Fremtidens Købstad Konkurrenceprogram Læsevejledning
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD KONKURRENCEPROGRAM LÆSEVEJLEDNING Konkurrenceprogrammets første afsnit indledes med en åbning af ”Fremtidens Købstad” af Aaben- raa Kommunes borgmester og Realdania. Herpå følger en artikel af Tom Nielsen og Kristian Bransa- ger, som sætter fokus på ”Købstæderne i byernes tidsalder”. Afsnittet ”2. Aabenraa” indeholder fakta og bag- grund, samt information om byens stoltheder, igang- værende projekter og investeringer. I det tredje afsnit beskrives den inddragelsesproces, der er gået forud for konkurrencen. I afsnit 4 ”Opgaven” stilles konkurrenceopgaven og konkurrenceområdet beskrives og afgrænses. Der- efter følger et temaopslag for hvert af konkurrencens fem temaer. På temabladende står anført konkrete spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til. Konkurrencebetingelserne beskrives i afsnit 5 og i afsnit 6 findes en bilagsliste. KOLOFON FORUNDERSØGELSER Som baggrund for konkurrenceprogrammet er der udarbejdet 5 forundersøgelser som omhandler: 1. Aabenraas detailhandelspotentiale og tre alterna- Parallelkonkurrencen ”Aabenraa – fremti- tive modeller for detailhandelsstruktur dens købstad” er udskrevet af Aabenraa Kommune og Realdania. 2. Investeringspotentialer og tendenser Parallelkonkurrencen afholdes på baggrund 3. Byens liv, ophold og flow af en forudgående prækvalifikation. 4. Trafik og parkering Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Aabenraa Kommune og Realdania. 5. Landskabelige potentialer og udfordringer Layout og grafik: Forundersøgelserne er udført i februar og marts 2013. Foto: Bascon og Aabenraa Kommune Tryk: Oplag: 100 Nærmere oplysninger: http://www.aabenraafremtidenskøbstad.dk 2 INDHOLD INDBYdelse 5 1_FREMTIDENS Købstad 6 Købstæderne i byernes tidsalder 2_Aabenraa 18 Fakta og baggrund 19 Byens stoltheder 34 Byens potentialeområder 38 Projekter og investeringer 40 3 Inddragelsesprocessen 44 Inddragelsesproces 45 4_opgaVen 50 Konkurrenceområdet 52 Konkurrencestruktur 54 Tema A: Funktioner og handelsliv 56 Tema B: Bygninger, boliger og bevaring 60 Tema C: Infrastruktur 64 Tema D: Byrum og forbindelser 68 Tema E: Klima og landskab 72 5_konkurrencebetingelser 76 6_BIlagsoVersigt 80 3 4 Hvad vil det sige at være en moderne købstad? Aabenraa Kommune ønsker i samarbejde med Re- Med planen ønsker vi at udvikle Aabenraa til et aldania at udarbejde en langsigtet plan for udviklin- naturligt centrum i Sønderjylland med en bymidte af gen af ’Aabenraa - Fremtidens Købstad’ og indby- høj kvalitet, en detailhandel, der hele tiden udvikler der derfor i fællesskab til denne parallelkonkurrence. sig, og et stort udbud af uddannelses- fritids- og kulturinstitutioner midt i byen. Vi vil også styrke Mange byer er i disse år i gang med at finde nye de unikke grønne og blå træk, Aabenraa har med ståsteder og ruste sig til fremtiden. Det gælder ikke bynære skove, fjorden og mange vandløb. kun købstæder, men også for eksempel tidligere stationsbyer og forstæder. Aabenraa Kommune ta- Aabenraa Kommunes ønske om at udvikle Aaben- ger med planarbejdet fat om nogle af købstædernes raa som by hænger nøje sammen med byrådets centrale problemstillinger, og de tanker, der tænkes planstrategi 2012 og Vækstplan 2018, der blandt i Aabenraa, skal meget gerne kunne inspirere andre andet skal gøre kommunen vækstparat frem mod købstæder, der er i en lignende situation, til mo- 2018, hvor udbygningen af Sygehus Sønderjylland i derne fornyelse. Når visionsplanen er udarbejdet, vil Aabenraa står færdigt. Det nye sygehus forventes at Aabenraa Kommune arbejde for, at den realiseres i tilføre kommunen 1.600 nye arbejdspladser. Frem- perioden 2014 til 2035. tidens Købstad udgør et centralt projekt i Vækst- planen og skal være med til at gøre Aabenraa til et Visionen for Fremtidens Købstad er, at byen skal godt sted at bo, at besøge og drive virksomhed. En udvikle sig til at blive en af de mest levende og levende og moderne bymidte i Aabenraa skal være moderne købstæder i Danmark. Bymidten skal en central drivkraft. være karakteriseret ved by- og landskabsrum af meget høj kvalitet, hvad angår arkitektur, strukturer og materialer. De kvaliteter, bymidten har i dag, skal videreføres og udvikles frem mod 2035, hvor byen har 700 års jubilæum. Tove Larsen Hans Peter Svendler Borgmester, Aabenraa Kommune Direktør, Realdania 5 1 FREMTIDENS KØBSTAD 6 FREMTIDENS KØBSTAD 1 Købstaden skal genopfinde sig selv af Tom Nielsen og Kristian Bransager. Redigeret af BASCON Aabenraa Kommune og Realdania har igang- byer og ikke de små lokale og regionale bycentre, sat en visionsproces for Aabenraa – Fremti- der bliver vindere i kampen om udvikling og vækst. I dens Købstad. Som del af processen afholdes byernes tidsalder er det vigtigt med relativt store be- en parallelkonkurrence, der skal give bud på, folkningskoncentrationer og med mange og meget hvordan Aabenraa kan udvikles sig til en af de forskellige arbejdspladser, der giver større sikkerhed mest levende og moderne købstæder i Dan- for at finde nyt job, hvis man mister et, og at f.eks. mark. Den helt store udfordring for købstaden to ægtefæller kan få arbejde i det samme område. er, at den er i gang med fuldstændigt at miste Det er også vigtigt med universiteter med bunkevis af studerende og den højtuddannede arbejdskraft sin rolle som købstad. Spørgsmålet er så, de siden bliver til. Herudover er det vigtigt med en hvad der skal definere den? veludbygget intern og ekstern infrastruktur, et bredt Som led i processen er lektor, arkitekt og spektrum af kulturinstitutioner, et stort udvalg og ph.d. Tom Nielsen fra Arkitekskolen Aarhus meget høj kvalitet indenfor kulturlivet og et stort og planlægger Kristian Bransager fra COWI udvalg af forskellige boligtyper osv. inddraget for at beskrive købstædernes op- I disse store byer udveksles ideer, kapital og der rindelse og historiske eksistensgrundlag samt skabes sociale relationer gennem netværk, der deres nuværende situation og de udviklings- vedligeholdes også gennem fysisk nærhed og muligheder, de har i fremtiden. samlokalisering. Byerne som fysisk struktur betyder noget selvom mange relationer økonomiske såvel KøbstÆDERNE I BYERNES tidsalder som sociale baserer sig på digitalt medieret kom- Med en hastig teknologisk udvikling, der gør munikation. kommunikationsteknologier fra flyvemaskiner til smartphones stadigt mere tilgængelige for en stadigt stigende del af befolkningen, flytter alting sig Med handlen blev byerne også et til stadighed lettere og mere. Det kunne i princippet socialt mødested og et symbolsk betyde at bosætningen og byvæksten blev spredt i et tyndt lag over hele kloden. Det gør det bare ikke. forankringspunkt. Det efterlader byer udenfor de allerstørste kon- ’Byernes tidsalder’ er et globalt centrationer og storbyoplande i en svær situation. fænomen og karakteriseres ved en De danske provinsbyer og dermed hele laget af stadigt stigende tilstrømning fra købstæder, der ligger uden for vækstregionerne omkring København og Østjylland centreret omkring landområder og mindre byer til de Aarhus er stort set ikke en del af denne udvikling. allerstørste byer og deres urbani- Aabenraa er et eksempel på en by i denne situation. FREMTIDENS KØBSTAD serede oplande. KøbstÆDERNES VILKÅR OG NYE UD- fordringer I de seneste par årtier har det vist sig at denne Købstæderne hviler på en århundreder gammel udvikling resulterer i bymæssige koncentrationer, status som lokale centre. De udgjorde det øverste og disse byers størrelse og stadigt øgede udbud lag i bysystemets hierarki fra deres grundlæggelse i af muligheder bliver igen et argument for at flytte til middelalderen og frem til i hvertfald begyndelsen af dem. Vi befinder os derfor i dag i det der kan kaldes det 20. århundrede. Grundlaget for købstæderne ’byernes tidsalder’. Det er et globalt fænomen og var handel. Dette gav dem hele deres dynamik og karakteriseres ved en stadigt stigende tilstrømning vækstgrundlag og hele deres identitet. Og det er en fra landområder og mindre byer til de allerstørste rolle, der er blevet fastholdt gennem meget lang tid. byer og deres urbaniserede oplande. Det er de store Med handlen blev byerne også et socialt mødested 7 SKAGEN HJØRRING FREDERIKSHAVN SANDVIG SÆBY HASLE BRØNDERSLEV RØNNE SVANEKE NEKSØ AAKIRKEBY NØRRESUNDBY AALBORG HOVSØR NIBE THISTED LØGSTØR NYKØBING M. HOBRO MARIAGER LEMVIG SKIVE STRUER RANDERS VIBORG GRENÅ HOLSTEBRO EBELTOFT HERNING SILKEBORG AARHUS RINGKØBING RY SKANDERBORG HELSINGØR SKJERN FREDERIKSVÆRK NYKØBING S. HILLERØD HORSENS FREDERIKSSUND SLANGERUP SKIBBY SØBORG VEJLE HOLBÆK KØBENHAVN KALUNDBORG VARDE STIGS BJERGBY CHRISTIANSHAVN ROSKILDE FREDERICIA BOGENSE ESBJERG KOLDING MIDDELFART KERTEMINDE RINGSTED KØGE SORØ CHRISTIANSFELD ODENSE SLAGELSE RIBE KORSØR NYBORG HADERSLEV STORE HEDDINGE SKÆLSKØR ASSENS NÆSTVED AABENRAA FÅBORG PRÆSTØ SVENDBORG NORDBORG LØGUMKLOSTER VORDINGBORG STEGE HØJER VARNÆS AUGUSTENBORG TØNDER SØNDERBORG RUDKØBING ÆRØSKØBING STUBBEKØBING MARSTAL SAKSKØBING FLENSBORG NAKSKOV NYKØBING F. MARIBO RØDBY NYSTED SCHLESWIG 8 HAMBORG FREMTIDENS KØBSTAD 1 i. Købstæderne står derfor overfor den grundlæg- Købstæderne står derfor overfor gende udfordring at det, der definerede dem og gav den grundlæggende udfordring at byerne deres identitet, nemlig rollen som center for handel og senere administration i et klart defineret det, der definerede dem og gav by- hierarkisk bysystem, delvist falder væk. Det helt erne deres identitet, nemlig rollen centrale spørgsmål for købstædernes udvikling som center for handel og senere og muligheder bliver, hvordan de finder en ny klart administration i et klart defineret beskrevet rolle