Bydelsplan for Østerbro 2017-2020
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Bydelsplan for Østerbro 2017-2020 1 Østerbro hvor der er plads til alle Foto: Thomas Vilhelm BYDELSPLAN FOR ØSTERBRO Redaktion: Østerbro Lokaludvalg Layout, kort og illustrationer: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen KKdesign Fotos: Foto: ØsterbroFoto: Lokaludvalg Se de enkelte fotos Forside foto: Thomas Vilhelm Foto: Thomas Vilhelm Foto: Thomas Vilhelm Foto: ØsterbroFoto: Lokaludvalg Forord Forord fra Østerbro Lokaludvalgs Formand fra Københavns Kommunes Overborgmester VISION FOR ØSTERBROS UDVIKLING betyder, at vi både kigger på at binde sammen i den Flere og flere vil bo i byen, og rigtig mange vil være med stier, der med lokaludvalgets initiativer også kan under- Østerbro hvor der er plads til alle eksisterende by, ved fx at etablere en stiforbindelse gen- til at gøre København til den bedste by at bo i. Derfor støtte et mere sammenhængende Østerbro. Østerbro Lokaludvalg har efterhånden eksisteret i 10 nem Svanemøllens Kaserne, og har fokus på udviklingen er det en stor fornøjelse at se de færdige bydelsplaner år, og dette er vores tredje bydelsplan. Konceptet for af det nye store Østerbrokvarter, Nordhavn. Her er det 2017-2020. Lokaludvalgene har lagt et stort arbejde i Med bydelsplanerne får Københavns Kommune sammen bydelsplanerne har ændret sig undervejs, men på Øster- vigtigt, at der bliver offentlig adgang til vand og fælles- hele processen. Jeg vil gerne takke for den store indsats med lokaludvalgene også mulighed for at nå nogle cen- bro har vi holdt fast i en rød tråd for den byudvikling, vi områder samt blandede boligformer. og for de mange borgerinddragende aktiviteter, som ud- trale målsætninger, eksempelvis ved at indarbejde tiltag ønsker i bydelen. valgene har stablet på benene, og endeligt for de meget i planerne, som skal øge trygheden og sikre, at Køben- Østerbro har en lang kyststrækning, og den bliver læn- fine resultater. havn er en mangfoldig by med plads til alle. Samtidig får Som i de øvrige bydelsplanprocesser har vi brugt anled- gere efterhånden som Nordhavn udbygges. Lokaludvalget Borgerrepræsentationen og forvaltningerne i Køben- ningen til en intensiv dialog med østerbroerne om vores arbejder for at sikre forbindelserne og adgangen til vandet Bydelsplanerne er et udtryk for de 12 bydeles særlige havns Kommune uvurderlig indsigt i lokalområdernes fælles bydel. Og igen har borgerdialogen vist et noget for hele Østerbro og for alle østerbroere. Dette er identitet og københavnernes store engagement i deres unikke kendetegn, udfordringer og potentialer. Lokalud- mere broget og mangfoldigt billede af Østerbro end de særligt vigtigt, da Østerbro, som de øvrige brokvarterer by. Lokaludvalgene og byens borgere har vist stor krea- valgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger gængse fordomme ellers tilsiger. Østerbro består ikke kun Vesterbro og Nørrebro, har et meget lavt antal grønne tivitet og idérighed i drøftelserne af bydelenes fremtid. på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og af forældre på barsel, der drikker café latte fra morgen kvadratmeter per indbygger. 12 m2 grønt per indbygger Bydelsplanerne er et rigtig godt eksempel på, at nær- drømme for deres bydele er med til at vise retningen til aften. mod Københavnsgennemsnittet på 39 m2. Adgang til demokrati og borgerinddragelse er bærende i arbejdet for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fælles- rekreative vandområder kan i nogen grad veje op for for at gøre København til en endnu skønnere by for alle skab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste Bydelen strækker sig fra Ryparken i nord, hvor over dette, men vi må også bevare fokus på at begrønne by- københavnere. byer at bo og leve i. halvdelen af borgerne har en indkomst på under delen og udnytte de muligheder, der er for et grønnere 200.000 kr. om året og de fleste lejligheder er under 80 Østerbro – både af hensyn til borgernes rekreative mu- Østerbro undergår i disse år en stor udvikling, især Mange tak for indsatsen og de flotte resultater, vi glæder m2, til Nordhavns nybyggeri, hvor hver femte borger tjener ligheder og af hensyn til klimaet. i Nordhavn, som er et af Københavns største udvik- os til at bruge dem i vores arbejde for et bedre Køben- over 700.000 kr. om året, og hvor over halvdelen af lej- lingsområder, hvor nye kvarterer skyder op. Mange nye havn. lighederne er større end 100 m2. Der er store sociale Vi håber på et fortsat godt samarbejde med Køben- borgere kommer til bydelen, og det er vigtig at ind- forskelle i bydelen, og en af vores udfordringer er at havns Borgerrepræsentation om udviklingen af Østerbro. passe kommunale funktioner i området. Det er i den sikre sammenhængskraften både socialt og rent fysisk. Vi forbindelse glædeligt, at lokaludvalget vil arbejde for, at ønsker ikke et Østerbro, der er opdelt i områder med Nordhavn skal rumme kultur- og fritidsfaciliteter. Lokal- udelukkende små, billige lejligheder og andre områder udvalget sætter i bydelsplanen også fokus på trafikale med store dyre lejligheder. Vi vil gerne have blandede udfordringer. Jeg deler lokaludvalgets vision for bedre Frank Jensen og mangfoldige byområder med mulighed for at leve Allan Marouf forhold for bløde trafikanter, blandet andet med cykel- Overborgmester det liv, hver borger hver især ønsker, side om side. Det Formand for Østerbro Lokaludvalg 4 5 Hellerup Indhold Ryvangs Allé 8 Østerbros egenart, udfordringer og potentialer 8 Indledning 10 Beskrivelse af Østerbro Kattegatvej 22 Lokaludvalgets arbejds program og indsatsområder 23 Vision og temaer Svanemøllen Ryparken Østerbrogade 34 Indsatsområder Borgervænget v/Orientkaj 35 Østerbrogade som miljøprioriteret handelsstrøg 38 Strandboulevarden som rekreativ klimapark Poul Henningsens Plads Strandboulevarden 40 Stiforbindelser over Svanemøllens Kaserne agtvej Nordhavn Vibenshus Runddel 42 Nordre Frihavnsgade som cykelgade Nordhavn 44 Nordhavns byudvikling Øster Allé Langelinie Allé Langelinie 47 Forbindelser til Østerbros havnefront 48 Mødesteder for unge Trianglen 50 Trafiksanering i Skt. Kjelds Kvarter 51 Detailhandlen på Østerbros to store butiksgader 52 Strategiske retningslinjer for brug af puljemidler 54 Tilkendegivelser fra forvaltningerne i Københavns Kommune 6 7 nogle stikord fra de indkomne input fra borgere. Disse Udvælgelse og prioritering af lokaludvalgets arbejds- input er omsat til fire temaer, lokaludvalget har valgt program og indsatsområder har taget udgangspunkt som udgangspunkt for det videre arbejde. Inden for i borgerdialogen. Samtidig er det også en del af en Østerbros egenart, rammerne af disse temaer har lokaludvalget arbejdet kontinuerlig proces, der er foregået over en længere mere i dybden med beskrivelsen af en række konkrete periode i den jævnlige borgerkontakt, gennem medlem- indsatsområder, der understøtter et eller flere af tema- mers egne netværk og i lokaludvalgets arbejdsgrupper. udfordringer og potentialer erne. Indsatsområderne varierer i form og skala, fra Indsats erne i denne plan er således en blanding af en lokaludvalgets større projekter til opridsning af behov i videre bearbejdning og kvalificering af allerede kendte bydelen. Dialogen med borgerne har vist, at de større projekter og indsatser suppleret af nye tiltag. projekter stadig udtrykker borgernes ønsker og behov. Afslutningsvis har lokaludvalget gjort sig tanker om den Nedenfor ses en oversigt over borgerdialogen i forbin- fremtidige strategiske brug af udvalgets puljemidler. delse med bydelsplanarbejdet. INDLEDNING Bydelsplanen er Østerbro Lokaludvalgs mulighed for BORGERDIALOG ANTAL HOVEDPOINTER både at holde fast i og at udvikle nære som langsigtede DELTAGERE idéer og projekter. Konceptet for denne bydelsplan har Kaffevognsmøder og indsamling af 276 Ønsker til forbedringer: spørgeskemaer om input til bydels- - Flere grønne små oaser, flere træer og grønt i byrum i nærmiljøet. været at igangsætte en mere direkte dialog med Køben- planen, både input om eget lokalområde - Større trafiksikkerhed, mindre trafik og færre biler. havns Borgerrepræsentation – og ikke mindst en langt og Østerbro generelt. Indsamlet på - Mere byliv og flere arrangementer helt lokalt. seks centrale steder, ét i hvert kvarter - Flere mødesteder både udendørs og indendørs. mere omfattende dialog med Østerbros borgere – og (undtagen Nordhavn). Største problemer på Østerbro: ud fra dette få formuleret en række lokale principper - For meget trafik, for mange biler. for bydelens fremtidige udvikling. - Dårlige parkeringsmuligheder. - For ensrettet, homogent og for dyrt. Indsamling af spørgeskemaer om 81 Opsummering af resultater: Bydelsplanen skal således ses som et værktøj og et op læg udviklingen af Nordhavn. Indsamlet i - Kulturfaciliteter (fx musik, kunst og kulturelle arrangementer) og vandsport til det videre samarbejde og konkretisering af planerne forbindelse lokaludvalgets arrangemen- (sejlsport eller anden idræt) kunne få folk at tage til Nordhavn. ter under Kulturhavnfestivalen 2016. - Det er vigtigt, at Nordhavn udvikler sig til en bydel for den almindelige med politikere og forvaltninger. Samtidig er bydelsplanen københavner og ikke til et velhaverkvarter. et arbejdsprogram for lokaludvalget, der afspejler den Dialogmøde med en gruppe udvalgte 12 Hovedpointer til bydelsplanen: personer med stort kendskab til hver - De aktive borgere er oftest aktive i deres eget lokale nærmiljø. dialog, lokaludvalget har haft med borgerne, og flere af deres lokalområde – de såkaldte nøgle- - De syv kvarterer på Østerbro kan opdeles i mindre delområder, der afspejler de mange borgerinput er indarbejdet som punkter i ar- personer.