Selvevaluering og opfølgning Handelsgymnasiet, Business College 2020

Indhold 1 Indledning – det fælles kvalitetssystem ...... 1 1.1 Aarhus Business College strategi ...... 1 1.2 Nedlukning af skolen – Covid19 ...... 2 2 Nøgletal fra uddannelsesstistik.dk ...... 3 2.1 Optag ...... 3 2.2 Antal elever...... 4 2.3 Gennemførelse ...... 4 2.4 Karakterniveauer/socioøkonomiske reference ...... 5 2.5 Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) ...... 6 2.6 Videreuddannelsesfrekvens ...... 9 3. Skolens interne data ...... 10 3.1 Fravær ...... 10 3.2 Undervisningsevaluering ...... 11 3.3 Evaluering af eleverne ...... 11 3.4 Elevinddragelse ...... 12 4 Afslutning ...... 13

1 Indledning – det fælles kvalitetssystem Det fælles kvalitetssystem på Aarhus Business College indeholder adskillige delelementer, som hver især er brikker til at kunne agere på baggrund af et datainformeret grundlag på det pædagogiske såvel som det strategiske niveau.

Aarhus Business College fastlægger skolens kvalitetsarbejde, herunder træk af data og inddragelse af elever og medarbejdere, gennem et årshjul baseret på ministeriets offentliggørelse af data.

Under normale omstændigheder vil kvalificeringen af nøgletal, målsætninger og indsatser foregå i et decentralt samspil mellem elever, medarbejdere, ledelsen og direktionen. Relevante elev- og medarbejdergrupper inddrages i løbet af foråret i åbne ledelsesmøder om udvalgte nøgletal, som skal understøtte den fremadrettede og systematiske kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet samt leve op til gældende lovgivningsmæssige krav. I år er dog en undtagelse i forhold til den systematiske inddragelse af elever og medarbejdere grundet nedlukningen af skolen. Det har ikke været muligt at inddrage elever og medarbejdere fuldt ud på en sådan måde under nedlukningen. Fokus for både elever og medarbejdere har været læringen under de markant anderledes omstændigheder.

Et af omdrejningspunkterne for det fælles kvalitetssystem er systematiske selvevalueringer og opfølgninger, som er baseret på udvalgte nøgletal fra ministeriet herunder socioøkonomiske reference, fravær, gennemførelsesprocent, videreuddannelsesfrekvens mv. for en 3-årig periode. Skolens indberetning af data er i en årrække blevet registreret forskelligt fra år til år på baggrund af henstillinger fra forskellige dele af ministeriet. Det betyder, at det ikke altid er muligt at sammenligne udviklingen for alle nøgletal på afdelingsniveau i den 3-årige perioden. Efter dialog med ministeriet vil skolen fremadrettet kun registrere på afdelingsniveau.

I kvalitetsarbejdet indgår også tal fra sammenlignelige skoler. Alle disse tal er offentligt tilgængelige på uddannelsesstatistik.dk. Sammenligneligheden er ikke 1:1, men det er skoler, der på mange måder ligner Aarhus Handelsgymnasium og i nogen udstrækning har samme rammevilkår.

Udover data fra ministeriet indgår skolens interne kvantitative og kvalitative data også. Det gælder eksempelvis systematiserede undervisningsevalueringer, skolemiljø og elevinddragelse.

I selvevalueringen indgår kun de væsentligste og overordnede elementer af skolens strategiske og pædagogiske udviklingsarbejde. Bag det hele foregår løbende udvikling og indsatser for at skabe gode faglige resultater i et trygt og godt læringsmiljø. I sagens natur kan alle indsatser ikke inkluderes i selvevalueringen, men lever deres eget liv i hænderne på skolens dygtige medarbejdere.

Det er skolens ambition at udbrede kvalitetsarbejdet med flere ikke-kvantitative elementer med fokus på de gymnasiale uddannelsers almene formål, herunder udvikling af den personlige myndighed, reflekterende og ansvarlige samfundsborger med rettigheder og pligter i et dagligliv på skolen præget af åndsfrihed, ligeværd og med respekt for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det nære skal understøtte det europæiske og globale udsyn samt styrke kreativitet og kritisk sans. 1.1 Aarhus Business College strategi Strategien tager afsæt i en fælles formulering af organisationens mission og vision. Den fastlægger yderligere organisationens retning for de kommende år i velbeskrevne strategiske indsatser og mål. Strategien er udviklet med udgangspunkt i en vurdering af organisationens position og strategiske ramme i et komplekst institutionslandskab, hvor uddannelsernes struktur og indhold er i konstant forandring.

1

Gennem en bred involvering af bestyrelse, ledere, medarbejdere og elever er der skabt en fælles forståelse af organisationens nuværende position, og heraf afledt en fælles ambition for fremtiden.

De fælles strategiske indsatser og mål skal sikre, at skolen kan indfri de ambitioner.

Skolens strategi findes her. 1.2 Nedlukning af skolen – Covid19 Nedlukningen af skolen i marts 2020 har i høj grad præget sidste del af skoleåret. Det har den løbende genåbning også. Al undervisning er afviklet efter skemaet synkront på en for eleverne kendt virtuel platform og senere i klasselokalerne.

Selvom skolen med tilfredshed kan konstatere, at eleverne er tilbudt et fuldt timetal afviklet helt eller delvist virtuelt, og eleverne har kvitteret for det med højt og stabilt fremmøde, er det ikke ideelt.

Eleverne har som helhed klaret sig godt fagligt. Skolens bevidste kompetenceudvikling i e- læringspædagogik samt mange nyklækkede pædagogikumkandidater med en stor “pædagogisk værktøjskasse” har betydet, at den virtuelle undervisning har været af høj kvalitet. De faglige resultater er som helhed tilfredsstillende, men en mindre gruppe elever har haft vanskeligheder med at skabe en god daglig struktur uden det fysiske fremmøde.

Der er heller ingen tvivl om, at mange elever har haft det svært på det personlige og sociale plan. Skolen har derfor gennemført løbende trivselssamtaler med de udsatte elever. I forbindelse med genåbningen har underviserne også prioriteret, at undervisningen har indeholdt mange “sociale begivenheder”.

Det er endnu for tidligt at konkludere håndfast på konsekvenserne af nedlukningen, men både elever og undervisere har fået mange nye indsigter i forhold til, hvordan god undervisning og læring kan bedrives.

2

2 Nøgletal fra uddannelsesstistik.dk 2.1 Optag Institution 2017/2018 2018/2019 2019/2020 Aarhus Handelsgymnasium (samlet) 673 711 638 Aalborg Handelsskole Saxogade 227 210 194 Aalborg Handelsskole Thurøgade 363 341 323 Tietgen Skolen 519 519 496 281 288 256 gymnasium 280 279 277 Kilde: Elevtal. Tilgangen fordelt på gymnasiale uddannelser. Uddannelsesstatistik

Tabellen viser antallet af elever, der er startet i 1.g et givent skoleår (1. august – 30. juni). Dermed omfatter den alle nystartede elever på uddannelsesstedet i et givent skoleår. Elever, som skifter uddannelsessted og/eller gymnasial uddannelse i løbet af det første år, vil derfor tælle med på flere uddannelsesinstitutioners opgørelse over optag.

Vurdering af resultater I skoleåret 2019/20 er der, sammenlignet med 2018/19, sket et fald i antallet af optagede elever på Aarhus Handelsgymnasium på 73 elever. Til sammenligning skete der en stigning på 38 elever i skoleåret 2018/19 i forhold til 2017/18.

Tallene i ovenstående tabel viser ikke udviklingen på den enkelte afdeling. Selvevalueringen fra 2019 viste en tydelig tendens i søgningsmønstret til de to afdelinger, hvor eleverne i en årrække har søgt optagelse på især den ene af afdelingerne. Årets foreløbige ansøgningstal for 2020 viser, at denne tendens er vendt og søgningsmønstre i højere grad ligner den tidligere fordeling mellem afdelingerne.

Indsatser Skolen har de senere år haft en stor indsats for at sikre, at grundskolens elever i højere grad søger optagelse på Aarhus Handelsgymnasium på et oplyst grundlag. Derfor har skolen fortsat eller igangsat nye initiativer, der skal sikre ovenstående.

Skolen har de senere år styrket den eksterne kommunikation til potentielle fremtidige elever og deres forældre. Til alle elever, som har været på brobygning, sendes et fysisk brev med brochurer for både den uddannelse, hvor de har været på brobygning, og den anden af vores ungdomsuddannelser, som de muligvis ikke har været på. Derudover sendes der 7 årlige nyhedsbreve til de forældre, som har skrevet sig op til dette. Det kan både være forældre til nuværende og mulige kommende elever.

Sidste skoleår startede skolen sammen med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) en proces for at udbrede forældrekendskabet til uddannelsen, herunder en bedre proces omkring informations- og vejledningsarrangementer samt en mere målrettet kommunikation og markedsføring af arrangementerne.

Fremadrettet vil skolen fortsat arbejde på at styrke samarbejdet med udskolingskoordinatorerne på de enkelte grundskoler i Aarhus Kommune samt styrke samarbejdet med efterskoler i regionen.

Måltal Det er skolens målsætning, at potentielle elever vejledes grundigt således, at de vælger ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Det er samtidig en målsætning at skabe geografisk uddannelsesdækning i hele skolens område. Det betyder også, at der ikke er specifikke måltal for antallet af elever.

3

2.2 Antal elever Institution 2017 2018 2019 Aarhus Handelsgymnasium (samlet) 1954 2000 1967 Aalborg Handelsskole Saxogade 760 705 597 Aalborg Handelsskole Thurøgade 970 979 998 Tietgen 1530 1497 1423 784 786 794 Marselisborg gymnasium 778 810 831 Kilde: Elevtal. Bestandstal for de gymnasiale uddannelser fordelt på afdeling og klassetrin. Uddannelsesstatistik

Tabellen viser antallet af elever på uddannelsesstedet pr. 30. september i et givent skoleår. Antallet af elever i et givent skoleår omfatter alle igangværende elever pr. 30. september

Vurdering af resultater I 2019 er der, sammenlignet med 2018, sket et fald i antallet af elever på 33. Til sammenligning skete der i skoleåret 2018 sammenlignet med 2017 en stigning med 46 elever. Faldet i 2019 var forventeligt, da det er et følge af faldet i optag i skoleåret 2018.

Skolen forventer, at antallet af elever igen vil stige, som følge af en række indsatser i forhold til frafald og det foreløbige positive ansøgningstal til skoleåret 2020/21.

Indsatser Forventningen om en stigning i antallet af elever hænger sammen med indsatserne omkring optag, fravær, skolemiljø og gennemførelse, som behandles under andre punkter i notatet.

Måltal Det er skolens mål, at antallet af elever skal vokse - primært som følge af et mindre frafald. 2.3 Gennemførelse Institution 2016/17 2017/18 2018/19 Aarhus Handelsgymnasium (samlet) 80% 85% Aalborg Handelsskole Saxogade 84% 85% Aalborg Handelsskole Thurøgade 85% 82% Tietgen 87% 84% Risskov gymnasium 88% 87% Marselisborg gymnasium 90% 90% Kilde: Overblik over gymnasiale institutioner. Andel af elever der gennemfører uddannelsen. Uddannelsesstatistik (er ikke klar i procent, kun i antal.)

Tabellen viser andelen af elever, der gennemførte uddannelsen på normeret tid. Gennemførelsesprocenten bliver kun beregnet for institutioner. Det betyder at institutioner med flere afdelinger kun får opgjort en samlet gennemførelsesprocent. Nøgletallet er beregnet for den institution, hvor eleven første gang starter på uddannelsen. Hvis eleven skifter uddannelsessted i forløbet, tæller fuldførelsen altså for den første institution.

Tallene fra 2018/19 er endnu ikke offentliggjort. Skolens selvevaluering opdateres, når disse er offentliggjort.

Vurdering af resultater Skolen oplever generelt en tilfredsstillende udvikling. Der er ganske enkelt færre elever der falder fra og stadig flere gennemfører de afsluttende prøver. Et samlet frafald over et 3-årigt forløb er altid vanskeligt at forholde sig entydigt til. Der knytter sig helt sin egen historie til hvert afbrud.

4

Hvis man alligevel skal lave en overordnet kategorisering, er der nogle oplagte fokusområder: - Elevens grad af afklarethed ved uddannelsesvalget - Elevens mål med uddannelsen - Elevens faglige niveau og kapacitet - Elevens sociale og personlige trivsel og udfordringer Sammenholdt med skolens evne til at imødekomme og imødegå elevens eventuelle udfordringer indenfor disse kategorier. Alle kategorier er behandlet under andre emner i dette notat.

Indsatser Er behandlet og beskrevet under andre emner i dette notat, herunder samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning.

Måltal Det er skolens målsætning, at gennemførelsesprocenten hele tiden skal forbedres eller holdes på et stabilt højt niveau. Det er således en selvstændig målsætning af ligge i den bedste tredjedel blandt sammenlignelige skoler. 2.4 Karakterniveauer/socioøkonomiske reference Institution 2016/17 2017/18 2018/19 Socioøko ref resultat Socioøko ref resultat Socioøko ref resultat Aarhus Handelsgymnasium 7,0 7,0 7,1 7,2 7,0 7,0 Risskov Aarhus Handelsgymnasium Viby 7,1 6,9 7,1 7,2 7,0 7,0 Aalborg Handelsskole Saxogade 7,2 7,0 7,0 6,9 7,1 7,2 Aalborg Handelsskole Thurøgade 6,9 7,0 6,7 6,9 6,8 6,9 Tietgen 7,0 6,8 7,0 6,9 6,9 6,7 Risskov gymnasium 7,8 7,8 7,5 7,4 7,5 7,5 Marselisborg gymnasium 8,1 7,8 8,0 7,9 8,0 7,8 Kilde: Overblik over gymnasiale institutioner. Karaktergennemsnit ved studentereksamen sammenholdt med den socioøkonomiske reference. Uddannelsesstatistik

De socioøkonomiske referencer viser et nuanceret grundlag til at vurdere eksamensresultaterne på. Her bliver skolens karaktergennemsnit vurderet i forhold til elevernes faglige niveau fra grundskolen og betydningen af eksempelvis forældrenes indkomst og uddannelse. Derfor kan den socioøkonomiske reference bruges til at sammenligne skolens gennemsnit med det karaktergennemsnit man ville forvente at skolen opnåede ud fra elevernes baggrund.

Beregningerne er foretaget for hvert enkelt år.

Vurdering af resultater I skoleåret 2018/19 ligger elevernes karakterniveau ved studentereksamen på niveau med den socioøkonomiske reference. Til sammenligning lå karakterniveauet i 2016/17 og 2017/18 på niveau eller lidt over.

Skolen kan med tilfredshed konstatere, at eleverne fra Aarhus Handelsgymnasium generelt har en høj læringstilvækst og klarer sig som forventet.

De tilfredsstillende resultater tilskrives skolens dygtige undervisere, som gennem øget samarbejde og kompetenceudvikling gør deres yderste for at eleverne bliver så dygtige, de kan.

5

Indsatser I de senere år har der været fokus på udviklingen af studieplaner, der beskriver indhold og progression for hvert enkelt fag og studieretning. Det har givet eleverne et tydeligt overblik over progressionen, den faglige identitet på studieretningen og skabe nedre planlægning af eksempelvis skriftlige opgaver og faglige forløb.

Derudover har alle undervisere deltaget i to fagdage, hvor der har været fokus på samarbejde, faglig udvikling og elevernes læring.

Skolen vil fortsætte kompetenceudviklingen af underviser og udviklingen af studieplaner samt yderligere toning af studieretninger og muligheder for at indgå tværfaglige samarbejder med eksempelvis virksomheder.

Måltal Det er skolens målsætning, at elevernes læringstilvækst er højere end forventet i den socioøkonomiske reference. 2.5 Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) Aarhus Handelsgymnasium har siden 2018 gennemført den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse, hvor indholdet er fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Trivsel er en af mange forudsætninger for læring. Det skal være rart, trygt og godt at gå på skolen, men det skal også være udfordrende og til tider svært med mange opgaver og projekter. Eleverne skal mærke, at de bliver dygtigere og opnår en større tro på egne evner. Så trivsel har mange facetter, der ikke alle adresseres i fastsatte paradigmer.

Faglig Social trivsel Læringsmiljø Pres og Mobning individuel bekymringer trivsel Institution 2018 2019 2018 2019 2018 2019 2018 2019 2018 2019 Aarhus Handelsgymnasium 3,8 3,7 4,1 4,1 3,3 3,2 2,7 2,7 4,6 4,6 Risskov Aarhus Handelsgymnasium 3,8 3,7 4,1 4,1 3,2 3,2 2,6 2,7 4,7 4,6 Viby Tietgen Skolen 3,9 3,7 4,1 4,2 3,4 3,4 2,7 2,8 4,7 4,7 Aalborg Handelsskole 3,9 3,6 4,2 4,2 3,5 3,4 2,8 2,8 4,7 4,7 (Hovedafdeling) Landstal HHX 3,8 3,9 4,1 4,1 3,5 3,5 2,8 2,9 4,7 4,7

Marselisborg Gymnasium 3,9 3,7 4,2 4,2 3,5 3,5 2,7 2,8 4,7 4,7 Risskov gymnasium 3,9 3,7 4,2 4,2 3,5 3,4 2,6 2,6 4,8 4,7 Landstal STX 3,9 3,7 4,2 4,2 3,6 3,5 2,6 2,7 4,8 4,7

Landstal gymnasiale 3,8 3,7 4,1 4,1 3,5 3,4 2,7 2,7 4,7 4,7 område Kilde: Indikatorer - institution og klassetrin. Uddannelsesstatistik (Uddannelsessymbol, Institution)

Tabellen viser de 5 indikatorsvar fordelt på sammenlignelige uddannelsesinstitutioner samt landstal for både HHX, STX samt for hele det gymnasiale område.

6

Vurdering af resultater Indikatorerne fra 2019 viser, at begge skolens afdelinger ligger på eller lidt under landstallet for hele det gymnasiale område.

Skolen har valgt at fokusere årets indsatser på læringsmiljø samt pres og bekymringer, da faglig individuel trivsel bl.a. handler om elevernes egen motivation og engagement. Denne indikator tror skolen vil forbedre sig i takt med at læringsmiljøet forbedres, og pres og bekymringer mindskes. Derudover vil der fortsat været et stort fokus på den sociale trivsel. At trivsel er en væsentlig forudsætning for læring og motivation, er hævet over enhver diskussion. Derfor skal der arbejdes med netop dét i læringskonteksten.

Indikatoren læringsmiljø er baseret på 8 spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af motivation, medbestemmelse samt lærernes hjælp og støtte. En filtrering af indikatoren viser, at skolen på nogle områder ligger tilfredsstillende, mens andre områder kræver en styrket opmærksomhed. Til de tilfredsstillende resultater følger at 83% af eleverne oplever, at de får den faglige hjælp de har brug for; 61% af eleverne oplever, at de får den støtte og vejledning, som de har brug for; og 78% af eleverne oplever at lærerne respekterer dem. Til gengæld er det kun 22% af eleverne der oplever, at de har indflydelse på undervisningen; 36% af eleverne der oplever, at lærerne koordinerer opgaveafleveringer; og 21% af eleverne der oplever, at deres ideer bliver brugt i undervisningen.1 De sidstnævnte resultater er ikke tilfredsstillende og vil i det kommende skoleår være et særligt fokuspunkt.

Indikatoren pres og bekymring er baseret på 5 spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af pres og bekymringer i forhold til skolearbejdet. En filtrering af indikatoren viser, at 55% af eleverne ofte føler sig presset pga. egne krav og forventninger; 51% af eleverne føler sig presset pga. karakterer; og 59% af eleverne føler sig presset over lektierne.1 Skolen kan dog se en positiv tendens på visse områder sammenlignet med 2018, men generelt er resultaterne ikke tilfredsstillende og vil i det kommende skoleår fortsat være et særligt fokuspunkt.

Indikatoren social trivsel er baseret på 12 spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af deres tilhørsforhold til skolen, af klassen og af fællesskabet samt tryghed og mobning. En filtrering af indikatoren viser, at 75% af eleverne er glade for deres klasse; 84% af eleverne kommer godt ud af det med deres klassekammeraterne; og 80% af eleverne føler, at de hører til på skolen.1 Resultaterne er tilfredsstillende, men vil fortsat være et særligt fokuspunkt.

Indsatser Læringsmiljø Skolen har igangsat en massiv kompetenceudvikling af medarbejdernes almen- og særfaglige kompetencer inden for didaktik, stilladsering og evaluering af undervisningen. Der har de senere år været et stort fokus og arbejdet i både studieretningsteams og faggruppeteams i udviklingen af studieplaner og årsplaner, som skal sikre en tydeligere struktur herunder en bedre koordinering af opgaver på tværs af fag.

I skoleåret 2019/20 har skolen udrullet et nyt evalueringsværktøj for undervisningen. Formålet er at inddrage elevernes indsigter i både udviklings- og kvalitetsarbejdet i både faggrupper og på skolen generelt. Eleverne inviteres i opfølgningen af undervisningsevalueringen til dialog, hvor de sammen med underviseren eksempelvis kan diskutere deres forståelse af kvalitet i undervisningen, de faglige mål, forslag

1 Tallene indikerer at eleverne er ’helt enig’ eller ’delvist enig’/ ’altid’ eller ofte’ /’meget tit’ ’tit’ i besvarelserne fra 2019 (Kilde: Elevtrivsel. Svarfordeling – fordelt på uddannelse med mulighed for baggrundsvariable. Uddannelsesstatistik.

7

til kvalitetsforbedringer mv., som underviseren skal bruge i bl.a. faggruppesamarbejdet. (Se yderligere i afsnit 3.2 og 3.4).

Det er skolens forventning, at ovenstående indsatser vil give en bedre struktur, at eleverne får en følelse af en større inddragelse i undervisningen samt en stigning i den generelle trivsel både socialt og fagligt.

Bekymring og pres I det kommende skoleår vil skolen ansætte en psykolog, som skal deltage i arbejdet med at støtte elever med personlige problemer, der rækker ud over teenager-problemer, men ikke problemer inden for det psykiatriske område. Derimod indgår eksempelvis elevsamtaler, eksamensangst og ved krisesituationer. Psykologen skal også fungere som sparring til skolen støttefunktioner eksempelvis klasselærer, faglærer og vejledere.

Det er skolens forventning, at en ansættelse af egen psykologi med ovenstående funktioner og arbejdsopgaver vil kunne bidrage til at mindske gruppen af elever med oplevede bekymringer og pres ift. skolelivet, men også kunne fungere som sparring til støttefunktioner ved eksempelvis at give klasselærerne og studievejlederne flere værktøjer til at håndtere elevernes problemer og udfordringer i hverdagen. Hvis skolen kan bidrage til at lette bekymringer og presset fra elevernes skuldre vil det uden tvivl bidrage til en bedre social og individuel faglige trivsel.

Social trivsel – Skolemiljø Aarhus Handelsgymnasium har de seneste år haft fokus på at udvikle studiemiljøet med udgangspunkt i et stærkt lærings- og undervisningsmiljø. I dette skoleår er der arbejdet på at styrke en skolekultur, hvor dét at deltage i frivillige aktiviteter efter skole er en naturlig og attraktiv del af dét at være elev på en af skolens afdelinger. De mange frivillige aktiviteter peger både direkte ind i undervisning, men der er også en bred vifte af aktiviteter, som er mere sociale og kulturelle, og som handler om at skabe tilhørsforhold og sammenhold blandt eleverne. (Se yderligere i afsnit 3.4)

For at give 1.g eleverne en god og tryg start får hver klasse tilknyttet to tutorer fra 2.- og 3. g, som følger klassen hele første semester. Skole håndplukker tutorerne og sikrer at tutorerne er klædt ordentligt på hvad angår uddannelsen og dagligdagen i al almindelighed. Tutorerne er med ude i klasserne sammen med kontaktlærerne første skoledag, hvor de står for at lave ryste-sammenaktiviteter, rundvisning og så faciliterer tutorerne en snak med klassen om både grundforløb, det faglige i undervisningen og alt det sociale på skolen. Tutorerne arrangerer i løbet af det første år forskellige arrangementer med fokus på den sociale trivsel og sammenhold.

Alle nye kontaktelærere efter 2019 deltager i et 2-dagskompetenceudviklingskursus med fokus på klasserumskultur, konflikthåndtering i klassen og overgangen fra folkeskoleelev til gymnasieelev. Formålet er give kontaktlærerne værktøjer til at tage hånd om den sociale trivsel i klassen.

I år har skolen indledt et samarbejde med Aarhus Kommune (Folkesundhed). Samarbejdet er bygget op omkring temaet ”Den gode og sunde skolekultur” med fokus på elevernes trivsel og sundhed, som eksempelvis indebærer arbejdet med røgfri skoletid samt et grundigt oplysningsarbejde om en sund festkultur, hvor skolen fx har haft besøg af en misbrugsekspert. Dette samarbejde udbygges yderligere i det kommende skoleår.

8

Måltal Det er skolens målsætning, at elevtrivslen som minimum ligger på niveau med landstallene. 2.6 Videreuddannelsesfrekvens Institution 2015/16 2016/17 2017/18 Aarhus Handelsgymnasium Risskov 65% 60% 57% Aarhus Handelsgymnasium Viby 68% 70% 63% Aalborg Handelsskole Saxogade 62% 67% 67% Aalborg Handelsskole Thurøgade 67% 63% 57% Tietgen - 50% 66% Marselisborg gymnasium 71% 70% 63% Risskov gymnasium 70% 68% 69% Kilde: Overblik over gymnasiale institutioner. Andel studenter der er i gang med en videregående uddannelse. Uddannelsesstatistik

Tabellen viser andelen af studenter, der 27 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse er i gang med en videregående uddannelse (såsom akademisk bachelor, professionsbachelor, erhvervsakademiuddannelse).

Vurdering af resultater Det første man bemærker i tallene for videreuddannelsesfrekvensen er, at den tager nogle meget markante spring i de enkelte år. Det gælder for stort set samtlige skole. Det indikerer, at de enkelte års frekvens skal læses og forstås med en vis forsigtighed, mens det til gengæld er mere interessant at følge udviklingen over længere tid.

Indikationerne i skolens frekvenser er ikke entydige, men der ser ud til at være en faldende tendens. Skolen ser frem til at nye tal offentliggøres for at bekræfte eller afkræfte denne mulige tendens.

Indsatser Skolen vil fortsat fokusere på elevernes læringstilvækst og høje faglighed. Det er vurderingen, at det er en grundforudsætning for at kunne læse videre. Eleverne skal fortsat anspores til at læse videre gennem vejledning og samarbejder med aftagerinstitutioner (universiteter mv.), der så konkret som muligt bygger bro mellem HHX og videreuddannelsessystemet. Faglig tyngde og motivation er nøgleordene i skolens indsats.

Konkret styrkes den faglige tyngde gennem studieplanerne og et stærkt kollegialt fællesskab i faggrupperne. Samtlige undervisere deltager i kompetenceudviklingsprogrammer centreret om fagdidaktik, supervision, klasseledelse mv.

Skolen fortsætter med at gennemføre undervisning på nye og anderledes præmisser. Konkret gennemføres undervisningen som forelæsninger med efterfølgende holdundervisning og feedback. To-lærer-ordninger, blended learning, virtuel undervisning og mange andre metoder, der skal klæde eleverne på til undervisningen på videreuddannelsesinstitutionerne. Måltal Det er skolens målsætning, at videreuddannelsesfrekvensen forbedres og ligger i den bedre halvdel i forhold til sammenlignelige skoler.

9

3. Skolens interne data 3.1 Fravær Fraværet har betydning for elevernes faglige resultater og den sociale trivsel. Hvis eleverne skal blive så dygtige, de kan og trives i skolen, er det derfor en forudsætning, at fraværet er lavt.

Institution 2018/19 2019/20 Fysisk Skriftligt Fysisk Skriftligt Aarhus Handelsgymnasium Risskov 9,04 7,53 7,16 9,36 Aarhus Handelsgymnasium Viby 8,47 7,48 7,03 10,1 Kilde: Lectio

Tabellen viser det fysiske og skriftlige fravær på hver afdeling. Data er en afrapportering fra Lectio.

Vurdering af resultater Som det fremgår af tabellen, er det lykkedes at nedbringe det fysiske fravær i skoleåret 2019/20 i forhold til det foregående skoleår. Til gengæld er det skriftlige fravær forøget. Stigningen i det skriftlige fravær hænger sammen med nedlukningen og den kontrollerede genåbning, hvor eleverne under nødundervisningen skulle præstere ulige mere skriftligt arbejde. Skolen fulgte udviklingen i fraværet nøje under nedlukningen og blev hurtigt opmærksom på problemstillingen med de mange skriftlige arbejder. Der blev undervejs korrigeret, men ikke tids nok til at forhindre stigningen.

Indsatser De første år med gymnasiereformen har uden tvivl haft indflydelse på fraværet. Den nye struktur opdeler undervisning i langt større grad end tidligere. Det udfordrer eleverne – især de lidt svagere elever. Skolen har implementeret en ny pædagogisk kalender virkende fra august 2020, der adresser nogle af de strukturelle udfordringer i gymnasiereformen.

For at imødekomme fraværs- og frafaldproblematikker i de enkelte klasser har alle kontaktlærere gennemgået et kompetenceudviklingsforløb i 2019/20 med fokus på klasserumskultur, konflikthåndtering i klassen og overgangen fra folkeskoleelev til gymnasielever, som har betydning for god trivsel. Indsatsen får virkning i klasserne fra august 2020.

I forbindelse med det skriftlige fravær er det muligt for underviserne at sende elever i tvungen lektiecafé, hvis de mangler flere skriftlige afleveringer.

Ved nedlukningen af skolen grundet covid19 gennemførte alle kontaktlærere i 1.g og 2.g klasserne trivselssamtaler med alle elever. Eleverne havde mulighed for at tale med deres kontaktlærer om, hvordan de havde det – både fagligt og socialt. Formålet med samtalerne var, at eleverne skal føle sig set og hørt, og skal mærke, at skolen er der for dem og står klar til at hjælpe dem, hvis de har set svært. Det var også et formål i sig selv, at give eleverne et godt afsæt til skolestart i august. I tilfælde af bekymring blev klassens studievejleder inddraget. Indsatsen videreføres i det kommende skoleår.

Skolen arbejder derudover på at udvikle motor (robot) til en systematisering af fraværsregistrering, som skal hjælpe studievejlederne i deres arbejde med frafaldstruede elever. Motoren skal på baggrund af data fra Lectio automatisk sende bekymringsbreve til elever eller deres forældre ved en given fraværsprocent. Motoren vil også kunne generere forskellige rapporter målrettet til eksempelvis kontaktlærere, studievejledere og rektorer.

10

Måltal Det er skolens målsætning, at fraværet mindskes. Det fysiske fravær skal nedbringes til under 7% og det skriftlige til under 7,5%. 3.2 Undervisningsevaluering Fra skoleåret 2019/20 gennemfører alle ungdomsuddannelser på Aarhus Business College systematiske undervisningsevalueringer, som skal dokumentere processer, indsatser og understøtte en undersøgende professionel læringskultur, hvor undervisningens hvordan i højere grad end undervisningens hvad er fokus for udviklingen og forståelsen af god læring og god undervisning – elevernes læring er i centrum.

Undervisningsevalueringen består af 2 dele. En almen- såvel som en fagdidaktisk del, som skal bidrage til at undersøge om det vi vil og skal med eleverne lykkes på baggrund af kvalitetsmålsætninger. Disse kvalitetsmålsætninger er udvalgt af arbejdsgrupper på tværs af afdelinger og funktioner herunder faggruppekoordinatorer, studievejledere og ledelsen.

Selve gennemførelsen foregår i den enkelte klasse. Undervisningsevalueringer bliver anvendt på forskellige niveauer: i klassen, faggruppe og GRUS.

Den enkelte underviser vil efter gennemførelsen af undervisningsevalueringen genere en klasserapport, som danner grundlag for en opfølgning i klassen på udvalgte fokuspunkter.

Indsigterne fra opfølgningen i klassen samt fællesrapport for faget bliver behandlet på et faggruppemøde, hvor faggruppen i fællesskab skal udvælge fælles indsatsområder. Målet er at kvalificere en drøftelse af, hvordan faggruppen eksempelvis kan arbejde med udviklingen af undervisningen og motivationen af eleverne.

Herefter vil indsigterne og faggruppens indsatsområder blive behandlet på GRUS sammen med ledelsen. På baggrund af faggruppemødet og GRUS udarbejdes en plan for indsatsområderne herunder aktiviteter, ansvar og opfølgningstidspunkt.

Det gennemgående fokus i arbejdet med undervisningsevalueringerne er, hvordan underviserne i fællesskab kan forbedre elevernes læring – organisatorisk læring. Indsigterne fra fagrapporter, opfølgningerne i klasser samt undervisernes faglige indsigter danner rammerne for kvalitetsarbejdet. (Se yderligere i afsnit 3.4)

Måltal Det er skolens målsætning, at faggrupperne gennem arbejdet med undervisningsevalueringerne opnår flere kompetencer og større tryghed ved at arbejde databaseret i forhold til den fælles kvalitetssikring i faget og på uddannelsen som helhed. 3.3 Evaluering af eleverne På Aarhus Handelsgymnasium møder eleverne løbende og varierende former for evalueringer og samtaler med fokus på deres faglig standpunkt og måder at forbedre det faglige udbytte af undervisningen samt den sociale trivsel på skolen.

I forlængelse af gymnasiereformen arbejdes der med forskellige former for evalueringer af eleverne – summative og formative. Eleverne modtager summative evalueringer gennem standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakter. De formative evalueringer foregår gennem evalueringssamtaler med kontaktlærer, faglærer, studievejleder og forældresamtaler.

11

De løbende og varierende evalueringer er sat ind i et fast årshjul for at sikre en systematisk og gennemskuelig proces for både elever og medarbejdere. 3.4 Elevinddragelse På hver afdeling er der en række elevudvalg såsom elevråd, tutorudvalg, miljøudvalg, festudvalg og aktivitetsudvalg, som alle bidrager til at udvikle skolen og skolemiljøet. De forskellige elevudvalg har alle et tæt samarbejde med skolens ledelse, men de fungerer samtidig som selvstændige udvalg, hvor eleverne arbejder med egen dagsorden og mål inden for skolens rammer.

Grundtanken med elevrådet og de andre udvalg er, at give eleverne en reel indflydelse på skoledagen. Eleverne skal have medbestemmelse, og de skal aktivt deltage i skolens udviklingskultur, så de oplever en demokratiseringsproces, som ikke alene udvikler skolen, men også styrker elevernes evne til at agere i samfundet som myndige, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige samfundsborgere.

I det kommende skoleår ønsker skolen at sætte endnu mere fokus på elevinddragelse. Skolen ser en stor styrke i også at inddrage eleverne i skolens pædagogiske arbejde, ligesom vi fx også ser en styrke i at få eleverne på banen, når vi taler om udviklingen af skolens evalueringskultur og læringskultur – herunder det it-didaktiske område. Skolen ønsker i første omgang at invitere eleverne med i arbejdet omkring pædagogisk udvalg, som på nuværende tidspunkt udelukkende består af lærere og ledelse.

Elevråd og elevudvalg Alle elever på skolen kan vælges til elevrådet, som består af en bestyrelse samt repræsentanter fra nedsatte udvalg. Den daglige ledelse i elevrådet varetages af bestyrelsen, som består af en formand, en næstformand, sekretær, kasser samt formændene for de nedsatte udvalg. Elevrådet er også repræsenteret i skolens bestyrelse.

Der afholdes møder i elevrådet mindst én gang i måneden – ligesom de andre elevudvalg også mødes med samme frekvens. Elevråds- og udvalgsarbejdet er koblet til to undervisere, som hver især hjælper eleverne, og som samtidig fungerer som bindeled til både lærerkollegiet og til ledelsen. Ledelsen deltager jævnligt i møder med både elevråd og de forskellige udvalg. Ledelsen har eksempevis i dette skoleår arbejdet med projekt-røgfri skoletid med elevrådet, ligesom arbejdet i tutorudvalget omkring modtagelsen af vores nye 1. årselever har fyldt ekstra meget i dette skoleår.

Udvalgenes arbejde centrerer sig omkring elevarrangementer og frivillige aktiviteter, det fysiske miljø på skolen - og ikke mindst elevernes sociale trivsel herunder sociale arrangementer såsom skoleturneringer, sportsbegivenheder på storskærm, spilleaftner/brætspilscafe, banko, fredagsmusik og fester. Til næste år arbejdes der på at oprette forskellige klubber inden for specifikke interesseområder såsom filmklub, litteraturklub, fodbold, skat, samt aktiviteter på tværs af afdelingerne (afhænger af Covid19).

Arbejdet i elevrådet og i de forskellige udvalg har også et socialt sigte. Eleverne trives i at være sammen om at løfte og udvikle skolen, og så har eleverne i det forskellige udvalg et rigtig stærkt sammenhold, som går på tværs af klasser og årgange. På den måde skaber elevråds- og udvalgsarbejdet en stærk sammenhængskraft på skolen.

Kvalitetsarbejdet – Undervisningsevalueringer Eleverne har været og er involveret i udviklingen undervisningsevalueringernes spørgeramme. Elevernes indsigter bidrager til både udviklingsarbejdet og kvalitetsarbejdet i faggrupperne og på skolen som helhed.

12

I udviklingen af undervisningsevalueringernes spørgeramme har der været gennemført fokusgruppeinterviews med elever fra forskellige årgange og afdelinger. Disse fokusgruppeinterviews er foretaget umiddelbart efter opfølgningen i klassen af en pædagogisk konsulent fra @ventures. Formålet var at undersøge, hvordan eleverne oplever at deltage i dels spørgeskemaundersøgelserne og dels opfølgningerne i klassen herunder spørgsmålsforståelse, elevernes forståelse af egen rolle ift. undervisningens kvalitet og elevernes tidligere erfaringer med evalueringer.

Kvalitetsarbejdet – nøgletal Elevrådet og udvalgte elevgrupper vil i det kommende år i højere grad blive inddraget i det databaserede kvalitetsarbejde herunder kvalificeringen af nøgletal, resultaterne af undervisningsevalueringer, selvevaluering og indsatserne.

Formålet er at styrke skolens læringskultur idet den aktivt inddrager og indarbejder elevernes syn på kvalitet og læring i den pædagogiske praksis på skolen. Eleverne kan bidrage med væsentlig førstehåndsviden om problemstillinger og effekten af tiltag mv.

I det kommende skoleår ønsker skolen at etablere et udvalg omkring ”læring og motivation”, hvor både undervisere, ledelse og elever gennem et læringsfællesskab sætter fokus på den faglige trivsel på skolen.

Kommunikationsafdelingen Hvert kvartal afholder kommunikationsafdelingen et Advisory Board, hvor en bred repræsentation af elever inviteres ind til at give deres mening i forskellige henseender eksempelvis sparring vedrørende strategiske overvejelse til hvorvidt de synes en specifik kampagne fungerer.

Hvert år gennemfører kommunikationsafdelingen hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, hvor der i gennemsnit er 1.000 besvarelser. Elevernes besvarelser bliver generelt brugt til at opnå viden om, hvad det er for nogle budskaber, kommunikationsafdelingen skal gå ud med og hvor, herunder elevernes ”valgrejse”. Derudover anvender kommunikationsafdelingen besvarelserne til at få viden om skolens image blandt nye elever, studiemiljøet og den generelle oplevelse af skolen. Det styrker den interne og eksterne kommunikation eksempelvis ved valg af uddannelse og valg af studieretning.

Måltal Skolens målsætning er, at elever i stadig højere grad bliver inddraget i skolens udviklingsarbejde herunder på det sociale og pædagogiske niveau samt i kvalitetsarbejdet. 4 Afslutning Selvevalueringen i 2020 har haft et noget anderledes forløb end planlagt. Det skyldes nedlukningen af skole i store dele af foråret. Her skulle medarbejdere og elever have været involveret, hvilket ikke kunne lade sig gøre grundet de særlige omstændigheder. Data er vigtige pejlemærker for vurderingen af kvaliteten, men de kan ikke stå alene. Processen omkring kvalitetsarbejdet er mindst lige så vigtig. Det er her vi får kvalificeret data og peget på indsatser for dem, der er nærmest kerneopgaven. I år må vi undvære denne vigtige proces.

Skolen er dog alt i alt tilfreds med det opnåede resultater. Det er muligt at indsatserne i denne selvevaluering korrigeres efterhånden en mere normal hverdag indfinder sig.

13