NR. 5 · 2015

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT

VI ER OVERALT I GRØNLAND Imai Indhold

Iluatsikkiartuaarneq...... 3 Det går i den rigtige retning...... 3 Nunaqarfiit inuerukkiartorneri KNI A/S-imullu sunniutaa...4 Fraflytning og dens indflydelse på KNI A/S...... 5 Arnaq suliarpassualik...... 6 En dame med mange jern i ilden...... 8 Nunasiaanermiit namminersulernermut...... 9 Fra kolonitid til selvstyre...... 9 Niuertunngortut...... 10 De blev købmænd...... 12 Pilersuisoq ...... 14 Pilersuisoq ...... 18 Finn Fabricius...... 20 Finn Fabricius...... 21 Nunaqarfimmi sulineq...... 22 At arbejde i en bygd ...... 23 Savaaqqat ikinnerusut tunineqarput...... 24 Færre lam blev indhandlet...... 25 Savaaqqat New Zealandimiit...... 26 Lam fra New Zealand...... 27 Ukiornissaanut pilersuineq inatsisillu...... 28 Om vinterforsyning og lovgivning...... 30 Ikummatissaasiviit...... 32 Tankanlæg...... 32

Junip aallartinnerani Nuummi kateripput Pilersuisup niuertui, Polaroilip tankeqarfiini aqutsisut, Neqi A/S-imeersut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut. Katerinneq suliffeqarfitsinnut tamarmut, peqataasunut suleqatitsinnullu katerinnermut peqataanngitsunut aamma, aqut- sisunullu iluaqutissarsiviulluarsimassasoq unammilligassanullu naapittakkatsinnut nukissaqartitsilersimassasoq KNI A/S-ip aqutsisuisa qularu- tiginngilaat. I starten af juni måned mødtes Pilersuisoq´s købmænd, Polaroil´s tankforvaltere, Neqi A/S´ medarbejdere samt kolleger fra servicecenteret i Nuuk. KNI A/S´ ledelse er ikke i tvivl om, at samlingen har tilført hele KNI, de deltagende medarbejdere, også dem der ikke kunne være med, samt ledelsen fornyede kræfter, mod og motivation til de kommende udfordringer, der venter os forude.

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Sofia Geisler, [email protected] Tel. 86 24 44 – Email: [email protected] – www.kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: November 2015 Facebook: ”Kalaallit Niuerfiat – KNI – Grønlands Handel”

2 Iluatsikkiartuaarneq All./Af Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq/CEO

Iluatsikkiartuaarneq malunnarpoq. Iluatsiffiusinnaasut tamangajam- mik ukiuni kingullerni marlussunni KNI-mi iluatsipput. Periusissiami KNI 2016-ip tungaanut anguniagarpassuit piviusunngortiterneqar- put. Aqutsisut nutaat aningaasartuutinik sukumiisumik aqutsinerat KNI-mi ingerlatsinermut aningaasartuutinik millionerpassuarnik iki- lisitsisimapput. pisiniarfitsigut, peqqumaasivitsigut su- lisorisallu ineqarniarnerisa tungaasigut KNI-mi nutarterinermi nioqqutissanik pilersuineq qitiutinneqarpoq. nalitsinnut naleqquttunngorsaanissarput Nioqqutissanik pilersuineq maanna misinnartumik sinneqartoorfiu­ maanna tullinnguuppoq. Aamma su- li KNI-mi suleqataasut tamarmik pigin- nerulerluni ingerlanneqarpoq. Imminut ataqatigiissumik nassiussa­ naanngorsarnissaat aaqqissuussaasumik nik sukumiisumik nakkutilliineq, nioqqutissat pisariaqarneri sippor­ aallartisaleruttorparput. na­git amerlassusillit sulisorisallu piginnaasaqqortuut­ tamatumani pissutaaqataapput. Pisortanit pigineqarnerput sinnassaatigi- nagu, sumiiffinnilu niuernerpalaartumik Taamaattumik KNI-mi sulisut tamarmik Nuannernerulersitsivorli nioqqutissanik tamakkiisumik ingerlatsiviusinnaanngit­ qutsavissaapput. Sulisut pisooqataaner- pilersuinermi immikkoortoq, kiisalu pisi- suniinnaq niuernermik ingerlatseqqusaa­ paapput KNI maanna nalitsinnut siunis- niarfeqarnermi immikkoortortami aqut- nerput apeqqutaatinnagu, KNI-mi ukiu- samullu naapertuunnerulersutut immat, sisut, piffissap sivikikkaluartup ingerlane- ni aggersuni “ajugaarusussuseqarneq” pisisartunik qitiutitsinerulerluni kiffartuus- rinnaani Pilersuisoq ilorraap tungaanut qi­tiu­tillugu suleriuseqaleriartornissarput sinissamillu pingaartitsinerulerluni. Suli- saatissimammassuk. aallutissavarput – pisisartugut pillugit. sorpassuit KNI-p iluani immikkoortuni kif- fartuussivinnilu assigiinngitsuni suliamin- Kiffartuussinerput pisisartunillu qitiutit- nut tunniusimalluinnarlutik sulisimaqaat. sinerput suli pitsaanerulersikkumallugu

Det går i den rigtige retning

Det går i den rigtige retning. Næsten alt, hvad der kan lykkes, er lykkedes i KNI i de seneste par år. Rigtigt mange strategipunkter i KNI mod 2016 er nu implementeret i den måde, KNI drives på i dag. Den nye ledelse har derudover indført en stram omkostningsstyring, som har sænket KNI´s driftsud- gifter markant. Bag bestræbelserne for et mere moderne KNI har omdrejningspunktet været varefor- syningsdelen. Vareforsyningen giver nu samlet set et pænt overskud. Bedre fokus på logistik, katego- ristyring og højere kompetencer i organisationen har gjort dette muligt.

Derfor skal der lyde en stor tak til al- Vi skal stadig forbedre vores service og agere der, hvor andre betragter det som le medarbejdere for deres indsats for kundefokus yderligere. Det kræver, at vi i kommercielt uinteressant. Tværtimod vil at gøre KNI til en mere tidssvarende og den næstkommende tid sætter fokus på vi i den kommende tid satse på at højne fremtidssikret, kundefokuseret service- at sætte vores butikker, lagerfaciliteter vindermentaliteten i hele KNI – til gavn virksomhed. Der er mange dygtige med- og købmandsboliger i en tidssvarende for vores kunder. arbejdere fra stabs- og støttefunktioner- stand. Vi er også i færd med at iværksæt- ne, som virkelig dedikeret er gået ind te en målrettet kompetenceudvikling for med alle deres kræfter for, at dette her alle medarbejdere i KNI. skal lykkes. Det er dog specielt glæde- ligt at se, at vareforsyningsdelen, herun- Vi vil ikke bruge vores ejerforhold som der kædens ledelse, på kort tid har sat en sovepude. Vi ønsker heller ikke at en positiv udvikling i gang i Pilersuisoq. stoppe omkring det forhold, at vi kun må

3 Nunaqarfiit inuerukkiartornerat KNI A/S-imullu sunniutaa

Ukiut tamaasa inuit 2-300 akornanniittut nunaqarfinniit Nunatsinni illoqarfinnut inuttunerusunut nuut- tarput. Ineriartorneq tamanna ukiuni arlalinni ingerlasimavoq, Pilersuisumullu unammillernartuulluni

KNI A/S-ip aningaasaqarnermut pisortaa, ataatsip ingerlanerinnaani suliassat taama Jan H. Lynge-Pedersen: naleqartigisut akissaqartinngilagut. Taa­ Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand.merc., 2013-miit KNI A/S-mi aningaasaqarner- maattumik maanna pilersaarusiorluta aal- mut pisortaq. 2009-2013: Aningaasa­ 1. Inuit nutsernerat KNI Pilersuisumut lartippugut ukiut 15-it ingerlanerini aser- qarnermut Nunamullu Namminermut qanoq sunniuteqassava? fallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isu- Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq. magineqarnissaat siunertaralugu. Naatsor- 2005-2009: Nunaoil A/S-imi økonom. Jan H. Lynge-Pedersen: Siullermik, kaa­ suutigaarput ukiuni tulliuttuni marlussunni viiaartitat appassapput sinneqartoorutaa­ KNI Pilersuisumi ingerlatsinikkut pitsan­ sinnaasorlu appassaaq. Ukiumut inuit ngor­saasoqarneratigut sanaartugassati- 2-300 akornanniittut inoqarfinnit Pilersui­ gut isumagisassagut akissaqartissinnaale- sup pisiniarfeqarfigisaaniit nuuttarnerat rumaarlutigit. Inuilli nutsernerat ukiuni KNI Pilersuisup ukiumut 10 mio. kr. tu­ kingullernisut annertussuseqarluni inger- ngaa­nut kaaviiaartitakinnerulersitsisarpoq, laannassappat kiffartuussisussaatitaanit­ 2-3 mio. kr.-illu akornanni sinneqartooruti- sinnut akiliutigineqartartoq qaffattariaqa- kinnerulersitsisarluni. Tamanna Pilersuisup lissaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisu­ aningaasaqarneranut assorsuaq unammil- nut isumaqatiginninniarpugut isumaqati- lernartuuvoq. Ataasiakkaannguit eqqaas- giissutip 1. januar 2017-mi nutarterneqar- sanngikkaanni nunaqarfiit illoqarfiillu Piler- nissaa siunertaralugu. Isumaqatigiissute- suisup pisiniarfeqarfigisai inuerukkiartor- qarutta nalunannginnerulissaaq qanoq put. Nunaqarfik qanorluunniit inukitsigi- sukkatigisumik aserfallatsaaliugassatigut leraluarpat kiffartuussisussaatitaaneq pil- kinguaattoorutit isumagineqarsinnaanis- lugu Naalakkersuisunik isumaqatigiissute- saat. qarsimanerput naapertorlugu nioqqutissa- nik pilersuisussaatitaavugut. Taamaalilluni 3. Nunaqarfimmi pisisartut ikippallaa- laavigalugit ammasarfitsigut nioqqutissati- KNI Pilersuisoq isertitakinnerulernini illua­ lerpata KNI A/S pisiniarfimmik ma- gullu pilersuisussaatitaanerup ammut killi- tungilerniarlugu pisiniarfimmik matusiin- tusisinnaava? lersorneqarsimaneri imatut takussutissior- narsinnaatitaanngilaq. neqarsimapput. Jan H. Lynge-Pedersen: Naagga, KNI A/S 2. Pilersuisumi pisiniarfiit peqqumaasi- taamaaliorsinnaanngilaq. Kiffartuussisus- Taamaalilluni assersuutigalugu nunaqarfik viillu aserfallatsaalineqarnissaannut saatitaaneq pillugu Naalakkersuisullu isu- 30 ataallugit inoqalersimappat pisiniarfik nutarterneqarnissaannullu inueruk- maqatigiissuteqarnerput tunngavigalugu kioskitut taaguuteqarsimariarluni depoti- kiartorneq qanoq sunniuteqassava? nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni pinngit- tut taaguuserneqarsinnaavoq, taamaalillu- soorata pisiniarfeqartitsisussaatitaavugut. nilu pisiniarfiup ammasarfia sivikillineqarlu- Jan H. Lynge-Pedersen: Ilaatigut inuit Nunaqarfik inukippallaalernini pissutigalu­ ­ nilu nioqqutissat pigineqartussaatitaasutut nut­sernerannit pissuteqartumik ukiorpas- gu matuneqartariaqalissappat, tamatuma- taaneqartut ikilisinneqarsinnaapput. suarni KNI Pilersuisoq isertitakissimavoq, ni Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangii- taamaattumillu pisiniarfinnik, peqqumaasi- sussaapput. Naalakkersuisut Inatsisartullu Ammasarfiit nioqqutissallu pigineqartus- vinnik niuertullu illuinik aserfallatsaaliuinis- aalajangiinerat tunngavigalugu nunaqarfik saatitaasutut taaneqartut amerlassusii pin­ saminut nutarterinissaminullu akissaqarsi­ matuneqartoq kingulleq tassa Moriusaq, ngitsoorata ammut killiliussassaraagut. manani. Sanaartukkat tamakku ingerlaa­ taanna 2009-mi matuneqarpoq ukiuni ki­ Taak­kuninngali ammasarfiit sivisunerit vartumik aserfallatsaalineqarsimannginner­ ngullerni pingasuinnarnik inoqalersimane- nioq­qutissallu assigiinngitsut amerlanerit mikkut ullumikkut aserfallassimaqaat. Ta- ra taamanikkut patsisaalluni. nioq­qutigineqarput. makku tungaasigut ukiumut 25-30 mio. kr.- it atortarpagut, naammaqqajanngillalli. Nunaqarfimmulli inuerukkaluttuinnartumut pisiniarfiit ammasarfia sivikillineqarsinnaa­ INNUTTAASUT PISINIARFIK AMMASARFIIT/SAP.AK. NIOQQUTISSAT ANTAL INDBYGGERE BUTIK ÅBNINGSTID/UGE VAREUDBUD Teknikkikkut siunnersortitta paasitippaati- voq nioqqutissallu assigiinngitsut pigine- 1-29 Depot Min. 2 timer Min. 146 varenumre gut KNI Pilersuisumi sanaartukkat tungaa- qartussaatitaasut ikilisinneqarsinnaallutik. 30-75 Kiosk Min. 10 timer Min. 236 varenumre sigut aserfallatsaaliuinermi kinguaattoo­ Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu isuma­ 76-120 Servicebutik Min. 20 timer Min 294 varenumre ru­tit 300 mio. kr.-nik naleqartut. Ukiullu qatigiissummi nunaqarfiit inuttussusii aal- 121-600 Nunaqarfik/Bygdebutik Min. 20 timer Min. 341 varenumre 601- Unammillerfiusoq/ Killeqanngilaq/Fri Killeqanngilaq/Fri Kommerciel 4 FraflytningPisisartut nutaat, og dens nioqqutissiatindflydelse på nutaatKNI A/S

Hvert år flytter 2-300 indbyggere fra de mindre steder til de større byer i Grønland. Dette har været tendensen gennem mange år, og er en udfordring for især KNI Pilersuisoq

tikker åbne. Derfor kan KNI Pilersuisoq 3. Kan KNI A/S beslutte at lukke en Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand. ikke kompensere for den manglende ind- butik, hvis der er for få kunder merc., CFO i KNI A/S fra 2013. tjening ved at spare et tilsvarende beløb tilbage i bygden? 2009-2013: Departementschef, gennem lukning af en butik. Departementet for Finanser og Jan H. Lynge-Pedersen: Nej, det kan KNI Indenrigsanliggender. 2005-2009: Økonom, Nunaoil A/S. 2. Hvilken betydning har fraflytningen A/S ikke. Vi er forpligtede til at opretholde for Pilersuisoq vedr. vedligeholdelse butikker i de bygder og byer, som er om- og renovering af bygninger som fattet af den servicekontrakt, vi har indgå- butik og lager? et med Naalakkersuisut. Hvis en butik skal lukkes som følge af for få indbyggere, er Jan H. Lynge Pedersen: Blandt andet som det en beslutning, som Naalakkersuisut følge af fraflytningen har KNI Pilersuisoq og Inatsisartut træffer. Den seneste bygd, i mange år haft en svag indtjening og har hvor Naalakkersuisut og Inatsisartut be- derfor ikke haft råd til at foretage de nød- sluttede at lukke butikken, var Moriusaq. vendige investeringer i vedligeholdelse Den blev lukket i 2009, og de sidste år bo- og renovering af vores butikker, lagre og ede der 3 indbyggere i denne bygd. købmandsboliger. Gennem årene er vores bygningsmasse derfor blevet ret slidt og Det faldende indbyggertal kan dog have trænger til en gennemgående renovering. en betydning for butikkernes åbningsti- Vi investerer i dag ca. 25-30 mio. kr. årligt, der og vareudbud. I servicekontrakten er men dette er ikke tilstrækkeligt. bygderne inddelt i forskellige butikstyper med varierende åbningstider og vareud- Vores tekniske rådgivere har opgjort, at bud afhængigt af indbyggertallet. Jan H. Lynge-Pedersen, CFO, KNI A/S: KNI Pilersuisoq har et renoveringsefter- slæb på ca. 300 mio. kr. Dette efterslæb Hvis indbyggertallet i en bygd falder til 1. Hvilken betydning har fraflytningen kan vi ikke indhente i løbet af et år. Derfor under 30 indbyggere, kan butikken derfor for KNI Pilersuisoq? arbejder vi i øjeblikket på en plan, hvor vi overgå fra kiosk til depot med en redukti- vil indhente dette over 15 år ved at øge on af åbningstiden og vareudbuddet som Jan H. Lynge-Pedersen: Det betyder først vores årlige investeringer. Det er vores konsekvens. og fremmest en mindre omsætning og forventning, at vi i de næste par år gen- dermed mindre indtjening. Som en tom- nem forskellige forbedringer i KNI Pilersu- Åbningstiderne og antallet af varenum- melfingerregel regner vi med, at den nu- isoq kan forøge vores indtjening tilstræk- re er det minimum, vi er forpligtede til. I værende fraflytning af 2-300 indbyggere keligt til selv at finansiere disse investe- praksis har vi et større udvalg af varer, end årligt betyder, at KNI Pilersuisoq mister ringer. Men hvis fraflytningen fortsætter servicekontrakten foreskriver. ca. 10 mio. kr. i omsætning og mellem 2 i det tempo, som vi har set de sidste par og 3 mio. kr. i indtjening. Dette er en stor år, vil det allerede om ganske få år være udfordring for KNI Pilersuisoqs økonomi. nødvendigt, at vi får en højere servicekon- Med ganske få undtagelser sker fraflyt­nin­ traktbetaling. Dette er vi i øjeblikket i dia- gen fra stort set alle bygder og små by- log med Naalakkersuisut om i forbindel- er. Uanset hvor få indbyggere der er i en se med forhandlingerne om den nye ser- bygd, skal vi i henhold til servicekontrak- vicekontrakt, som skal gælde fra 1. januar ten med Naalakkersuisut holde vores bu- 2017. Når vi har afsluttet disse forhandlin- ger, vil vi have et billede af, hvor hurtigt vi kan nedbringe vores renoveringsefteslæb. INNUTTAASUT PISINIARFIK AMMASARFIIT/SAP.AK. NIOQQUTISSAT ANTAL INDBYGGERE BUTIK ÅBNINGSTID/UGE VAREUDBUD 1-29 Depot Min. 2 timer Min. 146 varenumre 30-75 Kiosk Min. 10 timer Min. 236 varenumre 76-120 Servicebutik Min. 20 timer Min 294 varenumre 121-600 Nunaqarfik/Bygdebutik Min. 20 timer Min. 341 varenumre 601- Unammillerfiusoq/ Killeqanngilaq/Fri Killeqanngilaq/Fri Kommerciel 5 Arnaq suliarpassualik

Avannaani ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik aqutsineq

All. Juana Petrussen fartuussinissamik isumaqatigiissutit inger­ - Ukioq 2014-15 ukiooqaagut, ilisiviil- latarlutigit. lu piu­nikitsunik imallit imaarutaasavissut Illoqarfimmi minnerumaami Qeqertar­ umiarsuaq sikumik aserorterut marlo­riar­ suar­tut ittumi pisiniarfiup pisortaatut Sikuusarnera luni misiliivoq, aatsaallu­ aappas­saa­nik atorfik akisussaaffeqarfiuvoq siammasis­ Qeqertarsuup inissisimanera pissutaal- iluatsit­silluni. sunik. Pisiniarfimmik taassumalu immik- luni ukiuunerani tikikkuminaattarpoq, koortaanik ingerlatsinerup saniatigut nalinginnaasumik sikuusarmat. Taa­ Siullermeermat nioqqutissat sikup sinaa­ aningaaseriveqarneq, assartuineq umiar- maat­­tumik ukiumut peq­qumaatissanik niit usingiarneqarput snescooterimillu as- sualiveqarnermillu nakkutilliineq isumagi- inniminnii­soqartariaqarpoq, maajip tun- sartorneqarlutik. Aappassaaneerami qu- neqartarput. gaanut piu­sussanik. Aggusti-Septem- janartumik talippoq. ber-ikkunnili peqqumaatissanik nalunaar- Pisisartut qitiupput suineq aallartinneqartarpoq, nalunaar- - Inuussutissat killilimmik piusinnaasut Ane Brobergip ileqqoraa ullaakkut suliar­ sukkat kingulliit Sullissivimmi nioqqutissa- nungoqqaartuusarput inuillu nutaartu- tornerit tamaasa pisiniarfiup silataanik nik piniartartuneeriissammata November gassaminnik amigaateqalersarlutik. Tim- mi­sissuisarluni suna tamarmi ajunngin­ ingerlatilaarnerani. misartukkut nioqqutissanik annikittuin­ nersoq­ paasiniarlugu. Taamatullu aamma narnik inniminniisarpugut, annertuunim­ pi­ngaartitarivaa suliartorluni isernermi mi tikisitsisinnaanngilagut timmisar­tuaq­ ilassisarnissaq, ajornanngippallu nuan- qat inissakeqimmata, aammalu ilaasut naarluni suliartortarnissaq. Ane nammi- nassiussallu pingaarnerutinneqartarmata. neq arnaq uummaarissuuvoq sunnertin- Namminersorlutik Oqartussanut kiffar­ nartumik nukilik, taamaammat tupaallan- tuus­sinissamik isumaqatigiis­summi nioq­ nanngilaq oqarmat suliffimminut apuuk- qutissat nu­ngoqqusaanngitsut al­lat­tor­ kaangami ilassisaatigigini ‘Juhhuu!’ simapput. Nu­ngus­sagaluarpata taakku piaartumik qullersarisatsinnut nalunaaru- - Uatsinnut pisisartut qitiupput. Taak- tiginissaat pisussaaffigaarput. kuupput pitsaasumik kiffartuussassa­ gut. Inuiaqatigiinni atorfissaqartinne­ Kommuunimik suleqateqarneq qartunik tamaginnik nioqquteqaratta Qeqertarsuarmi KNI suliffeqarfiit anner- ullut tamaasa inuppassuit naapittar- paat ilagaat. Taamaattumik, niuernermut pagut, taakkulu naatsorsuutigisarpaat tunngasut saniatigut illoqarfimmi isuma- pitsaasumik kiffartuutissagit­sik. Niuer- ginninnikkut suliassatigut ineriartortitse­ tuuvugut atisanik, inuussu­tissanik, ator- qa­taasussatut pisussaaffeqarpoq. Tassa tussanik, kiisalu aalisar­nermut piniarner- kommuni suleqatigineqartarpoq pigin­ mullu atortunik tu­ni­niaasut. Tamatumalu naan­ngorsagassap piginnaasai aallaavi­ saniatigut Nam­minersorlutik Oqartussa- ga­lugit isumaqatigiissusiortoqartarluni. nut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit Anep nassuerutigaa pingaartumik ­inuit ­ingerlataraagut, aningaaseriveqarnikkut sivisuumik suliffeqarsimanngikkaangata sullissineq umiarsualiveqarnermillu nak- nukinnik atuiffiulaartariaqartartut, ilit- kutilliineq, kiisalu Royal Arctic Linemik kif- sersorneqartariaqartarmata mianerisassaqartar- lutillu.

Ane Broberg, pisiniarfiup pisortaa/ butikchef

6 - Suleriaatsitsinnilli sungiussigaangata iluaqutigilersarpagut, ilaallu suliinnaler­ sar­put, soorlu ullumikkut suli suleqateqar­ tugut taamatut aallartissimasunik. Aam- mattaaq innarluutilimmik sulisoqarpugut, pisinnaasaanik suliaqartitatsinnik.

- Pisiniarfimmi aamma pingasunik ilinniar­ toqarsinnaavugut quersuarmilu marlun- nik. Taakkuttaaq atorluarneqartaqaat, aamma nuannertarpoq pitsaasumik angu­sa­qarlutik ilinniarnertik naammassi­ gaa­ngassuk.

Ane Broberg KNI-imilu suleqatit Nuummi 2015-ip aasaanerani naapisimaarnermi issiaannan­ ngillat. Ane Broberg og kolleger fra kysten i forbindelse med samlingen i Nuuk sommeren 2015.

Qeqertarsuarmi pisiniarfimmi sulisut 24-it Ane Brobergip akisussaaffigai. Ane Broberg er personaleansvarlig for 24 ansatte.

7 En dame med mange jern i ilden

At være butikschef i Nordgrønland hvor havet fryser til is om vinteren

Af Juana Petrussen - Vinteren i 2014-15 har været hård, så retningsmæssige opgaver. Det sker ved hylderne med varer med begrænset at indgå en aftale med kommunen om Stillingen som butikschef i en mindre holdbarhed var mere eller mindre tom- at hjælpe ledige borgere med passen- by som Qeqertarsuaq indebærer et an- me, da en isbryder forsøgte at bryde de beskæftigelse. Ane erkender også, at svarsområde, der rækker vidt. Fra driften isen første gang. Det endte med, at det det kan være lidt ressourcekrævende for af butikken med alle dens afdelinger til måtte losses ved iskanten, og varerne de ansatte, når det drejer sig om lang- bankvirksomhed og fragt- og havneser- blev transporteret med snescootere. An- tidsledige, der skal oplæres i at arbejde. vice. den gang lykkedes det at lægge til ved havnen. Ane Broberg: Kunderne i centrum - Men når de vænner sig til vores rytme, Det er en fast rutine for Ane Broberg at - Fødevarer med begrænset holdbarhed har vi glæde af deres arbejdsindsats, og tjekke, om alt er i orden ude i butikken er dem, der bliver udsolgt først, og kun- nogle er faktisk blevet og arbejder her hver morgen, når hun møder op på ar- derne begynder at efterspørge friske for- den dag i dag. Vi har også en handicap­ bejde. Så lægger hun vægt på, at man syninger. Vi har mulighed for at bestille pet medarbejder, som får lov at lave hilser, når man møder op, og meget ger- varer med fly i begrænset mængde, da ting, der passer til hans evner. ne møder glade op på arbejde. Hun selv pladsen er trang i de små helikoptere, er en energisk dame med et smittende og passagerer og post har første priori- - Der er desuden tre elevpladser i butik­ drive, derfor overrasker det ikke, da hun tet. I henhold til servicekontrakten med ken og to på lageret. Også de bliver fortæller, at hun markerer sin ankomst Selvstyret har vi en liste over varer, der ik- godt udnyttet, og det er rigtig dejligt, med et ‘Juhhuu’. ke må udgå. Hvis de udgår, er vi forplig- når de færdiggør deres uddannelse med tede til at give vores nærmeste overord- gode resultater. - For os er det kunderne, der er i cen- nede besked hurtigst muligt. trum. Det er dem, vi skal betjene, og det skal vi gøre på en ordentlig måde. Når Samarbejdet med kommunen vi handler med så godt som alt, hvad KNI er en af de største arbejdspladser i et samfund som vores har brug for, mø- Qeqertarsuaq. Derfor har koncernen og- der vi mange mennesker hver eneste så en forpligtelse til at engagere sig i by- dag, og de forventer at vi yder dem en ens sociale udfordringer udover sine for- god service. Vi er købmænd, der sælger beklædning, fødevarer samt fiskeri- og fangstudstyr.

- Desuden har vi serviceaftaler med Grønlands Selvstyre om bankbetjening af kunderne og at tage os af havnean- læggene, ligesom vi har serviceaftale med Royal Arctic Line. Ud over butikken skal også hovedlageret og driften af det varetages, fortæller Ane Broberg.

Islæg om vinteren Qeqertarsuaq’s beliggenhed gør det vanskeligt at sejle til byen om vinteren, hvor havet normalt fryser til. Derfor skal der bestilles forsyninger, der kan hol- de til engang i maj måned. Allerede i august-september starter man med regi- streringslisten for vinterforsyningen, der skal være afsendt til indkøberne i ser- 2015-p upernaavani Pajuttaat sikup sinaavanut usingiartoq. vicecenteret i Sisimiut ved udgangen af Forsyningsskibet Pajuttaat loser ved iskanten foråret 2015. oktober.

8 - Nunasiaanermiit namminersulernermut- Ilinniarfigerusukkakku tunniussaqarsinnaasori - gamalu akuersaarpara. Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani nuna­ - ­ siaa­nermiit namminersulernissamut ikaarsaar Taamanili Ane atorfimmini qaffakkiartuaartuarngortoq fimmik malittarinnillutik atorfimminni qaffakkiar- poq. Aallarniutitut pisortani soraarnin­ - torsimasut Ane Broberg ilagaat. Sulileqqaar miutut ilinniartuulluni Qe­ taarserlugu allaffimmi pisortaagallartutut ator poq 1983-imi allaffim­ finippoq, taavalu pisiniarfimmi pisortap tullin­ qer­tarsuarmi KGH-mi, ukioq ataaseq Ikast - - ngorpoq quersuarmi pisortanngornissami tu­ Handelsskolemi atuareerluni, soorluli nalimini ngaanut. Naggataatigullu pisiniarfimmi pisor - inuusuttoqaterpassui aamma tassani atuarsima tanngorpoq 2011-mi, tassani pisortaasoq qitiu sut. 1985-imilu allaffimmiutut naammassivoq. sumik kiffartuussivimmi atorfinittussanngormat.- Ukiuni 32-ni KNI-mi atorfeqarsimanerani suliffe- Ane Broberg: - qarfissuaq arlaleriaqaluni aaqqissuuteqqinne - - Taamanikkut ilinniartitaanerit imarisaatqarpunga siam qartarpoq, sulisunik pikkorissaanernik kingune masissorujussuupput, uangalu isuma­ - qisumut siam qarajuttartunik. taamaannera nunatsinnut ange­ masissunillu inoqarfilimmut tulluartuusoq. ngasut tamaasa ilin­ - KNI-p pikkorissartitsinerpassuini peqataa­ KGH-p suliassaqarfiinut tun­ sar­­punga, suliamut tunngasuni aammaluluun inut­niit ­ niartussaavakka, billetilerineq, aningaasarsiale- ­ tut inerisaataasuni. Taakku arlaannaal­ ­ rineq, naatsorsueqqissaarneq allatsitullu suli - pinngitsoorsinnaasimanngilak­ka. Ilami pe­riar neq. Ilikkarnaqaat inuttut suliatullu ineriartor fis­sanut takkuttunut tunuarsi­maan­ngi­saan­nar­sinar­ ­ narlutik. niarfissattut isigiuaan­ mavunga, nutaanik ilin­ - pakka tunniussa­qar­sin­naa­gumalu tunniussaqar Namminersornerullutik Oqartussat 1986-imi figalugit. niuer­neq tigummassuk KNI-qalermallu allan­- ngortiterisarnerit misinnartut aallartipput. Ta matuma kingorna Ane Broberg aperineqarpoq- misiligummik allaffimmi pisortatut atorfik tigu sinnaaneraa.

Nuummi junimi naapinnermi Fra kolonitid til niuertut saqqummiiffigine­ qar­nerisa ilaanni. selvstyre Ved købmændenes møde i juni i Nuuk. Ane Broberg er en af mange, der har fulgt en pe riode i Grønlands historie fra kolonitid til selvstyre - - Det sagde jeg ja til, fordi jeg så det som en mu og er vokset professionelt med den. Hun starte lighed for at lære nyt og mente jeg havde noget de sin karriere i 1983 som kontorelevpraktikant i - - at give. datidens Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i Qeqertarsuaq efter at have gået et år i Ikast Han Derefter gik det slag i slag for Anes karriere. Fra delsskole, hvor mange andre grønlandske unge - sin konstituerede stilling på kontoret blev hun fra hendes samtid også har gået. I 1985 blev hun souschef i butikken, indtil hun blev lagerchef og færdiguddannet som kontorassistent. sluttede af med at overtage stillingen som butik schef i 2011, da chefen blev pensioneret. I løbet - Dengang var uddannelserne meget bredspek - af de 32 år, hun har været ansat i KNI, har orga trede generelt set, og jeg synes, det passer godt - nisationen som nævnt gennemgået mange om til et samfund som vores med store afstande og - struktureringer, som regel efterfulgt af kurser for en spredt befolkning. Jeg skulle lære at arbejde - personalet. med alle de opgaver, KGH havde, billettering, lønberegning, statistikker og at være sekretær. - Jeg har deltaget i utallige kurser i KNI-regi, så Det var lærerigt, og man voksede med opgaver vel professionsrettede som mere personligt ud - ne. - viklende kurser. Jeg ville absolut ikke have været- dem foruden. I det hele taget har jeg aldrig holdt Da Hjemmestyret overtog handelen i 1986, hvor mig tilbage, når mulighederne har budt sig. De KNI blev til, startede de mange og krævende giver netop mulighed for at lære nyt, og man skal omstruktureringer. På et tidspunkt herefter blev gribe dem, når de kommer, og give, hvad man Ane Broberg spurgt om hun kunne tage jobbet kan. som fungerende kontorchef.

9 Niuertunngortut

Naak piniartussatut perorsagaagaluarlutik

Issiavigisatta angerlarsimaffiisalu akor- sueqataanissaat. Taakku pingasuullutik - Tiniteqilaamiit Kuummiunut nuukkama nannippoq sermersuaq. Nuummiippu­ maannamut ukiorpaalunni niuertutut ukioq ataaseq qaangiuttoq 1982-mi ape- gut, upernarniaaluusaarluni sila suli nil- sulisimalerput, sunngiffimminnilu­ piffis- rineqarpunga taamani KGH-mi sulileru­ lasuttoq, junip ulluisa ilaanni, Sømands- saq piniarnermut atortarpaat. Pingasuul- sunnerlunga. Itigartitseqqaaraluarpu­nga hjemip cafeteriaani sumiorpaluutit as- lutik pingaartippaat erseqqissassallugu kingornali akuersillunga. Pisiniarfimmi sigiinngiiaaqisut tusaasinnaallutigit, niuer­tutut sulineq sunngiffimmilu piniar­ sulinermik taamani sianigisaqanngilanga. kaf­fisorujuutaa. Niuertut, tankeqarfinni tuuneq imminnut ataqatigiissinneqarsin­ Pisiniarfiup iluani suliassat nalulluinnar- sulisut Sisimiunilu qitiusumik sullissivim- naammata. Tassalu ilinniagaqarneq tas- pakka, karsi qanoq kisinneqartarnersoq meersut naapisimaarnerat naammasseq­ saanngimmat piniartuunermik tunutsi- naluara. Naqqarpiaaniit aallartippunga. qammerpoq. Angerlamut saattussan­ neq. ngor­pugut. Uku Tunumi niuertut Bend- - Suleqatima ikiorpaannga pisiniarfiup tip, Ottop Gertillu tunumiutut oqaasii sa- Otto iluani suliassat ilinniarneranni. Ilikkarakkit pinngisannguamik paasiniagassaapput, Otto Umerineq (53), Kuummiut: karsimut nuuppunga. Taanna ilikkarakku paatsuugassaanngilarli niuertutut suliler- - Taamani angajoqqaat naalagaagallar- allaffimmi suliassanut nuuppunga. Taa­ nissaat angajoqqaavisa perorsaanermin- mata atuarneq ingerlannagu piniartutut mani suna tamarmi assaannarmik allan- ni takorluugaannit allaanerusimammat. inuussutissarsiuteqalernissaq siunertaa­ neqartarpoq, eqqaamalluarparalu assak- Taamani angutit piniartussatut arnallu voq. Pissutsit taamani taamaapput. ka assut qasusarmata. piniartut nuliaattut perorsarneqartaral- larmata. Ottop Gert nerriviup illuatungaani issia­ soq qiviarpaa. Taannaavormi taamani Gert Ignatiussen Tiniteqilaami (Tiileri- Kuum­miuni niuertorutsitut (niuertoq) suli­ laaq) niuertuuvoq, Bendt Abelsen Ku- soq Ottomullu ilinniartitsisuusoq. lusummi, Otto J Umerineq Kuummiuni.­ Taakku pingasuullutik immikkut mi- Gert sigisimasaat assigiittoq tassaavoq Gert Ignatiussen (60) Isortup eqqaani anga­joqqaavisa perorsaanerminni Nassuimmi issunik ujaqqanillu qammak- siunertarisiman­ngimmassuk ilinnia- kami illumi inunngorpoq. gaqarnissaat, aker­lia­nilli piniartutut inuussutissarsiuteqalerlutik piler- Siunissaa qanoq ittuujumaarnersoq aala- jangerneqareerpoq. Piniartuussaaq. Atuar­fiup innersuussutigaa Gert Dan­ mark­imut aallassasoq ilinniariartorlu- Ukiut 10-it sulereerluni Otto Umerineq ni. Angajoqqaalli aalajangiipput, tas- niuertorutsimut (niuertumut) tullersortin- salu Gert piniartuussasoq. Niuertorusiu­ ­ ngorpoq. 1996-mi Otto Umerineq Kuum- simasorli Ole Sivertsen aamma allatut miuni niuertutut sulilerpoq. isumaqarsimavoq, tassalu Gert KGH- Efter godt 10 års arbejde i butikken blev Ot- mi sulisussatut piukkuppaa, tamannalu to Umerineq stedfortræder for handelsforval- anga­joqqaat akuerivaat, Gertilu 14-nik teren. I 1996 blev Otto købmand i butikken i ukioqarluni 1969-mi KGH-mi sulilerpoq Kuummiut. silami aputaajaaneq ikummatissanillu aattuineq suliarilerlugit.

10 1982-mi Gert Kulusummi KGH-jusimasu­ Bendt - Sumiiffinni minnerusuni allanisuulli mi niuertussatut ilinniarluni sulilerpoq. - Ilimagisimanngisaannaraluarpara niuer­ niuer­tutut sulineq inuttut nukittuffiusus- Tassani niuertorusiuvoq Jaffet Boassen, tunngornissara, akinni issiasoq Bendt saasarpoq. Pisisartunik oqaloqateqarsin- pisiniarfimmi sulinermik Gertip ilinniar- (53) oqarpoq. naaneq, aamma pisiniarfimmut imminer- titsisorisaa KGH-jusimami kingornalu mut tunnganngikkaluartunik, piareersi­ KNI Pilersuisumi sulineranut annertuu- Eqqarsaateqarpasilluni sivisuumik issia- maf­figisassaavoq. Inuttummi ajornartor- mik sunniuteqartoq. Silap anorillu qanoq voq, piffissamullu kingumut eqqarsaatai siutit nassarlugit inuit isersinnaasarput, ilinerat piniartutut inuussutissarsiuteqar- ingerlasut nalunanngilaq. Apeqqusigas- pisariaqarsinnaasarporlu allaffimmi matu mut aalajangiisuulluinnartut taarserne- saasimanngilaq, tassalu allatuulli peror- matullugu kaffisuutigaluni oqaloqateqar- qarput ullut tamaasa piffissamut aalaja­ sarneqarpoq. Piniartunngortussatut. nissaq. ngersimasumut suliartortarnermik, niuer- torutsillu suliassaanik aalajangersimal- Bendtilli KGH-jusimasullu aqqutaat im- Niuertutut sulinerminut piniartuunermik luinnaqqissaartunik isumaginninnermut. minnut naapipput. 1979-imi 17-nik ukio­ ingerlatsisinnaaneq Bendt Abelsenimut Gert Ignatiussen 1985-mi niertutut suli- qarluni Bendt sulilerpoq, ukiullu qulit ajornartorsiutaanngilaq. lerpoq. matuma siorna niuertutut sulilerluni. - Qassutit atorlugit ukiuunerani puisin­ - Niuertup inuiaqatigiinni najuuffigisa- niar­tarpunga, ilaatigullu piniartutut minut akuunissaa pingaaruteqarluinnar- inuus­sutissarsiuteqavissut pisarisarta­ poq, tamannalu aamma uanga atorniar­ gaan­nit amerlanerusunik angerlaassisar- tarpara soorlu peqatigiiffilerinermut eri- lunga. narsoqatigiinnullu akuunikkut. Aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfik pillugu Kingulleq oqaatigisaa kakkanniaalunner­ siun­nersuisoqatigiit aqqutigalugit pisi­ mik nipeqanngilaq, taamaattoqarsin­naa­ sartut akuutinnissaat, suleqatigiin- neranilli uppernarsaatitut nipeqarnerul- nermummi pisinianullu amma- luni. Tassalu niuertuuneq piniartuunerlu suunitsigut suna tamarmi oqin- tamarmik ingerlanneqarsinnaasut. nerulertarpoq.

- Pingaartumik sumiiffinni mi- kinerusuni niuertutut sulilluni unamminartortaqarsinnaavoq. Taa­maattumik pingaaruteqar- poq eqqaamasassallugu pisi- nianit aamma nersualaarneqar- tarnerput. Gertimut annertuumik pingaaruteqarsima­ voq qitornami ilinniagaqarnissaat, taakkulu amerlanerit maanna ilinniagaqarsimalerput.

For Gert Ignatiussen har det betydet meget, at hans børn fik en uddannelse, og det har de fleste af dem fået.

11 De blev købmænd

Selvom de blev opdraget til at være fangere

Med indlandsis imellem os og deres sat som købmand i en årrække, og friti- jeg ingenting om det at drive en butik. hjem, i Sømandshjemmets kantine i stor- den bliver flittigt brugt til fangstture. Det Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle hånd- byen Nuuk og med mange andre dia- betyder meget for dem, at understrege, tere de forskellige opgaver. Jeg anede lekter summende omkring os mødtes vi at det er muligt at kombinere virket som ikke, hvordan man talte kassen op. Jeg over en kop kaffe. De havde netop del- købmand med fangererhvervet i fritiden. begyndte helt fra bunden. taget i stormødet med andre købmand, At uddannelse ikke er ensbetydende tankforvaltere samt kolleger fra Service­ med fravalg af fangererhvervet. - Med hjalp fra kollegerne lærte jeg først centeret i Sisimiut. Rundt om bordet sid- at håndtere opgaverne i butikslokalet. der Bendt, Gert og Otto, alle fra Tasiilaq Otto Da jeg havde lært det, gik jeg videre til området. Det kræver koncentration hos Otto Umerineq (53), Kuummiut: kassen. Da jeg havde fundet ud af, hvad den vestgrønlandske lytter at forstå den - Dengang forældrene havde magten, det vil sige at stå ved kassen, var næste østgrønlandske dialekt, men det er ik- skulle vi ud i en tidlig alder og tjene skridt kontoret. På det tidspunkt skul- ke svært at forstå, at de i løbet af deres penge. Sådan var det dengang. I 1982, le alt nedfældes med kuglepen, og jeg liv har valgt en anden levevej end det, året efter at jeg var flyttet til Kuummiut husker tydeligt, hvor trætte mine hæn- forældrene ellers havde besluttet. Den- fra Tiniteqilaaq, blev jeg spurgt, om jeg der blev. gang drengene blev opdraget til at væ- ville arbejde i det daværende KGH. I før- re fangere og kvinderne til at være fan- ste omgang ville jeg ikke, men jeg endte Otto kigger over på Gert på den anden gerkoner. med at sige ja. På det tidspunkt anede side af bordet. For det var ham, der var handelsforvalter (købmand) i ­Kuummiut Gert Ignatiussen er købmand i Tinite- på det tidspunkt og stod for oplæring qilaaq (Tiilerilaaq), Bendt Abelsen i Ku- af Otto. lusuk, og Otto J Umerineq i Kuummiut. Fælles for de tre er, at forældrene i sin Gert tid besluttede, at de ikke skulle vide- Gert Ignatiussen (60) kom til verden i en re i uddannelsessystemet, men ud jordhytte i Nassuitsoq ved Isortoq. Der og tjene penge ved at være fan- var ingen tvivl hos hans forældre. Dren- gere. I dag har de tre været an- gen skulle være fanger. Senere anbe- falede skolen, at den unge Gert tog til Danmark for at dygtiggøre sig. Men for- ældrenes svar var udslagsgivende. Det var fanger, Gert skulle være. Handelsfor- Bendt Abelsenip niuertunngornis- valter Ole Sivertsen havde dog også en sani takorluunngisaannarsimavaa. anden holdning, og han så også mulig- Maanna niuertuunerminut sun- heder hos den unge mand. Det kunne ngiffimmini piniartutut ingerlatsisin- forældrene ikke sige nej til, og 14-årige naanini ajornartorsiutiginngilaa. Gert begyndte så i 1969 i KGH og hav- Bendt Abelsen havde aldrig troet, at de ansvaret for at rydde sne udenfor og han skulle blive købmand. I dag kombi- bringe flydende brændstoffer til private nerer han købmandstillingen­ med hjem. fangererhvervet – i sin fritid.

12 Tiniteqilaami Gert Ignatiussenip niuertuuffigisaani pisiniarfik. Butikken i Tiniteqilaaq hvor Gert Ignatiussen er købmand.

Senere, i 1982, kom Gert til KGH i Kulu­ arbejde som købmand på mindre steder. bust som person. Det skal man være for suk som handelsforvalterassisten. På Derfor er det rigtig vigtigt at huske på, at kunne arbejde som købmand. For en dette tidspunkt var Jaffet Boassen han- at vi også modtager megen ros fra kun- del af arbejdet indebærer også at kunne delsforvalter på stedet, og han kom til derne. snakke med kunderne om alt andet end at spille en stor rolle i Gert Ignatiussens butikken. For det kan meget vel ske, at senere arbejdsliv i KGH og senere i KNI Bendt kunderne tager deres personlige proble- Pilersuisoq. Fangerens arbejdsbetingel- - Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bli- mer med til butikken, og der kan være ser, hvor vejr og vind havde stor indfly- ve købmand, kom det fra Bendt (53) der behov for en snak over en kop kaffe på delse, skulle erstattes med faste møde- sad overfor, og som et stykke tid havde kontoret. tidspunkter alle hverdage, ligesom han- set meget tankefuld ud. delsforvaltererens opgaver ikke var til Arbejdet som købmand forhindrer ikke diskussion. Det var tydeligt, at hans tanker gik til- Bendt Abelsen i at være fanger – i friti- bage i tiden. Der var ikke så meget at den. Gert Ignatiussen blev købmand i 1985. diskutere dengang. Lige­som alle de an- - Det betyder meget, at købmanden in- dre drenge blev han opdraget til at væ- - Jeg fanger sæler ved brug af garn om volverer sig i lokalsamfundet, hvilket jeg re fanger. vinteren, og hiver faktisk tit flere sæler selv forsøger at leve op til ved at involve- hjem end dem, der er fangere på fuld re mig i foreningsarbejdet samt i sangko- Men hans og daværende KGH´s veje tid. ret. Det er også vigtigt, at kunderne bli- krydsede hinanden, det var her, han blev ver involveret via butiksrådet, for når vi er ansat i 1979 som 17 årig. I dag har han Det lyder ikke som pral, men mere som åbne for samarbejde og over for kunder- været købmand i 10 år. en konstatering af, at det kan lade sig ne, bliver det lettere for alle parter. gøre. At være fanger og købmand. Eller - Ligesom alle andre mindre steder be- omvendt. - Der kan være mange udfordringer i at tydet det ekstra meget, at man er ro-

13 Pilersuisoq

Kalaallit Nunaanni pisiniarfinnik ingerlataqarfiit anginersaat pisiniarfinnik 66-nik 500-llu sinnerlugit suli­ soqartunik­ ingerlatsiffiusoq

Pilersuisoq 66-nik pisiniarfiuteqarnermi- sinissaq pillugu isumaqatigiissutaanni Pisiniarfiit aqutsisullu gut Nunatsinni pisiniarfinnik ingerlatsisu­ ­ aalajangersagaavoq. Pilersuisup pisiniarfii 66-iusut nunap im- ni anginersaanermigut Kalaallit Nunaat mikkoortuinut sisamanut aggulunneqar- imminut ataqatigiissippaa. Avannaani Kiffartuussinissamik isumaqatigiissut simapput. Avannaani pisiniarfiit 20-iup- Siorapalummiit Kujataani Aappilattumut taan­na naapertorlugu KNI A/S nunaqar- put. Qeqqani 19-iullutik. Kujataani 20-iul- Tunumullu Ittoqqor­toor­miinut. Pilersui­ finni illoqarfinnilu 62-ini minnerpaamik lutik Tunumilu 7-iullutik. Nunaqarfinni sup inoqarfippassuar­niinnermigut pisi­ nioqqutissat suut pigineqarnissaat aala- pi­siniarfiit niuertunit aqunneqarput. Illo­ niar­finni ulluinnarni inuussutissanik ator- jangersarneqarsimavoq. Tamatuma sa- qarfinni pisiniarfiit ittuinit aqunneqarput. tussanillu nioqqutissaqarniarneq qulak- niatigut pisiniarfiit amerlanerusunik Niuertut pisiniarfiillu ittui nunap immik- keerpaa. Pisiniarfinni nioqqutissat ilaasa nioq­­qutissaateqarput pisisartut pisaria­ koortuini tuniniaanermut pisortanut atta- aalajangersimasut pinngitsooratik pigi- qartitsinerat naapertorlugu. veqarput. neqarnissaat KNI A/S-ip Namminersor- lutillu Oqartussat akornanni kiffartuus- Nunap immikkoortuini sisamaasuni tuni­

Qasigiannguit

14 niaanermut pisortat qulakkeerniagas­sa­ nanni kiffartuussinissaq pillugu isumaqa- qarfiit allat nunaqarfinni suliassaataan- raat pisiniarfiit ingerlalluarnissaat, ilua­ tigiissummi taaneqanngillat. Pisiniarfiit nik isumaginnittuuvoq. Pilersuisoq sulif- naarutissat missingersersuusiorneqa- taakku Nanortalimmi, Narsami, Paamiu- feqarfinnik makkuninnga isumaqatigiis- reersimasut anguneqarnissaat, kiisalu ni Aasiannilu ingerlanneqarput. Taakku suteqarpoq: Polaroil, Grønlandsbanken, anguniakkat siunniunneqareersimasut niuer­nerpalaartumik illoqarfinni pineqar- Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, pisiniarfinni piviusunngortinnissaat. Piler- tuni pisiniarfinnut allanut unammillerlutik­ Royal Arctic Line, kiisalu umiarsualivinni suisumi tamarmi pisortaavoq Finn Fabri- ingerlapput. nakkutilliisut. cius. Taas­suma qulakkeerniartussaavaa pisiniarfiit anguniakkaminnik angusiniar- Tamakku saniatigut Pilersuisoq aamma Taamaalillutik niuertut pisiniarfiillu ittuisa nerminni sinaakkutissai pisiniarfinnilu su- Kangerlussuarmi akitsuutitaqanngitsu- ilaat pisiniarfinnik ingerlatsinermik sania­ lisunut atugassarititaasut naammaginar- nik pisiniarfimmik Duty Free-mik ingerlat- tigut suliffeqarfiit taaneqartut sinnerlugit tuunissaat, Pilersuisullu sinneqartoorute- sisuuvoq. kiffartuutassanut isumaginnittuupput Pi- qarluni ingerlanneqarnissaa. lersuisup pisiniarfeqarfiini tamani. Pilersuisoq suliffeqarfiillu allat Pilersuisup pisiniarfii sisamat KNI A/S- Pilersuisoq taamaallaat pisiniarfinnik ip Namminersorlutillu Oqartussat akor- inger­latsinngilaq. Aammattaarli suliffe-

Narsaq

15 Avannaani Region Nord

Niuertut – Købmænd

Pilersuisup pisortaa Kædedirektør Finn Fabricius

Tuniniaanermi Saaninnguaq Helene Ivik Nukagpianguaq Niels Jakob Mette Magnus Pernille F Susanne pisortaq Ulloriaq, Eliassen, Jerimiassen, Skade, Kristiansen, Danielsen, Karlsen, Kristiansen, Salgschef Siorapaluk Savissivik Qeqertat Qaanaaq Innaarsuit Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq Ole Løvstrøm

Justus L Erik Marie T Møller, Lea Oline Edvard Birthe Eriksen, Ane Louise Josvassen, Immanuelsen, Nuugaatsiaq Korneliussen, Berthelsen, Frederiksen, Ikerasak Jensen, Upernavik Kujalleq Upernavik Illorsuit Ukkusissat Saattut Qaarsut Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Qeqqani Region Midt

Niuertut – Købmænd

Tuniniaanermi Jensigne Olsen, Ane Broberg, Jane Villadsen, Kathrine P. Mikael K. Anine Olsen, Marie T. Larsen, Qa- Cecilie L. pisortaq Kangerluk Qeqertarsuaq Ilimanaq Mølgård, Nielsen, Oqaatsut sigiannguit Abelsen, Ikamiut Salgschef Pisiniarfiup pisortaa Saqqaq Qeqertaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Butikchef Bent Rosing-­ Zethsen

Peter Alaufesen, Kristian “Liilu” Nanna Larsen, Julianne Olsen, Marie Gerda René Heilmann, Chris Sørensen, Piitaaraq Attu Lyberth, Kitsissuarsuit Akunnaaq Petersen, Aasiaat Kangerlussuaq Fleischer, Kangaatsiaq Ikerasaarsuk Pisiniarfiup pisortaa Sarfannguit Butikchef

Kujataani Region Syd

Niuertut – Købmænd

Tuniniaanermi Ulloriaq Nielsine Anthonette Augo Josefsen, Birgithe Boye, Hanne Jørgen Mørch, Kristine Poulsen, pisortaq Kristiansen, Johnsen, Jakobsen, Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Jakobsen, Arsuk Paamiut Narsarsuaq Salgschef Kangaamiut Napasoq Atammik Pisiniarfiup pisortaa Butikchef Arne Lyberth Petersen

Thomas Frederik Aqissiaq Sørine Isaksen Jakobine NN, Saarloq Boa Geråe, Otto Kristoffersen, Narsaq Josvasen, Berthelsen, Qassimiut Nielsen, Tasiusaq Ugpernángitsoq, Pisiniarfiup pisortaa Alluitsup Paa Ammassivik Eqalugaarsuit Narsarmijit Butikchef

16 Simon Jan Petersen, Christiansen, Tunu Aappilattoq Kangersuatsiaq Region Øst NUNATSINNI INOQARFINNI Susanne Elise Petersen, Emanuelsen, Uummannaq Niaqornat Pisiniarfiup pisortaa TAMANI IPPUGUT Butikchef Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Martha Mikaelsen

VI ER OVERALT I Niuertut – Købmænd GRØNLAND

Anders Kuko, Otto J. Ittoqqortoormiit Umerineq, Sørine Kiistaaraq Kuummiut Steenholdt, Larsen, Niaqornaarsuk Iginniarfik

Gert Bendt Abelsen, Ignatiussen, Kulusuk Hans Enoksen, Tiilerilaaq Itilleq

Peter Josva Arqe, Ignatiussen, Sermiligaaq Isortoq

Otto Larsen, Asa Egede, Martha Mikaelsen, Qassiarsuk Igaliko Tasiilaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Isakke Hans-Erik Enoksen Benjaminsen, Nanortalik Aappilattoq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

17 Pilersuisoq

Den største detailkæde i Grønland med godt 500 ansatte i 66 butikker i hele landet

Med deres 66 butikker binder Pilersui­ I henhold til denne kontrakt er KNI A/S Butikkerne og ledelsen soq Grønland sammen med livsvigti- som udgangspunkt forpligtet til at føre Pilersuisoq´s 66 butikker er delt op i fire ge forsyninger. Fra Siorapaluk i Nord til et minimumssortiment i 62 bygder og regioner; 20 butikker i region nord, 19 Aappilattoq i Syd og videre til Ittoqqor- byer. Ud over det i servicekontrakten butikker i region midt, 20 butikker i re- toormiit i Øst. Via deres tilstedeværelse aftalte minimumssortiment fører butik- gion syd, og syv butikker i region øst. sikrer Pilersuisoq, at der er dagligvarer kerne et ekstra og større sortiment, der Den lokale daglige ledelse varetages af og andre forbrugsartikler at købe i de- tilgodeser kundernes behov for et alsi- købmænd i bygderne, mens en butiks- res butikker. Hvilke varer, der skal sæl- digt vareudbud. chef står i spidsen for de større butikker ges, er for en dels vedkommende be- i byerne. Købmændene samt butiks­ stemt af Servicekontrakten mellem KNI cheferne refererer til deres respektive A/S og Selvstyret. salgschef.

Arsuk

18 Salgscheferne for de fire regioner skal rencebyerne Nanortalik, Narsaq, Paa­ ne. Det drejer sig om for eks. Polar­oil, sikre, at butikkerne kører optimalt, at miut og Aasiaat. Disse butikker drives Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air indtjeningen følger budgettet, og at 100 procent kommercielt og er i kon- Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, der er en rød tråd mellem den overord- kurrence med de øvrige detailbutikker i og Havnemyndighederne. nede strategi og det, som sker i butik- disse byer. kerne. Den øverst ansvarlige i Pilersui­ Udover at drive en butik er købmæn- soq er kædens direktør Finn Fabricius. Derudover er Pilersuisoq ansvarlig for dene og nogle af butikscheferne derfor Hans opgave er at skabe rammer og driften af Duty Free butikken i Kanger- også de nævnte virksomheders forlæn- trivsel i butikkerne og at sikre indtjenin- lussuaq. gede arm stort set alle de steder, hvor gen i hele Pilersuisoq. Pilersuisoq har deres butikker. Pilersuisoq og andre virksomheder Fire af Pilersuisoq butikkerne står uden Pilersuisoq har aftaler med en række for servicekontrakten mellem KNI A/S virksomheder og varetager på vegne af og Selvstyret. Det drejer sig om konkur- dem den daglige kontakt med kunder-

Tasiilaq

19 Finn Fabricius

Pilersuisup pisortaa

Nunatsinni tamarmi Pilersuisup pisiniar- fiini 66-iusuni sulisunut 500-it sinneqartu­ nut akisussaasuuvoq. Akisussaaffigisaa ingerlatsiviuvoq ukiumut 800 mio. kr.-nik kaaviiaartitaqarfiusoq. Pilersuisumi inger­ latsinermut missingersersuusiornermul- lu akisussaasuuvoq. Finn Fabricius 51-nik Finn Fabricius (talerperleq), Eqalugaarsunni niuertoq Jakobine Nielsen aamma Kujataanut tun- ukioqarpoq, 2010-mi KNI A/S-imi suliler- iniaanermut pisortaq Arne Lyberth Petersen. simalluni 2014-imilu ukiarnerata tungaa­ Finn Fabricius (t.h.), købmanden i Eqalugaarsuit Jakobine Nielsen samt salgschef for Syd, Arne nut Pilersuisumi tuniniaanermi pisortaal­ ­ Lyberth Petersen. luni Pilersuisumut tamarmut pisortan­ ­ ngor­nissi tikillugu. Pisiniarfiutilittut alla­ ­ nerulersillugu. sinnaassuseqartariaqarpoq, tassan­ tulli­ suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq ngaaniillu ilisimasaminik avitseqatigin- nioqqutissaq pisiarissallugu, sapinngisa- Sulisut tamaasa piginnaasaqarnerulersit- nillunilu suliassanik sulisuminut ag­ millu anginerpaamik iluanaarutigalugu tariaqarpagut. Pingaarutilerujussuuvoq guaasinnaassuseqartariaqarpoq. tunissallugu. Niuertutut taama periuse- sulisut suliassatik pillugit sukumiisumik • Pisortatsialaassagaanni aallussinermik qassagaanni inuttut unammillerumassu- ilitsersorneqartarnissaat – tamanna atuu­ annertuumik takutitsisinnaasariaqar- seqartuusariaqarpoq, tassalu Sisimiuni tissaaq pisortat sulisuinnaalluunniit pine- poq, piginnaaneqarnerminik upperin- KNI-p qitiusumik Kiffartuussiviani tuni- qaraluarpata. nittuusariaqarluni sulisorisanilu taama- niaanermut pisortat sisamaasut suleqa- tut iliortissinnaasariaqarlugit. tigalugit niuertut pisiniarfinnilu ittut sa- Pilersuisumi sulinermi tulluusimaarneq • Pisortatsialaassagaanni sulisorisat ine- pinngisaminnik angusaqarniartinnissaat qiimanerlu qaffariartittariaqarpagut. Ul- riartortissinnaasariaqarlugillu pigin­ ullut tamaasa suliarivaat – sinneqartooru- laakkut makikkaagatta suliartornissarput naan­ngorsarsinnaasariaqarput. teqarnerulerumalluni. kajugerisariaqarparput. Ulloq pissanga­ • Pisortatsialaassagaanni siunnerfik nartoq qilanaarisariaqarparput, suleqa- nalorninaatsumik sammivississinaasa- Ulapaartuungaluarluni ullullu tamaasa tivut peqatigalugit ullormi unammisassa- riaqarpoq sulisorisat nalorninatik siun- pisiniarfiit qanoq ingerlanerinik nakkuti- risatta naammassinninniarnissatsinnut. nerfigisinnaasaannik. ginnikkaluarluni, missingersersersuutinik siunnerfinnillu piviusunngortitsiniaatigi- 2. Suna ilinni sulininni angusaqarusun- Pisortaalluartoq tassa inuk siuttoq illiner- galuarluni, Finn Fabricius-ip ilisarnaati- nermut kajungilersitsinerpaasarpa? siuinissaminullu talorutinngitsoq. gaa oqaloqatigineqarnissamut piffissa­ qartuaannarami. Unikaallannerisa ilaanni Sorpassuusinnaapput. Nalunngilara sine­ 4. Suup nuannaalersittarpaatit? ima aperivarput: riammi pisiniarfinni tamaginni suleqate­ qarluta ullut tamaasa Pilersuisoq pillugu Nuannaalertarpunga suliniutit peqa­ 1. Pilersuisoq eqqarsaatigalugu ukiuni tamaviaartuartunik – tamanna ullut ta- taaf­figisimasakka angusaqaataasut tulliuttuni marlunni sunik anguniaga­ maasa uannut suli angusaqarneruleru- takule­raagakkit. Pilersuisoq ullumik- qarpit? massuseqalersitsisarpoq. Angusat – inut- kut kusa­nartumik angusaqarpoq ta- tut aningaasarsiornerulluunniit tungaati- matta tulluusimaarutigisariaqakkat- Ukiuni marlunni tulliuttuni anguniakkakka gut – tamakku kajungilersittarpaan­nga. sinnik – tamanna nuannaarutigaara. amerlaqaat, marluinnaalli matumani im- Tamanna periutsinniippoq. Ajugaallaq­ Suleqatit piginnaasaqarluartut sine- mikkut taarusuppakka. Kaaviiaartitagut qissuuvunga – ajorsarnerluttuullungali riammi maaniluunniit Kiffartuussivim- qaffariartittariaqarpagut sinneqartooru- mi ullut tamaasa tama­viaartut, tamakku terpullu qaffariartillugu, taamaaliornitsi­ 3. Pisortaalluartup ilisarnaatai? nuannaalersittar­paannga. Ataaserli tama- gut akissaqalerumalluta pisiniarfiutitta, nit uannut nuannaarnerulersitsi­sartoq quiutitta niuertunullu illuutitta nutarter- Pisortaq pitsaasoq piginnaaneqqortuuju- tassa: ilaquttakka. Ilaqutaqan­ neqarnissaannut. Sullivimmi isumannaal­ sariaqarpoq, soorlu makkunuunatigut: ngikkuma uannik suliffinnullu lisaaneq peqqissuunissarlu pillugit paa­ • Pisortatsialaassagaanni sulisunik paasinnilluarsiman­ngitsunik, sinninneq qaffariartikkusupparput, suliso- angusaqarluarfiusumik sulisitsisinnaas- atasinnaassanngikkaluar- risatta sullivimminni isumannaallisaaneq suseqartariaqarpoq. mat. eqqarsaatiginerulerniassammassuk, taa­ • Pisortatsialaassagaanni suliassat im- maaliornitsigullu sullivipput isumannaan- minnut ataqatigiinnerannik takunnis-

20 Finn Fabricius

Direktøren for butikskæden Pilersuisoq

Han er ansvarlig for godt 500 ansatte i butikker, budgetter, strategier etc., altid Resultater – om det er menneskelige el- Pilersuisoq´s 66 butikker i hele Grønland. har tid til en snak. Ved en af disse pauser ler økonomiske – vil altid motivere mig. Hans ansvarsområde omsætter for om- stillede vi ham følgende spørgsmål: Det ligger i mig som et gen. Jeg er rig- kring 800 mio. kroner. Han er drifts- og tigt god til at vinde – men knapt så god budgetansvarlig for Pilersuisoq. Finn 1. Hvad er dit mål for de næste to år i til at tabe. Fabricius, 51, kom til KNI A/S i 2010, og forhold til Pilersuisoq? frem til efteråret 2014 var han salgschef, 3. Hvad er en god leder? indtil han blev kædedirektør for butiks- Mine mål for de næste 2 år er mange, kæden. Som enhver anden chef for en men der er specielt nogle mål, som jeg En god leder er god til rigtig mange butikskæde er det hans fornemmeste vil nævne her. Vi skal øge vores omsæt- ting, her er nogle eksempler: opgave er at indkøbe varen, sælge va- ning og dermed indtjening, således at • En god leder skal kunne motivere sine ren, og med den højest mulige avance. vi kan investere i modernisering af bu- mmedarbejdere til at yde det bedste. Det appellerer til mennesker med kon- tikker, lagre og personaleboliger. Vi skal • En god leder skal kunne se sammen- kurrence-gen, og det er her i Sisimiut, i øge forståelsen for sikkerheds- og sund- hængen i opgaverne og derfra kunne KNI A/S´ Servicecenter, at han sammen hedsarbejdet, sådan at alle medarbejde- fordele sin viden og fordele arbejdet med sine fire salgschefer netop motive- re tænker sikkerhed, og vi dermed får en mellen sine medarbejdere. rer deres købmand og butikschefer til at arbejdsplads, hvor alle er trygge. • En god leder skal kunne udvise et en- yde deres bedste – med henblik på at gagement og en tro på sine egne ev- øge indtjeningen. Vi skal øge kompetencerne hos alle ner og dermed få sine medarbejdere medarbejdere. Det er af stor betydning, til at gøre det samme. Det er kendetegnende for Finn at alle bliver klart instrueret i det arbej- • En god leder skal udvikle sine medar- ­Fabricius, at han trods de, de skal udføre – det gælder både le- bejdere og øge deres kompetencer. sin travle hverdag dere og alle andre ansatte. • En god leder skal kunne opstille klare med at hol- mål, sådan at ingen medarbejdere er i de øje med Vi skal øge stoltheden og glæden ved at tvivl om, hvilken vej de skal gå. arbejde i Pilersuisoq. Når vi står op om morgenen, skal vi glæde os til at kom- Men en god leder er først og fremmest me på arbejde. Vi skal glæde os til den den person, der går forrest og viser ve- spændende dag, der kommer, når vi jen til målet. sammen med vores kolleger skal løse de udfordringer, der kommer i løbet af da- 4. Hvad gør dig glad? gen. Jeg bliver meget glad, når jeg kan se 2. Hvad er den største motivationsfak- resultater af det arbejde, jeg har væ- tor for dig? ret med til at udføre. Pilersuisoq leverer i dag resultater, som vi kan være stol- Der er mange ting, der motiverer mig. te af alle sammen – det gør mig glad. Jeg ved, at der i alle butikker på kysten Kompetente kolleger på kysten eller på er medarbejdere, der hver enenste dag Servicecenteret, der hver dag yder de- giver alt, hvad de har i sig, for Pilersui­ res bedste, gør mig glad. Dog er der én soq – det motiverer mig til at gøre noget ting, der gør mig mere glad end noget ekstra hver dag. andet, og det er min familie. Uden min familie og deres store forståelse for mig og det arbejde, jeg har, ville det ikke gå. ­

Finn Fabricius 2010-miit KNI A/S-mi sulivoq, 2014-milu ukiakkut Pilersui- sumut pisortanngorluni. Finn Fabricius har været ansat i KNI A/S siden 2010, og blev kæde­ direktør for Pilersuisoq efteråret 2014.

21 Nunaqarfimmi sulineq

Arsummi niuertoq Hanne Jakobsen 2015-p ukiaanerani pisortaminik qaninnermik prak- tikkertuuteqarpoq. Købmanden i Arsuk, Hanne Jakobsen, havde efteråret 2015 sin nærmeste chef som prak- tikant.

Sapaatip akunnerani nunaqarfinniinnin- ni suna ilinnut misinnarnerpaasimava? Tuniniaanermi pisortaq nunaqarfimmi pisiniarfimmi suliamik misiliivoq Nunaqarfimmiinninni uannut paasisaqar- Kujataani tuniniaanermut pisortaq, Arne manngilara sumiiffimmi aalajangiisuuju- fiunerpaajuvoq nunaqarfimmi niuertutut Lyberth Petersen, 28, pisiniarfeqarnerup mallunga allanngortitsiumallungaluun- suliassat suuneri, ullup ataatsip ingerla­ iluani sulilerpoq 2007-mi Pisiffimmi salgs- niit, kisiannili pissutsit qanoq ittuuneri ne­rinnaani suliassat qanoq assigiin­ assistentinngorami, kingornalu tuninia- aallaavigalugit misigisaqarumallunga, ngiiaar­tigisinnaaneri. Oqarsinnaavunga, anermi pisortamut qaffakkiartorsimalluni. nunaqarfimmi inooriaaseq paasisaqarfi- suliassaaleqinngillat. 1. april 2015 Pilersuisumi, kujataani tuni­ giumanerullugu. Karsimiillunga niuertit­ niaa­nermi pisortatut atorfinippoq. Pisi­ sivunga, akiligassat allagartaanik suliaqar- Suna misinnartumik paasisaqarfigiviuk? niar­fiit ittuinut pingasunut nunaqarfinni­lu lunga, ilisivinnut nioqqutissanik ilioraal- niuertunut 17-inut akisussaasuuvoq. Qu­ lunga, nioqqutissanik aserortigassanik Nunaqarfimmiuuneq nunaqarfimmilu lak­keerniagassaraa pisiniarfiit ingerlal­luar­ eqqaavimmukaassillunga, ikummatissa- sulineq pillugu paasinninnerulerpunga. nissaat, iluanaarutissat missingersersuu- millu angerlarsimaffinnut pajuttorlunga. Imaaliallaanneq tassunnarsinnaanngilatit, siorneqareersimasut anguneqarnissaat, Pajuttat-ip usingiarneqarnerani aamma tassuunakkullu paasisimasaqarnerulerne- kiisalu anguniakkat siunniunneqareersi- peqataavunga. Allallu pisiniarfimmi su- ra siunissami sulinissanni iluaqutigisus- masut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat. liassaasinnaasut peqataaffigalugit. saassavara.

Pisiffimmi suligallarami illoqarfiit kisiisa suliffigisimavai, maannakkulli atorfeqar- nermini akisussaaffiinut nunaqarfiit ilaap- put. Oktoberillu naalernerani nammi- neq piumassutsi aallaavigalugu sapaatip akunnerani Arsummi sulilluni misiliivoq.

Sooruna sapaatip akunnera suliamik misiliisutit Arsummi?

Arsummi sapaatip akunnera suliamik mi- siliininnut pissutigaara nunaqarfimmi suli- neq paasisaqarfigerusukkakku. Aammat- taaq taamaaliornikkut suleqatinnut qa- ninnerusumik suleqateqalersinnaagama, ulluinnarnimi immitsinnut ungasittorujus- suulluta suleqatigiittariaqartarpugut.

Ataatsimut isigalugu, nunaqarfimmiin- nerit ilinnut qanoq ippa?

Arsummiinnera pissarsiaqarfigeqaara, assigiinngitsorpassuarnillu misilittagaqa- lerlunga. Arsummukarninni siunertarisi-

22 At arbejde i en bygd

En salgschef på praktikophold i en bygdebutik

Salgschef for region syd, Arne Lyberth Pedersen, 28, begyndte sin karriere in- den for butiksbranchen i 2007 i Pisiffik som salgsassistent, og han avancerede siden til salgschef. 1. april 2015 begynd- te han i KNI Pilersuisoq som salgschef for region syd. Han har ansvar for tre bu- tikschefer og 17 købmand. Han skal sik- re, at butikkerne kører optimalt, at ind- tjeningen følger budgettet, og at der er sammenhæng mellem den overordnede strategi og det, der sker i butikken.

Hans tidligere arbejde i Pisiffik betød, at han primært har arbejdet i byer, mens hans nuværende ansvarsområde inklude- rer en del bygder. I slutningen af oktober tog han på en uges selvvalgt ophold i Ar- Praktikkertup suliassat assigiinngitsut misilippai, uani nioqqutissanik assartuineq. suk, bygden mellem Paamiut og Narsaq. Praktikanten løste forskellige opgaver, heriblandt at bringe varer til butikken.

Hvad er baggrunden for, at du tog på en uges praktikophold i Arsuk? ind i det at arbejde i en bygd. Samtidig Hvad betød mest for dig ved at være i Baggrunden for, at jeg tog på en uges også for at opleve et tættere samarbejde en bygd i en uge? ophold i Arsuk, var at jeg ville sætte mig med mine kollegaer, fordi vi plejer at væ- re så langt væk fra hinanden til daglig. Det der betød mest for mig under op- holdet var, at jeg bedre kunne forstå, Arsummi Pilersuisumi sulisoq Hvordan var opholdet for dig overord- hvordan livet som bygdekøbmand er, Susanne Mikaelsen praktikker- net set? samtidig fandt jeg også ud af, hvor man- tuutaallu Arne Lyberth Petersen. ge forskellige opgaver de plejer at have Susanne Mikaelsen fra butikken i Jeg har fået rigtig meget ud opholdet i om dagen, hvor der sker mange forskel- Arsuk sammen med praktikanten Arsuk, hvor jeg fik prøvet en hel masse lige ting. Man kan i hvert fald sige, at de Arne Lyberth Peter­sen. ting. Mit mål var ikke at komme til Arsuk bestemt ikke keder sig. for at bestemme eller lave om på tinge- ne, men at opleve tingene som de er, Hvad gjorde størst indtryk på dig? hvordan livet er som bygdekøbmand, og prøve alle de ting, de oplever. Jeg sad i At jeg har fået meget mere forståelse kassen, skrev fakturaer, fyldte varer op, for, hvordan det er at bo og arbejde i en tog til lossepladsen med varer, der skulle bygd, hvor det ikke er helt nemt at kom- destrueres, og hjalp til med påfyldning me til, og det er noget, der kommer til af flydende brændstoffer i private hjem. at hjælpe mig meget i mit fremtidige ar- Jeg hjalp også til i forbindelse med los- bejde. ningen af Pajuttaat. Der var også an- det forefaldende arbejde i butikken, jeg hjalp til med.

23 Savaaqqat ikinnerusut tunineqarput

Kujataani savaatillit tunisassaannik savaaqqan- ik savanillu Narsamut assartuisartoq “Usisoq”. “Usisoq” transporter lam og får fra de syd- grønlandske fåreholdere til Narsaq.

Pissutsit ilorraap tungaanut saannissaat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pisinnaassasoq naatsorsuuti- gineqarpoq

Ukiut siuliinut sanilliullugu savat savaaq­ seq atorneqanngitsoq savaaqqallu tuni- Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: qallu uumasunik toqoraavimmut 2015-mi sat ikiliartortut suliffeqarfimmut pitsaan­ - Nersutaatit tuttullu uumasunik tunineqartussat ikinnerunissaat ilimagine- ngitsumik kinguneqarsinnaavoq, tassami toqoraavimmut tunineqartut amerlinerat qareersimavoq. Aasaq naallugu Kujataani aningaasatigut imminut napatisinnaasu- toqoraavimmik atorluaanissamut periar­ savaatilinnut 42-nut unammilligassaq an- mik ingerlatsinissaq angujuminaallisin- fis­siivoq suliffissanillu pilersitsilluni. Tama­ nertooq tassaasimavoq panernersuaqar- naammat. tuma saniatigut nioqqutissiat nutaat ine­ nera, tamanillu neriuutigineqarsimavoq riar­tortinnissaannut periarfissat nutaat savat savaaqqallu amerlassusaannut oqi- - Ukiut siuliinut sanilliullugu savaaqqat piulerput. maassusaannullu sunniutaasussaq min­ savallu tunisat ikinnerulernissaannik ili- ner­paaffimminiikkumaartoq. masunnerput ajoraluartumik ukiormanna Siunissaq uppernarsivarput. Aamma ilimagivarput Neqi A/S-ip pisortaa Per Jensen: Savaaqqanik savanillu tunisineq toqoraa­ pissutsit ilorraap tungaanut ingerlalernis- - Uumasunik toqoraaviup nutarterneqar- nerlu naammassimmat tamarmik ernum- saat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pi- nera 60 mio. kroninik naleqarsimavoq, matigisimasaat uppernarsineqarpoq. sinnaassasoq. Taamaattumik savaatilinnut nioqqutissiarisinnavaalu uumasut 33.000- 2014-mut sanilliullugu savaaqqat saval­ ­lu uumasunillu toqoraavimmut iluaqutaasus- it. Toqoraavimmi maanna sulisorilersima­ 2.392-nik ikinnerusut ukiormanna to­qo­ samik aaqqiissutissamik nassaarniarnitsin- vagut sulisut pikkorissut misilittagaqar­ raa­vimmut tunineqarput, ukiullu siulianut ni Namminersorlutik Oqartussat peqataa­ luartullu. Uumasunillu toqoraaviup siunis- sanilliullugu savaaqqat 1,3 kg-mik oqinne- nissaat pingaaruteqarluinnarpoq aalaja­ sami tamakkiisumik atorneqarsinnaane- rupput. Katillugit 19.938-it toqorarneqar- ngiisooqataassallunilu. ranut aalajangiisuussaaq ikinnerpaamik put; savaaqqat 18.425-it savallu 1.513-it. 33.000-nik savaaqqanik, umimmannik tut- Nersutit pillugit tunillu pilersorneqarnissaa. Kaaviiaartitat ikileriaataat Savaaqqat savallu tunineqartut ikinneru­ Savaaqqat tunineqartut ikinnerunerat ga­luartut illuatungaani nersutaatit tuni­ne­ - Nioqqutissiorsinnaassutsimik tamakkii- kaaviiaartitanit 2 mio. kronit missaannik qar­tut ukiup siulianut sanilliullugu amer- sumik atuinissaq imminut akilersinnaasu- Neqi A/S-imut naleqarpoq. lanerupput. Igaliko-mi, Qanisartuuni Nar­ mik ingerlatsinissamut isaatitsinissamul- sal­lu Iluaniit tunineqartut ukiormanna lu pingaartumillu suliffinnik ataavartunik Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: 46-uupput, 2014-mut sanilliullugu 17-nik amerlanernik pilersitsinissamut tunngavi- - Siunissami allaanngortoqanngippat kaa­ amerlanerusut, tassa siorna tunineqartut liissaaq. Nioqqutissiorsinnaassuseq ta- viiaartitatigut annaasaq taamatut ittoq 29-llutik. Nersussuit tunineqartut saniati- makkiisoq angusinnaanngikkutsigu angu- Neqi A/S-imut annertuumik kinguneqar­ gut Narsap eqqaani Tuttutuumi tuttuutillit sat suliffissallu pitsaanngitsumik sunner- sinnaavoq. Uumasunik toqoraavimmi ilaqutariit Janussenikkut tuttut 87-it Neqi neqassapput. uuma­sut 33.000-it nioqqutissiarineqarsin- A/S-imut tunivaat. naapput, taamalu nioqqutissiorsinnaassu-

24 Færre lam blev indhandlet

Der kan gå flere år inden tendensen vender

Det var på forhånd forventet, at der i Qanisartuut og Narsap Ilua har indhand- - Denne kapacitetstilgang vil i høj grad 2015 ville blive indhandlet færre lam og let 46 kreaturer i 2015, 17 flere i forhold kunne skabe forbedret rentabilitet og får til Neqi A/S end i de tidligere år. Tør- til 2014, hvor der blev indhandlet 29. Ud- indtjening samt ikke mindst væsentligt ken i Sydgrønland har været en stor ud- over køer er der ligeledes indhandlet flere permanente arbejdspladser end til- fordring for de 42 fåreholdersteder i Syd- rensdyr fra Tuttutooq i Narsaq-fjorden, fældet er på nuværende tidspunkt. Så- grønland hele sommeren, og alle har hvor Janussen-familien har indhandlet 87 fremt dette scenario ikke kan etableres, krydset fingrer for, at konsekvenserne rensdyr til slagtning i Neqi A/S. vil det have direkte negative konsekven- for antal og vægt af lam og får ville blive ser for resultatet og jobmulighederne i minimale. Direktør Per Jensen, Neqi A/S: selskabet. - Flere kreaturer og rensdyr til indhand- Da indhandlingen og slagtningen var ling giver slagteriet en mulighed for overstået, viste tallene det, som alle hav- yderligere at udnytte produktionskapa- PIVIUSUT de forventet eller frygtet: Der blev ind- citeten samt fastholde arbejdspladser. 2015-mi savanik, savaaqqanik nersutaatinillu tu- handlet 2.392 færre lam og får end i Herudover skabes der ligeledes mulig- nisinermi taakkuninngalu toqoraanermi sulisut 2014, ligesom lammene vejede 1,3 kg hed for eventuel produktion/forædling 80-upput, 2014-mut sanilliullugu 15-nik amerla- mindre end året før. Der blev slagtet i alt af nye produkttyper. nerullutik. Aamma akuupput uumasunut nakor- 19.938 stk. dyr, svarende til 18.425 lam saqarfimmiut. Naatsiaanik poortuineq uumasullu og 1.513 får. Fremtiden iloqutaannik qimminut nerisassanik nioqqutissior- Direktør Per Jensen, Neqi A/S: neq sulisut amerlanerunerannik malitseqarput. Omsætningstab - Der er investeret 60 mio. kroner i mo- De økonomiske konsekvenser af ind- derniseringen af slagteriet. Dets produk- FAKTA handlingen af færre lam svarer til et om- tionskapacitet er på 33.000 dyr. Vi har nu Årets indhandling og slagtning af lam, får og sætningstab for Neqi i størrelsesorden 2 gode og erfarne slagterimedarbejdere i kreaturer har involveret 80 slagterimedarbejde- mio. kroner. Narsaq. Forudsætningen for at drive et re, 15 flere end i 2014, samt herudover repræ- rentabelt slagteri vil være en fremadret- sentanter fra dyrlægeembedet. Pakning af kar- Per Jensen, direktør, Neqi A/S: tet optimal situation, der indbefatter, at tofler og biproduktion af indmad fra lam og - Et omsætningstab i den størrelse kan Neqi A/S kan tilføre fabrikken minimum får til hundefoder var med til at øge antallet af få store konsekvenser for Neqi A/S, hvis omkring 30.000 stk. lam suppleret med medarbejdere. tendensen fortsætter. Produktionskapa- slagtning af moskus og rensdyr. citeten i slagteriet er på niveauet 33.000 dyr. En uudnyttet kapacitet samt et fal- dende antal lam og får er en ugunstig situation for selskabet, idet dette skaber meget vanskelige betingelser for at ska- be en økonomisk bæredygtig aktivitet.

- Desværre bekræftede årets indhand- ling vores negative forventning om en nedgang i antallet af indhandlede lam og får i forhold til tidligere år. Det er og- så vores forventning, at der vil gå flere år, inden denne tendens vil vende og bli- ve positiv igen. Det er derfor af afgøren- de betydning, at Selvstyret går aktivt ind og er med til at finde en fælles løsning til gavn for både fåreavlerne og slagteriet. Savat savaaqqallu Neqi A/S-imut tunineqartut naatsorsuutigineqareersutut ukiormanna ikin- Flere kreaturer nerupput. Mens der blev indhandlet færre lam og Som forventet blev der i år indhandlet færre får, var der til gengæld flere indhandle- lam og får til Neqi A/S. de kreaturer. Fåreholdersteder i Igaliko,

25 Savaaqqat New Zealandimiit

New Zealandimiit savaaqqat Narsami suliffissanik 12-nik pilersitsisut vallu 1.513-it. Tassalu 2014-mut sanilliul- lugu 2.392-nik ikinnerusut savaaqqat sa- Piffissami junip naaneraniit septembe- noqqaassuteqarnerisa annertusiartuin- vallu tunineqarput. rip aallartinnerata tungaanut Narsami narnera minnerunngitsumillu fabrikkimi ­Neqi A/S-imi savaaqqanik 3.000-nik New sulisut sulisoriinnarnissaannik kissaate- Per Jensen: Zealandimiit tikisitanik nioqqutissiorneq qarnerput. Pingaaruteqarpoq oqaatigis- - Pissutsit taama inissisimanerat ilor- inger­lanneqarpoq. Qaammatit pingasut sallugu New Zealandimiit savanik pisi- raap tungaanut saanngippat tamanna ingerlaneranni suliffissat 12-it pilersinne- niarnerput malunnaatilimmik iluanaaru- Neqi A/S-imut siunissami unammiler- qarput, nioqqutissiassaaleqinerlu pissuti- tiginnginnatsigu tassami nioqqutissias- nartuussaaq annertooq. Savaatilinniit galugu matoqqanissaq taamalu sulisunik sat taakku nunatsinnut eqqunneranni toqoraavimmut apuunneqartartut amer- angerlartitsiinnarnissaq pinngitsoorne- akitsuut akilertussaagatsigu. linngippata illuatungaanilu pisisartut piu- qarpoq. masaat annertusiartortoq naammassine- Neqi A/S-ip New Zealandimiit savaaq­ qassappat kiisalu suliffissat naleqaqisut Neqi A/S 2013-mi nutarterneqarpoq. qap neqaanik pisiniartigani qulakkeeq­ pingaaruteqaqisullu pigiinnarneqassap- Tamatuma kingorna ukiumut nioqqutis- qaarpaa Pilersuisup Pisiffiullu nioqqutis- pata periarfissaq ataasituaassaaq, tassalu siarineqarsinnaalerput uumasut 33.000- siassanik taakkuninnga pisiumanissaa. savaaqqat neqaannik nioqqutissiassanik it. Kujataani savaatillit 2014-mi savat sa- Nioqqutissat nalunaarsorneqartarneran- avataaniit tikisitsineq. vaaqqallu 22.000-it toqoraavimmut tuni- nut inatsit naapertorlugu nioqqutissiari- vaat. Taakku tamarmik nioqqutissiarine- neqartut New Zealandimeersuunerannik Neqi A/S-ip qulakkeerpaa savaaqqat qarlutik nunatsinni pisiniarfinnut tunine- nalunaaqutserneqarput. nunatsinneersut nioqqutissiarineqarne­ qarput junimi. rat tuniniarneqarnerallu pitsaanerpaaq. Savaatillit toqoraavinnut apuuttagaat Neqi A/S-ip aamma qulakkeerpaa sa- Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: ukiut ingerlaneranni amerliartorsimapput vaaqqat assigiinngitsunngorlugit nioq­ - New Zealandimiit savaaqqat neqaan- – ukioq manna tikillugu. 2015-p ukiaa­ qutissiarineqartut pitsaanerpaaq, aamma nik pisiniarnissatsinnut patsisaavoq sa- ni toqoraavimmi nioqqutissiarineqarput savaaqqat avataaneersuuppata. vaaqqat neqaannik nunatsinni pisisartut 19.328-it; tassalu savaaqqat 18.425-it sa-

Vedr. New Zealandimiit savaaqqat Neqi A/S- imi nioqqutissiarineqarnerat 2015-p aasaagaa suliffinnik 12-nik pilersitsivoq. Produktion af lam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Neqi A/S sommeren 2015.

26 Lam fra New Zealand

Lam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Narsaq

I perioden fra sidst i juni og frem til be- fra New Zealand. Produkterne er i hen- gyndelsen af september 2015 har Neqi hold til mærkningsloven markeret med, A/S i Narsaq produceret 3.000 stk. lam at råvarens oprindelsessted er New Zea- importeret fra New Zealand. Dette har land. skabt 12 arbejdspladser i tre måneder - i en tid, hvor slagteriet ellers ville have Fåreholdernes levering af lam og får til været lukket på grund af mangel på rå- slagteriet har været støt stigende – ind- varer, og medarbejderne havde været til i år. I efteråret 2015 blev der slagtet sendt hjem. 19.328 dyr, svarende til 18.425 lam og 1.513 får. Det var 2.392 færre lam og får i Neqi A/S blev moderniseret i 2013. Det forhold til 2014. betød en forøgelse af produktionska- paciteten op til 33.000. dyr på årsbasis. Per Jensen: 2014 efterår leverede fåreholderne i Syd- - Fortsætter denne tendens, vil ovenstå- grønland ca. 22.000 lam og får. I juni i ende situation fremadrettet blive en stor 2015 var alle disse produceret og solgt til udfordring for Neqi A/S. Stiger leve­ran­ butikker i Grønland. cerne fra landbruget i Grønland ikke, vil det eneste alternativ for at dække den Per Jensen, direktør, Neqi A/S: stigende efterspørgsel på lammekød - Vi valgte at importere lam fra New Zea- samt fastholde værdifulde og vigtige ar- land for at dække den stigende efter- bejdspladser være at importere lamme- spørgsel på lammeprodukter og ikke kød. mindst for at fastholde beskæftigelse på fabrikken. Det er vigtigt at understrege, Neqi A/S er garant for produktion og le- at vi ikke har tjent ekstraordinært på de vering af grønlandsk lammekød af høj indkøbte lam fra New Zealand, idet vi kvalitet. Neqi A/S er ligeledes garant for som udgangspunkt skal betale import­ levering af forædlede lammeprodukter, afgift. også af importerede lam.

Neqi A/S havde på forhånd sikret, at hverken Pilersuisoq eller Pisiffik havde noget problem med at aftage forædlede varer, der var baseret på import af lam

PIVIUSUT Neqi A/S suliffeqarfissuup KNI-p pigisa­ raa. Neqi A/S-ip pisiarisarpai savat sa- vaaqqallu Kujataani savaatilinneersut – annerusumik uani paasissutissat pisin- naavatit http://www.kni.gl/kl/vores-virk- somheder/om-neqi/.

FAKTA Neqi A/S er datterselskab til KNI kon- cernen. Neqi A/S aftager lam og får fra de sydgrønlandske fåreholdere – læs mere på siden http://www.kni.gl/da/vo- res-virksomheder/om-neqi/.

Per Jensen, Neqi A/S-ip pisortaa - direktør for Neqi A/S.

27 Ukiornissaanut pilersuineq inatsisillu

Nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat

1. Inoqarfiit sikusartumiittut ukiuune- 2. Nioqqutissat ullussaminnik qaa­ sissummik piffigisimasagut umiarsuulli rani umiarsuaqartanngitsut: Tamak- ngiuttuunnginnissaat­ ukiuuneranut siulliup tikinneranit ullut arfineq pingasut ku eqqarsaatigalugit soorlu qummo­ pilersuinermi qanoq qulakkeerniar- qaangiunnerini tunisaajunnaartussaasut roor­taatit orpiliallu qanoq isumagi- neqartarpa? eqqarsaatigisussaavagut, asuli nioqqutis- neqartarpat? sat igiinnarneqartartut sapinngisamik iki- Nioqqutissanik ukiussamut pilersuinermi lisaanissaq qulakkeertariaqaratsigu. Qummoroortartunik nassiussineq ajor- nassiussuunneqartussanut atatillugu pi- naatsuinnaanngilaq, tassami timmisar­ lersaarusiornermi sikusartumiittut qanoq Pisiniartartutut nioqqutissat sapinngisa- tumik nassiunneqarsinnaanatillu paaq­ sivisutigisumik ukiuunerani umiarsuaqar- mik sivisuumik piusinnaassusillit pissar­ qutarineqarnissaat sukangasuumik piu- tussaannginnerat nioqqutissallu qanoq sia­riniartarpagut sikusartumiittunut piler- masaqaatitaqarpoq, paassanik sanane- sivisutigisumik piusinnaanera aallaavigi- suisussaatitaanerput qulakkeerumallugu. qaateqarnertik ulorianaqutigimmassuk. neqartarpoq. Sumiiffik qaammatini ar­fi­ neq pingasuni umiarsuaqanngittus­saap­ 3. Taamaallaat Danmarkimit nioqqutis- Taamaattumik januari qaammataaginna- pat, nioqqutissarlu qaammatini tallimaan- sanik piniartoqartarpa? lertorli qummoroortartunik inniminniisar­ ­ narni piusinnaalluni, taava qaammatinut pugut, Kina-mi sananeqarnissaat Dan­ tallimaannarnut nioqqutissat naammattut Nioqqutissat nunanit assigiinngitsorpas­ mark­imullu nassiunneqarnissaat piffissaa­ pajugutigineqassapput, ulloq killigititaa­ suarneersut pisiarisarpagut. Assersuuti- gallartillugu qulakkeerumallugu, tas­san­ soq qaangiuppat nioq­qutissat igiinnarne- galugu nioqqutissat “Pitsaasut”-nik na­lu­ ngaaniillu umiarsuarmik sikusartut siul- qartussat ikilisarumallugit. naaqutsigaasut nunanit assigiinngitsunit liullugit, soorlu Qaanaaq Ittoqqortoor­ 14-neersuupput, nioqqutissallu inuussu­ miillu nassiussivigisarlugit. Sumiiffiillu Nioqqutissat ilaat ullussaminnik allassi­ tissaanngitsut “Pitsaasut”-nik taaguuser­ allat aamma sikusartumiittut umiarsuaq masumit sivisunerusumik atasinnaap- simasaguttaaq qinnutissaatitsinnilu nalu­ kingulleq aqqutigalugu qummoroortar- put ajortinnatik. Taamaattumik periarfis- naarsorsimasagut nunanit assigiinngit­ tunik nassitsivigineqartarput. saqartitaavugut immikkut akuerineqar- su­nit 19-nineersuupput. Nunarpassuit luta nioq­qutissat taama ittut ullorminnik Europamiittut avataaniittullu. Orpiliat timmisartumik assartussagaan- qaangiussisimagaluarpataluunniit tuni- ni akisoorujussuussapput, taamaattumik niarnissaannut. Nioqqutissat taamatut Arlallit isumaqartarput nioqqutissaati- inoqarfiit sikusartumiittut umiarsuaqar- immikkut akuerineqarsinnaanerinut piu- gut tamarmik Danmarkiminngaaneer- nissaannut kingullermut ilaatillugit orpi­ masaqaataavoq, nioqqutissiortup qular- suusut, tassa nioqqutissat imarpikkut liat nassiunneqartarput. Orpiliat taava naarsinnaassagaa ullormit nioqqutis- Nunatsinnut nassiunneqannginnermin- nillertumiitinneqartarput, ajornanngippat sap allagartaani tagginneqarsimasumit ni Aalborgimut katersorneqartarne- qerititsivimmiitinneqarlutik, taamaalilluni qaammatini qassini nioqqutissaq ajortis- ri pissutaasimagunarluni. Nioqqutissat orpiup killorneqarnermini issera qerinias- sannginnersoq. USA-miit Canadamiillu tikisitagut Island sammat. Taamaalilluni orpik attartunerus- aqqusaaqqaartarpaat. sammat ajornanngippat juullimi paner- Taava aamma nioqqutissat ilaat ullussa- pallaassanani. minnik qaangiisimasut immikkulli akuer-

Narsarmijit 2015

28 Ataqatigiissaariniartarnerput (logistik) Nioqqutissat allagartaasa kalaallisut, qal- Nioqqutissanik piniartarfigut tamarmik annertoorujussuuvoq suliassarujussuu­ lunaatut qallunaalluunniit oqaasiinut sa- isumaqatigiissummik atsiornikuusarput, juaannarlunilu, nioqqutissanik piniartar­ nilliunneqarsinnaasut atorlugit allassima- uppernarsarlugu nioqqutissat uagutsin- nitsinni. Nioqqutissat pisisartunut neqarnissaat piumasaqaataavoq. (norskit nut tunisatik inatsisitigut piumasaqaatinik 23.000-inut sumiiffinnut 66-inut siammar- svenskillu oqaasii akuerineqarlutik). naammassinnittuusut, imarisai allagar­ta­ simasut pilersornissaat isumagisussaavar- ler­sorneqarnerilu eqqarsaatigalugit: put. Takorloorneqarsinnaavorlu pisiniar- Nioqqutissat sunik sananeqaateqarnis­ tarfitsinniit toqqaannartumik inoqarfinnut saat pillugu Nunatsinni maleruagas­ • EU-mi avatangiisit pillugit piu­ma­sa­ inukittunnguanut allaat nioqqutissat nas- sat amerlanerpaatigut Danmarkimi qaa­tinik atuuttunik naammassinnissi- siunneqartartut poortorneqartassaga­ EU-milu maleruagassanut assigusuup- manersut. luar­pata nassiussat qanoq annikittuk- put. Taamaalilluni nioqqutissat nunanni • Tunisassiarineqarnerini nunat tama- kuutaartigisut nassiussuunneqartassa- EU-mut ilaasortaanngersuneersuugunik laat akornanni isumaqatigiissutinik galuartut. Taamaattumik pisiagut grossis­ EU-mi maleruagassanik naammassinnis- meeqqanik sulisoqannginnissamut tit aqqutigalugit pisiarisarpagut, tamak- simasuunissaat piumasaqaataavoq EU- piumasaqaatitalinnik unioqqutit­sin­ kunani katersorneqartarput nassiussuun- mut eqquteriarlugit anninneqaqqittus- nginnersut. neqarnissaannullu piareerneqartarlutik saagaluarpataluunniit. • Nioqqutissiornermi sulisartoqarner- pisiniarfinnut ataasiakkaanut. mi ileqqoreqqusanik naliginnaasunik Uagut suliffeqarfittut ima piginnaasa­ najoqqutaqarluni suliarineqarsimanis­ 4. Nioqqutissanik piniartarnermi inatsi- qan­ngilagut nioqqutissat tamakku tu­ saan­nut. sitigut piumasaqaatit suusinnaasar- ngaatigut tamakkerlugit isumannaatsu- pat? mik misissorsinnaallutigit, taamaattumillu nioqqutissat piumasaqaatinik naammas- Nioqqutissanut suut ikineqarsinnaane- sinnissinnaasooreersut grossistinit pisiari- ri pillugit qanorlu allagartalersorneqar- neqarnissaat uagutsinnut oqinnerpaaju- simanissaat pillugit malittarisassarpas- voq. Kukkusoqarsinnaavoq, taamaattu- suaqarpoq. Assersuutigalugu pinngus- millu aamma Danmark­imi Inuussutissale- sat sakkortoorujussuarnik piumasaqaati- rinermi oqartussaasut nalunaarutinik pi­ taqarput, atortussianit sunit sananeqaa­ sartagaqarnermut ilaavugut, taamaalillu- teqarsimannginnissaat pillugu, soorlu ni piaartumik nioq­qutissanik peqqinnis- napparsimalersitsisinnaasut meeqqat qa- samut akornutaasinnaasumik nassaarfi- nerminnit attoraluarunikkit il.il. gineqartut piaarnerpaamik pisiniarfinniit peerneqarsinnaa­nissaat siunertaralugu. Inuussutissani akuutissat aalajangersi- Imaassinnaavoq nioqqutissiortut nam- masut atorneqarsimannginnissaat piu­ minneq atuisartulluunniit akornutaasoq masaqaataavoq, aamma inuussutis- paasisimagaat, taa­maattoqartillugulu sat pinngoqqaataanik allanngortiteril- nioq­qutissat pisiniarfimmiit peerneqa- luni akoorisoqarsimannginnissaa piu- pallattarput. masaqaataalluni.

Kurt Lauritsen Nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortaq. Indkøbs- og marketingschef

29 Om vinterforsyning og lovgivning

Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen

1. Vedr. Islægsbyer, der ikke anløbes len nærmer sig, tages træet ind og tøes dato, uden at blive dårlig eller miste de med skib om vinteren: Hvilke spe- op, og væden i træet smelter, hvorfor egenskaber produktet angiveligt har. cielle forholdsregler skal der træffes det kan holde sig julen over. ved eksempelvis bestilling af fyr- Der tages også i disponeringen højde værkeri og juletræer? 2. Er der specielle forhold der skal ta- for de varer, vi har dispensation for. Varer, ges højde for med hensyn til hold- som vi har fået dispensation for, må kun Levering af fyrværkeri er en udfordring, barhedsdatoer, når der skal vinter- sælges frem til dispensationsperiodens da dette ikke må fremsendes med fly, og forsynes? udløb eller til 8 dage efter første skibsan- der ligeledes er strenge krav til opbeva- løb, så det er også her vigtigt, at dispo- ring, da det reelt er krudt, vi har med at I vores disponeringsforslag til vinterfor- neringen sker så korrekt som muligt, så- gøre her. syning tages der højde for både vinter- ledes at kassationer undgås. forsyningsperiodens længde og varens Derfor afgiver vi altid vores bestillinger holdbarhed. Skal der eksempelvis vinter- Vi forsøger ved indkøbet at finde varer af fyrværkeri i januar måned, således at forsynes til 8 måneder, og varen kun har med lang holdbarhed, så vi kan sikre for- det kan nå at blive produceret i Kina og en holdbarhed på 5 måneder, dispone- syningerne til steder med lange islæg- komme til Danmark og derfra med skib res der kun til de første 5 måneder af vin- ningsperioder. til de steder, der lukkes først af vinteris, terforsyningsperioden, så vi så vidt mu- eksempelvis Qaanaaq og Ittoqqortoor- ligt undgår, at varerne skal kasseres. 3. Er det kun fra Danmark, man køber miit. Til de øvrige steder, der lukkes med varer? is, sendes fyrværkeri normalt med det Det er sådan, at mange varer rent fak- sidst planlagte skib til stederne. tisk kan holde sig længere end den hold- Vi køber rent faktisk varer fra mange lan- barhed, der står på varen, uden at pro- de. Eksempelvis får vi vores “Pitsaa­sut”- Hvad angår juletræer, er det en vare, der duktet bliver dårligt. Derfor har vi mulig- produkter fra 14 forskellige lande, og er dyr at transportere med fly, derfor fæl- hed for at søge om dispensation til salg de non-food-varer, vi køber ind gennem des juletræer til de steder, der lukkes ud over sidste salgsdato. En forudsæt- “Pitsaasut” selskabet, og som er i vores af is, umiddelbart før sidste skibsanløb. ning for at kunne få dispensation er, at katalog, kommer fra 19 forskellige lande. Træerne opbevares så koldt som muligt, producentent af varen bekræfter, at den Lande både i og uden for Europa. gerne på frost, således den væde, der er nævnte vare kan holde sig i x-antal må- i træerne ved fældning, indfryses. Når ju- neder ud over den påtrykte sidste salgs-

Kullorsuaq 2015

30 Mange tror dog, at alle varerne kommer produktet. Eksempelvis er der omkring og deres ordning med informationer om fra Danmark, da forsyningsskibene sej- legetøj strenge regler om, hvad produk- tilbagetrækninger af fødevarer, som en- ler ud fra Aalborg, og derfor er vi nødt til terne ikke må indeholde, idet nogle pro- ten producenten eller andre har opdaget at have alle varerne til Danmark først, før dukter kan være sygdomsfremkaldende, ikke lever kvalitetsmæssigt op til lovgiv- de kan komme videre til Grønland (Via hvis for eksempel børn og eller andre ningen – det kan være af årsager, der er Island er det muligt at få varer fra eks. “sutter” på produktet. af vital betydning men også af årsager, USA og Canada). der er næsten betydningsløse, men i alle I fødevarer er der en række tilsætnings- tilfælde trækkes produktet tilbage. Logistik er en vigtig faktor, som vi er stoffer, som ikke må benyttes, ligesom nødt til at tage højde for, når vi køber va- salg af gensplejsede varer ikke er tilladt. Leverandører, som vi har indgået aftale rer ind. Vi køber ind til ca. 23.000 poten- med, skriver alle under på en erklæring tielle kunder, som er spredt på 66 loka­ Varedeklaration og tekster på varen skal om, at produkterne ud over den gæl- tioner, og mange ordrer vil blive små, være på grønlandsk, dansk eller dansk­ dende lovgivning om indhold og dekla- hvis de skal pakkes direkte fra producent lignende sprog (her accepteres norsk og ration også: til butik. Derfor er det som oftest en for- svensk). del for os at købe ind via grossist, som • Overholder gældende EU-miljøkrav samler varer fra mange forskellige leve- Reglerne her i Grønland omkring, hvad • Er fremstillet under iagttagelse af in- randører og sampakker disse varer til varer må fremstilles af, er som oftest de ternationale konventioner om børne- den enkelte butik. samme som i Danmark og EU. De pro- arbejde dukter, vi eksempelvis køber uden for • Er fremstillet under overholdelse af al- (Eventuel kan du bruge noget af presse- EU, skal leve op til EU-lovgivningen for mindelig arbejdsretslige regler. meddelelsen, du lavede som svar på Per at kunne importeres til EU og videresæl- Rosning Petersens indlæg) ges.

4. Er der specielle ting, man rent lov- Da vi ikke selv har en organisation og givningsmæssigt skal tage højde for kompetencer til at udersøge, om samtli- ved indkøb? ge vores produkter lever op til lovgivnin- gen, er det også her en fordel at købe Der er rigtigt mange regler omkring, ind via grossist, som sikrer, at denne del hvad man må putte i varerne, hvordan overholdes. Der kan ske fejl, og derfor er det skal være deklareret, og teksten på vi knyttet til Fødevarestyrelsen i Danmark

31 Ikummatissaasiviit Tankanlæg

QAANAAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneri Produkter Antal tanke Tankkapacitet Arktisk gasolie 4 napasut / opretstående 2.810 m3 (2.810.000 liter) 1 matoorussaq / nedgravet Jet A-1 (Petroleum) 1 napasoq / opretstående 110 m3 (110.000 liter) 1 matoorussaq / nedgravet Benzin 3 matoorussat / nedgravede 206 m3 (206.000 liter)

KANGERLUARSORUSEQ - IMARPIKKUT PAJUTTUP MAQITSISARFIA / IMPORT TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneri Produkter Antal tanke Tankkapacitet Arktisk gasolie 4 napasut / opretstående 36.500 m3 (36.500.000 liter) Jet A-1 (Petroleum) 2 napasut / opretstående 4.500 m3 (4.500.000 liter) Benzin 3 napasut / opretstående 2.700 m3 (2.700.000 liter)

QAQORTOQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneri Produkter Antal tanke Tankkapacitet Arktisk gasolie / Motorgasolie (MGO-20) 4 napasut / opretstående 21.000 m3 (21.000.000 liter) Jet A-1 (Petroleum) 4 napasut / opretstående 1.130 m3 (1.130.000 liter) Benzin 2 napasut / opretstående 2.600 m3 (2.600.000 liter)

TASIILAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG

Ikummatissat Ikummatissaasiviit Qanoq imaqarsinnaaneri Produkter Antal tanke Tankkapacitet Arktisk gasolie 4 napasut + 1 matuugaq 5.962 m3 (5.962.000 liter) 4 opretstående + 1 nedgravet Jet A-1 (Petroleum) 2 napasut / opretstående 550 m3 (550.000 liter) Benzin 2 napasut + 1 matuugaq 562 m3 (562.000 liter) 2 opretstående + 1 nedgravet