WÊÊÊtÊÊÈHtKÊÊEÊÊM

Fig. i. Wilhelm Bendz: En billedhugger arbejder efter levende model i sit atelier, 1827. Statens Museum for Kunst

138 EJNER JOHANSSON At tegne gips efter Thorvaldsen

A f Ejner Johansson

Kunstakademier har man haft siden renæssancen. i Vatikanet, i paladsernes cortile’r og sale. Det var Og lige til vor tid var studiet af mennesket - men­ mere besværligt nord for Alperne, hvor der prak­ neskefiguren - i centrum for akademiernes under­ tisk taget intet fandtes af den slags. Men efterhån­ visning. Enten det nu var i Jacques-Louis Davids den spredtes de berømte oldtidsfigurer i gipsaf­ Académie Royale de Peinture et de Sculpture i støbninger til alle Europas kunstakademier, og på Paris, eller det var i Nicolai Abraham Abildgaards vore breddegrader blev studiet af antikkens mester­ kongelige akademi for de skønne kunster på værker som Vatikanets Apolio og den mediceiske Kongens Nytorv i København. Venus således til den mere beskedne akademiske Her dyrkedes to discipliner fremfor alle andre: praksis: at tegne gips! Og man tegnede altså gips at tegne efter antikke statuer for at få det rigtige ikke blot for at få en vis tegnefærdighed - nej, de begreb om menneskets ideale skønhed - og der­ unge kunstnere skulle tilegne sig antikkens skøn­ næst: at tegne efter levende, nøgne (mandlige) mo­ hedsideal for senere at praktisere det på deres egne deller for også at studere sin egen tids mere van- arbejder. slægtede menneskehed. Studiet af det skønne i Wilhelm Bendz’ maleri fra Kunstakademiets kunsten - dvs. at tegne efter antikke statuer - var atelier ved Frederiksholms Kanal: En billedhugger forudsætningen for at kunne se skønheden i natu­ arbejdende efter levende model i sit værksted (fig. i) er så ren; den levende, uregerlige natur skulle korrigeres at sige en illustration af denne teori. Billedhugge­ efter antikke guder og helte, sådan som de var over­ ren Christen Christensen er her i færd med at mo­ leveret fra oldtidens Grækenland og Rom. dellere en statuette efter en muskuløs livgarder, Dette program prædikedes ikke mindst af klas­ men bag garderen og billedhuggeren står antikke sicismens store kunstteroretiker Johann Joachim gipsafstøbninger vagt - den borghesiske fægter, en Winckelmann; han hævdede, at det var langt lette­ Atlas, den mediceiske Venus og andre stykker - så re at se skønheden i græske statuer end at få øje på den moderne billedhugger stadig kunne have naturens skønhed. Som et rent skoleprogram på­ antikken for øje, når han lavede en figur af en stod han, at når kunstneren bare byggede på dette dansk soldat fra Frederik VTs tid. grundlag og lod hånd og sind føre af den græske I begyndelsen af det nittende århundrede var da skønhedsnorm, så var han på den rette vej, der sik­ heller ingen fornuftige mennesker herhjemme i kert førte ham til efterligning af naturen: »Wenn tvivl om, at det var nyttigt - ja, nødvendigt - for der Künstler auf diesen Grund bauet, und sich die unge at danne sig på denne måde. Til den ende griechische Regel der Schönheit Hand und Sinne havde vores kunstakademi helt tilbage fra sin før­ führen lasset, so ist er auf dem Wege, der ihm si- ste spæde begyndelse i det attende århundrede cher zur Nachahmung der Natur führen wird.« samlet gipsafstøbninger af klassiske skulpturer Han mente også, at denne efterligning af de (fig. 2). Winckelmanns danske beundrer, billedhug­ gamle grækere var en god pædagogisk fidus, for så geren Johannes Wiedewelt, fortæller om Christian avancerede eleverne hurtigere: »Ich glaube, ihre VTs kunstakademi, at allerede dengang havde man Nachahmung könne lehren geschwindiger klug zu følgende bestand: »Af Anticke Figurer var der den werden.«1 Tid tilstæde ... Laocon: sin Søn [den ene af sønner­ At studere og tegne oldtidens billedhuggervær­ ne manglede altså], den Mediciske Venus, Faunen: ker var ikke synderlig kompliceret i Italien, hvor dito, Hermaphroditen, den Borghesiske [fægteren Winckelmann virkede, det var jo netop en af grun­ antagelig], samt nogle faa Antique Hoveder, Der dene til, at unge kunstnere fra hele Europa rejste til haver jeg tegnet efter Hand-Tegninger.« Laocoons Rom. Marmorbillederne stod på gader og pladser, manglende søn dukkede op 1 København nogle år

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN I39 senere, den blev indforskreven fra Italien 1789 sam­ trængte sig på som relevante emner, var klassicis­ men med adskillige andre antikker ved Abild- mens normer ubrugelige. gaards initiativ.2 Over hele Europa føltes de winckelmannske Wiedewelt nævner også, at han tegnede efter ideer forældede - i vort hjemlige Kunstakademi håndtegninger. Det at kopiere andres tegninger var gjorde Eckersberg, hvad han kunne for at kvitte en øvelse for begyndere, som fortsattes langt op i den gamle praksis. Fra han i 1818 overtog professo­ tiden. Og kunne der ikke skaffes afstøbninger af ratet ved Modelskolen, prædikede han sit evange­ visse berømte antikke værker, hjalp man sig med lium om »Formernes nøjagtige Overensstemmelse tegninger efter dem. Under sit ophold i Rom i med Grundbilledet« - dvs. naturen. »De troer maa- 1770erne udarbejdede Abildgaard 43 fortegninger ske, at De kan gjøre det bedre end Naturen?«, sag­ efter antikker og Rafael til Kunstakademiet hjem­ de han til de unge, der endnu på gammel vis så mo­ me i København; så måtte eleverne se at klare sig dellen gennem antikkens briller. Maleren Constan­ med dem. Også Abildgaards egne modeltegninger tin Hansen, der gik på akademiet 1816-33, kaldte sad begyndere og øvede sig på; den frisiske maler Eckersberg »naturalistisk« og fortalte, at professo­ Harro Harring fortæller, hvorledes eleverne endnu ren »ikke kunde lide, at man overførte sit Studium på Eckersbergs tid kopierede professorernes mo­ af Antikerne og af det Anatomiske paa Tegningen deltegninger: »Alles krazt und scharrt und wischt efter levende M odel... Han forlangte en tro Gjen- nach dem Modell-Figuren von Abildgard und givelse i et og alt af Modellen.«5 anderen alten und neuen Professoren, welche erste- Men trods Eckersberg var den winckelmannske re - nämlich die Zeichnungen Abildgards in ihrer ide, at antikstudierne skulle hjælpe kunstnerne til Art vortrefflich sind.«3 at »see og gjengive det Skjønne i Naturen«, utrolig Tegning efter de klassiske figurer foregik i Gips­ sejlivet. Et behjertet forsøg i Eckersbergs dødsår skolen, og den måtte man igennem for at komme 1853 på definitivt at få taget livet af de hundrede år videre op i Modelskolen, hvor eleverne mødte gamle teorier blev ikke til noget. En kommission til »naturen« i form af mere eller mindre velskabte ordning af Kunstakademiets forhold affødte gan­ mandlige modeller. Gipsfigurerne var opstillet ske vist en mindretalsudtalelse af blandt andre bil­ rundt om i akademiets lokaler, først og fremmest i ledhuggeren Hermann Wilhelm Bissen og kunst­ Charlottenborgs store sal, den såkaldte Figursal historikeren Niels Laurits Høyen, hvori det hed, at eller Antiksalen, som den også kaldtes. Hvorledes de fuldt ud anerkendte antikkens betydning: her så ud i begyndelsen af det nittende århundrede, »- men Eet er Studium af Antikken, et Andet kan vi se af billeder, som Ditlev Martens, Martinus Anvendelsen af Antikken som Forbilleder ved Tegne­ Rørbye, Christen Købke og mange andre malede øvelser. Studiet a f Antikken kan og bør ikke gaae forud fra Charlottenborgs lokaler i i820rne og fremefter; for Undervisningen i Modelklassen, thi deels er det vist her ser vi de unge kunstnere i fuld gang med at øve nok en urigtig Anskuelse, at Studiet af det Skjønne sig efter den antikke gips. Det fortsatte man med 1 Kunsten skulde være en Forudsætning for Studiet helt op i det tyvende århundrede - ja, nogle gør det af Skjønheden i Naturen, deels kan en kunstnerisk vel endnu.4 Opfattelse a f Antikken ikke finde Sted, forinden et grun­ Med tiden rejste der sig dog en opposition mod digt Kjendskab til det menneskelige Legeme er erhvervet, dette akademiske antikstudium. Ikke mod selve dette sker først i Modelklassen, og først efter at det at tegne efter græske statuer, men mere og have gjennemgaaet denne vil Kunstneren, frigjort mere vendte man sig mod den filosofi, at de klas­ for alle techniske Vanskeligheder, med Kjærlighed siske skulpturer skulle og kunne være norm for og Nytte kunne træde til Studiet af Antikken.«6 moderne figurfremstillinger. Det var i orden i klas­ Altså det stik modsatte af Winckelmanns pro­ sicismens tid, da der var overensstemmelse mellem gram, men som nævnt var det kun et mindretal, midler og mål: dvs. så længe historiemaleriet med der havde fundet ud af det. Kunstakademier er bibelske, historiske og antik-litterære emner var institutioner, og institutioner overgiver sig ikke så­ kunstnerisk aktuelle opgaver - her kunne en vis dan uden videre; maleren Laurits Tuxen havde i sin antik gebærden og formfølelse være på sin plads. tid Jørgen Roed som lærer, og han fortæller, at Men efterhånden som nutiden og hverdagslivet endnu i 1860erne, da han var elev på akademiet,

140 EJNER JOHANSSON Fig. 2. Hans Ditlev Martens: Antiksalen på Charlottenborg 1824. Thorvaldsens Museum. baseredes tegneundervisningen »- udelukkende og Kunstner havde set den - uden den mindste Hen­ altfor tidligt paa Studier af Antiken, saa den unge syntagen til den forskellige Legemsbygning.« Han Elev ligefrem opdroges til at se ved Siden af, naar huskede også en bemærkning fra en lærer, at hjem­ han tegnede efter den levende Model. Et Stykke me kunne man more sig med at kopiere en model, antik stilledes hen ved Siden af Modellen for at på Kunstakademiet skulle man lære den »skønne vise, hvordan Naturen var, og hvordan den antike Form «!7

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN 141 Nu var det ikke kun oldtidens klassiske skulp­ Allerede året før havde forfatteren Peder Hjort turer, der stod opstillet i akademiets Antiksal - i gjort sig til talsmand for at få nogle Thorvaldsen- tæt trængsel efterhånden, som det ses af Martens’ værker til landet: »Pengevæsenets stadige Forbed­ og andres malerier, der var også værker af »de mo­ ring er gunstig. For det første kunde man for halv­ derne«. Dels originaler, dels afstøbninger som andet Tusind Specier anskaffe sig en Samling af Christian Daniel Rauchs Victoria, Antonio Canovas Afstøbninger af alle Kunstnerens Værker, hvilken Perseus og Tobias Sergeis Faun. På Rørbyes maleri unægtelig hører hjemme i Danmarks Hovedstad, fra Antiksalen kan vi se et forladt tegnebræt med og hvis Virkning vilde være af uberegnelig Nytte, en studie efter Faunen. især på den studerende Ungdom, som siden skal Fra gammel tid havde Kunstakademiet også afgive Mænd af Aand og Fasthed til Statens Styrel­ nogle ganske få værker af Thorvaldsen: blandt an­ se. At købe enkelte var halvgjort Gerning, som lidet dre et par elevarbejder, der var belønnet med me­ vilde frugte ... Samlingens Vedligeholdelse, tør man daljer, og gruppen Bacchus og Ariadne, som han hav­ vel haabe, at det kongelige Akademi for de skjønne de sendt hjem fra Rom i 1799 - meget mere fandtes Kunster vilde bebyrde sig med, saameget mere, som dengang ikke i København. Den første snes år af denne Samling ogsaa vilde være af stor Vigtighed det nittende århundrede kendte akademiets elever for dets unge Elever.«9 således stort set kun Thorvaldsens kunst som et Nu da Thorvaldsen var i København, blev der begreb - en fjern, uhørt dansk succes i det frem­ lejlighed til at fremsætte ønsket for kunstneren mede. Der eksisterede godt nok en del gengivelser selv ved en fest på Skydebanen. Her udtalte festta­ efter hans arbejder, konturstik af højst forskellig leren Adam Oehlenschläger også håbet om i al be­ kvalitet, mest af alt må eleverne have dannet deres skedenhed at få nogle gipsafstøbninger til Dan­ begreber om hans kunst gennem det, hjemvendte mark: »Endnu kjende de fleste dig kun af Rygtet; kolleger kunne fortælle fra Rom. Men nu skulle de men naar Fædrelandet prydes med dine skjønne snart få syn for sagn. Værker, naar vore Haller fyldes med Gipsafstøb­ Den 3. oktober 1819 kom Thorvaldsen selv til ninger af dine Statuer; da ville vi - naar du atter er København efter nogleogtyve års liv og arbejde i langt fra os - med inderlig Glæde gaa omkring, og Italien. I årevis havde man hjemmefra bedt ham dvæle med Øjet paa de herlige Skikkelser, indpræ­ besøge fædrelandet, hvad den europæisk berømte ge os dem dybt i vor Aand, og lidt efter lidt lære billedhugger ikke havde vist nogen voldsom trang den Konst, som endnu er mest fremmed iblandt til. Men nu var han øjensynlig interesseret i at slip­ os, men som dog Videnskab, Poesi og Musik have pe væk fra Rom ovenpå nogle personlige besværlig­ stemt vore Hjerter for.«10 heder i Italien, og 1 Danmark fejredes »vor hjem­ Både Hjort og Oehlenschläger talte om gips - komne Fideas« med stor festivitas. Festerne og den ikke marmor! Det var i hvert fald realistisk, for net­ megen opmærksomhed trættede dog snart kunst­ op på dette tidspunkt var en ny økonomisk elen­ neren, der var vant til arbejdsro 1 Rom, »- ogsaa dighed - Danmarks hidtil største landbrugskrise convenerer Klimatet ham nok ikke ganske«, skriver fra omkring 1818 - lagt oveni statsbankerotten få år J. P. Mynster til vennen P. O. Brøndsted, Thorvald­ tidligere. sen frøs, uvant med det københavnske vintervejr.8 Ønsket skulle dog snart gå i opfyldelse: fra mid­ Nu kunne Kunstakademiets elever se denne ten af 1820erne kom gipsafstøbninger af hans vær­ myte gå levende rundt på Kongens Nytorv. Meste­ ker til Charlottenborg - bogstavelig taget i skibs­ ren blev i København et årstid, han færdedes på ladninger. I løbet af nogle få år var Kunstakade­ akademiet, beskæftigede sig formodentlig også miet forvandlet til et veritabelt thorvaldsensk mu­ med eleverne - han var jo professor - og begyndte seum - det egentlige Thorvaldsens Museum opfør­ selv på nogle arbejder i sit Charlottenborg-atelier. tes først fra 1839 og åbnedes for publikum i 1848. Interessen omkring ham var stor, det pænere bor­ gerskab rendte ham på dørene, og hans tilstedevæ­ Den 9. september 1825 kunne Berlingeren berette, relse fremmede naturligvis ønsket om at få hans at orlogsbriggen »St. Croix« var kommet til Køben­ arbejder til Danmark - om ikke andet så 1 gipsaf­ havn fra Middelhavet under kaptajn Claumann. To støbninger. af Kunstakademiets professorer må have læst den­

142 EJNER JOHANSSON ne notits med særlig interesse: C. W. Eckersberg og med at tegne moderne skulptur, samtidig med at arkitekten C. F. Hansen. De vidste, at »St. Croix« de stadig øvede sig efter de vanlige antikker. Og havde bugen fuld af thorvaldsenske skulpturer, og efterhånden som den ene skibsladning Thorvald- de havde begge en helt personlig interesse i denne sen-figurer efter den anden i løbet af i820-30erne skibslast. Eckersberg, der længe havde håbet at få endte på Kunstakademiet, blev det at tegne gips 1 den portrætbuste, Thorvaldsen havde lavet af ham høj grad til at tegne - og male - efter Thorvaldsens i Rom - den skulle nu være på vej. Og Hansen ven­ skulpturer. tede utålmodig på fire for- længst færdige marmor­ De var knap og nap kommet indenfor Charlot­ relieffer, som han manglede til Christiansborgs tenborgs mure og bakset på plads, før de måtte gø­ Slots hovedfacade, og som også nu skulle være med re gavn ved tegneundervisningen. Kort efter deres ombord i orlogsskibet. ankomst var den 22-årige Martinus Rørbye begyndt Eckersberg fik sin buste, men Hansen måtte sammen med tre andre i Eckersbergs malerskole; væbne sig med ny tålmod - hans fire relieffer stod en decemberdag - den 19. - tog han sin skitsebog efterladte på kajen i Livorno, der havde ikke været frem og tegnede et lille genrebillede fra skolen (fig. plads til dem ombord i »St. Croix«. Som var det for 3). Det forestiller tre unge kunstnere i færd med at at føje spot til skade, havde orlogsbriggen fire min­ øve sig efter de nyankomne Thorvaldsen-gipser i et dre udgaver med af Christiansborg-reliefferne. Og af akademiets lokaler ud mod Nyhavn. Det er vel dertil kom nu afstøbninger af tolv andre Thorvald- ikke urimeligt at gætte på, at det kan være de tre, sen-relieffer, tretten buster og en halv snes skulp­ der sammen med ham selv lige var begyndt på turer, deriblandt hovedværker som Hyrdedrengen, Eckersbergs dagundervisning: Fritz Petzholdt, Hebe, Amor, Venus, Amor og Psyche, Ganymedes - med Adam Müller og en vis Bagger.12 og uden ørn. Dette øjebliksbillede aflivet på Kunstakademi­ Nu var der altså for første gang mulighed for, et havde Rørbye muligvis tænkt som motiv for et som Oehlenschläger sagde, at lære den kunst at maleri. Netop her i 1820erne var billeder af kunst­ kende, som var fremmed i Danmark. En god del af nernes egen verden blevet højaktuelle; de unge tingene blev vist på Kunstakademiets udstilling malere havde opdaget, at deres arbejde på akade­ 1826, naturligvis under umådelig begejstring. Gips­ miet og hjemme i malerstuerne var et nærliggende afstøbningerne blev opstillet rundt omkring i og spændende emne for moderne genremalerier. Kunstakademiets lokaler, først og fremmest i Langt mere inspirerende og virkelighedsnært end Antiksalen. Der var dog et problem ved at anbringe de opdigtede småhistorier, der traditionelt var gen­ dem der: den horde af uvorne håndværkerdrenge, remaleriets temaer. Kunstnermiljøet var hverdags- som akademiet var belemret med, plejede at øve realisme på nærmeste hold - i ordets egentlige be­ hærværk på Antiksalens figurer, når de var med til tydning. Rørbye var med Wilhelm Bendz blandt de akademiets årsfest. Hvor slemt det kunne gå til ved første til at tage denne motivkreds op; året før - i den lejlighed, er beskrevet af maleren P. O. Runge, 1824 - havde han vist et maleri på akademiets årli­ som dagen efter årsfesten 1800 gik over valpladsen ge udstilling, et billede af Antiksalen med en ung og noterede skaderne 1 Antiksalen: »Den iste april. maler - efter sigende Louis Aumont - optaget af at I dag har jeg set ødelæggelserne: tegne en Cicerobuste. H. D. C. Martens havde ud­ den liggende fægter har fået alle tæer brudt af stillet et andet billede af Antiksalen, mange andre venstre fod; ligeså har den mediceiske Venus mistet var i fuld gang med at male deres kammerater i to fingre, som alt en gang var sat på, og den venstre malerstuerne. fod; Laocoons yngste søn har mistet en finger. Tilbage til Charlottenborg den 19. december Hvad der desuden er trampet itu og ved vold gjort 1825. Rørbyes tegning er et troværdigt billede af ubrugeligt, kan ikke opregnes.«11 arbejdsmiljøet på Kunstakademiet en lys vinterdag Det ville man godt skåne Thorvaldsens værker for knap 200 år siden. Den er måske ikke særlig for, så fra 1828 blev håndværkerdrengene udelukket fremragende i formel henseende, men den er »fan­ fra Kunstakademiets årsfester. tasiløs« på god guldaldermanér. Rørbye var alle da­ Med alle disse nye gipsafstøbninger på Charlot- ge en registrerende - ofte også lidt tør - tegner, han tenborg gik akademiets unge kunstnere i gang tog sin tid og fik det hele med. Eckersbergskolens

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN I43 Fig. 3. Martinus Rørbye: Interior fra Kunstakademiet, 1825. Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst.

stræben efter »sandhed« er tydelig nok: de sam­ Vi er her tydeligvis sluppet indenfor i Eckers- menbragte møbler, træværk, beslag, alt er noteret bergs skole, mester selv er usynlig til stede: det sto­ her - også de mere flygtige kvaliteter: rummets re lærred, som står op ad væggen til venstre for dø­ tavshed, intimiteten. ren, er et af hans malerier til trongemakket på det På forhøjningen henne ved vinduet står en af de nye Christiansborg: Hertug Adolph afslår tilbuddet om unge og kigger ud for at se, hvad der foregår nede i den danske krone. Det var malet 1821 og blev stående Nyhavn. Hans staffeli er endnu tomt, malerkassen på Kunstakademiet, indtil det blev bragt op på lukket, men hans model: afstøbningen af et relief Christiansborg kort før slottets indvielse i 1828; til med Dødens genius fra Thorvaldsens gravmæle højre ser man lidt af et andet Eckersbergmaleri til over den unge Auguste Böhmer er stillet op - klar Christiansborg: Christian den Første udråbes til konge] til at male efter. Relieffet, som var modelleret om­ det var blevet færdigt i 1824 - året før. kring 1811-12, var et af de arbejder, der lige var kom­ Eckersberg har altså omgående sat sine elever i met til København med orlogsbriggen »St. Croix«. gang med at tegne efter Thorvaldsens gipser; han Foreløbig er kunstneren dog endnu ikke kommet 1 elskede selv mesterens »herlige Arbeider, der ere saa gang, livet i Nyhavn er tilsyneladende mere spæn­ fulde af Aand, Udtryk, Gratie og den højeste Grad dende end døden i gipsafstøbning. De to andre teg­ af Skønhed«.13 Han vidste, hvad en maler kunne ner flittigt efter en buste i hermeform, hvem bu­ bruge dem til, havde antagelig selv i sin tid siddet i sten forestiller, er umuligt at fastslå med sikkerhed Rom og tegnet Thorvaldsens figurer. Det var ikke efter den lille tegning. ualmindeligt; Thiele fortæller, at et af værelserne i

I44 EJNER JOHANSSON Fig. 4. Martinus Rørbye: Interior fra Kunstakademiet, 1825. Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst.

Casa Buti - Thorvaldsens romerske bolig - havde bolig i stueetagen ud mod Kongens Nytorv. Der væggene behængt med tegninger efter hans arbej­ sad, vel som en af de sidste, hans datter Julie i 1851 der. Både direkte og indirekte havde Eckersberg og tegnede efter »et Basrelief af Thorvaldsen«. benyttet sig af thorvaldsenske skulpturer i et par af de billeder, han malede i Rom. Direkte finder vi et Den 22. december - nogle dage efter den første teg­ stykke af Alexanderfrisen som baggrund i hans ning - havde Rørbye igen fat i skitsebogen for at Thorvaldsen-portræ t fra 1814, og i den sam tidige tegne sine tre kolleger (fig. 4). De to er stadig i gang altertavle med kvinderne ved Kristi grav (til Sem med busten, maleren ved vinduet har fået lukket kirke ved Vestfold i Norge) har han helt tydeligt an­ malerkassen op og passer nu sit arbejde i stedet for vendt et Thorvaldsen-værk som forbillede for alter­ at hænge og glo ned i Nyhavn. I modsætning til tavlens engel. Træk for træk har han overført sine to kammerater tegner han ikke, men maler Johannes Døberens figur fra døbefonten i Brahe- efter et gipsrelief. Dette var også en øvelse, der dyr­ trolleborg til sin engel og forsynet den med thor­ kedes på akademiet; dets udstilling netop her i 1825 valdsenske vinger.14 viste hele to malerier efter et Thorvaldsen-relief, Nu var det hans elevers tur til at tage ved lære af som fra gammel tid fandtes på Charlottenborg: vor store billedhugger - det gjaldt også hans pri­ Kong Numa Pompilius og Kildenymfen Egeria. Det ene vatelever. A f Eckersbergs dagbøger kan vi se, hvor­ var Constantin Hansens udstillingsdebut, det andet ledes han i årene fremover lod hente Thorvaldsen- malet af eleven Ephraim Gumpert. Christen Købke relieffer ned til disse, der holdt til i hans private malede senere to smukke billeder efter reliefferne

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN 145 Dagen og Natten, de kom til at smykke bagermester Købkes spisestue på Blegdammen (fig. 5). Den slags grå-hvide malerier (grisaille’r) var navnlig brugt i rumudsmykninger, ikke mindst som dør­ stykker, hvor de illuderede som relieffer. Abild- gaard malede adskillige til det første Christians­ borg, det genopbyggede slot fik lignende trompe- l’oeil-stykker som udsmykning. De to andre unge arbejder som nævnt videre på deres tegninger af busten, og da Rørbye denne gang har valgt sit motiv fra en ny synsvinkel, kan vi nu se den i profil. Det hjælper desværre ikke syn­ derligt til at identificere den, tegningen er kun en skitse i lille format, heller ikke de tre kunstneres ansigter har tydeligt genkendelig individualitet. Der er dog ingen tvivl om, at det er et moderne arbejde, et rimeligt gæt er også, at det er en af de Fig. 5. Christen Købke: Natten. nyankomne thorvaldsenske buster. Fire af dem var Efter Thorvaldsens relief ca. 1834-35. Davids Samling. i hermeform, to af disse kom til Charlottenborg: busten af Eckersberg og Thorvaldsens kendte selv­ portræt fra 1810 »i over naturlig Størrelse«. Det sid­ Thorvaldsen« i deres akademitid. Og »St. Croixs« ste gælder ingenlunde busten her, så mon ikke det last af afstøbninger var blot en begyndelse på, hvad skal være Eckersberg selv, der in effigie er tilstede i der var undervejs fra mesterens studier i Rom. rummet. I april 1828 kom skibet »Therese« til København med yderligere 70 kasser kunstsager, og det var Efter nogle feriedage mellem jul og nytår lavede ikke småting, de gemte. Her var afstøbninger af Rørbye så endelig en tredie tegning fra malerstuen, antikker, blandt andre gavlfigurerne fra Aphaia- dateret januar 1826 (fig. 6). Denne gang kun af templet på Ægina, som Thorvaldsen havde restau­ maleren ved staffeliet, som tilsyneladende er blevet reret, statuerne til Frue Kirke, De tre Gratier, Grev­ færdig med sin første studie og nu har byttet inde Ostermann, Danserinden, Amor og Psyche, en Dødens genius ud med et andet relief fra Böhmer- mængde relieffer som Dagen og Natten, A Genio Lu­ graven: Nemesis-figuren. men og mange andre herligheder. Apostlene til Frue Hvad Martinus Rørbye selv lavede, når han ikke Kirke - og Hebe - var blandt de Thorvaldsen-gipser, sad og tegnede sine kammerater, er ikke godt at Christen Købke valgte at tegne. vide - antagelig tegnede også han efter en af de En god del af sagerne blev vist offentligheden nyankomne figurer. Han interesserede sig for Thor­ fra omkring 20. april på Kunstakademiets 1828- valdsen, på auktionen i februar 1849 over Rørbyes udstilling - igen under umådelig tilstrømning. efterladte sager blev der blandt andet solgt tyve Professor Høyen, der optrådte som kunstanmelder, blade med »Gjennemtegninger efter Thorvaldsens nåede lige at få et par ord med om de nyankomne Arbeider« - det har vel været kalkeringer efter kon­ sager i sin artikel; blandt andet grevinde Oster- turstik, som han kunne låne både af Eckersberg og manns statue fandt han nyttig for Kunstakade­ på Kunstakademiets Bibliotek. Martinus Rørbye miets elever at studere: »Dette er et af de Arbejder, var i øvrigt den første, som modtog Thorvaldsen- som kunne lære den unge Konstner, hvad det vil medaljen, efter den var indstiftet i 1838. sige at studere et andet Konstværk, føle sig ind i det og ligesom bemægtige sig den levende Aand, der Rørbyes tre unge gipstegnere var kun en beskeden besjæler det, for med den selvstændig at skabe et fortrop til den hær af akademielever, som fra nu af nyt Værk.«15 kastede sig over de thorvaldsenske skulpturer. Alle Thorvaldsens Danserinde tillod han sig der­ »guldaldermalere« af blot noget navn har »tegnet imod at kritisere: overkroppen var for tyk, mens pi­

146 EJNER JOHANSSON gens lår og ben efter hans mening var for spinkle blev arbeidet raskt 1 Dag, med Udpakningen af for en dame af hendes profession. Men hvad havde Thorwaldsens Sager.« Den 2. oktober: Thorvaldsen at klage over, når kunstanmelderen »I Efterm. bleve de færdige med Kunstsagernes også gjorde anmærkninger til selveste Venus fra Udlosning af Pramen.« Milo? Afstøbningen af denne antik var kommet til Kunstakademiet 1827 - Høyen fandt hende skæv­ August 1835 kom fregatten »Bellona« med yderlige­ mundet mod venstre kind, som han tilmed påstod re et halvt hundrede kasser, hvad der naturligvis var opsvulmet! var ved at sprænge alle rammer - både for akade­ miets afstøbningssamling, til dels også for dets September 1833 bragte korvetten »Galathea« 40 nye undervisning. Nogle af tingene måtte spredes til store kasser fra Italien, Eckersberg fulgte begiven­ Christiansborg og forskellige andre magasiner heden: »20. Sept. Fredag. I morges hørtes en Salut, rundt omkring, en del endte meget naturligt i det det var Korvetten Galathea som kom fra Livorno, atelier, der var blevet indrettet til Thorvaldsen un­ med en Mængde Kunstsager.« Denne note i dagbo­ der Charlottenborgs kuppelsal, da han var i Køben­ gen fulgtes op en halv snes dage senere: »30. Sept. havn 1819-20. Her stod Mars og Amor, Ganymedes, Mandag. Der blev ikke meget arbeidet i Dag for­ Merkur som Argusdræber, løven fra Schwarzenberg- medelst Forhindringer ved, at de fra Italien bragte monumentet, hestehovedet fra Maximilians ryttersta­ Kunstsager blev udskibet 1 Nyhavn, hvortil vi tue, Dåbsengelen fra Frue Kirke, Døbefonten til havde Holmens Matroser.« Og dagen efter: »Der Brahetrolleborg o. a., på væggene hang relieffer. Hvordan det tog sig ud, kan vi se på et billede, den i8årige Vilhelm Gertner malede 1836, årene for­ inden havde også han øvet sig ved at tegne studier efter Thorvaldsens gipsafstøbninger (fig. 7). Male­ riet blev hans debut på kunstudstillingen samme år, Høyen kaldte det: »Unge Kunstnere i Thorvald­ sens Værksted«, og fandt det meget lovende. De unge kunstnere - to af de fem besøgende, man ser - skal være arkitekten Theophilus Hansen og bil­ ledhuggeren Carl F. Holbech;10 at også billedhug­ gerne øvede sig efter de nye afstøbninger, ses af ka- valetten med den tildækkede lerfigur. Blandt andet stod de her og lavede modeller til Den kongelige Porcelænsfabrik, der snart begyndte at fremstille små biscuitfigurer efter Thorvaldsens arbejder. Det fik de et halvt hundrede daler for - som engangs­ betaling.17 Arkitekten H. C. Stilling tegnede her Schwarzenberg-løven, det indbragte ham en af aka­ demiets pengepræmier.

o Aret efter Gertner havde vist sit stykke på udstil­ lingen, malede en anden Eckersbergelev, Peter Julius Larsen, et nyt billede fra atelieret, nu set gen­ nem døren fra det nordre siderum (fig. 8). Man genkender den store gruppe Mars og Amor, Dåbs­ englen og Døbefonten fra Brahetrolleborg, i siderum­ mets halvmørke står den lille gruppe Bacchus og

Fig. 6. Martinus Rørbye: Interior fra Kunstakademiet, Ariadne under relieffet Natten. De to malerier giver 1826. Den kongelige Kobberstiksamling, Statens indtryk af, hvordan Thorvaldsen bredte sig på Museum for Kunst. Charlottenborg i løbet af i820-3oerne. Blandt andet

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN I47 Fig. 7. Johan Vilhelm Gertner: Thorvaldsens atelier på Charlottenborg 1836. Statens Museum for Kunst. måtte Elementarskolen, der stødte op til atelieret, Sådanne elevarbejder er sjældent signerede, men rykke ud, så gipsen kunne få plads. Tegnebrædtet, læreren har gerne sat sit navn på dem som attesta­ som ses på Larsens billede og på mange andre inte­ tion. En skoletegning efter Ganymedes med Jupiters riører fra akademiet, understreger tydeligt, at her ørn - her kun drengefiguren - er attesteret af pro­ blev tegnet gips. Efterhånden i sådant et omfang, fessor C. A. Lorentzen, og eftersom Lorentzen døde at man 1831 indførte en standardstørrelse på dette i 1828, er den i hver fald ganske tidlig; Ganymedes værktøj på 23 x 19 tommer, at ikke eleverne skulle var en af de figurer, der kom til akademiet i 1825. En bakse rundt med store tegnebrætter og støde ind i anden stor tegning attesteret af Eckersberg er efter gipserne under den almindelige trængsel. Am or og Psyche, også denne figurgruppe var med De to unge tegnere på Julius Exners maleri fra ombord i briggen »St. Croix«. J. L. Lund, J. A.Jeri- Figursalen (1843) ligner bestemt ikke den type, der chau og andre har ligeledes sat deres navn på gips­ kunne tænkes at skamfere akademiets gipssam­ tegninger efter Thorvaldsen, Jerichau på en Gany­ ling; Exner har malet dem mellem nogle af de store medes skænkende i drikkeskålen. Det må være den afstøbninger efter Pius VII.s gravmonument, som yngste af de bevarede elevtegninger i Kunstakade­ kom til Charlottenborg 1836; han var selv beskæfti­ miets Bibliotek, for han blev først professor i 1849. get - under H. W. Bissens tilsyn - med at aftegne Jerichau havde i øvrigt selv »tegnet Thorvaldsen« i figurer til J. M. Thieles Thorvaldsen-værk.18 sin tid.

Kunstakademiets Bibliotek har bevaret adskillige Hvordan en aftentime i akademiets Gipsskole tog tegninger fra Gipsskolen, fortrinsvis øvelser efter sig ud, kan vi se på en morsom tegning af Carl antikke skulpturer, men også efter Thorvaldsen. Anton Schmidt, der var elev i gipsklassen 1842-44

148 EJNER JOHANSSON Fig. 8. P. J. Larsen: Thorvaldsens atelier pã Charlottenborg set gennem nordre siderum, 1837. Thorvaldsens Museum.

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN 149 Fig. 9. Carl Anton Schmidt: Aftentime pã Kunstakademiets gipsskole, ca. 1842-44. Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst.

(fig. 9). En tyve-tredive unge kunstnere har hængt Russell (fig. 10). Også ældre elever fra Modelklassen deres frakke og høje hat på knagerækken, og sidder studerede de thorvaldsenske gipser, Dankvart nu i en halvkreds omkring Thorvaldsens Hyrde­ Dreyer kan nævnes som et enkelt eksempel, han dreng og tegner løs; Hyrdedrengen var en af de figu­ tegnede 1835 et studiehovede efter Dåbens Engel, rer, også Johan Thom as Lundbye tegnede i sin tid som var kommet til København samme år. Mange (1835). J. F. Richardt fastholdt få år senere en lig­ gemte deres egne og vennernes gipstegninger til nende scene fra aftenskolen, hvor eleverne er i færd erindring om akademitiden, så man finder studier med at øve sig efter statuen af den lille Georgiana efter Thorvaldsen i kataloger over adskillige male­ res dødsboer.

Ligesom billedhuggereleverne kunne tjene nogle få dalere ved at lave modeller for porcelænsfabrikkens biscuitfigurer efter Thorvaldsen, så tegnede maler­ ne hans skulpturer til illustrationer i Thieles store biografi: Den danske Billedhugger Bertel Thor­ valdsen og hans Værker (1831-50). Og der var nok at tage fat på, for antallet af kobbertavler i Thieles værk løb efterhånden op i hele 364 numre. Thiele havde mange unge i gang som illustrato­ rer, en a f dem var Constantin Fíansen - som for­ ældreløs havde han i høj grad brug for at tjene nogle dalere (fig. 11). På akademiets udstilling i 1828 viste han nogle af sine tegninger til Thorvaldsen- biografien, en sen oktoberdag året efter var han Fig. 10. J. F. Richardt: Akademielever tegner efter Thorvaldsens statue a f Georgina Russell, 1839. Thorvald­ stadig i gang: »Jeg har i disse to Dage tegnet oppe i sens Museum. Figursalen til Thiele og har frosset brav, i morgen

150 EJNER JOHANSSON faaer jeg nok i Kakkelovnen«, skriver han til sin akademiets elever lystigt løs efter Thorvaldsens søster Alvilda.19 Han raderede også en snes illustra­ gips fra midten af 1820erne og fremefter. Det var tioner efter sine tegninger. Ar senere kunne han der flere gode grunde til; som forbilleder må de stadig tjene lidt på gipsen: »Jeg har i denne Tid teg­ have været en velsignet afveksling fra Figursalens net en stor Tegning efter Thorvaldsens Statue af gammelkendte antikker - de var nye, det var mo­ Lord Byron til Grev Moltke«, meddelte han sin sø­ derne kunst. Og kunstanstaltens lærere havde intet ster i sommeren 1834. at indvende, selv den aldrende billedhuggerprofes­ Den flittigste blandt gipstegnerne var formo­ sor Nicolaj Dajon gik ikke særlig højt op i, om gip­ dentlig Vilhelm Gertner, der med årene blev en serne var moderne eller ej; han var glad for slags Thorvaldsen-specialist. Han kunne levere Thorvaldsens figurer, fordi de modsat de rampone­ Thiele fortegninger bogstavelig taget, mens model­ rede antikker var »hele og lige saa gode«, som han lernes ler endnu var vådt. I efteråret og vinteren sagde.21 Thorvaldsens autoritet som »Antikkens 1839 boede Gertner på Nysø, hvor han malede et af lærling« var endnu usvækket i 1820erne. sine utallige Thorvaldsenportrætter - om aftenen Men for de unge var det nok vigtigere, at Thor­ tegnede han de relieffer, billedhuggeren havde lavet valdsen også var »Naturens lærling«. Således om­ om dagen.20 Tegningerne viste han på akademiets talte Christian Molbech ham efter at have besøgt udstillinger; flere af disse Nysø-tegninger er bevaret mesterens atelierer i Rom, »- og derfor er Skjøn- på Thorvaldsens Museum, blandt andet efter det 7- heden, der bryder frem under hans skabende 8 meter lange relief til Frue Kirke: Kristi vandring til Haand, saa uskyldig, saa ædel, og fattelig for alle«, Golgatha. skrev han. At tegne til Thieles værk var regulært arbejde En ung generation, der stod afvisende overfor for brødet, men bortset herfra så tegnede Kunst- klassicismen og de winckelmannske idealer, ople­ vede Thorvaldsens kunst som vedkommende, fordi den var naturnær. Det fornemmede Eckersbergs elever utvivlsomt i langt højere grad, end vi gør i dag.

Hele det antikke »apparat« hos Thorvaldsen: em­ nerne, klædedragt, den antikke nøgenhed, gude- navnene osv. var ikke - heller ikke efter N. L. Høyens mening - nogen hindring for almindelige mennesker i at opleve for eksempel Hebe, Psyche eller Ganymedes som henholdsvis: en yndefuld jom­ fru, en forelsket ung pige eller en køn, almindelig dreng.22 Når man ser hans ungdomsarbejder, skri­ ver Høyen, skulle man sværge på, at der ikke havde været en antik afstøbning 1 hele København.23 Et senere vidne, Julius Lange, der fremfor nogen beskæftigede sig med Thorvaldsens figur­ stil, fornemmede også det moderne 1 statuerne, som trængte igennem al klassicisme og harmoni­ ske lineære omrids. Antikke var de såvidst ikke, hævdede Lange: »Venus, med det generte væsen, som om hun ikke rigtig vidste, hvilket Ben hun skulde staa paa, hører i Henseende til Følelsen til hans mindst »antike« Figurer; ved ingen føler man

Fig. il. Constantin Hansen: Merkur. Efter Thorvaldsens stærkere den moderne Tids Afstand fra Antikens skulptur, ca. 1828. Den kongelige Kobberstiksamling, rolige Selvsikkerhed.«24 Statens Museum for Kunst. En anden af de thorvaldsenske piger - et af

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN 151 hans senere arbejder - får denne karakteristik af N oter Lange: »Tænk paa hans Statue af den lille Danser­ 1. J. J. Winckelmann: Gedanken über die Nachabmung der inde (fra 1837), som hopper saa rundrygget frem Griechiscben Werke in der Maleret und Bildbauerkunst. med en Mine som et Vaisenhusbarn! At hun allige­ Dresden u. Leipzig, 1755. vel er sød og yndig, kan man næsten ikke vente, at 2. F. Meldahl og P. Johansen: Det kongelige Akademie for nogen anden Nation end den danske ret skal aner- de Skjønne Kunster 1700-1904; Kbh. 1904, s. 24. kjende. Er der nogen af Thorvaldsens Figurer, i 3. Harro Haring : Rhongar Jabr, M ünchen 1928, bd. 2, hvilken han ret ejendommeligt forraader sit dan­ s. 59. ske Sind, er det i denne.«25 4. Bjarne Jørnæs: Antiksalen på Charlottenborg, i: Det var ikke kun i Danmark, de unge vendte sig Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1970, s. 49. imod Winckelmanns menneskeopfattelse og ideer 5. Constantin Hansen: Udkast til en selvbiografi. Det kgl. om ideal skønhed, også i andre europæiske kunst­ Bibliotek, add 450, fol. III b. akademier føltes de klassicistiske arketyper efter­ 6. F. Meldahl og P. Johansen, op.cit. (note 2), s. 332. hånden ubrugelige som introduktion til modelstu­ 7. Laurits Tuxen: En Malers Arbejde gennem tresindtyve diet. I England blev denne udvikling hjulpet godt Aar fortalt a f ham selv, Kbh. 1927, s. 54. på vej af Parthenon-skulpturerne, der blev udstillet 8. Brev 8. december 1819, Breve fra J.P. Mynster, Kbh. i London i 1807. Her så man med begejstring en i860, s. 139. meget mere livsnær følelse for naturen end i de 9. Thorvaldsensk Album, samlet og udgivet a f Frederik gammelkendte græsk-romerske gipsklassikere, der Barfod. Kbh. 1844, s. 33. stort set var de samme i det engelske og det danske 10. ibidem, s. 66. akademi. Der kom også nogle få Parthenon-gipser 11. Hinterlassende Schriften von Philipp Otto Runge, Mahler. til København - Christen Købke malede et af sine H am burg 1841, bd. 2, s. 51. allerfineste studier efter et par af dem i sommeren 12. Dyveke Helsted i: Martinus Rorbye 1803-1848. Udst. 1830. kat., Thorvaldsens Museum 1981, s. 30. Men i de vordende »guldaldermaleres« søgen 13. Brev til J.F. Clemens 23. august 1813, Meddelelser fra efter en tidssvarende figurstil til deres nye genrebil­ Thorvaldsens Museum, 1973, s. 41 ff. leder var det nu til en begyndelse Thorvaldsens 14. Eva Henschen: Menneskeskildringer i Eckersbergs gipsfigurer, som gjorde gavn, den årrække de stod romerske Kunst, i: C. W. Eckersberg i Rom 1813-16, på Kunstakademiet, før museet blev indviet. De var Thorvaldsens Museum 1983, s. 58 ff. nutidige og for eleverne langt mere naturlige end 15. Nogle Bemærkninger over de paa Charlottenborg akademiets antikker, hvad der blandt andet hang udstillede Konstsager, i: Niels Laurits Høyens Skrifter, sammen med Thorvaldsens omfattende brug af udgivet ved J. L. Ussing, bd. 1, Kbh. 1871, s. 32 ff. levende modeller. Eckersberg sørgede for resten, 16. Ph. Weilbach i Gertners nekrolog, Illustreret Tidende, når han stillede modellen og rettede de unge i 9. april 1871.

Modelklassen - i løbet af 1830erne nu ikke alene 17. Bredo Grandjean: Biscuit efter Thorvaldsen, Kbh. 1978. med mandlige, men også kvindelige modeller.20 De 18. Nikolaj Bøgh: Julius Exner, Hver 14. Dag, 1894-95, studier efter kvindelig model, han malede sammen s. 385 ff. med elever som Købke, Marstrand, Constantin 19. Charlotte Christensen: Constantin Hansens Hansen og andre, var nok en træning i at male, »Thorvaldseniana« , Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, men på samme tid i at se på pigerne uden Winckel­ 1978, s. 119. manns briller og »die griechische Regel der Schön- 20. Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udgivet heit«. ved Rigmor Stampe, Kbh. 1912, s. 45.

Da den næste generation gjorde det nøgne look 21. Haavard Rostrup: Billedhuggeren H. W. Bissen 1798-1867, til et væsentligt motiv i sig selv, slog dog hverken Kbh. 1945, bd. i, s. 12.

Kunstakademiet eller den thorvaldsenske gips 22. Om Thorvaldsen og hans Museum i Anledning af længere til - da måtte de unge malere afsted til den udsendte Indbydelse, i: Niels Laurits Høyens Skrifter, Paris. op.cit. s. 274 ff.

152 EJNER JOHANSSON 23- ibid., s. 314. Denmark, one shipload after another, gradually 24. Julius Lange: Sergei og Thorvaldsen, Kbh. 1886, s. 198. filling the entire Academy of Fine Arts and turning

25. ibid., s. 206. it into a kind of Thorvaldsen’s Museum. From the start, Professor Eckersberg set his pupils drawing 26. Om Eckersberg og hans elevers modelstudier se: Den nøgne Guldalder, udst.kat., Den Hirschsprungske after Thorvaldsen - a move that proved popular. Sam ling 1994. Thorvaldsen’s figures were modern art; they were a welcome change from the familiar models, and, not least, they were very much closer to nature and S u m m ary the present time than were the antiques - some­ Drawing plaster figures after Thorvaldsen thing the pupils of the time undoubtedly felt more From far back in time, the study of the human strongly than we do today. When you look at figure was at the heart of instruction in the acad­ Thorvaldsen’s works, you would not think there emies of art. By drawing after casts of ancient was a single ancient cast in Copenhagen, main­ Greek and Roman statues, artists acquired antiqui­ tained Høyen, who had no difficulty in viewing his ty’s norms for beauty. Classicism’s theorist, Johann works as statues of young boys and girls that had Joachim Winckelmann, maintained that if they merely been furnished with names from antiquity. built on the Greek rules for beauty, artists would This was a view probably connected with Thor­ also learn to see the beauty of nature in the human valdsen’s extensive use of live models. The art his­ figure. torian Julius Lange also sensed the modern age in The Copenhagen Academy of Fine Arts - like all his works and denied outright that they could be other European academies - was well provided seen as “antique”. with plaster casts after antique art. The students In this way, Thorvaldsen’s sculptures helped drew them in order to move up into the Life the budding Golden Age painters even during their School, where they drew after live male models. time at the Academy to free themselves from clas­ Meanwhile, as the aesthetic ideas of classicism sicism’s aesthetic norms for the reproduction of gradually dried up and history painting was figures - and helped them to find a figure style they replaced by genre painting using contemporary could use in their modern genre paintings. motifs, Winckelmann’s theories were felt to be Eckersberg had to ensure the rest through his obsolete. tuition after live models - now including female As a result of reforms in the Academy as late as models. These developments took place at the 1853, the sculptor H. W. Bissen and the art historian same time as the new genre painting was taking N. L. Høyen sought - unsuccessfully - to reverse the off. Here, one of the favourite subjects for young order of lessons in drawing, so that the pupil artists was the depiction of the surroundings in began by drawing live models and only after this the Royal Danish Academy of Fine Arts. As a con­ studied the ancient plaster figures. This represent­ sequence, we have an excellent idea of what it ed a clear renunciation of Winckelmann’s theories. looked like there in the 1820s and 30s with T h or­ As early as 1825, however, the students at the valdsen’s plaster figures everywhere where there Copenhagen Academy were provided with an alter­ was room for them and with people busy drawing native to the ancient casts; from now onwards, them. Thorvaldsen’s figures were being brought to

AT TEGNE GIPS EFTER THORVALDSEN 153