Strædernei København
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 I Kbh. (Helligg.), D
Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820—94, Skuespiller. F. 22. Juni 1820 i Kbh. (Helligg.), d. 9. Juni 1894 sst., begr. paa Frbg. (Sol bjerg). Forældre: Malermester Andreas Alexander H. (ca. 1788— 1860) og Ane Elisabeth Møller (1784—1868). Gift 12. Juni 1858 i Kbh. (Slotsk.) med Hansine Bertine Vilhelmine Brans(e)ru(d), f. 31. Marts 1825 i Kbh. (Garn.), d. 15. Maj 1903 sst., D. af Sergent i Artilleriet, senere Fyrværker i Frederiksværk Hans Peter Christian B. (1795—1865, gift 2° 1827 med Frederikke Louise Opffer, 1797—1854) og Sophie Christiane Gøthe. Et Avertissement om, at Det kgl. Teater søgte Tenorsangere, fik i Foraaret 1841 den unge Maler og Litograf H. til at aflægge Prøve. Udfaldet blev, at han fra Elev ved det ene Kunstakademi gik over til at blive Aspirant ved det andet Akademi for de skønne Kunster paa Kongens Nytorv, hvor han fik Henrik Rung til Sang lærer. Han var rigt udstyret med sceniske Egenskaber: Sin ranke, lette Skikkelse bevægede han paa en fuldendt naturlig Maade, gratiøst og dog mandigt, og de harmoniske Ansigtstræk lystes op af et skælmsk Smil, som gik over i en smittende Latter. Der var i akademisk Form noget letfødt og charmerende over H.s Personlig hed, noget sorgløst og fint, og da disse Egenskaber blev omsat i Kunst, især gennem Hostrups Komedier, opstod i H. en Teatrets Fugl Fønix: Den ideale Sang- og Lystspilelsker. Forfatteren A. L. Arnesen, der var hans Protektor, skaffede ham til Debut den elskværdige Galning Julius Smith i »Et Rejseeventyr« (22. April 1843), og hermed var H.s Fremtid sikret. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
On Conceptual Deliberation −Hanne Darboven and the Trace of the Artist's Hand
Northumbria Research Link Citation: Jespersen, Andrea (2015) Mind Circles: on conceptual deliberation − Hanne Darboven and the trace of the artist's hand. Doctoral thesis, Northumbria University. This version was downloaded from Northumbria Research Link: http://nrl.northumbria.ac.uk/id/eprint/27631/ Northumbria University has developed Northumbria Research Link (NRL) to enable users to access the University’s research output. Copyright © and moral rights for items on NRL are retained by the individual author(s) and/or other copyright owners. Single copies of full items can be reproduced, displayed or performed, and given to third parties in any format or medium for personal research or study, educational, or not-for-profit purposes without prior permission or charge, provided the authors, title and full bibliographic details are given, as well as a hyperlink and/or URL to the original metadata page. The content must not be changed in any way. Full items must not be sold commercially in any format or medium without formal permission of the copyright holder. The full policy is available online: http://nrl.northumbria.ac.uk/policies.html Mind Circles: on conceptual deliberation −Hanne Darboven and the trace of the artist's hand A JESPERSEN PhD 2015 Mind Circles: on conceptual deliberation −Hanne Darboven and the trace of the artist's hand Andrea Jespersen MA (RCA) A thesis submitted in partial fulfilment of the requirements of the University of Northumbria at Newcastle for the degree of Doctor of Philosophy Research undertaken in the Faculty of Arts, Design & Social Sciences May 2015 2 Abstract The phrase ‘de-materialisation of the art object’ has frequently assumed the mistaken role of a universal definition for original conceptual art. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger Februar 2017 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). F. 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). F. 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. F. 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). F. 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidl. porthus. F. 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). F. 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
Museumsarchitektur Und Kulturelle Identität: Nordische Kunstmuseen in Der Zweiten Hälfte Des 20
MUSEUMSARCHITEKTUR UND KULTURELLE IDENTITÄT: NORDISCHE KUNSTMUSEEN IN DER ZWEITEN HÄLFTE DES 20. JAHRHUNDERTS Inauguraldissertation zur Erlangung des akademischen Grades eines Doktors der Philosophie der Philosophischen Fakultät der Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald angefertigt von Susanne Fiedler, Rostock Caspar-David-Friedrich-Institut, Fachbereich Kunstgeschichte Greifswald, September 2008 Dekan: Univ.-Prof. Dr. Matthias Schneider Erstgutachter: Univ.-Prof. Dr. Matthias Müller Zweitgutachter: Univ.-Prof. Dr. Ernst Badstübner Promotionsausschussvorsitzender: Univ.-Prof. Dr. Michael North Promotionsausschussmitglied: Univ.-Prof. Dr. Jens Olesen Tag der Disputation: 18. Mai 2009 Dank Mein besonders herzlicher Dank gilt Herrn Professor Dr. Matthias Müller und Herrn Professor Dr. Ernst Badstübner für die Betreuung der Arbeit und für ihre Hinweise und Anregungen zur Klärung konzeptioneller und methodischer Fragestellungen. Ihre Bereitschaft mir jederzeit im gesamten Forschungszeitraum für Konsultationen zur Verfügung zu stehen, war eine große Unterstützung und Motivation. Herr Professor Dr. Matthias Müller eröffnete mir die Möglichkeit, im Rahmen von Kolloquien erarbeitete Positionen zur Diskussion zu stellen und mit Kunsthistorikern in Kontakt zu treten. Der Deutschen Forschungsgesellschaft danke ich in besonderer Weise für die Aufnahme als Doktorand in das Graduiertenkollegs »Kontaktzone Mare Balticum: Fremdheit und Integration im Ostseeraum« und für das Stipendium, das diese Arbeit wesentlich beförderte. Für wertvolle fachspezifische