I Lyset Af Reykj Avik Om Islandske Byfilm - Før Og Nu

Englar alheim sins (2000, Universets engle, instr. Fridrik Thor Fridriksson).

I lyset af Reykj avik Om islandske byfilm - før og nu

A f Birgir Thor Møller

De danske biografer og filmfestivaler har Ragnar Bragasons to multiplotfilm Bom budt på en række islandske film i de senere (2006, Børn) og Foreldrar (2007, Forældre) år. Det har de nu også gjort tidligere, men samt Baltasar Kormåkurs kriminalfilm siden årtusindskiftet er antallet steget mar Myrin (2006, Jar City) og ikke mindst hans kant. Og skal man finde fællestræk ved de debutfilm med den slående titel 101 Reyk ellers meget forskellige film, må det være, javik (2000).1 at de har budt på samtidshistorier, hvoraf Selv om der har været bemærkelsesvær broderparten foregår i Islands hovedstad, dige undtagelser, såsom Dagur Kåris origi Reykjavik. Som eksempler kan nævnes nale outsiderskildring Ndi albindi (2003), 189 I lyset afReyjkavik

Qbltår ¿jislårn

I«i lig gamanm^J

Plakater til to tidlige Reykjavik-film: Oskar Gislasons Reykjavikurævintyri Bakkabrcedra (1951) og Erik Ballings 79 af stodinni (1962, Pigen Gogo).

l.kuX i l/'Ji * t . t H A é j% r ; A r / t / ' f i n x p ,,a ..v r. r i * I f t k u f t t i s h r ' i jfo./Y; * /Wrt/.Vi / fut llimrf'U: t t ii; r /

Reykjavik Biograftheater, allerede i 1906. er den nyere islandske film præget af en Dengang boede kun omtrent 10.000 af udtalt forkærlighed for byfilm. På bag de daværende 80.000 islændinge i hoved grund af den øvrige islandske filmhistorie, stadsområdet, som i dag huser 180.000 af hvor de storslåede naturlandskaber har Islands lidt mere end 300.000 indbyggere. spillet en dominerende rolle, kalder denne Ud over at bringe levende billeder fra den nye urbane tendens på et nærmere efter vide verden til den før så isolerede ø blev syn.2 biograferne snart en af byens mest populæ re adspredelser - hvilket de stadigvæk er.3 Den historiske baggrund. Islands filmhi På den anden side er den tidlige island storie går hånd i hånd med landets hastige ske filmhistorie også præget af den natio urbanisering og den modernisering, den nale vækkelse og selvstændighedskamp, indgår i. Filmhistorien ikke blot afspejler der havde sit udgangspunkt i midten af urbaniseringen, men er også selv en del det 19. århundrede og kulminerede med af den. Danskeren Alfred Lind åbnede proklamationen af republikken Island den 1 9 0 således den første biograf i Reykjavik, 17. juni 1944. En lang række islandske film af Birgir Thor Møller

idylliserer således fortiden og det simple for at se ikke bare Island men også Reykja liv i nationens storslåede landskaber, der vik i biograferne stor. Og med bakkebrød- opstilles som kontrast til modernitetens renes bytur fik publikum letgenkendelige Reykjavik. Det kulturmøde - for ikke at billeder af deres hastigt voksende hoved sige sammenstød - opridsede jeg i over stad, der sjældent, om nogensinde, er ble sigtsartiklen "Island og filmen gennem vet skildret med en tilsvarende fascination 100 år”, som Kosmorama bragte for seks år og glæde. siden (Møller 2003). Derfor skal blot nogle af hovedværkerne omtales her - specifikt Kulturpessimisme. En regulær og profes for deres brug af Reykjavik - før fokus ret sionel islandsk filmproduktion blev først tes mod den aktuelle udvikling. mulig, da man i 1978 oprettede en egentlig Den ældste, bevarede filmoptagelse fra filmfond finansieret af offentlige midler. Island skildrer pudsigt nok en brandøvelse Inden da havde islændingene dog kun i Reykjaviks centrum. Man ser både børn net se to udprægede byfilm, der hver især og voksne følge spændt med i øvelsen, om præsenterede et ganske andet Reykjavik. end de også har øje for kameraets dragen Begge titler, hhv. Erik Ballings 79 a f stodin- de linse.4 ni (1962, Pigen Gogo) og Reynir Oddssons Fra de efterfølgende årtier findes der Mordsaga (1977, Story ofa Crime), kan ses enkelte lignende filmoptagelser af bylivet, som forløbere for de senere byfilm. men det var den mangfoldige natur, der Ballings sort/hvide 79 afstddinni5 skil lokkede udenlandske filmmagere til landet drer en bondesøn, der arbejder som taxa - såsom danske Gunnar Sommerfeldt, hvis chauffør (med kaldenavnet 79) i et noget Borgslægtens Historie (1920) er den første trøstesløst Reykjavik bestående af hhv. spillefilm indspillet i Island. Den første nyopførte boligblokke ved en endnu ikke islandskproducerede spillefilm, Loftur asfalteret vej og en lidt ældre bydel, hvor Gudmundssons Mille fjalls ogfjdru (dvs. han bor på et pensionat. Desuden viser fil Mellem bjerg og bred) fra 1949, foregår men nattelivet i centrum, hvor også ame ligeledes langt fra byen, ligesom instruktø rikanske soldater fra Keflavikbasen boltrer rens, og Islands, første fiktionsfilm, kort sig, og efter at have kørt en døddrukken filmfarcen Ævintyri Jons og Gvendar (dvs. soldat til hjem til basen, møder chaufføren Jons og Gvendurs eventyr) fra 1923. den smukke Gogo, som han falder for. De I Reykjavikurævintyri Bakkabrædra indleder et forhold, men desværre viser (1951) indfangede Oskar Gfslason deri det sig, at hun ikke alene er græsenke - mod det moderne byliv i efterkrigstidens hendes ægtemand ligger for døden på et Reykjavik ved at lade de tre lige så komi hospital i Danmark - men også, hvilket ske som enfoldige Bakkebrødre (Islands sådan set er værre, har et forhold til en modstykke til de danske molbohistorier) amerikansk soldat. besøge hovedstaden. På deres eventyrlige Filmens tragiske kærlighedshistorie rejse, der nærmest udfolder sig som en udspiller sig således ikke alene på bag sightseeing på traktor, undrer de sig over grund af en depraveret by, men også - og alt fra ensrettet trafik til butiksvinduer, dét ganske eklatant - på baggrund af et køleskabe og det fiktive univers på scenen efterkrigstids-Island, hvis intensive ameri i Nationalteateret. Skønt filmens tekniske kanisering mange betragtede som en regu side var stærkt mangelfuld, var interessen lær trussel mod nationens unge selvstæn- 191 I lyset afReyjkavik

dighed. Heller ikke i den sammenhæng de gamle sætter deres lid til traditionerne. tilbyder 79 afstddinni megen optimisme. Tendensen fik et endnu mere kontant ud Det moralske forfald, der præger filmens tryk i Atomstodin (1984, Atomstationen, samtidsbillede, bliver for meget for bonde instr. Thorsteinn Jonsson), der foregår i sønnen, som desillusioneret og ulykkelig efterkrigstiden og skildrer Reykjavik som sætter kurs mod hjemstavnen, men såvel magtens korrumperede centrum. Her for hjemrejsen som filmen ender tragisk med segles nationens fremtid ved hemmelige et brat uheld på landevejen. nattemøder mellem Altingsmedlemmer og Femten år senere kastede Mordsaga et militærfolk i en af byens herskabsvillaer, kritisk, men også mere radikalt og sar alt imens arbejderklassen slås mod politiet kastisk blik på sin samtid.6 Med inspira foran Altinget og bønderne arbejder videre tion fra Chabrol skildrer filmen et nyrigt under de smukke bakkedrag, ledsaget af en burgøjserhjem, hvor den undertrykte højstemt underlægningsmusik. Kontrasten husmor ender med at myrde sin tyran af mellem magtens by og folkets land var ikke en ægtemand, efter at hun har overrasket til at tage fejl af. Og selv om 1980 ernes ham i færd med at voldtage hendes datter. filmproduktion var præget af stor diver- Mordsaga var i høj grad et barn af sin tid, sitet, var den kulturpessimistiske tilgang, såvel teknisk som tematisk, og ikke mindst dvs. en modernitetskritik i tidens anti- i sin afsløring af de seksuelle frustrationer amerikanske ånd, et prægnant fællestræk.7 og komplekser bag parcelhusets pæne I den sammenhæng er det værd at be facade: dels hos manden, en forretnings mærke, at 1980 ernes instruktører var født mand med hang til cocktails, Dean Martin i årene 1944-56. De voksede op under den og Wagner, dels hos hans cognac-sippende amerikanisering, 79 afstddinni skildrede hustru, der dagdrømmer om håndvær- og kritiserede, og de hentede deres inspira kersex, mens han er på kontoret (eller hos tion i hhv. den moderne islandske litteratur elskerinden). og den europæiske films nybølger. Datteren, derimod, opsøger tidens nat Det gælder også Fridrik Thor Fridriks teliv, der byder på både seksuel frigørelse son (f. 1954), der debuterede i 1980erne, og hash. Derved kan filmen også ses som men først brød internationalt igennem i en forløber for de Reykjavik-film, der i 1990 erne, hvor han instruerede en række begyndelsen af 1990’erne udviste stor inter bittersøde og tragikomiske film fra og esse for de yngres udsvævende natteliv. om Island. I Biodagar (1994, Movie Days) Inden da lagde 1980 ernes islandske film og Djoflaeyjan (1996, Djævelens ø) skil sig i slipstrømmen fra den kulturpessimi drede han efterkrigstidens møde med den stiske modernitetskritik, man fandt i 79 amerikanske kultur. Førstnævnte var et afstodinni. Men modsat den, som næsten nostalgisk, semi-autobiografisk tilbageblik udelukkende foregik i byen, blev fokus nu på tiden, mens Djoflaeyjan udspiller sig i rettet mod det landlige liv i den frie natur. et af efterkrigstidens forslummede barak- Eksempelvis i den første film efter opret kvarterer, hvor det hårde og ofte tragiske telsen af filmfonden, Ågust Gudmundssons liv skildres med en empati, der tidligere Land og synir (1980, Land og sønner), en kun var tilkommet provinsens oprindelige skildring af den sociale opløsning i 30er- hjemstavn, men provinsen var helt fravæ nes kriseramte landbrug, hvor de unge rende i filmen. 192 drømmer om et nyt liv i Reykjavik, mens Anderledes i Fridrikssons gennem- afBirgir Thor Møller

Veggfodur (1992, W allpaper, instr. Julius Kemp).

brudsfilm, Bom nåtturunnar (1991, Na stod de på spring med en ny type film. turens børn), der er en roadmovie om to pensionister, der stikker af fra et plejehjem Reykvikingerne. Langt op i det 20. år i Reykjavik for at genfinde deres rødder hundrede var det stadigvæk almindeligt ude i de bjergtagende landskaber. Filmens at spørge Reykjaviks indbyggere, hvor de underliggende civilisationskritik er ikke til stammede fra. Dvs. hvilken landsdel de at tage fejl af8, og selv karakteriserede in oprindelig kom fra. Men i takt med, at struktøren da også Bom nåtturunnar som også urbaniseringen blev ’historie’, blev det en afsked m ed en svunden tid (jf. Møller efterhånden mere almindeligt at være en 2005: 23) - hvilket underbygges af den vaskeægte bybo, en ’reykviking’ - og sågar kontrast, filmen opstiller mellem det sam en anden, tredje eller fjerde generations af tidige Reykjavik, hvor især bylivets frem slagsen (men ’viking’ henviser her til byens medgørelse er i fokus, og den ødegård, der geografiske placering, dvs. ’vigen’ i Reykja- er målet for de flygtende pensionister. vik, ikke til en rygende viking). En række yngre instruktører efterlyste Udviklingen ledsagedes af en voksende imidlertid en mere kontant afsked med modstand mod den lige så moraliserende fortiden, og mens Fridrikssons naturbørn som nedladende tilgang til det moderne blev nomineret til en Oscar og repræsen byliv, som man fandt i både fiktionens og terede Island ved alverdens filmfestivaler, virkelighedens Island. En tilgang, som syn- 193 I lyset a f Reyjkavik

tes at implicere, at hovedstaden var mindre og kriminelle. Det hele ender i den rene ’islandsk’ end den landlige hjemstavn. Der galskab. Hvor voldsscenerne i Veggfodur til kom, at flere og flere islændinge havde var rå og brutale, er den smule vold, der vanskeligt ved at genkende sig selv i den optræder i Sodoma Reykjavik, blot komisk, traditionelle repræsentation af nationen. ligesom filmens kriminelle miljø blev ud Man ville ikke alene gerne vedkende sig stillet som en samling wannabes. det moderne Island, man var tillige stolt af Veggfodur og Sodoma Reykjavik fik det (jf. Møller, 2003). megen opmærksomhed i Island, hvor Fra begyndelsen af 1990’erne blev de man ikke tidligere havde oplevet, at en nationale glansbilleder’ således genstand generation markerede sig selv og genera for debat, hvilket afspejles i en række unge tionens eget Reykjavik så markant inden instruktørers byfilm. Hovedparten af disse for fiktionsfilmens rammer. Tilbage i 1982 film fik først premiere efter årtusindskif havde Fridrik Thor Fridrikssons dokumen tet, men allerede i 1992 debuterede Julius tarfilm Rokk i Reykjavik givet den unge Kemp (f. 1967) og Oskar Jonasson (f. generation et gruppeportræt, der gjorde 1963) med hver sin Reykjavik-film, hhv. den opmærksom på dens egen størrelse Veggfodur ( Wallpaper) og Sodoma Reyk og betydning. Nu placerede også de to javik (Remote Control), der tog forskud på Reykjavik-fiktionsfilm de unge i kultur den postmoderne fandenivoldskhed, der landskabet, samtidig med at de ikke lagde skulle præge en lang række yngre instruk skjul på instruktørernes fascination af den tørers film. Film, hvis Reykjavik-billeder amerikanske Hollywood-film og dens nar- var præget først og fremmest af de unges rative fremdrift. natteliv samt mere eller mindre kriminelle Sodoma Reykjavik opnåede nærmest underverdener, og samtidig film, der ikke kultstatus. Tidligere i år åbnede således en opstillede et sundere’, landligt alternativ i natklub i Reykjavik under navnet Sodoma guds - og nationens - frie natur. Reykjavik (filmens klub af samme navn var De to films historier var dog hverken fiktiv). Veggfodur er derim od ikke ældet banebrydende eller originale: Veggfodur med ynde, m en det ændrer ikke ved dens er et intenst og pågående trekantdrama position som banebryder. I kølvandet på de om en ung pige, der ankommer til byen to film instruerede bl.a. Veggfodurs manus og møder en ung natklubejer med knap forfatter Johann Sigmarsson (f. 1969) Ein så reelle hensigter, før hun falder for hans stor jjdlskylda (1995, One Family) og Oska- mere kunstneriske ven, der er gjort af et born Thjodarinnar (2000, Plan B - Report), andet stof. Filmen blev markedsført som der udforskede Reykjaviks betændte og en ’’erotisk kærlighedshistorie”, men er især brutale narkomiljø. bemærkelsesværdig for sine miljøskildrin Også i 2000 debuterede Baltasar Kor- ger fra et Reykjavik, der indbefatter et vildt måkur (f. 1966) med 101 Reykjavik, der var natteliv samt narko og vold. baseret på Hallgrimur Helgasons komiske Sodoma Reykjavik er derimod en kome roman af samme navn fra 1996 (udgivet die. Her sendes en ung, jævn og knap så på dansk i 2000). 101 Reykjavik skildrer en smart mekaniker på jagt efter en bortkom hjemmeboende 34-årig mors dreng, som men fjernbetjening, men via en eksempla lever for den kortvarige rus i det så ofte risk uansvarlig og vild søster flettes han ind hypede natteliv i down town Reykjavik - 194 i byens vilde natteliv af skøre rockmusikere der har postnummeret 101. Hans liv tager afBirgir Thor Møller

en uventet drejning, da både hans veninde (2002, A Man Like Me), der tematiserede og hans mors lesbiske kæreste viser sig at en både udtalt og uudtalt racisme via en være gravide - muligvis begge med ham. kærlighedshistorie mellem en ung islandsk Er det det dramatiske, om end komisk mand og en kinesisk indvandrerkvinde. skildrede vendepunkt, så lever filmen i Og i dokumentarfilmen Mjoddin slå i gegn lige så høj grad af den velartikulerede og (2004, Small Mali) fulgte han en række sarkastiske hovedpersons verbale pletskud medarbejdere i et indkøbscenter, der deler (der fremstår endnu mere spydige i bogens frit ud af deres drømme, mens spillefilmen voldsomme ordstrøm), som ofte rettes Stråkarnir okkar (2005, Eleven Men Out) mod en række nationale helligdomme som handlede om et bøssefodboldhold. Douglas den islandske nobelprisvinder i litteratur, tager også i disse film livtag med samtidens Halldor Kiljan Laxness (i bogen ”Holy problemer ved hjælp af en fremskudt og Kiljan”) eller naturbørnene i Fridrik Thor ironisk humor, men de senere film har ikke Fridrikssons Bom natturunnar. helt samme sprudlende narrative fremdrift Med den spanske Almodovar-stjerne som debutfilmen. Victoria Abril i en af hovedrollerne og I Oskar Jonassons anden film, Perlur musik af popsangeren Damon Albarn var og svin (1997, Pearls & Swine), jager et vejen til det internationale marked banet, ægtepar den samme islandske variant af og 101 Reykjavik klarede sig da også ual den amerikanske drøm, som man møder mindeligt godt og blev en international i Islenski draumurinn. Uden nævneværdig kulmination på 90er-generationens Rey erfaring åbner de et bageri i Reykjaviks kjavik-film. Måske det nationale opgør, der centrum og prøver bl.a. at underbyde også lå i filmen, gik hen over hovedet på byens pølsebrødsmarked. Det viser sig at det udenlandske publikum, men 101 Rey være omtrent lige så håbløst, som det lyder. kjavik rokkede ikke desto mindre ved den Ligesom i Islenski draumurinn er inspira gængse opfattelse af Island som en tradi tionen hentet i beretninger om de gang på tionsbunden sagaø. gang konkursramte lykkejægere, der altid synes at ride videre, fra det ene kuldsejlede Den islandske drøm. Millenniumåret projekt til det næste. bød tillige på en anden debutant, Robert Det ville dog være naivt (og en tand I. Douglas (f. 1973), der også gav et friskt for ’kracauersk’) at se de to film som et bud på en byfilm. I hans Islenski draumu- forvarsel om det voldsomme finansielle rinn (2000, Den islandske drøm) m øder vi kollaps, som Island oplevede sidste efterår, en ung fantast af en yuppie-aspirant, der er og hvis konsekvenser har ramt familier og vendt hjem til Island med en container fuld virksomheder i og uden for Island. Ikke af bulgarske cigaretter, som han vil bruge desto mindre spidder satiren den - til tider til at slå sig op big time i den islandske for overdrevne - pionerånd, der nok har været retningsverden. Hans op- og især nedtur en af de afgørende drivkræfter bag Islands skildres komisk og effektivt med håndholdt hastige modernisering, men også har fo kamera i den dogmeinspirerede lavbudget- stret en del både små og store himmelstor film, der bringer os rundt i byens yngre og mere. forstadslignende kvarterer af hhv. parcel Såvel Perlur og svin som Islenski huse og lejlighedskomplekser. draumurinn skyder desuden på den ma Douglas fulgte op med Madur eins og ég terialistiske del af den ’islandske drøm’ og 195 I lyset afReyjkavik

Det udsvævende natteliv i 101 Reykjavik (Baltasar Kormákur, 2000).

leverer dermed en samtidskritik, der også I det ’fiktive’ Nicelands gennemglobali- blev formuleret i sarkastiske vendinger af serede storby (der blev klippet sammen af hovedpersonen i 101 Reykjavik, men el optagelser fra bl.a. Hamborg og Reykjavik) lers var stort set fraværende i de første af synes følelser, relationer og enhver reflek generationens byfilm. En tilsvarende kritik sion over livets store spørgsmål erstattet af finder man hos debutanten Silja Hauks- et passivt liv foran fjernsynsapparaterne i dottir (f. 1976), hvis udprægede digital- de Ikea-møblerede stuer. Og pudsigt nok lavbudget-film Dis (2004) også påkalder er det kun filmens udviklingshæmmede sig opmærksomhed for at have leveret hovedpersoner, der stiller de nødvendige det længe ventede kvindelige svar på alle spørgsmål til udviklingen. Nicelands fiktive denne generations mandlige antihelte. by vakte dog ikke megen genklang, hver Den antimaterialistiske modernitets ken hos kritikere eller publikum og hver kritik var dog mere fremtrædende hos de ken i Island eller internationalt.9 cirka ti år ældre instruktører - som f.eks. Fire år forinden var Fridriksson gået i Draumadysir (1996, Dreamhunters) af mindre radikalt, men ikke mindre effektivt, Åsdis Thoroddsen (f. 1959), der især skød til værks i Englar alheimsins (2000, Univer på tidens yuppie-tendens, og, endnu mere sets engle). Mens filmens litterære forlæg, markant, i Fridrik Thor Fridrikssons en- Einar Mår Gudmundssons roman fra 1992, 196 gelsksprogede Niceland (2004). tager udgangspunkt i 1960 er nes Reykjavik, a f Birgir Thor Møller

N iceland (Fridrik Thor Fridriksson, 2004).

opløste instruktøren historiens ramme centrum, og disse blev så, årti for årti, til en slags neutral nutid for at undgå, at omringet af nye kvarterer, først med lokale de scenografisk rekonstruerede byrum købmænd, så indkøbscentre og skoler. og farverige rekvisitter, som en 1960er- Yderzoner, der efterhånden svandt ind bag skildring ville have krævet, skulle bortlede endnu nyere yderzoner med både storcen publikums opmærksomhed fra den skizo tre og storskoler. frene hovedpersons fortælling. I stedet blev I den islandske filmhistorie dukker de samtidens Reykjavik brugt og belyst eks forstadslignende boligkvarterer først op i pressivt som et udtryk for hovedpersonens en håndfuld børnefilm, mest markant i Ari sindstilstand og psykiske deroute. Kristinssons Stikkfri (1997, Count me Out, vist på DR som Ælle bælle ni t i ... du slap Familiebånd. Når man ankommer til Rey fri), der er en komisk skildring af de mo kjavik, kører man længe i forstadslignende derne familiers rodede familiemønstre af boligkvarterer for så pludselig at stå i et papforældre og halvsøskende. En mere fan forholdsvis lille bycentrum af ældre huse tastisk og pastelfarvet brug af byen findes blandet m ed nyere. Og sådan er byen, der i musicalen Regina (Maria Sigurdardöttir, voksede hastigt gennem hele det 20. år 2002) og i de voksnes Astropia (Gunnar hundrede. Først voksede enkelte og ganske Björn Gudmundsson, 2007) - en regulær tidstypiske kvarterer frem om det gamle ramasjangfilm om en gruppe rollespillere, 197 I lyset afReyjkavik

hvis spil og virkelighed glider i ét. dre unge instruktører en stafetfilm, Villiljos Fælles for alle børnefilmene er, at kvar (Inga Lisa M iddleton, Dagur Kari, Ragnar tererne oser af det liv, som netop børnene Bragason, Åsgrimur Sverrisson, Einar Thor tilfører dem, ligesom man ser det i de Gunnlaugsson 2001, Dramarama), hvor en voksnes erindringsfilm som f.eks. før strømafbrydelse ud på de sene nattetimer i nævnte Biodagar. Siden årtusindskiftet har Reykjavik danner ramme om fem forskel kvarterne imidlertid også udgjort en mere lige beretninger. Bragason fik dog først sit grå, anonym og ofte trøstesløs baggrund internationale gennembrud med Born og for en række dramatiske skildringer af Foreldrar, hvoraf førstnævnte bl.a. vandt menneskeskæbner og -relationer. Bl.a. hos hovedprisen ved Copenhagen Internatio Mikael Torfason (f. 1974), hvis indtil videre nal Film Festival (men dens underklas eneste spillefilm, Gemsar (2002, Made in sehistorie må også siges at have leveret en Iceland), tegnede et hudløst portræt af en modhistorie til de dengang tilsyneladende gruppe teenagere og deres relationer til uendeligt rige islandske finansfyrster, der venner, kærester, sexpartnere i et slående gang på gang dukkede op i medierne under fravær af voksenkontakt. Trods filmens fik den ene mere utrolige overskrift end den tionsform havde den en række paralleller anden). til den danske dokumentarfilm 110% Greve Året før premieren på Foreldrars skæb (Vibe Mogensen, Jesper Jack og Mette-Ann neberetninger fra middelklassens Rey Schepelern, 2002). kjavik debuterede Årni Olafur Åsgeirsson De samme kvarterer brugte Ragnar (f. 1972) med en film, der for alvor bragte Bragason (f. 1971) til at indramme sine netop dét samfundslag ind i den islandske studier af de ofte forkvaklede relationer film. Hans Blodbond (2006, Thicker Than mellem børn og forældre i den sort/hvide, Water) skildrede en succesrig og lykkeligt raffineret fortalte multiplotfilm Bom (2006, gift tandlæge (ikke ulig den centrale tand Børn). læge i Foreldrar), der gennem en blodprøve Bom tog udgangspunkt i underklas opdager, at han umuligt kan være biologisk sen og var i overensstemmelse med sine far til sin ti-årige søn. Filmen, der blev hovedpersoner både rå, intensiv og di gennemgående positivt modtaget i Island, rekte (ligesom børn), mens opfølgeren, blev bl.a. rost for sin genkendelige og tro Foreldrar (2007, Forældre), dykkede ned værdige skildring af en nutidig familie, der i middelklassens (mere voksne) fortiede kastes ud i en krise, mens livet og den hek familieproblemer og løgne. Bragason tiske hverdag fortsætter omkring den. havde fremimproviseret persongalleriet og Derved adskilte Blodbond sig markant konflikterne i samarbejde med skuespil fra flere af årtiets islandske filmsucceser, lerne fra teaterensemblet Vesturport, før der - skåret over en kam - skildrede en de to film blev indspillet med et minimalt ung, utilpasset og rodløs antihelt i færd kamerahold on location i udvalgte dele af med et oftest lige så retningsløst som håb byen (jf. Møller 2008). løst oprør mod omgivelserne. Med sin Bragasons debutfilm, Fiasko (2000, Fia- udforskning af løgnen og dens konsekven sco), var også en multiplotfilm, blot i farver ser tog Blodbond fat i det moderne byliv et og med et forunderligt fler-generationers ganske andet sted og kastede det under et persongalleri fra Reykjavik. Året efter lave- ganske andet lys - ikke ulig nogle af årtiets 198 de han sammen med Dagur Kari og tre an danske filmsucceser, såsom Susanne Biers afBirgir Thor Møller

Elsker dig fo r evigt (2002) og Okay (Jesper og bekræftede Olafur Johannesson (f. 1975 W. Nielsen, 2002). Selv havde Åsgeirsson og også kendt som Olaf de Fleur Johan instrueret danske Iben Hjejle i et hver- nesson) som et af landets mest lysende og dagsdrama, kortfilmen Anna (2003), tre år fortællelystne talenter inden for genren. inden den islandske debut. Året forinden havde han dog også haft stor succes i Island med sit portræt af den i På røven i Reykjavik. At den nye hjemlandet kendte rocksanger og trubadur instruktørgeneration har kunnet mani Bubbi Morthens, Blindsker: Saga Bubba festere sig så markant i islandsk film, skyl Morthens (2004). Senest er han blevet in des i høj grad den digitale videoteknik, ternationalt bemærket og belønnet for sin som for alvor slog igennem i filmbranchen lige så lystige som alvorlige skildring af i begyndelse af det nye årtusinde. Pludselig en ladyboy-prostitueret fra Filippinerne - blev det muligt at lave spillefilm på helt The Amazing Truth About Queen Raquela skrabede budgetter og uden det interna (2008) - og hans første spillefilm, Stora tionale netværk, som nutidens almindelige planid (2008, The Higher Force), har haft filmproduktioner ellers forudsætter.10 premiere i Island. Der har selvfølgelig også været mindre Blandt årtiets øvrige samfundsengagere heldige forsøg med teknikken (pudsigt de dokumentarfilm fra Reykjavik bør især nok især, når den blot er blevet brugt til at tre titler fremhæves som karakteristiske for agere rigtige 35mm film), men det lette udviklingen. Til Hronn Sveinsdottirs og udstyr har passet fornemt til en lang række Ari Sveinssons 1 skom drekans (2002, In the af byfilmene, ikke m indst Islenski draumu- Shoes o f the Dragon) gik den kvindelige af rinn, Bom og Foreldrar. instruktørerne undercover og tilmeldte sig Den digitale teknik har desuden - sam årets skønhedskonkurrence (Miss Iceland). men med den ny generation af instruktø Filmen gav anledning til intensiv debat, rer - pustet nyt liv i den islandske doku fordi den langtfra blot dokumenterer hen mentarfilm, der samtidig har oplevet en des deltagelse, men først og fremmest giver stigende publikumsinteresse. Og mens de et lidet flatterende billede af hele miljøet og traditionelle dokumentarfilm skildrede, og konkurrencens organisation. skildrer, Islands landskaber, naturfænome I Thorfinnur Gudnasons Lalli Johns ner og historiske skikkelser, perioder og (2001), der blev vist på TV2 som På røven kunstnere, så tager hovedparten af de nyere i Reykjavik, portrætteres en på alle måder film fat i aktuelle emner af social rele småkriminel fidusmager, Lalli Johns, som vans, der typisk behandles med en større instruktøren fulgte og filmede gennem tre fremdrift i fortællingen og med en mere år i Reykjaviks mere skumle hjørner. Trods personlig og essayistisk tilgang, end man hovedpersonens tvivlsomme meritter og kender fra den klassiske dokumentarfilm. hans anstrengte forhold til både alkohol, Som eksempler kan bl.a. nævnes Olafur stoffer og social- og fængselsvæsenet, gen Johannessons Afrika United (2005) - et nemskinnedes hele filmen af hans humor både engageret og hum oristisk portræt og optimisme, og Lalli Johns blev lidt af af et indvandrerfodboldhold, hvis spil en omdiskuteret mediedarling’. Et af hans lere af forskellige nationaliteter prøver at stamsteder i byen blev skildret betyde finde fodfæste på banen såvel som i livet. ligt mere trøstesløst i Olafur Sveinssons Filmen nåede vidt omkring på festivaler Hlemmur (2002, The Last Stop), hvis titel 199 I lyset afReyjkavik

Mord i Reykjavik i Baltasar Kormákurs M yrin (2006, Jar C ity).

henviser til Reykjaviks centrale buster beretning om kvindesnilde og hævn i en minal, der altid har været et samlingssted lille fiskerby uden for Reykjavik, tilsat epo for byens udstødte. I filmen danner bus kens swingende jazztoner. terminalen ramme om en række forskellige Freya er langtfra den eneste morder skæbneberetninger - ikke ulig Lars Engels’ i Islands filmhistorie (jf. blot førnævnte velkendte tv-dokumentarisme som f.eks. Mordsaga). Og den yngre instruktør Pigerne på Halmtorvet (1992). generation har ligefrem vist en udtalt fa scination af Reykjaviks underverdner. Ikke Nordlige krimier. I dette årtis eneste efter desto mindre lod regulære kriminalfilm krigstidsskildring, Ågust Gudmundssons (dvs. film om opklaringsarbejde) vente på Måvahlåtur (2001, Mågelatter), vender den sig, mens et stigende antal forfattere, heri unge enke Freya tilbage til Island fra det blandt Stefan Mani og i særdeleshed Arn- store Amerika. Hun er betagende, flot og aldur Indridason, oplevede en voksende har en fængslende charme, men da også og ikke mindst international interesse for hendes nye ægtemand dør, bliver filmens deres kriminalromaner, hvis indflettede fortæller, den blot elleve-årige Agga, for samfundskritik indskriver dem i genrens alvor mistænksom. nordiske tradition (med udgangspunkt i Trods filmens unge ’detektiv’ er forfatterparret Maj Sjowall og Per Wahloo) Måvahlåtur, der er baseret på Kristin Mar- I 2005 lagde Baltasar Kormåkur imid ja Baldursdottirs roman fra 1995 (udgivet lertid ud med den islandsk-amerikanske på dansk i 2003), ikke en krimi, men en thriller A Little Trip to Heaven, hvor en 200 lystfuld og alt andet end kulturpessimistisk forsikringsdetektiv undersøger et mystisk afBirgir Thor Møller dødsfald i en amerikansk lilleby. Og året Productions, producerede derefter bl.a. efter bød han på mord i Reykjavik i Myrin smuglerthrilleren Reykjavik Rotterdam (2006, Jar City), baseret på netop Arnaldur (Oskar Jonasson, 2008), hvor Kormåkur Indridasons roman af samme navn (2002; selv spiller en af hovedrollerne. Som film udgivet på dansk som Nordmosen i 2003). skuespiller var han netop debuteret i den Myrins mordgåde er knyttet til forsknin første af generationens byfilm, Veggfôdur, gen i Islands genetiske arvemasse, hvorfor tilbage i 1992. Efterfølgende har han m ed den indbefatter døde børn og en lang virket i en række film (bl.a. Djævelens 0), række betændte løgne på tværs af genera og som den teaterinstruktør og -producent, tioner og familier, det hele bundet sammen han også er, har han i det hele taget sat et af en klassisk enspænder af en krimina stort aftryk på de sidste årtiers islandske linspektør, der samtidig prøver at redde kulturliv. Siden årtusindskiftet dog især sin gravide datter ud af byens forhutlede som en effektiv instruktør af velfortalte og junkiemiljø. Med sine fortvivlede skæbner vedkommende samtidsfilm med bred ap fra forskellige samfundslag i Reykjavik pel, såvel i Island som internationalt. (bl.a. dukker førnævnte Lalli Johns op i en Også Myrin, Kormåkurs fjerde film, blev cameo-rolle) tegner filmen et dystert bil en regulær anmelder- og publikumssuc lede af samtidens Island. ces, årets største i Island. 2006 - året efter, Baltasar Kormåkurs selskab, Blueeyes at DRs Ørnen havde grebet de islandske

Björn Br. Björnssons debutfilm, Köld siod (2006, Cold Trail). I lyset a f Reyjkavik

tv-seere - bød imidlertid også på andre Det ses bl.a. i Baltasar Kormåkurs an krimier, bl.a. den populære tv-serie i tre den spillefilm, Hafid (2002, Havet), hvor dele Allir litir hafsins eru kaldir (2006, en tumultarisk familiefejde hos den lokale Every Colour of the Sea is Cold, instr. Anna fiskeindustris ejer er ved at opløse hele Th. Rögnvaldsdöttir). Serien, der også kom samfundet. H er spiller naturen ikke den som en 90 minutters tv-film (vist på SVT forskønnende rolle, den gjorde tidligere. i september 2006), er en samtidsthriller Nok er den vinterdækkede fjord fotogen, fra Reykjavik med en forsvarsadvokat i men samtidig understreger dens anmas centrum. Også i 2006 debuterede Björn Br. sende bjerge den isolation, som byen og Björnsson med krimien Köld siod (2006, dens indbyggere befinder sig i. I Hilmar Cold Trail) om en sensationsjournalist, Oddssons Kaldaljos (2004, Cold Light) le der må forlade sin moderne hjemstavn verer fjorden desuden filmens dramatiske i Reykjavik og drage op til et kraftværk i såvel som tragiske vendepunkt i form af et Islands både storslåede og barske højland sneskred. for at efterforske et mystisk dødsfald på en Dagur Karis skæve og bittersøde de sikkerhedsvagt, der ifølge hans mor også butfilm Ndi albinoi (2003) foregår i en var den far, han aldrig havde kendt. Det fjord med lige så truende bjerge, hvor en lille samfund, der viser sig at holde på flere sytten-årig, mærkelig albino drysser om hemmeligheder, er alt andet end begejstret i en lilleby og dagdrømmer om de fjerne for den nysgerrighed, han lægger for da egne, han gerne vil stikke af til. Og selv om gen. de moderne tider - med parabolantenner og tv - har globaliseret den ellers isolerede Lillebyen. I slutningen af 1990 erne drog lilleby, så virker han lige så indespærret den unge islandske forfatter Huldar Breid- med sin udlængsel, som de unge gjorde det ijörd (f. 1973) fra Reykjavik ud på landeve i Land og synirs fattige 1930ere. jen i håb om at genfinde et autentisk Island Modsat fortidens hjemstavn, den spar ude i landet. Turen blev en dannelsesrejse tanske bondegård, som især 1980 ernes rig på oplevelser, men det var ikke ligefrem film hyldede, så fremstår de nye films døsi et vitalt Island, han fandt rundt om i de ge lillebyer m est af alt som det sidste stop - vejkiosker og lillebyer, han besøgte un en art transit - før rejsen går til Reykjavik dervejs - og i 1998 skildrede i Godir Islen - eller videre ud i verden. Gaderne er men dingar (udgivet på dansk som Kære lands nesketomme, og der er sjældent noget liv mænd! - en islandsk road story i 2009). at spore andre steder end på de vindblæste Det så imidlertid heller ikke særlig lyst tankstationer, der også huser en grillbar ud i den globale storby i førnævnte Nice- eller en kiosk og måske en sød servitrice - land, som Breidfjörd skrev manus til. Og som i de amerikanske diners, der bl.a. ken ser man på det nye årtusindes byfilm, både des fra film som Percy Adlons Bagdad Café spille- og dokumentarfilm, så er de præget (1987) og Baltasar Kormåkurs førnævnte A af en tiltagende dysterhed og kulturpes Little Trip to Heaven, hvis titel er hentet fra simisme - ikke kun hvad angår tilværel en sang af Tom Waits fra albummet Closing sen i Reykjavik, men nu også i de netop Time (1973).u afsidesliggende lillebyer, der synes at have Dertil kommer, at lillebyfilmenes erstattet den før så romantisk skildrede indbyggere ofte fremstår harske og reser 202 bondegård som provinsens hjemstavn. verede. Det gælder Kold siod, Hafid og afBirgir Thor Møller

Gudny Halldorsdottir Vedramot (2007, blev provinsen sidste år desuden et mål for Quiet Storm), en tragisk beretning fra et byboernes lige så farverige som kaotiske afsidesliggende behandlingshjem for unge udflugter. Og på baggrund af den aktuelle kriminelle. Og det gælder ikke mindst krise, ikke mindst den lave kronekurs, Fridrik Thor Fridrikssons road movie Fål- holder flere og flere islændinge ferie i som kar (2002, Falcons), hvor en livstræt ameri merhusenes og vandrehjemmenes Island. kansk jailbird besøger en islandsk lilleby i Fremtiden synes stort set kun at byde på efterårets grålige skær. usikkerhed, og i den stadig livlige debat om det finansielle sammenbrud hører man Den sidste gård? Det billedskønne Island flere og flere fremhæve fortidens værdier ligger selvfølgelig stadigvæk derude og og dyder. gemmer på såvel særegne naturperler På den baggrund bliver det spændende som ufortalte historier. I 2005 udløste en at følge islandsk films udvikling i de kom smuk lille kortfilm, Sidasti bærinn (The mende år. Men som det fremgår af denne Last Farm) - om en gammel enkemand gennemgang, så har de sidste par årtiers på en fjords sidste bondegård - en Oscar- byfilm budt på en lang række fortællinger, nominering til den unge instruktør Runar der udfordrer enhver fastlåst opfattelse af, Runarsson (f. 1977 og dengang elev ved hvad Island er og kan være. Den danske Filmskole). Samme år gav Ari Alexander Ergis Magmissons dokumentarfilm Gargandi snilld (2005, Screaming Masterpiece) et Noter 1. Af årtiets indtil videre 40 islandske spillefilm vue over landets aktuelle pop- og rocks (yderligere fire islandske premierer ventes cene via en lang række koncertoptagelser. i 2009) har ti haft regulære Danmarkspre Undervejs knyttede filmen den moderne mierer, mod seks i 1990 erne og kun tre i 1980 erne. Desuden har der været stigende musik til nationens storslåede landskaber fokus på islandsk film ved filmfestivalerne, i nogle tilbagevendende og bjergtagende herunder NatFilm Festivalen og CIFF (nu panoramasekvenser. En lignende pompøs samlet i CPH:PIX) og CPH;DOX, der ved æstetisering af landskaberne prægede den flere lejligheder, især med en fyldig serie i 2005, har sat fokus på islandsk dokumen lige så succesrige dokumentarfilm Heima tarisme. Desuden har Øst for Paradis (den (2007, Sigur Ros - Heima, instr. Dean De- primære importør af islandske film) i 2002 Blois), der følger det verdensberømte rock og 2004 stået for en islandsk filmuge sammen med Husets Biograf; Cinemateket fejrede orkester Sigur Ros på en tur rundt i Island. 25 års islandsk film med en jubilæumsserie Er disse film udtryk for en ny (eller måske (sytten titler) i 2005; og siden 2006 har kul genfundet) fascination af landets store turhuset Nordatlantens Brygge vist aktuelle og historiske titler ved de to årlige rækker af vidder? Er de blot en art cultural branding Biodage (jf. bryggen.dk/biodage). eller måske en postmodernistisk leg med 2. Fremstillingen bygger på den samlede spil netop de glansbilleder, samme generation lefilmproduktion samt hovedparten af dokumentarfilmene og kortfilmene, hvoraf gjorde op med? Svaret synes at blæse mel sidstnævnte dog kun behandles sporadisk lem bjergene. her. Ud over den anførte litteratur bygger den I de komiske bryllupsfilm Brudguminn på anmeldelser samt den i Kosmorama 232 (2008, White Night Wedding) afBalta- opgivne litteratur om islandsk film og Island (Møller 2003: 294-295). sar Kormåkur og Sveitabrudkaup (2008, 3. Gennemsnitsislændingen går ca. fem gange Country Wedding) af Valdis Oskarsdottir i biografen om året og hele elleve gange, hvis 203 I lyset a f Reyjkavik

han bor i hovedstadsområdet (omtrent dob hvorfor den konstruerede by fremstod mere belt så ofte som danskerne). geografisk forvirrende end anonym. 4. Filmoptagelserne fra brandøvelsen findes 10. Den positive udvikling skyldes dog også, at i det islandske filmarkiv (Kvikmyndasafn islandsk film siden årtusindskiftet har fået Islands), registreret som Slokkvilidsæving i flere penge. Med etableringen af Icelandic Reykjavik. Alfred Lind optog brandøvelsen Film Centre (Kvikmyndamidstod Islands), under sit Islandsophold i 1906, hvor han der afløste Icelandic Film Fund i 2003, al desuden viste den lidt ældre reportagefilm lokerede en ny filmlov desuden, og for første Islands Altings Besøg i København ved åb gang, faste midler til dokumentarfilm (25 ningen af Reykjavik Biograftheater den 6. procent af den samlede pulje) og kortfilm (25 november 1906. procent), m ens de resterende 50 procent går 5. Ballings islandske film blev produceret af til spillefilm Edda film, et selskab, der havde til formål at 11. Fascinationen af den i hvert fald på overfla få professionelle udenlandske filmfolk til at den rå og reserverede lilleby har ikke kun lave film efter islandske forlæg i Island. Fil affiniteter til den amerikanske variant af de mens islandske manus blev skrevet af selska nærmest affolkede lillebyer og tankstationer, bets ledende kraft, Nationalteaterets direktør men spejler også udviklingen i det øvrige Gudlaugur Rosinkranz, og det var baseret Norden, hvor der har været en tiltagende på Indridi G. Thorsteinssons roman 79 a f tendens til at skildre provinsen som rå og stodinni, der ikke findes på dansk. Filmen ligefrem afstumpet, f.eks. i Kjell Sundvalls behandles nærmere på hjemmesiden bal- Jågarna (1996, Jægerne) eller Søren Faulis tv- lingsbedste.dk (Møller 2006). Desuden blev reklamer for Sonofon om den enfoldige Polle den omtalt i Kosmorama (Møller 2003), hvor fra landsbyen Snave, der også resulterede i hovedpersonen beklageligvis blev omtalt som farcen Polle Fiction (2002). Ingolfur, selv om han hedder Ragnar. 6. Tematisk var Mordsaga både vovet og radi kal, men teknisk fremstår den ikke helt af Litteratur rundet, hverken som produktion eller fortæl Berman, Marshall (1988). All Ihat Is Solid Melts ling. Det rakte hverken pengene eller det lille Into Air - The Experience o f Modernity. New filmholds erfaringer til - ifølge instruktøren York, Penguin Books. selv, som jeg mødte i Islands filmarkiv i no Charney, Leo og Schwartz, Vanessa R. (red.) vember 2004. (1995). Cinema and the Invention of Modern 7. Jf. Paul Hollanders (1995: 443-69) syn på Life. Berkeley, University of California Press. fænomenet ’anti-amerikanisme som udtryk Friedberg, Anne (1993). Window Shopping. Ci for hhv. nationalisme, anti-kapitalisme og nema and the Postmodern. Berkeley og Los anti-modernisme, der ikke er uadskillelige Angeles, University of California Press. størrelser og i sidste ende alle bunder i a Hollander, Paul (1995). Anti-Americanism: Ir crisis of meaning. Der er med andre ord tale rational & Rational. London, Oxford Univer om varianter af den reaktion på ”en verden, sity Press. der er gået af lave”, som har præget individets Møller, Birgir Thor (2003). ’’Island og filmen søgen efter sammenhæng i den turbulente gennem 100 år. En rejse mellem land og by, udvikling siden modernitetens gennembrud fortid og sam tid”. In: Kosmorama - Film fra (i Island ved begyndelsen af det 20. århund Nord, nr. 232. København, DFL rede). For videre analyse og diskussion, se Møller, Birgir Thor (2005). ’’Sange fra sagaøens Pells (1997). landevej”. In: Ekko, nr. 30. København. 8. Dvs. individets oplevelse af det urbane liv, Møller, Birgir Thor (2006). "Balling, Island og moderniteten og post-moderniteten, jf. Pigen Gogo". In: Malene Lohmann og Char Charney og Schwartz (1995), Friedberg lotte Yong Pedersen (red.): www.ballingsbed- (1993) og, ikke mindst, Marshall Berman ste.dk (1988). Møller, Birgir Thor (2008). ’’Familiebånd.” In: 9. Anmelderne (bl.a. i Danmark) fandt Nice- ekkofilm.dk/interviews lands anti-materialistiske budskab lidt vel Pells, Richard H. (1997). Not Like Us. How Euro naivt. I Island genkendte man desuden nogle peans have loved, hated and transformed af filmens locations, der var blevet klippet American culture since World War II. New sammen med ellers fremmede lokaliteter, York, Basic Books.