fra Folketingets partier. Med den aftale I regeringen ser vi lovforslaget i sammenhæng med de kommen‐ blev vi jo enige om en ramme på 30 mia. kr. til renovering af de de lokalplaner med titusindvis af nye boliger, som vil blive bygget almene boliger i perioden frem til 2026. Det er jo en stor aftale i de kommende år. Vi vil give kommunalbestyrelserne et redskab, forstået på den måde, at det her er den største samlede investering der vil understøtte deres beslutning om at opføre helårsboliger. Så i den almene boligsektor nogen sinde. Den er til gavn for lejerne, overlader vi det naturligvis til den enkelte kommunalbestyrelse at den er til gavn for den grønne omstilling, og så er den til gavn beslutte, om de vil anvende ordningen. for beskæftigelsen. For at holde hånden under beskæftigelsen og Lovforslaget vil ikke indebære noget tvangssalg af nye boliger. sætte gang i samfundsøkonomien under covid-19 fik vi allerede før Hvis ejeren har sat sin bolig til salg, er det rimeligt, at boligen sommerferien vedtaget, at der skulle frigives 12 mia. kr. i 2020. ikke tages i brug, da det vil besværliggøre salgsprocessen og mulig‐ Der har vi sikret, at pengene hurtigt kan komme ud at virke til vis påvirke prisen. Hvis der er tale om et lejemål, er situationen gavn for beskæftigelsen, og ikke mindst, at vi kan komme i gang anderledes. Det vil også være i udlejerens interesse at få anvist en med at renovere de mange boliger, der står på Landsbyggefondens lejer. Derfor foreslår vi ikke, at disse boliger undtages forordningen. venteliste. Forslaget vil ikke finde anvendelse for boliger, der er fastlagt til Med det her lovforslag, som vi behandler nu, følger vi op på helårsbeboelse i en lokalplan, der er endelig vedtaget og offentligt resten af den aftale, som vi indgik, og det betyder, at vi afsætter 6,4 bekendtgjort før den 1. januar 2021. For disse boliger vil de hidtidi‐ mia. kr. i 2021 og afvikler den resterende del af Landsbyggefondens ge regler finde anvendelse. venteliste. Vi vil så efterfølgende tilpasse de renoveringsprojekter, Samlet set synes jeg, der er tale om, at lovforslaget på en fin må‐ der skal være, med ca. 2,2 mia. kr. årligt fra 2022 og frem til 2026 de har balanceret de forskellige hensyn, der er på spil, når der er tale med nye sager. om regulering af bopælspligt vedrørende nyetableret boligbyggeri. Med det her lovforslag sikrer vi også, at vi får en mere forenklet Derfor vil jeg sige tak for behandlingen. Jeg vil så bare, fordi der renoveringsstøtte; at vi får nogle nye regler for sammenlægning, så var et konkret spørgsmål undervejs fra Enhedslistens ordfører, sige, flere mindre og billige boliger i de større byer bevares; en grøn at man jo allerede i dag, som jeg er oplyst, har mulighed for fra garanti, der skal sikre flere energibesparelser i de almene boliger; kommunens side at gribe ind over for folk, der sætter boliger til salg midler til nedrivning, bæredygtighed og digitalisering; forlængelse på en måde, hvor det er tydeligt, at man ikke er interesseret i at af nedsat og differentieret grundkapital, så det fortsat er billigt for sælge dem. Men det skal vi selvfølgelig nok også give en skriftlig kommunerne at bygge alment – ikke kun, at det er billigt, men så opfølgning på, hvis ordførerne rejser det spørgsmål. Tak for ordet. Onsdag den 4. november 2020 (L 10) 33 vi også nu har en længere tidsramme, som kommunerne kan agere Venstre, for vi ved, at det her berører rigtig mange mennesker, altså efter. Det har jo været et stort problem, at kommunerne fra år til år at de har boliger, de kan være stolte af. ikke vidste, hvad rammen var. Vi forventer, at den bliver, hvad den For aftalens grønne aftryk skal mere specifikt nævnes grøn garan‐ var sidste år. Nu har vi over en længere årrække lagt en ramme, som ti; fremme af energiforbedringsarbejder med inddragelse af private; gør det attraktivt også at bygge alment. mulighed for privat medfinansiering på den lange bane; bæredygtig‐ Jeg skal også sige, at vi i dag har modtaget oplysning fra øerne hed; bæredygtige investeringer, der ikke normalt ville være blevet omkring den del med mulighed for almene boliger i yderdistrikter. støttet, f.eks. udvikling af klimavenlige byggematerialer; mere gen‐ Vi har fået et brev om det her med 100 pct.s anvisningsret fra anvendelse – det er jo også noget vi ved erhvervet efterspørger rigtig kommunernes side. Der er fem borgmestre, der har reageret i dag. meget, altså at der er nogle steder, hvor de kan komme i gang, og at Man er meget kritisk over for det, og til det vil jeg sige, at det jo ikke der er en efterspørgsel – og digitalisering, der skaber en nødvendig er nogen, der har været høringsberettigede, men de har fundet ud af, platform til opfølgning på og registrering og dokumentation af de at det her problem eksisterer. Det vil jeg godt garantere vi tager med grønne tiltag, ikke mindst for at skabe gennemsigtighed og lette ind i de kommende forhandlinger, så vi forhåbentlig kan finde en arbejdet i boligforeningerne. Endelig tilgodeses småøer til gavn for løsning, også for, at yderområderne føler, at de rammer, vi giver dem lokalsamfundene. i forhold til at kunne lave nogle almene boliger, er hensigtsmæssige Venstre bakker op om, at der ikke skal optages nye opgaver på og fornuftige for dem. venteliste, hvis de ikke realistisk kan gennemføres inden for 3 år. Som socialdemokrat synes jeg, det er svært ikke at være begej‐ Vi mener ikke, det giver mening, hvis beboerdemokratiet skal bruge stret for aftalen, fordi vi med den ekstraordinære indsats renoverer tid og kræfter på projekter, der ligger urealistisk langt ude i fremti‐ de 72.000 boliger, som i dag står på venteliste. Vi kan også dermed den. Venstre støtter forlængelsen af reglerne om den kommunale fastholde en høj boligstandard i den almene sektor, som jo huser nedsatte differentierede grundkapital. Det giver mening at fremme omkring en million lejere og dermed er den vigtigste grundsten byggeri af mindre boliger. Venstre støtter også, at de nuværende – eller i hvert fald en af dem – i det danske samfund. For det regler om nedsættelse af friplejeboligleverandørers kapitalindskud i andet er aftalen grøn med et incitament til at energirenovere vores friplejeboliger forlænges. Det giver god mening at ligestille private boligmasse. Det bidrager til den grønne omstilling og opnåelsen af friplejeboligleverandører med kommunen. 70-procent-CO2-målsætningen. For det tredje har vi været med til Boligaftalen adresserer ombygninger, som ofte medfører sam‐ at holde hånden under beskæftigelsen i en svær situation. Jeg ved menlægninger, og at disse fremover som udgangspunkt kun støttes godt, der er mange, der siger: Går det egentlig ikke meget godt? Vi uden for større byer, men selve lovforslaget indeholder en generel skal selvfølgelig hele tiden tilpasse, så vi ikke skaber overophedning stramning af reglerne for sammenlægning i lov om almene boliger. eller flaskehalse eller andet, men jeg synes nu trods alt ikke, at det Kommunalbestyrelsernes mulighed for at tillade sammenlægning af er det, vi hører. Vi hører til gengæld, at de ting, vi bl.a. med den her boliger begrænses til kun at omfatte boliger i udsatte boligområder. aftale har gjort, har sikret en god og en stabil beskæftigelse på lige Fremadrettet er det boligministeren, der efter en indstilling fra kom‐ præcis det her område. Man kan sige, at vi også rækker hånden ud til munalbestyrelsen alene kan tillade sammenlægning op til 140 m² fremtidens lærlinge. I de projekter, der får støtte, skal mindst 15 pct. uden for udsatte boligområder. Det synes vi er rigtig positivt, men af de beskæftigede være lærlinge. ministeren bedes også forklare, hvorfor udmøntningen af dette punkt Med de ord vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side sagtens i boligaftalen sker med en generel stramning. Er det ikke kun Kø‐ kan anbefale lovforslaget. benhavn, der for alvor har en udfordring? Bliver der ikke måske Kl. 15:33 lagt unødigt bureaukrati ind i kommunerne i Danmark? Det kunne vi godt lige tænke os at høre et svar på. Fjerde næstformand (Trine Torp): Afslutningsvis vil jeg ikke lægge skjul på, at det for Venstre Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste var og er helt afgørende, at aftalen bidrager til, at flere danskere ordfører er Venstres ordfører, fru Heidi Bank. stadig væk har et arbejde at stå op til, at hele Danmark får glæde af Kl. 15:33 arbejdspladserne, og ikke mindst, at det grønne fremmes i byggeriet og den almene sektor. Det har både mennesker og klima rigtig godt (Ordfører) af. Det har også været vigtigt for Venstre, at lejernes penge bliver Heidi Bank (V): brugt klogt. Derfor kommer vi til at følge, at der bliver rettet op på Tak for det. Så har jeg kørt talerstolen lidt op igen; den kører lidt nogle af de i lovforslaget adresserede udfordringer, som Landsbyg‐ op og ned her i dag. Med den grønne boligaftale er vi med til at gefonden står med. Den del bør vi politisk have fokus på, og det ved holde hånden under danske arbejdspladser og sikre, at unge kan få jeg også at mange af de andre partier har, for det handler i sidste en uddannelse inden for byggeriet. Vi er med til at holde hånden ende om, at lejernes penge bliver brugt med omtanke. under dansk økonomi, og det er der fortsat rigtig god brug for, og Det var bemærkningerne herfra, men alt i alt er vi rigtig glade for det tror jeg på ingen måde at vi har glemt her i Folketinget, hvor vi den aftale, der er blevet indgået. jo inden for de sidste dage også har flere medlemmer, der er blevet Kl. 15:38 ramt af corona. Med den grønne boligaftale er vi med til at gøre renoverings‐ Fjerde næstformand (Trine Torp): aktiviteten grønnere ved at udvælge projekter fra ventelisten med Tak til fru Heidi Bank. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, et større potentiale for energirenoveringer ved at indføre en grøn og det er fru Mette Hjermind Dencker. vurdering. Og fremadrettet indføres et nyt grønt støttekriterium, der Kl. 15:38 skal supplere det gældende trangskriterium. Med rammen for reno‐ veringsaktiviteten frem til 2026 fremmer vi, hvis jeg skal sige det så‐ (Ordfører) dan lidt i udpluk, sundere boliger – det vil give bedre indeklimaer til Mette Hjermind Dencker (DF): gavn for alle – tilgængelighed til gavn for ældre og mennesker med Tak for det. Jeg kører lige talerstolen lidt ned til gavn for mig selv og handicap; plads til alle; ombygninger; tilpasning af boliger, hvor det hr. Jens Rohde – så slipper vi for at gøre arbejdet to gange! giver mening og er til gavn for flere; og fællesarealer, der vil give Forslaget her er en udmøntning af boligaftalen om Landsbygge‐ tryghed og trivsel. Det er alt sammen noget, vi er rigtig glade for i fonden, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for at være en del af. Vi er glade for, at der kommer flere tilgængelige boliger for de 34 Onsdag den 4. november 2020 (L 10) handicappede og de ældre, og vi er især glade for, at vi i aftalen fik bare noget jeg bliver mødt med, og det skal jo ikke være sådan, at indført midler til opførelse af almene boliger på småøerne. Øerne folk straffes, fordi de ikke kan forsamles – der er jo noget beboerde‐ er i en situation, hvor det kan være svært at tiltrække nye øboere, mokrati og sådan noget, som er inde over det her. Så det synes jeg i eftersom den boligmasse, de har på øerne, typisk er huse. Så hvis hvert fald at ministeren og vi, der nu skal sidde og behandle det her i man vil bosætte sig på en ø, skal man investere i et hus, alternativt udvalget, lige skal være opmærksomme på, altså at der ikke er noget, leje et, og der er ikke så mange huse, der lejes ud på øerne. Derfor der falder ned mellem to stole. kan det godt være svært at tiltrække nye øboere, for det er jo en Når det er sagt, så støtter vi det selvfølgelig, for det er en god stor omkostning at investere i et hus, hvis man så finder ud af, at aftale, og det var også et fint forhandlingsforløb og en god proces, vi ølivet ikke lige er noget for en. Så derfor er lejeboliger på øerne havde. Så tak for det, minister - og tak for en hyggelig frokost. kærkomment, og det er noget, som øerne har sukket efter længe. Så Kl. 15:44 er man jo knap så forpligtet, hvis man gerne vil prøve ølivet af uden at tage nogen økonomiske risici. Fjerde næstformand (Trine Torp): Men en ting, vi er stødt på i lovforslaget, er, at det altså er vigtigt, Tak til hr. Jens Rohde. Den næste ordfører er fru Halime Oguz fra at vi i forslaget indfører, at der i de almene boliger på øerne skal Socialistisk Folkeparti. gælde de samme betingelser i forhold til anvisningsret og forpligtel‐ Kl. 15:44 ser for kommunen, som der i øvrigt gælder ved alment byggeri. Så det appellerer vi selvfølgelig til at vi lige kan få indført i forslaget. (Ordfører) Og ellers bakker vi naturligvis op om forslaget. Halime Oguz (SF): Kl. 15:40 Tak for det. I SF er vi meget glade for den grønne boligaftale, som er til gavn for både den grønne omstilling og den danske økonomi. Fjerde næstformand (Trine Torp): Aftalen sikrer, at den lange venteliste for renoveringsprojekter af Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens almene boliger nu endelig er afskaffet, og så har aftalen med den Rohde fra Radikale Venstre. grønne screening af renoveringerne et ekstra fokus på klima- og Kl. 15:40 energibesparelser, hvilket vi i SF har kæmpet hårdt for. Vi er også glade for, at regeringen har valgt at prioritere arbejdet på tværs af (Ordfører) ressortområder, da vi i SF tror på, at det giver de absolut bedste Jens Rohde (RV): resultater, når boligpolitik og klimapolitik samtænkes i aftaler som Så kan jeg jo lige styrke min selvtillid ved at hæve bordet lidt igen. denne. De mange milliarder, som er afsat i aftalen, er altså både Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på uge 5, hvor jeg til gavn for boligejeren og vores klima, og så er de jobskabende godt nok tænkte: Ham der boligministeren gider jeg ikke sidde i i en tid, hvor den danske økonomi er presset af coronapandemien. lokale og lave aftaler med mere. Jeg nævner det, fordi vi i dag har Med aftalen skabes mange nye jobs i byggesektoren, som nu skal siddet og spist en frokost sammen – og det, der jo er så fantastisk energieffektiviseres og gøre boliger mere grønne rundtomkring i hele ved det her hus, er, at man kan komme i sådan nogle clash herinde, landet. Det er positivt for vores økonomi og for danskerne, der nu får så besserwisserne, og kommentatorkøbing vurderer, at nu bliver der flere vedligeholdte og grønne boliger. trukket blankt, og at nu er regnebrættet gjort op, og det kommer de Som en sidebemærkning vil jeg lige tilføje til forslaget, at vi aldrig videre fra. Men der gik jo ikke ret lang tid, før vi alle sammen boligordførere for et par dage siden har modtaget en henvendelse fra sad om et fælles bord og lavede den her aftale, som vi behandler en række kommuner, hvilket hr. Henrik Møller også var inde på, og her i dag, og jeg tror helt oprigtigt, at alle partier, der deltager i den de udtrykker en bekymring for forslagets bestemmelse om en kom‐ her aftale, er virkelig glade for den. Vi har alle sammen fået noget, munal anvisningsret på 100 pct. og altså ikke en anvisningsret på 25 og vi kan alle sammen kan se os selv i den, ikke mindst fordi det pct., som normalt er gældende for alment boligbyggeri. Vi frygter, jo forbedrer boligforholdene for de mennesker, som jo i dag lever at kommunerne vil undlade at iværksætte de nye almene boligbygge‐ med skimmelsvamp – det er jo ikke kun i private boliger, man ser rier på småøerne, hvis de skal påtage sig den her forøgede risiko, og køkkenhaver; der er jo virkelig store problemer, også i den almene derfor er jeg rigtig glad for, at vi tager det op i udvalgsarbejdet. sektor. Så først og fremmest derfor er det en god aftale. Til sidst vil jeg nævne, at vi i SF er stolte af at være en del af Den er også grøn, og den er moderne, fordi der også bliver sat den aftale, som er blevet indgået med et bredt flertal i Folketinget. penge af til, at vi får digitaliseret hele vores almene sektor. Det lyder Det gør aftalen robust, og det sender et godt signal til danskerne. måske så kedeligt, men det har jo ligesom været mit hjertebarn, for SF stemmer også for forslaget, som udmønter den sidste del af den det er så vigtigt, at vi får digitaliseret den almene sektor, således at vi grønne boligaftale. Tak. også får renoveret i tide og får styr på vedligehold af boligmassen i Kl. 15:46 den almene sektor i fremtiden. Så det lagt sammen med beskæftigel‐ sesformål og -indsatsen og også det, at der efter ønske fra Dansk Fjerde næstformand (Trine Torp): Folkeparti er kommet nogle ekstra midler ind til, at man kan bygge Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge nogle almene boliger ude i yderområderne, gør jo, at det er en ret Rasmussen. fantastisk aftale. Kl. 15:47 Tak til hr. Henrik Møller for en god ordførertale, og tak for at adressere den problemstilling, som sammenslutningen af danske (Ordfører) småøer rejser, og som jeg håber ministeren har et svar på eller i hvert Søren Egge Rasmussen (EL): fald vil give et svar på under udvalgsbehandlingerne. Tak. Jeg synes jo, at det var godt, at vi samlet set kom frem til at Så har jeg lige et enkelt spørgsmål, som går på, at jeg forstår afvikle hele ventelisten. Det var nok ikke det, jeg havde forestillet det sådan, at der ude i landet er nogle boligforeninger, som grundet mig at vi kunne nå helt i mål med, da året startede, og jeg synes coronaen har en lille smule vanskeligt ved at nå at få godkendt deres måske, at man skal dvæle lidt mere ved, hvorfor den der venteliste er projekter inden årsskiftet. Så hører jeg noget om, at man så ryger blevet så stor. Det er måske, fordi der er et renoveringsbehov på ca. af listen, og hvis det er tilfældet, kan vi så ikke gøre det sådan, at 5 mia. kr. om året. Hvad er det så, aftalen her samlet set kan give? man ikke ryger af listen, eller at der indføres en forlænget frist? Jeg Ja, den gør jo ikke automatisk, at vi løser problemerne fremadret‐ er faktisk ikke klar over, hvordan det præcis forholder sig, det er tet, og når man så kigger på, at der indføres regler om, at man kun Onsdag den 4. november 2020 (L 10) 35 kan have en venteliste, som svarer til renoveringsstøttemuligheden Vi har også sikret nogle lærepladser, og jeg håber, at de bliver i i 3 år, så er det jo, ligesom om man har bestilt en venteliste, der Danmark. ikke kan blive for stor. Så kan den kun blive på 6,6 mia. kr. Men Til slut vil jeg sige, at jeg er glad for, at den her aftale samlet set hvad nu, hvis det viser sig, at der egentlig er et renoveringsbehov, er et plus for den million mennesker, som bor i de 600.000 almene der er større? Ja, så er det ikke med Landsbyggefondens midler, boliger. det kan løses, og der er det jo selvfølgelig interessant, om den her Kl. 15:52 aftale er medvirkende til, at der er anden kapital, der kommer i spil i forhold til at sikre renoveringerne i den almene sektor. Det kan Fjerde næstformand (Trine Torp): man ikke udelukke, og det er jo sådan set også det, der åbnes op Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfø‐ for i aftalen her, og der mangler vi måske lidt at få de, hvad skal rer. Så er det ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, fru Katari‐ man sige, budskaber ud til den samlede boligbevægelse, at der er na Ammitzbøll. andre muligheder end Landsbyggefonden, hvis man skal gennemføre Kl. 15:52 renoveringer. Der er selvfølgelig også det langsigtede, hvor man bare har den planlagte vedligeholdelse og man så kommer frem til (Ordfører) en eller anden dag efter 20 år, hvor man så kan gennemføre den Katarina Ammitzbøll (KF): planlagte vedligeholdelse. Men indimellem opstår der jo også noget Alle gode gange tre, det var dejligt, så får man lov til at sætte sig lidt uforudset eller der sker en teknologisk udvikling, som gør, at man ind i boligområdet. Det er jo et rigtig spændende område, og det er måske ønsker at renovere mere, eller at beboerne har nogle ønsker jo rart med lidt afveksling fra sine daglige sager. til, at der skal ske mere, og er parate til at vedtage budgetter i forhold L 10: Den 19. maj indgik vi jo sammen med regeringen, Venstre, til det. Så jeg synes, at vi har en opgave i at komme frem til den der Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet ekstra kapital, som der bliver åbnet mulighed for at man kan være og Frie Grønne – ja, stort set alle sammen – den her grønne boligaf‐ med til at finansiere sine renoveringer med, og hvordan vi sikrer, at tale, og vi synes jo, det er en rigtig god aftale. For vores fokus er det bliver en succes. jo ligesom også andres på, at det skal være grønt, og at vi skal sikre Jeg er jo sådan set samlet set glad for aftalen, og jeg er selvføl‐ energibesparende renoveringer af den eksisterende boligmasse. Det gelig også nødt til at påpege, hvad der så ikke helt er kommet i er vigtigt, for her halter Danmark faktisk ret langt bagefter, i hvert mål. Der må man jo sige, at den boligsociale indsats tidligere er fald hvis vi ser på det i en EU-sammenhæng i forhold til implemen‐ blevet øremærket til nogle bestemte boligområder, og jeg frygter, at terede direktiver om energieffektivitet. Vi er faktisk på niveau med der bliver overset nogle problemer, at der bliver overset de sociale Malta, og al respekt for Malta, men der er nok lidt lunere, og de problemer, som kan være i bebyggelser med under 1.000 indbygge‐ har nok ikke helt det samme behov for opvarmning og energitætte re, og at de ikke har mulighed for at indgå i nogle planer, hvor de boliger, og EU stiller jo også krav om eller opmuntrer i hvert fald får en støtte. Så ved jeg godt, at ministeren vil sige, at det bare til, at vi fra januar 2021 virkelig skal være kommet langt i mål er kommunerne, der skal løse det. Ja, det kan man godt forestille med det her. For 40 pct. af alt vores energiforbrug i EU går f.eks. sig, men så er det da nødvendigt, at vi får en kommuneaftale, som til at opvarme og nedkøle bygninger, og 75 pct. af boligmassen er afsætter midler til det, eller at vi kommer frem til at forhandle en ineffektiv. Så når vi får løst tingene her, er der måske også nogle finanslovsaftale, hvor der prioriteres penge til det. For jeg er sådan ting, vi kan eksportere udadtil. set enig i, at det ikke er rimeligt, at det er lejerne, som skal betale for Men fokus her er på, hvordan vi kan sætte gang i en grøn renove‐ hele indsatsen for de problemer, der måtte være i deres boligområde. ring, bl.a. af den almene boligmasse, og for at sikre det grønne er vi Så er der jo sket det specielle, at der var et hjørne, som vi ikke glade for, at aftalen indeholder en prioritering af de energieffektive fik aftalt i forhandlingerne, og det er omkring friplejeboliger, som løsninger. Formuleringen i bemærkningerne er, at der skal være et så er puttet ind i det her lovforslag. I Enhedslisten har vi hele vejen større potentiale for energieffektiviseringer for de valgte projekter igennem været imod de friplejeboligordninger, som blev indført af end de øvrige projekter på ventelisten. Der skal i den forbindelse Anders Fogh Rasmussen, og jeg har under processen op til det her laves en grøn revurdering, som er mere vidtgående end den grønne lovforslag stillet nogle spørgsmål. For det kunne jo være, at der screening, som projektet fra 2020 skal gennemgå. Vi synes, det er var nogen, der havde fundet på nogle gode friplejeboliger, og ud meget tilfredsstillende, at der stilles større krav til energieffektivise‐ af de svar, jeg har fået, kan jeg altså ikke se, at det er det, der ringer fremadrettet. Der er frigivet godt 6 mia. kr. til renoveringer er tilfældet. Det er nogle selvejende institutioner, og hvis vi ikke i 2020, og vi ønsker fra Det Konservative Folkepartis side, at det nedsætter grundkapitalen med det her lovforslag, får de jo så lidt resterende beløb fra 2020-bevillingen overføres til denne lov, hvis dårligere økonomiske vilkår, og dermed kan man spare 14 mio. kr. 2020-bevillingen ikke opbruges i tide. Derved vil vi sikre et grønt Det vil vi sådan set gerne være med til i Enhedslisten. Vi er meget fodaftryk, der er så stort som muligt, i forbindelse med Landsbygge‐ økonomisk ansvarlige, så hvis vi ikke vedtager det hjørne af den her fondens investeringer. lovgivning, sparer vi 12 mio. kr., og det vil jeg da gerne være med Vi er også rigtig glade for, at der er stort fokus på øerne og også til. Så en opdeling af lovforslaget er sådan set vores ønske, så vi kan på at bevare mindre og billige boliger i de større byer. Byerne skal stemme imod det hjørne med friplejeboliger. En anden mulighed er, være for alle. Vi har som ordførere samtidig modtaget en bekymring at jeg overtaler alle til at være imod det punkt og får ændret loven, vedrørende en udbygning af de almene boliger på øerne, hvis det og det deltager jeg gerne i en dialog om. bliver krævet, at kommunerne skal stå for 100 pct. af udlejningen. Hvis man ser på tidligere aftaler, har der været øremærket nogle Vi vil gerne i det kommende udvalgsarbejde kigge på hensigtsmæs‐ penge. Der har bl.a. været øremærket penge til tilgængelighed på ca. sigheden i denne del. 400 mio. kr. om året, og det går med den her aftale så ned til 273 I dette lovforslag udmøntes så den grønne boligaftale, og vi støt‐ mio. kr. om året, og der synes jeg altså heller ikke, vi er kommet helt ter hermed forslaget. Kl. 15:55 i mål med at løse problemerne. For hvis vi ser på beboersammensæt‐ ningen og den aldrende befolkning, så er der sådan set et behov Fjerde næstformand (Trine Torp): for, at vores almene boliger har en høj tilgængelighed, og det er jo Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative nemmest at sikre, når man er i gang med nogle renoveringer. Så der Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra kom vi heller ikke helt i mål. Nye Borgerlige. 36 Onsdag den 4. november 2020 (L 10)

Kl. 15:55 Landsbyggefonden, også helt frem til 2045-2050. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi på en eller anden måde også siger, at der jo kun er de (Ordfører) penge, der er, og at vi ikke kan overbelåne Landsbyggefonden, ud Mette Thiesen (NB): over hvad den kan svare selv. Det tror jeg også er vigtigt at holde Tak. Nu behøver jeg ikke at justere på den der pult, så jeg kan ikke fast i. engang sige noget morsomt om det. Derudover handler loven her om Landsbyggefondens investe‐ Nye Borgerlige støtter ikke det her lovforslag. ringsrammer for de kommende 6 år. Der bliver samlet afsat 11,9 Kl. 15:55 mia. kr. i årene 2022-2026 til den del af udmøntningen, og de skal så tilsvarende anvendes til renoveringsstøtte. Derudover har vi sat Fjerde næstformand (Trine Torp): gang i investeringsrammer for at målrette rammerne til at skabe Tak. Der er ikke nogen kommentarer til det, så nu er vi igennem mere transparens og tydelige prioriteringer og gøre det nemmere at ordførerrækken, og den sidste, der får ordet – i hvert fald her fra overskue, hvad for nogle forskellige renoveringsdele som får støtte, talerstolen – er boligministeren. Værsgo. og hvor meget. Og så er der en overordnet inddeling i forskellige Kl. 15:56 typer af renoveringer, som går på, at der er ca. 8,1 mia. kr. til ekstra‐ ordinære udbedrings- og opretningsarbejder, herunder afhjælpning Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): af sundhedsskadelige forhold, at der er 1,6 mia. kr. til tilgængelig‐ Tak for det. Og tak for den positive modtagelse sådan bredt set. Det hedsarbejder, 300 mio. kr. til ombygning og sammenlægning, 1 mia. er jo selvfølgelig ikke overraskende, da vi har lavet en aftale om det. kr. til forbedring af fællesarealer, 101 mio. kr. til nye miljø- og Jeg vil også kvittere den radikale ordfører og sige tak for middagen klimavenlige løsninger og 40,4 mio. kr. til nye digitale løsninger. Det og også sige tak for en god aftale og et godt forløb. er altså over de resterende år. Man skal huske på, at den her aftale kommer til at have en posi‐ Kl. 16:01 tiv betydning for beboerne i 130.000-140.000 almene boliger, som Derudover foreslår vi, at støttesystemet ændres, så man forenkler konkret får renoveret deres boliger. Det er trods alt lige så mange kategorierne, så betalingsprocenten i alle tilfælde udgør 3,4 pct., og mennesker, som der bor i Aalborg Kommune. Så jeg synes, der er driftsstøtte, som Landsbyggefonden også skal yde, foreslås udbetalt noget volumen i det her, og det har selvfølgelig ikke nødvendigvis med en flad profil, hvilket betyder, at alle beboere får den samme den samme appel til folk, der sidder i »Besserwisserne« eller andre gavn af støtten, uanset om de bor i afdelingen i starten eller ved steder, som hvis man har de der store, gode konflikter, men det er afslutningen af støtteperioden. jo på den anden side også et billede på det folkestyre, som vi har Landsbyggefonden vil i forbindelse med vurderingen af ansøg‐ udviklet i Danmark, hvor vi står sammen ret bredt om at insistere ninger inddrage et nyt grønt støttekriterie. Trang og grønne tiltag på, at vi skal have en almen boligsektor, som er attraktiv for en bred skal fremover gå hånd i hånd, og hvis to projekter vurderes at have del af befolkningen, og som også følger med tiden og bliver ved samme behov for renoveringsstøtte, vil det projekt, der er grønnest, med at virke på den måde, som den skal. Så det synes jeg der er få støtten, hvis ikke der er midler til begge projekter. Boligorganisa‐ noget positivt i. Jeg skal også byde velkommen til den konservative tionerne vil i forbindelse med ansøgning om renoveringsstøtte blive ordfører på boligområdet – ordføreren er meget velkommen til at nødt til at forholde sig til spørgsmålet om en eventuel fortætning blive lidt længere; det er jo fantastisk spændende, det kan jeg ikke af ejendommen. Det er selvfølgelig især en problemstilling, som er være uenig i. gældende i de større byer. Med det vil jeg sige, at det jo er et lovforslag, som udmønter Ud over tilsagn om støtte til renovering af Landsbyggefonden vil den aftale, vi lavede i foråret. Vi behandler et lovforslag, som vil man få hjemmel til at yde yderligere tilskud til grønne investeringer. udmønte de 6,5 mia. kr. i 2021 til afvikling af den resterende del Det drejer sig om 50,5 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af af ventelisten, og på den måde lukker vi den efterhånden berømte forsøg med løsninger, som bidrager til at gøre almene byggerier venteliste på de her lidt over 18 mia. kr. Der bliver spurgt til, hvor‐ mere miljø- og klimavenlige, og 5 mio. kr. til udvikling og gennem‐ vidt man udgår af listen, hvis man ikke har nået at sende papirerne førelse af forsøg med nye digitale løsninger, der fremmer kvaliteten ind og få skema A-godkendelse i år. Det har jeg ikke hørt skulle og effektiviteten ved etablering af drift af alment byggeri. være tilfældet; det har i hvert fald ikke været intentionen fra aftale‐ Vi foreslår også en helt ny ordning, der vil give Landsbygge‐ partiernes side, sådan som jeg har opfattet det, og derfor skal det fonden mulighed for at stille en grøn garanti inden for en samlet selvfølgelig heller ikke være på den måde. Der kan være mange ramme på 400 mio. kr. Garantien vil gøre det mere attraktivt for årsager til, at man ikke har holdt generalforsamling. Der kan være almene boligafdelinger at gennemføre energirenoveringsprojekter, kommuner, der måske er blevet forsinket i deres arbejde. Det blev også i samarbejde med private aktører. vedtaget, at den venteliste skulle afvikles, og så skal vi selvfølgelig Til nedrivning af almene boliger foreslår vi afsat 266 mio. kr. finde en måde at afvikle den på, uanset hvordan præcis det bliver, og Lovforslaget indeholder også forslag om ændring af reglerne om først og fremmest i tråd med den ånd, der var i vores aftale. Det er sammenlægning af boliger med henblik på at bevare flere små og jeg sådan set helt enig i, og det finder vi også en vej til. også ofte billige boliger i de større byer. Med forslaget forlænges Der blev udtrykt kritik fra Enhedslistens side over, at man nu de nuværende regler om den nedsatte differentierede kommunale laver ventelistesystemet om. Jeg tror nu, det kan være sundt nok, for grundkapital frem til 2026 samt de nuværende regler om det nedsatte det er jo ikke sådan, at der bliver renoveret for 5 mia. kr. om året – kapitalindskud i friplejeboliger i forbindelse med friplejeleverandø‐ der bliver, så vidt jeg husker, renoveret for omkring 20 mia. kr. om rer. Finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling vil blive året i den almene boligsektor, og det store spørgsmål er selvfølgelig, forlænget til 2026 og sikre, at de boligsociale indsatser bliver kvali‐ hvordan fordelingen skal være, med hensyn til hvor meget der skal ficeret og virker effektivt. finansieres lokalt, altså af boligorganisationerne, og hvor meget der Sidst, men ikke mindst, indeholder lovforslaget initiativer, der skal finansieres af Landsbyggefonden. Og der vil det jo være sådan, skal styrke udbuddet af almene boliger på landets mindre øer, og der at der vil være en grænse for, hvor meget vi kan finansiere gennem ydes tilskud til økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø samt de Landsbyggefonden. Vi kan jo ikke både betale 5 mia. kr. om året 27 småøer. I den sammenhæng har jeg også taget imod de bemærk‐ til renoveringer og hæve rammen for de boligsociale indsatser. Det ninger, som er kommet fra flere ordførere, og det er selvfølgelig kan ikke lade sig gøre. Hvis man forudsatte, at man gjorde de to en problemstilling, som vi vil afdække nu her i udvalgsarbejdet, ting samtidig, så ville man jo stå med en meget, meget stor gæld i Onsdag den 4. november 2020 (L 10) 37 altså spørgsmålet om, hvordan anvisningen fungerer og de enkelte Det er jo lavet sådan, at man har en underskudsgaranti på den småøers mulighed for at opføre almene boliger i relation til det. Det måde, at man selv tager de første 20 pct. af tabet, men hvis man har skal selvfølgelig være muligt, for det skal ikke være sådan, at de tab udover det, bliver det dækket af Landsbyggefonden. Det er jo anvisningsregler, vi laver, forhindrer, at man reelt får opført boliger lavet matematisk på den måde, fordi vi ønsker os, at der er nogen, på nogen af de her øer. der prøver nogle ting af, også noget, som går ud over, hvad det er, Vi foreslår derudover at give tilsagn til tilskud til nedsættelse revisoren nødvendigvis altid kan godkende, men som også har nogle af huslejen i almene boliger på småøerne, så det vil medføre, at lidt længererækkende perspektiver. Det håber jeg selvfølgelig også den månedlige husleje for en gennemsnitlig, nybygget bolig bliver bliver noget af det, der kommer i spil i forbindelse med det her. i størrelsesordenen 1.000 kr. lavere, end hvad den ellers ville have Jeg mener, at man i boligselskabernes landsforening har nogle ret været uden tilskuddet. gode kanaler til at sikre, at man får informationer ud til boligorgani‐ Det er en omfattende aftale, som vi udmønter her, og den skal sationerne, og sørge for, at alle kan være med ved bordet. Så det er ses i sammenhæng med de ekstraordinære rammer, som er blevet jeg egentlig tryg ved, sådan som det ligger. udbetalt i år, men det her lovforslag ser så fremad på de næste år Kl. 16:07 frem til 2026. Jeg vil bare slutte af med endnu en gang at sige tak til de partier, Den fg. formand (Bent Bøgsted): som er med i aftalen, og som også er til stede her i dag i salen. Hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg synes, det er en rigtig god aftale, vi fik landet, og selv om vi Kl. 16:07 selvfølgelig hver især – nogle mere end andre – kan se nogle steder, hvor den kunne have været bedre, synes jeg, vi fik ramt et punkt, Søren Egge Rasmussen (EL): som gav mening for os, og som kommer til at styrke den almene Så er der det med friplejeboligerne, som jo ikke kom med i aftalen boligsektor som et attraktivt tilbud til en bred gruppe i befolkningen. og derfor er noget, der har været forberedt, og hvor vi er blevet Så tak for det. spurgt om, hvad vi mente om det, der var på vej. Der må jeg bare Kl. 16:04 sige, når jeg læser de svar, jeg har fået indtil nu, at jeg har svært ved at se, at det er en fordel at fremme friplejeboliger. Den fg. formand (Bent Bøgsted): Derfor vil jeg høre, om ministeren er med på at dele lovforslaget Der er et par spørgsmål. Den første spørger er hr. Søren Egge Ras‐ op i to, så det hjørne bliver ligesom for sig selv, eller om ministeren mussen. kommer frem til virkelig at komme med nogle gode begrundelser Kl. 16:04 for, hvorfor vi skal understøtte den slags privat byggeri. Kl. 16:07 Søren Egge Rasmussen (EL): Ministeren har ret i, at det er en store aftale, og den her nybyggeri‐ Den fg. formand (Bent Bøgsted): fond, hvor vi så skal drøfte, hvordan vi skal bruge pengene tidligere Ministeren. end tidligere forventet, synes jeg jo er utrolig spændende, og jeg Kl. 16:07 kunne ikke på 5 minutter nå at fremhæve alt. Det lyder næsten, som om ministeren synes, det er en fordel at ændre på ventelistereglerne Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): for at lave noget nyt, og det er jo ikke, fordi vi i Enhedslisten ikke Jeg er jo glad for, at Enhedslisten kom og gerne ville til at spare pen‐ vil, vi vil gerne lavet meget om, men jeg kunne også godt forestille ge på de offentlige budgetter; det synes jeg jo er meget positivt, og mig, at man gik ind i at lave andre lånetyper for den almene sektor: det skal man også anerkende. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt Hvad med 30-årige lån, kunne det ikke være noget, der blev gængs se, om det giver mening at dele det op, og jeg må være svar skyldig for at styrke økonomien? Jeg synes, vi virkelig har en forpligtigelse i forhold til hr. Søren Egge Rasmussen. Men jeg forstår selvfølgelig til, at den her grønne garanti er noget, der kommer ud at flyve, fordi godt, at det, hvis man er imod det, af principielle årsager kan være det er jo der, hvor man ville kunne være med til at skabe og med svært også at se det i forslaget. Men jeg er faktisk ikke klar over, til at sikre, at der sker flere energirenoveringer i den almene sektor om man kan dele det op på en meningsfyldt måde, det handler jo end dem, som Landsbyggefonden kan være med til at understøtte. grundliggende om grundkapitalen, og der tror jeg, det er vigtigt at Der ligger jo også en forpligtigelse, når man er minister for et holde fast i, at der er en ens grundkapital hen over en del år, og at ministerium, hvor der er nogle folk ansat – der ligger sådan set en den er så relativt lav, som den er nu, og altså ligger i snit på 10 pct. Kl. 16:08 formidlingsopgave der, som vi skal have løst. Kan ministeren se, at det er en særlig opgave, vi har, med ligesom at gøre opmærksom på Den fg. formand (Bent Bøgsted): nye finansieringsvilkår? Så er det fru Heidi Bank. Kl. 16:05 Kl. 16:08 Den fg. formand (Bent Bøgsted): Heidi Bank (V): Ministeren. Tak for det. Og tak for fremlæggelsen. Jeg stillede et spørgsmål oppe Kl. 16:05 fra talerstolen, og jeg forstår godt, hvis det ikke lige er blevet husket Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): – der er blevet nævnt rigtig mange ting, og der har været mange Jamen det er jeg fuldstændig enig i, og det er jo også en stor del af lange ordførertaler. I forhold til det her med sammenlægninger af det tilbud, man giver til de afdelinger, som ikke har nogen direkte almene boliger, forstår jeg godt problemstillingen i København, men adkomst til den renoveringsramme, der er for de almene boligselska‐ det, jeg bare ikke helt forstår, er, at der, som jeg læser teksten, bliver ber, og som jo i første omgang så vil renovere ca. 72.000 og senere lagt op til, at det, uanset hvilken kommunalbestyrelse der henvender måske, for de resterende, ca. 60.000. Men der er jo stadig i runde sig om en sammenlægning uden for de udsatte boligområder, er tal cirka tre fjerdedele af de almene boliger, som ikke har adgang til ministeren, der skal give tilladelse til det. Det forstår jeg ikke helt, de midler, og der er det selvfølgelig især det at kunne gå ind at lave når jeg ligesom også har indtryk af, at det er København, der står grønne investeringer inden for den ramme. med den her udfordring. Hvad er overvejelserne bag det? 38 Onsdag den 4. november 2020 (FM )

Kl. 16:09 som der ikke længere er efterspørgsel efter, selvfølgelig stadig væk skal have mulighed for at tilpasse det. Den fg. formand (Bent Bøgsted): Kl. 16:12 Ministeren. Kl. 16:09 Den fg. formand (Bent Bøgsted): Så siger vi tak til boligministeren. Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen Jeg tror ikke kun, det er København. Det er generelt både kommuner sluttet. i hovedstadsområdet, men jo også i andre større byer. Der har der været en tendens til, at man har sammenlagt mange små boliger, som Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen samtidig har været nogle af de allerbilligste boliger. Nu nævner jeg gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. bare min egen hjemby for ikke at skyde skylden på nogen anden Det er vedtaget. specifikt: Der var en situation for nogle år siden, hvor man sammen‐ lagde 200 små lejligheder til 100 lejligheder, og hvor motivationen både fra boligorganisationen og kommunens side var, at man kunne se, at der boede nogle folk der, som var dyre for kommunen, som der Kl. 16:12 var nogle meget store udgifter forbundet med, og som sled meget på boligerne. Jeg tror, vi skal passe på med at sammenlægge så mange små boliger, som der nogle gange bliver sammenlagt. Men jeg har Meddelelser fra formanden f.eks. været i Hirtshals, og der har de boligområder, hvor de ikke kan leje en fjerdedel af boligerne ud, og der eller i andre mindre byer Den fg. formand (Bent Bøgsted): vil det jo give mening at lave sammenlægninger, hvis det er det, der Der er ikke mere at foretage i dette møde. ligesom får det til at gå op. Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 5. novem‐ Men når det handler om vores største byer, hvor der er en kæmpe ber 2020, kl. 10.00. efterspørgsel efter boliger til en lav husleje, så mener jeg, det er Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem‐ bagvendt, at vi samtidig lukker små lejligheder, og det tror jeg også meside. at ordføreren er enig i. Så er det lavet på den måde, at det er fra Mødet er hævet. (Kl. 16:12). ministeriets side – nu er det ikke mig personligt, men den til enhver tid siddende boligminister – der skal gives den konkrete tilladelse til det. Kl. 16:10

Den fg. formand (Bent Bøgsted): Fru Heidi Bank. Kl. 16:10

Heidi Bank (V): Kunne det ikke være en idé, at man ligesom fik afgrænset, hvilke kommuner det er man har særlig fokus på, for ikke at lægge et unødigt bureaukrati ned over f.eks. de mindre kommuner, som skal have lidt lettere adgang at gøre det her, fordi de ikke har de samme udfordringer i forhold til mangel på små boliger? Kl. 16:11

Den fg. formand (Bent Bøgsted): Ministeren. Kl. 16:11

Boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Jo, det kan sagtens være, at det er en bedre måde at gøre det på. Det synes jeg vi skal prøve at tage en drøftelse af. Men det er jo meget forskelligartet, i hvilke kommuner det giver mening. En by som Nakskov har 13.000 indbyggere – det er jo ikke nogen landsby; det er jo en halvvoksen købstad – og der har man alligevel måttet nedrive og sammenlægge en masse boliger, fordi der er en mindre efterspørgsel efter boliger, end hvad der er af boliger. Så på den måde tror jeg, det er vigtigt, at man ikke sætter nogle alt for skarpe grænser op, for der kan være tilfælde, hvor det er også nogle store halvstore byer, som har behov for at tilpasse deres mængde af almene boliger. Men lad os endelig tage en drøftelse af, hvordan det kan gøres på den bedst mulige måde. Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, at vi hol‐ der fast i, at man ude i de små samfund, hvor der måske af historiske årsager eller af andre grunde er blevet bygget mange almene boliger,