Ukiumoortumik Nalunaarut Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 1 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 DK-3900 Nuuk Tlf (+299) 32 10 95 Fax (+299) 32 59 57 E-post [email protected] www.natur.gl

Allaaserinera, aaqqissornera ilusilersorneralu / Tekst, redigering og layout Kirsten Rydahl

Kalaallisuunngortitsisoq / Grønlandsk oversættelse Aage Lennert

Assileqqinnera naqinneralu / Repro og tryk Oddi, Reykjavik, Island

Amerlassusii / 1. Oplag 1.000

ISBN 87-90024-61-3 5.

ISSN 1397-6109 4. 2.

3. 6.

Tunua Saqqaa Bagsiden Forsiden

1. Pinngortitaleriffik Inglefield Land-imi Biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen 4. Marsi qaammat Ilulissat talittarfiani tuttunik arfinilinnik pisaqarnissamut var i Niaqornaarsuk for at indsamle qaleraleerniartut. akuerisaavoq ilisimatuussutsikkut prøver fra fangsten af grønlandssæl og Indhandling af hellefisk i havnen i misissugassanik. Tuttu uani netside. Senere fik hun en aftale med Ilulissat i marts måned. uuttorneqarpoq. Hans Jeremiassen, som fremover indsamler prøver fra fangsten i bygden. Ass./Foto: Claus S. Simonsen Pinngortitaleriffik fik tilladelse til at nedlægge seks rensdyr i Inglefield Ass./Foto: Sofie Ruth Jeremiassen 5. Flemming Ravn Merkel miteq Land til videnskabelige undersøgelser. Upernarvimmi pisaq misissorpaa. Her bliver et af rensdyrene vejet. 3. Christian Nuunu Rosing-ip aataaliaa ujaqqamit 17,5 tons-iusumit qiperu- Flemming Ravn Merkel undersøger en Ass./Foto: Arild Landa gaavoq. Aataaq maanna taamaallaat almindelig edderfugl fanget i 11 tons-iuvoq. Upernavik. 2. Biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen Niaqornaarsummiippoq aataat natsiillu Christian Nuunu Rosings grøn- Ass./Foto: Anders Mosbeck pisat misiligutissaannik katersilluni. landssæl var gemt i en 17,5 tons tung Kingorna Hans Jeremiassen siunissami diabas. Sælen vejer nu kun 11 tons. 6. 1998-ip aasaani Adolf Jensen nunaqarfimmi pisanit misiligutissanik Uummannap Kangerluani. Ass./Foto: Kirsten Rydahl katersisussatut isumaqatigiissuteqar- Adolf Jensen i fjorden ved figaa. Uummannaq sommeren 1998. Ass./Foto: Kirsten Rydahl

2 / Årsberetning 1999 Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 3 Indhold

Pinngortitaleriffik - 5 år 6 Det åbne land 38 Sælen 10 Forskerfaciliteter 12 Pinngortitaleriffiks rammer 40 Organisation 40 Pinngortitaleriffiks formål Finansiering 42 og arbejdsopgaver 14 Samarbejdsaftaler 42 Arbejdsopgaver 16 Nationalt samarbejde 44 Internationalt samarbejde 44 Forskning og undersøgelser 18 Skibe 46 Afdelingen for fisk & rejer 18 Personale 46 Offentlige møder om hellefisk i Jubilæum 46 Ilulissat og Uummannaq 20 Nekrolog 46 Rekruttering af fisk og rejer ved Seniorevaluering 48 Vestgrønland 20 Uddannelse 48 Fjordprojektet (krabber og rejer) 22 Oplysninger fra indhandling af Aktiviteter i 1999 52 krabber 22 Internationale møder 52 Mere effektive undersøgelser af Nationale møder 54 reje- og fiskebestande 24 Feltarbejde 56 Udgivelser 57 Afdelingen for pattedyr & fugle 26 Anden formidling 59 Hvalros på Sandøen 28 Gæster 61 Flytælling af fugle og havpattedyr ved Vestgrønland 28 Ordliste 62 Mærkning/genfangst af isbjørne mellem Canada og Grønland 30 Naturbeskyttelse i Grønland 30 Undersøgelsesprogram for rensdyr og moskus 30 Tælling af rensdyr i Inglefield Land 32 Helikoptertælling af hvidhvaler ved Kullorsuaq 32 Satellitsendere på klapmyds 34 Satellitsendere på kongeedderfugle 34

Informationssekretariatet 36 Pitu 36 Pinngortitaleriffik på internettet 36 GU-dage 36 Inddragelse af lokal viden i Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde 38

4 / Årsberetning 1999 Ujarliutit

Pinngortitaleriffik – ukiuni Meqqit qingallit nassitsissusiler- 35 tallimani 7 sorneri Puisi 11 Ilisimatuunut inissiat 13 Paasissutissiisarfik 37 Pitu 37 Pinngortitaleriffiup siunertai Pinngortitaleriffik internet-ikkut 37 suliaalu 15 GU-nut pulaarnerit 39 Suliassaqarfii 17 Pinngortitaleriffiup ilisimatuussutsikkut suliaani sumiiffinni ilisima- Ilisimatusarneq misissuisarnerlu 19 sanik pissarsiornerit 39 Aalisakkanut raajanullu Nuna ammasoq 39 immikkoortortaq 19 Ilulissani Uummannamilu qale- Pinngortitaleriffiup atugarisai 41 rallit pillugit tamanut ataatsimii- Ingerlatsineq 41 sitsinerit 21 Aningaasalersorneqarnera 41 Kalaallit Nunaata Kitaani aalisak- Suleqatigiinnissamik isumaqa- kat raajallu amerliartornerat 23 tigiissutit 43 Kangerlunni suliat (saattuat Naalagaaffeeqatigiinnermi raajallu) 23 suleqatigiinneq 45 Saattuat tunisaanerannit paasis- Nunat tamat suleqatigineri 45 sutissat 25 Umiarsuit 47 Raajaqarneranik aalisagaqarnera- Sulisoqarneq 47 nillu pitsaanerusumik misissui- Nalliuttorsiorneq 47 sarnerit 25 Eqqaaniaaneq 47 Ilisimatuunik naliliineq 47 Miluumasunut timmissanullu immik- Ilinniartitaaneq 49 koortortaq 27 Sandøen-imi aarrit 29 1999-imi suliarisat 52 Kitaani timmissanik miluumasu- Nunat tamalaat akornanni nillu timmisartumit kisitsinerit 29 ataatsimiinnerit 52 Canadap Nunattalu akornani Asimi sulineq 54 nannunik nalunaaqutsersuineq/ Suliaqarfiit 56 pisarisat 31 Saqqummersitat 57 Kalaallit Nunaanni pinngortitap Paasissutissiissutit allat 59 innarlitsaalinera 33 Qaaqqusat 61 Tuttunik umimmannillu kisitsinissat 33 Oqaatsit isumaat 62 Inglefield Land-imi tuttunik kisitsineq 33 Kullorsuup eqqaani helikopterimit qilalukkanik kisitsinerit 35 Natsersuit nassitsissusersorneri 35

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 5 Pinngortitaleriffik 5 år

Med udgangen af 1999 fyldte Pinngortitaleriffik, tægter. Instituttets omsætning er fra 1995 til 1999 Grønlands Naturinstitut 5 år, og det er derfor steget med 25%. passende at kaste et blik tilbage på udviklingen. Den 1. april 1996 afsluttede Pinngortitaleriffik hjemtagningen af det tidligere Grønlands Fiske- I løbet af de første 5 år har instituttet gennem- riundersøgelser, og kontoret i København blev gået lidt af en revolution hvad angår lokaler og lukket. Instituttet har i en overgangsfase valgt laboratoriefaciliteter. I starten havde instituttet at beholde enkelte medarbejdere i København. kontorlokaler på Prinsessevej. Herfra flyttedes Det sker for at bibeholde kontinuiteten og det først til større lokaler i det tidligere Hotel Grøn- faglige niveau i instituttets arbejde. land og efter kort tid videre til lokaler i Hjemme- styrets centraladministration. I februar 1998 Pinngortitaleriffik ansatte mange nye medarbej- kunne instituttet så endelig flytte ind i sit eget dere i forbindelse med hjemtagningen, hvilket hus, der er indrettet med de nødvendige facili- betød et markant fald i den gennemsnitlige an- teter i relation til instituttets arbejdsopgaver. ciennitet blandt instituttets medarbejdere. Insti- Frustrationerne over manglen på ordentlige tutioner i Grønland oplever ofte generelt proble- laboratoriefaciliteter og de gentagne flytninger mer med at rekruttere og fastholde medarbejde- er nu afløst af stor glæde over en fast adresse på re. Pinngortitaleriffik har også disse problemer, nogle flotte og funktionelle faciliteter, som de og de har i særlig grad været mærkbare i admi- fleste vil misunde instituttets medarbejdere. nistrationsafdelingen. Der er dog i de seneste år sket en positiv udvikling i ancienniteten, og den På samme tid er instituttets bevillinger øget, især gennemsnitlige anciennitet i instituttets faglige de eksterne bevillinger og ekstraordinære ind- afdelinger er høj sammenlignet med andre ar-

50 Immikkut aningaasaliissutit + immikkut isertitat 40 Eksterne bevillinger + ekstraordinære indtægter 30 Aningaasanut inatsisitigut (immikkut) Mio. kr. 20 Finanslovsbevilling (særlig)

10 Aningaasanut inatsisitigut (tunngaviusumik)

0 Finanslovsbevilling (basis) 1995 1996 1997 1998 1999 År Iluseq 1. Pinngortitaleriffiup aningaasaqarnera. Figur 1. Pinngortitaleriffiks finansiering.

6 / Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffik ukiuni tallimani

1999-ip naanerani Pinngortitaleriffik tallimanik kusanarluinnartut pigilernerisigut suliffeqar- ukioqalerpoq, ineriartorneratalu kingumut qi- fiup sulisui amerlanernit usorineqarsinnaaler- viarnissaanut tamanna tulluarpoq. lutik.

Ukiut tallimat siulliit ingerlaneranni suliffeqar- Tamatuma nalaani suliffeqarfimmut aningaa- fik initigut misissueqqissaariffitsigullu mumi- saliissutigineqartartut amerliartorput, pingaar- ngaatsialaarsimaqaaq. Aallaqqaammut suliffe- tumik avataanit aningaasaliissutit immikkullu qarfik Prinsessevej-imi allaffeqarfeqarpoq. Tas- isertitsissutaasartut amerlillutik. Suliffeqarfiup sanngaannit ininut anginerumaanut Hotel 1995-imit 1999-imut kaaviiaartitai 25%-imik Grønland-iusimasumut nuuppoq, kingusinne- amerlisimapput. rulaartukkullu Namminersornerullutik Oqar- tussat allaffissornikkut aqutsisoqarfianut nuul- Ulloq 1. april 1996 Kalaallit Nunaanni Aalisak- luni. 1998-imi februarimi suliffeqarfik nammi- kanik Misissuiffiusimasup suliarisai Pinngor- neq illorisaminut kiisami nuussinnaanngor- titaleriffiup tamakkiisumik ingerlatilerpai, Kø- poq, suliffeqarfiup suliassaanut tunngasunut benhavnimilu allaffeqarfik matuneqarluni. tulluulluinnartunik atortulersukkamik. Misis- Ikaarsaariarnerup nalaani Københavnimi su- sueqqissaarinissanut tunngasunik pitsaasunik lisut ataasiakkaat sulisoriinnarneqarput. Tama- atortorissaaruteqannginnerup erloqinarnera tumunnga pissutaavoq suliffeqarfiup suliaasa nuuttaqattaarnerpassuillu maanna nammineq allanngujaannissaat suliaqarfinnilu piginnaa- aalajangersimasumik inissaqanermik nuan- saqarfiit ingerlaannarnissaat atatiinnarniarlu- naarutaasumik taarserneqarpoq, init atortullu git.

20 Antal

10 Københavnimi I København

Nuummi

0 I Nuuk 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År Iluseq 2. Pinngortitaleriffimmi januarip aallaqqaataani aalajangersimasumik atorfillit Figur 2. Antallet af fastansatte ved Pinngortitaleriffik pr. 1. januar. Jakob Rohde

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 7 bejdspladser i Grønland med en stor andel af okser, vegetation, biologisk mangfoldighed og akademikere. beskyttelse af følsomme naturområder.

På samme tid er antallet af medarbejdere med Samtidig har Pinngortitaleriffik øget indsatsen formelle kvalifikationer på Ph.D.-niveau i de to på formidlingsområdet væsentligt. Fra hoved- faglige afdelinger steget fra 1 (5%) i 1995 til 10 sageligt at dreje sig om udarbejdelse af årsrap- (50%) i 1999. port og tekniske rapporter omfatter instituttets formidling nu bl.a. det husstandsomdelte blad Fagligt beskæftigede det tidligere Grønlands ”Pitu”, en aktiv hjemmeside på internettet, of- Fiskeriundersøgelser sig udelukkende med fisk, fentlige møder og foredrag, samt en meget bety- rejer og havpattedyr. Bevillingerne til Pinngor- delig mediekontakt. titaleriffik er øget, og i den forbindelse er instituttets arbejdsopgaver udvidet betydeligt, så de Pinngortitaleriffiks placering i Grønland, øget nu også omfatter havfugle, rensdyr, moskus- fokus på formidling samt den smukke og mar- kante bygning har gjort, at instituttet er blevet en både integreret og meget synlig del af sam- 60 fundet. Synligheden og et godt fagligt niveau

50 har også haft en signalværdi uden for Grøn- land. Det ses bl.a. af de øgede eksterne bevillin- 40 ger til videnskabelige projekter, der hovedsage- lig kommer fra Danmark og det øvrige Norden. 30 Antal

0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År

Iluseq 3. Pinngortitaleriffimmi sulisut ilinniagartuut A Sulisut amerlassusaat januarip aallaqqaataani agguaqatigiissillugu Antal medarbejdere misilittagartussusiat. Agguaqatigiissillugu misilittagartuneq Figur 3. Gennemsnitlig anciennitet for akademisk qaammatinngorlugu uddannede medarbejdere ved Pinngorti- taleriffik pr. 1. januar. Gennemsnitlig anciennitet i måneder

50 40

40 30

30 20 Antal Antal 20

10 10

0 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År År Iluseq 4. Pinngortitaleriffimmi sulisut teknikerit Iluseq 5. Pinngortitaleriffimmi allaffeqarfimmi sulisut januarip aallaqqaataani agguaqatigiissillugu EDB-lerisullu januarip aallaqqaataani misilittagartussusiat. agguaqatigiissillugu misilittagartussusiat. Figur 4. Gennemsnitlig anciennitet for teknisk Figur 5. Gennemsnitlig anciennitet for administrative uddannede medarbejdere ved Pinngorti- medarbejdere og EDB-medarbejdere ved taleriffik pr. 1. januar. Pinngortitaleriffik pr. 1. januar.

8 / Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffiup Nunatsinnut nuunneqar- feqarfiup inuiaqatigiinni ilaalersimaneranut nerani sulisut nutaarpassuit atorfinitsinneqar- akulerulluarlunilu malunnaateqarluartoq. Ma- put, tamatumalu nassataraa suliffeqarfiup su- lunnaateqarneq kiisalu suliaqarfinni piginnaa- lisuisa akornanni ukiorpaalunni misilittagar- saqarluarneq aamma Kalaallit Nunaata avataa- tussutsip agguaqatigiissullugu malunnangaar- ni ilisimaneqalerfiupput iluatinnaatillit. Tam- tumik apparnera. Kalaallit Nunaanni suliffe- anna ilaatigut uppernarsaatissaqarpoq ilisima- qarfiit ataatsimut isigalugit sulisussarsiortar- tusarnikkut suliassanut avataanit aningaasa- neq sulisullu atorfeqartiinnarnissaat ajornartor- liissutit amerlinerisigut, amerlanerit Danmark- siutigisarpaat. Pinngortitaleriffik tamakkunin- imit Nunanillu Avannarlernit allanit aningaa- ngassaaq aamma ajornartorsiuteqarpoq, taman- saliissutaallutik. nalu pingaartumik allaffissornikkut aqutsiso- qarfimmi immikkut malunnarsimalluni. Misilit- tagartussuserli ukiuni kingullerni ilorraap tungaanut aallarpoq, suliffeqarfiulli suliaqarfiit immikkoortortaani misilittagartussuseq agguaqatigiissillugu Kalaallit Nunaanni suliffeqar- finnut allanut sanilliullugu qaffasippoq, ilin- niagartuunik amerlasuunik peqarlualersimal- luni.

Tamatuma nalaani immikkoortortani marlunni sulisut Ph.D.-tut piginnaasallit 1995-imi ataat- simiit (5%) 1999-imi qulinut (50%) amerleriar- put.

Kalaallit Nunaanni Aalisakkanik Misissuiso- qarfiusimasup suliaqarfitsigut aalisakkat, raajat miluumasullu imarmiut taamaallaat sammivai. Ivalo Egede Pinngortitalerfimmut aningaasaliissutit amer- Biologassistent Lars Heilmann aamma lipput, tamatumunngalu ingiaqatigitillugu su- immikkoortortami pisortaq Helle Siegstad liffeqarfiup suliarisartagai amerlingaatsiarput, laboratoriami. ullumikkullu ilaatigut timmissat imarmiut, tut- Biologassistent Lars Heilmann og afdelingschef Helle tut, umimmaat, naasut, uumassusillit assigiin- Siegstad i laboratoriet ngitsuunerat kiisalu pinngortitami innarliasut allanngutsaaliornissaat ilanngullugit suliarisa- lerlugit. Pinngortitaleriffimmulli pingaarnersaavoq, uki- Taamatuttaaq Pinngortitaleriffiup ilisimasanik ut ingerlanerini aalisartunik, piniartunik alla- siammerterinini annertusingaatsiarpaa. Ukiu- nillu Kalaallit Nunaata pinngortitaanik atui- moortumik nalunaarusiat suleriaatsinillu na- sunik suleqateqarnerup annertusinera pitsan- lunaarusiat suliarinerusaraluarsinnarlugit ul- ngorneralu. Tamakku saniatigut suliffeqarfiup lumikkut suliffeqarfiup ilaatigut naqitaq illu- inassutigisartagaanik atuisunut attaveqarneq nut tamanut agguaattagaq ”Pitu” saqqummer- qaninnerulerpoq. Tamanna suliffeqarfiup su- sittalerpaa, qarasaasiakkut paasissutissiiffik liaanut attuumassuteqarnerulersitsivoq paase- eqeersimaarluarfiusoq, tamanut ammasumik qatigiinnerulersitsilluni, suliffeqarfiup suliaasa ataatsimiititsisarnerit oqalugiartarnerillu, kiisa- ilorraap tungaanut ineriartornerannut pingaa- lu tusagassiuutinut attaveqartarneq annertooq. ruteqarluinnartuuvoq, suliffeqarfiullu inassuti- gisartagai inuiaqatigiinnit malinnaaffigineqar- Pinngortitaleriffiup Kalaallit Nunaanni inissi- nerulerput. simanera, ilisimasanik siammerterinerup aal- lunnerunera kiisalu illorsuaq kusanarluinnar- Ukiut kingulliunerusut ingerlanerini suliffeqar- toq inissisimalluartorlu pisooqataapput suliffiup pilersaarusiornerani tamani ilisimatuus-

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 9 Det vigtigste for Pinngortitaleriffik er imidler- tid, at instituttet gennem årene har fået et øget og forbedret samarbejde med fiskere, fangere og andre brugere af den grønlandske natur. Der- udover er kontakten til aftagerne af instituttets rådgivning blevet tættere. Dette medvirker til større relevans i instituttets arbejde og en øget gensidig forståelse, som er altafgørende for en positiv udvikling i instituttets arbejde og sam- fundets opfølgning på den rådgivning, instituttet leverer.

Gennem de seneste år har instituttet fokuseret mere på at inddrage lokal viden i alle dele af processen fra planlægning og udførelse til rapportering af de videnskabelige undersøgelser. Lokal viden indgår derved som en stadig sti- Flemming Ravn Merkel gende del af instituttets arbejde.

At Pinngortitaleriffik er blevet mere synligt i samfundet vil forhåbentlig medvirke til, at flere grønlandske studerende søger ind på biologi- lejligheder og værelser til gæsteforskere og stu- studiet. Dette vil på sigt få stor betydning både derende, og det vil blive et betydeligt aktiv i den for Grønland og for Pinngortitaleriffik. I den for- videre udvikling af instituttet. Både instituttets bindelse vil instituttet fra 2000 indgå i et tvær- hovedbygning og de nye forskerfaciliteter er fagligt initiativ omkring en ”forskerskole”. Et af fuldt finansieret af Aage V. Jensens Fonde. målene med forskerskolen er at øge interessen for uddannelse indenfor den naturvidenskabelige forskning. Fra 2000 vil Pinngortitaleriffik Klaus Nygaard endvidere råde over forskerfaciliteter i form af Direktør

Sælen

I slutningen af august måned blev ”Sælen” - en skulptur af en sortside, der soler sig på isen - afsløret ved Pinngortitaleriffik. Kunstneren bag skulpturen er Christian ”Nuuno” Rosing, som har forvandlet en 17,5 tons tung diabas til en smuk skulptur på ”bare” 11 tons. Det har taget 4-5 måneder at lave skulpturen, og mange har siden indvielsen lagt turen omkring Pinngor- titaleriffik for at se ”Sælen”.

Christian Nuuno Rosing Nuummi Aqqaluks Pladsimi ujaqqamik qiperuilluni ulapittoq. Christian Nuuno Rosing på Aqqaluks Plads i Nuuk under det hårde arbejde med at forme stenen. AnnDorte Burmeister

10 / Årsberetning 1999 Biologit Upernavimmi miternik qingalinnik nasittut. Biologerne spejder efter kongeedderfugle i Upernavik.

nanngitsumik kalaallit ilinniartut uumasuleri- nermik ilinniarnissaminnut kajungeraluttuin- narnissaannik kinguneqarluarsinnaavoq. Tam- anna piffissaq siusinnerusoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaannut Pinngortitaleriffimmullu pingaruteqarluinnalertussaavoq. Tamatumun- nga atatillugu suliffeqarfik ukioq 2000 aallarnerfigalugu suliaqarfiit akimorlugit ”ilisimatusarnermik atuarfik”-mut tunngasunut suliniu- tinut peqataassaaq. Ilisimatusarnermik atuar- fiup siunertaasa ilagaat ilisimatuussutsikkut pinngortitamut tunngasunik ilisimatusarnermik ilinniagaqarnissap soqutiginarnerulersin- nissaata anguniarnissaa. Ukioq 2000-imit Pin- ngortitaleriffik ilisimatuunut immikkut tikisita- nut ilinniartunullu inissianik ineeqqanillu pe- sutsikkullu misissuinerit nalunaarusiortarne- qalissaaq, suliffeqarfiullu ineriartorteqqinnera- rini sulinermut atatillugu sumiiffikkaani ilisi- nut iluaqutaassaaq annertooq. Suliffeqarfiup il- masat ilanngussortarneri aallunneqarnerujar- lorsuartaa ilisimatuunullu inissiat ineeqqallu tuinnarput. Taamaalilluni sumiiffikkaani ilisi- tamakkiisumik Aage V. Jensens Fonde-it ani- masat suliffeqarfiup sulineranut ingerlaavartu- ngaasalersorneqarput. mik ilaanerujartuinnarput.

Pinngortitaleriffiup inuiaqatigiinni erseqqarin- Klaus Nygaard nerusumik ilaaleraluttuinnarneranut qular- Pisortaaneq

Puisi

Augusti qaammat naasoq ”Puisi” – aataaq uut- tuusoq qiperugaq – Pinngortitaleriffiup silataa- ni uleerneqarpoq. Qiperuisoq tassaavoq Chri- stian ”Nuuno” Rosing, ujarassuaq 17,5 tons- inik oqimaatsigisoq kusanarluinnartunngor- lugu qiperorpaa 11 tons-”iinnanngortillugu”. Qaammatit 4-5-it ingerlanerini qiperorpaa, uleerneqarneratalu kingorna inuppassuit Pin- ngortitaleriffik ornittarpaat ”Puisi” takuniarlugu.

Aage V. Jensens Fonde-t qiperugaq Christian Kirsten Rydahl ”Nuuno” Rosing-imit inniminneerpaat Pin- Qiperugaq kusanartoq Pinngortitaleriffiup isaariaata ngortitaleriffimmullu tunniullugu. eqqaani. Den smukke skulptur ved Pinngoritaleriffiks hovedindgang.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 11 Det er Aage V. Jensens Fonde, som har bestilt Forskerfaciliteter skulpturen hos Christian ”Nuuno” Rosing og foræret den til Pinngortitaleriffik. Den 4. maj igangsatte Landsstyremedlem for Miljø og Natur, Alfred Jakobsen byggeriet af en ny bygning, der skal rumme Pinngortitaleriffiks nye forskerfaciliteter. Bygningen forventes at stå færdig i begyndelsen af november 2000, og vil forbedre instituttets muligheder for at tiltrække gæsteforskere inden for instituttets arbejdsom- råde gennem kortere eller længere perioder. End- videre er det tanken, at bygningen skal huse forskere, der udfører anden forskning i tilknytning til instituttet.

Byggeriet er fuldt finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Den nye bygning vil fremstå som en lille kopi af Naturinstituttet og bliver på 850 m² for- delt på to etager. Bygningen rummer bl.a. 5 lejligheder samt 8 værelser/kontorer med dertil hørende fællesrum. Endvidere rummer huset et større multirum til undervisnings- og konferen- cebrug samt en garage.

Huset er tegnet og projekteret i samarbejde mellem arkitektfirmaet KHR A/S og ingeniørfirmaet NIRAS A/S. Permagreen har totalentreprisen på byggeriet, og Tegnestuen Nuuk A/S fører byggefagligt tilsyn. Bygherrerådgiver er Green- Kirsten Rydahl land Resources A/S. Naalakkersuisunut ilaasortaq Alfred Jakobsen aamma Niels Skov, Aage V. Jensens Fonde-meersoq Pinngor- titaleriffimmut atasumik ilisimatuunut sanaartugassap aallartinnerani qaartitereqqaarnermi. Illorsuaq november 2000 naammassissangatinneqarpoq. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen og Niels Skov fra Aage V. Jensens Fonde ved den første udsprængning til de nye forskerfaciliteter i tilknytning til Pinngortita- leriffik. Byggeriet forventes at stå færdig november 2000.

12 / Årsberetning 1999 Ilisimatuunut inissiat

Ulloq 4. maj Avatangiisinut Pinngortitamullu naalakkersuisup Alfred Jakobsen-ip nutaamik illorsualiorneq aallarnertippaa, Pinngortitale- riffiup ilisimatuunut inissiassaannut nutaanut atorneqartussaq. Illorsuaq novembarimi 2000- imi naammassissangatinneqarpoq, suliffeqarfiullu ilisimatuut avataanit immikkut tikisitta- gaasa kajungernerulernissaannut periarfissa- qalissaaq, suliffeqarfiup suliaqarfiini piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit ilisi- matusariartortartut eqqarsaatigalugit. Eqqar- saatigineqarportaaq ilisimatuut suliffeqarfimmut attuumassuteqartunik allanik ilisimatusartut illorsuarmi inissaqartittarnissaat.

Illorsuaq aningaasaateqarfimmit Aage V. Jen- sens Fonde-mit tamakkiisumik aningaasaler- sorneqarpoq. Illorsuup nutaap Pinngortitalerif- fik millisillugu assigissavaa, marlunnik qule- Jakob Rohde riiulluni 850 m²-iussaaq. Ilaatigut illorsuarmiis- sapput inissiat tallimat kiisalu ineeqqat/allaffiit Alfred Jakobsenip, Avatangiisinut Pinngortitamullu arfineq pingasut ininillu ataatsimoortarfinnik Naalakkersuisoq, attataasannguaq toorlugu Pinngor- peqassalluni. Illorsuarmissaaq immikkut iner- titaleriffiup avannamut kangiani puisimik minnermik suaqassaaq ilinniartitsinernut ataatsimiinner- sanaartorneq aallarnerpaa. Biologit aqqusaartut, ilisimatuut immikkut tikisitat allallu Pinngortitaleriffimmut nullu atorneqarsinnaasumik kiisalu biilinut suliamikkut attuumassuteqartut unnuiffigisartagassaat. isertitsiveqassalluni. Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø og Natur, startede med et tryk på knappen byggeriet af en Illorsuaq illussanik titartaasartunit KHR A/S- mindre sæl nordøst for Pinngortitaleriffik. Huset skal imit aamma ingeniørfirmaet NIRAS A/S-imit anvendes til indkvartering af biologer på gennemrejse, gæsteforskere og andre, der har faglig tilknytning til titartarneqarlunilu suleqatigiissutigineqarpoq. Pinngortitaleriffik. Permagreen-ip sanaartorneq tamakkiisumik ingerlappaa kiisalu Tegnestuen Nuuk A/S sanaartornermik nakkutilliisuulluni. Greenland Resources A/S sanaartortitsisumut siunnersor- taavoq.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 13 Pinngortitaleriffiks formål og arbejdsopgaver

Pinngortitaleriffik er Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning. Instituttet skal opbygge viden om de levende ressourcer i og omkring Grønland. Denne viden skal primært anvendes som grundlag for instituttets rådgivning til Grønlands Hjemmestyre, der ønsker at sikre en bæredygtig udnyttelse af landets levende ressourcer, samt til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.

Pinngortitaleriffik indsamler, bearbejder og vur- derer biologiske og fangstmæssige oplysninger om de levende ressourcer i Grønland. Arbejdet er koncentreret om de arter, der har økonomisk, samfundsmæssig og/eller kulturel betydning for landet. Pinngortitaleriffik forsker tillige i en række enkeltarter – både fisk, havpattedyr, landpattedyr, fugle og vegetation for at opnå et bedre grundlag for rådgivningen i forbindelse med udnyttelsen af de arter, der er af betydning for Grønland. Pinngortitaleriffik deltager også ak-

tivt i undersøgelser af mere komplekse proces- Kirsten Rydahl ser og økologiske sammenhænge i naturen. Det Biologit misissuinerini pilersaarusiornermi suliarinnin- er bl.a. med til at øge den viden, instituttet har nermilu aalisartut piniartullu Pinngortitaleriffiup sule- om samspillet mellem de enkelte arter. Endelig qatigisarpai. Marsi qaammat ulluni marlunni ataatsimiinnermi immikkut ilisimasallit oqallisigaat, biologit deltager instituttet i arbejdet med udvikling af sulinerminni sumiiffinni ilisimasat qanoq ilisukkut nye og bedre redskaber og metoder inden for ajornaannermik katersisinnaallutillu atuisinnaasut. fiskeriet. Assimi takuneqarsinnaapput Adam Dahl, Nikolaj Heinrich aamma Ivalo Egede. Pinngortitaleriffik kan betragtes som en sektor- Pinngortitaleriffik samarbejder med fiskere og fangere i forbindelse med planlægning og udførelse af biolo- forskningsinstitution. Det betyder, at instituttet giske undersøgelser. På et 2-dages møde i marts må- arbejder med problemstillinger ud fra samfun- ned drøftede en række eksperter, hvordan biologerne dets behov og ikke ud fra de interesser, den enkel- bedst muligt kan indsamle og anvende lokal viden i arbejdet. På billedet ses Adam Dahl, Nikolaj Heinrich te forsker har. Forskningen følger således ud- og Ivalo Egede. viklingen inden for fisker- og fangererhvervet og ændringer i den generelle udnyttelse af den grønlandske natur.

Pinngortitaleriffik rådgiver Grønlands Hjemme- dels gennem en række internationale organer, styre, kommuner og andre i forbindelse med for- hvor Grønland er repræsenteret. Pinngortitale- valtning og udnyttelse af de levende ressourcer. riffik repræsenterer desuden Grønland i forbin- Rådgivningen sker dels direkte til Landsstyret delse med en række internationale forpligtelser,

14 / Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffiup siunertai suliaalu

Pinngortitaleriffik Namminersornerullutik inuussutissarsiutit iluini ineriartorneq malin- Oqartussat pinngortitami ilisimatusarnermut naaffigaa kiisalu Kalaallit Nunaanni pinngor- qitiusutut suliffeqarfiutigaa. Kalaallit Nunaanni titap atorneqarnera ataatsimut isigalugu. Kalaallit Nunaata eqqaani pisuussutit uumassusillit ilisimaneqarnerannik inerisaasuuvoq. Pinngortitaleriffiup Namminersornerullutik Ilisimasat tamakku Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit allallu pisuussutit uu- Oqartussanut siunnersuisarnermut tunngavis- massusillit nakkutiginerini atorneqarnerinilu satut atorneqarnerusassapput, nunap pisuus- siunnersortarpai. Siunnersuineq ilaatigut toq- sutaanik uumassusilinnik nungusaataanngit- qaannartumik Naalakkersuisunut saaffiginnis- sumik atuinissaq kiisalu pinngortitap innarlit- sutigineqartarpoq kiisalu nunat tamat kattuffii saalinissaa uumassusillillu amerliartortarnerat Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisai arlallit aq- kissaatigimmassuk. qutigalugit. Pinngortitaleriffik nunat tamat akornanni arlalitsigut ilisimatusarnerup iluani pi- Kalaallit Nunaanni pisuussutit uumassusillit sussaaffinni Kalaallit Nunaannut sinniisuu- pillugit paasissutissanik Pinngortitaleriffik ka- voq. tersisarpoq, suliarinnittarluni uumasullu pi- niakkallu nalilersortarlugit. Sulinermi pineqar- Suliffeqarfik ilisimatusarnermini paasisaminik nerupput uumasut aningaasarsiornikkut, inui- tamanut saqqummiussinissaminut pisussaaf- aqatigiinnut aamma/imaluunniit kultureqar- feqarpoq. Taamatullu avatangiisinut, pinngor- nikkut nunamut pingaaruteqartut. Pinngortita- titamut ilisimatusarnikkullu apeqqutit pillugit leriffiup uumasut ataasiakkaat arlallit ilisima- suliffeqarfiup suliaqarfiisa iluini tamanut ilisi- tusarfigai – aalisakkat, uumasut miluumasut matitsisartussaavoq. imarmiut, uumasut miluumasut nunamiittut, timmissat naasullu, uumasut Kalaallit Nunaan- nut pingaarutillit pininiarneqarnerannut atatillugu pitsaanerusumik inassuteqartarnissaq Appat piniarneqarnissaanni Pinngortitaleriffiup tunngavissiniarlugu. Taamatuttaaq Pinngorti- Naalakkersuisut inassuteqarfigisarpai. taleriffiup pinngortitami ingerlaatsit assigiin- Pinngortitaleriffik rådgiver Grønlands Landsstyre om udnyttelsen af lomvier. nginnerusut misissueqataaffigai. Tamakku suliffeqarfiup uumasut ataasiakkaat akornanni ataqatigiinnerisa ilisimaneqarnerinik annertu- saaqataapput. Kiisalu suliffeqarfik aalisarnerup iluani atortunik periutsinillu nutaanik pit- saanernillu inerisaanermut peqataavoq.

Pinngortitaleriffik nuna tamakkerlugu ilisima- tusarfittut isigineqarsinnaavoq. Tamanna isu- maqarpoq, suliffeqarfik inuiaqatigiit pisariaqar- titaat tunngavigalugit ajornartorsiutinik sam- misaqartartoq, ilisimatusartut ataasiakkaat so- qutigisaat tunngaviginagit. Taamaalilluni ilisi-

matusarnermi aalisarnermik piniarnermillu Flemming Ravn Merkel

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 15 som Grønland har inden for instituttets forsk- Forskningen foregår direkte ved biologiske un- ningsområder. dersøgelser (opmålinger af bestande, indsamling af prøver etc.) og indirekte gennem analy- Instituttet er forpligtet til at offentliggøre resul- ser af data fra fangst og indhandling. taterne af sin forskning. Endvidere skal instituttet oplyse offentligheden om miljø-, natur- og Pinngortitaleriffik indgår i et omfattende samar- forskningsspørgsmål inden for instituttets arbejde med andre forskningsinstitutioner både bejdsområder. nationalt og internationalt, og instituttets videnskabelige arbejde præsenteres i vid udstrækning Arbejdsopgaver i internationale organer. Instituttets videnskabelige arbejde er organiseret i to faglige afdelinger: Afdelingen for fisk og Pinngortitaleriffik har også en administrations- rejer og Afdelingen for pattedyr og fugle. Forsk- afdeling og et informationssekretariat. Admini- ningen rettes mod strationsafdelingen varetager alle praktiske opgaver vedrørende husets daglige drift og vedli- l ressourcevurdering (bestandsopmåling) geholdelse, økonomi, personale, kontorhold, l bestandsopdeling og –afgrænsning skibe, timeregistrering, kantine og reception. In- l enkelte arters reproduktions- og formationssekretariatet varetager interne og eks- populationsbiologi terne formidlingsopgaver og alle opgaver vedrø- l fødebiologi og artssammenspil rende instituttets EDB-system. l redskabsvurdering og –udvikling

Kigutaarnat. Blåbær. Arqaluartâ Rosing

16 / Årsberetning 1999 Ivalo Egede

Nuummi NAPP-mut ilaasortat biolog AnnDorte Burmeister saattuaqassusia pillugu ataatsimeeqatigaat. Medlemmer fra NAPP, Nuuk besøgte biolog AnnDorte Burmeister for at diskutere den lokale krabbebestand.

Suliassaqarfii Suliffeqarfiup ilisimatuussutsikkut suliai sulia- tuussutsikkut suliai nunat tamat naqitertitta- qarfinnut marlunnut immikkoortinneqarput. gaanni saqqummiunneqartarput. Aalisakkanut raajanullu Immikkoortortaq kiisalu Uumasunut miluumasunut timmissanullu Pinngortitaleriffik allaffissornikkut aqutsisoqar- Immikkoortortaq. Ilisimatusarnermi sammine- feqarpoq paasissutissiisarfeqarlunilu. Allaffis- qarput sornikkut aqutsisoqarfiup illorsuup ulluinnarni ingerlanneqarnerani aserfallatsaalineqarne- l pisuussutinik naliliineq (amerlassutsinik ranilu suliassat tamaasa isumagisarpai, ani- kisitsineq) ngaasaqarnera, sulisoqarneq, allaffissorneq, l pisuussutit immikkoortinneri umiarsuit, nal.ak. atuinernik nalunaarsuineq, sumiiffissinerilu nerisarfik saaffiginnittarfillu. Paasissutissiisar- l uumasut ataasiakkaat amerliartornerini fiup suliffiup iluani avammullu paasissutissa- pissutsit nik siammarterineq isumagaa kiisalu suliffeqar- l nerisaqarnerat ataasiakkaallu fiup EDB-kkut suleriaatsini suliassat tamaasa. ataqatigiinnerat l atortunik nalilersuineq inerisaanerlu

Ilisimatusarneq uumassusilinnik misissuinik- kut toqqaannartumik ingerlanneqarpoq (amerlassutsinik kisitsineq, misiligutinik katersuineq il.il.) kiisalu toqqaannanngitsumik pisanit tuni- sanillu misissueqqissaarinikkut.

Pinngortitaleriffik nunami maani nunallu tamat akornanni ilisimatusarfinnik allanik annertuu- mik suleqateqarpoq, suliffeqarfiullu ilisima-

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 17 Forskning og undersøgelser

Afdelingen for fisk & rejer

Afdelingen for fisk og rejer har til opgave at frem- fisk, laks, lodde og sild er blevet fulgt i mindre bringe det videnskabelige grundlag for institut- omfang. Instituttet har desuden indsamlet hy- tets rådgivning vedrørende udnyttelsen af fiske- drografiske data (oplysninger om havtempera- rimæssigt interessante arter samt at udarbejde tur, saltholdighed m.m.), og disse oplysninger rådgivningen. Arbejdet i afdelingen har været er bl.a. videregivet til internationale databaser koncentreret om forskning, undersøgelser og til brug for den internationale forskning. monitering (bestandsovervågning) vedrørende rejer, hellefisk, krabber og torsk. Arter som rød- Afdelingen gennemførte de årligt tilbageven- dende undersøgelser af rejer, hellefisk, krabber og torsk. Undersøgelserne foregår i faste områ- der ved Vestgrønland og gennemføres på samme tid hvert år. Dog foregår der undersøgelser af hellefisk ved både Øst- og Vestgrønland. Ved at undersøge bestandene på samme tid hvert år og sammenligne resultaterne med tidligere år er det muligt for instituttet at følge udviklingen i de enkelte bestande. Disse oplysninger indgår som en vigtig del af instituttets rådgivning til Landsstyret. Jo længere en årrække undersøgel- serne er gennemført over, desto bedre grundlag har instituttet for sin rådgivning.

Afdelingen udførte ligeledes en lang række andre opgaver som del af de daglige rutiner. Det drejer sig bl.a. om indtastning og analyse af oplysninger fra logbøger, aflæsning af alder på øresten fra hellefisk og torsk, måling af rejer indsamlet fra fiskeriet, undersøgelse af modnings- stadier hos æg og sæd fra hellefisk og krabber, analyse af fiskeristatistik, udarbejdelse af rapporter, mødedokumenter, videnskabelige artikler og rådgivning samt deltagelse i internatio-

Kunuk Kloster nale møder i videnskabelige fora. Derudover oparbejder og analyserer afdelingen til stadighed Aasat ukiullu tamaasa Upernavimmi, Uummannami Ilulissanilu qalerallit tunisat angissusii pillugit biologit ældre data. piniarnermillu nakkutilliisut paasissutissanik katersisarput. Uummannami piniarnermut nakkutilliisoq Efraim I afdelingen lægges vægt på at øge kontakten til Møller qaleralinnik uuttortaaqataavoq. hele fiskeriområdet for at øge samarbejdet og Hver vinter og sommer indsamler biologerne og jagt- udvekslingen af viden mellem fiskere, biologer, betjentene oplysninger om størrelsen på de hellefisk, der bliver indhandlet i Upernavik, Uummannaq, og fiskerikontrollører, jagt- og fiskeribetjente og in- Ilulissat. Jagtbetjent i Uummannaq Efraim Møller var teresseorganisationerne. Medarbejderne i afde- med til at måle hellefisk. lingen søger derfor at mødes med lokale fiskere,

18 / Årsberetning 1999 Ilisimatusarneq misissuisarnerlu

Aalisakkanut raajanullu immikkoortortaq

Aalisakkanut raajanullu immikkoortortap su- tulleriiaat amerlanerit ingerlanneqarnerini su- liassarai aalisarnermi aalisakkat soqutiginaa- liffeqarfik siunnersuinissaminut pitsaanerusu- teqarsinnaasut pillugit suliffeqarfiup inassuti- nik tunngavissaqartussaavoq. gisinnaasaatut tunngavissanik ilisimatuussutsikkut misissuinissaq kiisalu inassuteqartar- Immikkoortortaqarfittaaq ulluinnarni suliner- neq. Immikkoortortap raajat, qalerallit, saattuat minut atatillugu sulianik arlalippassuarnik saarulliillu pillugit ilisimatusarnerit, misissui- ingerlataqarpoq. Ilaatigut taaneqarsinnaapput nerit kisitsinerillu aallunneruai. Aalisakkat al- pisanik allattuiffinnit nalunaarusiat qarasaa- lat, soorlu suluppaakkat, kapisillit, ammassat siamut immiunneri misissoqqissaarnerilu, qale- ammassassuillu annikinnerusumik malinnaaf- rallit saarulliillu sissii najoqqutaralugit qanoq figineqarput. Tamakku saniatigut suliffeqarfik utoqqaatiginerinik nalilersuineq, aalisarnermi immamut tunngasunik misissugaqarpoq (kis- raajanik uuttortaaneq, qalerallit saattuallu su- sassuseq, tarajoqassuseq il.il.), paasissutissallu aasa perorsimanerinik anisuunillu misissuine- tamakku ilaatigut nunat tamat qarasaasiakkut rit, aalisarnermit naatsorsueqqissaarnernik mi- paasissutissiisarfiinut ingerlateqqinneqartar- sissueqqissaarinerit, nalunaarusiornerit, ataat- put, nunat tamat akornanni ilisimatusarnermut simiinnernit imaqarniliornerit, ilisimatuussut- atugassanngorlugit. sikkut allaaserinninnerit siunnesuinerillu kiisalu nunat tamat akornanni ilisimatuussutsik- Raajat, qalerallit, saattuat saarulliillu pillugit kut isumasioqatigiinnerni ataatsimeeqataane- ukiumoortumik misissuisarnerit immikkoortor- rit. Tamakku saniatigut paasissutissat pisoqaa- tap ingerlateqqippai. Misissuinerit Kalaallit nerusut immikkoortortap sammillugillu misis- Nunaata Kitaani sumiiffinni aalajangersima- soqqissaartarpai. suni ingerlanneqartarput, ukiullu tamaasa piffissaq taanna misissuiffiusarluni. Taamaattorli qalerallit Tunumi Kitaanilu misissuiffigineqar- put. Ukiut tamaasa piffissaq aalajangersimasoq nalliukkaangat misissuinerit ingerlanneqarnerini suliffeqarfik periarfissinneqartarpoq aalisa- gaqatigiit ataasiakkaat qanoq ingerlanersut ma- linnaaffigisinnaallugit. Paasissutissat tamakku Pinngortitaleriffiup Naalakkersuisunut siun- nersuinerani pingaarutilinnut ilaapput. Ukiut

Kapisillit Nuummi pisarineqarlutillu tunisaasut Pinngortitaleriffiup misissuiffigai. Qassinik ukioqar- nersut suminngaanneersuunersullu paasiniarlugit tattaat biologit atortarpaat. Pinngortitaleriffik indsamlede prøver fra de laks, der blev fanget og solgt i Nuuk. Fiskens skæl bruger biologerne til at finde ud af, hvor gammel fisken er, og hvor den stammer fra. Sofie Ruth Jeremiassen

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 19 når der er mulighed for det og diskuterer gerne Hvert år gennemfører afdelingen en lang række undersøgelsesmetoder, rådgivning og biologi- faglige aktiviteter, og nogle af dem er kort be- ske spørgsmål. Desuden deltager afdelingen i skrevet i det følgende. seminarer om fiskerispørgsmål og underviser på kurser for fiskerikontrollører og jagt- og fiske- Offentlige møder om hellefisk i ribetjente. Ilulissat og Uummannaq I marts måned tog medarbejdere fra Pinngorti- Afdelingen deltager i det internationale, viden- taleriffik til Ilulissat og Uummannaq for at drøfte skabelige samarbejde om forskning og rådgiv- spørgsmål om hellefisk med fiskere, kommunal-

Nauja Heiselberg ning. Samarbejdet foregår dels i forskellige in- politikere, interesseorganisationer og andre internationale organisationer, hvor Pinngortita- teresserede. Der blev holdt møder med kommu- Piffiit Pinngor- titaleriffiup leriffik deltager som repræsentant for Grønland nalbestyrelserne, de lokale KNAPP-afdelinger kinguppannik i de videnskabelige arbejdsgrupper og komiteer. og om aftenen var der arrangeret offentligt møde, 1999-imi misis- Derudover har afdelingen tætte faglige kontak- hvor alle interesserede var velkomne. Mange suiffiginikuusai. ter med forskere i bl.a. Norge, Canada, Færøer- synspunkter og spørgsmål kom frem på møder- Områder, hvor ne, Island, Tyskland og Danmark. Afdelingen ne både om rådgivningen, biologiske undersø- Pinngortitaleriffik har foretaget for fisk og rejer er repræsenteret i følgende inter- gelser og lokale forhold. Deltagerne i diskussio- undersøgelser af nationale organer: nerne lagde stor vægt på at sikre en bæredygtig rejer i 1999. udnyttelse af hellefisken, samt at dette bør ske i l Northwest Atlantic Fisheries Organiza- tæt samarbejde mellem fiskere, forvaltere og bio- tion, NAFO loger. l International Council for the Exploration of the Sea, ICES Rekruttering af fisk og rejer ved l North Atlantic Salmon Conservation Vestgrønland Organization, NASCO Biologer ved Pinngortitaleriffik er gået sammen l North East Atlantic Fisheries Commission, med kolleger fra Danmarks Fiskeriundersøgel- NEAFC ser, Danmarks Miljøundersøgelser og Roskilde Universitetscenter om et stort 3-årigt marinbio- Seniorforsker Jesper Boje er formand for ICES logisk projekt. Formålet med projektet er at få ny North Western Working Group, NWWG fra viden om samspillet mellem de hydrografiske 1999 til 2001. Seniorforsker Ole A. Jørgensen er og biologiske processer, som har indflydelse på formand for NAFO’s “Standing Committee on produktion og overlevelse af reje- og fiskeyngel Publications” (STACPUB) fra september 1999 i havet ved Vestgrønland. Denne viden vil kunne og to år frem. bidrage til mere nøjagtige forudsigelser om fiske- bestandenes tilstand.

Qaleralinniarneq, inassuteqartarneq qaleralinnillu KNAPP i Ilulissat og biologer fra Pinngortitaleriffik misissuineq pillugu Ilulissani KNAPP Pinngortitalerif- diskuterede fiskeri, rådgivning og biologiske fimmilu biologit oqallipput. Aalisartut biologillu sule- undersøgelser af hellefisk. Der var enige om at styrke qatigiinnerisa pitsanngorsarnissaa isumaqataaffiuvoq. samarbejdet mellem fiskere og biologer.

Ivalo Egede

20 / Årsberetning 1999 Immikkoortortami pingaartinneqarpoq aalisarnermik suliaqartut tamaasa attavigineqarnerisa annertusarnissaa aalisartut, biologit, aalisarnermik nakkutilliisut, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut soqutigisaqaqatigiillu allat Claus Stenberg Simonsen akornanni suleqatigiinneq ilisimasanillu paar- laatseqatigiittarneq annertusiniarlugu. Taa- Qalerallip maattumik immikkoortortami sulisut periarfis- piaraa, sapaatit saqaraangamik sumiiffikkaani aalisartunik akunnerinik xx- naapitsiniartarput, misissueriaatsit, inassute- nik qartarnerit uumassusilinnullu apeqqutit pillu- pisoqaassusilik. git oqaloqatiginnikkusullutik. Taamatuttaaq En hellefiske- larve, der er ca. immikkoortortaq aalisarnermi apeqqutit pillugit xx uger gammel. isumasioqatigiinnernut peqataasarpoq kiisallu aalisarnermik nakkutilliisut aamma piniarnermik nakkutilliisut pikkorissartinneqartarnerini ilinniartitsisarluni.

Immikkoortortaqarfik nunat tamat akornanni ilisimatuussutsikkut ilisimatusarnernut siun- nersuisarnernullu suleqataasarpoq. Suleqati- giinneq ilaatigut nunat tamat kattuffiini ingerlanneqartarpoq, ilisimatuussutsikkut suleqatigiissitani ataatsimiititalianilu Pinngortitale- riffiup Kalaallit Nunaannut sinniisuuffigisaani. Tamakku saniatigut immikkoortortaq suliaqar- Claus Stenberg Simonsen fitsigut ilisimatuunik qanimut attaveqarpoq, ilaatigut Norge, Canada, Savalimmiut, Island, Pinngortitaleriffimmi biologit Danmarkimi Tyskland aamma Danmarkimi. Raajanut aali- biologeqatiminnik suleqateqartarput, immami pissutsit nutaamik ilisimasaqarfiginiarlugit, raajat qaleraliillu sakkanullu immikkoortortap nunat tamat kat- piaraat uumaannarnissamut periarfissaannut sunniute- tuffii makku suleqataaffigai: qartut pillugit. Uani Søren Anker Petersen tappiorannartut aalisakkallu piaraat misissorpaat. l Northwest Atlantic Fisheries Organisa- Biologer fra Pinngortitaleriffik samarbejder med kolle- tion, NAFO ger fra Danmark om at få ny viden om de processer i havet, der har betydning for reje- og fiskelarvernes l International Council for the Exploration mulighed for at overleve. Her undersøger Søren Anker of the Sea, ICES Petersen plankton og fiskelarver. l North Atlantic Salmon Conservation Organisation, NASCO l North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC

Ilisimatooq Jesper Boje ICES-ip avannarliit killiit Ilulissani Uummannamilu suleqatigiiffiani, NWWG, 1999-imit 2001-imut qalerallit pillugit tamanut siulittaasuuvoq. Ilisimatooq Ole A. Jørgensen ataatsimiisitsinerit NAFO-p „Standing Committee on Publica- Marsi qaammat Pinngortitaleriffimmi sulisut tions“-iani (STACPUB) siulittaasuuvoq 1999- Ilulissiarlutillu Uummanniarput aalisartut, imi septembarimiit ukiut tulliuttut marluk ilan- kommunalbestyrelsimut ilaasortat, soqutigisa- ngullugit. qaqatigiiffiit soqutiginnittullu allat qalerallit pillugit oqaloqatiginiarlugit. Kommunalbesty- Immikkoortortap ukiut tamaasa suliarisartak- relsit KNAPP-llu ataatsimeeqatigineqarput, un- kat arlalissuit isumagisarpai, tulliuttunilu ilaat nukkullu soqutiginnittut tamarmik tikilluaqqu- naatsumik allaaseritsiassavagut. saallutik tamanut ataatsimiisitsisoqartarpoq.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 21 Sommeren 1999 blev de første undersøgelser gennemført med Adolf Jensen. Biologerne indsamlede oplysninger om udbredelse og opvækst af yngel af rejer og hellefisk på Toqqussaq og Sukkertoppen Banke. Biologerne ønskede bl.a. at undersøge de biologiske og hydrografiske forhold omkring bankerne og deres betydning for de tidlige larvestadier af hellefisk og rejer. Nauja Heiselberg Programkomiteen for Nordatlantforskning un- Piffiit Pinngorti- der Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd taleriffiup qale- raleqarfinnik har støttet projektet med i alt 4,5 mio. kr. Derud- 1999-imi misis- over støtter de deltagende institutioner alle pro- suiffiginikuusai. jektet økonomisk, og Pinngortitaleriffik funge- Områder, hvor rer som base for arbejdet. Pinngortitaleriffik har undersøgt bestanden af Fjordprojektet (krabber og rejer) hellefisk i 1999. Det meste af året har biologer fra instituttet fulgt den lokale bestand af krabber og rejer ved Eqa- luit Paarliit ved Nuuk. Formålet med undersø- gelsen er at få mere viden om dyrenes udvikling – hvornår de skifter skal, hvor lang tid det tager for skallen at blive hård, hvornår de bliver køns- Ivalo Egede modne og lægger æg første gang, hvor lang tid det tager for æggene at modnes og meget mere. Biologit qaammammut ataasiarlutik Nuup eqqaani raajanik saattuanillu misiligutissanik katersisarput. Laboratoriami pisat immikkoortiterneqartarput, allaat Kendskabet til krabber og rejers biologi og livs- raajat saattuallu minnersaat uuttorneqarlutillu naliler- cyklus i Grønland er begrænset, og disse grund- sorneqartarput. Biolog Ole Folmer misiligutissar- passuit ilaannik immikkoortiterisoq. læggende informationer er nødvendige for bedre En gang om måneden indsamler biologerne prøver af rejer og krabber ved Nuuk. Hjemme i laboratoriet bliver fangsten sorteret, og selv de mindste rejer og krabber bliver målt og vurderet. Biolog Ole Folmer er Raajat mikisuaraaneranni aalisarnermut soqutiginaate- her ved at sortere en af de mange prøver. qalerlutik allinissaat ilanngullugu biologit malinnaaf- figisarpaat. Raajat alliartornerat qaleruaminnillu taar- siisarnerat pillugu biologit nutaamik ilisimasaqarfige- rusuppaat. Biologerne følger rejernes udvikling fra de er helt små til de når en størrelse, der er interessant for fiskeriet. at kunne vurdere væksten og formeringsevnen Biologerne vil gerne have ny viden om rejernes vækst hos dyrene. Den øgede viden om krabber og re- og skalskifte. jers livscyklus vil i sidste ende forbedre grundlaget for instituttets rådgivning om udnyttelsen af arterne.

Undersøgelserne bliver udført med kutteren Najaaraq fra Nuuk. Kalaallit Nunaata Radioa TV følger undersøgelsen og vil i efteråret 2000 vise et baggrundsprogram om dette.

Oplysninger fra indhandlingen af krabber I 1999 påbegyndte afdelingen indsamling af biologiske oplysninger om krabber fra indhand-

Ivalo Egede lingen. Den første indsamling blev foretaget i

22 / Årsberetning 1999 Ataatsimiinnerni isummat apeqqutillu amerla- kut kinguaassiorsinnaalersarnersut suffeqqaar- suut saqqummiunneqarput inassuteqartarnerit, tarlutillu, suaat inerinnissaannut qanoq sivi- misissuisarnerit sumiiffinnilu pissutsit pillugit. sutigisarnersoq allarpassuillu. Qalerallit piuinnarnissaasa qulakkeernissaat oqallinnerni pingaartinneqartarpoq, taamaa- Saattuat raajallu Kalaallit Nunaanni sannaasa liornermilu aalisartut, aqutsisut biologillu qa- uumariaasiisalu ilisimaneqarnerat killeqarpoq, nimut suleqatigiittariaqartut. uumasullu taakku tunngaviusumik paasissu- tissarsinerat pisariaqarpoq alliartornerat amer- Kalaallit Nunaata Kitaani liartorsinnaanerallu pitsaanerusumik naliler- aalisakkat raajallu sinnaaniassagaanni. Saattuat raajallu uuma- Nauja Heiselberg amerliartornerat riaasiisa ilisimaneqarnerunerat taakku aalisar- Pinngortitaleriffimmi biologit ukiuni pingasuni nerannut tunngatillugu suliffeqarfiup siunner- Piffiit Pinngorti- taleriffiup saat- immami uumassuseqarneq pillugu Danmarks suineranut tunngavissat pitsanngornerussap- tussanik 1999- Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersø- put. imi misissuiffi- gelser aamma Roskilde Universitetscenter-imi ginikuusai. biologit suleqatissarsiaraat. Suliassami siuner- Misissuinerit angallammik Nuummeersumik Områder, hvor Pinngortitaleriffik taavoq immap pissusiisa uumassusillillu inger- Najaaraq-mik ingerlanneqartarput. Kalaallit har foretaget laasiisa akornanni sunniuteqaqatigiinnerisa Nunaata Radioata TV-a misissuinermik malin- undersøgelser af nutaanik ilisimasaqarfigilernissaa, Kitaani raa- naavoq, 2000-illu ukiaani tamanna pillugu tu- krabber i 1999. jat aalisakkallu piaraasa amerliartornerannut nuliaqutsiilluni aallakaatitsissaaq. uumaannarnerannullu sunniuteqartut. Ilisima- saq tamanna aalisakkat amerlassutsimikkut qanoq inissisimasinnaanerisa eqqornerusumik Kangerlummi misissugassanik katersuinermi biologit siulittuutiginissaannut iluaqutaassaaq. qalorsuaaqqat atortarpaat. Nigartaat ima mikitigaat, allaat saattuat raajallu 1 cm inorlugu mikitigisut 1999-ip aasaani misissuinerit siulliit Adolf Jen- pisarineqartarlutik. sen-imik ingerlanneqarput. Raajat aalisakkallu Under fjordprojektet bruger biologerne et minitrawl til piaraasa siammarsimanerat alliartornerallu indsamling af prøver. Maskerne er så små, at selv krabber og rejer på mindre end 1 cm bliver pillugit Toqqusami aamma Sukkertoppen Ban- tilbageholdt i trawlet. ke-mi paasissutissanik biologit katersipput. Bio- logit misissorusuppaat ikkannerni uumassusillit immallu pissusai, kiisalu qalerallit raajallu manniisa tukeqqaarneranni tamakkua pingaaruteqarnerat.

Atlantikup avannaani ilisimatusarnermut pi- lersaarusioqatigiit, Statens Naturvidenskabeli- ge Forskningsråd-imut atasup, suliaq 4,5 mio. kr.-nik aningaasalerpaa. Taassuma saniatigut Saattuaq una suliffeqarfiit peqataasut tamarmik aningaasa- ataaseq inorlugu leeqataapput, suliamilu Pinngortitaleriffik qi- ukioqarpoq. tiusutut atuuppoq. Krabben her er under 1 år gammel. Kangerlunni suliat (saattuat raajallu) Ukiup sivisunersaani suliffeqarfiup Nuup eqqaani Eqaluit Paarlerni saattuat raajallu malin- naaffigaat. Misissuinermi siunertaavoq uumasut ineriartornerisa annertunerusumik ilisima- saqarfiginissaat – qaqugukkut qaleruatik taar- sertarneraat, qaleruap manngertinnissaanut

piffissaq qanoq sivisutigisarnersoq, qaquguk- Lars Heilmann AnnDorte Burmeister

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 23 Sisimiut, men fremover vil indsamlingen ske på de forskellige indhandlingssteder. Oplysninger om størrelsen og kønsfordelingen af de ind- handlede krabber anvender instituttet bl.a. til at vurdere fiskeriets betydning for bestandene, og oplysningerne indgår som en del af instituttets rådgivning om udnyttelsen af krabber.

Mere effektive undersøgelser af reje- og fiskebestandene Pinngortitaleriffiks reje- og fiskebiologer har sammen med en ekstern konsulent kigget instituttets undersøgelser af reje- og fiskebestandene ved Vestgrønland efter i sømmene. Målet var at effektivisere undersøgelserne, så det skulle blive muligt at indsamle flere og bedre oplysninger på det samme antal sejldage. Det har resul- teret i en række ændringer, der gør det muligt at nå flere stationer (undersøgelsessteder) og der- med øge mængden af indsamlede oplysninger om reje- og fiskebestandene. Selve metoden og materiellet er der ikke ændret på. Det er vigtigt at anvende samme metode og redskaber for at kunne sammenligne oplysningerne om bestandene fra år til år. Siden 1988 har Pinngortitale- riffik indsamlet oplysninger om reje- og fiskebe- standen ved Vestgrønland under årlige undersø- Claus Stenberg Simonsen gelser, og den lange tidsserie gør det muligt at Ilinniartutut ikiortip Troels Kullberg-ip qaleralik få et godt billede af udviklingen i bestandene. uuttortarpaa. Studentermedhjælper Troels Kullberg måler hellefisk. Oplysningerne fra undersøgerne indgår som en del af grundlaget for instituttets rådgivning om udnyttelsen af fisk og rejer.

24 / Årsberetning 1999 Saattuat tunisaanerannit taavoq, ullut imaatigut angalanermi amerlaqa- paasissutissat tigiit iluanni paasissutissanik amerlanerusunik Immikkoortortaq 1999-imi saattuat tunisaane- pitsaanerusunillu katersisoqarsinnaalissam- rannit paasissutissanik katersilluni aallartip- mat. Allannguutinik arlalinnik angusaqarfiu- poq. Katersineq siulleq Sisimiuni pivoq, siunis- voq, periarfissiisoqassalluni misissuiffiit amer- samili tunitsivinni allani katersisisoqartassaaq. lanerit anguneqarnissaannik, taamaalilluni Saattuat tunisaasut angissusii suiaassusiisalu raajaqarneranik aalisagaqarneranillu paasis- agguarnerat pillugu paasissutissat Pinngorti- sutissat katersorneqartut amerlaninngussallu- taleriffiup ilaatigut atussavai aalisarnerup pe- tik. Suleriaatsit atortullu imminni allanngun- qassutsimut sunniuteqarneranut naliliinissa- ngillat. Suleriaatsip ataatsip atortullu taakku Nauja Heiselberg minut, paasissutissallu saattuat aalisarneran- atornissaat pingaaruteqarpoq, amerlassutsit nut suliffeqarfiup siunnersuineranut ilaatinne- pillugit paasissutissat ukiumit ukiumut naleq- Piffiit Pinngorti- taleriffiup saarul- qassapput. qiunneqarsinnaasarniassammata. Pinngortita- leeraqarfiusunik leriffik 1989-imilli Kitaani raajaqarnera aalisa- 1999-imi misis- Raajaqarneranik gaqarneralu pillugit paasissutissanik katersi- suiffiginikuusai. aalisagaqarneranillu salerpoq, taamallu sivisutigisumik katersine- Områder, hvor pitsaanerusumik misissuisarnerit rup aalisagaqarnerata qanoq ineriartorneranik Pinngortitaleriffik har undersøgt Pinngortitaleriffiup biologiisa raajanik aalisak- paasinninnissamik periarfissiivoq. bestanden af kanillu sammisallit avataanit siunnersuisunik ungtorsk i 1999. suleqateqarlutik suliffeqarfiup Kalaallit Nunaa- Misissuinerni paasissutissat aalisakkanik raa- ta Kitaani raajaqarneranik aalisagaqarneranillu janillu aalisartarnerit pillugit suliffeqarfiup misissueriaasia sukumiisumik nalilersorpaat. siunnersuisarnerani tunngavigisanut ilaatin- Misissuisarnerit pitsanngorsarnissaat siuner- neqarput.

Umiarsuup naalagaa Børge Medsen ukioq manna Paamiut atorlugu raajanik misissuinermi. Skipper Børge Madsen under årets rejesurvey med Paamiut. Marie Kjærgaard

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 25 Afdelingen for pattedyr & fugle

En del af undersøgelserne bliver udført i samarbejde med lokale fangere samt jagt- og fiskeribetjente, og afdelingen håber, denne form for samarbejde vil blive udbygget såvel som samarbejdet med interesseorganisationerne. Afdelingen har holdt møder lokalt i forbindelse med feltarbejdet, deltaget i relevante seminarer samt un- dervist på kurser for jagt- og fiskeribetjente.

Afdelingen deltager i det internationale videnskabelige samarbejde om forskning og rådgiv- ning for de arter, afdelingen beskæftiger sig med. Samarbejdet foregår dels i forskellige internationale organisationer, hvor Pinngortitaleriffik deltager som repræsentant for Grønland i de vi-

Erik W. Born denskabelige arbejdsgrupper og komiteer. Der- Tunup avannaarsuani Sandøen-imi aarrit. udover har afdelingens medarbejdere tætte faglige kontakter til biologer hovedsageligt i Nor- Hvalrosser på Sandøen i Nordvestgrønland. ge, Danmark og Canada.

Afdelingen for pattedyr og fugle er repræsente- Afdelingen for pattedyr og fugle har til opgave ret i følgende internationale organer: at frembringe det videnskabelige grundlag for l instituttets rådgivning vedrørende udnyttelsen North Atlantic Marine mammal af havpattedyr, landpattedyr, fugle og vegeta- Commission, NAMMCO l tion samt at udarbejde rådgivningen. Afdelin- The International Whaling Commission, gen beskæftiger sig hovedsageligt med de arter, IWC l der har betydning for samfundet. Arbejdet i af- Joint Commission on Conservation and delingen har i 1999 været koncentreret om forsk- Management of Narwhal and Beluga, ning og monitering (bestandsovervågning) samt JCCM l indsamling af oplysninger om hvidhval, nar- Walrus International Technical and hval, vågehval, hvalros, isbjørn, klapmyds, grøn- Scientific Committee, WITS l landssæl, rensdyr, moskusokse, lomvie, almin- Nordisk Organ for Reinforskning, NOR l delig edderfugl og kongeedderfugl. The International Union for Conservation of Nature, IUCN l En betydelig del af afdelingens opgaver udfø- Circumpolar Seabird Working Group, res som en del af de daglige rutiner. Det drejer CSWG l sig bl.a. om aflæsning af alder på tænder fra ICES/NAFO (se under afdelingen for fisk sæler, hvidhvaler og rensdyr, indtastning af og rejer) arbejdsgruppe vedrørende data, bearbejdning af biologiske prøver fra sæ- grønlandssæl og klapmyds ler, rensdyr, moskusokser og havpattedyr, analyse af fangststatistik, håndtering af mærker og Forsker Aqqalu Rosing-Asvid blev i april må- biologiske prøver, udarbejdelse af rapporter, ned formand for NAMMCOs arbejdsgruppe mødedokumenter, videnskabelige artikler og vedrørende økonomiske aspekter af interaktio- rådgivning samt deltagelse i internationale mø- nen mellem havpattedyr og kommercielle fiske- der i videnskabelige fora. Derudover oparbejder rier. Forsker Christine Cuyler havde formands- og analyserer afdelingen data, som er indsam- skabet i “Nordisk Organ for Reinforskning” let ved tidligere undersøgelser. (NOR) fra 1998 frem til 2000. Seniorforsker Mads

26 / Årsberetning 1999 Miluumasunut timmissanullu immikkoortortaq

Timmissanut uumasunullu miluumasunut im- sanik suliarinninnerit, ilisimatuussutsikkut al- mikkoortortap suliassaraa suliffeqarfiup uuma- laaserinninnerit siunnersuisarnerillu kiisalu sut imarmiut nunamiullu miluumasut, timmis- nunat tamat akornanni ilisimatuussutsikkut sat naasullu atorneqarneri pillugit siunnersui- isumasioqatigiinnerni peqataanerit. Tamakku- sarneranut ilisimatuussutsikkut tunngavissaa- lu saniatigut immikkoortortaq qangaanerusoq Nauja Heiselberg nik pissarsisarnissaaq kiisalu siunnersuinissa- misissuinernit paasissutissanik suliarinnittar- Piffiit Pinngorti- mik suliaqarnissaq. Immikkoortortap uumasut poq misissueqqissaaarillunilu. taleriffiup aarrit inuiaqatigiinnut pingaaruteqarnerusut sulia- sumiiffii tikillugit 1999-imi misis- rinerusarpai. Immikkoortortap 1999-imi sammi- Misissuinerit ilaat sumiiffikkaani piniartut suiffiginikuusai. nerusimavai uumasut makku ilisimatusarfiga- aamma piniarnermik nakkutilliisut suleqatigalugit kisitsillunilu kiisalu paasissutissanik ka- lugit ingerlanneqartarput, immikkoortortallu Områder, hvor Pinngortitaleriffik tersilluni; qilalukkat qaqortat qernertallu, tikaa- neriuutigaa suleqatigiinneq taamaattoq pior- har udført feltar- gulliit, aarrit, nannut, natsersuit, aataat, tuttut, sarneqassasoq taamatullu soqutigisaqaqatigiin- bejde vedrøren- umimmaat, appat, meqqit nalinginnaasut kii- nik suleqateqarnerussalluni. Sumiiffikkaani su- de hvalros i 1999. salu meqqit qingallit (siorakit). liassat pillugit immikkoortortaq ataatsimiisit- sisarpoq, immikkoortortallu sammisaani isu- Immikkoortortap suliai amerlanerit ulluinnarni masioqatigiinnut peqataasarluni kiisalu piniar- sulinermut ilanngullugit suliarineqartarput. Eq- nermik nakkutilliisut pikkorissartinneqartar- qaaneqarsinnaapput puisit, qilalukkat qaqor- neranni ilinniartitsisarluni. tat tuttullu kigutaat najoqqutaralugit ukiuinik naliliinerit, paasissutissanik qarasaasiamut Immikkoortortaq uumasut sammisani pillugit immiussinerit aamma puisit, tuttut, umimmaat nunat tamat akornanni ilisimatuussutsikkut ili- uumasullu imarmiut miluumasut uumasuune- simatusarnerni siunnersuisarnernilu suleqa- ranni misiligutini suliarinninnerit, pisanit na- taasarpoq. Suleqatigiinneq ilaatigut nunat ta- lunaarsuutit misissoqqissaarneri, nalunaaqut- mat kattuffiini ingerlanneqartarpoq, ilisima- tanik uumasunillu misiligutinik suliarinninne- tuussutsikkut suleqatigiissitani ataatsimiitita- rit, nalunaarusianik ataatsimiinnernilu atortus- lianilu Pinngortitaleriffiup Kalaallit Nunaan- nut sinniisuuffigisaani. Tamakku saniatigut immikkoortortaq suliaqarfitsigut biologinik qanimut attaveqarpoq, pingaartumik Norge, Danmark aamma Canada-mi.

Miluumasunut timmissanullu immikkoortortap nunat tamat kattuffii makku suleqataaffigai:

Puisit sunik qanorlu annertutigisumik nerisarnersut biologit misissuiffigaat. Taamaattumik nunatsinni assigiinngitsunit aqajaqqut katersorneqartarput. Bio- logassistent Linda Odgaard aqajaqqumik misissuisoq. Biologerne er ved at undersøge, hvad sælerne spiser og hvor meget. Derfor indsamles sælmaver forskellige steder i landet. Her er biologassistent Linda Odgaard ved at undersøge en sælmave. Sofie Ruth Jeremiassen

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 27 Flemming Ravn Merkel

Marsip qaammataani meqqit timmisartumit kisinneqarnerannit assilisaq. Meqqit uku 6.000-it missaanniipput. En flok almindelige edderfugle fotograferet under flytællingen i marts måned. Der er ca. 6.000 edderfugle i denne flok.

Peter Heide-Jørgensen har formandsskabet i ten. På den måde vil det være muligt at sam- NAMMCOs videnskabelige komité frem til slut- menligne det faktiske antal hvalrosser med op- ningen af 2000. tællingen af hvalrosser fra fotografierne og kor- rigere optællingerne fra fotografierne. Hvert år gennemfører afdelingen en lang række faglige aktiviteter, og nogle af dem er kort be- Flytælling af fugle og havpattedyr skrevet i det følgende. ved Vestgrønland Vinteren 1998 foretog Pinngortitaleriffik en fly- Hvalros på Sandøen tælling af fugle og havpattedyr i åbentvands- Pinngortitaleriffik har haft et kamera til hver 6. området ved Vestgrønland. Tællingen foregik i time at tage et billede af hvalrossernes land- området fra Qeqertarsuaq til Nuuk fra kysten gangsplads på den sydlige del af Sandøen i og ca. 80 km ud. Resultaterne af tællingen giver Young Sund i Østgrønland. Der var to formål ikke oplysninger om, hvor stor den samlede be- med undersøgelsen, dels at vurdere antallet af stand af fugle og havpattedyr er. Tællingen gi- hvalrosser på den ene af to tilbageværende land- ver udelukkende biologerne oplysninger om, gangspladser i Grønland, dels at vurdere, om hvor mange fugle og havpattedyr, der opholder automatisk fotoregistrering er anvendelig til op- sig i området på tidspunktet for tællingen. tælling af hvalrosser. Hvalrosserne blev både optalt i felten og ud fra fotografierne. Det høje- Der er ikke tidligere foretaget flytællinger af hav-

Flemming Ravn Merkel ste antal hvalrosser, registreret af observatører- fugle om vinteren ved Vestgrønland. En del af ne i felten, var 28 hvalrosser. Der blev desuden opgaven var derfor at afprøve forskellige meto- Kitaani observeret flere hvalrosser i begyndelsen af pe- diske forhold (bl.a. flyvehøjde og effektiv søge- timmisartumit kisitsinermi rioden i forhold til i slutningen. En sammenlig- bredde) for herigennem at sikre så optimale for- arfivik una ning af optællinger i felten og fra fotografier vi- hold for tællingen som muligt. Havfuglene er takuneqarpoq. ste, at fotoregistrering er anvendelig, hvis ka- udbredt i et større område end det område, hvor Denne meraet er placeret så højt over jordens overflade, tællingen blev foretaget, og det er derfor ikke grønlandshval at alle dyr i en gruppe kan ses. Desuden er det hele vinterbestanden af havfugle, der er blevet blev set under en flytælling ud for en forudsætning for anvendelsen af denne me- talt. På baggrund af observationerne har biolo- Vestgrønland. tode, at der bliver lavet kontroloptællinger i fel- gerne beregnet, at der var ca. 195.000 edderfugle,

28 / Årsberetning 1999 l North Atlantic Marine Mammal ranut naleqqiullugit amerlanerupput. Sumiif- Commission, NAMMCO fimmi nammineerluni kisitsineq kiisalu assilis- l The International Whaling Commission, satigut nalunaarsukkat kisinneri naleqqiuk- IWC kaanni paasinarpoq, assiliilluni nalunaarsui- l Joint Commission on Conservation and neq atorneqarsinnaasoq, assiliivik sapinngisa- Management of Narwhal and Beluga, mik nunap qaavanit qutsissumut inissikkaanni JCCM aarrit ataatsimoortut tamarmik takuneqarsin- l Walrus International Technical and naappata. Taamatullu suleriaatsip taassuma Scientific Commission, WITS atorsinnaaneranut pisariaqarpoq sumiiffimmi l Nordisk Organ for Reinforskning, NOR saniatigut misiliilluni kisitsoqartarnissaa. Taa- l The International Union for Conservation maaliornikkut aarrit kisinneqartut amerlassu-

of Nature, IUCN sivii kiisalu assiliivimmik kisinneqartut naleq- Nauja Heiselberg l Circumpolar Seabird Working Group, qiunneqarsinnaapput, assiliivimmillu kisinne- Piffiit timmissat CSWG qartut naqqissorlugit. sumiiffii tikillugit l ICES/NAFO (aalisakkanut raajanullu Pinngortitaleriffiup 1999-imi misis- immikkoortortaq takuuk) aataat Kitaani timmissanik suiffiginikuusai. miluumasunillu timmisartumit natsersuillu pillugit suleqatigiiffik Områder, hvor kisitsinerit Pinngortitaleriffik har udført feltar- Ilisimatooq Aqqalu Rosing-Asvid apriili qaam- Pinngortitaleriffik 1998-imi Kitaata avataani si- kusanngitsumi timmisartumit timmissanik uu- bejde vedrøren- mat NAMMCO-p suleqatigiiffiani siulittaasun- de fugle i 1999. ngorpoq, uumasut miluumasut imarmiut i- masunillu miluumasunik imarmiunik kisitsi- nuussutissarsiutigalugulu aalisarnerup ani- voq. Qeqertarsuarmit Nuummut sinerissamit ngaasarsiornikkut imminnut ataqatigiinnerat avammullu 80 km angullugu kisitsisoqarpoq. pillugu suleqatigiiffimmi. Kisitsinerit inerneri timmissat miluumasullu katillugit qanoq amerlatiginersut pillugit paa- Immikkoortortaq ukiut tamaasa suliaqarfim- sissutissiinngillat. Taamaallaat biologinut paa- mini arlalissuarnik sammisaqartarpoq, ilaallu ataani naatsumik allaaserineqarput.

Sandøen-imi aarrit Pinngortitaleriffik Tunumi Sandøen-ip kujataatungaani Young Sund-imiittumi aarrit nunnit- tarfiat assiliissummik nalunaaquttap akunneri arfinilikkaarlugit assiliisartussamik inisseeqqa- simavoq. Misissuinermi siunertat marluupput; Kalaallit Nunaanni aarrit nunnittarfianni mar- luinnanngortut aappaanni aarrit amerlassusiat nalilerniarlugu; Kiisalu nalilerniarlugu aarri- nik kisitsinermi assiliissummik imminut isu- magisumik nalunaarsuineq atorneqarsinnaa- nersoq. Aarrit taamaaniiffianni kiisalu assilisat malillugit kisinneqarput. Kisitsisut aarrit kisitaasa amerlanersaat 28-upput. Piffissap aallartinnerani aarrit kisinneqartut piffissap naane-

Piniartoq Kullorsuarmeersoq Mathias Petersen sep- temberimi oktobarimilu qilalukkanik kisitseqataavoq. Fanger Mathias Petersen fra Kullorsuaq var med til at tælle hvidhvaler i september/oktober måned. Kunuk Kloster

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 29 Mærkning/genfangst af isbjørne mellem Canada og Grønland Siden 1991 har canadiske og grønlandske biologer indsamlet oplysninger om bestanden af is- bjørne i området mellem Canada og Grønland. Analyser af prøver fra ca. 500 bjørne har sammen med oplysninger fra satellitsendere givet biologerne vigtig oplysninger om bjørnenes ”fa- miliære” forhold og færden. Analyse af bjørne- nes arvemateriale, DNA, viser, at der er afgøren- de forskelle i DNA-typer hos de isbjørne, der lever i området mellem Canada og Grønland. Bjørnene i Kane Basin og Baffin Bugt har samme grundtype, mens DNA hos bjørne fra Davis Stræ- det er anderledes. Oplysningerne fra satellit- senderne viser, at bjørnene er adskilt i tre bestande: Kane Basin, Baffin Bugt og Davis Stræ- Arild landa det. Der er kun en lille udveksling af bjørne mel- Avanersuarmi piniartut suleqatigalugit Pinngortitalerif- lem bestandene. Endelig viste undersøgelserne, fik Inglefield Land-imi tuttunik umimmannillu kisitsivoq. at isbjørne generelt har store jagtområder – nogle Pinngortitaleriffik talte rensdyr og moskusokser i bjørne jager i et område, der i størrelse svarer til Inglefield Land i samarbejde med de lokale fangere. fem gange Islands areal.

Oplysningerne fra undersøgelserne har betyd- hvoraf de fleste opholdt sig tæt ved kysten. Po- ning for den fremtidige forvaltning af isbjørnene, larlomvier blev observeret i udenskærsområdet, idet de tre bestande alle deles af canadiske og og det beregnede antal var ca. 300.000 polarlom- grønlandske fangere. vier. Derudover blev der bl.a. registreret tejst, havlit og kongeedderfugl. Naturbeskyttelse i Grønland I 1999 gennemførte instituttet en kortlægning I 1994 foretog biologerne den seneste tælling af af, hvordan fredningsstatus og sårbarhed er for havpattedyr i området fra Qeqertarsuaq til udvalgte dyrearter og forskellige naturtyper på Nuuk. I 1998 var tælleområdet udvidet helt ned land og i det kystnære område omkring Grøn- til Paamiut, men på grund af dårligt vejr var det land. Desuden belyser kortlægningen, hvilke ikke muligt at tælle i dette område. Observatø- naturtyper og områder der er mangelfuldt be- rerne så de største koncentrationer af hvidhvaler skyttet i de gældende fredningsbestemmelser. ud for Kangaatsiaq på den nordlige kant af Store Resultaterne fra kortlægningen kan bl.a. være Hellefiskebanke. Der var også en del hvidhvaler anvendelige i forbindelse med den mere over- i området mellem Sisimiut og Maniitsoq. Obser- ordnede forvaltning af naturen og udformnin- vatørerne så i alt 76 flokke med gennemsnitlig gen af en mere tidssvarende naturforvaltnings- 2,7 hvidhvaler i hver flok. På baggrund af obser- lov. vationerne har biologerne beregnet, at der var i Nauja Heiselberg alt 6.700 hvidhvaler. Sammenlignet med tidlige- Kortlægningen er udført i samarbejde mellem Piffiit tuttut re tællinger er hvidhvalerne gået tilbage i antal Miljøstyrelsen i Danmark, Direktoratet for Miljø sumiiffii tikillugit og Natur, Grønlands Statistik og Pinngortitale- Pinngortitaleriffiup siden 1982. Observatørerne så også narhvaler, 1999-imi misis- grønlandshvaler, hvalrosser og remmesæler riffik. Rapporten ”Naturbeskyttelse i Grønland” suiffiginikuusai. under tællingerne. beskriver kortlægning og anbefalinger vedrø- Områder, hvor rende naturbeskyttelse. Pinngortitaleriffik Der blev foretaget en ny flytælling af fugle og har udført feltarbejde vedrø- havpattedyr i 1999, hvor tælleområdet var udvi- Undersøgelsesprogram for rensdyr rende rensdyr i det. Resultaterne af denne tælling vil være fær- og moskus 1999. digbehandlet i 2000. Pinngortitaleriffik har modtaget en ekstern be-

30 / Årsberetning 1999 sissutissiivoq timmissat miluumasullu kisitsif- akornaniittut pillugit paasissutissanik katersui- fiup nalaani sumiiffimmi qanoq amerlatiginer- lerput. Nannut 500-t missaannit misiligutit mi- sut. sissoqqissaarneranni kiisalu qaammataasiakkut nassitsissutinit paasissutissat tunngaviga- Kitaani ukiuunerani timmissanik timmisartu- lugit nannut ”ilaqutariissutsikkut” attuumas- mit siornatigut kisitsisoqarsimanngilaq. Taa- suteqarnerat angalaarnerallu pillugit biologit maattumik suliassap ilagaa suleriaatsit assi- pingaarutilinnik paasissutissarsipput. Nannut giinngitsut misilerassallugit (soorlu timmisar- kinguaassiorsinnaanerisa sannaat, DNA, mi- Nauja Heiselberg tornerup qutsissusia, qinerfiullu qanoq atituti- sissoqqissaartillugu takutitsipput nannut Ca- ginissaa pitsaaneq nalilerlugu) taamaaliornik- nadami Kalaallit Nunaannilu uumasuusut Piffiit umimmaat sumiiffii tikillugit kut kisitsinerup sapinngisamik pitsaanissaa DNA-vi erseqqissumik assigiinngissuteqartut. Pinngortitaleriffiup qulakkeerniarlugu. Timmissat imarmiut kisitsif- Nannut Kane Basin aamma Baffin Bugt-imiittut 1999-imi misis- fiusumit siammaqqanerupput, taamaattumik sannaasa tunngavii assigiissuteqarput, nan- suiffiginikuusai. timmissat imarmiut ukiisartut tamakkerlugit nulli Davis Strædemiittut DNA-vi allaallutik. Områder, hvor kisinneqanngillat. Takuneqartut tunngaviga- Qaammataasiakkut nassitsissutitigut paasis- Pinngortitaleriffik har udført feltar- lugit biologit naatsorsuipput meqqit 195.000-it sutissat takutippaat nanoqatigiit sumiiffikkaani bejde vedrøren- missaanniittut, amerlanerit sinerissamut qanit- immikkoortuusut pingasut; Kane Basin, Baffin de moskusokser tumiillutik. Appat avataani takuneqarput, naat- Bugt aamma Davis Strædet. Nanoqatigiiaat an- i 1999. sorsorneqarporlu 300.000-it missaanniissasut. nikitsuinnarmik imminnut akuliuttarput. Mi- Aammattaaq serfat, allerit mitillu qingallit taku- sissuinerissaaq takutippaat nannut ataatsimut neqarput. isigalugit nunarujussarmi neriniarfeqartut – nannut ilaat neriniarfeqarput angissutsimigut 1994-imi biologit Qeqertarsuarmit Nuummut Islandip angissusiata tallimariaataani. uumasunik miluumasunik imarmiunik kingul- lermik kisitsipput. 1998-imi kisitsiffik kujammut Paamiunut ilaneqarpoq, silarlunnerali pissuti- Pinngortitaleriffik Inglefield Land-imi tuttunik arfinilinnik galugu taqqavani kisitsisoqanngilaq. Kisitseqa- misissugassanik pisaqarnissamut akuerisaavoq. Tuttut taasut qilalukkat qaqortat amerlanerit Kangaat- uuttortarneqarlutillu oqimaalutarneqarput, biologillu siap avataani, Store Hellefiske Banke-p avan- misiligutissanik avissipput, ilaatigut tuttut sumit kingoqqisuuneri misissorneqassammata. namut killingani, takuaat. Taamatullu Sisimiut Maniitsullu akornanni arlalinnik qilalugaqar- Pinngortitaleriffik fik tilladelse til at nedlægge seks rensdyr i Inglefield Land til brug for nærmere under- poq. Qilalugaqatigiikkaat katillugit 76-it takuaat søgelse. Rensdyrene blev målt og vejet og biologerne agguaqatigiissillugu ataatsimoortunik qilalluk- tog forskellige prøver fra dyrene, der bl.a. skal bruges kat 2,7-inik amerlassusillit. Kisitsineq tunnga- til at undersøge rensdyrenes slægtskab. vigalugu biologit naatsorsuipput qilalukkat qaqortat katillugit 6.700-juusut. Siusinnerusukkut kisitsinernut naleqqiullugu qilalukkat amerlassutsimikkut 1982-imit ikilisimapput. Kisitsisut- taaq qilalukkat qernertat, arfiviit, aarrit taqam- mussallu takuaat.

Timmissat uumasullu imarmiut 1999-imi timmisartumit kiseqqinneqarput, kisitsiffiusoq an- nertusitinneqarluni. Kisitsinermi tassani inernerit nalunaarsorneri 2000-imi naammassine- qassapput.

Canadap Nunattalu akornanni nannunik nalunaaqutsersuineq/ pisarisat 1991 aallarnerfigalugu Canadami Kalaallit Nu- naannilu biologit nannut Canadap Nunattalu Arild Landa

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 31 villing fra Miljøstyrelsen i Danmark til et 3-årigt gen afholdt instituttet et informationsmøde i projekt om etablering af et moniteringsprogram Qaanaaq, hvor alle interesserede var indbudt. for rensdyr og moskusokser i Grønland. Formå- Her blev planerne for tællingen gennemgået og let er bl.a. at forbedre grundlaget for instituttets diskuteret, så man var enige om, hvordan tæl- rådgivning samt at udvikle metoder, som insti- lingen foregik mest hensigtsmæssigt. Selve tæl- tuttet senere kan anvende i overvågningen af lingen foregik med helikopter, og i alt 19 tran- rensdyr og moskusokser og deres fødegrundlag. sekter blev overfløjet. Derudover blev 6 rensdyr Projektet skal desuden medvirke til at øge den nedlagt, for at finde ud af, hvilken underart af Nauja Heiselberg videnskabelige kompetence ved instituttet og rensdyr, der lever i området. Efter feltarbejdet Piffiit arferit samtidig opbygge lokal viden om monitering blev der igen afholdt informationsmøde, hvor sumiiffii tikillugit og forvaltning. Projektet bliver gennemført i tællingen og det videre forløb blev diskuteret. Pinngortitaleriffiup arferit pillugit samarbejde med KNAPK, der bl.a. medvirker ved Når instituttet har udarbejdet en rapport over 1999-imi misis- opbygningen af lokale netværk af fangere, der tællingen, vil biologerne igen tage til Qaanaaq suiffigisimasai. kan deltage aktivt i arbejdet. Instituttet vil lø- og diskutere resultaterne af tællingen. Områder, hvor bende orientere lokalbefolkningen om projek- Pinngortitaleriffik tet, og når den endelige moniteringsplan er ud- Helikoptertælling af hvidhvaler har udført feltarbejde vedrøren- arbejdet, vil den ligeledes blive fremlagt og dis- ved Kullorsuaq de hvaler i kuteret lokalt. Både i 1998 og 1999 har fangerne i Kullorsuaq 1999. talt hvidhvaler fra helikopter sammen med biolo- Tælling af rensdyr i Inglefield Land ger fra Pinngortitaleriffik. Instituttets undersø- Direktoratet for Miljø og Natur bevilgede i efter- gelser viser, at antallet af hvidhvaler er faldet, året penge til en tælling af bestanden af rensdyr mens fangerne stadig observerer store grupper på Inglefield Land i Qaanaaq kommune. Pin- hvidhvaler, og der er således en forskellig opfat- ngortitaleriffik gennemførte tællingen i samar- telse af udviklingen i bestandene. Formålet med bejde med fangere fra Qaanaaq. Inden tællin- tællingen var at bygge bro mellem fangernes Flemming Ravn Merkel

Miteq qingalik qaammataasakkut nassitsissuserne- En kongeedderfugl med satellitsender (spidsen af an- qartoq (aallakaatitsissutaa nuisavoq. Mitip ingerlaarfii tennen stikker op ved den højre prydfjer på ryggen af NB nassitsissutip paasissutissiissutigissavai. Biologit fuglen). Senderen indsamler oplysninger om edder- paasissavaat meqqit Kitaani ukiisartut suminngaan- fuglens færden. Herved får biologerne oplysninger nersuunersut sumilu manniliortarnersut. om, hvilke områder kongeedderfuglene udnytter om vinteren.

32 / Årsberetning 1999 Misissuinerni paasissutissat siunissami nan- nunniartarnissanut pingaaruteqarput, nanoqa- tigiikkaat pingasut tamarmik piniartunit cana- damiunit kalaallinillu piniarneqartarmata.

Kalaallit Nunaanni pinngortitap innarlitsaalinera 1999-imi suliffeqarfik nalunaarsuivoq, Kalaallit Nunaanni uumasoqatigiit kiisalu pinngortitami nunap timaaniittut sinerissamullu qanittu- mittut nunat toqqarneqarsimasut assigiinngitsut eqqissisimatinnissaasa innarlianerisalu qanoq inissisimanerat nalunaarsorniarlugit. Na- lunaarsuinermilu paasinarsivoq pinngortitami nunat assigiinngitsut nunaminertallu innarlit- Christine Cuyler saaliinermi eqqissisimatitsinermilu aalajanger- Kangerlussuup eqqaani umimmaat. sakkani atuuttuni illersornissaat amigaateqar- Moskusokser ved Kangerlussuaq toq. Nalunaarsuinermi inernerit ilaatigut ator- neqarsinnaapput pinngortitamik atuinermi pi- ngaarnernut atatillugu kiisalu pinngortitamik atuinermut inatsimmut atatillugu nalitsinnut naleqqunnerusumik ilusilersuinissamut.

Danmarkimi Miljøstyrelsen, Avatangiisinut figisartagassanik suliami peqataasinnaasunik Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Nunatsinni pilersitseqataassaaq. Pinngortitaleriffik suliaq Naatsorsueqqissaartarfik aamma Pinngortita- pillugu sumiiffikkaani innuttaasunik ingerlaa- leriffik suleqatigiinnerisigut nalunaarsuineq vartumik ilisimasitsisassaaq, kisitsinissanullu ingerlanneqarpoq. Nalunaarusiami ”Kalaallit pilersaarut tamakkiisumik suliarineqareeriar- Nunaanni pinngortitamik innarlitsaaliineq” pat sumiiffinnut saqqummiunneqassaaq oqal- nalunaarsuineq allaaserineqarpoq pinngortita- lisigissutigineqarlunilu. millu innarlitsaaliinermut tunngasunut inassu- teqartoqarluni. Inglefield Land-imi tuttunik kisitsineq Tuttunik umimmannillu Ukiap ingerlanerani Avatangiisinut Pinngorti- kisitsinissat tamullu Pisortaqarfik aningaasanik akuersis- Pinngortitaleriffik Danmarkimi Miljøstyrelse- suteqarpoq Qaanaap kommuniani Inglefield mit aningaasaliiffigineqarpoq ukiunut pinga- Land-imi tuttoqassusianik kisitsinissamut atu- sunut attuuttussamik Kalaallit Nunaanni tut- gassanik. Qaanaami piniartut suleqatigalugit tunik umimmannillu kisitsinissanut pilersaa- Pinngortitaleriffik kisitsivoq. Kisitsisoqarnissaa rummut atugassanik. Ilaatigut anguniarneqar- sioqqullugu Qaanaami paasisitsiniaalluni poq suliffeqarfiup siunnersuinissaanut tunnga- ataatsimiititsisoqarpoq, soqutiginnittut tamar- vissanik pitsanngorsaanissaq kiisalu suleriaat- mik najuuffigisinnaasaannik. Kisitsinissamut Nauja Heiselberg sinut inerisaanerit, kingusinnerusukkut tuttu- pilersaarutit eqqartorneqarput oqallisigineqar- nik umimmannillu taakkulu nerisaqarneran- lutillu, kisitsinerup qanoq iluaqutaanerusumik Piffiit puisit nut tunngaviusut paasiniarnissaannut suliffe- ingerlanneqarnissaa isumaqatigiissutigineqar- sumiiffii tikillugit Pinngortitaleriffiup qarfiup atorsinnaasanik. Sulinertaaq suliffeqar- luni. Kisitsinermi helikopteri atorneqarpoq, su- 1999-imi misis- fiup ilisimatuussutsikkut ilisimasaqarnerune- miiffillu 19-it timmisartorfigineqarlutik. Tuttut suiffiginikuusai. ranut iluaqutaassaaq, tamatumunngalu iluti- arfinillit aamma pisarineqarput, tuttut tamaa- Områder, hvor gitillugu sumiiffikkaani kisitsinerni piniarner- niittut arlaannit kingoqqisuunersut paasiniar- Pinngortitaleriffik har udført felt- nilu ilisimasaanik inerisaasussaalluni. Sulias- neqarmat. Kisitsisoqareermat paasisitsiniaallu- arbejde vedrø- saq KNAPK suleqatigalugu ingerlanneqassaaq, ni ataatsimiittoqaqqippoq, kisitsineq ingerlaq- rende sæler i ilaatigut sumiiffikkaani piniartunik attaveqar- qinnissarlu oqallisigineqarlutik. Suliffeqarfik 1999.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 33 Satellitsendere på klapmyds Juli 1998 satte biologer fra Pinngortitaleriffik og fra Canada satellitsendere på to klapmydser ved Ammassalik i Østgrønland. Siden har biologerne fået oplysninger fra senderne om sæler- nes færden, og det har givet interessante informationer. En stor han og en ung hun fik sendere limet på ryggen. Hunnen var endnu ikke kønsmoden, og den vandrede derfor ikke til ynglefeltet ved Newfoundland. Hunnen blev i området ud for Ammassalik, indtil senderen holdt op med at virke i midten af juni 1999. Hannen har derimod været på en meget lang svømmetur rundt om Kap Farvel, over til Cana- das østkyst, op til Lancaster Sound, til Melville- bugten og herfra ned til Newfoundland for her- Aqqalu Rosingg-Asvid efter at svømme til Kap Farvel og herfra mod Natsersuaq angutiviaq qaammataasakkut nassitsis- sydøst. Senderen holdt op med at sende den 21. summik nipititsiffigineqarsimasoq. Tullianik mamaarpat nassitsissut katattussaavoq. april 1999. Denne klapmydshan har fået en satellitsender limet fast på ryggen. Senderen falder af næste gang sælen skifter Oplysningerne om klapmydsernes færden skal pels. biologerne bl.a. bruge til at undersøge, hvor sælerne finder deres føde (fouragerer) på forskellige tidspunkter af året.

Satellitsendere på kongeedderfugle Sommeren 1999 satte Danmarks Miljøundersø- gelser, afdelingen for arktisk miljø og Pinngor- titaleriffik satellitsendere på 10 kongeedderfugle i Umiarfikfjorden i Upernavik kommune. Biolo- observationer og biologernes tællinger ved at få gerne har kun begrænset viden om, hvor konge- en ide om, hvor mange hvidhvaler der om efter- edderfuglene flyver hen, når de om efteråret for- året vandrer sydover langs vestkysten. Resulta- lader fældeområderne og trækker sydover. Den- terne fra tællingen anvendes i forbindelse med ne viden er vigtig i forbindelse med udarbejdel- udformningen af den biologiske rådgivning for sen af instituttets rådgivning om udnyttelsen af hvidhvaler. kongeedderfugl.

34 / Årsberetning 1999 kisitsineq pillugu nalunaarusioreerpat biologit Meqqit qingallit Qaanaaliaqqissapput kisitsinermi inernerit nassitsissusilersorneri pillugit oqallitsitsiartorlutik. 1999-ip aasaanerani Danmarks Miljøundersø- gelser, issittumi avatangiisinut immikkoortor- Kullorsuup eqqaani helikopterimit tap aamma Pinngortitaleriffiup Upernaviup qilalukkanik kisitsinerit kommuneqarfiani Umiiarfiup kangerluani mitit 1998-imi aamma 1999-imi Kullorsuarmi piniar- qingallit qulit qaammataasiakkut nassitsissu- tut Pinngortitaleriffimmi biologit suleqatigalu- tinik ikkussiffigaat. Meqqit qingallit ukiakkut git helikopterimit qilalukkanik qaqortanik kisit- isareersimallutik kujammut ingerlaaraangata sipput. Suliffeqarfiup misissugaasa takutippaat sumunngartarnerat pillugu biologit ilisimasaat Nauja Heiselberg qilalukkat qaqortat ikilisimasut, paarlattuanik killeqarpoq. Meqqit qingallit piniarneqarnis- Piffiit naasut piniartut qilalugarpassuarnik suli takunnittar- saannut suliffeqarfiup inassuteqarnissaanut naaffii tikillugit nerartut, taamaalilluni qilalugaqassutsip qa- ilisimasassaq tamanna pingaaruteqarluinnar- suliffeqarfiup 1999-imi misis- noq ingerlaneranik assigiinngitsunik isummer- poq. suiffiginikuusai. toqartarpoq. Kisitsinerup siunertaraa piniartut Områder, hvor takusartagaasa biologillu kisitaasa naapeqati- instituttet har giissinniarnissaat, paaserusunneqarmat qila- udført feltarbej- lukkat qaqortat qanoq amerlatigisut ukiakkut de vedrørende vegetation i kitaa sinerlugu kujavarterlutik sarsuasarnersut. 1999. Kisitsinerni inernerit qilalukkannik qaqortanik piniarnermut atatillugu biologit siunnersuisar- nerannut atatillugu atorneqartussaapput.

Natsersuit nassitsissusersorneri 1998-imi juulimi Pinngortitaleriffimmi biologit Canada-meersullu Tunumi Ammassallup eqqaani natsersuit marluk qaammataasiakkut nassitsissuserpaat. Taamanili nassitsissutit iluaqutigalugit natsersuit ingerlaarnerat pillugu biologit paasissutissanik soqutiginaateqar- luinnartunik pissarsiortorput. Natsersuaq angutiviaq angisooq arnaviarlu mikisoq qatig- gamikkut nassitsissuserneqarput. Arnaviaq suli kinguaassiorsinnaanngilaq, taamaattumillu Newfoundland-imi piaqqisarfinnut ingerlaar- nani. 1999-imi juuni-p qeqqani nassitsissutip sunniutaarunnissaata tungaanut Ammassal- lup eqqaaniittuarpoq. Paarlattuanik angutiviaq isorartoorsuarmut ingerlaarpoq, Nunap Isua uiarlugu Canadap kangiani avannamut Lan- caster Sound angullugu, tamaaneeriarluni Qi- musseriarsuarmut, tassanngaannit kujammut Newfoundland-imut, kingornalu Nunap Isuata tungaanut kujammut kangimut. Nassitsissut ulloq 21. april 1999 nassitsiunnaarpoq.

Natsersuit ingerlaartarnerat pillugu paasissutissat ilaatigut atorneqartussaapput misissuiso- qassammat puisit sumi sunillu nerisaqarner- sut, ukiup ingerlanerani piffissani assigiinngit- suni. Kirsten Rydahl

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 35 Informationssekretariatet Ivalo Egede

Aasianni Nuummilu GU-mi atuartut suliffeqarfiup Eleverne på GU i Aasiaat og Nuuk havde mange sulisuinik apeqqutissaqarluarput, sunik suliaqarnersut, spørgsmål til instituttets medarbejdere om hvad arbej- atorfininnissamut ilinniakkat periarfissallu pisariaqar- det bestod i, hvilke uddannelser der var nødvendige og tinneqartut suunersut paasiniarlugu. mulighederne for at få job på instituttet.

Sekretariatet varetager instituttets interne og Pitu eksterne formidlingsopgaver. Det drejer sig bl.a. I 1999 blev de første to numre af PITU omdelt til om oprettelse og vedligeholdelse af instituttets alle husstande i landet. Bladet er udgivet af Pin- hjemmeside på internettet, kontakt til pressen, ngortitaleriffik og orienterer om instituttets med- udstillinger, rundvisninger, layout, tilretning af arbejdere, undersøgelser og resultater, om hvem tekster, indsamling og systematisering af lokal vi samarbejder med, og hvorfor vi arbejder som viden, oprettelse af en vidensbank, vedligehold vi gør. Den primære målgruppe er fiskerne og af instituttets EDB-net og bibliotek, systemati- fangerne, men andre vil også kunne finde inte- sering og lagring af videnskabelige data samt ressante oplysninger i bladet. Gennem udgivel- etablering af et system, der gør det muligt via sen søger instituttet at øge befolkningens kend- internettet at søge oplysninger om naturressour- skab til instituttets arbejde og resultaterne af cerne i et lokalområde. Sekretariatet udfører des- dette. uden direktionsopgaver og servicerer de faglige afdelinger i formidlingsspørgsmål. Ordet PITU betyder bindeleddet – forremmen på en hundeslæde, hvori skaglerne samles og Hvert år gennemfører afdelingen en lang række fastgøres. faglige aktiviteter, og nogle af dem er kort beskre- vet i det følgende. Pinngortitaleriffik på internettet På Pinngortitaleriffiks hjemmeside www.natur.- gl kan man finde oplysninger om næsten alt Pinngortitaleriffiup vedrørende instituttet og dets arbejde – medar- naqitertittagaa PITU bejdere, rådgivning, biologi, undersøgelser, nuna tamakkerlugu illunut agguaan- pudsige oplevelser, ledige stillinger, pressemed- neqartarpoq. delelser, PITU og meget mere. Hjemmesiden bli- Pinngortitaleriffiks ver løbende opdateret, og man kan sende kom- blad PITU bliver mentarer og spørgsmål til instituttet på adres- husstandsomdelt sen [email protected]. Det er hermed blevet væsent- over hele landet. lig nemmere at finde oplysninger om dyrenes biologi, instituttets undersøgelser, rådgivning og resultaterne af forskningen.

GU-dage Pinngortitaleriffik har været til erhvervsdage på

36 / Årsberetning 1999 Paasissutissiisarfik

Paasissutissiisarfiup suliffeqarfiup iluani lu pillugit paasissutissiiffiulluni. Kikkut sule- avammullu paasissutissiisarneq isumagisaraa. qatiginerigut, taamatullu suliaqarnitsinni sooq Ilaatigut isumagineqarput suliffeqarfiup qara- taama sulisarnersugut. Paasissutissiinermi saasiakkut internet-ikkut paasissutissiisarfia- aalisartut piniartullu eqqarsaatigineqarneru- nik immiussineq nutarterinerlu, tusagassiuu- galuarput, allalli atuagassiami soqutiginaati- tinut attaveqarneq, saqqummersitsinerit, ta- lippassuarnik atuarsinnaapput. Saqqummersit- kornariartitsinerit, naqitassanik ilusilersuinerit, sisarneq aqqutigalugu suliffeqarfiup innuttaa- allaaserisassanik iluarsartuussinerit, sumiif- sut suliffeqarfiup suliarisartagaanik angusari- finni ilisimasanik katersinerit iluarsartuussine- sartagaanillu soqutiginnilersikkusuppai. rillu, ilisimasanik toqqortassanik pilersitsinerit, suliffeqarfiup qarasaasiakkut attaveqaataanik Pitu tassaavoq qamutit pituat pituuttanut attu- atuagassaateqaataanillu nutarterinerit, ilisima- ngerfik. tusarnikkut paasissutissanik iluarsartuussineq toqqorterinerlu kiisalu suleriaatsinik pilersitsi- Pinngortitaleriffik internet-ikkut nerit, sumiiffikkaani pinngortitami pisuussutit Pinngortitaleriffiup qarasaasiakkut paasissu- internet atorlugu paasissutissanik ujarlerfigi- tissiisarfia www.natur.gl atorlugu suliffeqarfik sinnaasanik. Paasissutissiisarfiup pisortaqar- pillugu suliaanillu paasissutissanik tamanik fik aamma sulissuttarpaa, suliaqarfiillu immik- koortortai paasissutissiinerannik kiffartuuttar- lugit.

Immikkoortortaqarfik ukiut tamaasa sammisar- passuaqartarpoq, ataani ilaat naatsumik allaa- serineqassapput.

Pitu Pitu-p normui siulliit marluk 1999-imi saqqum- mersut nuna tamakkerlugu illunut tamanut ag- guaanneqarput. Atuagassiaq Pinngortitalerif- fimmit saqqummersinneqartarpoq, suliffeqarfiup sulisui, misissuisarneri angusarisartagaa-

Bjørn Blytmann Upernaviup eqqaani Kangersuatsiamit kanajoq sungaartoq assilisimallugu Pinngortitalerif- fimmut nasssiuppaa, paaserusullugu kanajoq sooq sungaartuunersoq. Kanassup qalipaatinik sannaasa akornuteqarnerat peqqutaalluni taamak qalipaateqa- lersimagunarpoq. Kanajoq pillugu suliffeqarfiup qarasaasiakkut paasissutissiiffiani atuarneqarsinnaavoq; www.natur.gl. Bjørn Blytmann fra Kangersuatsiaq ved Upernavik sendte dette billede af en gul ulk til Pinngortitaleriffik for at få at vide, hvorfor fisken er gul. Den forkerte farve skyldes formentlig en pigmentfejl hos fisken. Der står mere om den gule ulk på instituttets hjemmeside www.natur.gl. Bjørn Blytmann

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 37 Inddragelse af lokal viden i Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde Pinngortitaleriffik søger til stadighed at blive bedre til at inddrage fiskerne og fangernes viden i forbindelse med instituttets forskning og rådgivning. Derfor indbød instituttet en række personer til en diskussion af, hvordan fangerne og fiskernes viden kan indsamles og inddrages i de videnskabelige undersøgelser. Deltagerne anbefalede bedre information mellem fiskere, fangere og biologer, samt at biologerne finder lokale kontaktpersoner gennem KNAPK, som kan fungere som bindeled mellem instituttet og lokale fiskere og fangere. Biologerne bør desuden informere om deres undersøgelser både før, under og efter gennemførelsen, og brugernes vurdering bør fremgå af den endelige rapportering.

KNAPK og Pinngortitaleriffik har efterfølgende indledt et tættere samarbejde om løbende indsamling af oplysninger om rensdyr og moskusokser ved Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisi- miut.

Kirsten Rydahl Det åbne land På Pinngortitaleriffiks hjemmeside www.natur.- Islandip præsidenterisimasaa Vigdis Finnbogadottir gl kan man under overskriften ”Internet kort- Pinngortitaleriffimmut pulaarpoq, Nunat atlantikup avannaamiut illorsuaqatigiiffissaat pillugu service” finde kort med oplysninger om bl.a. oqaluttuarluni. arealfredninger, landskaber, vegetation, fisk, Islands tidligere præsident Vigdis Finnbogadottir skaldyr, fugle og pattedyr. Oplysningerne stam- gæstede Pinngoritaleriffik, og orienterede om Den mer fra nogle af de undersøgelser Danmarks Nordatlantiske Brygge. Miljøundersøgelser, Zoologisk Museum og Pin- ngortitaleriffik har foretaget.

Hjemmestyret og kommunerne har i forbindelse med sagsbehandling og planlægningsopgaver ofte brug for at få adgang til den viden, der fin- des om de levende ressourcer. Disse oplysninger er nu tilgængelige på en nem måde både for gymnasierne i Aasiaat og Nuuk for at fortælle den offentlige forvaltning og borgerne. om instituttets arbejde og jobmulighederne ved instituttet. Specielt er instituttet interesseret i at Pinngortitaleriffik vil løbende opdatere Internet øge søgningen til biologistudiet og til biologas- kortservice med nye oplysninger. Foreløbig er sistentuddannelsen, og deltagelsen i erhvervs- Internet kortservice kun udgivet på dansk. Når dagene giver instituttet gode muligheder for at databasen fungerer optimalt, vil den blive over- komme i kontakt med interesserede elever. sat til grønlandsk.

38 / Årsberetning 1999 nassaarfiusinnaavoq – sulisut, inassuteqartar- Tamatuma aallarniutaanik KNAPK aamma nerit, uumassusillit, misissuinerit, misigisat Pinngortitaleriffik qanimut suleqatigiinne- nuannersut, atorfiit inuttassarsiorneqartut, tu- runermik aallarniipput, Paamiuni, Nuummi, sagassiuutitigut nalunaarutit, PITU allarpas- Maniitsumi Sisimiunilu tuttut umimmaallu pil- suillu. Qarasaasiakkut paasissutissiisarfik lugit paasissutissanik katersinerit aallarniuti- ingerlaavartumik nutarterneqartarpoq, suliffe- galugit. qarfimmullu oqaaseqaatinik apeqqutinillu nassitsisoqarsinnaavoq [email protected] atorlugu. Nuna ammasoq Taamaalilluni uumasut qanoq uumassuseqar- Pinngortitaleriffiup qarasaasiakkut paasissu- nerat, suliffeqarfiup misissuineri, inassuteqar- tissiisarfiani www.natur.gl qulequttami ”Inter- tarneri ilisimatusarnikkullu angusat pillugit net kortservice”-imi nunap immallu assingi ajornaanneerarsuarmik paasissutissarsisoqar- nassaarineqarsinnaapput ilaatigut nunaminer- sinnaavoq. tat innarlitsaaliukkat, nunat, naasut, aalisakkat, qaleruallit, timmissat kiisalu uumasut miluu- GU-nut pulaarnerit masut pillugit paasissutissat. Paasissutissat Pinngortitaleriffik Aasianni Nuummilu ilin- Danmarks Miljøundersøgelser, Zoologisk Muse- niarnertuunngorniarfinni inuussutissarsiorneq um aamma Pinngortitaleriffiup misissuinerisa pillugu ullormi ataatsimi sammisitsisarsima- ilaannit pissarsiaapput. voq, suliffeqarfiup suliai suliffeqarfimmilu sulif- fiusinnaasut pillugit oqaluttuussilluni. Biologi- Namminersornerullutik Oqartussat kommunil- tut ilinnialernissaq kiisalu biologassistentitut lu suliarinninnerminni pilersaarusiornermin- ilinnialernissaq suliffeqarfiup immikkut soqu- nilu arlalissuartigut pisuussutit uumassusillit tigisaraa, paasisitsiniaanernilu suliffeqarfik pillugit ilisimasat pissarsiarinissaat pisariaqar- ilinniartunik soqutiginnittunik oqaloqatiginin- tittarpaat. Paasissutissat tamakku ajornaatsu- nissamut periarfissaqarluartarpoq. mik maanna pissarsiarineqarsinnaalerput, pi- sortat ingerlatsiviinit innuttaasunillu. Pinngortitaleriffiup ilisimatuussutsikkut Pinngortitaleriffiup Internet kortservice inger- suliaani sumiiffinni ilisimasanik laavartumik paasissutissanik nutaanik immer- pissarsiornerit sortassavaa. Internet kortservice qallunaatuin- Pinngortitaleriffiup ilisimatusarnerminut siun- naq immerneqarallarpoq. Qarasaasiakkut paa- nersuisarnerminullu atatillugu aalisartut pi- sissutisseeriaaseq taanna tamakkiisumik ator- niartullu ilisimasaannik pissarsiorniartarnini lualerpat kalaallisuunngortinneqarumaarpoq. pitsanngortikkusukkiartuinnarpaa. Taamaat- tumik suliffeqarfiup inuit arlallit oqallinnissa- mut aggersarpai, paasiniarlugu piniartut aali- sartullu ilisimasaat qanoq ilisukkut katersor- neqarsinnaasut ilisimatusarnikkullu misissuinerni ilanngunneqarsinnaanersut. Peqataa- sut ilaatigut inassutigaat aalisartut, piniartut biologillu akornanni pitsaanerusumik paasis- sutissiisarnissaq, taamatullu biologit KNAPK aqqutigalugu sumiiffikkaani inunnik attave- qaataasussanik nassaassasut, suliffeqarfiup sumiiffinnilu aalisartut piniartullu akornanni attaveqaatitut atorneqarsinnaasunik. Tamakku saniatigut biologit misissuinissartik sioqqullugu, nalaani kingornalu paasissutissiisassap- put, inaarutaasumillu nalunaarusiornermi atui- sut naliliinerat aamma ilanngunneqartassal- luni.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 39 Pinngortitaleriffiks rammer

Organisation Udvalget skal bl.a. rådgive bestyrelsen i forbin- Direktøren varetager den daglige ledelse af Pin- delse med udarbejdelse og godkendelse af in- ngortitaleriffik og repræsenterer instituttet ud- stituttets arbejdsprogrammer og langsigtede adtil. Direktøren skal sikre, at instituttet udfø- strategier samt andre relevante spørgsmål. Der- rer sine arbejdsopgaver vedrørende forskning, udover skal det rådgivende udvalg med passen- rådgivning og formidling bedst muligt inden de mellemrun bedømme instituttets forskning for de økonomiske og fysiske rammer, institut- og faglige udvikling. tet har til rådighed. Direktøren refererer direkte til instituttets bestyrelse. Bestyrelsen for Pinngortitaleriffik havde i 1999 følgende sammensætning: Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse og skal sikre, at instituttet udfører de op- Navn Udpeget til

gaver, der er skitseret i loven om Pinngortitale- Kaj Egede, formand 31.12.00 riffik, på bedst mulig måde. Bestyrelsen skal lige- Søren Hald Møller (APP), næstformand 31.12.00 ledes sikre, at instituttet prioriterer arbejdet un- Karl Kristian Olsen (KIIP) 30.06.02 Peder Munk Pedersen (INUUPI) 30.06.02 der hensyntagen til udviklingen i samfundet. Bestyrelsen har 9 medlemmer og er sammensat Poul Frederiksen (SPS), indtil 30.06.99 Jørgen Lund (SPS) 30.06.02 af repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre, Anthon Siegstad (KNAPK), indtil 01.04.99 interesseorganisationerne og instituttets med- Efraim Olsen (KNAPK) 31.12.00 arbejdere. Erik W. Born (Pinngortitaleriffik) 31.12.00 Ole Folmer (Pinngortitaleriffik), indtil 30.06.99 Der er tilknyttet et rådgivende udvalg til besty- AnnDorte burmeister (Pinngortitaleriffik) 30.06.02 relsen. Udvalget består af 5 anerkendte forskere Direktør Henrik Leth repræsenterede APK, der i 1999 fra hhv. Canada, Island, Norge og Danmark. havde observatørstatus i bestyrelsen.

Det rådgivende udvalg for bestyrelsen har føl- gende sammensætning:

Navn

Gunnar Stefansson Hafrannsóknastofnunin, Island Hans Lassen International Council for the Exploration of the Sea, Danmark Pål Prestryd Norsk Polarinstitutt, Norge Tore haug Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, Norge Kevin McCormic Northern Conservation Division, Canada

Ilinniartut ikiortaasut Paamiut-mik angalatillutik annaassiniarnermut sungiusartut. Studentermedhjælpere under en redningsøvelse under rejetogtet med Paamiut. Dorte Ydemann Pedersen

40 / Årsberetning 1999 Pinngortitaleriffiup atugarisai

Ingerlatsineq Ateq Ukununnga toqqarneqartut Pinngortitaleriffiup ulluinnarni aqunneqarnera pisortaanerup ingerlappaa, suliffeqarfillu a- Kaj Egede, siulittaasoq 31.12.00 vammut sinniisuuffigalugu. Pisortaanerup qu- Søren Hald Møller (APP), siulittaasup tullia 31.12.00 Karl Kristian Olsen (KIIP) 30.06.02 lakkiissavaa suliffeqarfiup suliani ilisimatusar- Peder Munk Pedersen (INUUPI) 30.06.02 nikkut, siunnersuisarnikkut paasissutissiinik- Poul Frederiksen (SPS) 30.06.99 kullu, suliffeqarfiup aningaasaqarnikkut illor- Jørgen Lund (SPS) 30.06.02 suartigullu atugassarititaasut iluini sapinngi- Anthon Siegstad (KNAPK) 01.04.99 samik pitsaasumik suliarisarinissai. Efraim Olsen (KNAPK) 31.12.00 Erik W. Born (GN) 31.12.00 Siulersuisut nakkutiginnilluni aqutsinissaq Ole Folmer (GN) 30.06.99 AnnDorte Burmeister (GN) 30.06.02 akisussaaffigaat, qulakkeerissappullu sulias- sani Pinngortitaleriffik pillugu inatsimmi allas- Direktør Henrik Leth-ip APK sinniisuuffigaa, 1999- simasut malillugit sapinngisamik pitsaaner- imi siulersuisuni malinnaasutut inissisimasimalluni. paamik ingerlatsinissaq. Taamatullu siulersui- Siulersuisunut siunnersuisoqatigiit makkunan- sut qulakkeerissapput suliffeqarfiup suliani pinga ilaasortaqarpoq: ngaarnersiuilluni suliarisassagai inuiaqatigiinni ineriartorneq eqqarsaatigalugu. Siulersiusut Ateq 9-nik ilaasortaqarput Namminersornerullutik Oqartussat, kattuffiit soqutigisaqaqatigiit sulif- Gunnar Stefansson Hafrannsóknastofnunin, Island Hans Lassen International Council for the feqarfiullu sulisui sinnerlugit ilaasortaaffigine- Exploration of the Sea, qartumik. Danmark Pål Prestryd Norsk Polarinstitutt, Norge Tore haug Norsk Institutt for Fiskeri og Siulersuisunut siunnersuisoqatigeeqarpoq. Akvakultur, Norge Siunnersuisoqatigiit ilisimatuunik tallimanik Kevin McCormic Northern Conservation Division, Canada tusaamasanik ilaasortaaffigineqarput Canada- mit, Islandimit, Norgemit Danmarkimillu pi- Suliffeqarfik makkunannga immikkoortortaqar- sunik. Siunnersuisoqatigiit ilaatigut siuler- poq; aalisakkanut raajanullu, miluumasunut suisut siunnersortussaavaat suliffeqarfiup su- timmissanullu immikkoortortaq, allaffissornik- liassatut pilersaarutaanik suliaqarnerni akue- kut aqutsisoqarfik kiisalu paasissutissiisarfik. rinninnernilu kiisalu piffissaq siusinnerusoq Immikkoortortat immikkut tamarmik pisortaqar- eqqarsaatigalugu suleriaasissatut pilersaaru- put, toqqaannartumik pisortaanermut akisus- tini apeqqutinilu allani pingaaruteqartuni. Ta- saasunik. Paasissutissiisarfik naligiiffiulluni makku saniatigut siunnersuisoqatigiit suliffe- immikkut atuuttuuvoq, pisortaanermullu toq- qarfiup ilisimatusarnera suliaqarfikkullu ine- qaannartumik akisussaalluni. riartornera akuttunngitsunik nalilersortassa- vaat. Aningaasalersorneqarnera Pinngortitaleriffiup suliai amerlanerit Nammi- Pinngortitaleriffiup 1999-imi siulersuisui mak- nersornerullutik Oqartussanit aningaasaler- kuupput: sorneqarput, 1999-imilu aningaasanut inatsit aqqutigalugu 31,6 mio. kr. aningaasaliissuti- gineqarput, taakkunani ilaatinneqarlutik Dan-

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 41 Instituttet er organiseret i afdelingen for fisk og Fremtidssikring af videnskabelige data 174.000 Bestandssammenhænge for nordatlantiske rejer, afdelingen for pattedyr og fugle, en admi- vågehvaler 1.005.000 nistrationsafdeling og et informationssekreta- Hvidhvalsvideo 500.000 riat. Afdelingerne ledes af hver sin afdelings- Satellitsporing af kongeedderfugl (bevilling: Danmarks Miljøundersøgelser) 30.000 chef, der refererer direkte til direktøren. Infor- mationssekretariatet er en stabsfunktion, der Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland refererer direkte til direktøren. Zooplankton 40.000 Satellitsporing af hvalros 13.000 Hvalros energetik 342.000 Finansiering Isbjørne og POP (bevilling: Pinngortitaleriffiks aktiviteter er hovedsageligt Danmarks Miljøundersøgelser) 30.000 finansieret af Grønlands Hjemmestyre, og i 1999 Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd udgjorde bevillingen på finansloven 31,6 mio. Hvalros energetik 250.000 kr. iberegnet indtægter på 1,0 mio. kr. gennem Rekruttering af reje- og fiskelarver 916.000 en samarbejdsaftale med Danmarks Miljøunder- Forskerakademiet søgelser. Pinngortitaleriffik havde ekstraordi- Rensdyr, Ph.d -projekt 56.000 nære indtægter på 1,3 mio. kr., således at det Nordisk Ministerråd /Nordisk Arbejdsgruppe for faktiske budget i 1999 udgjorde 32,9 mio. kr. Her- Fiskerforskning af blev 14,3 mio. kr. anvendt til lønninger og Rekruttering af hellefisk (bevilling: 18,6 mio. kr. til øvrige udgifter. Driften af insti- Møreforskning, Ålesund, Norge) 65.000 Juvenile hellefisk (bevilling: Møreforskning, tuttets skibe udgjorde ca. 10,0 mio. kr. af det sam- Ålesund, Norge) 103.000 lede finanslovsbudget. Fekunditet hos hellefisk (bevilling: Møreforskning, Ålesund, Norge) 31.000

Direktoratet for Miljø og Natur 1999 Seminar om levende ressourcer (tilskud) 21.000 Ringmærkningsanalyse 75.000 Rapport om blisgæs 30.000 Finanslovsbevilling (basis) 31,6 Optælling af rensdyr på Inglefield Land 254.000 Ekstraordinære indtægter 1,3 Isbjørne i Østgrønland 180.000

Eksterne bevillinger 7,6 Direktoratet for Erhverv Lakseundersøgelser 80.000 I alt 40,5 Hvidhvaltælling 174.000 Sporing af grønlandshval 100.000

Direktoratet for Sundhed, Uddannelse, Forskning og Kirke I tillæg til finanslovsbevillingen modtager Pin- Netværksdannelse vedrørende krabber 11.000 ngortitaleriffik årligt eksterne bevillinger til en Hellefisk Disko Bugten 19.000 række forskningsprojekter, hvoraf nogle løber Hellefisk Ph.D.-projekt 41.000 over flere år. I 1999 udgjorde det samlede for- Sum 7.548.000 brug af eksterne bevillinger 7,6 mio. kr. Institut- tet havde i 1999 en samlet omsætning på 40,5 mio. kr. Samarbejdsaftaler Danmarks Miljøundersøgelser, DMU Eksternt finansierede projekter Pinngortitaleriffik har en fast samarbejdsaftale Pinngortitaleriffik anvendte i 1999 eksterne mid- med Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. Af- ler til følgende projekter: talen drejer sig bl.a. om brug af undersøgelses- skibet Adolf Jensen men omfatter også brug af Finansiering og projekt Forbrug i 1999 institutionernes faciliteter i København og

Miljøstyrelsen, Miljøbistand Nord – DANCEA Nuuk. Fagligt har Pinngortitaleriffik et tæt sam- Forvaltningsrelaterede undersøgelser arbejde med Afdelingen for Arktisk Miljø, der af hvidhvaler 645.000 bl.a. omfatter konkrete forskningsprojekter, ind- Fortsatte forvaltningsrelaterede undersøgelser af hvidhvaler 311.000 samling og analyse af prøver samt opbygning Nordvandet (NOW) - Klima og havpattedyr 567.000 af rammer for udveksling og anvendelse af vi- Naturbeskyttelse i Grønland 599.000 Samspil mellem rensdyr og vegetation 748.000 denskabelige data. Monitering af rensdyr og moskusokse 140.000

42 / Årsberetning 1999 marks Miljøundersøgelser-imik suleqatigiinnis- Kal. Nun. Ilisimatuussutsikkut misissuinermut ataatsimiititaq samik isumaqatigiissut iluaqutigalugu isertitas- Uumassusillit tappiorannartut 40.000 sat 1,0 mio. kr.-usut. Pinngortitaleriffiup 1,3 mio. Aarrit qaammataasiakkut malinnaaffigineri 13.000 kr. immikkut isertitarai, taamaalilluni 1999- Aarrit sumiiffigisartagaat 342.000 Nannut aamma POP (aningaasaliisut: Danmarks imut missingersuutit 32,9 mio. kr.-ullutik. Taak- Miljøundersøgelser) 30.000 kunannga 14,3 mio. kr. akissarsianut atorne- Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd qarput 18,6 mio. kr.-llu aningaasartuutinut Aarrit sumiiffigisartagaat 250.000 allanut. Suliffeqarfiup umiarsuaasa ingerlan- Raajat aalisakkallu piaraasa ilaartorneri 916.000 neqarnerat aningaasanut inatsimmi missinger- Forskerakademiet suut malillugu 10,0 mio. kr. missaanniik nale- Tuttut Ph.d-tut sammineri 56.000 qarput. Nordisk Ministerråd /Nunat avannarliit aalisakkanik ilisimatusarnermut suleqatigiiff. Qalerallit amerliartornerat (aningaasaliisut: 1999 Møreforskning, Ålesund, Norge) 65.000 Qaleraleeqqat (aningaasaliisut: Møreforsk- Aningaasanik inatsisitigut 31,6 ning, Ålesund, Norge) 103.000 Qalerallit kinguaassiorsinnaassusiat (aningaa- (tunngaviusumik) saliisut: Møreforskning, Ålesund, Norge) 31.000 Immikkut isertitat 1,3 Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Avataanit aningaasaliissutit 7,6 Pisuussutit uumassusillit pillugit isumasioqatigiinneq (tapiissutit) 21.000 Nalunaaqutsersukkanik misissueqqissaarinerit 75.000 Katillugit 40,5 Nerlernat pillugit nalunaarusiaq 30.000 Inglefield Land-imi tuttunik kisitsineq 254.000 Tunumi nannut 180.000

Aningaasanik inatsisitigut aningaasaliissutit Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik saniatigut Pinngortitaleriffik ilisimatusarnikkut Kapisilinnik misissuinerit 80.000 Qilalukkanik qaqortanik kisitsineq 174.000 suliassanut arlalinnut atugassaminik avataanit Arfivinnik malinnaaneq 100.000 ukiumut aningaasaliiffigineqartarpoq, ilaat ukiuni arlalinni atorneqartussaallutik. 1999- Peqqinnissamut, Ilinniartitaan., Ilisimatusarner- mut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik imi avataanit aningaasaliissutit atorneqartut Saattuat pillugit attaveqaqatigiiffissiorneq 11.000 katillugit 7,6 mio. kr.-upput. Suliffeqarfiup 1999- Disko Bugt-imi qalerallit 19.000 Qalerallit Ph.D.-tut sammineri 41.000 imi katillugit 40,5 mio. kr. kaaviiaartippai. Katinneri 7.548.000 Suliat avataanit aningaasaliiffigisat Avataanit aningaasaliissutit Pinngortitalerif- fiup 1999-imi sulianut makkununnga atorpai: Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit Suliarisaq Aningaasaliissut 1999-imi Danmarks Miljøundersøgelser, DMU atukkat Pinngortitaleriffiup Danmarks Miljøundersø- Miljøstyrelsen, Miljøbistand Nord – DANCEA gelser, DMU, aalajangersimasumik suleqati- Qilalukkat qaqortat piniarnerannut giinnissamik isumaqatigiissuteqarfigaa. Isuma- misissuinerit 645.000 Qilalukkat qaqortat piniarnerannut qatigiissutinut ilaavoq umiarsuup misissuutip misissuinerit ingerlateqqinneri 311.000 Adolf Jensenip atortarnissaa, aammattaarli sulif- Nordvandet (NOW) – Kissassuseq feqarfiup Københavnimi Nuummilu atortoris- miluumasullu 567.000 Kalaallit Nunaanni pinngortitamik saarutaanik atuisinnaaneq. Suliaqarfitsigut innarlitsaaliineq 599.000 Pinngortitaleriffiup Issittumi Avatangiisinut Tuttut naasullu nerisaasa ataqatigiinnerat 748.000 Tuttunik umimmannillu kisitsinerit 140.000 Immikkoortortaq qanimut suleqatigaa, ilaatigut Ilisimatuussutsikkut ilisimasanik ilisimatusarnerit aalajangersimasut sammi- siunissamut qularnaarineq 174.000 neqarnerini, misiligutinik katersinermi misis- Atlantikup avannaani tikaagulliit ataqatigiinnerat 1.005.000 sueqqissaarinernilu kiisalu ilisimatuussutsik- Qilalukkat qaqortat pillugit video 500.000 kut paasissutissanik paarlaateqatigiinnissanik Meqqit qingallit qaammataasiakkut malinnaaffigineri (aningaasaliisut: Danmarks atuisarnissanillu pilersitsinissanut malittari- Miljøundersøgelser) 30.000 sassiuussinermi.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 43 sender data til ICES og NAFO i henhold til en international aftale om registrering af hydrografiske forhold.

Nationalt samarbejde Pinngortitaleriffik samarbejder i større eller mindre grad med en lang række institutioner i Grøn- land og Danmark. Det drejer sig bl.a. om:

Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Miljø og Natur Grønlands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet Jagtbetjentene Grønlands Fiskerilicenskontrol Grønlands Statistik Den grønlandske fisker- og fangerforening, KNAPK Den grønlandske havfiskeri- og eksportsammen- slutning, APK Fåreholderforeningen, SPS Royal Greenland A/S Ivalo Egede Konsulenttjenesten for Fåreavl Adolf Jensen-ip inuttai Pinngortitaleriffiup Kommunerne Lokale fangerforeninger aneerasaartarfiani kaffisorusaartut. Arktisk Station Besætningen på Adolf Jensen holder kaffepause på Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for terrassen udenfor Pinngortitaleriffik. Arktisk Miljø Danmarks Fiskeriundersøgelser Københavns Universitet Ornis Consult Århus Universitet Danmarks Meteorologiske Institut Grønlandskomandoen Møreforskning Ålesund Miljøstyrelsen i Danmark Instituttet har en samarbejdsaftale med Møre- Internationalt samarbejde forskning fra Ålesund i Norge. Hovedformålet Pinngortitaleriffik deltager aktivt i det interna- med aftalen er at styrke den faglige kompetence tionale forskningssamarbejde vedrørende le- ved institutionerne samt at udpege relevante vende ressourcer. Samarbejdet foregår især gen- arbejdsopgaver. Samarbejdet skal bidrage til at nem videnskabelige arbejdsgrupper, hvor insti- øge kendskabet til ressourcerne i de grønland- tuttet sidder som repræsentant for Grønland. ske havområder og til at øge det videnskabelige Forskere fra instituttet er desuden tilforordnede grundlag for forvaltning af disse på en bære- ved kommissionsmøder i internationale orga- dygtig måde. Samarbejdet udmønter sig i kon- nisationer, samt ved Hjemmestyrets forhandlin- krete samarbejdsprojekter inden for forskning ger med andre nationer om udnyttelse og for- og redskabsudvikling. valtning af levende ressourcer. Det Naturvidenskabelige Fakultet, Pinngortitaleriffik er repræsenteret i følgende Københavns Universitet internationale fora: En samarbejdsaftale mellem Pinngortitaleriffik og det naturvidenskabelige fakultet ved Køben- International Council for Exploration of the Sea, ICES havns Universitet omfatter gensidig udnyttelse Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO North Atlantic Salmon Conservation Organization, af faciliteter i Danmark og Grønland, udveks- NASCO ling af data og ekspertise samt lettere etablering North Atlantic Marine Mammal Commission, af samarbejdsprojekter og undervisning. NAMMCO International Whaling Committee, IWC Joint Commission of Conservation and Management Danmarks Meteorologiske Institut, DMI of Narwhal and Beluga, JCCM Walrus International Technical and Scientific Pinngortitaleriffik har indgået en konsulent- Commission, WITS aftale med Danmarks Meteorologiske Institut Nordisk Organ for Reinforskning, NOR Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, NAF om indsamling og bearbejdning af hydrografi- Nordisk Atlantsamarbejde, NORA ske data fra grønlandske farvande. DMI frem- North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC

44 / Årsberetning 1999 Møreforskning Ålesund Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK Suliffeqarfiup Norge-mi Ålesund-imiittoq Mø- Avataasiutinik Piginneqatigiiffiit Kattuffiat, reforskning suleqatigiinnissamik isumaqati- APK giissuteqarfigaa. Isumaqatigiissutip pingaar- Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiit, SPS Royal Greenland A/S nertut siunertaraa suliffeqarfinni suliaqarfitsi- Savaatilinnut siunnersuisoq gut pisinnaasat pitsanngorsarnissaat kiisalu Kommunit Sumiiffikkaani piniartut peqatigiiffii suliassat tulluartut toqqartarnissaat. Suleqati- Arktisk Station (naasorsiooqarfik) giinneq Kalaallit Nunaata imartaani pisuussu- Danmarks Miljøundersøgelser, Issittumik avatangii- tit ilisimanerulernissaannut tapertaassaaq, ta- sinut immikkoortortaq Danmarks Fiskeriundersøgelser makkulu piutitsiinnarluni piniarneqarneranni Københavns Universitet ilisimatuussutsikkut tunngavissat annertusi- Ornis Consult Århus Universitet tinneqarlutik. Suleqatigiinneq ilisimatusarne- Danmarks Meteorologiske Institut rup iluani suleqatigiissutinik aalajangersima- Grønlandskomandoen (sakkutooqarfik) sunik malitseqartarpoq atortunillu inerisaaso- Danmarks Miljøstyrelse qarluni. Nunat tamat suleqatigineri Pinngortitaleriffik pisuussutit uumassusillit Det Naturvidenskabelige Fakultet, pillugit ilisimatusarnikkut nunat tamat suleqa- Københavns Universitet tigai. Suleqatigiinneq ilisimatuussutsikkut sule- Pinngortitaleriffiup aamma Naturvidenskabe- qatigiikkaatigut ingerlanneqarpoq, suliffeqarfik lige fakultetip, Københavns Universitet-imiittup Kalaallit Nunaannut sinniisuulluni. Suliffeqar- suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaannut fimmi ilisimatuut aamma nunat tamat kattuf- ilaapput Danmarkimi aamma Kalaallit Nu- fiisa ataatsimiititaliaanni immikkut aggersar- naanni atortorissaarutinik atueqatigiittarnis- neqarlutik peqataasarput, kiisalu pisuussutit saq, paasissutissanik ilisimasanillu paarlaate- uumassusillit piniarneqarneranni nakkutigine- qatigiittarneq kiisalu suleqatigiissutissat piler- sittarnerisa ajornaannginngortinnissaat kiisalu ilinniartitaaneq. Vatnahverfi-mi savaatillit Savaatilinnik Siunnersuisut Danmarkimi silasiorfik/Danmarks ataatsimeeqatigaat, kiisalu Islandimi Gunnarsholt-imi Meteorologiske Institut, DMI nunap mangiarneqartarneranut ilisimatuut Pinngorti- taleriffimmilu biologit, oqallisigaallu sioqqat teqqaan- Pinngortitaleriffik Danmarks Meteorologiske narnerat qanoq unitsinneqarsinnaanersoq tamannalu Institut-imik siunnersuisoqarnikkut isumaqa- qanoq naatitsivigeqqinneqarsinnaasoq. tigiissuteqarpoq, Kalaallit Nunaata imartaasa Fåreholderne fra Vatnahverfi mødtes med Konsulent- pissusaanik paasissutissanik katersineq sulia- tjenesten for Fåreavl, erosionseksperter fra Gun- rinninnerlu eqqarsaatigalugit. DMI paasissu- narsholt på Island og en biolog fra Pinngortitaleriffik for at diskutere, hvad der kan gøres for at standse tissanik ICES-imut aamma NAFO-mut nassit- sandflugten og revegetere området. sisarpoq, immap pissusaanik nalunaarsuisar- nissaq pillugu nunat tamat akornanni isumaqatigiissut malillugu.

Naalagaaffeeqatigiinnermi suleqatigiinneq Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni Dan- markimilu suliffeqarfinnik arlalinnik annertuu- mik annikinnerusumillu suleqateqarpoq. Ilaa- tigut makkuusutnik:

Namminersornerullutik Oqartussat, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Namminersornerullutik Oqartussat, Inuussutis- sarsornermut Pisortaqarfik Piniarnermik nakkutilliisut Kalaallit Nunaanni Aalisarnermik Nakkutilliisoqarfik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Kirsten Rydahl

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 45 Derudover samarbejder instituttet rent forsk- ningsmæssigt med følgende institutioner:

Møreforskning, Ålesund, Norge Havforskningsinstituttet, Bergen, Norge Bergen Universitet, Bergen, Norge Hafrannsóknastofnunin, Reykjavik, Island Fiskirannsóknarstovan, Torshavn, Færøerne Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, Tromsø, Norge Norsk Institutt for Naturforskning, NINA, Tromsø, Norge Norsk Polarinstitutt, Tromsø, Norge Norsk Landbrukshøgskola, Ås, Norge Oslo Universitet, Oslo, Norge Islands Naturhistoriske Institut, Reykjavik, Island Statens Jordforbedrings Central, Gunnarsholt, Island Department of Fisheries and Oceans, Northwest Atlantic Fisheries Center, St. Johns, Canada Department of Fisheries and Oceans, Maurice- Lamontagne Institute, Mont Joli, Canada Science Branch, Maritime Regions, Moncton, New Brunswick, Canada Bundesforschungsanstalt für Fisherei, Institut für Seefischerei, Bremerhafen, Tyskland

Skibe Pinngortitaleriffik driver to undersøgelsesskibe.

Adolf Jensen (bygget 1967, 167 BRT) bliver hovedsageligt anvendt til indenskærs undersøgelser af bl.a. hellefisk, krabber og torsk. Skibet er fast

stationeret i Nuuk og var i brug fra slutningen Kirsten Rydahl af april til midten af september. Adolf Jensen-imik angalaarluni Kalaallit Nunaata aasarinnerata ataani qaqutikkut qasuersaartoqar- Paamiut (bygget 1971, 721 BRT) bliver hovedsa- sinnaavoq. geligt anvendt til udenskærs undersøgelser af En sjælden gang er der tid til at nyde den grønlandske rejer og hellefisk. Skibet var i brug fra midten af sommer under togterne med Adolf Jensen. juni til begyndelsen af november.

Pinngortitaleriffik afholder udgifterne til drift og vedligeholdelse af skibene over sin basisbe- villing. Dog modtager instituttet hvert tredje år yderligere bevilling over finansloven til dæk- ning af udgifter til værftsophold. Vestgrønland. 25 års jubilæet blev fejret ved en reception på Danmarkskontoret i København. Personale Jubilæum Nekrolog 1. juli 1974 blev seniorrådgiver Dan M. Carlsson Jørgen Nielsen, tidligere videnskabelig assistent ansat som videnskabelig assistent ved det davæ- ved Grønlands Fiskeriundersøgelser, døde 76 rende Grønlands Fiskeriundersøgelser. Opga- år gammel i august måned 1999. Jørgen Niel- ven var at deltage i undersøgelser af rejebestan- sen blev ansat i 1952, og hans hovedopgave var den i Disko Bugt. Siden har Dan M. Carlsson undersøgelser af sild og laksefisk. Han påviste været en væsentlig drivkraft ved opbygningen bl.a., at kun en lille del af de laks, der blev fanget af logbogsregistrering fra rejefiskeriet og insti- ved Grønland, stammede fra landets eneste tuttets udenskærs trawlsurvey vedrørende re- lakseelv ved Kapisillit i Nuuk kommune. Derud- jer, samt i arbejdet med undersøgelser og rådgiv- over arbejdede Jørgen Nielsen med udplantning ning vedrørende de grønlandske rejebestande af lakseyngel ved Nuuk og i Sydgrønland, dog både i Disko Bugt og udenskærs ved Øst- og uden resultat. Jørgen Nielsen vil blive husket

46 / Årsberetning 1999 qarnerannilu Namminersornerullutik Oqar- atorneqarnerusarpoq. Umiarsuaq juni-p qeqqa- tussat nunanik allanik isumaqatigiinniarne- nit novembarip aallartinneranut atorneqarpoq. ranni peqataasarlutik. Umiarsuit ingerlanneqarnerat aserfallatsaaline- Pinngortitaleriffik nunat tamat isumasioqati- rallu Pinngortitaleriffiup tunngaviusumik ani- giiffiini makkunani ilaasortaavoq: ngaasaliiffigineqarnerminit akilertarpai. Taa- maattorli ukiut pingasukkuutaarlugit suliffe- International Council for Exploration of the Sea, ICES qarfik aningaasanut inatsit aqqutigalugu im- Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO North Atlantic Salmon Conservation Organization, mikkut tapiiffigineqartarpoq, umiarsuit amut- NASCO sivimmiitinnerini aningaasartuutinut matussu- North Atlantic Marine Mammal Commission, tissanik. NAMMCO International Whaling Committee, IWC Joint Commission of Conservation and Management of Narwhal and Beluga, JCCM Sulisoqarneq Walrus International Technical and Scientific Nalliuttorsiorneq Commission, WITS Ulloq 1. juli 1974 siunnersuisartoq Dan M. Nordisk Organ for Reinforskning, NOR Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, NAF Carlsson taamani Grønlands Fiskeriundersø- Nordisk Atlantsamarbejde, NORA gelser-imi ilisimatuussutsikkut ikiortitut ator- North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC finitsinneqarpoq. Taamani suliassaavoq Disko Bugt-imi raajaqarnerani misissueqataaneq. Tamakku saniatigut sulffeqarfiup ilisimatusar- Taamanimilli Dan M. Carlsson raajarniarnermi nikkut suliffeqarfiit makku suleqatigai: pisanik nalunaarsuilluni allattuivinnik piler-

Møreforskning, Ålesund, Norge sitsiniarnermi pingaaruteqartuuvoq suliffe- Havforskningsinstituttet, Bergen, Norge qarfiullu avataani raajanik misissuinerani kii- Bergen Universitet, Bergen, Norge salu Kalaallit Nunaanni Disko Bugt-imi aamma Hafrannsóknastofnunin, Reykjavik, Island Fiskirannsóknarstovan, Torshavn, Færøerne Tunumi Kitaanilu avataani raajaqassusia pil- Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, Tromsø, lugu misissuinerni inassuteqartarnernilu. Ukiu- Norge Norsk Institutt for Naturforskning, NINA, Tromsø, nik 25-nngortorsiorneq Københavnimi Dan- Norge markimi allaffeqarfimmi ilassinneqatigiinnik- Norsk Polarinstitutt, Tromsø, Norge kut nalliussineqarpoq. Norsk Landbrukshøgskola, Ås, Norge Oslo Universitet, Oslo, Norge Islands Naturhistoriske Institut, Reykjavik, Island Eqqaaniaaneq Statens Jordforbedrings Central, Gunnarsholt, Island Department of Fisheries and Oceans, Northwest Jørgen Nielsen, Grønlands Fiskeriundersøgel- Atlantic Fisheries Center, St. Johns, Canada ser-imi ilisimatuussutsikkut ikiortaasimasoq Department of Fisheries and Oceans, Maurice- 1999-imi aggusti qaammat 76-inik ukioqarluni Lamontagne Institute, Mont Joli, Canada Science Branch, Maritime Regions, Moncton, New toquvoq. Jørgen Nielsen 1952-imi atorfinit- Brunswick, Canada sinneqarpoq, suliaasalu pingaarnersaraat am- Bundesforschungsanstalt für Fisherei, Institut für Seefischerei, Bremerhafen, Tyskland massassuit aalisakkallu kapisilinnut attumasut misissuiffigineqarneri. Ilaatigut uppernarsar- Umiarsuit paa kapisillit Kalaallit Nunaata eqqaani pisa- Pinngortitaleriffik misissuutinik marlunnik rineqartartut ilaminiinnanngui Kalaallit Nu- umiarsuaqarpoq. naanneersuusut, Nuup Kommuniani Kapisillit eqqaani kuunneersuusut. Tamakku saniatigut Adolf Jensen (1967-imi sanaajusoq, 167 BRT) si- Jørgen Nielsen Nuup eqqaani Kujataanilu ka- nerissamut qanittumi atorneqarnerusarpoq, pisillit suaannik tukertitassanik avalatsitsivoq, soorlu qaleralinnik, saattuanik saarullinnillu kinguneqanngitsumik. Jørgen Nielsen suleqa- misissuinerni. Umiarsuaq aalajangersimasu- tikkuminartutut ilisimatuussutsikkullu tunnga- mik Nuummi angerlarsimaffeqarpoq, aprilillu viusumik suliniarnera pillugu eqqaamaneqas- naaneranit septembarip qeqqanut atorneqar- saaq. luni. Ilisimatuunik naliliineq Paamiut (1971-imi sanaajuvoq, 721 BRT) ava- Marsi qaammataagaa avataanit naliliisoqatigiit taani raajanik qaleralinnillu misissuinernut immikkoortortami sulisut sisamat ilisimatuus-

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 47 som en god kollega og for hans grundlæggende Forsker Claus S. Simonsen har ligeledes modta- videnskabelige indsats. get et mobilitetsstipendium fra NORFA og er indskrevet ved Bergen Universitet, hvor han ud- Seniorevaluering arbejder sin Ph.D. vedrørende rekruttering af Et eksternt bedømmelsesudvalg foretog i marts hellefisk ved Vestgrønland. Studiet søger at be- måned en seniorevaluering af 4 af afdelingens lyse hellefiskens tidlige larvestadier og hvilke medarbejdere. Bedømmelsen blev foretaget på processer i havet, der har betydning for larver- baggrund af dokumentation af de arbejdsopga- nes vækst og overlevelse. Centralt i studiet er ver og den videnskabelige meritering, medar- fiskebankerne og de dertil knyttede biologiske bejderne har gennemført under ansættelsen ved processers betydning. instituttet. Fra 1. april 1999 er Per Kanneworff og Dan M. Carlsson således ansat som senior- Seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen har rådgivere, og Ole A. Jørgensen og Jesper Boje modtaget støtte fra det Dansk Forskningsråd til som seniorforskere ved Pinngortitaleriffik. et toårigt ophold ved National Marine Mammal Laboratory i Seattle, USA, hvor han fortsætter sit arbejde for Pinngoritaleriffik primært vedrø- rende hvid- og narhvaler.

I foråret blev der afholdt et mediekursus for instituttets biologer og biologassistenter. Kurset blev holdt af journalist Per Roholt og omhandle- de præsentationsteknik og interviewteknik.

Derudover gennemførte biologassistenterne Linda Odgaard, Sofie Ruth Jeremiassen og Per Hangaard et GPS-kursus afholdt på Sisimiut Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægs- skolen i Sisimiut. Sofie Ruth Jeremiassen og Per Hangaard gennemførte ligeledes et DGPS-kursus samme sted. Arild Landa

Septembarip qaammataagaa Inglefield Land-imi sulineq. Feltarbejde i i september måned.

Uddannelse Forsker Aqqalu Rosing-Asvid har modtaget et grønlandsk Ph.D.-stipendium og er indskrevet ved Københavns Universitet, hvor han udarbejder sin Ph.D. om årsagerne til svingninger i fangsten af ringsæler og grønlandssæler ved Grøn- land.

Forsker Carsten Hvingel har modtaget et mobi- litetsstipendie fra NORFA og er indskrevet ved Norges Fiskerihøgskole, hvor han udarbejder sin Ph.D. vedrørende modellering af rejeassessment.

48 / Årsberetning 1999 sutsikkut nalilersorpaat. Sulisut suliffeqarfim- qarput. Pikkorissarnermi tusagassiortoq Per Ro- mi atorneqarnermik nalaanni suliamikkut up- holt ingerlatatsisuuvoq, tassamilu sammineqar- pernarsaasiornerat kiisalu ilisimatuussutsikkut put saqqummeeriarsinnaanermut oqaloqatigin- uppernarsaallutik allaaserinnittarneri tunnga- nissinnaanermullu suleriaatsit. vigalugit naliliineq ingerlanneqarpoq. Taamaa- lilluni Per Kanneworff aamma Dan M. Carlsson Tamatuma saniatigut biologassistentit Linda ilisimatuussutsikkut siunnersuisutut kiisalu Odgaard, Sofie Ruth Jeremiassen aamma Per Ole A. Jørgensen aamma Jesper Boje ilisimatuu- Hangaard Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniar- tut 1. april 1999-imit Pinngortitaleriffimmi ator- fimmi sumiissusersioriaaseq GPS pikkorissar- finipput. figaat. Sofie Ruth Jeremiassen aamma Per Han- gaard tassanissaaq DGPS-imik pikkorissarput. Ilinniartitaaneq Ilisimatooq Aqqalu Rosing-Asvid Ph.D-tut ilisimatusarnissaminut Nunatsinnit aningaasaliiffigineqarpoq, taamaalillunilu Københavns Uni- versitet-imi ilisimatusalerluni, tassani Kalaallit Nunaata eqqaani natsiit aataallu pisarineqar- tarnerisa allanngorarnerannut peqqutaasut pillugit Ph.D.-tut uppernarsaanissani suliaris- sallugu.

Ilisimatooq Carsten Hvingel nuuttaqattaarluni ilisimatusarnissaminut NORFA-mit aningaasaliiffigineqarpoq, Norges Fiskerihøgskole-imi ilisimatusartussaalluni, tassani raajat amerlas- susaannik naliliisarnissami najoqqutassamik Ph.D.-tut suliaqartussaalluni.

Taamatuttaaq ilisimatooq Claus S. Simonsen nuuttaqattaarluni ilisimatusarnissaminut NORFA-mit aningaasaliiffigineqarpoq, Bergen Universitet-imi ilisimatusartussaalluni, Kalaal- lit Nunaata Kitaani qalerallit amerliartortarnerat pillugu Ph.D.-tut suliaqartussaalluni. Ilisi- matusarnermi paasiniarneqassapput qalerallit tukeqqammernerminni pissusaat kiisalu immap pissusai suut qaleraleeqqat alliartorneran- nut uumaannarsinnaarannullu pingaaruteqar- nersut. Ilisimatusarnermi qitiutinneqassapput ikkannersuit taakkununngalu uumassusilin- nut tunngasut ingerlaarnernut pingaaruteqartut.

Ilisimatooq Mads Peter Heide-Jørgensen Dansk Forskningsråd-imit aningaasalersorneqarluni ukiuni marlunni National Marine Mammal La- boratory, Seattle, USA-imi ilisimatusassaaq, tassani Pinngortitaleriffimmi suliani qilalukkanut tunngasoq nagiinnassavai.

Upernaaq suliffeqarfiup biologii biologassi- stentiilu tusagassiornermut pikkorissartinne-

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 49 1999-imi atorfillit: Fastansatte medarbejdere i 1999:

Ateq Atorfik Atorfiniffia Suliunnaarfia Navn Stilling Ansat Fratrådt

Andersen, Flemming Allafimmi pisortaq/Kontorchef 1.12.1997 30.11.1999 Boje, Jesper Seniorforsker 1.4.1986 Born, Erik W. Seniorforsker 1.12.1983 Burmeister, AnnDorte Ilisimatooq/Forsker 1.5.1996 Carlsson, Dan M. Seniorrådgiver 1.7.1974 Cuyler, Christine Ilisimatooq/Forsker 1.10.1996 Egede, Ivalo Paasissutissiisoq/Informationsmedarbejder 1.7.1998 Eigaard, Mariane Allaffimmioq/Overassistent 1.9.1997 Engelstoft, Jens Jacob Ilisimatooq/Forsker 1.4.1993 Ettrup, Alving Umiarsuarmi naalagaq/Skipper 1.6.1990 31.5.1999 Folmer, Ole Ilisimatooq/Forsker 1.3.1995 31.8.1999 Halckendorff, Christine Qarasaasialerisoq/Database-medarbejder 1.3.1999 31.12.1999 Hammeken, Ellen Allaffimmi fuldmægtigi/ Kontorfuldmægtig 6.11.1995 Hangaard, Per Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.9.1996 1.12.1999 Heide-Jørgensen, Mads Peter Seniorforsker 1.7.1988 Heilmann, Lars Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1995 Heiselberg, Nauja Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1999 Hvingel, Carsten Ilisimatooq/Forsker 1.3.1995 Jeremiassen, Sofie Ruth Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1996 Jørgensen, Ole A. Seniorforsker 21.9.1987 Kanneworff, Per Seniorrådgiver 1.7.1967 Kingsley, Michael Seniorforsker 1.9.1998 Kloster, Kunuk Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.7.1991 Kreutzmann, Lars Pedel 1.9.1997 Lage, Stig Allafimmi pisortaq/Kontorchef 1.11.1999 Landa, Arild Immikkoort. Pisortaq/Afdelingschef 1.9.1998 Lund, Pipaluk Møller Ilisimatooq/Forsker 1.7.1995 Lynge, Ella Allaffimmioq/Kontorassistent 1.11.1999 Merkel, Flemming Ravn Ilisimatooq/Forsker 1.1.1998 Merkel, Janne Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.2.1998 Motzfeldt, Kristjana G. Ilisimatooq/Forsker 1.9.1995 Mølgaard, Pavia Igasoq/Kantinemedarbejder 26.4.1999 Nielsen, Kirsten Rydahl Paasissutissiisoq/Informationsmedarbejder 1.8.1995 Nygaard, Klaus Høyer Pisortaaneq/Direktør 1.5.1984 Odgaard, Linda Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.2.1997 Petersen, Vera Igasoq/Kantinemedarbejder 14.4.1998 28.2.1999 Rohde, Jakob Qarasaasialerisoq/EDB-medarbejder 1.10.1997 Rosing-Asvid, Aqqalu Ilisimatooq/Forsker 1.5.1993 Siegstad, Helle Immikkoort. Pisortaq/Afdelingschef 1.1.1992 Simonsen, Claus S. Ilisimatooq/Forsker 1.10.1996 Sørensen, Martin Allaffimmi ilinniartoqKontorelev 1.8.1998 Witting, Lars Seniorforsker 1.2.1998

50 / Årsberetning 1999 Umiarsuarmiut atorfillit: Piffissap ilaani atorfillit ilinniarnertuullu ikiortit: Fastansat skibspersonel: Deltidsansatte og studentermedhjælpere:

Børge S. Madsen Naalagaq/Skipper, Paamiut Aili Labansen Erik K. Hansen Maskinchef, Paamiut Anne Mette M. Madsen Flemming Heinrich Naalagaq/Skipper, Adolf Ivalo Aminaq Jensen Ivalu Fencker Lars Storm Suliniuteqarfinni atorfeqartitat: Line Andreassen Louise Holm Christensen Projektansatte: Marie Kjærgaard Nina Reuss Torsten Ingerslev Atorfiniffia/ansat 1.5. 1999 Parnuna Egede Regine Due Atorfiniffia/ansat 1.5. 1999 Rebekka Lundgren Liselotte W. Andersen Atorfiniffia/ansat 1.5. 1999 Sannie Jacobsen Peter Rask Møller Atorfiniffia/ansat Sara Olsvig Søren Anker Petersen Atorfiniffia/ansat 1.8. 1998 Troels Kullberg

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 51 1999-imi suliarisat Aktiviteter i 1999

Nunat tamalaat akornanni ataatsimiinnerit Internationale møder

Crab stock assessment meeting. østatlantisk Fiskerikommission (NEAFC). NAMMCO Working Group on the popula- 14.-16. januar, Mont-Joli, Canada. 8.-9. februar, Bruxelles, Belgien. tion status on North Atlantic fin whales. 5.-8. april, København. Saattuat pillugit suliaqarfitsigut suleqati- Pisarisoortakkat pillugit nunat avannarler- giinnissaq pillugu Bernard Sainte-Marie- miut naliliisartuini ataatsimiinneq. Atlantikup avannaani kapisillit pillugit mik ataatsimeeqateqarneq, Institute Mau- Møde i den nordiske statusgruppe vedrø- ataatsimiitialiaq ICES Working Group on rice Lamontagne. rende bifangst. North Atlantic Salmon. Møde om fagligt samarbejde vedrørende 10.-11. februar, Tromsø, Norge. ICES Working Group on North Atlantic Sal- krabber med Bernard Sainte-Marie, Insti- mon. tute Maurice Lamontagne. Ataatsimeeqataaneq suluppaakkat pillugit 12.-22. april, Québec, Canada. 16.-19. januar, Mont-Joli, Canada. ICES Study Group on Redfish Stocks. Møde i ICES Study Group on Redfish NAMMCO’p ilisimatuussutsikkut ataat- Nunat Avannarliit aalisarnermik ilisima- Stocks. simiititaliaani ataatsimiinneq. tusarnerisa suleqatigiiffianni ataatsimiin- 16.-18. februar, Reykjavik, Island. Møde i NAMMCO’s Videnskabelige komite. neq (NAF). 13.-15. april, Nuuk. Møde i Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeri- NAMMCO Working Group on the popula- forskning (NAF). tion status of beluga and narwhal in the Norsk Institut for Naturforskning-ip 19.-20. januar, Oslo, Norge. North Atlantic. (NINA)-p pisortaaneranik suleqatigiinnis- 1.-3. marts, Oslo, Norge. samik ataatsimeeqateqarneq. Crab stock assessment meeting. Samarbejdsmøde med direktør for Norsk 20.-22. januar, Moncton, Canada. Reykjavik-imi aamma Bergen-imi imaq pil- Institut for Naturforskning (NINA). lugu ilisimatusarfiit,, Københavnimi Dan- 16.-17. april, Nuuk. Saattuat pillugit suliaqarfitsigut suleqati- marks Miljøundersøgelser-ip Issittumut giinnissaq pillugu Mikio Moriyasu-mik Immikkoortortaanik, Københavnimi ICES- ICES North Western Working Group ilaa- ataatsimeeqateqarneq, Science Branch imik kiisalu Hirtshalsimi Danmarks Fiskeri- tigut saarulliit, qalerallit suluppaakkallu Moncton. undersøgelser-imik suliffeqarfiit paasissu- amerlassusilertarnerat pillugu. Møde om fagligt samarbejde vedrørende tissanik suliarinninnerni misilittagaat pil- ICES North Western Working Group vedrø- krabber med Mikio Moriyasu, Science lugit ataatsimeeqateqarneq. rende assessment af bl.a. torsk, hellefisk og Branch Moncton. Møder med Havforskningsinstituttet i Rey- rødfisk. 23.-25. januar, New Brunswick, Canada. kjavik, Havforskningsinstituttet i Bergen, 26. april-4. maj, København. Danmarks Miljøundersøgelser Afdelingen Canadian National Marine Mammal Review for Arktisk Miljø i København, ICES i Køben- NAFO Scientific Councils workshop vedrø- Committee-mi miluumasut imarmiut pil- havn og Danmarks Fiskeriundersøgelser i rende precautionary approach (mianer- lugit ataatsimiinneq. Hirtshals angående institutionernes erfa- suussinermut tunngaviit) aalisarnerni inger- Møde i Canadian National Marine Mammal ring med datahåndtering. latsinerit pillugit. Review Committee vedrørende havpatte- 10.-20. marts, Island, Norge & Danmark. NAFO Scientific Councils workshop vedrø- dyr. rende precautionary approach (forsigtig- 1.-5. februar, Montreal, Québec, Canada. Nordisk Organ for Reinforskning-imi (NOR) hedsprincippet) inden for forvaltning af fi- ukiumoortumik ataatsimiinneq kiisalu skerier. Canadian Polar Bear Technical Committee- AU-mi ataatsimiinneq. 27. april-1. maj, San Sebastian, Spanien. mi ataatsimiinneq. Årsmøde i Nordisk Organ for Reinforskning Møde i Canadian Polar Bear Technical (NOR) samt AU-møde. Committee. 16.-17. marts, Stockholm, Sverige. ICES Working Group on Northern Pelagic 7.-11. februar, Edmonton, Canada. and Blue Whiting fisheries ilaatigut am- Suleqatigiinneq ”Raajarniarnermi raajanut massat aamma saarulliusat pillugit. Nordøstatlantisk Fiskerikommissionimi mikisunut aalisakkanullu mikisunut nak- ICES Working Group on Northern Pelagic (NEAFC)-mi immikkut ittumik ataatsi- kartitsiviit immikkoortiteriviillu nalilersor- and Blue Whiting fisheries vedrørende as- miinnermi Namminersornerullutik Oqar- neqarneri” pillugit. sessment af bl.a. lodde og blåhvilling. tussat peqataaneranni peqqusaalluni Workshop vedrørende ”Evaluering af riste- 27. april-5. maj, København. ataatsimeeqataaneq. og sorteringsanordninger for små rejer og Tilforordnet ved Grønlands Hjemmestyres undermålsfisk i rejefiskeri”. IWC, Scientific Committee Meeting. deltagelse i ekstraordinært møde i Nord- 16.-17. marts, Bergen, Norge. 30. april–15. maj, Grenada.

52 / Årsberetning 1999 NAFO Scientific Council aalisarnermi mia- 9.-12. august, Tromsø, Norge. ICES Annual Science Conference. Imarmiut nersuussinissat pillugit ataatsimiinneq. pillugit ilisimatusarnermik saqqummius- NAFO Scientific Council møde med fiskeri- Nordisk Organ for Reinforskning (NOR), sineq. forvaltere vedrørende precautionary ap- AU-mi ataatsimiinneq. ICES Annual Science Conference. Fremlæg- proach. Nordisk Organ for Reinforskning (NOR), gelse af marin forskning. 3.-5. maj, San Sebastian, Spanien. AU-møde. 29. september–2. oktober, Stockholm, 13. august, Tromsø, Norge. Sverige ICES Advisory Committee for Fishery Ma- nagement ilaatgut saarulliit, qalerallit, am- Nunat Avannarliit Atlantikumi suleqati- European Fish Ageing Network (EFAN) massat, saaruliusat kapisillillu pillugit bio- giiffianni ataatsimiinneq (NORA). plenary meeting aalisakkat ukioqqortussu- logit siunnersuisarnerat pillugut. Møde i Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). sii pillugit naliliisarnermi inerisaanerit ilisi- ICES Advisory Committee for Fishery Ma- 19.-21. august, Henningsvær, Norge. matusarnerillu pillugit. nagement vedrørende den biologiske råd- European Fish Ageing Network (EFAN) givning for bl.a. torsk, hellefisk, rødfisk, lod- The VIIth Congress of the European Society plenary meeting om udvikling og forskning de, blåhvilling og laks. for Evolutionary Biology-mi peqataaneq. inden for aldersbestemmelse af fisk. 12.–20. maj, København. Deltagelse i The VIIth Congress of the Euro- 4.-9. oktober, 1999, Iraklion, Kreta, pean Society for Evolutionary Biology. Grækenland Internationale Hvalfangstkommissionimi 24.-28. august, Barcelona, Spanien. (IWC) - nunat tamat arfernut ataatsimiiti- NAMMCO Council Meeting. taliaani ataatsimiinneq. Canada-p Avannaani qilalukkat qernertat 5.-8. oktober, Akureyri, Island. Møde i den Internationale Hvalfangstkom- piniarneqarneri nalunaaqutsersorneqartar- mission (IWC). nerilu pillugit Hunters and Trappers As- Nordisk Ministerråd-ip ataani ”Tunumi qa- 17.-28. maj, Grenada. sociation-imik ataatsimeeqateqarneq. lerallit alliartorfii amerliartornerilu” pillugit Møde med Hunters and Trappers Associa- suliniutit ataatsimiissutigineri. Suluppaakkat pillugit Kalaallit Nunaata, tion om fangst om mærkning af narhvaler i Projektmøde vedrørende ”Opvækstområ- Island Savalimmiullu ataatsimeeqatigiin- Nordcanada. der og rekruttering for hellefisk ved Øst- neranni peqataaneq. 28. august, Resolute, Canada. grønland” under Nordisk Ministerråd. Tilforordnet ved trepartsmøde om rødfisk 13.–17. oktober, Atlantic Beach, USA. mellem Grønland, Island og Færøerne. NAFO, Scientific Council, raajanik amer- 21. maj, London, England. lassusiisarneq. Suluppaakkat qalerallillu pisassiissutigi- NAFO, Scientific Council, rejeassessment. nerisa agguarnissaat pillugit Kalaallit Nu- NAFO Scientific Council Atlantikup avan- 7. september, Dartmouth, Nova Scotia, naat, Savalimmiut Islandilu ataatsimeeqa- naata kitaani aalisakkanik amerlassusiisar- Canada. taaqqusaalluni peqataaneq. neq pillugu. Tilforordnet ved møde mellem Grønland, NAFO Scientific Council assessment for de “NAFO/ICES/PICES Symposium” on Færørene og Island om fordeling af kvoter nordvestatlantiske fiskebestande. Pandalid Shrimp Fisheries - Science and på rødfisk og hellefisk. 3.-16. juni, Dartmouth, Nova Scotia, Management at the Millennium. 14. oktober, København. Canada. 8.-10. september, Dartmouth, Nova Scotia, Canada. Fourth International Flatfish Symposium. Nunat Avannarliit Atlantikumi suleqati- 18.–23. oktober, Atlantic Beach, USA. giiffianni ataatsimiinneq (NORA). Northern Shrimp Research 1998-2002 – in- Møde i Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). ternational coordination of research effort; ICES ACFM Barentshavimi saarulliit saa- 5.-8. juni, Reykjavik, Island. Northern Shrimp Working Group 1st pro- rulliusaallu, kullerit sej-illu kiisalu ammas- gress meeting. Arranged by the Greenland sat ammassassuillu pillugit biologit inaa- NASCO ukiumoortumik atatsimiinneq. Inst. of Natural Resources, Convened by rutaasumik siunnersuinerat pillugu ataat- NASCO årsmøde. C. Hvingel. simiinneq. 7.-11. juni, Westport, Irland. 11. september, Dartmouth, Nova Scotia, ICES ACFM vedrørende den endelige biolo- Canada. giske rådgivning for bl.a. torsk, kuller og Large Marine Ecosystems pillugit isuma- sej i Barentshavet samt lodde og sild. sioqatigiinnermi peqataaneq. NAFO Scientific Council meeting, ilisima- 26. oktober–5. november, København. Deltagelse i symposium vedrørende Large tusarnikkut siunnersuisoqatigiit ukiumoor- Marine Ecosystems. tumik ataatsimiinnerat. NAFO Scientific Council raajat amerlas- 17.-19. juni, Bergen, Norge. NAFO Scientific Council meeting, årsmøde. susilertarnerat pillugu ataatsimiinneq. 12.-18. september, Halifax, Canada. NAFO Scientific Council rejeassessment- Atlatikumi aalisakkat itisoormiut pillugit møde. EU-mi tusarniaaneq. Uumasut pillugit siunnersuisarneq pillugu 11.-17. november, Reykjavik, Island. EU høring om dybvandsfisk i Atlanten. EU-mi ataatsimiinnermi oqalugiarneq. 22. juni, Bruxelles, Belgien. EU-møde foredrag om den biologiske råd- Pisassiissutit agguarnissaat pillugu Ka- givning. laallit Nunaata, Islandip Savalimmiullu Cetacean stock assessment workshop. 21.-22. september, Bruxelles, Belgien. ataatsimiinneranni ataatsimeeqataaqqu- 1.-4. Juli, Nuuk. saalluni peqataaneq. ACFM Consultations suleqatigiissitat ukiu- Tilforordnet ved trepartsmøde mellem Nunat Avannarliit Aalisarneq pillugu Ilisi- ni tulliuttuni suliassaat pillugit. Grønland, Island og Færøerne om kvotefor- matusaqatigiiffianni ataatsimiinneq. ACFM Consultations vedrørende arbejds- delinger. Møde i Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeri- gruppernes opgaver det kommende år. 19. november, København. forskning (NAF). 27. september, Stockholm, Sverige. 24.-27. juli, Thorshavn, Færøerne. NEAFC-mi ammassat, ammassassuit, Nordisk Ministerråd-ip ataani ”Qalerallit makrelit, suluppaakkat saarulliusaallu pil- 10th International Arctic Ungulates Confe- kinguaassiorsinnaanerat” pillugu suliniu- lugit aqutsinermi ukiumoortumik ataatsi- rence (IAUC) issittumik kukiffallit pillugit teqarfiit ataatsimiissutiginerat. miinneq, ilaatinneqarlutik ICES-mit pisas- ataatsimiinneq. Projektmøde vedrørende ”Fekunditet hos siisarnermik aalajangiisarnerit, aalisarner- 10th International Arctic Ungulates Confe- hellefisk” under Nordisk Ministerråd. mik nakkutilliineq kiisalu siunnersuisar- rence (IAUC) vedrørende arktiske klovdyr. 28. september, Stockholm, Sverige. nerit.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 53 NEAFC årsmøde vedrørende management CAFF-imi pingaarnertut suleqatigiissutis- af lodde, sild, makrel, rødfisk og blåhvil- sanut atatillugu timmissat imarmiut pil- ling, herunder kvotefastsættelser, fiskeri- lugit ukiumoortumik ataatsimiinneq. kontrol og rådgivning fra ICES. Årligt møde i havfuglegruppen (CSWG) 22.-25 november, London, England. som led i det overordnede CAFF-samarbejde. 3.-5. december, Ottawa, Canada.

Nunatsinni ataatsimiinnerit Nationale møder

Aalisarnermik Nakkutilliisoqarfiup, GFLK, Nunat tamat arferit pillugit ataatsimiiti- Tuttut umimmaallu pillugit siunnersuinis- aalisarnermik nakkutilliisunik isumasioqa- taliaanni, IWC-imi, ukiumoortumik ataat- samut Avatangiisinut Pinngortitamullu Pi- tigiissitsinerani peqataaneq. Aaammalu simiinnissamut piareersaqatigiinneq; sortaqarfimmik (DMN) ataatsimeeqateqar- saattuat pillugit oqalugiarneq. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik neq. Deltagelse i seminar for fiskerikontrollører (DFFEL), KNAPK, KANUKOKA aamma Møde med Direktoratet for Miljø og Natur afholdt af Grønlands Fiskerilicenskontrol, ICC. (DMN) angående rådgivningen for rensdyr GFLK. Desuden foredrag vedrørende krab- Forberedende møde med Erhvervsdirekto- og moskusokse. ber. ratet (DFFEL), KNAPK, KANUKOKA og 22. april, Nuuk. 7. januar, Nuuk. ICC vedrørende det årlige møde i den Inter- nationale Hvalfangstkommission, IWC. Pinngortitaleriffiup ilisimatuussutsikkut Qallunaat-kalaallit ilisimatusarnikkut sule- 9. marts, Nuuk. sulinerani sumiiffikkaani ilisimasanik kater- qatigiinnerisa ataatsimiititaliaanni ataatsi- sisarneq pillugu ataatsimiinneq. miinneq. Review of the Greenlandic trawl survey part Møde med ressourcepersoner vedrørende Møde i udvalget vedrørende dansk-grøn- 2. Pinngortitaleriffimmit peqataasut kiisalu inddragelse af lokal viden i Pinngortitale- landsk forskningssamarbejde. Bergen-imit Michael Pennington. Pinngor- riffiks videnskabelige arbejde. 7.-9. januar, København. titaleriffiup aaqqissugaa. 22.-23. april, Nuuk. Review of the Greenlandic trawl survey part Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi 2. Deltagere fra Pinngortitaleriffik samt Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ili- uiluiit pillugit siunnersuisarneq pillugu Michael Pennington fra Bergen. Arrangeret simatusarnermullu Naalakkersuisumik paasissutissiilluni ataatsimiinneq. af Pinngortitaleriffik. Lise Lennert Skifte-mik ataatsimeeqateqar- Orienteringsmøde med Erhvervsdirektora- 16.-19. marts, Nuuk. neq. tet vedrørende rådgivning om kammuslin- Møde med Landsstyremedlem for Kultur, ger. Aasiaat Kommuniata aaqqissugaanik saat- Uddannelse og Forskning, Lise Lennert 14. januar, Nuuk. tuat pillugit isumasioqatigiinneq. Aam- Skifte. mattaaq saattuat pillugit oqalugiarneq. 26. april, Nuuk. Kalaallit Nunaata Canadallu pisuussutit Deltagelse i krabbeseminar afholdt af Aa- ataatsimoorussat pillugit ataatsimiinneri- siaat Kommunea. Desuden foredrag vedrø- Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalak- nut peqqusaalluni ataatsimeeqataaneq. rende krabber. kersuisumik Alfred Jakobsen-imik ataat- Tilforordnet ved møde mellem Grønland 20.-24. marts, Aasiaat. simeeqateqarneq. og Canada angående fælles ressourcer. Møde med Landsstyremedlem for Miljø og 19. januar, Nuuk. ATI-mi brancheudvalg-imi ataatsimeeqa- Natur, Alfred Jakobsen. taaneq. 27. april, Nuuk. Statens Naturvidenskabelige Forsknings- Brancheudvalgsmøde på ATI-skolen. råd-ip ataani Atlantikup avannaani ilisi- 25.-26. marts, Maniitsoq. Siulersuisut ataatsimiinnerat. matusarnikkut pilersaarusiornermik ataat- Bestyrelsesmøder. simiititaliamik ataatsimeeqateqarneq. EU-mik ataatsimeeqatigiinnissamut pia- 4. maj aamma/og 18. november, Nuuk. Møde i Programkomiteen for Nordatlant- reersarneq. forskning under Statens Naturvidenskabe- Forberedende EU-møde. Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut lige Forskningsråd. 29.-31. marts, København. Misissuinermut Ataatsimiititaliami ataat- 8. februar, København. simiineq (KVUG). Kommunip aaqqissugaanik aalisarneq pil- Møde i Kommissionen for Videnskabelige Qallunaat-kalaallit ilisimatusarnikkut sule- lugu isumasioqatigiinnermi peqataaneq. Undersøgelser i Grønland (KVUG). qatigiinnerisa ataatsimiititaliaanni ataatsi- Deltagelse i kommunalt arrangeret fiskeri- 21. maj, København. miinneq. seminar. Møde i udvalget vedrørende dansk-grøn- 14.-15. april, Ilulissat. Saattuat pillugit misissuisarnerit siunner- landsk forskningssamarbejde. suisarnerillu pillugit oqalugiarneq. 1.-3. marts, Kangerlussuaq. Imerissuni qilalukkat qaqortat inissisima- Foredrag om biologiske undersøgelser og nerat nalunaaqutsersuinerlu pillugit piniar- rådgivning vedrørende krabber. Qalerallit pillugit KNAPK, Kommunit aa- tunik allanillu ataatsimeeqateqarneq. 22. maj, Qeqertarsuaq. lisartullu ataatsimeeqatigineri. Møde med fangere og andre om hvidhva- Møder med KNAPK, Kommunerne og fi- lernes situation og mærkning af hvaler på Nunalerinermut Siunnesuisoqatigiinni skerne om hellefisk. Imerisoq, Grønne Ejland. ataatsimeeqataaqqusaalluni peqataaneq. 6.-11. marts, Ilulissat & Uummannaq. 18. april, Qeqertarsuaq. Tilforordnet ved møde i Landbrugsrådet.

54 / Årsberetning 1999 25. maj, Narsaq. KOKA aamma ICC-mik ataatsimeeqate- lisunik ataatsimeeqateqarneq. qarneq. Møde med Landsstyremedlem for Erhverv, Suleqatigiinnissaq pillugut Danmark Miljø- Forberedende møde med Erhvervsdirekto- Simon Olsen samt medarbejdere fra Er- undersøgelser-ip (DMU)-p pisortaanik siu- ratet (DFFEL), KNAPK-mik, KANUKO- hvervsdirektoratet vedrørende krabber. lersuisullu siulittaasuannik ataatsimeeqa- KA-mik og ICC vedrørende møde i NAM- 14. oktober, Nuuk. tiginninneq. MCO. Samarbejdsmøde med direktør og bestyrel- 11. august, Nuuk. Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Ava- sesformand for Danmark Miljøundersøgel- tangiisinullu Ataatsimiititaliaanik kiisalu ser (DMU). Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut 10.-11. juni, Nuuk. Misissuinermut Ataatsimiititaliami ataat- Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaanik simiineq (KVUG). ataatsimeeqateqarneq. Saattuat pillugit misissuisarnerit siunner- Møde i Kommissionen for Videnskabelige Møde med Landstingets Frednings- og Mil- suisarnerillu pillugit oqalugiarneq. Undersøgelser i Grønland (KVUG). jøudvalg og Landstingets Fiskeri-, Fangst- Foredrag om biologiske undersøgelser og 16. august, København. og Landbrugsudvalg. rådgivning vedrørende krabber. 15. oktober, Nuuk. 16. juni, Sisimiut. Aalisarneq Avatangiisillu pillugit suliniu- teqartut (MIFI-p) Aqutsisoqarfiani ataat- Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisu- Savaateqarnermut Siunnersorteqarfiup sa- simiinneq. mik Simon Olsen-imik ataatsimeeqateqar- vaatilinnik suleqatigiissitsinerani peqataa- Møde i Styringsgruppen for Fiskeri- og Mil- neq. neq. jøstrategien (MIFI). Møde med Landsstyremedlem for Erhverv, Deltagelse i Workshop for fåreholderne ar- 22. august, København. Simon Olsen. rangeret af Savaateqarnermut Siunnersor- 22. oktober, Nuuk. teqarfik, Konsulenttjenesten for fåreavl. Disko Bugt-imi qaleraleqarnera pillugu 30. juni, Narsaq. kommunalbestyrelsimik ataatsimeeqate- ”Saarulliit kissassuserlu” pillugit tamanut qarneq. ataatsimiisitsineq. Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SAP) Møde med kommunalbestyrelsen om hel- Offentligt møde vedrørende ”Torsk og Kli- ataatsimeersuarneranni peqataaneq. lefisk i Disko Bugt. ma”. Deltagelse i Savaatillit Peqatigiit Suleqati- 23. august, Ilulissat. 25. oktober, Sisimiut. giissut (SAP) Fåreholderforeningens gene- ralforsamling. Umimmaat pillugit Sulinermi Inuussutis- Piniarnermut Siunnersuisoqatigiinni ataat- 1.-2. juli, Narsaq. sarsiornermut Pisortaqarfimmi (DFFEL) simeeqataaqqusaaneq. ataatsimiinneq. Tilforordnet ved møde i Fangstrådet. Large Cetaceans in Greenland pillugu sule- Møde i Erhvervsdirektoratet (DFFEL) angå- 4. november, Nuuk. qatigiinneq. ende arbejdet med moskusokse. Workshop vedrørende Large Cetaceans in 10. september, Nuuk. Danmarks Tekniske Universitet-imi Ilisima- Greenland. tooq Professor Flemming Bo Pedersen-imi 1.-5. juli, Nuuk. Disko Bugt-imi raajarniarneq pillugu isu- ataatsimiinneq suliniut: “Fylla-p ikkanner- masioqatigiinnermi peqataaneq. Raajat pil- suani immap pissusaanik misissueqqis- Vatanahverfi-mi savaatilinnik aamma Sa- lugit biologit siunnersuisarnerat pillugu saarineq, ikkannermi aalisakkat pingaar- vaateqarnermut Siunnersorteqarfimmik oqalugiarneq. nerit amerliartortarneri nalilerniarlugit”. nunap nungujartornera nunallu nungujar- Deltagelse i seminar om rejefiskeriet i Disko Møde på Danmarks Tekniske Universitet torneranik nalunaarsuinerit pillugit paasi- Bugt. Herunder foredrag om den biologi- hos Professor Flemming Bo Pedersen om sitsiniaalluni ataatsimiisitsineq, Pinngorti- ske rådgivning for rejer. projektet: “Analyse af de hydrografiske for- taleriffiup aamma Islandimi Statens Jord- 11.-12. september, Qeqertarsuaq. hold på Fyllas Banke, med henblik på at forbedrings Central-ip aaqqissugaat. vurdere primærproduktionen på banken”. Orienteringsmøde om erosion og erosions- Piniarnermut Siunnersuisoqatigiinni ataat- 9. november, København. kortlægning for fåreholderne i Vatnahverfi simeeqataaqqusaalluni peqataaneq. og Konsulenttjenesten arrangeret af Pin- Tilforordnet ved møde i Fangstrådet. Ukioq 2000-imut saattuat pillugit siunner- ngortitaleriffik og Statens Jordforbedrings 13. september, Nuuk. suinissamut Inuussutissarsiornermut pi- Central i Island. sortaqarfimmik aalisarnermillu ingerlata- 10. juli, Timerliit. Inglefield Land-imi tuttut helikopterimit ki- linnik paasissutissiilluni ataatsimiinneq. sinneqarnissaannut pilersaarutit pillugit Orienteringsmøde med Erhvervsdirektora- Danmarks Miljøundersøgelser-ip aamma kiisalu kisitsinermit inernerit pillugit mar- tet og fiskeriets parter vedrørende rådgiv- Pinngortitaleriffiup aaqqissugaanik meqqit loriarluni innuttaasunik ataatsimiisitsinerit. ningen for krabber for år 2000. qingallit qaammataasiakkut nassitsissusi- 2 borgermøder vedrørende planlægningen 26. november, Nuuk. lersornerat pillugu innuttaasunik ataatsi- af helikoptertælling af rensdyr på Inglefield miisitsineq. Land samt resultaterne af tællingen. Ukioq 2000-imi saattuanik pisassiinissaq Afholdelse af lokalt orienteringsmøde ved- 22. september, Qaanaaq. pillugu Aalisarnermut Siunnersuisoqati- rørende projekt med satellitsporing af kon- giinni ataatsimeeqataaqqusaaneq. geedderfugl arrangeret af Danmarks Miljø- Qilalukkat qaqortat kisinneqarnissaat pil- Tilforordnet ved møde i Fiskerirådet angå- undersøgelser og Pinngortitaleriffik. lugu Kullorsuarmi piniartunik ataatsimee- ende kvotefastsættelse for fiskeriet efter 6. august, Upernavik Kujalleq/Søndre qateqarneq kiisalu piniartut biologillu sule- krabber i år 2000. Upernavik. qatigiinnissaat pillugu ataatsimeeqateqar- 27. november, Nuuk. neq. MIFRESTA pillugu siunnersuisoqatigiit Møder med lokale fangere i Kullorsuaq om Qallunaat-kalaallit ilisimatusarnikkut sule- ataatsimiinnerat. rekognoscering efter hvidhvaler samt om qatigiinnerat pillugu isumasioqatigiinneq. Møde i det rådgivende udvalg vedrørende fagligt samarbejde mellem fangere og biolo- Seminar om dansk-grønlandsk forsknings- MIFRESTA. ger. samarbejde. 9. august, Nuuk. September/oktober, Kullorsuaq. 6.-8. december, Kangerlussuaq.

NAMMCO-mi ataatsimiinnissamut pia- Saattuat pillugit Inuussutissarsiornermut Namminersornerullutik Oqartussat aaqqis- reersaammik Inuussutissarsiornermut pi- Naalakkersuisoq Simon Olsen-imik Inuus- sugaannik aalisarneq pillugu isumasioqa- sortaqarfimmik (DFFEL), KNAPK, KANU- sutissarsiornermullu Pisortaqarfimmi su- tigiinnermi peqataaneq kiissalu qalerallit

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 55 siunnersuisarnerlu pillugit oqalugiarnerit. Nuummi aalisartut piniartullu peqatigiif- Deltagelse i Fiskeriseminar afholdt af Grøn- fiannik, NAPP-mik, saattuat pillugit ataat- lands Hjemmestyre, herunder foredrag om simeeqateqarneq – siunnersuisarneq, uu- hellefisk og den biologiske rådgivning. massuseqarnerat kiisalu Nuup eqqaani 11.-17. december, Ilulissat aamma/og saattuat misissuiffigineqartarneri. Uummannaq. Møde med den lokale fisker- og fangerforening, NAPP, om krabber – rådgivning, biologi og undersøgelser af en lokal bestand af krabber ved Nuuk. 14. december, Nuuk.

Asimi sulineq Feltarbejde

Kalaallit Nunaata Kujataani sikusanngit- Imerissup eqqaani qilalukkanik qaqortanik Kortlægning og monitering af edderfuglebe- sumi timmissanik timmisartumit kisitsi- pisaqarniarneq qaammataasiakkullu nas- standen nord for Upernavik. nerit. Danmarks Miljøundersøgelser sule- sitsissutilersuiniarneq. 6.-17. juli, Upernavik. qatigalugu ingerlanneqartut. Forsøg på fangst og montering af satellit- Flytællinger af fugle i åbentvandsområdet sendere på hvidhvaler ved Imerisoq, Grønne Nuup eqqaani Akia-ni Ameralimmilu kii- ved Sydvestgrønland. Udført i samarbejde Ejland. salu Kangerlussuup eqqaani naasunik mi- med Danmarks Miljøundersøgelser. 19. april–2. maj, Imerisoq, Disko Bugt. sissuineq. Taamatullu sumiiffikkaani heli- 20. februar-15. marts, Kalaallit Nunaata kopteri atorlugu naasunik assigiinngitsunik Kitaa/Vestgrønland. Adolf Jensen-imik saattuanik misissuinerit. nalunaarsuineq. Krabbetogt med Adolf Jensen. Vegetationsundersøgelser i Akia og Ame- Upernaviup, Uummannap aamma Ilulis- 23. maj-15. juni, Disko Bugt aamma/og ralik ved Nuuk samt ved Kangerlussuaq. sat kommuniini inuussutissarsiorluni siku- Sisimiut Desuden registrering af vegetationstyper mi aalisarnermit qaleralinnik paasissutis- via transektflyvning med helikopter. sanik katersineq. Kommunini piniarnermik Upernaviup eqqaani Kangersuatsiami pui- 6.-21. juli, Nuuk aamma/og Sisimiut. nakkutilliisut suleqatigalugit ingerlanneqar- sinit misiligutinik katersineq. toq. Indsamling af sælprøver i Prøven/Kanger- Suliniummut ”Tunumi qalerallit alliartorfii Hellefiskeindsamling fra det kommercielle suatsiaq ved Upernavik. amerliartornerilu” atatillugu Adolf Jensen isfiskeri i Upernavik, Uummannaq og Ilu- 17.-24. juni, Upernavik. atorlugu qassusersornerup atorsinnaane- lissat kommuner. Udført i samarbejde med ranik naliliineq, Nordisk Ministerråd. kommunernes jagtbetjentene. Immani uumassusillit. Suliniummut ”Ki- Gællegarnsvalidering med Adolf Jensen i for- 1.-24. marts. taani raajaqarnerup aalisagaqarnerullu bindelse med projektet ”Opvækstområder amerliartornerannut allannguutit immap og rekruttering for hellefisk Østgrønland”, Aataanik kisitineq. pissusaanut uumassusillillu ingerlaasiinut Nordisk Ministerråd. Tælling af grønlandssæler. pingaaruteqarnerat”-nut atatillugu Adolf 11.–25. juli, Store Hellefiskebanke. 5.-20. marts, Newfoundland, Canada. Jensen –imik misissuineq. Pelagisk økologi. Togt med Adolf Jensen i Paamiut atorlugu raajanik nalunaarsuineq. Kitaani imarmiunik miluumasunik kisiti- forbindelse med projektet: “Hydrografiske Rejesurvey med Paamiut. neq. Nanette Hammeken, Kale Mølgård og biologiske processers betydning for varia- 16. juli-1. august, Davis Strædet. (Qeqertarsuaq) amma Gert Olsen (Sisimiut) tioner i rekrutteringen til reje- og fiskebe- peqataapput. standene ved Vestgrønland”. Upernaviup kujataatungaani appaqarne- Flytælling af havpattedyr ved Vestgrøn- 21. juni-1. juli, Kalaallit Nunaata Kitaa/ ranik kisitsineq. land. Med Nanette Hammeken, Kale Møl- Vestgrønland. Monitering af lomviebestanden i det syd- gård (Qeqertarsuaq) og Gert Olsen (Sisi- lige Upernavik. miut). Paamiut atorlugu qaleralinnik nalunaarsui- 17.-27. juli, Upernavik. 15.-31. marts, Kalaallit Nunaata Kitaa/ neq. Vestgrønland. Hellefiskesurvey med Paamiut. Tunup Avannaani Sandøen-imi aarrit pis- 22. juni–9. juli, Tunu/Østgrønland. susaannik misissuineq, ilisimajunnaarsit- Kangerlunni sammisat. Raajat saattuallu sineq kiisalu qaammataasiakkut nassitsis- uumanerannik misissuinerit. Angallat Adolf Jensen atorlugu saarulleeqqanik nalu- sutinik ikkussuineq. Nuummeersoq Najâraq atorlugu ingerlan- naarsuineq. Adfærdsstudier, bedøvelse samt montering neqartut. Ungtorskesurvey med Adolf Jensen. af satellitsendere på hvalros på Sandøen, Fjordprojekt. Undersøgelse af livscyklus 1.-19. juli, Nuuk. Nordøstgrønland. hos rejer og krabber. Udført med kutteren 22. juli-5. september, Tunu/Østgrønland. Najâraq fra Nuuk. Vatnahverfi-mi nunap allanngorarnerata 7.-8. april, 27.-28. april, 5.-6. maj, 18.-19. nalunaarsornera. Adolf Jensen atorlugu ningittagarsorneq kii- maj, 8.-9, juni, 29.-30. juni, 20.-21. juli, 18.- Kortlægning af erosionen i Vatnahverfi. salu qaleralinnik aasaanerani pisanik misi- 19. august, 28.-29. september, 5.-6. okto- 6.–12. juli, Vatnahverfi. ligutissanik katersineq. ber, 2.-3. november, 1.-2. december, 14.- Langlinetogt med Adolf Jensen samt prøve- 15. december, Nuuk. Upernaviup avannaatungaani miteqarne- tagning fra sommerfiskeriet efter hellefisk. ranik nalunaarsuineq kisitsinerlu. 23. juli-6. august 1999, Uummannap ka-

56 / Årsberetning 1999 ngerlua/Uummannaq fjord. samt ringmærkning af fuglene. Udført i Kullorsuup eqqaani qilalukkanik qaqorta- samarbejde med Canadian Wildlife Service. nik helikopterimik alapernaarsuineq. Ilulissat eqqaani Torsukattammilu aasaa- 19.–30. august, Nuuk. Rekognoscering fra helikopter efter hvid- nerani qaleralinniarnermi misiligutissanik hvaler ved Kullorsuaq. katersuineq, aammattaaq Adolf Jensen ator- Paamiut atorlugu raajanik nalunaarsuineq. 27. september-8. oktober, Kullorsuaq. lugu ningittagarsorneq. Rejesurvey med Paamiut. Indsamling af stikprøver fra sommerfiske- 19.-31. august, Kalaallit Nunaata Kuja- Sakkutooqarfik umiarsuarmilu nakkutil- riet efter hellefisk ved Ilulissat og Torsuka- taa/Disko Bugt liissummi Vædderen–imi inuttat suleqati- tak, samt langlinetogt med Adolf Jensen. galugit kilisalluni qaleralinniarnermi 29. juli-23. august, Disko Bugt. Paamiut atorlugu raajanik nalunaarsuineq. uuttuutinik misiligutissanik katersineq. Rejeurvey med Paamiut. Samarbejde med Forsvarskommandoen og Meqqit qingallit qaammataasiakkut nas- 5.-17. september, Sydgrønland. besætningen på Vædderen om indsamling sitsissutinik ikkussuiffigineri. af måleprøver fra det udenskærs trawlfi- Montering af satellitsendere på konge- Inglefield Land-imi tuttunik umimmannillu skeri efter hellefisk. edderfugl. helikopterimit kisitsineq. 29. oktober–2. november, Kalaallit Nunaata 30. juli–6. august, Upernavik. Helikoptertælling af rensdyr og moskusok- Kitaa/Vestgrønland. ser i Inglefield Land. Paamiut atorlugu raajanik nalunaarsuineq. 14.-29. september, Qaanaaq. Puisinit misiligutissanik katersineq. Rejesurvey med Paamiut. Indsamling af sælprøver. 3.-16. august, Kalaallit Nunaata Kitaa/ Tikaagulliit sannaannit misiligutinik pis- 2.-18. november, Niaqornaarsuk. Vestgrønland. sarsianik misileeqqaarluni misissuineq. Pilotstudie vedrørende indsamling af bi- Angallat Eli Fontain atorlugu Sisimiuni su- Qilalukkat qernertat qaammataasiakkut opsiprøver fra vågehvaler. liffissuarmut saattuat tulaanneqartut uut- nassitsissutinik ikkussuiffigineri. 15.-30. september, Nuuk. tortarneri. Montering af satellitsendere på narhvaler. Måling af krabber fra indhandlingen til fa- 9.–31. august, Tremblay Sound, Canada. Paamiut atorlugu qaleralinnik nalunaarsui- brikken i Sisimiut samt om bord på kutte- neq. ren Eli Fontain. Toornaviarsuit aavinik misiligutissanik ka- Hellefiskesurvey med Paamiut. 15.–25. november, Sisimiut. tersineq nalunaaqutsersuinerlu. Canadian 22. september–3. oktober, Kalaallit Nunaa- Wildlife Service suleqatigalugu ingerlataq. ta Kitaa/Vestgrønland. Indsamling af blodprøver fra strømænder

Saqqummersitat Udgivelser

Nalunaarusiat The Westnordic stock of Greenland halibut. neq.) Pinngortitaleriffik, Grønlands Natur- Rapporter Report from More Research. 20 pp. institut. 55 pp. Jensen, D.B. (ed.) 1999. Grønlands Biodi- Pedersen, S.A. 1999. Zooplanktonunder- Born, E.W. & Berg, T.B. 1999. A photogra- versitet – et landestudie. (Grønlands Bio- søgelser ved Vestgrønland, 1950-1984. En phic survey of walruses (Odobenus rosmarus) diversitet – nunami misissuineq.) Teknisk rapport til Kommissionen for Videnskabe- at the Sandøen haul-out (Young Sund, ea- rapport nr. 27. Pinngortitaleriffik, Grøn- lige Undersøgelser i Grønland og Grønlands stern Greenland) in 1998. Technical Report lands Naturinstitut, Nuuk. 219 pp. Naturinstitut. (Kalaallit Nunaata Kitaani no. 26. Pinngortitaleriffik, Greenland Insti- tappiorannartunik misissuinerit, 1950- tute of Natural Resources, Nuuk. 19 pp. Landa, A., Lindén, M. & Kojola, I. 1999. 1984. Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussut- Final Draft Plan for the Conservation of sikkut Misissuinernut Ataatsimiititaliamut Christensen, K.D. & K. Falk, K. 1999. Ava- Wolverines (Gulo gulo) in Europe. The Coun- aamma Pinngortitaleriffimmut nalunaaru- nersuarmi 1998-mi miternik kisitsineq/ cil of Europe T-PVS (98) 27 revised. 42 pp. siaq.) 10 pp. + Appendix. Edderfugleoptællinger i Avanersuaq 1998. Teknisk rapport nr. 21. Pinngortitaleriffik, Lisborg, T.D. & Teilmann, J. 1999. Spættet Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 21 pp. sæl i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. (Kangerlussuarmi qasigissat.) Teknisk rap- Videnskabelige artikler Heide-Jørgensen, M.P., Acquarone, M. port nr. 23. Pinngortitaleriffik, Grønlands & Merkel, F.R. 1999. Flytællinger af fugle Naturinstitut, Nuuk. 40 pp. Born, E.W., Riget, F.F., Dietz, R. & Andria- og havpattedyr i Vestgrønland 1998. (Ka- shek, D. 1999. Escape responses of hauled laallit Nunaata Kitaani timmisartumit tim- Merkel, F.R., Frich, A.S. & Hangaard, P. out ringed seals (Phoca hispida) to aircraft missanik imarmiunillu miluumasunik 1999. Polarlomvien i Diskobugten og det disturbance. Polar Biology 21: 171-178 1998-imi kisitsineq.) Teknisk rapport nr. 24. sydlige Upernavik, 1998. (Diskobugt-imi Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Upernaviullu kujataatungaani appat, Borrell, A., Cantos, G., Aguilar, A., Lockyer, 66 pp. 1998.) Teknisk rapport nr. 25. Pinngortita- C., Brouwer, A., Heide-Jørgensen, M.P., leriffik, Grønlands Naturinstitut. 86 pp. Jensen, J. & Spenkelink, B. 1999. Patterns Hjörleifsson, E., Boje, J., Woll, A.K. & Gun- of variability of retinol levels in a harbour dersen, A.C. 1999. Greenland halibut in Motzfeldt, K.G. & Bay, C. 1999. Vegeta- porpoise population from an unpolluted East Grenland waters. Recruitment studies tionsundersøgelser i Syd Grønland. (Kalaal- environment. Marine Ecology Progress Se- and survey on the nursery grounds. Part 1: lit Nunaata Kujataani naasunik misissui- ries 185: 85-92.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 57 baum), in West Greenland. ICES Journal of Carlsson, D.M., Kanneworff, P. & Kings- Cuyler, L.C. 1999. Success and failure of Marine Science 56: 75-83. ley, M.C.S. 1999. Stratified-random trawl reindeer herding in Greenland. Rangifer 3: survey for northern shrimp (Pandalus borea- 81-92 Strand, O., Linnell, J.D.C., Krogstad, S. & lis) in NAFO Subareas 0+1, in 1999. NAFO Landa, A. 1999. Dietary and reproductive SCR Doc. 99/109. Serial No. N4189. 28 pp. Ferguson, S.H., Taylor, M.K., Born, E.W., responses of arctic foxes to changes in small Rosing-Asvid, A. & Messier, F. 1999. De- rodent abundance. Arctic 52: 272-278. Dietz, R. & Heide-Jørgensen, M.P. 1999. terminants of home range size in polar Satellite radio tracking of narwhals captu- bears. Ecologicy Letters 2 (5): 311-318. Teilmann, J., Born, E.W. & Acquarone, M. red in Tremblay Sound in 1997 and 1998. 1999. Behaviour of ringed seals tagged with Paper no. SC/7/BN/9 presented to the Jensen, H.M., Pedersen, L., Burmeister, satellite transmitters in the North Water po- NAMMCO Working Group on Narwhals A.D. & Hansen, B.W. 1999. Pelagic primary lynya during fast-ice formation. Canadian and Belugas, Oslo 1-3 March 1999. production during summer along 65 to 72ºN Journal of Zoology 77 (12): 1934-1946. off West Greenland. Polar Biology 21: 269- Engelstoft, J.J. 1999. Inshore cod stock at 278 Witting, L. 1999. Optimization of manage- West Greenland, 1999 ICES North Western ment procedures with control on uncertainty Working Group 1999, Working Paper no. Jørgensen O.A., 1998. Results of the joint risk. ICES Journal of Marine Science 56: 876- 28. Japan-Greenland trawl surveys at West 883 Greenland 1987-1995 on Greenland Halibut Engelstoft, J.J. 1999. Redfish fishery in ICES (Reinhardtius hippoglossoides) and Round- Witting, L., Tomiuk, J. & Loeschcke, V. Division XIVb and XII (inside Greenland nose Grenadier (Coryphaenoides rupestris). 1999. Modelling the optimal conservation EEZ) in 1998. ICES North Western Working NAFO Scientific Council Studies 31: 21- of interacting species. Ecological Modelling Group 1999, Working Paper no. 27. 56. 125: 123-144 Engelstoft, J.J. & Jørgensen, O. 1999. Bio- Landa, A., Gudvangen, K., Swenson, J.E. Ataatsimiissutit mass and abundance of demersal fish & Røskaft, E. 1999. Factors associated with stocks off West Greenland estimated from wolverine Gulo gulo predation on domestic allagartaat uppernarsaatit the Greenland trawl survey, 1988-1998. sheep in south-central Norway. Journal of Mødedokumenter NAFO SCR Doc. 99/40. 20 pp. Applied Ecology 36: 1-12. Acquarone, M. & Heide-Jørgensen, M.P. Heide-Jørgensen, M.P. & Acquarone, M. Lanthier, C., Stewart, R.E.A. & Born, E.W. 1999. Helicopter surveys for belugas in nor- 1999. Abundance and population trends 1999. Reversible anesthesia of Atlantic wal- thern Upernavik, West Greenland, 1998. of belugas (Delphinapterus leucas) and nar- ruses (Odobenus rosmarus rosmarus) with car- NAMMCO Working Paper presented to the whals (Monodon monoceros) wintering in fentenil antagonized with naltrexone. Ma- working group on the population status of West Greenland. Paper no. SC/7/BN/10 pre- rine Mammal Science 15 (1): 241-249. beluga and narwhal in the North Atlantic. sented to the NAMMCO Working Group on Narwhals and Belugas, Oslo 1-3 March Lesage, V., Barrette, C. & Kingsley, M.C.S. Boje, J. 1999. Intermingling and seasonal 1999. 1999. Vocal behaviour of the St Lawrence migrations of Greenland halibut stock com- beluga whale during exposure to boat traf- ponents in the Northwest Atlantic based Heide-Jørgensen, M.P., Hammeken, N., fic. Marine Mammal Science 15 (1): 65-84. on tagging studies NAFO SCR Doc. 99/25. Dietz, R., Orr, J., Innes, S. & Richard, P. 15 pp. 1999. Surfacing times for narwhals and be- Linnell, J.D.C., Strand, O. & Landa, A. lugas. Paper no. SC/7/BN/15 presented to 1999. Use of dens by red Vulpes vulpes and Boje, J. 1999. The fishery for Greenland the NAMMCO Working Group on Nar- arctic Alopex lagopus foxes in alpine envi- halibut in ICES Div. XIVb in 1998. Working whals and Belugas, Oslo 1-3 March 1999. ronments. Can inter-specific competition paper No. 1, Northwestern Working Group, explain the non-recovery of Norwegian arctic April 26-May 4, 1997. 13 pp. Hvingel, C. 1999. The Fishery for Northern fox populations? Wildlife Biology 5: 167- Shrimp (Pandalus borealis) off West Green- 176. Born, E.W. 1999. The Greenland catch of land, 1970-1999. NAFO SCR Doc. 99/107. polar bears from the Davis Strait, Baffin McAlpine, D., Kingsley, M.C.S. & Daoust, Bay and Kane Basin areas. Working paper Hvingel, C. 1999. The Fishery for Northern P.-Y. 1999. A lactating record-age St Law- to the Canadian Polar Bear Technical Com- Shrimp (Pandalus borealis) off East Green- rence beluga (Delphinapterus leucas). Ma- mittee Meeting, 7-9 February 1999, Edmon- land, Greenlandic Zone, 1987-1999. NAFO rine Mammal Science 15 (3): 854-859. ton. 8 pp. SCR Doc. 99/108.

Paetkau, D., Amstrup, S.C., Born, E.W., Born, E.W. 1999. Large cetaceans in Green- Innes, S., Muir, D.C.G., Stewart, R.E.A., Calvert, W., Derocher, A.E., Garner, G.W., land: A primer for development of research Dietz, R. & Heide-Jørgensen, M.P. 1999. Messier, F., Stirling, I., Taylor, M., Wiig, Ø. plans. Document submitted to the Scientific Stock identity of beluga (Delphinapterus & Strobeck, C. 1999. Genetic structure of Committee of the International Whaling leucas) based on multivariate analysis of the world´s polar bear populations. Mole- Commission, March 1999. 30 pp. the concentrations of organochlorine con- cular Ecology 8: 1571-1585. taminants. Paper no. SC/7/BN/14 presented Carlsson, D., Folmer, O., Kanneworff, P., to the NAMMCO Working Group on Nar- Pedersen, L., Jensen, H.M., Burmeister, Kingsley, M. & Pennington, M. 1999. A whals and Belugas, Oslo 1-3 March 1999. A.D. & Hansen, B.W. 1999. The significance trawl survey for Pandalus borealis in West of food web structure for the condition and Greenland (Paper to the Joint NAFO/ Jørgensen, O.A. 1999. Assessment of the tracer lipid content of juvenile snail fish ICES/PICES Symposium on Pandalus Greenland halibut stock component in (Pisces: Liparis spp.) along 65-72ºN off West Shrimp Fisheries). NAFO SCR Doc. 99/97. NAFO Subarea 0 + Div. 1A offshore + Div. Greenland. Journal of Plankton Research 21 Ser. No. N4170. 10 pp. 1B-1F. NAFO SCR Doc. 99/53. 16 pp. (9): 1593-1611. Carlsson, D.M. & Kanneworff, P. 1999. Jørgensen O.A. 1999. Survey for Green- Rasmussen, E.B., Salhauge, M.-B. & Boje, Bottom temperatures and possible effect land Halibut in ICES Area 14 B, June-July J. 1999. The suitability of vertebral counts on growth and size at sex reversal of nor- 1998. WP 2. Northwestern Working Group. in stock delineation studies of Greenland thern shrimp in West Greenland. NAFO 30 pp. Halibut, Reinhardtius hippoglossoides (Wal- SCR Doc. 99/110. Serial No. N4190. 6 pp.

58 / Årsberetning 1999 Jørgensen O.A. 1999. Survey for Green- Kingsley, M.C.S. & Gauthier, I. 1999. Vi- Reddin, D.G., Short, P.B., King, T. & Kan- land Halibut in NAFO Divisions 1C-1D, sibility of St. Lawrence belugas to aerial neworff, P. 1999. Identification of North 1998. NAFO SCR Doc. 99/30. 25 pp. photography, estimated by direct observa- American and European Atlantic Salmon tion. NAMMCO Working Group on the (Salmo salar L.) caught at West Greenland Kanneworff, P. 1999. The Salmon Fishery Population Status of Belugas and Narwhals in 1995-97. ICES Working Paper 1999/7. in Greenland 1998. ICES Working Paper in the North Atlantic, Oslo 1-3 March 1999, 1999/34. Working paper SC/7/BN/26. Unpublished. Siegstad, H. 1999. Assessment of shrimp 11 pp. in Davis Strait (Subareas 0 + 1). NAFO Kanneworff, P. 1999. Effects on North SCR Doc. 99/113. American stocks of the West Greenland ma- Kingsley, M.C.S., Kanneworff, P. & nagement measures since 1993. ICES Work- Carlsson, D.M. 1999. By-catches of fish in Simonsen, C.S. & Boje, J. 1999. An assess- ing Paper 1999/45. the West Greenland shrimp survey: an ini- ment of the inshore Greenland halibut stock tial analysis. NAFO SCR Doc. 99/111. Serial component in NAFO Division 1A inshore. Kingsley, M.C.S. 1999. Statistical conside- No. N4191. 7 pp. NAFO SCR. Doc. 99/48, Ser. No. N4107. rations in using an unbiased sub-survey to 24 pp. correct detection bias. NAMMCO Scientific Kingsley, M.C.S., Kanneworff, P. & Committee Working Group on the Status Carlsson, D.M. 1999. Modification to the Witting, L. 1999. Review of Greenland fin of Belugas and Narwhals in the North At- design of the trawl survey of Pandalus borea- whales. NAMMCO Working Paper SC/7/ lantic, Oslo, 1-3 March 1999. Working Pa- lis in West Greenland waters: effects on bias FW/11. 4 pp. per SC/7/BN/25. 2 pp. and precision. NAFO SCR Doc. 99/105. Serial No. N4184. 12 pp. Witting, L. 1999. Total catch optimisation Kingsley, M.C.S. 1999. Summary of the of catch control laws for subsistence wha- Status of St. Lawrence belugas. NAMMCO Merkel, F.R., Gilchrist, G., Gilliland, S. & ling. IWC Working Paper SC/51/AWMP6. Working Group on the Population Status Savard, J.P. 1999. Management and conser- 7 pp. of Belugas and Narwhals in the North At- vation of marine bird populations shared lantic, Oslo 1-3 March 1999, Working paper by Greenland and Canada. Results from a Witting, L. 1999. Uncertainty optimisation SC/7/BN/27. Unpublished. 12 pp. strategic planning meeting, Nuuk, April of management procedures. IWC Working 1999. 19 pp. Paper SC/51/AWMP7. 10 pp. Kingsley, M.C.S. 1999. Summary of the status of belugas in eastern Hudson Bay, Reddin, D.G., Short, P.B., Friedland, K.D. James Bay and Ungava Bay. NAMMCO & Kanneworff, P. 1999. Identification and Working Group on the Population Status characteristics of North American and Euro- of Belugas and Narwhals in the North At- pean Atlantic Salmon (Salmo salar L.) caught lantic, Oslo 1-3 March 1999, Working paper at West Greenland in 1998. ICES Working SC/7/BN/28. Unpublished. 6 pp. Paper 1999/6.

Paasissutissiissutit allat Anden formidling

Andersen, O.N. & Born, E.W. 1999. De la- Økologi - en grundbog. Atuakkiorfik Un- E.W. & Böcher, J. (red.). Grønlands Økolo- vere trofiske niveauer, 136-152. I: Born, dervisning, Nuuk. 431 pp. gi - en grundbog. Atuakkiorfik Undervis- E.W. & Böcher, J. (red.). Grønlands Økolo- ning, Nuuk. 431 pp. gi - en grundbog. Atuakkiorfik Undervis- Born, E.W. & Boertmann, D. 1999. Søkon- ning, Nuuk. 431 pp. ger i Qanaaq/Thule-området, 184. I: Born, Böcher, J. & Born, E.W. 1999. Parasitter og E.W. & Böcher, J. (red.). Grønlands Økolo- parasitoider, 288. I: Born, E.W. & Böcher, Boje, J. 1999. Distribution af hellefisk og gi - en grundbog. Atuakkiorfik Undervis- J. (red.). Grønlands Økologi - en grundbog. bundrødfisk. Notat til trepartsmøde – Grøn- ning, Nuuk. 431 pp. Atuakkiorfik Undervisning, Nuuk. 431 pp. land, Færøerne og Island den 19. november 1999 i København. (Qalerallit suluppaak- Born, E.W., Bøcher, J., Boertmann, D., Pe- Heide-Jørgensen, M.P. 1999. Nutidig kallu natermiut siammarterneri. Nunat pi- dersen, S.A. & Philipp, M. 1999. Tilpasnin- fangst og forskning, 365-380. I: Born, E.W. ngasut ataatsimiinnerannut allakkiaq – Ka- ger til arktiske livsvilkår, 84-109. I: Born, & Böcher, J. (red.). Grønlands Økologi - en laallit Nunaat, Savalimmiut aamma Island E.W. & Bøcher, J. (red.). Grønlands Økolo- grundbog. Atuakkiorfik Undervisning, ulloq 19. november 1999, København-imi.) gi - en grundbog. Atuakkiorfik Undervis- Nuuk. 431 pp. 3 pp. ning, Nuuk. 431 pp. Kingsley, M.C.S. 1999. Population indi- Born, E.W. 1999. Befolkningsvækst og ud- Born, E.W. & Heide-Jørgensen, M.P. ces and estimates for the belugas of the St. nyttelsesmønstre, 331-332. I: Born, E.W. 1999. Lille bestandsvækst – et eksempel, Lawrence estuary. Canadian Technical Re- & Böcher, J. (red.). Grønlands Økologi - en 379. I: Born, E.W. & Böcher, J. (red.). Grøn- port of Fisheries and Aquatic Science 2266. grundbog. Atuakkiorfik Undervisning, lands Økologi - en grundbog. Atuakkiorfik 27 pp. Nuuk. 431 pp. Undervisning, Nuuk. 431 pp. Landa, A. 1999. Spor og tegn, Et hefte til Born, E.W. 1999. Havpattedyr, 185-202: I: Born, E.W. & Heide-Jørgensen, M.P. hjelp i artsbestemmelse av store rovdyr. Born, E.W. & Böcher, J. (red.). Grønlands 1999. Mærkning-genfangst, 378. I: Born, (Norwegian and Swedish edition).

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 59 Landa, A. 1999. Aksjonsplan for bevaring Tusagassiortut Bruxelles-imeersut tike- av jerv i Europa. Verdens Natur 3: 14-16. raarneranni puisit pillugit oqalugiarneq. Oqalugiaat “Timmissat imarmiut miluu- Forelæsning om sæler i forbindelse med be- masullu imarmiut ilaasa amerlassutsimik- Meldgaard, M. & Born, E.W. 1999. Viden- søg af journalister fra Bruxelles. kut killiffiat qanorlu ineriartornerat” nuna- skab med vision og hjerte. Nekrolog over 24. april, Nuuk. minertanik eqqissisimatitsinermik suleqa- Dr. phil. Christian Vibe. Dansk Naturhisto- tigiissitsinerup nalaani oqalugiaatigineqar- risk Forening Årsskrift nr. 9, 1997/98: 61- Pinngortitaleriffik suliffeqarfiullu suliai pil- toq, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisor- 65. lugit paasissutissiineq, Qeqertarsuup taqarfiup aaqqissugaani. Atuarfiani 8., 10. og 11. klasse-nut. Foredrag om “Bestandsstatus og udvik- Merkel, F.R. 1999. Polarlomvien – en sår- Oplysning om Pinngortitaleriffik og insti- ling for udvalgte havfugle- og havpattedyr- bar fangstart. Indlæg i Piniarneq 2000. tuttets opgaver for 8., 10. og 11. klasse på arter” under workshop om arealfredning Namminersornerullutik Oqartussat, Grøn- Qeqertarsuaq Aturarfia. afholdt af Direktoratet for Miljø og Natur. lands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet. 20.-21. maj, Qeqertarsuaq. 27. oktober, Nuuk.

Motzfeldt, K.G. & Guðjónsson, G. 1999. Aalisakkanik raajanillu uuttuutissatut mi- Uumasut imarmiut miluumasut nikerar- Digitale vegetationskort af Sydgrønland. siligutinik katersuineq pillugu aalisarner- nerisa qaammataasiakkut nassitsissutit Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, mik nakkutilliisunik pikkorissartitsineq. atorlugit nakkutigineri allatullu iliorneri Nuuk. Kursus for fiskerilicenskontrollører i ind- pillugit oqalugiarneq, Lund-imi Universi- samling af måleprøver fra fisk og rejer, tet-imi Ph.D.-tut pikkorissartitsinermi. Pedersen, S.A. 1999. Dybvandsrejens bio- Nuuk. Forelæsning vedrørende anvendelse af satel- logi, 153-154. I: Born, E.W. & Böcher, J. littelemetri i studier af migration og anden (red.). Grønlands Økologi - en grundbog. Københavnimi Den Kongelige Veterinær og adfærd hos havpattedyr ved Ph.D.-kursus Atuakkiorfik Undervisning, Nuuk. 431 pp. Landbohøjskole-mi nujuartat uumassuse- ved Universitetet i Lund. qarnerat pillugu oqalugiarneq. 2. november, Lund, Sverige. Pedersen, S.A. 1999. Fisk, 155-169. I: Foredrag i vildtbiologi afholdt på Den Kon- Born, E.W. & Böcher, J. (red.). Grønlands gelige Veterinær og Landbohøjskole i Kø- Ukioq 2000-imut saattuat pillugit siunner- Økologi - en grundbog. Atuakkiorfik Un- benhavn. suinermi tusagassiortunik katersuutsitsi- dervisning, Nuuk. 431 pp. 30. juni, København. neq. Pressemøde vedrørende rådgivningen for Pedersen, S.A. 1999. Poster: “ Northern Oqalugiarneq ”Effect of wind on Svalbard krabber år 2000. shrimp recruitment in Davis Strait”. Præ- reindeer fur insulation” (10th AUC). 26. november, Nuuk. senteret ved “NAFO/ICES/PICES Sympo- Foredrag om ”Effect of wind on Svalbard sium”, 8.-10. september 1999, on Panda- reindeer fur insulation” (10th AUC). lid Shrimp Fisheries - Science and Manage- 9. august, Tromsø, Norge. ment at the Millennium, Darthmouth, Nova Scotia, Canada. Oqalugiaat saqqummiunneqarpoq EFAN 4.th Plenary Meeting-imi: Claus Stenberg Pedersen, S.A. & Riget, F. 1999. Nutidigt Simonsen: Labelling of otolith in deepwater fiskeri- og forskning, 347-364. I: Born, E.W. species - an experiment with oxytetracy- & Böcher, J. (red.). Grønlands Økologi - en cline marking of Greenland halibut (Rein- grundbog. Atuakkiorfik Undervisning, hardtius hippoglossoides). Nuuk. 431 pp. Foredrag præsenteret på EFAN 4.th Plenary Meeting: Claus Stenberg Simonsen: Label- Rosing-Asvid, A. 1999. 3 posters til en ud- ling of otolith in deepwater species - an stilling om isbjørne på Landsmuseet i Nuuk experiment with oxytetracycline marking of Greenland halibut (Reinhardtius hippo- Siegstad, H., Pedersen, H.C. & Born, E. glossoides). 1999. Den lokale udnyttelse,. I: Born, E.W. 7. oktober, Iraklion, Kreta. & Böcher, J. (red.). Grønlands Økologi - en grundbog. Atuakkiorfik Undervisning, Avatangiisinut Pinngortitamullu pisorta- Nuuk. 431 pp. qarfiup aaqqissuussaanik Kalaallit Nu- naanni nunaminertanik eqqissisimatitsine- Nannunik ilisimatusarnerup piniarnerullu rit kiisalu pinngortitamik innarlitsaaliinis- oqalugiaatigineri, Københavns Universitet- samut sakkussat pillugit suleqatigiissitsi- imi Issittumi uumassullit pillugit ilisima- neq. tusarfimmi. Deltagelse i workshop om arealfredning Forelæsning ved faget Arktisk biologi ved som naturbeskyttelsesinstrument i Grøn- Københavns Universitet vedrørende forsk- land arrangeret af Direktoratet for Miljø og ning og forvaltning af isbjørne. Natur. 17. marts, Købehavn. 26.-28. oktober, Nuuk.

”Kalaallit Nunaata eqqaani raajarniarneq Oqalugiaat ”Nunaminertanik eqqissisima- saarullinniarnerlu qanoq ingerlassappat?” titsinerni innarlitsaaliinernilu sakkussat: Zoologisk Have-mi Biologisk Forum-ip ul- tuttut aamma umimmaat” nunaminerta- luni marlunni 10.-11. april, 1999 oqalugia- nik eqqissisimatitsinermik suleqatigiissit- qattaartitsinera. sinerup nalaani oqalugiaatigineqartoq, ”Hvad sker der med reje- og torskefiskeriet Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisorta- ved Grønland?” Foredrag i forbindelse med qarfiup aaqqissugaani. Biologisk Forums to dages foredragsrække Foredrag om ”Arealfredninger som beskyt- i Zoologisk Have 10.-11. april, 1999. telsesinstrument: rensdyr og moskusokse” 11. april, København. under workshop om arealfredning afholdt af Direktoratet for Miljø og Natur. 27. oktober, Nuuk.

60 / Årsberetning 1999 Pulaartut Gæster

Pinngortitaleriffik har fortsat haft mange Pinngortitaleriffik suli takornariartoqaqaaq, gæster, og i 1999 har vi registreret ca. 1.000 1999-imilu takornariat 1.000-it missaat na- besøgende. lunaarsorneqarput.

151 gæster har set huset men er ikke blevet Takornariat 151-it illu takuaat ingerlanne- vist rundt. De resterende 594 gæster har qarnatilli. Pulaartut sinnerisa 594-iusut illu set huset sammen med en af instituttets Pinngortitaleriffimmi sulisunik ingerlanne- medarbejdere. qarlutik takornariarpaat.

Vi har bl.a. præsenteret instituttet og vores Suliffeqarfipput suliagullu ilaatigut mak- arbejde for følgende grupper: kununnga takutippagut:

12 skoleklasser, 5 institutioner, Dansk Po- Atuarfimmi klassit aqqaneq marluk, Dansk larcenter, Kalaallit Forsikring, Mayaindia- Polarcenter, Kalaallit Forsikring, Mayain- nere fra Guatemala, Bording Data, Fælles- dianerit Guatemalameersut, Bording Data, udvalget for læger, Nordisk Idræts- og Kul- Fællesudvalget for læger, Nordisk Idræts- turfestival, Tundra North West Expedition, og Kulturfestival, Tundra North West Ex- Nukisiorfiit, den tyske ambassadør hr. Dre- pedition, Nukissiorfiit, Tyskit aallartitaat her, Nordisk Råds Nærområdeudvalg, den hr. Dreber, Nordisk Rådip Nærområdeud- japanske ambassadør Mr. Masaki Orita, valgia, japanimiut aallartitaat Masaki Ori- Landsstyremedlem for Miljø og Natur Al- ta, Avatangiisinut Pinngortitamullu Naa- fred Jakobsen, Landsstyremedlem for Kul- lakkersuisoq Alfred Jacobsen, Kultureqar- tur, Uddannelse, Forskning og Kirke Lise nermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusar- Lennert Skifte, Færøernes finansudvalg, nermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Flådestationen i Grønnedal, Landsstyre- Lise Lennert Skifte, Savalimmiuni aningaa- medlem for Erhverv Simon Olsen, arbejds- saqarnermut ataatsimiititaliaq, Kangilin- minister Ove Hygum og Nuuk Kommu- nguani Sakkutooqarfik, Inuussutissarsiu- neas arbejds- og erhvervsafdeling. tinut Naalakkersuisoq Simon Olsen, Suli- soqarnermut ministeri Ove Hygum aamma Nuup Kommuneani sulisoqarnermut inuussutissarsiutinullu immikkoortortaqarfik.

Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 61 Oqaatsit isumaat Monitering: nakkutilliineq Effort: indsats

Assesment: uumasoqatigiinnik nalunaar- Population: amerlassutsit Estimat: vurdering suineq Rekrutering: ukioqatigiiaartut nutaat tak- Fangstrate: størrelse af fangst pr. tidsen- Bestand: uumasoqatigiit, assiminnit im- kussortut hed, f.eks. kilo pr. time mikkoorlutik allamiittut. Svalbardimi aam- Reproduktion: kinguaassiorneq Fangsttryk: hvor kraftig fangsten er på en ma Kalaallit Nunaata Kitaani Avannaani aaveqarpoq, kisianni uumasoqatigiiullutik art immikkoortut Satellitsender: aallarartitsissut paasissutissanik katersinermi soorlu kissassusermik/ Hydrografi: beskrivelse af havets fysiske Biomasse: uumasut amerlassusii soorlu ki- nillissusermik aamma itissusermik. Aalla- beskaffenhed (temperatur, saltholdighed lomut uuttukkat rartitsissummit paasissutissat qaamma- etc.) taasamut ingerlasarput, tassannga nunami Bæredygtig udnyttelse: (atuineq) aallaaniar- tigooraavimmut ingerlateqqinneqarlutik Indenskærs: området inden for kystlinien neq/aalisarneq uumasunut nungusaataan- naggataatigullu assersuutigalugu biologi- mut Indeks: tal, der udtrykker ændringer inden ngitsumik for en vis periode. Indekset for biomassen Bæreevne: (nungukkiartunnginneq) aallaa- Satellitsporing: qaammataasatigut aalla- af rejer beskriver ændringen fra år til år i rartitsissut iluaqutsiullugu paasissutissa- mængden af rejer i en bestemt periode af niarnerup/aalisarnerup annertussusia uumasut kinguariaatiginngisaannik nik katersineq året Styrke: angissuseq Interaktion: vekselvirkning, samspil DNA: uumassusilinni uumassusileerar- passuit. DNA tassaavoq uumassusileerar- passuaqarfik, uumassusillip sananeqaa- Survey: uuttortaaneq. Pinngortitaleriffiup Kondition: sundhedstilstand ukiumoortumik uuttortartarpai raajaqati- taanik paasissutissanik imalik. DNA ilaatigut atorneqartarpoq uumasut marluk, giiaat Kvote: bestemt mængde det er tilladt at uumasoqatigiinnit ataasiusunit pisuuner- fange/fiske Tidsserie: tulleriiaartumik misissuisarnerit, sut, takuniarlugu tamatigut assigiissumik ingerlanneqartar- Levende ressourcer: planter og dyr Dykkerytme: piffissaq arferit puisillu aq- tunik Logbog: optegnelse over fiskeriet med op- qartarfiat aqqaamanerisalu sivisussusiat Udbredelse: sumiiffik uumasut uumaffiat. lysninger om bl.a. trawltrækkets længde, Effort: suliniut Tuttut Kalaallit Nunaata Kitaata annersaa- position, fangstens størrelse og kvalitet ni siammarsimapput samt bifangst Estimat: naliliineq Udenskærs: sinerissap avataa Monitering: overvågning Fangstrate: piffissami pisat amerlassusii, soorlu nal.ak. kilo Økosystem: uumassusillit avatangiisillu Population: bestand imminnut sunniuteqaqatigiinnerat Rekrutering: tilgang af nye årgange Fangsttryk: piniakkat qanoq piniarneqarti- gineri Reproduktion: at få unger/afkom Hydrografi: immap qanoq issusianik allaa- Ordliste serinninneq (kissassuseq/nillissuseq, tara- Satellitsender: apparat, der indsamler og joqassuseq il.il.) Assessment: opgørelse af en bestand lagrer oplysninger om f.eks. temperatur og dybde. Senderen overfører oplysningerne til Indenskærs: imaq sinerissamut qanittoq Bestand: en gruppe af dyr af samme art, en satellit, hvorfra de videresendes til en der er adskilt fra andre grupper af dyr af land-station og i sidste ende til eks. biolo- gen Indeks: kisitsit naleqqersuut, piffissami al- samme art. Der er hvalrosser på Svalbard lannguutinut takussut. Raajat amerlassu- og ved Nord-vestgrønland, men der er tale siinut naleqqersuutip takutissavaa ukiup om to adskilte bestande Satellitsporing: indsamling af oplysninger ved hjælp af satellitsender ingerlanerani piffissami aalajangersimasu- mi ukiumit ukiumut raajat amerlassusiisa Biomasse: mængde af planter/dyr målt i allanngoriartornerat eks. kilo Styrke: størrelse

Interaktion: sunniuteqaqatigiinneq, aku- Bæredygtig udnyttelse: jagt/fiskeri af en Survey: opmåling. Instituttets årlige reje- giinneq sådan størrelse, at arten ikke går tilbage survey er en opmåling af bestanden af rejer

Kondition: peqqissuseq Bæreevne: størrelsen af det jagt/fiskeri ar- Tidsserie: serie af undersøgelser, der er ud- ten kan klare uden at gå tilbage ført ensartet fra gang til gang Kvote: piniarnermi/aalisarnermi pisassiissutit (amerlassutsit) DNA: levende organismer består af celler. Udbredelse: område hvor en art lever. Rens- DNA er det materiale i en celle, der inde- dyrene er udbredt i størstedelen af Vest- grønland Levende ressourcer: pisuussutit uumassu- holder informationer om, hvordan en orga- sillit, naasut uumasut nisme skal opbygges. DNA kan bl.a. bruges til at se, om to dyr er fra samme be- Udenskærs: området uden for kystlinien Logbog: Aalisarnermi paasissutissanik al- stand lattuiffik, ilaatigut kilisannerup takissusia/ Økosystem: gensidig påvirkning mellem le- sivisussusia, sumiiffik, pisat amerlassusi Dykkerytme: den tid, der er mellem hvalers vende organismer og deres omgivelser pitsaassusiilu kiisalu pisarisuukkat allat og sælers dyk samt dykkenes varighed

62 / Årsberetning 1999 Ukiumoortumik nalunaarut 1999 / 63 64 / Årsberetning 1999