Sådan Har De Gjort I Fredericia Og Varde. KL Tegner Det Store Billede Se Side 4
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK WWW.DSR.DK/SYDDANMARK ÅRGANG 13 2019 NR. 4 DECEMBER VISIONÆRE SYGEPLEJERSKER Sygeplejersker strømmede til Fagdagen samt møder om DSR’s nye vision og sygeplejefagligt ansvar Se side 12 AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER Sådan har de gjort i Fredericia og Varde. KL tegner det store billede Se side 4 M KOM UNE I R N N E E . N O A I K T U K T N F U U F N T K U TEMA T K I O A N . E E N N I R K E O N M U M KOLOFON OG INDHOLDSFORTEGNELSE | BLAD NR. 4 2019 Indhold KREDS SYDDANMARK Vejlevej 121, 2. sal TEMA AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER: 7000 Fredericia SYGEPLEJERSKER HAR SAT SIG PÅ NÆSTEN ALLE JOBBENE Telefon 70 21 16 68 4 www.dsr.dk/syddanmark Den sygeplejefaglige indsats i kommunerne er i hastig udvikling, og allerede for E-mail: [email protected] et år siden havde næsten alle landets kommuner etableret en akutfunktion, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for området. ÅBNINGS- OG TELEFONTID Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 08.30 – 13.00 TEMA AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER: Torsdag fra kl. 13.00 – 16.00 5 FREDERICIA SAMLER TEAMET FOR AT STYRKE FAGLIG UDVIKLING – samt efter aftale Da Fredericia Kommune etablerede akutfunktionen i september 2014, valgte KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark ledelsen af Plejen at placere de fire sygeplejersker i hvert sit af de fire dagdi- udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds strikter og med hver sin leder. Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står TEMA AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER: for forfatterens eget synspunkt. 7 VARDE FOKUSERER PÅ FEM SPECIFIKKE DIAGNOSER Sygeplejen i Varde Kommune er delt i to enheder i Varde og Tistrup for at dække REDAKTIONSGRUPPEN en af landets geografisk største kommuner. Kredsbestyrelsesmedlemmer: Ina Kristensen Varde Kommune MEDLEMMER BIDRAGER TIL DSR’S NYE VISION Gitte Solgård Larsen OUH Odense 9 Dansk Sygeplejeråds vision er fra 2012, og både internt og ude i samfundet er der sket meget siden da. Derfor foregår der nu en proces, der skal lede frem mod, at en Kredsnæstformand ny vision vedtages på kongressen i 2020. Helle Kruse Hansen Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark FAGDAGEN Hanne Damgaard 10 Portrætter. Tekst: Frede Madsen Fotos: Stig Vognæs m.fl. JETTE ER TIL BLØDE VÆRDIER I EN INSTRUMENTEL VERDEN Den grundlæggende ballast fra at være sygehjælper og social- og sundhedsassi- ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 12 John Christiansen stent har Jette Johansen båret videre til sit nuværende job som sygeplejerske på Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark operationsgangen i Svendborg. UDGIVELSER/OPLAG Udgives fire gange om året KREDSEN PÅ TURNÉ OM SYGEPLEJEFAGLIGT ANSVAR i cirka 16.500 eksemplarer og 14 Når du er sygeplejerske i en kommune, er det ikke sikkert, du ser din sygeplejefag- udsendes til samtlige medlemmer af lige leder hver dag. DSR Kreds Syddanmark NÆSTE NUMMER MEDINDFLYDELSE MOTIVERER Deadline for indsendelse af forslag til blad 1/2020 – den 14. december 2019 16 Hvad betyder ”indflydelse”? PRODUKTION StepPrintPower Korrektion til kredsløbet 3/2019 I artiklen side 16, fremgår det, at på 6. semester er kravet om praktik 665 timer. Det rigtige timeantal er ca. 550. Svanemærket tryksag, 5041 0072 2 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK BLAD NR. 4 2019 | LEDER – JOHN CHRISTIANSEN ANSVARET der følger os i hele arbejdslivet å denne plads har jeg Sygeplejersker i kommuner oplever ofte en høj grad af tidligere beskæftiget autonomi. Uanset hvordan den enkelte kommune har mig med behovet valgt at organisere sig, er omdrejningspunktet for den for en reform og en enkelte det sygeplejefaglige ansvar. Det er på godt og afklaring af hele ondt på spil i en dagligdag, hvor sygeplejersken er tæt sundhedsområdets på borgeren og færdes i hjem og rum, hvor ansvaret hele Pfremtid. Når det handler om at tiden følger med og skal forvaltes. forme og forandre sundhedsvæ- senet, er det vores erfaring, at det I Syddanmark udgav vi i fjor en folder om det sygeple- for os som sygeplejersker er vigtigt at spille offensivt ind jefaglige ansvar i kommunerne. Det er i år fulgt op af et med vores faglighed for at præge udviklingen i sund- tilbud om temadage om emnet for ledere og sygeplejer- hedsvæsenet i en bedre retning. Et kritikpunkt omkring sker. Vi har talt med en af mændene bag folderen og to den tidligere regerings sundhedsreform var fraværet af kommuner, og jeg tør godt sige, at vi har ramt et emne, sygeplejefaglig ledelse i de strukturer, der blev bragt på der optager mange. bane. Vi er nødt til konstant at være fremme i skoene og påpege uhensigtsmæssigheder. Hvordan siger man til i forhold til de mange nye opgaver, og hvordan siger man fra, når det hele bliver for meget? I denne udgave af Kredsløbet handler det største faglige Ansvaret er et tema allerede under studiet på skolerne, tema om akutfunktioner eller –teams i kommuner. I de og det følger os resten af livet som autoriserede. Vores 22 syddanske kommuner er der udviklet flere forskellige autorisation er en forpligtelse over for patienten, og modeller til at sikre mere smertefri overgange mellem den giver os samtidig faglig tyngde til at spille ind i det sektorer. Der er også overgange i forhold til, hvem der politiske rum for at påvirke udviklingen i det samlede skal lave hvilke opgaver. I DSR er vi overordnet optaget sundhedsvæsen. af at styrke samspillet mellem hjemmesygeplejen og de andre funktioner tæt på borgeren og patienten. Samme Jeg vil gerne nævne Dansk Sygeplejeråds aktuelle kam- bestræbelser foregår tydeligvis også i de to kommuner pagne for mere i løn, som vil strække sig ind i 2020. Kam- Fredericia og Varde, som vi har talt med om det akutte pagnen retter sig i den første fase mod dem, der skifter område. job, og som vi råder til at alliere sig med deres tillidsre- præsentant for at sikre sig så gode vilkår som muligt. Vi har også talt med Kommunernes Landsforening, KL, og fra den artikel kan jeg ikke lade være med at Overordnet leder kampagnen frem til et juleønske på fremdrage sætningen om, at ”personalet fungerer som fagets vegne om, at vi bliver flere sygeplejersker i det lægens medhjælp”, når det gælder akutfunktioner. Jeg nye år, både ved at uddanne flere, fastholde flere i faget kan forsikre om, at vi har større ambitioner. Vi står ved, og anerkende dem, der dagligt gør deres yderste i det at der stadig vil være delegering fra læger, men ønsker danske sundhedsvæsen. Læs: Højere løn. derudover at styrke sygeplejerskers autonomi, selvbe- stemmelse. Det er vores klare opfattelse, at det samlede Jeg ønsker jer alle en god jul og et godt nytår. sundhedsvæsen vil blive styrket ved, at sygeplejersker kan virke under egen autorisation. JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND KREDS SYDDANMARK, DSR DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3 AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER SYGEPLEJERSKER har sat sig på næsten alle jobbene Den sygeplejefaglige indsats i kommunerne er i hastig udvikling, og allerede for et år siden havde næsten alle landets kommuner etableret en akutfunktion, der lever op til Sundheds- styrelsens kvalitetsstandard for området. Af dem arbejdede 14 procent sammen med andre kommuner om opgaven. kutfunktionerne er derne er sygeplejersker, til 87 procent i 2018. Året før var til for at forebygge andelen 72 procent. uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser En KL-status for kommunale akutfunktioner og for hurtigere at kunne modtage borgere fra udgivet i marts 2019 giver syn for sagn om, at A sygeplejersker er den foretrukne faggruppe. sygehus. De opererer i feltet mel- lem to sektorer, hvor de hurtigere Jacob Meller Jacobsen patientforløb på sygehus og ældre borgere med komplekse behov øger kravene til hjemmesygeplejen. To tredjedele af kommunerne med en akutfunktion har ikke længere social- og sundhedsassistenter ansat i om- - Kommunerne arbejder forskelligt inden for den rådet, og i hovedparten af de resterende udgør de kun op ramme, kvalitetsstandarden udstikker. Mange arbejder til 25 procent af personalet. i teams, hvor udgangspunkt er i borgerens eget hjem. An- dre har midlertidige akutpladser, for eksempel hvis der Øgede krav til personalet er særlige behov eller store afstande i en kommune, og Sundhedsstyrelsen kræver, at det sundhedsfaglige per- nogle kommuner har begge dele. Generelt er man meget sonale i akutfunktionen har mindst to års relevant kli- opmærksom på det sundhedsfaglige personales kompe- nisk erhvervserfaring. Det opfylder næsten alle kommu- tencer, og som hovedregel er det mest sygeplejersker, der ner til fulde. 55 procent har mere end fem års erfaring, arbejder i de kommunale akutfunktioner, siger chefkon- og 40 procent har mellem to og fem års erfaring. sulent Jacob Meller Jacobsen, Sundhed og Ældre i KL. Stadig flere kommuner samarbejder med et sygehus om En KL-status for kommunale akutfunktioner udgivet i den nødvendige faglige opkvalificering af akutfunktio- marts 2019 giver syn for sagn om, at sygeplejersker er den nen, og seks ud af 10 kommuner tilbyder løbende rele- foretrukne faggruppe. 63 procent af kommunerne med vant efteruddannelse. Derudover er sidemandsoplæring en akutfunktion har udelukkende sygeplejersker, mens meget udbredt. sygeplejersker i andre 24 procent af kommunerne udgør 75 procent af personalet. I forhold til 2017 er der sket Alment praktiserende læger, sygehus og vagtlæge har en markant stigning i antallet af kommuner, hvor den alle mulighed for at henvise patienter til den kommu- overvejende andel, 75 procent eller derover, af medarbej- nale akutfunktion, og de gør det i stort omfang. Det 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK AKUTFUNKTIONER I KOMMUNER samme gør hjemmesygeplejen. Halvdelen af kommu- afventer vi, at den nye regering laver en sundhedsaftale nerne modtager endvidere henvendelser fra enten med Folketinget, så kommunerne kan blive klædt på til borgeren selv eller en pårørende. opgaverne med både kompetencer og økonomi, siger Jacob Meller Jacobsen. Teknologien gør mere muligt En del af de opgaver, der udføres i akutfunktioner, er forbe- Den store opgaveglidning holdt læger, og personalet fungerer som lægens medhjælp.