I Lyset Af Reykj Avik Om Islandske Byfilm - Før Og Nu
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Englar alheim sins (2000, Universets engle, instr. Fridrik Thor Fridriksson). I lyset af Reykj avik Om islandske byfilm - før og nu A f Birgir Thor Møller De danske biografer og filmfestivaler har Ragnar Bragasons to multiplotfilm Bom budt på en række islandske film i de senere (2006, Børn) og Foreldrar (2007, Forældre) år. Det har de nu også gjort tidligere, men samt Baltasar Kormåkurs kriminalfilm siden årtusindskiftet er antallet steget mar Myrin (2006, Jar City) og ikke mindst hans kant. Og skal man finde fællestræk ved de debutfilm med den slående titel 101 Reyk ellers meget forskellige film, må det være, javik (2000).1 at de har budt på samtidshistorier, hvoraf Selv om der har været bemærkelsesvær broderparten foregår i Islands hovedstad, dige undtagelser, såsom Dagur Kåris origi Reykjavik. Som eksempler kan nævnes nale outsiderskildring Ndi albindi (2003), 189 I lyset afReyjkavik Qbltår ¿jislårn I«i lig gamanm^J Plakater til to tidlige Reykjavik-film: Oskar Gislasons Reykjavikurævintyri Bakkabrcedra (1951) og Erik Ballings 79 af stodinni (1962, Pigen Gogo). l.kuX i l/'Ji * t . t H A é j% r ; A r / t / ' f i n x p ,,a ..v r. r i * I f t k u f t t i s h r ' i jfo./Y; * /Wrt/.Vi / fut llimrf'U: t t ii; r / Reykjavik Biograftheater, allerede i 1906. er den nyere islandske film præget af en Dengang boede kun omtrent 10.000 af udtalt forkærlighed for byfilm. På bag de daværende 80.000 islændinge i hoved grund af den øvrige islandske filmhistorie, stadsområdet, som i dag huser 180.000 af hvor de storslåede naturlandskaber har Islands lidt mere end 300.000 indbyggere. spillet en dominerende rolle, kalder denne Ud over at bringe levende billeder fra den nye urbane tendens på et nærmere efter vide verden til den før så isolerede ø blev syn.2 biograferne snart en af byens mest populæ re adspredelser - hvilket de stadigvæk er.3 Den historiske baggrund. Islands filmhi På den anden side er den tidlige island storie går hånd i hånd med landets hastige ske filmhistorie også præget af den natio urbanisering og den modernisering, den nale vækkelse og selvstændighedskamp, indgår i. Filmhistorien ikke blot afspejler der havde sit udgangspunkt i midten af urbaniseringen, men er også selv en del det 19. århundrede og kulminerede med af den. Danskeren Alfred Lind åbnede proklamationen af republikken Island den 1 9 0 således den første biograf i Reykjavik, 17. juni 1944. En lang række islandske film af Birgir Thor Møller idylliserer således fortiden og det simple for at se ikke bare Island men også Reykja liv i nationens storslåede landskaber, der vik i biograferne stor. Og med bakkebrød- opstilles som kontrast til modernitetens renes bytur fik publikum letgenkendelige Reykjavik. Det kulturmøde - for ikke at billeder af deres hastigt voksende hoved sige sammenstød - opridsede jeg i over stad, der sjældent, om nogensinde, er ble sigtsartiklen "Island og filmen gennem vet skildret med en tilsvarende fascination 100 år”, som Kosmorama bragte for seks år og glæde. siden (Møller 2003). Derfor skal blot nogle af hovedværkerne omtales her - specifikt Kulturpessimisme. En regulær og profes for deres brug af Reykjavik - før fokus ret sionel islandsk filmproduktion blev først tes mod den aktuelle udvikling. mulig, da man i 1978 oprettede en egentlig Den ældste, bevarede filmoptagelse fra filmfond finansieret af offentlige midler. Island skildrer pudsigt nok en brandøvelse Inden da havde islændingene dog kun i Reykjaviks centrum. Man ser både børn net se to udprægede byfilm, der hver især og voksne følge spændt med i øvelsen, om præsenterede et ganske andet Reykjavik. end de også har øje for kameraets dragen Begge titler, hhv. Erik Ballings 79 a f stodin- de linse.4 ni (1962, Pigen Gogo) og Reynir Oddssons Fra de efterfølgende årtier findes der Mordsaga (1977, Story ofa Crime), kan ses enkelte lignende filmoptagelser af bylivet, som forløbere for de senere byfilm. men det var den mangfoldige natur, der Ballings sort/hvide 79 afstddinni5 skil lokkede udenlandske filmmagere til landet drer en bondesøn, der arbejder som taxa - såsom danske Gunnar Sommerfeldt, hvis chauffør (med kaldenavnet 79) i et noget Borgslægtens Historie (1920) er den første trøstesløst Reykjavik bestående af hhv. spillefilm indspillet i Island. Den første nyopførte boligblokke ved en endnu ikke islandskproducerede spillefilm, Loftur asfalteret vej og en lidt ældre bydel, hvor Gudmundssons Mille fjalls ogfjdru (dvs. han bor på et pensionat. Desuden viser fil Mellem bjerg og bred) fra 1949, foregår men nattelivet i centrum, hvor også ame ligeledes langt fra byen, ligesom instruktø rikanske soldater fra Keflavikbasen boltrer rens, og Islands, første fiktionsfilm, kort sig, og efter at have kørt en døddrukken filmfarcen Ævintyri Jons og Gvendar (dvs. soldat til hjem til basen, møder chaufføren Jons og Gvendurs eventyr) fra 1923. den smukke Gogo, som han falder for. De I Reykjavikurævintyri Bakkabrædra indleder et forhold, men desværre viser (1951) indfangede Oskar Gfslason deri det sig, at hun ikke alene er græsenke - mod det moderne byliv i efterkrigstidens hendes ægtemand ligger for døden på et Reykjavik ved at lade de tre lige så komi hospital i Danmark - men også, hvilket ske som enfoldige Bakkebrødre (Islands sådan set er værre, har et forhold til en modstykke til de danske molbohistorier) amerikansk soldat. besøge hovedstaden. På deres eventyrlige Filmens tragiske kærlighedshistorie rejse, der nærmest udfolder sig som en udspiller sig således ikke alene på bag sightseeing på traktor, undrer de sig over grund af en depraveret by, men også - og alt fra ensrettet trafik til butiksvinduer, dét ganske eklatant - på baggrund af et køleskabe og det fiktive univers på scenen efterkrigstids-Island, hvis intensive ameri i Nationalteateret. Skønt filmens tekniske kanisering mange betragtede som en regu side var stærkt mangelfuld, var interessen lær trussel mod nationens unge selvstæn- 191 I lyset afReyjkavik dighed. Heller ikke i den sammenhæng de gamle sætter deres lid til traditionerne. tilbyder 79 afstddinni megen optimisme. Tendensen fik et endnu mere kontant ud Det moralske forfald, der præger filmens tryk i Atomstodin (1984, Atomstationen, samtidsbillede, bliver for meget for bonde instr. Thorsteinn Jonsson), der foregår i sønnen, som desillusioneret og ulykkelig efterkrigstiden og skildrer Reykjavik som sætter kurs mod hjemstavnen, men såvel magtens korrumperede centrum. Her for hjemrejsen som filmen ender tragisk med segles nationens fremtid ved hemmelige et brat uheld på landevejen. nattemøder mellem Altingsmedlemmer og Femten år senere kastede Mordsaga et militærfolk i en af byens herskabsvillaer, kritisk, men også mere radikalt og sar alt imens arbejderklassen slås mod politiet kastisk blik på sin samtid.6 Med inspira foran Altinget og bønderne arbejder videre tion fra Chabrol skildrer filmen et nyrigt under de smukke bakkedrag, ledsaget af en burgøjserhjem, hvor den undertrykte højstemt underlægningsmusik. Kontrasten husmor ender med at myrde sin tyran af mellem magtens by og folkets land var ikke en ægtemand, efter at hun har overrasket til at tage fejl af. Og selv om 1980 ernes ham i færd med at voldtage hendes datter. filmproduktion var præget af stor diver- Mordsaga var i høj grad et barn af sin tid, sitet, var den kulturpessimistiske tilgang, såvel teknisk som tematisk, og ikke mindst dvs. en modernitetskritik i tidens anti- i sin afsløring af de seksuelle frustrationer amerikanske ånd, et prægnant fællestræk.7 og komplekser bag parcelhusets pæne I den sammenhæng er det værd at be facade: dels hos manden, en forretnings mærke, at 1980 ernes instruktører var født mand med hang til cocktails, Dean Martin i årene 1944-56. De voksede op under den og Wagner, dels hos hans cognac-sippende amerikanisering, 79 afstddinni skildrede hustru, der dagdrømmer om håndvær- og kritiserede, og de hentede deres inspira kersex, mens han er på kontoret (eller hos tion i hhv. den moderne islandske litteratur elskerinden). og den europæiske films nybølger. Datteren, derimod, opsøger tidens nat Det gælder også Fridrik Thor Fridriks teliv, der byder på både seksuel frigørelse son (f. 1954), der debuterede i 1980erne, og hash. Derved kan filmen også ses som men først brød internationalt igennem i en forløber for de Reykjavik-film, der i 1990 erne, hvor han instruerede en række begyndelsen af 1990’erne udviste stor inter bittersøde og tragikomiske film fra og esse for de yngres udsvævende natteliv. om Island. I Biodagar (1994, Movie Days) Inden da lagde 1980 ernes islandske film og Djoflaeyjan (1996, Djævelens ø) skil sig i slipstrømmen fra den kulturpessimi drede han efterkrigstidens møde med den stiske modernitetskritik, man fandt i 79 amerikanske kultur. Førstnævnte var et afstodinni. Men modsat den, som næsten nostalgisk, semi-autobiografisk tilbageblik udelukkende foregik i byen, blev fokus nu på tiden, mens Djoflaeyjan udspiller sig i rettet mod det landlige liv i den frie natur. et af efterkrigstidens forslummede barak- Eksempelvis i den første film efter opret kvarterer, hvor det hårde og ofte tragiske telsen af filmfonden, Ågust Gudmundssons liv skildres med en empati, der tidligere Land og synir (1980, Land og sønner), en kun var tilkommet provinsens oprindelige skildring af den sociale opløsning i 30er- hjemstavn, men provinsen var helt fravæ nes kriseramte landbrug, hvor de unge rende i filmen. 192 drømmer om et nyt liv i Reykjavik, mens Anderledes i Fridrikssons gennem- afBirgir Thor Møller Veggfodur (1992, W allpaper, instr. Julius Kemp). brudsfilm, Bom nåtturunnar (1991, Na stod de på spring med en ny type film. turens børn), der er en roadmovie om to pensionister, der stikker af fra et plejehjem Reykvikingerne. Langt op i det 20. år i Reykjavik for at genfinde deres rødder hundrede var det stadigvæk almindeligt ude i de bjergtagende landskaber. Filmens at spørge Reykjaviks indbyggere, hvor de underliggende civilisationskritik er ikke til stammede fra. Dvs. hvilken landsdel de at tage fejl af8, og selv karakteriserede in oprindelig kom fra. Men i takt med, at struktøren da også Bom nåtturunnar som også urbaniseringen blev ’historie’, blev det en afsked m ed en svunden tid (jf.