Museernes arbejdsplaner

Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

Referencenummer: 120372 Formularens ID: 494 Sendt til: [email protected] Sendt: 11-01-2011 11:44 ------

MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER

Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: [email protected]

Vejledning

Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene.

Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne.

Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten.

Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet.

Indtast museumsnummer og akronym

Museumsnummer Museumsakronym 40701 CVR-nummer

Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne e-mail [email protected] Institutionens journalnr.

nmlkji Dansk adresse

nmlkj Udenlandsk adresse

Museets adresse 1:

Sankt Mortensgade 29 Postnummer By 3700 Rønne

MUSEETS FORMÅL

Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side)

Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for og indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografisk kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland forhold som gør det naturligt og relevant at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling.

Missionen er at sikre og undersøge kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven både den som er i samlingerne allerede og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og arkivalier.

Vision: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse kan få en vedkommende oplevelse på museet. Igen og igen året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening.

Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side)

Ovenstående vision er nyformuleret og den er pt. ved at blive udmøntet i en række arbejds- og handlingsfelter: Museet som arbejdsplads , Bornholms Museum som forretning , Museet som et engageret og aktivt formidlingssted . Disse tre arbejdsfelters løbende udvikling tager udgangspunkt i og er basis for at sikre det centrale perspektiv: Det faglige arbejde med kulturhistorien . Visionen vil løbende blive udviklet og tilpasset ændrede forhold. Et eksempel på en udvikling der ville kræve nyorientering, er spørgsmålet om et nyt museum, som er en påtrængende nødvendighed hvis visionen skal kunne opfyldes.

Det skal i den forbindelse nævnes at museet er foreningsejet og foreningsdrevet. At Bornholms Museumsforening har 2700 medlemsskaber ca. 4500 medlemmer, og altså har en unik opbakning fra på mere end 13 % af den bornholmske befolkning. - Visionen er tidligere præsenteret ved generalforsamlingen, men der er lagt op til en løbende dialog med medlemmerne af museumsforeningen herom. Bestyrelsen har godkendt visionen.

INDSAMLING

Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi.

Status og aktuelle udfordringer:

Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider)

Museet indsamler i det geografiske område Bornholm og Ertholmene. Indsamlingen er dels passiv og bestemt af indkomne detektorfund og gaver til museet og dels bestemt af aktive og prioriterede indsamlinger. Genstandene grupperer sig typisk indenfor genstandsmæssige felter hvor museet har en eksisterende samling og formidling af denne således at forstå, at de fire afdelingers tematiske orientering smitter af på både den faglige bevidsthed og aktive indsamling og befolkningens historiske bevidsthed og afleveringer til museet. Der er fra efteråret 2010 indført en betydeligt mere restriktiv kurs i forhold til modtagelsen af gaver til museet, herunder en større fokus på proveniens, aktiv indsamling og mindre fokus på materielle typologiske karakteristika. - Der indkommer årligt hvad der svarer ca. 3500 arkæologiske og 500 nyere tids genstande (poster i Regin.)

De seneste fire år har museet indsamlet flere tusinde arkæologiske fund. Heraf udgør detektorfund en relativ stor andel og dette organiseres ved et udstrakt samarbejde med øens velorganiserede detektoramatørarkæologer, disse fund er periodemæssigt først og fremmest fra yngre jernalder og vikingetid. Afsøgningerne foregår i dialog med museet. En rapport, som er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet, viser at Bornholms Museum igennem en lang årrække har stået for omkring en tredjedel af samtlige indleverede danefægenstande fra hele Danmark. Det fortæller lidt om kvaliteten af den arkæologiske arbejdsmark, og betyder naturligvis samtidigt at der indkommer forholdsvis lige så stor en andel ikke-danefæ både i form af organiserede aktive udgravninger og i form af detektorfund og de hertil afledte fund.

Indenfor nyere tids kulturhistorie har der de seneste år været fokus på værkstedskeramik knyttet til Hjorths Fabrik, Mølle, Bornholms Tidendes Fotosamling samt en række andre fotosamlinger.

Museet har et ganske stort arkiv, som består dels af materiale knyttet til museumssager, men ofte løbende er udvidet til et mere omfattende lokalhistorisk sigte og dels en række arkivsager som ikke er knyttet til museumssager direkte. - Det overvejes og diskuteres pt. om det er hensigtsmæssige at have et sådant parallelt arkiv til det lokalhistoriske arkiv Ø-arkivet .

Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side)

Indsamling baserer sig naturligvis på museets vedtægter og mission, men følger i øvrigt en indsamlingsstrategi. De nedenfor prioriterede temaer hvortil der skal arbejdes aktivt med indsamling af genstande, er dels emner hvor der allerede foreligger forskningsmæssig ekspertise på museet eller i museets netværk, og dels emner hvor der inden indsamlingen skal oparbejdes en vidensmæssig base før indsamling vil iværksættes.

Der tages fremadrettet udstrakt hensyn til de ressourcemæssige aspekter knyttet til registreringen og konserveringen af genstande ved behandlingen af forespørgsler om overdragelse af genstande til museet.

Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side)

Der samarbejdes med Nationalmuseets inspektører om indsamling og formidling af fund fra ældre og yngre stenalder, helleristninger, skattefund fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder samt borganlæg, kirker og kapeller fra middelalderen. - Det anslås at ca. halvdelen af øens arkæologiske materiale befinder sig i Nationalmuseets samlinger.

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:

Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider)

Museet har en lang række ønsker til at supplere samlingen således at den i højere grad egner sig til at tage afsæt i når øens fremtid er til diskussion. I den forbindelse spiller øens særegne historie jf. den nationale fortælling - en vigtig rolle og der mangler museet genstande knyttet til vigtige tematikker, som fx:

Arkæologien - - Kulturlandskab og bebyggelse i yngre bronzealder (2011-12). - Forsvarsanlæg i oldtid og middelalder (2011-14). - Geofysiske kortlægninger af neolitiske pladser og skattefundsteder (2011-14). - Vallensgårds Mose bosættelser omkring mosen (2011-14). - Bornholms bebyggelse i yngre stenalder med fokus på Grødby, Vasagård og Rispebjerg (2011-14). - Helleristninger i arkæologisk kontekst (2011- 14). - Sorte Muld og Smørenge - jernalderens centralpladser (2011-14). - Jættebro jernalderens nekropolis ? (2011-14) - Landeveje i oldtid og middelalder (2013-14). - Kirkebyggeriet hvornår er stenkirkerne blevet opført? (2013-14) -

- Revision af det arkæologiske arkiv på basis af højderelief kort samt flyfotos (XX?)

Nyere tid - Den bornholmske råstofindustris historie (2011- 2012) - Besættelsen, herunder ikke mindst den sovjetiske (2012) - Den Kolde Krig (2011- 2012) - Turismens udvikling, herunder 75 års lejrskoler (2012-2013) - De-industrialisering (2012-2013) - Fiskeriets afvikling (2012-2013) - Havet og øen (2013-2014) - Forholdet til østersølandene igennem tiden, herunder forhistorisk materiale (2014) - Forholdet til den danske stat (2014)

Samtlige indsatsområder indenfor indsamling er knyttet til en forsknings- og formidlingsstrategi (se nedenfor).

Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)

Indsamlingsstrategien ligger i direkte forlængelse af visionen og strategien.

KONSERVERING OG BEVARING

Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer:

Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)

Museet har ikke en professionel konservator ansat men anvender i udstrakt grad ekspertise fra især Nationalmuseet. Museet har dog oplært to museumsteknikere, der bl.a. foretager den nødvendige afrensning mv. af indkomne fund. Museet har et meget stort konserveringsefterslæb ikke mindst pga. de mange detektorfund.

Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider)

Museet har magasiner i kælderen til hovedmuseet og i tilknytning til Hjorths Fabrik samt i mindre grad i tilknytning til Melstedgård, desuden har museet 5 militære bunkers, to gårdlænger på Gadegård og hovedmagasin i kirken i Sankt Mortensgade i Rønne. Magasinernes tilstand er så vidt det kan bedømmes ud fra fugtighedsmålinger tilfredsstillende, dog skal der på sigt skaffes et alternativ til gårdlængerne på Gadegård en beslutning som er blevet udskudt idet den nuværende løsning er omkostningsfri. Dertil kommer en række påkrævede renoveringer ikke mindst af hovedmagasinet i kirkerummet Sankt Mortensgade. Det er opgaver som der vil blive taget fat på så snart det økonomiske råderum er tilvejebragt .

Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side)

Der er ingen koordinering, idet de nuværende omkostninger er forholdsvis lave og fordi det logistiske og ressourcemæssige rationale for et sådant samarbejde ikke er til stede. Der er således 160 km. til nærmeste danske museum, eller hen ved 3½ times rejsetid.

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider)

Når det gælder bevaring af den faste kulturarv samarbejder museet med Danmarks Naturfredningsforeningen om at sikre de mest betydningsfulde Kulturarvsarealer gennem fredninger. I 2011 søges et 65 ha stort område med oldtidsagrene på Blemmelyng/Kællingehøj sikrede gennem en fredning. Andre kulturarvsarealer som fx Rispebjerg, Plantage og i skal risikovurderes og prioriteres. Ikke registrerede enkelt fortidsminder og fortidsmindeområder prioriteres indberettet. Dele af samlingen er ved at blive gennemgået med kassation for øje. Det gælder en ca. 1500 genstande knyttet til Hjorths Fabrik samt i 2011-2012 for en lang række landbrugshistoriske genstande, som er af tvivlsom (dårligt dokumenteret) kulturhistoriske værdi.

Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)

Den ligger i direkte forlængelse heraf.

REGISTRERING

Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side)

Museets samling er ganske omfattende og er tidligere i Kvalitetsvurderingen anno 2008 blevet vurderet til at bestå af 700.000 genstande. Dette tal finder undertegnede ikke aktuelt, idet man har medregnet fotosamlinger samt arkivfonde. Vi er pt. ved at gennemgå vores samling og derfor skal der her blot anslås et mere retvisende antal samt gives en karakteristik af disses natur:

Det kan anslås at museets samling består af 460.000 genstande/fund, heraf er ca. 300.000 registreret digitalt i Regin. Dette udgør ca. 102.000 poster i REGIN.

Desuden ligger der skønsmæssigt: - 10.000 papirregistrerede, men ikke-digitaliserede poster/genstande knyttet til nyere tid samt et mindre antal (anslået måske 300) nyligt indkomne genstande, som endnu ikke er registrerede. - Ca. 100.000 ikke-registrerede fund. Dette kan betegnes som uafsluttede eller fremtidige afleveringer fra amatørarkæologer. En række sager er først kommet for dagens lys de seneste måneder, bl.a. da en af øens mest ihærdige amatørarkæologer døde i november. - Ca. 50.000 fund der er blevet overleveret fra tidligere ansatte arkæologer og hvor sagen ikke er blevet indrapporteret eller afsluttet.

Museet har en lang række medarbejdere som arbejder med registrering, ja faktisk er det det største enkeltstående arbejdsområde ressourcemæssigt. I sommerhalvåret er én på fuldtid beskæftiget udelukkende med registrering og i vinterhalvåret er 4 beskæftiget fuld tid med registrering, herunder udarbejdelsen af fundlister fra årets arkæologiske udgravninger.

Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side)

Museet har iværksat en ressourcemæssig krævende plan for at nedbringe antallet af ikke-registrerede genstande samt overføring af registrerede genstande til Regin. Planen er en revidering af den tidligere indmeldte til KUAS. Der er således helt styr på de genstande som er på museet og de kan forventes færdigregistreret inden 2015?

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side)

Som beskrevet ovenfor er der derudover en række hængepartier: De mange amatørarkæologiske fund som ligger i større og mindre samlinger rundt omkring på øen. At få disse ind og registrerede er et stort projekt på anslået 4-6 årsværk, som ikke kan planlægges afsluttet med de eksisterende ressourcer uanset at området er blevet opprioriteret.

Desuden er der spørgsmålet om registreringen af arkivalier, herunder især fotos i Regin. Undertegnede har stoppet en praksis der betød at fotos blev registreret i Regin som genstandsposter, og disse vil blive pillet ud af Regin igen.

FORSKNING

Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi.

Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider)

Museet tilstræber at leve op til sin forskningsmæssige forpligtigelse og udgiver hvert år en årbog i form af en monografi. Emnemæssigt dækker museets udgivelser og forskning bredt, således er både arkæologien og nyere tid rigt repræsenteret ved udgivelser. Flere af disse er udgivet fx Sorte Muld eller er på vej (helleristningsbogen) i engelsksproget version. Der henvises i øvrigt til den oversigt over dokumentations- og undersøgelsesprojekter samt udgivelser som blev indrapporteret til styrelsen i forbindelse med kvalitetsvurderingen.

Pt. arbejdes der med den Bornholms råstofindustri, herunder særligt granitbrydningen som opfølgning på Kulturarvsstyrelsens udpegning af denne til et af de 25 vigtigste industriminder i Danmark og der er arbejdes med en forskningspublikation om Rønne Theaters historie. I den arkæologiske afdeling arbejdes der med neolitiske centralpladser i tilknytning til et Ph.d. projekt. Helleristninger og yngre bronzealderbebyggelsen i forbindelse med stud.mag. Anders Pihls magisterspeciale og museumsinspektør Dr. Flemming Kauls projekt Skibe på sten . Jernalderens centralpladser Sorte Muld og Smørenge undersøges i tilknytning til stud.mag. Michael Vennersdorf kandidatspeciale. Jernalderens møntskatte undersøges i tilknytning til museumsinspektør Helle Horsnæs forskningsår på NM og vikingetidens møntskatte undersøges i forbindelse med cand.mag. Gitte Tarnow Ingvardson´s publicering af Nørremølleskatten (bevilling fra KUAS' rådighedssum for 2011). Ligesom der forventes en større forskningspublikation af Margrethe Watt om guldgubberne.

Lægger man publikationer til, hvori museets har lagt rådgivning og stillet fysisk eller data materiale til rådighed, så er der naturligvis langt flere mange historiske og forhistoriske publikationer som udkommer om Bornholms historie og med udgangspunkt i Bornholms Museums forskning, datamateriale eller samlinger.

Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side)

Museet har veludviklede forbindelser til forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, ikke mindst på det forhistoriske område. Museet arbejder intensivt på at udvikle et Østersø netværk, der kan hjælpe museet til at løfte det forskningsmæssige niveau. Der er et veludviklet samarbejde med forskere på Lunds Universitet samt med Polske institutioner. Internationalt samarbejder museet med stenalderforskere og helleristningseksperter i England, USA og Mexico. - Det er planen at der i løbet af 2011 kan etableres et forsknings- og formidlingssamarbejde mellem museet og mindst en større forskningsinstitution. Målet er ikke at øge forskningen internt på institutionen, men at sikre at den bornholmske kulturhistorie får endnu større forskningsmæssig tyngde. Der kan altså blive tale om at museet indgår i forskningsprojekter og lægger arbejdsmark til disse både indenfor den historiske og forhistoriske periode.

På øen deltager museet aktivt i Bornholms Historiske Samfunds redaktion og det har været på tale at lægge de to institutioners indsats sammen, men vurderingen er pt. at vi får mest ud i den nuværende konstruktion. Der barsles desuden med en idé om at lave et netværk af seniorforskere knyttet til museet. Øen er beriget med en lang række pensionerede professionelle historikere, etnologer mv. og det er tanken, at man kunne bruge disse kræfter til at løfte museets forskningsplan op på et højere niveau.

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:

Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

Arkæologien:

- Kulturlandskab og bebyggelse i yngre bronzealder (2011-12). - Forsvarsanlæg i oldtid og middelalder (2011-14). - Geofysiske kortlægninger af neolitiske pladser og skattefundsteder (2011-14). - Vallensgårds Mose bosættelser omkring mosen (2011-14). - Bornholms bebyggelse i yngre stenalder med fokus på Grødby, Vasagård og Rispebjerg (2011-14). - Helleristninger i arkæologisk kontekst (2011- 14). - Sorte Muld og Smørenge - jernalderens centralpladser (2011-14). - Jættebro jernalderens nekropolis ? (2011-14) - Landeveje i oldtid og middelalder (2013-14). - Kirkebyggeriet hvornår er stenkirkerne blevet opført? (2013-14)

Nyere tid: - Rønne Theaters historie (landets ældste provinsteater) (igangværende forstudium) - Den bornholmske råstofindustris historie (igangværende forstudium) - Besættelsen, herunder ikke mindst den sovjetiske (2012) - Den Kolde Krig (2011- 2012) - Turismens udvikling, herunder lejrskole perspektivet (2012-2013) - De-industrialisering (2012-2013) - Fiskeriets afvikling (2012-2013) - Havet og øen (2013-2014) - Forholdet til østersølandene igennem tiden, herunder forhistorisk materiale (2014) - Forholdet til den danske stat (2014)

Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)

Forskningsstrategi, vision og hovedopgaver er integrerede størrelser.

FORMIDLING

Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi.

Status og aktuelle udfordringer:

Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider)

Museet har en tematisk set bred og varieret formidling, der dog bærer præg af ikke at være opdateret de seneste år. Fagligt set mangler museet således en række tematiske emner repræsenteret. Det er emner som aldrig eller kun mindre omfang er blevet behandlet tidligere og som der derfor også i nogen grad mangler viden og genstandsmateriale til at kunne formidle. Her skal især nævnes efterkrigstiden samt middelalderen, som er for dårligt belyst. Desuden er formidlingen præget af en lidt autoritær en-vejs formidling, der ikke bærer præg af at have taget ved lære af nye teorier om indlæring og alternative indlæringsformer, ligesom den ikke er dialogisk. Endelig er der i for ringe grad tænkt mange målgrupper ind i formidlingen. Det er tænkt sådan at hver afdeling har sin målgruppe, i stedet for at give flere målgrupper (fx hele familien) en oplevelse på hver af afdelingerne. Endelig er der ikke tidligere blevet lagt vægt på lavsæsonen ud fra en forestilling om at man ikke kan trække folk til.

Museeet har dog en meget veludviklet formidling knyttet til væsentlige arkæologiske resultater og ny viden i de lokale medier, ligesom det er lykkedes i den foregående årrække, får en markant og synlig repræsentation i Danmarks og Nordeuropas mest udbredte populærvidenskabelige skrift, Skalk, med hvem der er etableret et godt samarbejde. Desuden har der kørt en række programmer på DK4 ligesom der arbejdes på et DR TV projektet.

Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side)

Museet samarbejder sjældent eksternt om formidlingsopgaver, der er dog aftalt lån af udstillingen: Grundtvig på prærien - om danske indvandrerkolonier i USA fra Skanderborg Museum og museet ønsker i høj grad at dyrke forbindelsen til de andre Østersø-øer for der igennem at lave nye relevante vandreudstillinger og formidlingstiltag. Museet barsler også en med en Udkantsdanmark- udstilling og har allerede mundtligt fået en lang række positive tilbagemeldinger på ideen. Desuden vil museet arbejde intensivt med at få skabt politisk opbakning og økonomi til at renovere det eksisterende hovedmuseum eller, og den model foretrækker vi, få nybygget et museum, der har moderne faciliteter for den besøgende og kan rumme de udstillinger som vi ønsker at formidle.

Museet har ikke samarbejdet med andre formidlingsinstitutioner på øen i større omfang. Et øget samarbejde med Middelaldercenteret er et af de tiltag som skal råde bod herpå. Desuden er der flere tiltag på vej som bygger på samarbejde med NaturBornholm (Granitbrydning) og Bornholms Kunstmuseum (The Augmentet Museum - det virtuelle klasseværelse).

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

Museet har fra sommeren 2010 fået en ny formidlingsstrategi, der vægter aktualitet og aktiviteter hele året, dialog, flere målgrupper og nye tematiske udstillinger. Det har allerede resulteret i flere særarrangementer, og større PR og nye billettyper, hvilket igen har betydet en 20% stigning i antallet besøgende trods nedgang eller status quo i resten af branchen.

Formidlingsmæssigt ligger der for museet en stor opgave i at kunne tilbyde en bedre digital formidling, og derved komme KUAS strategi om at vægte den digitale formidling lige med den analoge. Det er håbet at kunne præsentere en ny hjemmeside fra efteråret 2011.

Tematisk vil der blive satset på følgende emner, som ligger i forlængelse af ovenstående indsamlingsmæssige og forskningsmæssige indsatsområder.

Arkæologien:

I 2011 udgives en ajourført engelsk udgave af Helleristninger på Bornholm . Rock Carvings from Bornholm. Ligeledes på engelsk udgives Lasse Sørensen og Claudi Casatis magisterspeciale Ålyst and the Maglemose Settlements on Bornholm i samarbejde med Bornholms Museum som monografi i Nordiske Fortidsminder red. Poul Otto Nielsen. Gitte Tarnow Ingvardson vil i samarbejde med Bornholms Museum ligeledes på engelsk udgive Nørremølle- Bornholms største vikingetidsskat som monografi i Nationalmuseets forskningsserie PNM Publications from the National Museum. Margrethe Watt vil i samarbejde med Bornholms Museum i 2011 udgive bogen om Guldgubberne på Sorte Muld, den udgives som monografi i Nordiske Fortidsminder red. Poul Otto Nielsen. Fra sommeren 2011 vil den besøgende kunne komme lidt tættere på det arkæologiske arbejde i et arkæologisk aktivitetsrum samt udendørsområde på hovedmuseet.

Der vil desuden blive gjort meget mere for at løbende at præsentere aktuelle fund og knytte disse til den allerede velfungerende PR-strategi.

Temaer

- Kulturlandskab og bebyggelse i yngre bronzealder (2011-12). - Forsvarsanlæg i oldtid og middelalder (2011- 14). - Geofysiske kortlægninger af neolitiske pladser og skattefundsteder (2011-14). - Vallensgårds Mose bosættelser omkring mosen (2011-14). - Bornholms bebyggelse i yngre stenalder med fokus på Grødby, Vasagård og Rispebjerg (2011-14). - Helleristninger i arkæologisk kontekst (2011- 14). - Sorte Muld og Smørenge - jernalderens centralpladser (2011-14). - Jættebro jernalderens nekropolis ? (2011-14) - Landeveje i oldtid og middelalder (2014). - Kirkebyggeriet hvornår er stenkirkerne blevet opført? (2014)

Nyere tid: - Rønne Theaters historie (landets ældste provinsteater) (igangværende) - Rønne Børneasyl (igangværende) - Den bornholmske råstofindustris historie (2011- 2012) - Besættelsen, herunder ikke mindst den sovjetiske (2012) - Den Kolde Krig (2011- 2012) - Bornholms Udvandrere supplement til vandreudstilling (2012) - Turismens udvikling, herunder lejrskole perspektivet (2012-2013) - De-industrialisering (2012-2013) - Fiskeriets afvikling (2012-2013) - Havet og øen (2014) - Forholdet til østersølandene igennem tiden, herunder forhistorisk materiale (2015) - Forholdet til den danske stat (2015)

Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider)

Udspringer heraf