Mm Ugebrevet MANDAG Morgen VÆRDIERNES STORMAGT Selvkritiske partiledere: Brug for ny alliance og ny vision Helt centrale partiledere bakker på tværs af traditionelle holdningsmønstre klart op om Mandag Morgens udspil om “værdiernes stormagt” - “Demokratigabet” er en realitet, og der mangler vision og en afgørende ny alliance med kompeten- ceudvikling og nye demokratiformer som kendetegn - Fogh Rasmussen foreslår en ny iværksætteralliance - Danmark har bedre muligheder for at præge det 21. århundrede end mange andre samfund, vurderer statsministeren

De centrale danske partiledere er på meget væsentlige punkter enige i den vurdering af Danmarks muligheder for at blive en “værdiernes stormagt”, som Mandag Morgen fremlag- de i mandags i sit jubilæumsskrift. I en række gennemtænkte og skarpt formulerede kommentarer til udspillet udviser de en hård kritik af det partisystem, de selv står i spidsen for. Partisystemet er ramt af et “demokratigab”, og det har brug for både nye alliancer til at supplere og måske erstatte partier, og for en ny fælles vision, der går på tværs af partiernes traditionelle ideologiske skel. , , Holger K. Nielsen og Frank Aaen tilslut- ter sig følgende centrale dele af Mandag Morgens analyse:

! De ser den stærke danske tradition for fællesskab om basale værdier blive svækket. De værdier, der er skabt af levende alliancer op gennem vores historie, risikerer at stivne i fastlåste institutioner.

! De ser et “demokratigab”, som har adskilt meget væsentlige dele af debatten om de nødvendige strategiske beslutninger fra befolkningens virksomme hverdags- og arbejds- liv.

! De ser dermed et behov for en ny alliance, der kan revitalisere de værdier, som i Danmark i enestående høj grad er udviklet i meget brede og aktive, selvorganiserede fællesskaber.

! Og de ser denne alliance udviklet omkring en ny vision for kompetence-udvikling og udvikling af borgernes selvrådighed, selvtillid og myndighed.

Også statsminister Nyrup Rasmussen tilslutter sig meget væsentlige dele af oplæggets analy- se og forslag, men fastholder som en afgørende pointe Socialdemokratiets unikke position som ramme om den væsentlige vision og alliance. Se tekstboksen. De Konservatives leder, , og Kristeligt Folkepartis Jann Sjursen ser væsentlige perspektiver i udspillet, men peger begge på behovet for at styrke mere fundamen- tale værdier omkring familien og den enkelte. Dansk Folkepartis kalder Mandag Morgens udspil “et glim- rende analytisk grundlag”, men anbefaler en nyvurdering af EU- og indvandrerpolitikken som det vigtigste middel mod “demokratigabet” og truslen mod “de danske værdier”. I det følgende uddybes en række af partiledernes centrale kommentarer og forslag. . Foghs fjerde alliance “De tre alliancer er spændende tænkning. Jeg vil straks navngive den fjerde alliance, som jeg er enig i er nødvendig,” siger Anders Fogh Rasmussen og peger på ordet “iværksætterallian- cen”. Se også tekstboks. “Svagheden ved de tre alliancer er, at de har udviklet en form for stamme- eller lejr- tænkning, hvor snærende bånd hindrer iværksætterlyst og initiativkraft. Styrken har været, at alliancen, altså fællesskabet, har givet en kraft til at løfte nogle opgaver, som den enkelte ikke var i stand til at løfte.” “Folk føler sig trygge i det - til tider - lidt lukkede fællesskab, og man forventer, at det er andre, der løfter opgaven, tager ansvaret. Man venter på, at andre sætter noget i gang eller på, at man selv får et tilskud for at gøre det.”

Nr. 40 15. november 1999 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Fogh: Iværksætteralliancens fem elementer Anders Fogh Rasmussen er leveringsdygtig i et konkret program for sin “iværksætteralliance”. Den bør bygge på en fælles vision, der skal være funderet i tre grundholdninger:

! Det at yde sit ypperste er noget positivt. Det skal være noget, man påskønner. ! Der skal være enighed om, at vi har et samfund, hvor man belønner de særlige præstatio- ner. Det gælder både høj og lav. Når nogen yder deres bedste på deres egne præmisser, så er vi klar til at belønne det. ! Det at være anderledes skal betragtes som noget spændende - og ikke som noget farligt.

Der er altså virkelig nogle grundholdninger i det danske samfund, der skal laves om, hvis sådan en vision skal være en fælles vision. Det fører frem til fem konkrete elementer i en sådan iværksætteralliance:

! En velfærdsreform, der bygger på velfærd og valgfrihed. ! En skattereform, hvor der bliver en bedre sammenhæng mellem, at når folk er villige til at løbe en risiko, så skal der også være mulighed for at få en gevinst ud af det. ! En erhvervsreform, der mere målrettet stimulerer oprettelsen af nye virksomheder. ! Generel kvalitetsmåling i det danske samfund. ! En uddannelsesreform, hvor vi styrker det faglige niveau og sikrer, at de svageste kommer med.

“Alliancetankegangen og specielt velfærdsalliancen har ført til, hvad jeg vil kalde statsliggørelsens paradoks. Man har overtaget mere og mere ansvar fra den enkelte i den hensigt at styrke fællesskabet. Men man kan konstatere, at der er sket det modsatte - man kan godt kalde det velfærdsegoisme. I takt med, at ansvaret er flyttet væk fra den enkelte og over til staten, har mange udviklet den tankegang, at når jeg nu har betalt så meget i skat, så har jeg krav på at få en række ting. Og derfor er det ikke rimeligt at forvente, at jeg selv skal bidrage med noget. Det betyder, at der er sket det modsatte af, hvad der var hensigten. Fællesskabet er ikke blevet styrket. I stedet er egeninteressen blevet styrket,” siger Fogh Rasmussen og fortsætter: “Vi skal give mere frihed for at styrke fællesskabet. I modsætning til de tre tidligere alliancer. Vi skal finde frem til det ægte fællesskab. I velfærdsalliancen er det ægte blevet mere og mere udtyndet. Min påstand er, at fællesskabet vokser, når man giver folk ansvaret for at løse nogle opgaver.” Jelved: Det offentlige kan ikke alene løse marginaliseringsproblemet Også Marianne Jelved tilslutter sig forestillingen om, at værdiernes stivnen i institutioner har været med til at udvikle et demokratigab. Men hun ser en løsning i en alliance i form af nye partnerskaber mellem stat, kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisa- tioner: “Jeg er enig i, at der er brug for en fælles forståelse, en værdibaseret vision, som vi i Danmark kan samles om. Det har tidligere været et kendetegn for Danmark, som Mandag Morgen beskriver det. Jeg tror også, det er muligt at skabe et fælles projekt, der bygger på en opfattelse af centrale værdier. Til gengæld tror jeg, at den politiske kamp vil stå om, hvilke værdier vi skal bygge på. Og valget eller den tendens, der vinder, vil blive afgørende for, hvorvidt Danmark får mulighed for at spille en aktiv rolle som suveræn og selvstændig stat i det internationale samfund, eller om Danmark må nøjes med at spille en underordnet rolle, fordi vi er med uden helt at være med,” siger Jelved. Hun udgiver i denne måned en bog med disse temaer og titlen “Alt har sin pris”. “Jeg er enig i problemet med demokratigabet. Efter min opfattelse bunder det i sammenfaldet mellem

! dels verdensbilledets krakelering og opbruddet i Europa efter Den Kolde Krigs ophør. Det har ført til, at det er vanskeligt at se den nye tids trussel, mens Kosovo-konflikten synligt viste, hvilke værdier, der blev trådt under fode: Menneskerettighederne.

! dels den ekstreme individualisering, der blandt andet er en følge af den offentlige sektors overtagelse af ansvaret for at afbøde og løse marginaliseringen. Når det offentlige ikke

2 Nr. 40 15. november 1999 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Værdigrundlaget og de tre alliancer: I Mandag Morgens udspil beskrives tre helt centrale alliancer som grundlaget for det moderne Danmark og for væsentlige dele af de danske værdier.

! Landbrugsalliancen, som skabte det demokratiske styre nationalt og lokalt, som moderniserede landbruget gennem selvorganisering og kompetenceudvikling (højskoler) og udviklede en vision for et oplyst og harmonisk samfund. ! Industrialliancen, som skabte den unikke model for det danske arbejdsmarked, som igen gennem selvorganisering og demokratiske modeller for regelskabelse og konfliktløsning udviklede et effektivt og gnidningsfrit arbejdsmarked og skabte det første grundlag for velfærdsstaten. ! Velfærdsalliancen, der som den særlige alliance omkring kvindernes ligestilling og indtog på arbejdsmarkedet prægede velfærdssamfundets voldsomme ekspansion i 60’erne og 70’erne.

Oplægget peger på nødvendigheden af en ny alliance til at “revitalisere” de danske værdier og traditioner for selvorganisering, kompetenceudvikling, demokrati og vision. Oplægget ser en afgørende risiko i det “demokratigab”, der har udviklet sig i de senere årtier, hvor danskernes værdier er størknet i institutioner. Disse institutioner er blevet styret og moderniseret af en elite af professionelle strateger og beslutningstagere, der i betydeligt omfang har mistet kontakten med borgernes selvforståelse og omverdensopfattelse.

kan løse de indre problemer i velfærdsstaten, hvordan skal man så have tiltro til, at vel- færdsstaten kan varetage danske interesser i det internationale samfund?

Der mangler en erkendelse af, at det offentlige ikke kan løse den slags opgaver alene. Og der mangler en synliggørelse af, at vi kan løse opgaven i fællesskab, hvis vi hver især, virksomhe- der, uddannelsesinstitutioner, offentlige aktører (kommunerne), arbejdsmarkedets parter, medarbejderne m.fl., får bedre handlemuligheder, end der findes i dag,” siger Jelved. Holger K. Nielsen: Demokratigab i indvandrer- og EU-debatten Holger K. Nielsen finder, at “demokratigabet er en meget god pointe”, og peger på EU- debatten og indvandrerdebatten som felter, hvor problemet kommer klart til udtryk: “Det er rigtigt at tage udgangspunkt i, at vi har nogle nationale forudsætninger, som kan blive en styrke i det globaliserede samfund. Der er ofte en tendens til, at man lægger sig fladt ned i forhold til globaliseringen.” “Vi skal arbejde på to fronter - dels internationalt gennem EU, WTO etc., men det må ikke føre til ansvarsforflygtigelse. Vi har selv et ansvar for det demokratiske rum, som vi eksisterer i.” “Der er helt klart en tendens til, at det er nogle få veluddannede, der kører debatten, mens det store flertal er stået af. Debatten er blevet mere teknokratisk og elitær. Det er et stort problem for samfundets sammenhængskraft, men det betyder også, at de, der skal træffe beslutningerne, ikke får de input, de skal have. De risikerer derfor at træffe nogle helt fejlagtige beslutninger. Man så det meget kraftigt i forbindelse med EU-afstemningen i 1992, og nu er man i færd med at begå den samme fejl med ØMUen. Eliten har en lille dagsorden, der skal køres hjem, og her er man lige nu meget optaget af, at Danmark ikke sidder med ved bordet. Eliten synes, at det er pinligt at være holdt udenfor, men befolkningen er temmelig ligeglad.” “Man ser det også i indvandrerdebatten. Der er tendens til, at man slet ikke kobler debatten til de velfærdsproblemer, mange danskere har. Når jeg bliver kontaktet af folk, der er sure på flygtninge, er det for 90 procents vedkommende små mennesker, som selv har vanskeligheder. På den ene side kører eliten en meget abstrakt debat, hvor man kalder dem, der er utilfredse, for racister. På den anden side forsøger man at slå plat på det ved at kræve mere politi og strammere regler. Det virkelige problem er helt klassisk. Når en gruppe er trængt, sparker den nedad. Det er så klassisk, at det er til at blive syg af,” siger SFs formand. Enhedslistens Frank Aaen siger, at han er utrolig enig i analysen af de værdier, som er skabt gennem de brede alliancer, og i, at “demokrati er en produktivkraft”, som han siger. “Men demokratiet er begrænset, og vi ser en polarisering, der skaber et demokratigab, som

Nr. 40 15. november 1999 3 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Dansk Folkeparti er vældig dygtige til at udnytte. Det sætter Danmarks styrkepositioner under pres.” Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti fokuserer også på EU og indvandring:

4 Nr. 40 15. november 1999 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

Nyrup: Danmark godt rustet til værdiernes århundrede “Vi er i gang med at udvikle et bæredygtigt samfund, som vi alle er en del af - og alle har et medansvar for. Bæredygtigt ikke alene for miljøet, for økonomi, men også for mennesker. Ikke et af de tre mål i et bestemt tidsrum - men dem alle tre på én gang,” siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin særlige kommentar til Mandag Morgens oplæg. Nyrup fortsætter:. “Derfor er initiativet så spændende. Jeg mener, Mandag Morgen har set rigtigt i sin påpegning af, at værdierne kommer til at spille en langt større rolle i det næste århundrede - at det 21. århundredes internationale scene derfor i endnu højere grad er et godt sted for det danske samfund at gøre sig gældende - end tilfældet var i det 20. århundrede. I dette århundrede gennemførtes en grundlæggende forandring af Danmark: På meget afgørende strækninger blev det Socialdemokratiet og den danske fagbevægelse, der hver på deres måde byggede et samfund på fællesskab, samhørighed, pligter og rettigheder: At vi alle har et ansvar for hinanden - og et særligt ansvar for de svageste i vores samfund. Det 20. århundredes projekt lykkedes. Dette velfærdssamfunds værdier og fundament har være levedygtigt og vil også kunne forblive fundamentet i det 21. århundrede. Velfærdssam- fundet Danmark står ikke foran en afslutning eller nedbrydningsproces ved århundredeskiftet - det er først begyndelsen, vi har set. På tærsklen til det 21. århundrede er Danmark velforberedt - værdimæssigt og materielt. Og befolkningen har identificeret sig med det danske velfærdssamfunds grundlæggende værdier. Den nye tid rummer kolossale muligheder for det danske samfund - men også en stor risiko. Danmark er en del af det globale samfund. Vi er stærkt på vej mod et internationalt videnssamfund - som samtidig i sig har en enorm centrifugalkraft. Sat på spidsen står mange samfund - inklusive det danske - i virkeligheden over for en lige så stor udfordring, som vi i Danmark stod over for i starten af dette århundrede. Vi skal forny vores velfærdssamfund i den nye verden for at sikre samfundets betydning og sammenhængskraft. Hvis vi formår det, vil vi på en og samme tid kunne langtidssikre det danske velfærdssamfund og være et foregangsland for mange andre samfund. Hvis ikke, bliver vort velfærdssamfund et offer for centrifugalkraften, og flere og flere smides af, hvor kun folk med de bedste forudsætninger vil kunne klare sig. Hvad hjælper det, at vor generation af politikere beslutter sig for at aflevere et samfund til vores efterkommere med mindre pengegæld og mindre miljøgæld, hvis det er et samfund, der er i mere splid med sig selv. Hvis det er et samfund, hvor nye danskere ikke kan få beskæftigel- se - hvis det er et samfund, hvor de sociale modsætninger er større, hvor ensomheden er større og utrygheden er større. Det er min opfattelse, at Danmark og den danske befolkning har større muligheder for at sikre de værdier, vi bygger på i det 21. århundrede, end mange andre samfund har det. Men forudsætningen er, at vi giver mennesker i Danmark noget at have ansvaret i. At ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse igen er den tydelige samhørighed, der er afgørende for, at velfærdssam- fundet Danmark også i fremtiden forbliver stærkt og harmonisk. Foregangslandet Danmark, som bygger på de menneskelige værdier, er en kolossal attraktiv opgave for det 21. århundrede. For mig indebærer dette projekt en ny harmoni - en bæredygtighed, der på en og samme tid omfatter mennesker, miljø og økonomi. Under Kosovo-krisen viste det sig, at sammenhold og fælles indsats kan mobiliseres i den danske befolkning - hurtigere og stærkere end de fleste andre landes befolkninger. Vi har vist, at genopdagelsen af vores fælles værdier hos den enkelte i Danmark ikke er så fjern. Det er min grundlæggende tese, at revitaliseringen af de grundlæggende værdier i det danske samfund går hånd i hånd med en foregangsposition for den danske samfundsmodel, der netop i praksis demonstrerer, hvad befolkningen er i stand til at præstere, når den bygger på fællesskabsfølelse, sammenhængskraft og respekt for det enkelte menneske. Vore værdier er i virkeligheden stærkere end nogensinde. Men det står lige så klart, at fællesskabsfølelsens og sammenhængskraftens konsekvenser er anderledes i dag end ved starten af århundredet. Dengang handlede sammenhæng, sammenhold og solidaritet om at tage fra de bedst bemidlede og bygge et samfund op. I dag er det næsten omvendt. Vi er blevet børn af vores egen succes. I dag hører de fleste i befolkningen til den gruppe af borgere, der faktisk har det bedre eller bedst. I dag handler sammenhængskraft i det moderne velfærdssamfund ikke alene om at tage eller få mere eller mindre automatisk fra velfærdssamfundet - men i høj grad også om at give. Nu handler fællesskab og solidaritet også om at skaffe plads til alle dem, der hidtil ikke har haft muligheder for en indsats i samfundet, på arbejdsmarkedet - i fællesskabet. Det er det, der er vores nationale opgave - samtidig med at vi fastholder fornyelsen af vort samfund i det globale århundrede,” slutter statsministeren.

Nr. 40 15. november 1999 5 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen

“Skal vi sikre et fortsat retfærdigt samfund med minimale kløfter mellem grupper i befolkningen, er det nødvendigt at sikre en maksimal opbakning og forståelse for velfærds- samfundets idé. Dette kræver selvsagt, at størstedelen af befolkningen har de samme grun- dopfattelser i forhold til, hvad der er ret og rimeligt. Men det kræver først og fremmest, at politikerne lytter til befolkningen. I de sidste årtier - og specielt som følge af EU-udviklingen - har der været en tendens til at se ned på en skeptisk befolkning og betragte befolkningen som en “dum” størrelse, som ikke har forstået de store politikeres visioner for “et fredeligt Europa”.” Partiernes krise og nye arenaer I erkendelsen af demokratigabet, af manglen på fælles vision og af behovet for en ny alliance synes politikerne at lægge op til en ny debat om partiernes rolle i den politiske kultur: “Vi har et enormt demokratigab i Danmark: Partierne er jo ved at blive væk og er blevet maskiner med den opgave at opstille folk. Der kan man diskutere, om partierne skal bevare deres monopol her, hvis ikke de kan gøre andet. Partierne må udvikle sig,” siger Frank Aaen. “En måde at begrænse demokrati-skellet kan givet være folkeafstemninger,” mener Kristian Thulesen Dahl. “Helt ideelt naturligvis via afstemninger på vælgerinitiativ, men alternativt gennem flere afstemninger på initiativ af politikerne - såvel på landsplan som lokalt plan.” Marianne Jelved fastholder, at skabelsen af en alliance med kompetenceudvikling som omdrejningspunkt er en “politisk opgave”. “Vejen frem er ikke værdimålingsbaro- metre,” siger hun som en kritisk kommentar til et af Mandag Morgens forslag i rapporten. “Politik er ikke at række fingeren i vejret og mærke, hvad vej vinden blæser ,og så gå den vej. Vejen frem er heller ikke at få en autoriseret kommission, der skal give autoriserede ekspertlignende svar på, hvilke værdier vi skal bygge vores samfund på. Der er brug for politisk ledelse og synliggørelse af de værdier, som skiller partierne fra hinanden. Den politi- ske korrekthed - sammenklumpningen af partier, der vil tækkes de såkaldte midtervælgere - bringer os ikke i den rigtige retning. Tværtimod. Værdier, mål og midler hænger sammen. Når Hørup sagde “del jer efter anskuelser”, stillede han jo dybest set krav om synlig politisk ledelse. Den opgave kan Mandag Morgen ikke påtage sig, men Mandag Morgen kan tvinge partierne frem af busken. Hvis der kan komme sådan en debat i det udmærkede skrift, er vi nået langt,” mener Jelved. Værdier skabes i de nære fællesskaber Kristeligt Folkepartis Jann Sjursen og Bendt Bendtsen fra de Konservative sætter særlig fokus på den enkeltes og familiens værdiskabelse og -bevidsthed som udgangspunkt for en bredere debat. Sjursen beklager, at de øvrige partier har afvist hans forslag om en “værdikommis- sion” efter norsk mønster: “Men flere og flere taler om værdier. Det vil gå op for Folketingets flertal. Den helt grundlæggende værdiformidling kan hverken foretages af staten eller markedet, men af de nære fællesskaber, først og fremmest familien. Det er i virkeligheden her, den helt fundamen- tale kompetence- og demokratiudvikling finder sted. Skal vi tage et tigerspring frem mod et nyt værdisamfund, må familierne og det nære samfund have en helt anderledes central rolle, end vi har i dag.” Bendt Bendtsen finder det afgørende, at “værdidebatten tager sit udgangspunkt i den enkelte persons mulighed og gevinst ved at udvikle sig og den deraf forbundne gevinst for det danske samfund som helhed.”

6 Nr. 40 15. november 1999