Nationalpark Thy -Mellem Hav Og Fjord

Juni 2015 45. årgang // Nr. 2

Nationalpark Thy -mellem hav og fjord

Elskede, forhadte Vesterhav Nationalpark Thy

Intet sted i Danmark har kystudviklingen haft så Længst mod nordvest i Jylland er et område, dramatiske natur-, miljø- og samfundsmæssige hvor naturens kræfter for alvor kan mærkes. konsekvenser som på Limfjordstangerne. Læs om Danmarks første nationalpark. Læs beretningen fra første række.

Side 6 Side 14 Redaktionens forord Geografforbundets medlemsblad

Medlemskontingent for 2014-2015: Geografweekend 2015: Almindeligt medlemskab: 300kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Nationalpark Thy – mellem hav og fjord Institutioner, skoler o. lign.: 525 kr.

Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: Nationalpark Thy rummer bl.a. de største sammenhængende klitheder i GO Forlag Anker Heegaards Gade 2, 3.tv., 1572 København V Europa, lavvandede klitsøer og hedekær. Dyr og planter er både særpræge- Tlf. 6344 1683 E-mail: [email protected] de, sjældne og sårbare efter dansk målestok, og det er et af landets vigtigste Hjemmeside: www.geografforlaget.dk

Redaktion: yngleområder for hedefugle. Forud for indvielsen af nationalparken ligger Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Andreas Egelund Christensen en længere proces. Faktisk havde thyboerne først sagt nej tak, da Thy blev Sortedam Dossering 101, 2-4, 2100 København Ø Tlf. 2670 8038 foreslået som et nationalparkpilotprojekt i 2003. Landbruget i Thy ville ikke E-mail: [email protected] være med, men med en aftale om den overordnede afgrænsning af området Hanna Lia Fosberg Iben Højsgaard mod landbrugslandet mod øst, gik de alligevel med som nationalpark-un- Louise Glerup Aner Michael Helt Knudsen dersøgelse. På trods af modstanden blev Danmarks første nationalpark Morten Hasselbalch Nikka Sandvad Ole Pagh-Schlegel udpeget i Thy i 2008! Rasmus Skov Olesen Sebastian Toft Hornum En del af ideen med nationalparkerne var at give glæde, stolthed, iden- Teis Hansen Tobias Filskov Petersen titet og gode frilufts- og natur oplevelser for lokalbefolkning og turister. Anmelderredaktør: Nationalparkerne skulle også rejse en diskussion om natursyn. Hvilke dyr Morten Hasselbalch Bakkevej 16B, Hareskovby, 3500 Værløse vil vi udsætte i den danske natur? Skulle vi have bæveren tilbage? Elge, Tlf. 6166 6232 E-mail: [email protected] vildsvin, ulve? Annoncepriser: 1/1 side: 7.000kr. Hvordan er det så gået i nationalpark Thy? Ja, ulve det har vi da hørt 1/2 side: 4.000 kr. Bagside: 7.000 kr. om i den landsdækkende presse. Læser du turistfolderne fra Thy, myldrer Andre formater: 2.800-3.100 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden. det også med cykel- og vandreruter, guidede ture, pakkeferier, surfere ved Deadlines for 2015: 1/2; 1/5; 20/6; 20/9; 20/11. Cold Hawaii; sidstnævnte er også udgangspunktet for en artikel om det at GO udkommer medio marts, juni, august, oktober og december. bosætte sig og have en hverdag i Udkantsdanmark. Spørgsmålet er så, om © Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kilde- angivelse det har givet flere turister og større indtægter? Og om landbrugets frygt

Kode til registrering på forbundets hjemmeside: var velbegrundet? I bladet beskriver nationalparksekretariatet, hvorfor og 1971GO2008 hvordan thyboerne fik deres nationalpark og hvordan det så er gået. Thys Layout og ombrydning: Jip jip – www.jipjip.dk beliggenhed mellem hav og fjord, gør området landskabeligt interessant, [email protected] – Tlf. 6130 3832 Tryk: BB Offset. Oplag: 2500 fordi vi på kort afstand kan opleve mange forskellige landskabstyper. Lige ISSN 0105-4848

Geografforbundets styrelse: fra den milde kyst ved Limfjorden til den barske vestkyst. Historien om Formand: Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004, Høffdingsvej 9, 2. Mf. Limfjordstangerne og kampen mod Vesterhavet beskrives i en artikel om 2500 Valby, E-mail: [email protected] kystbeskyttelse langs vestkysten. Som en del af Thy ligger Hanstholm, der Næstformand: Ditte Marie Pagaard, Tlf. 2462 9099 med sin havn ud til Vesterhavet udgør en af Europas største konsumfiske- Kasserer: Jens Korsbæk Jensen, Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C, Tlf. 3141 1767 rihavne. I disse år er havnen under udvikling med styrker indenfor fiskeri, Giro (kontingent): 3178048 godstransport, offshore og vedvarende energi. En artikel giver os de hårde Kursusudvalg: Formand: Lise Rosenberg, Tlf. 4364 1319 / 2239 7777, E-mail: [email protected] facts og tal om Hanstholm Havn. Brynjolfur Thorvadsson, Tlf. 8832 1600 Mette Starch Truelsen, Tlf. 4921 6021 Realdanias kampagne ”Mulighedernes Land” var udgangspunktet for en Susanne Rasmussen, Tlf. 86167319 Trine Overgaard Laursen, Tlf. 3379 3339 række landskabsarkitektstuderende på Københavns Universitet. På feltar- Jeanne Grage, Tlf. 2390 1966 bejde rundt i Thisted Kommune genererede deres forskning seks projekter Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, Tlf. 3871 2640, med forskellige tilgange til fraflytningsproblematikken kontra de kvaliteter E-mail: [email protected] Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004 Ditte Marie Pagaard, Tlf. 2462 9099 kommunen besidder. Vi bringer to af de seks projekter. Det ene om ’Green Jon Bøje Hansen, Tlf. 20735657 Jonas Straarup Christensen, Tlf: 28925801 living’. Det andet om udendørsaktiviteter i indlandet.

Forlagsbestyrelse: Læs forhistorien om nationalparkerne i GO3-2005: Nationalparker i Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Tlf. 8684 5058, e-mail: [email protected] Danmark, og om nationalparker som naturforvaltningsstrategi i GO2-2005: Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004 Lars Bo Kinnerup, Tlf. 5784 8005 Nationalparker i Verden. Pernille Skov Sørensen, Tlf. 6177 6210 Jens Korsbæk, Tlf. 3141 1767 Forordet er skrevet af Mette Starch Truelsen sammen med temaredakti- Bo Hildebrandt

Hjemmeside, Webmaster og First Class: onen ved Tobias Filskov Petersen, Teis Hansen, Nikka Sandvad og Rasmus Brynjolfur Thorvardsson, Tlf. 8832 1600, E-mail: [email protected] Skov Olesen.

Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, Tlf. 4364 1319 / 2239 7777, E-mail: [email protected] Forsidefoto: Pibesvaner i Thy Nationalpark. Foto: Jens Kristian Kjærgård Næste nummer: Ghettoer i Danmark? indhold Juni 2015 - 45. årgang - Nr 2

Nationalpark Thy - mellem hav og fjord TEMA

6 // Elskede, forhadte Vesterhav

14 // Nationalpark Thy

18 // Hanstholm Havn: Fra lokalt fiskerleje til europæisk fiskerihavn!

22 // Fra fiskerleje til surfer-mekka s. 18 28 // Et aktivt indland Hanstholm Havn 32 // Green Living Hanstholm Havn har siden etableringen i 1967 udviklet sig fra et lokalt fiskerleje med kystfiskeri til en europæisk fiskerihavn.

GEO MIX

38 // Geodatastyrelsen

39 // Dagens geograf

40 // Ideer til undervisningen

42 // Månedens link

43 // Røde kors: Nyt undervisnings- s. 22 materiale Fra fiskerleje til surfer-mekka 44 // Salar de Uyuni – verdens Byen hedder Klitmøller og dens fortælling er lidt af en solstråle. Det hele startede største saltslette med en gruppe surfere og nogle helt unikke bølger. 48 // Natur/teknologi

62 // Anmeldelser

GEOGRAFFORBUNDET

52 // Fagudvalgets klumme

54 // Hvor er geografien?

56 // Geografweekend 2015: s. 28 program Et aktivt indland 58 // Regional- og studieture Projektet Et aktivt indland beskriver, hvordan vandlandskabet i Thisted Kommu- ne kan forbinde udendørsaktiviteter og give nyt liv til de forladte bygninger, samt styrke lokale levevilkår. 4

Ansvarshavende redaktør Redaktionen Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor ved InstitutforGeovi- Ph.d.Geografi, Adjunkt Christensen Andreas Egelund Idrætsinstitut Paul Petersens Friluftstuderende ved Sebastian ToftHornum Trap Danmark Fagredaktør, Ph.d. Geografi. Michael HeltKnudsen Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor Institut forGeovi- Geografistuderende ved Rasmus Skov Olesen - - University. Geography, Lund Department ofHuman Senior Lecturer atthe Ph.d., Associate Teis Hansen Gymnasium samfundsfag, Detfrie Lektor igeografi og Cand.scient. igeografi Morten Hasselbalch Universitet valtning, Københavns højskolen Metropol. Arbejde, Professions- ved InstitutforSocialt Ph.d.Geografi, Adjunkt Glerup Aner Louise denskab ogNaturfor Institut forGeovi- Geografistuderende ved Hanna LiaFosberg - Københavns Universitet og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab Geografistuderende ved Nikka Sandvad Københavns Universitet og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab geniørstuderende ved Skov- og landskabsin- Tobias Filskov Petersen højskolen Metropol Adjunkt, Professions- Cand.scient. igeografi Iben M.H. Højsgaard Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor ved InstitutforGeovi- Geografistuderende Ole Pagh-Schlegel - Formandens leder naturfag. der skaloptilden fællespraktisk-mundtlige prøve i løftes og isidsteendebære elever, frugtfordemange en solidfaglighed, hvistværfagligt samarbejde skal faglige tyngdeindenforderes fag. Ogdererbrugfor nes muligheder foratudvikle deres aktuellevidenog praksis, mensamtidig mådetikkeoverskygge lærer kun bifaldes, atlærerne udvikler dennedelafderes ring og pædagogiske organisatoriske opgaver. Detkan faglige passion, nårhelefokus sættesindpåmålsty- ste faldendemedatdræne lærernes og engagement læringsmål. Politiske intentionerforskolenkanivær til hensigtatstyrkelærernes kompetenceriatsætte og pædagogiske kurserog efteruddannelser, somhar fokus og indholdifaget tiltiderdruknerididaktiske er derimodenfrustration over, hvordan detfaglige læringsmålforundervisningen.fokus påtydelige Det ket samarbejdemedkollegaerne elleritidensøget frustration, derikkebunderiforventningen omstyr foreningssammenhænge hartaltmed, udtryk foren fag. herafgiver afdelærere, Iforlængelse mange vii faglighed påtværs affag –og indenforderes egne det implicitogså sætterkrav tilnaturfagslærernes prøver stillerkrav tilenstørre tværfaglighed, hvorfor at bryde medmonodisciplinære faggrænser. Denye at planlægge og gøre undervisningpå, menogså i nødvendiggør ifagenestraditionelle ændringer måder der måskeallerede er. Denye tiltag fornaturfagene arbejde påtværs affag, teamsog årgange, endhvad skolerfordrerda detformange etendnu tættere samen spændendemenogså udfordrende opgave atløfte, Sammen meddenye Forenklede Fælles Målbliver det samt ennaturfaglig projektopgave på8. klassetrin. fælles mundtlig prøve inaturfagenepå9. klassetrin fagslærerne påbegyndes etskoleårmedudsigttilen arbejdsopgaver atforholdesigtil. Særligtfornatur påskolerneefterferien,ge erdettiletnyt årmednye endnu etafrundetskoleår. Nårlærerne kommertilba- Sommerferien stårfordøren og sammenmedden - Viertilforjer! De naturfaglige foreninger - - - - Rigtig godsommer! Og meddenneopfordring: kontakt os. Vi ertilforjer! nale arrangementer ellerønskertilture og kurser, så defagligeforeninger.til atbruge HarIideertilregio- skolerne erknap. Mennetopderfordenneopfordring I Geografforbundet ved vi, på attidenog pengene sioner. interessekonflikter demange og politiske diskus- ger skal kunnevedtages somnationalpark. Oghertilføl- kriterier, derskalvære tilstede, hvisetnaturområde jeg bådeklogere påmoræner og skov og påhvilke i Gribskov. Gennemuformelog faglig diskussionblev land”, hvor enkyndig naturvejleder guidedeosrundt og naturfag generelt. videndeling medfagfæller medinteresse forgeografi til undervisningudfra detkonkrete lokalmiljøog for er gratis og foralle. På turene skabes rumforideer afGeografforbundetsMange regionale arrangementer landet og ilokal-og tager udgangspunkt nærmiljøet. res regionale arrangementer foregår rundtomihele og dilemmaerindenforfaget-menogså påtværs. Vo- dieture, somkommeromkringaktuellefaglige emner række arrangementer i formafoplæg, kurserog stu- bundet og DanmarksFysik-og Kemilærerforening en udvikling og fortsatteinteresse forGeografien. vilbidrageda vigerne tilvores medlemmersfaglige forventninger og ønskertilossomfaglig forening, vi ermeget interesseret iathøre, hvad Iharafbehov, slag fordenaturfaglige foreninger. Vi ertilforjer!Og Jeg var iaprilpåenturtil”Kongernes Nordsjæl- Geografforbundet somBiologifor afholderlige Derfor viljeg benytte lejlighedentilatslåetfælles Formand forGeografforbundet Christina Gellert Kürstein -

5 Geografforbundet // Leder & Redaktionen 6 TEMA // Elskede forhadte Vesterhav -livgivende, forkætrede kanal Elskede, forhadteVesterhav Af: CarloSassSørensen Af: Carlo Sass Sørensen

Aggerboere skærer ”havtørv” på forstranden (år 1896). Tørvehorisonterne blotlægges som følge af kysterosion. Foto: Kystdirektoratets fotoarkiv. Intet sted i Danmark har kystudviklingen formet sig så storslået og haft så dramatiske natur-, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser som på Limfjordstangerne. Der er tale om livsvilkår, når de er bedst og værst. Kon- trasterne og modsætningerne mellem befolkningen og samfundets vilje til et liv på kanten, og de udfordringer og gaver naturen bringer, er tydelige i fortællingen om Thyborøn og Thyborøn Kanal. Her er stadig udfordringer; ikke mindst i forhold til fremtidens klimaændringer og til, hvad man skal gøre for at begrænse stormflodsvandstande og oversvømmelser inde i Limfjorden.

Morup Fuglsang En skæbnesvanger nat i 1862 Mølle Nr. Aalum Ørum Vilhelmsminde I det sydligste Thy, helt ud mod Vesterhavet, ligger Agger Mark

Sogn. En landtunge, Tyør, eller det vi i dag kender som S. Aalum Limfjordstangerne (Harboøre og Agger Tanger), stræk- V. Agger kirke ker sig mod syd. Langt ude på den flade, sandede tange bortskyllet 1839 ligger Røn som den yderste udpost i sognet: Konturerne af de brøstfældige fiskerhuse på hol- men kunne stadig skimtes i aftenskumringen, da AggerAgger

Vesterby stormen tog til i styrke, og enorme bølger og stigen- Nabe de vandstand varslede, at endnu en stormflod var forladt 1775 Krik Tygstrup under opsejling. De omkring 100 rønboere kunne Vang blot prøve at stå stormen ud og håbe på det bedste. Vestervig

Selvom de boede så sikkert, som de kunne på tan- Kærgården gen, var faren for at prisgives havet overhængen- Bolm forladt år? de. [Forfatterens egen fortolkning af fortællingen på tangen, Red.] Det var langt fra den første stormflod. Siden 1624, hvor tangen for første gang i flere hund- rede år blev overskyllet, havde havet igen og igen gjort indhug på kysten og, sammen med

Toft Gettrup sandflugten gradvist berøvet befolkningen forladt 1826 deres engjorde og agre mod fjorden. Andre bosættelser på tangen – Toft, Bollum, Nabe og Aalum (fig. 1) var for længst opslugt af Helligsø havet. Der var stadig fiskeriet, men livs- Thyborøn Røn Thyborøn grundlaget var forsvundet for de fleste. Så

sent som i 1824 havde man søgt at udbed- Nissum Bredning re landevejen mellem Lemvig og Thisted, Nr. Langer men under stormfloden i 1825 blev Agger ødelagt 1868 Draget Kanal dannet mellem Vesterhavet og

Nissum Bredning i Limfjorden og satte Limfjorden en stopper for den trafik. Vandstanden steg dramatisk i Lim- fjorden af det vand, der blev presset ind gennem Agger Kanal. Klitterne og sandflugtsdiget mod vest kunne ikke modstå havets kræfter og bølgernes Fig. 1. Kystlinjen ubønhørlige angreb. Flere steder blev på Limfjords- Langerhuse Elskede forhadte Vesterhav forhadte TEMA // Elskede de gennembrudt, vandet begyndte tangerne i 1791 og i dag med at løbe henover tangen, og så gik forsvundne det stærkt. Som rivende floder skar Tangen 1791 landsbyer ind- tegnet. 8 havet sig ned i tangen. På få timer Harboøre Vrist

Nørre Vrist

Ryletorv

Kammersgård Morup Fuglsang Mølle Nr. Aalum Ørum Vilhelmsminde Mark

S. Aalum

V. Agger kirke bortskyllet 1839

AggerAgger

Vesterby Nabe forladt 1775 Krik Tygstrup Vang

Vestervig Fig. 2. Skibsforlis på Vestkysten. Foto: Kystdirektoratets fotoarkiv.

Kærgården Bolm forladt år? flyttede strømmen enorme mængder sand og vand i 30 meter om året i gennemsnit. Materialetransporten disse havrendinger eller minder, som de også kaldes. og åbningen gennem Thyborøn Kanal betyder, at store Som flere gange før ændrede landskabet på tangen mængder sand aflejres på floddeltaet, Fjordgrundene, fuldstændig karakter som følge af stormflod. inde i Nissum Bredning. Da stormen løjede af, og det blev lyst, kunne rønboerne se, at havet havde taget mange meter af En presset befolkning med stor bevågenhed

Toft Gettrup deres kyst. Tangen var blevet flad og stod i en rum Gennembruddene ved Agger i 1825 og (Thybo)røn i forladt 1826 tid herefter næsten under vand. Stormfloden havde 1862 havde store konsekvenser i hele Limfjordsom- i sig selv nok ikke gjort mere skade end så mange af rådet. Fjorden blev salt med store konsekvenser for de foregående. Det anderledes var, at et af gennem- fjordmiljøet til følge, og gennembruddene førte til Helligsø Thyborøn bruddene under stormfloden skete lige nord for Røn stormfloder og oversvømmelser af landbrugsland, Røn Thyborøn og ikke sandede til igen. Tværtimod voksede hullet byer og ejendomme inde i den hidtil rolige fjord.

Nissum mellem Vesterhavet og Limfjorden over de følgende Blandt andet førte en stormflod i 1839 til, at mange Bredning Nr. Langer måneder og år og blev til Thyborøn Kanal. Det skete ejendomme blev flyttet væk fra fjorden og op i sikker ødelagt 1868 på bekostning af Agger Kanal, der gradvist sandede til. højde. Omvendt betød det, at Agger Kanal fra om- Draget kring 1837 havde været sejlbar, at handlen med især

Limfjorden Landskabsdannelsen landbrugsvarer til markederne i Norge og England Kystudviklingen foran Nissum Bredning er et klassisk blomstrede. Ude på tangen voksede presset på de få eksempel på bugtlukning foran et glacialt landskab tilbageblevne dog fortsat. Der var nogen bevågenhed fra sidste istid. En massiv materialetransport mod på befolkningen og deres trængsler, og der blev af Nissum Bredning fra klinterne ved Bovbjerg i syd og flere omgange etableret flyttehjælp til at genhuse de Lodbjerg i nord lukkede ved tange- og barrieredan- nødlidende i andre egne omkring Limfjorden. nelse forbindelsen mellem Limfjorden og Vesterhavet Omvendt ønskede staten, at der, så længe det var omkring år 1100, og i de følgende århundreder vok- muligt, skulle bo folk ude på Thyborøn; ikke mindst til

Langerhuse sede tangerne. Den naturlige kysttilbagerykning på at opretholde et væsen til rednings- og bjergningsar- Vesterhav forhadte TEMA // Elskede strækningen i dag er 2-4 meter om året, men i forbin- bejdet ved strandinger og forlis. Dem var der rigeligt Tangen 1791 delse med dannelsen af Thyborøn Kanal oplevedes lo- af. Her var ingen steder at søge ly, og skibene slog sig Harboøre kalt en tilbagerykning på 1,5 km på 50 år svarende til bogstaveligt talt, hvis de kom for tæt på kysten (fig. 9 Vrist

Nørre Vrist

Ryletorv

Kammersgård 10 TEMA // Elskede forhadte Vesterhav for atbeskytte modangreb afpæleorm (fig. 5). Isin (fig. 4) og ’sømdrenge’ slog kobbersømitræpælene deltog også. ’Hjelmepiger’ tilplantedeklitterog diger og blev ”fyldtud” medstenog betonblokke. Børnene bygge høfderne, deroprindeligthavde etskeletaftræ strækningen, somviserdetidag (fig. 3, se også fig. 6). Omkring 1908var derstortsetbygget høfderpåhele sikres medhøfderforatstabilisere kysten og kanalen. den løbendeuddybes. Samtidigskulle Agger Tange sikkert: Hviskanalenskulleholdessejlbar, skulle der idetheletaget brugforenhavn? Etvar ialtfald en nødhavn, enudførsels-og handelshavn, og var forslag efterdetandet. Skulledetvære enfiskerihavn, Vestkysten, og derkomdetenemere fantastiske hvorvidt og hvor derskullebygges nye havne på kunsten synlig. Samtidig glødedediskussionerom, i 1883, var høfdebyggeriet og ifuldgang ingeniør fuldstændig lukningafkanalen. det netopved høfderblev lettere attilvejebringe en blev muligt atholdekanalenåben, og andre for, at medlemmer argumenterede for, atdetmedhøfder målet om Thyborøn Kanal. Endelafkommissionens Vestkysten. Enighedenhørteimidlertid opispørgs- var enighedom, atderskulleanlægges høfderlangs form forkystbeskyttelse havde vakt begejstring. Der efter udlandet, nårdetgjaldtkystbeskyttelse. Isærén sionens medlemmermeddele, atDanmarkvar langt eller skullelukkes. Hjemvendtekunnekommis- igen batten på, omkanalenskullehave lov tilatudvikle sig med atopmålekysten og kanalen. Fra de- startengik Holland og Frankrig, gik Vandbygningsvæsenet igang ud iEuropa foratstudere kystbeskyttelse i Tyskland, Mens medlemmerneafKommissionen af1874drog Der bygges høfder den foratbremse havets nedbrydning aftangerne. forholdeneomkringkanalenogundersøge mulighe- årnedsattesenkommissioni1874tilat de følgende sesforanstaltninger. Efteryderligerestormfloderi rende Kystdirektoratet) tilativærksætte beskyttel- etableringen afet”Vandbygningsvæsen” (detnuvæ- med oversvømmelser gav aftangerne anledningtil år blev Thyborøn Kanalsejlbar, og endnu enstormflod bragte velstand tilsamfundenepåtangerne. Isamme Hændelsen gav genlydover store deleafverden og fleste blev reddet og lokaltindkvarteret forentid. sander 2., og over 700 andre ombord, hvoraf langtde for Thyborøn medstorfyrst Aleksej, sønafzar Alek- gat Alexander Nevskij påkysten ved Harboøre syd Jernkysten. I1868strandede denrussiskeorlogsfre- 2). Detgav dennedelafJyllandsvestkyst tilnavnet Mange hundredeMange høfdebisser arbejdede medat Da kommissionenendeligafgav sinbetænkning - rektoratet. Kanal og by ibaggrunden. Foto: HunderupLuftfoto&Kystdi- Fig. 3. Agger Tange medFladeSøiforgrunden og Thyborøn Selvom det ikkelåikortene ved århundredeskiftet, at Spillet omkanalen –ogenhavn inde ikanalen i stedetfordirekte påvestkysten. Især fiskernehavde nu mulighed foratkunnelosse sede troen påenfremtid blandt påtangen de lokale. sat tilbage afstormfloder og digegennembrud, vok- bagerykningen, og selvom arbejdetindimellemblev sagt, deterbedstebørnearbejde, jeg harkendt”. straffe sigselv. med detlilleslag, mendeflestearbejdede udenat ned medetstørre slag. Detskete, atviramte fingrene ”Sømmet blev fæstnetmedetlilleslag og sådrevet dagbog skrev skolelærer Kolstrup i Thyborøn i1897: Høfderne stabiliserede kysten og bremsede kysttil- Sommetider var dersangog fløjtenimellem. Kort stor fortrydelse fortilhængerne ling fra 1954 ”CoastStability” til (1917-2006) isin doktorafhand- anfægtet, ikkemindstafPer Bruun totale sammenbrud, blev dog snart strofetankerne omtangernes og kata- omlukningen ningen boyband, Tørfisk, iVLTJ-sangen). (udødeliggjort afDanmarksældste til toget Thyborøn pådæmningen ger. På Harboøre Tange kører idag sat langs og HarboøreAgger Tan- blev og dæmninger af diger - igang store anlægsarbejder medbygning dæmning medskibsfartssluse, og vedtaget atlukkekanalenmeden protester fra fiskerne, blev det skal lukkes. I1946, understore i 1942indstillede: Thyborøn Kanal kommission; ny betænkning, der regelmæssige oversvømmelser. Ny fjorden ledmanfortsatunder i 1920erneog 1930erne. Indei med enåben kanal, herskede ikkekunnebevaresfor attangerne forsvandt indikanalen. Frygten, vestkysten, og deteroderede sand let blev stadigtstejlere udfor viste,Opmålinger atkystprofi- Skal –skalikke –skalikke.. maj 1914. Snarere tværtimod. sikring af Thyborøn Kanalaf29. lukket medLov omuddybning og om kanalensfremtid blev dog ikke fiskerflåden (fig. 7). Diskussionen uddybet itaktmedudviklingen i blevetge udbygget og indsejlingen erhvervshavn, og- ergentagne gan i dag somenmodernefiskeri- og byen og havnen. Havnen fremstår drejningspunkt forudviklingen af alleårenehar gennem været om- 6). Fiskeriet og tilhørende erhverv det Thyborøn, vikenderidag (fig. startskuddet tilopbygningen af sen afenfiskerihavn blev samtidig fejre 100årsjubilæum. Anlæggel- ved lov, og sidsteårkunnehavnen da kanalensforbliven blev sikret havn, såfikden nu enalligevel, Thyborøn skullehave enfiskeri- Forudsætningerne forbeslut- over tilat kystbeskytte ved sandfodring (fig. 8). Sand hentespå dybt på vestkysten står høfdernestadigvæk, men manerdeseneste30årgået I dag er Thyborøn Kanal åben, og dererstadigerosion langskysten. Ude Hvad fremtiden bringer? holdes åben. efter ny betænkning i1968blev deti1970besluttet, atkanalenskulle 1957, hvorefter afkanalenblev arbejdetmed lukningen satpå”stand-by”, af havdiget foran Thyborøn medtiden. Enny kommission blev oprettet i fjorden. Manskulledablot sørge for, at dervar plads til entilbagerykning villemedtidenlangsomtbevægetangesystemet sigmodøstind on. Tangerne var dog ikkeifare foratforsvinde, Bruun, ifølge menhele af katastrofeteorien. Bruunanerkendte, atvestkysten var under erosi- Foto: Kystdirektoratets fotoarkiv. Fig. 5. Sømdrengeslårkobbersømitræpæle tilnedramning ihøfdebyggeriet. Foto: Kystdirektoratets fotoarkiv. Fig. 4. Hjelmepigerdeltageribeplantning påHarboøre afdige Tange.

11 TEMA // Elskede forhadte Vesterhav 12 TEMA // 2015-målene

NEDERSt: ØVERST: Foto: Rasmus Christoffersen/maritimebilleder.dk. Fig. 7. Fiskefartøjernes udvikling. Ibaggrunden sesDanmarksstørstefiskekutter”GitteHenning” Foto: HunderupLuftfoto&Kystdirektoratet. Fig. 6. Thyborøn og Harboøre Tange. Thyborøn var administrativt endelaf Thy indtil1954. Fig. 8. Sandfodringved Thyborøn. Kanal som omdrejningspunkt forhele”miseren”. føle på;medpragtfuld naturog kultur-og Thyborøn Limfjordsegne. Udfordringerne erstadig tilattage og ter osi Thyborøn, langs vestkysten og idevestlige nen af, hvordan viifremtiden somsamfundindret- og ”oversvømmelsesbeskyttelse” centrale idiskussio- erord afklimaændringer følge som”klimatilpasning” vedår eftergennembruddet i1825.Agger hernæsten200 modstandere løsninger afforskellige og derdebatteres stadiglivligt mellemtilhængere og en dæmningmedskibsfartssluseerandre løsninger, rer deflesteudfordringer. Enstormflodsbarriere eller sterhavet vurderet somden, derumiddelbartadresse- en indsnævring ved tilkanalenfra indsejlingen Ve- løsningsforslagforskellige blev præsenteret. Herblev på stormflodsvandstandene iden Limfjordvestlige og undersøgte foretparårsidenkanalensindflydelse næsten tometerover normalen. Kystdirektoratet januar 2015denhøjestevandstand med nogensinde For eksempelmålteLemvigunderstormen”Egon” i storme medhøjere og højere vandstande tilfølge. kvens, atderstrømmer mere vand indifjorden under i Thyborøn Kanalgradvist forøges med denkonse- placering. udvikling Dennaturlige gør, attværsnittet lemrum, mendevirkerved atfastholdekystlinjens forsvinder. Fodringerne medårsmel- skalgentages dynamik,naturlige somerstatningfordetsand, der vand indtilkysten, og bringes hvor iden detindgår Et erdog ret vandstande sikkert:Medstigende som Artiklen erskrevet af: (1979). H. Moustgaard. Udgivet af Thyborøn Havns Fiskeriforening Thyborøn mellemHav og Politik. EllenDamgaard og Poul vet af Thyborøn Havn (2014). Thyborøn Havn 100år. Ronni RixBack og Søren Byskov.- Udgi mune (1989). 75 år. Per Fisher Nielsen. Udgivet afHarboøre-Thyborøn Kom- Fra Nødhavn tilStorhavn – Thyborøn Havns historiegennem www.thistedmuseum.dk lemvigmuseum.dk &jernkysten.dk en-kanal-og-vestlige-limfjord.html Vestlige Limfjord: http://omkystdirektoratet.kyst.dk/thyboro- Kystdirektoratet: kyst.dk, herunderom Thyborøn Kanalog Kystcentretkystcentret.dk Thyborøn: Kilder/forslag tillæsning: og ErhvervsPhd-studerende Kystdirektoratet, Lemvig, Senior Kysttekniker ved Carlo SassSørensen ved DTUSpace.

13 TEMA // Elskede forhadte Vesterhav 14 TEMA // Nationalpark Thy med nåletræer fra Sydeuropa og Nordamerika. Etom- skabte store plantager, der gav mulighed for skovdrift klima ændrede mennesket landskabets karakter og ind. Efterhånden somfyrretræerne skabte etskov- den iskakog mindskeskadernes omfang. for alvor kunnevindeover naturen, menaleneholde hjælme. Hermåttemennesket erkende, atmanikke blev sendtpåtvangsarbejde iklitterne foratplante at betalekøbmandsregninger med. Folk fra hele Thy mågeæg m.m. supplerede kosten, ellerblev brugttil fede fødentilklittensbeboere. Indsamlingafbærog fiskerlejer. Fiskeri, landbrug og jagt var det, derskaf- kårsfolk flyttedeudtil kysten og samledesigismå tilmindregenbrugt gårde længeremodøst. Små- med sand. Store gårde blev rømmet og materialerne kring 400årfra ca. 1450til1850. Markerblev overføget skabt detsærprægede landskab. eftersidsteistid,ningen harsammenmedsandflugt grunden, istiderog moræneaflejringer samtlandhæv- ienfjernfortid,kaflejringer saltbevægelser iunder medvirket tilatskabe etheltsærligt landskab. Kal- somme i Thy. Her har sandflugtenforalvor hærget og I tre perioderharnaturkræfterne været særligtvold - Klimaet blev mildere og bjergfyr igen blev plantet Den senestesandflugtsperiodei Thy varede om- tættest påvildmarkiDanmark. voldsommere endandre. Herer nogetafdet, derkommer i tusinderafår–ogsådanerdetstadig, inogleperioder fyger medblæstenlangtindiland. Sådanhardetværet fra stranden ellerfra vindbrudiplantedækket ogsaltet Havet formerkystlinjen, stormeraser, sandkornenefyger område, hvornaturens kræfter foralvorkanmærkes. Længst modnordvest iJyllanddetvestlige Thy eret -naturkræfternes legeplads Nationalpark Thy - gruppe, atdet vestlige Thy skullevære hjemstedfor 2005 anbefalet fra enbredt sammensat, lokal styre- søerog vådområdertige i Thy. ningsfulde klit-og klithedelandskaber og næringsfat - de arter, dererknyttet tildeinternationaltbetyd- at dereretpotentialeforskabe bedre levevilkår for Thy rummer enheltsærlignatur. Derkomfokuspå, kom derblandt meget andetfokuspå, atdetvestlige Wilhjelmudvalget blev nedsat. Medudvalgets arbejde naturområder.sammenhængende Detførtetil, at og fandtblandt andet, atDanmarkmanglede store, OECD evaluerede i1999dendanskenaturforvaltning Danmarks førstenationalpark forholde ostilområdet påenandenmådeendfør. om det. Ogmedetpositivt ladetnavn kanviendda haretnavn,når noget kanviforalvor begynde attale klodens smukkeste naturområder: Nationalpark. Og et navn og enbetegnelse, dererkendtfra andre af land yderstmodnordvest. Men i2008fikområdet tænkt, atdervar særligtved noget dennestrimmel hvor deeranlagt påfugtig bund. fattende systemafgrøfter præger idag plantagerne, Efter ettoårigt undersøgelsesprojekt blev deti harmåskeikkeværetMange klarover deteller Af: ElseØstergaard Andersen af fondensaktiviteter. for atmodtage arv, gaver og tilskudtilgennemførelse et årligtbidrag fra staten, menhardesuden mulighed mationsvirksomhed. Nationalparkfondenmodtager udøvende iforhold tilplanlægning, udvikling og infor bestyrelsen iarbejdet–somfacilitator, fundraiser og skal sikre denlokaleopbakning. Etsekretariat bistår af yderligere enrække interesseorganisationer, der repræsenteret. Etrådgivende nationalparkråd består miljøministeren interesser og medvidtforskellige statslig fond, ledetafenlokal bestyrelse udpeget af lokalsamfundet. og formidling, samtstøtteenudvikling tilgavn for derne forfriluftsliv, styrkeforskning, undervisning og styrkedekulturhistoriskespor, styrkemulighe- skovenaturlige medhjemmehørende træarter, bevare søerog vådområder,de næringsfattige skabe mere formål: At bevare, styrkeog udvikle klitnaturen og kunne startesitarbejdeibegyndelsen af2009. bestyrelse kompåplads, sånationalparkfondenreelt park var engodidéog detskullefejres. Formand og august 2008. Manvar blevet om, enige atennational- indvielsen afNationalpark Thy tilenfestdag den22. Danmarks førstenationalpark. minister offentliggøre, atNationalpark Thy villeblive oppeog i2007kunneConnieHedegaardgejsten som grupper. Enstøtteforening blev dannetforatholde ienrækkeet betydeligtlokaltengagement arbejds- en nationalpark. kompåbaggrundAnbefalingen af Fig. 1. Traner iNationalpark Thy. Foto: Jens KristianKjærgård Et vigtigt redskab iendansknationalpark er en na- Organisationen bag endansknationalparker Nationalpark Thy eroprettet medetflerfoldigt Flere tusindemenneskervar medtilatgøre - Her iNationalpark Thy blev Danmarksførste ulvi de flyver sydpåidetseneefterår. ankommer tilynglepladserne forår idettidlige og til chance foratsedennestolte, mensky fugl–fra den i Ålvand, ved NorsSøog i Tved Plantageerdernu ikke længere etheltså sjældentsyn. Fra fugletårne de kald, derkanhøres flere kilometer væk og dener til atsættelyd påvildmarkenmedsit trompeteren- par iHanstholm Vildtreservat. Idag ertranen med 1940’erne vendte dentilbage medetenkeltynglende Nordeuropas størstefugl, fra Danmarki1800-tallet. I Thy og tilDanmark. Someksempelforsvandt tranen, faktisk heltforsvundet, menervendt til tilbage igen dyr, somersjældneiandre egne aflandet. Nogle var Vildmarken i Thy erlevested planterog formange Trane, ulvogensian-blåfugl kraft 1. april2016. høring isensommeren 2015og planlæggesattræde i den førstenationalparkplan. Planenventes sendti på 7,5mio. krfra statenviafinansloven. nerne idedanskenationalparkermedførtenbevilling res hvert 6. år. harnationalparkpla- Iførsteomgang og senere foratgive høringssvar. Planenskalrevide- således mulighed foratkommemedforslag tilplanen rer, somkendesfra kommuneplanlægningen. Alle har lov istore omnationalparkerog følger træk procedu- seks år. Reglerne fornationalparkplanlægningen ståri hvad manønskeratprioritere over dekommende linjerne forudviklingen pålangtsigt, og skalvise, tionalparkplan. Deterenplan, derbåde skaludstikke I efteråret 2012føltesvildmarken endnu vildere. Nationalpark Thy medatrevidere ernetopigang

15 TEMA // Nationalpark Thy 16 TEMA // Nationalpark Thy Fig. 2. Tågen letteriNationalpark Thy. Foto: Jens Kristian Kjærgård med hjem. udsendelser iNational- Medugentlige iområdetfor atbesøgende skalhave en godoplevelse nes erblandt demidler, Nationalpark Thy harbrugt, guidede ture, foldere, og bøger enapptilsmartpho - der ved Stenbjerg Landingspladsog på Agger Tange, sikre sårbare arterslevesteder pålangtsigt. bedreskal hænge sammen ietbæltepålangsforat ligt. Ogdehargivet osvidenom, atdisseklitlavninger næringsfattige vådområdernæringsfattige heltsær rummernoget har givet osvidenom, klitlavninger atdefugtige og med værdifuld videnomnationalparkensnatur. De af padderog mosseriNationalpark Thy harbidraget parkens mere end200klitsøer, samtundersøgelser klithede ergennemført. afnational- Undersøgelser ryddet bjergfyr og kastetgrøfter tilforatgenskabe hed ifremtidens skove iNationalpark Thy. sammenhæng iklitnaturen og enstørre mangfoldig- første naturprojekter, der medvirker tilatskabe bedre vere de iarbejdetog fågennemført lokalbefolkningen mulighedbesøgende forgodenaturoplevelser, invol- fokus påatformidlenationalparkensværdier, give I nationalparkensførsteleveår harderværet meget Nationalpark Thys indsats deførsteår nalpark Thy idekommendeår. ventes derforatblive etaffokusområderne forNatio- klitlavninger,fugtige hvor deridag erklitplantage, kerneområder forarteniDanmark. Genskabelse af isolerede bestande, menat Thy erblandt devigtigste tilplantning harmedvirket til, atdernu kunerfåog har vist, atensianblåfuglen hardetsvært. Dræning og velsen afdearter, derhører tiliklitnaturen. Nyviden formere sig. er sket, flyver nektar og denopafboetklartilatsuge sig imyreboet og næstesommer, nårforvandlingen til sitboog federdenop. Herefter forpupperlarven den. Larven samlesopafenmyre, dertagerdenmed spise afblomstens frøanlæg, dumperdennedpåjor på klokkeensian. Nårlarven harspist, hvad dererat meren, nektarfra suger klokkelyng og læggersineæg iNationalpark ninger Thy. Herflyver denihøjsom- sommerfugle, kanstadigtræffes klitlav idefugtige - sianblåfugl, dernu erenafDanmarksmeget sjældne ret foratsendebørneneiskovbørnehave. bange om dansknatur. i Ingen Thy virkerdog tilathave væ- tyske bestande. Ulven harforalvor iendebat satgang mark, ihvert faldsomstrejfende hannerfra unge de senere fundetdød. Ogsåulven ernu tilbage iDan- 199 år–og Thys førstei321år–nemligfotograferet og Nye cykelstier, flere cykelruter, små besøgsste- De førsteprojekter inationalparkregi, hvor derer Nationalpark Thy skalmedvirke tilatsikre overle- Andre arterhardetstadigtsværere iDanmark. En- - - diskurs, derikkejusterpositiv. en egn, derellersoftebetegnes somyderområde ien skabe alternative indtægtskilder og nye muligheder i bidrager Danmarksførstenationalparkogså tilat grillpølser, ramsløgssalt, porseølog whisky. Således honning, havtorngelé, tørret gallowaykølle, lamme- folk, derlaver foto-, kunst-og kogebøger, klokkelyng- tionalpark Thy erblevet inspirationskilde fordriftige man kanmedvirke tilatværne omog udvikle. OgNa- er blevet etaktiv, sommankanvære stoltafog som et nyt navn blevet positivt noget foregnen. Området og ennatur, manikkekunnevindeover, ernu med rie, dervidnedeomforfædrenes kampmodsandet rigtigt regnede fornoget, og sombarennegativ histo- Den strimmellandidetvestligste Thy, somingen har fåetøjneneopforværdierne inationalparken. Thy bestårsåledesi, ihøjgrad atlokalbefolkningen kens arbejde. mere end160frivillige såledesdirekte inationalpar engagere siginationalparkensarbejde. I2014bidrog programmer, mankandeltage i, vil hvismangerne artsgrupper,fokus påsærlige erblandt defrivillig- ner, sommerlejrforstuderende ellervidenslejrmed parkværter, fyrværter, stivogtere, naturens besøgsven- etomfattendefrivilligprogram.gennem National- Thy. Ånden fra undersøgelsesprojektet ervidereført arbejdet iregi afStøtteforeningenforNationalpark i undersøgelsesprojektet og fortsatteblandt andet virksomhed. thyboer Mange engagerede sigallerede nationalparken ibådeudvikling og informations- omkring nationalparkfond atengagere befolkningen et uformeltlæringsrum. skoler ilokalområdet nationalparkensom kanbruge den. Medetskoleprojekt skabes fokuspå, hvordan kulturhistorie og demuligheder derer, foratopleve nationalparken bedre atkende:naturen, densærlige park TV giver videsudenfolkmulighed foratlære Artiklen erskrevet af: Et afdevæsentligste resultater forNationalpark Det hardesudenværet vigtigtforDanmarksførste Else Østergaard Andersen Else Leder,Nationalpark Thy Cand.scient. &MPA -

17 TEMA // Nationalpark Thy 18 virksomheder indendeneksporteres tildeeuropæiske fiskemarkeder. lande omkringNordsøen. Enstordelafdenlandedefiskforarbejdes pådelokale kystfiskeri tileneuropæisk fiskerihavn, som anløbesaffiskefartøjer fraenlang række Hanstholm Havn harsidenetableringen i1967udviklet sigfra et lokalt fiskerleje med europæisk fiskerihavn Fra lokaltfiskerleje til Hanstholm Havn Af: Peter Nymannn sender fiskenvidere tilkunderne. viteterne rykker udtilopkøberne, dersidstpådagen ophører aktiviterne omkringauktionshallerne. Akti- forarbejdning hosopkøberne. Iløbetafformiddagen de meddennebegynder afhentningaffisktilvidere natten. Kl. 6.45påbegyndes auktionen og sideløben- Fiskene opstillestilsalgiauktionshallerneløbetaf tiden, hvor fartøjernekommerindmedfangsterne. nes, idetaktiviteterne begynder omaftenenved 21-22 En fiskerihavns døgnrytme fra afviger de havøvrige - Havnens døgnrytme Belgien. Norge, Sverige, Hollandog Skotland,England, Tyskland, affartøjerfratillige Frankrig, foruden dedanskefartøjer antal fartøjerog opkøbere. havnen envoldsom vækst, idet havnen tiltrak etstort af fiskernessikkerhed. Straks efter oplevedeåbningen måde atdrive fiskeripå. fra kysten ilæafRoshagemolen, entiltiderfarefuld havnen, deråbnede i1967. Indtildaforegik fiskeriet den ene. tonyege havne påvestkysten, hvoraf Hanstholmvar vestkyst, blev deri1917vedtaget enlov omatanlæg- På grundafdefåtrafik- og fiskerihavne pådenjyske Hanstholm Havns tilblivelse • • • • • • • • • Hanstholm Havns historie Hanstholm anløbesidag Etableringen afhavnen var envæsentlig forbedring Det var dog først i1960’erne, detlykkedes atbygge 1987 Havnen udvides atter 1977 Havnen udvides medetnyt bassin 1967 Havnen og auktionenåbnes 1960 Nyanlægslov forhavnen 1955 Prof. Lundgreen projekterer enny havn 1942 Besættelsesmagten stopperbyggeriet 1936 Fibiger dørog arbejdet sættesibero 1925 Havnebyggeriet påbegyndes afstaten(Fibiger) 1917 Lov omhavnebyggeri vedtages bæredygtigt grundlag ning sikrer,at ”jagten” skerpå et kvoter, registreringogovervåg- i dag etregulereterhverv, hvor tusind årgammel jægerkultur, er Fiskeriet, dererenrestaf og sendeshjem tilsalg. af udenlandske fartøjer. Fiskene læssesdirekte påbil onen, landes deristørrelsen 6millionerkgtransitfisk 60 %afomsætningen. De tostørstearterertorskog mørksej, derstårforca. rødspætte m.fl.) Europa indenfordedemersalearter(torsk, sej, kuller, 500 millionerDKK. Hvilketgør dentilenafstørstei ske marked transportefterfølgende og salgaffisktildeteuropæi- bet påauktionen. Inspektionen skerafhensyntilden køberen ellerdennesagent varens kvalitet indenkø- sur-Mer (F), Peterhead (GB)og Vigo (E). samme idestore europæiske fiskerihavne Boulogne- markedet dagligt prissættervaren. Billedeterdet stadig påauktion,Størstedelen affiskenesælges hvor Fiskeauktionen der erfuldsporbarhedpåfisken. Hvor fiskenetidligere blev fanget, landetihavn og Sporbarhed ogfødevaresikkerhed et bæredygtigt grundlag. registrering og overvågning sikrer, at”jagten” skerpå gerkultur, eridag etreguleret erhverv, hvor kvoter, Fiskeriet, dererenrest jæ- afentusindårgammel men større fartøjer, heraf erdestørstepå1.500ton. tons fiskekuttere. Idag anløbesdenaf væsentlig færre kraftigt. Havnen eroprindelig bygget tildentidsblå 20 Antallet affiskefartøjerersiden1960érne reduceret Fiskeriets udvikling Udover denfisk, der landes og omsættespåaukti- arteri4-6størrelser. der 24forskellige I altsælges Auktionen iHanstholmharenomsætningpå andreI modsætningtilmange fødevarer inspicerer størrelse, fangstområde m.v. så med oplysninger omfartøj, art, den aftager. Kasserneermærket de nårfiskehandleren elleran- Fiskene forbliver ikassen, indtil skånsomt ikasserpåfartøjerne. ne idag håndteret og pakket så bliver hovedparten affiske- sorteretefterfølgende iland,

19 TEMA // Hanstholm Havn 20 TEMA // Hanstholm Havn og 2,6milliarder DKK. marked. Eksportværdien påfiskeneudgørmellem 2,1 det øvrige Europa, hvor Frankrig udgør detstørste Havn til den størsteerhvervsklynge i Thy. hos havnens virksomheder, hvilketgørHanstholm Sammenlagt ca. erderbeskæftiget 1.600mennesker Havnens betydning • • • • • ske fiskerihavne skyldes blandt andet: Hanstholms placeringsomenafdestørsteeuropæi- Fiskeriklyngen Fig. 2. bomtrawler Belgisk landertransitfisk ved kaj23. mer hurtigtog billigttildeeuropæiske markeder. Et effektivt transport setup, dergør, atvaren kom- årets dage elektronik, bunkerm.fl.), deryderservice24/7alle En bred vifteafservicevirksomheder (trawl, smede, En storog effektiv drevet auktion på flere arter En storopkøberkreds dersikrer ethøjtprisniveau serne iNordsøen God geografisk iforholdtilfangstplad- beliggenhed Mere end90%afdenlandende fiskeksporteres til Demersale arter(mager fisk) Pelagiske arter(fedefisk- Protein fisk(tidl. Indu- strifisk f. eks. Tobis, f.eks sildog makrel) følgende arter Fisk inddelesi Brisling) marked. Fig. 3. Fisketransporter erklartilatforsynedeteuropæiske Artiklen erskrevet af: Hanstholm Havn Teknisk Chef Peter Nymann Nationalpark Thy. Foto: Jens Kristian Kjærgård 22 TEMA // Fra fiskerleje til surfer-mekka startede medengruppesurfereognogleheltunikke bølger. og veluddannede unge mennesker og skabt et stærkt velfungerende lokalmiljø. Det hele på hovedet. Iløbetaf desidste10årharstedettiltrukket ressourcestærke børnefamilier ”den rådne banan”harKlitmøller, påtrods afsinplacering, formåetat vende udviklingen solstråle. Ientidhvorlandetsyderområder ofte bliver stempletsom”udkantsdanmark”eller landsby medenheltspecielhistorie. Byen hedderKlitmøller ogdensfortællingerlidtafen hvor dekrumryggedenåletræer skærmersigmoddenbidendevestenvind, liggerenlille Langt oppenordpåblandt Vendsyssels klitter, derhvorfugleneforlængstervendt omog nordjyske landsby. Foto: MetteJohnsen Fig. 1. Derharværet flere konfliktermellemdelokalefiskere ogde nyetilflyttere, men i dag herskerder fred og roiden Af: Rasmus Skov Olesen Fra fiskerleje til surfer-mekka teter end bare surfing.” det, hvor vibl.a. satserpåflere forskellige vandaktivi- helt anderledes anog lavet enmasterplan forområ- popularitet, sommanvar tidligere. bart overfor indenforsurfkulturens op- og nedgange denne gang.” men deterjospændendeatse, hvordetvarer længe alting stodtomt!Nuerdetsåblevet populærtigen, tusindeskiftet, var herhelttomt– butikkerne, husene, i løbetaf90erneog dajeg flyttedehertilomkringår tog turen herop foratsurfe–mensåfaldtinteressen Klitmøller havde sinstorhedstid. Folk fra helelandet aktivitet: passe påmedatsættehelesinlidtilenenkelsports- til området. MenRasmus ved også godt, atman skal verden, mensomogså kantiltrække nye bosættere en attraktiv destinationforsurf-entusiasterfra hele skabe sigenunikidentitet, somikkeblot gørbyen til 80ernestabtegenopfinde surfer-kultur og dermed skyldes succesen, atbyen harværet istandtilat iværksættere.milier og unge Rasmus Ifølge Fejerskov i dag kendetegnet ved befolkningstilvækst, børnefa- enrivendesidste 10årgennemgået udvikling og er fiskerleje 10kmsydforHanstholmhariløbetafde det generellebillede–menikkeiKlitmøller. Detlille institutionerprægerpladser og lukningafoffentlige det perifere Danmark, hvor affolkning, tab afarbejds- huse tilbage” et stedatbo, menderersimpelthenikkeflere ledige lier, somgodtkunnetænkesigatflyttehertil og finde telefonen: ter –og hanerikkedeneneste. Hanfortællerivrigt i i enflækkelangtfra nærmestebiograf og indkøbscen- nemlig bølgerne, derisintidfikhamtilatslåsigned lokalsamfundet idenlillenordjyske landsby, detvar ter. Rasmus erikkeitvivl omsurfernesbetydningfor sigt atpromovere områdets heltspeciellesurf-kvalite- kræfter bag konceptet ’ColdHawaii’, somhartilhen- han harværet enafdebærende gjort sinhobby tilsitlevebrød og surf-udstyr. Hanharsåledes egen forretning medsalgaf Klitmøller, hvor Rasmus driver sin kæreste. Idag borde sammenmedderes tre børni 14 årsidenflyttedetilområdet sammenmedsin Sådan lyder detfra Rasmus Fejerskov, derforsnart ingenting!” ”Hvis detikke var forsurferne, såvar Klimøller ”I dag mere ertingene planlagt. Vi hargrebet det Rasmus menerdog ikke, atområdet såsår erlige ”I slut80ernevar vindsurfingpåsithøjeste og Det eretproblem, manellerssjældentstøderpåi ”Bare idag harjeg fåetfemhenvendelser fra fami- så var Klimølleringenting! Hvis detikkevar forsurferne, - - somt. ud og surfe, nårdetpassermig” lige på arbejdeog såharjeg frihver dag kl. 15og kantage Århus og flyttedetilKlitmølleriefteråret 2014 og hun juristPernilleden unge Isaksen. Hunopgav sitjobi for atslåsignedi Vendsyssels vindblæste klitterer En afdem, derfornyligt harvalgt dettravle byliv fra, En bedrebalanceilivet Foto: KiltmøllerCollective /Peter Alsted har tidtilatkommepåvandet hver dag. flytte tilKlitmøller og surfe. Idag arbejderhuni Thisted og Fig. 2. Pernille Isaksenopgav sittravle arbejdei Århus for at hans far harmåtteændre sin holdning tilkulturen. lade stedet. I dag hansegen går sønpåsurf-skolen og surferne tog tilbage, hvor dekomfra, så ville hanfor Radio, medstreng minegav udtryk for, athvisikke lokal fisker, derisintid, ietinterview tilDanmarks og åbenhjertigt. Ramus Fejerskov fortæller bl.a. omen ny-tilkommende harikkealtidværet såproblemfrit med smilog åbne arme.” nærværende og nedepåjorden, og jeg erblevet mødt behøver dersletikkeatskesåmeget. Folk erutrolig ning og træning påKlitmøllerskole. Ivirkeligheden kommet medienstrikkeklubog såharvifællespis- nødvendigvis athandleomsurfe. F.eks. erjeg lige heroppe, somofteserhinandenog detbehøver ikke ”Vi mennesker, erenstorgruppeunge derbor Og selvom hunboralene, såbliver detaldrig en- Men forholdet mellem lokalbefolkningen og de Men forholdetmellemlokalbefolkningen tede herop. Jeg har20minutter balance imitliv, sidenjeg flyt- byen. savner måderlivet påingen i ”Jeg harfåetenheltanden -

23 TEMA // Fra fiskerleje til surfer-mekka 24 TEMA // Fra fiskerleje til surfer-mekka Foto: MetteJohnsen Fig. 3. Rasmus Ifølge Fejerskov harbørnenefungeret somenicebreaker mellemdelokaleog denye tilflyttere. Foto: MetteJohnsen indbyggere iKlitmøller. mangedobles antalletaf Fig. 4. Om sommeren nye verdensorden.” også lettere ved atacceptere den domskultur, såhar deres forældre og manharfåetskabt enny ung- børnene erblevet grebet afatsurfe ligt godeicebreakers. Nårførst Børnene fungerer somnogle utro- dem medindivores aktiviteter. at sættefokuspåbørneneog få Derudover harvigjortmeget for tillokalsamfundet.ind mednoget rer og selvstændige, sombyder som kommer, ofteerentreprenø- heldigvis hardelokaleset, atdem, i enangstfordetfremmede, men ”Det bunderjoivirkeligheden Hawaii skal man have –og jaselvfølgelig varen, men og stadfæste konceptetsom harkunne sælge Cold athavege nogle skarpe hjernerog stærkedrivkræfter, den identitet, somfolkflytterefter. Vi har været heldi- sig nu. Detskyldes, atdestederikkeharfåetskabt sig med fiskeri og turisme, men somsletikkekanklare længere sydpå, somtidligere harhaftsinstorhedstid krise fortiden. Tag eksempelvis Torsminde, derligger såsmukt, lige ligger mensomoplever enkæmpe af ColdHawaii. Rasmus fortæller: lægning og organisering, somstårbag udarbejdelsen surf-forhold, såhøjgrad menilige denfællesplan- ikke alenedenaturskønneomgivelser ellerdegode udviklingsskabelon, derpassertilallesteder.” kvaliteter og deterderforikkemuligt atlave enfælles masse.homogen Hvert stedharsinhistorieog sine op medforestillingen omudkantsdanmarksomen under desammeproblemer. Hansiger: som etensartetområde, hvor allesmåbyerne lider ikke bare kanopfattedenperifere delafDanmark ienbrederebruges kontekst.” fåskabtderigennem lokaltentrepenørskab, somkan elementer, såsomatsatsepåenalternativ kulturog ge, nogle grundlæggende mendererselvfølgelige Det erjoikkealleandre steder, såheldi- dererlige om nogle heltspeciellebølgeforhold. borgere– idettetilfældeerdertale forhold foratkunnetiltrække nye afnogle unikke centre afhængige er stederlangtfra deøkonomiske mere undtagelsenendregelen. Ofte med Klitmøller, mendeterdesværre sor iøkonomiskgeografi Lars Winther erskeptisk: ringer, somerblevet skabt idetkoldeHawaii. Profes- om andre nogle afdeerfa- stederilandetkanbruge årtier haroplevet enstødtnedgang. Spørgsmålet er strålehistorie fra etudkantsdanmark, somidesidste med koncerter, fester, loppemarkederog meget mere. og omdannerdefredelige klittertilfarverige rammer en årligevent, dertiltrækker over 1.500mennesker sat stedetpådetinternationaleverdenskort og skabt bet iwave performanceforvindsurfere. Detharbåde 2010 harKlitmøllerlagt tilverdensmesterska bølger - Hvert surf-stævner årafholdesderadskillige og siden en integreret delaflokalsamfundetsselvforståelse. I dag herskerderfred og ro og ColdHawaii erblevet Et opgørmedforestillingenomudkantsdanmark ”Der ermasserafandre byer ved Vesterhavet, der RasmusIfølge Fejerskov skyldes Klitmøllerssucces ”Klitmøller eretgodteksempelpå, atvimågøre Samtidig understreger Lars Winther også, atman ”Det erjoenfantastiskhistorie måderensjældensol- Klitmøller udgørpåmange homogen masse udkantsdanmark somen op medforestillingenom eksempel på, at vimågøre Klitmøller eretgodt boet heroppe sidenoktober, menjeg savner påingen grad fælleskabet, derbærer området. Nuharjeg kun op og hjælperhinanden og pådenmådeerdetihøj en heltandenlivsstil heroppe. Alle bakkerhinanden ler dem, atjeg erflyttet tiludkantsdanmark. Deterjo de vigtigsteværdier. fremhæver begge todetlokalefællesskab, soménaf Pernille kunnetænkesigatflyttetilbage til Århus. De otte årefterermanikkekommetethakvidere.” startede medatfejre detmedfestudeiskoven og nu det bare med ligesom Thy Nationalpark, hvor man sofaen og såtro kommerafsigselv. tingene Såender tror hellerikkemanskallænesigformeget tilbagei her erheltklartenudvikling, dererivækst, menjeg Han siger: stede og mankanskabe sigenindtjeningiområdet.” ver detisidsteende, atderernogle jobmuligheder til- meget hvordanlige manvender og drejer det, såkræ- arbejdspladser. tilbud, manbliver også nødttilatbevare delokale have smuk naturog enrække kulturelle og sportslige stedsidentitet.” nyt.ville noget omatfåskabt Detgælder enstærk alle økonomiskeaktiviteter indmodbyerne” grundlæggende markedsmekanismer, dertrækker nødttilatindse,omgang atmankæmpermodnogle de. Deterikkeennemopgave, formanbliver iførste målet selvfølgelig, ertilste- betingelser omderigtige ansvar atskabe deres egen udvikling, og såerspørgs- over ienkonkurrencestat. Hansiger: fra dentidligere geografiske omfordelingspolitik og landområderne, atvisiden80erneerbevæget osvæk Lars Ifølge Winther skyldes i dengenerellenedgang Det erfælleskabet, derbærerdet kanten” et spørgsmål omatfindedetfrem og fådetudover uniktat de flestestederharnoget byde på, deterbare Pernille: ”Folk rynker lidtpåpanden, nårjeg fortæl- Én tingerihvert faldsikkert:hverken Rasmus eller ”Jeg tror fremtiden serlys udforKlitmøller. Det Men Rasmus Fejerskov ladersigikkeskræmme. ”Folk livsbetingelser, flytterefteralmindelige så Han påpeger dog også, atdetikkeernokblot at ”I dag erdetihøjere grad lokalsamfundeneseget tilbyde istedetfornødvendigvis at som enslokalområde iforvejen kan at detervigtigtfokusere pådet, lokalområderne. fokusere pådeunikkeforholdved jerskov ret inødvendigheden iat ”Erfaringer fra”Erfaringer udlandetviser, Lars Winther giver Rasmus Fe-

25 TEMA // Fra fiskerleje til surfer-mekka 26 TEMA // Fra fiskerleje til surfer-mekka formår atskabe enstærkstedsidentitetog samtidigbevare lokalearbejdspladser. Foto: MetteJohnsen Fig. 5. professor Ifølge iøkonomiskgeografi Lars fremtidenWinther afhænger fordetperifere Danmarkaf , hvorvidt man omgivelser ogietlokalmiljø, indgå hvor mankom- grad udsigten tilatkunnebobilligtinaturskønne vilde medstore bølger. såhøj Derimod erdetilige også tilattrække folktil, somikkenødvendigvis er for atblive og det miljø, deharskabt iKlitmøllerlader tilbage –ikkedetfjerneste!” er fantastiskog jeg kunneikkeforstillemigatflytte et lillelokalsamfund, men99%aftidensynesjeg det oppe. fordele Dererselvfølgelig og ulemperved atboi surfer, somhunhar slåetsignedsammenmedher været udeatrejse, og såharhunmødtenudenlandsk steder iverden. Detskyldes ofte, har atendanskpige på naboen. Derudover borherogså folkfra allemulige i Århus og iKøbenhavn og derhilstemanknapnok alle stopperopog snakkersammen. Jeg harbådeboet kommer nedikøbmandenkenderfolkhinandenog andre steder.” måder Århus og jeg kansletikkeforestille migatbo Det virkerkortsagt, somomsurferneerkommet Rasmus: ”Jeg elskerdetherlandsbyliv! Når man - hen stedetatvære.” hovedmagnet. For somRasmus siger: havet og denvoldsomme brænding, dererKlitmøllers surfkulturen, derstartededet, og deterstadigvæk de nordlige breddegrader. Menisidsteendevar det mer hinandenved, derfårfolktilatslåsignedpå Artiklen erskrevet af: ”Hvis mankanlidevand og hav, erdet hersimpelt- Institut forGeovidenskab og Naturforvaltning, Køben- Geografistuderende ved Rasmus Skov Olesen havns Universitet Gratis PRØVELOGIN 9606 i 30 dage

PORTAL TIL GEOGRAFI 7.-9. KLASSE

Fagportalen til geografi gør undervisningen digital med omfattende forløb inden for alle geografifagets områder.

■ Bygger på det anmelderroste GEOS-system

■ Strukturerede forløb kombinerer tekst, billede, animation og video

■ Masser af øvelser, eksperimenter og projekter

■ Lærerværktøj gør det enkelt at planlægge undervisningen Besøg os på geografi.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9606_ann_geografisk_orient_nr2_geoportal_147x204.indd 1 29/04/15 11.57 28 TEMA // Et Aktivt Indland aktivitetstilbud. afegnensen undersøgelse landskabelige kvaliteter og lægfolk. Dertiludflugtertil igangværende projekter og af mødermedlokale planlæggere, initiativtagere og tilgrund forprojektet.der ligger Feltarbejdet bestod Bedsted og Sjørring, etablerede videnvidensbank, feltturtillanddistrikternemellem Under enuges Gentænkning aftommebygninger med stedet. de stedbundnekvaliteter, dererslåendeved mødet turismen. Projektet erforankret ilokalkendskabet og bygninger, samtstyrkelokalelevevilkår såvel som udendørsaktiviteter og give nyt liv tildeforladte vandlandskabet i Thisted Kommune kanforbinde på feltturiforåret 2014. indlandsområdet, somdenneprojektgruppe besøgte står overfor. For Thisted Kommune detsærligt gælder bygninger ernogle afdeproblemer yderområderne tiltrække arbejdskraft, faldendeboligpriserog tomme og yderområderne affolkes. Manglendeevne tilat fiske danmarkskortidesenere år. Byerne vokser Der ersketenmarkantforvridningafdetdemogra- Projektet Etaktivt indlandbeskriver, hvordan indlandsområdet i Thisted Kommune - Strategiske visionerforudvikling af Et aktivtindland en gammel lukket kro.en gammel Ilokalsamfundet harman ud- kanten af Thy Nationalpark. I dalenudtilåenligger Hvidbjerg åstrømmer etkuperet igennem terræn på er etableringen afenshelterplads iMorupMølle, hvor en fremtidig cykellejr. lagt plejehjemiBedstedarbejdesdermedidéer om samle flere funktionerisammehus. Ietandetned- ved atsamarbejdepåtværs aflandsbygrænser og egnen. Aktivitetshuset, BOOA, harvundetstorsucces institutionsbygningen tiletaktivitetshus forhele man, efterrenovering og ombygning, transformeret I ettidligere plejehjemistationsbyen Bedstedhar Lokalaktivismen sometstrategisk udgangspunkt præsenteret forenrække eksemplerpånetopdette. lokalsamfundet. Under vores besøg til Thisted blev vi tomme bygninger rummenye miljøersomvilstyrke projektet vilillustrere, afde kanengentænkning er inogle henseenderengodinvestering, mensom påtager sigansvaret for deleafnedrivningen. Det afskrækker potentielletilflyttere, hvorfor kommunen vet nedi Thisted Kommune. Detommebygninger Et tredje projekt, som særligtvakte vores interesse, Siden 2005er190tommebygninger blevet re- & Søren LahnChristensen Af: IdaKirkegaard Christensen pen afMorupMølle. Fig. 1. Collage–Itop- initiativtagere og kommune. tiltag medigangværende projekter iværksat aflokale eksisterende naturværdier og sammenkoble disse en række tiltag, derhardetfællesmålatformidle brede befolkning. Etaktivt indlandforeslår derfor vandlandskab og svært ukendtforden tilgængeligt i Krik Vig iLimfjorden. Iskrivende stunderomtalte vandflader og indsnævres iåløbforsidstat munde ud råder og skove, åbner og lukker sigskiftevis istore med Thy Nationalpark, skærermarkom- siggennem søer. Etnetværk, derforgrener sigiindlandet. er etsammensatnetværk afåløb, dræningskanaler og mildere Limfjord iøst. Midtimellemdissekontraster meget varieret -fra detstormfulde Vesterhav, tilden Vandlandskabet i Thisted Kommune ergenerelt Vandlandskabet tomme bygninger. – bl.a. afanvendelsen engentænkning gennem afde led mellemrekreative aktiviteter, borgere og turister bet iindlandsområdet harstortpotentialesombinde- studerede åløbetnærmere, og fandt, atvandlandska- mellem cykellejren iBedstedog Thy Nationalpark? Vi at genåbnekroen, og hvordan kankroen blive etlink dan kankvaliteterne ved åenunderstøtteønsketom afgørende forudviklingen afEtaktivt indland. Hvor mellem cykellejren iBedstedog Nationalpark Thy. trykt etønskeomatgenåbne kroen, evt. sometstop På sinfærd fra Sjørringinord fletter vandet sigind Landskabet ved kroen og åløbetiMorupMølle blev - NEDERSt: ØVERST: Fig. 4-6. Faddersbøl, Istrupog MorupMølle. Fig. 3. Research og observationer. Fig. 2. Strategi forudviklingen afindlandet.

29 TEMA // Et Aktivt Indland 30 TEMA // Et Aktivt Indland arpadter.hu. Fig. 9. “Indlandet rundt” –etårligtevent Strategier forudvikling afindlandet aktivt og forbundetindland. og Aktivering og Nye Knudepunkter. Hver afdefire strategier skalsikre udviklingen modet en strategi, elementer: sombeståraffølgende og Skiltning,Adgange Promovering, Genbruge cykle påtværs afindlandet. For atformidlekvaliteten ved vandlandskabet præsenterer vi offentlig transport. Herfra vildetvære muligt atlejecykel ellerkano, sejle nedadåeneller Stationsbyerne og Bedstedog forbesøgende rejsende Sjørringvilfungere somadgang med des delokaleog ensamletpakkeafaktiviteter, besøgende målgrupper. tilpassetforskellige tiviteter og oplevelsen afetvarieret landskab. Ved aktiviteter, atforbindedeforskellige tilby- Et aktivt indlandforeslår vandlandskabet atbruge sometbindeledmellemeksisterende ak- Fremtidens indland indlandet. –ensignaturfor let genkendeligt og designskalvære ensartetog sign. Meddetmenes, atmaterialer De designessometuniverselt de- mærksomhed påvandlandskabet. samt skiltningskalsikre op- øget Nye og bedre adgangsmuligheder Adgange ogskiltning tre steder langsvandet. særlige Et aktivt indlandforeslår atetablere re omattegne og bygge deshelters arkitektstuderende og lokaleborge- design. en stedsbundenfortællingiet nyt unik karakter tilområdet og skabe res og genbruges. Dette vilgive en Materialerne kanopbevares, sorte- tilnyeskal genbruges faciliteter. Materialer fra nedrevne bygninger og Aktivering Genbrug F.eks. kunneworkshops samle

Fig. 11. Workshops, www.realdania.dk pliner, dertilbydes iindlandet. deltagerene konkurrerer idedisci- området. tiltrække bådelokaleog turistertil events samtårlige og digitalt skal traditioner. Nye tiltag bådeanalogt tentialer ervigtigforatskabe nye Promovering afindlandetspo- Promovering merica.com Fig. 7. Landgangsbro +http://finearta - F.eks. enårligsportsevent hvor ter iindlandet. de rundtblandt aktivite deforskellige - Fig. 8.- Simpleskiltningguiderbesøgen turistinformationer. land” vilvære atfindepåstationer og Fig. 10. Brochuren om “Et aktivt ind- Fig. 12. Genbrug afbyggematerialer. nalpark. mellem indlandetog Thy Natio- bindeled forudendørsaktiviteter bred vifteafaktiviteter og blive et med fåmidlervillekunnehuseen eksempel påentombygning, som krogamle iMorupMølleeretgodt og andre aktiviteter krydses. Den lokaliseret strategisk, hvor åløbet oplevelser. Knudepunkterne er terne og skabe nye og anderledes muliggøre skiftmellemaktivite- bygninger. Knudepunkterne skal De etableres iudvalgte tomme skabet og aktiviteterne iindlandet. forbindelsen mellemvandland- Nye knudepunkter skaludgøre Nye knudepunkter Københavns Universitet. Naturforvaltning, Landskabsarkitektur og Bydesign, Kandidatstuderende på InstitutforGeovidenskab og Ina Rønneberg Devik og Søren LahnChristensen, Bettina Erika Togyer, IdaKirkegaard Christensen, Et aktivt indlanderetstudieprojekt udarbejdetaf; cykler og afslutturen medturtilcykellejren iBedsted. eller besøgkro. dengamle Bytkanoen udmedetpar levelse itrætoppene udkigover medlange landskabet store træer gamle langsbredden. (seFig. 1)Gåpåop- Fra deåbne søertildetidylliske MorupMølle, med I toppenafMorupMølle Mølle. endnu koldemorgenstund medkursmodMorup mel. Vågn tilfugleneskvidren og fortsætturen iden Oplev ennatpåvandet underdenåbne stjernehim- strømmen modIstrup. Fortsæt turen tilhestindinationalparkenellerfølg møllesudstillingsrum. gamle i dennærliggende opdagelse og findeudafmere omområdets historie dersmøl Mølle, kanmanovernatte ishelteret, på gå skaber giver ensærligintimturadåen. Ved Fad- tunnel, dersomstorkontrast tildeåbne markland- Den tættevegetation omfavner detsmalleåløb. En Et scenarieforenrejseiindlandet Fra detsmalleåløbtildenåbne vandflade iIstrup. punkt. Foto: IdaChristensen Fig. 13. MorupMølleKro –etnyt knude- Artiklen erskrevet af: Københavns Universitet og Bydesign, Landskabsarkitektur og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab Kandidatstuderende på Søren LahnChristensen Københavns Universitet og Bydesign, Landskabsarkitektur og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab Kandidatstuderende på Ida Kirkegaard Christensen funktioner, www.artlicks.com Fig. 14. Tomme bygninger husernye Fig. 16. Collage-Istrupidetåbne. kanten. – Faddersbøl på Fig. 15. Collage

31 TEMA // Et Aktivt Indland 32 TEMA // Green Living Fig. 1. Visualisering afudsigtsplatformenved vindmøllerneiØsterild. kvaliteter kyststræknin og potentialer iformaflange - de fraflytning. På denandensidehar Thistedstærke store udfordring forfysiskplanlægning- erdenstigen de åbne landdistrikteri Thisted Kommune, hvor den Kursets var udgangspunkt atskabe positiv udvikling i Mulighedernes Landog eren fortsættelse afdenne. Kurset iRealdaniaskampagne tagerudgangspunkt landskabsarkitektstudiet påKøbenhavns Universitet. se medkurset Advanced Transformation Studiopå Projektet eretstudieprojekt udarbejdetiforbindel- premissen forvoresprojekt GreenLiving. en deropstår, nårdisse stærke stedsbundneressourcerkombineres, var et mangfoldigtudvalg afnaturaktiviteter ogherlighedsværdier. Synergi- af tætte lokalefællesskaber ogengagement, produktion afgrøn energiog at området omkring Frøstrup harunikke stedsbundne potentialeriform stort antaltommeogforladtebygninger. Detteerenrealitetpåtrods af, Nordthy udfordresbl.a. affraflytning ogaffolkning, hvorforderseset Signe Lilleskov Nielsen&Jannik Mikkelsen Af: MetteCamillaBrøndberg Holst, Green Living kommunen. omkring landsbyen Frøstrup idennordøstlige delaf vores projekt Green Living, somerlokaliseret iog der strakte sigover hele Thisted Kommune, herunder kvaliteter. Resultatetblev projekter, seksforskellige siske projekter idestedsbundne medudgangspunkt planlæggere, lokaleeksperterog aktører, udvikle fy- i ringer Thisted villekurset, i dialog med kommunale nalpark. Baseret påtidligeregodeplanlægningserfa- og uniknatur,ger herunderDanmarksførstenatio- Den første andelsbevægelse grundlægges i y Østerild Klintplantage testcenter i vindmølle Vi dokumenterede grundemednedrevne bygninger at udforskeområderne og talemedlokaleaktører. vores specifikkeprojekt ved atkøre rundtibilfor introduktion tilkommunen, arbejdedeosindpå Thisted Kommune, hvor vi, efterenindledende genopretning f.eks. iområdet omkring Vesten Bjerget. ilokalsamfundetfor natur der etstortengagement observation affugleog sejlads. eksisterer Ligeledes hy muliggør naturaktiviteter forskellige såsomjagt, Klitplantage. unikkenaturområder Demange iNordt- testcenter forvindmølleriØsterild i landbruget, tildetstore nationale private solcellerpåtaget, energipil skalaeriNordthy,forskellige fra grøn energi optræder påmange Frøstrup landsby. Produktion af foreninger f.eks. byfornyelse af drevet afsocialefællesskaber og af denlokaleudvikling iNordthy startede.gelsen Idag ermeget enlangtraditiongennem i Thy, hvor andelsbevæ- Tætte lokalefællesskaber ogeropbygget engagement Vores proces Fig. 3. Begivenheder historien harmuliggjort der igennem konceptet Green Living. Green Living. Projektområder erangivet igrøn farve. sociale foreninger, vedvarende energiproduktion og storvariation afnaturaktiviteter. Dissekombineret passerindikonceptet Fig. 2. Green Living elementerog netværk iNordthy. Området omkringFrøstrup råder over etstortpotentialeiformafstærke 1866 Vi startedeprojektet studieturtil medenuges

Jernbanen komer til Frøstrup Hanstholm Asylcenter 1904

Frøstrup Kro og DLG- bygningen opføres p l a n (1889-) 1940 t a landbrug ge

Østerild Klitplantage plantes biogas projektnærS Jernbanen til Frøstrup lukker 1969 energi afgrødre n e d ste

Nordisk Folkecenter d for Vedvarende Energi åbner jordvarme energii 1975

100 % af isted’s elforbrug dækes af vedvarendeenergikilder af området katalysator forudvikling Kro, hvilketharværet en i renovering afFrøstrup som havde været involveret med lokalbefolkningen, begyndte medetinterview ernvarmeværk Frøstrup ~2000 D L G b ygningen Idéen omGreenLiving i lokalskala solceller havet 2003 $ Kroen bliver købt af lokale

isted udnævnes af Eurosolar som den første F Naturpleje Netværk Hamish Stewart Hamish borger forening energikummune i Danmark r ø - s Hannik, Hannik, t r u p 2007 F at omdanneentomlade, DLGBygningen, tiletlokalt ning pårenovering afFrøstrup Kro, ønskedede lokale katalysator forudvikling afområdet. Somenopfølg- i renovering afFrøstrup Kro, hvilketharværet en med lokalbefolkningen, somhavde været involveret Idéen omGreen Living begyndte medetinterview Projektet af Green Living. området. Hvert område afspejlermindsttoaspekter bidrage tilenpositiv udvikling og bedre levevilkår i aktører. Derudover taltevimedlokaleborgere, som på forhåndaftaltenrække interviews medlokale omgivelser,og udforskededenaturlige og vihavde r ø s t r 2010 u

Østerild Testcenter bliver p Kro Annie Rødbro Annie besluttet politisk

Appen Den Grønne Tråd orden udvikles for at styrke kendskab til grønne innitiativer i y projekt natur genopretnings 2012 Vestenbjerget Kunstner Henrik Vestergaard 2013 Kroen bliver renoveret som et fælleshus for byen René Jensen formidles yderligere og dermed herlighedsværdi kanstyrkesog grøn energi og naturaktiviteter og ber og engagement, produktion af re, hvordan tættelokalefællesska- af disseområder tilatdemonstre- potentialer i Thy. Vi udpegede tre de etstortnetværk afGreen Living Nordthy. Vores research synliggjor vi stødtepåivores rejse gennem 2013

Den første vindmølle bliver sat på ved Østerild Testcenter Se påfugleivejlerne 2013

Natur restoration ved y Vesten Bjerget påbegyndes vejlerne Nu 2014 F r ø s t r u p Kro for vindenergi største potentiale vindhastighed -

33 TEMA // Green Living 34 TEMA // Green Living hedsværdi. Vi foreslår atudvide projektet mednye produktion afgrøn energi, naturaktivitet og herlig- naturen. Dermedkombinerer Østerild Klitplantage tårne forvildtspottere og etstisystem somfremhæver årligt.gende Dererplanlagt etbesøgscenter, udkigs- vindmøller og etsite, derhar opmod100.000besø- Klitplantage erhjemsted forverdens størsteland- Det Nationale Testcenter for Vindmøller iØsterild klitplantage: Oplevelsen afdetkonstrueredelandskab iØsterild og bymidten. en forbindelseog sammenhængmellemtestcenteret forbi Frøstrup Kro og optilHovedgaden foratskabe energiafgrøden elefantgræs plantesfra energihaven, småt komposteringsanlæg. Somen signaturplantevil slagsvil indeholdeforskellige energiafgrøder og et og permanenteenergiudstillinger ogtidige haven nedbrudt visuellebarrierer tilområdet. landskab.gende Derbliver etableret nye og indgange mer udafbygningen somendelafdetomkringlig- afnyeaf testcentret udstillingen og bringe energifor byen. Energihaven skalhermedvære enintegreret del folkeliggøre testcenteret og gøre dettilensynlig delaf centrum afbyen, tilatskabe enenergihave, derkan tion inddrager hele området omkring Frøstrup Kro i både somtest-og fremvisningscenter. Vores interven- energifirmaer kanlejesigind og bruge bygningen For eksempelsolcellerog husstandsvindmøller, hvor ling afnye energiløsninger indendørsog påtaget. byen sammenog styrkeGreen Living. de eksisterende fællesskaber og aktiviteter, binde udvide projektet medenenergihave, dervilforbinde tion afgrøn energi og lokaltfællesskab. Vi foreslår at fundet. Dermedkombinerer DLG-bygningen produk- duktion, dervilblive etableret og drevet aflokalsam- test- og demonstrationscenter formindre energipro- DLG-bygningen icentrumafFrøstrup erplanlagt tilet Ny energiimidtenafFrøstrup: energi bidrager natur. tilidenomkringliggende grøn energi, menpådekvaliteter, somdengrønne på enkeltestedsbundnekvaliteter, somforeksempel ordnede oplevelse. Såledesskalområdet ikkebrandes se demsompotentialer, derisynergi højnerdenover kvaliteteromkringliggende enkeltvis, menistedetfor, på Frøstrup Kro lagde vægt påikkeatfremhæve de Green Living iNordthy. Gruppenviinterviewede til detteprojekts og udgangspunkt enøjenåbner for selvskabtgen begrebet Green Living, somerblevet energitestcenter. Idenforbindelseharlokalbefolknin- Energihaven ertiltænktatfacilitere bådemidler Planerne fordetnye testcenteromhandlerudstil- - - - grøn energi disse aspekterforatfremme Green Living ienstørre skala. vedrører som minimum to aspekter. Vi harvalgt at styrke Sammen bidrager detilkonceptet somethele. Hvert område hver styrkerog bevarer detre aspekterafGreen Living. Fig. 5. Detre valgte områder potentiale, harforskellige der sociale foreninger DLG området og klitplantage testcenter østerild Nordthy. hvilken rolle despilleri iskalaog i forskellige tre områder ermeget Living potentiale. De medGreenmange blev udvalgt blandt Fig. 4. Tre områder vesten bjerget natur aktiviteter grøn energi sociale foreninger DLG området og klitplantage testcenter østerild vesten bjerget natur aktiviteter Fig. 7. Planover Frøstrup centrum. ud bådelokaltog regionalt. Fig. 6. Projektområdet rækker herlighedsværdi og lokalt socialtengagement. Vores Dermed kombinerer Vesten Bjerget naturaktivitet, skoler, denlokalekunstner, frivilligeog asylansøgere. Det erdrevet afnaturorganisationer, derinvolverer naturgenopretningsområde inærhedenafFrøstrup. Vesten Bjerget erethedelandskab, vådområde og et Nye spor ihedelandskabet Vesten Bjerget: opoverstiger trækronerne. oplevelse domineret afdestore vindmøller, nårman men ændres oplevelsen fra ennaturoplevelse tilen fører optiludsigtsplatformen. På rutenoptilplatfor træerne og lederhentilen80meterlangrampe, der deeksisterendefølger åbningermellemplantage - forbindelse pågrundaftræerne omkringdem. Ensti inden mankommertættere påog misterdensynlige Vindmøllerne kanførstses fra 57kilometers afstand, flere sanseoplevelser.besøgeren gennem forskellige ceres iskovplantagen vedmøller, desydlige bringer omkring vindmøllerne. Specieltdenene, sompla- en sanseligoplevelse. Dette vilforbindeproduktion afgrøn energi og naturi vindmøllerne irelation tildetomgivende hav aftræer. stier og hævede udsigtsplatformeforatsynliggøre Konkret foreslår vitoplatformeilandskabet -

35 TEMA // Green Living Fig. 8. Visualisering af stier, platforme og landart i landskabet. Fakta: Kurset Advanced Transformation Studio blev ledet af Anne Tietjen, Adjunkt, Arkitekt maa, Ph.d. Alle projekterne fra kurset findes i kursusavisen på www.issuu.com/annesiger/docs/ land_of_opportunities_ii_thi- sted_29c441335d0702 e er tn L ar o p ka le le ka p o ro L je kt er Tømmerby kær

L o e ka er le n f rt ri a vi p ll ig ale e n io eg R

Vindmølle Testcenter

Fig. 9. Projektområdet rækker ud både lokalt og regionalt. Green Living TEMA // Green 36 nye måder, derforstærkerandre lokalekvaliteter. og socialepotentialerofteudnytteskan naturlige på ket over, hvordan dissespillersammen. På denmåde tentialer lokalt, men også at zoomeudog fåoverblik- vigtigt atidentificere stedsbundne po- deforskellige projekter iudkantsområder. Iprojektet hardetværet stedsbundnepotentialer ifremtidige de forskellige jektet skalsessomenmetodetilatstyrkeog forbin - til konceptet Green Living iNordthy ifremtiden. Pro- og hjælpetilatfastholdedekvaliteter, sombidrager designs vilforbedre og styrkeGreen Living iområdet helhed iNordthy. Defysiskeindgreb og specifikke potentialer tilatforbedre og styrkeGreen Living som og irelation detlokaleengagement tilnaturen. tiltag vilstyrkedeeksisterende socialefællesskaber i demåneder, hvor vådområderne tørrer ud. Disse vandstand og bevarer tilstedeværelsen afvand selv områderhvor igennem stiernegår medvarierende naturen spillerencentral rolle. Træbroer giver adgang forbinder enruteaflandartkunst, dvs. kunsthvor de eksisterende hestetrådte stier iområdet, som ning og andre socialenaturaktiviteter. Vi genbruger til opholdforatfacilitere kunstworkshops, undervis- nedbrudte hegn og introducerer platformeinaturen tilområdetforslag tilgængeligheden iformaf øger De tre udpegede områder harhver isærforskellige Artiklen erskrevet af: Københavns Universitet og Naturforvaltning, ved InstitutforGeovidenskab Landskabsarkitektstuderende Jannik Mikkelsen Københavns Universitet og Naturforvaltning, ved InstitutforGeovidenskab Landskabsarkitektstuderende Signe Lilleskov Nielsen Københavns Universitet og Naturforvaltning, ved InstitutforGeovidenskab Landskabsarkitektstuderende Mette CamillaBrøndberg Holst

37 TEMA // Green Living 38 GEO MIX // Geodata til alle GeoMix www.download.kortforsyningen.dk www.emu.dk www.gst.dk links: Nyttige len tilbrugafdetteværktøj. forsyningen, og derfindes også forslag påEMU-porta- en Minecraft-verden kandownloades gratis fra Kort- interesseunges forgeodata. i Danmarks friegeodata Danmark. Måletmed initiativet var børnog atfange det nu ermuligt enturivirtuel3D-verden atgå af om atformidleheleDanmarkispilletMinecraft, så hælene påsidsteårsinitiativ fra Geodatastyrelsen i følger Denne nemmeudstillingaffriegeodata Danmark iMinecraft mange. de friegeodata, og forslagenetilbrugafkortviseren er kilde. Begge stedererderblevet tagetrigtiggodtimod festival iBellaCenteret og påBigBangmesseniRos- demonstreret påenstandhhv. DanmarksLærings- på EMU-portalen. Desudenerkortviseren blevet forslag tilundervisningsforløbmedbrugafgeodata ne imatematikog natur/teknologi, sådernu findes Geodatastyrelsen samarbejdermedEMU-redaktører Forslag tilbrugiundervisningen med enoverskuelig mængdedataog funktioner. nævnt, og forattilpassekortviseren tilanvendelsen de nye fællesmål, er hvor kortfleregange digitale folkeskolen ervalgt foratunderstøttearbejdetmed demoversion harværet tiltestito6. klasser. Fokus på fagpersoner indenforundervisningssektoren, og en nelt niveau. Denerudviklet itætsamarbejdemed og andre, somikkearbejdermedGISpåprofessio- forundervisningssektoren tildefriegeodata adgang Geodatastyrelsens kortvisererskabt foratgive enlet Let adgangtilfriegeodata Egmose Signe Af: er forankret pågst.dkogergratis tilgængeligforalle. kortviser, særligt udviklet til brug i folkeskolerne. Den Geodatastyrelsen lancerededen2. marts2015enny for alle Frie geodata -

NEDERSt: ØVERST:

klar påDanmarksLæringsfestival. Fig. 1. Medarbejdere fra Geodatastyrelsen er der er tilgængelige ikortviseren. der ertilgængelige Fig. 2. Historiskekorterblot nogle afdedata, vores hus ved Luxor. år og identidboedevi sammeni 1990’erne havde jeg orlov ethalvt med enegypter. af Islutningen ikke kunilandet, jeg blev også gift landet. Nåja, jeg forelskede mig nogle om undervisningsbøger forbundet BirteBjørn, og viskrev den tidligereformandforGeograf- sammenmed 1981 førstegang melser iNilen. Jeg komdertili handlede omvand og oversvøm- til Egypten. Mingeografieksamen rede migsåmeget, atjeg måtte artikel omEgypten, derinspire- også være lærer -geografilærer. Min farvar lærer, såjeg skulle huske alledesyvvidundere. stort indtryk, selvomjeg ikkekan film: De7vidundere. Dengjorde jeg sombarn. Som8årigsåjeg en artikler fra nær og fjern, demlæste Bladet Samvirkeharaltidhaft far; såviskullebare afsted. havdegen bådeminfarfarog min motorcyklens sidevogn. Rejsetran- og bedsteforældre medteltetpå rundt iEuropa medmineforældre Fra jeg var heltlilleharjeg rejst geografi?] [Hvorfor begyndteduat læse Glostrup Bopæl: Seniorbofællesskab i 2014 Stilling: Pensionist fra sommer som linjefag med geografi og idræt/svømning Uddannelse: Folkeskolelærer Alder: 66år Navn: LiseRosenberg Dagens Geograf GO havde årsidenen formange Passepartout i sige mulige udformninger. Jeg husker Geografi erformig også kortialle heder, dehar, erberigende. og affindersigmeddeomstændig- hvordan tilpassersig befolkningen templer.nærliggende At opdage i landsbyen endatstudere de opleve bryllupper og brødbagning jeg fandtdetmere spændende at mand kunneikkeforstå, hvorfor er bare lykken. Minegyptiske end mineog dog seligheder-det levevilkår ermeget anderledes fra alfarvej, mødemenneskerhvis ude atrejse. At kommelangtvæk det somfiski vandet, nårjeg er fortærsket sætning, menjeg har At rejse eratleve -måskeen [Hvad ergeografi fordig?] medlemmer tilnærog fjern– studieture forGeografforbundets De sidste13år har jeg arrangeret inspirationskilde udigeografien?] [Hvem/hvad harværet dinstørste været ietnyt land. sætter knappenåle, nårvihar hvor minsøn, hansdatterog jeg etkort I mitsommerhushænger ”Her harjeg været før–påkortet”. 80 dage 80 , dadekomtilPatagonien:

Jorden rundt i i rundt Jorden Dagens geograf Dagens det må tiden vise. styrelse og stadigarrangerer rejser, Om jeg så eriGeografforbundets mit helbred holder. at tagemedudiverden, sålænge til.ge Mithåb er, athunerklarpå Vestsjælland. Detglæderviosbeg- I årskalvibl.a. påencykeltur i hytter rundt omkringiDanmark. blevet lidt ældre, derforlejervi da hunhavde ble på. Nuerfarmor itelt,og vistartedemedatligge blevetMit barnebarn erlige 10år, [Hvor serdudigselvomtiår?] udfordrende. er spændende, måskenærmere den nye prøve meddetre fag Nu arbejderjeg ikkemere, men len, bæredygtighed osv. lemøsten og Ukraine, klimavink- mig meget, hvad skerderiMel- fundsvinklen ifaget interesserer Geografi eretenormtfag. Sam- geografi-emne iøjeblikket?] [Hvad serdusomdet’hotteste’ sted iverden. god faglig ledertiletellerandet er interesseret, erjeg udeefteren ham somfaglig leder. Såhvisdu fortsætte. Desværre erdetnu uden ment og flidinspireret migtil at Kenya. Finn- harmedsitengage med enturtilKirunaog senere til land, menvifortsattesamarbejdet blev tiltoture tildettespændende ikke selvhavde undersøgt. Det for hanvilleikkekøre steder, han første gruppekomtilEgypten, kørte heleturen førden igennem Finn erutrolig omhyggelig. Han jeg havde minegyptiske mand. og kommerderofte,svigersøn og til Egypten. Hanharenegyptisk ed foreslog, atvilavede entur seminarielærer Finn UnoKofo- tilfældighed, atjeg startede, men nok mestfjern. Detvar lidtafen GeoMix

39 GEO MIX // Dagens Geograf 40 GEO MIX // Ideer til undervisningen GeoMix supplement. nalpark vilenfeltturdesudenvære etoplagt eller medmatematik. og planlægge kommunikative billedprocesser arbejde medatudtrykke medier sigviadigitale billedkunst (somvalgfag), hvor eleverne bl.a. skal fungere godtiettværfagligt samarbejdemed trin. Hvismanharmulighed fordet, kanopgaven introducerende forløbomkortf.eks. på7. klasse- hverdagslivet. koblet oppådekort, eleverne allerede kender fra arbejde medkartografien mere vedkommende og ord etbudpå, hvordan mankangøre detfaglige parker idanskkontekst. Opgaven ermedandre kortlære. Samtidiglærer eleverne omnational- i atforholdesigtildengeografifaglige vinkelpå bejde medspecialkortog nationalparker, styrkes haver zoologiske ger eller forlystelsesparker. når detager bus, tog ellermetro, og nårdebesø- eller lignende. Ogeleverne benytter specialkort, frem og overskue enkampscene, enby debygger computerspil, hvor detypiskkanklikkeetkort Eleverne møderspecialkorteneiforbindelsemed altid tages opiundervisningen, erspecialkort. virkeligheden ofteststøderpå, mensomikke de Fælles Mål. Enkorttype, someleverne noki ikke harfåetensærligtydeligpladsiforenkle- arbejdsredskab igeografien, selvom kartografi Det ersvært atkommeudenomkortetsom Rigtig godfornøjelsemedundervisningen! Befinder mansiginærhedenafennatio- Opgaven egner sigbedstsomafslutningpået I opgaven herunderskaleleverne, ved atar Cand.scient. igeografi Professionshøjskolen Iben M.H. Højsgaard Adjunkt på Metropol - Tidsforbrug: 1-2lektioner (á45minutter) • • • • • Læringsmål: • Færdigheds- og vidensmål: • Kompetencemål: Øvelsen sigtermodfølgendemål: afdem.tematiske kort)og brugen typer kort(herundertopografiske, fysiske, politiske, en således, ateleverne allerede kendertilforskellige have arbejdetmedklassiskeelementerafkartografi- redskaber. Forud fordenneopgave børmanderfor kortet sometafgeografiens mestcentrale arbejds- tidspunkt igeografiundervisningen introduceres til Det ervigtigt, ateleverne påetforholdsvisttidligt Introduktion: OPGAVE 1:ENNATIONALPARK –KORT OGGODT en nationalpark Det bedstekortover undervisningen Ideer til hensigtsmæssig måde. kendskab tiletgeografisk afgrænset område påen At eleven kanomsætte og videreformidle sit med kortsomrepræsentationsform. At eleverne selvkankonstruere kortog arbejde sprog itilknytning tilkartografi. At eleverne kananvende relevant og korrekt fag- knyttet tiludnyttelsen afnaturen og natursyn. At eleverne fårindblik iog kendskab tilinteresser anvende enbestemtkorttypetilgiven situation. og kanargumentere forfordele og ulemperved at At eleven typerkort kenderforskelpåforskellige Argumentation og Ordkendskab. Der arbejdesmedmålparrene underFormidling, det Kommunikation. Der arbejdesprimærtindenforkompetenceområ- ovenfor anførte, erblot nogle af dem, der nævnes iStedsanspåP1. Kort over andre forlystelsesparker ellerlignendekanogså bruges. De • • • • • • • Materialer: en vedkommende tildetfaglige arbejdemedkartografi. indgang Fig. 1. Specialkortsomdissefra Tivoli og NationalparkMolsBjerge kangive eleverne Evt. Doodleeller Google Forms Kort over SanDiego Zoo:zoo.sandiegozoo.org/content/map Kort over Tivoli: www.tivoli.dk/da/haven/ Kort over Antwerpen Zoo:www.zooantwerpen.be/en/zoo-map danmarksnationalparker.dk for-nationalparker/hvad-er-en-dansk-nationalpark/ ”Hvorfor nationalparker?”:www.danmarksnationalparker.dk/hvor ter) Stedsans påP1:Kort tilforlystelserne (programmet varer ca. 55minut- - • • • • hjemme Lektie Fremgangsmåde: • grupper I • plenum I hvad-er-en-dansk-nationalpark/ dk/hvorfor-nationalparker/ www.danmarksnationalparker. tet ” Hvorfor nationalparker?”: Bed eleverne omatlæseafsnit- de). metrokort, pistekortellerlignen- (der kunnef.eks. være taleom specialkort fra deres hverdag om dekendertilandre typer Bed eleverne omatoverveje, hørt. skrive stikord nedtildet, dehar grammet ca. hvert 10. minut og Bed eleverne omatstoppepro- lektie hjemme. p1/stedsans/stedsans-115 som til forlystelserne: www.dr.dk/ grammet StedsanspåP1:Kort Bed eleverne omatlytte tilpro- overveje forhold som: og Tivoli. Bedeleverne omat Antwerpen Zoo, SanDiego Zoo nærmerege påkorteneover Lad eleverne gruppevis kig- på P1. Diskuterf.eks.: lektie, dadelyttede tilStedsans vernes noter, deharlavet som Indled medatsamleoppåele- › › › › › › › › › › › › › › / størrelsesforhold Målestoksforhold /perspektiv Målgruppe land efterettopografisk kort? rundt if.eks. Tivoli ellerLego- Hvordan villedetvære atgå for ikke? virkeligheden? Hvorfor/hvor mæssig repræsentation af Er specialkortenhensigts- typer kort? derledes iforholdtilandre Hvordan erspecialkortan- Berg fra Visualmaps lavede? Martin Schwartz og Mads Hvad var detforentypekort, om? Hvad handledeprogrammet GeoMix -

41 GEO MIX // Ideer til undervisningen 42 GEO MIX // Ideer til undervisningen • • • • • • • grupper I • • plenum I mer. og dekanbenytte sigafbilledbehandlingsprogram- tage afsætigoogle mapsellerlignendekortportaler, Eleverne kanentenfremstille kortetfysiskpåpapir, kort vinderkonkurrencen. konstruere etbesøgskort over området. Detbedste mindelighed og tildentildeltenationalpark, skalde Med detkendskab eleverne nu hartilkortial- digheder. Bed eleverne sevær omatlæsedeforskellige for elevernes fremstilling afderes egne besøgskort. Nu fremkommer deretkort, somkandanneafsæt der”. nationalparken” efterfulgtaf”Sealleseværdighe- Derefter skaldeklikkepå”Besøg os” eller”Oplev ogundersøge lave etkortover. Eleverne skalnu klikkepådennationalpark, deskal parker.dk. Bed eleverne indpådanmarksnational - omatgå ning) gruppernehenholdsvis: Inddel eleverne igrupperog tildel(evt. ved lodtræk- bedste kortover endansknationalpark. består afenegentlig konkurrence omatlave det Introducer eleverne tilnæstelediopgaven, som › › › › › › › › › › › › › › › › www.nationalparkthy.dk denne hjemmeside: Besøg Nationalpark Thy gennem Månedens link nationalpark. togrupperarbejdemeddensamme Lad gerne land Nationalpark Skjoldungernes Vadehavet Nationalpark Nationalpark MolsBjerge Thy Nationalpark typer kort? Hvordan affarver erbrugen iforholdtilandre Er derlagt vægt elementer? påsærlige Hvilke virkemidlererderbrugt? Er kortetlet/svært atorientere sigudfra? - • understøttende undervisning. af opgaven foregå kanligeledes itilknytning tilden ning. Endelafkortfremstillingen ikonkurrencedelen met iforbindelsemeddenunderstøttendeundervis- hjemme. Ellermankanladeeleverne høre program- grundigtpåspecialkortene(seundermaterialer) kigge til programmet og f.eks. istedetbedeeleverne omat Måske skalmanheltundladeatladeeleverne lytte overveje, hvilkenelevgruppe manharmedatgøre. holde koncentrationen sålænge. Mankansomlærer minutter). For nogle elever kandetvære svært atfast- Programmet StedsanspåP1erforholdsvistlangt(55 Tip tillæreren: • • • • plenum I lokale forholdpåskolen). afde det ellerpåskolenshjemmeside-afhængigt forstørret og hængtop, atkortetkommeriskolebla- kan f.eks. være enfysiskpræmie, atkortetbliver kan vindeenpræmie forbedstekort(præmien præsentere kortetforresten afklassen, og atde skal kunneargumentere forderes valg, atdeskal Eleverne skalinstrueres i, atdeefterfølgende opgave. nævnt børvære forudforarbejdetmeddenne gået arbejdet meddenklassiskekartografi -dersom at arbejdemedspecialkort. Træk tråde tilbage til hvad mankanlære om kortialalmindelighedved Diskuter, hvorfor detpågældende kortvandt, og kåres. Vinder-kortet kan udvælge en vinderafbesøgskort-konkurrencen. hånd), ellerlæreren ellerenandenuvildigperson lærer blot have oprettet påfor onlineafstemningen via DoodleellerGoogle forms(såskalmansom Der kanevt. stemmesanonymt omdet bedstekort klassen. Eleverne skalnu præsentere deres kortforresten af - producerer tøjet. Bådedepositive og negative konse- tøjforbrug harfor andre menneskeridelande, der Eleverne skal forståhvilkekonsekvenser vores store omkring eget forbrug, bæredygtighed og genbrug. Formålet medactKLUNSeratskabe bevidsthed Bevidste børn shopping og hvilketøjvaner dehar. dan børn, somMzati, iandre dele afverden serpå syntes, atnyt tøjerforfedt. Vi også på, kigger hvor og elsker atshoppeigenbrugsbutikker Viggo som Tilbage iDanmarkmødervibl.a. 11-årige Alma, som mer hanalligevel omLevi’s og Armani-jakkesæt. Selvomgenbrugstøj, Mzatihardetfintmed sådrøm- væk,til atsmidenoget som manstadigkanbruge”. “Jeg synes, erheltfint, atgenbrug grund dereringen Malawi i Afrika. og nyt Hanhar både genbrugstøj tøj. land familie erendelafmiddelklassenidetfattige skole haretpar” Mzati. 13-årige siger Mzatiog hans er etparsko, manbare skalhave. Alle deandre imin udlandet. Jeg ersærligtgladformineConverse. Det jeg fåetigave, nårnogle fra minfamilieharværet i fleste hankenderisinklasse. afmineskohar “Mange elsker sineConverse-sko. de Hanharetparligesom ”Et parConverse skalmandahave!” Mzatifra Malawi Børn fra heleverden fortæller de mennesker, derharallermestbrugfordet. skuddet fra tilnødhjælpfor går genbrugsbutikkerne humanitær, medmenneskelighandling, fordi over eller påloppemarkedet, erdetathandlesamtidigen at mankangøre etsmartfundigenbrugsbutikken act KLUNSviser, ergodstil!Menudover, atgenbrug brugs- og genbrugsvaner iDanmarkog udeiverden. vipåbørnstøjvaner,I actKLUNSkigger og serpåfor tøjvaner iDanmarkog udeiverden. Kors, dersætterfokuspåbørnsforbrug, og genbrug act KLUNSeretnyt undervisningsmateriale fra Røde Af: Amanda Vittus Jæger &MortenSchwarz Lausten, RødeKors tøjvaner oggenbrug Børns forbrug, - - - www.rodekors.dk/skole/kluns act KLUNSergratis ogkanbestillespå: riale, med. film og spil følger Grundig lærervejledning og temasitemedmere mate- end normalt.visningen Røde Kors’ actmaterialerermere engagerede iunder materialer viserårefterår, atelever, derarbejdermed er, tegnefilm og onlinespil. Evalueringer afRøde Kors’ res påenunderholdendemådemedtestog dilemma- klasseværelset og udidenstore verden. Dethelegø- sometparcowboybukser,genkendeligt påenrejse fra act KLUNStager eleverne ihånden, så mednoget fraog unge Malawi i Afrika tilf.eks. syersker. klare sigselvved atuddannef.eks. forældreløse børn Kors arbejderforatgøre lokalsamfundistandtilat konventionen og hvordan organisationer somRøde om, hvad fattigdomegentligt er, børnearbejde, Børne- lægger dermedoptilgodediskussioneriklassenbl.a. oner menneskerudafekstrem fattigdom. actKLUNS børnearbejde været medvirkende tilatløfte700 milli- nemlig -trods bl.a. arbejdsforholdog udbredt dårlige kvenser afglobaliseringen. Tøjindustrien i Asien har GeoMix -

43 GEO MIX // act Kluns 44 GEO MIX // Verdens Største Saltslette ture ifirehjulstrækkere påsaltsletten. Fig. 1. DenenormesaltsletteUyunierenmagnet forturisteriBolivia. Lokalerejsebureauer arrangerer guidedeen-og flerdags- saltslette største verdens GeoMix indianske sprog aymara, og sal, derersalt påspansk. uyuni, sombetyder indhegning ellerindelukkepådet seret animationpå YouTube [1]. vandstanden idetteområde kansesienGIS-databa- samt detosøerUruog Poopó. af Ændringerne de tosaltsletter, Uyuniog denmeget mindre Coipasa 1.000 årsenere, og resterne afdensesidag iformaf stocæn opstod Taucasøen. Dennesøudtørrede godt periodePlei- siden idensenedelafgeologiske sø Minchín. Dasøenfordampede for18.000-14.000år af detsydvestlige Bolivia dækketafdenforhistoriske no. For omkring42.000-25.000årsidenvar detmeste dele afenormeforhistoriskeindlandssøerpå Altipla- Sydamerikasstørstesø,ligger Titicacasøen. gere nordpå påden58.000km²store andeshøjslette 3.656 m.o.h. påBolivias højslette, El Altiplano. Læn- men. Deterverdens størstesaltsletteog denligger rer tiletområde større endSjællandog Fyntilsam- Salar deUyunistrækker sigover 10.582km², detsva- sydamerikanske landBolivia. men salt. Vi befinderospå verdens størstesaltslette, SalardeUyuni, idet hvis manerherlængenok?Dethvidenemlighverken sneelleris, flade sletteogreflekteresidenhvide overflade. Kanman blive sneblind, Der erhvidt, sålangtøjetrækker. Solensstråler rammer denenorme, Salar deUyuni Navnet SalardeUyunier sammensatafordene Salar deUyuniog Titicacasøen harbegge været Af: BettinaGram &GittePedersen tykkelse varierer fra totiltimeter. [3]. saltlag, Dererfindes omkring11forskellige hvis meget jævn medenniveauforskel påunder1meter delvist tørre ellerpermanentesaltsøer. Slettener tørtiden april-oktoberersaltsletten hård bortset fra saltsletten dækketafsaltsøer med 5-30cmvand. I I denvåde periodemaj-september erområder af 10 mia. tonssalt modermælken og skabte saltsletten[2]. hun ammedesinsøn. Hendestårer løbsammenmed Overvældet afsorg begyndte Tunupa atgræde, mens fik ensønsammen, men Kusku løb væk med Kusina. nesker. Kvinden Tunupa blev medKusku gift og de andre vulkaner, Kusku og Kusina, kæmpestore men- omgiver sletten. legenden var Ifølge Tunupa og deto Tunupa erogså navnet påénaftre vulkaner, der legende skabte saltslettenaftårer og modermælk. de Tunupa efterengudinde, enindiansk somifølge Lokale aymaraindianere kalderområdet forSalar På sletterne Uyuniog Coipasa dannes løbendesalt- sælges til konsumiBoliviasælges og nabolandet Brasilien. tilføres jodog finkværnes ienmølle. Denfærdige salt operativet tørres yderligereivarmeovne og derefter mens hanfortælleromsitliv og arbejde[4]. saltarbejder fra Colchani, hvordan arbejdetudføres, lag vand. Idenkortevideofilm ‘Eloro blanco’ viseren På saltsletten, hvor salteterafskovlet, ettyndt ligger deformede bunker. Hertørrer saltetiomringfire dage. øverste, tyndesaltlag afog samlerdetismåpyrami- håndkraft, dasalatarbejdere medskovle skraber det Uyuni. af saltsletten, 80kmnordvest forslettenshovedby, ver udenforlandsbyen Colchani del idensydøstlige tons tilhusdyr. Saltudvindingen forgår ikooperati- Hovedparten somspisesaltog omkring2.000 bruges salt, heraf udvinder Bolivia årligt20.000-25.000tons. siden). 256-245 mio. årsiden)og Sen Trias (ca. 235-208mio. år indeholder tykkelag afevaporitter fra SenPerm (ca. nelser iørkenområder [3]. Danmarksundergrund Lake iUtah, USA. Derforegår også mindre saltdan- forekommer iDødehavet iJordan og Israel og Salt overfladevand. Andre kendtetilfældeafsaltdannelser erstørreningen endnedbørsmængdenog tilførslenaf aflejringer, evaporitter. Processen sker, fordi fordamp- Uru Uru. Foto: NASA. saltsletterne sessøenPoopó og nord fordennedenmindre sø nord og saltsletterneCoipasaog Uyuniisyd. Nordøst for Fig. 2. SatellitfotoafBolivias Altiplano med Titicacasøen i Saltet køres ilastbilertil Colchani, hvor detiko- Saltudvindingen foregår bogstaveligt taltmed Det skønnes, atområdet rummer10milliarder tons hele saltblokke, somerskåret ud afsaltsletten. ØVERST: NEDERSt: vestligere saltslette, liggende SalardeCoipasa. Foto: NASA. Fig. 3. SatellitfotoafSalardeUyuniog denlidtmindre, nord- og finmalesdengrove salt, som også tilsættesjod. transporteres tilforarbejdning ilandsbyen. IColchani tørres kegleformede bunkerfor attørre nogle dage isolen, indendet arbejdere fra saltkooperativer saltfra sletten. Saltetsamlesi Fig. 4. Iudkantenaflandsbyen Colchani skovler Fig. 5. IlokalhandlenrundtomiBolivia kanmankøbe GeoMix

45 GEO MIX // Verdens Største Saltslette 46 GEO MIX // Verdens Største Saltslette GeoMix forbrugere klodenrundt. også Lithiumsalte bruges Forbrugsgoder, grad somistigende efterspørges af foner, bærbare computere samtihybrid- og elbiler. parten findespåsaltsletterne Uyuni og Coipasa. rumme 50-70%afverdens lithiumreserver, og hoved - globalt eftertragtede metallithium. Bolivia anslåsat magnesium og natriumsulfatsamtikkemindstdet de Uyunipåmineraler og metallersombor, kalium, Udover destore, Salar mængdersaltgemmer synlige Enorme mængderlithium kere dagligt kører turisterfrem og tilbagetiløenpå. hjulspor, somrejsebureauernes firehjulstræk mange - ker siglangtudihorisonten. På slettensestosorte saltslette,den omkringliggende somøenrundtstræk- toppen aføen, 3.742 m.o.h. Herfra erderfritudsyn til på klippen. Undervejs nårmantil et udsigtspunktpå som erifamiliemedchinchillaer. foruden gnavere afartenviscacha (lagidium viscacia), par lamaer, måsketilære forturisterne, findespåøen, et museum, enrestaurant og andre turistfaciliteter. Et på grundafdensfiskelignendeform. der haretareal på24,52ha, kaldesogså forFiskeøen stop forindianere, derkrydsede saltsletten. Klippen, hjulstrækkere, var Incahuasietnaturligtstedatgøre førturisterbegyndteLænge atvalfarte tiløenifire- ske sprog quechua betyderinkahusellerinkahjem. forhistoriske sø. og fossilerfranende formationerdannetafalger den op overalt påklippen, somogså består afkorallig- siden. Optil10mhøjesøjlelignendekaktusserskyder oversvømmet afMinchínsøen foromkring40.000år Klippen ertoppenafenforhistoriskvulkan, somblev den oppåsaltsletten, menklippenervirkelignok. en ømidtiethvidthav. Sometfatamorgana dukker Colchani, dukkerensærartet klippeop. Denligner Midt udepåSalardeUyuni, godt80kmvest fra Incahuasi –Fiskeøen Lithium bruges bl.a.Lithium bruges ibatterierure, mobiltele - En ujævn, stentrappe udhugget fører turisterrundt Incahuasi erubeboet afmennesker, menherfindes Klippeøens navn erIncahuasi, sompådetindian- Første fase, 2011-2013, bestodbl.a. iforundersøgelser, lotprojekt mineselskab underdetstatslige Comibol. køretøjer. det vilfremme f.eks. afhybrid- brugen og eldrevne landets bidrag ikampenmodglobalopvarmning, idet til gode. Investeringen ilithiumskaldesudenvære af råstoffet skalkommedenbolivianske befolkning præsident, Evo Morales, atindtægter fra udvinding tragtede metal. ImidlertidønskerBolivias socialistiske vist interesse foratvære medtilatudvinde detefter virksomheder somMitsubishiog LGElectronics har blive ‘lithiummets Saudi-Arabien’. Internationale udvinde detsanslåede100mio. tonslithiumreserve Bolivia erSydamerikasfattigstelandog kanved at Lithiummets Saudi-Arabien ovenpå [5]. lithium, somerlettere endvand og derforflyder opvarmer vandet, og vandet fordamper, udskilles kan lithiumadskillesfra saltet. Itaktmedatsolen to måneder. Ved atdannesmåsøerafvand påsletten mod maniodepression. som ingrediens iantidepressionsmidler forebyggende Foto:Commons/Dnn87. Wikimedia hovedgruppen alkalimetalleridetperiodiskesystem. Fig. 7. Grundstoffetlithiumeretsølvhvidt, blødt metalfra Præsidenten harderforiværksat etnationaltpi- Udvinding aflithiumpåsaltslettentager omkring - TEMAER TIL UNDERVISNINGEN: TEMAER TIL Alle fotos, hvor intet erangivet, afBettinaGram. foretaget medstøttefra DanidasOplysningsbevilling. dersen erforfatterog underviser. RejsentilBolivia er Bettina Gram erredaktør påGOForlag og GittePe- lykkeligt. ventyr idekommendeår, og forhåbentlig ender det vand, risikere ateksplodere [7]. kan lithiumdesuden, nårdetkommerikontaktmed tids kontaktkanødelægge lungerne. Somalkalimetal bl.a. lithiumstøv, somirriterer luftvejene og ved lang vand og erætsende, hvorfor deterfarligtatindånde pvc-stoffer. og giftige billige Lithiumreagerer med hvor debilligsteudvindingsmetoder bruges, indgår tiludvindingforsyningen aflithium. Iandre tilfælde, I etområde totredjedele afChilegår afdrikkevands- ka viserf.eks., store atderskalbruges mængdervand. fraringer lithiumudvinding iandre deleafSydameri- udvindings- og produktionsanlæg påsaltsletten. Erfa- mennesker risikerer atlideoverlast underetstorstilet udvinding aflithium? økonomiske ressourcer tilatmagte opgaven med af lithiumbatterier. Spørgsmålet er, omlandethar 400 mio. [6]. MåleteratBolivia bliver storproducent tets næstetofaser, hverpåover medetbudget USD bolivianske regering, somi2014harindledtprojek- se iCoipasa. Eninvestering påUSD17mio., den ifølge en meteorologisk stationi Tauca og enudvindingsba- 260 mio. årsiden.” [3]. Foto: Wikimedia Commons/MartinSt-Amant. Byskov Svendsen beskriver, påklippen atengåtur “giver engodfornemmelseafhvordan RingkøbingFyn-højderyggensåudfor Fig. 6. Somenøiethvidthav dukkerdenvulkanskeklippeIncahuasiopmidtudepåsaltsletten. Johan Dendanskegeolog miljø på www.emu.dk/modul/det-hvide-guld-el-oro-blanco. nerne geologi, vejr ogklimasamtproduktion, og teknologi Tilhørende forslag tilundervisningsforløb om kernestofem- blanco-film. * Sefilmen ‘Eloro blanco’påwww.emu.dk/modul/el-oro- Til naturgeografigeografi påstx og påhf. Det bliver interessant Bolivias atfølge lithiume- Et andetaspektafprojektet er, atbådemiljøog enorme, hvidesaltslette. anstrengelser iformaffantastiskpanoramaudsigt over den trin, fårmanpåtoppenafInkahuasienbelønningforsine Fig. 8. Efteretkvarters vandring adstejle, klippe- udhuggede tal-impact. [7] www.lithiummine.com/lithium-mining-and-environmen- Bolivia, www.youtube.com/watch?v=qLOOcV3jQYg. [6] CanaldeZev1200, YouTube-video afPowerPoint: Lithiumin um_powered_future. www.foreignpolicy.com/articles/2009/10/21/bolivias_lithi- South America’s poorest country. Foreign Policy, 21.10.2009: Future: What theglobalbattery boommeansforthefuture of [5] Joshua Keating, diasserien:Bolivia’s Lithium-Powered el-oro-blanco-film. Verdensfilm 2012. Filmen kansesher:www.emu.dk/modul/ producenter affilmen:Eloro blanco (11:27min.), Danidas [4] Nicolas Arroyo, Rune Toldam og Jacob RoldChristensen, hedshorn, 3/03. GeologiskNyt OIL A/S, artiklen:Bolivias overflødigAltiplano –etgeologisk - [3] Johan Byskov Svendsen, efterforskningsgeolog, DENERCO [2] www.en.wikipedia.org/wiki/Salar_de_Uyuni på CesarGomezPaez’ website, www.euwesttrail.net. be7D9miRo. Baggrundsmateriale medGIS-datasættet findes Altiplano’, YouTube-video:www.youtube.com/watch?v=Sx - for thelatePleistocenelakecycles onthesouthernBolivian [1] CesarGomezPaez: Video elaborated from ’AGISdataset Kilder GeoMix

47 GEO MIX // Verdens Største Saltslette 48 GEO MIX // Natur/teknologi mens indholdet ideenkelte måludtrykker det brede anvende det snævre ‘teknik’ ifagetstitelog formål, og anvendelse. lægges vægt påteknikog virkemåde, menogså proces i.nikken indgår Detvilsige, atderdermedikkekun måden atorganisere påog detprodukt, som tek- omfatter samspilletmellemden nødvendige viden, mere dækkendeforindholdetifaget, da’teknologi’ gi. ’Teknologi’ eretbredere dækkendebegreb, somer ændre fagetsnavn fra natur/tekniktilnatur/teknolo- nik’, var detmeningsfuldtatbenytte lejlighedentilat Da begrebet ’teknik’ opfattessom’meka- afmange Fra teknik tilteknologi forlærerenogså ertilgængeligt på Vidensportalen. udarbejdet etomfattendevejledningsmateriale, som udarbejdes forslag tilenlæseplan. er Efterføl-gende prenørskab kantydeliggøres ifaget. Endeligskulleder kan formuleres, og hvordan innovation og entre- hvordan målforit-kompetencerog sproglig udvikling mål. Desudenskullearbejdsgruppentage stillingtil, men formuleres somkompetencebaserede lærings - æn-dres,Indhold ifaget skulleikkeiudgangspunktet anvende, forståog evaluere samtharenprogression. læringsmål, og forenkling afmålene, sådeerletteat mulering affagformålet fra undervisningsmål til forenklede Fælles Mål, skullebl.a. anbefaleomfor Arbejdsgruppen, derudarbejdedeforslagene tilde GeoMix Det var såledesikkehensigtsmæssigt fortsatat Undervisningen skalvære læringsmålstyret. dervisningen skalindeholde, tilhvad eleven skallære. fokus iundervisningenfremover ændresfra, hvad un- Med formuleringen afdenye, forenkledeFælles Målskal Natur/teknologi Af: læringskonsulentKeld Nørgaard - fatter brug aftilegnet viden og knowhow tiludførelse principviden og praksisviden, mens færdigheder om- viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller vek-selvirkende samspil, hvor viden omfatterfaktuel og værdierheder samtholdninger og ietgensidigt mod kompetencemålet. heder og denviden, eleverne skaltilegne sigfrem Færdigheds -og vidensmålenebeskriver defær-dig- færdigheds- og vidensmål, somhører sammenipar. digheds- og vidensområder, sombestår afkonkrete lene udgår. eleverne skalkunnepådepågældende trin. Slutmå- overordnede kompetencemål, sombeskriver, hvad bestået ienreducering afdehundrede trinmåltiltolv tencemål. Detbetyder, atforenklingenafmålenehar kompetenceområder medhvert sittilhørende kompe- 3.- 4. klasseog 5.-6. klasse. Hvert trinomfatterfire Målene ifageterfortsatopdelttre trin:1.-2. klasse, Kompetenceorienterede mål Technology. fagene, såhedderfagområdet Scienceand påengelsk og isamfundet. mådeatsammenligne Udenpånogen videnskab anvendes tilatløseproblemer ihverdagen international betegnelse fordetområde, hvor bl.a. Mål 2009. ‘Teknologi’ erdesudenenmere nutidig og teknologibegreb, hvilketogså var tilfældetiFælles Kompetencer udvikles videnog færdig gennem - Hvert kompetencemålhartilknyttet optilseksfær - beherskelse afkompetencerne iforholdtildemål, færdigheds- og vidensmålene, skalføre frem mod med målparrene foratnåmålene. Lærere afgørihvilkenrækkefølge, derskalarbejdes deres læringpåvej moddeaktuellekom-petencemål. på ensådanmåde, ateleverne fortsaterbevidste om emnerog læringsaktiviteterlige og med’nye vinkler’ vil sige, atdeenkeltemålparaktivt iforskel- bruges at udfoldedetenkeltemålparsindholdalsidigt. Det ge, relevante undervisningsforløb, sådetbliver muligt digheds- og naturligtiforskel-li - vidensmåleneindgår mål, somertilpassetog kanforståsafeleverne. Fær forhold tildetenkelteundervisningsforløbtydelige dog ikkeertilfældetformålene1.-2. klasse. fase 1til2frem modkompetencemålet, hvilket klassetrin. Faserne giver budpå en progression fra knyttet tiltrinforkompetencemål–og ikkebestemte tilrettelæggelsen afundervisningen, idetfaserneer faser. Faseopdelingen skalmuliggøre fleksibiliteti målene ibådeandetog tredje trinerformuleret ito kun formuleret enfase, mensfærdigheds- og trin- i trinnet. Iførstetrinforløb, dvs. 1. -2. klasse, erdog Der erformuleret enfasepr. klassetrin, derindgår 1-2 faserpr. trin metodisk) reflekteret i enkontekst. brug afvidenog færdigheder (personligt, socialtog af opgaver og opgaveløsning. Kompetencer omfatter Skema 1:Oversigt over kompetenceområder og tilhørende kompetencemåliNatur/teknologi Kommunikation Perspektivering Modellering Undersøgelse Kompetenceområde Kommunikation Perspektivering Modellering Undersøgelse Kompetenceområde Arbejdet meddetfaglige indhold, somudledesaf Læreren skalomsætteog konkretisere målenei undersøgelser ogundersøgelser modeller Eleven kanbeskrive egne og isinhverdag teknologi Eleven natur kangenkende modeller Eleven kananvende naturtro egne og andres spørgsmål påbaggrunddersøgelser af Eleven kanudføre enkleun- Kompetencemål 1.-2. klasse Formidling Naturfaglige undersøgelser Færdigheds- ogvidensmål Perspektivering inaturfag Naturfaglig modellering Ordkendskab - problemstillinger naturfaglige og teknologiske Eleven kanbeskrive enkle teknologi tilandreteknologi kontekster Eleven kanrelatere naturog grad abstraktionsmed stigende - Eleven kananvende modeller af egne forventninger påbaggrundundersøgelser Eleven kangennemføre enkle Kompetencemål 3.-4. klasse peraturmålinger (3.-4. klasse). Kompetenceområdet om enklegrafer tilillustration afnedbørs-og tem- nedbør og temperatur over tidog Eleven harviden ret underoverskriften ’Vejret’: Eleven kanillustrere inddrages, nårdereksempelvisarbejdesmedmålpar viden omsymbolsprog imodellerskalsåledesaktivt Eleven kankonstruere enklemodellerog Eleven har relevante naturfaglige mål. Detnaturfaglige målpar vis-ningen, så erdetvigtigtaltidatinddrage de færdigheds-sige og vidensmålplanlæggerunder Når læreren ideindholdsmæs- medudgangspunkt overskrifter:og vidensmålharfølgende med forskelligtindhold. Denaturfaglige færdigheds- fem øvrige områder, sombeståraffagspecifikke mål er karakteristiske fornaturfag. Derudover erderoptil som beskriver dearbejdsmetoderog processer, som færdigheds- og vidensmål, kaldetnaturfaglige mål, områder. Etafområderne omfatteretantalgenerel-le Der ersomnævnt optilseksfærdigheds- og videns- Færdigheds- ogvidensområder læringsmål, dererfastsatforklassen. ven iatnåsålangt, determuligt iforholdtildefælles elev fårtilpasudfordrende læringsmål, der støtter ele- i klassen. Læreren skalderforsikre, atdenen-kelte graderskellige afmålopfyldelsefordeenkelteelever over middel. Detbetyderderfor, atderkanvære for læringsmål foralleelever, erformuleret påetniveau der ersatfordeenkelteelever. Fælles Mål, somer Faglig læsning og skrivning natur og teknologi Eleven kankommunikere om og aktuellehændelser tilomverdenentur/teknologi Eleven kanperspektivere na- modeller Eleven kandesigneenkle dende hypotesedannelse påbaggrundgelser afbegyn- Eleven kandesigneundersø- Kompetencemål 5.-6. klasse vidensmål. færdigheds- og de naturfaglige Overskrifter for Skema 2: GeoMix - - -

49 GEO MIX // Natur/teknologi 50 GEO MIX // Natur/teknologi Skema 3:Inddragelse afnogle relevante færdigheds- og vidensmålved etundervisningsforløbom”Hvorfor kost?” økologisk heds- og vidensmål: – 6. klasseeksempelvis atinddrage færdig følgende - GeoMix forløb omeksempelvis forløb bliver meningsfuldt bådefagligt og foreleverne. der, og isærpåtværs afkompetenceområderne, sået vidensmål, indholdsområ ofteindenforforskellige - undervisningsforløb trække påflere færdigheds- og tilhø-rende færdigheds- og vidensmål. Normalt vilet alenearbejdesmedétkompetencemål ét gen større ellermindre grad altidblive inddraget. ’Ordkendskab’ og ’Faglig læsningog skrivning’ og vili ’Kommunikation’ bestårafområderne ’Formidling’, kation Kommuni- vering Perspekti- ring Modelle- gelse Undersø- område tence Kompe- Således kandet være relevant ietundervisnings - Det vilvære undtagelsen, atderiundervisnin- teknologi natur og inden for forhold re omenkle argumente- Eleven kan perspektiv bæredygtigt iet logi tekno- af naturog anvendelse kan sætte Eleven egnethed modellers re enkle diskute- Eleven kan søgelser ske under systemati- føre enkle - gennem Eleven kan Perspektivering inaturfag Naturfaglig modellering undersøgelser Naturfaglige Formidling - ’Hvorfor økologisk kost?’ økologisk ’Hvorfor tion argumenta- naturfaglig om enkel har viden Eleven tighed bæredyg- cipper for enkle prin- viden om Eleven har modeller vedninger begræns- heder og mulig- viden om Eleven har søgelse en under variable i viden om Eleven har - begreber fagord og nologiske og tek- ge naturfagli- brug af sig med udtrykke og skriftligt mundtligt Eleven kan onsforhold produkti- vedninger modsæt- interesse- beskrive Eleven kan produktion forsynings- beskrive modeller proces- med enkle Eleven kan produkter materialer i stoffer og identificere Eleven kan Produktion og produkter Teknologi og miljø produktvurdering Ordkendskab Materiale- og i5. Færdigheds- og vidensmål begreber fagord og nologiske og tek- ge naturfagli- viden om Eleven har grundlaget af natur påvirkning og gighed afhæn- tioners produk- viden om Eleven har produktion forsynings- viden om Eleven har og kredsløb egenskaber materialers stoffers og viden om Eleven har - vil have etsærligtfokus. enkelte afmålparrene ietundervisningsforløb, som storvægt. medlige indgå Det almindeligviskunvære par-rene, mennormaltvilikkealledenævnte målpar illustrere mulighederne forat’kommerundt’imål- ning.pdf laeringsmaalstyret_undervisning_i_folkeskolen_vejled- ning ifolkeskolen”: www.ffm.emu.dk/sites/default/files/ Link tilvejledningen om”Læringsmålstyret undervis - tur-teknologi talen: www.ffm.emu.dk/maal-struktur/naturfag/na- Bliv klogere pådeforenklede Fælles Måli Videnspor Skemaet medmålparrene skalsometeksempel tekster turfaglige skrive na- læse og Eleven kan globalt lokalt og af naturen valtning skets for menne- i ninger modsæt- interesse- beskrive Eleven kan met jelsessyste- om fordø- modeller opstille Eleven kan måltid et sund sætte sammen- Eleven kan Mennesket påJorden Kost og motion Faglig læsning og skrivning Mennesket og iverden - opbygning formål og teksters ge naturfagli- viden om Eleven har natursyn forskellige viden om Eleven har fordøjelse viden om Eleven har hygiejne kost og viden om Eleven har opbygning molekyle- stoffers enkelte forklare modeller med enkle Eleven kan Stof og stofkredsløb molekyler atomer og om nogle har viden Eleven - Kursusudvalget, Geografforbundet Vi serfrem tilatmodtage dinansøgning! hver tur. depositum skalbetales. Højsttopersonermedstøttekandeltage på bliver besvaret indende14dages udløb, såduved besked, inden senest 14dageførdeadlineforbetalingafdepositum. Dinansøgning sendestildenturansvarligeAnsøgningen fordenønskederejse er fuldtidsstuderende. telefonnummer samtbilledeafstudiekortog dokumentationpå, atdu denne rejse. Huskatangive dineoplysninger iformafadresse og begrunder, hvorfor duerinteresseret iatkommemedpånetop Det duskalgøre eratindsendeenkortansøgning, hvori du Geografisk Orientering. været medpå, nummer tildetefterfølgende afmedlemsbladet til atskrive enrejsebeskrivelse/referat/artikel fra denrejse, duhar Hvis dumodtager tilskudfra rejsefonden, binderdudigefterfølgende af Geografforbundet omtilskudtilvores ietårforatansøge rejser. med etårsstudierbag dig. Duskalsomminimum have været medlem Geografforbundets rejsefond erfordig, somerfuldtidsstuderende tilskud på20%afprisenforvores rejser. på enafGeografforbundet spændendeture? om mange Såkanansøge Er dustuderende, og hardulyst tilatrejse medudog opleve Verden for Studerende Geografforbundets rejsefond GeoMix

51 GEO MIX // Dagens Geograf 52 GEOGRAFFORBUNDET // Fagudvalgets Klumme Fagudvalgets klumme tensive undervisningsforløb og nærmest udelukkende op formere individuel tidmedunderviseren, mere in- partnere. burde Egentligt jeg være glad, dadetåbner ofte spejdelangt efterminesparrings-og samarbejds - jeg nu tre årsenere iethalvtomtklasseværelse og må uskrevne påsmartboardet. uddannelse, og ordene ’ansvar foregen læring’står konsekvens forikkeatmødeop. Det erjoenvoksen- Vi behøver ikkeenafkrydsning, og davel sletikkeen ningen. Men vierdog voksne menneskerikkesandt? var trods altmotivation glipafundervis- tilikkeatgå reparationsopgave mv. Ikkeenkæmpebyrde, mendet var konsekvensen, atderskulleskrives ensåkaldt velse, nårprocentdelen var højere endtyve procent, første årmedmødepligt og enkonsekvens forudebli- derende henne?Ladosstartefra begyndelsen. Det min studietid. øjebliksbillede på, hvordan jeg oplever og haroplevet men blot referere tilmineegne og give erfaringer et på vegne årgange, afsamtlige linjefag og studerende, sine medstuderende. Jeg erklarover, jeg ikkekantale langtefter nelsen -såmåmanaltsåogså derkigge –altsågrundlaget forheleuddan- til undervisningen at have envistiltrækningskraft. Mennårdetkommer læg skaldahelstappellere tilensinteressesfære for fremmødet tilderespektive ting. Jo, workshops og op- sammen gratis. indirekte tilknytning tilvores kommendepraksis. Alt sociale arrangementer, altsammenmeddirekte eller men derudover også oplæg og foredrag, workshops, – undervisningmedfagligt velfunderede undervisere, uddannelsesinstitution. Hertilbydes der–selvfølgelig hvor, størstedelenafmintiderblevet brugtpåmin virke somfolkeskolelærer. Jeg kansetilbagepåfire år bentligt, blive ordentligt rustettilatkommeudimit at være færdig meddefire år, dettagerat, -forhå Når jeg skriver disseord, erjeg snublende tætpå Vi vildethelepådenhalve tid Fjernt fra førsteårgangs afkrydsningslister sidder Som sagt såundrer jeg mig. Hvor erminemedstu- Derfor undrer jeg migogså, nårjeg rundttil kigger for mig står centralt iden måde, vitænker skole på migpåsinde, der ligger Noget og afdet, noget som set erhængtop påvæggen derhjemme. stand tilatlandeenlærerstilling, allerede indenbevi - da også enkæmpecadeautildem, atdeharværet i godt fordem, atdefårderes praksiserfaring. Det er medderesat kommeigang drømmejob, og deter vel skal manvel bare respektere, atdeersåivrige efter faring tilsinkommendearbejdsgiver. Idetheletaget CV’et, hvismankanfremvise enmasse praktisk er alle andre uddannelser, højest sandsynligtetpluspå incitament . Velsagtens giver praksis med ligesom læst sinefag. kommer praksiskvalificeringen førstefter, manhar ud iklasseværelserne pådenmåde. lande Imange vi skaldavære gladefor, atvioverhovedet kommer nelser, derrent faktiskharenpraksisdimension, og ud pålivet ifolkeskolen. Deterenafdefåuddan- se meddensindlagte praktikker forbereder osfuldt for minegen. Jeg håber og tror på, atdenneuddannel- om,delte meninger og jeg kandaogså kunredegøre men medminemedstuderende? Deterdergaranteret foran børneneellerindepålæreruddannelsen sam- mål: Hvor lærer manmest-udeiklasseværelserne, størstedelen. Høje Taastrup ellerpåØsterbro. For deterder, deer, med deres fuldtidsjobiklasseværelser iHolbæk, del afminemedstuderende allerede erifuldsving er demotiverende atmødeopvelvidende, at enstor og godediskussioner, nårvierfå, derertilstede. Det et dynamisk klasseværelse medpladstilrefleksion til undervisningen, dadetkanvære svært atskabe med attænkepå, spildtpotentiale omderernoget kniven forstruben. Derudover kanjeg ikkeladevære tion foreniforvejen presset undervisermedspare- er ethalvtomtklasseværelse ikkedenstørstemotiva - tilstedeværelse afdemestmotiverede studerende. Men –fordi formig erderetmen. Et stortmen. Jeg forstårdog godt, atderkanvære etøkonomisk migderfortilatstilleendnuDet tvinger etspørgs- I stedetforatglædesærgrer jeg mig. For detførste Af: Jon BøjeHansen - kvalificerer vores kompetencer. Altså, setidetper på vejen, indenviharfåetdeteksamensbevis, der vel henog gå blive ensovepude og blot etsidstestop kanstudietmeget timeantal på9-12timeromugen drage indiundervisningen. løsgængerne Ogmedet som studerende, elleromunderviserneikkeformårat har brugtminesidstefire årpå, stillerforfåkrav tilos lægge grundsteneneideres fagligefundament. alle delag, etfag beståraf, og somkanvære medtilat sidste mulighed foratkunnedykke nediog afdække det dereretfuldtidsstudie, og det, sommåskeerden nu.lige Hvorfor fordyber desigikkeiuddannelsen, -i blive vores kommendegenerationer. For hvordan kan det, menpåhvilkenbekostning? tvivl om, atvidanokbegge skalfindeenmeningmed med lærergerningen, førdeståriden?Dereringen ikke stoppedeopog foratfinde og forståmeningen samen stårudenjob, ellerminemedstuderende, som vende hver enfaglig sten, og sompådagenefterek- medattænkepå,i gang hvad næsteskridter. talitet. Vi er knap nok ude af en institution, inden vi er Efter minmeningpasserdetihvert faldtildenmen- med attænkepådet, vikalderfor’konkurrencestat’. den måde, menjeg kannu alligevel ikkeladevære som andenprioritet. Detharmåskealtidværet på spektiv, kanjeg godtforstådem, somvælgerstudiet geografforbundet.dk/register.html medlemssiderne, kandugøre dether: Har duikkeallerede oprettet af digsom bruger billederne. tilmedlemssiderneforatkunnese ditlogin Du skalbruge arkivet. Alle medlemmerafGeografforbundet hargratis til adgang i GO-bladet elleriundervisningen. Billederne måkunanvendes tilikke-kommercielle formål, fx [email protected] kan fågavn af, såkontaktMetteStarch Truelsen påe-mail: Har duselvbilleder, somdumener, atandre medlemmer over hele Verden. enkortbilledtekst. Medbilledernefølger billeder afmennesker, bygninger, naturog landskaber m.v. I Geografforbundets nye billedarkiv kanduseog hente Mød VerdeniGO’s nyebilledarkiv! Man kandiskutere omdenlæreruddannelse, jeg Efter minmeningkunnedereelle tabere meget vel Men hvem bliver taberen? Mig–somharvalgt at - målbare tider. umiddelbart fordrer detattænkeudaf boksenidisse – medfrygt foratgeneralisere – folkeskolenikkelige mer. negativt Ogdeterdermåskeikkenoget i, da unuanceret floklærere derudklækkeshertilsom- på, bliver det, desværre, efterminmeningenmeget kreative og innovative måderattænkeundervisning os, og prøver athjælpehinandenmed atfindepå nye ces? Menhvisviikkepålæreruddannelsen fordyber kan jeg sørge bedstmuligt foratopnåminegen suc- trere sigomentingudenatskulletænkepå, hvordan ikke stopperop, sættersignedog nyder atkoncen- ikke selvhargjortdet? hvordan sammen-hvisderes hænger lærer tingene –enlystgerrighed tilatvidemere –eninteresse for, en lærer, derikkefordyber sig, kunneskabe ennys- Artiklen erskrevet af: Det ermåskebare tidenstern, -detmed, atman Medlem affagudvalget Jon BøjeHansen

53 GEOGRAFFORBUNDET // Fagudvalgets klumme 54 GEOGRAFFORBUNDET // Hvor er Geografien? geografien? Hvor er ringsløb. sømklemme som mankenderfra klassiskeoriente- steder satpæle opmedpostnummer og enindbygget for atkommerundt. På ruteriskovene erdermange man udprinteetløbskortmed posterog spørgsmål de fundneposterdirekte påmobilen. På andre skal års Geografweekend. ret idetcentrale København, iforbindelsemed sidste kursusudvalg lavet enopgave tiliGlyptoteks-kvarte- Sidstnævnte “type” harfolkenefra vores eget dygtige medindlagtedringer spørgsmål somskalbesvares. skov, orienteringsløbmedhøjpuls, tillange tilbyvan- ud. Hereraltfra smårundture idennærliggende interaktive kortog vælg enrutesomserspændende Gå indpåhjemmesidenwww.findveji.dk, kigpådet Orienterings Forbund. Konceptet ermeget simpelt. teringsløb, skattejagt og naturoplevelser stårDansk Navnet er “Find vej i” og bag denneblanding aforien- også haretindbygget konkurrenceelement. retning, findesetgratis oglettilgængeligttilbudsom af unikke indtryk. Til deafjersomikke vilgåiden hvordan “Geocaching” harberigetmigmedmasser sig at være uventet gode. Jeg hartidligerebeskrevet anderledes oplevelser. Ofteviserdisseoplevelser have etlilleskub, for at opdage nye stederellerfå Vi kender detallesammen. Indimellemskalman På nogle afruterneerdermulighed foratregistrere i GO2-14, s. 38-41[Red.]. Læs desudenartiklen’Find vej –Ogfindbag om byen’ (Udformet afGeografforbundets kursusudvalg) www.findveji.dk/projects/6221 Find vej iGlyptotekskvarteret: i såkommeudog findeden! Det godevejr erpåvej. Geografien venter derude. Kan www.emu.dk/gsk/fag/geo/fagkonsulent/ Følg nyheder på: Tlf. 20816883 [email protected] Ministeriets fagkonsulent iGeografi: og geografiifolkeskolen Ministeriet forBørnogUndervisning Keld Nørgaard lever opUVMsstandarderfordigitaleprøver Vælg mellemmasserafopgavesæt,deralle indbyggede statistikmodul Saml opogsammenlignresultateridet på geografifaget.dk Prøv Clio Afgangsprøver gratisienmåned elever klartildenafsluttendedigitaleprøveigeografi Nyt opgavesystemfraClioOnlinehjælpermedforberedelsenoggørdine – nytinteraktivtogselvrettendeopgavesystemtilgeografi Clio Afgangsprøver - ogdetretterselvopgavernebagefter! eller udfraklassensbehov Differentier opgavesætfraelevtil opgavesystemets kontrolpanel Følg medielevernesfremdrift‘live’ via

Clio Afgangsprøver – nyt interaktivt og selvrettende opgavesystem til geografi

Nyt opgavesystem fra Clio Online hjælper med forberedelsen og gør dine elever klar til den afsluttende digitale prøve i geografi

- og det retter selv opgaverne bagefter!

Vælg mellem masser af opgavesæt, der alle Følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via lever op UVMs standarder for digitale prøver opgavesystemets kontrolpanel

Saml op og sammenlign resultater i det Differentier opgavesæt fra elev til elev indbyggede statistikmodul eller ud fra klassens behov

Prøv Clio Afgangsprøver gratis i en måned på geografifaget.dk 56 GEOGRAFFORBUNDET // Geografweekend 2015 19.00: Festmiddag og aftenunderholdning 17.00: Generalforsamling kystbeskyttelse m.v. bund, randmoræne og gletcherporte, kysterosion og stenrev afkalk, inderlavning, sandflugt, hævet hav - skal vibla. opleve hede-og klit, kalkhorst, karstsøer, Naturgeograf Carlo SassSørensen. På ekskursionen Thy /v. LektorBoFink og SeniorKysttekniker og 9.00 –16.00: Vildmarkstur iog omkringNationalpark Lørdag den12. september2015 ogtet dengang nu. weekenden medathøre medprojek omerfaringerne - Nationalpark Thy blev indviet i2008og viindleder tionalparksekretariatet ElseØstergaard Andersen. 19.30: Oplæg omNationalpark Thy /v. Lederafna- 18.30: Middag holm.dk Chr. Hansensvej 2, 7730Hanstholm, www.hotelhanst - 17.30: Ankomst og indkvartering påHotel Hanstholm, transport). 15.00: Mødestedved Århus Hovedbanegård (seunder Fredag den11. september2015 Program: Danmarks størstekonsumfiskerihavn. den højtliggendekanonstillingfra 2. Verdenskrig og Hanstholm byder med sinesæregnenaturforhold på største vildmark, menogsålandskaberne udenfor. vande. Vi skalopleve Nationalpark Thy –Danmarks Vesterhavets knusendebølgerogLimfjordensmilde byer erpræget afdensæregnebeliggenhedmellem Årets Geografweekend gårtil Thy, hvislandskaber og Den 11. -13. september2015 Nationalpark Thy -mellemhav ogfjord Geografforbundet inviterer til Geografweekend 2015: Havn det enorme bunkeranlæg ligger fra 2. Verdens- museumsguide Jens Andersen. Højtover Hanstholm 12.00: MuseumsCenter Hanstholmv/direktør og fra WaveStar kl. 11.40. hvordan og hvorfor detblev tilensucces. ibus Afgang ihavnenligger og viskalhøre omselve anlægget, og Kommune. Forsøgene erafsluttede, menanlægget Christian Nereus Grant fra DenGrønne Tråd i Thisted Hold 2:Besøg påbølgenergi-anlægget WaveStar v/ holm Fyrkl. 11.30. til danskafPeter Adolphsen. ibusfraAfgang Hanst- henholdsvis Orkneyøerne og iHanstholm. Eroversat samfundets rolle iforholdtilnye energiformer på menlignende etnografisk studie, medfokuspålokal- skrevet af Laura Watts udfra etsocioteknisk, sam- vandrestav.Fyr meddendigitale Fortællingerne er poetisk vandring fra HanstholmHavn tilHanstholm gi, IT-Universitetet iKøbenhavn. Eninformerende, Hold 1. Vandretur og energifortælling – Alien Ener 10.30: Vi delerosi2hold: arbejdspladser. offshore og vedvarende energi og skabe 1000nye nen tiletkraftcenter indenforfiskeri, godstransport, Vi fårindsigtifremtidsplanerne omatudvikle hav- arbejde medbesejlingog fiskeaktionshallerne. besøge marks størstekonsumfiskerihavn, herunderlodsens Klaus Hansen. Vi skalhøre omdagligdagen iDan- 9.00: EkskursionpåHanstholmHavn v/Havnelods Søndag den13. september2015 - Følg medpåwww.geografforbundet.dk iprogrammet.Der tagesforbeholdforændringer binni.eu, tlf. 88321600eller1699. Kontaktperson erBrynjolfur ”Binni”, e-mail:binni@ bundet.dk senestden7. juli2015. På gensyn! På Tilmelding skalskeved betalingpåwww.geograffor Ankomst til Århus Hovedbanegård, søndag kl. 16.00. fraAfgang Århus Hovedbanegård, fredag kl. 15.00. vedbanegård. Prisen erinklusiv bustransport tilog fra Århus Ho- Transport: Studerende (førsttilmølle-max6pladser):995kr. Tillæg foreneværelse: 600kr. Alm. medlemidobbeltværelse: 1.995kr. Pris pr. person: 13.30: medbustil Afgang Århus H. spiser frokost. som byggeriet gav anledningtil. Deterogså hervi sideafdettebehovog dengeologiske formaterialer, den betydningbyggeriet fikforlokalbefolkningen skal høre omanlægget ieneuropæisk kontekst, om krig, derblev opførtsom endelaf Atlantvolden. Vi Kursusudvalget -

57 GEOGRAFFORBUNDET // Geografweekend 2015 58 GEOGRAFFORBUNDET // Regionaltur Studieture om visionen ”Tænk globalt–handl lokalt”, hvor by- lighed, ombæredygtig udnyttelse afbyens rum, samt le omurbantlandbrug, hvordan idébliver tilvirke- iværksætterne bag ØsterGro-projektet. Han vilfortæl- førende indenforurbantlandbrug. der påenstrategi, derpåsigt skalgøre København nes visionomatblive CO2-neutral i2025, arbejdes møder idecember2010og med Københavns Kommu - mellem landog by. afenrække Iforlængelse klima- fremme byens grønne landskab og skabe forbindelse initiativerder gennem sombylandbrug arbejderforat ogøkologi produktion. GRO ereniværksættergruppe, der dannerrammerne forsocialearrangementer, GRO. Ettaglandbrug meddrivhus, bistaderog høns, dens byrum påtoppenafKøbenhavns tage hosØster Kom medpåopdagelse ienspirende delaffremti- Regionalt arrangement Vi vilfåselskab afKristianSkaarup, somerenaf udnyttelse afbyens rum Urbant landbrugogbæredygtig - Pris: 50 kr. pr. person www.geografforbundet.dk Senest onsdag d. 5. august påvores hjemmeside Tilmelding ogbetaling: Lise Rosenberg, [email protected] /tlf.: 22397777 Ansvarlig fortilmeldinger: Christina Kürstein, Formand, tlf. 30317004 Turansvarlig: Æbleøgade 4, 2100KbhØudeforan porten Mødested: Søndag d. 9. augustkl. 14-16 Tidspunkt: fødevarer harformiljøetog sundheden. betydning lokalproduktion og forbrugafbæredygtige tilknytning tildetomgivende landskab, samthvilken boerne bliver gjortopmærksommepålokalområdets Foto: ChristinaKürstein Studieture Bag om Island - Sommer 2016

Island er et populært turistmål hvor mange har været opsving, som der har været flere og større af end den - og ønsker at besøge igen! sidste store krise, og vi ser hvordan Island stadig Geografforbundet arrangerer en 12 dages tur til Island ændrer sig med utrolig fart - ikke kun geologisk, også sommeren 2016, der tager udgangspunkt i at se Island plante- og dyreliv og ikke mindst menneskenes vilkår fra en anden synsvinkel end den de fleste turister og levemåde. Vi hører også om sagaer og eventyr, om oplever. Vi kommer til at opleve steder som de fleste spøgelser og elve og trolde. sjældent eller aldrig besøger, steder som Islændinge- Vi byder på en oplevelse uden lige, et unik syn i et ne kender godt, men udlændingene endnu ikke har unikt land og dets unikke folkefærd. opdaget. Vores rejseleder er en dansktalende Islænding, der En fuld beskrivelse af turen samt dag for dag rute fin- har dybt kendskab til sit land, dets geologi, historie og des på vores hjemmeside: www.geografforbundet.dk kultur. Vi kommer ikke til at besøge den Blå Lagune eller køre den Gyldne Trekant med Guldfoss og Geysir. Rejseleder er Brynjolfur Thorvardsson, medlem af Til gengæld besøger vi naturlige badesteder i grotter; kursusudvalget. Han er en dansk talende islænding vandfald der er både smukkere og mere imponerende med stort kendskab til sit lands historie og geografi. end de klassisk kendte; og varme kilder, der sprudler ved vejkanten. Vi hører om Islands unikke geologiske Hvis du vil have yderligere oplysninger om turen, så dannelseshistorie, og ser selvfølgelig mange eksem- kontakt venligst Lise Rosenberg, formand for kursus- pler herpå, fra lavafelter der er så nye, at de stadig udvalget, som er turansvarlig, på oser damp, til forstenede magmakamre som gletsje- [email protected] eller 2239 7777. ren under istiden har gravet op af mange kilometers dybde. Pris: fra 19.700 kr. – se nærmere på hjemmesiden.

Vi hører også om den islandske historie, om bo- GEOGRAFFORBUNDET // Studietur sættelsen og de vilde første århundreder, den 400 års effektive danske kontrol over Island og hvad Islæn- dingene tænker derom. Vi hører om de økonomiske 59 60 GEOGRAFFORBUNDET // Studietur Studieture Arrangerer enstudieturtilOslod. 31. januar-2. februar2016 LÆRERFORENING SAMTGEOGRAFFORBUNDET BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OGKEMI- området Kl. 16.30 Kl. 15.15 Kl. 14.45 fagundervisningen? Kl. 14.00 strinnet eksamen og karakterstøttende prøver påungdom- Kl. 1315 Kl. 12.30 Kl. 12.00 somdelavnologi naturfagetog somvalgfag. Kl. 11.15 Kl. 10.00 Kl.7.00 –9.30Morgenmad Mandag d. 1. februar2016 Kl. 20.30 Kl. 17.00 Kl. 16.30 Kl. 16.20 fokusområder Naturfaglig projektopgave Kl. 14.40 Kl. 14.30 Kl. 14.15 København Kl. 14.00 Søndag d. 31. januar2016 Foreløbigt program I OSLO NATURFAGSENTERET STUDIERTUR TIL Kaffe, te, vand samtfrugtikonference- Afslutning og medbustilDFDS afgang Om naturfag idanskskole Svein Sjøberg: Pisaog OECDskolenog natur Evaluering inorsknaturfagundervisning: Lunsj Den nye realfagstrategien for2015-2019 Naturfag inorskskole-nu og ifremtid. Tek- Busfra DFDStilNaturfagsenteret Buffet Vi arbejdervidere igrupper fraAfgang København Pause medkaffe, te, vand og ensandwich Faglige oplæg og workshop omFælles faglige Velkomst og praktiske bemærkninger Vi ombord går Mødes ved DFDSDampfærgevej 30, 2100 - T: 4041 8853 M: [email protected] Erland Andersen DFKF: M: [email protected] Biologforbundet: ErikRiis M: [email protected] Geografforbundet: Turansvarlig fordetreforeninger: gere oplysninger: Tilmelding viawww.geografforbundet.dk samt yderli- oplyses ved forespørgsel. Enekahyt og udvendig kahyt erogså mulig, tillæg Ikke-medlemmer betalerettillæg påkr. 500. kr. 3.000formedlemmer afendetre foreninger. og fra Naturfagsenteret samtallemåltider Pris forovernatning iindvendig to-køjeskahyt, bustil Kl. 7. –9.30Morgenmad Tirsdag d. 2. februar2016 Kl. 20.30 Fælles kurser/møder, studieture etc.? Hvad skaldetre foreninger gøre? ret. dag eftermiddag/aften og mandag påNaturfagsente- Kl. 17.00 Middag Opsamling og diskussionafindtryk fra søn- ChristinaKürstein renceområdet. på DFDSkonfe- holder oplæg fagsenteret fra Natur Anders Isnes - OVERSIGT OVER [email protected] Kontakt isåfaldLiseRosenberg, formandforkursusudvalget væk fra alfarvej. Vi forslag modtagerrigtiggerne tilkvalificerede ledere. lidt svært atfindegodefaglige ledere –helsttildestinationer, somligger Kursusudvalget arrangerer ture tilnærog fjern, dog erdetsommetider med påwww.Geografforbundet.dk ellerkontaktLise. Laos, sådeterikkelykkedes affålavet etprogram indendeadline. Følg Laos: Dererdesværre problemer meddelokalesamarbejdspartnere i GEOGRAFFORBUNDETS STUDIETURE2016 Oktober 19. –30. juli 30. juni–3. juli Påsken Tidspunkt Namibia Island Helgoland NB. Senedenunder Laos Land Foto: LiseRosenberg Fig. 1. Bhutan -tremunke unge fra dentibetanskebuddhisme. Frede Jensen Ingemann (Binni), Kursusudvalget Brynjolfur Thorvardsson Gymnasielærer Århus Lars Kjærgaard Kristensen, polog,Asien Travel Søren LindahlMadsen, antro- Faglig leder Kursusudvalget Lise Rosenberg Kursusudvalget Lise Rosenberg Kursusudvalget Susanne Rasmussen Kursusudvalget Lise Rosenberg Turansvarlig Studieture

61 GEOGRAFFORBUNDET // Studieture 62 GEO MIX // Anmeldelser 3. klasse sagtens selv kanlæseudvalgte teksterselv, nemarbejdet, atjeg vilmene, atdeflesteafeleverne i forklare og uddybe emnet,- men tekstenersågen læses opiklassen somfælleslæsning, sålæreren kan forstå i3. klasse. Determeningen, attekstenskal med atvælgeord og sætninger, somertilatlæseog eleverne nu børkunnesvare på. eleverne harlærtikapitlet, og nogle spørgsmål, som nu.bruges Ogtilsidsterder enopsummering, hvad Danmark. Såkommer deretafsnitom, hvordan sten de fårpræsenteret nogle afdesten, mankanfindei logisk. Derefter fårdevidenomstens opbygning og stenene kommerfra –båderent geografiskgeo- og i kapitletomsten, hvor eleverne fårvidenom, hvor nogle sidermedfordybelse –faktaomemnet, f.eks. det eretbarn, derhar oplevet det. Derefter kommer fortælling omemnet(Intro), somer skrevet, somom som devilfåsvar påiløbetafemnet, såerderenlille bliver eleverne præsenteret fornogle afdespørgsmål, og udtrykke deres forforståelse. læreren mulighed for at få involveret eleverne i emnet er ietfag, hvor manskalundre sigog samtidighar formuleret somspørgsmål. Detteunderstreger, atvi opbygning,bogens atoverskrifterne påkapitlerneer finder du ved vandhullet? Deterkendetegnende for Hvor lever isbjørnen?Kender duNorden? OgHvad Hvordan lever mansundt?Hvad var derførmobilen? Hvorfor harDanmarkbroer? Hvor bliver affaldetaf? se. har8kapitler:Hvad Bogen kanenstenfortælle? klasse, viserher, hvad deharatbyde påtil3. klas- Natur og teknikSystemetPuls, fra somgår 1. –3. ANmeldelser Rent tekstmæssigtharforfatterne gjortsigumage Alle kapitlereropbygget påsammemåde. Først Puls, Natur/teknik. 3. klasse-grundbog, lærervejledning ogkopimappe. Erik Christensen, MaleneGrandjean og LeifSchack-Nielsen Gyldendal, 2012. –88s. ill. Ifarver/88/92. – Grundbog:142, -, lærervejledning: 260, - og kopimappe:480,-alleexmoms. F Maj-Brit Kusk, folkeskolelærer medlinjefag igeografi. at anvende. er tilpasisværhedsgrad og opgavearkene ernemme målgruppen –f.eks. sten, vandhullet og broer, teksten tøve iN/T. medatbruge Detharemner, derpassertil og vidensmål. hvorledes kapitlernetilgodeserdenye færdigheds – samme. Forfatterne harilærervejledningen beskrevet, efterreformen,tens bruges daindholdetifaget erdet skrevet inden dennye folkeskolereform, og kansag- grundsviden omdetenkelteemne. Elevbogen er uddyber kapitlerne, sålæreren fårenstørre bag- Disse arkerformuleret somenmultiple choice. eleverne harfåetlærtdet, dervar måletmedkapitlet. Hvert kapitelsluttesafmedetark, derevaluerer, om gorisere dedyr, og genkende manfinderi vandhullet. lokaliteter. F.eks. erderetark, derhandleromat kate- også tilatfastholdeoplevelser påture tildiverse aktive medskriftligøvelser. Derudover hjælperarkene verne skalarbejdeeksperimentelt, lave forsøg og være færdigheds- og vidensmåliforholdtilfaget –atele- er mangodthjulpetiforholdtilatopfyldedenye og individuelle opgaver. opgaverne, Nårmanbruger vis. Derveksles mellemklasseopgaver, gruppeopgaver antal kopisider, derfåraktiveret eleverne påforskellig er envigtigdelafsystemet. Til hvert kapitelerderet centrale ord bliver forklaret ifaktabokse. Kopimappen fineillustrationer,ge bådetegninger og fotos. Nye og samtaleiklassen.med efterfølgende harman- Bogen Puls, Naturog Teknik 3. klasseerenbog, jeg ikkevil Lærervejledningen og ermeget gennemarbejdet

GeoMix Her erdinstyrelse [email protected] styrelsen Fuldmægtig Geodata- Cand.scient geografi til redaktionen Kursusudvalget, kontakt Starch TruelsenMette [email protected] Lærer, Hillerød og 1. suppleant Kursusudvalget Jeanne Grage [email protected] Lektor, kvuc Kasserer Jens KorsbækJensen [email protected] psykologigogisk Stud.cand.pæd. ipæda- Formand Kürstein Christina Gellert [email protected] Cand. Pæd. geografi Formand forfagudvalget Henning Lehmann [email protected] Lærer, København Kursusudvalget Laursen Trine Overgaard [email protected] ved Care Solutions mesideredaktør, ansat Kursusudvalget oghjem- Thorvardsson Brynjolfur [email protected] cand.pæd. geografi styrelsen Formand forForlagsbe- Rasmussen Erik Sjerslev [email protected] Lærer, Maribo Forlagsbestyrelsen Sørensen Pernille Skov [email protected] Seminarium Lektor, N.Zahles Næstformand Ditte MariePagaard [email protected] Lærer Århus Kursusudvalget Susanne Rasmussen [email protected] Overlærer, Albertslund udvalget Formand forKursus- Lise Rosenberg bundet.dk jonboeje@geograffor- Fagudvalget Jon BøjeHansen [email protected] sity CollegeNordjylland Lærerstuderende, Univer Fagudvalget Christensen Jonas Straarup -

63 GEOGRAFFORBUNDET // Her er din styrelse Verden i kort Lad dine elever gå på opdagelse i verden med GO Forlags klassiske skoleatlas til hele grundskolen og gymnasiet

GO Atlas til GO Atlas til GO Atlas til indskolingen mellemtrinnet overbygningen og gymnasiet Rigt illustreret med Indeholder enkle og Indeholder mange fotos og tegninger, så overskuelige kort fysiske kort og tema det også er tilgænge over Danmark, Euro kort, der præsenterer ligt for børn, der lige pa og Verden samt typeeksempler på har lært at læse. Til temaopslag. Til atlas geografiske emner. atlasset findes atlas set findes atlasøvel Til atlasset findes øvelser. ser og løsningshæfte. atlasøvelser og løs ningshæfte.

Digitale GO Atlas Vores atlas e bøger er sideforside gengivelser af de trykte atlas til din iwb, pc, mac, tablet og smartphone.

Læs mere og bestil atlas på www.goforlag.dk

GO kort - GO bagside.indd 1 01/09/14 14.18