Udbygning Af Holbæk- Motorvejen Mellem Fløng Og Roskilde Vest

Udbygning af Holbæk- motorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest

VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold

Rapport 286 2005 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold Rapport nr. 286

Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: • Vejdirektoratet: Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Projektleder Niels Korsgaard Projektsekretær Rasmus Larsen • Hovedstadens Udviklingsråd (HUR): Civilingeniør Niels Gudme • Roskilde Amt: Vej- og traﬁ kchef Jørgen Thorsgaard • Københavns Amt: Vejchef Jørn Jerow • Roskilde Kommune: Teknisk direktør Ole Møller • Høje-Taastrup Kommune: Anlægschef Arne Jensen Mondrup • Traﬁ kstyrelsen: Arkitekt Niels Hermind

Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget: • Skov- og Naturstyrelsen: Arkitekt Jens Galsøe • Miljøstyrelsen: Civilingeniør Jørgen Horstmann

Følgende konsulentﬁ rmaer har deltaget i undersøgelsen: • Rambøll, COWI A/S, TetraPlan A/S, Thing & Wainø, landskabsarkitekter ApS og KHRAS arkitekter

Redaktion: Geograf Anne Eiby, COWI A/S Layout: Tina Dilling Petersen / Arletty Suenson Foto: COWI A/S Grundkort: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93 Tryk: Lassen Offset Oplag: 5.000 Copyright Vejdirektoratet, 2005 ISBN 87-7923-638-3 ISBNnet 87-7923-639-1 ISSN 0909-4288 ISSNnet 1600-4396

Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - [email protected] Udbygning af Holbæk- motorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest VVM-redegørelse Støj og øvrige miljøforhold

Rapport 286 2005

3 4 Indholdsfortegnelse

1 Indledning ...... 7 2 Sammenfatning ...... 9 2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen ...... 9 2.2 Undersøgte alternativer...... 9 2.3 Undersøgte varianter...... 10 2.4 Metode for VVM-undersøgelsen...... 10 2.5 Miljøpåvirkninger...... 11 2.6 Afværgeforanstaltninger...... 30 3 Principper og metoder...... 31 4 Planforhold...... 35 4.1 Metode...... 35 4.2 Eksisterende forhold...... 35 5 Befolkning...... 45 5.1 Metode...... 45 5.2 Eksisterende forhold...... 45 5.3 Virkninger af et vejanlæg...... 46 6 Landskab og jordbund ...... 47 6.1 Metode...... 47 6.2 Eksisterende forhold...... 47 6.3 Virkninger af et vejanlæg...... 49 7 Plante- og dyreliv...... 51 7.1 Metode...... 51 7.2 Eksisterende planteliv...... 51 7.3 Virkninger af et vejanlæg...... 63 7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder ...... 70 7.5 Afværgeforanstaltninger...... 74 8 Kulturarv ...... 76 8.1 Metode...... 76 8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser ...... 76 8.3 Virkninger af et vejanlæg...... 79 9 Friluftsliv...... 82 9.1 Metode...... 82 9.2 Eksisterende rekreative områder ...... 82 9.3 Virkninger af et vejanlæg...... 86 10 Overﬂ adevand ...... 89 10.1 Metode...... 89 10.2 Eksisterende forhold...... 89 10.3 Virkninger af et vejanlæg...... 90 10.4 Afværgeforanstaltninger...... 98 11 Grundvand ...... 100 11.1 Metode...... 100 11.2 Eksisterende forhold...... 100 11.3 Virkninger af et vejanlæg...... 104 11.4 Afværgeforanstaltninger...... 106

5 12 Luft og klima...... 107 12.1 Metode...... 108 12.2 Virkninger af et vejanlæg...... 108 13 Støj ...... 112 13.1 Metode...... 112 13.2 Virkninger af et vejanlæg...... 117 13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen ...... 120 14 Lys ...... 122 14.1 Metode...... 122 14.2 Virkninger af et vejanlæg...... 122 15 Råstoffer og affald ...... 124 15.1 Forbrug af råstoffer ...... 125 15.2 Bortskaffelse af affald...... 126 15.3 Afværgeforanstaltninger...... 128 16 Forurenede grunde...... 129 16.1 Metode...... 129 16.2 Eksisterende forhold...... 129 16.3 Virkninger af et vejanlæg...... 132 16.4 Afværgeforanstaltninger...... 134 16.5 Mangler...... 136 17 Aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser ...... 137 18 Afværgeforanstaltninger...... 138 18.1 Anlægsfasen...... 138 18.2 Driftsfasen...... 140 19 Eventuelle mangler...... 145 20 Referencer ...... 146

Bilag 1

Kort 1: Undersøgte lokaliteter Kort 2: Landskab og jordbund Kort 3: Beskyttede naturtyper Kort 4: Kulturarv Kort 5: Rekreative forhold Kort 6: Grundvand og overﬂ adevand Kort 7: Forurenede grunde og råstoffer Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1 Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B Kort 9: Sti- og faunapassager

6 Kapitel 1 - Indledning

1. Indledning

Der blev i januar 2001 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om bl.a. at udbygge visse motorveje i hovedstadsområdet. Det blev samtidig be- sluttet, at udbygningen af Holbækmotorvejen, hvor der er kapacitetsproblemer, skulle gøres til genstand for en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet.

Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for en udbygning af Holbækmotorvejen på strækningen mellem Fløng og Roskilde Vest.

Denne rapport »Støj og øvrige miljøkonsekvenser« udgør en del af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen.

VVM-dokumentationen omfatter følgende rapporter:

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport. Rapport nr. 285. Vejdirektoratet 2005

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse. Støj og øvrige miljøforhold. Rapport nr. 286 Vejdirektoratet 2005 (denne rapport)

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-redegørelse, Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287 Vejdirektoratet 2005.

Der er endvidere udarbejdet følgende baggrundsmateriale:

• Forbedringer af Holbækmotorvejen ved Roskilde og Høje Taastrup. Rapport nr. 237. Vejdirektoratet 2002

• VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. Vejdirektoratet, september 2003

• VVM-undersøgelse af udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase. Forslag om en ny motorvej syd om Roskilde. Vejdirektoratet, maj 2004

7 Kapitel 1 - Indledning

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Muligheder for samspil mellem individuel og kollektiv traﬁ k på Holbækmotorvejen. Vejdirektoratet, juli 2004

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1. Vejdirektoratet, juli 2004 (CD-ROM kan rekvireres hos Vejdirektoratet)

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Vejteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Broteknisk beskrivelse. Vejdirektoratet, 2005

• Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. VVM-undersøgelse. Traﬁ k- og effektberegninger. Vejdirektoratet, 2005.

Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for VVM-undersøgelsen. Der vil være emner, som er fælles for ﬂ ere af rapporternes respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være referencer til de øvrige rapporter.

Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI A/S.

8 Kapitel 2 - Sammenfatning

2. Sammenfatning

2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen Der er foretaget vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse af Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Roskilde V, en strækning på ca. 11 km. På strækningen er der i dag hyppigt kødannelser i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, hvilket medfører, at en del traﬁ k vælger at køre alternative veje, bl.a. gennem Roskilde by.

Figur 2.1 VVM-redegørelsen beskriver et hovedforslag og tre alternativer til løsning af de traﬁ kale problemer omkring Roskilde samt et muligt nyt sideanlæg nord for Taastrup. Alternativ H1 omfatter kun en udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Ringstedvej.

2.2 Undersøgte alternativer Udvidelsen kan foregå symmetrisk (hovedforslaget) eller asymmetrisk syd om Roskilde (alternativ A). Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning med en smallere midterrabat mellem Fløng og Ringstedvej. Desuden er undersøgt en ny linieføring (alternativ B), en ca. 14 km lang strækning for en 4-sporet motorvej ca. 1 km syd for den eksisterende motorvej (Figur 2.1).

Ved hovedforslaget og ved alternativ H1 og A nedlægges et tankanlæg ved Køgevejs tilslutning. Som erstatning for dette er det foreslået et etablere et nyt sideanlæg nord for Taastrup. Dette kan etableres enkeltsidet på nordsiden af mo-

9 Kapitel 2 - Sammenfatning

torvejen med en forbindelsesvej under denne, eller dobbeltsidet på begge sider af motorvejen.

Miljøpåvirkningerne af hovedforslaget og alternativerne er vurderet i forhold 0-alternativet, der er den nuværende 4-sporede vej uden udbygning, men med traﬁ kken fremskrevet til år 2010 (dog 2020 for støj).

For en nærmere beskrivelse af alternativerne henvises til Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

2.3 Undersøgte varianter Derudover er der undersøgt en række varianter af hovedforslaget:

• Et udbygget og permanent traﬁ kledelsessystem • Udbygning til 8 spor gennem Fløng • Fuldt tilslutningsanlæg ved TSA 11 (Vindingevej/Østre Ringvej) • B-anlæg ved Vesterled • Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej • Vejforbindelser til et evt. Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station • Etablering af sideanlæg nord for Taastrup • Støjafskærmning ved Ringstedvej og Vestbanen (fravalgt).

For en nærmere beskrivelse af varianterne henvises til Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

2.4 Metode for VVM-undersøgelsen De miljømæssige undersøgelser og vurderinger i VVM-redegørelsen omfatter:

• Planforhold • Befolkning • Landskab og jordbund • Visuelle forhold - er vurderet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a) • Plante- og dyreliv • Materielle forhold - er vurderet i Vurdering af arealbehov (Vejdirektoratet 2005b) • Kulturarv • Friluftsliv • Overﬂ adevand • Grundvand • Luft og klima

10 Kapitel 2 - Sammenfatning

• Støj • Sundhed - er vurderet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a) • Lys • Råstoffer og affald • Forurenet jord • Aﬂ edte socioøkonomiske virkninger

Der er i 2002-2004 udført undersøgelser i felten af landskabs- og naturforhold i en ca. 500 m bred korridor omkring Holbækmotorvejen Fløng - Roskilde V samt i en ca. 500 m bred korridor omkring den sydlige linieføring. De undersøg- te områder fremgår af bilag 1, kort 1. Desuden er der gennemført en tilsvarende kortlægning omkring sideanlægget nord for Taastrup (Figur 7.5). De biologiske og geograﬁ ske optegnelser fra feltundersøgelserne er indtastet i en lokalitets- database, som vil kunne rekvireres på CD-ROM (Vejdirektoratet 2004a). Der er indhentet supplerende oplysninger og kommentarer fra Roskilde Amt og den lokale vildtkonsulent.

Udover feltundersøgelser er der indhentet oplysninger om planmæssige forhold i de to amter og kommuner, samt oplysninger om landskab, jordbund, plante- og dyreliv, kulturarv og arkæologiske fundsteder, friluftsinteresser, vandløb og grundvandsforhold og forurenede grunde fra diverse tilgængelige kilder.

Der er desuden foretaget en støjkortlægning af støjudbredelsen i dag og i 0-alternativet.

Miljø- og støjkortlægningen er suppleret med beregninger af fremtidige udledninger til vandmiljøet, fremtidig støjudbredelse og luftforurening samt råstoffor- brug og affaldsmængde i forbindelse med anlægsarbejderne. På denne baggrund er virkningerne på miljøet vurderet. Undervejs er der foretaget justeringer i projektet og indarbejdet afværgeforanstaltninger for at mindske de miljømæs- sige påvirkninger mest muligt.

2.5 Miljøpåvirkninger For hvert af de følgende emner er beskrevet:

• Eksisterende forhold

• Vurdering af de undersøgte alternativers og varianters påvirkning

• Afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet.

11 Kapitel 2 - Sammenfatning

Planforhold Planforhold omfatter regionplanlagte områder og andre planmæssige bindinger, f.eks. områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. De plan- mæssige konﬂ ikter er - for at undgå for mange gentagelser - i sammenfatningen behandlet under de relevante emner, f.eks. er regionplanlagte friluftsinteresser behandlet under Friluftsliv etc.

Det skal dog nævnes her, at en del af strækningen syd om Roskilde er udpeget som transportkorridor, hvor øvrige interesser skal koordineres med hensynet til etablering af transportkorridoranlæg (Figur 2.1).

Undersøgte alternativer Samlet set vurderes alternativ B at være i konfl ikt med fl ere planmæssige bindinger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet. Det vurderes, at hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A ikke vil være et markant indgreb i planforhold i forhold til 0-alternativet. Ingen af alternativerne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 områder.

Undersøgte varianter Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille vandhul, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg nord for Taastrup på motorvejens nordside udgøre et mindre indgreb end et dobbeltsidet, der er i konﬂ ikt med kommunens planer for området til friluftsinteresser og temapark. Et enkeltsidet anlæg er i konﬂ ikt med et potentielt skovrejsningsområde.

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konﬂ ikt med Natura 2000 områder.

Befolkning Undersøgelseskorridoren er meget præget af menneskelige aktiviteter med beboelse og erhverv i Fløng, Roskilde og øvrige byområder. Området udnyttes rekreativt i de mange idrætsanlæg samt i fi re haveforeninger. Området er desuden præget af at være en transportkorridor for mange mennesker hver dag, såvel for vejtrafi k som kollektiv trafi k.

De væsentligste påvirkninger af befolkningen sker gennem arealindgreb, barrierevirkning samt støj- og luftforurening af beboede og rekreative områder. Fremkommeligheden bliver også påvirket direkte af projektet.

Påvirkningerne fra alternativerne er i sammenfatningen behandlet detaljeret

12 Kapitel 2 - Sammenfatning

under de respektive emner og kun resumeret her. Materielle forhold, den visuelle virkning og befolkningens sundhed er behandlet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Undersøgte alternativer Samlet set vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A medføre det mindste arealindgreb og den mindste støjudbredelse i boligområder og rekreative områder. Alternativ B vil udgøre det største arealindgreb med en ny barrierevirkning og udbredelse af støj og luftforurening i nye, rekreative og beboede områder. I 0-alternativet er der intet arealindgreb, alternative ruter for vejtraﬁ k- ken aﬂ astes ikke, og der opsættes ikke supplerende støjafskærmning.

Undersøgte varianter Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i forbindelse med anlægsarbejdet.

En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil udgøre et større arealindgreb i Fløng (3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget og de undersøgte alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor.

Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til motorvejen for lastbiler til og fra grusgravsområderne syd for Roskilde og aﬂ a- ste alternative ruter i Roskilde by og tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslut- ningen kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang.

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for Vesterled.

Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej kan øge muligheden for at opleve rådyr, grævling m.m. i Hyrdehøj Skov. Passagen bør dog ikke anvendes af mennesker, da dyrenes brug kan blive forstyrret af dette.

En ny og forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station vil være en forbedring for de traﬁ kanter, der ønsker at benytte det intermodale anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre.

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemo- sen. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier og etablere den planlagte skovrejsning som skærmende beplantning nord for anlægget.

13 Kapitel 2 - Sammenfatning

Landskab og jordbund Landskabet i undersøgelseskorridoren er et svagt kuperet morænelandskab fra istiden med indslag af aﬂ ejringer fra smeltevand (bilag 1, kort 2). Jordbunden er leret med store grusforekomster i smeltevandsaﬂ ejringerne. Landskabet er præ- get af mange igangværende og afsluttede grusgrave, den bynære placering med idrætsanlæg, beboelse, erhverv og kolonihaver, Holbækmotorvejen, København- Ringstedbanen, Køgebanen og højspændingsledninger.

Undersøgte alternativer En udvidelse af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil betyde en midlertidig ændring af landskabsbilledet, når randbeplantningen fjernes, og inden ny beplantning er vokset op. Arealindgrebet vil være begrænset til 3-10 m i hver side.

De nye og større tilslutningsanlæg samt overføring af Vesterled på bro vil ud- gøre nye landskabselementer, der vil kunne ses fra de omgivende ejendomme. Landskabsoplevelsen - f.eks. i de fremtidige rekreative områder - kan blive forstyrret af øget støj, hvor der ikke opsættes støjafskærmning langs vejen.

Figur 2.2 Holbækmotorvejen med nuværende randbeplantning og støjafskærmning.

Alternativ B krydser Darup Råstofsø, som vil blive fyldt delvist op. Desuden krydser den nye motorvej et særligt værdifuldt landskab på en 2 km strækning vest for Ringstedvej med bl.a. den karakteristiske Ledreborg Allé, som vil blive ført over motorvejen. Endelig kommer alternativ B tæt på landsbyerne Vindin- ge og Vor Frue og krydser ca. 10 levende hegn og 2 jorddiger (i stærkt forfald).

14 Kapitel 2 - Sammenfatning

En ny motorvej i alternativ B vil blive gravet ned i forhold til det nuværende terræn og derved være visuelt nedtonet, men udgøre et 50-100 m bredt og op til 10 m dybt skår i landskabet. En ny motorvej krydser planlagte og igang- værende råstofgraveområder på en 5,4 km lang strækning. Når råstofferne i området er udnyttet, vil vejen nogle steder komme til at ligge i terræn eller på en dæmning.

De to parallelle motorvejsanlæg vil omslutte et smalt restareal, som vil være stærkt præget af motorvejene, begrænse arealanvendelsen og ændre karakter i forhold til i dag. Støjen vil brede sig i et større område end i dag, primært i det åbne land.

0-alternativet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet udover en øget støjpåvirkning i forhold til i dag som følge af den generelle traﬁ kvækst.

Alternativ B vil medføre væsentligt ﬂ ere negative landskabelige påvirkninger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A og 0-alternativet.

Undersøgte varianter Et udbygget og eventuelt permanent traﬁ kledelsessystem vil omfatte landskabeligt dominerende portaler hen over motorvejen.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet. Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet nord for motorvejen.

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indﬂ ydelse på landskab og jordbund i form af nye landskabselementer.

Plante- og dyreliv Plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren er - ligesom landskabet - præget af de mange menneskelige aktiviteter, der foregår i området. Der er ikke mange egentlige naturområder, og vådområderne er præget af grundvandssænkning som følge af råstofgravning. I de tidligere råstofgrave er der ved at indﬁ nde sig ny natur i form af et skovområde i Nymølle Grusgrav og søer som f.eks. Ros- kilde Fiskeland og Darup Råstofsø. Af andre betydende levesteder for dyr og planter er Hyrdehøj Skov, der kun er 13 år gammel. Mellem Fløng og Roskilde samt nord for Taastrup er der planlagt skovrejsning.

15 Kapitel 2 - Sammenfatning

Undersøgte alternativer Plante- og dyrelivet bliver ikke meget berørt af hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A. Arealindgrebet er 3-10 m i hver side, afhængig af omgivende terræn og valg af alternativ.

Figur 2.3 Hyrdehøj Skov er kun 13 år gammel og udgør det største naturområde i uder- søgelseskorridoren med et ﬁ nt plante- og dyreliv.

Ved tilslutning til Hedelandsvej ligger en lille mose og et regnvandsbassin (sø), der begge er omfattet af naturbeskyttelsesloven (bilag 1, kort 3). Mosen nord for rampen er meget tilgroet, men søen er ﬁ n og lysåben. Søen, der ligger inden for rampen, bliver retableret til vejvandsbassin efter udbygning af motorvej og tilslutning.

Ved haveforeningen Ny Maglehøj bliver to vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, dog delvist fjernede. Vandhullerne er levesteder for padder (herunder spidssnudet frø, der er særligt strengt beskyttet jf. bilag IV i EU-habitatdirektivet) og moseplanter. Indgrebet vil blive begrænset og eventuelt helt undgået i hovedforslaget ved at indføre særlige krav til entreprenø- rerne under anlægsarbejdet. Ved alternativ A bliver det vanskeligere at bevare vandhullerne.

Ved tilslutning til Lindenborgvej kommer den nordøstlige rampe tæt på lille § 3-beskyttet mose i Hyrdehøj Skov. Mosen var dog meget udtørret i 2004, og det forventes, at den kan bevares ved at lave skråninger til ramperne stejlere. Den største virkning for plante- og dyreliv vurderes derudover at være den øgede barriereeffekt af en bredere vej med øget traﬁ k i forhold til i dag, hvilket yderligere bliver forstærket af en øget støjafskærmning.

16 Kapitel 2 - Sammenfatning

Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager på tværs af det eksisterende vejanlæg, idet vejen ligger i niveau med det omgivende terræn. Desuden er motorvejens omgivelser uden for de egentlige byområder ved at blive udbygget til erhvervsformål, der i sig selv danner en barriere for dyrelivet. Der vil blive indbygget et såkaldt faunarør på 1,5 m i diameter til ræv, grævling og padder ved Ny Maglehøj, hvor der er en lille beplantning på nordsiden og ﬂ ere gode paddevandhuller på sydsiden (bilag 1, kort 9).

Arealindgrebet af alternativ B vil være væsentligt større end for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Alternativ B berører således ﬂ ere naturområder direkte, herunder et område med stor koncentration af vandhuller, hvoraf tre bliver nedlagt som følge af vejen. Vandhullerne er i dag truet af dræning i forbindelse med råstoﬁ ndvinding, og det vil være vanskeligt at etablere erstatningsvandhuller i området.

Tre naturbeskyttede søer bliver direkte berørt, herunder et ﬁ nt vandhul mellem Vindinge og Vor Frue, Darup Råstofsø på ca. 5 ha med naturmæssige og rekreative potentialer, og et tørlagt og tilgroet vandhul ved Ledreborg Allé af mindre betydning (bilag 1, kort 3). Alternativ B vil medføre, at en del af Darup Råstofsø bliver fyldt op med overskudsjord fra projektet. De andre vandhuller bliver fjernet, men erstattet af nye vandhuller.

Et potentielt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde bliver gennem- skåret af alternativ B. Herved mindskes muligheden for et etablere en grøn kile mellem Fløng og Roskilde som fremtidigt naturområde og økologiske spred- ningskorridor.

Generelt vil alternativ B udgøre en ny barriere for planter og dyr og opsplitte landskabet syd for Roskilde. Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager, idet det fremtidige terræn er ukendt som følge af råstoﬁ ndvinding, og fordi hele linieføringen er lagt i en dyb afgravning i forhold til det nuværende terræn. Des- uden danner den eksisterende motorvej en barriere for dyrenes videre færdsel mod nord, øst eller vest om Roskilde.

For at mindske barrierevirkningen vil der blive indbygget en faunaunderføring til råvildt vest for Fløng, en faunaunderføring ved vandhullerne nord for Vindinge, en faunabro for råvildt ved Ledreborg Allé samt et faunarør vest for Vindingevej. Stipassager langs Elmelygårdsvej, Kamstrupstien, Køgebanen og Darupvej vurderes også at ville blive benyttet af ræv og grævling (bilag 1, kort 9).

0-alternativet påvirker ikke plante- og dyreliv væsentligt i forhold til i dag, udover at give en øget barrierevirkning og medføre øget støj- og luftforurening som følge af øget traﬁ k.

17 Kapitel 2 - Sammenfatning

Alternativ B vil samlet set betyde ﬂ ere negative konsekvenser for ﬂ ora og fauna end de øvrige alternativer.

Undersøgte varianter En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer.

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakke- mosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og dyreliv.

Kulturarv De kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren er især koncentreret omkring Kallerup Gårde, der er en gammel landsby af kulturhistorisk interesse, en udgravet boplads fra bronzealderen ved Vindinge samt kulturmiljøet omkring den fredede Ledreborg Allé (Bilag 1, kort 4).

Undersøgte alternativer Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de kulturhistoriske interesser ved en udbygning af den eksisterende vej i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A.

Alternativ B tangerer et kulturhistorisk interesseområde ved Vindinge. Interesse- området ligger i tilknytning til den udgravede bronzealderlandsby. Det er derfor sandsynligt, at der kan blive gjort arkæologiske fund under anlæg. Arkæologiske undersøgelser kan forsinke anlægsarbejderne.

Desuden krydser alternativ B Ledreborg Allé, som er et markant kulturhistorisk element. Alléen er fredet ca. 700 m vest for det aktuelle krydsningspunkt. Allé- træerne fældes i krydsningspunktet, og alléen hæves 1-2 m. Den nye motorvej vil blive ført under alléen og vil som sådan være ude af syne.

Endelig tangerer alternativ B 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen Sankt Olufs Høj og krydser to beskyttede jorddiger (i stærkt forfald) og tre steder, hvor der er gjort arkæologiske fund.

18 Kapitel 2 - Sammenfatning

0-alternativet vurderes ikke at få væsentlig betydning for kulturmiljøet.

Samlet vurderes udbygningsløsningerne og 0-alternativet at medføre langt færre negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.

Undersøgte varianter Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke kulturmiljøet mindst.

Et øget jordarbejde som følge af en udbygning til 8 spor gennem Fløng, fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled og ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæologiske fund. De øvrige varianter vurderes ikke at kunne få væsentlig betydning for kulturmiljøet.

Friluftsliv Friluftslivet i undersøgelseskorridoren for et udbygget eller nyt vejanlæg er præget af bynær beliggenhed og rekreative interesser for mange mennesker i form af stiforbindelser, skydebane, kolonihaver, idrætsanlæg, ﬁ skesøer, festi- valplads etc.

Undersøgte alternativer Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vil påvirke de rekreative interesser negativt ved at fjerne af den for vejen dækkende randbeplantning. Støjaf- skærmning og støjsvag belægning vil betyde, at støjgener ikke bliver væsentligt værre i forhold til i dag, og oven i købet forbedres en smule lokalt, bl.a. i haveforeningerne langs motorvejen. Stiforbindelser bliver opretholdt på tværs af vejen.

Alternativ B gennemskærer et område, der er udlagt til friluftsformål mellem Københavnsvej og Ringstedvej (ca. 7 km). En ny motorvej her vil begrænse mulighederne for retablering af råstofgraveområderne til rekreative formål og gøre området mellem den nye og den gamle vej mindre attraktivt som frilufts-, turist- og udﬂ ugtsområde.

Alternativ B vil være en ny barriere, og et par småveje og stier bliver lukket som følge af vejanlægget. Friluftslivet er især tiltrukket af små veje, hvor der stort set ingen biltraﬁ k er i dag, og som giver mulighed for rundture fra bopælen, f.eks. Lillevangsvej nord for Vindinge.

Et areal, der bruges til teltplads og parkering i forbindelse med Roskilde Festi- val, bliver gennemskåret. Alternativ B vil desuden passere tæt forbi havefor-

19 Kapitel 2 - Sammenfatning

eningen Roarsgave og gennemskære skydebanen vest for Fløng. Skydebanen vil næppe kunne opretholdes.

Et planlagt skovrejsningsområde mellem Fløng og Roskilde gennemskæres, og den potentielle rekreative værdi af skovområdet forringes.

Figur 2.4 Sti under Holbækmotorvejen til Trekroner Station bliver opretholdt i hovedforslaget og i alle alternativer.

0-alternativet vil medføre en øget støjudbredelse end i dag omkring eksisterende og planlagt beboelse, kolonihaver og planlagte friluftsområder langs motorvejen, men vil derudover ikke påvirke rekreative interesser.

Alternativ B vil medføre væsentligt ﬂ ere negative konsekvenser for friluftslivet end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej.

Undersøgte varianter En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfø- rer, at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte, for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen har en

20 Kapitel 2 - Sammenfatning

stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan. En støjvold er under opførelse, og der er mange stier i området.

Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må støjvolden ﬂ yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretræk- ke ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbun- det via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et enkeltsidet anlæg.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.

Overﬂ adevand Undersøgelseskorridoren forløber tæt på et vandskel, hvor overﬂ adevandet løber mod henholdsvis nord og syd. Der er derfor ringe vandføring i de vandløb, der er potentielle vejvandsmodtagere. Ingen større vandløb krydser undersøgelses- korridoren.

Undersøgte alternativer Ved udbygning af Holbækmotorvejen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A bliver det nuværende afvandingssystem renoveret. Herved bliver en stor del af de potentielt forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdt i forsinkelsesbassiner inden udledning til recipienten, og det vil være muligt at tilbageholde et eventuelt spild på vejen.

Beregninger af udledninger i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A viser dog, at koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzoﬂ uoranthen kan overskride kvalitetskravene i de vandløb, hvor fortyndingen er mindst. Det vurderes, at vejvandet hur tigt bliver fortyndet nedstrøms, så det kun er over en kort strækning, at overskridelser forekommer. Disse vandløb har i øvrigt den laveste målsætning (C og D).

Alternativ B vil som hovedforslaget blive anlagt med et nyt og lukket afvandingssystem, hvor udledningen til vandløb bliver forsinket i et bassin, og en stor del af de forurenede stoffer kan tilbageholdes. Nogle steder må vejvandet fra forsinkelsesbassinerne dog pumpes over i vandløb, fordi vejen anlægges i en stor afgravning.

Også for alternativ B viser beregninger, at kvalitetskraven for visse forurenende stoffer overskrides på grund af ringe vandføring i de meget små vandløb. Det bør overvejes, om udledning til Skovbækken fra alternativ B helt kan undgås, da recipienten har en skærpet målsætning. De øvrige planlagte recipienter har lempede målsætninger, og vejvandet vil hurtigt blive fortyndet.

21 Kapitel 2 - Sammenfatning

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. Råstofsøen er i direkte kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke løber til søen.

I 0-alternativet ledes vejvandet via åbne grøfter til vandløb uden væsentlig forsinkelse, hvilket dels giver en hydraulisk og miljømæssig belastning af vandlø- bet, men også betyder, at en ukontrolleret del siver til jord og grundvand, og at et eventuelt spild på vejen ikke kan tilbageholdes.

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes at have færrest miljøkon- sekvenser, idet de i modsætning til alternativ B forbedrer den nuværende afvanding og friholder Skovbækken for vejvand og Darup Råstofsø for at blive fyldt delvist op.

Undersøgte varianter Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal ledes til recipient.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op og ledt via olieudskiller og forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige krav til håndtering af overfl adevand for at undgå forurening af jord, grundvand og overfl adevand.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.

Grundvand Den største del af undersøgelseskorridoren (> 80 %) er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Roskilde er en lomme med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Trekroner er grundvandet klassi- ﬁ ceret som særligt sårbart. Den generelle strømningsretning for grundvandet i området er fra syd mod nord.

Undersøgte alternativer Hovedforslaget, alternativ H1og alternativ A anlægges med et lukket afvandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til vandløb. Det betyder, at nedsivning af potentielt forurenet vejvand bliver betydeligt mindsket i forhold til i dag, hvor vandet ledes til åbne grøfter, hvorfra det kan sive til grundvandet. Ved uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer på vejbanen, vil forureningen i hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A kunne

22 Kapitel 2 - Sammenfatning

opsamles fra forsinkelsesbassinerne. Det er en forbedring i forhold til i dag, især på en ca. 1 km strækning gennem et særligt sårbart drikkevandsområde ved Tre- kroner. I det særligt sårbare område forventes, at der bliver stillet særlige krav til deponering af overskudsjord.

Alternativ B anlægges ligesom hovedforslaget med et lukket afvandingssystem, der sikrer grundvandet mod nedsivning af forurenet vejvand. Alternativ B kommer tættere end 300 m på tre drikkevandsboringer, hvoraf dog kun en er udlagt med en beskyttet kildepladszone (Vestermark Vandværk ved Ringsted- vej). Derudover krydser alternativ B Darup Råstofsø, hvor vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand. Det bliver derfor sikret, at der ikke bliver ledt vejvand til Darup Råstofsø, og at overløb fra forsinkelsesbassin undgås.

0-alternativet forløber gennem et område, der er udpeget som særligt sårbart drikkevandsområde. Vejvandet, der løber til åbne grøfter i 0-alternativet, kan sive til grundvandet og udgøre en potentiel forureningsrisiko. I tilfælde af spild på vejen, vil der også i 0-alternativet være en risiko for, at forurenende stoffer siver til grundvandet.

Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A vurderes på denne baggrund at være mest miljøvenlige i forhold til grundvandet, fordi det nuværende afvandingssystem bliver mere sikkert.

Undersøgte varianter En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grund- vandsbeskyttende foranstaltninger ved anlægsarbejdet.

Nord for Taastrup er der særlige drikkevandsinteresser, men placeringen af et sideanlæg ligger uden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Et sidean- læg med tankstation vil blive anlagt med særlige sikkerhedskrav i hen hold til bekendtgørelse nr. 555 for at forebygge forurening af jord og grundvand.

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.

Luft og klima

Luftforurening fra traﬁ kken samt eventuelle klimapåvirkninger fra CO2-udledninger er vurderet af Tetraplan på baggrund af traﬁ kberegningerne.

Undersøgte alternativer I Hovedforslaget og alternativ A vil der være en beskeden stigning i både energiforbrug og CO2-udslip på 0,17 % i forhold til 0-alternativet. Større

23 Kapitel 2 - Sammenfatning

energiforbrug medfører alt andet lige et øget udslip af luftforurenende stoffer. Emissionerne bliver dog reduceret lidt langs vejstrækninger i byområder (f.eks. Roskilde by), idet ﬂ ere biler vælger den udvidede Holbækmotorvej. Langs Hol- bækmotorvejen vil emissionerne stige lidt.

Emissioner og energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget, dog med en lidt større belastning i og omkring Roskilde by, da der kommer lidt mere traﬁ k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.

Alternativ B medfører en endnu mere beskeden stigning i energiforbrug og

CO2-udslip på 0,11 % og en tilsvarende aﬂ astning af bystrækninger.

I 0-alternativet vil traﬁ kken være vokset i forhold til i dag, og ﬂ ere vil vælge at køre alternative ruter, f.eks. gennem byområder, hvor luftforureningen følgelig vil stige.

Undersøgte varianter Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne, idet de forventes at få marginal betydning.

Støj Den støjmæssige konsekvens af hovedforslaget og af alternativ H1, og A og B er vist i nedenstående skema i forhold til 0-alternativet. Antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er vist pr. 5 dB interval for de veje, som ligger inden for det valgte beregningsområde, inklusive skærende veje. Hovedforslaget og alternativ A er i støjmæssig sammenhæng ens. Der er forudsat støjsvag belægning på Holbækmotorvejen i hovedforslaget og alternativ H1 og A, samt på den nye motorvej i alternativ B. Nuværende og fremtidig støjafskærmning er indregnet - de nye med en højde på 3-4 m.

Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger I alt SBT i interval (dB)

55-60 60-65 65-70 >70

0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549

Hovedforslaget/ 1.432 361 175 35 2.003 308 Alternativ A

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360

Tabel 2.1 Antal støjbelastede boliger og støjbelastningstallet (SBT) i 0-alternativet, og i hovedforslaget samt i alternativ H1, A og B.

24 Kapitel 2 - Sammenfatning

Undersøgte alternativer I hovedforslaget og alternativ A reduceres antallet af støjbelastede boliger i forhold til 0-alternativet med ca. 650 boliger langs inﬂ uensvejnettet. For hovedforslaget og alternativ A sker der desuden en væsentlig reduktion af støjbe- lastningen (SBT) på ca. 250, hvilket skyldes ny og øget støjafskærmning langs Holbækmotorvejen. Det betyder især en reduktion for de haveforeninger, der ligger umiddelbart op ad motorvejen (Ny Maglehøj og Hvilen).

I hovedforslaget udskiftes en del ældre støjskærme i modsætning til alternativ A, hvor de gamle kan blive stående. Dette har mest visuel og økonomisk betydning og får mindre støjmæssige konsekvenser, da de nye støjskærme ikke bliver væsentligt højere, end de der står i dag.

I alternativ H1 vil støjforholdene langs motorvejen blive forbedret med ca. 2 dB på åbne strækninger og igennem Fløng i forhold til Hovedforslaget som følge af den forudsatte hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t.

Til gengæld vil en række boliger langs indfaldsveje til Roskilde samt en del af vejene i Roskilde By få øget støjbelastningen med op til ca. 0,5 dB som følge af mere traﬁ k på de lokale veje.

I forhold til hovedforslaget reduceres antallet af støjbelastede boliger i alternativ H1 med ca. 450 boliger.

I Alternativ B reduceres antallet af støjbelastede boliger med ca. 600, og SBT reduceres med ca. 200. Alternativ B medfører ny støj i områder, der ikke er støj- belastede i 0-alternativet og kun en lille støjreduktion langs Holbækmotorvejen. En stor del af det nye område, der kan blive støjbelastet i alternativ B, er udlagt som fremtidigt rekreativt område.

I 0-alternativet fortsætter traﬁ kvæksten, uden at der træffes støjafskærmende foranstaltninger langs Holbækmotorvejen, og det medfører en øget støjudbre- delse i forhold til i dag.

Alternativ H1 medfører den største reduktion i antallet af støjbelastede boliger. Hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A undgår samtidig ny støjudbredelse i nye og rekreative områder.

Undersøgte varianter Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større traﬁ kmængde og dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle boliger tæt på vejen må eksproprieres.

25 Kapitel 2 - Sammenfatning

Etablering af sideanlæg nord for Taastrup betyder, at den støjvold, der er under opførelse, må ﬂ yttes længere sydpå. Støjen fra sideanlægget vurderes dog ikke at overstige støjen fra motorvejen.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i området.

Lys En ny vej med biler i det åbne land og en ændret vejbelysning på en eksisterende vej kan medføre en lysforurening (spredning af lys).

Undersøgte alternativer Der er endnu ikke valgt belysning langs hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A. Der forventes dog ikke at forekomme væsentlige ændringer i lysforhold i forhold til i dag.

Alternativ B vil udgøre en ny lyskilde i det åbne land. Der forventes dog ikke en væsentlig lysspredning, idet vejen ligger i afgravning på stort set hele stræknin- gen.

I 0-alternativet er der en vis lysspredning fra biler på vejen og fra lysarmaturer.

Lysforureningen til det åbne land begrænses mest muligt ved hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A.

Undersøgte varianter Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej og et B-anlæg ved Vesterled kan give små ændringer i lysforholdene, dels på grund af vejbelysningen, dels som følge af lys fra bilerne.

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej, jernbane, station).

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra Holbækmotorvejen. Områ- det ligger dog tæt ved oplyste byområder.

Råstoffer og affald I forbindelse med udvidelse eller nyanlæg af en motorvej anvendes råstoffer i form af grus, asfalt, beton m.m. Ved udvidelse af eksisterende vej skal broer rives ned, og asfalt opbrydes, og hvis nedrivningsproduktet ikke kan genanvendes, bliver der affald tilovers. Ved nyanlæg af en motorvej kan der desuden være

26 Kapitel 2 - Sammenfatning

jord tilovers, hvis vejen graves ned. Forbrug af ressourcer og produktion af affald kan udgøre en miljøbelastning ved produktion, transport og ved udlægning/ bortskaffelse.

Undersøgte alternativer Forbruget af sand og grus i hovedforslaget er i alt ca. 260.000 m3. Dette svarer i alt til ca. 8 % af den årlige indvinding af sand, grus og sten i Roskilde Amt, og det vurderes derfor at kunne skaffes lokalt. Da grus er en ikke-fornybar ressource, vil sand/grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer i så stor udstræk- ning som muligt blive genbrugt for derved at reducere nettoforbruget mest muligt (ned til 45 %).

Forbruget af asfalt, beton og stål i anlægsfasen for hovedforslaget er et på nationalt niveau lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det forventes ligeledes at kunne skaffes lokalt.

I hovedforslaget vil der være et muldoverskud på ca. 32.000 m3, der kan være forurenet, idet det hidrører fra vejrabatjord. Det forventes dog at være så svagt forurenet, at det kan tillades indbygget i vejprojektet. Øvrigt ikke-genanvendeligt affald forventes at udgøre under 100 tons og bortskaffes lokalt.

I alternativ A er forbruget af sand, grus asfalt, beton og stål samt potentielt forurenede muldoverskud og øvrigt ikke-genanvendeligt affald i samme størrelses- orden som for hovedforslaget.

I alternativ H1 er de tilsvarende mængder ca. 10 % mindre end i Hovedforslaget.

Forbruget af råstoffer i alternativ B vil være væsentlig større end for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A, idet der er tale om anlæg af en ny vej, og der kun kan genbruges en lille del fra opbrydning af eksisterende vej. Det forventes dog stadigt at kunne skaffes lokalt.

I alternativ B forventes et betydeligt jordoverskud på ca. 3 mio. m3. Ca. 270.000 m3 stammer fra råstofgraveområder og forventes at have en så god kvalitet, at det kan sælges eller genbruges (som grus). Den resterende mængde forsøges indbygget i vejprojektet til terrænregulering, støjvolde, midterrabatter, og opfyldning af Darup Råstofsø.

I 0-alternativet anvendes ikke råstoffer og produceres ikke affald udover til almindeligt vedligehold.

Ud fra et råstofmæssigt synspunkt vil hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A have de færreste miljøkonsekvenser og alternativ B de ﬂ este.

27 Kapitel 2 - Sammenfatning

Undersøgte varianter Råstofforbrug og affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug eller væsentligt mere affald end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne som følge af et lille merforbrug skønnes marginale.

Forurenet jord Industrigrunde kan være forurenede, og vejrabatjord samt jernbanestrækninger er ligeledes potentielt forurenede. Hvis den nye vej eller udvidelse af en eksisterende vej skal anlægges gennem sådanne områder, skal der tages højde for at skulle bortskaffes forurenet jord.

Undersøgte alternativer Fem kortlagte grunde kan blive berørt ved udvidelsen i hovedforslaget og i alternativ H1 og A. Derudover kan der være potentielt forurenede jernbanestræk- ninger og vejrabatter. Miljømyndighederne skal give særskilt tilladelse til, at den lettere forurenede jord kan indbygges i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter m.m. Der kan f.eks. være særligt sårbare områder i forhold til grundvandsinteresser, hvor den lettere forurenede jord ikke må genindbygges. Hvis det viser sig, at den er sværere forurenet, må den afhændes til deponering.

Omkring alternativ B er der kortlagt otte grunde, som kan blive berørt under anlæg. Her gælder samme regler for eventuel indbygning i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter m.m.

0-alternativet medfører ikke anlægsarbejder i potentielt forurenet jord eller inden for kortlagte arealer.

Hovedforslaget og alternativerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, så længe de konkrete mængder af forurenet jord og forureningsklasse ikke er kendt, men erfaringerne fra udbygning af andre motorveje viser, at der skal påregnes håndteret store mængder potentielt forurenet jord i hovedforslaget og i alternativ H1 og A samt for alternativ B gennem Fløng og ved jernbane- krydsninger.

Undersøgte varianter Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en kortlagt grund bliver berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt bortskaffes.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre kortlagte og potentielt forurenede grunde.

28 Kapitel 2 - Sammenfatning

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.

Ved sideanlæggets mulige placering nord for Taastrup er der ikke registreret forurenet jord, men der har graveaktiviteter i området, som kan betyde på, at der er fyldt op med affald. Det kan også forventes, at vejrabatjorden langs motorvejen er potentielt forurenet.

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.

Aﬂ edte socioøkonomiske forhold Miljøkonsekvenserne af et anlægsprojekt kan have økonomiske konsekvenser for større befolknings- eller samfundsgrupper.

Undersøgte alternativer Ingen af miljøpåvirkningerne for hverken hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A eller alternativ B vurderes at kunne få væsentlige aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser af betydning.

Cost-beneﬁ t analyse for projektet fremgår af Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Undersøgte varianter Der er ikke vurderet aﬂ edte socio-økonomiske effekter af varianter til hovedforslaget.

29 Kapitel 2 - Sammenfatning

2.6 Afværgeforanstaltninger De væsentligste indarbejdede afværgeforanstaltninger er:

• Miljøledelse i anlægsperioden

• Støjafskærmning og støjsvag belægning for hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A og B

• Opsamling af vejvand i et lukket vejvandssystem, hvorfra det ledes til forsinkel sesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, så forurenede stoffer kan tilbageholdes og suges op, inden vejvandet ledes til vandløb.

• Miljømæssigt forsvarlig håndtering af forurenet jord

• Genbrug af opbrudte råstoffer (grus og asfalt)

• Etablering af sti- og faunapassager

• Etablering af erstatningsnatur (vandhuller, skov og randbeplantning).

30 Kapitel 3 - Principper og metoder

3. Principper og metoder

Miljøvurderingens lovgrundlag Før anlægsarbejderne for en udvidelse fra 4 til 6 spor af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægs- lov er der lavet en VVM-undersøgelse som bl.a. er dokumenteret i denne miljø- vurdering. VVM-undersøgelser er obligatorisk for store anlægsarbejder ifølge EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) og den danske planlov (Miljø- og Energiministeriet 1999a).

Indholdet i en VVM-undersøgelse skal som minimum omfatte:

• En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter for udpegning af hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende VVM- redegørelse)

• En beskrivelse af de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)

• En vurdering af projektets kort- og langsigtede, direkte, indirekte og kumula- tive virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)

• En beskrivelse af, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte afvær- geforanstaltninger (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)

• En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner)

• Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet under de enkelte emner).

For at sikre inddragelse af offentligheden indgår to offentlige høringer som en obligatorisk del af VVM-undersøgelsen:

• Indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang (for-offentlighedsfasen)

• Fremlæggelse af VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase).

31 Kapitel 3 - Principper og metoder

Miljøvurderingens princip og forløb Metode og omfang af miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under hvert fagområde (plante- og dyreliv, støj osv.). I dette kapitel er miljøvurderingens overordnede princip og forløb beskrevet.

Det har været et centralt element i processen at der ved en udveksling mellem de miljømæssige og øvrige tekniske undersøgelser er udviklet et miljøoptimeret projektforslag.

Fase 1 I efteråret 2002, samt i sommeren 2003 og 2004 er de planmæssige, landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske forhold undersøgt ved indsamling af eksisterende materiale og besigtigelse af naturlokaliteter i en interessekorridor langs Holbækmotorvejen. Undersøgelsen blev i 2004 udvidet til at omfatte en ny linieføring syd om Roskilde. Undersøgelserne har dannet basis for beskrivelser af de nuværende miljøforhold.

Figur 3.1 Under feltundersøgelserne indsamles oplysninger om naturområders plante- og dyreliv, landskabsøkologi og områdets anvendelse i dag.

32 Kapitel 3 - Principper og metoder

De planlagte udvidelser af motorvejen strækker sig ud til 3-10 m på hver side af motorvejen. Herudover kan der blive behov for at anlægge midlertidige anlægs- veje på 3-5 meters bredde samt pladser til opbevaring af materialer og jord. Nye tilslutningsanlæg kan beslaglægge nye arealer, der ikke i dag benyttes til vejareal. Endelig kan det være relevant at kende udbredelsen af kortlagte grunde jf. jordforureningsloven samt eventuelle vandhuller og vådområder, idet disse kan blive påvirkede hvis det bliver nødvendigt at sænke grundvandsspejlet i forbindelse med anlægsarbejderne. Der er derfor valgt en undersøgelseskorridor på 500 m på hver side af den nuværende motorvej. En tilsvarende undersøgelses- korridor er valgt omkring en ny sydlig motorvej.

Feltundersøgelserne er udført af specialister i botanik, zoologi, landskabsøkolo- gi, kultur- og naturgeograﬁ . De lokaliteter der er undersøgt, er beskrevet i kap. 7 og vist på kort 1 (Bilag 1). Til hver lokalitet knytter der sig et datablad, der bl.a. indeholder en overordnet beskrivelse, en botanisk artsliste og en klassiﬁ kation af lokaliteten. Databladene foreligger på CD, der kan rekvireres hos Vejdirekto- ratet.

Udpegning af hovedforslag og alternativer På baggrund af de miljømæssige, traﬁ kale og vejtekniske undersøgelser er der udpeget et hovedforslag med varianter samt nogle alternativer til løsning af de traﬁ kale problemer.

Miljøoptimering I det videre arbejde med hovedforslaget er udformninger af f.eks. tilslutningsan- læg og tilkørselsveje blevet yderligere justeret.

Kvantifi cering af miljøeffekter På basis af trafi kberegninger er miljøkonsekvenser som støj og luftforurening kvantifi ceret. Der er endvidere beregnet råstofforbrug og affaldsproduktion for hovedforslaget og alternativ A og B. For hovedforslaget og alternativerne er desuden beregnet mængden af vand, der skal ledes bort fra vejen, og vurderet, hvilken virkning det forurenede vejvand vil have i recipienten.

Selve miljøvurderingen Miljøundersøgelserne og beregningerne danner grundlag for vurderingen af om vejanlægget vil medføre betydende negative konsekvenser for miljøet.

For de negative effekter der ikke kan undgås ved at modiﬁ cere projektet, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger. Konsekvenserne for miljøet er vurderet for de miljøoptimerede projektforslag med afværgeforanstaltninger.

33 Kapitel 3 - Principper og metoder

De miljøforhold som er undersøgt og vurderet i denne miljøvurdering, omfatter:

• Planforhold • Befolkning • Landskab og jordbund • Plante- og dyreliv • Kulturarv • Friluftsliv • Overﬂ adevand • Grundvand • Luft og klima • Støj • Lys • Råstoffer og affald • Forurenet jord • Aﬂ edte socio-økonomiske forhold.

De nævnte miljøforhold er sammenlignet med en situation, hvor der ikke anlæg- ges nye veje, med en fremskrivning af traﬁ kken til år 2020. I VVM-sammen- hæng kaldes dette for 0-alternativet.

De traﬁ kale forhold er oversigtligt behandlet i miljøvurderingen, men danner grundlag for effektberegningerne. Der henvises til Sammenfattende rapport for en mere udførlig beskrivelse af de traﬁ kale forhold før og efter anlæg af en ny vej.

Offentlighedens inddragelse Som indledning af VVM-processen blev der i juni 2003 holdt to borgermøder. Blandt andet indkom forslag om at undersøge en ny motorvej syd om Roskilde - som et alternativ til at udbygge den eksisterende motorvej.

På baggrund af forslagets karakter valgte Vejdirektoratet at gennemføre en indledende høring og afholde endnu et borgermøde i januar 2004.

Høringsmaterialet har dannet baggrund for det videre arbejde med udformning af projektet og alternative udformninger.

34 Kapitel 4 - Planforhold

4. Planforhold

4.1 Metode I undersøgelsen er der redegjort for planforhold, der kan blive berørt af hovedforslaget, eller af alternativ H1, A eller B. Varianterne er behandlet samlet bagest i afsnittet. Oplysningerne baserer sig på oplysninger fra Roskilde Amt, Køben- havns Amt, Roskilde Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Skov- og Natursty- relsen og Kulturarvsstyrelsen.

De planmæssige oplysninger omfatter:

• Internationale forpligtigelser, f.eks. EU-habitatdirektivet

• Gældende regionplan, f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte natur- områder, kulturmiljøer, recipienter, grundvandsinteresser samt rammer for kommunalplanlægningen, f.eks. byudvikling

• Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger, beskyttede naturtyper, fredede fortidsminder og diverse byggelinier

• Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven.

4.2 Eksisterende forhold For kort over planforholdene, se bilag 1 (kort 2-7).

International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 254 EU-habitatområder samt 112 EF-fuglebeskyttelsesområder.

Ingen af Natura 2000 områderne vil blive direkte berørt af hovedforslaget eller alternativerne. Aktiviteter, der kan påvirke ind i områderne, må dog heller ikke påvirke udpegningsgrundlaget, uanset at aktiviteterne er begyndt, før de internationale beskyttelsesområder blev udpeget. Det skal derfor nævnes, at der inden for en radius af 6 km er tre internationale fuglebeskyttelsesområder, hvoraf det ene også er habitatområde (Tabel 4.1).

35 Kapitel 4 - Planforhold

EU Udpegningsgrundlag, Udpegningsgrundlag, fuglebeskyttelsesområde ynglefugle trækfugle Roskilde Fjord, Kattinge Vig Klyde (Recurvirostra avocetta), havterne Sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane og Kattinge Sø (F105) (Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna (Cygnus olor), grågås (Anser anser), hirundo) og dværgterne (Sterna albifrons) troldand (Aythya fuligula), hvinand (Bucephala clangula), stor skallesluger (Mergus merganser) og blishøne (Fulica atra) Gammel Havdrup Mose Rørhøg (Circus aeruginosus) og sortterne (F103) (Chlidonias niger) Ramsø Mose (F104) Sortterne (Chlidonias niger) og mosehornugle (Asio ﬂ ammeus) Tabel 4.1 EF-fuglebeskyttelsesområder og deres udpegningsgrundlag.

Kode Udpegningsgrundlag

1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

1084 * Eremit (Osmoderma eremita)

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus)

1903 Mygblomst (Liparis loeselii)

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 Mudder- og sandﬂ ader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220 Flerårig vegetation på stenede strande

1230 Klinter eller klipper ved kysten

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med ﬂ ydeplanter eller store vandaks

3260 Vandløb med vandplanter

6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet ﬂ ydende i vand

7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

9130 Bøgeskove på muldbund

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 91E0

* Indikerer at arten eller naturtypen er særlig prioritet af EU.

Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for EU-habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord.

36 Kapitel 4 - Planforhold

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 104 Ramsø Mose ligger 5,5 km syd for den eksisterende motorvej og ca. 1 km tættere på alternativ B. EF-fuglebeskyttelses- område nr. 103 Gammel Havdrup Mose ligger ca. 7 km fra Holbækmotorvejen og ca. 6 km fra alternativ B.

Hverken hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A eller B vil påvirke udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne omkring Ramsødalen (Gammel Havdrup Mose og Ramsø Mose), da de ligger adskillige km fra motorvejen (4,5 km hvor de er tættest på alternativ B). Desuden ligger områderne opstrøms hovedforslaget og alternativerne, og derfor vil en eventuel vandbåren forurening ikke kunne nå områderne.

Habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i Roskilde Fjord, der ligger nedstrøms for den eksisterende motorvej, vil teoretisk set kunne påvirkes af projektet (f.eks. i forbindelse med en forureningsulykke). I kapitel 7.4 er der derfor lavet konse- kvensvurdering for de arter og naturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget.

Bilag IV-arter Efter vedtagelse af EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet til at forholde sig til, om planer og projekter kan påvirke arter, som er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV.

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at indføre en streng beskyttel ses- ordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse arter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder.

For de ﬂ este arter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. De arter, som kunne være relevante for området, er:

• Sydfl agermus • Vandfl agermus • Dværgfl agermus • Langøret Flagermus • Skimmelfl agermus • Brunfl agermus • Markfi rben • Stor Vandsalamander • Spidssnudet Frø • Løgfrø • Grønbroget Tudse.

37 Kapitel 4 - Planforhold

Vurdering af arternes udbredelse i undersøgelseskorridoren og mulige påvirk- ninger fra hovedforslaget og alternativerne fremgår af kap. 7.

Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven og skovloven Naturbeskyttelsesloven og skovloven er pt. under revision. Da en ny lov først forventes at træde i kraft pr. 1. oktober 2004, er dette kapitel udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning.

Figur 4.1 Ledreborg Allé krydses af alternativ B.

Fredninger Der er ingen fredninger, der støder op til motorvejen mellem Fløng og Roskilde.

Ledreborg Allé er fredet umiddelbart vest for korridoren (Bilag 1, kort 3). Det forventes ikke, at alternativ B kommer til at berøre fredningen, selvom den sydlige linieføring krydser alléen uden for fredningsgrænsen. En eventuel ændring af længdeproﬁ let for Ledreborg Allé kan dog være i strid med fredningen, hvis anlægsarbejderne rækker ind i det fredede område.

Beskyttede naturtyper (§ 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m² er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

38 Kapitel 4 - Planforhold

Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Anlæg af en vej kræver dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden i § 3-områder.

Hovedforslaget og Langs Holbækmotorvejen er der to moser og 9 vandhuller, der ligger under 150 m alternativ H1 og A fra anlægget. En mose og et vandhul (regnvandsbassin) ved tilslutning til Hede- landsvej samt to vandhuller syd for motorvejen vurderes at blive berørt. Regn- vandsbassinet retableres efter anlægsarbejdet (Bilag 1, kort 3).

Alternativ B I tracéet for alternativ B er der tre beskyttede naturtyper:

• Et vandhul mellem Vindinge og Vor Frue • En sø (råstofgrav) ved Darup • Et vandhul nord for Sankt Olufs Høj.

Desuden kan ﬂ ere vandhuller blive berørt afhængig af motorvejens længdeproﬁ l.

Et vejanlæg vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med dispensation kan der blive stillet krav om erstatningsnatur.

Beskyttede diger (§ 4) Sten- og jorddiger er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 4. Ifølge bekendt- gørelse nr. 624 (Miljø- og Energiministeriet 2001) er følgende diger omfattet af ordningen:

• Alle stendiger • Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder • Andre diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er omfattet af § 3.

Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med anlæg af veje vil kræve dispensation.

Hovedforslaget og Udbygningen af den eksisterende motorvej vil berøre et § 4-beskyttet dige ved alternativ H1 og A den aktive grusgrav (lok. SV-04). Diget er dog allerede gennemgravet.

Alternativ B To beskyttede jorddiger bliver gennemskåret af alternativ B, et syd for Roskilde vej, et vest for Køgevej (Bilag 1, kort 4).

Arealer omfattet af fredskovpligt Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer, der er omfattet af fredskovspligt, uanset hvilket alternativ der vælges. Dette betyder, at der skal søges dispensation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis

39 Kapitel 4 - Planforhold

blive krævet, at der rejses erstatningsskov på et areal af mindst samme størrelse som det, der vil blive beslaglagt af vejanlægget. Hyrdehøj Skov (NV-11), skoven nord for kolonihaven Ny Maglehøj (NV-07), samt en smal stribe langs Roskilde- Ringstedbanen (SL-25) er belagt med fredskovspligt.

Regionale planforhold Efter hver enkelt af de regionale planforhold er regionplanens retningslinier for udpegningen nævnt.

Særligt værdifuldt landskab I en kile vest for Ringstedvej og syd for Lindenborgvej er landskabet udpeget som særligt værdifuldt på grund af den landskabeligt og kulturhistorisk interessante Ledreborg Allé, der fører til Ledreborg og Lejre. Ifølge regionplanens retningslinier skal egnskarakteristiske landskabstræk, værdifulde udsigtsmuligheder og markante landskabselementer bevares i særligt værdifulde landskaber. Etable- ring af større tekniske anlæg kan kun undtagelsesvis ske indenfor disse områder, og kun såfremt vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Ved placering og udformning af tekniske anlæg skal der tages vidtgående hensyn til de landskabelige værdier.

Alternativ B krydser dette område og vil være i konﬂ ikt med udpegningen. Ved hovedforslaget, alternativ H1 og alternativ A berøres det særligt værdifulde landskab ikke.

Kerneområder og spredningskorridorer Københavns Amt har udpeget kerneområder for biologi i Hedeland. Roskilde Amt har udpeget interesseområder for biologi omkring Roskilde Fjord. Der er udpeget spredningskorridorer i Københavns Amt langs Hove Å nord for Fløng samt på tværs af Hedeland syd for Fløng (bilag 1, kort 3).

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder og små- biotoper bevares. Som hovedregel skal områderne friholdes for tekniske anlæg. Ved større anlægsarbejder i disse områder skal det sikres, at spredningsmulighe- derne for planter og dyr opretholdes og om nødvendigt forbedres ved etablering af faunapassager.

Ingen af disse områder bliver dog direkte berørt af hverken hovedforslaget eller alternativerne. Spredningen mellem områderne er i dag begrænset af den nuvæ- rende motorvej, jernbanen København - Roskilde og Københavnsvej.

Interesseområder for turisme og friluftsliv Der er udpeget et stort turist- og udﬂ ugtsområde syd for den eksisterende motor- vejsstrækning (bilag 1, kort 5). Det udpegede område grænser ikke helt tæt op

40 Kapitel 4 - Planforhold

til motorvejen. Hyrdehøj Skov nord for vejen indgår i denne udpegning. Hede- land er desuden udpeget som interesseområde for turisme og friluftsliv. Inden for disse områder skal turisme og udﬂ ugtsmuligheder styrkes. Adgangs- og opholds- mulighederne skal sikres og om nødvendigt udbygges.

Hovedforslaget og De rekreative områder bliver påvirket af støj og luftforurening fra motorvejen i alternativ H1 og A dag. Vejen udgør en barriere for den, der vil på tværs. Disse gener bliver næppe øget efter udvidelsen, idet der opsættes ny støjafskærmning. Roskilde Kom- mune planlægger at etablere to nye stipassager.

Alternativ B En del af området syd for Roskildevej og øst for Ringstedvej er i dag råstofgrave- om råder, der efter råstoﬁ ndvinding skal efterbehandles til rekreative formål. En motorvej gennem området vil medføre en kraftig forringelse af de rekreative mu lig- heder på grund af barrierevirkning, støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning. Alternativ B vil også medføre negative påvirkninger af de rekreative aktiviteter, der foregår i dag.

Rekreative stier Holbækmotorvejen krydser i dag følgende rekreative stier (bilag 1, kort 5):

• Mellem Haveforeningen Hvilen og Trekroner Station (langs Marbjergvej) • Langs Vindingevej • Ved Dyrskuepladsen (langs Maglegårdsvej) • Ved Hyrdehøj Skov (langs Ringstedvej og videre ad Ledreborg Allé).

Også alternativ B krydser rekreative stier. Uanset valg af alternativ skal det sikres, at stinettet kan opretholdes.

Skovrejsning I skovrejsningsområder ønskes skovrejsning fremmet. Der er udpeget to skov rejs- ningsområder tæt på motorvejen, dels i et nord-sydgående strøg mellem Fløng og Roskilde og dels ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Kilen gennemskæres vest for Fløng (bilag 1, kort 5). Der er endnu ikke rejst skov i disse områder, på nær omkring skydebanen sydvest for Fløng. Udpegningen er derfor ikke i direkte konﬂ ikt med hovedforslaget og alternativerne.

Der bør dog udpeges et nyt område for skovrejsning et andet sted. Den fremtidige skov kan have betydning for grundvandsbeskyttelse og rekreative formål, der kan blive påvirket både af hovedforslaget og alternativerne.

Potentielt byområde Der er udpeget potentielle byområder nord for Haveforeningen Ny Maglehøj og syd for frakørsel 10 (bilag 1, kort 5). Kommunernes planer om byudvikling skal lokaliseres indenfor disse områder.

41 Kapitel 4 - Planforhold

Områderne er ikke udbyggede i dag og indebærer derfor ikke direkte konﬂ ikter med hverken hovedforslaget eller alternativerne.

Råstofgraveområder Der er udlagt ﬂ ere råstofområder syd for den eksisterende motorvej. Tre steder ligger disse tættere end 100 m på motorvejen (bilag 1, kort 7):

• Syd for frakørsel 10 - her graves i dag • Vest for Dyrskuepladsen - to områder i den sydlige del er færdiggravede og står foran retablering, delvis som søer • Syd for Hyrdehøj Skov - her er gravning ikke begyndt • Umiddelbart vest for den undersøgte strækning grænser endnu et råstofgra- veområde op til frakørsel 14 - den vestligste del er færdiggravet.

Desuden ligger der to råstofgraveområder ca. 500 m syd for Holbækmotorvejen. Det ene - Øde Hastrup Grusgrav - har netop fået tilladelse til at udvide det nuvæ- rende graveområde mod vest, så det grænser op til kolonihaveområdet Roarsgave. (jvf. HUR 2003. Regionplantillæg med VVM for udvidelse af Øde Hastrup Grus- grav).

Råstofgraveområderne kan levere materialer til vejanlægget, men et vejan- læg i et råstofområde kan lægge beslag på forekomster, der kunne anvendes andetsteds. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstoﬁ ndvinding. Dette er dog undtaget i transportkor- ridoren.

Figur 4.2 Råstofgravning nord for Vindinge.

42 Kapitel 4 - Planforhold

De færdiggravede områder skal som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør en forureningsrisiko. Ved efterbehandling i den regionplanlagte transportkorridor kan det pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen ﬁ ndes inden for råstofgraven.

Alternativ B krydser ﬂ ere råstofområder (4-5 stk.) og er i konﬂ ikt med udpegningen, medmindre ressourcen udgraves inden anlæg af vejen. Anlæg af alternativ B før udgravning af råstofressourcerne vil være problematisk. En udgravning til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at store mængder råstoffer skal opbevares, og at motorvejen i en lang årrække vil ligge i en dyb afgravning, der muligvis vil skulle afvandes ved pumpning. Desuden kan der stadig være dybereliggende forekomster, der derved ikke kan udnyttes.

Kulturmiljøer Nordvest for Vindinge er udpeget et kulturhistorisk interesseområde i forbindelse med en boplads fra yngre bronzealder, der endnu ikke er færdigregistreret. Anlæg af en motorvej her kan betyde, at området først skal færdigregistreres. Alternativ B vil tangere dette område.

Der er ikke udpeget kulturmiljøer, som grænser direkte op til den nuværende motorvej, eller vurderes at kunne blive påvirket af en motorvejsudvidelse i hovedforslaget eller alternativ H1 og A.

Drikkevandsinteresser Det meste af korridoren er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser, dog med undtagelse af en lille lomme syd for Roskilde, der er udpeget med almindelige drikkevandsinteresser. Ved placering af anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. Ved anlæg af en motorvej skal det sikres, at afvandingen foregår i et lukket system med en tilstrækkelig kapacitet, således at der ikke sker overløb, der kan sive ned til grundvandet.

Den eksisterende motorvej krydser adskillige indvindingsoplande, men ingen boringer ligger nærmere end ca. 300 m. Alternativ B kommer tættere end 300 m på tre indvindingsboringer, og en kildepladszone bliver berørt. Vurdering af grund- vandsforholdene fremgår af kap. 11.

Målsatte vandløb og søer Der er kun et enkelt målsat vandløb, der krydser Holbækmotorvejen. Vandløbet er målsat med lempet målsætning og krydses to gange sydøst for Trekroner.

43 Kapitel 4 - Planforhold

Darup Råstofsø er målsat sø med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv.

Transportkorridor I regionplanen er der vist en planlagt udbygning af den eksisterende motorvej.

Der er desuden udlagt en transportkorridor syd om Roskilde til traﬁ k- og for- syningsanlæg (Figur 2.1). Alternativ B følger denne transportkorridor vest for Vindinge. Transportkorridorer skal generelt reserveres til traﬁ k- og forsynings- anlæg og friholdes for yderligere bebyggelse. Hvis arealet er udpeget til andre formål (f.eks. rekreative og råstofmæssige formål), skal disse koordineres med hensynet til etablering af transportkorridoranlæg.

Kommune- og lokalplaner Kommune- og lokalplanerne skal ligge inden for rammerne af regionplanen og er ikke yderligere behandlet i denne rapport.

Varianter til hovedforslaget Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille naturbeskyttet vandhul.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup er skitseret i et regionplanlagt skovrejsnings- område med særlige drikkevandsinteresser og en rekreativ sti nord for Holbæk- motorvejen.

Området syd for motorvejen har særlige drikkevandsinteresser og er udlagt til rekreative formål (park) i Høje-Taastrup kommuneplan. Mod motorvejen er en støjvold under opførelse. Længere mod syd er et større areal udlagt til som- merlande, temaparker, indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, cirkus, koncerter m.m. Dette område bliver ikke direkte berørt af et sideanlæg.

Sideanlægget er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg på vejens nordside udgøre det mindste arealindgreb.

De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige forhold, og ingen af varianterne vurderes at være i konﬂ ikt med Natura 2000 områder eller bilag IV-arter.

44 Kapitel 5 - Befolkning

5. Befolkning

5.1 Metode Virkningen af hovedforslaget og alternativerne for mennesker er vurderet ud fra eksisterende påvirkning, nærhed til motorvejen og aﬂ astning af andre veje.

5.2 Eksisterende forhold Holbækmotorvejen passerer i dag områder med beboelse, erhverv og haveforeninger.

5.3 Virkninger af et vejanlæg

Hovedforslaget og alternativ H1 og A Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A aﬂ astes vejstrækninger i Roskilde by. Aﬂ astningen af veje i Roskilde vil gøre disse mere fremkommelige og sikre, og luft- og støjforureningen bliver mindsket for bebyggelsen langs dem.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil betyde, at de nærmeste ejendomme skal afgive arealer til vejanlægget. Der vil blive opsat ny støjafskærmning, som i nogle områder vil reducere støjen i forhold til i dag. I anlægsfasen vil der være støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler.

Alternativ B I alternativ B er arealindgrebet væsentligt større end for hovedforslaget og alternativ H1 og A. Flere små adgangsveje vil blive afbrudt og erstattet af lokale op- samlingsveje. Et nyt anlæg vil være en barriere i landskabet og kilde til ny støj. I anlægsfasen vil der være støv, støj og luftforurening fra maskiner og lastbiler. Aﬂ astningen af veje gennem Roskilde vil være i samme størrelsesorden som for hovedforslaget. Den eksisterende Holbækmotorvej vil også blive aﬂ astet, og dette vil betyde en reduceret støj for beboere langs denne.

Konsekvenserne for befolkningen er beskrevet nærmere i miljøvurderingen, især under emnerne:

• Friluftsliv • Grundvand • Luft og klima • Støj • Lys • Aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser.

45 Kapitel 5 - Befolkning

Varianter til hovedforslaget Et udbygget og permanent trafi kledelsessystem vil først og fremmest gavne trafi kanterne ved en øget trafi ksikkerhed, fremkommelighed og information i forbindelse med anlægsarbejdet.

B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for Vesterled.

Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte ejendomme og et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier og etablere den planlagte skovrejsning nord for anlægget.

46 Kapitel 6 - Landskab og jordbund

6. Landskab og jordbund

6.1 Metode Geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og alternativerne er beskrevet, kortlagt og evalueret. Dette er gjort på grundlag af feltobservationer samt oplysninger indhentet fra bl.a.:

• Geomorfologiske kort (Per Smed) • Jordartskort (GEUS) • 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort • Flyfotos, ortofotos • Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer (DGU, Geograf- forlaget).

På grundlag af beskrivelserne er der foretaget vurderinger af:

• Bevaringsværdige landskabsformer og -helheder, markante landskabsover- gange, geologiske interesseområder • Karakteristiske landskabelige forhold, herunder såvel naturlige som kultur- skabte elementer.

6.2 Eksisterende forhold Landskabet omkring Holbækmotorvejen blev formet under sidste istid for ca. 18.000 år siden (Figur 6.1). Hovedparten af aﬂ ejringerne er bundmoræne, hvilket betyder, at det er aﬂ ejret under isen. Overvejende er der tale om en blandet jordbund med såvel ler som grus og store sten, der har været transporteret af isen (bilag 1, kort 2).

I et nord-sydgående strøg gennem Trekroner er der afl ejret randmorænebakker, fl ankeret af åsbakker og issøer. Vest for dette strøg - f.eks. ved Vindinge - har landskabet dødispræg med mange afl øbsløse lavninger, hvor der i dag er vandhuller. Terrænet varierer mellem 25 og 55 DNN omkring Holbækmotorvejen med det laveste punkt ved Fløng og det højeste punkt ved Trekroner.

Ved sideanlægget er terræn koten omkring 30 DNN.

Vest for Ringstedvej er landskabet udpeget af Roskilde Amt som særligt værdi- fuldt landskab (se planforhold og kulturhistorie).

Jordbunden i morænelandskabet er overvejende usorteret ler med sten. Langs randmorænebakkerne er der store grusforekomster, og i issøen er der aﬂ ejret ler. Omkring Holbækmotorvejen er der store grusforekomster. Dette skyldes bl.a., at

47 Kapitel 6 - Landskab og jordbund

isranden har gjort ophold langs et nord-sydgående strøg. Opholdet har med- ført afl ejring af en såkaldt randmoræne. Fra isranden er strømmet smeltevand, der har afl ejret grus. Randmorænen er markeret som højdepunkterne omkring Roskilde Universitetscenter (Grydehøj m.fl .) samt Brandhøj, Baunehøj, Præ- stehøj m.fl . syd for Fløng, og grusforekomsterne fi ndes især vest for denne linie.

Figur 6.1 Landskabsdannelsen i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og de undersøgte alternativer.

Råstofgravene i området indeholder vigtige grusforekomster, der anvendes i Kø- benhavnsområdet. Gruset er af en rimelig god kvalitet og bruges bl.a. til beton. Nogle steder er der mange store sten, som nedknuses og anvendes som skærver i beton. Grusforekomsterne er gennemsnitligt 15 m tykke, men mængden af overjord varierer meget. Visse steder er overjordstykkelsen for stor til, at indvindin- gen kan betale sig. Flere steder i området graves der under vand. Typisk koster grus udvundet under vand mere end grus udvundet over grundvandsspejlet. Det skyldes, at der anvendes specielle (og dyrere) maskiner, samt at det udgravede grus skal drænes, før det kan læsses.

48 Kapitel 6 - Landskab og jordbund

Råstoﬁ ndvindingen er afsluttet syd for Fløng i det såkaldte Hedeland, der er ved at blive færdigbehandlet til rekreative formål. I landskabet syd for Holbækmo- torvejen er råstofgravningen i gang eller forestående. Landskabet vil her helt ændre karakter afhængig af råstofgravningen og efterbehandlingen.

Nord for Holbækmotorvejen er der ingen væsentlige råstoﬁ nteresser, og det er her, de ﬂ este boligområder i Fløng og Roskilde er lokaliseret. Den yderste række mod motorvejen bærer desuden præg af erhverv og kolonihaver.

6.3 Virkninger af et vejanlæg

Hovedforslaget og alternativ H1 og A En udvidelse af motorvejen fra 4 til 6 spor samt en modernisering af tilslut- ningsanlæggene vil på kort sigt medføre en væsentlig landskabelig påvirkning, når beplantningen langs motorvejen fjernes i forbindelse med udvidelsen.

På længere sigt retableres beplantningen, og udvidelsen vil især fremstå som de nye og mere højklassede tilslutningsanlæg.

På sydsiden af motorvejen er der lange strækninger med åbent land. Af disse er nogle under udbygning til erhverv, andre er præget af råstoﬁ ndvinding, og enkelte fremstår som dyrkede marker. Den landskabelige påvirkning fra en udvidelse af motorvejen vil formentlig blive helt overskygget af råstofvindingens spor.

Alternativ B Alternativ B medfører et varigt indgreb i landskabet. De to parallelle motorveje vil efterlade et smalt restareal, som vil være stærkt præget af motorvejene. Dette vil begrænse arealanvendelsesmulighederne, og støjudbredelsen vil blive ﬂ yttet længere ud i det åbne land.

En anden væsentlig landskabelig påvirkning fra en ny motorvej er konﬂ ikten med det særligt værdifulde landskab omkring Ledreborg Allé. En motorvejs- krydsning med alléen vil være forstyrrende for landskabsoplevelsen. En eventuel ændring af længdeproﬁ let for alléen betyder, at en del træer må fældes.

Ved at anlægge en vej igennem råstoﬁ ndvindingsområderne vil der blive lagt beslag på vigtige grusforekomster. Hvis ressourcerne ikke udnyttes inden anlæg af vejen, vil det kunne betyde, at grus til bygge- og anlægsarbejder i hovedstads- området skal transporteres fra Vestsjælland, hvilket vil betyde øgede omkost- ninger og emissioner. Der er ca. 60 km fra graveområderne syd for Roskilde til tilsvarende råstofområder i Vestsjællands Amt.

49 Kapitel 6 - Landskab og jordbund

En udgravning til fremtidigt terræn før anlæg af vejen vil betyde, at motorvejen kommer til at ligge i en dyb afgravning, der kan give problemer med afvandingen.

Endelig vil alternativ B gennemskære en eksisterende sø, som er opstået efter råstofgravning og efterbehandlet til naturområde med potentielle rekreative formål. Anlægges vejen her, vil en del af søen skulle fyldes op.

Varianter til hovedforslaget Et udbygget og eventuelt permanent traﬁ kledelsessystem vil omfatte landskabeligt dominerende portaler hen over motorvejen.

Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt og synligt element i landskabet. Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet nord for motorvejen.

En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre landskabsøkologisk forbindelse vest om Roskilde end i dag.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal indﬂ ydelse på landskab og jordbund i form af nye landskabselementer.

Konklusion Alternativ B vil medføre væsentlig ﬂ ere negative landskabelige påvirkninger end hovedforslaget og alternativ H1 og A.

50 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

7. Plante- og dyreliv

7.1 Metode Beskrivelsen af naturen i området baserer sig på feltundersøgelser af alle na- turområder og små lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren. Lokaliteterne fremgår af kort 1 i bilag 1. Skemaer fra alle lokaliteter foreligger på CD, der kan rekvireres hos Vejdirektoratet. Feltundersøgelserne er suppleret med data fra følgende kilder:

• Danmarks Digitale Ortofotos (DDO) fra 2002 • 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort og andre relevante kortværker • Oplysninger fra Roskilde Amts naturafdeling • Botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre • Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer • Kontakt til personer med kendskab til områdets dyreliv.

Undersøgelser i felten Feltarbejdet har fundet sted i november 2002, juli 2003, marts og juni 2004.

Feltundersøgelserne er dokumenteret i et lokalitetsskema for hver af de under- søgte lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion. Der er desuden en artsliste for lokalitetens aktuelle plante- og dyreliv (Vejdirektoratet 2004a).

På feltarbejdet er der foretaget registreringer af pattedyr (bl.a. ud fra dyrespor) og fugle (bl.a. fra sang). Der er foretaget eftersøgning af padder i alle vandhuller inden for korridoren. Data er suppleret med oplysningerne fra vildtkonsulenter og lokale ornitologer.

7.2 Eksisterende planteliv Numrene i parentes i de følgende beskrivelser henviser til lokalitetsskemaer (Vejdirektoratet 2004a). Placering af de enkelte lokaliteter fremgår af bilag 1, kort 1.

Naturområder ved hovedforslaget og alternativ H1 og A Bortset fra den nyanlagte Hyrdehøj Skov og beplantningerne ved skydebanen er der ikke nogle større naturlokaliteter i undersøgelseskorridoren. Langs med Holbækmotorvejen er der nogle mindre, grønne områder samt småbiotoper som vandhuller og vandløb. De grønne områder er, selv om de er små, af stor rekreativ værdi på grund af deres bynære beliggenhed.

51 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Fløng øst (NØ 01 og SØ 01) Ved Kallerup Gårde (NØ 01) er der en grøn kile, der forbinder beboelsesområ- der nord og syd for motorvejen med en sti. Her er et lille målsat vandløb (Vads- by Å), som ikke krydser motorvejen, men leder overﬂ adevand fra motorvejen. Ved vandløbet er der en 2-3 m randzone med høje urter.

Her vokser halvgamle asketræer (40-50 år) på brinkerne, og der er en lille mark og lidt beplantning langs stien. Storbladet lind vokser også på lokaliteten. Det drejer sig dog om plantede træer.

Den grønne kile nord for Holbækmotorvejen er udpeget som spredningskorri- dor. Den eksisterende stitunnel under motorvejen er for lav til, at råvildt normalt vil turde passere gennem den. Det er næppe heller relevant, idet der er højhuse syd for motorvejen. Andre mindre dyr vil kunne passere gennem tunnellen.

Syd for motorvejen (SØ-01) ligger et lille rekreativt areal i forbindelse med etageejendomme. Der er plantede træer og sirbuske (paradisæbler, snebær mm) og legeplads, bænke mm.

Fløng midt (NØ 02 og 3 samt SØ 02) Midt i Fløng er der et lille parkanlæg (NØ 02) med bænk og skulptur nord for motorvejen. Inden for frakørselsrampen ses et overdrevslignende højurte- samfund med buske og småtræer ved vejen samt udsåede blomster. Vest for tilkørselsrampen er der en 30 m randbeplantning med plantede nåletræer (tuja og forskellige graner). Her er der også et forsinkelsesbassin. Beplantningen har karakter af støjbeskyttelse/læhegn/camouﬂ ering af motorvejen.

Syd for motorvejen (SØ 02) er der en lille beplantning mellem motorvejen og Fløngvej. Randbeplantningen er 6 m høj med enkelte 40-50-årige gråpopler. Der er 2 små p-pladser, en til biler og en til tunge køretøjer. Udenom ligger et græsareal.

Mellem Ny Fløng og skydebanen (NØ 04) Nord for motorvejen er der et større braklagt areal. I den østlige ende ﬁ ndes en mere overdrevslignende vegetation (bl.a. stribet kløver, markbynke og andre arter), da jorden her er lidt sandet. Det store areal er domineret af høje næringskrævende urter, mens den mere overdrevslignende vegetation kun udgør en meget lille kile mellem motorvejen og en skærmende beplantning ved fabrikken.

På 4 cm-kortet ses et lille vandhul. Dette er et regnvandsbassin, der sjældent rummer vand. Det fremstår som en bred, men kort græsklædt kanal. Syd for motorvejen ligger udyrkede arealer. Her sås dyreveksler, muligvis fra rådyr.

52 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Skydebanen og frakørsel 9 (NV 01, NØ 06, SØ 03, SØ 04 og SV 01) Ved frakørsel 9 er der, nord for motorvejen, et par mindre vandhuller. Det ene er et vejvandsbassin omgivet af græs og buske, mens to andre er tilgroede mergel- grave med mange store buske og træer. Der kunne ikke ﬁ ndes padder i nogen af vandhullerne.

Syd for motorvejen er et større areal omkring skydebanen (SØ 04), som er tilplantet med træer (der nu er ca. 5-8 m høje). Her er både arealer med løv- og arealer med nåleskov. Der er udlagt en større græsklædt »lysning« i midten af arealet.

Desuden ses to større vandhuller ved skydebanen (SØ 03) samt et mindre vand- løb, der forsætter gennem Haveforeningen Hvilen (se nedenfor). De to vandhuller kan være potentielle levesteder for padder. Det sydlige synes dog at være næringsstofbelastet, og det nordlige er et vejvandsbassin, som i dag modtager vejvand fra motorvejen. Frøer trives sjældent i vejvandbassiner.

Figur 7.1 Marbjerg Bæk, der løber gennem skydebanen, krydser motorvejen to gange.

53 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Syd for motorvejen mellem Fløng og Trekroner ligger Haveforeningen Hvilen (SV 01). Der løber et vandløb/grøft (Marbjerg Bæk) gennem haveforeningen og under motorvejen. Vandløbet ligger dybt nedskåret og førte kun ganske lidt vand ved besigtigelsen. Det har en lempet målsætning. Nord for motorvejen er vandløbet rørlagt.

Mellem Haveforeningen Hvilen og motorvejen ligger desuden en lille lund bestående af elletræer på tørbund. Lunden har en glidende overgang til beplantningen med buske og småtræer på den store vejdæmning, som motorvejen ligger på. Der er ca. 8 m niveauforskel mellem haveforeningen og vejbanen.

Trekroner (NV 02-04 og SV 02) Ved Trekroner ﬁ ndes åbne arealer (NV 02) med randbeplantning af prydbuske og småtræer (bl.a. mange paradisæbler) langs med motorvejen. Det meste af det åbne areal nær Trekroner Station er bevokset med græs, høje urter og spredte selvsåede småtræer. Dette område har mere karakter af brakmark end overdrev. Syd for jernbanen er jorden i omdrift og med enkelte træer.

Syd for Trekroner (SV 02) ligger et større vandhul (regnvandsbassin) midt i et industrikvarter. Vandhullet er helt tilgroet med dunhammer og høje urter. Der er en større rist, og vandhullet modtager overﬂ adevand fra tagarealer og/eller vejarealer. Vandhullets vandkvalitet er formentligt for ringe til, at det kan huse padder.

Frakørsel 10 (NV 05 og SV 03-04) Omkring frakørsel 10 (NV 05 og SV 03) er der i de mange restarealer mellem udﬂ etningerne, motorvejen og landevejen plantet træer. Arealerne har begrænset rekreativ værdi på grund af forstyrrelserne fra motorvejen, men er pænt tilplantede.

Syd for frakørsel 10 ligger et større grusgravsområde (SV 04), hvor der stadig graves grus. Floraen rummer mange pionérarter, heriblandt enkelte, der ikke tåler kraftig næringsstofbelastning (markarve, alm. kællingetand og høst- borst). På området er der to vandhuller, der er klarvandede og meget velegnede til padder.

Nord for Vindinge Lillevang (SV 05-06-07 og NV 06) Nord for motorvejen ved Vindinge Lillevang er der bygget en ny rampe (NV 06) og tilslutningsvej til motorvejen i et område med tidligere råstofgrave. En del af arealet har en nyetableret overdrevslignende vegetation (bl.a. med harekløver og toårig høgeskæg), og en del af det er belagt med græsarmeringssten. På arealet er der sparebassiner med plumret vand. På skrænterne mellem store niveauforskelle vokser enkelte buske.

54 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Syd for motorvejen (SV 05-07) er der i dette område, der i øvrigt er præget af jordbrug og bebyggelse, mange både større og mindre vandhuller. De vandhuller, der ligger i en klynge tæt ved motorvejen (SV 05), er velegnede til padder. De ligger lysåbne og med omgivende vegetation, der dog er for høj til at være ideel. Her er der fundet frøer (butsnudet frø) i forbindelse med feltarbejdet.

Ved Vindinge Lillevang er der også en større, tidligere råstofgrav (SV 06), der nu er en sø. Denne sø har en god vandkvalitet med mange vandplanter, og er så stor, at her sandsynligvis er ﬁ sk. Det betyder, at kun grøn frø og skrubtudse vil kunne trives i søen. Søen omgives af buskadser, der er levested for fugle og pattedyr. Nord for søen er der et lille vandhul i en privat have med mange butsnudede frøer. Også i en frugtplantage i samme område er der to vandhuller. Det ene er udtørret og opfyldt, men det nordligste rummer butsnudede frøer og er lysåbent.

Omkring Haveforeningerne Ny Maglehøj og Granly (SV 08-09 og NV 07) Sydvest for Vindinge Lillevang ligger i en braklagt mark (SV 08) i et dødisland- skab en række lavninger, hvoraf den ene indeholder et større vandhul. Vandhul- let har været oprenset inden for de sidste par år. I andre lavninger vokser pilebu- ske, og der kan på visse tider af året være vandhuller her. Det store vandhul har stejle kanter. Det er lysåbent, men måske for dybt til at være ideelt for padder. De omliggende brakmarker vil være velegnede for fødesøgende padder. Der kan dog være sat ﬁ sk ud, og vandet er ret plumret i hvert fald om sommeren. Alt i alt vurderes det store vandhul at være mindre egnet til padder.

I Haveforeningen Ny Maglehøj (SV-09) ligger tre vandhuller. To af disse vil formodentlig forsvinde i forbindelse med alternativ A, men kan muligvis bevares ved hovedforslaget og alternativ H1. Der lever butsnudede frøer i begge vandhuller, samt stor vandsalamander og spidssnudet frø i det østlige. Spids- snudet frø og stor vandsalamander er omfattet af EF-habitatdirektivet som arter, der kræver streng beskyttelse. Et tredje lidt længere fra motorvejen har et stort (i forhold til sin ringe størrelse) andehold og ringe vandkvalitet. De to søer ved motorvejen har udover padder en ﬁ nt udviklet mosevegetation bl.a. med den mindre almindelige langbladet ranunkel.

Nord for motorvejen ved Haveforeningen Granly ligger en lille lund (NV-07) i byen. Lunden består langs motorvejen af egetræer; mens der i den fjernere del er en blanding af mange andre forskellige løvtræer. Flere af dem er ca. 100 år gamle. Her vokser også enkelte og gamle rød-graner. I lunden vokser nogle enkelte arter af haveplanter (korsvortemælk, judaspenge og taks), nogle steder i bestande der dækker mange kvadratmeter. De stammer fra haveaffald eller bevidste udplantninger.

55 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Figur 7.2 Ældre bøgetræ i lunden nord for Haveforeningen Granly.

Mellem Haveforeningen Granly og motorvejen er desuden et ﬂ errækket læhegn af amerikansk rødeg og andre løvtræer.

Omkring Roskilde Dyrskueplads (SV 10-13 og NV 08-10) Mellem Roskilde Dyrskueplads og Motorvejen ligger ﬂ ere åbne klippede græs- arealer. Langs kanten af disse er der plantet prydtræer for at skærme mod motorvejen. I den vestligste del af SV-12 er der desuden en lille lund med forskellige træer. Ved den tekniske skole anvendes et areal til undervisningshave med bede og trærækker. Længst mod jernbanen er der en større idrætsplads.

Nord for motorvejen er der et braklagt areal (NV 08) med en lille grøft. Vegeta- tionen består af høje græsser bl.a. sirgræsser fra havebrug og spredte selvsåede buske og småtræer.

Længst mod jernbanen er der en hundetræningsbane (NV 10) omgivet af træer, dels som hegn dels i forbindelse med jernbaneterrænet.

Hyrdehøj Skov (NV 11 og SV 14-15) Hyrdehøj Skov (NV 11) blev anlagt i 1991 (41 ha) og 2000 (14 ha). Skoven er domineret af små løvtræer. Der er også åbne arealer bl.a. med søer, der har en

56 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

god vandkvalitet. Da der lever ﬁ sk i søerne, vil de kun kunne have betydning for grøn frø og skrubtudse. Også i de skovdækkede områder er der mindre vandhuller. Disse kan have betydning for andre arter af padder. Ca. 500 m NV for skoven har amtet registreret spidssnudet frø. Der er allerede en pænt varieret ﬂ ora, et rigt fugleliv, og under feltarbejdet sås ræv.

Syd for Hyrdehøj Skov ligger en tidligere landbrugsforsøgsstation, der har frugtplantager og marker med forskellige afgrøder. På den ene mark står en lille klynge træer ved en stenbunke, og der er noget, der ligner et jorddige midt i marken. Dette eventuelle dige fremgår ikke af kort, men kan ses på luftfotos og anses for et levn efter mange års ensartet markopdeling med tilhørende pløjemønstre.

Ledreborg Allé (SV 16) Ledreborg Allé er Danmarks længste allé. Den del af alléen, der ligger nærmest den tidligere forsøgsstation, er nyplantet med lindetræer, der er ca. 5 m høje, og har en fodpose af bæræbler. I øvrigt er der en bred græsrabat og langs nordsiden af alléen lidt højere popler, der er plantet som ammetræer.

Naturområder ved alternativ B Omkring en sydlig motorvej (alternativ B) ligger en række mindre naturområ- der, der kan blive berørt af en eventuel ny motorvej. I det følgende er kun nævnt de lokaliteter, der ligger indenfor 100 m fra linieføringen.

I råstofgravene ved Hedeland har der etableret sig Danmarks største bestand af den fredede orkidé sump-hullæbe, der er indikator for ekstremrigkær, en truet naturtype. Ekstremrigkær viser, at undergrunden er kalkholdig. I grusgrave langs den eksisterende motorvej er der dog ikke fundet nogen sjældne planter, men områderne har et stort potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, når råstofgravningen ophører. Sjældne planter vil kunne indvandre bl.a. via spredning fra Hedeland.

Område SL 01 Ved Nymose og nord for Nymølle grusgrav liggere et tilplantet areal på en ret sandet bund. Der er plantet både fyr og asp samt andre træer og buske. Der er en veksel, som formodentlig benyttes af ræve, men eventuelt også rådyr. Vekslen gik i nordlig til sydlig retning (dvs. på tværs af en eventuel ny motorvej). Den lille lund ligger i tilknytning til andre grønne områder ved Hedeland, skydebanen og de mere åbne arealer mellem Fløng og Roskilde. Der blev ikke fundet usædvanlige arter i forbindelse med feltarbejdet.

Område SL 03 Nord for linieføringen ligger et vandhul, der benyttes til andehold, og eventuelt

57 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

tidligere har været en mergelgrav. Vandet er plumret, dybt og med store skyggende aske og er derfor mindre egnet til padder. Der er et overløb i den nordlige kant af vandhullet, og der er plantet en taks. I øvrigt blev der ikke fundet usæd- vanlige arter.

Område SL 04 Lokaliteten er et tidligere vandhul, der er drænet og fremstår som et ﬂ ere meter dybt hul, der anvendes til affaldsforbrænding og -bortskaffelse. Langs kanten står enkelte buske og næringskrævende urter.

Område SL 06 Området består af en naturlig, næringspåvirket mose og et overgangsfattigkær. Her vokser biotoptypiske planter som kragefod, og der er ﬂ ere vandhuller med klart og lavt vand. Lokaliteten er en god paddelokalitet. I det sydvestlige hjørne er et vandhul tydeligvist gravet, måske med henblik på padder, da vandet er meget klart, og der er lave brinker. Mosen domineres af star og med dunhammer samt enlige gråpile og buske enkelte steder. Der er også åbent vand mellem tuerne. En lokalitet med en for østdanske forhold bemærkelsesværdig lille næringsbelastning.

Område SL 09 og 10a I et græsklædt areal ligger to vandhuller/moser. Det ene (det sydligste) er et vandhul/mose med overgangsfattigkær og præg af starsump. Vandkvaliteten er tilsyneladende god med lysåbne forhold, og grønne områder rundt om vandhullet gør lokaliteten velegnet til padder. Ved genbesøg ved midsommer 2004 var vandhullet helt udtørret, og der sås tydelige drængrøfter. Starsumpen var også tør og meget højt voksende bl.a. med en del hamp-hanekro. Der blev ikke fundet frøer ved sommer besøget, men lokaliteten kan godt huse nogle. Afhængig af hvornår vandhullet tørrer ud, kan det måske tjene som ynglehul.

Det andet vandhul er gravet og er klarvandet, lavvandet og meget velegnet til padder. Der er plantet indførte rosenarter og lidt pil langs vandhullets nordside. På lokaliteten vokser et forbløffende stort antal mose- og sumpplanter og rundt om vandhullet visse overdrevsarter. Vandhullet er nyt, og på den grusede bund har der endnu ikke dannet sig tørv, som med tiden vil blive bevokset med mere næringskrævende arter, men vandet ser ret plumret ud. Der kunne ikke ﬁ ndes frøer, selvom betingelserne er meget gunstige.

Område SL 10b Lokaliteten er tilsyneladende en gammel have. Der vokser gamle prydbuske langs kanten og en del andre haveplanter. I midten af denne lille lund ligger en grævlingegrav med ﬂ ere indgange og artstypisk indgangshul og ensidig adkomst til graven. Vildtkonsulenten har ikke kendskab til forekomst af grævlinger i sta-

58 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

tens arealer syd for Roskilde, men Falck har registreret en traﬁ kdræbt grævling mellem Fløng og Roskilde. Det vides ikke, om graven er beboet.

Område SL 11a Lokaliteten består af et helt nygravet vandhul på ca. 500 kvadratmeter. Der har endnu ikke etableret sig en ﬂ ora af betydning langs kanterne, hvilket tyder på, at vandhullet er fra sommeren 2003. Vandet er lidt uklart af jordpartikler, men lokaliteten har potentiale for både ﬂ ora og fauna.

Område SL 11b Stor sø med ﬂ ere ynglende par af blishøns. Søen er naturligt lavvandet og omkran- set af pil og dunhammer. Urtevegetationen var domineret af få arter (græsser og lav ranunkel). Søen rummer muligvis ﬁ sk pga. sin størrelse, men har også afsnøre- de lavvandede områder, der har betydning for padder. Søen ligger lige ved meget stort graveområde. Der er ca. 5-10 m fra søen til kanten af grusgraven, og vand fra søen piblede ud af siden på grusgraven. Søen synes at være ved at forsvinde på grund af aktiviteterne i grusgraven, der allerede er kommet så tæt på vandet.

Figur 7.3 Vandhul med bredbladet dunhammer lok. SL-11c.

59 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Område SL 11c Nygravet vandhul, der er omgivet af gråel og pil. Vandet var lidt grumset, og det var derfor svært at afgøre dybden. Der hørtes lille lappedykker (en mindre almindelige ynglefugl) på lokaliteten, som er potentiel for padder. Der vokser skør-pil langs den ene side af vandhullet, men disse formodes at være plantet (skør-pil er en mindre almindelig art).

Område SL 11d En markant lille bakke med græs og grantræer, der er af landskabelig værdi. Den lille knold krydses af højspændingsledninger med tilhørende master. Vege- tationen bærer præg af at vokse på sandet jord, men rummer tilsyneladende ikke usædvanlige arter. Højspændingsledningerne er ført direkte hen over lokaliteten.

Område SL 12 Lillevang Mose er en mose tæt ved Vindinge og har derfor stor betydning som rekreativt område. Der er opsat bistader, skure og kragefælder, sidstnævnte med henblik på jagt. Der hestegræsses i mosen, hvilket kan have en positiv virkning på ﬂ oraen. Mosen er dog meget tilgroet med forskellige træer og buske (bl.a. visse havearter), men der er som sagt også mere åbne (græssede) arealer. Padder vil kunne klare sig i afsnørede vandsamlinger.

Område SL 17b Lokaliteten består af et lille lysåbent vandhul med grumset vand. Vandhullet er egnet for ynglende padder, men ligger midt i den dyrkede mark uden omkran- sende, lav vegetation, som padder foretrækker det.

Område SL 20 Lokaliteten består af et vandhul. Nord og øst for er der en lille lund med grå- el. Vandkvaliteten er rimelig god, og der er mange vandplanter. Andehold gør lokaliteten mindre egnet til padder, men der vil dog godt kunne være nogle. Der er ikke fundet nogen usædvanlige arter. Vandhullet ligger godt hundrede meter fra linieføringen, men mere væsentligt ligger vandhullet ud til åbne arealer på nordsiden af nogle beboelser, og der vil derfor være fourageringsmuligheder for padder umiddelbart rundt omkring selve vandhullet.

Område SL 22a og 22b To store søer i et tidligere råstofgraveområde, der i dag udnyttes til »put and take«. Arealerne rundt om søerne er græsklædte (og klippes), der er plantet enkelte træer og buske, og en søbredsvegetation er ved at etablere sig enkelte steder langs bredden. Den østlige sø har vanddybder på 14 m og den vestlige på 5 m. Der yngler svaner, ænder og mange blishøns. I træktiden holder mange rastende vandfugle til i søerne. Søerne er på i alt 12,5 ha. Markﬁ rben vil muligvis kunne ﬁ ndes på lokaliteten.

60 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Område SL 23a Darup Råstofsø har dybtliggende vandspejl. På skrænterne vokser visse overdrevsplanter, f.eks. korbær, rundbælg, alm. pimpinelle, vild gulerod, slangeho- ved. I søen er der mange vandfugle, og langs bredderne smalle sumpbræmmer med tagrør og gråpil. Søen er klarvandet, og vandkvaliteten er tilsyneladende god. Søen er for dyb til padder, og da den formodentlig også huser ﬁ sk, vil den ikke have større betydning for denne dyregruppe. Derimod vil skrænterne være meget velegnede for markﬁ rben. Søen har ligget uforstyrret i en årrække, og der er opvækst af mindre træer og buske langs bredderne.

Figur 7.4 Darup Råstofsø er opstået som følge af råstofgravning (lok. SL 23a).

Område SL 24 Der graves ved lokaliteten, som i dag rummer en større sø. Der holdt mange vandfugle til på en ø i søen, og vandkvaliteten synes ikke at være næringspåvir- ket. Lokaliteten rummer potentielt gode livsbetingelser for markﬁ rben, lille præ- stekrave og overdrevsplanter. Da graveområdet er aktivt, forandrer lokaliteten sig konstant. Eventuelle padder vil skulle klare sig i afsnørede vandansamlinger, da søen vil være for dyb og formodentligt også rummer ﬁ sk.

Område SL 26 Sankt Olufs Høj er en gravhøj, der tidligere har været udgravet og derfor er delt i to. På den vestlige del af toppen ligger en muret brøndlignede struktur, der

61 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

muligvis har været en vandbeholder. Vegetationen rummer både visse invasive buske og rester af en ﬁ n overdrevsvegetation på den vestlige skråning. Der vokser også et par større træer.

Område SL 27 Nordvest for Sankt Olufs Høj ligger en lille mergelgrav, der er dybtliggende og helt tilgroet med piletræer. Stedet er derfor ikke af værdi for padder.

Område SL 28 Yderligere mod vest berøres tilplantede skrænter på et område med overjord fra grusgraven/asfaltværket ved siden af. Her yngler en del småfugle, men området er ikke rigtigt naturligt.

Naturområder ved varianter til hovedforslaget Området omkring Hakkemosen og Birkebo er undersøgt for at kunne vurdere en eventuel etablering af et sideanlæg nord for Taastrup.

Hakkemosen Området benyttes til rekreative formål. Der er således anlagt stier, opsat bænke og etableret en bålplads, ligesom der er mulighed for at ﬁ ske. Spejdere kommer her også, og der skulle forekomme frøer (se Figur 7.5).

Søen, der er de sidste rester af en mose, er stor og meget uregelmæssig kantet med en del store træer, hvilket giver mulighed for et godt fugleliv. I afsnøringer er der mulighed for, at padder kan yngle, uden at haletudserne ædes af fi sk, som ellers forekommer i så rigt omfang, at søen benyttes til lystfi skeri. Søen er levested for bl.a. karper og gedder. Jorden rundt om søen synes at være leret, og de planter, der kunne fi ndes, var typiske for næringspåvirkede fede jorder.

Fra det nordvestlige hjørne af Hakkemosen går en tunnel (til landbrugskøretø- jer og stiforløb) under motorvejen. Der er ved at blive anlagt en støjvold langs motorvejen på den strækning, der tænkes anvendt til til- og frakørselsramper i forbindelse med det planlagte sideanlæg.

Det vurderes, at der ikke vokser sjældne og rødlistede planter i Hakkemosen. Til gengæld er der et varieret fugleliv. Blandt andet med fjordterne (næppe ynglende) og toppet lappedykker (ynglende) samt mange sangere.

Mose ved Birkebo I en lund med 10-15 m høje træer er der en sø, og lidt uden for lunden et lille vandhul omgivet af græs. Søen er gravet på en måde, så der er opstået mindre øer. På nordsiden er der en pæn bevoksning af elletræer, der dog er for veldræ- net til at være en ellesump. Søvandet er næringsrigt, men muligvis rent med

62 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

pindsvineknop, iris og høje urter langs kanten. Det vurderes, at der lever ﬁ sk i søen, der i så fald er mindre velegnet til padder.

Sammenfattende vurdering af naturkvalitet De største naturkvaliteter langs motorvejen vurderes at være:

• Skydebanen og vandhullerne ved Ny Fløng (SØ 03-04) • Vandhullerne nord for Vindinge Lillevang inklusive i den aktive St. Hede grusgrav (SV 04-07) • Vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj (SV 09) • Lunden nord for Holbækmotorvejen samme sted (NV 07) • Hyrdehøj Skov (NV 11) • Vandhullerne ved Vindinge Lillevang og Lillevang Mose (SL 06-14) • Darup Råstofsø og råstofsøerne ved Roskilde Fiskeland (SL 22-23).

I alt blev 312 arter af vildtvoksende planter registreret, hvortil kommer en del prydtræer. Af disse er storbladet lind og taks rødlistede som sjældne, begge arter er dog udplantede på de lokaliteter i undersøgelsesområdet, hvor de blev fundet. Desuden er der fundet to regionalt udbredte arter, kristtorn og stribet kløver, sidstnævnte formodentlig også forvildet fra dyrkning. Generelt er det vurderet, at der ikke kan gå væsentlige botaniske interesser tabt ved hovedforslaget og alternativerne, trods en artsrig ﬂ ora.

Derudover blev 66 arter af fugle og 9 arter af sommerfugle registreret i forbindelse med feltarbejdet. Ingen af sommerfuglene er ualmindelige arter. En enkelt sjælden fugl blev konstateret, det drejer sig om stor korsnæb, der er en ustadig vintergæst, som i visse år kan ses i landet i beherskede mængder. Arten gæster fra Sibirien og det øvrige Skandinavien.

7.3 Virkninger af et vejanlæg Med stigende traﬁ kmængder vil gener for naturoplevelserne og påvirkninger af dyrelivet, f.eks. traﬁ kdrab, øges. Desuden vil barrierevirkningen af et bredere vejanlæg, der afskærmes med støjskærme, være markant.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A Ved hovedforslaget og alternativ H1 og A vil en del af den skærmende beplantning ved rampen (frakørsel 8) forsvinde, og motorvejen være mere synlig /hørbar for beboere i dette område.

To værdifulde vandhuller med frøer og moseplanter vil blive berørt ved Have- foreningen Ny Maglehøj. En del ældre træer vil sandsynligvis skulle fældes i lunden nord for samme haveforening.

63 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Alternativ B Ved alternativ B gennemskærer den østgående motorvejsrampe (fra den eksisterende Holbækmotorvej) et løvtræskrat (SØ-04) omkring skydebanen. Alternativ B vil medføre, at en stor del af træerne vil skulle fældes, og at vejvandsbassinet må ﬂ yttes.

I forbindelse med alternativ B er der planlagt tilslutning til Københavnsvej/ Hovedgaden i det nordvestlige hjørne af den lille lund ved Nymølle grusgrav (SL-01). Dette anlæg vil have en ret begrænset direkte påvirkning af lunden, der i øvrigt ikke rummer særlige naturhistoriske interesser. Derimod er barriereeffekten af en større vej her betydelig, da lunden ligger i forbindelse med ﬂ ere grønne områder i den sidste grønne kile mellem Storkøbenhavn og Ros- kilde og har betydning for dyr, der færdes mellem Hedeland og andre grønne områder i Københavns vestegn.

Stik nord for Vindinge ligger ﬂ ere mindre vandhuller i et områder, der bliver gen- nemskåret af alternativ B. Lokaliteterne (SL-04) kan blive påvirket i forbindelse med anlæg af alternativ B i dette tracé. Der vil imidlertid ikke gå naturværdier tabt i den forbindelse. Anlæg af et erstatningsvandhul vil være en væsentlig forbedring af de eksisterende forhold.

Motorvejen ville ikke skære gennem den værdifulde mosebiotop (SL-06), men vil kunne medføre negative påvirkninger, fordi mosen er af så væsentlig værdi for padder, at den vil tiltrække vandrende padder, som risikerer at blive traﬁ k- dræbt, når de vandrer til og fra lokaliteten. Det anbefales, at der etableres ekstra biotoper længere mod syd til at kompensere for dette, og at der etableres en faunapassage. Påvirkning med vejvand vil være meget uheldig, da mosen i dag fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B passere tæt nord om Lillevang Mose (SL- 12). Mosen vil blive påvirket af vejens barrierevirkning, ved at dyrelivet risikerer trafi kdrab. Eventuelle grundvandssænkninger vil kunne påvirke lokaliteten negativt. Der er risiko for, at denne og fl ere våde småbiotoper vil forsvinde ved anlæg af alternativ B, idet motorvejen føres i afgravning gennem området. Herved vil lokaliteter, der vurderes af stor betydning/potentiale for padder forsvinde. Der er dog også en vis risiko for, at råstofi ndvindingen vil afvande og ødelægge lokaliteten.

SL-10a ligger meget tæt på linieføringen. Vandrende padder risikerer at blive traﬁ kdræbt, når de vandrer til og fra denne og andre velegnede paddelokalite- ter f.eks. SL-09. Påvirkning med vejvand vil ligeledes være meget uheldig, da begge vandhuller i dag fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.

64 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Der er fundet en grævlingegrav i lokalitet SL-10b. Der er en væsentlig risiko for, at grævling vil blive dræbt på motorvejen. Motorvejens barrierevirkning vil kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage.

Vandhullet (SL-11a) er endnu under udvikling. Motorvejen kommer til at ligge meget tæt på lokaliteten, hvilket kan medføre, at vandhullet drænes eller opfyldes. Også her kan vandrende padder blive dræbt, når de vandrer til og fra lokaliteten. Motorvejens barrierevirkning vil kunne begrænses ved anlæg af en faunapassage. Påvirkning med vejvand eller ændringer i grundvandsspejlet vil ligeledes kunne påvirke vandhullet uheldigt.

Vandhullet (SL-17b) nord for Øde Hastrup ligger under 50 m fra linieføringen og er derfor i fare for at forsvinde helt. Paddeegnede erstatningsvandhuller bør etableres i den forbindelse.

I tidligere graveområder har der fl ere steder etableret sig søer. En råstofsø (SL- 23a) på ca. 5 ha ved Darup krydses af linieføringen. Vandkvaliteten i tidligere råstofgrave er ofte god. Alternativ B afskærer den nordlige femtedel af søen, der fyldes op. Herved formindskes lokalitetens betydning for vandfuglene. Derimod vil overdrevsarter og det stærkt beskyttelseskrævende markfi rben (hvis det fi ndes på lokaliteten) sammenlagt ikke påvirkes negativt af nærheden til en motorvej. Ganske vist vil lokaliteten blive mindre, men der vil også skabes nye områder i afgravning og på dæmninger, der kan koloniseres af markfi rben og overdrevsplanter. Det er dog vigtigt, at der etableres faunapassager, så lokaliteten kan fungere som naturområde efter gennemførelsen af vejprojektet. Hvis den nordlige del af søen afskæres og opfyldes med overskudsjord, vil en væsentlig del af naturområdet dog blive ødelagt.

Nord for Darup ligger en aktiv råstofgrav (SL-24). Alternativ B forløber direkte nord for den nuværende udgravning. Hvis udgravningen bliver retableret som sø, vil motorvejen være et forstyrrende element for dyre- og planteliv i fremtiden.

Konklusion Alternativ B vil betyde ﬂ ere negative konsekvenser for ﬂ ora og fauna end hovedforslaget og alternativ H1 og A. Væsentlige vådområder (vandhullerne ved Vindinge Lillevang og søerne ved Darup) bliver berørt direkte, og en ny syd- ligere motorvej vil blive en ny betydelig barriere for dyrelivet i det åbne land. Alternativ B vil ødelægge det store naturmæssige potentiale, som råstofgrave- områderne har.

Varianter til hovedforslaget En udbygning til 8 spor gennem Fløng vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.

65 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og hvor der lever butsnudede frøer.

En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som Holbækmotorvejen udgør i dag for dyrevildt.

Figur 7.5 Et planlagt sideanlæg nord for Taastrup kan enten anlægges enkeltsidet nord for motorvejen med tunnelforbindelse under denne eller dobbeltsidet. Hakkemosen er det største § 3-registrerede område.

Et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakkemosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv (Figur 7.5). Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser. De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- og dyreliv.

Vurdering af spredningsøkologi Følgende pattedyr ﬁ ndes i området:

66 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Status omkring Pattedyrsart Risiko for traﬁ kdrab Roskilde Pindsvin Almindelig Høj, pindsvin er meget udsatte for påkørsler

Muldvarp Mindre almindelig ved Roskilde, Meget lav, det er sjældent at muldvarpen krydser veje mangler tilsyneladende på og arten er ualmindelig på egnen hedeegnen Almindelig spidsmus Almindelig Middel

Rådyr Forholdsvis almindelig Middel

Dådyr Ingen fast bestand Lav, kun strejfere

Krondyr Enkelte strejfere ses sjældent Meget lav

Hare Almindelig Høj, færdes i det åbne land og traﬁ kdræbes ofte

Egern Forholdsvis almindelig også i Middel, traﬁ kdræbes ofte, men er ikke så almindelig villakvarterer, haveforeninger og som ﬂ ere af de andre arter læhegn Brun rotte Almindelig Middel, færdes ikke i det åbne land

Sydfl agermus Almindeligt udbredt, men Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres omfattet af EF-habitatdirektivets forholdsvis sjældent bilag IV Vandfl agermus Forholdsvis almindeligt udbredt Lav. Ingen områder helt tæt på motorvejen er ved større ferske vande og velegnede til arten sumpede områder, omfattet af bilag IV Dværgfl agermus Almindeligt udbredt, men Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres omfattet af bilag IV forholdsvis sjældent Langøret Flagermus Hist og her, omfattet af bilag IV Lav, fouragerer mest under større træer i skov

Skimmelfl agermus Lokalt almindelig i Nordsjælland, Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde og påkøres omfattet af bilag IV forholdsvis sjældent Brunfl agermus Mindre almindelig, omfattet af Meget lav, fouragerer i stor højde bilag IV Ræv Almindelig i området Høj, trives godt både i tæt bebyggelse, skov og åbent land. Arten kan tiltrækkes af trafi kdræbte dyr på motorvejen, hvor den så selv påkøres Brud Almindelig Middel, er udsat for trafi kdrab, men måske mindre almindelig Grævling Der er fundet grævlingegrav i Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder lok. SL-10b og en trafi kdræbt på hvor den forekommer den eksisterende motorvej Hermelin Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder hvor den forekommer Husmår Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder hvor den forekommer Mink Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder hvor den forekommer Ilder Ukendt Høj - middel, arten ses ofte trafi kdræbt i de områder hvor den forekommer

67 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Foruden ﬂ agermusene omtalt ovenfor sammen med de øvrige pattedyr, er føl- gende dyrearter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, udbredt i eller nær ved området:

• Markﬁ rben • Stor Vandsalamander • Spidssnudet Frø • Løgfrø • Grønbroget Tudse.

I litteraturen fremgår det, at hasselmusen ﬁ ndes ved Ledreborg. Det drejer sig dog om de af godsets skove, der ligger længst væk fra projektområdet (Helle Vilhelmsen pers. kom.). Nær Holbækmotorvejen er arten ikke kendt og vurderes ikke at kunne ﬁ ndes, idet der mangler egnede biotoper.

Af ovennævnte arter er det kun spidssnudet frø, der med sikkerhed vides at ﬁ ndes tæt på undersøgelsesområdet, idet den er kendt fra Tjæreby Lyng ved Roskilde Lufthavn og i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj, samt i et vandhul 500 m NV for Hyrdehøj Skov. Det er muligt, at den forekommer i ﬂ ere vandhuller langs motorvejen end de nævnte.

Markfi rben er vidt udbredt, men lokal i Danmark. Arten kræver tørre solrige steder med spredte buske. Sådanne steder fi ndes i området, dels på vejdæmnin- ger og dels i grusgravsområderne. Roskilde Amt oplyser at markfi rben er fundet mange steder langs jernbanen og på vejskrænter, men ikke endnu i grusgravs- områderne. Målrettet eftersøgning efter denne art ville nok kunne eftervise arten på en eller fl ere af lokaliteter, der berøres af vejbyggeriet. En udvidelse af motorvejen vil på kort sigt betyde en risiko for, at små bestande af markfi rben kan forsvinde/decimeres. På længere sigt vil nye vejdæmninger dog skabe gode levesteder. Det er en forudsætning, at ganske enkelte buske kan få lov at etablere sig, da markfi rbenet er afhængig af at kunne fi nde skygge på meget varme dage.

Stor vandsalamander forekommer hist og her i Østdanmark. Den er fundet i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Den kræver en høj vandkvalitet, og de færreste vandhuller undersøgelseskorridoren er velegnede. En udvidelse af den eksisterende motorvej ved Ny Maglehøj vil betyde, at en lokal bestand af stor vandsalamander vil forsvinde. Det vil blive nødvendigt at etablere gode erstatningsbiotoper og kombinere dette med ﬂ ytning af salamander larver (hvilket er uforholdsmæssigt meget sværere end at overﬂ ytte æg og larver af frøer, da æggene afsættes enkeltvis).

Grønbroget tudse og Løgfrø er kendt fra lokaliteter nærmere Roskilde Fjord. De kræver sandet jord og de små vandansamlinger i Grusgraven mellem Trekro-

68 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

ner og Vindinge Lillevang er perfekte til begge arter. Det er dog tvivlsomt, om arterne har indfundet sig her.

Det er mere usandsynligt, at de andre arter på listen ovenfor ﬁ ndes i området. Skulle dette være tilfældet, kan erstatningsbiotoper, blandt andet i grusgravsom- råderne, betyde en fremgang for dem.

Barrierevirkningen kan mindskes ved at anlægge faunapassager ved krydsende vandløb samt ved vandhuller, grønne kiler og skovområder.

Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B gennemskære et område med mange vand huller, hvor der lever en del padder. Nogle af dem vil risikere at blive dræbt på motorvejen. En motorvej i den sydlige linie vil have barrierevirkning vest for Hedeland, ved Vindinge Lillevang, nord for Øde Hastrup, nord for Darup og ved Ledreborg Allé.

Her er behov for bedre spredningsmuligheder for de dyr, der lever nær motorvejen, eller som vandrer mellem andre naturområder længere fra motorvejen. Det drejer sig om rådyr, grævling, ræv, hare m.ﬂ .

Figur 7.6 Naturområder og spredningskorridorer omkring Holbækmotorvejen.

69 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

I løbet af 2002 er der oplysninger om fund af følgende større traﬁ kdræbte dyr på strækningen mellem Fløng og Roskilde V (Falck 2003). Indmeldingerne baserer sig på oplysninger fra to observatører, der ikke nødvendigvis har set alt:

Dyreart Traﬁ kdræbt antal på 1 år (2002)

Tårnfalk 1

Fasan 16

Hare 12

Katte 12

Ræve 23

Ager høns 2

Musvåge 1

Måge sp. 1

Ringdue 25

Råge 6

Pindsvin 9

Husmår 1

Grævling 1

Rådyr 4

Forslag til afværgeforanstaltninger for at sikre spredning af dyr og planter frem- går af kap. 7.5.

7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder Hovedforslaget og alternativerne mellem Fløng og Roskilde berører ikke direkte Natura 2000-områder, dvs. områder omfattet af EF-fuglebeskyttelses- og EU- habitatdirektiverne. Der ligger dog et Natura 2000-område, som via vandløb kan få tilledt vejvand:

• Roskilde Fjord ligger 3,5 km fra hovedforslaget og er både EF- fuglebeskyttelses- og EU-habitatområde (F105 og H120).

Der skal ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2001) foretages en konse- kvensvurdering af påvirkninger ind i internationale beskyttelsesområder. I dette kapitel er der først en gennemgang af udpegningsgrundlaget for de nævnte områder og en beskrivelse af arternes krav til leveområder iﬂ g. DMU (2003). Derefter er der lavet en vurdering af eventuelle negative påvirkninger.

70 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Kriterier for en gunstig bevaringsstatus (DMU 2003) omfatter uforstyrrede forhold for ﬂ ere af fuglearterne.

En generel forudsætning for en gunstig bevaringsstatus for de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er, at der sikres passende habitater (levesteder). Det vil derfor være relevant at se på, om motorvejen kan påvirke de eksisterende levesteder. I det omfang, der gælder særlige artsspe- ciﬁ kke krav til levestederne, omtales det under den følgende gennemgang af arternes biologi. De arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, fremgår af Tabel 4.1.

Klyden kræver lavvandede kyst- eller kystnære områder med bunddyr (som den lever af) og ynglemuligheder uforstyrrede steder, hvortil ræve ikke kan komme (gerne små øer og holme i lavvandede områder). Disse områder bliver ikke påvir- kede af projektet.

Dværgterne, havterne og fjordterne yngler helst på små ubeboede småøer og holme med sandstrand, hvor der ikke kan komme rovdyr. De spiser især småﬁ sk, som de fanger i de øverste vandlag, og kræver derfor adgang til gode ﬁ skevande nær yngleområdet. Fjordterne yngler gerne i mere ferske miljøer end hav- og dværgterne (større søer og åer, helst nær havet) og kræver vegetationsløse strande for at yngle. Ingen ubeboede småøer, holme eller sandstrande bliver påvirkede.

De rastefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, kræver store lavvandede områ- der med rigelige mængder af føde. Især grågås og sangsvane søger meget af deres føde på græsarealer og marker. Begge arter er ligesom knopsvanen vegetarer. Blishønen er først og fremmest vegetar, men supplerer med smådyr. Troldand, hvinand og storskallesluger spiser smådyr som muslinger, snegle, orme, krebsdyr og småﬁ sk.

Vurdering af mulige påvirkninger Afstanden mellem hovedforslaget/alternativerne og EF-fuglebeskyttelses-områ- det er mindst 3,5 km, og Roskilde by med dens traﬁ k og larm ligger mellem motorvejen og fuglebeskyttelsesområdet. Påvirkningen fra en øget traﬁ kmæng- de i form af støj og øvrige forstyrrelser vil derfor næppe kunne måles i fugle- beskyttelsesområdet.

Det vurderes, at fortyndingen af vejvandet ved udledning i Roskilde Fjord er så stor, at det ikke forringer vandkvaliteten. I værst tænkelige tilfælde kan man forestille sig, at en tankbil med olie eller andre miljøskadelige stoffer vælter på motorvejen, og at indholdet via vejvandssystemet ledes til vandløb for at ende i Roskilde Fjord. Denne risiko eksisterer dog allerede i dag.

71 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil lede til øgede traﬁ kmængder på Holbæk motor vejen, men samtidig vil et ekstra spor få traﬁ kken til at glide lettere, hvilket alt andet lige vil mindske risikoen for ulykker. Desuden vil hovedforslaget og alternativ H1 og A medføre modernisering af Holbækmotorvejens afvandingssystem, og for alternativ B vil der blive etableret et nyt afvandingssystem på den nye motorvej. I tilfælde af tankvognsuheld vil miljøfremmede stoffer havne i forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller, hvorfra stofferne vil kunne suges op, inden vejvandet ledes ud i miljøet. Skulle en mindre del af et eventuelt spild slippe ud af forsinkelsesbassinerne, inden man når at lukke af, vil risikoen for forgiftning være lille på grund af fortynding i vandløbene og i fjorden.

EF-habitatområde nr. 120 Udover at være EF-fuglebeskyttelsesområde er Roskilde Fjord også EF-habitat- område.

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr.: 120: Roskilde Fjord fremgår af tabel 3.2.

Som det fremgår af gennemgangen af eventuelle påvirkninger af fuglebeskyttelses- området, der er mere eller mindre sammenfaldende med habitatområdet, er den eneste mulige påvirkning af det internationale beskyttelsesområde en vandbå- ren forurening.

Arter og naturtyper, der ikke berøres af vandløb og fjord Følgende arter og naturtyper er ikke i umiddelbar kontakt med vandløb eller fjorden, og burde derfor ikke kunne blive påvirket ved en eventuel vandbåren forurening i vandløbene, der løber fra motorvejen til Roskilde Fjord.

• * Eremit (Osmoderma eremita), der er en bille, som lever i meget gamle egetræer • Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus), der vokser i kildevæld • Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), der kun lever i vandhuller og ikke i vandløb • Enårig vegetation på stenede strandvolde • Flerårig vegetation på stenede strande • Klinter eller klipper ved kysten • Strandenge • Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger • Næringsrige søer og vandhuller med ﬂ ydeplanter eller store vandaks • *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand • Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélo- kaliteter)

72 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

• *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund • *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand • Rigkær • Bøgeskove på muldbund • Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund.

Arter og naturtyper mere eller mindre tilknyttet fjord og vandløb Vurderingen af de mulige påvirkninger for nedennævnte arter og naturtyper er lavet på baggrund af eksisterende viden. Ingen af arterne er fundet eller kortlagt i forbindelse med feltarbejdet.

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior): Lever på ekstensivt udnyttede fugtige arealer med ugræssede og udslåede arealer med høje planter som stiv star, kær- star, høj sødgræs, pindsvineknop og gul iris. Arten kan formodentlig også ﬁ ndes langs søer og vandløb.

Mygblomst (Liparis loeselii): Mygblomst er tilknyttet kalkpåvirkede rigkær, undertiden står disse i forbindelse med vandløb. Arten kræver ekstensiv græs- ning og stabil vandstand. Mygblomst vokser kun i et enkelt kalkkær i Boserup Skov og bliver derfor ikke påvirket af anlægget. Planten vokser ikke inden for undersøgelseskorridoren.

Naturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandﬂ ader blottet ved ebbe, *kystlaguner og strandsøer samt større lavvandede bugter og vige er ikke behandlet i DMU’s rapport om kriterier for gunstig bevaringsstatus. De står i hydrologisk forbindelse med vandløb, der modtager vejvand fra motorvejen og andre veje.

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, er følsomme overfor ændrede hydrologiske forhold.

Vandløb med vandplanter: Om disse skriver DMU, at de er følsomme overfor unaturlig høj næringstilførsel, pesticider og iltforbrugende stoffer samt grøde- skæring. Marbjerg Bæk, der berøres direkte af hovedforslaget og alternativ H1 og A, rummer ikke denne vegetationstype.

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop: Denne naturtype omfatter eng og kærsamfund på steder med svingende grundvands- stand. Bemærk at der er tale om svingninger i grundvandvandsstanden. Typisk vil denne naturtype ikke oversvømmes af vandløb. Ændringer i pH påvirker artssammensætningen. Tidvis våde enge vil næppe kunne påvirkes af vejvand.

73 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn: Natur- typen var oprindelig sjælden i Danmark, men på grund af næringsstofstilledning er den i dag meget almindelig, men i en mere triviel udgave. Bræmmer af høje urter er en ret modstandsdygtig naturtype, som næppe bliver påvirket af hverken hovedforslaget eller alternativerne.

Hængesæk og andre kærsamfund dannet ﬂ ydende i vand: Er følsom overfor næringspåvirkning, ændringer i pH og vandstand.

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld: Trues først og fremmest af dræ- ning og ændrede driftsformer, men kan selvfølgeligt også påvirkes af gødningstil- førsel.

De nævnte naturtyper og arter vil ikke blive berørt af hverken hovedforslaget eller alternativerne, da de beﬁ nder sig så langt fra vejanlægget, at ændringer i vandkvaliteten som følge af aﬂ edning af vejvand ikke vurderes at kunne måles.

Samlet vurdering for Natura 2000 områderne Samlet set vurderes det, at hverken hovedforslaget eller de alternative forslag, vil kunne påvirke det internationale beskyttelsesområde Roskilde Fjord.

Ændringer i støjbilledet vil ikke kun registres ved fjorden, der ligger på den anden side af en større by.

Kun et større udslip af miljøfremmede stoffer, gødning eller pesticider, der føres med vandløbene ud i Roskilde Fjord, vil kunne berøre områder med beskyttede naturtyper og arter. Det er dog en yderst begrænset risiko, dels fordi de ﬂ este miljøfremmede stoffer vil blive tilbageholdt i forsinkelsesbassinerne, og dels fordi den smule, der i værste fald vil kunne slippe ud, vil blive så kraftigt fortyndet, at det vurderes ikke at kunne påvirke nogle af arterne og naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget.

7.5 Afværgeforanstaltninger

Faunapassager ved hovedforslaget og alternativ H1 og A Ved Kallerup Gårde krydser en sti under motorvejen, og mindre dyr (ræv og grævling) vil formodentlig benytte passagen.

Der er planlagt skovrejsning ved Fløng, og stedet er en af de sidste ubebyggede kiler mellem Roskilde og København. En faunabro til råvildt har været overve- jet, men er blevet fravalgt, da den dels er vanskeligt at indpasse i terrænet, fordi motorvejen ligger i terræn, dels er tvivl om dens benyttelse i fremtiden, da

74 Kapitel 7 - Plante- og dyreliv

erhvervsgrunde langs Københavnsvej sammen med Københavnsbanen er ved at lukke kilen til ca. 1 km syd for Holbækmotorvejen.

Marbjerg Bæk krydser motorvejen to gange i samme område og kunne udgøre en mulighed for en mindre faunapassage til ræv og grævling i form af f.eks. banketter på hver side af vandløbet under motorvejen. Vandløbet er delvist rør- lagt og kun frilagt i Haveforeningen Hvilen. Røret er udstyret med en rist, der umuliggør spredning selv af mindre dyr. Motorvejen ligger her på en meget høj dæmning på sydsiden af vejen, men nærmest i afgravning på nordsiden af vejen, hvorfor det er fravalgt at frilægge vandløbet og føre vandløbsbanketter under vejen på dette sted.

Ved Marbjergvej og langs sti syd for jernbanen er der mulighed for, at mindre dyr (ræv og grævling) vil kunne krydse motorvejen.

Hvor motorvejen passerer Roskilde, er der mindre behov for faunapassager, idet området er bynært, og der ikke er så meget vildt. Ved Haveforeningen Ny Mag- lehøj ligger motorvejen på en mindre dæmning, og her er der plads til et faunarør til ræv, grævling og frøer. Det vil kunne sikre en spredning af dyr på tværs af motorvejen i villakvarter med en lille skovbeplantning.

Ved Hyrdehøj Skov kan der som en variant til hovedforslaget etableres en større faunaunderføring under motorvejen lige vest for kløverbladsanlægget for råvildt, ræv og grævling m.m. En faunaunderføring her vil mindske vejens barrierevirkning, mindske antallet af traﬁ kdræbt vildt (hvis der hegnes), og sikre en vis op ret holdelse af udveksling mellem områder syd for motorvejen og Roskilde fjord området.

Faunapassagerne fremgår af tabel 18.1.

Faunapassager ved alternativ B Faunapassagerne fremgår af tabel 18.2.

75 Kapitel 8 - Kulturarv

8. Kulturarv

8.1 Metode Beskrivelsen af kulturhistorien i området omkring Holbækmotorvejen samt nord for Høje-Taastrup (bagest i afsnittet) er primært foretaget ved hjælp af tilgæn- gelige skriftlige kilder og kort. Der er bl.a. anvendt følgende kilder til beskrivelsen:

• Geodætisk Instituts målebordsblade, 1:20.000 • Roskilde Amts “Kulturmiljøer” bind 1-3 • Roskilde Amts registrering af kirkeomgivelser • KMS’ hjemmeside “Danmark før og nu” • Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC).

8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser For de kulturhistoriske interesser henvises til bilag 1, kort 4.

Mange kulturspor i området omkring Roskilde er forsvundet som følge af de forandringer, der er sket i form af råstofgravning, udbygning til beboelse, erhverv og infrastruktur.

Undersøgelsesområdet ligger i »Hedeboegnen«, der er navnet på den store moræ- neﬂ ade i trekanten mellem København, Roskilde og Køge.

Store dele af området har været ejet af kongen, magistrat el.lign. og der var kun få herregårde. Derimod lå gårdene tæt, og ejerlavene var store. På grund af jordens høje bonitet var der ikke megen egentlig udmark. I stedet blev jorden dyrket i tovangsskifte, hvor hver vang i indmarken skiftevis blev anvendt til græsning og korndyrkning (Roskilde Amt 2000a). Kun meget afsides liggende arealer samt moser eller ådale blev anvendt til græsning og høslet.

I området omkring Holbækmotorvejen domineres kulturlandskabet af købstaden Roskilde, dens forstadsbebyggelser, infrastruktur anlæg og store bolig- og erhvervs- områder. Den ellers så frugtbare landbrugsjord har måttet vige pladsen for udbygningen af byen samt råstoﬁ ndvinding og det påvirker hele området.

Der er en del gravhøje og bopladsfund fra oldtiden, der vidner om en tidlig udnyttelse af landskabets rige ressourcer.

Ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister er der registreret 41 fundsteder inden for undersøgelseskorridoren. To oldtidsgravhøje: Bavnehøj i Fløng og Sankt Olufs Høj ved Ledreborg Allé er fredede. Tolv af fundene er bopladsfund, og

76 Kapitel 8 - Kulturarv

ti er gravfund. Fundenes datering varierer, men med en overvægt af bronze- og jernalderfund.

• Ved Ny Fløng er der i1984 udgravet en boplads fra romersk jernalder.

• Ved tilkørslen ved skydebanen er der i 1983 udgravet 3 bopladser/gruber fra oldtiden.

• Nord for Lykkegård er der i 2003 fundet en boplads fra yngre jernalder.

• Et par hundrede meter fra den sydlige linieføring ligger to gravhøje fra yngre stenalder eller bronzealder. Begge er blevet overpløjet og har derfor ikke længere en 100 m beskyttelseslinie, idet kun fortidsminder, der er synlige i landskabet, er beskyttet.

• Ved Vindinge Lillevang er der fundet henholdsvis lerkar og ﬂ intesegl fra yngre stenalder, en landsbytomt fra yngre middelalder samt et møntfund fra yngre middelalder. Sidstnævnte ligger meget tæt på de sydlige linieføringer. Endvidere er der i 2003 fundet en boplads fra yngre bronzealder. Lokaliteten er ikke færdigregistreret i DKC.

• Ved Darup er der fundet en jordfæstegrav fra romersk jernalder.

• Øst for Sankt Olufs Høj ligger en overpløjet rundhøj fra oldtiden.

Om Sankt Olufs Høj ved tilslutningen mellem ny linieføring og eksisterende motorvej står: »St. Olufshøi; 15’ høi (men har været høiere, da Toppen er borte) 75’ i Diameter S-N. Den er gjennemgravet paa Midten fra N til S næsten til Bunden. I Aaret 1840 fandtes i Høien en Pincette, en Kniv, en Naal, en Dobbeltknap og nogle Brudstykker af Bronze (Mno. 5520-5523). I Aaret 1842 fandtes i Høiens Midte en Spore med Sølvbelægning (Mno. 6907). Høien har været omgiven med en Kreds af store Stene. (»Høien var forhen understøttet af svære Kampestene, men nu ere de borttagne. Udenfor samme laa en brolagt Kreds af mindre Stene. Nogle der fundne Menneskeben ere bortkomne«. Museets Inventarieprotocol 1842)«. I 1942 er tilføjet: »I den vestlige Del af Toppen lille Vandbeholder«.

Den ﬂ ade moræneﬂ ade har aldrig været særligt rig på diger i forhold til de mere kuperede egne. Kun få diger langs Holbækmotorvejen er bevaret og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 4.

På kortet fremgår, at der er et fredet jorddige ved lok. SL-02. Markskellet er dog ikke et jorddige i hele sin længde, der er snarere tale om en større eller mindre

77 Kapitel 8 - Kulturarv

niveau forskel (max. 40 cm). Der vokser et par gamle æble og hyldetræer, men et markant jorddige er der ikke tale om. Der blev fundet fl intestykker, som formodentligt er rester fra tilvirkningen af fl interedskaber (såkaldte fl inteafslag). Set fra det omgivende landskab hæver Roskilde Domkirke sig tydeligt over byens silhuet med sin høje beliggenhed og sine markante tårne. Kirken udgør et orienteringspunkt set fra selv meget store afstande i det åbne land og fra Roskilde Fjord. Indblik mod kirken fra motorvejen i vest risikerer at forsvinde, efterhånden som det nye skovrejsningsområde ved Hyrdehøj vokser til. Kirken ligger midt i centrum af købstaden og har dermed ikke nogen direkte forbindelse til det åbne land. Der er derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med fjernvirkning.

Vindinge kirke ligger midt i den gamle Vindinge landsby. Kirken er omgivet af bebyggelse, så kirken har ingen direkte forbindelse med det åbne land. Der er derfor ikke udpeget nogen kirkeomgivelser med fjernvirkning.

Ved Kallerup Gårde er der en landsby af kulturhistorisk interesse. Den gamle bindingsværksgård ud mod det rekreative stiforløb vest for Kallerup Gårde har både en kulturhistorisk og visuel værdi.

Mellem Vindinge og Vindinge Lillevang er der udpeget et ca. 35 ha stort ikke- prioriteret kulturhistorisk interesseområde. Selvom der ikke er prioriterede helheder som bevaringsværdige eller særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i et ejerlav, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der alligevel kan ﬁ ndes værdifulde kulturhistoriske spor.

Den gamle landsbykerne og hovedgaden er velbevaret med spor fra forskellige tidsperioder. Vindinge er en forte-rækkeby med spor fra tiden før udskiftningen i form af uregulerede vejforløb, forten, der er bebygget med småhuse, og gårds- bygningerne, der ligger på deres gamle pladser.

Ledreborg herregårdsejerlav udgør en helhed, der er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Godset fremstår stort set bevaret i sin oprindelige form og udstråler magt og vælde. Ikke mindst pga. den velbevarede ca. 6 km lange Ledreborg Allé.

Den gamle hovedlandevej mellem København og Roskilde kan spores tilbage til middelalderen med nogenlunde samme forløb som nu, men fremstod kun som et hjulspor frem til 1770, hvor et større anlægsarbejde med at befæste vejen påbegyndtes. Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen, dvs. det udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen, blev stampet fast. Ovenpå anbragte man et lag store sten med mindre sten indkilet. Derefter tilføjedes et lag fast sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst fulgte at-

78 Kapitel 8 - Kulturarv

ter et lag mindre sten og til sidst et gruslag, der var mindst 9 tommer tykt. Ved siderne blev der anbragt kantsten.

Metoden krævede enorme mængder sten, der skulle leveres af de omkring bo- ende bønder i den ellers så stenfattige Hedeboegn. Så man kan forstå bøndernes fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen af 1773 og androg den nette sum af 108.000 rigsdaler.

Jernbanen mellem København og Roskilde, som er anlagt i 1847, er Danmarks ældste jernbane og Roskilde stationsbygning Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.

Jernbanen og landevejen er nogle af de væsentligste årsager til, at Roskilde og omegn er så intensivt udbygget og har således genereret nye infrastrukturelle anlæg.

Nord for Taastrup Der er fundet en boplads øst for Hakkemosen ved Helgeshøj. Hele området omkring Hakkemosen syd for motorvejen er af DKC beskrevet som et arkæolo- gisk fundsted. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres ﬂ ere fund i området. I Hakkemosen har der været Hakkemose Teglværk, som producerede gule tegl- sten i perioden 1811 til 1908, hvor teglværket lukkede, da der ikke var mere ler tilbage.

8.3 Virkninger af et vejanlæg Hovedforslaget og alternativ H1 og A Ved udbygningen af den eksisterende vej vil der kun ske mindre indgreb i kulturhistoriske interesse. Disse indgreb er begrænset til ændringer i vejstruktur og nedrivning af eksisterende motorvejsbroer og bygninger.

Alternativ B Den væsentligste påvirkning af de kulturhistoriske interesser er det kulturhistoriske interesseområde, der tangeres af alternativ B ved Vindinge Lillevang. Området ligger i tilknytning til en udgravet boplads fra yngre bronzealder.

De mange fund i umiddelbar nærhed af linieføringen sandsynliggør, at der vil blive gjort fund i forbindelse med anlægget. Det lokale museum skal derfor foretage en vurdering af, om der eventuelt skal foretages en udgravning af om- rådet, inden anlægget starter. Bopladsernes udstrækning kendes ikke præcist, og da området altid har været beboet, kan helt nye fund dukke op.

79 Kapitel 8 - Kulturarv

To kendte fundsteder bliver direkte berørt af alternativ B. Det gælder boplads- gruben ved skydebanen og gravhøjen nord for Lykkegård. Desuden kommer alternativet meget tæt på møntfundet ved Vindinge Lillevang.

Alternativ B krydser Ledreborg Allé, hvilket vil betyde, at den østligste del af alléen opsplittes, og at et antal træer skal fældes. Denne del af alléen er dog ikke omfattet af fredningen. Hvis længdeproﬁ let for Ledreborg Allé ændres, kan det betyde et større indgreb i alléen, der rækker ind i det fredede område.

Figur 8.1 Sideanlæg nord for Taastrup. Kulturhistoriske fundsteder. Ved Helgeshøj er der fundet rester af en boplads.

Desuden krydser alternativ B to fredede jord-/stendiger. Det ene skæres to gange ved Lykkegård (nord for Vindinge), og det andet krydses én gang nord for Kamstrup. En del af diget ved Kamstrup ligger i et område, hvor der graves grus, og denne del er fjernet. Det gælder dog ikke den del, der krydses.

Da jorddiget i lokalitet SL-01 knapt er i stærkt forfald, vurderes det, at alternativ B’s krydsning med det ikke vil have væsentlige kulturhistoriske konsekvenser. Der kræves dog stadig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det er muligt,

80 Kapitel 8 - Kulturarv

at man i forbindelse med gravearbejder vil støde på ﬂ interedskaber mm. I givet fald vil arbejdet eventuelt skulle indstilles, mens udgravninger pågår.

Alternativ B passerer ﬂ ere kulturmiljøer i afstande ned til et par hundrede meter. Det gælder ved Vindinge, sydøst for Vor Frue, Kamstrup og vest for Darup. Kulturmiljøerne skæres dog ikke af alternativet.

Varianter til hovedforslaget Øst for Hakkemosen er der gjort arkæologiske fund i forbindelse med en boplads, jf. ﬁ gur 8.1. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg af rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke kulturmiljøet mindst.

Konklusion Samlet vurderes hovedforslaget og alternativ H1 og A at medføre langt færre negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.

81 Kapitel 9 - Friluftsliv

9. Friluftsliv

9.1 Metode De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang, oplevelser og friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af:

• Amtets regionplan • Kommuneplan for Høje Tåstrup og Roskilde Kommune • Kortlægningen af lokaliteter • KMS 4cm-kort og Kraks kort over København og omegn • Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere • I/S Hedeland og Roskilde Festivalens hjemmesider på internettet • Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, herunder Skov- og Natur- styrelsens vandretursfoldere samt Dansk Cyklistforbunds publikation om naturlejrpladser m.m.

Gennemgangen vedrører primært offentligt tilgængelige arealer, selvom også private haver kan rumme væsentlige rekreative værdier. De offentlige rekreative interesser er vist på kort 5.

9.2 Eksisterende rekreative områder Mellem Københavnsvej og Ringstedvej er korridoren syd for Holbækmotorve- jen udlagt til turisme og friluftsliv (bilag 1, kort 5).

Stier Holbækmotorvejen krydser rekreative stier ved:

• Marbjergvej ved Trekroner, regional cykelrute • Vindingevej, national cykelrute nr. 4 og 6 • Maglegårdsvej, regional cykelrute • Ringstedvej, regional cykelrute.

Derudover er der kun ganske få steder, hvor bløde traﬁ kanter kan krydse Hol- bækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde:

• Stiunderføring ved Kallerup Gårde • Langs Hedevej i Fløng (ingen cykelstier) • Langs Hedelandsvej (ingen cykelstier) • Ved en stiunderføring mellem Gl. Marbjergvej og Trekroner station • Langs Københavnsvej • Stioverføring øst for Vindingevej med forbindelse til Vindinge Lillevang • Langs Køgevej

82 Kapitel 9 - Friluftsliv

• Langs Køgebanen • Stiunderføring øst for Ringstedvej • Langs Lindenborgvej.

Hvor intet andet er angivet, er der cykelstier. Roskilde Kommune har planer om at etablere to stioverføringer over den nuværende motorvej.

Hedeland Hedeland er et stort og unikt fritidslandskab, bygget op siden 1978 i et stort grusgravområde, hvorfra grus bl.a. er leveret til Øresundsbroen. Det bakkede terræn med skov, vinmarker, søer og vandløb har et rigt dyre- og planteliv og er ideelt til fritidsaktiviteter.

Her er skibakke, golfbane, amfi teater med plads til 3500 tilskuere, 2 veteran- jernbaner, fi skesøer, ridecenter med ridebaner, motocrossbane, kolonihaver, opholds- og p-pladser. Især den nordlige del af det 15 km2 store område byder på interessante ture i en natur, som ikke ligner den, man normalt fi nder på Sjæl- land.

I efterbehandlingen af grusgravene er der enkelte steder lagt vægt på at udforme terrænet, så man ikke er i tvivl om, at landskabet er kunstigt skabt. Terrænet i Hedeland danner forskellige landskabsbilleder med søer, kanaler, sletter, skove og bakker, der tilsammen danner grundlag for en rig og varieret fauna og ﬂ ora.

Fra Hedehusene station er der 2 km til en natursti. Stien begynder ved parke- ringspladsen inden for Brandhøjporten på Brandhøjgårdsvej. Den 4 km lange vandresti er markeret med pæle. Barnevogne og kørestole henvises til grusstier i området. Motorkørsel er forbudt og ridning må kun fi nde sted på afmærket ridesti. Hunde skal føres i snor og må kun løbe frit inden for særligt afmær- kede områder. Man må fi ske i søer og vandløb med gyldigt fi skekort. Man må samle bær, nødder, svampe, lav og mos, plukke blomster og urter (med undtagelse af de fredede arter). Skibakken har et toppunkt 80 meter over havets overfl ade.

Råstofgrave Der er fl ere store råstofgraveområder indenfor korridoren som til sin tid skal efterbehandles til rekreative formål. Der er således et meget stort fremtidigt potentiale for rekreativ udnyttelse. Nogle af de søer der er opstået efter råstof- gravningen udnyttes i dag som put and take fi skeri. Roskilde Fiskeland ligger på Kamstrupvej 150, bag dyrskuepladsen. Her er 2 søer på ca. 125.000 m2, legeplads, kiosk og toiletter. Omkring søen ved Darup (lok. SL-23a) er der anlagt en sti. Ifølge regionplantillægget for Øde Hastrup Grusgrav er der planer om at retablere området til golfbane med fl ere mindre søer.

83 Kapitel 9 - Friluftsliv

Dyrskuepladsen Roskilde Dyrskueplads danner ramme om mange forskellige begivenheder året rundt. Pladsen dækker et areal på ca. 30 ha og der er ca. 25 ha til parkering. Pladsen rummer staldbygninger, som benyttes i forbindelse med Fællesdyr- skuet for de østlige øer, som årligt tiltrækker ca. 90.000 besøgende fordelt over 3 dage. Skuet var i 2003 Danmarks største med 410 dyreudstillere, samt 368 øvrige udstillere.

I forbindelse med årets største begivenhed, Roskilde Festival, inddrages yderligere ca. 70 ha til camping og parkering. Der ﬁ ndes toiletfaciliteter, hvor man kan hente vand og komme af med affald over hele campingarealet. Festivalen har årligt ca. 100.000 deltagere og har været afholdt hvert år siden 1971. Under festivalen er der seks musikscener, madboder og boder med tøj, kunst mv. I respekt for ni unge mænd, der omkom i 2000 på Roskilde Festival, er etableret et mindested. Skulpturen på Mindestedet er af Lars Skov Nielsen.

Hyrdehøj Skov Hyrdehøj Skov (lok. NV-11) er en bynær skov, der er plantet i 1991 (41 ha) og i 2000 (14 ha). Skoven er anlagt med stor hensyntagen til naturinteresser og friluftsliv. Ved plantningen er det tilstræbt at skabe en smuk og varieret skov ved bevarelse og nyetablering af søer og anlæg af sletter. Skoven er opbygget omkring et større åbent areal med overdrevskarakter. I dette område ﬁ ndes en gravhøj hvorfra der er udsigt mod Roskilde Domkirke og Roskilde By.

Skoven sigter mod det lokale publikum, bl.a. de lokale skoler, som hvert år del- tager i plantningen af skoleskov. Skiltningen og anlæg af befæstede stier er be- grænset. Det er dog planen at supplere stianlægget, så det er muligt at gå rundt i skoven uden at skulle benytte samme vej ud og hjem. Der er i dag stiforbindelse til Svogerslev, Svogerslev Sø, Kornerup Å og Kattingesøerne. Det er planlagt at opsætte en bænk og etablere en bålplads. Det er tilladt at ride i stirabatten, og hunde kan medbringes hvis de er i snor. I øvrigt gælder de almindelige regler om færdsel i offentlige skove.

Hundetræningsbane og idrætspladser Langs Holbækmotorvejen ﬁ ndes i dag ﬂ ere idrætsfaciliteter:

• Skydebane vest for Fløng (lok. Sø-04) • Hundetræningsbane (NV-10) • Boldbaner mv. nord for Darup (lok. SV-13).

Kolonihaver Holbækmotorvejen ligger i dag tæt op ad ﬂ ere kolonihaveområder, som kan blive berørt af hovedforslaget eller alternativerne:

84 Kapitel 9 - Friluftsliv

• Haveforeningen Hvilen ved Trekroner • Granly Kolonihave • Ny Maglehøj Havekoloni • Haveforeningen Roarsgave.

Øvrige grønne områder Langs Holbækmotorvejen ﬁ ndes også nærrekreative arealer, som kan blive direkte berørt af anlægget:

• Lokalitet SØ-1 grønne friarealer med legeplads ved almennyttige boliger • Lokalitet NØ-2 Grønt anlæg med bænke og beplantning • Lokalitet NV-7 lille skov nord for Ny Maglehøj Haveforening.

Figur 9.1 Grønne arealer med klatremuligheder, bænke og grillplads ved SØ-1.

Nord for Taastrup Der er mange rekreative interesser nord for Taastrup i det område, hvor et sideanlæg tænkes placeret. Gennem området forløber ﬂ ere rekreative stier på tværs af motorvejen, og hele området syd for motorvejen er udlagt til fritids- og kulturelle formål (Figur 9.2).

85 Kapitel 9 - Friluftsliv

Figur 9.2 Rekreative interesser ved placering af sideanlæg nord for Taastrup.

9.3 Virkninger af et vejanlæg Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier:

• Afståelse af arealer f.eks. ved dyrskueplads, idrætspladser og kolonihaver • Øget visuel barrierevirkning og ændrede adgangsforhold • Støjpåvirkning • Indgreb i beplantninger og yderligere forringelse af naturkvalitet.

Hovedforslaget og alternativ H1 og A Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel på tværs af Holbækmotorvejen forudsættes opretholdt efter en eventuel udbygning. Da motorvejen i dag udgør en væsentlig barriere mellem Roskilde by og det åbne land anbefales det, at der anlægges ﬂ ere stipassager, så det bliver muligt at krydse motorvejen, uden at skulle færdes langs de eksisterende ofte stærkt traﬁ kerede veje.

Stilhed beskrives ofte som en af de væsentligste kvaliteter befolkningen ønsker at opleve i naturen og det åbne land. Naturens lyde accepteres og opfattes ikke

86 Kapitel 9 - Friluftsliv

som generende i forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt af trafi k. Trafi k- støj fra vejanlæg er en vedvarende støj som ofte forbindes med noget ubeha- geligt, eksempelvis fare, forurening og stress (Jensen 1996). Trafi kstøj virker derfor meget generende for friluftslivet.

Området nær Holbækmotorvejen er i dag temmelig påvirket af støj fra biltraﬁ k- ken. Hovedforslaget og alternativ H1 og A vil bidrage med yderligere støjpå- virkning i området, men vil næppe forringe den rekreative værdi i væsentlig grad. Da der ved hovedforslaget og alternativ H1 og A etableres støjafskærm- ning på ﬂ ere strækninger end i dag, kan det betyde en forbedring i forhold til den nuværende situation.

Som beskrevet i kapitel 7, kan anlægget medføre påvirkninger af naturindholdet i de grønne områder langs Holbækmotorvejen. Flere steder vil hovedforslaget og alternativ H1 og A medfører, at der skal fældes træer og ryddes beplantninger. Dette vil medføre væsentlige negative påvirkninger i anlægsfasen og i ﬂ ere år efter åbningen, fordi det vil tage tid at etablere beplantninger af samme karakter som de nuværende.

Alternativ B Alternativ B vil udgøre en ny barriere og forringe de rekreative muligheder i det åbne land på grund af støj, luftforurening, lys og visuel påvirkning.

Alternativ B vil afskære små veje, der i dag fungerer som rekreative stier. En national cykelrute krydses to gange - en gang langs Vindingevej og én gang langs Ledreborg Allé. En regional cykelsti krydses langs Hedelandsvej, og en krydses i selvstændigt tracé vest for Vor Frue. Nationale og regionale cykelruter forudsættes opretholdt.

Alternativ B og dens tilslutningsrampe vil gennemskære skydebanen vest for Fløng. Det vil derfor blive nødvendigt at ﬁ nde et andet passende areal til skydebanen.

Teltpladsen, der bruges i forbindelse med Roskilde Festival, bliver gennemskå- ret. Det betyder, at der formodentlig skal udpeges et erstatningsområde til teltplads, samt at der skal etableres lukkede stiforbindelser på tværs af motorvejen, hvis den sydlige linieføring vælges.

Alternativ B vil forløbe tæt sydøst om Haveforeningen Roarsgave, der dermed kommer til at ligge mellem de to motorveje. Husene i Roarsgave er generelt meget velholdte, men den eksisterende motorvej godt 500 m borte høres forholds- vist tydeligt udendørs. En ny motorvej her vil medføre væsentlig støjgener for kolonihaverne. Enkelte haver i det sydøstlige hjørne vil komme til at ligge helt

87 Kapitel 9 - Friluftsliv

op ad motorvejen, og nogle vil muligvis skulle afgive jord til projektet. Støjpå- virkningen vil blive betydelig, medmindre der støjsikres.

Alternativ B vil påvirke de rekreative interesser i ﬁ skesøerne og de andre rå- stofsøer nord for Darup med øget støj, visuelle forandringer og lyspåvirkning. Anlægget vil få væsentlig negativ betydning for områdernes fremtidige rekreative værdi.

Varianter til hovedforslaget En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfø- rer, at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør dog markeres med skilte, for at undgå at mennesker og hunde benytter den til rekreative formål.

Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde og en rekreativ sti nord for Holbækmotorvejen. Området syd for motorvejen har en stor rekreativ udnyttelse i dag og er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan. En støjvold er under opførelse. Der er mange stier i området. Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb og en visuel og støjmæssig påvirkning i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må støjvolden ﬂ yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretræk- ke ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbun- det via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et enkeltsidet anlæg.

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.

Konklusion Alternativ B vil medføre væsentlige ﬂ ere negative konsekvenser for friluftslivet end en udbygning af den eksisterende Holbækmotorvej.

88 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

10. Overﬂ adevand

Overﬂ adevand kan blive påvirket af et vejanlæg gennem:

• Midlertidig eller permanent afvanding • Ødelæggelse eller omlægning • Barriere for afstrømning • Tilledning af forurenet vejvand.

I dette afsnit fokuseres på barrierevirkninger og på vejvandets hydrauliske og forurenende virkning. Det er vurderet, om recipienternes målsætning vil kunne overholdes.

10.1 Metode Tilstanden i de vandløb, der berøres af projektet (bilag 1, kort 6), er beskrevet på grundlag af feltbesigtigelser, regionplan og supplerende oplysninger fra Ros- kilde Amt og Københavns Amt.

Virkningerne af anlægget på vandløbene er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længde- og tværproﬁ l, samt planer for afvanding og bassiner, og under anvendelse af Vejdirektoratets forslag til regler om afvandingskonstruktioner (Vejdirektoratet 1999).

For at vurdere den hydrauliske belastning og forureningen sammenlignes udledningen fra bassinerne med vandløbets minimumvandføring. For de ﬂ este vand- løb er brugt regionplanens kravværdi for medianminimum.

Det skal sikres, at udledningen af vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt, om kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 af 8/10/1996 (Miljø- og Ener- giministeriet 1996) er opfyldt efter bundfældning i bassinerne og fortynding i vandløbet.

10.2 Eksisterende forhold Aﬂ øbssystemet til den eksisterende motorvej er hovedsageligt opbygget med opsamling af afstrømmende regnvand i grøfter og trug, hvorfra det nedsiver til opsamlende drænledninger. Disse ledninger aﬂ eder regnvandet til både vandløb, banegrøfter, til det offentlige kloaksystem og til nedsivningsanlæg.

Vandet aﬂ edes både uforsinket og forsinket via bassinanlæg.

89 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Recipienter Det gælder både for udvidelse af den eksisterende vej og for ny linieføring, at de forløber nær et vandskel med Langvad Ås opland mod syd og diverse mindre vandløb til Roskilde Fjord mod nord. Det betyder, at de få vandløb, der krydser eller ligger op ad linieføringerne, er små, ofte grøfteformede eller rørlagte, og har ringe vandføring. Med så små oplande bliver minimalvandføringen meget variabel, og tørlægning kan forekomme. Også den intense vandindvinding i området øger hyppigheden af tørlægning.

Der ﬁ ndes et antal søer og vandhuller tæt på linieføringerne. De væsentligste er tidligere råstofgrave. Kun en større grusgravsø ved Darup er målsat i regionplanen, mens de øvrige er § 3-beskyttede, bortset fra aktive råstofgrave.

Vandløb Målsætning Vandførings- Tilstandskrav Tilstand krav (l/s) (faunaklasse)* (faunaklasse)

[Hedehusene Kloakrende], D: Påvirket af spildevand - 4 4 Vadsby Å, Hove Å-systemet

Marbjerg Bæk, D: Påvirket af spildevand - 4 4 Maglemose Å-systemet

Himmelev Bæk, B3: Karpeﬁ skevand 4 5 - Maglemose Å-systemet

Øde Hastrup renden, C-D-E: Påvirket af spildevand og -45 Langvad Å systemet grundvandsindvinding

Darup Råstofsø B: Generel målsætning **

Daruprenden, B3: (fra 1056m) Karpefi skevand 10 4 3-4 Langvad Å systemet B1: (0-1056m) Gyde- og opvækst, laksefi sk 5 Langvad Å ved Glim B2: Laksefi skevand 20 5 4

Skovbækken (KVL 116), A: Naturvidenskabeligt 17 6 4 Langvad Å systemet interesseområde

* Kravet gælder nærmeste nedstrøms målestation ** Råstofsøen har kravværdier for total P: < 0,02 mg/l og sigtdybde: > 3,4 m.

Tabel 10.1 Vandløb og søer i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget og alternativerne, listet fra øst mod vest. Desuden er listet miljømålsætninger jvf. regionplanen, og en vurdering af forureningstilstanden jvf. amtets overvågning. Forureningsgrad I er uforurenet og IV er stærkt forurenet.

10.3 Virkninger af et vejanlæg Barrierevirkning Lineføringens krydsning af et vandløb foregår almindeligvis enten på en bro

90 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

eller ved en rørunderføring i niveau, således at den frie passage af vandløbsdyr, især ﬁ sk, ikke hindres. En vandløbsunderføring vil ofte også være suppleret med banketter eller andre foranstaltninger, således at den også virker som faunapassage for terrestriske dyr.

Barriereeffekten for vandlevende dyr vurderes som ubetydelig på den aktuelle vejstrækning, fordi den kun krydses af ganske små og kulturpåvirkede vandløb.

Vejvand Vejvand indeholder en række stoffer, der stammer fra nedfald fra luften, bilers udstødning, dækslid, asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler og spild af materiale, der transporteres på vejen.

Udledning af vejvand har især hydrauliske og forurenende konsekvenser for små vandløb, hvor vejvandet ikke bliver tilstrækkeligt fortyndet.

Afstrømning fra vejanlægget Der etableres et lukket vejvandssystem ved alle alternativer. Det betyder, at der er fast bagkant på vejbanen, og at nødsporet er befæstet. Den nedbør, der falder på vejen og ikke fordamper (ca. 75 %), løber via nedløbsbrønde og lukkede rør til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til recipienten.

Vejvandet aﬂ edes normalt fra vejens laveste punkter, men bliver afstanden mellem lavpunkterne for lang, bliver vandet aﬂ edt med et par kilometers interval til de recipienter, som vejen krydser.

Det samlede befæstede vejareal udgør 42 ha for hovedforslaget og alternativ A og stort set det samme for alternativ B, som er smallere, men længere. Der falder ca. 670 mm nedbør på vejbanen om året. Det betyder, at omkring 210.000 m3 vejvand årligt skal ledes til recipienterne i hovedforslaget og alternativerne.

Hertil kommer den nedbør der løber fra ubefæstede rabatter og skråninger og via åbne grøfter til forsinkelsesbassinerne. Grøfte- og skråningsbredden er i gennem- snit 4 m i hver side og midterrabatten er ligeledes 4 m, og arealet udgør derfor ca. 13 ha. Kun 25 % af den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt til bassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, og en del nedsiver. Det betyder, at i alt 22.000 m3 nedbør årligt strømmer til forsinkelsesbassinerne fra det åbne vejvandssystem.

For alternativ H1 vil det befæstede vejareal, og hermed mængden af vejvand, blive reduceret med ca. 10 % i forhold til hovedforslaget.

91 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Valg af recipienter Det er ikke endeligt fastlagt, hvilke vandområder der skal modtage afstrømnin- gen fra vejen. Der regnes fortsat med afvanding dels til vandløbene og dels til de kommunale kloaksystemer. Den forventede fordeling på recipienterne er vist i Tabel 10.2 og Tabel 10.3. Fordelingen er vejledende og kan blive justeret under projekteringen.

Recipient Krav til vandføring Afstrømning Overskridelseshyppighed i vandløbet l/s år-1 (medianminimum), l/s Hedehusene Kloakrende - 12,8 1/10 Marbjerg Bæk - 8,4 1/10 Himmelev Bæk (via separatkloak) 4 9,1 1/10 Separatkloak til Roskilde Fjord - 3,7 ½ Fælleskloak, til Roskilde Fjord - 5,6 ½ Banegrøft (ukendt recipient) - 2,4 ½ Separat kloak til Roskilde Fjord - 2,1 ½ Daruprenden 10 4,3 ½ Tabel 10.2 Recipienter, der skal modtage vejvand fra hovedforslaget og alternativ A. Vandføring i vandløbet, givet som kravværdi for medianminimum er sammenlignet med den beregnede afstrømning fra vejanlægget.

Recipient Krav til vandføring Afstrømning Overskridelseshyppighed i vandløbet l/s år-1 (medianminimum), l/s Hedehusene Kloakrende - 21,1 ½ Himmelev Bæk 4 4,9 ½ Øde Hastrup Rende - 9,0 ½ - 1/25 Daruprenden 10 6,3 1/25 Langvad Å 20 6,7 1/25 Roskilde Fjord via separatsystem - 0,6 ½ Skovbækken 17 1,52 ½

Tabel 10.3 Recipienter der skal modtage vejvand fra alternativ B.

Hydraulisk belastning Før etableringen af vejen nedsiver det meste af nettonedbøren til de øvre jordlag og det øvre grundvandsmagasin, hvorfra en del siver til vandløbene, og en del nedsiver til det primære grundvandsmaga sin. Begge disse strøm ningsveje giver en forsinkelse, der dæmper udsvingene i vandføringen i vandløbene.

På en vejbane er tilbageholdelsen ringe, og overﬂ adevandet strømmer hurtigt af. Dette giver ganske store udsving i vandføringen, hvis vandet ledes direkte til små recipienter.

92 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Den gennemsnitlige afstrømning fra vejen er i de ﬂ este tilfælde ubetydelig sammenlignet med vandløbenes middelvandføring. Den uregulerede maksimal- afstrømning fra vejen er derimod ofte langt større end maksimalvandføringen i vandløbene. Uden tilstrækkelig tilbageholdelse i forsinkelsesbassiner kan vejvandet give en voldsom hy drau lisk belastning af vandløbet og føre til ero- sionsskader. Ved at lede vandet gennem et forsinkelsesbassin med et reguleret udløb på maksimalt 2 l/s pr. red. ha vurderes recipienterne ikke at lide hydraulisk overlast.

Forurening af recipienter Vand, der strømmer fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i vandløbene. Ind holdet af forurenende stoffer i vejvand er meget variabelt og afhænger af bl.a. det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, traﬁ kkens størrelse og sam- mensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, spild, uheld, årstid, og hvornår det sidst har regnet. Især indholdet af tungmetaller og organiske miljø- fremmede stoffer er afhængig af traﬁ kbelastningen.

De væsentligste komponenter i vejvand er:

• suspenderet stof • kvælstof, fosfor, organisk stof • tungmetaller • PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer • pesticider • aﬁ sningsmidler, primært vejsalt.

Den forventede sammensætning af vejvandet er angivet i Tabel 10.4

Suspenderet stof Suspenderet stof er forskellige typer partikler, der er opslemmet i vandet. Par- tiklerne kan afl ejres i vandløbene og nedsætte vandføringsevnen og ødelægge fi skenes gydebanker. Laksefi skenes gydebanker er særlig følsomme for tilslam- ning med fi npartikulært materiale.

Blottede jordoverﬂ ader er særligt udsat for erosion, og særligt store belastninger med suspenderet stof kan derfor forekomme i anlægsperioden, når vegetation og over ﬂ adejord er afrømmet.

Kvælstof, fosfor og organisk stof Kvælstof og fosfor er gødningsstoffer, der stimulerer planteproduktionen i vandløb, søer og fjorde, og sammen med andet organisk stof kan det forringe iltforholdene til skade for især dyrelivet.

93 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau Skønnet Kvalitetskrav i Nødvendig i dansk vejvand, niveau efter recipienten mg/l fortynding i mg/l forsinkelsesbassin, recipienten*** mg/l Suspenderet stof mg/l 25-400 2,0-40 - Organisk stof (COD) mg/l 80-400 8-40 - Kvælstof, Total N mg/l 1-10 0,5-5 - Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 0,08-0,5 - Kobber mg/l 0,08-0,7 0,007-0,4 0,012 1-30 Bly** mg/l 0,005-0,013 0,0005-0,007 0,0032 0-2 Zink mg/l 0,2-0,6 0,02-0,3 0,11 0-3 Cadmium µg/l 1-5 0,09-2,6 5 0-1 Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003 0,01 0 Naphthalen (PAH) µg/l 0,1-0,3 0,009-0,05* 1 0 Benzopyren (PAH) µg/l 0,1-0,2 0,009-0,03* 0,001 9-30 Benzoﬂ uoranthen µg/l 0,3-0,8 0,03-0,1* 0,001 30-100 (PAH) Anthracen (PAH) µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003* 0,01 0

* PAH skønnes tilbageholdt med suspenderet stof. ** Blykoncentrationen i aktuelt vejvand er antaget af være 1/10 af litteraturværdierne pga. overgangen til blyfri benzin. *** 1 svarer til ingen fortynding, 0 at niveauet er betydeligt lavere end kvalitetskravene.

Tabel 10.4 Skønnet indhold af forurenende stoffer i vejvand, niveauet efter passage af forsinkelsesbassin, kvalitetskrav for udledning af farlige stoffer til vandløb og søer (Miljø- og Energiministeriet 1996), samt den fortynding, der er nødvendig for at overholde kvalitetskravet.

Vejens bidrag vil erfaringsmæssigt være af mindre betydning for vandløbene, og hvis en del af vejen lægges over hidtil gødet landbrugsland, som for alternativ B, kan det betyde, at kvælstofbelastningen af vandmiljøet vil blive reduceret en smule i forhold til i dag.

Tungmetaller Tungmetaller optages i organismer og adsorberes til partikeloverﬂ ader af især organisk materiale. De virker generelt hæmmende på organismer nes enzym- systemer og kan være både akut giftige og desuden give skader på længere sigt hos vandlevende organismer f.eks. ﬁ sk. Især bly og cadmium kan desuden akkumuleres og opkoncentreres igennem fødekæden. Da tungmetaller let bindes til partikler, vil de bundfældes og ophobes i sedimentet, og dermed især være en trussel for bundlevende dyr.

Det ufortyndede vejvand overskrider kvalitetskravene for kobber, zink og bly. Ved passage gennem et forsinkelsesbassin vil koncentrationen af tungmetaller nedsættes. Alle kvalitetskrav kan dog ikke forventes at være overholdt.

94 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

PAH Polycykliske aromatiske hydrocarboner er en stofgruppe, der ofte fi ndes i vejvand i betydende mængder. PAH’er er svært nedbrydelige, relativt giftige, og en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. En dansk undersøgelse (Miljøstyrelsen 1997) har analyseret for - og fundet - 18 forskellige PAH- forbindelser, hvoraf der kun eksisterer kvalitetskrav for fi re. Vejvandet overskrider kvalitetskravene for benzopyren og benzofl uoranthen, også selvom PAH’erne binder sig til partikler, hvoraf 80-90 % tilbageholdes i forsinkelsesbassinerne.

Niveauet for benzoﬂ uoranthen vil sandsynligvis aldrig kunne opfyldes, idet bag- grundsniveauet for benzoﬂ uoranthen i regnvand, selv i landområder, kan være 50-100 gange højere end udlederkravene (Kjølholt og Juhl 1996).

MTBE Methyl tertiær butyl ether (MTBE) er et additiv, som især tilsættes blyfri benzin for at øge oktantallet. Det giver stærk afsmag i drikkevand og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er vandopløseligt og dermed meget mobilt i miljøet, og det nedbrydes kun langsomt. Der er ingen undersøgelser af MTBE i vejvand, men da omkring 10 - 20 % af blyfri benzin består af MTBE, er der en potentiel risiko for høje koncentrationer. Især ved direkte benzinspild er det et stof, man bør være opmærksom på.

Pesticider Den primære kilde til pesticider i vejvand er sprøjtning i vejrabatter og på tilstø- dende marker. Roskilde Amt og Københavns Amt anvender ikke rutinemæssigt herbicider ved vedligeholdelsen af vejene, og der forventes derfor ingen væsent- lig belastning med pesticider i vejvandet.

Vejsalt Som aﬁ sningsmiddel anvendes salt, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, som antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5 - 1 kg aﬁ sningsmiddel pr. m2 vejbane pr. år.

o Den gennemsnitlige koncentration af klorid i vejvandet vil være mindre end 2 /oo. Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vurderes det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virkning på vandløbenes tilstand.

Den gennemsnitlige koncentration af kaliumferrocyanid i vejvandet vil være 0,3 - 0,5 mg/l. Der ﬁ ndes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virkninger i miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne kendes ikke.

95 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Biologiske effekter Foruden de ovenfor nævnte stoffer forekommer der i vejvand en række andre stoffer, hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse af van- skelighederne i at analysere for og teste de toksiske egenskaber for alle enkelt- stoffer er der foretaget undersøgelser af vejvands biologiske effekter (Buckler og Granato 1999). Disse undersøgelser viser, at vejvand sædvanligvis ikke er akut toksisk, men at der måske kan spores økologiske effekter på organismer knyttet til sedimentet.

Andre komponenter Ud over de komponenter, der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer, der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld.

Støv og sprøjt Der vil blive kantopsamling af alt vand fra de befæstede arealer. Derved bliver belastningen af rabatter og tilgrænsende arealer med forurenet vand lille. Men der vil spredes stoffer fra vejoverﬂ aden til det omgivende landmiljø ved sprøjt af vejvand, samt ved luftbåren transport af partikler til rabatter og tilgrænsende arealer.

Uden kantopsamling kan der forekomme jordforurening af betydning med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i rabatter langs veje (Münch 1992). Det vides ikke, hvor meget kantopsamling mindsker disse niveauer.

Salt (NaCl) kan give skader på planter, der vokser op til 40 m fra vej banen (Vej- direktoratet 1996).

Skønnet indhold samt kvalitetskrav i recipienten Vejvandets sammensætning er afhængig af en række forhold, bl.a. størrelse af det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, traﬁ kkens størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, asfal- tens sammensætning, spild, uheld, årstid, og hvornår det sidst har regnet. Især indholdet af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer er afhængig af traﬁ kbelastningen.

Det er skønnet at indholdet af forurenende stoffer i vejvandet ligger i den højere ende af de målte og skønnede intervaller, da vejen har en høj traﬁ kbelastning (Miljøstyrelsen 1997, Vejdirektoratet 1999).

Det er endvidere vurderet, at kun det vand, der strømmer fra selve kørebanen (85 % af afstrømningen), har et indhold som svarer til det i Tabel 10.4 anførte, samt at en del af stofferne kan tilbageholdes i forsinkelsesbassin (COWIconsult 1989).

96 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

Konklusion Koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzofl uoranthen kan overskride kvalitetskravene i de umiddelbare recipienter, hvor fortyndingen er mindst. Det bemærkes, at dette vejanlæg både har en høj trafi kbelastning og samtidig på fl ere delstrækninger afvander til vandløb med lav vandføring.

Det vurderes dog, at de planlagte bassiner vil fjerne hovedparten af forurenings- belastningen, og at vejvandet hurtigt bliver fortyndet nedstrøms, så det højest er over en kort strækning, at overskridelser forekommer. De ﬂ este af disse vandløb har den laveste målsætning (C og D), mens enkelte har en højere målsætning: Langvad Å og Daruprenden med forskellige B-målsætninger på forskellige delstrækninger og Skovbækken med skærpet (A) målsætning. For Skovbækken gælder, at bassinafstrømningen er lav i forhold til vandføringen, dog med over- skridelseshyppigheden ½ år-1, svarende til et overløb hvert andet år. I Langvad Å vurderes vejvandet ikke at være i konﬂ ikt med målsætningen, idet der udledes til lavt målsatte delstrækninger, og der hurtigt opnås større fortynding ned- strøms. For øvrige udløb forventes det ikke, at vejvandet giver problemer med at overholde målsætningerne i nogen af de berørte vandløb.

Darup Råstofsø bliver krydset af alternativ B på en dæmning, og den nordlige femtedel (ca. 1 ha) af søen vil blive fyldt op. I opfyldningen bliver der placeret et forsinkelsesbassin, hvorfra vejvand ledes til Daruprenden.

Råstofsøen ved Darup skal ikke være recipient for vejvand. Søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, og det bliver derfor sikret, at et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke løber til søen. I anlægsperioden vil påvirkninger som følge af opfyldningen af søen blive overvåget og mindsket.

I forhold til i dag, hvor vejvandet strømmer af til åbne grøfter og derfra kan sive ned i jorden til grundvandet, er der tale om en miljømæssig forbedring.

Undersøgte varianter Ved udvidelse til 8 spor gennem Fløng bliver det befæstede areal øget med under 0, 5 ha, og det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal ledes til recipient.

97 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.

10.4 Afværgeforanstaltninger

Barrierevirkning Barrierevirkningen for vandlevende organismer vurderes at være uden større betydning, fordi de vandløb, der krydser vejen, kun er af ringe størrelse og er stærkt kulturpåvirkede.

Forsinkelsesbassiner De stærke udsving i vejvandsafstrømningen dæmpes ved at lede vandet gennem bassiner af tilstrækkeligt volumen og med et reguleret aﬂ øb. Bassinerne udformes med permanent vandspejl og med vandplanter. Når vandet sikres en betydelig opholdstid, vil både en del tungmetaller og mange organiske forbindelser bundfældes i bassinet sammen med det suspenderede stof. Herved spares recipienterne for en væsentlig belastning.

Hvitved-Jacobsen m.ﬂ . (1994) har beskrevet et simpelt behandlingssystem for vejvand under danske forhold og målt effektiv tilbageholdelse af partikler (80 - 90 %), fosfor (60 - 70 %) og tungmetaller (40 - 90 %). For kvælstof er skønnet en tilbageholdelse på 50 - 75 % (COWIconsult 1989). PAH forventes at tilbageholdes sammen med partiklerne (Miljøstyrelsen 1997). Bassinet vil efterhånden fyldes og skal oprenses med passende mellemrum. Slammet bør deponeres på en kontrolleret losseplads.

Vejdirektoratet (1999) anbefaler, at forsinkelsesbassiner udformes med en impermeabel bundmembran og et volumen på 250 m3 pr. ha reduceret areal. Dette sikrer, at opholdstiden kun 2-3 gange pr. år bliver mindre end 3 døgn. Arealet vil være ca. 250 m² pr. ha reduceret areal ved en gennemsnitlig vanddybde på 1 m, varierende mellem 0,4 - 1,5 m. Desuden bør bassinernes stuvningsvolumen være af en størrelse, så der højst forekommer overløb hvert 2. år.

Forsinkelsesbassinernes aﬂ øb dimensioneres til en maksimal udledning, der under normale omstændigheder forhindrer hydraulisk overbelastning af vand- løbene. Samtidig sikres en tilstrækkelig fortynding af vejvandet i recipienten, således at koncentrationen af miljøfremmede stoffer i recipienten holdes på et acceptabelt niveau. Et aﬂ øb på maksimalt 2 l/s per ha reduceret areal sikrer en passende balance mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige stuvningsvolumen.

Olieudskiller m.m. Risikoen for forurening af vandløbene som følge af tankvognsuheld og lignende

98 Kapitel 10 - Overﬂ adevand

mindskes ved at etablere en lukkemekanisme og olieudskiller på aﬂ øbet fra forsinkelsesbassinerne. Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage i forsinkel- sesbassinet, hvorfra det kan samles op.

Hvis vejen lægges direkte ud til Darup Råstofsø, bør den ud over et lukket afvandingssystem udformes med stænkskærme for at forhindre påvirkning af det åbne grundvandsmagasin.

Anlægsfasen Afstrømning af sand og jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at opsamle overﬂ adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partik ler ne kan bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten af byggeriet.

99 Kapitel 11 - Grundvand

11. Grundvand

11.1 Metode Grundvand, herunder drikkevandsinteresser og drikkevandsindvinding, er blevet vurderet i undersøgelsesområdet på basis af følgende kilder:

• Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen • Indvindingsoplysninger fra Roskilde Amt (2003 opdateret 2004) • Indvindingsoplysninger fra Københavns Amt (2003 opdateret 2004) • Geologisk database kort 1513 I SV Tåstrup og 1513 IV Roskilde • Potentialekort fra Roskilde Amt over grundvandspotentiale i Danienkalken (1996-1997, 1:50.000) • Kort over grundvandsniveauet i kalkmagasinet i Københavnsregionen (oktober 1999) • Borejournaler over relevante boringer leveret af GEUS.

11.2 Eksisterende forhold For eksisterende forhold, se bilag 1, kort 6.

Grundvandsforhold Regional geologi Undersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to zoner på baggrund af den regionale geologi. En nord- til sydgående forkastning gennemskærer undersø- gelsesområdet øst for Roskilde. Øst for forkastningen ligger de kvartære afl ejringer direkte på Danienkalkens overfl ade, mens der i området vest for forkastningen fi ndes en lagserie med palæocene afl ejringer mellem de kvartære afl ejringer og Danienkalken. Råstofi nteresserne i området er beskrevet i kapitel 6.

Den regionale geologi i området, som motorvejen passerer, varierer fra øst til vest som følger:

• I Hedehusene fi ndes ca. 5 - 15 m kvartære afl ejringer, også domineret af smeltevandssand, oven på Danienkalken, hvis overfl ade træffes i ca. kote + 5 m til + 20 m.

• Ved Fløng fi ndes generelt 10 - 20 m kvartære afl ejringer domineret af moræ- neler, oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 15 m til + 20 m.

• I Ny Fløng fi ndes ca. 30 m kvartære afl ejringer, domineret af smeltevandssand, oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 25 m.

100 Kapitel 11 - Grundvand

• Øst for Roskilde og Himmelev præges området af kvartære afl ejringer med en mægtighed på 20 - 30 m. Generelt fi ndes ca. 10 m moræneler øverst og herunder smeltevandssand og/eller -grus. Danienkalkens overfl ade fi ndes under de kvartære afl ejringer i ca. kote +5 m til -5 m.

• I Roskilde, og i området syd om Roskilde hvor den eksisterende motorvej passerer, fi ndes 50 - 70 m kvartære afl ejringer bestående af vekslende lag af moræneler, smeltevandssand og -grus. Moræneler dominerer. Fra ca. kote - 10 fi ndes Tertiære afl ejringer bestående af palæocent (Selandien) ler, sand og grønsandskalk. Danienkalken fi ndes herunder i kote ca. -60 m.

Regionale grundvandsreservoir Danienkalken udgør de fl este steder det primære grundvandsmagasin, stedvist suppleret med smeltevandssand eller - grus afl ejringer som er i direkte hydraulisk kontakt med kalken. Vest for den nord- til sydgående forkastning udgøres det primære grundvandsmagasin dog af palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien sand og kalk, samt Danienkalken.

Det regionale grundvandsreservoir udgør en væsentlig grundvandsressource også for brugere udenfor området, bl.a. Marbjerg kildeplads leverer vand til Københavns Energi (tidl. Københavns Vandforsyning).

Grundvandspotentiale Strømningsretningen i kalkmagasinet i området er generelt mod Roskilde Fjord. I den østlige del af området varierer strømningsretningen dog stedvist. Omkring Fløng og Hedehusene er grundvandspotentialet ca. kote 20 og strømningsretnin- gen mod nord-nordøst. Omkring Trekroner er grundvandspotentialet ca. 25 - 30. Strømningsretningen i magasinet nord for motorvejen er mod nordnordøst, mens den i magasinet i området syd for motorvejen er mod øst. I den øvrige del af området er grundvandspotentialet ca. + 25m - + 30 m med en strømningsretning mod Roskilde Fjord.

Sårbarhed Området øst for Roskilde og Himmelev, omkring Trekroner, er af Roskilde Amt karakteriseret som et særligt sårbart område. Særligt sårbare områder omfatter områder med mindre en 10 m ler over det primære magasin samt områder med frit grundvandsspejl i det primære magasin. Området omkring Trekroner har generelt mindre end 10 meters lerdække over det primære magasin, som er højtliggende i området.

Grundvandsmagasinet må betegnes som velbeskyttet i den øvrige del af under- søgelsesområdet.

101 Kapitel 11 - Grundvand

Drikkevandsinteresser Amterne udpeger i forbindelse med regionplanlægningen områder hvor grund- vandsressourcerne, og dermed drikkevandet, skal beskyttes. Der udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, områder med begrænsede drikkevandsinteresser, samt kildepladszoner/ beskyttelseszoner. I områder med særlige drikkevandsinteresser må grund- vandstruende aktiviteter kun etableres på skærpede vilkår. For kildepladszoner i sårbare områder gælder desuden en række særlige vilkår, der skal sikre imod nedsivning af forurening til grundvandet.

Figur 11.1 viser drikkevandsinteresserne i og omkring undersøgelsesområdet. Motorvejen ligger primært i områder med særlige drikkevandsinteresser, men krydser også en område med drikkevandsinteresser syd for Roskilde. Mellem Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, krydser motorvejen et område med særlige drikkevandsinteresser der er udpeget som særligt sårbart område.

Figur 11.1 Drikkevandsinteresser.

102 Kapitel 11 - Grundvand

Aktuel vandindvinding Oplysninger vedrørende de eksisterende vandindvindinger i undersøgelsesområ- det et opsummeret i Tabel 11.1.

Vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene fremgår af kort 6, bilag 1.

Anlæg Geologi Dybde (m u. t.) Indvindingsmængde (m3)

Haraldsborg Vandværk Grus/sand, 15 - 30, 120 265.686 (2001) (offentligt fælles vandværk) kalk

Gl. Himmelev Vandværk Ukendt 70 106.369 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Roskilde Vandforsyning Sand, 30, ? kalk 70-75

Marbjerg Kildeplads Ukendt Ukendt 886.900 (2002) (Københavns Energi)

Poul Gynther Jensen Ukendt Ukendt 8.500 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Slæggerupgård (1 -2 Ukendt 20 - 25 200 (1995) husstande)

I/S Fløng Vandværk - - 123.627 (2001)

Stikkelskær Vandværk I/S Ukendt Ukendt 1.324 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Hedehusene Vestre - - 26.270 (2001) Vandværk

Vindinge Vandværk Kalk 25 - 43 111.737 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Amtssygehuset i Roskilde Ukendt Ukendt 4.087 (2001)

Tjørnegårdens Vandværk Ukendt 43 150 (1998) (privat fælles vandforsyning)

Darup Vandværk Ukendt -18 3400 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Statens Forsøgsstation Ukendt 26 Har ikke indvundet siden 1989

Vestermark Vandværk Ukendt 30 - 35 12.022 (2001) (privat fælles vandforsyning)

Sct. Hans Hospital Ukendt ca. 5 110.614 (2001) Ukendt 70 - 80

Tabel 11.1 Oplysninger vedrørende eksisterende vandindvinding.

Holbækmotorvejen krydser igennem indvindingsoplande til Marbjerg Kilde- plads, Gl. Himmelev Vandværk, Haraldsborg Vandværk og Sct. Hans Hospital. Alternativ B krydser samme indvindingsoplande og tangerer desuden kilde-

103 Kapitel 11 - Grundvand

pladszonen til Vestermark Vandværk. Alternativ B kommer også tæt på drikke- vandsboringen ved Statens Forsøgsstation.

Alternativ B krydser desuden Darup Råstofsø. Boringer i området omkring råstofsøen viser smeltevandslag, bestående af sand og grus, over- og underlej- ret af moræneler. Nogle steder mangler overlejringen af moræneleret næsten. I området fi ndes vekslende moræneler og smeltevandssand ned til ca. kote -5 DNN hvor palæocene afl ejringer, f.eks. Selandien sand, træffes. Der er ikke umiddelbart hydraulisk kontakt mellem det primære grundvandsmagasin i de palæocene afl ejringer med det sekundære grundvandsmagasin i smeltevandsaf- lejringer.

Det kan ikke udelukkes, at enkeltindvinder lokalt benytter det sekundære magasin.

11.3 Virkninger af et vejanlæg I forbindelse med driften af vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet – uheld ved transport med farlige stoffer og vejvand.

Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner gennem lukkede rør. Afvandingssyste- met er beskrevet og er vurderet i kapitel 10 i denne rapport.

Der vurderes ikke at være risiko for belastning af grundvand fra vejvandet, såfremt det ledes gennem lukkede rør og opsamles i forsinkelsesbassiner - alle med impermeabel bund.

Nedsivning Under forhold, der involverer større udslip af kemikalier, miljøfremmede forbindelser m.m., vil risikoen for en belastning af sårbare grundvandsmagasiner være stor, hvis spildet sker udenfor vejarealet, og derefter siver ned i jorden i områder med nedadrettet gradient og ringe lerlagstykkelse over det primære grundvandsmagasin.

Stoffer fra vejoverﬂ aden spredes til det omgivende miljø ved afstrømning og sprøjt af vejvand, samt ved tørtransport af partikler til rabatter og tilgrænsende arealer. Hastigheden, hvormed nedsivningen af vand foregår i jord, aftager generelt med aftagende kornstørrelse og stigende humusindhold. Dertil kommer, at ler og humus (organisk jord) har en stor evne til at adsorbere kemiske stoffer. Jo langsommere et stof siver ned gennem jorden, des større er muligheden for, at det bindes undervejs.

Mellem Roskilde og Ny Fløng, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, krydser den eksisterende motorvej et område med særlige drikkevandsinteresser

104 Kapitel 11 - Grundvand

der er udpeget som særligt sårbart område, dvs. der er mindre en 10 m ler over det primære magasin. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet i den øvrige del af undersøgelsesområdet.

Nord for Darup, syd for Roskilde, krydser den sydlige linjeføring Darup Rå- stofsø. Vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand i smelte- vandsaﬂ ejringerne i området. Et eventuelt spild skal derfor hurtigt afværges for at undgå forurening af det sekundære grundvand i området.

I forbindelse med anlægsfasen skal der udvises særlig opmærksomhed, specielt i områder betegnet som særligt sårbare.

Pesticider og vejsalt Det forudsættes, at der ikke anvendes pesticider langs eller på vejen.

Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- og vand langs motorveje (Leh- mann et al. 2001), har vist, at vejvand, som strømmer fra ældre motorveje ud i jordmiljøet, kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret.

De forhøjede koncentrationer af klorid måles endvidere i nedsivende porevand og det sekundære grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer af andre forureningsstoffer som ﬁ ndes i vejvand (f.eks. PAH’er og tungmetaller) genﬁ ndes generelt ikke i porevand og grundvand.

Det vurderes, at dette problem bliver mindsket ved forbedring af den eksisterende motorvej med lukket afvandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ikke nedsiver til grundvandet.

Varianter til hovedforslaget En ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette område er grundvandet særligt sårbart, og der skal derfor træffes særlige grund- vandsbeskyttende foranstaltninger ved anlægsarbejdet.

Det påtænkte sideanlæg nord for Taastrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, dog uden for indvindingsoplande og kildepladszoner til offentlige eller private vandværker.

Hvis der skal anlægges en tankstation i området, skal bekendtgørelse nr. 555 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg følges.

105 Kapitel 11 - Grundvand

Til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fastsætter bekendtgørelsen regler for bl.a. indretning og drift af benzin- og dieselsalgsanlæg, der etableres efter den 30. september 2001.

De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.

11.4 Afværgeforanstaltninger Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner via lukkede rørføringer. Disse forhold beskrives også i kapitel 10. Forsinkelsesbassiner bliver forsynet med lukkemekanisme og olieudskiller.

I anlægsfasen træffes særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen for forurening af jord og grundvand, specielt i sårbare områder i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til offentlige vandværker. Inden for disse områder indrettes arbejdspladser, således at risiko for forurening som følge af uheld ved f.eks. brændstofoplagring eller opbevaring af potentielt forurenende stoffer undgås eller begrænses.

Desuden udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægspro- jektet en beredskabsplan som omfatter bl.a. forholdsregler ved evt. uheld med potentielt forurenende stoffer.

106 Kapitel 12 - Luft og klima

12. Luft og klima

Luftforurening fra vejtraﬁ kken kan have lokale og regionale konsekvenser for mennesker og naturs sundhed, samt globale konsekvenser i form af klimapå- virkninger.

Luftforureningsberegningerne for Holbækmotorvejen er udført af Tetraplan. Beregningerne er baseret på resultaterne fra traﬁ kmodelberegningerne, samt på emissionsfaktorer for de forskellige køretøjer. Beregningerne er gennemført for det samlede beregningsvejnet (Figur 12.1) i Hovedstadsområdet inkl. zoneop- hæng.

Figur 12.1 Inﬂ uensvejnet.

Beregningerne er gennemført for år 2010 for følgende scenarier:

• 0-alternativet

• Hovedforslaget og alternativ A

• Alternativ B.

107 Kapitel 12 - Luft og klima

12.1 Metode Luftforureningen fra vejtrafi kken er for hovedforslaget og alternativerne beregnet som de samlede emissioner af de betragtede luftforureningskomponenter i tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt i principperne i COPERT III, som er EU’s offi cielle model for emissioner fra vejtrafi kken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskatego- rier afhængig af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem et stort antal af køretøjstyper baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse og emissionsnorm. På baggrund af trafi kberegningerne for person-, vare- og lastbiltrafi k i de enkelte udbygningsscenarier samt den danske bilparks sammen- sætning og alder beregnes de samlede emissioner for hovedforslaget og alternativerne.

De samlede emissioner er opgjort i tons/år for komponenterne: CO (kulilte),

NOx (kvælstoﬁ lter), VOC (ﬂ ygtige organiske forbindelser), SO2 (svovldioxid)

og partikler (PM10, svarende til partikelstørrelse 10µ).

Det samlede energiforbrug og CO2-udslip er opgjort i henholdsvis MJ pr år og tons/år.

12.2 Virkninger af et vejanlæg

Energiforbrug og CO2-udslip

Traﬁ kkens energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip har primært betydning

i et globalt perspektiv, da CO2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer.

Traﬁ karbejde Energiforbrug CO Scenario 2 Mio. kørte km pr år GJ pr år Tons pr år

0-alternativ 11.078 36.048.294 2.630.240

Hovedforslaget 16,7 0,150 % 61.164 0,170 % 4.454 0,169 % og alternative A

Alternativ B 16,6 0,148 % 41.144 0,114 % 2.998 0,114 %

Tabel 12.1 Ændringer i årligt traﬁ karbejde, energiforbrug og CO2-udslip i forhold til 0- alternativet.

Med udgangspunkt i traﬁ kberegningerne er det årlige traﬁ karbejde (antal kørte

km) samt traﬁ kkens årlige energiforbrug og CO2-udslip på modelvejnettet beregnet for de tre scenarier.

I Tabel 12.1 er resultaterne vist for hele hovedstadsområdet.

108 Kapitel 12 - Luft og klima

Der er tale om en beskeden stigning i både energiforbrug og CO2-udslip i forhold til 0-alternativet. CO2-udslipppet øges med godt 4.000 tons pr år i hovedforslaget og alternativ A og med knap 3.000 tons pr. år for alternativ B.

At stigningen i energiforbrug og CO2-emissioner for hovedforslaget og alternativ A er relativt større end stigningerne i traﬁ karbejdet, er effekt af højere hastigheder, hvor stigning i energiforbrug ved de høje hastigheder slår stærkere igennem end reduktionen ved lave hastigheder.

For hovedforslaget og alternativ A er det primært person- og varebilerne, som bidrager til det øgede CO2-udslip. I alternativ B er den relative stigning for per- sonbiler og lastbiler noget mindre.

I alternativ B er stigningen i energiforbrug og CO2-emissioner relativt mindre end stigningerne i traﬁ karbejdet. En medvirkende årsag til dette er nedklassiﬁ - ceringen af den eksisterende M11, hvor hastigheden sænkes fra 110 km/t til 90 km/t.

CO2 0-alternativ Hovedforslaget Ændring Alternativ B Ændring Tons pr år og alternativ A Personbil 1.654.007 1.657.449 0,21 % 1.656.205 0,13 %

Varebil 348.830 349.583 0,22 % 349.548 0,21 %

Lastbil 576.876 577.135 0,04 % 576.958 0,01 %

Bus 50.527 50.527 0,00 % 50.527 0,00 %

I alt 2.630.240 2.634.694 0,17 % 2.633.238 0,11 %

Tabel 12.2 Ændringer i årligt CO2-udslip i forhold til 0-alternativet.

Emissioner Den traﬁ kskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige miljø- og sundhedsmæssige effekter. VOC (herunder benzen), CO og partikler kan i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NOx og SO2 har regionale effekter i form af skader på skove og forsuring af søer.

Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i ud- bygningsscenarierne sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet. Med udgangspunkt i resultaterne fra traﬁ kberegningerne og hastighedsafhæn- gige emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier er der foretaget en beregning af de årlige emissioner i tons på modelvejnettet.

109 Kapitel 12 - Luft og klima

I Tabel 12.3 er resultaterne vist henholdsvis for det samlede modelvejnet i Ho- vedstadsområdet og opdelt på strækninger i by- og landområder. Byområder er i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger bebyggelse tæt på vejen og forekommer bløde trafi kanter, og landstrækninger er områder, hvor bebyggelse ligger lidt mere tilbagetrukket fra vejen, og der ingen bløde trafi kanter er. Holbækmotorvejen er her defi neret som landstrækning.

Scenario CO NOx Partikler VOC SO2 Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år 0-alternativet 19.214 6.721 344,0 1.476 85,3 Hovedforslaget/ 88,4 0,46 % 12,7 0,19 % 0,9 0,25 % 0,8 0,06 % 0,1 0,17 % alternativ A Alternativ B 38,6 0,20 % 8,4 0,12 % 0,6 0,18 % 0,3 0,02 % 0,1 0,11 %

Tabel 12.3 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NOx, partikler(PM10), VOC og SO2 i forhold til 0-alternativet for hovedstadsområdet.

By CO NOx Partikler VOC SO2 Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år 0-alternativet 9.478,3 2.698,1 128,4 831,6 39,7 Hovedforslaget/ -20,9 -0,22 % -3,8 -0,14% -0,2 -0,17% -1,1 -0,13% -0,05 -0,12% alternativ A Alternativ B -22,7 -0,24 % -3,3 -0,12% -0,2 -0,15% -1,0 -0,12% -0,05 -0,12%

Tabel 12.4 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NOx, partikler(PM10), VOC og SO2 i forhold til 0-alternativet for strækninger i byområder i hovedstadsområdet.

Land CO NOx Partikler VOC SO2 Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år Tons pr år 0-alternativet 9.735,5 4.023,2 215,9 644,3 45,7 Hovedforslaget/ 109,3 1,12 % 16,5 0,41% 1.1 0, 50% 1,9 0,30% 0,2 0,42% alternativ A Alternativ B 61,2 0,63 % 11,7 0,29 % 0,8 0,37 % 1,4 0,21 % 0,1 0,32 %

Tabel 12.5 Ændringer i årlige emissioner i tons af CO, NOx, partikler(PM10), VOC og SO2 i forhold til 0-alternativet for strækninger i landområder i Hovedstadsområdet.

Samlet set er der tale om beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter. Stigningerne ﬁ nder sted på strækninger langs Holbæk- motorvejen og i landområder. For Roskilde by er der samlet set tale om et fald.

110 Kapitel 12 - Luft og klima

For komponenterne CO, NOx, PM10 og SO2 er der for hovedforslaget og alternativ B tale om stigninger på 0,2-0,5 % i de samlede emissioner i forhold til 0-alternativet. For kulbrinter (VOC) er stigningen kun på ca. 0,06 %, hvilket skyldes, at emissionsfaktoren for VOC er faldende ved stigende hastighed.

Bortset fra VOC er stigningerne i emissioner relativt større end stigningerne i traﬁ karbejdet. Det er en effekt af højere hastigheder, hvor stigningen i emissionerne ved de høje hastigheder slår stærkere igennem end reduktionen ved lave hastigheder.

Ligesom det er tilfældet for energiforbrug og CO2-udslip, er det person- og vare- biler, som bidrager mest til den øgede luftforurening.

Undersøgte varianter Der er ikke foretaget vurderinger af effekter på luftkvaliteten som følge af varianterne, idet de forventes at få marginal betydning.

111 Kapitel 13 - Støj

13. Støj

13.1 Metode I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning, som skal danne grundlag for konsekvensvurderinger af alternative linieføringer og støjbeskyttende foranstaltninger.

Støjkortlægningen er baseret på beregninger af støjen, fordi:

• Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse mellem måling og beregning af vejtraﬁ kstøj

• Usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt indenfor ± 2 dB og svarer til den ubestemthed, der kan opnås ved ﬂ ere gentagne målinger under gunstige målebetingelser

• Målinger er tidskrævende, idet visse meteorologiske forhold skal være opfyldt for at give et retvisende resultat - og er dermed et dyrt alternativ til beregninger

• Målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer.

Resultatet af støjkortlægningen, suppleret med yderligere analyser, danner baggrund for vurderingerne i denne rapport.

For at belyse de støjmæssige konsekvenser af de forskellige alternativer er der med udgangspunkt i støjkortlægningen udført en række beregninger.

Den faktiske støjbelastning langs motorvejen, dvs. med støjbidrag fra motorvejen og skærende veje, kan udtrykkes ved et beregnet antal helårs- og fritidsboliger støjbelastet med over 55 dB.

Sammenfattende kan den støjmæssige konsekvens af en udbygning illustreres som i nedenstående skema, hvor antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er vist pr. 5 dB interval.

• 0-alternativ (reference): nuværende forhold, traﬁ k fremskrevet til år 2020, uden udbygning

• Hovedforslaget/Alternativ H1/Alternativ A: traﬁ kforhold år 2020, 6 spor, støjbidrag fra motorvejen og skærende veje, med ca. 7.400 m ny støjaf- skærmning (hovedforslaget og alternativ H1), 4.900 m ny støj afskærmning (alternativ A) og ny tyndlagsbelægning på motorvejen

112 Kapitel 13 - Støj

• Alternativ B: etablering af ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde, inkl. udvidelse gennem Fløng, traﬁ kforhold år 2020, støjbidrag fra motorvejen og skærende veje, med ca. 8.400 m ny støjafskærmning.

Tabel 13.1 Antal Alternativ Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger I alt SBT støjbelastede boliger i interval (dB) og støjbelastnings- 55-60 60-65 65-70 >70 tallet (SBT) i de ﬁ re alternativer. 0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549

Hovedforslaget/ 1.432 361 175 35 2.003 308 Alternativ A

Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256

Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360

Støjkortlægning Støjkortlægningen omfatter delstrækningen af Holbækmotorvejen fra Fløng til Roskilde Vest.

I støjkortlægningen er medregnet det samlede støjbidrag fra såvel motorvej og ramper som fra de større skærende veje. Der fås herved et overblik over den samlede vejstøj i området.

Der er foretaget beregninger af støjudbredelsen langs motorvejen udtrykt ved

det gennemsnitlige støjniveau over døgnets 24 timer (LAeq, 24h).

Støjberegninger tager hensyn til traﬁ kkens sammensætning, hastighed og antallet af køretøjer pr. døgn.

Yderligere oplysninger vedr. støj fra vejtrafi k og støjberegning fi ndes i Vejdirek- toratets publikation »Vejtrafi k og støj - en introduktion« (Vejdirektoratet 1998a).

Forudsætninger Støjkortlægningen omfatter motorvejsstrækningen fra Fløng til Roskilde Vest km 25,5 - 38,0.

Støjkortlægningen er gennemført for et område med en udstrækning på hhv. 500 meter nord for eksisterende motorvej og 500 meter syd for ny motorvej syd om Roskilde (alternativ B).

Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en række 3-dimen- sionelle delberegningsmodeller i SoundPLAN vers. 6. I modellerne indgår data vedr. terræn, vejanlæg, traﬁ k, skærme og bygninger.

113 Kapitel 13 - Støj

På grundlag af modellerne er støjniveauet beregnet i et net af punkter (grid) placeret med indbyrdes afstande på 10 m. Mellem de beregnede støjniveauer pr. 10 x 10 m er støjniveauerne interpoleret med henblik på bestemmelse af kurve- forløbet for støjudbredelsen.

Beregningsmodellerne og beregningerne er baseret på den Nordiske Bereg- ningsmetode for Vejtraﬁ k, NBV96 (Vejdirektoratet 1998b) og vejledningen »Beregning af vejtraﬁ kstøj - en manual«, rapport nr. 240 (Vejdirektoratet, 2002).

Støjkortlægningen er udført på baggrund af trafi ktal og hastighed for år 2002 fremskrevet til år 2020. Trafi kdata er baseret på modelberegninger udarbejdet af TetraPlan A/S. De anvendte trafi kdata fremgår af Vejdirektoratet (2005c).

Beregning af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger samt heraf aﬂ edte støj- belastningstal (SBT) er udført via en database applikation, hvori relation mellem gridberegningsresultater, bygningspolygoner, digitale adresser og bygningsanvendelse jf. BBR er etableret.

Detaljerede forudsætninger og metoder er nærmere beskrevet i notatet »Støj- kortlægning - Teknisk redegørelse«, COWI, juni 2004.

Støj fra jernbanetraﬁ k er ikke medregnet, da det alene er den støjmæssige konsekvens af vejtraﬁ k, der vurderes.

Undersøgte alternativer Som led i VVM-undersøgelsen er der skitseret og vurderet ﬂ ere forskellige udbygningsmuligheder. En nærmere beskrivelse af de undersøgte alternativer fremgår af den Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Hovedforslaget Hovedforslaget er en symmetrisk udbygning fra de nuværende 2x2 spor til 2x3 spor med standard-tværproﬁ l. Udbygningen omfatter etablering af supplerende støjskærme samt udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning.

Støjskærme Der er i hovedforslaget indregnet opsætning af nye, 4 m høje støjskærme:

• Nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0 • Syd for motorvejen ved haveforeningen Hvilen, km 28,7-29,5 • Nord for motorvejen igennem Roskilde, km 32,0-33,7 • Syd for motorvejen ved Ny Maglehøj Haveforening km 32,4-33,7 • Nord for motorvejen ved Bakkesvinget, km 34,6-35,4.

114 Kapitel 13 - Støj

Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.1.

Figur 13.1 Placeringen af støjskærme ved hovedforslaget og alternativ A. I alternativ H1 opsættes støjskærme som i hovedforslaget.

Belægning Det nuværende slidlag på Holbækmotorvejen består øst for Hedelandsvej af en 15-20 år gammel asfaltbeton med nedtromlede skærver (ABS). Resten af stræk- ningen har et 8 år gammelt slidlag af åbengradueret asfaltbeton. Bærelagene er traditionelle asfalt- og grusbærelag, bortset fra en mindre strækning ved Fløng, hvor der ﬁ ndes et bærelag af skærvemacadam.

Udbygningen omfatter udlægning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning, som i dag normalt anvendes på motorveje.

Den fællesnordiske beregningsmodel for vejtraﬁ kstøj (Vejdirektoratet 1998) indeholder i den seneste revision korrektioner for forskellige belægningstyper. Korrektionerne er afhængige af belægningens alder, andelen af tung traﬁ k samt hastigheden.

I forbindelse med den udførte støjkortlægning er det valgt ikke at indregne korrektioner for belægningstype, idet belægningen varierer, og dens tilstand ikke kendes i detaljer på strækningen fra Fløng til Roskilde Vest.

115 Kapitel 13 - Støj

Den nuværende belægning på motorvejen skønnes at medføre en øget støjudsen- delse på 1-2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger. Ved udlægning af en ny, mindre støjende tyndlagsbelægning vurderes det, at der kan opnås en reduktion i støjudsendelsen på 2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsæt- ninger.

Alternativ H1 Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning til et 6-sporet tværproﬁ l og med en smal midterrabat med betonautoværn mellem Fløng og Ringstedvej. Maksimal tilladt hastighed mellem Fløng og Ringstedvej: 90 km/t.

Alternativ A Alternativ A er en asymmetrisk udbygning til 6-sporet tværproﬁ l.

Der er ikke foretaget en selvstændig vurdering af støjforholdene for alternativ A, idet de støjmæssige forudsætninger stort set er som for hovedforslaget.

Figur 13.2 Placeringen af støjafskærmning Alternativ B alternativ B. Alternativ B er en ny, 4-sporet motorvej syd om Roskilde. Der etableres supplerende støjskærme/jordvolde langs den ny motorvej, og der anvendes en støjredu- cerende tyndlagsbelægning.

116 Kapitel 13 - Støj

Den tilladte hastighed på den eksisterende motorvej nedsættes til 90 km/t.

Støjskærme Der er i alternativ B indregnet opsætning af nye støjskærme/jordvolde:

• Støjskærm nord og syd for motorvejen igennem Fløng, km 26,7-28,0 • Støjskærm langs Vesterled, ca. 100 m • Støjskærm syd for motorvejen fra Vindingevej og 1300 m mod øst • 600 m jordvold syd for motorvejen, øst for Roarsgave Haveforening • Støjskærm nord for motorvejen fra Køgevej til øst for Roarsgave Havefor- ening, ca. 1.100 m • Støjskærm nord og syd for motorvejen fra Køgevej til Køgebanen, ca. 1.300 m nord for motorvejen og 1.400 m syd for.

Placeringen af eksisterende og ny støjafskærmning fremgår af Figur 13.2.

Støjafskærmning ved Ringstedvej Etablering af støjafskærmning nord for motorvejen ved rampeanlægget til Ring- stedvej er et særskilt forslag, som er medtaget på baggrund af borgerhenvendel- ser i den indledende forslagsfase. Støjafskærmningen indgår ikke som en del af hovedforslaget.

Der er udført beregning af støjniveauet med og uden en 3 m høj, 720 m lang støjskærm langs motorvejen (Figur 13.3).

Der er foretaget beregning af støjniveauet 200 - 250 m fra motorvejen, og støj- beregningen viser, at en støjskærm vil reducere støjniveauet nord for rampean- lægget med 2 - 3 dB.

13.2 Virkninger af et vejanlæg Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke helårs- og fritidsboliger, der belastes med støjniveauer over 55 dB - set over et gennemsnitsdøgn. Støjbelastningen ved de enkelte helårs- og fritidsboliger er beregnet, og antallet er opgjort i 5 dB støjintervaller.

Resultatet af beregningen udtrykt ved støjudbredelseskurverne LAeq, 24h = 55 dB og LAeq, 24h = 65 dB er vist i bilag 1, kort 8a-d.

For at lette overskueligheden vises resultaterne i det efterfølgende kun som summen af antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger for hele den berørte strækning mellem Fløng og Roskilde Vest - fordelt på bygningsanvendelse.

117 Kapitel 13 - Støj

Antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger er opgjort med støjbidrag fra motorvejen og skærende veje.

0-alternativ

Figur 13.3 Mulig støjafskærmning ved Ringstedvej

0-alternativet er referencen dvs. nuværende forhold med traﬁ k fremskrevet til år 2020.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 11 12 3 5 31 9,2

Fritliggende enfamilieshus 537 365 143 44 1089 227,5

Række- eller dobbelthus 100 12 2 2 116 14,4

Etageboligbebyggelse 550 158 81 789 114,7

Kollegium 31 31 2,5

Døgninstitution 1 1 0,6

Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,1

Sommerhus 1 1 0,1

Kolonihavehus 208 191 113 74 586 176,0

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,7

Sum 1440 750 345 125 2660 549

Tabel 13.2 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i 0-alternativ.

118 Kapitel 13 - Støj

Hovedforslaget Udbygningen fra 4 til 6 spor, etablering af supplerende støjskærme samt udlæg- ning af en ny, mindre støjende asfaltbelægning.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 15 13 5 4 37 10,1

Fritliggende enfamilieshus 666 154 98 21 939 156,3

Række- eller dobbelthus 100 2 2 104 11,0

Etageboligbebyggelse 368 80 59 507 71,6

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 0,5

Anden helårsbeboelse 3 4 2 9 1,9

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 279 104 8 8 399 55,4

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,1

Sum 1432 361 175 35 2003 308

Tabel 13.3 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i hovedforslaget.

Alternativ H1 Udbygning fra 4 til 6 spor mellem Fløng og Ringstedvej, smal midterrabat, tilladt hastighed 90 km/t. I øvrigt som hovedforslaget.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 13 11 3 4 31 9,0

Fritliggende enfamilieshus 489 119 96 27 731 136,0

Række- eller dobbelthus 52 4 2 2 60 7,0

Etageboligbebyggelse 304 68 50 422 61,0

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 1,0

Anden helårsbeboelse 5 2 2 9 2,0

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 225 57 15 2 299 39,0

Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,0

Sum 1089 267 168 36 1560 256

Tabel 13.4 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ H1.

119 Kapitel 13 - Støj

Alternativ B Ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde med supplerende støjskærme/jordvolde langs den ny motorvej.

Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT

Stuehus til landbrugsejendom 16 9 7 5 37 13,4

Fritliggende enfamilieshus 602 151 87 27 867 159,1

Række- eller dobbelthus 95 1 2 2 100 10,9

Etageboligbebyggelse 386 113 4 503 64,9

Kollegium 0 0,0

Døgninstitution 1 1 0,6

Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,0

Sommerhus 0 0,0

Kolonihavehus 263 155 83 21 522 107,7

Bygning til andre fritidsformål 6 6 1,8

Sum 1363 435 191 56 2045 360 Tabel 13.5 Antal støjbelastede helårs- og fritidsboliger i alternativ B.

Varianter til hovedforslaget Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan medføre en større traﬁ kmængde og dermed en øget støj. Antallet af støjbelastede boliger vil afhænge af, om nogle boliger tæt på vejen må eksproprieres.

Etablering af et sideanlæg nord for Taastrup sker i et område, der syd for motorvejen er udlagt til rekreative formål (park m.v.). Støjgenerne fra et sideanlæg syd for motorvejen vil påvirke området med:

• støj fra motorvejen som følge af, at til- og frakørselsramper anlægges igennem en ca. 6-8 m høj jordvold, der er ved at blive etableret langs sydsiden af motorvejen. • støj fra traﬁ k på til- og frakørselsramper. • støj fra aktiviteter på selve sideanlægget.

Der forudsættes opsat 4 m høje støjskærme langs sydsiden af til- og frakørsels- ramper syd for Holbækmotorvejen. Støjbelastningen fra motorvejen vurderes ikke at ændres væsentligt, mens støjbelastningen fra aktiviteter på selve sidean- lægget på det foreliggende grundlag ikke kan kvantiﬁ ceres nærmere.

120 Kapitel 13 - Støj

Hvis et sideanlæg placeres nord for motorvejen, hvor der ikke i dag er nogen form for støjafskærmning, vil der ikke ske en mærkbar øgning af støjbelastnin- gen i omgivelserne.

Uanset om sideanlægget etableres enkeltsidet eller dobbeltsidet betyder det, at den støjvold, der er under opførelse, må ﬂ yttes længere sydpå.

De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i området.

13.3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Støjbelastningen fra motorvejen vil, på de delstrækninger hvor anlægsarbejdet foregår i hovedforslaget og alternativ H1 og A, blive reduceret i anlægsfasen, idet der opstilles midlertidige autoværn /støjskærme tæt på kørebanen, og den tilladte hastighed reduceres til max. 80 km/t.

På de stækninger, hvor der bl.a. skal opføres støttevægge, vil der kunne forekomme vibrationsgener fra ramning eller vibrering af spunsvægge.

I anlægsfasen vil der yderligere forekomme støj fra transport med dumpere/ lastvogne og øvrige arbejder med entreprenørmaskiner.

Der ﬁ ndes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte krav vedr. grænseværdier og driftstider.

Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder gennem krav til entre- prenørerne, så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne ud- førelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme støj- og vibrationsgener.

121 Kapitel 14 - Lys

14. Lys

14.1 Metode Betydningen af nye, kunstige lyskilder på og omkring vejen for områdets beboere samt biologiske og landskabelige forhold er vurderet. Desuden er lys fra traﬁ kken vurderet.

Belysningsforholdene omkring en udvidet motorvej mellem Fløng og Roskilde er endnu ikke endeligt fastlagt, og den følgende vurdering af mulige miljøeffek- ter er derfor generel.

14.2 Virkninger af et vejanlæg

Lysforurening Lysforurening kan være unødigt lys som blænding og lyskaos, som skyldes mange lyskilder, samt lyssmog der er en kuppel af lys, som kan ses over enhver by fra det mørke land. Blænding og lyskaos modarbejder formålet med belys- ningen, nemlig at øge traﬁ ksikkerheden.

Lysområder Det er sandsynligt, at enkelte beboelsesområder og huse vil blive generet af lys fra trafi kken, men omfanget er på forhånd vanskeligt at vurdere i forhold til i dag. Da lyset fra trafi kken primært følger vejanlæggets linjeføring, og da der ikke vil forekomme skarpe sving, vurderes lysgenerne for beboelser at være minimale. Topografi ske niveauforskelle mellem vejføringen og enkelte beboel- sesområder og huse samt støjskærme, hegn og anden beplantning vil endvidere reducere eventuelle problemer. En nærmere vurdering af omfanget af eventuelle konfl ikter kræver et mere detaljeret kendskab til placering af eventuelle armaturer.

Generelt vil alternativ B, der har et forløb i det åbne land, medføre ﬂ est nye lysområder.

Lys og påkørsler af dyr Mange pattedyr søger føde nær vejen på de mørke tider af døgnet. Der er derfor risiko for at dyrene blændes af lyset fra traﬁ kken og får svært ved at undvige en påkørsel. Der er ikke fundet undersøgelser af, om lys fra biltraﬁ k kan have en tiltrækkende effekt på dyr. Madsen (pers. komm. 1998) vurderer dog, at lys ikke har en tiltrækkende effekt på vildt.

122 Kapitel 14 - Lys

En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny lyskilde, der dog forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej, jernbane, station).

123 Kapitel 15 - Råstoffer og affald

15. Råstoffer og affald

Forbrug af råstoffer, bygge- og anlægsmaterialer samt affaldsmængde er opgjort for hovedforslaget og for alternativ A og B. Strækningen, der skal udvides i hovedforslaget og alternativ A er ca. 11 km, mens strækningen er ca. 14 km i alternativ B.

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B

Muldarbejder

Muldafrømning m3 72.600 73.500 212.000

Muldpåfyldning m3 40.500 40.300 86.500

Muldoverskud m3 32.100 33.200 125.500

Potentielt forurenet m3 32.100 33.200 20.000

Jordarbejder

Jordafgravning m3 324.400 352.300 3.517.000

Jordindbygning m3 331.000 348.000 426.000

Rågrus til salg/genbrug m3 0 0 268.000

Opfyldning af råstofsø m3 0 0 85.000

Jordoverskud m3 -6.600 4.300 2.738.000

Potentielt svært forurenet m3 1.000 1.000 1.000

Belægningsarbejder:

Asfalt tons 131.600 139.800 211.900

Heraf genbrug tons 44.200 59.400 30.400

Stabilt grus + bundsikring m3 263.800 287.500 481.900

Heraf genbrug m3 116.800 133.400 52.800

Bro/tunnelarbejder:

Beton m3 10.100 10.100 22.400

Stål tons 850 850 1.850

Tabel 15.1 Forbrug af råstoffer. Muld- og jordoverskud vil i muligt omfang indgå i terrænmodellering m.m.

124 Kapitel 15 - Råstoffer og affald

15.1 Forbrug af råstoffer Overslag over forbrug af råstoffer og mængder af affald er opgjort på grundlag af skitseprojekter for vej- og broanlæg.

Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld), beplantning/tilsåning, autoværn, afstribning og afvanding (aﬂ øbsledninger i beton/plast) m.m.

Forbruget af ny asfalt i hovedforslaget er i alt ca. 131.600 tons. I projektet opbrydes gammel asfalt i størrelsesordenen ca. 44.200 tons, således at nettoforbruget er ca. 87.400 tons. Dette forbrug vurderes at kunne skaffes lokalt. Håndtering af miljøbelastning ved udlægning (støj) er beskrevet i kap. 13.3. Der forbruges råstoffer i form af sten/skærver og olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at være problematisk ud fra et nationalt råstoﬁ nd- vindingssynspunkt.

Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus (sand/grus) er i hovedforslaget ca. 263.800 m3. Dette svarer i alt til ca. 8 % af den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Roskilde Amt (i alt ca. 3,3 mio. m3 pr år - 2001 opgørelse). På nationalt plan svarer forbruget til ca. 1 % af den årlige samlede indvinding af sand, grus og sten på land på ca. 26 mio. m3

Da grus er en ikke fornyelig ressource, anbefales det, at de ca. 116.800 m3 sand/ grus fra opbrydning af de eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstræk- ning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt.

Forbrug af beton og stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem.

Jordberegningen for hovedforslaget viser et lille underskud på 6.600 m3, hvorimod alternativ B udviser et betydeligt jordoverskud på ca. 2,7 mio. m3. I jordoverskud- det for alternativ B er fratrukket 268.000 m3 rågrus, der vil kunne sælges eller ind- gå i vejbelægningen, samt ca. 70.000-100.000 m3 til opfyldning af Darup Råstofsø. Ca. 1.000 m3 forventes at være svært forurenet og skal bortskaffes til deponi (se kap. 16). I alternativ A er der et ganske lille jordoverskud på 4.300 m3.

I hovedforslaget er der et muldoverskud, som er beregnet til ca. 32.100 m3. Da der primært er tale om vejrabatjord, kan det være forurenet. Det forventes dog kun at være lettere forurenet (klasse II og III) og kunne indbygges i vejprojektet (terrænregulering, støjvolde etc.) efter tilladelse fra miljømyndigheden (se kap. 16). I alternativ A er der et muldoverskud af samme størrelsesorden, der også kan være forurenet.

I alternativ H1 er forbruget af råstoffer ca. 10 % mindre end i hovedforslaget, på grund af kortere strækning (ca. 10 km) og smallere tværproﬁ l.

125 Kapitel 15 - Råstoffer og affald

Undersøgte varianter Råstofforbrug ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug end for hovedforslaget, og miljøpåvirkningerne som følge af et lille merforbrug skønnes marginale.

15.2 Bortskaffelse af affald Produktion af affald og genanvendeligt materiale er opgjort ud fra skøn over opbrudte vejarealer, nedrivning af broer og ejendomme og enhedsmængder af affald produceret ved anlægsarbejder af forskellig art.

Motorvejen gennemløber såvel Roskilde som Høje Tåstrup kommuner, og de producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. De berørte kommuners erhvervsaffaldsre- gulativer er dog rimeligt ensartede, hvad angår sorteringskrav og anvisning til behandling. Det vil således ikke være nødvendigt med særlige affaldsmæssige initiativer i relation til hvilken kommune anlægsarbejdets udføres i. Der refere- res i det følgende blot til erhvervsaffaldsregulativet uden kommunehenvisning.

Bygge- og anlægsaffald skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne vedrøren- de bygge- og anlægsaffald i gældende regulativ for erhvervsaffald. Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirku- lære nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse.

Forud for gennemførelsen af bygge- og anlægsopgave skal det anmeldes til kommunens Tekniske Forvaltning. Det frembragte affald skal kildesorteres og afsættes til hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponi.

Genanvendelse Forbrænding Deponering

• Rene stenmaterialer, f.eks. granit og andre • Rent træ (ikke • Sanitetsporcelæn, kakler natursten imprægneret) og ﬂ iser • Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) • Træ med lim- og • Mørtel • Rent beton malingsrester • Imprægneret træ • Asfalt • Gulvtæpper • PVC • Jern og metal, herunder kabler og ledninger • Flamingo • Ikke brændbart • Papir og pap • Tagpap isoleringsmateriale • Hårdt, rent pvc-affald, f.eks. kloakrør, nedløbsrør og • Spånplader og masonit • Gipsplader drænrør • Andet brændbart • Glas, hærdet, lamineret og • Rent transportemballage af plast (PE-folier) trådglas • Elektriske og elektroniske produkter • Andet deponeringsegnet Tabel 15.2 Sorteringsfraktioner og behandlingsform er som anført.

126 Kapitel 15 - Råstoffer og affald

Kildesorteringen skal følge anvisningen i Regulativet for erhvervsaffald. Eksem- pler på de enkelte fraktioner fremgår af tabel 15.2.

Regulativet for erhvervsaffald anviser affaldet til konkrete anlæg, men genanvendelige materialer kan afsættes til andre anlæg, såfremt bortskaffelsen sker direkte til et anlæg, der opfylder de samme krav, som stilles til anlæg, der anvises af kommunen. Inden anvendelse af andre anlæg end de anviste skal dette anmeldes til kommunen, med dokumentation for, at genanvendelse ﬁ nder sted og kommunens eventuelle betingelser til genanvendelsen opfyldes.

De anviste modtageanlæg skal kontaktes og adviseres inden aﬂ evering af affaldet.

I forbindelse med affaldstyper fra bygge- og anlægsvirksomhed skal der entre- res med transportører, som har aftale med kommunen.

Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B Afhændelsessted 1)

Opbrudt asfalt tons 44.200 59.400 30.400 Asfaltværk 2) Andet anlægsarbejde, intern Opgravet grus og sand m3 116.800 133.400 52.800 genanvendelse eller affaldsdeponi Asfaltspild tons 132 140 212 Asfaltværk Anlæg godkendt til modtagelse Betonbrokker tons 9.300 9.300 990 af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald3) Stål tons 195 195 20 Metalhandler

Muldoverskud m3 32.000 33.200 125.600 Intern genanvendelse 4)

Jordoverskud m3 -6.600 4.300 2.738.000 Intern genanvendelse 4) Anlæg godkendt til modtagelse Nedrivningsaffald tons 950 950 6.200 af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald 5) Affaldsdeponi, Andet 6) tons <200 <200 <200 forbrændingsanlæg eller genindvindingsindustri 7)

1) Afhændelsessted er enten et affaldsanlæg (affaldsdeponi, forbrændingsanlæg) eller et genanvendelsesanlæg (asfaltværk, knuseanlæg og lignende) i henhold til gældende regulativ. 2) Anvises i henhold til regulativ for erhvervsaffald. 3) Anvises i henhold til regulativ for erhvervsaffald. Bortskaffelse af en blandet fraktion kan ske, hvis modtageanlægget kan bearbejde blandede fraktioner. Der skal dog søges dispensation hos kommunen. 4) Afrømmet muld og jord forudsættes oplagt i depot og anvendt senere i vejprojektet til påfyldning i rabatter, skråninger og lignende. Evt. overskud forudsættes indbygget til terrænmodellering. 5) Nedrivningsaffaldet skal sorteres og behandles som foreskrevet i erhvervsaffaldsregulativet. 6) Omfatter træaffald, plastemballager, dunke/tromler og “dagrenovation” fra skurvogne. 7) Sorteres og bortskaffes i overensstemmelse med erhvervsaffaldsregulativet.

Tabel 15.3 Produktion og bortskaffelse af affald.

127 Kapitel 15 - Råstoffer og affald

Den forventede produktion af affald i forbindelse med de tre alternative løsnin- ger fremgår af tabel 15.3.

Undersøgte varianter Affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes dog ikke, at varianterne vil medføre væsentligt mere affald end for hovedforslaget, og miljø- påvirkningerne som følge af en eventuel affaldsdannelse skønnes marginale.

15.3 Afværgeforanstaltninger Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. opbrudt asfalt er for hovedforslaget ca. 54.000 tons ekskl. muldafrømning og opgravet grus/sand. Det ikke umiddelbart genanvendelige affald anslås imidlertid til at udgøre mindre end 100 tons, og det potentielt genanvendelige udgør resten.

Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige materialer, må disse i stedet deponeres på affaldsdeponi. Det vil betyde en uøn- sket udnyttelse af kapaciteten på affaldsdeponier.

Overholdelse af bestemmelserne i det kommunale regulativ for erhvervsaffald om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil imidlertid sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt.

Der må dog indbygges i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder naturligvis de relativt store mængder opgravet sand/grus og muld.

128 Kapitel 16 - Forurenede grunde

16. Forurenede grunde

16.1 Metode En undersøgelseskorridor på 500 m omkring den eksisterende motorvej samt et sydligt alternativ er gennemgået med henblik på at ﬁ nde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 21) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 12).

Amterne er i gang med kortlægningsproceduren, og der er i foråret 2003 indhentet oplysninger fra Roskilde Amt og Københavns Amt om kortlægningsstatus. I foråret 2004 er der indhentet supplerende oplysninger, herunder oplysninger om det sydlige alternativ. Københavns Amt har desuden fremsendt oplysninger om såkaldte OM ejendomme, dvs. grunde der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje3. Udover de lokaliteter, der er kortlagt af Amterne, ﬁ ndes desuden en række lokaliteter som potentielt kan være forurenede på grund af de forurenende aktiviteter, der kan være foregået på grundene. Roskilde Amt har også fremsendt data for potentielt forurenede grunde (benævnt V0) i amtet.

16.2 Eksisterende forhold

Kortlagte arealer Tabel 16.1 opsummerer de data, som Københavns og Roskilde Amt har oplyst vedrørende kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren. Beliggenheden af ejendommene fremgår af bilag 1, kort 7.

I alt ligger der 13 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1) og 34 grunde kortlagt på vidensniveau 2 (V2) i undersøgelseskorridoren for de to strækninger.

1 Vidensniveau 2 er deﬁ neret i Lov om forurenet jord ved følgende: På arealet er der forurening af en sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

2 Vidensniveau 1 er deﬁ neret i til Lov om forurenet jord ved følgende: Der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været en kilde til jordforurening på arealet.

3 Grunden er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM), som inden for en årrække vil foretage undersøgelser og evt. oprensning af grunden.

129 Kapitel 16 - Forurenede grunde

Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger

169-0003 Jasonminde, 35c Marbjerg by, Fløng V2 Losseplads Dagrenovation, industriaffald, Hovedgaden 630, spildevandsslam, olie, kemikalie- 2640 Hedehusene og garveriaffald, lossepladsgas 169-0029 Vesterkøb 40, 1ob Kallerup Gde., He- V2 Renseri-virk- Tetrachlorethylen i grundvand 2640 Hedehusene dehusene somhed og jord 169-0058 Akacievej 2, 7 ku Fløng by, Fløng V2 Renseri Chlorerede opløsningsmidler 2640 Hedehusene 169-0115 Akacievej 6, 7ks Fløng by, Fløng V2 Olieudskiller 25-09-2000 - Kraftig jordfor- 2640 Hedehusene urening, sagen er sendt til kommunen for påbudsmuligheder. 169-0124 Hovedgaden 527, 79 Marbjerg by, Fløng V2 Diffus forure- PAH’er, cadmium 2460 Hedehusene ning 169-0139 Skelvej 26, 6df Fløng by, Fløng V2 Tank Terpentin i jord 2640 Hedehusene 169-0179 Bakkevej 9, 7cq Fløng by, Fløng V2 Gartneri Pesticider: DDD, dicofol, dode- 2640 Hedehusene morph 169-0221 Skelvej 28, 6dg Fløng by, Fløng V2 Autoværksted, Kulbrinter, benzen påvist 2640 Hedehusene autolakering 169-0222 Hovedgaden 652, 35e, 38, 40 Marbjerg by, V2 Autoophugger, PAH’er, benz(a)pyren, bly, cad- 2460 Hedehusene Fløng skiltemaler mium, zink, kulbrinter 169-0238 Hovedgaden 610, 53 Marbjerg by, Fløng V2 Produkt-hand- Tungmetaller påvist 2460 Hedehusene ler 169-1024 Hedelykken 1, 6e Fløng hede, Fløng OM Tankstation 28.02.02 - Ikke konstateret tegn Fløng på forurening i forbindelse med optagelse af benzintanke. Der er ikke konstateret forurening i de seks placerede boringer. Der er ikke grundlag for kortlægning. Sagen er afsluttet. 169-4003 Kallerup Fyldplads - - Fyldplads

169-5005 Fløngvej 62, 7cm Fløng by, Fløng V1 Sprøjte-ma- 2640 Hedehusene lings-værksted 169-5011 Guldalderen 26, 5 ad Fløng Hede, Fløng V1 Snedkerværk- 2640 Hedehusene sted og sprøj- telakering 169-5022 Skelvej 18, 6bl Fløng by, Fløng V1 2640 Hedehusene 169-5023 Skelvej 20, 6pe Fløng by, Fløng V1 2640 Hedehusene 169-5028 Kallerupvej 46, 2gt Kallerup Gårde, V1 Maskin-værk- 2640 Hedehusene Hedehusene sted 169-5039 Lyngevej 32, 14p Fløng by, Fløng V1 Snedker-værk- 2640 Hedehusene sted 169-5047 Lyngevej 22, 14c Fløng by, Fløng V1 Vognmands- 2640 Hedehusene virksomhed 169-5050 Skjørrings Vænge 14, 6be Fløng Hede, Fløng V1 Vognmands- Olietank<6000 l 2640 Hedehusene forretning 169-5059 Akacievej 12/ 7kp, 7ko Fløng by, Fløng V1 Industri Magnoliavej 21 169-5068 Guldalderen 20 - 28, 5 ag Fløng Hede, Fløng V1 Trykkeri 2640 Hedehusene 265-007 ? ? V2 Råstofgrav

265-009 ? 5a Vindinge Lillevang, V2 Losseplads Vindinge

130 Kapitel 16 - Forurenede grunde

Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger

265-010 ? 2bi, 3c Vindinge Lil- V2 Fyld- og losse- Forurening med olieprodukter levang, Vindinge plads konstateret. 265-011 ? 6d, 7000s, 2bi, 7u Vin- V2 Fyld- og losse- Lossepladsgas dinge Lillevang, Vin- plads dinge 265-012 ? 2bi Vindinge Lillevang, V2 Losseplads Vindinge 265- ? 12el og 12k Vestermar- V2 Losseplads Lossepladsperkolat i grundvand, 013A ken, Roskilde Jorder lossepladsgas. 265-021 ? V2 Fyld- og losseplads 265-024 ? 1a Vestermarken, Ros- V2 Losseplads Forurening med olieprodukter kilde Jorder konstateret, lossepladsgas. 265-027 ? 9ao Vestermarken, Ros- V2 kilde Jorder 265-033 Æblehaven, blok 59, 4bo Vestermarken, Ros- V2 Råstofgrav, Neergårdsparken kilde Jorder samt stenbrud 265-108 ? 18b Vestermarken, Ros- V2 kilde Jorder 265-110 ? 10c Glim by, Glim V2 Auto-repara- tions-virksomhed 265-142 ? 7s Nymarken, V2 En gros ben- Forurening med olieprodukter Roskilde Jorder zin, brændsel, konstateret. smøreolie 265-143 Ringstedvej 107 69t Vestermarken, Ros- V2 Service-statio- kilde Jorder ner 265-145 ? 52a St. Hede V2 Skrotplads og Roskilde Jorder produkthandel 265-148 Motelvej 28 18c Vestermarken, Ros- V2 Servicestation Eksisterende servicestation. Ben- kilde Jorder zinforurening konstateret. 265-164 ? 9k Vestermarken, Ros- V2 kilde Jorder 265-177 ? 13z Tjæreby By, V2 Vor Frue 265-183 ? 2fz Vestermarken, Ros- V2 kilde Jorder 265-188 ? 92f Nymarken, V1 Autoservice Formodet forurening med ben- Roskilde Jorder zin/ olie. 265-189 ? 125 St. Hede, V2 Jernbane- Roskilde Jorder strækning 265-193 ? 74 c Nymarken, Roskilde V2 Jorder 265-233 ? 13c Tjæreby By, Vor Frue V2

265-268 ? 91h Nymarken, Roskilde V2 Jorder 265-285 ? 7000au Vestermarken, V1 Roskilde Jorder 265-295 Køgevej 101 12cy Vestermarken, V1 Autoværksted, Roskilde Jorder møbelindustri, metalstøberi

Tabel 16.1 Opsummering af data for kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren.

131 Kapitel 16 - Forurenede grunde

Potentielt forurenede lokaliteter Roskilde Amt har efter en gennemgang af deres kortlægningsmateriale på nu- værende stadie oplyst, at der ﬁ ndes en række potentielt forurenede lokaliteter i undersøgelseskorridoren. Da der er tale om meget foreløbigt materiale, kan det forventes, at en del af de uafklarede lokaliteter vil udgå ved nærmere indsamling af oplysninger i forbindelse med arbejdet omkring kortlægning på vidensniveau 1. I alt ca. 180 potentielt forurenende lokaliteter er identiﬁ cerede i undersøgelseskor- ridoren.

Beliggenheden af ejendommene fremgår af kort 7 (bilag 1).

Forurenet jord i øvrigt Der vil generelt også under/langs med veje og eventuelt jernbaner være forurening af overfl adejorden med bly, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) fra støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord og vand langs motorveje (Lehmann et al. 2001), har vist, at vejvand, som afstrømmer fra ældre motorveje ud i jordmiljøet, kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og kulbrinter med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret. Størstedelen af vejsaltet kan ikke genfi ndes i topjorden, men infi ltrerer derimod med jordvandet til de underliggende lag og grundvandet. Der er ved undersøgelsen af den ældste motorvejsstrækning fundet høje koncentrationer af kulbrinter og moderate koncentrationer af cadmium, bly og PAH’er tæt ved vejkanterne og i de øverste 10 cm jord, mens der ikke blev fundet tegn på forurening ved den yngre motorvejsstrækning. Akkumuleringen af forureningsstoffer i jorden afhænger af vejens alder.

Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvands sænkning/aﬂ edning af vand, kan dette medvirke til en spredning af forureningen. Bortskaffelse af oppumpet forurenet vand vil kræve myndighederne tilladelse, og der kan blive stillet krav om rensning af vandet inden bortledningen.

16.3 Virkninger af et vejanlæg Gennemgangen af oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at fem af grundene påvirkes direkte af anlæg af tilkørselsramper til motorvejen ved hovedforslaget og alternativ H1 og A (fra øst mod vest):

• 169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2) • 265-189 ved Ringstedbanen (jernbanestrækning, V2) • 265-010 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2) • 265-011 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- og losseplads, V2) • 265-285 ved tilslutning til Køgevej (servicestation, V1).

132 Kapitel 16 - Forurenede grunde

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring med yderligere to jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord og eventuelt forurenet grundvand.

Alternativ B berører otte kortlagte grunde direkte (fra øst mod vest):

• 169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2) • 169-0003 ved tilslutning til Hovedgaden (losseplads, V2) • 169-0222 ved tilslutning til Hovedgaden (autoophugger og skiltemaler, V2) • 265-145 ved tilslutning til Hovedgaden (skrotplads og produkthandel, V2) • 265-007 ved ny adgangsvej til Øde Hastrup grusgrav (råstofgrav, V2) • 265-021 ved Ringstedbanen og Vestbanen (fyld- og losseplads, V2) • 265-110 ved Ringstedbanen (autoreparationsvirksomhed, V2) • 264-143 ved tilslutning til Ringstedvej (servicestation, V2).

Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring med ﬁ re jernbanestrækninger, håndtering af potentielt forurenet vejrabatjord og eventuelt forurenet grundvand.

Genbrug af overskudsjord Hvis forurenet overskudsjord, f.eks. vejrabatjord, skal indbygges i vejanlæg- get (rampeanlæg, støjvolde, midterrabat m.m.), skal der hos det relevante amt søges om en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I områder med særligt sårbare drikkevandsinteresser er det muligt, at amtet ikke vil acceptere en indbygning af forurenet jord.

Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse), samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse eller ej.

Varianter til hovedforslaget Udbygning til 8 spor gennem Fløng kan betyde, at endnu en forurenet grund bliver berørt, og mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres og eventuelt bortskaffes.

Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre registrerede og potentielt forurenede grunde.

En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.

I området hvor sideanlægget nord for Taastrup ønskes etableret ved Hakkemo-

133 Kapitel 16 - Forurenede grunde

sen ﬁ ndes ingen grunde kortlagt af Københavns Amt hverken på vidensniveau 1 eller 2. Nærmeste kortlagte grund 169-0084 (V2) er beliggende ca. 400 m syd for det sydligste sideanlæg.

Ifølge historiske kort (KMS, målebordsblade 1842 - 1899, 1900 - 1960) var der tidligere et teglværk ved Hakkemosen. Teglgaarden lå umiddelbart øst for Hakkemosegård, beliggende nord for den moderne vej Lervangen. På de tidlige målebordsblade ses gravefelter vest for det der i dag er sø og mose. Dele af områderne er sammenfaldende med det planlagte, sydlige, anlæg.

Deponering af forskellige typer affald var ikke usædvanlig i tidligere ler- og tørvegrave. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i området syd for den eksisterende motorvej og vest for Hakkemosen ﬁ ndes opfyld.

Ingen af de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.

16.4 Afværgeforanstaltninger

Håndtering af forurenet jord Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af ﬂ ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer samt offentligt vejareal. Håndtering af jord er endvidere underlagt Jordplan Sjælland, juli 2001.

Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder Hvis et kortlagt areal af Amtsrådet er fastlagt som indsatsområde, skal der indhentes tilladelse fra Amtsrådet, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbe- gyndes.

Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord) eller jord fra et areal, som anvendes til offentligt areal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte ﬂ ytning.

Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bort- skaffet, alternativt at kommunen anviser modtagested, jordens forureningsgrad, jordmængder til ﬂ ytning, tidspunkt etc. Hvis myndighederne kræver supplerende oplysninger, afbrydes 4-ugers fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget, og herefter har kommunalbestyrelsen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplys-

134 Kapitel 16 - Forurenede grunde

ninger. Jorden skal i forbindelse med ﬂ ytningen ledsages af en følgeseddel, som indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi af anmeldelsen.

I anmeldebekendtgørelsen ﬁ ndes endvidere retningslinier for, hvorledes akutte jordﬂ ytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres.

Genindbygning af forurenet jord Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på et areal, skal der søges en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, (Miljøministeriet 2001). Ansøgningen stiles til det amt, hvor jorden opgraves og genanvendes.

Midlertidig deponering af forurenet jord Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse), samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse.

Bortskaffelse af forurenet jord Den forurenede jord må påregnes at skulle bortskaffes til kontrolleret deponering, jordrensning eller eventuelt losseplads, afhængig af jordens beskaffenhed og forureningsniveau. En modtager af jorden kan anvises af kommunen.

Genanvendelse af restprodukter Jord indeholdende tungmetaller, ﬂ yveaske og slagger kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, terrænregulering etc. i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter (Miljøstyrelsen 2000) og jord til bygge- og anlægsarbejder.

I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i 3 forureningskategorier. Der er udarbejdet retningslinier for, hvorledes jorden i de 3 kategorier kan genindbygges uden myndighedernes tilladelse samt redegjort for analysekravene af jorden til genindbygning. Amtsrådet kan dog meddele dispensation fra reglerne om genanvendelsesbegrænsningerne, hvis genanvendelsen er anlægs teknisk og miljømæssigt forsvarlig.

Senest 4 uger inden genanvendelsen, skal en skriftlig anmeldelse stiles til Amts- rådet, med en beskrivelse af hvor jorden i kategori 2 og 3 planlægges genanvendt. Hvis jorden planlægges genanvendt i en anden kommune, end hvor jorden er opgravet fra, skal det tillige anmeldes til det amt, hvor jorden søges genanvendt.

135 Kapitel 16 - Forurenede grunde

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at udlagt genanvendt jord skal afgrænses med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl, og afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m.

Støjvolden, der er under opførelse ved Hakkemosen, indeholder ifølge oplysninger fra bygherren (Høje-Taastrup Kommune) ikke forurenet jord. Støjvolden skal ﬂ yttes ved anlæg af sideanlægget.

16.5 Mangler Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte og potentielt forurenede lokaliteter er indsamlet fra Roskilde og Københavns Amter. Mere detaljerede oplysninger om evt. forureningers udstrækning og omfang er ikke indhentet. Der kan således ikke tages stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er nødvendige såfremt en handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet.

136 Kapitel 17 - Aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser

17. Aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser

De miljøpåvirkninger, der kan få aﬂ edte socio-økonomiske konsekvenser, omfatter primært:

• Aﬂ astning af nuværende veje • Barrierevirkning • Støjpåvirkning • Visuel påvirkning.

Afl astning af Roskilde by kan betyde et ændret forretningsliv. Det vurderes, at det umiddelbart er positivt for de handlende, at tung trafi k og gennemkørende trafi k mindskes i byen.

Barrierevirkningen har betydning for arealadgang og er kun gældende for alternativ B, idet alle krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes i hovedforslaget og alternativ H1 og A. Hvis adgangen bliver væsentligt be- sværliggjort i alternativ B for råstoferhverv eller landbrug, kan det betyde en væsentlig merudgift for den enkelte koncessionshaver/landmand. De ændrede adgangsforhold som følge af alternativ B’s barrierevirkning kan mindskes, ved at der udarbejdes en jordfordelingsplan for de berørte landmænd, når det ende- lige projektforslag er blevet vedtaget. Ejendomsforholdene er desuden behandlet i Vejdirektoratet (2005b).

Støjens samfundsøkonomiske konsekvens er beregnet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Bedre fremkommelighed vil have aﬂ edte socioøkonomiske effekter, både i hovedforslaget og alternativerne. Dette er ligeledes behandlet i Sammenfattende rapport (Vejdirektoratet 2005a).

Den visuelle påvirkning kan kun få betydning i alternativ B. Motorvejen vil ligge i afgravning, og det forventes på den baggrund, at det ikke er den visuelle påvirkning, der kan give en aﬂ edt socioøkonomisk effekt, men den nye støjpå- virkning og beliggenheden mellem de to motorveje.

Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget og alternativerne vurderes ikke at kunne medføre væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers øko- nomi.

137 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

18. Afværgeforanstaltninger

18.1 Anlægsfasen Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger af miljø:

• støj-, luftforurening og vibrationer til og fra arbejdspladsen samt på anlægs- stedet • støj-, luftforurening og vibrationer samt barrierevirkning og utryghed langs alternative ruter • spild fra entreprenørmaskiner • jordkomprimering og jorderosion • forurening af overﬂ adevand • forstyrrelser og ødelæggelse af natur, ﬂ ora og fauna • påvirkning af kulturlag • midlertidig afbrydelse af veje og stier • Indvinding af råstoffer og bortskaffelse af affald.

Følgende forslag til afværgeforanstaltninger kan begrænse de negative påvirk- ninger:

Miljøledelsesplan En miljøledelsesplan for anlægsarbejdet vil blive udarbejdet og gennemgået af sagkyndig under detailprojekteringen.

Hensyn til jordbund og vandmiljø Miljøledelsesplanen skal indeholde krav til entreprenørerne om minimering af kørsel i lavbundsarealer samt tæt på vandhuller og søer (se nedenfor).

Overﬂ adeafstrømning fra de blottede jordﬂ ader under anlægsarbejdet skal opsamles i bassiner hvor jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til vand- løb og søer.

Drænvand fra okkerpotentielle områder skal ligeledes opsamles i bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før udledning til en recipient.

Vandbalance, vandføring og vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområ- der for at sikre vådområders og vandløbs naturkvalitet. Ændring af grundvands- standen bliver derfor så vidt muligt undgået også i anlægsfasen.

Hensyn til naturområder I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering af arbejdspladser, køreveje og oplagringspladser. Som udgangspunkt må arbejdspladser, midlertidige køre- veje og oplagringspladser ikke placeres i særligt sårbare områder (skovområder

138 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

eller vådområder, tæt på vandløb/grøfter/søer/vandhuller (<100 m) eller tæt på (<100 m) beboede områder. Arbejdsbæltets bredde skal begrænses mest muligt gennem de særligt sårbare områder.

Hensyn til dyreliv Arbejdet ved eksempelvis vandhuller henlægges til perioder, hvor dyrene er mindst følsomme overfor forstyrrelser.

Under anlægsarbejdet bliver vandgennemstrømning i vandløbene opretholdt i fuldt omfang af hensyn til de vandlevende dyr.

Hensyn til kulturhistoriske interesser Før anlægsfasen og i nødvendigt omfang i anlægsfasen gennemføres arkæologi- ske undersøgelser, og eventuelle fund bliver indberettet til Rigsantikvaren eller det lokale museum. Arbejdskørsel, jordfyld og terrænændringer nær fortidsminder bliver undgået.

Hensyn til friluftsliv I anlægsfasen kan friluftslivet blive generet af støj- og luftforurening samt afbrydelse af veje og stier. Derudover kan anlægsarbejderne begrænse oplevel- sesværdien. For at minimere virkningerne vil det blive indarbejdet i miljøledel- sesplanen at:

• Eksisterende stier bliver opretholdt så længe som muligt • Alternative adgangsveje bliver etableret, og der skiltes om dem • Information bliver opsat ﬂ ere steder i regionen og i dagspressen om det igangværende arbejde, varighed og alternative ruter.

Støj, støv og luftforurening I anlægsfasen vil der lokalt langs vejtraceet være støjende aktiviteter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med jord- og asfaltarbejderne. Der vil ligeledes i perioder være en forøget traﬁ k af lastbiler på de lokalveje, der anvendes som tilkørselsveje til arbejdspladserne til f.eks. transport af råstof- fer. Den øgede transport vil også kunne give anledning til støvgener og lokal luftforurening. I forbindelse med arbejdet vil der desuden kunne ske spild af olie m.m.

Støjen fra en typisk entreprenørmaskine er LWA=105 - 110 dB under normal drift. Dette svarer til et støjniveau på 50-55 dB(A) i afstanden 110 m og 40-45 dB(A) i afstanden 300 m over plant terræn. I det åbne land, naturområder og rekreative områder gælder restriktive grænseværdier for støj fra virksomheder og faste tekniske installationer. Der ﬁ ndes dog ikke faste støjgrænser for an- lægsarbejder.

139 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Generelt bliver arbejdet tilrettelagt, så støj- og støvgenerne begrænses mest muligt. Støjgener kan yderligere begrænses ved valg af maskinel. I særligt tørre perioder kan det blive nødvendigt at vande blottede jordﬂ ader for at undgå støvgener.

Håndtering af spild Håndtering af et eventuelt spild i anlægsperioden bliver beskrevet i en beredskabsplan der skal omhandle spild til jordbund, naturområder, overﬂ adevand, grundvand.

Råstoffer og affald Alle genanvendelige materialer bliver genbrugt.

Hensyn til forurenet jord Hvis der under anlægsarbejdet træffes forurening fra ukendte forurenede lokaliteter, skal forureningen meldes til de relevante miljømyndigheder. Hvis forurenet jord (f.eks. vejrabatjord) skal ﬂ yttes, skal dette anmeldes til kommunen senest 4 uger, før opgravningen skal ﬁ nde sted.

18.2 Driftsfasen

Beplantning • Den skjulende beplantning (primært løvtræer) retableres efter anlægget (se Sammenfattende rapport).

Faunapassager For hovedforslaget og for alternativ H1, A og B er der indarbejdet faunapassager på baggrund af følgende materiale:

• Plantegninger og længdeproﬁ ler for vejprojektet • Feltbesigtigelser • Fauna- og menneskepassager. En vejledning (Vejdirektoratet 2000a) • Falcks vildtkonsulents registreringer af traﬁ kdræbte dyr • Oplysninger fra borgerne om dyrenes forekomst og færdsel • Oplysninger fra Roskilde Amt • Oplysninger fra lokale vildtkonsulenter.

Ved alle lokaliteter med passagebehov er der forsøgt placeret faunapassager. Den valgte passagetype (se efter tabellen) er afhængig af de vildttyper, der forekommer i området, samt vejens forløb i forhold til terrænkote. Hvor der har været behov, men ikke umiddelbart har været nogen mulighed, er der på nærmeste egnede sted placeret en faunapassage.

140 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Faunapassager på tværs af hovedforslaget, samt for alternativ H1, A og B er beskrevet fra øst mod vest. Faunapassagerne er vist på kort 9 (bilag 1). I alternativ B er det forudsat, at der hegnes langs motorvejen ved passage af Roskilde Dyrskueplads, og at der opsættes støjskærme/støjvolde på en ca. 4 km strækning fra nord for Vindinge til Køgebanen. Derudover forventes der ikke hegning. I forbindelse med de foreslåede faunapassager vil det dog erfaringsmæssigt være en god ide at hegne.

Omtrentlig Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger stationering

- Stiunderføring ved Ræv og grævling vil formodent- Eksisterende Kallerup Gårde lig smutte under her

- Stiunderføring syd Ræv og grævling vil formodent- Eksisterende for Marbjergvej lig smutte under her km 5.160 Faunarør ø 1,5 m Padder, ræv, grævling Etableres ved siden af våd passage km 2.200 Faunaunderføring Frihøjde 4 m Råvildt, ræv, grævling, mindre Passagen har til formål at (variant) Bredde 6 m pattedyr, padder sikre opretholdelse af den grønne kile vest om Roskilde. Dyrene skal passere de tra- ﬁ kerede Lindenborg Allé og Ringstedvej i terræn

Tabel 18.1 Faunapassager på tværs af hovedforslaget og alternativ A.

For alternativ H1 er der mellem Fløng og Ringstedvej forudsat faunapassager som beskrevet for hovedforslaget og alternativ A.

141 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Omtrentlig Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger stationering

km 12.000 Faunaunderføring Frihøjde Råvildt, ræv, grævling, mindre Passagen har til formål at niveau A under 4 m pattedyr, padder sikre opretholdelse af den det østgående spor Bredde 6 m grønne kile øst om Roskilde af den gamle Hol- og vest om Fløng. Dyrene skal bækmotorvej passere det vestgående spor på Holbækmotorvejen samt den nye sydlige linieføring i terræn

km 9.500 Faunaunderføring Frihøjde Råvildt, ræv, grævling, mindre Mens råstoﬁ ndvindingen niveau A 4 m pattedyr, padder pågår, bliver underføringen Bredde 7,5 anvendt til 1,5 m transport- m bånd samt i sjældne tilfælde til entreprenørmaskiner

km 8.000 Faunaunderføring 1,5 m fau- Ræv, grævling, mindre pattedyr, Passagen er nødvendig af niveau B natunnel padder hensyn til vandrende padder i området. Vandhuller, der for- svinder ved råstofgravningen, forudsættes retableret

km 6.800 Stioverføring langs Ræv, grævling, mindre pattedyr, do. Elmelygårdsvej padder vil formodentlig løbe over her

km 5.800 Stiunderføring Frihøjde Ræv, grævling, mindre pattedyr, do. langs Kamstrupsti- 3,5 m padder vil formodentlig løbe en Bredde 5,5 under her m

km 5.400 Vejoverføring Mindre pattedyr vil formodent- langs Poppelgårds- lig løbe med over her, når vejen vej ikke er så traﬁ keret

km 4.800 Stioverføring langs Ræv, grævling, mindre pattedyr, Der er set en grævlingegrav i Køgebanen padder vil formodentlig løbe området og fundet en traﬁ k- over her dræbt grævling på Holbæk- motorvejen mellem Fløng og Roskilde. Grævlinger bliver let isoleret, hvis deres territorium bliver indskrænket

km 4.300 Vej- og stiover- Mindre pattedyr vil formodent- føring langs Da- lig løbe med over her, når vejen rupvej ikke er så traﬁ keret

km 3.100 Faunabro niveau A 20 m på Rådyr, hare, grævling, ræv og Der er i dag en grøn kile vest øst for Ledreborg smalleste andre mindre pattedyr om Roskilde, som kan opret- Allé sted, gerne holdes ved at etablere denne med jord- passage. Dyrene vil skulle dække og krydse Lindenborgvej og den skjulende eksisterende motorvej for at beplantning komme til Hyrdehøj Skov. Der kan eventuelt presses 0,5-1,5 m rør under disse veje til de mindre dyr

Tabel 18.2 Faunapassager på tværs af alternativ B.

142 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

Passagetyper

Faunaunderføring Minimumskrav til underførte rådyrpassager er 4 m i højden, 6 m i bredden og tunnelindeks på > 0,75. Disse vil også tilgodese spredningen af de ﬂ este andre dyr, på nær de der lever nær vandløb.

Faunabro Bredden af overførte passager (faunabroer) bør som minimum være 20-50 m på det smalleste sted af hensyn til hjortevildtet. Faunabroer sikrer spredningen af de ﬂ este dyr, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være timeglasformet og have skærmende beplantning ud mod vejen.

Kombineret underføring En kombineret vej- og faunaunderføring er uhensigtsmæssig hvis der er tale om væsentlig traﬁ k på vejen der føres under, eller den er tiltænkt hjorte. Langs svagt traﬁ kerede veje kan en kombineret underføring dog bidrage væsentligt til mindskelse af vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin, mårdyr og hare). Passagen kan bestå af en 2 m rabat på den ene side af vejen, eller eventuelt 1 m i begge sider.

Kombineret overføring En kombineret vej- og faunaoverføring kan, med samme ambitionsniveau som ovenfor nævnt, bestå af en 2 m blød, eventuelt græsbevokset rabat på den ene side af vejen til ræv, grævling pindsvin, mårdyr og hare.

Faunarør Hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning føres rør under vejen. Rørene placeres ved ledelinjer, f.eks. levende hegn eller jord- og stendiger. Der bør være sand eller andet potevenligt materiale i bunden af røret. Rørenes diameter kan have en diameter på 0,5 - 1,5 m i diameter, afhængig af behovet. Det vurderes at 1,5 m er hensigtsmæssigt af hensyn til padderne. Det skal afklares hvordan rørene placeres i forhold til hegn og vejafvanding.

Hegn Der etableres ledehegn og ledebeplantning frem til faunapassagerne. Det skal afklares, om det kan ske ved ekspropriation/servitutter.

Erstatningsbiotoper Hovedforslaget og alternativ H1 og A kommer tættere på 2 værdifulde paddevandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del af projektet etableres derfor ca. 5 nye vandhuller.

143 Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger

I alternativ B etableres ca. 15 nye vandhuller.

Stipassager Alle stipassager opretholdes i hovedforslaget og alternativ H1 og A.

Opsamling af overﬂ adevand Alt vejvand bliver kantopsamlet og derefter ledt gennem tilplantede forsinkelsesbassiner med min. 3 døgns opholdstid inden udledning til recipienten. Her bundfælder en væsentlig del af de forurenende stoffer.

Der bliver lavet et dykket aﬂ øb med lukkemekanisme fra forsinkelsesbassinerne. Derved kan oliespild tilbageholdes i bassinet hvorfra det kan samles op.

Beredskabsplan for spild Der laves en beredskabsplan for håndtering af spild såvel uden for som inden for vejbanen. Spild inden for vejbanen skal samles op fra forsinkelsesbassin der straks lukkes ved spild.

144 Kapitel 19 - Eventuelle mangler

19. Eventuelle mangler

VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter:

Vejvand Effekter af miljøfremmede stoffer som stammer fra vejvand, kan ikke kvantiﬁ - ceres. Efterhånden er der en rimelig viden om, hvilke stoffer der fore kommer i vejvand. Til gengæld mangler der stadig viden om sammenhængen mellem traﬁ kbelastning og stofkoncentrationer i vejvand samt langtidseffekt og omsæt- ning i miljøet. Det vurderes, at de nævnte mangler og usikkerheder ikke er så væsentlige, at de ændrer ved konklusionerne i miljøvurderingen.

Bilag IV arter m.m. Der er en begrænset viden om forekomst og udbredelse af de fugle, dyr og habitattyper, der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det vurderes dog ud fra de besigtigelser, der er gennemført i forbindelse med VVM- undersøgelsen, og oplysninger fra Roskilde Amt, at miljøvurderingen er givet på et tilstrækkeligt grundlag.

Kulturmiljø Det vides ikke, om der kan gøres arkæologiske fund nordvest for Vindinge ved alternativ B. Hvis alternativ B vælges, bør der laves en søgerende.

Forurenet jord Det vides ikke, hvor stor en del af vejrabatjorden, der kan være forurenet, samt i hvilken grad. Det kan betyde store uforudsete udgifter at bortskaffe den forurenede jord, hvis den ikke kan indbygges i vejprojektet.

145 Kapitel 20 - Referencer

20. Referencer

Andersen, H.T. 2004. Den bynære landskabsforandring: Metropolisering. I: Kristensen S.P. (red.) Bynære Landskaber. Landskabsøkologiske skrifter nr. 18.

Baagøe, H.J. 2001. Danish bats (Mammalia chioptera). Atlas analysis of distri- bution, occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1).

COWI 2004. Støjkortlægning - Teknisk redegørelse. Rapport udarbejdet af COWI for Vejdirektoratet, juni 2004.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2000. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet.

Falck 2003. Oplysninger om traﬁ kdræbt vildt fra vildtkonsulent Kurt Thomsen.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr.

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 2002. Nyt fra Arkivet - August 2002. Red. Hans-Henrik Rasmussen.

HUR 2001. Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.

HUR 2003. Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav. Regionplantillæg med VVM.

Høje-Taastrup Kommune 2000. Kommuneplan 2000-2012.

Jensen, F.S. 1996. Friluftsliv 95. Forskningscentret for Skov- og Landskab.

Jordplan Sjælland, 2001. Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001.

Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen og Knud A. Pihl, Stofspredning fra veje til jord og vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september 2001, pp. 85 - 89.

Miljø- og Energiministeriet 1998. Bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om lov om miljøbeskyttelse.

Miljø- og Energiministeriet 1999. Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord.

Miljø- og Energiministeriet 2000a. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

146 Kapitel 20 - Referencer

Miljø- og Energiministeriet 2000b. Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af ﬂ ytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal.

Roskilde Amt 2000a. Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 1.

Roskilde Amt 2000b. Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 2.

Roskilde Kommune 2001. Kommuneplan 2013.

Vejdirektoratet 1998a. Vejtraﬁ k og støj - en introduktion.

Vejdirektoratet 1998b. Beregningsmodel for vejtraﬁ kstøj, revideret 1996«, rapport nr. 178.

Vejdirektoratet 2001. Støjbekæmpelse langs statsvejene - Tilskud til støjisolering af boligfacader, Vejledning for boligejere, rapport nr. 225.

Vejdirektoratet 2002. Beregning af vejtraﬁ kstøj - en manuel. Rapport nr. 240.

Vejdirektoratet 2004a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Kortlægning af miljøforhold - Fase 1. Juli 2004.

Vejdirektoratet 2005a. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 285.

Vejdirektoratet 2005b. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Vurdering af arealbehov, rapport nr. 287.

Vejdirektoratet 2005c. Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Traﬁ k- og effektberegninger. 2005.

147

Bilag 1

Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 9018 Postboks 235 Postboks 529 1022 København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg Telefon 3341 3333 Telefon 4630 7000 Telefon 8993 2200 [email protected] Telefax 3315 6335 Telefax 4630 7105 Telefax 8652 2013 Vejdirektoratet.dk