Trafikuheld På Frederiksberg 2015 Indholdsfortegnelse

Trafikuheld på Frederiksberg 2015 Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse �� 2 Forord �� 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan �� 4 Uheldssituation generelt �� 6 Personskader og trafikanttyper �� 7 Uheldsbelastede lokaliteter �� 9 Unge ��11 Cyklister ��12 Fodgængere ��14 Spiritus, narkotika og medicin ��15 Kryds ��16 Hastighed ��17 Sele og hjelmbrug ��18 Temaanalyse cyklister ��19 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister ��26 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne ��28 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister ��30 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere ��32 Bilag 4: Uheld i 2015 ��34 Bilag 5: Uheld i perioden 2011-2015 ��35 Forord

Flere kommer til skade end forventet Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rap- Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Fre- port er faldet med 4 % fra 2014 til 2015. Frederiksberg Kom- deriksberg Kommune i 2015 set i forhold til fem indsats- mune holder udviklingen i uheldene under observation. områder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der er vedtaget den 6. maj 2013. Der er i 2015 registreret 59 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end i 2014. Ingen er blevet dræbt i trafikken på Frederiksberg i I handlingsplanen er beskrevet 10 indsatsområder, hvor 2015. I forhold til 2014, hvor 50 er kommet til skade i trafikken, alle ikke er lige relevante for en udpræget bykommune, er der sket en stigning på 18 %. Andelen af alvorligt tilskade- som Frederiksberg. Frederiksberg har i sin trafiksikker- komne er steget 23 % fra 2014 til 2015, mens andelen af lettere hedsplan besluttet at arbejde videre med følgende ind- tilskadekomne er steget med 29 %. I 2014 er der 3 dræbte sam- satsområder: menholdt med ingen dræbte i 2015. • Systematisk uheldsbekæmpelse På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med • Cyklister 1 % i forhold til 2014 og antallet af personskader er det laveste • Fodgængere siden 2003. Det er antallet af lettere tilskadekomne, der er faldet mest. • Trafikanternes adfærd • Trafiksikkerhed i hverdagen I Frederiksberg Kommune sker der ikke mange uheld med for høj hastighed og spirituspåvirkede trafikanter. Det er derfor me- Desuden følges udviklingen inden for følgende indsats- get vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld indenfor områder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstå- disse målgrupper. Der er registreret brug af narkotika og medi- ende: cin i 3 materielskadeuheld, men ikke i nogle personskadeuheld • Krydsuheld i perioden 2011-2015 på Frederiksberg. • De unge trafikanter Der er igen i 2015 sket en stigning i antallet af tilskadekomne • Spiritus, narkotika og medicin cyklister. Antallet af tilskadekomne cyklister er steget fra 26 i • Hastighed 2014 til 37 i 2015. Andelen af tilskadekomne cyklister i uheldene udgjorde 63 % i 2015 mod 52 % i 2014. Den nationale handlingsplan foreskriver, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne Antallet af personskadeuheld i kryds er steget fra 20 i 2014 til 26 skal være reduceret med 50 % inden udgangen af 2020 i i 2015. I krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade sker der forhold til 2010. igen mere end 5 personskadeuheld over 5 år og der er derfor i starten af 2016 gennemført en dybere trafiksikkerhedsanalyse For Frederiksberg Kommune betyder den nye målsæt- af krydset og i løbet af 2016 gennemføres ændringer på lokali- ning, at der i 2020 højst må være: teten. • 0 dræbte På Frederiksberg kommer de unge primært til skade som cyk- • 14 alvorligt tilskadekomne lister, hvorimod billedet på landsplan viser, at de unge primært • 11 lettere tilskadekomne kommer til skade i bil eller som cyklister.

I 2015 har politiet optaget rapport på 173 uheld i Frede- Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre tra- riksberg Kommune fordelt på 58 personskadeuheld og fiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kam- 115 materielskadeuheld. I 2014 har politiet optaget rap- pagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken port på 163 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på og ved at gennemføre politikontrol. 48 personskadeuheld og 115 materielskadeuheld. I forhold til antallet af uheld i 2014 er der tale om en stigning på 6 %.

På landsplan har antallet af personskadeuheld været fald- ende i 2015 svarende til et fald på 1 % i forhold til 2014. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld steget med 10 fra 2014 til 2015, hvilket svarer til en stigning på 21 %.

3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan

Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en revideret handlingsplan for 2013-2020, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for 2020. Handlingsplanen indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder for at kunne nå målet:

Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af 2020 være reduceret med 50 % i forhold til 2010.

Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæ- stes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget.

Kommissionen har udpeget 10 fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje:

1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker 10. Ulykker i kryds i åbent land

For Frederiksberg betyder den nationale målsætning følgende delmål for det maksimale antal dræbte og tilskadekomne:

Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål 2010 2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Dræbte 1 0 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 0 Alvorligt tilskadekomne 29 37 24 23 21 20 18 17 15 14 Lettere tilskadekomne 23 22 19 18 17 16 14 13 12 11 Sum 53 59 43 41 38 36 32 30 27 25

Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlige for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vej- tekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne.

Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerheds- handlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner.

4 I Frederiksberg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er det Overføres målsætningen fra Færdselssikkerhedskommission- besluttet at arbejde videre med følgende fokusområder: ens nationale handlingsplan til Frederiksberg betyder det, at • Systematisk uheldsbekæmpelse der i 2020 maksimalt må være: • Cyklister • 0 dræbte • Fodgængere • 14 alvorligt tilskadekomne • Trafikanternes adfærd • 11 lettere tilskadekomne • Trafiksikkerhed i hverdagen

Desuden følges udviklingen inden for følgende indsats- områder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstå- ende: • Krydsuheld • De unge trafikanter • Spiritus, narkotika og medicin • Hastighed

Den Grønne Sti. Forbedret skiltning skal forebygge, at cyklister kører mod færdselsretningen.

5 Uheldssituation generelt

Københavns Politikreds har i 2015 optaget rapport på 173 Personskadeuheld uheld, heraf 58 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår Materielskadeuheld af figur 1. Ekstrauheld

I 2015 er det samlede antal uheld steget 6 % i forhold til det 120 samlede antal uheld i 2014, hvor politiet har optaget rapport på 163 uheld. 100 80 Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Dan- mark sket et fald på 1 %, mens der på Frederiksberg er en stig- 60 ning i personskadeuheld svarende til 21 %. 40 Der er i 2015 sket 115 materielskadeuheld, hvilket er det sam- 20 me antal som i 2014. 0 2011 2012 2013 2014 2015 I 2015 er der sket et fald i antallet af ekstrauheld fra 111 til 107 Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under 50.000 kr. for hvert køretøj og ingen grove over- trædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en Dræbte egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Der er i 2015 registreret 59 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end Målsætning i 2014 svarende til en stigning på 18 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 1 %. 60 50 Som det ses af figur 2 er udviklingen i uheld negativ og følger ikke længere hverken udviklingen i Danmark eller målsætning- 40 en for Frederiksberg Kommune. 30 I 2015 er ingen dræbte i trafikken på Frederiksberg. Antallet af 20 alvorligt tilskadekomne er 37 i 2015, hvor der i 2014 er 30. Det er en stigning på 23 %. Antallet af lettere tilskadekomne er ste- 10 get fra 17 til 22, hvilket svarer til en stigning på 29 % i forhold 0 2 3 4 5 6 7 8 til året før. 1 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 201 Den geografiske placering af de registrerede uheld i 2015 kan Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i ses på bilag 4. forhold til målsætningen.

6 Personskader og trafikanttyper

Der kan være flere trafikanter impliceret i det enkelte trafikuheld. I 2015 er 363 trafikanter og 18 genstande (f.eks. lys- master, skilte, husmur, vejtræer mv.) på eller uden for vejen impliceret i de i alt 173 uheld, hvor politiet har optaget rapport.

Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at 64 % af de implicerede er bilister. De bløde trafikanter (cyklister og fod- gængere) udgør derimod kun 27 % af de implicerede.

Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade.

Der er 59 tilskadekomne i 2015. I forhold til 2014 er andelen af tilskadekomne bilister faldet fra 10 % til 8 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 23 % af de involverede trafikanter i uheld, Bilister - 67% / 244 Cyklister - 24% / 86 så udgør de mere end halvdelen (63 %) af de tilskadekomne. Der er tale om en stigning i andelen af tilskadekomne cyklister, MC fører - 1% / 5 Fodgængere - 4% / 16 i forhold til 2014, hvor de udgør 52 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det steget med 11 personer, idet der er 26 i 2014 og 37 i 2015. Knallert 45 fører - 1% / 2 Andet - 0% / 0 17 % af de tilskadekomne i trafikuheld er fodgængere, hvilket Knallert fører - 3% / 10 er et fald i forhold til 2014, hvor andelen af de tilskadekomne fodgængere udgør 26 %. Andelen af tilskadekomne motorcyk- Figur 3. Implicerede i uheld i 2015 fordelt på trafikanttyper. lister er faldet fra 4 % til 3 %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er faldet fra 8 % til 5 %, mens 3 % er tilskadekomne fører af knallert 45 i 2015 sammenlignet med 2014, hvor ingen kommer til skade.

Bilister - 9% / 5 Cyklister - 63% / 37

MC fører - 3% / 2 Fodgængere - 17% / 10

Knallert 45 fører - 3% / 2 Andet - 0% / 0

Knallert fører - 5% / 3

Figur 4. Tilskadekomne i uheld i 2015 fordelt på trafikanttyper.

7 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter 2011 2012 2013 fremgår af figur 5. I forhold til 2014 er der i 2015 sket en stigning i antallet af knallert 45 førere og cyklister, der er kommet 2014 2015 til skade i trafikken, mens der for knallertfører og fodgængere er sket et fald. For bilister, motorcykelfører og andet er der ikke 35 sket ændringer i antallet af tilskadekomne. 30 25 Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i alderen 30-39 20 år, der kommer til skade i trafikken. 15

I 2015 udgør mænd 53 % af de dræbte og tilskadekomne, hvil- 10 ket er en ændring i forhold til 2014, hvor mænd udgør 46 % af 5 de dræbte og tilskadekomne. 0 Antallet af personer på 60 år og derover udgør 15 % af de dræb-

te og tilskadekomne i 2015, hvor de i 2014 udgør 20 %. Andet Bilister ter fører Cyklister MC fører t 45 fører odgængere

Personer over 60 år kommer hovedsageligt til skade som fod- F

gængere eller cyklister. Knaller Knaller

De 30-39-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. Figur 5. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. 13 ud af 16 tilskadekomne i denne aldersgruppe er cyklister.

Et uheld skal registreres som ét skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallert- Dræbte og tilskadekomne fører. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-18. 25

I 2015 er der registreret et skolevejsuheld, hvor ovenstående 20 definition er overholdt. 15 Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne er impliceret i. De hyppigste uheldssituationer er: 10 • påkørsel af parkeret køretøj • uheld med fodgængere 5 • uheld mellem ligeud kørende på samme vej og med samme kurs 0 • uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs med svingning 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år • uheld med kørende på samme vej med modsat kurs 100-109 og svingning Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i 2015 fordelt på alder.

8 Uheldsbelastede lokaliteter

Personskadeuheld Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst 5 personskadeuheld fra 2011-2015. Antallet af uheld gælder for Materielskadeuheld hele strækningen og forholder sig ikke til strækningens samlede 35 længde.

30 Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er 25 også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. 20 15 10 5 0 j Ve asanvej asanvej ongevej Allégade insensvej F Bülowsvej Roskildevej alkoner Allé Godthåbsvej F eter Bangs P Nordre F Søndre F Gammel K

Figur 7. Strækninger med mindst 5 personskadeuheld fra 2011-2015.

Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. Alhambravej.

9 Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 2 personskade- Personskadeuheld uheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at Materielskadeuheld uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafik- mængder. 20 Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte 15 kryds. 10 Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier samt andre anlægs- 5 arbejder er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af 0 anlægsarbejder i de senere år. j ard ard

Krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade asanvej insensvej

Krydset har fortsat en forholdsvis stor koncentration af person- odroffsvej esdorpfsvej skadeuheld i 5-årsperioden 2011-2015, hvor der er registreret eter Bangs Ve 8 personskadeuheld og 7 materielskadeuheld. ej / Rosenørns Allé asanvej / F ard / P Idet krydset gennem flere år har været det kryds, hvor der er asanvej / Borups Allé asanvej / Hillerødgade Danasvej / V registreret flest uheld, har der i løbet af 2016 været gennemført esterbrogade / Pile Allé alkonér Allé / Sylows alkonér Alle / Nyelandsvej F F en nærmere trafiksikkerhedsanalyse af krydset. Der er udarbej- Godthåbsvej / T Nordre F insensvej / Dalgas Boulev Roskildevej / Søndre F F et ændringsforslag, som vil blive gennemført inden udgangen Nordre F Nordre F

af 2016. H.C. Ørsteds V Dalgas Boulev Roskildevej / V Bernhard Bangs Allé / Dalgas Boulev

Figur 8. Kryds med mindst 2 personskadeuheld eller 7 person- eller materielskader fra 2011-2015.

10 Unge

Dræbte Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen 15- Alvorligt tilskadekomne 24 år udgør i Danmark 23 % af de dræbte og tilskadekomne Lettere tilskadekomne på trods af, at denne gruppe kun udgør 13 % af befolkningen. Målsætning Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale 20 handlingsplan.

15 Udviklingen i antallet af tilskadekomne unge trafikanter på Fre- deriksberg i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens mål- 10 sætning fremgår af figur 9.

5 På Frederiksberg udgør unge 15-24 årige 12 % af de tilskadekomne i 2015, hvilket er den samme andel de udgør af befolk- 0 2 4 6 8 3 5 7 1 ningen i kommunen. Både i 2014 og 2015 er det primært unge cyklister, der kommer til skade i trafikken. I 2015 udgør cyklister 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 201

Figur 9. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 15-24 71 % af de tilskadekomne unge 15-24 årige og de øvrige tilska- år. dekomne i denne aldersgruppe er bilister. Ingen af de tilskadekomne unge cyklister havde cykelhjelm på ved uheldet.

Antallet af tilskadekomne unge er faldet fra 11 i 2014 til 7 i 2015. Det betyder, at den negative udvikling fra 2014 er vendt og vi nu har færre tilskadekomne unge i trafikken.

På landsplan gælder det for de 15-24-årige, at de overvejende kommer til skade i bil, knallert og på cykel.

Nyt støttepunkt til fodgængere på Borups Allé.

11 Cyklister

Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område som Dræbte Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan ser Alvorligt tilskadekomne som en hovedudfordring. Lettere tilskadekomne På landsplan er 25 % af personskaderne relateret til cyklister. Målsætning 40 Cyklens andel af korte ture mellem 2 og 5 km på landsplan ud- 35 gør 25 %. På Frederiksberg udgør cyklen 40 % af ture under 5 km. (Kilde: DTF’s TU-data 2013-2015) 30 25 I 2015 er i alt 37 cyklister kommet til skade. Cyklisterne udgør 20 63 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i 2015 (figur 4). I 15 forhold til 2014 er det samlede antal dræbte og tilskadekomne 10 cyklister steget med 11 svarende til 42 %. 5 De tre hyppigste uheldssituationer med tilskadekomne cyk- 0 2 3 4 5 6 7 8 lister i 2015 er højresving ind foran medkørende (312-uheld), 1 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 uheld med venstresving ind foran modkørende (410-uheld) 201 samt påkørsel af parkeret/holdende køretøj, hvor dør åbnes Figur 10. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister. (740-uheld). Ses der over den 5 årige periode er det i uheldssi- tuationerne 111 (overhaling venstre om), 312 og 410, hvor der hyppigst er tilskadekomne cyklister.

Af figur 10 fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerheds kom- missionens målsætning.

Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er steget fra 9 i 2014 til 14 i 2015. Ligeledes er antallet af alvorligt tilskadekomne steget fra 16 i 2014 til 23 i 2015. I 2014 blev 1 dræbt, mens der ingen dræbte cyklister er på Frederiksberg i 2015.

20 af de tilskadekomne cyklister er mænd og 17 er kvinder. I forhold til 2014 er antallet af tilskadekomne kvindelige cyklister steget fra 12 til 17 og antallet af tilskadekomne mænd steget fra Bilist (Personbiler) - 38% / 29 14 til 20. Bilist (Varebiler 2-3,5 ton) - 4% / 3

Bilist (Lastbiler/busser) - 0% / 0 Der er 8 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, hvoraf 2 anvendte cykelhjelm. Knallert 30 fører - 1% / 1

Cyklister - 56% / 43 Bilister er den hyppigste modpart ved tilskadekomne cyklister. 56 % af alle implicerede ved uheld med tilskadekomne cyklister Andet - 1% / 1 er cyklister. 86 % af de implicerede cyklister kommer til skade. Figur 11. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i 2015. Af figur 11 fremgår det hvordan fordelilngen mellem de implicerede trafiktyper fordeler sig, når der er mindst en tilskadekommen cyklist i uheldet i 2015.

12 Dræbte og tilskadekomne cyklister Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne cyklister 20 ses af figur 12. Af figuren ses, at personer i alderen 30-39 år udgør den største gruppe, der kommer til skade i trafikken. 15 Uheldene sker primært på hverdage, hvor 78 % er registeret.

10 Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag 2) viser følgende tendenser: 5 • 10 af uheldene er sket ved påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7). 0 • 7 af uheldene er sket med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). 19 år 70- år 0-9 år • 7 af uheldene er sket med kørende på samme vej med 10- 30-39 år 50-59 år 60-69 år 20-29 år 40-49 år modsat kurs og med svingning (hovedsituation 4). Figur 12. Antal tilskadekomne cyklister i 2015 fordelt på alder. • 5 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning (hovedsituation 1). • 4 af uheldene er sket med kørende på krydsende veje med svingning (hovedsituation 6). • 2 uheld er sket mellem kørende på hver sin vej uden Trygheds- og sikkerhedsfremmende svingning (hovedsituation 5). cykelprojekter i 2015: • 1 uheld er sket med ligeudkørende på samme vej med modsat kurs (hovedsituation 2). • Roskildevej - Etablering af cykelstier • 1 uheld er sket med fodgængere (hovedsituation 8). • Kingosgade - Etablering af cykelstier • Alhambravej - Etablering af cykelstier Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I • Rundkørsel v/ Nyelandsvej/Dalgas Boulevard - henhold til Kommuneplan 2013 skal der på sigt etableres cy- Tryghedsfremmende tiltag kelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I 2015 er der • Den Grønne Sti - Synliggørelse etableret cykelstier på Roskildevej, Kingosgade og Alhambra- vej. Desuden er der etableret tryghedsfremmende tiltag i rund- kørslen v/ Nyelandsvej/Dalgas Boulevard og Den Grønne Sti er blevet mere synlig.

Cykelstier på Kingosgade.

13 Fodgængere

Fodgængere udgør 17 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg Dræbte (figur 4 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangaf- Alvorligt tilskadekomne stande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 62 % af ture, der er Lettere tilskadekomne under 5 km. På landsplan udgør ture til fods mellem 2 og 5 km Målsætning 16 % og cykelture mellem 2 og 5 km udgør 25 % (kilde: DTF’s TU-data 2013 -2015). 20

I 2015 er 10 fodgængere kommet til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er faldet fra 13 til 10 i 15 forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 23 %. Der er 5 færre fodgængere, der er kommet alvorligt til skade i forhold til 2014 10 og ingen er dræbte, hvor der i 2014 var en enkelt dræbt fod- gænger. Antallet af lettere tilskadekomne fodgængere er steget 5 fra 1 til 4 i forhold til 2014.

Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere i forhold til 0 7 2 4 6 8 3 5 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur 1 2020 2010 201 201 201 201 201 201 201 2019 13. 201 Figur 13. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne fodgængere. I 2015 udgør fodgængere over 65 år 40 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i 2014 udgør 31 % af de tilskadekomne fodgængere. 3 ud af 4 af de tilskadekomne fod- Tryghed- og sikkerhedsfremmende gængere er kvinder. tiltag for fodgængere i 2015: 40 % af fodgængerne kommer til skade i kryds i 2015, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer for fodgængere med til- • Borups Allé – Støttepunkt v/ Duevej og skadekomne). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, forlængelse af højresvingsbane v/ Nordre Fasanvej når fodgængere kommer fra venstre i krydset efter køretøj har passeret (873), Fodgængere fra højre før køretøjs passage af • v/ Lindevangsskolen - Forbedret krydsning v/ kryds (871) og fodgængere fra venstre efter højresving (875). Ewaldsensvej • Sønderjyllands Allé - Bushelle og forbedret Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre for- overgang v/ Falkonergårdens Gymnasium holdene for fodgænger. I 2015 er der etableret et støttepunkt • Niels Ebbesens Vej øst - Knast v/ Skolen ved på Borups Allé ved Duevej, forbedret krydsning ved Ewaldsens- Søerne vej og på Sønderjyllands Allé ved Falkonergårdens Gymnasium. • Bag Søndermarken - Fortov Desuden er der etableret en knast på Niels Ebbesens Vej ved Skolen ved Søerne samt fortov på Bag Søndermarken.

Fortov på Bag Søndermarken.

14 Spiritus, narkotika og medicin

Personskadeuheld På figur 14 ses udviklingen i uheld med spirituspåvirket førere Materielskadeuheld fordelt over de sidste 5 år. Generelt sker der flere materielskadeuheld end personskadeuheld, men der er ikke en entydig udvikling. 20 I 2015 er der 1 lettere og ingen alvorligt tilskadekommen, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret i uheldet. Det- 15 te er en reduktion på 67 % i forhold til 2014, hvor 3 personer kom til skade i trafikken med en spiritus påvirket førere impli- 10 ceret.

5 Uheld med spiritus indgår som et indsatsområde i Færdselssik- kerhedskommissionens nationale handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 15. 0 2011 2012 2013 2014 2015 I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspå- Figur 14. Udviklingen i uheld med spirituspåvirket fører impliceret. virkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus.

I perioden 2011-2015 er det primært mænd, som er spirituspå- Dræbte virket og kommer til skade i trafikken. Det samme gør sig gæl- Alvorligt tilskadekomne dende i 2015. Lettere tilskadekomne Uheldene på Frederiksberg i perioden 2011-2015 sker i efter- Målsætning års- og vintermånederne. I 2015 sker det ene uheld i maj må- 20 ned, mens spiritusuheld på landsplan primært sker i forårs- og sommermånederne. 15 Den spirituspåvirkede kørte i bil.

10 Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i 2010 og 2011 viste, at indtagelse af al- 5 kolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 25 % af uheldene og fokus på spiritusuheld indgår derfor fortsat i den nationale 0 handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af 2 4 6 8 3 5 7 1 figur 15. 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 201 Figur 15. Udviklingen i personskader, hvor der har været en spirituspå- Der er i 2015 registreret 3 materielskadeuheld, hvor føreren har virket fører impliceret. været påvirket af narkotika eller medicin.

15 Kryds

Der skete i alt 78 krydsuheld i 2015, mens der i 2014 skete 75. Dræbte Ud af de 78 uheld i 2015 er 26 uheld med personskade. I de 26 Alvorligt tilskadekomne personskadeuheld er 16 kommet alvorligt til skade og 10 lettere Lettere tilskadekomne til skade - det vil sige én tilskadekommen i hvert personskadeuheld i kryds. Målsætning 30 Af de 26 tilskadekomne i krydsuheld er 19 cyklister, 3 fodgæng- ere, 3 knallertkørere og 1 bilist. 25 20 Uheld i kryds udgør 45 % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker ligeledes 45 15 % i kryds. 10 Uheld med højresving ind foran medkørende (312-uheld) og 5 venstresving ind foran modkørende (410) er de hyppigste uheldssituationer i kryds og udgør 52 % af uheld med tilskade- 0 2 3 4 5 6 7 8 1 komne i kryds. 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 201 Som det fremgår af figur 16 er andelen af personskader, som Figur 16. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. sker i kryds steget til 16 i 2015 og ligger over målsætningen.

Der er gennemført tryghedsfremmende tiltag i rundkørslen ved Nyelandsvej/Dalgas Boulevard samt arbejdet med synliggørel- se af Den Grønne Sti, herunder at få cyklisterne den rigtige vej ud i krydsene.

Synliggørelse af Den Grønne Sti.

16 Hastighed

Dræbte Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng Alvorligt tilskadekomne mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisi- Lettere tilskadekomne koen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastig- Målsætning hedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. 20 har en fodgænger, som bliver ramt med 30 km/t, 5 % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod 50 km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 40 %. 15 Som det fremgår af figur 17 er der 2 alvorligt tilskadekomne på 10 Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I 2014 er 1 person kommet lettere til skade i et hastighedsuheld. Med de relativt 5 få registrerede personskader i uheld, som følge af for høj hastighed, er det svært at konkludere på udviklingen, og om det ændrede antal tilskadekomne i 2015 skyldes en statistisk tilfæl- 0 dighed. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og ud- 2 3 4 5 6 7 8 1 viklingen på Frederiksberg fremgår af figur 17. 2020 2010 201 2019 201 201 201 201 201 201 201 Figur 17. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. I myldretiden regulerer trafikken generelt hastighedsniveauet på Frederiksberg. Indsnævring af kørespor i forbindelse med etablering af cykelstier på Kingosgade og Ahambravej i 2015, medvirker til, at vejens visuelle udtryk stemmer overens med hastighedsbegrænsningen. Udvikling i Danmark Frederiksberg Kommune gennemfører løbende trafiktællinger Det er vanskeligt at sammenligne med udvikling- og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og has- en på landsplan, idet hastighedsgrænserne på det tighedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Statens samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og indkøb af ekstra fotovogne til automatisk hastighedskontrol kan derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede bidrage til øget risiko for straf ved hastighedsoverskridelser og hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. derved sænke hastighedsniveauet på vejene.

Etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark er fremsat som et ønske i Færdselssikkerhedskom- missionens nationale handlingsplan. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning.

Trygheds- og sikkerhedsfremmende hastighedsdæmpende projekter i 2015:

• Cykelstier på Alhambravej • Cykelstier på Kingosgade

17 Sele og hjelmbrug

Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færd- Uoplyst selssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Der er Uden sele ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Med sele Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. 30 Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget 25 brug af sele nødvendigt, idet en udløst airbag kan give livsfar- lige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. 20

Figur 18 viser udviklingen i selebrug. I 2015 brugte 2 af de til- 15 skadekomne bilister sele og 3 er uoplyst. 10

Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da 5 personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, 0 når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer 2011 2012 2013 2014 2015 sig derfor på de impliceredes egne udsagn med mindre der er tale om dødsuheld, hvor der har været en bilinspektør og un- Figur 18. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. dersøge køretøjet i forbindelse med den udvidede dødsuhelds- undersøgelse, som ophørte med udgangen af 2015.

Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Uoplyst Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol Uden hjelm samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. Med hjelm Uheld med manglende hjelmbrug er et indsatsområde i Færd- 45 selssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. 40 35 Udviklingen i hjelmbrug blandt cyklister, knallertførere og mo- 30 torcyklister fremgår af figur 19. 25 20 I 2015 bruger 24 % af de personskadede cyklister cykelhjelm, 15 38 % anvender ikke cykelhjelm og for 38 % af de tilskadekomne 10 cyklister er det uoplyst. 5 0 Fortsat generel information og kampagner kan medvirke til at 2011 2012 2013 2014 2015 øge hjelmbrugen. Figur 19. Hjelmbrug blandt dræbte og tilskadekomne.

Selebrug for:

• førere af personbil: 96 % - 94 % i 2012 • voksne bagsædepassagerer: 85 % - 81 % i 2012 • førere af varebiler: 88 % - 83 % i 2012 • førere af taxaer: 86 % - 69 % i 2012

Kilde: Rådet for Sikker Trafik ”Brug af sikkerhedssele 2014”.

18 Temaanalyse cyklister

Personskadeuheld Antallet af uheld med cyklister på Frederiksberg som kommer til skade i trafikken, er steget fra 2014 til 2015. På figur 20 ses udviklingen i uheld med tilskadekomne cyklister gennem de sidste 40 5 år. Der er i løbet af de sidste 5 år sket 125 uheld med i alt 126 tilskadekomne cyklister. 30 Cyklister er impliceret i 23 % af alle uheld i 2015, dog udgør 20 cyklister hele 63 % af de tilskadekomne trafikanter i trafikken på Frederiksberg. 10 Der er derfor gennemført en udvidet analyse af uheld med tilskadekomne cyklister for at finde generelle tiltag, der skal 0 2011 2012 2013 2014 2015 fremme trafiksikkerheden for cyklister og reducere antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg.

Figur 20. Personskadeuheld med tilskadekomne cyklister i perioden Cyklen er et yderst flittigt brugt transportmiddel på Frederiks- 2011-2015. berg, hvorfor kommunen ønsker at gøre forholdene for cyklisterne fremkommelige, trafiksikre og trygge i tråd med, at Fre- deriksberg Kommune ønsker at være Danmarks mest cyklende by.

Cyklistuheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld.

For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne cyklister over en 5-årig periode fra år 2011- 2015.

Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. Kingosgade.

19 Figur 21 viser tilskadekomne cyklister for de seneste 5 år. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Antal af tilskadekomne cyklister over år varierer mellem 15 og Lettere tilskadekomne 37 tilskadekomne cyklister i perioden fra 2011 til 2015. Færrest cyklister er kommet til skade i år 2011, hvor der er 15 tilskadekomne. I 2015 kommer 37 cyklister til skade, hvilket er det hø- 40 jeste antal i perioden. I 2012, 2013 og 2014 er der henholdsvis 35 23, 25 og 26, der kommer til skade i trafikken. 30 25 Samlet over perioden er der registreret 125 uheld, hvor cyk- 20 lister kommer til skade. I et enkelt uheld er der to cyklister, der kommer til skade. Det betyder, at der er 126 tilskadekomne cyk- 15 lister i perioden fordelt på 2 dræbte, 82 alvorligt tilskadekomne 10 og 42 lettere tilskadekomne. I de sidste 5 år er der 6 dræbte i 5 trafikken på Frederiksberg og 2 har været cyklister. 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 På figur 22 er placering af uheld med tilskadekomne cyklister Figur 21. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister fordelt over vist. år.

Figur 22. Tilskadekomne cyklister i perioden 2011-2015.

20 90 80 70 Figur 23 viser modparter i uheld med tilskadekomne cyklister. I 60 65 % af uheldene med tilskadekomne cyklister er modparten en 50 personbil. Uheld mellem cyklister udgør 13 % af de uheld, hvor 40 cyklister kommer til skade i trafikken. 30 Figur 24 viser de tilskadekomne cyklisters fordeling på type af 20 skade. 10 0 60 % af de alvorligt tilskadekomne cyklister får brud på arme or axi T t-30 t-45 eller ben. Ses der igen isoleret på de alvorligt tilskadekomne Cykel rakt cyklister, får næsten hver tredje cyklist en hovedskade ved T ersonbil Rutebus

P uheldet. odgænger arebil 0-2 t Knaller Knaller F V arebil 2-3,5 t V

ykningskøretøj De tilskadekomne cyklister er fordelt ud over året med flest tilskadekomne i oktober efterfulgt af august, februar, september Udr Figur 23. Modpart ved uheld med tilskadekomne cyklister. og november. Færrest cyklister kommer til skade i december.

45 Der er registreret flest tilskadekomne cyklister på mandage 40 og fredage efterfulgt af onsdage. Færrest cyklister kommer 35 til skade om lørdagen og søndagen. Over døgnet er det 30 primært i tidsrummene kl. 8-9 og kl. 16-19, at der er registreret 25 tilskadekomne cyklister. 20 Figur 25 viser de uheldssituationer, hvor mindst 5 cyklister er 15 kommet til skade de seneste 5 år: 10 • Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i 5 samme retning (111) 0 • Højresving ind foran modkørende (312) • Vestresving ind foran modkørende (410) • Påkørsel af parkeret bil, hvor bildør åbnes (740) Rygsøjle Benbrud ystskade Armbrud Br ttere skade orbrænding

Hovedskade 65 % af de tilskadekomne cyklister kommer til skade ved en af F Le vorlige skader de fire ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsat for at nedbringe disse uheldstyper, vil derfor kunne nedbringe antal-

Flere al let af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg betydeligt. Figur 24. Tilskadekomne cyklisters fordeling på typer af skader. En mere dybdegående gennemgang af de fire uheldssituatio- 30 ner skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne cyklister i disse uheldssituationer. 25 20 15 10 5 0 111 312 410 740

Figur 25. Uheldssituationer, hvor mindst 5 cyklister er kommet til skade inden for de sidste 5 år.

21 Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (Uheldssituation 111) 15 uheld ud af i alt 125 uheld med tilskadekomne cyklister er sket, hvor en cyklist har kørt lige ud på samme vej og med samme kurs som sin modpart. Der er 16 tilskadekomne cyklister ved uheldene og dermed et uheld med to tilskadekomne cyklister. 111-uheld Overhaling venstre om mellem Der er en cyklist, der er blevet dræbt, 12 cyklister er kommet al- ligeudkørende i samme retning vorligt til skade og 3 cyklister er kommet lettere til skade. Ud af de 12 alvorligt tilskadekomne cyklister er der 8 med armbrud, 2 med benbrud, 1 med hovedskade og 1 med skade på rygsøjlen.

I 3 af de 16 uheld er der en personbil impliceret i uheldet og i 11 af uheldene er der mere end én cykel involveret i uheldet. 69 % af uheldene sker i månederne juli, august, september og oktober. Uheldene sker typisk i perioden kl.14-15 og 16-20. Flest er kommet til skade på mandage, onsdag og torsdage.

Uheldene er spredt ud over hele kommunen, men er primært sket på veje med cykelstier med undtagelse af uheld på Howitz- vej og Frederiksberg Allé.

Figur 26. Tilskadekomne cyklister ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld).

22 Højresving ind foran medkørende (Uheldssituation 312) Der er sket 19 uheld med 19 tilskadekomne cyklister, hvor u- heldet er sket ved, at modparten påkører cyklisten ved et høj- resving.

Der er ikke spiritus involveret i nogle af uheldene. 312-uheld Højresving ind foran medkørende I alle 19 uheld har modparten været en personbil, et udryk- ningskøretøj eller en varebil.

Over 75 % af uheldene sker i månederne fra oktober til april. 37 % af uheldene sker på en fredag og uheldene sker hyppigst i dagtimere.

7 af uheldene er sket i signalregulerede kryds.

13 er kommet alvorligt til skade og 7 lettere til skade. Af de alvorligt tilskadekomne havde 9 brud på enten ben eller arm og 3 fik en hovedskade.

Uheldene er spredt ud over hele kommunen.

Figur 27. Tilskadekomne cyklister ved uheld med højresvingende køretøj ind foran cyklist (312-uheld). 23 Venstresving ind foran modkørende (Uheldssituation 410) Der er sket 27 uheld med 27 tilskadekomne cyklister på samme vej, med modsat kurs og med svingning. Alle 27 uheld er sket ved venstresving ind foran modkørende. 410-uheld I alle 22 uheld var modparten en personbil og der var spiritus Venstresving ind foran modkørende involveret i et enkelt uheld.

13 cyklister er kommet alvorligt til skade, hvoraf 4 har fået hovedskade, 4 har fået armbrud, 4 har fået benbrud og en enkelt har fået flere alvorlige skader. Derudover ses 14 uheld med lettere tilskadekomne cyklister.

Størstedelen af uheldene sker i timerne 8-9 eller 17-20. 90 % af uheldene sker i hverdagene og fordeler sig nogenlunde jævnt over året med flest uheld i maj.

Et enkelt uheld er sket ved glat føre og de resterende er sket ved tørt eller vådt føre.

7 uheld er sket på Thorvaldsensvej og Danasvej og 4 uheld er sket i krydset Pile Allé/Vesterbrogade/Roskildevej. De resterende 16 uheld fordeler sig jævnt over kommunen.

Figur 28. Tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende køretøj ind foran modkørende cyklist (410-uheld).

24 Påkørsel af parkeret køretøj, hvor der åbnes dør (Uhelds- situation 740) Der er sket 20 uheld med 20 tilskadekomne cyklister, hvor et parkeret køretøj er blevet påkørt ved, at døren åbnes på det parkeret/holdende køretøj. 740-uheld I 19 ud af de 20 uheld har modparten været en personbil, en Påkørsel af parkeret / holdende køretøj taxa eller en varebil. I det sidste uheld var modparten en traktor. hvor der åbnes dør Der er et enkelt uheld, hvor der er spiritus involveret.

Der er 12 alvorligt tilskadekomne, hvoraf 6 fik brud på arm, 3 fik hovedskade og 1 fik skade på brystkasse, 1 på rygsøjle og 1 fik brud på ben. De resterende 8 var lettere tilskadekomne.

Størstedelen af uheldene sker i løbet af dagtimerne og fordeler sig over hele ugen, dog er størstedelen af uheldene sket mandag, onsdag og søndag. 50 % af uheldene sker i månederne august til november og herudover fordeler de sidste 50 % sig jævnt over de resterende måneder.

Alle uheld med parkerede køretøjer er sket i vådt eller tørt føre og er spredt ud over hele kommunen på både mindre og større veje, heraf er 5 uheld sket på veje uden cykelsti.

Figur 29. Tilskadekomne cyklister ved uheld med parkeret / holdende køretøj, hvor dør åbnes (740-uheld).

25 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister

125 personskadeuheld med 126 tilskadekomne cyklister på 5 år er for mange!

Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats om- kring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg.

Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de fire typer uheld, hvor flest cyklister kommer til skade.

Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld) Uheldene er primært koncentreret langs trafikvejene. Særligt på Falkoner Allé, Pile Allé og Nordre Fasanvej er der registreret flere uheld af denne art. 111-uheld Uheldene er primært mellem trafikanter på cykelstierne. Bred- Overhaling venstre om mellem ere cykelstier kan forebygge uheld mellem cyklister og ligeudkørende i samme retning cyklister/førere af knallert 30.

Højresving ind foran medkørende (312-uheld) Kampagner fx i stil med ”Rødt kryds” bør koncentrere sig om vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds f.eks. langs Nordre Fasanvej, Borups Allé, Falkoner Allé, Peter Bangs Vej og Roskildevej. 312-uheld I vigepligtsregulerede kryds bør man koncentrere sig om vej- Højresving ind foran medkørende strækningerne: Nordre Fasanvej, Falkoner Allé, Borups Allé og Roskildevej.

Det anbefales at kontrollere de vigepligtsregulerede kryds for: • Oversigtsforhold • Markering af konflikter mellem cyklister og bilister med blå cykelfelter eller cykelsymboler • Evt. nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og køre- bane • Etablering af overkørsler • Markering af parkering langs kantsten og tilbagetrækning af p-banen 10 - 15 meter før den afkortede cykelsti kan synliggøre cyklisterne før krydset.

26 Venstresving ind foran modkørende (410-uheld) Kampagner som fx ”Rødt kryds” bør koncentrere sig om både vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds primært langs trafikvejene f.eks. Thorvaldsensvej, Danasvej, Nordre Fasanvej og Roskildevej. 410-uheld Det anbefales at etablere fremtidig parkering langs trafikvejene Venstresving ind foran modkørende mindst 10 m fra kryds for at sikre oversigt til cyklister, som kører på cykelstierne.

Ved fortovsrenovering bør der etableres gennemgående fortov (overkørsel) ved indkørsel til ejendomme og i vigepligtsregulerede kryds.

Påkørsel af parkeret køretøj, hvor der åbnes dør Kampagner bør koncentrere sig om vejstrækningerne: Falkoner Allé, Pile Allé og Godthåbsvej.

Der kan evt. gennemføres en kampagne sammen med taxisel- skaberne om passageres opmærksomhed ved udstigning fra 740-uheld taxaen f.eks. ved information inde i taxaen, som minder om at Påkørsel af parkeret / holdende køretøj se efter cyklisterne. hvor der åbnes dør

27 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne

Figur 30. Hovedsituation 0 0510 15 20 Eneuheld. 2011 2012 2013 2014 2015 1

Figur 31. Hovedsituation 1 0510 15 20 Uheld mellem ligeudkørende 2011 på samme vej med samme kurs og uden svingning. 2012 2013 2014 12 2015

Figur 32. Hovedsituation 2 0510 15 20 Uheld mellem ligeudkørende 2011 på samme vej med modsat kurs uden svingning. 2012 2013 2014 5 2015 5

Figur 33. Hovedsituation 3 0510 15 20 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med 2011 svingning. 2012 2013 2014 9 2015

Figur 34. Hovedsituation 4 0510 15 20 Uheld mellem kørende på 2011 samme vej med modsat kurs og med svingning. 2012 2013 2014 2015

28 Hovedsituation 5 Figur 35. Uheld mellem kørende på hver 0510 15 20 sin vej uden svingning. 2011 2012 2013 2014 2015

Hovedsituation 6 Figur 36. Uheld mellem kørende på hver 0510 15 20 sin vej og med svingning. 2011 2012 2013 2014 2015 5

Hovedsituation 7 Figur 37. Uheld med parkeret køretøj. 0510 15 20 2011 2012 2013 2014 2015 12

Hovedsituation 8 Figur 38. Uheld med fodgængere. 0510 15 20 2011 17 2012 9 2013 2014 13 2015 11

Hovedsituation 9 Figur 39. Uheld med dyr og genstande 0510 15 20 på eller over kørebanen. 2011 2012 2013 2014 2015

29 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister

Figur 40. Hovedsituation 0 0510 15 Eneuheld. 2011 2012 2013 2014 2015

Figur 41. Hovedsituation 1 0510 15 Uheld mellem ligeudkørende 2011 på samme vej med samme kurs og uden svingning. 2012 2013 2014 9 2015 5

Figur 42. Hovedsituation 2 0510 15 Uheld mellem ligeudkørende 2011 på samme vej med modsat kurs uden svingning. 2012 2013 2014 3 2015 1

Figur 43. Hovedsituation 3 0510 15 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med 2011 svingning. 2012 2013 2014 2015

Figur 44. Hovedsituation 4 0510 15 Uheld mellem kørende på 2011 samme vej med modsat kurs og med svingning. 2012 2013 2014 2015 7

30 Hovedsituation 5 Figur 45. Uheld mellem kørende på hver 0510 15 sin vej uden svingning. 2011 2 2012 2013 2 2014 2015 2

Hovedsituation 6 Figur 46. Uheld mellem kørende på hver 0510 15 sin vej og med svingning. 2011 2012 1 2013 2 2014 2 2015 4

Hovedsituation 7 Figur 47. Uheld med parkeret køretøj. 0510 15 2011 2 2012 7 2013 2 2014 3 2015 10

Hovedsituation 8 Figur 48. Uheld med fodgængere. 0510 15 2011 2 2012 2013 2 2014 2015 1

Hovedsituation 9 Figur 49. Uheld med dyr og genstande 0510 15 på eller over kørebanen. 2011 2012 2013 2014 2015

31 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere

Figur 50. Situation 811 0510 15 Fodgængere fra højre fortov 2011 eller rabat i øvrigt. 2012 2013 2014 1 2015

Figur 51. Situation 832 0510 15 Fodgængere trådt frem foran/ 2011 mellem holdende køretøjer. 2012 2013 2014 2 2015

Figur 52. Situation 871 0510 15 Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds. 2011 2012 2013 2014 1 2015 1

Figur 53. Situation 874 Fodgængere fra højre efter 0510 15 køretøjets passage af kryds. 2011 2012 2013 2014 1 2015

Figur 54. Situation 876 Fodgængere fra højre efter 0510 15 højresving. 2011 2012 2013 2014 2015

Figur 55. Situation 878 Fodgængere fra højre efter 0510 15 venstresving. 2011 2012 2013 2014 2015

32 Situation 812 Figur 56. Fodgængere fra venstre fortov 0510 15 eller rabat i øvrigt. 2011 2012 2013 2014 2015

Situation 831 Figur 57. Fodgængere trådt frem bagved 0510 15 holdende køretøj. 2011 2012 2013 2014 2015

Situation 877 Figur 58. Fodgængere fra venstre efter 0510 15 venstresving. 2011 2012 2013 2014 3 2015

Situation 835 Figur 59. Fodgængere der opholder sig 0510 15 på kørebanen. 2011 2012 2013 2014 2015 2

Situation 860 Figur 60. Fodgængere på fortov, helle 0510 15 eller lignende. 2011 2012 2013 2014 1 2015

Situation 880 Figur 61. Fodgænger påkørt ved bakning. 0510 15 2011 2012 2013 2014 2015

Situation 879 Figur 62. Fodgænger i kryds i øvrigt. 0510 15 2011 2012 2013 2014 2015 33 Bilag 4: Uheld i 2015

Figur 63. Registrerede uheld i 2015 fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld.

34 Bilag 5: Uheld i perioden 2011-2015

Figur 64. Registrerede uheld i perioden 2011-2015 fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld.

35 Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg

Redaktion: MOE A/S

Udgave: 1. udgave - november 2016