DOCSLIB.ORG

Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags Nr.: 330-2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i den aktuelle reform af folkeskolen, skal der træffes beslutning om, hvordan fritidstil- buddene fremadrettet skal være organiseret. 1. Baggrund Den kommende reform af folkeskolen forlænger elevernes skoledag. Eleverne skal tilbringe flere timer på skolen end tidligere. Eleverne skal også have flere timer i fx dansk og matematik. Sam- tidig skal der på skolen gennemføres ”understøttende undervisning”. Det betyder, at børnene kan tilbringe kortere tid i de fritidstilbud, som findes i tilknytning til skolerne. Som en naturlig konse- kvens af det, skal der ske ændringer i fritidstilbuddene. Det betyder ikke, at fritidstilbuddene bli- ver mindre betydningsfulde, eller at de bare skal reduceres, eller nedlægges. Det betyder der- imod, at der med folkeskolereformen er skabt et nyt fremadrettet grundlag for udviklingen af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skoledelen og fritidsdelen. Fritidstilbuddene i Slagelse Kommune er lige nu organiseret forskelligt. Området er ikke blevet harmoniseret efter kommunesammenlægningen i 2007. Derfor er den nuværende organisering præget af, at der i de tidligere kommuner var en forskellig organisering af fritidstilbuddene. Herunder er der en skematisk oversigt over de nuværende typer af fritidstilbud, og hvordan de er forankret i lovgivningen: Dagtilbudsloven Fritidstilbud 5.(4.) - Folkeskoleloven Fritidstilbud 0.-3.(4.) klasse Skole/Distrikt 6.(7.) klasse Ungdomsskoleloven Korsør junior- og ung- Baggesenskolen SFO-Baggesen domsklub Korsør: Grotten junior- og ung- Broskolen Broskolen SFO domsklub Tårnborg Junior- og Svenstrup: Tårnfalken SFO Tårnborg Skole Ungdomsklub Vemmelev junior- og Vemmelev/ Forlev: Vemmelev Skole Vemmelev SFO ungdomsklub Fritidsklubben Marie- SFO Marievang Marievang Skole vang Fritidsklubben Marie- SFO Nymarken Nymarksskolen vang Slagelse: SFO Søndenvinden UngSlagelse Byskovvej Søndermarkskolen Antvorskovskoles SFO SFO II (klub) Antvorskov Skole Rosenkildegårdens Ungdomscafé Sørby: Skovbrynet integreret daginstitu- Fritidsklub Sørbymagle Hvilebjergskolen tion med fritidshjem Side 2 / 5 Slots Bjergby: Slotsbjergby integreret daginsti- Fritidsklub Slots Bjergby Hashøjskolen tution med fritidshjem Flakkehaven integreret daginsti- Juniorklubben Flakkeha- Flakkebjerg: Flakkebjerg Skole tution med fritidshjem ven Dalmose Central- Dalmose: Oasen integreret daginstitution Juniorklubben Oasen med fritidshjem skole Oliemøllen fritids- og SFO Lovsøen Skælskør Skole ungdomsklub Skælskør: Oliemøllen fritids- og Eggeslevmagle SFH Guldminen ungdomsklub Skole Rude Kirkeskovens SFO SFOII Kirkeskoven Kirkeskovskolen Boeslunde: Boeslunde Skoles SFO Boeslunde Stillinge Fristedet SFO SFO II Stillinge Skole Oliemøllen fritids- og Agersø Agersø ungdomsklub Oliemøllen fritids- og Omø Omø ungdomsklub 2. Mål for fritidstilbuddene i relation til reformen af folkeskolen Den fremtidige organisering af fritidsdelen i relation til folkeskolereformen, bør tage afsæt i nogle overordnede mål, som skal ligge til grund for det fremtidige arbejde. Derfor bør de nedenstående 3 overordnede mål være udgangspunktet for det videre arbejde, når organisering er på plads: Alle børn og unge skal have den bedst mulige dag - både i skolen og fritidstilbuddet Det er børnenes og de unges læring, trivsel og udvikling, der er det vigtige De forskellige faggrupper skal arbejde sammen, for at sikre den bedst mulige kvalitet om- kring børnene 3. Det første skridt – at fastlægge organiseringen For at skabe det organisatoriske grundlag for arbejdet med at opfylde målene for fritidstilbudde- ne, er det nødvendigt, at den fremtidige organisering bliver fastlagt. Rammen for arbejdet med målene, og dermed for implementeringen af ændringerne i fritidstilbuddene, skal være klar og tydelig for aktørerne på skolerne og i fritidstilbuddene. Når organiseringen er fastlagt, kan der arbejdes videre lokalt, med udgangspunkt i de centralt fastsatte mål for de fremtidige fritidstil- bud. Dette notat beskriver tre muligheder for den fremtidige organisering: 1. Uændret organisering – de nuværende fritidstilbud bliver fastholdt 2. Harmonisering – fritidstilbud til og med 4. klasse under Folkeskoleloven (SFO) 3. Harmonisering – fritidstilbud til og med 6. klasse under Folkeskoleloven (SFO/SFO2) Side 3 / 5 a. Uændret organisering – de nuværende fritidstilbud bliver fastholdt En uændret organisering vil: Bevare den nuværende mangfoldighed i fritidstilbuddene med mulighed for økonomisk og faglig bæredygtighed Fastholde den lokale forankring og de lokale erfaringer/relationer/projekter Fortsat stille krav om et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde om den længere og mere varierede skoledag Fortsat stille krav om en effektiv ressourceudnyttelse En uændret organisering af fritidstilbuddene i forbindelse med folkeskolereformen, kan medvirke til at sikre, at der straks skabes mulighed for at arbejde med indhold og samarbejde omkring den længere og mere varierede skoledag mellem skolerne og fritidstilbuddene. Konsekvenser En uændret organisering af fritidstilbuddene vil betyde, at alle fritidstilbud bliver fastholdt med den nuværende organisering. Med en uændret organisering, vil de nuværende fritidstilbud i udgangspunktet blive fast- holdt. Fritidstilbuddene vil blive reduceret budgetmæssigt, da området skal medvirke til at finansiere folkeskolereformen (beskrevet i selvstændig sag) De fritidstilbud der i dag er underlagt Dagtilbudsloven, vil fortsat arbejde med afsæt i Dagtilbudslovens formålsparagraf og intention, med fokus på kvalitative læringsmiljøer og forbyggende pædagogisk arbejde b. Harmonisering – fritidstilbud til og med 4. klasse under Folkeskoleloven (SFO) En harmonisering af alle fritidstilbud til og med 4. klasse under folkeskoleloven vil: Understøtte en effektiv udnyttelse af personaleressourcen Medvirke til at skabe sammenhæng omkring den længere og mere varierede skoledag Sikre ensartede tilbud til børnene i hele Slagelse Kommune til og med 4. klasse En harmonisering af fritidstilbuddene til og med 4. klasse, kan ikke nå at blive gennemført inden folkeskolereformen træder i kraft den 1.8.2014. Hvis der bliver gennemført en harmonisering til SFO til og med 4. klasse, bør det ske således: I perioden fra 1.8.2014 til 1.8.2015 arbejder administrationen og de involverede virksom- heder på, at fritidstilbuddene til og med 4. klasse, bliver harmoniseret under folkeskolelo- ven med virkning pr. 1.8.2015 Det vil sikre strukturen for fritidstilbuddene i implementeringsfasen af folkeskolereformen, og vil give tid til - og dermed mulighed for - et grundigt arbejde med at beskrive og håndtere de med- følgende organisatoriske og personalemæssige konsekvenser i forlængelse af en harmonisering af fritidstilbuddene til og med 4. klasse. Konsekvenser En harmonisering af fritidstilbuddene til og med 4. klasse under Folkeskoleloven (SFO) vil betyde, at alle fritidstilbud til og med 4. klasse, bliver en del af skolernes samlede virksomhed. En harmonisering vil betyde organisatoriske forandringer for en del virksomheder, der på nuvæ- rende tidspunkt er tilknyttet Center for Dagtilbud og Center for Skole. Side 4 / 5 Fritids- og Ungdomsklubberne (KUK/Tårnborg, Grotten, Vemmelev, Marievang og Oliemøl- len) vil ikke længere skulle have børn fra 4. klasse som i dag. De vil således alene være fritidstilbud til børn fra 5. klasse. De integrerede institutioner med fritidshjem og klub (Skovbrynet, Slots Bjergby, Flakke- haven og Oasen) vil ikke længere skulle have børn i fritidshjem til og med 4. klasse. De vil således alene være børnehave og klubtilbud til 5. og 6. klasse. Der skal etableres SFO ved hhv. Hvilebjergskolen, Hashøjskolen, Flakkebjerg skole og Dalmose centralskole, med ansættelse af leder og pædagogisk personale c. Harmonisering – alle fritidstilbud under Folkeskoleloven (SFO/SFO2) En harmonisering af alle fritidstilbud til og med 6. klasse under folkeskoleloven vil: Understøtte en effektiv udnyttelse af personaleressourcen Medvirke til at skabe sammenhæng omkring den længere og mere varierede skoledag Sikre ensartede tilbud til børnene i hele Slagelse Kommune til og med 6. klasse En harmonisering af fritidstilbuddene til og med 6. klasse, kan ikke nå at blive gennemført inden folkeskolereformen træder i kraft den 1.8.2014. Hvis der bliver gennemført en harmonisering til SFO til og med 6. klasse, bør det ske som en kombination således: I perioden fra 1.8.2014 til 1.8.2015 arbejder administrationen og de involverede virksom- heder på, at fritidstilbuddene til og med 6. klasse, bliver harmoniseret under folkeskolelo- ven med virkning pr. 1.8.2015 Ovenstående vil sikre strukturen for fritidstilbuddene i implementeringsfasen af folkeskolerefor- men, og vil give tid til - og dermed mulighed for - et grundigt arbejde med at beskrive og håndte- re de medfølgende organisatoriske og personalemæssige konsekvenser i forlængelse af en har- monisering af fritidstilbuddene. Konsekvenser En harmonisering af fritidstilbuddene til og med 6. klasse under Folkeskoleloven (SFO) vil betyde, at alle fritidstilbud til og med 6. klasse, bliver en del af skolernes samlede virksomhed. En harmonisering vil betyde organisatoriske forandringer for en del virksomheder, der på nuvæ- rende tidspunkt er tilknyttet Center for Dagtilbud og Center for Skole. Fritids- og Ungdomsklubberne (KUK/Tårnborg, Grotten, Vemmelev, Marievang og Oliemøl- len) vil ikke længere
Recommended publications
  • Hashøj Kommune Redegørelse Kommuneplan 2005-2016

    Hashøj Kommune Redegørelse Kommuneplan 2005-2016

    Hashøj Kommune Redegørelse Kommuneplan 2005-2016 Indledning Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse om kommuneplanens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administrati- on. Indholdet i redegørelsen er oplysende og ikke direkte bindende for den kommunale planlægning og administration. Redegørelsen er imidlertid en integreret del af kommuneplanen, og udgør baggrunden for Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget, og giver borgerne nogle forudsætnin- ger for at forstå intentionerne. Redegørelsen er således udarbejdet i maj 2005. Indholdsfortegnelse Kommuneinddeling...................................... ..........................3 Boliger.................................................................................... 7 Borgere.......................... ....................................................... 11 Kommunale ejendomme....................................................... 15 Spildevand og renovation..................................................... 17 Øvrige kommunale miljøforanstaltninger...... ...................... 19 Kommunale veje................................................................... 21 Erhverv ......................................... ....................................... 23 Detailhandel ......................................................................... 25 Beskæftigelsen............................................... ...................... 28 Bilag 1 – Lokalplanoversigt...........................
  • HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]

    HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]

    H O L S T E I N B O R G G O D S S K O V – H I S T O R I S K T U R H O L S T E I N B O R G G O D S K Ø R E B E S K R I V E L S E / S K O V – H I S T O R I S K T U R PRAKTISK: Vær omhyggelig med at NUL-STIL TRIPTÆLLEREN, nøjagtigt når man kører ud på asfalt-vejen !! Kør så vidt muligt i samme afstand til bilen foran, for at triptællingen kan hjæl- pe bedst muligt. Når der er høj midter-rabat, da blot fortsæt med fx de to højre-hjul i denne rabat! S T E D B E M Æ R K N I N G SE t. TRIP KM . SIDE HOLSTEINBORG Borg- og ladegårds-komplekset med voldgrav om i (HBG) 21 m. højde over havet er anlagt i årene 1598 – 1651 Udkørsel t.H asfaltvej HBG Park’s barokke have-del fra 1725 0,00 ! Marmor mindestøtte indviet med 1200 gæster 1870 0,35 H.C. Andersen skrev sangen dertil ”Allehuse” ex. t. savværksarbejdere, nu: lejeboliger 0,7 I det nordlige i bindingsværk ”Lille Allehus” sam- lede modstandsbevægelsen nedkastede våben fra Eng- land under Besættelsen – skytte Kaj Pedersen 1943-45 ”Strandskoven” løber direkte ned i havet mod syd. STRANDSKOV t.v. Herfra og til skovens nordende er der c. 6½ km. Den blev ”indfredet” 1790 I vejkant Robinie / falsk accasie er rodskud efter et træ, 1,5 plantet i 1821 t.V ad grusvej (ex.
  • Euriskodata Rare Book Series

    Euriskodata Rare Book Series

    THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA RIVERSIDE HI S T KY o F SCANDINAVIA. HISTOEY OF SCANDINAVIA. gxm tilt €mI% f iiius NORSEMEN AND YIKINGS TO THE PRESENT DAY. BY THE EEV. PAUL C. SINDOG, OF COPENHAGEN. professor of t^e Scanlimafaian fLanguagts anD iLifnaturr, IN THE UNIVERSITY OF THE CITY OF NEW-YORK. Nonforte ac temere humana negotia aguntur atque volvuntur.—Curtius. SECOND EDITION. NEW-YORK: PUDNEY & RUSSELL, PUBLISHERS. 1859. Entered aceordinfj to Act of Congress, in the year 1858, By the rev. PAUL C. SIN DING, In the Clerk's Office of the District Court of the United States, for the Southern Distriftt of New-York. TO JAMES LENOX, ESQ., OF THE CUT OF NEW-TOBK, ^ht "^nu of "^ttttxs, THE CHIIISTIAN- GENTLEMAN, AND THE STRANGER'S FRIEND, THIS VOLUME IS RESPECTFULLY INSCRIBED, BY THE AUTHOR PREFACE. Although soon after my arrival in the city of New-York, about two years ago, learning by experience, what already long had been known to me, the great attention the enlightened popu- lation of the United States pay to science and the arts, and that they admit that unquestion- able truth, that the very best blessings are the intellectual, I was, however, soon . aware, that Scandinavian affairs were too little known in this country. Induced by that ardent patriotism peculiar to the Norsemen, I immediately re- solved, as far as it lay in my power, to throw some light upon this, here, almost terra incog- nita, and compose a brief History of Scandinavia, which once was the arbiter of the European sycjtem, and by which America, in reality, had been discovered as much as upwards of five Vlll PREFACE centuries before Columbus reached St.
  • V. Neergaards Beskrivelse Af Ø. Flakkebjerg Herred

    V. Neergaards Beskrivelse Af Ø. Flakkebjerg Herred

    Sorø Amt 1955 ]. V. Neergaards beskrivelse af Ø. Flakkebjerg herred. Af Fritz .! acobsen. I årbogen for 1952 har forfatteren August F. Schmidt skrevet en artikel om en bog "Sorø Amt", der i 1840 blev udsendt af P. R. Duus, præst i Vemmelev, .og indeholdt en beskrivelse af hele Sorø amt, men allerede i 1830 havde generalkrigskommissær J. V. Neergaard, som var ejer af Ant­ vorskov fra 1816-26, udsendt "Statistisk-oekonomisk Be­ skrivelse over Østerflakkebjerg Herred efter det Kongelige Danske Landhusholdnings Selskabs Opfordring". Der er ret naturligt mange lighedspunkter mellem de to bøger, men da Neergaard kun har beskrevet et herred, men Duus hele amtet, og de to bøger på det nærmeste er lige store, bliver beskrivelsen i Neergaards bog mere fuldstændig og ikke så skematisk, som i "Sorø Amt", der tager forhold med, som N. ikke omtaler. Neergaard er strengere "revsende" end Duus over for navngivne personer, men forholdene kan jo også have ændret sig i den halve snes år, der ligger mellem de to bøger. Neergaard indleder med at oplyse herredets udstrækning. Fra syd til nord - fra det yderste punkt af Enø til Kalrød ( Kellerød) by er omtr. 3 /-4 mil, bredden fra det yderste punkt af Fuirendal skov til Øverup er omtr. 2% mil. Flade- 74 J. V. N e e 1' g a a 1' d s beskrive Ise d f Ø. l' I ak kSorø e bier Amt g 1955her,. ed ----·-------··· , ____ _ indholdet er "ved Pas" 4.8478 kvadratmile og folketallet 7161 mennesker. Der er 14 kirkesogne, 9 hovedgårde, som specifi­ ceres. Af de forskellige topografiske oplysninger skal her kun enkelte meddeles: På Hyllinge mark skal have været en sten­ dysse med en stor sten, hvorpå der stod "Mimring Tand", men den er nu borte.
  • The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy

    The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy

    DENMARK, 1513−1660 This page intentionally left blank Denmark, 1513–1660 The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy PAUL DOUGLAS LOCKHART 1 1 Great Clarendon Street, Oxford ox2 6dp Oxford University Press is a department of the University of Oxford. It furthers the University’s objective of excellence in research, scholarship, and education by publishing worldwide in Oxford New York Auckland Cape Town Dar es Salaam Hong Kong Karachi Kuala Lumpur Madrid Melbourne Mexico City Nairobi New Delhi Shanghai Taipei Toronto With offices in Argentina Austria Brazil Chile Czech Republic France Greece Guatemala Hungary Italy Japan Poland Portugal Singapore South Korea Switzerland Thailand Turkey Ukraine Vietnam Oxford is a registered trade mark of Oxford University Press in the UK and in certain other countries Published in the United States by Oxford University Press Inc., New York © Paul Douglas Lockhart 2007 The moral rights of the author have been asserted Database right Oxford University Press (maker) First published 2007 All rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, without the prior permission in writing of Oxford University Press, or as expressly permitted by law, or under terms agreed with the appropriate reprographics rights organization. Enquiries concerning reproduction outside the scope of the above should be sent to the Rights Department, Oxford University Press, at the address above You must not circulate this book in any other binding or cover and you must impose the same condition on any acquirer British Library Cataloguing in Publication Data Data available Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Lockhart, Paul Douglas, 1963- Denmark, 1513–1660 : the rise and decline of a renaissance state / Paul Douglas Lockhart.

  • Kunsten I Slagelse Kommune PRAKTISKE OPLYSNINGER

    Kunsten i Slagelse Kommune PRAKTISKE OPLYSNINGER Folderen udgives også i elektronisk form på slagelse.dk/kultur og fritid Denne udgave indeholder en mere detaljeret beskrivelse af hver skulptur krydret med anekdoter og historier. FORORD En kendt kunstner sagde engang, at skulpturer er det, man støder ind i, når man træder to skridt tilbage for at betragte et maleri. Skulptur er dog mere og andet end det. I modsæt- ning til maleriet kræver skulpturen aktiv deltagelse fra beskueren, der for at få det fulde indtryk af den, må gå rundt om den og betragte den fra alle vinkler. Slagelse Kommune er rig på skulpturer, der pryder det offentlige rum. På pladser, torve og i parker møder man skulpturer i mange forskellige ud- formninger og materialer. I rundkørslen får vi et flygtigt blik af skulpturen fra alle sider, mens vi i mødet med skulpturen i parker og pladser kan fordybe os og opleve skulpturen i vores eget tempo. Det er vores håb, at borgere og turister med denne brochure i hånden vil gå på opdagelse i Korsør, Skælskør, Slagelse og omegn og opleve den mang- foldighed af kunst, der præger landskab og bybillede og giver kulør til hele kommunen. God fornøjelse. Med venlig hilsen Ingrid Dyhr Toft Formand for Udvalget for Kultur A well-known artist once said that sculptures are what you walk into when you take a step backwards to look at a painting. Sculpture, though, is something more and something else than just that. Unlike painting, sculpture requires active participation from the observer, who, in order to gain a full impression, has to walk around it and consider it from every angle.
  • Roskilde Nyborg

    Roskilde Nyborg

    Boeslum Elsegårde Tisvilde 267 Ramløse Asserbo Melby Vinderød Hundested Frederiksværk Sjællands Odde 16 Arresø 21 Overby Nyrup Bugt 16 16 Kregme Rørvig Lumsås 225 Roskilde Fjord Store Tengslemark Nyrup 16 Lyngby Nykøbing Nakke 21 Sjælland Ølsted Gudmindrup Højby Sejerø Bugt Moseby Skævinge 225 Nordby Nørre 207 Sejerø Asmindrup Strandhuse 225 Isefjord Côte d'Høve Stræde 21 Bøsserup Neder Dråby Græse Bakkeby 53 207 21 CôteEgebjerg d'Asnæs Indelukke 53 Veddinge 6 Jægerspris Bugt Frederikssund Ordrup Hølkerup Landerslev Høve Asnæs 53 Côte de Kårup Strandbakke 21 Tørslev 53 Grevinge Atterup Lammefjord Store Kyndby Rørbæk 225 Fårevejle Plejerup Kirkeby Kisserup 53 Skuldelev 225 263 Bybjerg 6 Havnsø Starreklinte Avdebo 21 Udby Østby Hørve Skibby Selsø Jylinge Gislinge Hagested Hørby Sø Ulstrup Saltbæk Mårsø Holbæk fjord Inderbredning Sønderby Saltbæk Føllenslev Svinninge 155 Biltris Vig Eskebjerg 155 Dragerup 20 Kirke ROSKILDE Snertinge Kundby Hyllinge Kalundborg Fjord 155 Butterup Holbæk Kaldred 21 Bredetved Kalundborg Ubberup Bregninge 231 Søstrup 6 Stokkebjerg 19 53 Rye 23 Stigs Bjergby Nørre 18 Lyndby Herslev 23 Jernløse Sønder 21 Arnakke 53 Kalundborg 22 Viskinge Bjergsted Mørkøv 23 2 Asmindrup Uglestrup 21 Svebølle Skarresø 23 Sønder 1 16 15 Gevninge Rørby Jernløse 21 155 10 Kirke 155 Svogerslev Ugerløse 225 Sonnerup 217 22 Holmstrup Skamstrup 57 21 Ubby Gammel Tølløse Gammel Lejre 02 Roskilde Svallerup Lille Ledreborg Fuglede Undløse 155 Lufthavn Jammerland Bugt Buerup Kisserup Lejre Skellingsted Bjerge Store 231 Ugerløse Gøderup Fuglede
  • Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1942

    Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1942

    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special­ bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. AARBOG FOR HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT XXX 1942 Redaktionsudvalget: Overlærer J. Heltoft, Haslev. Cand. mag. Gunnar Knudsen, Stednavneudvalget. Adjunkt Paul Kierkegaard, Herlufsholm. Henvendelse i Redaktionssager sker til J. Heltoft, Haslev. Teilniann>Ibsens Bogtrykkeri. Skælskør. KONGEVEJE I SORØ AMT Af Fritz Jacobsen. „Dagligt Liv i Norden“ (3. Udg. B. I, S. 197) skriver Troels Lund, at det 16. Aarhundredes Krav til en Vej var, at det kunde ses, hvor Vejen gik, og at den skulde være bred nok til en Vogn, og at der ikke maatte være uovervindelige Hindringer paa den,a f. Eks. Aaløb, hvis Vandstand umuliggjorde Færdslen. Et Møde mellem to Vogne var altsaa en Umulighed paa en saadan Vej — den ene maatte vige ud til Siden, over en eventuel Grøft. Vejenes Tilstand var elendig, og en Udbedring indskrænkede sig til, at Bønderne efter Befaling fyldte Jord i Hjul­ sporene og Kampesten i de største Huller. Der kun­ de i Sandhed tales om „onde Veje“ , og en Rejse til Vogns var en Plage baade for Mennesker og Heste.
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
  • Invester-I-Slagelse.Pdf

    Invester-I-Slagelse.Pdf

    ”Slagelse er Vestsjællands hovedstad” John Dyrby Paulsen, Borgmester INVESTER I SLAGELSE FLERE BOLIGER, FLERE BORGERE INVESTER I SLAGELSE - 9 GODE GRUNDE GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I SLAGELSE KOMMUNE Vi bliver flere - Indbyggertallet stiger med Der er bedre afkast på boliginvesteringer i 3-5% frem til 2033. Slagelse Kommune end i hovedstadsområdet. Vi har et boligmarked i vækst med faldende Den høje andel af offentlige arbejdspladser i liggetider og stigende priser. kommunen sikrer robusthed i krisetider. I Slagelse er alting indenfor rækkevidde Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Slagelse. – 30 min. til Odense og 60 min. til København. Vi er kendt for effektiv administration på fx. Slagelse er universitetsby, handelscentrum og lokalplaner og byggesagsbehandling. vækstmotor for hele Vestsjælland. Velkommen til Vestsjællands hovedstad I Slagelse Kommunen oplever vi en rivende udvikling på boligområ- Vores tilgang er, at boliginvestorer som udgangspunkt er de bedste det, og der er akut behov for flere boliger. Derfor inviterer byrådet til at vurdere hvad og hvor i kommunen, der skal bygges. Så både investorer til at være med i udviklingen, og vi er enige om, at etab- politisk og administrativt er vi lydhøre over for investorers ønsker, lering af nye boliger er et meget højt prioriteret indsatsområde. og vi står klar med faktuelle oplysninger og den bedst mulige proces for nye byggeinitiativer. Slagelse by er centrum for væksten, og det er ikke uden grund, at vi kalder Slagelse for Vestsjællands hovedstad. Der er stærk be- Vi er på forkant med udviklingen og støtter op om nye boligområ- folkningstilvækst, et alsidigt og voksende studiemiljø og på mange der med fx infrastruktur, daginstitutioner og andre følgeinvesterin- måder et butiks- og kulturudbud, der kendetegner en storby.
  • Et Robust Danmark Hvordan Vi Sikrer Danmark Mod Oversvømmelser Klimaforandringer - En Menneskeskabt Forandring I Den Globale Vandcyklus

    Et Robust Danmark Hvordan Vi Sikrer Danmark Mod Oversvømmelser Klimaforandringer - En Menneskeskabt Forandring I Den Globale Vandcyklus

    Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem mange år lagt pres på det globale vandkredsløb. I andre dele af verden er erosion og forsaltning en del af hverdagen, mens ændringerne i klimaet nu for alvor begynder at vise sig i Danmark. 1) Acceleration af vandkredsløbet 9) Industriel vandkøling frigiver vanddamp 2) Bjergsne og -is forsvinder 10) Overførsel af vand mellem vandområder 3) Træfældning øger overfladeafstrømning, 11) Byområder, råstofindvinding og anlægsarbej- mindsker transpiration, påvirker grundvands- der ændrer vandafstrømning og vandkvalitet spejlet og landområdets saltholdighed 12) Salthavvand trænger ind i landet 4) Vådområder tørrer ud eller bliver drænet 13) Dæmninger og opstemninger reducerer vandafstrømning 5,6) Grund- og overfladevand anvendes til vanding 14) Sedimenttransport, erosion og transport af næringsstoffer af afgrøder ændrer kystlinjer og vandkvalitet 7,8) Dæmninger ændrer på vandafstrømningen 15) Diger og sluser ændrer strømning og kanaler og reservoirer øger fordampning 16) Bosætning i ådale ændrer landskabet 17) Græsning ændrer afstrømning og vandkvalitet 18) Industrier skaber sur regn 19) Kystvande forurenes og dyre- og plantearter går tabt © Global Water System Project www.gwsp.org Et robust Danmark Forandringerne i klimaet er en realitet, og Danmark skal klimasikres. Det er en kommunal opgave. Men den skal løses sammen med borgere, virksomheder og staten. Det er en stor udfordring, som vi har set vokse frem gennem de senere år. De sidste somres regn- skyl har gjort det klart, at vi ikke kan vente længere. Regeringen har lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale handlingsplaner.
  • Slagelse-Kommunekort.Pdf

    Slagelse-Kommunekort.Pdf

    Liseleje 327 Gniben Lindeb Gnib 327 561 enve j jerg yve j lb ve Me j Gn Sjællands ibe Odde Melby St. 56 nvej Dyssekilde St. 1 Odd enve j j Odden e Torup env Kikhavn 561 Fæ Færgehavn dd r O 5 gevej 555 55 5 e Østerbjerg 561 555 61 n Yderby Ve 561 555 stre 56 Hav Hanehoved 1 nev Korshage ej 326 Lille Ka Havnebyen rlsmindeve Hundested Havn j j 561 555 edvej 323266 anehov Overby Ullerup Amager Huse H Klintebjerg Pe 561 555 der Stadionve 326 555 Oddenvej Dybesø Hundested St. Olsensv Am n 5 Færgeve ej tsvejen je Sø 61 jen 555 561 ndervan 326 326 Amtsve Ellinge g Vibehus s Nørregad n vej Overby Klint Nørrevang 326 Lyng 563 666 Od 561 555 denvej 555 5 e kvej 61 r Rørvig Sølagerveje Klintve væ 5 s 6 562 666 vej 3 66 t 6 Skansehage Klin 6 j Lumsås 3 6 6 evej Sølager 56 Nakke Lyng e Frederik Stor rlsmind ken To ldbodgad e Ka 26 561 555 Møllebak 3 326 Od 2 666 denve 56 Lynæs 5 j Kirke 61 Tengslemark Rørvigvej 326 å sve 563 666 562 666 j jen Nyrup e edvej rd j 66 Oddenvej 563 sherr 2 Vangen angsv St 561 6 vej Ve Od 66 ve en rk s 6 562 s evma 563 ter 56 555tru Te nglesl 56 lyng derv pv 562 3 v Ku ej 66 ej Rørvig Nakke No Søn 6 Nakke No Søn lhusvej n veje j k Kulhuse Bara Stenstrup ve p 316 565 Barakvejen 561 555 563 Nyru Sa 316 666 xilds Nakke Kirkeå 560 561 all 555 561 666 e Nyled 5 Nykøbing Sj.