Bydelsplan for Østerbro 2017-2020

1 Foto: Østerbro Lokaludvalg osd foto: ThomasVilhelm Forside Se deenkelte fotos Fotos: KKdesign Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Layout, kort ogillustrationer: Østerbro Lokaludvalg Redaktion: BYDELSPLAN FORØSTERBRO

Foto: Østerbro Lokaludvalg

Foto: Thomas Vilhelm

Foto: Thomas Vilhelm hvor plads er til der alle Østerbro

Foto: Thomas Vilhelm Forord Forord fra Østerbro Lokaludvalgs Formand fra Københavns Kommunes Overborgmester

VISION FOR ØSTERBROS UDVIKLING betyder, at vi både kigger på at binde sammen i den Flere og flere vil bo i byen, og rigtig mange vil være med stier, der med lokaludvalgets initiativer også kan under- Østerbro hvor der er plads til alle eksisterende by, ved fx at etablere en stiforbindelse gen- til at gøre København til den bedste by at bo i. Derfor støtte et mere sammenhængende Østerbro. Østerbro Lokaludvalg har efterhånden eksisteret i 10 nem Svanemøllens Kaserne, og har fokus på udviklingen er det en stor fornøjelse at se de færdige bydelsplaner år, og dette er vores tredje bydelsplan. Konceptet for af det nye store Østerbrokvarter, Nordhavn. Her er det 2017-2020. Lokaludvalgene har lagt et stort arbejde i Med bydelsplanerne får Københavns Kommune sammen bydelsplanerne har ændret sig undervejs, men på Øster- vigtigt, at der bliver offentlig adgang til vand og fælles- hele processen. Jeg vil gerne takke for den store indsats med lokaludvalgene også mulighed for at nå nogle cen- bro har vi holdt fast i en rød tråd for den byudvikling, vi områder samt blandede boligformer. og for de mange borgerinddragende aktiviteter, som ud- trale målsætninger, eksempelvis ved at indarbejde tiltag ønsker i bydelen. valgene har stablet på benene, og endeligt for de meget i planerne, som skal øge trygheden og sikre, at Køben- Østerbro har en lang kyststrækning, og den bliver læn- fine resultater. havn er en mangfoldig by med plads til alle. Samtidig får Som i de øvrige bydelsplanprocesser har vi brugt anled­ gere efterhånden som Nordhavn udbygges. Lokaludvalget Borgerrepræsentationen og forvaltningerne i Køben- ningen til en intensiv dialog med østerbroerne om vores arbejder for at sikre forbindelserne og adgangen til vandet Bydelsplanerne er et udtryk for de 12 bydeles særlige havns Kommune uvurderlig indsigt i lokalområdernes ­fælles bydel. Og igen har borgerdialogen vist et noget for hele Østerbro og for alle østerbroere. Dette er identitet og københavnernes store engagement i deres unikke kendetegn, udfordringer og potentialer. Lokalud- mere broget og mangfoldigt billede af Østerbro end de særligt vigtigt, da Østerbro, som de øvrige brokvarterer by. Lokaludvalgene og byens borgere har vist stor krea- valgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger gængse fordomme ellers tilsiger. Østerbro består ikke kun Vesterbro og Nørrebro, har et meget lavt antal grønne tivitet og idérighed i drøftelserne af bydelenes fremtid. på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og af forældre på barsel, der drikker café latte fra morgen kvadratmeter per indbygger. 12 m2 grønt per indbygger Bydelsplanerne er et rigtig godt eksempel på, at nær- drømme for deres bydele er med til at vise retningen til aften. mod Københavnsgennemsnittet på 39 m2. Adgang til demokrati og borgerinddragelse er bærende i arbejdet for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fælles- rekreative vandområder kan i nogen grad veje op for for at gøre København til en endnu skønnere by for alle skab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste Bydelen strækker sig fra Ryparken i nord, hvor over dette, men vi må også bevare fokus på at begrønne by- københavnere. byer at bo og leve i. halvdelen af borgerne har en indkomst på under delen og udnytte de muligheder, der er for et grønnere 200.000 kr. om året og de fleste lejligheder er under 80 Østerbro – både af hensyn til borgernes rekreative mu- Østerbro undergår i disse år en stor udvikling, især Mange tak for indsatsen og de flotte resultater, vi glæder m2, til Nordhavns nybyggeri, hvor hver femte borger tjener ligheder og af hensyn til klimaet. i Nordhavn, som er et af Københavns største udvik- os til at bruge dem i vores arbejde for et bedre Køben- over 700.000 kr. om året, og hvor over halvdelen af lej- lingsområder, hvor nye kvarterer skyder op. Mange nye havn. lighederne er større end 100 m2. Der er store sociale Vi håber på et fortsat godt samarbejde med Køben- borgere kommer til bydelen, og det er vigtig at ind- forskelle i bydelen, og en af vores udfordringer er at havns Borgerrepræsentation om udviklingen af Østerbro. passe kommunale funktioner i området. Det er i den sikre sammenhængskraften både socialt og rent fysisk. Vi forbindelse glædeligt, at lokaludvalget vil arbejde for, at ønsker ikke et Østerbro, der er opdelt i områder med Nordhavn skal rumme kultur- og fritidsfaciliteter. Lokal­ udelukkende små, billige lejligheder og andre områder udvalget sætter i bydelsplanen også fokus på trafikale med store dyre lejligheder. Vi vil gerne have blandede udfordringer. Jeg deler lokaludvalgets vision for bedre Frank Jensen og mangfoldige byområder med mulighed for at leve Allan Marouf forhold for bløde trafikanter, blandet andet med cykel- Overborgmester det liv, hver borger hver især ønsker, side om side. Det Formand for Østerbro Lokaludvalg

4 5 Hellerup Indhold

Ryvangs Allé 8 Østerbros egenart, udfordringer og potentialer 8 Indledning 10 Beskrivelse af Østerbro

Kattegatvej 22 Lokaludvalgets arbejds­program og indsatsområder 23 Vision og temaer Svanemøllen Ryparken Østerbrogade 34 Indsatsområder Borgervænget v/Orientkaj 35 Østerbrogade som miljøprioriteret handelsstrøg 38 Strandboulevarden som rekreativ klimapark Poul Henningsens Plads

Strandboulevarden 40 Stiforbindelser over Svanemøllens Kaserne agtvej Nordhavn Vibenshus Runddel 42 Nordre Frihavnsgade som cykelgade Nordhavn 44 Nordhavns byudvikling Øster Allé

Langelinie Allé 47 Forbindelser til Østerbros havnefront 48 Mødesteder for unge Trianglen 50 Trafiksanering i Skt. Kjelds Kvarter 51 Detailhandlen på Østerbros to store butiksgader

52 Strategiske retningslinjer for brug af puljemidler 54 Tilkendegivelser fra forvaltningerne i Københavns Kommune

6 7 nogle stikord fra de indkomne input fra borgere. Disse Udvælgelse og prioritering af lokaludvalgets arbejds- input er omsat til fire temaer, lokaludvalget har valgt program og indsatsområder har taget udgangspunkt som udgangspunkt for det videre arbejde. Inden for i borgerdialogen.­ Samtidig er det også en del af en Østerbros egenart, rammerne af disse temaer har lokaludvalget arbejdet kontinuerlig proces, der er foregået over en længere mere i dybden med beskrivelsen af en række konkrete periode i den jævnlige borgerkontakt, gennem medlem- indsatsområder, der understøtter et eller flere af tema­ mers egne netværk og i lokaludvalgets arbejdsgrupper. udfordringer og potentialer erne. Indsatsområderne varierer i form og skala, fra Indsats­erne i denne plan er således en blanding af en lokaludvalgets større projekter til opridsning af behov i videre bearbejdning og kvalificering af allerede kendte bydelen. Dialogen med borgerne har vist, at de større projekter og indsatser suppleret af nye tiltag. projekter stadig udtrykker borgernes ønsker og behov. Afslutningsvis har lokaludvalget gjort sig tanker om den Nedenfor ses en oversigt over borgerdialogen i forbin- fremtidige strategiske brug af udvalgets puljemidler. delse med bydelsplanarbejdet.

INDLEDNING Bydelsplanen er Østerbro Lokaludvalgs mulighed for BORGERDIALOG ANTAL HOVEDPOINTER både at holde fast i og at udvikle nære som langsigtede DELTAGERE idéer og projekter. Konceptet for denne bydelsplan har Kaffevognsmøder og indsamling af 276 Ønsker til forbedringer: spørgeskemaer om input til bydels­ - Flere grønne små oaser, flere træer og grønt i byrum i nærmiljøet. været at igangsætte en mere direkte dialog med Køben- planen, både input om eget lokalområde - Større trafiksikkerhed, mindre trafik og færre biler. havns Borgerrepræsentation – og ikke mindst en langt og Østerbro generelt. Indsamlet på - Mere byliv og flere arrangementer helt lokalt. seks centrale steder, ét i hvert kvarter - Flere mødesteder både udendørs og indendørs. mere omfattende dialog med Østerbros borgere – og (undtagen Nordhavn). Største problemer på Østerbro: ud fra dette få formuleret en række lokale principper - For meget trafik, for mange biler. for bydelens fremtidige udvikling. - Dårlige parkeringsmuligheder. - For ensrettet, homogent og for dyrt. Indsamling af spørgeskemaer om 81 Opsummering af resultater: Bydelsplanen skal således ses som et værktøj og et op­læg udviklingen af Nordhavn. Indsamlet i - Kulturfaciliteter (fx musik, kunst og kulturelle arrangementer) og vandsport til det videre samarbejde og konkretisering af planerne ­forbindelse lokaludvalgets arrangemen- (sejlsport eller anden idræt) kunne få folk at tage til Nordhavn. ter under Kulturhavnfestivalen 2016. - Det er vigtigt, at Nordhavn udvikler sig til en bydel for den almindelige med politikere og forvaltninger. Samtidig er bydelsplanen ­københavner og ikke til et velhaverkvarter. et arbejdsprogram for lokaludvalget, der afspejler den Dialogmøde med en gruppe udvalgte 12 Hovedpointer til bydelsplanen: personer med stort kendskab til hver - De aktive borgere er oftest aktive i deres eget lokale nærmiljø. dialog, lokaludvalget har haft med borgerne, og flere af deres lokalområde – de såkaldte nøgle- - De syv kvarterer på Østerbro kan opdeles i mindre delområder, der afspejler de mange borgerinput er indarbejdet som punkter i ar- personer. de lokale ønsker og behov. bejdsprogrammet. Spørgeskemaundersøgelse gennem 3673 Borgernes prioriterede ønsker til bydelsplanen: vores digitale Østerbro Borger­panel - Grønne oaser og træer i byrummene. med fokus på en prioritering af ønsker til - Klima- og skybrudssikring. Dialogen med borgerne i forbindelse med denne bydels­ bydels­planen. - Luftforurening. - Grønne trafikløsninger. plan tog udgangspunkt i bydelens syv kvarterer for at - Parkeringsforhold for bilister. undersøge, hvordan det står til ude lokalt. Bydelsplanen­ - Arrangementer og byliv i nærområderne. Dialogmøder med projektgrupper (de Projektgrupperne ønsker at fastholde og udvikle deres projekter, så de kan indeholder derfor indledningsvis vores bud på en objektiv borgere, der har deltaget i lokaludvalg­ realiseres. beskrivelse af de forskellige kvarterers kendetegn og ets tidligere projektgrupper).

8 9 Borgerne føler sig trygge på Østerbro, når vi ser bort Beskrivelse af fra trafikken, og efter lokaludvalgets opfattelse føler alle sig som østerbroere og bruger Østerbros handelsgader. Dette gælder også beboerne i det område, der blev Østerbro overført til Indre By bydel, og beboerne i det område, der blev overført til Bispebjerg bydel. Lokaludvalget mener ikke, at der blev taget hensyn til borgernes tilhørsforhold, da bydelsgrænserne blev ændret.

Østerbro er under stor forandring. Der er fuld gang i byggerierne, og både på Nordhavn og vest for jernbanen Østerbro er med sine 78.371 indbyggere pr. 31. marts sker der en fortætning, hvor hver en byggemulighed 2017 den bydel i København med det næststørste antal fyldes ud med høje bebyggelsesprocenter og ofte med beboere. Det er bydelen med Fælledparken, Rigshos­ en etage for meget. Bydelen præges samtidig af store pitalet, Nordhavn og Parken. Men hvad er Østerbro anlægsarbejder som Metro Cityringen, Nordhavnsvejen egentlig for en størrelse? – de tætte karrébebyggelser, og klimasikringen, der på kort sigt giver støj og trafikale fodboldklubberne, de ældre, de unge og meget mere problemer, men som samtidig giver mulighed for dan- end ”café latte-segmentet”? nelse af nye byrum og fælles opholdsarealer.

Gennem lokaludvalgets arbejde i bydelen viser det sig ALDERS- MÆND KVINDER I ALT ofte, at der kan være store forskelle på ønsker og pro- GRUPPE blemer alt efter, hvilket lokalområde, aldersgruppe eller 0-9 år 4.320 4.015 8.335 lignende, der er tale om. En central del af denne by- 10-19 år 3.248 3.255 6.503 delsplan er netop derfor også at give et nuanceret og 20-29 år 8.324 9.848 18.172 mangfoldigt billede af bydelen og forsøge at nå så bredt ud til borgerne som muligt. 30-39 år 6.860 6.835 13.695 40-49 år 5.227 5. 311 10.538

I mødet med borgerne blev det på trods af lokale for- 50-59 år 4.188 4.287 8.475 skelle klart, at der er nogle betegnelser, som går igen, 60-69 år 2.931 3.398 6.329 når man spørger borgerne på Østerbro om synet på deres bydel. Eksempelvis peger mange borgere på tra- 70-79 år 1.901 2.513 4.414 fikale problemer og mangler. Der er for mange biler, og 80-89 år 490 1.021 1. 511 trafikken er for usikker at færdes i. Bydelen skal være 90- år 75 324 399 mere grøn. Der skal være flere mødesteder, og der må godt ske noget mere i lokalområdet. I alt 37.564 40.807 78.371 Foto: ØsterbroFoto: Lokaludvalg

10 11 DE 7 KVARTERER Ideen bag beskrivelsen af bydelen har fra starten været Ryvangkvarteret at tage udgangspunkt i en inddeling af Østerbro i syv DEKVARTERER: 7 KVARTERER kvarterer for at gå mere i dybden med det lokale og for Lyngbyvejkvarteret at kunne give en præsentation af de enkelte kvarterers Ryvangkvarteret særkender og beboerønsker. I dialogprocessen viste der Svanemøllekvarteret Lyngbyvejkvarteret sig desuden en mulighed for at komme endnu tættere NordhavnkvarteretSvanemøllekvarteret på de lokale ønsker ved at fokusere på en række for- Svanemøllekvarteret skellige delområder (se kort) centreret omkring én eller Nordhavnkvarteret flere aktive borgere. Disse har vi har kaldt nøglepersoner. FælledkvarteretNordhavnkvarteret Fælledkvarteret Delområderne har den fordel, at de ikke er afhængige 13 ÅrhusgadekvarteretFælledkvarteretÅrhusgadekvarteret af bydels- eller kvartersgrænser, og at det kan være let- 14 tere for beboere at relatere til deres lokalområde og at RosenvængetkvarteretÅrhusgadekvarteretRosenvængetkvarteret sætte aktiviteter i gang lokalt. Rosenvængetkvarteret En inddeling i delområder giver også mulighed for at skabe helt lokale netværk, hvor borgere kan organisere 12 sig om de helt lokale behov. Lokaludvalget kan under- 9 DELOMRÅDER støtte disse lokale netværk fremadrettet og indtage en DELOMRÅDER rolle som sparringspartner på de forskellige indsatser. 1: Ryesgadeområdet Lokaludvalget opfordrer derfor østerbroerne til at enga- 1: Ryesgadeområdet 10 2: lassensgadeområdet gere sig i udviklingen af deres lokale delområde og til at 7 2: lassensgadeområdet tage kontakt til lokaludvalget, så vi kan hjælpe hinanden 6 : Nordre Frihavnsgadeområdet 11 : Nordre Frihavnsgadeområdet med at skabe et endnu bedre Østerbro. 4 4:4: Østerbrogadeområdet Østerbrogadeområdet 5 5:5: Krausesvejområdet Krausesvejområdet Nedenstående afsnit er derfor ikke et færdigt katalog over ønsker og behov i de forskellige kvarterer og 6:6: Strandboulevardenområdet Strandboulevardenområdet delområder, men skal ses som et arbejdsredskab og 3 7:7: Nordhavnområdet Nordhavnområdet tankesæt i forhold til lokaludvalgets kommende indsats. 8 :: Søndre Søndre FrihavnområdetFrihavnområdet Inddelingen i delområder åbner for at gå mere i dybden 9:9: Området Området øst for Vennemindevej Vennemindevej med de helt lokale ønsker og behov ved bl.a. at opsøge 2 10: Området vest for Vennemindevej kontakt til flere nøglepersoner. 10: Området vest for Vennemindevej 11: Området vest for Lyngbyvej 11: Området vest for Lyngbyvej De allerede modtagne tilkendegivelser fra nøglepersoner 1 12: Området nord for Vognmandsmarken 12: Området nord for Vognmandsmarken beskrives herunder i de enkelte kvarterbeskrivelser, og 1: Ryparkenområdet deres input indgår også i kapitel 4, hvor lokaludvalgets 1:14: Ryparkenområdet Strandpromenadenområdet arbejdsprogram og indsatsområder beskrives. 14: Strandpromenadenområdet 12 13 14 Foto: Thomas Vilhelm Parken. i forbindelse medstorearrangementer, derafholdes i og Søerne. Somproblemer nævnesstøjogandregener ogpegerpådenpositive nærhedtilFælledparken kvarter settilfredsemedderes iområdetsynesstort Beboerne dog langtstørre. karakter. er afFælledparken brug Denuorganiserede afbådelokaloggenerel ogkulturarrangementer sport københavnere, tilorganiseret ogsomflittigt bliver brugt domineres afFælledparken, dererkendt afdefleste bl.a. Rigshospitalet, ogØsterbroStadion. Parken Det dest befolkede, skyldes, hvilket naturligt atdethuser største, menetafdetyn erdetgeografisk Kvarteret FÆLLEDKVARTERET - ” DetergodtatbotætpåSøerne, mendenstore grønne løsningeridegadeender, dernårnedtilsøen.” for, atderbliver generelmulighed for atlave fredelige, ­cykel­ trafik, derer kommet langsSøerne, giver behov Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske – 1. Ryesgadeområdet

Foto: Thomas Vilhelm rådet. bådeformulighederne bilerogfor cyklerideleafom kedeligt. Flerehenviser til,­ atdetkniber med parkerings somensmule kvarteret beboerebeskriver Kvarterets søger atopretholdeetlevende handelsliv. Nordre Frihavnsgade, dermedsinespecialbutikker for kvarterer. handelsgadeer i deflesteøvrige Kvarterets harengennemsnitlighøjereindkomst end beboerne setingenalmeneboligeridennedelafbyen,stort og oggamlevillaer.i bydelen medkarrébyggeri Derfindes Det noktættestbebyggedekvarter ogbefolkningsrigeste ROSENVÆNGETKVARTERET - - ” NordreFrihavnsgade måreklameremerefor sine ” Handelslivet erenblanding afstorekæderogsmå ”­ Områdetmanglerparkerings havn.” også satselidtpånærhedentiludviklingenNord fyldesmednye initiativer.­hurtigere Manskullemåske butik­ bænke ogmulighed for opholdiØsterbrogadesforløb.” brogade erdødtefterkl. 18. manglerder Derudover skabe ensammenhængskraft. Butikslivet påØster ­lokale butikker, hvor derkunerfå, tilat derbidrager kunne komme heleområdettilgode.” midtpåClassensgade,tomme, grund der forurenede påden kigge påatlave etunderjordiskparkeringshus ker, sådebutikker, derstårtommelænge, – 3. Nordre Frihavnsgades butiksliv Frihavnsgades Nordre – 3. Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske muligheder, ogmanbør – 4. Østerbrogades butiksliv – 4. Østerbrogades – 2. Classensgadeområdet - - 15 16 Foto: Thomas Vilhelm dem, deralleredeerher. flere grønneåndehullerogmødestederpåatbevare fokus påatfåindrettet harstort ikvarteret Beboerne afflereboliger. ogprioriteringen ringer iforbindelse medrenove setforsvundet - dette erstort s­ ophold. ogindu­ Derkanendnu sessmåvirksomheder pladser medcafeer, legepladserogandenmulighed for Imellem bebyggelsen findesdersmågrønneoasereller ­er, ogdeteretafdemestbefolkningstætte ibydelen. erforholdsvist­ tætbebygget medboligkarré Kvarteret ÅRHUSGADEKVARTERET tri placeret side om side med det øvrige byggeri, placeretsideommeddetøvrige tri men ”­ Dermanglergrøntiområdet!Degrønnemidterrabat ” Detergodtmedsmåbyoaser iområdet,- menbyrum Der manglercykelstier påboulevarden.” usikre forhold for cyklisterlangsStrandboulevarden. gade via Vordingborggade tilNordhavnen, somskaber Østerbro fra problemer meddenmegettungetrafik ikke erforbindelse mellemdem. erder Derudover kanikke bruges,ter langsStrandboulevarden fordi der farlig for cyklister.”farlig biler.parkerede erNordreFrihavnsgade Derudover pladsenpå dighed ogaktiviteteristedetfor atbruge mene kunnedogudnyttes bedretilophold, mangfol- Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske – 6. Strandboulevardenområdet – 5. Krausesvejområdet -

Foto: Thomas Vilhelm ser underjernbanelinjen. skaber,jernbanen flerestiforbindel- ogderefterspørges Østerbro vanskeliggøres afdenfysiske barriere, som iforhold tildetøvrige Adgangsforholdene tilkvarteret påaktiviteterogfaciliteterilokalområdet.beboerne ernyt, blandt Kvarteret ogdererderfor enefterspørgsel vedkommende nybyggede og dyre. omkring Pladserfor deflestes lejlighederne Amerika metrobyggerier. bydelen socialt. Det skævvrider Også og Københavns Kommune harpålagtsigselvmednye afdestorekrav, pågrund By&Havnrigmandskvarter tet tilområdetialtfor dyrelejligheder. Derskabeset er ved attageform, 1.000beboere er flyt ogdeførste iNordhavn etape afudviklingenÅrhusgadekvarteret i 2040sigernogetomstørrelsesforholdet. Denførste historie. 40.000nye beboereog40.000arbejdspladser udviklingsplaninyereNordhavnen dansk erdenstørste NORDHAVNKVARTERET - ” integreretmedrestenafØsterbro. Områdeterdårligt ” Nordhavn serudtilatblive megettæt, ogderlægges de mangeturister.” flere og hyppige stop–detkanogsåværetilgavn for bør udvikles, børudvidesmed oghavnebusruterne liniebroen ogNordhavn S-togsstation. Cykelrutenettet etableres enbroforbindelse midtvejs mellemLange­ somenmur,S-banelegemet virker ogderbør grønne områderaf?” –påvandetmenhvor bliver friarealer de ­rigelige stor vægt på, sælgereogbygherrer, fra atderer Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske – 8. Søndre Frihavnområdet Søndre – 8. – 7. Nordhavnområdet 17 18 Foto: Marianne Levinsen Landskab APS foreninger, idensydligedel. særligt tegnet ved athave denhøjesteandelafalmenebolig erkende- Østre Gasværksgrund. Svanemøllekvarteret kommende pådengiftige boligbyggeri omstridte stærkt udlagttilboldbaner,derudover institutionersamtdet del harlangsØsterbrogadeogsåboligbyggeri, mener beståendeafetagebyggeri. Denøstlige her erprimært område­ hvor detvestlige områdevarendelafdenafsluttede erdeltitomedØsterbrogademidten,Kvarteret SVANEMØLLEKVARTERET fornyelsesindsats iSkt. KjeldsKvarter. Området - ” tilatskabegrøn Hererdermereendengodgrund ude oginde.” Desuden manglerområdetogsåmøde­ kan gøresmeremenneskevenlig ogmeretrafiksikker. hvordan denbredeKildevældsgadesomskybrudsgade nere gader, hvor determuligt. Deterinteressant, Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske – 9. området øst for for øst – 9. området steder både Vennemindevej -

Foto: Kurt Lønstrup medvirke. ogvilgerne noget mereikvarteret løsninger. Flereønsker, sker heraf atderiforlængelse med områdefornyelsen harøgetinteressenfor grønne retninger.er delteogpegeriforskellige Samarbejdet synpåproblemer ogpotentialerikvarteret Beboernes hvor andreområderstadigmangler. der såledessket megetiudviklingenafgrønnebyrum, InogledeleafLyngby­ og Bryggervangen. singe Pladssamtdengrønneløsningfor Skt. KjeldsPlads en delafklimasikringen, ogresultaterafdetteerbl.a. Tå- harderværetfokus pågrønnemøde­ Kvarter indsatsiSkt.Med områdefornyelsens ogborgernes Kjelds byliv. pladsdannelser, hvor derdogikke eretvelfungerende heder ogletindustri. Denøstligedelharflerestørre – ermereblandet medlejlighedsbyggeri,- småvirksom lige del–med Vennemindevej somny fordelingsgade foreningshuse medegnesmåhaver, denøst hvorimod domineresafhyggelige bygge­ vestlige delafkvarteret megetvanskelig.gør sammenhængidettekvarter Den vej, hvor tusindvisafbilerdagligtskærerigennemog erdeltover afdenmegetdominerendeLyngby­ Kvarteret LYNGBYVEJKVARTERET vejkvarteret er er vejkvarteret steder som steder som - ” Vognmandsmarken for cyklister, erdirektefarlig især ” Ivores områdeharvifåetgodetingiområdeforny- ” Sivetrafikken gennemområdeteretproblem. Hastig må reguleres, ogHansKnudsens Pladstænkes om.” bestemtogså.børn. OgdeterBorgervænget Trafikken vi flereaf.” også eteksempelpågrøntgade­ ogderkommer og langtbedrepladspåHaraldsgade elsens tid–enstøjmur modLyngbyvej, enrenoveret langsomt.” iområdetharikke nogetmodatskullekøre Beboerne skabes tiltag, dermindsker fremmedebileriområdet. heden for bilerbørreducerestil30km/t, ogderbør – 12. området nord for Vognmandsmarken for – 12. nord området – 11. Lyngbyvej for vest området Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske hjørne. Dem mangler hjørne. Demmangler – 10. området vest for for vest – 10. området Vennemindevej - 19 20 Foto: Kurt Lønstrup i lokalområdet. derfor nogleflere aktiviteter ligt omaftenenogefterlyser nævner,Beboerne atderermegetstilleiområdetsær stilletmed hensyntilstoreafstande. værst idenvestlige del, ogRyparken Rymarksvænge somer i ogetagebyggeriet idenøstligedel afkvarteret erne delt idetpæneambassadeområdeogStrandvejsvilla afstandetilfxskole ogkultur.urimelige er Kvarteret Svanemøllens Kaserne, somadskillerområderogskaber og afjernbanelinjer iform er storefysiske barrierer tofte Kommune ogervanskeligt atkategorisere, dader afgrænserKøbenhavns Kommune modGen- Kvarteret RYVANGKVARTERET - - ” erdetnæstmestbesøgtested i Svanemøllestranden ” Dererstorsocialmangfoldighed iområdet, mender naden-Strandøre. Trafikken herbørdæmpes.” adStrandprome overens trafik meddenstærke folk til, isærpåcykel ogtilfods. Detstemmerdårligt for ophold. trækker masseraf popularitet Strandens ogpåatskabeflere former stranden fra mulighederne København, ogderbørarbejdespåatudvidebade farlige trafikforhold og utrygge skoleveje.” ogutrygge trafikforhold farlige trafik, ogdenbredeadgangsvej indiområdetskaber til detnye Kulturcenterogtilstranden. Derermeget for erdetengodidémedstiforbindelse over kasernen mangler mødestederogmuligheder for ophold. Der – 13. Rymarksvænge- og Ryparkenområdet og – 13. Rymarksvænge- – 14. Strandpromenade Beboerønske til arbejdsprogram arbejdsprogram til Beboerønske arbejdsprogram til Beboerønske ­nområdet - - -

Foto: Kurt Lønstrup 21 Lokaludvalgets Vision og temaer TEMAERNE

arbejds­program og Et sammenhængende Østerbro indsatsområder VISION Lokaludvalget ønsker, at Østerbro skal være Køben- havns grønne bro til vandet med gode rammer om et mangfoldigt og levende hverdagsliv.

Lokaludvalgets arbejdsprogram er lavet på baggrund Der skal være plads til alle, og bydelen skal hænge sam- Østerbroliv af de problemer, ønsker og behov, som vores kvarter­ men både fysisk og socialt. Det skal være nemt at nå de karakteristik og borgerdialog har vist. Arbejdsprogram- forskellige områder af bydelen, og der skal være rum til met er bygget op med fire temaer og ni indsatsområder. et impulsivt socialt liv for både unge og ældre.

På baggrund af de mange borgerinput har lokaludvalget Visionen udfoldes i de fire temaer: ­­ valgt fire temaer, som beskriver lokaludvalgets vision og • Et sammenhængende Østerbro ønsker for Østerbro. De fire temaer behandler over- • Østerbroliv ordnede problemstillinger, som eksisterer i bydelen. • ­Fremkommelighed Fremkommelighed Derefter har lokaludvalget valgt ni indsatsområder, der • Grønne løsninger og klima. beskriver, hvordan man konkret kan udmønte de fire temaer på Østerbro. Indsatsområderne er foreslåede løsninger på en række af de problemstillinger, som bl.a. DE NI INDSATSOMRÅDER borgerne også peger på. Indsatsområderne er ikke en- • Østerbrogade som miljøorienteret handelsstrøg delige projektforslag, og de er derfor tænkt som oplæg • Strandboulevarden som rekreativ klimapark til videre samarbejde med kommune og borgere. • Stiforbindelser over Svanemøllens Kaserne Grønne løsninger • Nordre Frihavnsgade som cykelgade og klima Lokaludvalget ønsker med dette arbejdsprogram at • Nordhavns byudvikling lægge op til yderligere dialog med de lokale på Øster- • Forbindelser til Østerbros havnefront bro. Vi vil gerne øge engagementet blandt bydelens • Mødesteder for unge borgere og virksomheder, så vi kan samarbejde om ret- • Trafiksanering i Skt. Kjelds Kvarter ningen på udviklingen i bydelen. • Detailhandlen på Østerbros to store butiksgader.

22 23 24 ciale sammenhængskraft i alle kvartererne ogsikre, ­ iallekvartererne ciale sammenhængskraft hører til. Derfor skalviskabelivskvalitet, denso- styrke gørende, påØsterbroføler, at mansomborger at man og socialebefolkningssammensætninger. Mendeteraf ter, kendetegn, harforskellige behov ogdesyvkvarterer Østerbroidentite mangeforskellige Østerbro rummer det erhellerikke nødvendigt. samme opfattelseaf, hvadderesbydelsidentitet er, og identiteten påØsterbro. Ikke alleøsterbroereharden atgive enenkel afbydels beskrivelse ­ Det ersvært udvikling, derikke forringes, menforbedres. opgave iatsikrebådesammenhængbydelen ogen –enstor ogbydelens borgere Borgerrepræsentation lokaludvalget har–sombindeledmellemKøbenhavns resten afKøbenhavn vokser ogsåØsterbroidisseår, og ­er, ogderborenmang­ ejerboliger, ud­ private tiver, mindreboliger, herskabslejligheder, almeneboliger, ungesomgamle,rummer børnefamilier, singler, kollek- måder etmikrokosmos afhelehovedstaden. Bydelen – megetmereendcafélatte. Østerbroerpåmange opfattelse Østerbro er–modsatmangesnedarvede Beskrivelse ET SAMMENHÆNGENDE ØSTERBRO leje­ foldig blanding afetniciteter. Som ­ patriciervilla boliger ogstørre - - lem Ryvangkvarteret og det øvrige Østerbro. ogdetøvrige lem Ryvangkvarteret over SvanemøllensKaserne, derskaberforbindelse mel- tioner. Vi harfx i flereårarbejdet for, atderlaves ensti Østerbrostilbud,til detøvrige - ogkulturinstitu byrum dele afØsterbro, såbeboereherfårnemmere adgang trafikanter. skalintegrerestætteresom Yderkvartererne for debløde –særligt bindelser mellemkvartererne bedre sammen. Dermåogsåskabesbedrefysiske for Det erikke kuntværsocialt, atbydelen skalhænge ogborgere. mellem forvaltninger med tilatbindebydelen sammenogskabesamarbejde af, ogsomunderstreger, atvisomlokaludvalgkanvære udsatte –familier. Deterenafdeindsatser, vierstolte de bindelse mellembydelens foreningsliv og–særligt haft ansatenbrobygger, derhjælpermedatskabefor –siden2009har med Kultur- ogFritidsforvaltningen sat isøenerfritidsguideordningen, hvor vi–sammen En konkret indsatslokaludvalget, medstorsucces, har netværk, somvikender til, ogopsøgernye. sætter egneressourcerispil, aktivtsamlerdeeksisterende handlerom,lokale netværk atvisomaktive medlemmer delens netværk. Lokaludvalgetsarbejdesomfacilitatorfor fokus på,haft stort hvordan viudviklerogunder Østerbro Lokaludvalgharigennemheleudvalgetseksistens på Østerbro. måderatleve sitliv at dererpladstilmangeforskellige kulturelle aktiviteter på tværs af Østerbro. Østerbro. af tværs på aktiviteter kulturelle samt forbindelser fysiske og sociale synliggøre og skabe at ved sammen bydelen binde at om derfor handler Østerbro sammenhængende Et ­støtter by- - -

Foto: Thomas Vilhelm 25 Bydelens behov for fysisk integration Østerbro Lokaludvalgs arbejde understøtter Vores borgerdialog har vist, at flere borgere oplever, at ­visionen fra Københavns Kommuneplan 2015 om, der enten er for langt eller dårlig fysisk adgang fra deres at København skal være en sammen­hængende by, eget kvarter til fx Østerbros kultur- og fritidsfaciliteter, der værner om den sociale sammenhængskraft,­ grønne åndehuller og blå områder: hvor københavnere mødes på tværs af økono- • Rymarksvænge og Ryparken er fysisk isoleret miske, sociale og kulturelle baggrunde, og hvor fra det øvrige Østerbro, da det omkranses og byens kvarterer skal hænge godt fysisk sammen. afskæres af jernbanelinjer og den stærkt trafik­ (Kommuneplan 2015, side­ 23) erede Lyngbyvej. Der er mange institutioner i området, og den brede vej ind i området giver trafikale problemer og farlige skoleveje for skole­ eleverne. Der er behov for en stiforbindelse over tilhørsforhold. Der er således ikke kun behov for Svanemøllens Kaserne, så beboerne i området kan store arrangementer, som samler hele bydelen, men få nemmere og sikrere adgang til Kildevældsskolen, også for mindre indsatser, hvor der sættes fokus på Kulturcenter Kildevæld samt til strand og havn. det lokale sammenhold og det nære fællesskab. • På samme måde er der behov for bedre sti­forbind­ • Den sociale sammensætning er forskellig i Øster­ elser til Nordhavn og Søndre Frihavn tværs under bros syv kvarterer, og de sociale ressourcer varierer. jernbanelinjen. Derudover skaber adgangen til I Ryvangkvarterets vestlige del er der fx stor social Nordhavn via Vordingborggade/Sundkrogsgade mangfoldighed, og her nævnes et behov for tiltag, der trafikale problemer i Vordingborg­gade. Det bidrag­ kan skabe samhørighed og fællesskab i nærmiljøet. er til, at lokaludvalget skubber på for at føre Dette behov markeres også i andre kvarterer. Nordhavnsvej videre til Nordhavn hurtigst muligt. • Der er behov for at etablere en cykelforbindelse Lokaludvalgets udviklingsprincipper fra Kildevældsparken langs Borgervænget til Hans Med Et sammenhængende Østerbro vil vi: Knudsens Plads. Lokaludvalget anbefaler, at cykelstien, • Bruge lokaludvalgets puljemidler til at understøtte som en del af Svanemøllerutens etape 3 og 4, bydelens netværk, fremme borgernes tilhørs­forhold anlægges hurtigst muligt, da trafikken i området til bydelen og støtte udviklingen af bydelens liv. skaber farlige skoleveje. • Være facilitator for lokale samarbejder og netværk mellem aktører i bydelen. Bydelens behov for social integration • Sætte fokus på at udvikle og styrke de helt nære Vores borgerdialog har også vist, at der nogle steder i fællesskaber. bydelen er behov for at understøtte sociale fællesskaber • Skabe flere mindre events lokalt. og lokale samarbejder: • Arbejde for at nedbryde fysiske barrierer, der • I vores spørgeskemaundersøgelser peger flere skiller bydelen ad, og i stedet skabe forbindelser. østerbroere på, at de savner arrangementer i • Arbejde for at Nordhavnsvej føres hurtigt til

deres nærmiljø, der kan skabe sammenhold og Nordhavn. KurtFoto: Lønstrup

26 27 der kan samle østerbroerne. Vi skal understøtte livet byliv på Østerbro – fx i form af arrangementer i Østerbro Lokaludvalgs arbejde understøtter mellem husene, så livet ikke forsvinder ind i husene kl. nærmiljøet; og flere små grønne oaser. visionen fra Københavns Kommunes Arkitektur- 18, når butikkerne lukker. Det gælder både på pladser, • I vores borgerpanelspørgeskemaundersøgelse har politik 2017-2020 om, at København skal have gadeforløb, i parker og nye mulige byrum, som på for- 61 % ud af ca. 2600 respondenter svaret, at de gode uderum med plads til ophold og liv, møder skellig vis kan stimulere bylivet. vurderer deres adgang til offentlige mødesteder mellem forskellige københavnere og grønne som god. Dog peger undersøgelsen på, at der i oplevelser. Samlet set skal Østerbros byrum og parker kunne imøde­ nogle kvarterer er et særligt stort behov for lokale (Arkitekturpolitik side 38) komme forskellige behov. De skal være anvendelige mødesteder. Særligt borgere i Ryvangkvarteret og både som sociale mødesteder, som steder der inviterer Nordhavnkvarteret oplever, at de ikke har adgang til afslapning og som steder, hvor man kan udfolde sig til offentlige mødesteder i deres nærområde. Der Lokaludvalgets udviklingsprincipper ØSTERBROLIV fysisk. er behov for byrum med opholdsmuligheder, og Med Østerbroliv vil vi: Beskrivelse der mangler lokale mødesteder i kvartererne. • Arbejde for, at der er offentlige mødesteder i Livet leves på Østerbro, og vi skal sikre og udvikle de fysi- Østerbro ligger tæt på havn og vand, og Østerbros • Vores borgerpanelspørgeskemaundersøgelse viser alle kvarterer – både indendørs faciliteter og ske rum, hvor vi kan mødes i dagligdagen, og som danner vandside har et stort potentiale for at skabe liv på også, at 61 % ud af ca. 2900 respondenter oplever indbydende byrum. rammerne om hverdagslivet på Østerbro – vores byrum, Østerbro og i Nordhavn. Dette potentiale bør udvikles. god adgang til kulturtilbud. Ud af de 39 %, der • Arbejde for, at der kommer flere grønne og grønne og blå oaser samt kultur- og fritidsfaciliteter. Vandsiden indbyder til at skabe samlingssteder med et ikke oplever god adgang hertil, svarer mange, at rekreative byrum. rekreativt miljø langs vandet og mulighed for aktivitet og det skyldes, at udbuddet af aktiviteter ikke dækker • Have fokus på bedre mulighed for ophold i vores Rammerne for bydelens kultur-, fritids- og foreningsliv udfoldelse på vandet. deres behov. Særligt borgere fra Ryvangkvarteret byrum – fx ved at sætte bænke langs Østerbrogade, skal løbende udvikles. Vi skal både kunne rumme det og Nordhavnkvarteret angiver dog som grund, at Nordre Frihavnsgade, Lyngbyvej og Jagtvej med max klassiske foreningsliv, det uorganiserede fritidsliv og Østerbroliv handler derfor om at skabe gode de har for langt. I undersøgelsen gør det samme 200 meter imellem. mange af de nye mere projektorienterede eventmagere, rammer for hverdagslivet på Østerbro – både i billede sig gældende for den oplevede adgang til • Arbejde for at nedbringe biltrafikken, så der bliver der ønsker anderledes rammer. form af gode indendørs faciliteter og ved at by- sports- og fritidsaktiviteter. plads til liv i byrummene. rummene på Østerbro indbyder til liv og aktivitet. • Arbejde for at skabe gode fysiske rammer, der kan Vi oplever, som en helt naturlig konsekvens af befolk- understøtte ungekultur på Østerbro. ningstilvæksten, et stort pres på kultur- og fritidsfacilite­ Lokaludvalget har stort fokus på at sikre, at vores • Indtænke rekreative byrum, kultur- og idræts­ terne i vores bydel. Og det er noget, lokaludvalget har bydel konstruktivt understøtter visionen fra faciliteter, parker og hvilesteder i udviklingen af stort fokus på. Faciliteterne i den eksisterende by skal Bydelens behov Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Nordhavn – fx med et rekreativt område på udvikles. Det er samtidig en vigtig prioritering for lokal­ Vores borgerdialog har vist, at der er nogle overord- 2016-2019 om, at hele København fortsat skal Kalkbrænderiløbskaj. udvalget at sikre, at der også indtænkes plads til kultur og nede behov i bydelen for at styrke rammerne for være en attraktiv by, men samtidigt også kunne • Udvikle adgangen til og mulighederne langs Øster­ idræt i Nordhavn – ikke mindst i forhold til de mange Østerbrolivet. Disse behov kan dog nuanceres ved at udfordre det eksisterende og ændre sig (Kultur- bros vandside, så det kommer hele bydelen til gode. unge, som gerne vil inddrages, komme med konkrete gå mere ind i, hvad der er størst behov for i de enkelte og Fritidspolitik 2016-2019 side 4). Kultur er ønsker og lægge krop til virkeliggørelsen. kvarterer: en dynamisk størrelse, og der skal være både • I vores første spørgeskemaundersøgelse er hoved­­ det klassiske og traditionsbårne kulturliv og det Vi skal sikre, at Østerbros udendørs byrum i højere konklusionerne, at der generelt ønskes flere udfordrende, moderne. grad kan bruges til aktivitet, udfoldelse og rekreation, mødesteder – både indendørs og udendørs; mere (Kommuneplan 2015 side 23)

28 29 kollektive transport. Derfor skal man i højere grad lede Østerbro Lokaludvalgs arbejde understøtter Lokaludvalgets udviklingsprincipper den gennemkørende og tunge trafik via udvalgte stræk- Københavns Kommunes målsætning om at få Med Fremkommelighed vil vi: ninger udenom beboelseskvarterer og handelsområder flere københavnere til at benytte sig af cykel • Øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter – fx og generelt fremme anvendelsen af tog, havnebus og og kollektiv transport og gøre transport i byen ved at skabe bedre krydsningsmuligheder over bus til pendling. mere bæredygtig. trafikerede veje. (Kommuneplan 2015 side 16) • Skabe bedre forhold for cyklister – fx ved at lave Den store gennemkørende trafik, som opstår ved de flere og bredere cykelstier og ved at sætte fokus mange pendlende i bil til og fra København tillige med på børnevenlig cykling med brede cykelstier, særligt beboernes egen kørsel, er en barriere for at skabe god omkring skoleområder. fremkommelighed på Østerbro. Østerbro Lokaludvalg Bydelens behov • Sikre bedre forhold for gående – fx ved FREMKOMMELIGHED mener, man bør se på, hvordan man kan reducere bil- Vores borgerdialog har vist, at borgerne på Østerbro at lave bredere fortove, større sikkerhed i Beskrivelse pendlingen til og fra København. Fx ved at skabe større generelt mener, at der er for meget trafik og for mange fodgængerovergange, mere ro til butikshandel og Østerbro er også en bydel, der er præget af trafik. På de kapacitet i den offentlige transport. biler på Østerbro: ved at opstille bænke at hvile på. store hovedfærdselsårer, der leder bilister ind og ud af • Mange østerbroere oplever trafikken som et • Reducere bilers hastighed – fx med fartgrænser i byen – som Lyngbyvej, Østerbrogade, Kalkbrænderivej I bydelens to handelsgader, Østerbrogade og Nordre meget stort problem for hverdagslivet. Trafikken boligområder på 30 km/t. og Jagtvej – er mængden af gennemkørende trafik stor. Frihavnsgade, bør der i højere grad laves principper for på Østerbro bør nedbringes, og der er et stort Dette skaber bl.a. sivetrafik, hvor trafikken i myldretiden trafikken, der tager højde for detailhandlen og for livet i behov for trafikale tiltag, der skaber større spreder sig til de mindre veje i de omkringliggende be- gaderne. Parkering er i vekslende omfang nødvendig for trafiksikkerhed. boelseskvarterer. det lokale handelsliv, men den gennemkørende trafik • Særligt vurderer cyklister og fodgængere med skaber ikke gode byrumsmiljøer for de handlende. børn, at trafiksikkerheden generelt er dårlig Også på de andre større færdselsårer i bydelen – som Lokaludvalget har set et behov for at belyse forholdet på Østerbro. Strandboulevarden og Nordre Strandboulevardens nordlige del, Nordre Frihavnsgade for butikslivet og trafik samt for at høre borgerne om Frihavnsgade, hvor der ikke er (og nogle steder og området omkring Trianglen – er der meget trafik. Det deres syn på butiksudbuddet. Lokaludvalget har derfor heller ikke plads til) cykelstier på større dele af skaber, som på Østerbrogade, usikkerhed for de bløde søsat en større analyse om detailhandlen, som ven- strækningerne, opleves af mange som veje, hvor trafikanter, problemer med at færdes på og krydse ga- tes færdig op til sommerferien 2017, med Østerbro der er problemer med at færdes til fods og på derne og manglende ro til at handle i butikkerne. Trafik­ Handels­forening som partner. cykel. kens intensitet på Østerbro skaber også barrierer for • Derudover har vores borgerdialog også vist, at livet i vores byrum (jf. temaet om Østerbroliv). bilister oplever besværligheder med at færdes på Fremkommelighed handler derfor om at skabe Nordre Frihavnsgade og Jagtvej. Østerbro Lokaludvalg ønsker at skabe god fremkom- trafikale løsninger, der tilgodeser de bløde trafi- melighed i bydelen for både gående, cyklister, busser kanters behov for trafiksikkerhed og for at kunne og bilister, med særligt fokus på de bløde trafikanters færdes på de stærkt befærdede veje samtidig betingelser. Lokaludvalget har stort fokus på at skabe et med at skabe gode forhold for den hårde trafik Østerbro, hvor der er gode muligheder for at cykle og selvom, der mange steder må indføres lavere gå rundt til lokale gøremål. Det skal være sikkert, trygt fartgrænser.

og nemt at komme rundt på cykel, til fods og med den KurtFoto: Lønstrup

30 31 skybrudsrør, som fx på Strandboulevarden og Øster- luftforureningen er særlig slem, men disse problemer er aktuelle samarbejdsprojekter kan fremhæves indsatsen brogade Nord. svære at løfte som enkelt bydel, og der er brug for tvær- til bekæmpelse af madspild, bl.a. i samarbejde med by- gående løsninger på tværs af hele København. delens skoler og lokale fødevarebutikker. Ved skybrudssikring dækker HOFOR og Københavns Kommune omkostningerne for de skybrudsløsninger, Østerbro Lokaludvalg ser positivt på Borgerrepræsenta- Bydelens behov der laves på og under gaderne. De håndterer alt sky- tionens beslutning fra 2016 om at reducere luftforure- Vores borgerdialog har vist, at østerbroerne ønsker et brudsvand i gaderne inkl. regnvandet fra de gadevendte ning fra tunge køretøjer, men mener samtidig, at der bør grønnere Østerbro: tage. Alt der vender ind mod gårdene, fx i boligkarréer, arbejdes mere målrettet for at reducere luft- og parti- • Østerbroerne ønsker flere grønne oaser, men også skal beboerne selv tage sig af og dække udgifterne til. kelforureningen fra fx busser og krydstogtsskibe. flere træer og buske i byrummene, så afstanden til Vi i lokaludvalget vil gerne stille spørgsmål til, om det er grønne oplevelser bliver kortere. GRØNNE LØSNINGER OG KLIMA noget, beboere selv kan klare? Lokaludvalget arbejder for at fremme den grønne mo- • Østerbroerne ønsker, at der tages hånd om klima- Beskrivelse bilitet. Det skal således være attraktivt at færdes på cykel og skybrudssikring. Østerbro skal være en grøn bydel. Vi ønsker et Østerbro, Biltrafikken på de store indfaldsveje og krydstogtstra- og til fods rundt i bydelen, men lokaludvalget ønsker­ også hvor naturen trækkes ind i vores bymiljøer, og hvor der fikken skaber et stort luftforureningsproblem for byen at sammentænke trafikløsninger med grønne løsninger. Lokaludvalgets udviklingsprincipper er grønt i alle lokalområder. Samtidig skal vi arbejde for at som helhed, og bagsiden af medaljen af de mange kryds- Trafik- og hastighedsdæmpning kan fx udformes ved at Med Grønne løsninger og klima vil vi: skabe grønne løsninger til gavn for vores miljø og klima. togtsturister, der besøger vores by, er støj og svineri bl.a. plante træer og buske i stedet for heller og bump, der • Arbejde for mere bynatur i vores byrum. ved Langelinie. Der er således steder på Østerbro, hvor skaber grønne byrum, eller ved at lave andre vejprofiler. • Arbejde for grøn trafik- og hastighedsdæmpning – Østerbros grønne områder udgør 4 % af Københavns Andre vejprofiler kunne være en profil med bløde sving fx ved at lave andre vejprofiler eller ved at plante samlede grønne arealer. Der er få, men store grønne langs en vej som Vennemindevej eller en profil med bre- træer og store buske i stedet for bump eller heller. områder som Fælledparken, Kildevældsparken, Østre I Østerbro Lokaludvalg arbejder vi for, at dere fortove. • Have fokus på grønne skybrudsveje og sammen­ Gasværksgrunden og Ryvangens Naturpark. Disse ud- bynaturen­ både integreres med rekreative tænke HOFORs skybrudssikring med anlægning af gør en stor ressource i bydelen, men i det nære er der funktioner og sammentænkes med klimatilpas- I arbejdet med det lokale miljøarbejde har Østerbro små grønne oaser eller plantning af træer – fx en et stort behov for grønne oaser, træer og store buske, ning. Vores arbejde understøtter Københavns Lokaludvalg en stærk medspiller, Miljøpunkt Østerbro, grøn Strandboulevard. der giver en oplevelse af en grønnere bydel. Kommunes strategi for Bynatur i København som lokaludvalget har en driftsstøtteaftale med. På den om at skabe mere bynatur som ramme for måde sikres en kontinuerlig støtte og udvikling af det Østerbro har været hårdt ramt af skybrud med store et aktivt byliv. Det understøtter kommunens lokale miljøarbejde gennem inspiration og engagering regnmængder, og dette skal der tages højde for i den Skybrudsplan 2012 med fokus på at kombinere af borgere og erhvervsliv til en bæredygtig livsstil, der fremtidige udvikling af bydelen. Klimakvarter Østerbro skybrudsløsninger, så regnvand også håndteres tager hensyn til det lokale, nationale og globale miljø. Af er et foregangseksempel på, hvordan man kan klima- over jorden i grønne anlæg. Og vi understøtter sikre på en god og virksom måde. I Østerbro Lokal­ kommunens Arkitekturpolitik 2017-2020 om, at udvalg mener vi, det er vigtigt, at klimasikring under klimatilpasning af byrum skal skabe livskvalitet og Grønne løsninger og klima handler derfor om jorden sammentænkes med grønne tiltag på terræn, der bedre rekreative rammer. at skabe bæredygtige og miljømæssige løsninger, kan håndtere regnvand over jorden og samtidig skabe (Bynatur i København side 5, der er til gavn for klimaet, og som udnytter de rekreative rum. Lokaludvalget ønsker således at lave Arkitekturpolitik side 56 grønne kvaliteters rekreative funktioner. byrumsprojekter på de strækninger, hvor Hovedstads- og Skybrudsplan 2012 side 6)

områdets Forsyningsselskab, HOFOR, skal nedlægge Foto: GHB Landskabsarkitekter

32 33 34 jo for dyre atgodkende umiddelbart. ville koste atgennemførei denvisteform, ogsåblev de for politikerne, hvaddeenkelte projekter forvaltningen kunne gennemføres. Sådangikdetikke. Istedetbeskrev kommunen om, deenkelte ihvilken projekterville form udvalget vardetderefterhensigtenatsamarbejdemed rummer. projekterne deperspektiver forstå Forlokal de varudarbejdetsådan, at atdetvarletfor borgerne På Østerbroblev det11projekter. Deblev flotte, for Lokaludvalgomatudarbejdeoptil15projekter.hvert badoptilBydelsplan2013 Borgerrepræsentationen for kommende indsatser.ligger tilgrund behov ogudfordringer,med længeogandreopridser der ogskala–nogleharlokaludvalgetarbejdet rer iform vis,med debeskrevnetemaerpåforskellig ­ ogdevarie viser,Indsatsområderne hvordan lokaludvalgetarbejder ogpolitikere.læg tilsamarbejdemedforvaltning somop nedenfor følgendeindsatsområderskalforstås komme ientættereprojektdialogmedkommunen. De Med dennebydelsplan ønsker ØsterbroLokaludvalgat Tættere samarbejdemedKøbenhavns Kommune Indsatsområder - -

Foto: Østerbro Lokaludvalg ter topprioritet. arbejdet medkommunen om. Foroshardetreprojek møllens Kaserne, eretprojekt, harsam viienperiode indsatsområde, derhedderStiforbindelse over Svane- kommunen, såderkommer skrediarbejdet. Ogsådet spørgsmål, atviønsker etintensiveret samarbejdemed ogoverfladedel.byrums- Deteri forhold tildetsidste samten bådeenskybrudsdel skybrudsprojekterne for Østerbro.brudsstrategi Mensombekendt har brudsgader, derindgåriKøbenhavns Kommunes sky- blev defineretsomsky Nord ogStrandboulevarden Det erefterhåndenlangtidsiden, atØsterbrogade Kommune om. ønsker ettætogintensivtsamarbejdemedKøbenhavns arbejder med. nogleområder, Derersærligt somvi krete indsatsområder, lokaludvalgetogøsterbroerne Den følgendedelafdettekapitelvilhandleomdekon- - - - nen ogerklartilatgenoptage samarbejdet. hartidligeredrøftet planenmedkommu- bejdsgruppen nuværende lokaludvalgsmedlemmer samtborgere. Ar lige delafØsterbrogadebestårbådetidligereog strøggade. for dennord- Lokaludvalgetsarbejdsgruppe sommiljøprioriteret nord for Jagtvej ogsåanerkendes Lokaludvalget harlængearbejdetfor, atØsterbrogade Baggrund udvikles. Dererentydeligmangel påbænke. velfungerende detailhandellangsheleØsterbrogade kan der erhulleributiksrækkerne, for en og betingelserne grønt bymiljø. Handelslivet fungerernoglesteder, men steder for smalle, pladstiletlivligtog ogdererdårlig og cykelstier er nogle Fortove svær og usikker at krydse. kørebanerihverende totrafikerede retning, ogden er ­ med trafikeret overvej Østerbrogade eridagstærkt Beskrivelse afområdet ring. parkering, menkanflyttelidtpåden nuværende place ker handelslivet langsgaden. Projektetnedlæggerikke og grønneoaser, deropfordrer tilophold, ogsomstyr medindbydendeSamtidig skalbymiljøet byrum styrkes melighed ogmedgodeforhold for debløde trafikanter. sammenhængende handelsgademedbedrefremkom- indsatsområdet eratgøreheleØsterbrogadetilen Østerbrogade erØsterbros”livsnerve”. med Formålet Formål Fremkommelighed ogGrønneLøsninger. bydelsplanens temaerØsterbroliv,Denne indsatsunderstøtter HANDELSSTRØG ØSTERBROGADE SOM MILJØPRIORITERET - - - nord ogtilLille Triangel for endenafSøerne, ogderer Østerbrogade erlang. Svanemøllebroeni Denløberfra Lokaludvalgets forslag butiksudbuddet. menerom oghvadkunderne trænger tilenopfriskning butikstyper,kommer tildeforskellige ombutikkerne der skalafklaremedhvilke befordringsmidler, kunderne handlen langsØsterbrogadeogNordreFrihavnsgade, sammen medØsterbroHandelsforening omdetail harlokaludvalgetnetop satenanalyseDerudover igang • • • • Østerbrogade af udvikling for principper Lokaludvalgets

udvikle bylivet. udvikle at til bidrage og grundlag fælles opdateret et på interesser fælles deres se kan butikkerne så detailhandlen, for betingelserne forbedre og afklare at handelsforeningen med Sammen roligere. og grønnere gaden gør der forløb, gadens langs bynatur og byrum rekreative Skabe cykelstier. og fortove bredere samt cyklis og fodgængere for forhold bedre Skabe gaden – fx ved at sætte flere bænke. flere sætte at ved –fx gaden bedreSkabe muligheder for ophold langs ter – fx bedre krydsningsmuligheder bedre krydsningsmuligheder – fx ­ter - 35 forskellige problemer langs gaden alt efter gadens profil. Etape 2: hvordan vejstykket ud for Sortedam Sø kan • Alternativt kan midterrabatten gøres bredere, Lokaludvalget foreslår derfor, at man arbejder med tre Trianglen og strækningen til Sortedam Sø udformes som en solbeskinnet plads fra søkanten så krydsende fodgængere kan vente sikkert på til fire forskellige etaper langs Østerbrogade og priorite- • Trianglen opfattes af borgerne som bydelens frem til husrækken på Østerbrogade, hvis midterrabatten, inden de går videre. rer dem i følgende rækkefølge: centrum. Derfor bør den være en regulær plads. biltrafikken her føres under terræn. Også denne Ved at nedlægge skrågaden mod Øster Allé fra tanke indeholder et soppeområde. Lokaludvalget Krydset ved Grønningen syd for Østerport Station Etape 1: Østerbrogade over Trianglen og rykke bus­­­stop­ var umiddelbart positivt og vil undersøge • Fortsættelsen af Østerbrogade på strækningen Østerbrogade nord – fra Svanemøllebroen til Jagtvej pe­­stederne på Østerbrogade og Bleg­damsvej kan mulighederne. fra Lille Triangel til Grønningen hedder Dag • Strækningen er pt. klassificeret som bydelsgade. Trianglen omdannes til en egentlig plads. Hammarskjölds Allé og ligger i Indre By bydel. Den bør have status som miljøprioriteret • Denne strækning har de smalleste fortove og Etape 4: Østerbro Lokaludvalgs interesse er at reducere strøggade – ligesom resten af Østerbrogade. cykelstier på hele Østerbrogade. Ved denne Jagtvej til Nøjsomhedsvej gennemfarten mod Østerbrogade til et enkelt spor • Biltrafikken bør tildeles ét spor i hver retning. løsning bliver der plads til at udvide dem. • Strækningen bør reduceres med én enkelt og at indrette krydset sådan, at to spor vendes • Parkeringen fastholdes, men bør afbrydes med • Det foreslås, at den nærmeste ende af Odense­gade, kørebane i østsiden, så cykelstien føres uden for mod Kalkbrænderihavnsgadelinjen og dermed mellemrum af fortovsudposninger med et træ på. hvor der er butikker, bliver bilfri. Odensegades trærækken. mere direkte mod Nordhavnsvej. Dermed får gaden en grøn karakter, og den bliver indløb i Østerbrogade er farlig for cyklister. nemmere og sikrere at krydse. • Også den nærmeste ende af Rosenvængets Allé • Denne omlægning aktualiseres af, at der på denne bør fredeliggøres, dog således at biler fortsat skal strækning skal lægges skybrudsrør. Den bevilgede kunne liste sig igennem. skybrudsløsning for Carl Nielsens Allé tænkes som en del af Østerbrogades første etape. Etape 3: Sortedams Sø til og med Lille Triangel • På denne strækning bør biltrafikken tildeles ét spor i hver retning plus en svingbane mod Farimagsgade og en mod Classensgade. • Øster Søgade foreslås lukket, da det i forbindelse med metroarbejdet har vist sig, at det fungerer godt med den begrænsede biltrafik i gaden. Ved at lukke permanent for trafikken kan Lille Triangel blive en rigtig plads – gerne med en kombination af café og kultursted i en spektakulær mindre bygning på pladsen. Der er allerede folk fra bydelen, der vil påtage sig en forpagtning. • Det ønskes, at søfredningen af Sortedams Sø genforhandles, så der kan oprettes et soppeområde og en mere rekreativ ende af søen.

Foto: Polyform Arkitekter • På et ordinært lokaludvalgsmøde marts 2017 Foto: Polyform Arkitekter Foto: Camilla Handberg Tværprofil Østerbrogade foreslog en borger med billeder og tegninger, Visualisering af Søerne Visualisering af Trianglen

36 37 STRANDBOULEVARDEN SOM REKREATIV KLIMAPARK Teknik- og Miljøforvaltningen har også inddraget bor- • Fra Vordingborggade til Østerbrogade bør Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Grønne Løsninger, gerne og lokaludvalget i debat om skybrudsløsninger. trafikken lægges i den sydlige side. Østerbroliv og Fremkommelighed. Lokaludvalget har tilsluttet sig TMF’s model 2 for Strand- • Den grønne parkstrækning skal rumme rekreative boulevarden, der fra Langeliniebroen til Vordingborg- kvaliteter og mulighed for, at man kan gå og cykle. gade placerer trafikken i den ene side og skybrudspark • Der skal tænkes mere over, hvordan rekreative Formål Lokaludvalgets principper for udvikling af på resten. kvaliteter kan udbredes på Strandboulevarden. Strandboulevarden er det vigtigste skybrudsprojekt på Strandboulevarden • Beboere og virksomheder skal kunne påvirke og Østerbro. Boulevarden indgår i kommunens skybruds- Lokaludvalgets forslag bruge parkområdet udenfor, så det matcher deres strategi, og den skal graves op, når Hovedstadsområdets • Samle biltrafikken i den ene side af Lokaludvalget foreslår at nedlægge alle tre kørebaner i behov og giver en brugervenlig parkstrækning. Forsyningsselskab, HOFOR, skal lægge skybrudsrør. boulevard­en med én kørebane i hver retning. boulevardens østlige side og i stedet skabe et langstrakt, • Den grønne parkstrækning vil kompensere for de Samtidig er der et stort behov for rekreative miljøer og • Skabe et rekreativt grønt parkstrøg langs grønt og rekreativt parkområde fra midterrabatten til mange boligkarréer, der belastes af togstøj og den øget trafiksikkerhed langs boulevarden. Formålet er at hele boulevarden i den anden side. husrækken i den østlige side: store afstand til Fælledparken. omdanne Strandboulevarden, så klimatilpasningen ska- • ”Inside out” – byrummene skal være varierede ber en merværdi for områdets beboere. og afspejle det liv, der foregår i husene. • Det er velkendt, at trafikken på Strandboulevarden • Håndtere regn- og skybrudsvand på terræn i kan rummes i den vestlige side på hele strækningen Beskrivelse af området det grønne byrum – med forsinkelsesanlæg, fra Vordingborggade til Langeliniebroen. Strandboulevarden er en af Københavns gamle brede vandhaver, små åløb, nedsivning og fordampning. boulevarder. Der er overvejende tre kørebaner i hver retning med en grøn midterrabat. Den ene kørebane i hver retning og dele af midterrabatten bruges i dag til parkering. Der er ingen cykelsti på store dele af boule- varden, og trafiksikkerheden for særligt cyklister og gå- ende med børn er ringe.

Baggrund Lokaludvalget har i mange år arbejdet for en grøn om- dannelse af Strandboulevarden. Også lokale borger- grupper har lagt et stort stykke arbejde i at kæmpe for en grøn løsning og har, bl.a. sammen med lokaludvalget, holdt velbesøgte borgermøder om den ønskede om- dannelse. Nye tilflyttere på og nær Strandboulevarden presser på for at få lokaludvalgets projekt gennemført og ser frem til Budget 2018 som den reelle chance. Foto: Ali Tabatabai Foto: Liv Ridder Storgaard og Sune Ankergren Regn på Strandboulevarden Visualisering af Strandboulevarden

38 39 STIFORBINDELSER OVER SVANEMØLLENS KASERNE Lokaludvalgets forslag • Én stiforbindelse, der kobler sig på overstående Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Et sammenhængende Østerbro og Lokaludvalget ser meget positivt på, at Forsvarets stiforløb fra Ryparkenområdet over kaserne­ Fremkommelighed. Ejendomsstyrelse og Københavns Kommune har aner- området, frem til broforbindelsen over Kystbanen kendt behovet for stiforbindelser gennem kasernen, og til Ryvangs Allé. Dette stiforløb skal give adgang til at der er indarbejdet stiforbindelser i alle tre vinderfor- Østerbrogade, Strandvejen og badestranden. Formål Lokaludvalgets principper for udvikling af slag bag den kommende helhedsplan for kasernen. Lo- Jernbanelinjerne og Svanemøllens Kaserne skærer sti­forbindelser over Svanemøllens Kaserne kaludvalget foreslår, at begge stiforbindelserne etableres, Flytning af Arrivas busholdeplads Østerbro over – både fysisk og socialt. Formålet med og at Arrivas busholdeplads på Borgervænget flyttes. • Stiforbindelsen forbi Kulturcenter Kildevæld dette indsatsområde er at skabe sammenhæng mellem • Skabe en direkte og sikker skolevej for elever bør medføre, at Arrivas busholdeplads flyttes områderne på hver side af banelinjerne og samtidig på Kildevældsskolen, der bor nord for kaser- Stiforbindelser ud af tætbyen, og at den stærkt generende styrke og integrere det isolerede kvarter nord for bane- neområdet. • Én stiforbindelse fra Ryparkenområdet gennem bustrafik gennem boliggaderne til og fra det store linjerne i det øvrige Østerbro. Beboerne i det nordlige • Skabe en kulturakse, der udvider og under- viadukten under den nordlige ringbane med garageområde forsvinder. kvarter skal have bedre adgang til deres gøremål på støtter adgang til forskellige former for kul- en sti hen over kaserneområdet og en stibro • En flytning vil frigive plads til boligbyggeri på 60 % Østerbro – og der bør skabes en sikker skolevej for de tur- og fritidsaktiviteter på tværs af jernbane- over Nordhavnsvej og den indre ringbane frem af grunden. børn, der går i skole på Kildevældsskolen syd for det linjerne. til Kultur­center Kildevæld. Dette stiforløb skal • På restarealet anlægges en ny boldbane til Kilde­ baneomkransede kaserneområde. • Skabe adgang til badestrand i Svanemølle- binde Østerbro, nord og syd for kaserneområdet, vældsskolen mellem økohaverne og jern­banelinjen bugten, handel og andre mål på Østerbro for sammen og give adgang til skole samt kultur- samt om muligt flere økohaver. Beskrivelse af området beboerne nord for kaserneområdet. og fritidstilbud – også for dele af Bispebjerg • En bevægelseshal, som Kildevældsskolen tidligere Området nord for jernbanelinjerne, der bl.a. rummer • Fuldende gang- og cykelforbindelse fra bydel – og skabe en direkte kontakt mellem det har fået stillet i udsigt men ikke fik, kan placeres på Rymarksvænge og Ryparken, bærer præg af at være Tuborgvej i nord til Sortedam Sø i syd. kommende Kulturcenter Kildevæld og de pågående skolens nuværende boldbane lige op til skole og fysisk isoleret af jernbane og Lyngbyvej. Nord for kaser- bestræbelser på at skabe et forsamlingssted ved Kulturcenter og udnyttes i samlokaliseringen der. nen er en række servicefunktioner og kulturelle udbud Ryparkens Idrætsanlæg. med tiden stærkt begrænset eller helt forsvundet, og der mangler især kulturelle samlingspunkter. Adgangen fra området til det øvrige Østerbro går via de trafike- rede veje som Lyngbyvej, Tuborgvej og Ryvangs Allé. Det skaber bl.a. farlige skoleveje og store omveje for at nå Østerbros handelsliv, skole, kultur- og fritidsaktiviteter samt badestrand.

Baggrund Østerbro Lokaludvalg har sammen med Bispebjerg Lokal­udvalg i længere tid argumenteret for, at der etableres­ to stiforløb på tværs af Svanemøllens Kaserne Foto: MLRP for at imødekomme behovet for bedre forbindelser og Foto: MLRP adgang. Diagram af stiforbindelser Visualisering af stiforbindelse over Svanemøllens Kaserne

40 41 42 bedste. løsning, somden indstilledetilpolitikerne forvaltningen Lokaludvalget m.fl. for netopden talteifølgegruppen borgerinddragelse. er lavet afenstørre påbaggrund som derblev afsatpenge til iBudget2015. Idéoplægget afgaderummet,udarbejdelse afetidéoplægfor sanering iforbindelse med gruppe Teknik- ogMiljøforvaltningens Lokaludvalget hariforåret 2015deltagetienfølge Baggrund i gaden. atkomme frem ogsvært de mangecyklisterdetutrygt problemer.den nuværende fartgrænse oplever Særligt gaden hvor somhelst. giver Denblandede med trafik cykler,biler og busser, ogdererfodgængere, derkrydser banen,med etkøresporihver retning, kørerdersåledes det mesteafstrækningenogingencykelsti. Påkøre­ udstillinger. ibeggesiderpå Dererkantstensparkering tovene optagesafcykelparkering, inventar og butiks­ trafikeret.Nordre Frihavnsgade erstærkt Megetaf for Beskrivelse afområdet tilladte hastighed. samt for bilisterne, derkunsjældentkankøremedden og bedrefremkommelighed for cyklisteroggående løsninger,skabe trafikale trafiksikkerhed dersikrerstørre Nordre Frihavnsgades identitetsomhandelsgadeogat handelsgader. medindsatsområdeteratstyrke Formålet Nordre Frihavnsgade erenafØsterbrosmestbesøgte Formål Denne indsats understøtter bydelsplanens temaerØsterbrolivogFremkommelighed. Denne indsatsunderstøtter NORDRE FRIHAVNSGADE SOM CYKELGADE - - af NordreFrihavnsgade kanføres udilivet. om,log medforvaltningen hvordan selve omdannelsen indgåidia Østerbro Lokaludvalgvilfremadrettet gerne gade medbilkørsel. 2015, hvor Nordre Frihavnsgade omdannestilcykel- Teknik- harudarbejdetiforåret ogMiljøforvaltningen Østerbro Lokaludvalgstøtterdetløsningsforslag, som Lokaludvalgets forslag • • • • • • Frihavnsgade Nordre af udvikling for principper Lokaludvalgets

fungere som inspiration. inspiration. som fungere kan By iIndre cykelgade som Vestergade butiksudstillinger. og vareindlevering udeservering, til plads med –fx handelsgade som identitet gadens Styrke gaden. langs pladserne udnytte og bænke flere sætte at ved –fx rekreation og ophold for muligheder bedre Skabe gængere. forTydeliggøre fod krydsningsmuligheder km/t. 20-30 til biltrafikken for hastigheden Sænke præmisser.fodgængeres krydsende og cyklende de på foregå trafikken lade at ved trafiksikkerhed større Skabe - -

Foto: Ole Kassow Foto: Kurt Lønstrup Visualisering af Nordre Frihavnsgade som cykelgade som Frihavnsgade Nordre af Visualisering Frihavnsgade Nordre 43 NORDHAVNS BYUDVIKLING Lokaludvalgets forslag • Nordhavnsvej bør hurtigt føres videre under Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Østerbroliv, Mens det i bydelen i øvrigt er muligt at komme tidligt Kalkbrænderiløbet til Nordhavn, så containertrafik Et sammenhængende Østerbro og Grønne Løsninger. ind i lokalplanlægningen virker planlægningen på Nord- og anden tung trafik ledes den vej. havn mere lukket, og tværsektorielle svar kan være • Hvis det bliver nødvendigt, må staten og/eller svære at få. Lokaludvalget foreslår: kommunen dække underskud i By & Havn frem Formål Lokaludvalgets principper for byudvikling i for, at der slækkes på kvaliteten og ambitionerne i Østerbro Lokaludvalg samarbejder løbende med for- Nordhavn • Dialogen mellem Østerbro Lokaludvalg og By & byudviklingen. valtningerne om byudviklingen i Nordhavn. Udviklingen Havn bør genoptages. og etableringen af dette område har indflydelse på hele • Det skal aktivt modarbejdes, at Nordhavn • Kalkbrænderiløbskaj er en fantastisk eftermiddags- Østerbro og har potentialet til at øge livskvaliteten for udvikler sig til en rigmandsghetto. og solnedgangskyst, der vil trække folk til. Kom­ alle østerbroerne, men kan også udvikle sig til et om- • Der skal være blandede boligformer – både mende bebyggelse langs kajen bør give plads til en råde, der er lukket om sig selv og udelukkende henven- med forskellige lejlighedsstørrelser og ejer- langstrakt rekreativ forbindelse af småpladser og der sig til et bestemt segment. former. parkarealer, som skitseret i lokaludvalgets projekt • De almindelige boligkarréer må ikke blive for kajområdet. Baggrund høje – der skal kunne komme lys og luft ned i Østerbro Lokaludvalg støtter det vinderforslag, der gårdene. vandt i den internationale arkitektkonkurrence for • Nordhavn kendes som det blå bykvarter, Nordhavn. Det er også det forslag, som Kommunen og men det er lige så vigtigt, at der indarbejdes By & Havn følger. Nordhavn udvikles i etaper, og det er grønne opholdsarealer, parker og rekreative vigtigt for lokaludvalget, at udviklingen er tro mod det områder i udviklingen af området. samlede vinderforslag. • Der skal være offentlig adgang til alle vand- og opholdsområder. Områder, der ligger gun- Måden at skabe byfornemmelse på i Århusgadeom- stigt i forhold til eftermiddags- og aftensol, rådet og på Sundmolen med forholdsvist små karréer bør særligt prioriteres. mellem de tætliggende bassiner er principielt helt fin, • Der skal være bopælspligt i alt – eller næsten mens planlægningen på Levantkajområdet foreløbigt alt – nybyggeri, så der ikke skabes områder virker noget stiv. Lokaludvalget har også hele tiden uden naturligt hverdagsliv. støttet konkurrencevinderens forslag til infrastruktur • Eventuel gæld i By & Havn bør ikke påvirke og ønsker, at Nordhavnsvej hurtigt føres videre under udviklingen af Nordhavn. Det er vigtigt, at Kalkbrænderi­løbet til Nordhavn. der ikke gives køb på de gode plantræk fra vinderforslaget, der giver livskvalitet. • Der bør være (genetableres) et systematisk samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn, Østerbro Lokaludvalg og områ-

dets beboere. Foto: ADEPT Visualisering af rekreativt område langs Kalkbrænderiløbskaj

44 45 FORBINDELSER TIL ØSTERBROS HAVNEFRONT Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Et sammenhængende Østerbro og Fremkommelighed.

Formål Lokaludvalgets principper for udvikling af Østerbro ligger i manges bevidsthed ved vandet, men forbindelser til Østerbros havnefront jernbanelinjen skaber en vældig barriere for tilgængelig- heden fra Østerbro til vandet. Potentialet i nærheden • Skabe bedre adgang med fysiske forbindelser til vandet skal udvikles, og der skal skabes en bedre på tværs af jernbanelinjens barriere, fra både tilgængelighed, så bydelens nuværende og kommende Nordhavn, Søndre Frihavn og Svanemølle­ beboere får adgang til de rekreative miljøer langs, og på, havnen til det øvrige Østerbro. havnen. Samtidig skaber jernbanelinjerne også en bar- • Sikre offentlig adgang til alle områder på riere for fx beboerne i Nordhavn og Søndre Frihavn til havnen og langs kysten, så livet mellem det øvrige Østerbro, og områderne ved havnen skal i husene kan blomstre, beboere fra de to sider højere grad integreres i bydelen. af jernbanen lettere kan mødes og kystens herligheder kan opleves af alle. Lokaludvalgets forslag • Etablere en broforbindelse midtvejs mellem Langeliniebroen og Nordhavn S-togsstation samt at gøre de eksisterende forbindelser mere inviterende og indbydende – fx gang- og cykelbroen over Østerport Station bane. • Følge trafikken på Kalkbrænderihavnsgade efter åbningen af Nordhavnsvej, som må forventes at stige og dermed blive sværere at krydse. Kalk­ brænderihavnsgade har næppe bredde til, at cykelstien som planlagt kan opnå status som Supercykelsti på 3 meters bredde. • Anlægge cykelstier i Søndre Frihavn på Indiakaj, Dampfærgevej og skabe bedre sammenhæng til Supercykelstien Havneruten. • Skabe roligere trafik på Strandpromenaden- Strandøre af hensyn til de store rekreative

Foto: ADEPT muligheder mod den åbne kyststrækning ud mod

Overbliksvisualisering af Kalkbrænderiløbskaj Svanemøllebugten. Foto: Thomas Vilhelm

46 47 MØDESTEDER FOR UNGE klimaskolegård, der bliver et skønt opholdssted, • Gennem Miljøpunkt Østerbros projekt ”Fornem­ Denne indsats understøtter bydelsplanens tema Østerbroliv. når Kulturcentret står færdigt. melse for mad” er rigtig mange elever på Østerbro • Etablering af små lokale skolehaver, der samtidig blevet ”uddannet” i vigtigheden af lokale råvarer og begrønner Østerbro. Det kan have dobbelt- i at undgå madspild. Denne indsats kan forlænges effekt; både som trafikregulering og til at skabe med flere lokale landbrugsaktiviteter. MØDESTEDER FOR UNGE Lokaludvalgets principper for udvikling af mødesteder. • Der kan indgås samarbejde med Park Bio, som Formål mødesteder for unge • Ved at flytte Arrivas busholdeplads på Borger­ gerne vil lave noget mere for og med Østerbros De unge på Østerbro mangler i hele bydelen uformelle vænget kan der findes mulighed for hænge-ud- unge. steder at opholde sig og mødes på tværs af interesse- • Møde- og opholdssteder skal være offentligt steder til de unge på denne grund, hvis der skabes • Lokaludvalgets Lynpulje fortsættes og giver en fællesskaber. Et sted at droppe forbi, et sted at hænge tilgængelige, så man uformelt kan slå vejen plads til en ny boldbane til skole og kulturcenter og unik mulighed for at aktivere, engagere og tage ud, et sted hvor det ikke koster noget at komme. forbi og se, om ens kammerater er der. flere økohaver. udgangspunkt i unge menneskers helt egne ideer. • Stederne skal være placeret i de lokale nær- Puljen bør nævnes, når unge skal inddrages. Bydel­ens unge savner nærhed og sammenhold lige uden områder – unge bevæger sig ofte ikke langt Forslag til projekter der inddrager unge for døren, som man kan se det på fx Nørrebro. Lokal- fra skole eller hjem. • Lokaludvalget kan invitere de unge på skolerne udvalget­ vil undersøge, hvordan behovet for mødeste- • Der bør i højere grad ses på en oppriorite- og i klubberne til, sammen med lokaludvalget, at der til unge kan understøttes. ring og udvikling af de steder, de unge alle- kortlægge behov og fysiske muligheder. rede færdes, frem for nye store forkromede Beskrivelse projekter. Mange steder på Østerbro er det tilfældige møde og • Stederne må gerne være lidt skjulte. mulighed for ophold forbeholdt børnefamilier med • Stederne skal ikke gøres for regulerede og småbørn, eller også er det steder, hvor man skal være småbørnsvenlige, da det vil fremmedgøre de en del af et eksisterende miljø, som fx i skaterparken. unge.

I Østerbrohusets Åbne Hal eller på Remisen er der god plads til leg, men begge steder er det reguleret, kos­ kring Kildevældsskolen, hvor det nye Kulturcenter snart ter penge og er i bund og grund for de mindre børn. står klar, og lokaludvalgets temagruppe for Folkeskole­ Østerbro er lidt kedelig for unge, og der mangler åbne, reformen har haft flere skoleklasser i tale. lettilgængelige fysiske mødesteder, hvor de kan udfolde sig og mødes. Lokaludvalgets forslag Etablering af fysiske mødesteder Baggrund • Alle skolegårde på Østerbro bør få en mindre Lokaludvalget har siden sidste bydelsplan arbejdet for renovering med flere opholdssteder og over­dæk­ et sted til unge i bydelen. I perioden fra 2014 frem til kede rum, der bør være åbne for offentligheden nu har lokaludvalget arbejdet målrettet med børne- og efter skoledagens slutning. Eksempelvis skal unge­netværk på Østerbro, ikke mindst i området om- Kilde­vældsskolens skolegård omlægges til en Foto: Thomas Vilhelm

48 49 TRAFIKSANERING I SKT. KJELDS KVARTER DETAILHANDLEN PÅ ØSTERBROS TO STORE BUTIKSGADER Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Fremkommelighed og Østerbroliv. Denne indsats understøtter bydelsplanens temaer Østerbroliv og Fremkommelighed.

Formål Lokaludvalgets principper for trafiksanering i Formål Lokaludvalgets principper for udvikling af Skt. Kjelds Kvarter er et område med rigtig mange bo- Skt. Kjelds Kvarter Lokaludvalget har tidligere uden held søgt at engagere Østerbros handelsliv liger. Formålet med dette indsatsområde er at få kigget butikkerne i bydelens udvikling. Østerbro Handels­ på trafikafviklingen i området, således at trafikgenerne • Trafikvejene skal indrettes, så der opnås forening har været nedlagt, men er nu vendt styrket • Handelslivet fremmes bedst muligt ved at se for beboerne kan begrænses. et trafikalt roligt boligkvarter uden megen tilbage. Lokaludvalget har derfor valgt at gennemføre en på fælles løsninger på tværs af hver enkelt gennemkørende trafik. Det skal kunne lade større analyse af detailhandlen sammen med handels- butiksindehavers behov. Beskrivelse af området sig gøre. foreningen. Analysen skal styrke butiksdriften og det byliv, • En kerneværdi i udviklingen er dialog mellem Det store Skt. Kjelds Kvarter, der afgrænses geografisk der hænger tæt sammen med handelsmiljøerne. butikker indbyrdes og mellem butikker, lokal- af Lersø Park Allé, Østerbrogade, Jagtvej og jernbane­ udvalg og myndigheder. linjerne, har flere gennemfartsveje end andre tilsvarende Lokaludvalgets forslag Beskrivelse • Lokaludvalget samarbejder med handels- boligkvarterer, og væsentligt mere sivetrafik. En stor del • Samarbejdet mellem beboerrepræsentanter, Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade er bydelscentrets foreningen og inddrager alle relevante og af trafikken er bilister, der bruger kvarteret som smutvej Østerbro Lokaludvalg, Politiet og Københavns to butiksstrøg. Handlen på Østerbro klarer sig relativt interesserede parter. mellem Jagtvej og Lyngbyvej, eller pendlerbilister fra Kommune bør genoptages med det sigte at godt set i forhold til udviklingen i de fleste andre by- Strandvejen, Ryvangs Allé og fra kommuner nord, der tilrettelægge trafikstrukturen, så de væsentlige deles bydelscentre. Men der står hele tiden butikker krydser gennem kvarteret til Lyngbyvej i stedet for at trafikale gener forsvinder. tomme, og de er tomme for længe. Desuden mærkes Lokaludvalgets forslag benytte Tuborgvej. Det betyder bl.a. en lang og farlig • Cykelstien Svanemøllerutens etape 3 og 4 fra konkurrencen mellem kapitalkæderne og enkeltmands- • Lokaludvalget og handelsforeningen vil samarbejde skolevej for kvarterets børn. Svanemøllen Station til Hans Knudsens Plads bør butikkerne, som desuden tynges af de nu frie butikstider. med en byplankonsulent. Konsulenten skal med etableres hurtigst muligt. Linjeføringen bør lægges, Lokaludvalget vil gerne stimulere butikkerne til at tænke sine særlige danske og udenlandske erfaringer Baggrund så der bliver færrest mulige krydsninger med bil­ mere fælles og tænke på mulige udviklingsperspektiver, og viden hjælpe med at fremme forståelsen for Lokaludvalget har i to år samarbejdet med beboer­ trafik, og bør derfor føres langs den nordlige side der også indbefatter handlens rolle i udviklingen af gode butiksdriftens afhængighed af kundegrundlag, af repræsentanter for Skt. Kjelds Kvarter øst for Lyngby- af Borgervænget, hvor en eksisterende gangsti handelsvilkår for borgere og kunder. kunders holdninger til butiksmiljøet, til butiks­ vej og med Områdefornyelse Skt. Kjelds Kvarter, mens løber i dag. udvalget og til de sociale møder, der skal have den var der. Vi nåede frem til en fælles markering af de plads i butiksgaderne. trafikgener, beboerne mærker i deres kvarter, og som • Der vil blive arbejdet med kundeinterviews, gerne skal forebygges. Teknik- og Miljøforvaltningen interviews med butikker, korte besøg i samtlige fulgte arbejdet et godt stykke ad vejen, men trak sig så, butikker og kortlægning af butiksprofiler. Desuden da politiet markerede en stejl holdning. tænker lokaludvalget at inddrage bydelens meget store borgerpanel. Den samlede analyse illustre­res i en rapport, og der afholdes et tidligt morgen­ debatmøde med butikkerne. Foto: Thomas Vilhelm

50 51 Strategiske retningslinjer for brug af puljemidler

Et af de værktøjer, lokaludvalget har for at kunne under­ • At der fremgår frivillighed eller medfinansiering. parken, der er med til at skabe netværk og dialog mel- støtte udviklingen af bydelen, er puljemidlerne. Alle • At der primært er tale om igangsætning af en lem borgere, foreninger, offentlige og frivillige tilbud, og lokaludvalg­ har af Borgerrepræsentationen fået udlagt inspirerende, og gerne ny aktivitet i lokalområdet. ved ad hoc-prægede samarbejder om fx borgerdialog­ puljemidler til selvstændig varetagelse. Østerbro Lokal­ • At der indgår lokale samarbejdsparter. arrangementer. Lokaludvalget ser gerne, at der sker en udvalg sætter gennem puljemidlerne både egne initia- • At aktiviteten henvender sig til bredest mulige spredning af puljemidlerne til flere forskellige målgrup- tiver i gang og støtter eksterne ansøgninger om lokale målgrupper og hjælper til at skabe dialog og per og gerne i hele bydelen – både til store og til helt aktiviteter. Fælles er, at der skal være en lokal forankring, netværk imellem bydelens borgere, brugere og lokale projekter. og at initiativet skal være til gavn for et bredt udsnit af institutioner, gerne på tværs af alder, etnicitet og bydelens borgere. køn. Gennem puljemidlerne er der god mulighed for at skabe • At aktiviteten åbner flere og nye muligheder for engagement og ejerskab for østerbroerne ved involve­ Den største del af puljemidlerne uddeles direkte til kultur, sport og fritidsliv – gerne på tværs af de ring i et fællesskab omkring udvikling af bydelen på borgerne gennem lokaludvalgets puljer, og hvert år kreative miljøer. mange forskellige planer – også gennem bydelsplanen. modtager lokaludvalget mange gode, sjove og skæve ansøgninger fra eksterne ansøgere. For at skabe bedre Lokaludvalgets puljemidler styrker arbejdet med at Puljemidlerne skal også bidrage til at virkeliggøre bydels- gennemsigtighed for ansøgerne, at lette sagsbehand- udvikle en fælles Østerbroidentitet ved at stimulere, planen, hvor lokaludvalget bl.a. tænker at oprette mindre lingen og sikre en ligelig forvaltning har lokaludvalget under­støtte eller igangsætte lokale initiativer, der be- delpuljer til aktiviteter, der understøtter bydelsplanens valgt en række principper, der er samlet i ”Retningslinjer rører relevante emner for bydelen. Dette kommer til temaer og indsatsområder. for Østerbropuljen”. Der bliver særligt lagt vægt på udtryk, når lokaludvalget selv står for større tilbagevend­ ­følgende: ende arrangementer, som Østerbroweekend i Fælled­

52 53 Tilkendegivelser fra forvaltningerne HØRINGSSVAR FRA ØKONOMIFORVALTNINGEN Økonomiforvaltningen finder det positivt, at bydelsplanen kan understøtte arbejdet med Kommuneplanen – og omvendt – blandt andet i arbejdet med: At skabe en sam- i Københavns Kommune menhængende by, at indtænke plads til kultur og idræt i Nordhavn samt at få flere københavnere til at benytte sig af offentlig transport og cykel.

Generelt skal det bemærkes, at normative bemærkninger i bydelsplanen om bebyg- Lokaludvalgenes bydelsplaner har været i forvaltningshøring i kommunens syv forvaltninger. gelsesprocent, bygningshøjder med videre er udtryk for lokaludvalgets egen holdning. Formålet med bydelsplanerne er, at de både skal være et visionspapir for det enkelte lokal­ udvalg og en måde at omsætte centralt besluttede politikker og målsætninger fra Køben- I afsnittet om Nordhavnskvarteret skriver lokaludvalget, at der i området skabes et rig- havns Borgerrepræsentation til virkelighed. Samtidig skal bydelsplanerne være en mulighed mandskvarter. Økonomiforvaltningen bemærker, at der fremadrettet kommer omkring for Borgerrepræsentationen og kommunens forvaltninger til at få inspiration fra bydelene til 20 pct. almene boliger i Nordhavn, hvilket svarer til målsætningen i Kommuneplan 2015 overordnede politikker og konkrete løsninger. Forvaltningernes høringssvar skal understøtte og niveauet på byniveau i dag. dette. Høringssvarene har derfor fokus på at påpege de ideer og tanker, som forvaltnin- gerne finder interessante og evt. oplagte at arbejde videre med, samt på at påpege, hvis I afsnittet om Svanemøllekvarteret omtales Østre Gasværksgrunden som giftig. I for- bydelsplanerne indeholder forslag, der strider mod kommunens centralt besluttede politikker bindelse med udviklingen af arealet til blandt andet boligformål og skøjtehal foretages og målsætninger. Forvaltningerne har ikke kvalificeret økonomi i projektforslag medmindre de rette afværgeforanstaltninger, således at området følger gældende regler. andet konkret fremgår. Økonomiforvaltningen noterer lokaludvalgets kritik af sidste proces med de tidligere Forvaltningernes høringssvar giver en vurdering af: bydelsplaner, men bemærker samtidig, at en opgørelse som lokaludvalget ifm. evalue- - Nye ideer /forslag der i høj grad understøtter vedtagne planer og politikker, som forvalt- ringen af sidste runde bydelsplaner har taget til efterretning, viser, at en del af forslagene ningen derfor vil arbejde videre med. fra bydelsplanen er enten helt eller delvist realiseret. - Visioner/ forslag der allerede arbejdes på i forvaltningen, og som naturligt indpasses heri. - Stillingtagen i øvrigt til forslag og ideer i bydelsplanerne. Til ønsket om lukning af den nordlige del af Øster Søgade bemærker Økonomiforvalt- - Desuden påpeges hvis ideer/ ønsker er i modstrid med politikker og planer, der er vedtag­ ningen, at gaden i dag er bydelsgade i Kommuneplan 2015. Bydelsgaderne skal sikre et i Borgerrepræsentationen. fordelingen og afviklingen af trafikken inden for de enkelte bydele. Gennemkørende biltrafik skal søges minimeret gennem trafiksaneringer i form af for eksempel busprio­ Flere forvaltninger har en række generelle bemærkninger til bydelsplanerne. De generelle ritering og busgader. Bustrafikkens og cykeltrafikkens fremkommelighed prioriteres høj­ere bemærkninger fra forvaltningerne er samlet i et særskilt notat, der vedlægges som bilag til end biltrafikkens. indstillingen til Borgerrepræsentationen den 12. okt. 2017 med godkendelse af bydelsplaner- ne. De konkrete høringssvar fra forvaltningerne til de enkelte bydelsplaner er indarbejdet i Økonomiforvaltningen bemærker, at lokaludvalgets ønske om flytning af Arrivas bus- nedenstående kapitel. holdeplads er på privat areal, hvilket kommunen ikke kan regulere.

Økonomiforvaltningen bemærker til lokaludvalgets holdning til By & Havn, at selskabet, jævnfør Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, agerer på forret- ningsmæssige vilkår, og at den generelle udvikling i byudviklingsområderne sker på lige vilkår. 54 55 Økonomiforvaltningen bemærker i forbindelse med lokaludvalgets bemærkninger om og under gaderne”. Teknik-og Miljøforvaltningen kan oplyse, at den del af løsningerne, partikelforureningen fra Movias busser, at partikelforureningen fra Movias busser al- der omhandler håndteringaf vand (den hydrauliske funktion) på vejene, kan finansieres lerede er nedbragt meget og med beslutningen om elbusser helt fjernes i løbet af en over vandtaksterne, imens midlerne til byrumsforbedringerne skal findes løbende over overskuelig årrække. det kommunale budget. HOFOR finansierer alle tunnel- og kloakløsninger, herunder omkostningen til at føre afkoblet vand fra skel til skybrudssystemet (over spildevand- Økonomiforvaltningen tager til efterretning, at lokaludvalget ønsker øget fokus på luft- stakten). Den samlede løsning forudsætter desuden, at private investerer i højvandsluk- og partikelforureningen fra krydstogtsskibe, og Økonomiforvaltningen indgår allerede kere med videre. i et samarbejde med de relevante parter om mulighederne for etablering af et land- strømanlæg til krydstogtsskibe i Nordhavn. HØRINGSSVAR FRA KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN Det bemærkes, at støtte til foreningslivet ikke er nævnt i lokaludvalgets strategiske Lokaludvalget foreslår at skabe en plads ved Trianglen. I forbindelse med åbningen retningslinjer for brug af puljemidler. Foreningslivet er et fokus i Kultur- og Fritidspolitik- af City­ringen, vil busnettet blive tilpasset det nye metronet. Indtil det nye busnet er ken, og forvaltningen går gerne i dialog med lokaludvalget om eventuelle samarbejder vedtaget, er det ikke muligt at klarlægge om skrågaden på trianglen er nødvendig for herom. afviklingen af bustrafikken. Økonomiforvaltningen tager forslaget til efterretning i det videre arbejde med busnettet. HØRINGSSVAR FRA BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN Et vigtigt indsatsområde fremlagt i bydelsplanen er indsatsen for at imødekomme de HØRINGSSVAR FRA TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN unge på Østerbros mangel på uformelle steder at opholde sig og facilitere møder på Bydelsplanens vision om at udvikle Østerbro som en grøn bydel med sammenhængs- tværs af interessefællesskaber. Hertil fremhæver bydelsplanen også en indsats for en kraft ligger i forlængelse af centrale politikker og strategier for udvikling af Københavns øget inddragelse af unge. Børne- og Ungdomsforvaltningen bemærker hertil, at der i Kommune som en grøn og rekreativ by. Det gælder eksempelvis den netop vedtagne forbindelse med igangværende anlægsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet også Arkitekturpolitik samt Strategi for bynatur og Københavns Kommunes skybrudsplan. anlægges udearealer, som udenfor åbningstiden kan fungere som lokale mødesteder. Udearealer på Børne- og Ungdomsforvaltningens område er som udgangspunkt of- Bydelsplanens mål og flere af de foreslåede initiativer finder støtte i Teknik- og Miljøfor- fentligt tilgængeligt. valtningens aktuelle arbejde, mens andre kan indgå som idégrundlag i fremtidige sam- arbejder blandt andet i forbindelse med implementering af skybrudsplanens projekter Børne- og Ungdomsforvaltningen bakker yderligere op omkring indsatsen for en øget og klimatilpasning. inddragelse af unge. Forvaltningen besluttede i november 2016 at bruge 500.000 kr. årligt på, at Københavns unge kan få deres eget Ungeråd. Ideen bag Ungerådet er at Bydelsplanens beskrivelse af bydelens forskellige kvarterer kan evt. uddybes med hen- sikre, at politikerne ved, hvad de unge ønsker og tager imod deres råd på områder, som visning til Teknik- og Miljøforvaltningens værktøj ’Københavns hovedtræk og ti unikke berører de unge. Det første valg af medlemmer til Ungerådet er planlagt til at finde bydele’, jævnfør henvisningen i Teknik- og Miljøforvaltningens generelle bemærkninger. sted i efteråret 2017.

Forsvaret har accepteret en stiforbindelse over Svanemøllens Kaserne. Der arbejdes på HØRINGSSVAR FRA SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN at indgå en aftale om stiforbindelsens etablering. Ingen specifikke bemærkninger til Østerbro Lokaludvalgs bydelsplan.

Det fremgår af afsnittet Grønne løsninger og klima: ”Ved skybrudssikring dækker HO- FOR og Københavns Kom-mune omkostningerne for de skybrudsløsninger, der laves på

56 57 HØRINGSSVAR FRA SOCIALFORVALTNINGEN Socialforvaltningen ser positivt på lokaludvalgets vision om at sikre social sammen- hængskraft. Der er blandt andet fokus på at udvikle brugen af frivillighed og netværk i forhold til udsatte borgere. Det er også positivt, at der er fokus på at inkludere udsatte familier i fritidslivet via Fritidsguideordningen.

Socialforvaltningen ser positivt på lokaludvalgets opmærksomhed på at skabe et kvarter med diversitet i beboersammensætningen i udviklingen af Nordhavnskvarteret. Social- forvaltningen anbefaler, at det er et princip, der arbejdes kontinuerligt med i udviklingen af Nordhavnskvarteret. Forvaltningen gør opmærksom på, at Socialforvaltningen p.t. opfører to mindre bofællesskaber til henholdsvis unge med handicap og sindslidelse i Nordhavn, og forvaltningen har indmeldt behov for yderligere grunde i forbindelse med udviklingen af Levantkaj.

HØRINGSSVAR FRA BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALT- NINGEN Ingen specifikke bemærkninger til Østerbro Lokaludvalgs bydelsplan.

58 KØBENHAVNS KOMMUNE ØSTERBRO LOKALUDVALG

2017