Politisk kronik 2. halvår 2011

Lars Bille, Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Det satte selvfølgelig sit præg på partiernes Løkke Rasmussen som statsminister, men sommergruppemøder, at alle vidste, at der forblive uden for en regering i rollen som snart skulle afholdes valg til Folketinget. Det støtteparti. eneste usikkerhedsmoment var, om valget ville blive udskrevet, så det kunne afvikles og Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti en regering dannes, inden Folketinget sam- ville for første gang gå samlet til valg på de ledes den første tirsdag i oktober, eller det gennem lang tid udarbejdede fælles planer. skulle afholdes efter den dag, dog senest den Socialistisk Folkeparti mente det dog nød- 13. november. vendigt selv at opstille tolv punkter, som det gerne ville måles på efter en valgperiode. Det Der kom ikke noget substantielt nyt frem på handlede blandt andet om at skaffe 60.000 sommergruppemøderne. Positioner var for nye arbejdspladser på tre år, sikre danske løn- længst lagt fast. meldte ud, at det og arbejdsforhold på danske arbejdspladser, gik efter en fortsættelse af VK-regeringen højere beskatning af millionærerne og min- uden deltagelse af Dansk Folkeparti, som dre af pensionister og almindelige lønmod- selv mente, at partiet nu havde demonstreret, tagere, en hurtigere behandling af kræft og at det var regeringsdueligt. Partiet bestemte andre livstruende sygdomme, hurtigere hjælp selv, om det ville i regering eller ej, fastslog til psykisk syge børn og unge, højst 24 ele- Pia Kjærsgaard den 18. august. De konserva- ver i skoleklasserne, fl ere praktikpladser og tive ville også have en forlængelse af VK-re- billigere offentlig transport fi nansieret af en geringen uden Dansk Folkepartis deltagelse. betalingsring om København. Dermed havde de to regeringspartier klart sagt, at de borgerlige vælgere, der mente, at Det radikale Venstre ville stadig pege på Dansk Folkeparti havde haft for meget magt Helle Thorning-Schmidt som statsminister. I i de foregående ti år, ikke behøvede at være det radikale bagland var der delte meninger bekymrede for, at den blev øget yderligere om, hvorvidt partiet skulle i regering eller ej. gennem regeringsdeltagelse. Hensigten var at Det måtte bero på konkrete forhandlinger om få taget det tema ud af den kommende valg- et regeringsgrundlag. Her nævnte Margre- kamp. Afhængig af De Konservatives valgre- the Vestager, at partiets betingelser for at gå sultat udelukkede ikke katego- med i en regering var, at alle aftalte reformer risk den mulighed, at de ville pege på Lars - blandt andet genopretningspakken og tilba-

100 getrækningsreformen – blev gennemført, og private, så var det nemlig imod boligpakken. at skatten ikke måtte stige. Det fl ugtede ikke Dermed var der ikke fl ertal for planen. Et na- særlig godt med Socialdemokraternes og fol- tionalt kompromis med Socialdemokraterne kesocialisternes planer. og Socialistisk Folkeparti var ikke en mulig- hed, dels fordi boligpakken var fi nansieret af Regeringspartierne arbejdede på at færdiggø- midler fra tilbagetrækningsreformen, som de re en vækstplan og en boligpakke, der skulle jo var imod, dels fordi ingen af parterne i rea- præsenteres samtidig med regeringens for- liteten var interesserede i at indgå væsentlige slag til fi nanslov for 2012. Dette kunne være forlig så tæt op til valget. affyringsrampen for udskrivelse af valget. Ti- mingen blev dog ødelagt, da Helle Thorning- Finansminister Schmidt den 20. august på live-tv sagde, at fastholdt, at boligpakken var en så central hun ønskede et nationalt kompromis om bo- del af regeringens vækstpakke, at den ikke ligmarkedet bestående i, at boligkøbere ikke kunne udgå. Dermed var forhandlingerne skulle betale tinglysningsafgift og kommunal brudt sammen. Derfor meddelte statsminister grundskyld fra den 1. september 2011 til 1. Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde på januar 2013 samt slippe billigere i ejendoms- gårdspladsen foran statsministerens embeds- værdibeskatning i samme periode. Så måtte bolig på Marienborg den 26. august kl.11.00, Lars Løkke Rasmussen pr. mobiltelefon og at han havde indstillet til Hendes Majestæt stillfoto på tv-skærmen lancere regeringens Dronningen, at der blev udskrevet valg til boligpakke, som indeholdt de samme for- Folketinget til afholdelse torsdag den 15. slag. Affyringsrampen var blevet midlertidigt september. demonteret. Finansminister Claus Hjort Fre- deriksen kaldte oppositionens manøvre for Ni partier deltog i kampen om de 4.079.910 simpelt tyveri. vælgeres kryds. Partierne havde opstillet i alt 804 kandidater, fi re færre end ved valget Den 23. august fremlagde regeringen Hold- i 2007. Af de opstillede kandidater var 267 bar Vækst på et pressemøde, der forunderligt kvinder, 7 fl ere end i 2007, hvilket betød, nok var lagt på nøjagtig sammen tidspunkt, at kvindeprocenten steg beskedent fra 32,2 hvor Socialdemokraterne havde indkaldt til til 33,3. Af de 175 valgte kandidater var 68 pressemøde efter deres sommergruppemøde. kvinder, to fl ere end i 2007. Kvindeprocen- Så stod den 1-1 på chikanekontoen. Mere in- ten blandt de valgte kandidater steg fra 37,7 i teressant var det, at statsministeren inviterede 2007 til 38,9 i 2011. til forhandlinger om planen, så de nødvendi- ge lovændringer kunne gennemføres i Folke- Valgkampen havde i realiteten været i gang tinget, når det alligevel var samlet til første- i mere end et år, og de sidste hektiske tre behandling af fi nansloven den 6. september. uger ændrede ikke på, hvad der allerede var Dermed var valgudskrivelsen udskudt et fastlagt som valgets hovedtema: Hvilken par- stykke tid endnu. tikonstellation ville være bedst til at bringe Danmark ud af den økonomiske krise nu og Vækstplanen var tilsyneladende ikke, som det her og samtidig sikre balancen i dansk øko- ellers ofte havde været praksis, forhåndsfor- nomi på længere sigt. For første gang siden handlet med Dansk Folkeparti. Mens partiet 2001 var de økonomiske spørgsmål højest nok kunne gå med til eksempelvis fremryk- placeret både på mediernes, politikernes og ningen af offentlige investeringer, skattefri vælgernes dagsorden. Vælgerne blev stil- udbetaling af efterlønsbidraget og en bolig- let over for et klart valg: Skulle Lars Løkke jobplan med fradrag for serviceydelser hos Rasmussen fortsætte som statsminister, el-

101 ler skulle Socialdemokraternes leder Helle partier at komme uden om det, de to partier Thorning-Schmidt overtage posten. Bag kunne enes om, lød det optimistisk fra de to dette personvalg havde vælgerne endnu et partiledere. klart politisk valg: Skulle det være regerin- gens blå plan eller Socialdemokraterne og Den 8. september, en uge inden valgdagen, Socialistisk Folkepartis røde plan, der skulle bragte dagbladet BT en artikel om, at Helle gennemføres. Fordele og ulemper ved disse Thorning-Schmidt uberettiget havde benyttet planer havde været diskuteret i månedsvis, og sin ægtefælles danske skattefradrag fra 1999 valgkampen føjede ikke noget nyt til de al- til 2008. Artiklen byggede på den ni siders lerede kendte standpunkter. I den henseende lange afgørelse, SKAT traf i 2010, som Helle blev valgkampen egentlig ganske tam og for- Thorning-Schmidt dengang ikke ønskede at udsigelig. offentliggøre, fordi den indeholdt private op- lysninger. Avisen havde altså fået afgang til Partierne havde haft lang tid til at forberede fortroligt materiale. Hun ville ikke kommen- sig på valgkampen, så tonsvis af materiale tere indholdet i artiklen, men understregede, med et hav af beregninger, løfter og visio- at hun havde fulgt reglerne til punkt og prikke ner blev spredt over landet via de sædvan- og derfor ikke havde – eller havde haft – no- lige valgkampskanaler. Nyt var det, at nogle get udestående med SKAT. af partierne i langt højere grad end tidligere benyttede sig af at stemme dørklokker, og at SKAT anmeldte omgående sagen til politiet de målrettede deres kampagne specifi kt til for at fi nde frem til, hvem der havde lækket bestemte vælgergrupper i stedet for at skyde det fortrolige materiale til BT. Avisens chef- med spredhagl. Valgkampen blev den hidtil redaktør fastholdt, at det var helt tilfældigt og dyreste med et forbrug i omegnen af 150 mil- ganske uden politiske bagtanker, at artiklen lioner kroner. Ifølge de daglige meningsmå- blev bragt en ugen inden valgdatoen. Statsmi- linger rykkede den ikke afgørende ved den nister Lars Løkke Rasmussen ville klogeligt overordnede fordeling af stemmerne, der var nok ikke kommentere sagen, og han afviste på tidspunktet for valgets udskrivelse, nemlig på det skarpeste, at nogen i Venstre skulle stå 52 procent til partierne bag Helle Thorning- bag lækagen. Mens skatteminister Peter Chri- Schmidt og 48 til dem bag Lars Løkke Ras- stensen og hans særlige rådgiver afviste, at de mussen. havde set afgørelsen i skattesagen, og at de skulle have haft noget med lækagen at gøre, At det hele måske alligevel ikke var helt så nøjedes tidligere skatteminister Troels Lund fastlåst i en rød eller blå blok, kom frem, da Poulsen med at erklære, at han ingen kom- de radikales leder og De mentarer havde til sagen, med henvisning til Konservatives leder Lars Barfoed – givetvis at der nu var indledt en politisag. inspireret af samarbejdet om tilbagetræk- ningsreformen – den 27. august gav hinanden I de sidste dage af valgkampen halede parti- hånden på, at det skulle være slut med blok- erne bag Lars Løkke Rasmussen lidt ind på politik. Lars Barfoed erklærede, at fi nanslo- oppositionen, så det dagen før valget stod 51- vene ikke længere skulle aftales i et snævert 49. Da mange vælgere som sædvanligt først samarbejde alene med Dansk Folkeparti, og træffer deres endelige partivalg på selve valg- Margrethe Vestager ville sikre, at en socialde- dagen, var spændingen om udfaldet til sidst mokratisk ledet regering ikke alene baserede ganske intens. Først hen mod midnat lå det fi nanslovene på Enhedslistens stemmer. Hvis klart, hvorledes de 87,7 procent af de valgbe- valgresultatet nogenlunde fulgte menings- rettigede havde fordelt deres stemmer, nem- målingerne ville det være svært for de andre lig at der bag Helle Thorning-Schmidt var 89

102 mandater (tabel 1), lige akkurat nok til, at der til Dronningen. Socialdemokraterne og So- var et fl ertal bag hende. cialistisk Folkeparti tilrådede, at Helle Thor- ning-Schmidt skulle lede forhandlingerne Det fl ertal var først og fremmest sikret gen- om en ny regering. Enhedslisten pegede på nem den store fremgang, som Enhedslisten hende som statsminister. Det samme gjorde og Det radikale Venstre havde opnået med Det radikale Venstre, men med den tilføjelse, otte mandater hver, mens Socialdemokra- at det var med henblik på dannelsen af en terne havde en tilbagegang på ét mandat. Det koalitionsregering, der ville samarbejde bredt var det fjerde valg i træk, at partiet havde til- i Folketinget, og som kunne føre en ansvarlig bagegang og dermed havde stabiliseret sig på økonomisk politik, som samtidig gav mulig- et niveau på omkring 25 procent af vælgerne. heder for investeringer i uddannelse, og føre De tider, hvor partiet i vælgermæssig hense- en udlændingepolitik, der værnede om bor- ende lå i en klasse for sig selv, syntes forbi. gernes rettigheder. Socialistisk Folkeparti betalte en pris for alli- ancen med Socialdemokraterne med et tab på Dronningen anmodede herefter Helle Thor- syv mandater, primært til Enhedslisten. Der ning-Schmidt om at lede forhandlinger med havde under valgkampen været fl ere kritiske henblik på dannelse af en ny regering. I sand- røster fremme i partiet om, at det ikke var til- hed et meget åbent mandat. Intet om koaliti- fredsstillende, at der ikke var plads til marke- onsregering, om bredest mulige regering eller ring af partiets profi l. At partiet blev mindre hvilke partier den skulle bestå af, sådan som end de radikale, gjorde kun ondt værre. mandatet undertiden kan være formuleret. Et sådant åbent mandat var trods alt ikke uden Valget blev noget nær en katastrofe for De betydning, da det endnu ikke var afklaret, Konservative, som blev henvist til at være om Det radikale Venstre ville deltage i en det mindste parti i Folketinget med blot 8 regering, men deres råd til Dronningen om mandater, ét mindre end Liberal Alliances en koalitionsregering og bredt samarbejde ni. Sidstnævnte havde nu gjort de mange kunne godt tolkes i retning af, at det var, hvad spådomme om dets snarlige forsvinden fra partiet stilede efter. Folketinget til skamme med en fremgang på fi re mandater. Dansk Folkeparti oplevede for Regeringsforhandlingerne foregik i dybeste første gang siden partiets stiftelse i 1995 en hemmelighed på et for pressen ukendt sted tilbagegang, som dog ikke var større end tre uden for Christiansborg. De tre partiers for- mandater. Venstre fastholdt stillingen med handlere var enige om ikke at kommentere på en fremgang på et enkelt mandat. Kristen- udviklingen i processen og de nye folketings- demokraterne formåede ikke at komme over grupper og partiernes baglande blev bedt om spærregrænsen. Alt i alt relativt stor stabilitet også at forholde sig helt tavse. Først efter en blokkene imellem, men med store udsving uges tid fandt pressen ud af, at forhandlin- internt i blokkene, udsving, som kunne vise gerne foregik i tårnet på hotel Crowne Plaza. sig at blive nok så betydningsfulde, når der Dens dækning af forløbet måtte dog fortsat skulle dannes regering og lovgivningsarbej- skrives efter devisen, at det erfares eller det det påbegyndes. forlyder, men intet konkret slap ud. Det skor- tede dog ikke på artikler, der opremsede alle Lars Løkke Rasmussen meddelte på valgnat- de punkter, hvor de tre partier var uenige, her- ten, at han ville indgive regeringens afskeds- under især hvor Det radikale Venstre havde begæring til Dronningen og bede hende om markant andre holdninger end de to andre at indkalde partierne til en dronningerunde. partier, nemlig vedrørende den overordnede Den 16. september afgav partierne deres råd økonomiske politik og på udlændingeom-

103 rådet. De tre partier måtte også inddrage de på grund af at han havde haft kontakt med et krav til et regeringsgrundlag, Enhedslisten fremtrædende medlem af den lokale Bandi- havde præsenteret Helle Thorning-Schmidt dos rockergruppe i Køge. for på et møde den 19. september. Det var partiets helt klare forventning, at det fi k ind- Som sagt var det første gang, Socialistisk Fol- fl ydelse på regeringsgrundlaget af den simple keparti var med i en regering. Partiet havde grund, at dets 12 mandater var nødvendige tabt stemmer, men vundet regeringsmagt. Nu for at sikre den nye regerings overlevelse. skulle den dybt indgroede oppositionskultur i partiorganisationen erstattes af en regerings- Den 2. oktober kunne Helle Thorning- ansvarskultur, og en sådan omstilling er me- Schmidt meddele Dronningen, at hun havde get svær og tidkrævende. Det var lykkedes på afsluttet forhandlingerne med det resultat, kort tid for Dansk Folkeparti, da det i 2001 at der var aftalt et regeringsgrundlag for en blev støtteparti for VK-regeringen, primært mindretals koalitionsregering bestående af på grund af den bevidst konsekvente og hårde Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og topstyring af partiet og dets unge alder. Det Socialistisk Folkeparti, og at det var god- forekom ulig vanskeligere for folkesociali- kendt af de respektive partiers kompetente sterne, fordi partiet gennem årtier havde væ- forsamlinger. Dronningen overlod hende ret præget af et nærmest ligeværdigt forhold følgelig at danne en sådan regering, som of- mellem folketingsgruppen og medlemsor- fi cielt udnævntes den 3. oktober. For første ganisationen, af en høj grad af medlemsde- gang siden partiets formelle stiftelse i 1959 mokrati, af åbne uenigheder og debatter med deltog Socialistisk Folkeparti i en regering, højt til loftet og langt til døren. og for første gang havde Danmark fået en kvindelig statsminister. Jo længere væk fra magten et parti befi nder sig, desto mere kan uenighed tolereres og Hun stod i spidsen for en regering med 23 trives. En regering er et magtcentrum og ar- ministre fordelt med elleve til Socialdemo- bejder som en enhed, hvor der ikke tolereres kraterne, seks til Det radikale Venstre og solomeldinger og afvigende stemmeafgiv- seks til Socialistisk Folkeparti (tabel 2). Det ning. Ministrene og folketingsgruppen kom- var overraskende for nogle, at kun ni af mi- mer uvægerligt til at spille en dominerende nistrene var kvinder svarende til 39 procent. rolle. Den test stod Socialistisk Folkeparti Regeringen rummede den yngste minister nu over for. Ihukommende den konservative nogensinde, den 26-årige skatteminister Thor partileder Lene Espersens skæbne luftedes Möger Pedersen (SF), og den første med ind- der en vis bekymring for, om partiformand vandrerbaggrund (RV). Kun to Villy Søvndal som udenrigsminister ville få af ministrene havde erfaring fra tidligere mi- tid og tilstedeværelse nok til at tackle den ud- nisterposter, nemlig Margrethe Vestager og fordring, det var at fortsætte omstillingen af , så begynderfejl var Socialistisk Folkeparti. vel at forvente. Regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står Ministerlisten manglede Henrik Sass Larsens sammen« var et detaljeret og fyldigt doku- navn, selvom han tilhørte den absolutte inder- ment på knap 80 sider, som ikke menings- kreds omkring statsministeren. Ifølge pres- fyldt kan opsummeres her. Det fremgik, at sens oplysninger havde han selv meldt, at han Det radikale Venstre havde haft den afgø- ikke stod til rådighed som minister, fordi Po- rende indfl ydelse på udformningen af den litiets Efterretningstjeneste ikke havde givet overordnede økonomiske politik. Regerin- ham en ren sikkerhedsvurdering, angiveligt gen accepterede, at der mindst skulle være

104 balance på den strukturelle offentlige saldo i opgaver på andre ministerier, samt afskaffe 2020, at efterleve EU’s Stabilitets- og Vækst- den permanente og faste grænsekontrol. pagt og EU’s henstilling om en strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1,5 Som sagt lader det sig ikke gøre meningsfuldt procent i 2011-2013 at gennemføre tilbage- at gennemgår hele regeringsgrundlaget her, trækningsreformen i den form, de borgerlige men det gjorde pressens folk til gengæld mi- partier havde aftalt før valget. Millionærskat- nutiøst, og de behøvede blot at slå op på side ten, ekstraskat på bankerne såvel som sløjf- ét i Grønspættebogen for politiske journali- ningen af nedsættelsen af topskatten var taget ster for at fi nde overskriften til deres artikler: af bordet, men en fuldt fi nansieret skattere- Løftebrud. Der var nok at tage af, hvis man form, der markant sænkede skatten på arbej- vel at mærke alene hæftede sig ved, hvad So- de, skulle gennemføres. Der var ikke længere cialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti tale om, at danskerne skulle arbejde 12 mi- havde sagt før og under valgkampen. Selv- nutter mere, men der skulle fortsat indkaldes følgelig skulle pressekorpset også teste det til trepartsforhandlinger om at øge arbejdsud- uprøvede hold af ministre – herunder ikke buddet. Der skulle gennemføres en kickstart mindst den nye statsminister – på de ugentli- af økonomien ved at fremrykke offentlige ge pressemøder. Det faldt ikke altid ud til de- investeringer for 10 milliarder kroner. Den i res/hendes fordel. Gennem længere tid bragte forbindelse med Genopretningsplanen ved- pressen den ene historie efter den anden om tagne halvering af dagpengeperioden skulle løftebrud og behændigt hjulpet af oppositio- gennemføres, og en samlet dagpengereform nens spinmaskiner blev det samlede billede i skulle indgå i trepartsforhandlingerne. Gene- offentligheden derfor, at regeringen var kom- relt skulle den økonomiske politik styres efter met overordentligt dårligt fra start. et forsigtighedsprincip, som betød, at det of- fentlige først kunne bruge penge, når fi nan- På linje med alle tidligere statsministre op- sieringen var på plads. fordrede Helle Thorning-Schmidt i åbnings- talen kraftigt til at få genskabt et bredt sam- Regeringsgrundlaget indeholdt planer om arbejde i Folketinget. Den efterfølgende gennemførelsen af en lang række reformer åbningsdebat viste dog ikke overraskende, at med henblik på at styrke uddannelse, forsk- regeringens parlamentariske grundlag var og ning og kompetencer, på at gennemføre en blev Enhedslisten. Den viste, at regeringen grøn omstilling ved en målrettet indsats for ikke havde realistiske muligheder for at skaf- at udvikle ny grøn teknologi, på at omstille til fe sig et fl ertal til anden side i Folketinget. vedvarende energi, på at reducere forurenin- Den mulighed, der kunne have været gennem gen gennem blandt andet mere og billigere den fælles forståelse Det radikale Venstre og kollektiv trafi k, etablering af en betalingsring Det konservative Folkeparti havde luftet ved i hovedstadsområdet og meget andet. På det indledningen til valgkampen, var forsvundet udlændingepolitiske område skal det næv- med de konservatives dårlige valgresultat. nes, at regeringen ville fjerne pointsystemet Der var derfor heller ingen tvivl om, at det for tidsubegrænset ophold og for familie- var med Enhedslisten, regeringen skulle for- sammenføring, tilbageføre 24-års-reglen og handle en samlet fi nanslov igennem. tilknytningskravet til den defi nition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i Den knappe tid, der var fra regeringens til- 2011, nedsætte garantistillelsen, så den igen trædelse, til fi nansloven for 2012 skulle være var 50.000 kroner, afskaffe medborgerskabs- vedtaget, tillod ikke regeringen fra grunden prøven, nedlægge Integrationsministeriet, at udfærdige sit eget fi nanslovsforslag. Frem- som var blevet oprettet i 2001, og fordele dets gangsmåden blev derfor, at regeringen over-

105 tog den tidligere regerings forslag og så stil- Enhedslisten tog relativt pænt imod rege- lede ændringsforslag til det. Den 3. november ringens udspil. Partiet havde selvfølgelig en fremlagde regeringen forslaget. Et centralt række krav, som det ønskede gennemført. element var at forsøge at kickstarte økono- Det handlede blandt andet om at øge statens mien med en toårig vækstpakke ved igang- indtægter ved bedre beskatning af multinatio- sætning og fremrykning af offentlige investe- nale selskaber, øget beskatning af de højeste ringer for i alt 17,5 milliarder kroner, næsten indkomster, afgift på handel med værdipa- en fordobling af det beløb der var nævnt i pirer og reklametryksager, kvælstofafgift i regeringsgrundlaget. Det betød at planlagte landbruget og bedre skatteligning. På udgifts- investeringer i jernbaner og motorveje skulle siden ønskede partiet, at tidsbegrænsningen gennemføres hurtigere, at der skabtes bedre på sygedagpenge afskaffedes, at der ansattes fysiske rammer i skoler, daginstitutioner 3.000 fl ere pædagoger og pædagogmedhjæl- og på sygehusene, at de almene boliger fi k pere samt, at der afsattes fl ere midler til bedre et løft, samt at der kunne investeres i grøn og billigere kollektiv trafi k. energi og kollektiv trafi k. Ifølge regeringens beregninger forventedes vækstpakken at øge Venstres formand havde på selve valgnatten beskæftigelsen med knap 20.000 personer. erklæret, at partiet under ingen omstændighe- der ville stemme for fl ere skatter og afgifter. Desuden afsatte regeringen fl ere penge, Han forsøgte at samle den borgerlige oppo- blandt andet til forsknings- og uddannelses- sition om en sådan position, men uden suc- området, til at afskaffe starthjælpen, kon- ces. Partiet fastholdt dog synspunktet, og det tanthjælpsloftet og loftet over børnechecken, i en sådan grad, at det ikke på forhånd ville til en midlertidig udskydelse af halverin- garantere at stemme ja til den endelige fi - gen af dagpengeperioden frem til årsskiftet nanslov, heller ikke selvom regeringen havde 2012/13, til oprettelse af 1.500 praktikplad- sit parlamentariske grundlag i orden gennem ser, til annullering af den tidligere regerings en aftale med Enhedslisten. Den linje ville reduktion af tilskuddet til efterskoleelever, til De Konservative ikke følge. Venstre endte genindførelse af gratis fertilitetsbehandling, dog med at stemme for og brød dermed ikke til opprioritering af psykiatriområdet, til øget den historiske tradition, at såkaldt ansvarlige ulandsbistand, til politi og kriminalforsorg og partier altid stemte for statens husholdnings- til afskaffelse af multimedieskatten. I alt godt budget, såfremt regeringens parlamentariske otte milliarder kroner. grundlag var på plads.

Pengene ville regeringen skaffe gennem De videre forhandlinger forløb uden drama- blandt andet afgiftsforhøjelser på øl, vin, tik. De borgerlige partier var hurtigt ude af cigaretter, chokolade, is, sodavand og slik, forhandlingerne. Vigtigt var det, at Enheds- nedsættelse af det skattefri loft over ind- listen den 12. november accepterede den betalinger til ratepensioner, afskaffelse af økonomiske ramme, som regeringen havde arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, fastlagt, efter at dets krav om afgift på hus- afskaffelse af skattefradrag for formuefor- standsomdelte reklamer var blevet imøde- valtning i pensionsordninger, øgede afgifter kommet. Dermed kunne forhandlingerne på luftforurening blandt andet via vægtafgif- alene koncentreres om, hvordan midlerne ten på biler, diverse besparelser på budgettet skulle fordeles. Også de forhandlinger forløb og træk på reserver. Forslaget opererede med relativt gnidningsfrit, og den 20. november et underskud på statens fi nanser på 96 mil- indgik parterne forlig. liarder kroner.

106 Regeringens forslag var i alt væsentligt blevet der med direktørerne for SKAT København, imødekommet. Enhedslisten fi k yderligere selvom afgørelse i personskattesager kun kan gennemført, at dagpengeperioden først skul- træffes af de regionale skattecentre. Departe- le forkortes fra fi re til to år fra januar 2013. mentet kan ikke træffe konkrete afgørelser. Det havde regeringen også tilkendegivet, at Peter Loft begrundede afholdelsen af mø- den ville, men nu gjaldet udskydelse også en derne med en henvisning til en udtalelse fra sidste restgruppe, som ellers ville have været Ombudsmanden om, at departementet kan faldet ud af systemet. Aktiveringsreglerne for indhente oplysninger fra SKAT om enkeltsa- de ledige lempedes, deres uddannelsesmulig- ger, f.eks. for at kunne orientere ministeren heder blev forbedret, og der blev bevilget 500 om sager af politisk interesse. Det undrede, millioner kroner til ansættelse af fl ere pæda- at Peter Loft dengang havde udtalt, at han goger og medhjælpere i daginstitutionerne. ikke kendte sagen på trods af, at han på det tidspunkt allerede havde holdt to møder med I ti år havde vælgerne vænnet sig til, at når SKAT København. Det undrede også, da det regeringen indgik en aftale med forhandlerne kom frem, at Peter Loft skulle have forsøgt at fra dens støtteparti, så var aftalen på plads. få noget tekst med i den endelige afgørelse. Sådan var det ikke længere. Enhedslistens forhandlere skulle ifølge partiets vedtægter Departementets interesse i sagen rejste også først have godkendt aftalen af partiets hoved- spørgsmålet, om og i givet fald i hvilket om- bestyrelse, før den var gældende. Den 20. no- fang og på hvilken måde Venstres daværende vember godkendte den med 23 stemmer for skatteminister Troels Lund Poulsen og hans og to blanke den samlede fi nanslovsaftale. spindoktor Peter Arnfeldt var indblandet i sa- Dermed kunne Enhedslisten for første gang gen og i selve lækagen. Skatteminister Thor i partiets 22-årige historie stemme for fi nans- Möger Pedersen bad den 14. november Pe- loven. ter Loft og direktør for SKAT i København Erling Andersen om hurtigst muligt at afl e- Regeringen kunne med tilfredshed konsta- vere en skriftlig redegørelse om forløbet. Han tere, at dens parlamentariske grundlag var i fandt efterfølgende, at begge redegørelser orden, og at den var kommet et stykke ad ve- tydede på, at der havde været en eller anden jen mod at indfri valgløfter og realisere rege- form for politisk involvering for eksempel i ringsgrundlaget. Den var dog også klar over, form af, at et notat, Peter Loft havde afl eve- at det denne gang nok var nemmere at nå til ret til SKAT København, var blevet udleveret enighed med Enhedslisten, end det ville blive til ham af skatteministeren eller hans særlige næste gang, fordi der trods alt var forståelse rådgiver. Notatet, som muligvis var udarbej- for, at regeringen i mangt og meget grundet det af Venstres pressetjeneste, konkluderede, tidspres havde været nødt til at bruge store at Helle Thorning-Schmidts mand var skat- dele af den forrige regerings forslag. En så- tepligtig til Danmark. dan forståelse kunne den næppe forvente var til stede i 2012, og centrale punkter i Enheds- På baggrund af de to redegørelser og de in- listens program var endnu langt fra imøde- formationer, pressen gravede frem, beslut- kommet. tede regeringen den 2. december at nedsætte en undersøgelseskommission med en lands- I begyndelsen af november kom Helle Thor- dommer for bordenden for at få undersøgt og ning-Schmidts skattesag igen på avisernes redegjort for, i hvilket omfang der var videre- forsider. Politiken skrev den 10. november, givet eller forsøgt videregivet fortrolige op- at Skatteministeriets departementschef Peter lysninger, samt om der havde været tale om Loft i sommeren 2010 havde holdt fem mø- politisk indblanding i sagsbehandlingen og i

107 selve afgørelsen. Var det tilfældet, kunne det i alle var dog, at der ikke måtte være tale om yderste fald lede til en rigsretssag mod Troels en krænkelse af det danske euroforbehold, Lund Poulsen. Sagen blev yderligere skær- ligesom det skulle undersøges, om en folke- pet, da Ekstrabladet den 4. december brød et afstemning juridisk set var nødvendig. Uden- af de helligste principper i journalistikken, rigsminister Villy Søvndals hurtige melding kildebeskyttelsen. Begrundelsen var, at det om, at en tilslutning kunne skade en dansk var avisens opgave at afsløre magthavernes kickstart af økonomien, og at han havde svært magtmisbrug, ikke at dække over det. Bladet ved at se en dansk tilslutning til hele pagten, afslørede, at Troels Lund Poulsens spindok- frustrerede de to andre regeringspartier. Af- tor Peter Arnfeldt havde tilbudt avisen oplys- talens ensidige fokus på snævre budgetba- ninger fra den strengt fortrolige afgørelse i lancer og ikke på vækst og beskæftigelser skattesagen. Det var herefter nærliggende at bekymrede socialdemokrater og venstreori- gætte på, at kilden var den samme til BT’s ar- enterede i Danmark og resten af Europa. Den tikel med de fortrolige oplysning, som avisen konkrete udformning af aftalen var alene en havde bragt under valgkampen. Sagen var sag for de 17 eurolande, og af et udkast her- nu kommet mistænkeligt tæt på Venstre, og til fremgik det, at det danske forbehold var derfor valgte Troels Lund Poulsen i forståelse indskrevet, og at Danmark følgelig ikke ville med partiets ledelse den 5. december at søge få nye forpligtelser eller blive omfattet af det orlov fra Folketinget. nye systems sanktionsmuligheder. Her stod sagen ved årets udgang. Den europæiske statsgældskrise blev uddy- bet i løbet af halvåret. Gigantiske hjælpepak- Halvåret bød på en række historiske begiven- ker blev sat i søen for at redde de fi nansielle heder. For første gang nogensinde fi k landet markeders tillid til euroen. Den 11. december en kvindelig statsminister, en regering, hvori endte et møde mellem EU’s stats- og rege- Socialistisk Folkeparti deltog, og en fi nans- ringschefer med, at de 17 eurolande efter lov vedtaget med Enhedslistens stemmer. stærkt pres fra Tyskland og Frankrig blev Ti års borgerlig regeringsmagt blev erstattet enige om at igangsætte en stabilitets- og fi - af en centrum-venstre-regering, hvis parla- nanspolitisk union, hvor de gensidigt forplig- mentariske grundlag hvilede på beslutnin- tede hinanden til blandt andet at sørge for, at ger truffet af Enhedslistens hovedbestyrelse, det strukturelle underskud på statsfi nanserne medmindre regeringen kunne forliges med højst måtte være en halv procent af bruttona- de borgerlige partier. De måtte nu udvikle en tionalproduktet, at reglen skulle skrives ind i oppositionspolitik, og meldingerne fra dem i national lovgivning, og at der kunne sanktio- løbet af halvåret tydede bestemt ikke på, at de neres mod lande, der ikke opfyldte kravene. var til sinds at redde regeringen, hvis Enheds- Storbritannien besluttede allerede på mødet listen faldt fra. at stå uden for europagten, medens de reste- rende EU-lande senere kunne tilslutte sig af- For alle partier var der opstået en ny og uvant talerne, hvis de ville. EU var ved at blive et partipolitisk virkelighed, som de og vælgerne EU i to hastigheder. nu måtte forholde sig til, en virkelighed, som potentielt rummede kimen til en mere ufor- Partiernes holdning til, om Danmark skulle udseelig politisk udvikling end den, de havde tilslutte sig eller ej, fulgte den sædvanlige oplevet i de foregående ti år. skillelinje i EU-spørgsmål. Afgørende for

108 Tabel 1. Folketingsvalg 1998-2011. Partiernes relative stemmefordeling. Mandattal i parentes.

1998 2001 2005 2007 2011 S 35,9 (63) 29,1 (52) 25,8 (47) 25,5 (45) 24,8 (44) RV 3,9 (7) 5,2 (9) 9,2 (17) 5,1 (9) 9,5 (17) KF 8,9 (16) 9,1 (16) 10,3 (18) 10,4 (18) 4,9 (8) CD 4,3 (8) 1,8 (0) 1,0 (0) - - SF 7,6 (13) 6,4 (12) 6,0 (11) 13,0 (23) 9,2 (16) DF 7,4 (13) 12,0 (22) 13,3 (24) 13,9 (25) 12,3 (22) KRF/KD 2,5 (4) 2,3 (4) 1,7 (0) 0,9 (0) 0,8 (0) V 24,0 (42) 31,2 (56) 29,0 (52) 26,2 (46) 26,7 (47) FRP 2,4 (4) 0,5 (0) - - - EL 2,7 (5) 2,4 (4) 3,4 (6) 2,2 (4) 6,7 (12) NA/LA - - - 2,8 (5) 5,0 (9) Demokratisk Fornyelse 0,3 (0) - - - - Minoritetspartiet - - 0,3 (0) - - Uden for partierne 0,1 (0) 0,0 (0) 0,0 (0) 0,0 (0) 0,1 (0) Stemmeprocent 85,9 87,1 84,5 86,6 87,7 Antal vælgere (1.000) 3.993 3..999 4.004 4.023 4.080 Kilde: Den offi cielle valgstatistik fra Danmarks Statistik.

Tabel 2. Regeringen Helle Thorning-Schmidt

Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B) og Socialistisk Folkeparti (F) Udnævnt 03.10.2011 - Helle Thorning-Schmidt (A), Statsminister Margrethe Vestager Hansen (B), Økonomi- og indenrigsminister Villy Søvndal (F), Udenrigsminister (A), Finansminister Morten Bødskov (A), Justitsminister Morten Østergaard Kristensen (B), Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Thor Möger Pedersen (F), Skatteminister Henrik Dam Kristensen (A), Transportminister (F), Erhvervs- og vækstminister Carsten Hansen (A), Minister for by, bolig og landdistrikter (A), Beskæftigelsesminister (A), Børne- og undervisningsminister Karen Hækkerup (A), Social- og integrationsminister (A), Minister for fødevarer, landbrug og fi skeri (B), Klima-, energi- og bygningsminister (F), Handels- og investeringsminister (F), Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (A), Forsvarsminister (F), Miljøminister (A), Europaminister Manu Sareen (B), Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde (B), Minister for udviklingsbistand Uffe Elbæk (B), Kulturminister Kilde: http://www.ft.dk/Folketinget/fi ndMedlem/regeringen.aspx

109 Aktivismens strategiske prioriteringer: tiden er dens tidligere udgaver uomgængelige Review-essay om Danish Foreign Policy referencepunkter. Det betyder, at forventnin- Yearbook 2012 gerne til, hvad årbogen kan og bør levere i form af en platform for evaluering af dansk udenrigspolitik, nødvendigvis må være høje. Med årets udgave af Danish Foreign Policy Yearbook 2012 byder DIIS endnu en gang Overordnet set lever denne udgave af årbo- ind med det vægtigste tilbagevendende fo- gen op til disse krav. 2012-udgaven følger de rum for evaluering af dansk udenrigspolitik tidligere udgavers format. Den består derfor – for diskussion af hvordan det går med at af en offi ciel beskrivelse af dansk udenrigs- sikre og udvikle Danmarks rolle i verden. Det politik i året, der gik, ved Udenrigsmini- er i sig selv positivt, fordi det er vigtigt, at steriets direktør, af en række essays forfat- udenrigspolitikken bliver analyseret og kvali- tet af akademikere, en samling af relevante tetskontrolleret. Det er for det første vigtigt af nye dokumenter, herunder offi cielle taler fra hensyn til evalueringen af den førte politiks dansk udenrigspolitik, og endelig en samling absolutte og relative omkostningseffektivitet. data, herunder meningsmålinger, også fra det En løbende evaluering af både den overord- forgangne år. De akademiske essays har et nede logik og ambitionsniveau såvel som af format, der afspejler den politiknære årbogs underliggende indsatser og initiativer er sær- interesser ved ikke at være unødigt teoretisk ligt nødvendig når dansk udenrigspolitik hvi- orienterede, selvom analyserne ofte er mere ler på et aktivistisk grundlag, som tilsiger, at eller mindre eksplicit teoretisk informerede. Danmark bør være proaktiv snarere end reak- Herover bidrager fl ere af dem eksplicit til tiv, gøre mere end det absolut minimalt nød- igangværende debatter om dansk udenrigspo- vendige, ikke blot tilpasse sig, men arbejde litisk prioritering. Essayene er af høj kvalitet, for en særlig dagsorden. Disse rationaler og i væsentlig grad relevante og afspejler i det deres konkrete tilhørende initiativer bør efter- hele taget det stærke danske universitetsmiljø prøves med jævne mellemrum – også, og for indenfor international politik. det andet, af hensyn til den demokratiske le- gitimitet som følger af en offentligt gennem- I det første af disse skriver franske Matthieu sigtig diskussion af mål, midler, rationaler Chillaud om Danmarks og Frankrigs ambiva- og resultater, hvad enten denne tager form i lens i forhold til euro-atlantisk sikkerheds- og akademiske sammenhænge, i offentligheden alliancepolitik fra den kolde krig og frem til i eller i Folketinget. dag, og peger på både udviklinger og geopo- litiske grundtræk. Rasmus Alenius Boserup Årbogen er en institution i dansk udenrigspo- fortæller i sit kapitel historien om det danske litik. Den har både en rolle som evalueringsfo- demokratifremmeinitiativ i det større Mel- rum (samtale mellem og til særligt vidende) og lemøsten før og efter det arabiske forår og som forankring af denne særlige form for po- identifi cerer derved langsigtede erfaringer for litik i det omkringliggende samfund (formid- denne form for politik. Peter Viggo Jakobsen ling af denne samtale til særligt interesserede). og Karsten Møller argumenterer i deres bi- Fordi årbogen udkommer på engelsk, er den drag for, at den danske indsats i Libyen var samtidig en stemme i den internationale di- et eksempel på en særlig dansk tilgang til plomatiske, politiske og akademiske debat om brug af militære midler, og sætter i den for- Danmark og Danmarks rolle i verden. Årbo- bindelse indsatsen og dens styringsmæssige, gen er den eneste skriftserie, som konsekvent strategiske og politiske træk ind i den større beskæftiger sig med dansk udenrigspolitik. ramme, der udgøres af spørgsmålet om brug Takket være en række centrale bidrag gennem af militær magt som led i aktivismen. Mar-

110 lene Wind fortæller historien om, hvordan er blevet etableret mellem NATO og EU. Et den indenrigspolitiske beslutning om græn- Europa uden tydelig amerikansk forankring sebommene og fornyet toldkontrol i forbin- er ikke i dansk interesse. Små lande føler sig delse med et forlig mellem VK-regeringen mere udsatte over for store lande, der er tæt på og Dansk Folkeparti pludselig blev til en di- end langt væk. Et EU-forsvarspolitisk samar- plomatisk krise i EU-regi under indtryk af en bejde kan være et udmærket supplement til irriteret nabo mod syd. Endelig stiller og be- NATO, men det kan fra et dansk synspunkt al- svarer Jens Ringsmose og Anders Henriksen drig erstatte NATO-medlemskabet. Sammen- det følsomme og vigtige spørgsmål om, hvad ligningen med Frankrig viser også, at dansk Danmark fi k ud af den aktivistisk begrundede udenrigspolitik betinges af en række ydre og tilnærmelse til USA, særligt siden 11. sep- langvarige faktorer, som gør, at det faktisk er tember 2001. muligt at eksplicitere overordnede retnings- linjer for dansk udenrigspolitik på højeste ni- Som det eneste af bidragene er Chillauds ar- veau – for, hvad man kan kalde dansk grand tikel ikke fokuseret på dansk udenrigspolitik strategy. Derved understreges også et grund- alene, men på den komparative analyse af det vilkår, der gør udenrigspolitikken særlig, danske henholdsvis franske forhold til sik- nemlig, at den ikke er en simpel ydre repræ- kerhedspolitiske institutioner i vesten. Argu- sentation af indre forhold, der kan fi nde sted mentet er, at begge lande over tid har udvist efter forgodtbefi ndende, men at man må an- en særlig tvetydighed i forhold til sikkerheds- skue dansk udenrigspolitiks muligheder i en politisk samarbejde. Under den Kolde Krig international kontekst, som et spørgsmål om gjorde begge lande det over for NATO, siden- relative forskelle og iskolde interesser. hen har begge tilnærmet sig NATO: Frankrig delvist og Danmark helhjertet. Men i forhold De fi re øvrige artikler tematiserer hver især til EU’s ambition om at blive en strategisk ak- denne indre/ydre dynamik på forskellige tør står de to lande langt fra hinanden: ”For måder ved at diskutere eksempler på, hvor- at sige det lige ud er Danmark ’minimalist’ dan dansk udenrigspolitik i praksis er blevet og ønsker en stærk amerikansk tilstedeværel- udviklet under hensyn til eller påvirket af se i Europa, hovedsageligt for at forebygge indenrigspolitiske forhold (tæl til 90-poli- et fransk-tysk overherredømme, hvorimod tik) eller mere strategisk-politiske hensyn Frankrig – der er positivt indstillet overfor (statsmandspolitik). I artiklen om demokra- en supranational FUSP, som begrænser, hvis tifremmeinitiativet illustreres det ved forhol- ikke udelukker USA fra en rolle i europæiske det mellem den varierende hjemmepolitiske sikkerhedsarrangementer – er mere ’mak- interesse for en planlagt langsigtet indsats og simalistisk’”(p. 66 – oversat af forfatteren). de pludselige udviklinger i form af det ara- Artiklens geopolitiske grundobservation er biske forår. Boserup tilføjer en tredje dimen- altså, at fornyet national tilnærmelse til inter- sion udover de politiske prioriteringer og den nationalt samarbejde vil ske efter forskellige embedsmandsrelaterede faglighed som afgø- principper, som er affødt af de to landes rela- rende elementer, nemlig den – begrænsede tive størrelse i Europa. – videnskabelige viden om, hvordan man succesfuldt kan lave demokratifremme. Den De geopolitiske grundvilkår er med andre ord virkelige politik er således ofte famlende, ikke noget, man kan tale væk som udgangs- tentativ og kan miste modet, selvom intentio- punkt for dansk udenrigspolitik. Det betyder nerne måske var rigtige fra begyndelsen. blandt andet, at en eventuel ophævelse af for- svarsforbeholdet bliver mest meningsfuld for I historien om Schengen-balladen er det in- Danmark, hvis et pragmatisk arbejdsforhold denrigspolitikken, der lidt uforsigtigt skvul-

111 per over i udenrigspolitikken og får utilsig- til en udenrigspolitisk krise. For i situationen tede konsekvenser. Episoden illustrerer fl ere ville den velvilje som var blevet oparbejdet i basale betingelser for dansk udenrigspolitik. forhold til USA være rar at have haft inden- Danmarks udenrigspolitik er i sin europæ- for EU-kredsløbet. Men velviljekapital opfø- iske form for længst holdt op med at være ren rer sig tilsyneladende som svært omsættelige ekstern politik, ren high politics. I Europa er bonusmiles fra et fl yselskab: de kan dårligt grænserne mellem indenrigs- og udenrigs- eller slet ikke veksles til andre fl yselskabsal- politik i vidt omfang udviskede. Samtidig er liancer. Hertil kommer, at sådanne bonusmi- aktivismens investering i hårde sikkerheds- les har en udløbsdato. Omsat til den danske politiske sammenhænge særligt i forhold til virkelighed tyder noget på, at vi bør sørge for Storbritannien og USA ikke noget, der umid- at anvende vores velviljemiles til konkrete delbart giver afkast, som kan spenderes i den gevinster, inden de udenlandske regeringer daglige given og tagen, som EU-politikken skifter og værdien forsvinder. Men det kræ- består i, og hvor indrømmelser på ét niveau ver et klart kompas. kan give bonus på et andet. EU-rammen og NATO-rammen er supplerende fora for dansk For hvordan kan vi vide, hvad og hvornår udenrigspolitik. Men måske har sikkerheds- der bør trækkes på den opsparede velvilje? politikkens dominerende rolle de sidste 10 Det giver kapitlerne lidt forskellige bud på. år betydet, at for lidt af den overordnede På den ene side viser Boserups og Winds ka- opmærksomhed har rettet sig mod det euro- pitler, at der er behov for god og indimellem pæiske samarbejde, hvor der sker fl ere ting bedre rådgivning og mere viden – fra em- med konkret betydning for dansk indenrigs- bedsmændene til politikerne, fra forskerne og politik – for indretningen af den offentlige til embedsmændene. På den anden side står to sektor såvel som for erhvervslivets vilkår – typer af argumenter over for hinanden i Ring- end der gør i det transatlantiske forhold? smose og Henriksens kapitel om aktivismen og Peter Viggo Jakobsen og Karsten Møllers Grænseboms-episoden antyder dermed også om den danske tilgang til krig. På den ene nogle begrænsninger ved aktivismens grund- side fremhæver de første, hvordan forskel- læggende antagelser. Ved at gøre noget aktivt, lige kilder over for dem fremdrog idéen om noget mere end blot tilpasningspolitik vinder en styrket koordination af den helt overord- vi noget på tre områder, foreslår Jens Ring- nede, strategiske udenrigspolitik, for eksem- smose og Anders Henriksen: bedre omdøm- pel i form af en egentlig national sikkerheds- me, bedre adgang til beslutningstagere og rådgiver under Statsministeriet. Denne form endelig konkrete gevinster. Disse tre områder for anbefaling vedrørende mere rådgivning, er samtidig trappetrin, hvor de første er en mere tværgående analyser og koordination forudsætning for de næste. Og Danmark har med henblik på en løbende kvalitetskontrol bestemt fået klare gevinster på de to første og overordnet politisk beslutningstagning er og måske endda det sidste af disse trin i for- der grund til at tage alvorligt. Som argumen- holdet til USA, viser kapitlet. Men velvilje, teret andetsteds er Danmark gået fra at føre der er sparet op på én konto, kan ikke (altid) tilpasningspolitik i de eksterne forhold til at fl yttes over til en anden. Schengen-proble- være aktivistisk uden at reformere og dimen- matikken understreger derfor Europa-politik- sionere de underliggende processer og insti- kens og Tysklands centrale rolle i Danmarks tutioner tilsvarende (Breitenbauch, 2008). samlede udenrigspolitik. Den principielle Heroverfor står argumentet i Jakobsens og udfordring afl edt af Schengen-krise-styrin- Møllers artikel, som påpeger, at en ikke ned- gen handler ikke kun om, at indenrigspolitik skrevet strategi kan være en fuldgod erstat- med en udenrigspolitisk dimension kan blive ning for et egentligt strategidokument. Som

112 forfatterne bemærker, var Libyen-strategien politikken. Det kan den militære indsats, dens mere en mekanisme for indenrigspolitisk kvaliteter ufortalt, imidlertid ikke holde til. enighed end et styringsinstrument for stra- Selvom forfatterne mener, at der er tale om tegiske og operative beslutningstagere. Den en ’grand strategy’, så er der først og frem- observation gælder nok for brugen af stra- mest tale om et politisk rationale for, hvordan tegiske dokumenter i denne sammenhæng i det militære instrument skal bruges, altså en Danmark i det hele taget. fi losofi for operationerne.

Men det betyder faktisk noget at skrive tin- Forfatterne beskriver, hvordan dette politiske gene ned, at principper, mål og midler er rationale består af fem elementer: At danske samlet i et enkelt dokument – såvel for mulig- styrker kæmper for at støtte sine store al- hederne for demokratisk legitimitet som for lierede og bevise Danmarks relevans (vi er indholdsmæssig kvalitetskontrol. Muddling med for at gøre en forskel, ikke for at gøre en through er på mange måder en både fl eksibel afgørende forskel), at danske styrker kæmper og pragmatisk tilgang som givet er passende for at styrke det internationale samfund, at for små stater som Danmark under normale danske styrker indsættes med udgangspunkt omstændigheder. Men som pointen omkring i en bred parlamentarisk opbakning, at dansk europapolitikkens relative rolle i dansk uden- militær indsats altid skal være en del af et rigspolitik sammenlignet med det transatlan- større, samtænkt civilt og militært bidrag, og tiske forhold viser, så må der være et sted, endelig, at danske styrker må kæmpe på en hvor de overordnede principper og målsæt- måde, der er i overensstemmelse med inter- ninger gøres op, holdes op mod hinanden national ret og konventioner. Som det tyde- og prioriteres. Dansk deltagelse i militære ligt fremgår og som forfatterne også påpeger, operationer i NATO-regi vil eksempelvis så har det knebet med at se alle fem punkter næppe give særlige forhandlingsmuligheder i opfyldt i forhold til operationerne i Irak og forhold til EU’s landbrugspolitik. De to cirk- Afghanistan. Selvom de fem punkter virker ler er kun delvist overlappende – og det kan noget mere opfyldte i forhold til artiklens em- man kun se, hvis man taler eksplicit om det piriske eksempel med Libyen, så fremstår de hele samtidig, ét sted. Det kunne eksempel- indtil videre mere som en hensigtserklæring vis være en institutionaliseret – det vil sige end som en realiseret operativ fi losofi særligt gentagen – proces omkring udviklingen af en virker den samtænkte del af indsatsen i Li- dansk sikkerhedsstrategi, som giver et ekspli- byen som en symbolsk eftertanke snarere end cit bud på den danske grand strategy. som et betydeligt satsningspunkt, når man ser på udgiftsfordelingen. Det viser sig dermed, Det forhold understreges faktisk også meget at denne centrale del af aktivismen ikke har fi nt i Jakobsens og Møllers kapitel. Deres nogen særligt veldefi neret kerne – at ratio- analyse er bemærkelsesværdig, fordi det for nalerne er udviklet undervejs og kun er nået første gang er lykkedes at beskrive – rekon- halvt i mål. struere – den operative fi losofi bag den dan- ske brug af militære midler, siden de store Kun igennem en eksplicit debat om mål og operationer begyndte for snart 10 år siden. midler på alle niveauer af den faktiske uden- Forfatterne benytter det amerikanske begreb rigspolitik – fra grand strategy nedefter – kan way of war, som kan oversættes til krigstil- vi erkende, hvad der hører til hvor, hvilke ele- gang. Oversættelsen er ikke uden betydning, menter der bidrager til hvad, og med hvilke fordi forfatterne ønsker at løfte krigstilgangen resultater og omkostninger. Kun med en eks- op til noget højere, til en overordnet strategi plicit debat om mål og midler kan vi kvali- for Danmarks langsigtede handlen i verdens- tetskontrollere aktivismen.

113 Samlet set tager essayene i forskellig grad og Referencer på forskellige måder livtag med dynamikker, Breitenbauch, Henrik (2008), ’Kompas og kontrakt. principper og initiativer indenfor dansk uden- For en dansk sikkerhedsstrategi’, Dansk Institut rigspolitik. Årbogens artikler er gode bidrag for Militære Studier, DIMS rapport maj, [http:// til debatten om mål, midler og effektivitet i cms.polsci.ku.dk/pdf/kompas_og_kontrakt.pdf]. dansk udenrigspolitik. Men denne udgave af årbogen understreger også samtidig, at denne debat både kan og bør styrkes yderligere. Det ses tydeligt i forskellen mellem den offi cielle historieskrivning i Udenrigsministeriets kapi- Review-essay: tel og den mere eksplicitte argumentations- Grundtvig som politisk tænker form i de andre bidrag. Forskellen mellem det implicitte og det eksplicitte er det videnska- Ove Korsgaard (2012) belige arguments kendetegn og fordel. Det N. F. S. Grundtvig. Statskundskabens er videnskabens opgave at bringe ting frem klassikere, i lyset, hvor det er embedsmandens opgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag, at glatte ud og indimellem sætte i skygge. 114 sider, 200 kr. Man kan ikke forvente, at direktørens kapitel fremhæver dilemmaer, uudnyttede mulighe- Er det rimeligt at skildre Grundtvig som en der, logikker bag ændrede dispositioner og politisk teoretiker, værdig til at blive optaget så videre. Det må særligt være en opgave for i serien af statskundskabens klassikere? Det de akademiske essays. Det vil derfor være er klart at han havde en stor, ja afgørende be- en styrke for de kommende års udgaver, hvis tydning for den danske nation der kom ud af forfatterne kunne blive bedt om eksplicit at 1800-tallets voldsomme omvæltninger. Det forholde sig til deres emner såvel specifi kt er ligeledes givet at han stadig refereres til som i forhold til aktivismen i almindelighed. af et stort antal danske politikere, især mid- De fl este emner inden for nutidens danske aldrende, fra højre såvel som venstre side af udenrigspolitik kan med fordel anskues som det politiske spektrum. Men politisk tænker? case studies på aktivismen, dens principper Traditionelt har man ikke lagt vægt på den og dynamikker som sådan. Årbogen er en side af hans aktivitet. Men det skyldes at det central institution i dansk udenrigspolitik. især er Grundtvigs betydning som teolog Særligt fordi Danmark fører aktivistisk poli- og skoletænker der har stået i centrum for tik, fortjener vi en publikation, som strengest behandlingerne, samtidig med at det over- muligt forholder sig til både specifi kke empi- vejende er kirkehistorikere der har skrevet riske og overordnede strategiske emner, så vi om ham. Og de har af gode af gode grunde kan få en god debat om dansk udenrigspoli- især beskæftiget sig med hans teologi og op- tiks strategiske prioriteringer. gør med den etablerede kirke. Litterater har også beskæftiget sig med hans enorme forfat- Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker, terskab, men især ud fra en æstetisk og hi- Institut for Statskundskab, storiefortællings synsvinkel. Historikere har Københavns Universitet, selvfølgelig ikke ignoreret Grundtvig, men [email protected] har især analyseret hans betydning for den eller de bevægelser man sammenfatter under overskriften “grundtvigianismen”. Til tider ligefrem generaliseret som en kollektiv men- talitet der karakteriserer dansk politisk kultur. Det sidste har især været min egen vinkel på

114 Grundtvig. Desuden har jeg på afstand fulgt Efter Korsgaards indsats med at skabe syste- nogle af de oftest mislykkede forsøg på at matisk sammenhæng i Grundtvigs tilsyne- oversætte Grundtvig til andre europæiske ladende stærkt skiftende meninger må man sprog. Det har sjældent givet god mening, slet konkludere at det var en fejl. Også selv om ikke fransk, men ikke engang tysk selv om de delte blindheden med fagets første profes- dette sprog er så tæt på dansk at begreber kan sor i international politik, Erling Bjøl. Denne oversættes direkte. Man får nemt det indtryk sidste koketterer ligefrem med at han måtte at den “hjertets tale” som Grundtvig gjorde fl ytte til Frankrig, fordi han ikke kunne holde sig til talsmand for ikke giver mening på an- ud at opholde sig i Grundtvigs fædreland. Her dre sprog – og derfor næppe heller på dansk deler grundlæggerne af statskundskab dog uden for de allerede troendes kreds. Derfor holdning med det helt store fl ertal af histo- er det med stor spænding at jeg har kastet rikere der, selv om fl ertallet traditionelt har mig over Ove Korsgaards forsøg på at gøre arbejdet med danske forhold og politisk be- Grundtvig forståelig for politologer. fundet sig i omegnen af det Radikale Venstre, på solid materialistisk grund har lagt afstand Det gør han godt. Kort og fyndigt, uden at til grundtvigianismen i deres søgen efter “rig- forfalde til alt for lange citater, bortset fra de tige”, dvs. materielle, interesser og drivkræf- udvalgte tekster der udgør sidste tredjedel ter. Og derved overset det vigtige spørgsmål af bogen og fungerer som dokumentation. om idéernes betydning for nation-building og I indledningen stiller Ove Korsgaard, der state-building. selv har dybe rødder i den grundtvigianske højskoleverden, spørgsmålet om hvorfor Grundtvigs enorme betydning som dansk na- Grundtvig aldrig nævnes i dansk statskund- tionsbygger er ikke Korsgaards hovedanlig- skabslitteratur, når han nu har spillet så stor gende, da han netop vil rehabilitere Grundt- en politisk rolle, i fortiden såvel som i dag. vig som politisk tænker, især i perioden fra Og besvarer det selv med den udfordrende slutningen af 1820rne til hans død i 1872. tese, at det skyldes at statskundskab, i mod- Her er inspirationen fra Storbritannien i cen- sætning til politik – selv om mange politikere trum. I en tale Grundtvig holdt i Folketinget dog er uddannet i statskundskab – er “en em- 1855 understregede han at “hvad der har for- bedsmandsuddannelse der ikke beskæftiger årsaget den største del af min uenighed med sig med normative og læringsteoretiske pro- de andre herrer i dette hus er, at jeg aldeles blemstillinger” (s. 12). Der er ikke grund til ikke har fået min politiske opdragelse i eller at undre sig over fraværet af Grundtvig i da- fra Frankrig, men har fået den i England og gens angloamerikansk dominerede pensum. fra England” (citeret s. 15). Inspirationen fra Men at Grundtvig ikke blev nævnt i juristen britisk liberalisme og dyrkelse af frihedsret- Poul Meyers introduktion til faget fra 1959 tighederne er den helt afgørende kontinuitet eller i historikeren Erik Rasmussens autori- i Grundtvigs tænkning. Den adskilte ham i tative Komparativ politik i to bind fra 1968- 1830erne fra det store fl ertal af såkaldt natio- 69 og bogen Lighedsbegreber fra 1981 må nalliberale tænkere i Danmark, der nok hen- undre. Den mest nærliggende årsag er at de viste til Frankrig (og Belgien hvis forfatning to grundlæggere af statskundskab som fag i blev forlæg for den danske i 1849), men Danmark havde travlt med at gøre den nye reelt fulgte Hegels statsorienterede tænk- disciplin samfundsvidenskabeligt accepta- ning. Fremhævelsen af inspirationen fra den belt og derfor ikke ville besmudse den med britiske liberalisme er ikke fuldstændig ny, Grundtvigs rablende tungetale. Eller i det men sjældent gennemført så systematisk og hele taget med referencer til en særlig dansk overbevisende som her. Den alene retfærdig- politisk tradition. gør rehabiliteringen af Grundtvig som dansk

115 politisk tænker. Hans indsats er ikke absolut ning af det enmandstidsskrift, Danskeren original, men spændende i sin anvendelse af som Grundtvig udsendte under borgerkrigen inspirationen fra den britiske liberalisme, ud- 1848-50, lykkes det Korsgaard at rehabilitere viklet i et samfund der var præget af den in- Grundtvigs holdninger i nationalitetskampen. dustrielle revolution og på godt og ondt dati- Det sker især ved at pege på den løsning med dens mest moderne samfund, som Grundtvig en deling af Slesvig efter sprog eller udtrykt havde mødt under tre betydningsfulde rejser sindelag som han med stort personlig mod 1829-31 og igen 1844. At overføre den teori fremførte. Det skete blandt andet i en tale un- til danske forhold var godt gjort. der de ophidsede dage 14. marts 1848 i den Slesvigske Hjelpeforening der er optrykt s. Helt originalt var det at det lykkedes Grundt- 100-106. Det var ikke nemt at komme igen- vig at kombinere denne britiske liberalisme nem med sådan en løsning i en situation hvor og frihedstradition med tyskeren Herders be- alle ’rettænkende’ danskere gjorde sig klar til greb om ’folket’ – i modsætning til Hegels at sende kongens hær mod ’insurgenterne’ i statsbegreb. Kombineret med Grundtvigs Slesvig, mens de sang Dengang jeg drog af ældre fi lologiske studier af nordisk mytologi sted med dens krav om at fordrive alle ’tyske- kan det let komme til at lyde som bragesnak – re’ fra ’dansk’ jord. Det skulle tage tres år, en et andet ord for vås – når han udfolder sig om verdenskrig og et politisk kupforsøg i form af en særlig nordisk eller dansk frihedstradition. påskekrisen 1920 at få fl ertallet af den dan- Det får vi et eksempel på i citatet fra Nordens ske befolkning til at acceptere delingen. Og Mythologi 1832 s. 80-81 der er ét umådeligt endnu en verdenskrig, nazismens excesser langt digt. Og dermed et af de få eksempler og Tysklands totale nederlag at nå frem til på et digt i en politisk teoretisk afhandling. en regulering af forholdene ud fra sindelags- Korsgaard fremhæver meget originalt at princippet for mindretallene i det dansk- tyske Grundtvig ikke kun opererer med to mytolo- grænseland i form af Bonn-København- giske fi gurer Loke såvel som Thor, men også erklæringerne fra 1955. Fenrisulven der skal tøjres hvis ikke samfun- det skal gå til grunde. Denne begrænsning af Spændende er også at Korsgaard erindrer om friheden er nødvendig, men ikke uden om- det forslag Grundtvig fremsatte om en fl er- kostninger. Derfor konkluderer Korsgaard at sproget højskole i Flensborg. Han havde in- Grundtvig nok var liberal, men ikke liberalist gen tillid til at det tysksprogede universitet i (s. 38). Analyseret således ligger Grundtvigs Kiel kunne uddanne embedsmænd som kun- position i virkeligheden tættere på den repu- ne få den fl ersprogede landsdel til at fungere blikanske idehistoriske tradition som Mogens som del af det danske rige. Lige så lidt som Herman Hansen så glimrende har undersøgt i han havde tillid til embedsmandsuniversitetet sine bøger fra 2010 og 2012 om demokratiet i København og derfor agiterede for oprettel- som ideologi og styreform end på traditionel sen af en højskole i Sorø hvor en alternativ og liberalisme. mere ’folkelig’ elite skulle uddannes. Grundt- vig fi k aldrig løst den logiske modsætning Til tider er Grundtvig faretruende tæt på raci- mellem forestillingen om ’folket’ og denne stisk nationalisme i sin modstilling af dansk nye elite der reelt er tale om, og Korsgaard og tysk i kampen om Slesvig eller Sønderjyl- diskuterer ikke problemet. lands tilhørsforhold i den dansk-tyske helstat. Korsgaard indrømmer ærligt at Grundtvig i En indsats for en anden del af den fl erspro- kampens hede til tider kunne forfalde til at gede danske stat, Færøerne, skyldes Grundt- forbinde alt godt med dansk og alt dårligt vigs søn, sprogforskeren og folkloristen med tysk adfærd. Men ved en grundig læs- Svend Grundtvig og er således kun indirekte.

116 Alligevel bør det nævnes at Svend Grundt- Holsten stod med to forfatninger, junigrund- vig som studerende i 1843 skrev et par ind- loven fra 1849 og november-forfatningen fra fl ydelsesrige artikler i avisen Fædrelandet, 1863 som gjaldt for både Danmark og Slesvig om “Dansken paa Færøerne. Sidestykke til og havde ført til den ulyksalige konfl ikt med Tysken i Slesvig” (genoptrykt 1978). Her det Tyske Forbund. Den situation benyttede argumenterede han for at man ikke kunne de gamle eliter blandt godsejere og embeds- kræve ligeberettigelse for det danske sprog i mænd til i alliance med bondebevægelsen Nordslesvig samtidig med at man ikke aner- at indskrænke Folketingets betydning. I den kendte færøsk som kirke- og skolesprog på situation lod den meget gamle Grundtvig sig Færøerne. Synspunktet afspejler Grundtvigs vælge til Landstinget for sammen med den gennemførte liberalisme, også når det stred næsten lige så gamle radikale demokrat (og mod egne nationale interesser og underbyg- tilhænger af helstaten) A.F. Tscherning at ger at Grundtvigs nationalisme var universa- tale imod indskrænkningen af de demokrati- listisk og anerkendte andre nationaliteters ret. ske rettigheder som 1866-grundloven betød. Altså en politisk-statsborgerlig (civic) natio- Han havde i mellemtiden skiftet holdning til nalisme i modsætning til en etnisk, blodsdefi - junigrundloven. Denne evne til at ændre op- neret nationalisme som han så overbevisende fattelse er en vigtig side af Grundtvigs poli- formulerede det i sangen “Folkeligt skal alt tiske fi losofi . “Ting tager tid”, som han selv nu være” fra 1848. Problemet er blot at man, formulerede det når han skulle begrunde sin som så ofte i Grundtvigs enorme produktion, indsats for at oplyse folket som forudsætning kan fi nde det modsatte synspunkt på nationa- for at det kunne fungere som politisk suveræn. litet formuleret i andre vers af sangen, vers, som i vore politisk korrekte dage ikke synges To af Grundtvigs taler fra denne debat er længere. Men det blev de i den nationalisti- optrykt sammen med to lange kapitler fra ske del af højskoleverdenen i 1930rne – og Grundtvigs politiske hovedværk, den serie af måske hos Tidehverv i dag der kombinerer foredrag som han holdt 1838-39 under over- det værste fra Kierkegaards individualisme skriften “Mands Minde”. Foredragsserien med Grundtvigs kollektivisme til antagelser markerede ophævelsen af det forbud mod at om hvert folkeslags helt enestående egenart tale offentligt som Grundtvig havde pådraget og danskernes helt særlige overlegenhed (den sig i 1820’erne efter sin skarpe kritik af den fulde version af sangen kan læses på Aarhus offi cielle kirke. Foredragene der blev udgivet Universitets fortjenstfulde hjemmeside www. af Svend Grundtvig i 1877 rummer en detal- danmarkshistorien.dk). jeret analyse af Europas udvikling fra den franske revolution – som Grundtvig tog af- Vigtig er gennemgangen af det principielle i stand fra – til den industrielle og politiske re- Grundtvigs indsats som politiker. Han blev volution i Storbritannien som han beundrede. medlem af den Grundlovgivende Rigsforsam- Det er velvalgt at bringe de to lange kapitler ling i 1848 og valgt til Folketinget i 1850’erne. som dokumentation da de viser hvor historisk Han var kritisk over for grundloven og endte og politisk velorienteret Grundtvig var og med hverken at stemme for eller imod den. hvor empirisk grundigt han argumenterede. Han ville ikke stemme nej da han ikke ville hjælpe de reaktionære der ønskede at ind- Alene indsatsen i spørgsmålet om Slesvig og skrænke folkets indfl ydelse. Men han kunne i debatten om Grundloven berettiger Grundt- heller ikke acceptere alle 1849-grundlovens vig til en stor plads i dansk politisk historie. bestemmelser. Derfor afstod han fra at stem- Men det er koblingen mellem Grundtvigs me. Det ændrede sig imidlertid efter 1864 da nationsbegreb som han havde fra den tyske landet efter nederlaget og tabet af Slesvig og fi losof Herder og den britiske liberalisme der

117 er hans virkelige originalitet. Den berettiger det samme resultat om Grundtvigs engelsk til fulde optagelsen i den prestigiøse serie af inspirerede liberalisme som Korsgaard. statskundskabens klassikere. Det er godt set af redaktionen og overbevisende udført. Så Der er altså en vis tradition for at analysere godt at man nemt tilgiver Korsgaard at han Grundtvig som politisk tænker i Danmark. har overset et par bøger som har gjort noget Den er ganske vist glemt af politologien, li- af det samme. Den tyske politolog Bernd gesom den antinazistiske jurist Sven Clausen Henningsen der er uddannet i Eric Voege- er det, selv om han skrev den første stats- lins tysk-amerikanske idehistoriske tradition kundskabsbog på dansk i 1956, Omrids af skrev allerede i begyndelsen af 1970’erne en Statskundskab (Gyldendal). Clausen nævner glimrende afhandling om en særlig dansk po- ikke Grundtvig eksplicit, men hele hans værk litisk tradition fra Holberg over Kierkegaard og skrivemåde er gennemsyret af arven fra og Grundtvig til Brandes og Socialdemokra- venstregrundtvigianismen. Den tradition for tiet. Den udkom på dansk i 1980 under titlen udforskning af dansk politisk teori bør ikke Politik eller Kaos? og er stadig værd at læse, glemmes. Især da det i kraft af det europæ- selv om den serie, Berlingske Leksikonbib- iske samarbejde i stadig stigende grad bliver liotek, den udkom i for længst er forsvundet klart, at der er store forskelle i nationale po- og resteksemplarerne makuleret. litisk kulturer og traditioner i Europa, selv om de bygger på fælles idéhistorisk grund. Endvidere kan nævnes en antologi fra 1986, Blandt disse europæiske traditioner vil det samtidig med at Korsgaard udsendte sin før- være forkert at overse den særligt ’danske’ ste bog, Kredsgang. Grundtvig som bokser, tradition, uden at jeg dermed vil gøre mig til der rummer en original undersøgelsen af talsmand for at sådanne nationale traditioner den særlige nordiske kampmetafor i Grundt- skal essentialiseres. vigs tænkning. Den udkom på et ligeledes forsvundet forlag, Antikva. Under Grundt- Korsgaards bog om Grundtvig gør det klart vig-citatet Stykkevis og delt undersøgte fem at der eksisterer en sådan dansk (eller rettere forfattere med historikeren Vagn Wåhlin i dansk-norsk) tradition. Nu mangler vi bare spidsen her Grundtvigs politiske tænkning. lige så gode bøger om den politiske teori hos Mit eget bidrag om Grundtvigs konservatis- Ludvig Holberg, Tyge Rothe, Søren Kierke- me og støtte til enevælden i 1830rne er over- gaard, Georg Brandes og Hartvig Frisch for halet af Korsgaards glimrende idehistoriske at forstå dens omfang og originalitet. Ikke indplacering af Grundtvigs kontraktteori om at disse tænkere ikke er behandlet tidligere. enevældens alliance med folket i en art ’fol- Men Ove Korsgaards lille og tætte bog viser keligt monarki’, som den norske historiker forbilledligt hvad der kan komme ud af at Jens Arup Seip har kaldt det. En enevælde, koncentrere sig om den politiske teori i et el- der i 1700-tallet blev baseret på noget så lo- lers velkendt forfatterskab. gisk selvmodsigende som opinionen (“opini- onsstyret enevælde”, som Seip kaldte det i en Uffe Østergård, professor, artikel fra 1958). Men Lars Kaaes grundige Department of Business and Politics, artikel om Grundtvigs frihedsbegreb er værd Copenhagen Business School, at erindre. Den når i vid udstrækning frem til [email protected]

118